Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0764
Offentligt
2493549_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.12.2021
COM(2021) 764 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG
SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Fælles håndtering af nuværende og nye covid-19-udfordringer
DA
DA
 kom (2021) 0764 - Ingen titel
FÆLLES HÅNDTERING AF NUVÆRENDE OG NYE COVID-19-UDFORDRINGER
I
INDLEDNING
Dette efterår er covid-19 blusset op i mange medlemsstater med et hastigt stigende antal
smittede og fornyet pres på hospitaler og sundhedspersonale. Regeringerne er nødt til at finde
en balance mellem behovet for restriktioner, så spredningen af virusset begrænses, og de
sociale og økonomiske omkostninger. Det har skabt frustration og træthed hos mange borgere,
at situationen efter en periode med lidt pusterum nu igen er kritisk. Den nye trussel fra
omikronvarianten har givet anledning til yderligere bekymring.
Der er brug for hurtig og beslutsom handling. EU's, medlemsstaternes og borgernes fælles
indsats betyder, at vi nu er bedre rustet til at handle end ved pandemiens begyndelse. Vi ved
langt mere om, hvordan spredningen af covid-19 begrænses ved hjælp af
hygiejneforanstaltninger og målrettede restriktioner. Mulighederne for at behandle covid-19
bliver også bedre og bedre. Mest af alt mindsker vaccination i meget betydelig grad risikoen
for smitte for de fleste europæere. Vaccination har gjort det muligt at genoptage en stor del af
den almindelige hverdag, at få gang i økonomierne igen og at bane vejen for initiativer, der
genopretter friheden, såsom EU's digitale covidcertifikat. EU's fælles indsats for at opbygge
produktionen og forsyningen af vacciner har øget adgangen til vaccination væsentligt, og
spørgsmålet om mangel på vacciner er nu ikke længere aktuelt: et klart eksempel på
merværdien af en tilgang på EU-plan. Vaccination betyder, at pandemiindsatsen kan
skræddersys bedre til den enkeltes situation.
Ikke desto mindre er den fornyede risiko for nye varianter en påmindelse om, at vi fortsat må
handle beslutsomt og hurtigt. Vi råder nu over flere værktøjer og har større erfaring med,
hvordan de benyttes bedst. Vaccinens succes har dog også betydet, at der ikke altid blev truffet
nye foranstaltninger i tide til at foregribe pandemiens aktuelle fase. Vi må endnu en gang
konstatere, at jo længere vi venter med at gøre brug af værktøjerne, desto mere drastiske
foranstaltninger skal der træffes.
Det samme gælder indsatsen på globalt plan. Kun ved at arbejde sammen kan vi bekæmpe
pandemien effektivt og gøre fremskridt med at skabe sundhedssikkerhed på lang sigt.
Omikronvarianten viser endnu engang, hvor vigtigt det er at sikre gennemsigtighed i realtid og
global koordinering og at dele de værktøjer, der er nødvendige for at bekæmpe pandemien.
Den viser også, at den internationale indsats for at støtte alle lande i deres bekæmpelse af
pandemien ikke har været vidtrækkende nok. Denne indsats skal derfor opprioriteres.
Erfaringerne fra de seneste 18 måneder har vist, at en koordineret indsats på EU-plan er den
mest effektive og overbevisende måde at bekæmpe pandemien på. Den optimerer
stordriftsfordelene og effekten af vores foranstaltninger, den skaber forudsigelighed for
borgerne, og den skaber en ramme, som medlemsstaterne kan tilrettelægge deres tiltag inden
for. Den viser borgerne, at vores politik fortsat bygger på stærk videnskabelig konsensus. Det
er nu yderst vigtigt at benytte denne tilgang igen. Vi skal nu i EU vise, at vi er fast besluttede
på hurtigt at tage klare og koordinerede skridt til at imødegå virussens genopblussen.
II
DEN NYE BØLGE AF COVID-19-INFEKTIONER
EU står i dag over for en dobbelt udfordring. Medlemsstaterne befinder sig allerede i en
situation, hvor stigningen i antallet af tilfælde er så alvorlig, at det endnu en gang lægger hårdt
1
 kom (2021) 0764 - Ingen titel
2493549_0003.png
pres på sundhedssystemerne. Dertil kommer nu truslen fra omikronvarianten. Selv om
virkningen af denne variant stadig undersøges nærmere, gør den hastighed, hvormed den
spreder sig, og omfanget af mutationen, det klart, at der er tale om en variant, der giver
anledning til bekymring Det forhold, at den opstår på et tidspunkt, hvor vaccinationsprocenten
stadig er utilstrækkelig, hvor administrationen af boosterdoser først lige er begyndt, og hvor
sundhedstjenesterne har været udsat for næsten to års intenst pres, betyder, at der skal gribes
til handling nu.
Den seneste spredning af virusset
Antallet covid-19-tilfælde har været stærkt stigende siden oktober
1
. Dette har uge for uge ført
til en stigning i tilfældene af alvorlig sygdom, hospitalsindlæggelser og dødsfald, især i
medlemsstater med en lav vaccinationsprocent. Brugen af vacciner har dog også betydet, at
andelen af personer, der bliver alvorligt syge eller dør, er betydeligt lavere end under de første
bølger.
En af grundene til den voldsomme genopblussen er den nu dominerende deltavariant, som er
dobbelt så smitsom som det oprindelige virus, selv om vaccinen stadig er effektiv mod den
sygdom, som denne variant forårsager. Dertil kommer, at immuniteten er faldende hos de
personer, der blev vaccineret først (generelt de mest sårbare og ældre aldersgrupper). Med
årstidsskiftet foregår mange sociale og økonomiske aktiviteter nu indendørs, hvor virusset
lettere kan overføres. Hvor hurtigt virusset spredes afhænger også af, hvor hurtigt regeringerne
indfører eller slækker på restriktioner og forholdsregler.
Det, der er afgørende i den nuværende situation, er dog, at en betydelig del af europæerne stadig
ikke er vaccinerede. Samlet set er 23,5 % af den voksne befolkning i EU stadig ikke fuldt
vaccinerede,
2
og i visse medlemsstater er denne andel helt oppe på 70,8 %. Det mest
bekymrende er nok, at 65 % af befolkningen på over 65 år i visse medlemsstater stadig ikke er
fuldt vaccineret.
Der er ingen tvivl om, at vaccination mindsker sandsynligheden for smitte, og at den er meget
effektiv til at mindske risikoen for alvorlig sygdom og død. Vaccination giver ikke fuld
beskyttelse mod smitten, og vaccinerede kan, hvis de er smittede, stadig overføre sygdommen.
Det er dog langt mere sandsynligt, at smitten hos vaccinerede kun resulterer i et relativt mildt
tilfælde af covid-19. Det fremgår af en foreløbig analyse af data fra tre medlemsstater, at
indlæggelsesprocenten er væsentligt højere blandt uvaccinerede personer end hos vaccinerede.
Med andre ord mindsker vaccinen i væsentlig grad en persons risiko for at blive alvorligt syg
med covid-19.
1
2
Den samlede incidensrate for covid-19 i uge 45 (8.-14. november 2021) for EU/EØS var 485,5 pr. 100 000
indbyggere i perioden 8.-14. november, og 612,2 i perioden 15.-21. november (ECDC's 17. ajourføring af
den foreløbige risikovurdering).
Det svarer til 34,3 % af den samlede befolkning.
2
 kom (2021) 0764 - Ingen titel
2493549_0004.png
Figur: Antal covid-19-hospitalsindlæggelser af vaccinerede/uvaccinerede patienter i tre medlemsstater
Selv om vaccinerne giver god beskyttelse, falder deres effektivitet naturligt over tid. Den 24.
november offentliggjorde Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med
Sygdomme (ECDC) en foreløbig risikovurdering, som viser, at der snarest bør gives en
boosterdosis til personer på 40 år og derover, idet de mest sårbare og ældre bør komme i første
række. ECDC har også anført, at landene bør overveje en boosterdosis til alle voksne seks
måneder efter, at de har afsluttet deres primære vaccination. Dette vil afhjælpe den vigende
immunitet og dermed øge beskyttelsen mod smitte
3
. Samtlige medlemsstater er allerede
begyndt at give boosterdoser til de mest sårbare grupper, og en række medlemsstater
gennemfører allerede boosterkampagner for hele befolkningen.
Ud over vaccination af voksne har godkendelsen af to vacciner til brug i aldersgruppen 12 +
givet medlemsstaterne mulighed for at udvide vaccinationsgruppen yderligere. Derudover er
der nu blevet godkendt en vaccine til brug i aldersgruppen 5-11 år.
Takket være en effektiv vaccination har det været muligt at genoptage en stor del af det sociale
og økonomiske liv i løbet af sommeren. Færre begrænsninger bidrog imidlertid til en fornyet
spredning af virusset, og basale hygiejneforanstaltninger såsom brug af mundbind var ikke
længere tilstrækkelige. I takt med at antallet af tilfælde steg, måtte myndighederne derfor finde
ud af, hvilke målrettede foranstaltninger det var mest effektivt at benytte.
Stigningen i antallet af alvorligt syge, især blandt de uvaccinerede, har lagt et enormt pres på
hospitaler og sundhedspersonale, som allerede var hårdt belastet af de seneste 18 måneders
begivenheder. Denne overbelastning af sundhedssystemerne har også direkte konsekvenser for
andre patienter, da behandlingen af andre sygdomme endnu en gang kommer til at lide under,
at det er nødvendigt at behandle covid-19-patienter. Det betyder, at sundhedssystemerne er
under samme eller endda højere pres end sidste vinter. Der vil derfor uundgåeligt skulle
indføres nye foranstaltninger, og regeringerne står over for vanskelige beslutninger om, hvilke
foranstaltninger der skal træffes og hvornår.
Tiltag for at håndtere omikronvarianten
Sydafrikas identifikation af omikronvarianten (B.1.1.529) viser, hvor vigtigt det er at handle
hurtigt og beslutsomt for at mindske og bremse overførslen af virusset og styre risikoen for
3
https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/rapid-risk-assessment-sars-cov-2-situation-november-
2021.
3
 kom (2021) 0764 - Ingen titel
2493549_0005.png
eventuelle yderligere mutationer. Sydafrikas analysearbejde og vilje til åbent at dele
resultaterne har været uundværligt i forsøget på at sætte hurtigt ind globalt, og det er en model
for, hvordan internationalt samarbejde bør fungere.
Som Verdenssundhedsorganisationen
4
konkluderede den 26. november 2021, er der behov for
en global indsats for at sikre, at varianter identificeres og spores. Det betyder:
øget overvågning og en hurtig forøgelse af de globale bestræbelser på
genomsekventering
registrering af fuldstændige genomsekvenser i en offentligt tilgængelig database
indberetning til WHO og ECDC af de første tilfælde og klynger af smittede med
varianter, der giver anledning til bekymring
gennemførelse af undersøgelser i marken og laboratorievurderinger for at opnå en bedre
forståelse af, hvilke konsekvenser de pågældende varianter kan få.
Sideløbende med denne globale indsats, må EU og medlemsstaterne også handle nu. Der tages
nu skridt til at indsamle vigtige data om omikronvarianten, men det er stadig vigtigt at træffe
forholdsregler. Medlemsstaterne er nødt til at gøre brug af deres beredskabsplaner, så snart der
opstår et tilfælde. Mere vaccination, herunder hurtig gennemførelse af boosterkampagner, og
hurtig indførelse af forholdsregler og restriktioner, der begrænser de sociale kontakter, bør
bremse overførslen af omikron- og enhver anden variant. Medlemsstaterne skal handle hurtigt
og beslutsomt, så snart en klynge af tilfælde opdages.
I den forbindelse kan EU trække på nogle vigtige initiativer, der er blevet indført i det seneste
år. For det første har Kommissionen med HERA Incubatoren, som blev lanceret i februar 2021,
foregrebet opdagelsen af nye varianter samt udvikling, reguleringsmæssig godkendelse og
produktion af tilpassede vacciner. EU har gjort en stor indsats for at styrke sin kapacitet til
hurtigt at opdage og karakterisere varianter, der giver anledning til bekymring. I februar 2021
blev der stillet 200 mio. EUR til rådighed til at styrke medlemsstaternes
sekventeringskapacitet. En kontrakt om fuldstændig genomsekventering har betydet, at elleve
medlemsstater og tre Vestbalkanlande har kunnet analysere over 100 000 prøver. Et nyt
program til en værdi af 77 mio. EUR går ud på at opbygge langsigtet genomsekventering- og
testinfrastruktur i 24 EU/EØS-lande med en foreslået forlængelse i 2022. Dette er ikke kun en
bedre reaktion på den nuværende pandemi, men også en permanent forøgelse af kapaciteten.
EU har også udviklet sin kapacitet til teste spildevand for at kunne identificere, hvor nye
tilfælde dukker op. Derfor er EU nu bedre forberedt på varianter. Investeringen i mere genetisk
sekventering og effektiv udveksling af data vil gøre det muligt at identificere eventuelle
yderligere mutantstammer i realtid, således at der straks kan sættes ind. Tilpasning af vacciner
til nye stammer, når det bliver nødvendigt, er nu en del af kontrakterne med
vaccineproducenterne.
For det andet har Kommissionen med oprettelsen af EU's Myndighed for Kriseberedskab og -
indsats på Sundhedsområdet (HERA) i september 2021 samlet både den strategiske ledelse og
ekspertisen på nationalt og europæiske niveau i HERA's bestyrelse og dermed sikret en fælles
indsats. HERA benytter allerede modellerings- og prognosekapacitet og er i færd med at skabe
netværk til udveksling heraf, så den rette indsats hurtigt kan identificeres og udbredes. Dens
stærke industrielle dimension fremmer industrielle partnerskaber og øger den industrielle
vaccine- og behandlingskapacitet.
4
https://www.who.int/news/item/26-11-2021-classification-of-omicron-(b.1.1.529)-sars-cov-2-variant-of-
concern.
4
 kom (2021) 0764 - Ingen titel
For det tredje kan rejserelaterede restriktioner bidrage til at begrænse, at denne variant kommer
ind flere steder i EU fra tredjelande. Den fælles ramme, der blev indført for at koordinere
foranstaltninger til begrænsning af rejser til EU (se nedenfor) betyder, at man har kunnet trække
en "nødbremse" inden for nogle timer, efter at WHO anerkendte omikronvarianten. Det betød,
at der den 26. november var enighed om at anvende målrettede rejseforanstaltninger over for
de lande, der er hårdest ramt af omikronvarianten. Sådanne ordninger gør det også muligt at
overvåge situationen løbende for enten at udvide listen over berørte tredjelande, indføre mulige
foranstaltninger i EU eller ophæve forholdsregler, i takt med at der fremkommer mere
videnskabelig dokumentation.
EU og medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger øjeblikkeligt:
Medlemsstaterne skal have beredskabsplaner, så de hurtigt og beslutsomt kan træffe
foranstaltninger til at bekæmpe udbrud af varianter, når de opdages
Medlemsstaterne skal have boosterkampagner klar øjeblikkeligt som et uundværligt
skridt i retning af øget beskyttelse mod varianter
Medlemsstaterne bør med støtte fra Kommissionen nøje koordinere deres indsats, så
der uden forsinkelse kan indføres ændringer af grænse- og rejseforanstaltninger i
overensstemmelse med Rådets henstillinger om rejser til EU og fri bevægelighed inden
for EU, herunder om test- og karantæneforanstaltninger. Som reaktion på den aktuelle
risiko forbundet med omikronvarianten kan det ud fra den seneste tilgængelige
videnskabelige dokumentation og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet
være relevant for medlemsstaterne at overveje et krav om en PCR-test forud for
indrejse, især ved indrejse i EU, men også ved rejser inden for EU som led i en
nødbremse. Sådanne foranstaltninger bør være så kortvarige som muligt, stå i rimeligt
forhold til målet, være ikkediskriminerende og løbende tages op til revision
Medlemsstaterne bør øge genomsekventeringskapaciteten og overvågningen af
omikron- og andre varianter, herunder gennem omfattende test af spildevand.
Kommissionen vil bidrage til at sikre, at prøver og resultater hurtigt deles
Kommissionen vil støtte prøveudtagning i lande med ringe datasekventering samt
udrulning af antigentest
Der bør ydes støtte både på EU- og medlemsstatsniveau til lande i det sydlige Afrika
og alle andre relevante lande til indsamling og undersøgelse af kliniske data vedrørende
smitte med denne nye variant
HERA vil fortsat udnytte sit potentiale til at tackle omikron fuldt ud:
HERA-ekspertgruppen om varianter fungerer som knudepunkt for
situationsanalyse
HERA samarbejder med vaccineproducenterne om at sikre, at vaccinerne om
nødvendigt hurtigt tilpasses til den nye variant, og at der er tilstrækkelig
vaccineproduktionskapacitet
HERA-bestyrelsen koordinerer, ligeledes i samarbejde med WHO, den strategiske
ledelse af EU's og den nationale indsats.
III
KURSEN SKAL HOLDES: KOORDINERET TILGANG TIL BEKÆMPELSE
AF COVID-19
Virusset har vist sig at være både vedholdende og tilpasningsdygtigt, idet deltavarianten i
øjeblikket er den dominerende stamme i EU, mens den nye trussel er omikronvarianten. Kun
ved en vedholdende og beslutsom indsats kan pandemien bringes under kontrol. Derfor er det
så vigtigt, at der ikke kun træffes foranstaltninger, når infektionsraten stiger, eller der opstår
5
 kom (2021) 0764 - Ingen titel
2493549_0007.png
nye varianter, men også når infektionsraten er lav. Dette er været det vejledende princip i EU's
indsats mod pandemien: at sikre, at der er tilgængelige vacciner, og at de leveres og
administreres, at forbedre behandlingen af de smittede, og at handle i fællesskab for at sikre, at
restriktionerne er effektive, men står i et rimeligt forhold til målet og er fair.
De sidste 18 måneder har om noget vist, hvor vigtigt det er at blive enige om en fælles og
koordineret EU-tilgang og at formidle denne tilgang så klart som muligt. Uoverensstemmelser
i de nationale tilgange til vaccination, som ikke har været tydeligt begrundet, har undergravet
bestræbelserne på at undgå vaccinemodstand. De store forskelle i de nationale
sundhedsforanstaltninger, der er blevet truffet, og som ikke har kunnet forklares med
tilsvarende store forskelle i sygdomssituationen, har også undergravet offentlighedens tillid.
Fortsat opbygning af effektiv vaccination
Vaccinationsindsatsen skal fortsættes.
Forsynings-
og produktionskapaciteten er nu sikret
gennem EU's vaccinationsstrategi. Ved udgangen af dette år vil EU have etableret en
produktionskapacitet på over 300 mio. doser om måneden. De kontrakter, der er indgået som
led i EU's vaccinationsstrategi, giver medlemsstaterne adgang til så mange vaccinedoser
(herunder tilpassede vacciner, hvis det viser sig nødvendigt), som de har brug for i 2022 og
2023. EU skal fortsat investere i udviklingen og produktionen af bedre og mere avancerede
vacciner mod covid-19 og varianter heraf. Med HERA bliver det muligt at udvikle en stærk
strategisk kapacitet til at udføre netop denne opgave med henblik på at bekæmpe både
nuværende og fremtidige trusler ved at forbedre udviklingen, fremstillingen, køb og
fordelingen af vacciner. Dette omfatter kortlægning og afhjælpning af forhold, der kan give
vanskeligheder i forbindelse med kritiske forsyninger og materialer til produktion af vacciner,
på grundlag af arbejdet i Kommissionens taskforce for industriel opskalering. Medlemsstaterne
bør gøre brug af den gældende aftale om fælles indkøb af sprøjter til at afhjælpe eventuelle
mangler. Det er også vigtigt at forbedre adgangen til vacciner, så sundhedstjenesternes
anvendelse heraf kan ske i lokalsamfund og med let adgang for borgerne.
En af de største udfordringer i dag er at overtale dem, der endnu ikke er vaccineret, til at blive
vaccineret. Medlemsstaterne er begyndt at benytte flere forskellige foranstaltninger for at
afspejle det faktum, at de personer, der ikke er vaccinerede, udgør en større trussel mod
sundheden i samfundet som helhed og mod sundhedssystemernes bæredygtighed end de
vaccinerede. Der er mange grunde til
vaccinemodstand.
Der er ofte brug for skræddersyede,
lokale løsninger, hvor tilliden til lokale sundhedsprofessionelle spiller en vigtig rolle. Der er
dog visse fælles problemer, som EU og dets medlemsstater – og globale partnere såsom NATO
– fortsat kan arbejde sammen om, ikke mindst de enorme mængder misinformation og
desinformation om vacciner, som findes i det offentlige rum. Kommissionen har etableret en
særlig proces, der skal gøre det lettere at reagere hurtigt på desinformation. Ved hjælp af et
hurtigt varslingssystem kan den arbejde effektivt sammen med medlemsstaterne med et særligt
covid-19-samarbejdsområde, hvor pandemirelaterede desinformationsanalyser og -reaktioner
samles. Kommissionen har også tilbudt direkte bilateral støtte til de medlemsstater, der har den
laveste vaccinationsgrad, bl.a. ved via en opsøgende indsats hos sundhedsprofessionelle i de
pågældende lande
5
. Dette kunne nu udvides for at mobilisere andre samfundsledere
(virksomhedsledere, fagforeningsledere, religiøse ledere og sportsledere). Kommissionen
samarbejder også med onlineplatforme for at få dem til at stille plads til rådighed til
kommunikationskampagner og fremme ekspertsynspunkter samt overvåge desinformation og
dele data.
5
EU's koalition for vaccination samler europæiske sammenslutninger af sundhedsprofessionelle og
studerende for at slå til lyd for vaccination i deres daglige arbejde med patienter og kollegaer.
6
 kom (2021) 0764 - Ingen titel
2493549_0008.png
Der kommer nu flere data om den hastighed, hvormed immuniteten forsvinder. I den
sammenhæng er
Boosterdoser
den vigtigste løsning. De er også vigtige redskaber i
beskyttelsen mod varianter. I øjeblikket tilbyder alle EU-medlemsstater boosterdoser eller
yderligere doser til de mest sårbare grupper, såsom ældre, immunkompromitterede eller
immunsvækkede, beboere i langtidsplejefaciliteter og sundhedspersonale. I lyset af ECDC's
retningslinjer bliver alle medlemsstater nødt til at sikre, at de mest sårbare får en boosterdosis
som førsteprioritet, og at benytte de rette midler og ressourcer til at gennemføre storstilede
boosterkampagner. omikronvarianten gør det endnu mere presserende at iværksætte storstilede
boosterkampagner i alle medlemsstater.
Behandling af patienter med covid-19
Bedre behandling af dem, der får covid-19, har også været et vigtigt led i bekæmpelsen af
virusset. Dette er én følge af bedre diagnosticering med henblik på at forstå, hvor udbredt
virusset er, og hvordan det skal bekæmpes. Medlemsstaterne vil i stigende grad kunne anvende
terapeutiske lægemidler
til bekæmpelse af covid. EU's strategi for covid-19-behandlinger er
nu klar med en portefølje af de ti mest lovende behandlingskandidater, og der er indgået flere
fælles indkøbsaftaler med medlemsstaterne for at sikre lige adgang til sådanne behandlinger.
Der er nu godkendt tre behandlinger. De vil spille en særlig vigtig rolle med hensyn til at
begrænse covid-19-risiciene for de mest sårbare og kan også bidrage til at tackle de
vanskeligheder, som nogle patienter oplever, efter at de har haft covid. Kommunikation bliver
afgørende for at forklare fordelene ved de godkendte behandlinger og risiciene for
misinformation. Behandlingerne vil hjælpe den enkelte patient med at komme sig hurtigere og
begrænse virussets konsekvenser for patienter og sundhedssystemer: De er dog kun et
supplement til vaccination og ikke en erstatning. Dette bliver også en vigtig del af HERA's
arbejde på mellemlang og lang sigt.
Samtidig betyder stigningen i antallet af tilfælde i visse medlemsstater, at sundhedssystemerne
igen havner i en krisetilstand. Via
EU-civilbeskyttelsesmekanismen
kan de medlemsstater, der
er under størst pres, få støtte fra mindre hårdt ramte medlemsstater. Siden begyndelsen af
oktober har katastrofeberedskabskoordinationscentret formidlet levering af øjeblikkelig
livsvigtig bistand fra flere medlemsstater
6
til Rumænien og Letland.
Forebyggende foranstaltninger
Ansvarlig adfærd i det daglige er en vigtig komponent i bekæmpelsen af virusset og bør
forblive normen. Dette omfatter først og fremmest brug af mundbind i lukkede og risikofyldte
miljøer, ingen forsamlinger af høj risiko, fysisk afstand og god udluftning i lukkede miljøer.
Sandheden er, at med en øget spredning af virusset og risiko for, at den vil spredes endnu mere
med omikronvarianten, vil der også blive brug for yderligere
forebyggende foranstaltninger
for at begrænse risikoen for kontakt og infektion. Vaccination alene er ikke nok til at stoppe
virusset. Erfaringerne siden pandemiens start viser, at sådanne foranstaltninger er en væsentlig
del af indsatsen for at bekæmpe spredningen af virusset. Af andre vigtige faktorer kan nævnes
beslutsomhed, god kommunikation og lokalt engagement. Lige siden pandemiens start har det
været myndighedernes opgave at finde den rette balance, således at restriktionerne er rettidige
og effektive, men også står i rimeligt forhold til målet: den enkelte bør ikke se sine
frihedsrettigheder begrænset, hvis begrænsningen ikke bidrager væsentligt til at reducere
konsekvenserne af virusset. Vi skal også tage ved lære af tidligere erfaringer med at indføre
6
11 medlemsstater (Østrig, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Litauen, Polen, Slovakiet
og Sverige) samt Serbien har leveret lægemidler, medicinsk udstyr, personlige værnemidler og vacciner.
Polen og Danmark har sendt lægehold til Rumænien. Der blev ydet støtte fra den EU-finansierede strategiske
rescEU-reserve, som Ungarn, Nederlandene og Sverige opbevarede.
7
 kom (2021) 0764 - Ingen titel
2493549_0009.png
restriktioner – f.eks. de store konsekvenser, som lukningen af skoler, universiteter og højere
læreanstalter har haft for børns og unges mentale sundhed og uddannelsesmæssige resultater.
Ved at vente for længe med at tage vigtige skridt, er der imidlertid samtidig en risiko for, at det
bliver nødvendigt at indføre endnu skrappere foranstaltninger. Foranstaltninger såsom bedre
hygiejne eller at blive hjemme, hvis man har symptomer, kan meget vel blive normen for
samfundet på længere sigt.
I takt med at flere og flere bliver vaccineret og nu får en boosterdosis, ændres restriktionerne i
stigende grad fra at være foranstaltninger, der gælder hele befolkningen, til at være
foranstaltninger, der tager hensyn til både de individuelle forhold og risikoen for, at en bestemt
person kan forværre situationen. Foranstaltninger såsom krav om, at de personer, der arbejder
i miljøer med sårbare personer, skal vaccineres, er en logisk reaktion på den aktuelle situation.
Værktøjskassen til at overvåge og håndtere situationen
Sideløbende med sådanne krav bør medlemsstaterne fortsat anvende de værktøjer, de råder
over, til at gøre hverdagen lettere. Let adgang til
test
vil forblive et uundværligt redskab til at
håndtere og kontrollere pandemien og reagere hurtigt på udbrud. Medlemsstaterne er nødt til
at se fremad for at sikre, at der er tilstrækkelig testkapacitet til rådighed til at håndtere en
opblussen af virusset. Teststrategierne bør målrettes, f.eks. mod miljøer med højrisikogrupper
såsom langtidsplejefaciliteter og hospitaler samt miljøer med høj smittespredning såsom
skoler. Dette kunne også kombineres med test af andre virus i omløb, f.eks. influenza. Der bør
også fortsat arbejdes på at sikre, at testene er pålidelige, f.eks. om vaccination har indflydelse
på, hvor effektiv en test er.
Kontaktopsporing
er stadig blandt de værktøjer, der kan begrænse en opblussen af covid-19,
og medlemsstaterne bør opretholde tilstrækkelig kapacitet. Som supplement til den
eksisterende manuelle kontaktopsporing kan kontaktopsporings- og advarselsapps også fortsat
spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at få brudt en smittekæde både nationalt og på tværs
af grænserne og dermed til at redde liv. Til dags dato har 21 EU/EEA-lande en
kontaktopsporings- og advarselsapp, hvoraf 18 er forbundet via European Federated Gateway
Service, som giver folk mulighed for at benytte app'en, selv når de krydser grænserne: alle
medlemsstater opfordres til at deltage.
EU's digitale covidcertifikat,
som blev udarbejdet, vedtaget og indført med en hidtil uset fart,
er et centralt element i genopretningen og har vist sig at være et meget værdifuldt værktøj for
medlemsstater og borgere, idet det har gjort det muligt for EU-borgere at rejse på tværs af
grænser og har bidraget til, at de sociale og økonomiske aktiviteter har kunnet fortsætte med
så få afbrydelser som muligt. EU's medlemsstater har nu udstedt over 650 mio. eksemplarer af
EU's digitale covidcertifikat
7
.
På grund af den vellykkede og udbredte indførelse af EU's digitale covidcertifikat er det også
muligt at revidere tilgangen til
fri bevægelighed i EU.
Kommissionen har derfor fremsat et
forslag til en ny rådshenstilling om en koordineret tilgang til fremme af sikker fri bevægelighed
under covid-19-pandemien
8
.
Deri beskrives en ny tilgang baseret på certifikatet, hvor rejsende
med et gyldigt europæisk digitalt covidcertifikat i princippet ikke skal underkastes yderligere
begrænsninger af den frie bevægelighed såsom karantæne eller test. Den tager også højde for
7
8
Se rapport fra Kommissionen om udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test-
og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-
pandemien (COM(2021) 649).
Forslag til Rådets henstilling om en koordineret tilgang til fremme af sikker fri bevægelighed under covid-
19-pandemien (og om erstatning af henstilling (EU) 2020/1475, COM (2021) 749) og om en koordineret
tilgang til fremme af sikker rejseaktivitet under covid-19-pandemien i Schengenområdet (og om ændring af
henstilling 2020/1632, COM (2021) 755).
8
 kom (2021) 0764 - Ingen titel
2493549_0010.png
den situation, hvor der er en særlig stor forekomst af virusset i visse områder af EU, og hvortil
og hvorfra medlemsstaterne derfor bør fraråde alle ikkevæsentlige rejser. Rejsende, der ikke
kan fremvise et certifikat, der dokumenterer, at de er vaccinerede eller tidligere har været
smittet, og som ankommer fra sådanne højrisikoområder, bør underkastet en test før afrejse og
karantæne/selvisolering efter ankomsten. Endelig foreslås det også at tilpasse metoden og
indregne vaccinationsraten i det regionale kort, som ECDC udarbejder.
Som led i nødbremseproceduren indeholder Rådets henstilling krav om at bekæmpe virusset,
f.eks. ved test og karantæne i EU, hvis der er en høj forekomst af en problematisk variant som
f.eks. omikron. Medlemsstaterne bør overveje at træffe foranstaltninger som led i en
forebyggende indsats for at begrænse risikoen for spredning, så længe en foreløbig
undersøgelse af omikron er i gang. Sådanne foranstaltninger bør stå i rimeligt forhold til målet,
være ikkediskriminerende, gennemsigtige og fuldt ud koordinerede.
Det er vigtigt at sikre, at
vaccinationscertifikaterne,
som EU's digitale covidcertifikat bygger
på,
har en gyldighedsperiode af den rette længde,
da den sikkerhed, certifikaterne giver,
svinder ind i takt med, at effekten af vaccinen bliver mindre. Ved fastsættelsen af
certifikaternes gyldighedsperiode bør der derfor både tages hensyn til den svindende effekt og
behovet for en rimelig frist til at gennemføre boosterkampagner, således at begrænsningen af
den frie bevægelighed som følge af gyldighedsperiodens udløb på ingen måde går videre, end
hvad der er nødvendigt. Kommissionen mener, at medlemsstaterne fra den 10. januar 2022 ikke
længere bør acceptere certifikater, der er over ni måneder gamle regnet fra det indledende
vaccinationsforløb. Dette afspejles i Kommissionens forslag, hvori den har taget ECDC's
vejledning om administration af boosterdoser efter sjette måned i betragtning og fastsat en
yderligere frist på tre måneder for at sikre, at de nationale vaccinationskampagner kan tilpasses,
og at borgerne kan få adgang til boosterdoser. Derudover overvejer Kommissionen, om en
sådan gyldighedsperiode skal gøres bindende
9
.
Endelig gælder forordningen p.t. frem til den
30. juni 2022. Da det forekommer usandsynligt, at pandemien vil være overstået efter denne
dato, er Kommissionen i gang med at forberede et lovgivningsforslag, som går ud på at
forlænge dens gyldighed i en afgrænset periode.
EU's digitale covidcertifikatet er det eneste storstilede covid-19-certifikatssystem, der findes,
og det begrænser følgerne af covid-19 i hverdagen og gør det også lettere for tredjelandsborgere
at rejse til og fra EU. Tilslutningen af certifikatet til tredjelandes systemer har allerede gjort det
muligt at tilslutte 51 lande, og det vil blive udvidet yderligere, bl.a. til Afrika.
Kommissionen har også foreslået, at
reglerne for rejser til EU
ændres, idet der knyttes en
forbindelse mellem EU's digitale covidcertifikat og de tredjelandscertifikater, der svarer til det.
Med denne ændring kan der fra den 10. januar til marts 2022 foretages en ny gennemgang af
listen over tredjelande, hvorfra ikkevæsentlige rejsende tillades afhængigt af den
epidemiologiske situation. For de fleste andre landes vedkommende vil rejser være begrænset
til væsentlige rejser, til vaccinerede personer og personer, der er blevet raske
10
, og
medlemsstaterne kan vælge at stille krav om karantæne og yderligere test. Medlemsstaterne vil
ikke blot acceptere de covid-19-vacciner, der er godkendt i EU, men også dem, der har været
genstand for Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) procedure for optagelse på listen over
vacciner til anvendelse i nødsituationer, såfremt den rejsende også har et gyldigt bevis for en
negativ PCR-test inden afrejsen. Fra marts 2022 foreslår Kommissionen af ændre den aktuelle
tilgang, som er en blanding af en lande- og personbaseret tilgang, til en rent personbaseret
tilgang, hvor der gives prioritet til vaccinerede rejsende og rejsende, der er kommet sig efter at
9
10
Ved hjælp af en delegeret retsakt i henhold til forordningen om EU's digitale covidcertifikat.
Personer, som er kommet sig over covid inden for 180 dage før rejsen, og som har en negativ PCR-test før
afrejsen.
9
 kom (2021) 0764 - Ingen titel
2493549_0011.png
have været smittet. Det vil fortsat være vigtigt at have en koordineret tilgang til
rejserestriktioner over for rejsende især fra højrisikoområder, hvis forekomsten og overførslen
af nye varianter i EU skal bremses eller begrænses.
Medlemsstaterne og Schengenassocierede lande skal følge denne henstilling og koordinere
restriktionerne for alle former for rejser til EU+. Som anført ovenfor viser omikronvarianten
nu, hvor nødvendig denne effektive koordinerede tilgang er. Den hurtige anvendelse af reglerne
for
nødbremseproceduren
har vist, at EU-rammen for en koordineret tilgang fungerer og vil
bidrage til at begrænse spredningen af den nye variant. Der er behov for en daglig vurdering
for at tage stilling til, om andre lande bør være omfattet af foranstaltningerne, og hvilken form
for test og karantæne der skal anvendes over for væsentlige rejsende, som stadig har tilladelse
til at rejse til EU. Sandheden er imidlertid, at varianten allerede har spredt sig, og at rejsende
kan være blevet smittet med varianten, inden det endelige afgangssted til EU. Derfor er det
vigtigt at have en rejsehistorik på 14 dage for alle indrejsende i EU samt mulighed for at kunne
identificere dem, der har været i nær kontakt med en smittet passager på rejsen, så de kan
opspores effektivt, også på tværs af grænserne. Det understreger behovet for, at alle
medlemsstater indfører effektive
kontaktopsporingsformularer.
Uden klare oplysninger om,
hvilke lande alle rejsende har været i 14 dage før indrejsen i EU, vil en forværring af situationen
sandsynligvis kræve, at der indføres et totalt rejseforbud for ikkevæsentlige rejsende fra
tredjelande og skrappere karantænekrav for væsentlige rejsende. Kommissionen vil foreslå en
EU-retlig ramme for en koordineret tilgang til kontaktopsporingsformularer i det omfang, det
er nødvendigt for at bremse spredningen af covid-19
11
.
Transportvirksomheder kan også spille
en central rolle med hensyn til at sikre, at disse vigtige oplysninger er tilgængelige.
Strukturel modstandsdygtighed og koordinering
En nøje koordinering medlemsstaterne imellem vil have særlig stor betydning for EU's
mulighed for at udnytte sine redskaber til at imødegå den nuværende opblussen af virusset.
Dette indebærer en omfattende informationsstrøm om planlagte nationale foranstaltninger,
konstant overvågning og konsekvent brug af ECDC's og EMA's retningslinjer. Vigtige fora
såsom Udvalget for Sundhedssikkerhed og integrerede ordninger for politisk kriserespons
(IPCR)
12
bør anvendes fuldt ud.
Hvis problemerne med pandemien skal løses i 2022, er det nødvendigt hurtigst muligt at få
vedtaget den fulde pakke af forslag om den europæiske sundhedsunion og beredskabsrammen,
således at EU og medlemsstaterne kan udnytte de nye muligheder, HERA giver, til at handle
beslutsomt i tilfælde af fremtidige alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. HERA bør
sideløbende hermed opfylde sit mål om at lade alle centrale berørte parter komme til orde i
forbindelse med udarbejdelsen af en operationel EU-tilgang.
IV
NØDVENDIGHEDEN AF EN GLOBAL INDSATS
EU bør fortsat går foran i bestræbelserne på at sikre, at hele verden er beskyttet mod covid-19.
Ingen er beskyttet, før alle er beskyttet.
EU har fra starten ført an i den globale bekæmpelse af pandemien ved at hjælpe nabo- og
partnerlande med at håndtere de sundhedsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser. EU har
også været drivkraften bag vaccineforskning, er verdens største eksportør af vacciner og går
forrest, når det handler om at dele vacciner. EU har også ledet støtten til lande, der står over
11
12
Der kan hentes værdifulde erfaringer i de eksisterende platforme, der forbinder nationale systemer.
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1993 af 11. december 2018 on EU's integrerede ordninger for
politisk kriserespons.
10
 kom (2021) 0764 - Ingen titel
2493549_0012.png
for en kombination af alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og økonomisk afmatning.
Dette arbejde skal nu intensiveres yderligere.
Åbenhed og retfærdighed er Europas varemærke. Over 1 milliard
vacciner, som er produceret
i EU, er blevet sendt til mere end 150 lande
i alle verdensdele. EU har eksporteret lige så
meget, som det har leveret til sine borgere. Mindst hver anden vaccine, der produceres i Europa,
eksporteres. Et forslag til en ny mekanisme for eksportgennemsigtighed skal sikre, at EU kan
blive ved med at spore eksport af vacciner og virksomme stoffer.
Det er en prioritet for EU at sikre
adgang til sikre og økonomisk overkommelige covid-19-
vacciner
i hele verden og navnlig i lav- og mellemindkomstlande. Da kun 2 % af befolkningen
i lavindkomstlande og 19 % af befolkningen i lavmellemindkomstlande er vaccinerede, skal
det prioriteres at få vaccinationen gennemført globalt, hvis pandemien skal bekæmpes effektivt.
Der er især fokus på
Afrika
13
, og der vil blive etableret en støttepakke forud for topmødet
mellem EU og Afrika i februar 2022.
Kommissionen arbejder konstant sammen med producenter om fortsat at sikre en regelmæssig
og forudsigelig levering af vacciner. Medlemsstaterne kan have tillid til, at de vil få de doser,
som de har brug for, også til boostere eller tilpassede vacciner. Medlemsstaterne bør derfor
også føle sig trygge ved fortsat at videresende et betydeligt antal planlagte vaccineleveringer
til lav- og mellemindkomstlande.
Ud over at sikre eksport af vacciner lever EU også op til sine tilsagn om at
dele vacciner.
Inden
udgangen af 2021 vil der takket være Team Europe være delt 250 mio. doser, og i alt 700 mio.
doser vil være delt i midten af 2022, hvoraf 200 mio. doser finansieres over EU-budgettet. Ved
hjælp af en EU-mekanisme til deling af vacciner og med hjælp fra en taskforce, som
Kommissionen har nedsat, har medlemsstaterne allerede leveret over 100 mio. vaccinedoser på
verdensplan: donationer og vaccinedelingen kan og skal nu fremskyndes. Det er et arbejde, der
er skal fortsætte i en overskuelig fremtid, og som vil blive mere effektivt, jo hurtigere det gøres.
Disse forpligtelser supplerer Team Europes eksisterende og store støtte til ACT-A og den dertil
hørende vaccinesøjle COVAX, bl.a. leverancer i humanitære sammenhænge via den
humanitære buffer. Kommissionen vil følge op på det løfte, som industrielle partnere gav på
det
globale sundhedstopmøde
i Rom, om at stille 1,5 mia. vaccinedoser til rådighed for
lavindkomstlande uden fortjeneste og for mellemindkomstlande til lavere priser. Det er også
vigtigt at anspore til produktion på verdensplan: Team Europe investerer også 1 mia. EUR i at
få øget mRNA-produktionskapaciteten i Afrika.
Levering af doser er dog ikke nok. Medlemsstaterne, producenterne og COVAX skal arbejde
sammen for at sikre, at vaccinerne kan distribueres på en mere forudsigelig måde på de steder,
hvor behovet er størst, og at der er den fornødne logistik til at minimere risikoen for spild. Hvis
donorlandenes levering af forsyninger og modtagerlandenes udnyttelse heraf skal være
effektiv, forudsætter det, at der er udstyr såsom ampuller og sprøjter til rådighed og en klar og
effektiv logistisk planlægning. Det er også vigtigt at støtte sundhedsydelser, som f.eks.
personlige værnemidler, test, behandlinger og vigtige forsyninger såsom ilt. EU vil arbejde
sammen med partnerlandene og COVAX for at sikre, at dette er på plads.
Der er også Team Europe-programmer på vej, som skal hjælpe med at etablere
produktionskapacitet og udvikle gunstige lovgivningsmæssige rammer i partnerlande såsom
Sydafrika, Senegal og Rwanda, som kan fungere som regionale vaccinationsknudepunkter.
HERA vil også give EU's arbejde en vigtig ny dimension.
13
EU støtter f.eks. i øjeblikket vaccinationsudbredelsen i syv lande i det sydlige Afrika med op til 13 mio. EUR
i støtte til nationale sundhedssystemer og vaccinationskampagner
.
11
 kom (2021) 0764 - Ingen titel
2493549_0013.png
I november 2021 havde 44 tredjelande direkte anmodet om vacciner og tilhørende materiel fra
EU via
EU-civilbeskyttelsesmekanismen.
Det førte til støtte til og medfinansiering af
leveringen af næsten 24 mio. doser til 37 lande, hvorved 22 anmodninger blev imødekommet
fuldt ud . Senest har donationerne af vacciner været ledsaget af de sprøjter, der skal bruges til
at give dem. Kommissionen vil fortsat yde operationel og finansiel støtte til yderligere behov i
fremtiden.
EU arbejder også for, at der indgås aftaler i Verdenshandelsorganisationen for at sikre, at der
fortsat er adgang til de nødvendige materialer via åbne forsyningskæder og handel, og for at
sikre den eksisterende fleksibilitet i systemet for intellektuel ejendomsret.
Samarbejdet med USA bliver en drivkraft for global solidaritet og sundhedssikkerhed. EU's og
USA's fælles
dagsorden for bekæmpelse af den globale pandemi
fra september omfatter et
mål om at vaccinere 70 % af verdens befolkning inden midten af 2022 og at oprette en fælles
taskforce om covid-19-relaterede produktions- og forsyningskæder
14
.
Partnerskabet mellem
EU og USA støtter Verdenssundhedsorganisationens bestræbelser på at opnå en bedre global
sundhedsarkitektur og instrumenter, der kan forbedre beredskabet og reaktionen på fremtidige
pandemier og styrke det internationale sundhedsregulativ (IHR).
Det haster nu mere end nogensinde at forbedre det globale beredskab og den globale indsats
samt at styrke den
internationale ramme for global sundhed.
G20-erklæringen, som blev
vedtaget på det globale sundhedstopmøde i Rom, er en rettesnor for udviklingen af et
multilateralt samarbejde med principper, der understreger den politiske vilje til at handle, og
hvor der anvendes en One Health-tilgang og lægges vægt på behovet for bæredygtig
finansiering. EU bør fortsat gå foran i bestræbelserne på at omsætte disse principper til handling
og påpege mangler og finde løsninger, navnlig i G7- og G20-regi. EU vil via den fælles finans-
sundhedstaskforce under G20 arbejde på at udvikle koordineringsordninger mellem finans- og
sundhedsministerier og dermed fremme en kollektiv indsats og en effektiv forvaltning af
ressourcer til pandemiberedskab og -indsats. Derved vil EU følge op på henstillingerne fra
uafhængige paneler om at oprette et globalt sundheds- og finansieringsorgan og en fond for
finansiel formidling.
På den 74. Verdenssundhedsforsamling i maj 2021
1
slog EU til lyd for, at der blev indledt en
WHO-proces med henblik på en ny rammekonvention om pandemiberedskab og -indsats
15
.
Nogle få måneder senere på Verdenssundhedsforsamlingens særlige samling den 29. november
- 1. december 2021 nåede WHO's medlemmer til enighed om, at man i 2022 vil indlede
forhandlinger om en international aftale eller et andet internationalt instrument om
pandemiforebyggelse, -beredskab og -indsats. Dette er yderst vigtigt, hvis vi skal komme ud af
den nuværende krise med en stærkere global sundhedsarkitektur, der kan forhindre, håndtere
og i væsentlig grad mindske konsekvenserne af den næste pandemi. Det er vigtigt, at EU
deltager i forhandlingsprocessen. Et centralt element i den globale mellemstatslige proces må
være at sikre større gennemsigtighed.
V
KONKLUSION
EU står igen over for en alvorlig trussel fra covid-19 som følge af kombinationen af et stigende
antal smittede og omikronvarianten. Der er igen tale om en global trussel, som kræver en global
indsats. Når vi står over for en trussel, så har de seneste to år gjort følgende helt klart: Uanset
hvilket politikområde, der er tale om, så har det fungeret bedre, når EU og medlemsstaterne
14
15
Erklæring af 22. september 2021.
Rådet vedtog den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på Verdenssundhedsforsamlingen den 20.
maj 2021 (EUT L 238 af 6.7.2021, s. 79).
12
 kom (2021) 0764 - Ingen titel
har koordineret deres tilgang, end når de ikke har, og der er store risici forbundet med at gribe
ind sent. Gennem en fælles tilgang til produktion, udvikling og køb af vacciner blev sikre og
effektive vacciner tilgængelige så hurtigt som muligt og i det fornødne omfang. Det betyder,
at der nu ikke er noget til hinder for at tilbyde boosterdoserne hurtigt, og den fælles tilgang
anvendes nu også for at sikre hurtig og lige adgang til behandling. Vedtagelsen af hele pakken
om en sundhedsunion og den fulde udrulning af HERA vil styrke denne tilgang yderligere og
styrke beredskabet og den strukturelle modstandsdygtighed. En samlet tilgang til EU's digitale
covidcertifikat har skabt et vigtigt redskab, der har bidraget til at gøre det muligt for Europa at
åbne op igen, og det benyttes konstant over alt i EU. Team Europe indtager fortsat en ledende
rolle i den globale bekæmpelse af pandemien og i bestræbelserne på at forbedre den globale
sikkerhed i fremtiden. Det er alt sammen tiltag, som i stigende grad har sat EU i stand til at
håndtere pandemien og hjælpe med genopretningen, idet indsatsen fra EU's side har hjulpet de
nationale sundhedssystemer med at klare det enorme pres, de er underlagt.
Vi bør nu fremskynde gennemførelsen af disse principper, da EU står over for det dobbelte
problem med et hastigt stigende antal smittetilfælde og risikoen ved omikronvarianten. Vi bør
i EU og medlemsstaterne vise, at vi er klar til at handle hurtigt for at håndtere virussets
opblussen og for at fastholde den indsats, der gøres for at finde en solid og holdbar løsning på
denne trussel. Det kræver en beslutsom og hurtig indsats:
EU og medlemsstaterne bør forpligte sig til at gennemføre en fælles strategi for at
begrænse spredningen af omikronvarianten med en daglig revision af væsentlige
rejserestriktioner og en vilje til at indføre enhver nødvendig kontrol
Medlemsstaterne bør på baggrund af målrettede nationale strategier for at imødegå
vaccinemodstand iværksætte en ny kampagne rettet mod uvaccinerede personer i alle
relevante aldersgrupper
Medlemsstaterne bør hurtigt tilbyde boosterdoser, så der bevares et højt
beskyttelsesniveau mod virusset og omikronvarianten, og de bør starte med de mest
sårbare
EU-agenturerne bør sikre, at de fornødne videnskabelige retningslinjer erstilles hurtigt
til rådighed
Kommissionen vil øge bestræbelserne på at producere, godkende og foretage fælles
indkøb af covid-19-behandlingsmidler
Europa-Parlamentet og Rådet bør vedtage den fulde pakke om den europæiske
sundhedsunion og Rådet forordningen om HERA i krisesituationer hurtigst muligt
Medlemsstaterne bør indføre målrettede og rimelige restriktioner og forholdsregler for
at begrænse spredningen af virusset, redde liv og mindske presset på
sundhedssystemerne. Der bør sikres fuld EU-koordinering. Den nye omikronvariant
betyder, at der skal være særligt fokus på at anvende og oplyse om særlige
foranstaltninger vedrørende kontakter i perioden omkring årsskiftet
Medlemsstaterne bør nå til enighed om og gennemføre den reviderede tilgang til fri
bevægelighed med en standardgyldighedsperiode på ni måneder for vaccinationer, der
er omfattet af EU's digitale covidcertifikat
EU og medlemsstaterne bør fremskynde Team Europes indsats vedrørende
vaccinedeling for at nå det globale vaccinationsmål på 70 % i 2022, som blev aftalt på
G20-topmødet i oktober 2021. Arbejdet med at støtte kapacitetsopbygningen til
sekventering, test, behandling og vaccinationslogistik skal også fremskyndes
13
 kom (2021) 0764 - Ingen titel
EU skal være drivkraften bag en ny global sundhedsarkitektur, som mobiliserer de
ressourcer, der er brug for til at sikre, at samarbejdet bliver stærkere, mere fair og mere
gennemsigtigt, og sikre solidaritet.
14