L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22
L 12 Bilag 1, L 12 A Bilag 1, L 12 B Bilag 1
Offentligt

NOTAT

5. oktober 2021

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov

om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investe-

ringsforeninger m.v., og forskellige andre love

(Supplering af taksono-

miforordningen og ny model for SIFI-udpegning)

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en række ændringer af den finansielle regulering,

der bl.a. består i implementering af EU-retsakter.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer i den finansielle

regulering. Ændringerne skal sikre et fortsat tidsvarende tilsyn med den

finansielle sektor, der understøtter forbrugernes og investorernes tillid til

de finansielle markeder.

Med lovforslaget styrkes endvidere kravene til bæredygtighedsrelaterede

oplysninger vedr. finansielle tjenesteydelser til gavn for investorerne, og

der gennemføres en række lempelser i kapitalmarkedsreguleringen som led

i at skabe vækst og fremgang efter COVID-19 pandemien.

Lovudkastet blev sendt i høring den 30. juni 2021 med frist for høringssvar

den 18. august 2021. Der er modtaget 20 høringssvar, heraf 8 med bemærk-

ninger.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-

ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Ændringerne har ikke betyd-

ning for substansen i de pågældende bestemmelser og omtales derfor ikke

nærmere i dette notat.

2. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

Oplysninger i årsrapporten om vederlag til bestyrelse og direktion

Disclosure- og taksonomiforordningen

Manglende tilbagebetaling af forfaldne indlån

Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer)

Udenlandske betalingssystemer og it-tilsynet hermed samt fordeling

af tilsynsansvar mellem Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/40

2.6. Definitionen af et betalingssystem, et detailbetalingssystem, en ope-

ratør af et detailbetalingssystem og den tilladelsespligtige aktivitet

som operatør af et detailbetalingssystem

2.7. Sondringen mellem detailbetalingssystem og en operatør af et detail-

betalingssystem

2.8. Betalingssystemer af væsentlig betydning

2.9. Krav til et betalingssystems kapitalgrundlag og genopretningsplan

2.10. Ansøgning om tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem

2.11. Tilsynet med et udenlandsk betalingssystem og en operatør af et de-

tailbetalingssystem

2.12. Etableringskravet for et udenlandsk betalingssystem og en operatør

af et detailbetalingssystem

2.13. Tilladelseskravene til en operatør af et detailbetalingssystem

2.14. Egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer i en operatør

af et detailbetalingssystem

2.15. Reglerne om outsourcing for en operatør af et detailbetalingssystem

2.16. Undtagelse til aktindsigt i sager, der afventer Finanstilsynets besty-

relses afgørelse

2.17. Ophævelse af krav om årlig rapport over status for udstedelse af reg-

ler om god skik

2.18. Udarbejdelse af årsrapporter i ESEF-format

2.19. Præcisering af hvidvasklovens anvendelsesområde og Finanstilsy-

nets mulighed for at afsætte en hvidvaskansvarlig

2.20. Værtstilsyn i forhold til grænseoverskridende forsikringsformidling

2.21. Frist for opsigelse af en basal betalingskonto

2.22. Konkursmodel for skadesforsikringsselskaber - lønmodtagerkrav

2.23. Konkursmodel for skadesforsikringsselskaber

–

Solvens II direkti-

vets artikel 278

2.24. Præciseringen af samspillet mellem de eksisterende regler om whist-

leblowerordninger i den finansielle regulering og lov om beskyttelse

af whistleblowere

2.25. Ensartede krav til whistleblowerordninger på tværs af den finan-

sielle sektor

2.26. Tilpasninger af eksisterende whistleblowerordninger

2.27. Klager til Erhvervsankenævnet

2.28. Ændring af kreditorhierarkiet

2.1. Oplysninger i årsrapporten om vederlag til bestyrelse og direktion

Forsikring & Pension (F&P) støtter forslaget om, at oplysninger, der skal

gives om vederlag til bestyrelsen og direktionen, tilpasses i overensstem-

melse med databeskyttelsesreglerne.

F&P bemærker, at ændringen tilsvarende bør gennemføres i bekendtgø-

relse nr. 16 af 4. januar 2019 om lønpolitik og aflønning i forsikringssel-

skaber, forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser (afløn-

ningsbekendtgørelsen) for forsikringsselskaber. F&P fremhæver i den for-

bindelse, at en hurtig afklaring af denne proces er betydningsfuld.

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/40

Finans Danmark (FIDA) bemærker, at den foreslåede ændring medfører,

at oplysninger om det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af besty-

relsen og direktionen skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra

tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse, mens det af sel-

skabsloven fremgår, at

”Hurtigst muligt efter generalforsamlingens

afhol-

delse offentliggøres vederlagsrapporten på aktieselskabets hjemmeside,

hvor den skal forblive offentligt tilgængelig og gratis i en periode på 10

år.” FIDA bemærker, at oplysningerne efter det foreslåede skal være of-

fentligt tilgængelige i en længere periode, end hvad der gælder efter sel-

skabslovens regler om vederlagsrapportering.

Kommentar

Hensigten med forslaget er ikke at ændre på den periode, oplysningerne

om vederlag er offentligt tilgængelige, men alene at sikre, at disse kan of-

fentliggøres i en selvstændig vederlagsrapport, så de kan slettes efter 10

år.

Der er ikke med lovforslaget taget stilling til, om der bør foretages en til-

svarende ændring af aflønningsbekendtgørelsen. Det ligger umiddelbart

ud over lovforslaget, hvorfor der vil blive iværksat en dialog herom med

F&P udenfor dette lovforslag.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.2. Disclosure- og taksonomiforordningen

F&P støtter forslaget om, at Finanstilsynet bliver kompetent myndighed i

forhold til finansielle virksomheders overholdelse af bestemmelserne i tak-

sonomiforordningen, ligesom det allerede er tilfældet med disclosurefor-

ordningen.

FIDA bemærker, at det fremgår af lovforslagets beskrivelse af de økono-

miske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, at

forslaget medfører et øget ressourcebehov for Finanstilsynet, og at der for-

mentlig vil være behov for at centralisere og strukturere den omfattende

mængde data, der forventes genereret som følge af taksonomiforordnin-

gen, i en database, som kan danne grundlag for tilsynet med taksonomifor-

ordningen. FIDA antager, at arbejdet med at strukturere og samle data ved-

rører data, som allerede i dag indberettes til Finanstilsynet, og at forslaget

ikke medfører nye indberetningsforpligtelser for finansielle markedsdelta-

gere. FIDA påpeger, at lovforslaget ikke angiver nogle negative økonomi-

ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

På den baggrund foreslår FIDA, at det i afsnittet om de økonomiske kon-

sekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige bør præcise-

res, at arbejdet med at strukturere data alene vedrører Finanstilsynets in-

terne arbejde med data, og at forslaget ikke medfører nye indberetnings-

forpligtelser for erhvervslivet.

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/40

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), støtter, at der i lovforslaget fo-

reslås en klar hjemmel for disclosureforordningens anvendelse for ATP,

idet ATP ikke er direkte omfattet af disclosureforordningen, men bliver

omfattet efter beslutning fra regeringens side.

ATP anfører, at der i lovforslaget foreslås, at loven skal træde i kraft den

1. januar 2022, og at det af bemærkningerne fremgår, at disclosureforord-

ningen finder anvendelse på ATP fra samme tidspunkt. På den baggrund

lægger ATP til grund, at eventuel rapportering efter disclosureforordnin-

gens artikel 11 for ATPs vedkommende først skal ske i årsrapporten 2022.

ATP bemærker endvidere, at vedtagelsen af den udestående detailregule-

ring i forhold til disclosure- og taksonomiforordningen er udskudt fra den

1. januar 2022 til den 1. juli 2022. ATP forudsætter, at forpligtelser efter

disclosure- og taksonomiforordningen, der skal præciseres i efterfølgende

delegerede retsakter eller anden regulering, først træder i kraft, når detail-

reguleringen er trådt i kraft.

ATP anfører også, at det i overensstemmelse med disclosureforordningen

foreslås at underlægge ATP forpligtelserne på linje med andre producenter

af pensionsprodukter, der er direkte omfattet af forordningen. ATP aner-

kender fuldt ud ønsket om en så vidt mulig ens regulering for alle markeds-

deltagere. ATP påpeger dog, at eftersom ATP ikke markedsfører sit pensi-

onsprodukt, og da indbetalinger til ATP ikke er baseret på en ”aftale”, men

er reguleret i ATP-loven, vil der efter ATPs vurdering være visse bestem-

melser, hvis praktiske implikationer vil være lidt anderledes for ATP end

for de producenter af pensionsprodukter, der er direkte omfattet af forord-

ningen. Det gælder navnlig kravet om prækontraktuelle oplysninger. På

den baggrund lægger ATP til grund, at de prækontraktuelle oplysninger

kan gives på ATPs hjemmeside i stedet for prospekt eller lignende.

Derudover anfører ATP, at der i lovforslaget lægges op til, at ATPs over-

holdelse af disclosureforordningen skal være underlagt Finanstilsynets til-

syn, der blandt andet giver mulighed for at udstede påbud. ATP anfører, at

det er vigtigt, at Finanstilsynet i sit tilsyn med ATP på dette område tager

hensyn til ATPs særlige konstruktion. På den baggrund foreslår ATP, at

der enten i lovteksten eller i bemærkningerne til denne præciseres, at reg-

lerne i disclosureforordningen skal gælde for ATP med de fornødne tilpas-

ninger.

Kommentar

Struktureringen og indsamlingen af data i en database vedrører alene Fi-

nanstilsynets interne arbejde hermed, hvorfor der ikke er anført noget

herom, for så vidt angår lovforslagets afsnit om økonomiske og admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/40

Det forhold, at der vil blive tale om en intern database i Finanstilsynet, er

blevet præciseret i lovforslagets afsnit om de økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Det følger af artikel 20, stk. 3, i disclosureforordningen, at artikel 11, stk.

4, finder anvendelse fra den 29. december 2019, og at artikel 11, stk. 1-3,

finder anvendelse fra den 1. januar 2022. ATPs eventuelle rapportering i

henhold til artikel 11, stk. 1-3, vil skulle ske i årsrapporten for 2022.

Det følger af Kommissionens brev

til de fælles europæiske tilsynsmyndig-

heder (ESAer), at anvendelsesdatoen for de 13 regulatoriske tekniske stan-

darder (detailregulering) til disclosure- og taksonomiforordningen udsky-

des med seks måneder fra den 1. januar 2022 til den 1. juli 2022. ATP vil

ligesom andre, der er omfattet af disclosure- og taksonomiforordningen,

først skulle leve op til detailreguleringen, når den er trådt i kraft, mens

ATP vil skulle overholde disclosure- og taksonomiforordningen (level 1

reguleringen) fra den 1. januar 2022.

Det følger af artikel 16, stk. 1, i disclosureforordningen, at medlemssta-

terne kan beslutte at anvende disclosureforordningen på producenter af

pensionsprodukter, der administrer nationale sociale sikringsordninger,

som er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er det Be-

skæftigelsesministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at lade

ATP være omfattet af disclosureforordningen i medfør af artikel 16, stk. 1.

I medfør heraf vil ATP blive anset for at være en finansiel markedsdeltager

på linje med andre finansielle markedsdeltagere, og dermed underlagt Fi-

nanstilsynets sanktionsmuligheder, herunder f.eks.

påbud ved ATP’s

manglende overholdelse af disclosure- og/eller taksonomiforordningen.

Ifølge ordlyden af artikel 16, stk. 1, i disclosureforordningen vil det være

hele forordningen, og ikke dele af forordningen, som medlemsstaterne kan

beslutte at anvende på ovennævnte producenter. Da der træffes en beslut-

ning i henhold til artikel 16, stk. 1, i disclosureforordningen, er det derfor

vurderingen, at der ikke i lovforslaget kan laves en præcisering eller ind-

skrænkning af anvendelsesområdet for forordningen, herunder fx at for-

ordningen finder anvendelse på ATP med de fornødne tilpasninger. Det

gælder for ATP, som for alle andre, at det, der afgør, hvilke konkrete regler

i forordningen, der finder anvendelse, er blandt andet den enkelte aktørs

status, konkrete forretningsmodel, produkter mv.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Kommissionens brev er ikke dateret, men Finanstilsynet har i august måned udsendt et

nyhedsbrev om det, hvor der er indsat et link til selve brevet (se

her).

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/40

2.3. Manglende tilbagebetaling af forfaldne indlån

FIDA bemærker, at den foreslåede nye § 245 c, hvor en kunde i et penge-

institut kan rette henvendelse til Finanstilsynet, hvis pengeinstituttet ikke

har tilbagebetalt et indskud, der var forfaldent til betaling, kan opfattes

som, at Finanstilsynet skal vurdere alle indskud, der er ikke er tilbagebetalt,

uanset årsagen til den manglende tilbagebetaling.

FIDA bemærker videre, at den foreslåede formulering kan give det indtryk,

at bankkunder kan rette henvendelse til Finanstilsynet i alle sager, hvor et

pengeinstitut ikke har tilbagebetalt et forfaldent indskud, hvorefter Finans-

tilsynet vil blive forpligtet ved lov til at vurdere, hvorfor indskuddet ikke

er tilbagebetalt.

FIDA påpeger, at det må antages ikke at være hensigten, at Finanstilsynet

skal afgøre sager, som det Finansielle Ankenævn rutinemæssigt tager stil-

ling til, f.eks. tvister om modregning. FIDA påpeger videre, at formålet

derimod må være, at Finanstilsynet skal vurdere om den manglende tilba-

gebetaling af et forfaldent indskud ikke er sket, som følge af pengeinstitut-

tets økonomiske situation. FIDA ønsker således en præcisering af bestem-

melsen.

Kommentar

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet skal vur-

dere om en manglende tilbagebetaling af et forfaldent indskud skyldes pen-

geinstituttets finansielle situation. Finanstilsynet skal således ikke vurdere

konkrete tvister, der skyldes andre forhold, herunder f.eks. modregning.

På den baggrund ændres lovforslaget, således det tydeligt fremgår, at Fi-

nanstilsynet alene vurderer et forfaldent indskud, såfremt den manglende

betaling er direkte forbundet med pengeinstituttets finansielle situation.

2.4. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer)

Lokale Pengeinstitutter (LOPI) bemærker, at det er vanskeligt at gennem-

skue, om den valgte grænseværdi for systemiskhed ved udpegning af SI-

FIer på 100 basispoint er den rigtige, og LOPI anmoder om, at Finanstil-

synet lægger mere åbent frem, hvordan man er nået til fastsættelsen af

denne grænseværdi.

Videre bemærker LOPI, at beregningen af systemiskhed skal kunne fore-

tages af alle, hvilket betyder, at de samlede sektortal for de 12 indikatorer

i udpegningsmodellen skal være offentligt kendte.

LOPI påpeger endeligt, at det ikke fremgår, hvorledes de mindste SIFIer

er placeret i forhold til grænseværdien på 100 basispoint.

FIDA støtter forslaget om indførelsen af en ny model for udpegning af SI-

FIer, baseret på modellen, som anbefales af Den Europæiske Banktilsyns-

myndighed (EBA).

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/40

FIDA bemærker, at det er centralt, at SIFI-buffersatserne i Danmark er på

niveau med kravene i sammenlignelige lande. FIDA henstiller til, at der

redegøres for, om anvendelsen af EBAs retningslinjer er konsistent med

anvendelse i sammenlignelige EU-lande.

FIDA bemærker videre, at det er uklart, hvorvidt lovændringen vil inde-

bære en materiel ændring af placeringen af SIFIer inden for de enkelte ka-

tegorier af systemiskhed.

FIDA bemærker videre, at Erhvervsministeriet i 2017 har oplyst, at Er-

hvervsministeriet har sammenlignet de danske krav med kravene i sam-

menlignelige lande og vurderet, at de danske SIFI-bufferkrav ikke afviger

væsentligt fra kravene i de sammenlignelige lande. FIDA opfordrer til, at

Erhvervsministeriet fremlægger grundlaget for denne vurdering.

FIDA anfører, at der er behov for, at institutterne får adgang til de nødven-

dige oplysninger for at kunne efterprøve beregningerne af systemiskhed.

FIDA anfører videre, at det kan fremhæves i bemærkningerne til lovforsla-

get, at den foreslåede model for inddeling i kategorier af systemiskhed in-

debærer, at eventuelle skift i SIFIers kategori for systemiskhed medfører

en ændring af SIFI-bufferkravet, ligesom det bør fremgå af bemærknin-

gerne, at der sker en evaluering og justering af modellen samt øvrige buf-

ferkrav for SIFIer efter implementeringen af Basel IV.

Danmarks Nationalbank støtter indførelsen af den nye model for udpeg-

ning af SIFIer og anfører, at det er vigtigt, at SIFI-udpegningsmodellen er

robust over tid, hvilket i højere grad sikres med den nye model, der er ba-

seret på langt flere indikatorer end den nuværende model.

Danmarks Nationalbank bemærker, at det forekommer nærliggende, at mi-

nisteren inddrager Det Systemiske Risikoråd, hvis de aktuelle buffersatser

ændres, og at Det Systemiske Risikoråds rolle i forhold til ministerens fast-

sættelse af SIFI-buffer og systemisk buffer ønskes fastlagt i lovforslaget.

Kommentar

Langt de fleste EU-lande benytter en variant af den model, der anbefales

af Den Europæiske Bankmyndighed (EBA). Med lovforslaget foreslås der

en model for udpegning af SIFIer, der tager udgangspunkt i EBAs model

for udpegning af SIFIer. Tilgangen til udpegning af SIFIer i Danmark vil

således med lovforslaget blive mere konsistent med tilgangen i andre EU-

lande. En grænse på 100 basispoint er den samme grænse, der anvendes i

Storbritannien og Tyskland.

Det vurderes, at udpegningen af SIFIer ved gældende regler giver et retvi-

sende billede af systemisk vigtige institutter i Danmark baseret på de indi-

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/40

katorer, der blev anbefalet i forbindelse med den politiske aftale af 10. ok-

tober 2013 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle

institutter (SIFIer) samt krav til alle penge- og realkreditinstitutter om

mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6) samt efterføl-

gende ændring af indlånsindikatoren i lov nr. 1520 af 18. december 2018.

Med den foreslåede model med en grænse for den beregnede systemiskhed

på 100 basispoint udpeges på nuværende tidspunkt de samme institutter,

som ved de gældende regler, og modellen indebærer ikke en materiel æn-

dring af placeringen af SIFIer, herunder for de mindste SIFIer. Fremad-

rettet kan der forekomme afvigelser i score og placering i forhold til den

gældende model afhængigt af udviklingen i de indikatorværdier, der ind-

går i beregningen af institutternes systemiskhed.

Kategorierne for SIFI-bufferkrav og de tilhørende systemiskhedsinterval-

ler i den nye model blev fastlagt under hensyntagen til, at de nuværende

SIFIer ville opleve uændrede SIFI-bufferkrav ved overgangen til en ny

SIFI-model.

På baggrund af SIFIernes beregnede systemiskhed indplaceres de i en ka-

tegori af systemiskhed, som afgør hvilken buffersats, SIFIerne pålægges.

Det følger heraf, at et skift i kategori af systemiskhed vil medføre et ændret

bufferkrav. Ovenstående fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Institutterne har mulighed for at få oplyst en foreløbig score for den sam-

lede systemiskhed på baggrund af data fra 2019. Det kan ske ved kontakt

til Finanstilsynet. Det skyldes, at opgørelsen af scoren indeholder oplys-

ninger, der er følsomme for det enkelte institut, og derfor ikke kan offent-

liggøres.

Institutterne kan således vurdere deres indplacering i forhold til både

SIFI-udpegning og indplacering i kategorierne af systemiskhed, som er

med til at fastlægge institutternes SIFI-bufferkrav. Der udstedes en be-

kendtgørelse, der nærmere beskriver, hvordan de 12 indikatorværdier skal

opgøres, og dermed sikrer transparens for institutterne.

Lovforslaget fastsætter alene en ny model for udpegning og opgørelse af

systemiskhed for SIFI’er. De foreslåede ændringer vedrører ikke fastsæt-

telsen af selve SIFI-buffersatserne.

Det bemærkes, at FIDA’s kommentar

vedrørende ønsket om en redegørelse med en sammenligning af SIFI-

buffersatser på tværs af lande såvel som en evaluering og eventuel juste-

ring af modellen for fastsættelse af SIFI-buffer i relation til implemente-

ringen af Basel IV ligger ud over indeværende lovforslag.

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/40

Med hensyn til offentliggørelse af Erhvervsministeriets vurdering af slut-

niveauet for de danske SIFI-krav i forhold til sammenlignelige lande hen-

vises til pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet af den 19. december

2017.

Det Systemiske Risikoråd har hjemmel til at komme med henstillinger om

initiativer på det finansielle område, som kan reducere eller forebygge op-

bygningen af systemiske risici, jf. § 343 s, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel

virksomhed. Erhvervsministeren fastsætter i henhold til § 125 g, stk. 4 en

SIFI-buffersats for de enkelte kategorier af systemiskhed, som gælder for

SIFIerne, hvilket ikke ændres ikke med lovforslaget.

Med lovforslaget foretages en direktivnær tilpasning vedrørende erhvervs-

ministerens fastsættelse af en eventuel systemisk buffer i henhold til artikel

133, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/878 af 20. maj

2019 (CRD V). Herefter vil det minimum hvert andet år vurderes, om ni-

veauet for en eventuel systemisk buffer fortsat er passende. Ved lov nr.

2110 af 22. december 2020 blev der i forslagets bemærkninger, vedrørende

ændring af reglerne om erhvervsministerens fastsættelse af en eventuel sy-

stemisk buffer, redegjort for, at fastsættelsen kan baseres på en henstilling

fra Det Systemiske Risikoråd. Det samme gør sig gældende efter ændrin-

gerne i indeværende lovforslag.

På baggrund af Danmarks Nationalbanks kommentar ændres lovforslaget

således, at det præciseres i bemærkningerne, at ministerens beslutning, i

forhold til fastsættelse af den systemiske buffer, kan baseres på en henstil-

ling fra Det Systemiske Risikoråd.

2.5. Udenlandske betalingssystemer, it-tilsynet og tilsynsansvar

Danmarks Nationalbank støtter lovforslagets bestemmelser om udenland-

ske betalingssystemer og operatører af detailbetalingssystemer. Danmarks

Nationalbank bemærker, at bestemmelserne vil bidrage positivt til at sikre

infrastrukturen for betalinger og stabiliteten i det danske finansielle sy-

stem.

FIDA bemærker, at de generelt støtter lovforslagets bestemmelser om

udenlandske betalingssystemer og operatører af detailbetalingssystemer,

og det findes hensigtsmæssigt, at det med lovforslaget sikres, at Finanstil-

synet og Danmarks Nationalbank til enhver tid vil kunne føre tilsyn med

betalingssystemer.

Visa anfører, at lovforslaget potentielt skaber et overlap mellem Finanstil-

synet og Danmarks Nationalbank i relation til tilsynsansvar med ét beta-

lingssystem. Visa opfordrer til, at der gives en klar afgrænsning af tilsyns-

ansvaret mellem Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank.

Kommentar

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/40

Det fremgår af § 177, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet

kan registrere et betalingssystem, der er undergivet dansk ret og har

mindst én deltager med hovedsæde i Danmark. I medfør af § 177, stk. 2,

kan Finanstilsynet kræve, at et betalingssystem lader sig registrere, hvor

væsentlige hensyn til betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn i

øvrigt tilsiger dette. I medfør af § 212, stk. 1, fører Finanstilsynet tilsyn

med registrerede betalingssystemer.

Danmarks Nationalbank overvåger registrerede betalingssystemer, som

Danmarks Nationalbank finder har væsentlig betydning for betalingsafvik-

lingen eller gennemførelse af Danmarks Nationalbanks pengepolitiske

transaktioner, jf. § 212, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder.

Det fremgår af § 180 i lov om kapitalmarkeder, at beføjelserne efter §§

176-179, dvs. de regler, der gælder for betalingssystemer, udøves af Dan-

marks Nationalbank, når der er tale om et registreret betalingssystem om-

fattet af Danmarks Nationalbanks overvågning, jf. § 212, stk. 3.

Det fremgår af bemærkningerne til § 180 i lov om kapitalmarkeder, at be-

stemmelsen konkret indebærer, at Finanstilsynets rolle erstattes af Dan-

marks Nationalbanks overvågning i forbindelse med de betalingssystemer,

som efter Danmarks Nationalbanks vurdering har væsentlig betydning for

betalingsafviklingen.

Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet samarbejder allerede i dag med

henblik på at sikre en effektiv og sikker finansiel infrastruktur i Danmark.

Dette samarbejde har ikke givet anledning til afgrænsningsproblemer i re-

lation til tilsynsansvar. På både Finanstilsynets og Danmarks National-

banks hjemmesider findes der en beskrivelse af, hvorledes de udøver hver

deres tilsyn, ligesom der findes en samarbejdsaftale om, hvorledes samar-

bejdet udføres. Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre på tilsynsansvaret

eller opgavefordeling mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.6. Definitionen af et betalingssystem, et detailbetalingssystem, en

operatør af et detailbetalingssystem og den tilladelsespligtige ak-

tivitet som operatør af et detailbetalingssystem

Mastercard Payment Services Denmark og Mastercard Europe (Master-

card)

opfordrer til at tydeliggøre afgrænsningen af ”betalingssystemer”,

foreslår, at det præciseres i bemærkningerne at

”betalingssystemer”

skal

forstås som betalingssystemer registreret efter reglerne i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i

betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (finality-direktivet).

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/40

Mastercard anfører, at der er behov for at præcisere, hvornår den tilladel-

sespligtige aktivitet indtræder, og hvad definitionen af den tilladelsesplig-

tige aktivitet er. Mastercard anfører i forbindelse hermed, at de kriterier,

der indgår i sondringen mellem ejeren af betalingssystemet og leverandø-

ren bør præciseres nærmere, ligesom det bør præciseres, at operatøren er

den person, der har det overordnede juridiske ansvar for it-driften og at

dette kan deles mellem flere personer.

Visa foreslår, at definitionen af et detailbetalingssystem bringes i overens-

stemmelse med Den Europæiske Centralbank’s (ECB) definition af

samme.

Visa bemærker, at sondringen mellem betalingssystemet og it-operatøren

er uklar, og at den operationelle risikostyring hos et betalingssystem nor-

malt er en del af betalingssystemets samlede risikostyring.

FIDA bemærker, at der introduceres en række nye definitioner som detail-

betalingssystem og operatør af detailbetalingssystem, og at der generelt

hersker uklarhed om disse begreber. FIDA redegør, som oplistet nedenfor,

for deres forståelse af begreberne og opfordrer til, at tilsyns- og overvåg-

ningsmyndighederne stiller sig til rådighed for en afklaring af begreberne

og besvarer eventuelle spørgsmål fra de berørte aktører.

FIDA’s redegørelse lyder:

•

”Udenlandske betalingssystemer: Et udenlandsk betalingssystem,

der varetager væsentlige detailbetalinger, der har en samfundskri-

tisk funktion.

Operatør: Den virksomhed, der reelt udfører it-driften og udviklin-

gen af systemet og driver den infrastruktur, i hvilken betalingssy-

stemet fungerer, anses for at være operatør. Aktører som f.eks. Ma-

stercard og Nets.

Registrant: Registranten er ansvarlig for systemets regler for del-

tagere, deres adgang til systemet og for håndteringen af finansielle

risici i tilknytning til betalingernes endelighed. Finans Danmark er

registrant i dag.”

•

Kommentar

Kapitalmarkedslovens kapitel 32 er en bestanddel af gennemførelsen af fi-

nality-direktivet i dansk lovgivning. Den foreslåede bestemmelse i § 177,

stk. 3, til lov om kapitalmarkeder omfatter derfor kun betalingssystemer,

der i dag opfylder de allerede gældende betingelser for, at Finanstilsynet

eller Danmarks Nationalbank kan kræve en registrering heraf.

Kriteriet for, hvorvidt der er tale om en operatør af et detailbetalingssy-

stem beror på den almindelige forståelse af begrebet

”detailbetaling”, som

stemmer overens med ECB’s definition

heraf. Forslaget om operatører af

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/40

detailbetalingssystemer vedrører derfor de virksomheder, der varetager it-

drift af et detailbetalingssystem.

I forhold til Mastercards kommentar om, hvornår tilladelsespligten ind-

træder, bemærkes det, at det følger af forslaget til § 180 a, stk. 1, at it-drift

af et detailbetalingssystem ikke må påbegyndes, før Finanstilsynet har

meddelt operatøren tilladelse hertil. Af denne ordlyd kan det udledes, at

tilladelsespligten indtræder, når der er tale om faktisk it-drift af et detail-

betalingssystem. Det betyder, at systemer under udvikling og test ikke ud-

løser tilladelsespligt, før der i praksis tilvejebringes mulighed for at delta-

gerne kan tilslutte sig og behandle betalingstransaktioner.

I forhold til Mastercards kommentar om, hvad den tilladelsespligtige akti-

vitet er, bemærkes det, at udtrykket it-drift er valgt for at tydeliggøre, at

det ikke er indehaveren af det registrerede betalingssystem, der er ansvars-

subjekt i det foreslåede § 180 a, men derimod den part som reelt varetager

it-driften af systemet. I princippet kan samme virksomhed varetage begge

roller. Det vil normalt ikke være tilfældet, og det er det heller ikke i forhold

til de nuværende danske detailclearinger. En operatør af et detailbeta-

lingssystem vil kunne outsource afgrænsede opgaver vedrørende it-drift af

betalingssystemerne, uden at det nødvendigvis påvirker deres status som

operatør i henhold til lovens kapitel 32 a. Dette vil kunne ske under hen-

syntagen til de outsourcingregler, der gælder for datacentraler i dag, hvil-

ket it-operatører af detailbetalingssystemer også ventes at blive omfattet

af, jf. bemærkningerne til lovforslaget.

Sondringen mellem betalingssystemer og it-driften af disse fremgår af be-

mærkningerne til lovforslaget. Sondringen er i overensstemmelse med den

nuværende sondring mellem registranten af de nuværende detailbetalings-

systemer og datacentralen, som udfører drift og udvikling af den fælles be-

talingsinfrastruktur.

Ansvaret for it-driften vil komme til at ligge hos it-operatøren, som skal

efterleve outsourcingreglerne, der bl.a. foreskriver, at outsourcingvirk-

somhedens ansvar ikke kan outsources. Såfremt it-operatøren outsourcer

afgrænsede opgaver, vil denne stadig have ansvaret for at udførelsen af

disse sker på en forsvarlig måde. Der vil således aldrig være tale om et

ansvar, der er delt mellem flere leverandører.

Der er intet til hinder for, at den operationelle risikostyring i forhold til et

betalingssystem inddrager it-risikostyringen hos en ekstern it-driftsleve-

randør, men betalingssystemet er ikke omfattet af reglerne om outsourcing

for kreditinstitutter m.v.

IT-risikostyring, it-sikkerhedsstyring, it-beredskab, styring af cyberrisici,

it-sikkerhedstest, it-outsourcing og beredskab på it- og cyberområderne

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/40

adskiller sig væsentligt fra finansiel risikostyring, der gælder for betalings-

systemer. Disse områder er genstand for det it-tilsyn, der foreslås for ope-

ratører af detailbetalingssystemer.

Terminologien vedrørende betalingssystemer anvendes forskelligt i for-

skellige sammenhænge. Af lovforslaget fremgår, hvorledes definitionerne

skal forstås i lovforslaget, og dette svarer til den forståelse, som FIDA har

lagt til grund i sit høringssvar.

Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank stiller sig naturligvis til rådig-

hed, hvis der opstår behov for en afklaring af eventuelle spørgsmål fra de

berørte aktører.

2.7. Sondringen mellem detailbetalingssystem og en operatør af et de-

tailbetalingssystem

MasterCard bemærker, at begrebet

”operatør

af et detailbetalingssystem”

forslaget til § 3, nr. 30, i lov om kapitalmarkeder, er uheldigt, da ordet

”operatør”

kan forstås som en part, der har det juridiske ansvar for et sy-

stem og allerede anvendes i kapitalmarkedsloven om parter, der udbyder

systemer, f.eks. et reguleret marked. MasterCard bemærker videre, at be-

grebet

”systemoperatør”

i kapitalmarkedsloven bruges i overensstemmelse

med udtrykket

”system

operator”, jf. artikel 2, litra p, i finality-direktivet,

hvori der også er tale om en part med juridisk ansvar for et system og en

part med rolle som deltager i systemet.

Visa bemærker, at sondringen mellem betalingssystemer og operatør af de-

tailbetalingssystemer er uklar.

Kommentar

Både begrebet

”system”

og begrebet

”operatør”

anvendes i forskellige

dele af lovgivningen på kapitalmarkedsområdet. Begrebet

”system”

an-

vendes generelt om aftalekomplekser mellem en central part og et antal

deltagere, mens begrebet

”operatør”

generelt anvendes om en juridisk

person, der er den centrale aftalepart i et system. Der er imidlertid også

en langvarig praksis for at anvende begrebet

”system”

”systemopera-

tør” om it-systemer og om fysiske eller juridiske personer, der er ansvar-

lige for driften af it-systemer. Som eksempel fra den finansielle lovgivning

kan nævnes systemrevisionsbekendtgørelsen, der kun gælder for datacen-

traler. Derfor giver anvendelsen af begrebet i kapitalmarkedsloven tillige

bedst mening i situationer, hvor der er sammenfald mellem de ansvarlige

for de finansielle strukturer og de it-systemer, som muliggør driften af

disse strukturer.

I forhold til dette område er det vanskeligt at identificere et egnet begreb,

som ikke ville kræve en yderligere forklaring. Derfor anvendes det i lov-

givningssammenhæng nye begreb

”operatør

af et detailbetalingssystem”,

der skal forstås som en part, der er ansvarlig for et it-system, med det for-

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/40

mål, at drive et detailbetalingssystem. Begrebet

”operatør”

anvendes pa-

rallelt med høringssvarets forståelse af en part, der udbyder et system, men

i denne sammenhæng et it-system.

Det kan ikke udelukkes, at det valgte begreb potentielt kan give anledning

til misforståelser, da udtrykket

”operatør”

også i visse sammenhænge bru-

ges om virksomheder, der er ansvarlige eller opdragsgivere til et system,

men som ikke selv udfører it-drift. Det er dog hensigten med lovforslaget

at skabe en forståelse af begrebet gennem definitionen heraf sammenholdt

med den nødvendige vejledning af de berørte virksomheder. På baggrund

heraf og for at imødegå den tvivl, som anvendelsen af begrebet ”operatør”

kan medføre, vil den foreslåede definition i lovforslaget ændres til ”it-ope-

ratør

af et detailbetalingssystem”.

2.8. Betalingssystemer af væsentlig betydning

Visa opfordrer til, at der i loven udarbejdes specifikke kriterier og tærskel-

værdier for, hvornår et betalingssystem anses for at have væsentlig betyd-

ning for betalingsafviklingen eller væsentlig samfundsmæssig betydning,

og derfor kan blive påkrævet at etablere sig i Danmark.

Visa bemærker, at et detailbetalingssystem ikke nødvendigvis er systemisk

vigtigt for et samfund.

Kommentar

Danmarks Nationalbank overvåger de centrale danske betalings- og afvik-

lingssystemer samt betalingsløsninger efter internationale standarder.

Danmarks Nationalbank har en politik for sit overvågningsarbejde, som er

offentliggjort

Danmarks Nationalbank har i overvågningspolitikken opstillet kriterier,

som benyttes til at vurdere betalings- og afviklingssystemers samt beta-

lingsløsningers systemiske vigtighed. Kriterierne er:

•

Hvor stort transaktionsomfanget er målt på antal og værdi

Hvorvidt der er få eller ingen substitutionsmuligheder

Hvad systemets/løsningens anvendelsesområde er

Om fejl og nedbrud påvirker offentligheden

Om fejl og nedbrud kan påvirke andre systemer eller løsninger.

Kriterierne bruges til at udvælge de systemer/løsninger, der overvåges, og

til at prioritere overvågningsindsatsen efter en risikobaseret tilgang. Det

fremgår af politikken, hvilke systemer og løsninger der er omfattet af Dan-

marks Nationalbanks overvågning.

https://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2019/04/Overvaagnings-

politik2019.pdf

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/40

Ovenstående kriterier er tilstrækkelige til at identificere de systemer og

løsninger, der har væsentlig betydning for betalingsafviklingen eller væ-

sentlig samfundsmæssig betydning.

I Danmark sker langt hovedparten af alle detailbetalinger uden brug af

kontanter. Derfor vil forstyrrelser i betalingssystemerne potentielt kunne

påvirke offentligheden væsentligt.

Der er i dag ingen substitutionsmuligheder for de danske detailbetalings-

systemer, der er de eneste til clearing og afvikling af danske detailbetalin-

ger. De danske detailbetalingssystemer har dermed en systemisk vigtig

rolle i den danske finansielle infrastruktur. Større fejl og nedbrud vil i vær-

ste fald kunne true den finansielle stabilitet eller svække tilliden til det fi-

nansielle system.

Det er korrekt, at andre systemer eller løsninger kan have en mindre sy-

stemisk vigtig rolle i den finansielle infrastruktur. Derfor anvendes der en

risikobaseret tilgang til at udvælge de systemer/løsninger, som skal over-

våges.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.9. Krav til et betalingssystems kapitalgrundlag og genopretnings-

plan

FIDA bemærker, at det bør præciseres, hvornår Finanstilsynet måtte finde

det nødvendigt, at der stilles krav om kapitalgrundlag og genopretnings-

plan. FIDA ønsker, at der tages hensyn til blandt andet den ansvarlige ak-

tørs selskabsform, og FIDA vurderer ikke, at det er nødvendigt, at der stil-

les krav om kapitalgrundlag til de nuværende detailclearinger. FIDA anfø-

rer, at der bør gives en passende tid til efterlevelse, såfremt Finanstilsynet

gør brug af muligheden for at stille disse krav.

FIDA bemærker videre, at skulle et registreret betalingssystem eller en

operatør af et detailbetalingssystem gå konkurs, bør det overvejes, om det

ikke vil være hensigtsmæssigt, at konkursboet og driften overdrages til Fi-

nansiel Stabilitet.

Kommentar

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, eksisterer der i dag

krav om kapitalgrundlag og genopretningsplaner i de internationale prin-

cipper, Danmarks Nationalbank anvender i tilsynet med de nuværende de-

tailclearinger, jf. lov om kapitalmarkeder § 180. Danmarks Nationalbank

har således kompetence til at fastsætte krav om kapitalgrundlag og udfær-

digelse af en genopretningsplan, men har ikke fundet, at det har været nød-

vendigt bl.a. under hensyntagen til den ansvarlige aktørs selskabsform.

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

16/40

Det fremgår yderligere af bemærkningerne til lovforslaget, at der kan ta-

ges hensyn til et betalingssystems markedsmæssige position og en ejers el-

ler en ejerkreds evne og forventede vilje til at støtte op om systemet. Der

kan derved undtages fra minimumskravet, hvis det ikke forekommer at bi-

drage til stabiliteten i systemet, at der opbygges sådanne reserver i en en-

hed, der f.eks. har til opgave at udøve virksomhed som et betalingssystem

for et større antal pengeinstitutter. Det fremgår videre, at det normalt fo-

reskrives, at de likvide nettoaktiver som minimum skal svare til 6 måneders

aktuelle driftsudgifter. En lovhjemmel til at stille krav om kapitalgrundlag

og genopretningsplaner vil derfor kun blive anvendt, hvis der er en risiko

for, at et registreret betalingssystem ikke til enhver tid forventes at kunne

fortsætte sin drift i 6 måneder.

Årsagen til, at der ønskes en specifik lovhjemmel til et krav, der allerede

følger af internationale principper, er dets indgribende karakter. Opstår

der en situation, hvor et krav om kapitalgrundlag og genopretningsplaner

bliver aktuelt, vil det blive indført med en passende tidsfrist under hensyn-

tagen til beløbets størrelse.

Der er ikke ved lovforslaget taget stilling til om konkursboet og driften af

et registreret betalingssystem eller en operatør af et detailbetalingssystem

hensigtsmæssigt kunne overgå til Finansiel Stabilitet, som det eksempelvis

er tilfældet med banker, og også bliver tilfældet med centrale modparter

(CCPer) i medfør af forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et

regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter (CCP R&R

forordningen).

En overdragelse af konkursboet og driften vil i givet fald kræve en tilpas-

ning af de gældende regler om afvikling. Det bemærkes, at kommentaren

angår forslag til ændring af regler, som ligger udover indeværende lov-

forslag.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.10. Ansøgning om tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem

Visa bemærker, at lovforslaget ikke giver tilstrækkelig information om-

kring, hvilke oplysninger og dokumenter, Finanstilsynet vil kunne kræve

af en virksomhed i forbindelse med en ansøgning om tilladelse som opera-

tør af et detailbetalingssystem.

Mastercard anfører, at det bør præciseres i lovforslaget, at der kan gives

tilladelse til virksomheder, der i forvejen har licens som f.eks. et betalings-

institut, og at der ikke bliver stillet krav om udskillelse af driften heraf til

en særskilt juridisk enhed.

Mastercard opfordrer desuden til, at der overvejes metoder, hvormed kra-

vet om ansøgning til tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

17/40

ikke medfører unødig indgriben og forstyrrelse i eksisterende aftalefor-

hold. Mastercard foreslår, at dette eksempelvis kan opnås ved at indarbejde

et princip om, at hvis en leverandør, som ved lovforslagets fremsættelse er

aftaleretligt forpligtet til at levere tilladelsespligtige ydelser, kan leveran-

døren blot registrere sig i henhold til § 180 a i lov om kapitalmarkeder og

derved anses for at have tilladelse, i stedet for at skulle ansøge om tilla-

delse.

FIDA, Visa og Mastercard bemærker desuden, at fristen for at ansøge om

tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem er kort. Visa bemærker,

at det ikke er nok tid til at fremskaffe de dokumenter, der vil blive påkrævet

af Finanstilsynet. Mastercard anfører, at der ikke findes bekendtgørelser

eller vejledninger til brug for ansøgningsprocessen, hvilket vil besværlig-

gøre processen. Visa foreslår, at ansøgningsfristen skal være 6 måneder fra

tidspunktet for lovforslagets vedtagelse. Mastercard foreslår, at regelæn-

dringerne udskydes til den 1. juli 2022 med en overgangsordning, som den

foreslåede, i perioden indtil udgangen af 2022.

Kommentar

Af forslaget til § 180 a, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder fremgår, at en

ansøgning om tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem skal in-

deholde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering

af, om ansøgeren på tidspunktet for tilladelsen opfylder kravene til en ope-

ratør af et detailbetalingssystem. Bestemmelsen indeholder en oplistning

af en række dokumenter, ansøgningen kan indeholde. Der er ikke tale om

en udtømmende oplistning af dokumenter, da der fra sag til sag kan være

forskel på, hvilke dokumenter en virksomhed er i besiddelse af, og hvilke

dokumenter Finanstilsynet har behov for til brug for vurderingen. Finans-

tilsynet vil i forbindelse med en ansøgning typisk gå i dialog med virksom-

heden om hvilke dokumenter, der, ud over de dokumenter, der er nævnt i

bestemmelsen, ellers kan være relevante at forelægge for Finanstilsynet.

Lovforslaget indeholder ikke begrænsninger for, hvilke andre typer af virk-

somheder en operatør af et detailbetalingssystem kan drive. Det vurderes

derfor, at det ikke er nødvendigt at præcisere yderligere i lovforslaget.

Et af hensynene bag kravet om tilladelse til at udføre it-drift af et detailbe-

talingssystem er, at Finanstilsynet får mulighed for at godkende, at en fy-

sisk eller juridisk person lever op til de krav, der stilles til en operatør af

et detailbetalingssystem i medfør af forslaget til det nye kapitel 32 a, i lov

om kapitalmarkeder. En aftaleretlig forpligtelse kan ikke i sig selv imøde-

komme de hensyn, som ligger til grund for denne godkendelsesordning.

Hvis en virksomhed, der i forvejen var aftaleretligt forpligtet til at levere

tilladelsespligtige ydelser, blot kunne registrere sig og derved anses for at

have tilladelse, ville Finanstilsynet ikke have mulighed for at godkende, at

virksomheden levede op til de fastsatte krav til en operatør af et detailbe-

talingssystem. Derfor vurderes det heller ikke hensigtsmæssigt med indfø-

relse af en sådan ordning.

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

18/40

Det fremgår af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse at datacentraler,

der ved lovens ikrafttræden udfører både væsentlig it-drift og it-udvikling

for den fælles betalingsinfrastruktur, jf. § 343 q, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed, kan fortsætte med at drive denne virksomhed uden tilladelse

som operatør af et detailbetalingssystem indtil den 1. juli 2022. Ønsker en

datacentral at ansøge om tilladelse som operatør af et detailbetalingssy-

stem, skal Finanstilsynet modtage ansøgning herom senest den 1. januar

2022.

Det fremgår af § 343 q, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at reglerne

for fælles datacentraler i lov om finansiel virksomhed også gælder for da-

tacentraler, der udfører både væsentlig it-drift og it-udvikling for den fæl-

les betalingsinfrastruktur. Af forslaget til 2. pkt., i § 343 q, stk. 2, fremgår,

at bestemmelsen ikke finder anvendelse for datacentraler, der har tilla-

delse som operatør af et detailbetalingssystem. Af bemærkningerne til lov-

forslaget fremgår det, at i tilsynet med operatøren vil hensynet til den ope-

rationelle risikostyring og it-sikkerhed varetages på linje med, hvad der

gælder for fælles datacentraler.

Det følger af det foreslåede § 180 g, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder, at

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, en

operatør af et detailbetalingssystem skal træffe for at have betryggende

kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området. Det fremgår af be-

mærkningerne til § 180 g, stk. 3, at kravene følger af bilag 5 i bekendtgø-

relsen nr. 1706 af 27. november 2020 om ledelse og styring af pengeinsti-

tutter m.fl., og at disse krav vil finde anvendelse for detailbetalingssyste-

mer med de ændringer, detailbetalingssystemers særlige forhold tilsiger.

Desuden følger det af forslaget til § 180 h, at Finanstilsynet fastsætter be-

stemmelser om intern it-revision og om systemrevisionens gennemførelse

for en operatør af et detailbetalingssystem. Det fremgår af bemærknin-

gerne hertil, at hjemlen bl.a. vil blive anvendt til at udstede regler, der i

væsentligt omfang er sammenlignelige med de regler, der fremgår af oven-

nævnte bekendtgørelse. Til sidst følger det af forslaget til § 180 i, at reg-

lerne om outsourcing i § 62 i lov om kapitalmarkeder, finder tilsvarende

anvendelse på en operatør af detailbetalingstjenester, inkl. erhvervsmini-

sterens kompetence til at fastsætte nærmere regler herom, dvs. regler om

eksempelvis

outsourcingvirksomhedens ansvar og kontrol med en leverandør.

Der er i bemærkningerne hertil henvist til bekendtgørelse nr. 877 af 12.

juni 2020 om outsourcing for kreditinstitutter m.v., der er udstedt i medfør

af § 62.

En datacentral, der udfører både væsentlig it-drift og it-udvikling for den

fælles betalingsinfrastruktur, skal derfor leve op til krav, der svarer til de

krav, en operatør af et detailbetalingssystem skal leve op til, herunder de

samme regler i medfør af bekendtgørelser. Derfor må det forventes, at en

datacentral er bekendt med disse regler, ligesom det må forventes, at en

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

19/40

datacentral vil være i besiddelse af eller indenfor rimelig tid vil kunne ud-

arbejde de dokumenter, der kræves for at opnå tilladelse som operatør af

et detailbetalingssystem.

Det findes ikke forbundet med væsentlige ulemper, at forlænge overgangs-

ordningen til udgangen af 2022, herunder ansøgningsfristen til midten af

2022.

På baggrund af FIDA, VISA og Mastercards høringssvar ændres lov-

forslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, så datacentraler, der ved lovens

ikrafttræden udfører både væsentlig it-drift og it-udvikling for den fælles

betalingsinfrastruktur, kan fortsætte med at drive denne virksomhed uden

tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem indtil den 1. januar

2023. Ønsker en datacentral at ansøge om tilladelse som operatør af et

detailbetalingssystem, skal Finanstilsynet modtage ansøgning herom se-

nest den 1. juli 2022. Ændringen vil medvirke til at sikre, at der er den

fornødne tid til dialog omkring ansøgningens udformning og indhold.

2.11. Tilsynet med et udenlandsk betalingssystem og en operatør af et

detailbetalingssystem

Visa anbefaler med henvisning til reglerne om fri udveksling af tjeneste-

ydelser i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), at

en individuel vurdering af nødvendigheden af at gennemtvinge et lokalt

tilsyn i Danmark af et udenlandsk betalingssystem skal ske under hensyn-

tagen til, om et finansielt tilsyn allerede udføres af myndigheder i andre

lande.

Visa foreslår, at der indføres en bestemmelse i lovforslaget, der sikrer, at

Finanstilsynet kun kan kræve, at et udenlandsk betalingssystem bliver un-

derlagt dansk tilsyn, hvis der ikke foretages tilsyn af en tilsynsmyndighed

i et andet land eller af en europæisk myndighed.

Visa foreslår desuden, at kravet om tilladelse som operatør af et detailbe-

talingssystem ikke skal gælde for udenlandske eller nationale operatører,

der er underlagt tilsyn af en myndighed indenfor EU/EØS eller en europæ-

isk myndighed.

Kommentar

Den eksisterende lovgivning tillægger Finanstilsynet og Danmarks Natio-

nalbank

–

når der er tale om et betalingssystem omfattet af Danmarks Na-

tionalbanks overvågning

–

vide skønsmæssige beføjelser med hensyn til,

om et betalingssystem, der er undergivet dansk ret, skal registreres i hen-

hold til § 177 i lov om kapitalmarkeder og dermed underlægges tilsyn. Det

foreslås i lovforslaget, at Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank får

tilsvarende kompetencer i relation til udenlandske betalingssystemer. Ved

udøvelsen af dette skøn er der intet til hinder for, at der tages hensyn til,

om et udenlandsk betalingssystem er under tilsyn i et andet land, såfremt

der kan etableres et samarbejde, der sikrer et tilsvarende effektivt tilsyn og

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

20/40

danske myndigheders indsigt i de udenlandske myndigheders tilsyn med

betalingssystemet.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil det være muligt

for et udenlandsk betalingssystem, der er etableret i EU/EØS, i henhold til

reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser i traktaten om Den Europæi-

ske Unions funktionsmåde (TEUF), at yde en tjenesteydelse i form af virk-

somhed som betalingssystem i Danmark på samme vilkår som de, der er

fastsat for danske betalingssystemer. Videre fremgår det, at det foreslåede

krav i § 177, stk. 3, om etablering af et selskab i Danmark ikke vil være i

strid med reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser i TEUF, da der er

tale om kritisk infrastruktur. Dette skal ligeledes ses i lyset af, at hvis et

udenlandsk betalingssystem ved en registrering efter § 177, stk. 1, i lov om

kapitalmarkeder selv ansøger om at komme under dansk myndighedskon-

trol, vil det normalt medføre, at et krav om, at systemet skal etablere et

selskab med hjemsted i Danmark, ikke er nødvendigt.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke findes EU-

regler, der giver mulighed for fælles international kontrol og tilsyn, som

det kendes fra pengeinstitut- og kapitalmarkedsområdet, hvor der er ram-

mer for tilsyn i hjemland henholdsvis værtsland. Det er derfor ikke muligt

indenfor gældende lovrammer, at et dansk tilsyn med et udenlandsk beta-

lingssystem udelukkende baseres på finansielt tilsyn udført i andre lande.

Et dansk tilsyn vil under alle omstændigheder ske under hensyntagen til,

om der allerede udføres tilsyn af myndigheder i andre lande, idet der ge-

nerelt tages udgangspunkt i de samme internationalt udarbejdede princip-

per for tilsyn med betalingssystemer. I tilfælde af, at det skønnes nødven-

digt at kræve, at et udenlandsk betalingssystem skal etablere en virksom-

hed med hjemsted i Danmark og udøve sin virksomhed under dansk ret, og

hvor dette ikke er tilfældet, vil de danske myndigheder søge et samarbejde

med de udenlandske tilsynsmyndigheder med henblik på informationsud-

veksling. Formålet hermed er at undgå unødigt dobbeltarbejde, til skade

for de involverede myndigheder og for virksomheder under tilsyn.

Der findes ikke EU-regler, der giver mulighed for fælles international kon-

trol og tilsyn med it-drift af et detailbetalingssystem. Det er derfor ikke

muligt indenfor gældende lovrammer, at et dansk tilsyn med en udenlandsk

it-leverandør af et detailbetalingssystem udelukkende baseres på et finan-

sielt tilsyn udført i andre lande eller en europæisk tilsynsmyndighed.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.12. Etableringskravet for et udenlandsk betalingssystem og en ope-

ratør af et detailbetalingssystem

Visa bemærker, at Finanstilsynet kan kræve, at et udenlandsk betalingssy-

stem af væsentlig betydning udøver sin virksomhed fra et selskab etableret

i Danmark. Visa anfører, at det er vigtigt at præcisere, hvad en etablering i

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

21/40

Danmark indebærer, da udenlandske betalingssystemer sandsynligvis også

fungerer på andre markeder.

Mastercard anfører, at kravet om etablering af en virksomhed i Danmark

for at opnå tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem giver anled-

ning til overvejelser om proportionalitet i forhold til begrænsningen i tje-

nesteydelsernes fri bevægelighed. Mastercard opfordrer derfor Erhvervs-

ministeriet til at genoverveje muligheden for at lade virksomheder med

hjemsted i andre EU/EØS-lande om at søge tilladelse i henhold til det fo-

reslåede kapitel 32 a uden at skulle etablere sig i Danmark. Mastercard

henviser i den forbindelse til, at det foreslåede § 177, stk. 3, i lovforslaget

åbner op for at fravige etableringskravet for et udenlandsk betalingssystem.

Endelig bemærker Mastercard, at udenlandske it-leverandører blot ved at

opnå en tilladelse vil underlægge sig danske lovkrav og tilsyn.

Kommentar

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil Finanstilsynet el-

ler Danmarks Nationalbank få mulighed for at kræve, at et udenlandsk be-

talingssystem etableres i Danmark og udøver sin virksomhed under dansk

ret. Hermed bliver virksomheden underlagt tilsyn efter kapitalmarkedslo-

ven. Det vil give Danmarks Nationalbank eller Finanstilsynet bemyndi-

gelse til at indhente informationer om, hvordan selskabet drives og mulig-

hed for at sikreoverholdelse af lovgivning for betalingssystemer.

Den etablerede virksomhed vil kunne outsource sine aktiviteter i henhold

til gældende lovgivning herom. Lovforslaget indeholder således ikke sær-

skilte krav om f.eks. lokalisering af datacentre på dansk jord, som det ken-

des fra andre landes lovgivning. Samtidig bemærkes, at hvis et udenlandsk

betalingssystem selv ansøger om at komme under dansk myndighedskon-

trol ved en registrering efter § 177, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, vil det

normalt medføre, at et krav om, at systemet skal etablere et selskab med

hjemsted i Danmark, ikke er nødvendigt som anført i bemærkningerne til

lovforslaget.

Et detailbetalingssystem er af afgørende betydning for danske borgere og

virksomheder, da det er en forudsætning for, at udbetaling af løn og pen-

sion, betaling for køb af varer og betaling af regninger kan foretages uden

væsentlige forsinkelser. Derfor er det vigtigt, at et detailbetalingssystem

fungerer sikkert og effektivt.

Henset til at der ikke findes regler for samarbejdet mellem europæiske til-

syn, når det gælder it-driften af et detailbetalingssystem, er det vurderet

nødvendigt med et etableringskrav, hvorefter it-leverandører kommer un-

der dansk jurisdiktion. Bestemmelserne om it-operatører af detailbeta-

lingssystemer gælder kun for it-drift af detailbetalingssystemer, hvor væ-

sentlige hensyn til betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn i

øvrigt tilsiger registrering, iht. § 177, stk. 2. jf. § 180 a, stk. 1. Ovenstående

er modsat lovforslagets forslag om, at Finanstilsynet kan k

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

22/40

ræve at et udenlandsk betalingssystem etablerer sig i Danmark et ufravi-

geligt krav. Det skyldes bl.a., at et udenlandsk betalingssystem både kan

være et kritisk detailbetalingssystem, men også et hvilket som helst andet

betalingssystem. De foreslåede regler er ikke rettet mod andre betalings-

systemer, f.eks. large value betalingssystemer og interbank betalingssyste-

mer.

Med et etableringskrav sikres det, at Finanstilsynet til enhver tid vil kunne

føre et effektivt it-tilsyn med operatøren ved at kunne anvende de tilsyns-

beføjelser, der følger af lov om kapitalmarkeder. Det foreslåede krav om

etablering af et selskab i Danmark vil ikke være i strid med kravet om fri

udveksling af tjenesteydelser i henhold til TEUF, idet der er tale om tilsyn

med kritisk betalingsinfrastruktur i Danmark, herunder tilsyn med udfø-

relse af it-drift af kritisk betalingsinfrastruktur.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.13. Krav til en operatør af et detailbetalingssystem

Mastercard bemærker, at den foreslåede struktur indebærer, at der stilles

krav til betalingssystemets ejere, operatør, leverandører og eventuelle un-

derleverandører fra forskellig side, hvilke bl.a. medfører risiko for mang-

lende overensstemmelse mellem de foreslåede krav.

Mastercard bemærker videre, at det er deres forståelse, at lovforslaget ikke

tilsigter at indføre krav til systemer og drift, som adskiller sig væsentligt

fra de eksisterende krav til fælles datacentraler og opfordrer til, at dette

tydeliggøres i bemærkningerne.

Mastercard bemærker endvidere, at modellen adskiller sig fra reguleringen

af outsourcing andre steder i den finansielle sektor og lovgivning, der er

baseret på EBA’s vejledninger,

hvor det er den virksomhed, der udbyder

den tilladelsespligtige service til offentligheden, som har ansvaret for over-

holdelse af lovens krav til outsourcing.

Mastercard bemærker endeligt, at det principielt er uhensigtsmæssigt at

placere ansvaret for systemets it-sikkerhed hos leverandøren, da leveran-

døren ikke nødvendigvis har mulighed for at kræve de fornødne ændringer

i den samlede aftalestruktur i forhold til ”systemejeren” og sine egne

even-

tuelle underleverandører.

Kommentar

Såfremt en indehaver af et registreret betalingssystem vælger at udføre it-

driften af systemet, skal indehaveren søge om tilladelse som operatør af et

detailbetalingssystem og derfor efterleve de samme krav som en operatør

af et detailbetalingssystem.

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

23/40

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, under punkt 4 om de økono-

miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, at det tilsyn, ope-

ratører af detailbetalingssystemer foreslås underlagt, svarer til det tilsyn

Finanstilsynet i dag fører med fælles datacentraler. Det fremgår videre af

bemærkningerne til lovforslaget, at operatører af detailbetalingssystemer

i relevant omfang vil blive omfattet af de regler, der gælder for fælles da-

tacentraler, herunder bekendtgørelsen nr. 1706 af 27. november 2020 om

ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. og dennes bilag 5, bekendtgø-

relse nr. 1268 af 21. november 2014 om systemrevisionens gennemførelse

i fælles datacentraler og bekendtgørelse nr. 877 af 12. juni 2020 om out-

sourcing for kreditinstitutter m.v.

Forslaget sikrer, at indehavere af registrerede betalingssystemer ikke vil

kunne vælge leverandører, der ikke er forpligtet til at efterleve krav om at

kunne dokumentere sikringsforanstaltninger og risikostyring m.v. Tilsynet

med datacentraler m.v. sker med udgangspunkt i de retningslinjer fra EBA,

som er gældende for de finansielle virksomheder, og som er implementeret

i Danmark ved bekendtgørelse nr. 877 af 12. juni 2020 om outsourcing for

kreditinstitutter m.v.

Ordningen, hvorefter der føres direkte tilsyn med it-driftsleverandøren,

har været anvendt i Danmark og i andre europæiske lande i en årrække.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.14. Egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer i en ope-

ratør af et detailbetalingssystem

FIDA foreslår, at de i lovforslaget opstillede krav til egnethed og hæder-

lighed for bestyrelses- og direktionsmedlemmerne i en operatør af et de-

tailbetalingssystem præciseres. FIDA foreslår i den forbindelse, at Finans-

tilsynet indgår i dialog med aktørerne og eventuelt kommer med forslag til,

hvordan kompetencekravene i de foreslåede §§ 180 d og e i lov om finan-

siel virksomhed kan dokumenteres.

Mastercard anfører, at det bør præciseres i bemærkningerne, at der i for-

hold til egnethedskravene kan tages hensyn til hidtidig erfaring med drift

af en fælles datacentral i Danmark eller tilsvarende virksomhed udenfor

Danmark, og at der ikke er noget krav om dansk bopæl.

Kommentar

Finanstilsynet vil i forbindelse med en ansøgning om tilladelse som opera-

tør af et detailbetalingssystem gå i dialog med den pågældende virksomhed

om, hvordan virksomhedens ledelsesmedlemmer vil kunne dokumentere de

kompetencekrav, der følger af forslaget til henholdsvis § 180 d og e i lov

om finansiel virksomhed. § 180 d drejer sig om, at bestyrelsen i en operatør

af et detailbetalingssystem skal have tilstrækkelig kollektiv viden, faglig

kompetence og erfaring. § 180 e drejer sig om egnetheds- og hæderlig-

hedskravene til det enkelte ledelsesmedlem.

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

24/40

Da en datacentral, der udfører både væsentlig it-drift og it-udvikling for

den fælles betalingsinfrastruktur, jf. § 343 q, stk. 2, i lov om finansiel virk-

somhed, er underlagt reglerne for fælles datacentraler, og en operatør af

et detailbetalingssystem skal leve op til stort set de samme krav som en

fælles datacentral, kan Finanstilsynet i forbindelse med sin vurdering af et

ledelsesmedlems egnethed lægge vægt på, hvis vedkommende har erfaring

med drift af en fælles datacentral i Danmark eller tilsvarende virksomhed

udenfor Danmark.

Af bemærkningerne til lovforslagets egnethedsbestemmelse i § 180 e, stk.

1, nr. 1, fremgår det, at Finanstilsynet påser, at en person, der tiltræder et

ledelseshverv, har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at

kunne varetage hvervet eller stillingen i operatøren.

Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller

praktiske krav personen skal opfylde. Disse varierer afhængig af, om der

er tale om en direktørpost eller et bestyrelseshverv. I vurderingen kan bl.a.

indgå, om personen har en relevant uddannelse, om vedkommende har haft

ansættelse inden for en lignende virksomhed såsom en datacentral, der ud-

fører både væsentlig it-drift og it-udvikling for den fælles betalingsinfra-

struktur, en fælles datacentral eller en anden virksomhed i den finansielle

sektor, og om vedkommende har ledelseserfaring.

Der stilles i praksis færre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør.

Der er ikke et ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt

i forhold vedrørende operatører af et detailbetalingssystem. Her vil en sær-

lig indsigt i anden branche, som er relevant for en operatør af et detailbe-

talingssystem, kunne være tilstrækkeligt. De øvrige kompetencer i besty-

relsen eller direktionen inddrages ikke i forbindelse med vurderingen af,

om et bestyrelsesmedlem eller en direktør opfylder kravene.

Ved vurderingen af indehaverens viden, faglige kompetencer og erfaring

vil der blive lagt vægt på, om vedkommende har de fornødne kompetencer

og ressourcer til at løfte opgaven som en operatør af et detailbetalingssy-

stem alene.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at bemærkningerne til det foreslåede § 180

e, stk. 1, nr. 1, tilpasses således, at de i lovforslaget opstillede krav til eg-

nethed og hæderlighed for bestyrelses- og direktionsmedlemmerne i en

operatør af et detailbetalingssystem præciseres nærmere, så det fremgår

mere klart, hvad Finanstilsynet kan lægge vægt på i en egnetheds- og hæ-

derlighedsvurdering.

Da de foreslåede bestemmelser om egnethed og hæderlighed ikke stiller

krav om fast bopæl i Danmark, vurderes det ikke nødvendigt, at tilføje i

bemærkningerne, at der ikke er krav herom.

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

25/40

2.16. Reglerne om outsourcing for en operatør af et detailbetalingssy-

stem

Mastercard anfører, at der er stor forskel på de outsourcingregler, der gæl-

der for henholdsvis betalingssystemer og deres kritiske leverandører, og at

der i dag er en fast praksis for arbejdsfordelingen mellem Finanstilsynet og

Danmarks Nationalbank. Mastercard bemærker, at anvendelsen af denne

model i forhold til en fællesnordisk platform indebærer en risiko for en

situation med modstridende krav fra forskellige myndigheder. Derfor op-

fordrer Mastercard til, at Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank koor-

dinerer tilsyns- og overvågningsaktiviteterne i forhold til betalingssyste-

merne, herunder i forhold til krav fra udenlandske myndigheder.

Mastercard anfører desuden, at lovforslaget ikke bør opstille forhindringer

for, at operatører af detailbetalingssystemer kan outsource funktioner, her-

under kontrolfunktioner til virksomheder i andre lande. Mastercard anfører

videre, at den gældende outsourcingbekendtgørelse sondrer mellem finan-

sielle virksomheder og fælles datacentraler i relation til kriterierne for,

hvorvidt outsourcing anses for kritisk og vigtig.

Visa bemærker, at det er væsentligt, at der ikke stilles krav om, at selve it-

infrastrukturen placeres i Danmark.

Kommentar

Arbejdsdelingen mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet i dag

beror på, at Danmarks Nationalbank efter kapitalmarkedsloven har befø-

jelser til at føre tilsyn med betalingssystemer, der er underlagt deres over-

vågning, og Finanstilsynet har efter lov om finansiel virksomhed beføjelser

til at føre tilsyn med datacentraler, der udfører drift og udvikling for den

fælles betalingsinfrastruktur.

EBAs retningslinjer for outsourcing og bekendtgørelse nr. 877 af 12. juni

2020 om outsourcing for kreditinstitutter m.v. finder ikke anvendelse for

betalingssystemernes outsourcing. Bekendtgørelsen finder anvendelse for

datacentraler i et omfang, der er nærmere bestemt i bekendtgørelsen. Der-

for er der ikke risiko for overlappende krav.

Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet vil under de foreslåede regler

prioritere den indbyrdes koordinering og i relevant omfang koordinering

med udenlandske myndigheder inden for rammerne af de respektive myn-

digheders beføjelser.

Lovforslaget stiller ikke i sig selv begrænsninger for en operatør af et de-

tailbetalingssystems outsourcing af relevante funktioner. Outsourcing skal

altid ske under hensyntagen til de gældende regler herom. Virksomheden

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

26/40

skal til enhver tid opfylde betingelserne for sin tilladelse, dvs. betingel-

serne i de foreslåede §§ 180 a-i.

Hvordan tilsynsmyndigheden forholder sig til infrastruktur og systemdrift,

der placeres uden for Danmarks grænser, vil fremover bero på en konkret

risikovurdering. Den eller de risikovurderinger, der ligger til grund for

placering af teknisk infrastruktur, vil som hidtil være genstand for tilsyn.

Det kan bl.a. indgå i en sådan risikovurdering, om der er tale om outsour-

cing til en udenlandsk virksomhed, eller om der er tale om aktiviteter, som

den danske virksomhed selv udfører i andre lande.

Kriterierne for hvilke outsourcingarrangementer, der i forhold til opera-

tører af detailbetalingssystemer anses for at være kritiske og vigtige vil

fremgå af den planlagte ændring af outsourcingbekendtgørelsen, som ope-

ratører af detailbetalingstjenester vil blive omfattet af. Det er overordnet

hensigten, at afgrænsningen af, hvilken outsourcing, der vil anses for at

være tilsynsmæssigt relevant vil svare til, hvad der i dag gælder for fælles

datacentraler.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.16. Undtagelse til aktindsigt i sager, der afventer Finanstilsynets be-

styrelses afgørelse

F&P støtter forslaget til en ny bestemmelse, der bl.a. undtager Finanstilsy-

nets udkast til afgørelse eller politianmeldelse i sager om god skik m.v. fra

aktindsigt i offentlighedsloven, når den pågældende er omfattet af Finans-

tilsynets bestyrelses beslutningskompetence. F&P bemærker, at det styrker

retssikkerheden for de berørte virksomheder, da man undgår, at væsentlige

oplysninger i sager om god skik kan komme til offentlighedens kendskab

på trods af, at Finanstilsynets bestyrelse endnu ikke har truffet beslutning

om sagen. F&P støtter videre den tidsmæssig begrænsning af den periode,

hvor dokumenterne er undtaget aktindsigt; dvs. indtil bestyrelsen har truf-

fet beslutning i den konkrete sag.

F&P bemærker, at undtagelsen alene vedrører de god skik-sager, som hører

under bestyrelsens ansvarsområde efter § 345, stk. 12, nr. 4 og 6 i lov om

finansiel virksomhed. F&P finder, at undtagelsen ud fra retssikkerheds-

mæssige hensyn også bør omfatte de god skik-sager, der ikke er principelle

nok til at være omfattet af bestyrelsens ansvarsområde, jf. stk. 12, nr. 4, og

de politianmeldelser, der ikke er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde,

modsætningsvis stk. 12, nr. 6. Undtagelsen bør ligeledes udvides til at om-

fatte forudgående redegørelser, hvor Finanstilsynet har anmodet om oplys-

ninger under varsel om selvinkriminering.

Endelig bemærker F&P, at det bør præciseres i bemærkningerne til bestem-

melsen, at undtagelsen også omfatter det tilfælde, at det ikke er bestyrelsen

selv, der træffer beslutningen, fordi beslutningskompetencen er delegeret

til Finanstilsynet.

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

27/40

Kommentar

Forslaget om undtagelse til reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven

skal sikre, at Finanstilsynets bestyrelses uafhængighed og effektive beslut-

ningsproces ikke kan påvirkes i god-skik sager, hvor offentligheden kan få

adgang til væsentlige oplysninger, før bestyrelsen har truffet beslutning i

sagen.

En udvidelse af undtagelsen, så den også gælder i sager, hvor bestyrelsen

ikke træffer beslutning, enten fordi sagen ikke er principiel, eller hvor be-

styrelsen har delegeret dets beslutningskompetence til Finanstilsynet, vil

ikke varetage hensynet til bestyrelsens uafhængighed og effektive beslut-

ningsproces. Det samme gør sig gældende i sager, hvor Finanstilsynet an-

moder om oplysninger under varsel om selvinkriminering.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.17. Ophævelse af krav om årlig rapport over status for udstedelse af

regler om god skik

F&P støtter, at bestemmelsen om at Finanstilsynet i samarbejde med Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen årligt afgiver rapport over status for ud-

stedelse af regler om god skik og regler om prisoplysning samt om erfarin-

ger med reglernes anvendelse, ophæves, da der i dag er almindelig offent-

lighed om tilsynet med god skik sager.

F&P bemærker, at der i samme forbindelse lægges vægt på, at Finanstilsy-

net sikrer, at tilsynets hjemmeside løbende opdateres med nye afgørelser,

ny regulering etc. og at hjemmesiden i øvrigt gøres mere brugervenlig, end

den er i dag.

Kommentar

Det følger af § 354 b i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal

orientere offentligheden om sager, der er af almen interesse eller af betyd-

ning for forståelsen af bl.a. § 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

I overensstemmelse hermed offentliggør Finanstilsynet afgørelser relateret

til god skik.

Finanstilsynet har fokus på den forbrugerrettede kommunikationen på sin

hjemmeside. Som følge heraf arbejder Finanstilsynet på at gøre indholdet

af sin hjemmeside mere brugervenlig.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.18. Udarbejdelse af årsrapporter i ESEF-format

F&P støtter den foreslåede ændring om, at ESEF-taksonomien skal benyt-

tes på både års- og koncernrapportering for de selskaber, som er omfattet

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

28/40

af lov om kapitalmarkeder, fordi årsrapporten skal udarbejdes som tidli-

gere og konverteres til xHTML-format. Dette selvom ændringen vil med-

føre øgede administrative byrder.

F&P anfører, at årsrapporten således ikke skal tilpasses til ESEF-

taksonomien, hvilket vil være særdeles vanskeligt, fordi ESEF-

taksonomien afviger betydeligt fra de danske regnskabsregler. Et evt. til-

svarende krav om digital indberetning for de ikke noterede finansielle virk-

somheder vil F&P som udgangspunkt finde for byrdefuldt.

FIDA tager til efterretning, at ESEF-forordningen skal gælde for noterede

virksomheder, herunder noterede finansielle virksomheder. Et eventuelt

tilsvarende nyt krav om digital indberetning og opmærkning for ikke-no-

terede finansielle virksomheder vil FIDA ikke kunne tilslutte sig, og FIDA

bemærker, at de gerne indgår i dialog herom, såfremt et sådant krav over-

vejes indført.

Kommentar

Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke omfatter ikke-noterede sel-

skaber, og at det heller ikke på nuværende tidspunkt er planlagt, da gen-

nemsigtighedsdirektivet alene omfatter virksomheder, der udsteder finan-

sielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked.

Lovforslaget medfører, at virksomheder omfattet af kapitel 5 i lov om ka-

pitalmarkeder skal udarbejde årsrapporter efter ESEF-taksonomien. Det

bemærkes, at årsrapporten skal tilpasses ESEF-taksonomien og udarbej-

des i ESEF-formatet i henhold til ESEF-forordningen. Dette vil medføre

nogle administrative byrder, men vurderes ikke at være særdeles vanske-

ligt.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.19. Præcisering af hvidvasklovens anvendelsesområde og Finanstil-

synets mulighed for at afsætte en hvidvaskansvarlig

FIDA bemærker, at den foreslåede præcisering af hvidvasklovens anven-

delsesområde vil medføre, at forpligtelsen til at udpege en hvidvaskansvar-

lig vil blive udvidet til også at omfatte filialer af udenlandske virksomhe-

der.

FIDA henviser til, at det af bemærkningerne til de foreslåede ændringer

fremgår, at forslaget ikke vil medføre en materiel ændring, hvorfor det for-

modes, at en udvidelse af pligten til at udpege en hvidvaskansvarlig ikke

har været intentionen.

FIDA opfordrer til, at lovteksten rettes, så det er klart, at pligten til at ud-

pege en hvidvaskansvarlig ikke udvides, og at der tages højde for øvrige

konsekvensændringer af § 1, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven, for så vidt

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

29/40

angår filialer af udenlandske virksomheder, herunder blandt andet § 8, stk.

3, 4 og 5, § 51 a, stk. 1, og § 51 b, stk. 1.

FIDA bemærker, at den foreslåede ændring vedrørende Finanstilsynets

mulighed for at afsætte en hvidvaskansvarlig er en udvidelse af Finanstil-

synets mulighed for at afsætte nøglepersoner i pengeinstitutter, og FIDA

bemærker i den sammenhæng, at ledelsesretten bør forblive i virksomhe-

derne.

Finanssektorens arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at det vil være van-

skeligt for virksomheden at vide, om Finanstilsynet vurderer, at den hvid-

vaskansvarlige ikke lever op til kravene om at have tilstrækkeligt kendskab

til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering.

FA henviser til lovforslagets bemærkninger om, at den foreslåede bestem-

melse forventes anvendt ”i

situationer, hvor personens adfærd indebærer,

at der er grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på

forsvarlig måde”.

FA oplyser, at det ønskes uddybet, hvorfor den gældende

bestemmelse ikke anses for at regulere tilfældet, hvor en personen omfattet

af ordlyden ”ikke

har tilstrækkeligt godt omdømme eller personens adfærd

giver grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på for-

svarlig måde”.

Kommentar

Ifølge den gældende § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, omfatter kravet om, at

virksomheder skal udpege en hvidvaskansvarlig, ikke udenlandske virk-

somheders filialer, distributører og agenter her i landet.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, 1. pkt., har alene til formål at præ-

cisere hvidvasklovens anvendelsesområde. Det er ikke er intentionen med

lovforslaget at udvide forpligtelsen til at udpege en hvidvaskansvarlig til

at omfatte udenlandske virksomheders filialer, distributører og agenter her

i landet.

Lovforslagets ordlyd tilrettes, således at det er klart, at der alene er tale

om en præcisering af hvidvasklovens anvendelsesområde.

Det bemærkes, at det generelt ikke er intentionen med den foreslåede præ-

cisering af hvidvasklovens anvendelsesområde at pålægge udenlandske

virksomheders filialer, distributører og agenter her i landet forpligtelser,

de ikke er pålagt i den gældende hvidvasklov. Der skal tages højde herfor

ved at tilføje øvrige relevante konsekvensændringer til den foreslåede § 1,

stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven, så det er klart, at forpligtelserne for filialer,

distributører og agenter af udenlandske virksomheder ikke udvides.

Med forslaget udvides Finanstilsynets mulighed for at afsætte den hvid-

vaskansvarlige fra alene at omfatte situationer, hvor der kan stilles spørgs-

mål til vedkommendes omdømme eller personens adfærd til også at omfatte

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

30/40

situationer, hvor det vurderes, at den hvidvaskansvarlige ikke længere kan

anses for at have tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risiko for hvid-

vask og terrorfinansiering til at kunne træffe beslutninger, der kan påvirke

virksomhedens risikoeksponering. Ændringen bringer situationen i over-

ensstemmelse med det europæiske rammeværk på fit & proper-området,

da det europæiske rammeværk også forudsætter, at Finanstilsynet kan af-

sætte personer omfattet af reglerne på manglende egnethed, ikke blot på

manglende hæderlighed. Med ændringen kan adfærd, der relaterer sig til

manglende kompetencer medføre, at en hvidvaskansvarlig må afsættes.

Lovforslaget ændrer imidlertid ikke på, at ledelsesretten er hjemmehø-

rende hos virksomhederne. Ledelsesretten skal udøves indenfor den finan-

sielle regulering, der bl.a. stiller krav om, at ledelsesmedlemmer skal være

tilstrækkeligt hæderlige og egnede. Det er i første omgang op til virksom-

hederne at sikre, at den hvidvaskansvarlige har de rette kompetencer til at

varetage stillingen.

Ændringen medfører, at Finanstilsynet har den samme bemyndigelse i for-

hold til den hvidvaskansvarlige, som Finanstilsynet har i forhold til andre

ledelsesmedlemmer omfattet af reglerne om egnethed og hæderlighed.

2.20. Værtstilsyn i forhold til grænseoverskridende forsikringsformid-

ling

F&P støtter den foreslåede implementering af artikel 7 i forsikringsdistri-

butionsdirektivet (IDD), idet Finanstilsynets adgang til at føre direkte til-

syn med udenlandske formidleres overholdelse af IDD vil sikre et mere

effektivt tilsyn til gavn for danske forbrugere.

F&P anfører, at idet bestemmelsen, jf. direktivets præambel 22, også gæl-

der for grænseoverskridende virksomhed gennem etablering af en filial,

bør bestemmelsen ikke indsættes i § 24 i lov om forsikringsformidling, da

denne bestemmelse alene vedrører levering af grænseoverskridende tjene-

steydelser.

Kommentar

Lovforslaget ændres, således at den foreslåede bestemmelse indføres som

en ny paragraf for at tydeliggøre, at den foreslåede bestemmelse både gæl-

der for grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed og for filialetab-

lering.

2.21. Frist for opsigelse af en basal betalingskonto

FIDA bemærker, at ændringen i lovforslaget om, at opsigelse af et kunde-

forhold, som er begrundet med, at en kunde ved strafbare handlinger har

misbrugt sin ret til at have en basal betalingskonto, først har virkning efter

to måneder, er problematisk. FIDA anfører, at pengeinstituttet her forplig-

tes til at videreføre kundeforholdet i to måneder, selvom kunden har begået

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

31/40

strafbare handlinger mod pengeinstituttet. FIDA finder, at det bør afdæk-

kes, om det er muligt at fastholde muligheden for straks at kunne opsige et

kundeforhold i denne situation eller arbejde for en ændring af direktivet.

Kommentar

Den foreslåede ændring skal sikre en korrekt implementering af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammen-

lignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af beta-

lingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner, hvorefter en

opsigelse af en aftale om en betalingskonto med basale funktioner som ud-

gangspunkt skal ske mindst 2 måneder inden opsigelsen får virkning.

Denne tidsfrist finder anvendelse ved opsigelser, som er begrundet, i at

kunden har begået strafbare handlinger mod pengeinstituttet, og pengein-

stituttet derfor vil forhindre forbrugeren i at misbruge sin ret til at have en

basal betalingskonto. Som eksempel kan nævnes dokumentfalsk, røveri el-

ler hacking. Det vil herefter kun være muligt at opsige aftalen med øjeblik-

kelig virkning, hvis forbrugeren har anvendt betalingskontoen til strafbare

formål, f.eks. hvidvask, eller forbrugeren har afgivet forkerte oplysninger

for at få en basal betalingskonto i tilfælde, hvor de rigtige oplysninger ville

have medført afslag, jf. § 13, stk. 1, nr. 1 eller 3, i lov om betalingskonti.

FIDAs bemærkninger er noteret, og de vil blive inddraget i forbindelse

med en kommende revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbin-

delse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til beta-

lingskonti med basale funktioner.

2.22. Konkursmodel for skadesforsikringsselskaber (Solvens II artikel

278) - lønmodtagerkrav

Forsikring og Pension (F&P) bemærker, at F&P ikke er enig i, at der bør

indføres forrang for lønmodtagerkrav for forsikringstagerne i tilfælde af

konkurs, som foreslået med henvisningen til konkurslovens § 95 i § 234 a,

2. pkt.

F&P fremhæver, at da man fra dansk side i sin tid forhandlede bestemmel-

sen i Solvens II direktivet - der i dag er art 275 - lagde man vægt på, at vi

i Danmark har Lønmodtagernes Garantifond, hvorfor det for Danmark ikke

var nødvendigt med en særstilling for lønmodtagerkrav. Dette var i mod-

sætning til en række sydeuropæiske lande, som derfor lagde vægt på mu-

ligheden for at medtage lønkrav. Dette er ifølge F&P baggrunden for, at

det er op til de enkelte medlemsstater, om lønmodtagerkrav skal have for-

rang og grunden til, at der aldrig har været en fortrinsstilling for § 95 krav

ved konkurser i danske forsikringsselskaber. F&P anfører endvidere, at det

også er svært at se, hvorfor forsikringskunderne skal stilles dårligere end i

dag i tilfælde af konkurs, og selvom kunderne kompenseres af Garantifon-

den, så er der ifølge F&P stadig bl.a. en selvrisiko forbundet med at mod-

tage kompensation/erstatning fra garantifonden.

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

32/40

F&P bemærker derfor, at det foreslåede krav om forrang for konkurslovens

§ 95 i § 234 a stk. 1, både vil være i direkte modstrid med de hensyn, som

blev lagt til grund for lovændringen i 2019 og med den danske forhand-

lingsposition, da EU-reglerne blev vedtaget.

Kommentar

Lovforslaget er i tråd med Forsikring & Pensions bemærkninger blevet

justeret, således at det ikke foreslås at give lønkrav i henhold til § 95 i

konkursloven fortrinsstilling forud for forsikringstagerne i tilfælde af kon-

kurs i et skadesforsikringsselskab.

Der er lagt vægt på, at der i Danmark er Lønmodtagernes Garantifond,

der sikrer løn til lønmodtagerne ansat i forsikringsselskabet. Hertil er der

lagt vægt på, at forsikringstagere og sikrede, der ikke er dækket af Garan-

tifonden for skadesforsikringsselskaber, ikke bør stilles dårligere end de er

i dag i tilfælde af konkurs i et skadesforsikringsselskab.

Det bemærkes, at forsikringstagere og sikrede dækket af Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber vil få den fulde forsikringsdækning (erstatning)

fra Garantifonden i tilfælde af konkurs i et skadesforsikringsselskab. For-

sikringstagere er pålagt en selvrisiko på 1.000 kr. ved dækning for tidligere

indbetale præmier fra Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Det

følger dog her af § 5, stk. 5, i lov om en garantifond for skadesforsikrings-

selskaber, at disse forsikringstagere ikke kan gøre krav på erstatning af

selvrisikoen på 1.000 kr. ift. tidligere indbetalte præmier fra forsikrings-

selskabets konkursbo. Derfor ville forsikringstagerne ikke have modtaget

mindre erstatning som følge af forslaget om fortrinsstilling for § 95 i kon-

kursloven. Det er dog muligt, at Garantifonden for skadesforsikringssel-

skaber som følge af forslaget ville kunne have modtaget en mindre divi-

dende efter konkursboets opgørelse, da Garantifonden indtræder i kravet

imod konkursboet for alle de forsikringstagere og sikrede, som Garanti-

fonden har udbetalt dækning til.

2.23. Konkursmodel for skadesforsikringsselskaber

–

Solvens II direk-

tivets artikel 278

F&P bemærker i forhold til det nye foreslåede stk. 2 til § 234 a i lov om

finansiel virksomhed, at det ikke er specificeret i bemærkningerne til lov-

forslaget, hvordan skadesforsikringsselskaber skal sikre og efterleve kravet

i § 234 a om, at gyldigt stiftede panterettigheder til enhver tid modsvares

af ubehæftede aktiver.

F&P anfører, at de antager, at selskabernes kvartalsvise indberetninger af

deres solvensmæssige stilling vil være tilstrækkelige til at sikre, at loven

efterleves. F&P vurderer, at når et selskab kan vise, at deres basiskapital er

positiv, så har selskabet pr. definition aktiver til dækning af de forsikrings-

mæssige hensættelser, deres pantsikrede fordringer, hvorfor det ifølge F&P

vil være unødvendigt med yderligere tiltag til sikring af, at loven efterleves.

F&P anfører endvidere, at det fremgår af rapporten om Eftersynet af den

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

33/40

finansielle regulering, at hensynet med ændringen fra registrerede aktiver

til en konkursmodel også var de administrative lettelser, og det er ifølge

F&P vigtigt at dette hensyn forsat tilgodeses.

Endelig anfører F&P, at Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber får

nye beføjelser i relation til arbejdsskade og konkurser/fratagelse af tilla-

delse fra 1. juli 2021, hvilket bør fremgå af bemærkningerne.

Kommentar

Det foreslås med lovforslaget at indføre en ny regel i § 234 a, stk. 2, i lov

om finansiel virksomhed, hvorefter gyldigt stiftede panterettigheder til en-

hver tid skal modsvares af aktiver svarende til værdien de gyldigt stiftede

panterettigheder. Disse aktiver må ikke allerede være bestemt til dækning

af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. §§ 126 e og 126 f, eller det af

selskabet opgjorte krav til minimumsbasiskapital, solvenskapitalkravet el-

ler minimumskapitalkravet, jf. § 126 og §§ 126 c og 126 d.

Det nye stk. 2 i § 234 a skal implementere artikel 278 i Solvens II-direktivet

(direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af

forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)).

I tråd med Forsikring & Pensions bemærkninger er lovsforslagets be-

mærkninger til den foreslåede bestemmelse blevet udbygget, så det frem-

går klarere, hvordan kravet i det foreslåede stk. 2 til § 234 a skal efterleves

af de omfattede virksomheder. Det fremgår nu, at skadesforsikringsselska-

berne løbende vil skulle sikre, at de efterlever kravet, men at der ikke ind-

føres nye faste indberetningskrav herom.

Finanstilsynet kan på baggrund af indberetninger følge udviklingen i

gruppe 1-forsikringsselskabernes pantsætning af aktiver, samt udviklingen

i de forsikringsmæssige hensættelser, minimumsbasiskapitalkravet, sol-

venskapitalkravet eller minimumskapitalkravet. Ved behov for skærpet til-

syn med et skadesforsikringsselskab vil Finanstilsynet kunne udbede sig

yderligere oplysninger fra det enkelte selskab. Finanstilsynet kan forbyde

et skadesforsikringsselskab at råde over dets aktiver eller begrænse rådig-

heden herover, hvis selskabet f.eks. ikke har et kapitalgrundlag, der er til-

strækkeligt til at dække selskabets solvenskapitalkrav eller minimumskapi-

talkrav, eller selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af

de forsikringsmæssige forpligtelser, jf. § 251 i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet vil kunne anvende denne hjemmel til at forhindre, at et ska-

desforsikringsselskab pantsætter sine aktiver til fordel for tredjemand i en

situation, hvor selskabet f.eks. ikke opfylder solvenskapitalkravet eller mi-

nimumskapitalkravet eller ikke har tilstrækkelige hensættelser.

Fra 1. juli 2021 er pligten til at tage en arbejdsulykkesforsikringsbestand

under administration, når et skadesforsikringsselskab får inddraget sin til-

ladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, overgået fra Ar-

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

34/40

bejdsmarkedets Erhvervssikring til Garantifonden for skadesforsikrings-

selskaber. Samtidig blev det indført, at Garantifonden overtager admini-

strationen af de arbejdsulykkesforsikringsbestande, som Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring tidligere havde under administration, som følge af at for-

sikringsselskaber har fået inddraget tilladelsen til at drive arbejdsulykkes-

forsikringsvirksomhed.

Ændringen af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf.

ovenfor, vurderes ikke relevant ift. den foreslåede regel i § 234 a, stk. 2, i

lov om finansiel virksomhed, hvorefter gyldigt stiftede panterettigheder til

enhver tid skal modsvares af aktiver. På den baggrund vurderes det ikke

relevant i nærværende lovforslag at inddrage ændringen af lov om en ga-

rantifond for skadesforsikringsselskaber i bemærkningerne til loven.

2.24. Præciseringen af samspillet mellem de eksisterende regler om

whistleblowerordninger i den finansielle regulering og lov om be-

skyttelse af whistleblowere

FA bemærker, at det er af stor betydning, at der sikres samordning af kra-

vene i de nye generelle whistleblowerregler med de eksisterende ordnin-

ger, således at de generelle regler alene supplerer og ikke overlapper de

eksisterende ordninger.

FA gør desuden opmærksom på, at det haster med klarhed om betydningen

af lov om whistleblowere, idet loven skal træde i kraft den 17. december

2021, og virksomhederne skal have en mulighed for at tilpasse de etable-

rede ordninger til de nye krav

LOPI støtter en præcisering af samspillet mellem de eksisterende regler om

whistleblowerordninger i den finansielle regulering og lov om beskyttelse

af whistleblowere, men opfordrer til yderligere præcisering og klarhed.

LOPI ønsker særligt yderligere klarhed om, hvordan finansielle virksom-

heder skal opfylde forskellige regelsæt afhængig af den pågældende virk-

somheds størrelse og type.

FIDA støtter overordnet formålet med en stærkere beskyttelse af whist-

leblowere og understreger vigtigheden af, at der bliver skabt den fornødne

klarhed om samspillet mellem de eksisterende regler om whistleblower-

ordninger i den finansielle regulering og lov om beskyttelse af whistleblo-

were. Det er vigtigt, at de nye regler i lov om beskyttelse af whistleblowere

supplerer og ikke overlapper kravene efter den sektorspecifikke lovgiv-

ning.

FIDA opfordrer til, at der snarest muligt fra myndighedernes side udarbej-

des operationelle vejledninger for de omfattede virksomheder, herunder

virksomhederne på det finansielle område med henholdsvis færre og flere

end 50 ansatte.

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

35/40

Kommentar

Med lovforslaget fastsættes det generelt, at reglerne i de finansielle sektor-

love har forrang, når de giver whistlebloweren en bedre beskyttelse, end

whistlebloweren vil få i medfør af lov om beskyttelse af whistleblowere.

Det anerkendes dog, at der er et behov for yderligere vejledning. Finans-

tilsynet forventer at udstede en vejledning, som præciserer samspillet og

overlappet mellem de to regelsæt, således at virksomhederne klart kan

identificere, hvilke regler der gælder for dem.

Det bemærkes endvidere, at Justitsministeriet ifølge sin kommenterede hø-

ringsoversigt af 14. april 2021 har oplyst, at Justitsministeriet vil udar-

bejde generelt vejledningsmateriale, herunder om lovens anvendelsesom-

råde.

Det skal understreges, at der ikke kommer til at gælde forskellige regelsæt

for de finansielle virksomheder afhængig af type og størrelse, idet lov-

forslaget sikrer, at der gælder ensartede krav på tværs af sektoren. Der

henvises til afsnit 2.25. nedenfor.

Det skal bemærkes, at lov om beskyttelse af whistleblowere alene træder i

kraft den 17. december 2021 for store virksomheder i den private sektor

med flere end 249 ansatte. For øvrige virksomheder i den finansielle sektor

med 249 eller færre ansatte har reglerne i lov beskyttelse af whistleblowere

først virkning fra den 17. december 2023. Det følger af § 31 i lov om be-

skyttelse af whistleblowere.

2.25. Ensartede krav til whistleblowerordninger på tværs af den finan-

sielle sektor

LOPI anfører, at som lovbemærkningerne til lovforslagets §§ 1-14 er for-

muleret, lægges der op til, at finansielle virksomheder, som i dag er under-

lagt ensartede krav til deres whistleblowerordninger, fremadrettet vil skulle

opfylde forskellige regelsæt afhængig af den pågældende virksomheds

størrelse og type.

LOPI bemærker, at finansielle virksomheder med flere end 50 ansatte vil

blive forpligtet til at etablere en whistleblowerordning for arbejdstagere i

medfør af lov om beskyttelse af whistleblowere og derfor skal efterleve

kravene heri. I den forbindelse bemærkes det, at i finansielle virksomheder

med færre end 50 ansatte vil lov om beskyttelse af whistleblowere finde

supplerende anvendelse, hvis virksomheden i medfør af de sektorspeci-

fikke EU-retsakter, der fremgår af whistleblowerdirektivets bilag del II, el-

ler nationale implementeringslove er forpligtet til at oprette en intern

whistleblowerordning, eksempelvis lov om finansiel virksomhed og hvid-

vaskloven.

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

36/40

LOPI anfører på den baggrund, at det følgelig må antages, at finansielle

virksomheder med færre end 50 ansatte, der er omfattet af for eksempel

lov om finansiel virksomhed, alene omfattes af kravene i lov om beskyt-

telse af whistleblowere i det omfang, at en given indberetning i første om-

gang ligger indenfor det materielle anvendelsesområde i den relevante fi-

nansielle regulering. Den manglende klarhed over samspillet mellem re-

gelsættene vil således gøre det svært for pengeinstitutter med færre end 50

ansatte at implementere og forholde sig til lov om beskyttelse af whist-

leblowere i deres eksisterende whistleblowerordninger, herunder ved

håndtering af modtagne indberetninger, opfølgning, dokumentation osv.

Kommentar

De finansielle virksomheder er i dag underlagt ensartede krav til whist-

leblowerordninger.

Ikrafttrædelsen af lov om beskyttelse af whistleblowere medfører, at de fi-

nansielle virksomheder, fremover umiddelbart vil skulle opfylde forskellige

regelsæt afhængig af den pågældende virksomheds størrelse og type. Det

skyldes, at finansielle virksomheder med færre end 50 ansatte, som alene

er omfattet af de nationalt bestemte whistleblowerordninger i de finansielle

sektorlove, ikke omfattes af lov om beskyttelse af whistleblowere.

Nærværende lovforslag har imidlertid til formål at sikre en fortsat ensartet

beskyttelse af whistleblowere på tværs af den finansielle sektor i overens-

stemmelse med Bankpakke 6. Det foreslås således i nærværende forslag at

omfatte finansielle virksomheder med færre end 50 ansatte, som har nati-

onalt bestemte whistleblowerordninger, der ikke udgør implementering af

EU-retsakterne nævnt i whistleblowerdirektivets bilag del II, af kravene i

lov om beskyttelse af whistleblowere. Herved sikres det, at alle finansielle

virksomheder, som i dag har whistleblowerregler i deres sektorlove, skal

efterleve samme krav i lov om beskyttelse af whistleblowere.

LOPI antager, at finansielle virksomheder med færre end 50 ansatte alene

omfattes af lov om beskyttelse af whistleblowere i det omfang, at en given

indberetning i første omgang ligger indenfor det materiale anvendelses-

område i den relevante finansielle regulering.

Hertil skal det bemærkes, at lovforslaget indebærer, at de finansielle virk-

somheders ordninger skal kunne modtage indberetninger, som både falder

indenfor området i sektorlovene og forhold, der kan indberettes om efter

lov om beskyttelse af whistleblowere. I de finansielle sektorlove gælder det

som hovedregel, at virksomhederne skal stille deres ordning til rådighed

for indberetninger om overtrædelse af den finansielle regulering. Ifølge lov

om beskyttelse af whistleblowere, skal ansatte også kunne indberette om

alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold, herunder misbrug af

økonomiske midler, tyveri, svig

underslæb, bedrageri og bestikkelse samt

seksuel chikane. De finansielle virksomheder, der med lovforslaget omfat-

tes af lov om beskyttelse af whisteblowere, vil derfor også skulle tage imod

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

37/40

sådanne indberetninger på lige fod med virksomheder, der i forvejen er

direkte omfattet af lov om beskyttelse af whistleblowere

2.26. Tilpasninger af eksisterende whistleblowerordninger

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) anfører, at lovforslagets hen-

visning til lov om beskyttelse af whistleblowere skal fortolkes således, at

de finanselle virksomheder ikke skal etablere en særskilt whistleblower-

ordning efter lov om beskyttelse af whistleblowere, men at virksomhe-

derne kan opfylde dennes lov krav ved at tilpasse den eksisterende ordning,

som er oprettet i medfør den finansielle lovgivning. FA henviser i den for-

bindelse til, at det i lovforslaget beskrives, at de forbundne omkostninger

ikke forventes at være væsentlige.

FA henviser desuden til, at det i lovforslagets bemærkninger fremhæves,

at de foreslåede bestemmelser ikke indebærer en ændring i den person-

kreds, som virksomheden skal stille sin whistleblowerordning til rådighed

for. FA forudsætter i den forbindelse, at de virksomheder, som allerede har

whistleblowerordninger efter reglerne i den finansielle lovgivning, vil

kunne tilpasse den personkreds, som efter den finansielle lovgivningen

skal kunne anmelde til ordningen med den personkreds, som skal kunne

anmelde til whistleblowerordningen efter lov om beskyttelse af whistleblo-

were. I modsat fald vil der blive tale om ganske betydelige etableringsom-

kostninger for disse virksomheder

–

hvilket vil være i strid med beskrivel-

sen af omkostningerne for erhvervslivet i lovforslaget.

FA anmoder om, at disse forhold specificeres i lovteksten og/eller i de

fremsatte bemærkninger til lovforslaget.

Finans Danmark (FIDA) understreger vigtigheden af, at virksomhederne

på det finansielle område vil kunne videreføre deres eksisterende ordninger

med de nødvendige tilpasninger til den nye lov om beskyttelse af whist-

leblowere.

Kommentar

Det bemærkes, at lovforslaget ikke medfører, at de finansielle virksomhe-

der skal etablere nye whistleblowerordninger. De finansielle virksomheder

vil således kunne opfylde kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere

ved, at deres eksisterende ordninger tilpasses de nye krav.

Det bemærkes desuden, at personkredsen, som virksomhederne skal stille

deres whistleblowerordning til rådighed for, ikke bliver ændret ved lov-

forslaget. Dette skyldes, at begrebet ”ansatte” i de finansielle sektorlove

stammer fra direktivimplementering og derfor skal fortolkes i overensstem-

melse med det EU-retlige arbejdstagerbegreb, som også anvendes i lov om

beskyttelse af whistleblowere. For at undgå fortolkningstvivl tilpasses be-

mærkningerne til lovforslaget, så det fremgår, at ansatte skal tolkes i over-

ensstemmelse med det EU-retlige arbejdstagerbegreb.

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

38/40

Det bemærkes, at whistleblowerordningen for de finansielle virksomheder

også fortsat vil skulle stilles til rådighed for bestyrelsesmedlemmer.

2.27. Klager til Erhvervsankenævnet

Nævnenes Hus bemærker, at lovforslaget vurderes at kunne medføre flere

klager til Erhvervsankenævnet. I det tilfælde forudsætter Nævnenes Hus,

at styrelsen kompenseres for de dertilhørende udgifter til behandlingen

heraf.

Kommentar

Lovforslaget medfører ikke yderligere omkostninger for Erhvervsankenæv-

net, idet lov om beskyttelse af whistleblowere ikke indeholder klageadgang

til denne myndighed.

2.28. Ændring af kreditorhierarkiet

Danmarks Nationalbank (DN) bemærker, at det med udkastet foreslås, at

bestemte kreditorers aftalemæssigt fastsatte placering i kreditorhierarkiet

ændres i forbindelse med udløbet af en overgangsordning i CRR. Som en

konsekvens af lovforslaget vil nogle kreditorer blive dårligere stillet i en

evt. konkurs, end hvad de havde forudsat ved købet af kapitalinstrumen-

terne.

DN finder det ubegrundet, at der med lovindgreb ændres på allerede ud-

stedte instrumenters placering i kreditorhierarkiet. Det er vigtigt for et vel-

fungerende marked, at der er gennemsigtighed for investorerne i deres in-

vesteringer, herunder også ift. placeringen i kreditorhierarkiet. Dette skyl-

des særligt, at der med CRR har været en længere overgangsordning til

ændrede kapitaldækningsregler, hvor institutterne har haft tid til at indrette

sig efter de nye regler siden 2013.

Kommentar

Det følger af kapitalkravsforordningen (CRR), at de forskellige typer af

kapitalinstrumenter skal være efterstillet andre typer af kapitalinstrumen-

ter i en bestemt orden. Kapitalinstrumenter, der ikke lever op til kravene i

CRR, kan ikke indgå i kapitalgrundlaget.

En overgangsordning i CRR, der udløber 31. december 2021, medfører, at

institutterne kan medregne hybride kernekapitalinstrumenter i deres kapi-

talgrundlag. Med udløb af overgangsordningen kan denne kapital stadig

tælles med i kapitalgrundlaget for instituttet, men som supplerende kapital.

Det vil dog betyde, at instituttets øvrige udstedelser af hybrid kernekapital

ikke kan tælles med i kapitalgrundlaget, da disse instrumenter i så fald ikke

vil være efterstillet al supplerende kapital, og derfor efter Det Europæiske

Banktilsyns tolkning ikke lever op til kravene i CRR. Dette er betegnet in-

fektionsrisiko.

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

39/40

Det Europæiske Banktilsyn offentligjorde den 21. oktober 2020 en ”opi-

nion” om, hvordan kapitalinstrumenter under overgangsordningen i CRR

bør håndteres ved udløb af ordningen ultimo 2021. Her lægger Det Euro-

pæiske Banktilsyn op til, at overgangsinstrumenterne indfries, at aftale-

grundlaget ændres, eller at problemet håndteres ved national lovgivning.

DN anfører, at der ændres på kreditorrækkefølgen for eksisterende instru-

menter. Det er korrekt, men det skal bemærkes, at for så vidt angår det

hybride kapitalinstrument, så opnår det en bedre stilling ved konkurs. For

så vidt angår de øvrige kreditorer, så vil de uden lovændringen stå overfor,

at instrumentet falder ud af kapitalgrundlaget som følge af, at det enten

indfries eller ikke må indregnes.

Det er korrekt, at problemet med infektionsrisiko pt. er begrænset i Dan-

mark. Indfrielse af overgangsinstrumenterne eller ændring af aftalegrund-

laget for instrumenterne er dog forbundet med store omkostninger. Det

skal også bemærkes, at der fremadrettet kan opstå situationer, hvor et in-

stitut ikke kan få tilladelse af Finanstilsynet til at indfri kapitalinstrumentet

som følge af instituttets økonomiske udfordringer, men hvor instrumentet

samtidig ikke kan medregnes. Derfor lægges der op til, at problemet med

infektionsrisiko løses via national lovgivning. Det vil også indebære en

fremtidssikring i forhold til eventuelle kommende ændringer af den euro-

pæiske regulering af kapitalinstrumenter.

3. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk Arki-

tektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark,

Capital Law CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA, Danmarks

Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk

Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Indu-

stri, Dansk Iværksætter forening, Dansk Investor Relations Forening -,

DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk

Standard, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsfor-

ening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Den Danske-

Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanaly-

tikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det nationale netværk af

virksomhedsledere, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds sekre-

triat (DØRS), Drivkraft Danmark, e-nettet, Ejendomsforeningen, Experian

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA

–

Foreningen af Danske For-

sikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH

–

Foreningen for Di-

stance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansfor-

bundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen

L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

40/40

af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af

Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen, Foreningen Danske Revisorer

Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsik-

ringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Ko-

sakewitsch, Frivilligrådet, FSR

–

danske revisorer, Garantiformuen, HK,

Horesta Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisa-

tionernes Brancheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA

Denmark Chapter IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Lands-

forening, Komiteen for god selskabsledelse, Kromann Reumert, Kurator-

foreningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdæk-

kende banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for

Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs

Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mater-

card Payment Services Denmark A/S, Mybanker, NASDAQ Copenhagen

A/S, Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Association,

Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Postnord Juridiske afdeling,

Revisornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Skibs- og

Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Telekommu-

nikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VISA, VP Securities

A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency International

Danmark, Ørsted, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regu-

lering (OBR), Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet,

Kirkeministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Kulturmini-

steriet, Miljø- og fødevareministeriet, Skatteministeriet, Social- og Inden-

rigsministeriet, Statsministeriet, Sundhed og Ældreministeriet, Transport-

og Boligministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsmi-

nisteriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Digitaliseringsstyrelsen,

Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finansiel Stabi-

litet, Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Pa-

tent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Data-

tilsynet, Nævnenes Hus, Økonomistyrelsen, Den Europæiske Centralbank.

4. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft be-

mærkninger med indhold

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med

indhold:

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Forsikring & Pension, Finans

Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lokale Pengeinstitutter,

MasterCard, Danmarks Nationalbank og Visa.