Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte
–
som det blev oplyst på samrådet den 3. marts 2022, jf. sam-
rådsspørgsmål A
–
at Skatteforvaltningen i dag betragter rettighedsforvaltere som Copy-
dan som økonomisk virksomhed og dermed momspligtig?
Svar
Med L 106 foreslår regeringen bl.a. at gennemføre en række tilpasninger af momsloven
for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. I den forbindelse foreslås en
ændring af momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. Regeringen
ønsker i videst muligt omfang at opretholde den gældende momsfritagelse, men Danmark
er forpligtet til at efterleve EU-retten, og det er derfor nødvendigt at indføre moms, når
forvaltnings- og medlemsorganisationer meddeler licens til ophavsrettigheder.
Forslaget indgår som finansiering af en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi
for 2022-2025 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti. Aftalen skal skabe fundamentet for en genopretning af kriminalfor-
sorgen og højne indsatsen på dette område. Partierne bag aftalen tog ansvar herfor
–
også
i relation til at bringe momsreglerne i overensstemmelse med EU-retten.
Jeg vil pointere, at når der i momsmæssige sammenhæng tales om
begrebet ’økonomisk
virksomhed’, er det et spørgsmål om, hvorvidt det enkelte salg er at betragte som en leve-
ring mod vederlag eller ej. Dette er uafhængigt af, hvem der konkret er leverandør/sælger.
Anses en levering
–
fx meddelelse af licens til ophavsrettigheder
–
for at være en leveri-
ning mod vederlag, er leverancen omfattet af momsreglerne, og derfor er leverandøren
som udgangspunkt momspligtig heraf.
En leverandør, der ikke er omfattet af en konkret momsfritagelse, og ikke kan henføre
ydelsen til en konkret momsfritagelse, vil derfor skulle afregne moms af den pågældende
leverance.
Hidtil er forvaltningsorganisationers meddelelse af licenser til kunstneres ophavsrettighe-
der ikke blevet anset for at være levering mod vederlag. Derfor har forvaltningsorganisati-
oner ikke været momspligtige heraf. Skatteforvaltningen har set på ydelsens art og ikke på
identiteten af den enkelte leverandør.
Svaret på det stillede spørgsmål er derfor, at Skatteforvaltningen både i dag og fremover
anser alle virksomheder, herunder foreninger og organisationer mv., for at drive økono-
misk virksomhed i momsmæssig forstand, hvis de leverer varer eller ydelser mod veder-
lag. Dette er uafhængigt af, om virksomheden drives med gevinst for øje eller ej.
EU-Domstolen har i sag C-501
–
UCMR
–
ADA slået fast, at meddelelse af licenser til
ophavsrettigheder udgør levering mod vederlag og derfor som udgangspunkt momsplig-
tigt. Forfattere og kunstnere er imidlertid momsfritaget for deres egne leveringer (medde-
lelse af licenser), da de er omfattet af momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed. Da
Side 2 af 3