Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0963
Offentligt
2474883_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 29.10.2021
COM(2021) 963 final
2021/359 (BUD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde
bistand til Kroatien i forbindelse med den række jordskælv, der ramte landet fra den
28. december 2020
DA
DA
 kom (2021) 0963 - Ingen titel
2474883_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
B
AGGRUND FOR FORSLAGET
Denne afgørelse vedrører anvendelsen af et beløb på 319 192 359 EUR fra Den Europæiske
Unions Solidaritetsfond (i det følgende benævnt "Solidaritetsfonden") i overensstemmelse
med Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002
1
(i det følgende benævnt "forordningen") med
henblik på at yde bistand til Kroatien i forbindelse med den række jordskælv, der ramte landet
mellem den 28. december 2020 og den 21. februar 2021.
Afgørelsen om anvendelsen af disse midler ledsages af DEC 28/2021, hvori det foreslås at
overføre et beløb på 277 866 852 EUR fra solidaritets- og nødhjælpsreservens reservepost til
Solidaritetsfondens aktionspost i såvel forpligtelser som betalinger. Disse bevillinger vil blive
anvendt til betaling af det resterende beløb til Kroatien efter fradrag af det allerede udbetalte
forskud på 41 325 507 EUR.
2.
2.1
O
PLYSNINGER OG BETINGELSER
Kroatien — jordskælv fra den 28. december 2020
Den 28. december 2020 ramte et kraftigt jordskælv (med styrke 5,0 M
L2
og en intensitet på
VI-VII på EMS
3
) Petrinjaområdet med et epicenter i nærheden af byen Petrinja. Men dette var
kun et forskælv til det jordskælv, der fulgte dagen efter. Den 29. december 2020 ramte et
jordskælv med styrke
6,2
M
L
Petrinja og det tilgrænsende område med tilskadekomne og
betydelig skade til følge. De værst berørte områder var byerne Sisak, Petrinja og Glina samt
de omkringliggende landsbyer. I centrum af Sisak blev 90 % af bygningerne beskadiget i
varierende grad. Der blev også registreret skader i distrikterne Karlovačka og Zagrebačka.
Den 30. december 2020 blev der registreret adskillige kraftige efterskælv med en styrke på
mellem 2,7 M
L
og 5,2 M
L
. Efter de første skælv ramte en række efterskælv epicenterområdet,
og der blev registreret mere end 4 000 efterskælv i de første måneder.
Republikken Kroatien har efterfølgende ansøgt om finansiel bistand fra Den Europæiske
Unions Solidaritetsfond i forbindelse med den række jordskælv, der ramte landet mellem den
28. december 2020 og den 21. februar 2021.
Kommissionens tjenestegrene har foretaget en grundig gennemgang af ansøgningen i
overensstemmelse med forordningen, særlig artikel 2, 3 og 4. De vigtigste elementer i
vurderingen gennemgås nedenfor.
(1)
Republikken Kroatien (i det følgende benævnt "Kroatien") indsendte den 18. marts
2021 en ansøgning om et bidrag fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i
forbindelse med den række jordskælv, der ramte landet fra den 28. december 2020.
Ansøgningen blev indsendt inden for perioden på tolv uger efter den første skade
forårsaget af katastrofen og indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til
forordningens artikel 4.
(2)
1
2
3
Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond (EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014 (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 143) og ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/461 af 30. marts 2020 (EUT L 99 af 31.3.2020, s. 9).
M
L
er den seismiske skala "Richter" eller den lokale skala.
European Macroseismic Scale (europæisk makroseismisk skala).
DA
1
DA
 kom (2021) 0963 - Ingen titel
(3)
(4)
Jordskælv er en naturkatastrofe og henhører derfor under Solidaritetsfondens
anvendelsesområde.
De kroatiske myndigheder anslår det samlede direkte skadeomfang til
5 508 740 811 EUR. Dette beløb svarer til 10,21 % af Kroatiens
bruttonationalindkomst (BNI), og det overstiger tærskelværdien for større katastrofer
for anvendelse af Solidaritetsfonden, som er på 323,774 mio. EUR (0,6 % af
Kroatiens BNI i 2021). Der er derfor tale om en "større naturkatastrofe", som således
henhører under forordningens hovedanvendelsesområde.
Det samlede direkte skadeomfang danner grundlaget for beregning af det finansielle
bidrag fra Solidaritetsfonden. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til
påtrængende nødhjælpstiltag som omhandlet i forordningens artikel 3.
De kroatiske myndigheder redegør i deres ansøgning nærmere for begivenheden og
skadeomfanget. Jordskælvet den 29. december 2020, der ramte Petrinja og det
tilgrænsende område, havde en styrke på
6,2
M
L
og resulterede i syv dødsfald,
snesevis af tilskadekomne og betydelige skader: Det var mærkbart i et meget stort
område, herunder Slovenien, Bosnien-Hercegovina og Ungarn. Dette jordskælv
forårsagede ikke kun skader på bygninger i regionen omkring epicentret, men vidt
omkring på hele Kroatiens område. Jordskælvet berørte også bygninger, der tidligere
var blevet beskadiget ved jordskælvet i Zagreb den 22. marts 2020, hvorfor det var
vanskeligt og kompliceret at vurdere, om der var sket nye skader på bygninger, der
allerede var skrøbelige. Sammen med de 4 000 registrerede efterskælv udviklede det
sig til den største jordskælvskatastrofe i moderne tid i Kroatien. Den 4. januar 2021
erklærede den kroatiske regering distrikterne Sisačko-Moslavačka, Zagrebačka og
Karlovačka for katastroferamt område (naturkatastrofe, jordskælv).
Det anslås, at 1,55 millioner mennesker (mere end en tredjedel af Kroatiens samlede
befolkning) blev hårdt ramt af rækken af jordskælv i december 2020 samt
efterskælvene. Den værst ramte kategori af beskadigede boliger var familieboliger,
da de udgør den største del af den samlede boligmasse. Af alle beskadigede
bygninger er 72 % boliger, mens de resterende 28 % er fordelt på andre sektorer.
85,25 % af de beskadigede beboelsesenheder ligger i Sisačko-Moslavačka-distriktet.
Mange mennesker blev hjemløse, da skaderne i boligsektoren var mere omfattende
end skaderne i alle andre sektorer tilsammen.
Jordskælvene forårsagede betydelige skader på uddannelsesinfrastrukturen (i alt 271
beskadigede bygninger) samt på den arkitektoniske kulturarv og den kulturelle
infrastruktur i de berørte administrative enheder. De alvorligste skader opstod på
hospitalet i Sisačko-Moslavačka-distriktet, der er den største sundhedsudbyder i
regionen. Næsten alle hospitalsbygninger i Sisak og Petrinja blev alvorligt beskadiget
af jordskælvet, således at disse bygninger ikke længere var sikre for patienterne. I alt
324 bygninger, der anvendtes af statslige forvaltningsorganer og andre institutioner,
blev beskadiget. Seks af de beskadigede bygninger var klassificeret som kulturarv.
Den uafhængige vurdering, som blev foretaget af Kommissionens tjenestegrene, har
bekræftet overensstemmelsen med ansøgningen for så vidt angår det berørte område
og det samlede antal ramte personer. Aktiveringen af Europa-Kommissionens
Copernicus-Beredskabsstyringstjeneste — hurtig kortlægning gjorde det muligt at
analysere satellitbilleder med meget høj opløsning. Analysen bekræftede skaderne på
bygningerne i byerne Petrinja, Sisak og Glina og bekræftede den geografiske
fordeling af de skader, der var angivet i ansøgningen. Af en særlig analyse foretaget
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
DA
2
DA
 kom (2021) 0963 - Ingen titel
2474883_0004.png
af Det Fælles Forskningscenter fremgår det, at i sammenligning med jordskælvet den
22. marts 2020, hvor epicentret lå tættere på Zagreb, er virkningen af jordskælvet i
Petrinja betydeligt større (næsten dobbelt så stor) med hensyn til den ramte
befolkning og det bebyggede område, men på grund af de lavere
genopbygningsomkostninger og det lavere antal bygninger af historisk værdi er det
samlede direkte skadeomfang betydeligt mindre. Kommissionens vurdering
bekræftede, at det samlede direkte skadeomfang efter al sandsynlighed havde en
størrelsesordenen som den, de kroatiske myndigheder havde anslået.
(10)
De kroatiske myndigheder anslog omkostningerne til de nødhjælps- og
genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til forordningens artikel 3, stk.
2, til 1,66 mia. EUR, og fremlagde dem fordelt på type af tiltag. Den største andel
vedrører udgifter til midlertidig indkvartering (over 368 mio. EUR), omgående
udbedring af berørte naturområder for at undgå umiddelbare virkninger af
jorderosion (over 304 mio. EUR) og rensning af katastroferamte områder (over
228 mio. EUR).
De kroatiske myndigheder har bekræftet, at de støtteberettigede omkostninger ikke er
dækket af en forsikring.
Kroatien anmodede i sin ansøgning af 18. marts 2021 om udbetaling af et forskud i
henhold til forordningens artikel 4a. Den 23. juni 2021 vedtog Kommissionen
gennemførelsesafgørelse C(2021) 4648 om tildeling af et forskud fra
Solidaritetsfonden på 41 325 507 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til Kroatien.
Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af
katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.
I artikel 47a i ændringerne til den kroatiske anlægslov, der trådte i kraft den 28.
december 2019, fastsættes der en forpligtelse til at vedtage en langsigtet strategi for
renovering af den nationale bygningsmasse, herunder politikker og foranstaltninger,
der bidrager til at øge beskyttelsen mod risici i forbindelse med jordskælv, der
påvirker bygningers levetid.
Konklusion
(11)
(12)
(13)
(14)
2.2
Af ovennævnte grunde opfylder den katastrofe, der er omhandlet i ansøgningen fra Kroatien,
forordningens betingelser.
3.
F
INANSIERING
MED BEVILLINGER FRA
NØDHJÆLPSRESERVEN FOR
2021
S
OLIDARITETSFONDEN
/
SOLIDARITETS
-
OG
Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den
flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027
4
(herefter "FFR-forordningen"), særlig artikel
9, giver mulighed for at anvende Solidaritetsfonden inden for rammerne af solidaritets- og
nødhjælpsreserven. I punkt 10 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på
budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning
5
(IIA) samt om nye egne indtægter,
4
5
EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.
EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
DA
3
DA
 kom (2021) 0963 - Ingen titel
2474883_0005.png
herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter, fastsættes de nærmere
bestemmelser for anvendelse af Solidaritetsfonden inden for rammerne af solidaritets- og
nødhjælpsreserven.
Eftersom solidaritet var hovedbegrundelsen for at oprette Solidaritetsfonden, er
Kommissionen af den opfattelse, at støtten bør være progressiv. Det betyder, at den del af
skaderne, der overstiger tærskelværdien for anvendelse af Solidaritetsfonden i forbindelse
med "større naturkatastrofer" (dvs. 0,6 % af BNI eller 3 mia. EUR i 2011-priser, alt efter
hvilket beløb der er lavest), ifølge almindelig praksis bør medføre en højere støtteintensitet
end skader op til tærskelværdien. Ved beregning af tildelingerne i forbindelse med større
katastrofer anvendes en sats på 2,5 % af det samlede direkte skadeomfang under
tærskelværdien og 6 % for skader over tærskelværdien.
Bidraget må ikke overstige de anslåede samlede omkostninger til de støtteberettigede tiltag.
Metoden til beregning af støtten fra Solidaritetsfonden blev fastsat i Solidaritetsfondens
årsberetning for 2002-2003 og godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet.
På grundlag af Kroatiens ansøgning og skønnene over det samlede direkte skadeomfang
beregnes det finansielle bidrag fra Solidaritetsfonden som følger:
Klassificering
af katastrofen
Samlet direkte
skadeomfang
(EUR)
Anvendt
tærskel for
større
katastrofer
(EUR)
2,5 % af det
samlede
direkte
skadeomfang
op til tærsklen
for større
katastrofer
8 094 350
6 % af det
samlede
direkte
skadeomfang
over tærsklen
for større
katastrofer
311 098 009
Samlet
foreslået
støttebeløb
Udbetalt
forskud
Større
5 508 740 811
323 774 000
319 192 359
41 325 507
I overensstemmelse med FFR-forordningens artikel 9, stk. 2, er det samlede årlige loft for
solidaritets- og nødhjælpsreserven på 1 200 000 000 EUR i 2018-priser eller
1 273 450 000 EUR i løbende priser. I henhold til FFR-forordningens artikel 9, stk. 4, kan den
resterende del af det disponible beløb inden for rammerne af solidaritets- og
nødhjælpsreserven fra den 1. september hvert år anvendes til bistand fra ethvert element i
solidaritets- og nødhjælpsreserven. Endvidere fastsætter FFR-forordningens artikel 9, stk. 4,
at 25 % af den samlede bevilling for 2021 til solidaritets- og nødhjælpsreserven
(318 362 500 EUR i løbende priser) skulle fastholdes frem til den 1. oktober 2021, og dette
beløb blev fra denne dato stillet til rådighed for alle elementerne i solidaritets- og
nødhjælpsreserven.
Efter en tidligere afgørelse om anvendelse i 2021
6
er Solidaritetsfonden allerede blevet
anvendt med et samlet beløb på 484 199 841 EUR til at yde bistand til Grækenland og
Frankrig i forbindelse med naturkatastrofer og til 20 medlemsstater og tiltrædelseslande i
forbindelse med en folkesundhedskrise.
Derfor er det maksimale beløb, der på nuværende tidspunkt er til rådighed under
Solidaritetsfonden, på 359 968 632 EUR, hvilket er tilstrækkeligt til at dække behovene inden
for rammerne af denne afgørelse om anvendelse.
6
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/885 af 20. maj 2021 om anvendelse af Den
Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Grækenland og Frankrig i
forbindelse med naturkatastrofer og til Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland,
Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien,
Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig i forbindelse med en folkesundhedskrise.
DA
4
DA
 kom (2021) 0963 - Ingen titel
2474883_0006.png
Beløb, der på nuværende tidspunkt er til rådighed under
Solidaritetsfonden:
Årlig bevilling til solidaritets- og nødhjælpsreserven for 2021
Plus den uudnyttede del af 2020-bevillingen til Solidaritetsfonden, der
blev fremført til 2021
Minus det beløb for Solidaritetsfonden, der allerede er blevet anvendt i
2021
Minus beløb, der allerede er blevet anvendt via andre elementer i
solidaritets- og nødhjælpsreserven
Beløb under solidaritets- og nødhjælpsreserven, der er til rådighed for
anvendelse
Samlet beløb, der foreslås anvendt for Kroatien
Resterende beløb til rådighed under solidaritets- og nødhjælpsreserven
indtil udgangen af 2021
1 273 450 000 EUR
47 981 598 EUR
484 199 841 EUR
477 263 125 EUR
359 968 632 EUR
319 192 359 EUR
40 776 273 EUR
DA
5
DA
 kom (2021) 0963 - Ingen titel
2474883_0007.png
2021/359 (BUD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde
bistand til Kroatien i forbindelse med den række jordskælv, der ramte landet fra den
28. december 2020
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om
oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
1
, særlig artikel 4, stk. 3,
under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet
og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan
hen imod indførelse af nye egne indtægter
2
, særlig punkt 10,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
1)
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") har til formål at gøre det muligt
for Unionen at reagere hurtigt, effektivt og smidigt på katastrofesituationer for at
udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af større eller regionale
naturkatastrofer eller større folkesundhedskriser.
Det finansielle bidrag fra fonden må ikke overstige de lofter, der er fastsat i artikel 9 i
Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093
3
. I henhold til FFR-forordningens
artikel 9, stk. 2, og stk. 4, og under hensyntagen til de tidligere anvendelser af
solidaritets- og nødhjælpsreserven i 2021 udgør det maksimale beløb, der kan stilles
til rådighed fra fonden, 359 968 632 EUR, hvilket er tilstrækkeligt til at dække
behovene i henhold til denne afgørelse om anvendelse.
Den 18. marts 2021 indsendte Kroatien en ansøgning om anvendelse af fonden efter
den række jordskælv, der ramte landet fra den 28. december 2020.
Den af Kroatien indsendte ansøgning opfylder betingelserne for et finansielt bidrag
fra fonden, jf. artikel 2 og 4 i forordning (EF) nr. 2012/2002.
Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til Kroatien.
For at minimere den tid, det tager at anvende fonden, bør denne afgørelse anvendes
fra datoen for dens vedtagelse —
EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige
finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).
2)
3)
4)
7)
8)
1
2
3
DA
6
DA
 kom (2021) 0963 - Ingen titel
2474883_0008.png
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021
stilles der fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond et beløb på 319 192 359 EUR til
rådighed til Kroatien i forpligtelses- og betalingsbevillinger, herunder et beløb på
41 325 507 EUR som forskud.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Den anvendes fra … [datoen
for dens vedtagelse]

.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne

Datoen indsættes af Parlamentet inden offentliggørelsen i EUT.
DA
7
DA