Erhvervsudvalget 2021-22
L 11
Offentligt
2478551_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 11 stillet af udvalget den 28. oktober
2021 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje Mathi-
esen (NB).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om vi fra dansk side i forvejen støtter de samme
områder, som er omfattet af fondene? Hvis dette ikke er tilfældet, bedes
ministeren oplyse, hvor stort et beløb, der går til nye områder, som ikke i
forvejen modtager støtte?
Svar:
Strukturfondsprogrammerne, EFRU og ESF+, er en del af EU’s flerårige
finansielle ramme (MFF) og understøtter vækst og beskæftigelse i små og
mellemstore virksomheder over hele landet. Dette har strukturfondsprog-
rammerne også gjort i tidligere budgetperioder, og indsatserne bygger så-
ledes videre på tidligere programperioder.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skal EU-fondene
styrke EU’s økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.
Medlems-
lande skal ifølge EU-forordningen om fælles bestemmelser for fondene ud-
mønte EU-midlerne, så de skaber merværdi og supplerer nationale og lo-
kale investeringer, der fremmer beskæftigelse og vækst. EU-tilskud skal
medfinansieres med nationale midler, hvilket bidrager til sammenhængen
mellem fondenes investeringer og nationale investeringer. EU-midlerne
understøtter indsatser og tiltag, som ikke i forvejen er støttet fra dansk side
i samme omfang, men som kan ligge inden for de samme områder, fx vækst
og beskæftigelse og grøn omstilling, som regeringen også prioriterer.
Regeringen har aftalt med Danske Regioner, at regionsrådene får indstil-
lingsretten til 20 pct. af socialfondsmidlerne til indsatser inden for områder,
hvor regionerne i forvejen har hjemmel til at igangsætte tiltag. Midlerne er
ligesom de øvrige EU-midler underlagt kravet om merværdi, og indsat-
serne kan derfor fx ikke anvendes til at dække udgifter til almindelig drift.
Endelig er udmøntningen af Fonden for Retfærdig Omstilling underlagt
samme ovennævnte krav om merværdi.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 11 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm., om vi fra dansk side i forvejen støtter de samme områder, som er omfattet af fondene, til erhvervsministeren
2/2
Den konkrete fordeling af midler mellem områder vil fremgå af de såkaldte
programmer, som er under udarbejdelse og vil blive sendt i offentlig hø-
ring.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup