Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22
L 12 Bilag 1, L 12 A Bilag 1, L 12 B Bilag 1
Offentligt
2456501_0001.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt pr. e-mail til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Den 18. august 2021
Høringssvar til udkast til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger mv. – J.nr. 21-003801
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringsmuligheden.
FA har følgende bemærkninger, som primært vedrører de foreslåede ændringer til
hvidvasklovens § 51 a, stk. 1, der er beskrevet i lovforslagets nr. 24.
Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed omfattet af §
1, nr. 1-8, 11, 19, 23 og 24 at afsætte den person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2,
inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis personen efter § 7, stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke
længere kan anses for at have tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risiko for hvidvask
og terrorfinansiering til at kunne træffe beslutninger, der kan påvirke virksomhedens
risikoeksponering.
Det fremgår af bemærkningerne til nr. 24 i lovforslaget, at den forventes anvendt: ”i
situationer, hvor
personens adfærd
indebærer, at der er grund til at antage, at personen
ikke vil varetage stillingen på forsvarlig måde…”
(FA’s fremhævning).
FA ønsker uddybet, hvorfor Finanstilsynet ikke mener, at den gældende bestemmelse
allerede regulerer tilfældet, hvor en person omfattet af bestemmelsens ordlyd: ”ikke
har
tilstrækkelig godt omdømme eller personens adfærd.”.
Efter FA’s opfattelse ville det være vanskeligt for virksomheden at vide, om Finanstilsynet
vurderer, at den ansvarlige ikke lever op til kravene om at have tilstrækkeligt kendskab til
virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering.
Den gældende bestemmelse medfører, at:
”Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11, 19, og 23-27, at afsætte den person, der er udpeget i
henhold til § 7, stk. 2, inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis personen ikke har
tilstrækkelig godt omdømme eller personens adfærd giver grund til at antage, at personen
ikke vil varetage stillingen på forsvarlig måde, jf. § 7, stk. 2, 4.”
FA noterer sig, at lovgiver, ud fra den foreslåede ændring, ikke finder, at ”omdømme
og
personens adfærd”
må indebære, at personen har tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens
risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Såfremt dette ikke er tilfældet, ønsker FA nærmere
beskrevet, hvad den gældende bestemmelse i så fald har reguleret.
FA henviser i kontekst til de tidligere rejste problematikker vedr. hvidvasklovens § 51 a, stk.
1, som FA pointerede tilbage i vores høringssvar af 8. december 2017 vedr. udkast til forslag
om ændring af lov om finansiel virksomhed.
FA noterer med tilfredshed, at den foreslåede udvidelse af udbetalingsperioden finder
anvendelse for variabel løn, der optjenes i optjeningsperioden efter lovens ikrafttræden.
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0002.png
FA henviser i øvrigt til Finans Danmarks og Forsikring & Pensions bemærkninger.
FA står til rådighed for eventuelle spørgsmål, som dette høringssvar måtte give anledning
til.
Med venlig hilsen
David Luxhøj-Pedersen
Juridisk konsulent
Side 2
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0003.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Att.: Andrea Damsboe Petersen
18. august 2021
Lokale Pengeinstitutters høringssvar til udkast lovforslag om ændring af lov om
finansiel virksomhed m.v.
Lokale Pengeinstitutter vil gerne kvittere for muligheden for at kommentere udkastet til
ændring af lov om finansiel virksomhed m.v.
Vi vil indledningsvis henvise til Finans Danmarks høringssvar, som Lokale Pengeinstitutter har
leveret input til. Der er imidlertid nogle forhold, som er af særlig stor vigtighed for forening-
ens medlemmer, hvorfor vi nedenfor vil redegøre nærmere for disse.
Beregning af systemiskhed
Det fremgår af lovforslaget, at det vurderes, at Danmark med hensyn til udpegning af SIFI’er
med fordel kan overgå til EBAs model, som via forskellige indikatorer beregner institutternes
systemiskhed.
I lovforslaget anses en beregnet systemiskhed på 100 basispoint som en passende grænse
for udpegning af danske SIFI’er, mens EBA i deres retningslinjer, som udgangspunkt, anser en
beregnet systemiskhed på 350 basispoint som en passende grænse.
LOPI har meget vanskeligt ved at gennemskue, om grænseværdien på 100 basispoint er den
rigtige. Vi har forstået, at grænsen er valgt således, at der i Danmark ikke sker ændringer med
hensyn til, hvem der udpeges.
Vi har forgæves forsøgt at få data fra Finanstilsynet, så vi kan beregne og vurdere forslaget
om de 100 basispoint.
For store ikke-SIFI’er i Danmark, der i disse år vækster bl.a. via fusioner, er det særdeles
vigtigt, at de kan styre udviklingen og være sikre på, om de eventuelt bliver SIFI’er. Vi skal
derfor anmode om, at Finanstilsynet lægger mere åbent frem, hvordan man er kommet frem
til fastsættelsen af grænseværdien på 100 basispoint, ligesom det må være sådan, at SIFI-
beregningen skal kunne foretages af alle, hvilket betyder, at de samlede sektortal for de 12
indikatorer skal være offentligt kendte.
Det bemærkes, at EBA med stort set samme vægte for de enkelte indikatorer, opererer med
en grænseværdi på 350, som dog ifølge lovbemærkningerne i en dansk kontekst alene vil
Lokale Pengeinstitutter
Toldbodgade 33, 4. sal
1253 København K
T: 33 41 84 00
F: 33 91 30 35
[email protected]
Cvr-nr.: 15 51 53 17
www.lopi.dk
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
favne 3 institutter. Hvorledes de mindste SIFI-institutter er placeret i forhold til den forslåede
grænseværdi på 100 basispoint fremgår imidlertid ikke. Derfor et det vigtigt, at der skabes
transparens om de bagvedliggende SIFI-beregninger. Samlet set finder vi det ønskeligt med
en højere grænseværdi end de 100 basispoint, såfremt der er rum til det, uden det påvirker
den nuværende SIFI-udpegning.
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Pia Knudsen
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0005.png
HØRINGGSVAR
–
FORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM FINANSIEL VIRKSOMHED M.V.
Ny regulering af betalingssystemer
og leverandører af kritisk infrastruktur
18. AUGUST 2021
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0006.png
Høringssvar
–
Ny regulering af betalingssystemer og leverandører af kritisk infrastruktur
Vi fremsender hermed vores kommentarer til Finanstilsynets høringsbrev vedr. ændring af lov om finansiel virksomhed
m.v.
1
Vores bemærkninger vedrører alene de foreslåede ændringer til lov om kapitalmarkeder, der angår
betalingssystemer og leverandører til sådanne systemer.
Dette høringssvar indgives på vegne af Mastercard Payment Services Denmark A/S (Mastercard
Payment Services)
og
Mastercard Europe S.A. (Mastercard
Europe).
Mastercard Payment Services er leverandør af kerneinfrastruktur til de nuværende danske betalingssystemer, som
opereres af Finans Danmark. Mastercard Europe har en lignende rolle som IT-leverandør til den kommende nordiske
betalingsinfrastruktur (P27).
Mastercard Payment Services og Mastercard Europe (i fællesskab
Mastercard)
har således begge en nøglerolle i forhold til
at sikre, at IT-sikkerheden og driften af den danske og kommende nordiske betalingsinfrastruktur er i overensstemmelse
med højeste og internationalt anerkendte standarder for informationssikkerhed, risikostyring, operationel robusthed, m.v.
Vi anerkender hensynene bag lovforslaget, dvs. sikring af fornøden regulatorisk kontrol og tilsyn med kritisk dansk
betalingsinfrastruktur. Den foreslåede model for regulering og tilsyn afviger dog markant fra reguleringen af
betalingssystemer i bl.a. andre EU/EØS-lande og giver anledning til principielle overvejelser.
De principielle bekymringer angår dels videreførelsen af den nuværende regulering af
fælles datacentraler,
som udbygges
med et egentligt tilladelseskrav, dels kravet om dansk etablering af infrastrukturleverandører. Tilladelseskravet og
udstrækningen til udenlandske leverandører rejser principielle spørgsmål, herunder ud fra et hensyn til tjenesteydelsernes
fri bevægelighed i EU.
•
Mastercard vil derfor som en generel bemærkning opfordre Finanstilsynet til at genoverveje de enkelte dele i den
foreslåede model med henblik på, hvordan den eventuelt i højere grad kan tage hensyn til EU-retlige principper.
Mastercard opfordrer endvidere til, at den faktiske gennemførelse og administration af reglerne sker på en
hensigtsmæssig og proportional måde. Der bør ikke indføres unødige hindringer for, at nuværende og fremtidige
danske og nordiske betalingssystemer kan gøre brug af IT- og sikkerhedsteknologi fra markedsledende
udenlandske leverandører.
•
Samtidig bør de danske myndigheders fastsættelse af konkrete krav i videst muligt omfang tage hensyn til lovkrav og
tilsynspraksis i de øvrige nordiske lande, således at disse ikke bliver indbyrdes modstridende eller unødigt byrdefulde i
forhold til en fælles betalingsinfrastruktur.
Helt konkret vil vi påpege visse punkter, hvor lovforslagets giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger.
1. Ny regulering af betalingssystemer
–
Struktur
Lovforslaget introducerer et nyt tilladelseskrav, som retter sig mod operatører af detailbetalingssystemer. Krav om
tilladelse til at drive samfundskritiske betalingssystemer ses i flere af vores nabolande, men i modsætning til den
foreslåede danske ordning er det f.eks. i Norge og Sverige den part, der udbyder systemet, og som dermed har det
samlede juridisk ansvar for clearingaktiviteterne, der skal have licens
–
ikke IT-driftsleverandøren.
I regi af
Principles for Financial Market Infrastructure
(PFMI)
2
beskrives anerkendte standarder for regulering af bl.a.
samfundskritiske betalingssystemer. PFMI indeholder en række principper for regulering af governance, risikostyring,
1
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere
andre love.
2
OICV-IOSCO
Principles for financial market infrastructure,
April 2012
P
AGE
1
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0007.png
tilsyn, etc. Disse angår i langt de fleste tilfælde ”systemet” (Financial
Market Infrastructure
eller
FMI),
og de relevante
juridiske forpligtelser forudsættes hovedsageligt at blive pålagt den part, der har det overordnede juridisk ansvar for
systemet. PFMI indeholder dog eksempler på regulering af leverandører af services eller infrastruktur til systemet (Critical
Service Providers).
3
Ifølge PFMI kan der efter omstændighederne være behov for tilladelseskrav for en FMI
–
der er
derimod ingen omtale af tilladelseskrav på leverandørniveau.
Der er således ikke noget principielt til hinder for at fastsætte krav til leverandørers systemer, IT-sikkerhed, risikostyring,
etc., ligesom det i dag er tilfældet for
fælles datacentraler.
Danmark er heller ikke det eneste land, der fastsætter sådanne
krav, hvilket bl.a. sker i Storbritannien. Men at indføre vilkår om tilladelse for leverandører af IT-infrastruktur uden
tilsvarende krav for den part, der har det overordnede juridiske ansvar for betalingssystemet, er meget usædvanligt.
Strukturen indebærer, at der stilles krav til betalingssystemets ejere, operatør, leverandører og eventuelle
underleverandører fra forskellig side, hvilke bl.a. medfører risiko for manglende overensstemmelse mellem sådanne krav.
Modellen adskiller sig også markant fra reguleringen af outsourcing andre steder i den finansielle sektor og lovgivning, der
som bekendt er baseret på EBA’s vejledninger.
Her er det den virksomhed, der udbyder den tilladelsespligtige service til
offentligheden, som har ansvaret for overholdelse af lovens krav til outsourcing.
Det er principielt uhensigtsmæssigt at placere dette ansvar hos leverandøren, da leverandøren ikke nødvendigvis har
mulighed for at kræve de fornødne ændringer i den samlede aftalestruktur i forhold til ”systemejeren” –
og sine egne
eventuelle underleverandører. Der er en indbygget skævhed i, at pligtsubjektet for myndighedernes krav til infrastrukturen
ikke er den part, der har det samlede økonomiske og juridiske ansvar for clearingsystemet. Mastercard Payment Services
og Mastercard Europe er underlagt forpligtelser, som allerede er defineret i aftaler om leverance af kritisk infrastruktur til
de nuværende danske clearinger og P27. Fastsættelsen af nye, omfattende krav på leverandørniveau vil i sagens natur
medføre væsentlige ændringer i disse aftaleforhold. I yderste konsekvens kan de nye regler forsinke arbejdet med
implementering af en fælles nordisk infrastruktur. De nye lovkrav griber således ind i eksisterende aftaleforhold med deraf
følgende risiko for økonomiske tab og uforholdsmæssige administrative byrder for Mastercard.
Når hensynet bag reglerne er en formalisering af eksisterende nationale regler om fælles datacentraler, bør det give
anledning grundig overvejelse af, om de foreliggende hensyn kan opnås på mindre indgribende vis. Det gælder særligt, når
den påtænkte lovgivning indebærer en begrænsning i muligheden for at gøre brug af EU-traktatens regler om
tjenesteydelsernes fri bevægelighed.
2. Etableringskravet
Det følger af lovforslaget, at tilladelse som operatør af detailbetalingssystemer kun kan gives til virksomheder, der er
etableret i Danmark. Som begrundelse herfor henvises blandt andet til behovet for at etablere jurisdiktion over den
tilladelsespligtige virksomhed.
Etableringskravet giver anledning til overvejelser om proportionalitet i forhold til begrænsningen i tjenesteydelsernes fri
bevægelighed.
De virksomheder, der er i stand til at levere de mest avancerede og robuste løsninger inden for IT-infrastruktur til den
finansielle sektor, er typisk internationale organisationer, som anvender ressourcer og systemer beliggende i flere
forskellige lande. For så vidt angår den kommende nordiske betalingsinfrastruktur (P27) har Mastercard Europe
forudsætningerne for at levere fremtidssikrede løsninger inden for bl.a. IT-sikkerhed. Dette gør Mastercard Europe ved
anvendelse af ekspertise og systemer fra øvrige selskaber i Mastercard-koncernen og hos tredjeparter. For at leve op til
sine regulatoriske forpligtelser og krav fastsat af den belgiske centralbank (og ECB) som lokal tilsynsmyndighed, har
Mastercard Europe en detaljeret intern regulering af virksomhedens drift, risikostyring, IT-sikkerhed, m.v. Mastercard
Europe har således alle de ressourcer og den ekspertise, det kræver at levere IT-infrastruktur til samfundskritiske nationale
betalingssystemer, og vil være i stand til at leve op til alle de konkrete krav, som måtte blive stillet af Finanstilsynet og
Nationalbanken som led i tilsynet med danske betalingssystemer. Indførelsen af en betingelse om tilvejebringelse af en
3
Se også punkt 3.17.22 og Annex F i
Principles of Financial Market Infrastructure,
som idenficerer relevante krav til leverandører af
kritisk infrastruktur, herunder til risikoidentifikation- og styring, informationssikkerhed, systemers robusthed, m.v.
P
AGE
2
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0008.png
særskilt dansk governancestruktur medfører efter vores opfattelse ingen materiel styrkelse af leverandørens evne til at
opfylde relevante myndighedskrav, men vil indebære betydelige administrative byrder og omkostninger.
Det bemærkes bl.a. i den sammenhæng, at lovforslagets § 177, stk. 3, åbner mulighed for at fravige etableringskrav for
udenlandske betalingssystemer. Dette sker ud fra en betragtning om, at enheder med ansvar for sådanne systemer vil
kunne påtage sig relevante aftalemæssige forpligtelser over for Nationalbanken som dansk tilsynsmyndighed.
Hvis man gav udenlandske ”operatører” mulighed for at søge om tilladelse, ville disse på den måde være underlagt
Finanstilsynets tilsyn, og der ville kunne fastsættes samme krav til drift, systemer, outsourcing, rapportering m.v. som til
virksomheder etableret i Danmark.
Selvom der ikke foreligger internationale regler om koordination af tilsynssamarbejde på dette område, ses der ikke at
være tvingende hensyn, der burde forhindre udenlandske virksomheder i at søge tilladelse, idet disse jo herved vil
underlægge sig danske lovkrav og tilsyn. At imødekomme udenlandske leverandørers legitime interesse i at undgå
etableringsomkostninger i Danmark bør så meget desto mere overvejes, når etableringskravet er et resultat af et ønske om
at bevare en dansk særordning.
•
Konkret opfordres Finanstilsynet til at genoverveje muligheden for at lade virksomheder med hjemsted i andre
EU/EØS-lande om at søge tilladelse iht. det foreslåede kapitel 32 a.
3. Definition af betalingssystemer
Lovforslagets bestemmelser om betalingssystemer gælder så vidt ses kun systemer, der på linje med Finans Danmarks
nuværende clearingsystemer er registreret i henhold til settlement finality direktivet. Det vil være hensigtsmæssigt at
tydeliggøre afgrænsningen af sådanne systemer overfor f.eks. systemer baseret på betalingsinstrumenter.
•
Det foreslås præciseret i bemærkningerne til § 177,
at ”betalingssystemer”
skal forstås som systemer som forstået
i settlement finality direktivet, eller at anvendelsesområdet på anden relevant måde afgrænses i forhold til
systemer baseret på betalingsinstrumenter.
4. Operatør eller leverandør?
Begrebet
operatør af et detailbetalingssystem
er uheldigt (jf. lovforslagets § 3, nr. 30). Det foreslåede tilladelseskrav angår
efter vores forståelse leverandører af kritisk infrastruktur, men ordet
operatør
forstås almindeligvis som en part, der har
det juridiske ansvar for et system.
Begrebet
operatør
anvendes allerede flere steder i kapitalmarkedsloven. Så vidt ses henviser ordet i alle tilfælde til en part,
der udbyder det relevante system, f.eks. et reguleret marked.
Endvidere henviser kapitalmarkedsloven til
systemoperatør,
hvilket ser ud til at afspejle begrebet
system operator,
jf.
artikel 2(p) i settlement finality direktivet.
4
Også her er der tale om en part med juridisk ansvar for systemet og en part
med rolle som deltager i systemet.
I PFMI er operatøren
en del af FMI’en.
5
Heroverfor står
critical service providers,
som leverer
væsentlige services til FMI’en,
f.eks. kritisk IT-infrastruktur.
Det bemærkes også, at Finans Danmark er registreret som
operatør
af de danske clearinger i henhold til settlement finality
direktivet, dvs. i kraft at sin rolle som overordnet ansvarlig for clearingerne.
4
Settlement Finality Direktivet artikel 2(p)
“system operator” shall mean the entity or entities legally responsible for the operation of a
system. A system operator may also act as a settlement agent, central counterparty or clearing house.
5
“
A payment system can take on different organizational forms. A system may include a central entity that acts as the
payment system
operator
(that is, it runs the infrastructure that processes payment obligations, settlement obligations, or both; communicates with
participants; and, in some cases, calculates net obligations), as a settlement institution (that is, it debits and credits the balances in
settlement accounts on its books), or as both”,
PFMI s.
148
P
AGE
3
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0009.png
•
Idet de foreslåede regler om operatører af et detailbetalingssystem ikke ses at rette sig mod en part med ansvar
for systemet som sådan, men derimod leverandører af kritiske services og infrastruktur, foreslås det at udelade
operatør
af definitionen. I stedet for
operatør af et detailbetalingssystem
foreslås
leverandør af kritisk
infrastruktur.
5. Den tilladelspligtige aktivitet
Den tilladelsespligtige aktivitet beskrives i § 180 a som ”it-drift af et detailbetalingssystem”. Der ses at være behov for
præcisering af indholdet af den tilladelsespligtige aktivitet, og hvornår denne anses for udført.
Hvornår udføres den tilladelsespligtige aktivitet?
Det bør for det første præciseres, at tilladelseskravet indtræder, når detailbetalingssystemet sættes i drift. I
kapitalmarkedslovens bestemmelser om regulerede markeder betyder drift ikke udførelse af it-tjenester, men udbud af
markedets services til offentligheden. Det bør præciseres, at tidspunktet for tilladelseskravets indtræden er det samme
som andre steder i loven, nemlig når systemet påbegynder driften, dvs. udbydes til brug for deltagerne.
Hvad er definitionen af den tilladelsespligtige aktivitet?
For det andet fremgår det ikke helt klart, hvad det betyder at udføre ”it-drift”. Lovens bemærkninger indeholder en
passage om, at
operatøren ”har
ansvaret for, hvordan den operationelle risikostyring for it-infrastrukturen tilrettelægges
og gennemføres”. Denne rolle kan ifølge bemærkningerne ligge hos udbyderen af systemet eller en tredjepart.
6
Dette
”ansvar”
ligger i sagens natur hos FMIen
7
, dvs. ”ejeren” af systemet. Denne har eventuelt
outsourcet den faktiske
udførelse af opgaver til en leverandør. Men som vi forstår bemærkningerne til loven, er det ikke hensigten at indføre et
tilladelseskrav for FMIen.
Lovforslaget synes derimod at rette sig mod leverandører af kritisk infrastruktur. Dette kriterium kan muligvis beskrives
som
overordnet juridisk ansvar for den faktiske udførelse af driften af detailbetalingssystemet.
Finansministeriet bør under
alle omstændigheder præcisere de kriterier, der indgår i den relevante sondring mellem
”FMI”
og leverandør.
Det relevante hensyn må være, at der kan identificeres en eller flere leverandører med tilladelse, som alene eller i
fællesskab har det samlede
–
direkte eller indirekte
–
ansvar for den faktiske drift af detailbetalingssystemets danske del.
•
Det foreslås præciseret, at den tilladelsespligtige aktivitet er det overordnede juridiske ansvar for den faktiske
udøvelse af driften, og at tilladelseskravet indtræder ved påbegyndelse af detailbetalingssystemets drift, f.eks. på
følgende måde:
§ 180 a. Drift af et detailbetalingssystem, der opfylder betingelserne i § 177, stk. 2, må ikke påbegyndes, før
Finanstilsynet har meddelt tilladelse til den eller de fysiske eller juridiske personer, der har det samlede ansvar for
den faktiske varetagelse af detailbetalingssystemets it- og infrastrukturdrift.
•
Det foreslås præciseret i bemærkningerne, at den tilladelsespligtige part kan være scheme-ejerens såvel direkte
som indirekte medkontrahenter. Det vil gøre det klart, at driftsansvaret i relation til den danske del af et
betalingssystem kan ligge hos f.eks. en udenlandsk leverandørs datterselskab. Det væsentlige bør som sagt være,
at det samlede direkte eller indirekte ansvar for leverancerne ligger hos en eller flere virksomheder med tilladelse.
6
7
Afsnit 2.9.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Financial market infrastructure
som defineret i PFMI, jf. afsnit 1 ovenfor.
P
AGE
4
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0010.png
•
Definitionen af operatør af et detailbetalingssystem (eller infrastrukturleverandør) (jf. lovforslagets § 3, nr. 30) bør
ikke indeholde
”, som udfører it-drift
af et detailbetalingssystem”.
”Operatøren” er den part, der har fået
tilladelse. Tilladelse kræves for at kunne påtage sig ansvaret for it-drift, men det fremgår af § 180 a.
6. Tilladelseskravene
Det er vores forståelse, at lovforslaget ikke tilsigter at indføre krav til systemer og drift, som adskiller sig væsentligt fra de
eksisterende krav til
fælles datacentraler.
Det nye tilladelseskrav er kendetegnet ved, at det tilsyneladende angår en eller flere leverandører til et bestemt system
–
ikke den part, der har det overordnede ansvar for systemet. Idet der i relation til de danske clearinger og den kommende
fællesnordiske betalingsinfrastruktur allerede foreligger aftaler om indholdet af leverandørens (Mastercards) forpligtelser i
relation til systemet, har leverandøren begrænsede muligheder for ensidigt at bestemme ændringer i det samlede system
og/eller at få dækket deraf følgende udgifter. Henset til, at reglerne vil medføre væsentlige ændringer i eksisterende
aftaleforhold, foreligger der et væsentlig hensyn til ikke unødigt at pålægge leverandøren nye krav i forhold til dem, som
leverandøren på nuværende tidspunkt er underlagt i aftalen med udbyderen af systemet.
•
Vi opfordrer derfor til at tydeliggøre i bemærkningerne, at Finanstilsynet har tænkt sig at videreføre eksisterende
vilkår i ledelsesbekendtgørelsen, som på nuværende tidspunkt gælder for fælles datacentraler.
7. Ansøgningsproces
Som anført ovenfor er Mastercard Payment Services og Mastercard Europe allerede underlagt forpligtelser i eksisterende
aftaler, som specificerer leverancerne til henholdsvis de nuværende danske clearinger og den fremtidige nordiske
betalingsinfrastruktur. De nye krav vil kunne få stor indvirkning på disse aftaleforhold og er derfor et problem ud fra et
hensyn til planlægning af fremtidig drift.
Mastercard Europe har deltaget i et udbud om services til P27 og har i forlængelse heraf forhandlet en meget detaljeret
kontrakt, som stiller krav til leverandørens organisation, risikostyring, IT-sikkerhed, mv. Udbuddet og kontraktsindgåelsen
er et eksempel på, hvordan nordiske virksomheder kan identificere den mest relevante partner på europæisk plan til
levering af væsentlig infrastruktur i overensstemmelse med principperne i om tjenesteydelsernes fri bevægelighed i EU.
8
Den foreslåede lovændring medfører dog, at Mastercard Europe som udgangspunkt ikke vil være i stand til at fortsætte i
rollen som leverandør.
For at begrænse de økonomiske og driftsmæssige byrder, som bliver pålagt leverandører i medfør af lovforslaget, og
beskytte udenlandske leverandører, der allerede har indgået aftaler om levering af tjenesteydelser til danske
betalingssystemer, opfordres Finanstilsynet til at overveje, hvordan risikoen for væsentlig forstyrrelse af eksisterende drift
og projektplaner kan begrænses. Helt konkret er det på nuværende tidspunkt uvist, hvordan lovforslaget vil påvirke
planerne for implementering af P27. Det kan f.eks.
ske i form af en ”omvendt” tilladelsesproces, hvor virksomheder, som
allerede nu har forpligtet sig til at levere relevante infrastrukturydelser, vil anses for at have tilladelse.
•
Finanstilsynet opfordres til at overveje måder, hvorpå unødig indgriben og forstyrrelse i eksisterende
aftaleforhold kan minimeres, f.eks. ved indarbejdelse af et princip i loven, hvorefter leverandører, som ved
lovforslagets fremsættelse er aftaleretligt forpligtet til at levere tilladelsespligtige ydelser, kan registrere sig i
henhold til § 180 a og derved anses for at have tilladelse.
8. Outsourcing
–
Struktur og tilsyn
Modellen for regulering af betalingssystemer og leverandører af kritisk infrastruktur indebærer, at rammer og vilkår for
outsourcing er meget forskelligt beskrevet på forskellige niveauer, og at ansvaret for tilsynet med
outsourcinarrangementer er delt mellem Nationalbanken og Finanstilsynet.
8
Artikel 56 i Traktaten om den Europæiske Union.
P
AGE
5
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0011.png
Der foreligger meget begrænsede juridiske retningslinjer for outsourcingarrangementer mellem udbyderen af
betalingssystemet og dennes kritiske leverandører (dvs. aktuelt Nationalbankens tilsyn med outsourcingaftaler mellem
Finans Danmark og Mastercard Payment Services). Samtidig er der en nøje beskrivelse af reglerne for leverandørens
outsourcing, som er under Finanstilsynets tilsyn i henhold til outsourcingbekendtgørelsen, jf. ovenfor. Denne asymmetri er
allerede til stede i dag, men udgør ikke et væsentligt problem, idet der er etableret en fast praksis for arbejdsdelingen
mellem Nationalbanken og Finanstilsynet.
Udvidelsen af denne ordning til også at dække den fælles nordiske betalingsinfrastruktur indebærer dog en risiko for
manglende koordinering af krav fra myndigheder på forskelligt niveau og i forskellige lande. Dette kan indebære, at en
leverandør til et fællesnordisk betalingssystem vil være underlagt forskellige krav fra danske og f.eks. svenske
myndigheder, selvom der i operationel forstand er tale om ét betalingssystem.
•
Finanstilsynet og Nationalbanken opfordres til at koordinere krav (direkte og indirekte), som stilles til
leverandører af kritisk infrastruktur og disses underleverandører for at sikre den højest mulige grad af indbyrdes
overensstemmelse, herunder i forhold til krav fra udenlandske tilsynsmyndigheder.
9. Outsourcing
–
regulatoriske krav
Det er vores opfattelse, at lovens hensigt ikke er, at den fysisk faktiske udførelse af opgaver sker inden for landets grænser,
men derimod at ansvaret herfor ligger hos en virksomhed med tilladelse. Ud fra et hensyn til driftsmæssig kontinuitet er
det væsentligt at præcisere, at tilladelseskravet ligesom hidtil ikke vil være forbundet med krav om placering af f.eks.
servere og drift i Danmark.
Det er også relevant at tydeliggøre, at kontrolfunktioner ikke behøver at udføres af virksomheden selv, men at denne
opgave f.eks. kan outsources til et koncernforbundet selskab, som det også i dag er tilfældet for fælles datacentraler.
Dette er vigtigt for at tydeliggøre, at danske og fælles internationale betalingssystemer med aktivitet i Danmark fortsat har
mulighed for at gøre brug af førende internationale leverandører af IT- og sikkerhedstjenester.
I relation til vurderingen af, om en outsourcing skal anses for kritisk eller vigtig outsourcing, skelnes der i
outsourcingsbekendtgørelsen mellem, hvorledes denne vurdering skal foretages af henholdsvis finansielle virksomheder
og fælles datacentraler.
9
Der er behov for formalisering af de kriterier, der skal anvendes for operatørens outsourcing.
•
Finanstilsynet opfordres derfor til at præcisere, at muligheden for outsourcing vil være til stede i samme grad som
i dag, herunder at der ikke vil blive stillet krav om, at infrastruktur, kontrolfunktioner og driftsmæssige opgaver er
fysisk lokaliseret i Danmark.
Vi opfordrer til, at der opstilles kriterier for vurdering af kritisk og vigtig outsourcing i outsourcing-
bekendtgørelsen.
•
10. Fit and proper
Daglig ledelse og bestyrelse i en tilladelsespligtig virksomhed skal have den erfaring, personlige kvalifikationer og integritet,
som findes nødvendig i forhold til varetagelsen af deres hverv.
•
Af hensyn til kontinuiteten af den danske betalingsinfrastruktur bør det præciseres i lovbemærkningerne, at der
kan tages hensyn til hidtidig erfaring med drift af en fælles datacentral i Danmark eller tilsvarende virksomhed
uden for Danmark. Ligeledes er det ønskeligt med en præcisering af, at der ikke er krav om dansk bopæl, ligesom
det f.eks. heller ikke er tilfældet for betalingsinstitutter.
9
Jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 877/2020 om outsourcing for kreditinstitutter m.v.
P
AGE
6
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0012.png
11. Andre vilkår
Mastercard Payment Services har allerede tilladelse som dansk betalingsinstitut. I henhold til de nye regler vil Mastercard
Payment Services skulle søge tilladelse i henhold til kapitalmarkedsloven for at fortsætte leverancerne til den nuværende
danske betalingsinfrastruktur.
•
Det bedes præciseret, at der kan gives tilladelse til virksomheder, som i forvejen har licens som f.eks.
betalingsinstitut, og at der ikke vil blive stillet krav om udskillelse af driften til en særskilt juridisk enhed.
12. Ikrafttrædelse og overgangsordning
Lovændringerne træder i kraft den 1. januar 2022. Forslaget indeholder en overgangsordning, hvor eksisterende
fælles
datacentraler,
som leverer services til de danske clearinger, kan fortsætte disse aktiviteter indtil 30. juni 2022. Lovforslaget
indeholder væsentlige ændringer for Mastercard Payment Services, og fristen er derfor meget kort. Desuden må det
forventes, at der hverken vil findes udfyldende bekendtgørelser eller vejledninger til brug for en ansøgningsproces i 2.
halvår 2021, hvilket vil besværliggøre processen for Mastercard Payment Services.
•
Det foreslås, at regelændringerne udskydes til 1. juli 2022 med en lignende overgangsordning som den foreslåede
i perioden indtil udgangen af 2022. Det ville muliggøre vedtagelse af de udfyldende regler, som kommer til at
definere lovgivningens konkrete krav til leverandøren.
13. Afsluttende bemærkninger
Mastercard støtter Finanstilsynet og Nationalbankens bestræbelser på at etablere en fremtidssikret juridisk ramme for den
danske og nordiske betalingsinfrastruktur, og vi står til rådighed for en dialog om det endelige lovforslag og dertilhørende
bekendtgørelse.
Vi vil i den forbindelse gentage opfordringen til at arbejde for den størst mulige grad af transparens og proportionalitet i
udøvelsen af tilsynsbeføjelser, såvel aktuelt som i et eventuelt fremtidigt samarbejde med andre nordiske lande.
Fastsættelsen af faktiske krav bør i videst muligt omfang koordineres. Dette vil være nødvendigt for realiseringen af en
nordisk betalingsinfrastruktur, som forudsætter en transparent juridisk ramme og ensartede og indbyrdes forenelige
nationale krav.
Disse betragtninger er også relevante for Danmark som en åben økonomi. Som hjemsted for Mastercard Payment Services
og andre markedsledende virksomheder inden for IT-infrastruktur har Danmark en interesse i at opretholde muligheden
for eksport af sådanne ydelser. Etableringen og forvaltningen af nationale regler bør derfor ikke gå længere end strengt
nødvendigt for at opnå de identificerede hensyn.
Med venlig hilsen
Andrias Helmsdal
Senior Counsel, Regulatory Affairs
[email protected]
+ 45 3148 0650
P
AGE
7
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0013.png
D! Ara+wn°
NATIONALBANK
Finanstilsynet
Århusgade 110
210 0 København Ø
Pr.
e-mail:
til
[email protected]
Kopi: til [email protected] og [email protected]
Peter Ejler Storgaard
Chef for
Finansiel Stabilitet
FINANSIEL STABILITET
Langelinie Allé 47
2100 København
Ø
Telefon 3363 6363
www.nationalbanken.dk
nationalbanken@
nationalbanken.dk
HØRINGSSVAR OM UDKAST TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM
FINANSIEL VIRKSOMHED, LOV OM INVESTERINGSFORENINGER M.V., LOV
OM FORVALTERE AF ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE OG FLERE AN-
DRE LOVE
Sagsnr.: 172442
Dokumentnr.: 2146297
18. august 2021
Finanstilsynet har d. 30. juni 2021 sendt udkast til lovforslag om ændring
af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love i hø-
ring.
Udkastet til lovforslaget har bl.a. til formål at styrke tilsynet med uden-
landske betalingssystemer, der udøver virksomhed i Danmark, samt at
indføre en ny model for udpegning af systemisk vigtige finansielle institu-
tioner, SIFl'er.
Styrkelsen af tilsyn med udenlandske betalingssystemer
Med den nuværende kapitalmarkedslov har Nationalbanken lovgivne til-
synsbeføjelser over detailclearinger registreret i Danmark, mens Finans-
tilsynet har it-tilsyn med detailclearingerne efter reglerne om fælles data-
centraler i lov om finansiel virksomhed.
Hvis et detailbetalingssystem etableres i udlandet, vil Nationalbanken og
Finanstilsynet imidlertid ikke have myndighedskompetencer overfor sy-
stemet ifølge den nuværende lovgivning.
I ændringsforslaget til lov om kapitalmarkeder foreslås det at sikre tilsva-
rende tilsynskompetencer
i
forhold til udenlandske betalingssystemer,
der udøver virksomhed i Danmark. For betalingssystemer omfattet af Na-
tionalbankens overvågning vil Nationalbanken få mulighed for at kræve,
at et udenlandsk betalingssystem, der udøver virksomhed i Danmark, skal
etablere en virksomhed med hjemsted i Danmark og udøve sin virksom-
hed under dansk ret. Dog kan et udenlandsk betalingssystem under visse
Side 1 af 2
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0014.png
betingelser lade sig registrere under dansk ret i henhold til den gælden-
de lovgivning og derved underlægges tilsyn uden at skulle etableres i
Danmark.
Endvidere må it-drift af et detailbetalingssystem ikke påbegyndes, før Fi-
nanstilsynet har meddelt operatøren tilladelse hertil.
Vi støtter ændringsforslaget, der vil bidrage positivt til at sikre infrastruk-
turen for betalinger og stabiliteten i det danske finansielle system.
Udpegning af SIFl'er og den systemiske buffersats
Med udkastet foreslås en ny model for udpegning af SIFl'er, der tager
udgangspunkt i en model anbefalet af Den Europæiske Banktilsynsmyn-
dighed, EBA, og som anvendes i en lang række europæiske lande.
Vi støtter implementeringen af den nye model til udpegning af SIFl'er.
Det er væsentligt for den finansielle stabilitet, at der stilles ekstra krav til
SIFl'er som følge af deres betydning for samfundsøkonomien. Det er der-
for vigtigt, at modellen til at udpege SIFl'er er robust over tid. Det sikres i
højere grad med den nye model, der er baseret på langt flere indikatorer
end den nuværende model.
I forhold til erhvervsministerens mulighed for at ændre de aktuelle SIFl-
buffersatser mener vi, at Det Systemiske Risikoråds rolle i fastsættelse af
buffersatserne bør fastlægges i forslaget. Det er bl.a. Det Systemiske Risi-
koråds opgave at identificere og overvåge finansielle risici og fokusere
på initiativer, der kan forebygge eller reducere systemiske risici, der kan
sætte hele eller dele af den økonomiske udvikling under pres. Det fore-
kommer derfor nærliggende, at ministeren skal inddrage Det Systemiske
Risikoråd, hvis de aktuelle buffersatser ændres. Det samme mener vi bør
gælde i relation til forslaget om, at erhvervsministeren minimum hvert
andet år skal vurdere den systemiske buffer.
Vi ser positivt på selve forslaget om at indføre mere fleksibilitet i fastsæt-
telsen af den systemiske buffer. Med forslaget kan den systemiske buffer-
sats fremover fastsættes, når der identificeres systemiske risici for grup-
per og undergrupper af eksponeringer og institutter, hvor den systemi-
ske buffersats tidligere blev fastsat årligt for de danske SIFl'er.
»tul
Peter Ejler Storgaard
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0015.png
Visa comments to the bill on the amendment of the Danish Capital Markets Act
1
Executive Summary
We appreciate the opportunity to submit comments to the draft bill on the amendment of the
Financial Business Act, the Investments Associations etc. Act, the Administrators of Alternative
Investments Funds Act and several other acts. Visa's comments relate to the proposed provisions in
the Danish Capital Markets Act only (section 4 of the bill).
Firstly, it is important
to note that Visa shares the FSA’s
interest in promoting a sound and efficient
payments ecosystem that benefits all participants. It is central to our mission to connect the world
through the most reliable and secure digital network in the world.
We are primarily a business-to-business organization that serves highly regulated financial
institutions. Visa does not earn revenues from, or bear credit risk with respect to, interest or fees paid
by account holders on Visa-branded cards or payment products. Visa is not a financial institution,
and we do not issue cards, extend credit, or set rates and fees for Visa account holders. We are a
global payments technology company that provides transaction processing services (primarily
authorisation, clearing and settlement) to our financial institution and merchant clients through
VisaNet, our global processing platform. In most cases, accountholder and merchant relationships
belong to, and are managed by our clients, which are generally financial institutions.
Risk management is
necessarily a core aspect of Visa’s business, from product and service design to
security and operations. For this reason, regulators see Visa as a credible and capable ally in
controlling systemic risk and expanding market access and innovation. The commercial realities of
Visa’s
business model are inherently aligned with the
FSA’s
risk and efficiency objectives.
We support strong and stable payment systems globally. The strength of our partnership with
governments across the world rests on the foundation of the following principles:
•
•
Payment system oversight should be proportional to the risk posed by individual players in the
payments ecosystem.
Oversight frameworks operate most effectively and efficiently when they recognize the oversight
requirements already in place for international payment networks that meet best-practices and
compliance standards under other competent authorities.
Principles-based and technology-neutral regulation helps ensure that countries are able to keep
pace with market developments and foster an environment that supports innovation.
•
Regulation which ensures a level playfield and fair competition.
•
1
Forslag til Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde og flere andre love.
1
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0016.png
Risk Based Approach
For an approach that is proportionate to the risk posed by individual ecosystem players, we
recommend that the bill take account of regulatory requirements that are already in place for
international payment networks and meet best practices or comparable risk and compliance
standards under another competent authority. For example, Visa is already subject to multiple layers
of robust regulatory and supervisory arrangements in Europe and the United States. Duplicative
oversight of international payment networks can lead to regulatory inefficiency, economic
distortions, and an uneven playing field across the payments ecosystem. Fragmentation of regulation
and the creation of local entities can also increase operational and resilience risk due to differing
standards and regimes across regions, and the creation of potential single points of failure.
Establishing
Thresholds for “Significance”
If the proposals in section 4 are to be retained, we consider that further clarity is required in some
areas. We understand that, under the current law, payment systems may choose to become governed
by Danish law
and thereby become eligible to be ‘registered’ by the FSA
if they are
‘significant’ in
relation to the settlement of domestic Danish payments. The bill proposes that the FSA be given the
power to unilaterally require a foreign payment system to be subject to Danish law and operate from
Denmark,
if the FSA judges it to be ‘significant’.
However, there is no tangible definition or thresholds
given for ‘significance’ or ‘significant importance’.
We understand that the proposals do not intend
to change the
scope of ‘significance’ (which does not currently include Visa) as it exists already in the
Capital Markets Act. However, we recommend that the FSA consider establishing thresholds to focus
on what truly matters to maintain financial stability and provide the necessary certainty to payment
systems and their users, especially for those like Visa which are active in multiple jurisdictions.
In the remainder of our response we explore these issues in further detail as well as other areas where
the bill creates uncertainty in terms of its scope and application, and recommend clarifications to
ensure proportionality and consistency with broader EU regulation.
Risk-Based Approach
The bill states that the proposals are considered justified under the rules of free movement in the
Treaty on the Functioning of the European Union (TFEU) on the basis that national supervision of
critical payment infrastructure is required to ensure public order and security. Systemic risk to public
order and security is a high test, and we do not believe that this is necessarily met in the case of retail
payment systems.
The Bank for International Settlement (BIS) Committee on Payment and Settlement Systems (CPSS)
defines systemic risk as a failure or disruption that could “cause significant liquidity or credit
problems, and, as a result, might threaten the stability of financial
markets.”
The risk posed by failure
2
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0017.png
or disruption differs significantly between wholesale and retail payment systems. For instance, a
failure to settle by retail payment systems would not threaten the solvency or liquidity of the overall
system, of large participants in that system, or of most, if not many, smaller participants. In the
context of a retail payment system, the risk would be significantly less and confined to a failure to
complete relatively small payments in a timely manner.
Also, it is appropriate that entities that have a direct relationship with end-users who are consumers
(e.g., retail banks and other authorised payment service providers) should be subject to a higher level
of supervision than business-to-business systems like payment systems. Obligations in retail
payment systems run between highly regulated financial institutions that are subject to processes
designed to maintain the integrity of the financial system.
Since risk management is core to our business, the proper functioning of our retail payment system
is our primary objective and, accordingly, continuity and resilience are matters which Visa takes
extremely seriously. For example, we invest significantly in the security and resilience of our systems,
with service availability of 99.999%. In addition, Visa has adopted the Three Lines of Defense (3LoD)
model to proactively identify and mitigate risks across the organization. The 3LoD drives
accountability for managing risk within the business while having a specialized risk management
function that provides independent risk oversight. Every Visa employee belongs to the first, second,
or third line of defense and risk management responsibilities are shared across each line. From a
technology perspective, Visa has specific senior executive leads to oversee network resilience and
information security, and we employ some of the most sophisticated cyber threat intelligence in the
world to respond to dynamic threats. As such, international payment systems like Visa offer world
class security and resilience.
Therefore, in order for the proposals to better align with the rules for free movement in the TFEU,
and the requirement on member states to apply the rules proportionately,
we recommend that an
individual assessment of the criticality of local supervision under the TFEU, taking into account
oversight already provided elsewhere, should be completed before exercising any power to
supervise a foreign payment system.
Related discussions are ongoing in the context of the Digital Operational Resilience Act, which
support the position that the existing regulatory framework for payment systems is sufficient and
individual member states should not depart from this with local regimes. We strongly recommend
that national regulators align with pan-European regulatory approaches; having to comply with
multiple, disparate local regimes is highly costly and difficult to manage, and fragmentation of
regulation can also lead to increased risk and inefficiency for regulators. For example, regulators
should focus resources on new and emerging players, rather than established systems and operators
which already have robust risk management and oversight. The bill also raises concerns about
3
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0018.png
potential regulatory overlap and duplication within Denmark; to avoid this, we recommend a clear
delineation of supervisory responsibilities between the FSA and Nationalbank.
While language in the bill suggests that there is no pan-European regulation or coordinated
supervision of payment systems, we would like to take this opportunity to explain the coordinated
payment system supervision we are currently subject to in Europe. The European Oversight
Framework for Card Payment Schemes is in place with the ECB as the lead overseer. Specifically,
under the TFEU, the European System of Central Banks is tasked with ensuring
‘the
smooth operation
of payment systems’, and the ECB is the competent authority empowered to coordinate and carry
out this obligation.
The current systems the European Central Bank (ECB) has in place impose demonstrably
comprehensive obligations on the operators of systemically important payments systems (SIPS),
which takes into consideration the nature of serious risks SIPS may pose. The SIPS Regulation
2
(and
the Principles for financial market infrastructures (PFMIs)) cover all aspects of the organizational set-
up and operation of a SIPS. This includes the legal basis, governance, liquidity and credit risk,
operational risk, access and participation criteria, and disclosure. Operational risks are just one of the
risks identified in the Regulation, which ensures exceptionally comprehensive supervision. The
current oversight of payment systems distinguishes between SIPS and non-systemically important
payment systems (non-SIPS) and sets out which PFMIs a payment system is subject to, to ensure the
efficient management of risks.
All retail payment systems operating in Europe are therefore subject to a central bank oversight
policy, which incorporates the CPMI-IOSCO PFMIs. For example, Visa in Europe is currently assessed
against the PFMI principles twice already. We are assessed against the PFMI principles by the Bank
of England, as a designated payment system. This assessment includes ongoing reviews as well as a
periodic self-assessment that Visa needs to submit on an annual basis. Furthermore, the ECB and a
panel of Central Banks from the EU also assess Visa against the PFMI principles through the Oversight
Framework for Card Payment Schemes from 2008. Under this regime, Visa is subject to ongoing
oversight as to
Visa’s compliance with this Oversight Framework,
consistent with PFMI principles,
which covers the analysis of the legal basis under all jurisdictions where Visa operates in Europe; the
information (including financial information) that is made available to the actors in Visa; the
appropriateness of the degree of security, operational reliability and business continuity; the
effectiveness, accountability and transparency of the governance arrangements; and the
management and containment of risks in relation to the clearing and settlement process. A
Memorandum of Understanding to minimise duplicative oversight is in place between the Bank of
England and the ECB in relation to these arrangements.
Supplementing our robust oversight in Europe, our parent company is also subject to robust
regulatory oversight by the Federal Financial Institutions Examinations Council (FFIEC) in the United
States. The FFIEC includes regulators from multiple US agencies, including the US Federal Reserve
2
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32014R0795
4
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0019.png
Board and the Office of the Comptroller of the Currency. These regulators scrutinize Visa and its
operations to ensure that Visa’s technology services to financial institutions are stable, reliable, and
compliant.
Both Visa’s business model and
our current regulatory oversight demonstrate that we contribute to
the security and stability of the financial system in Denmark. In particular:
•
Capital requirements and recovery plan:
These are already in place under the PFMIs and existing
regulatory arrangements. Payment system operating cross-border are typically highly resilient
with significant resources dedicated to business continuity. Isolating or ring-fencing capabilities
or resources in a particular market is therefore actually likely to reduce the efficiency and
effectiveness of response and increase risk. Under the PFMIs we hold capital sufficient to cover
at least 6 months of operating expenses across Europe.
Operation of IT infrastructure:
all aspects of proper governance and risk management envisaged
in the proposals are covered comprehensively in the PFMIs and existing regulatory arrangements.
There is a critical inherent trade-off between global and localized infrastructure. International
payment systems also provide superior resilience due to our global network and infrastructure
and by employing layers upon layers of security technologies:
o
Our data centers and operations and security command centers sit in multiple sites over
three continents. All our data centers have high redundancy of network connectivity,
power and cooling to ensure constant availability of systems. Specifically, our data
centers have an “active-active” architecture so that if there is a fault in any one data center,
another data center can take over for it immediately and independently handle the entire
transaction volume for that data center.
o
Our cyber defences are among the most sophisticated in the world. We invest heavily in
network security—more than any other area of our business—and that is one of the
reasons why Visa is the most trusted payment brand in the world today. We rely on global
data for cyber threat and fraud analysis, which is vital to combat fraudsters and other
malicious actors who do not respect borders and allows us to react faster to threats
emanating outside of Europe but targeting European citizens.
Impact on Danish members of the payment scheme:
After the 2008 financial crisis, discussions
were held with the Icelandic Central Bank in relation to additional oversight of payment systems,
given the perceived risk of decisions by payment systems in relation to struggling bank members.
A key part of the solution was our implementation of Icelandic National Net Settlement, which
ensures that domestic transactions are ring-fenced and increasing certainty and transparency of
settlement. We proactively implemented Danish National Net Settlement in September 2020,
providing a ring-fenced settlement service which clears and settles Danish transactions on the
same day. Visa also has several tools and processes in place to manage financial risk to Visa and
the broader ecosystem:
o
Visa manages the credit risk exposure posed by clients by adopting the principles outlined
in the Credit Settlement Risk Policy. The Policy sets out a credit assessment framework
which applies to clients with settlement obligations in respect of Visa Transactions.
•
•
5
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0020.png
o
o
Visa assumes ultimate responsibility for settlement obligations for transactions accepted
by Visa under the rules for Settlement, set out in the Visa Rules.
Visa’s Collateral Management Program is designed to
mitigate exposure to non-
settlement in the event of a Client’s failure by requiring certain clients to post collateral.
In conclusion, we are concerned that the proposals do not sufficiently consider and recognize the
comprehensive regulatory arrangements already in place for payment systems in Europe and are not
proportionate as required by the TFEU.
We strongly recommend that a provision should be
included in the legislation which ensures that the Danish FSA may only require a foreign
payment system to become subject to Danish oversight if oversight is not provided by another
national or European authority.
We also strongly recommend that the FSA should explore
supervisory cooperation with national regulators and the ECB before imposing local regulation.
Failure to recognize regulatory equivalency also creates an uneven playing field for international
payment systems, which not only negatively impacts providers like Visa, but can also lead to
economic distortions in the larger payments ecosystem and deter acceptance, growth and
innovation. Under current law, payment systems may choose to become governed by Danish law
and thereby
become eligible to be ‘registered’ by the FSA if they are ‘significant’ in relation to the
settlement of payments in Denmark. The bill proposes that the FSA be given the power to unilaterally
require that a foreign payment system be subject to Danish law and operate from Denmark, if the
FSA judges it to be ‘significant’.
To ensure a level playing field, we would propose that any power
should apply to domestic as well as foreign payment systems.
Establishing Thresholds for
“Significance"
We understand that the intention of the bill is not to change the scope of payment systems that are
considered ‘significant’
in Denmark. Therefore, this should not result in additional existing payment
systems being required to operate under Danish law at this stage. Specifically, we understand that
the bill does not intend to regulate Visa's business in Denmark. However, as the bill proposes to
place full control with the FSA to bring a foreign payment system into Danish oversight, we
recommend an approach to clarify factors to determine whether a payment system is
“significant.”
The current proposals envisage a retail payment system (in Danish:
“detailbetalingssystem”) as a
payment system in which clearing of payments in Danish kroner is carried out to a significant extent
between natural persons, companies and public authorities and between these persons themselves,
except for payments between financial companies, operators of marketplaces, central securities
depositories (CDS’s) and central counterparties and between these persons themselves. The bill also
states that a payment system of significant importance in Denmark may be, for example, a payment
system with major impact on social matters, such as the handling of payments of salary and pension,
payments of purchases of goods and payments of bills.
6
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0021.png
Based on the above, we understand and agree that Visa's payment system shall not be considered a
retail payment system or operator of a payment system under the bill. The above definition of a retail
payment system would only relate to Visa in terms of domestic payments made with Visa cards issued
in Denmark and co-badged Visa/Dankort card where the Visa side of the card is used. It would not
apply to payments made with Visa/Dankort co-badged cards where the Dankort side is used, as these
transactions are not cleared and settled by Visa. Therefore, payments under the Visa payment system
are not carried out or settled ‘to a significant extent’ in Denmark and Visa is neither a ‘retail payment
system’ or ‘significant’ retail payment system under the proposed bill.
As detailed above, we believe that national regulators should recognize oversight requirements
already in place for international payment networks that meet best-practices and compliance
standards under other competent authorities, including oversight under the European framework.
However, if the proposals in section 4 are retained, we are concerned that there is no tangible
definition or thresholds given for ‘significance’.
Other similar regimes
–
such as the definition of
Systemically Important Financial Institutions (SIFI) and Significantly Important Retail Payment
Systems (SIRPS) provide detailed and quantitative parameters, which provide a reasonable level of
certainty and transparency. The proposals introduce regulation for payment systems similar to that
which is already in place in Denmark for financial institutions such as banks, however without the
same level of certainty of scope and application as specified thresholds. It is essential for regulation
to ensure that all organisations can be clear about when and how requirements will apply to them.
However, as set out above, payment systems such as Visa operate between highly regulated financial
institutions and do not hold the direct relationships with end-users. Further, quantitative factors are
not necessarily sufficient to determine a potential risk to Danish security, given the high level of
security and resilience with which international payment systems operate. Therefore, a more detailed,
qualitative approach is appropriate to ensure a risk-based approach. To that end, the U.S. Federal
Reserve has enumerated the following factors which allow regulators to identify payment systems
that are systemically important:
(a) whether the system has the potential to create significant liquidity disruptions should it fail
to perform or settle as expected;
(b) whether the system has the potential to create large credit or liquidity exposures relative to
its participants’
financial capacity;
(c) whether the system settles a high proportion of large-value or interbank transactions;
(d) whether the system settles transactions for important financial markets;
(e) whether the system provides settlement for other systems; and
(f) whether the system is the only system or one of a few systems for settlement of a given
financial instrument.
3
3
From U.S. Federal Reserve Payment System Risk Policy, 2011. See also 12 U.S.C. 5463.
7
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0022.png
These factors are in line with the BIS-CPSS definition of systemic risk discussed above and would
allow Danish regulators to focus on those payment systems that truly pose a systemic risk to the
economy. We believe that policy makers should consider a broader range of factors
–
such as those
set out above
–
when considering whether a lack of local supervision constitutes a risk to Danish
security. Consequently,
we recommend that the FSA include specific criteria, including
thresholds, to define the terms “significant importance” (in Danish: “væsentlig betydning”)
and “significant extent” (in Danish: “væsentligt omfang”).
Given the criticality of such criteria to the impact and application of the proposals, industry
participants should have the opportunity to comment and input to their development.
At a
minimum, a separate hearing on proposed criteria for ‘significance’ should
be carried out
before any implementation of the proposals in section 4 of the bill, with prior consultation
with industry recommended to develop the criteria.
Additional Points
Finally, we would like to take this opportunity to draw the
FSA’s
attention to the following
recommendations as it considers the bill.
First, we recommend that
the definition of a ‘retail payment system’ should be aligned with
the
definition provided by the ECB,
to ensure consistency of regulation across Europe. In this regard
4
,
retail payment systems are payment systems as defined in Article 2 (1) of the SIPS Regulation,
typically handling large-volume payments of a relatively low value. They are generally used for the
bulk of payments to and from individuals and between individuals and corporates.
Second, the bill states that the FSA may require
a significant foreign payment system to ‘operate its
business’ from a company established in Denmark. It is important to clarify what is meant by the
‘business’ which is required to be operated from Denmark,
as foreign payment systems are likely to
operate in other markets also. Before requiring international payment systems to establish a local
entity, we would recommend that the FSA consider establishing supervisory cooperation
mechanisms, such as a Memorandum of Understanding, which would allow the FSA greater insights
into the operations of international payment systems already subject to European oversight. Should
the FSA nevertheless decide on requiring local oversight, we recommend clarifying that this oversight
relates only to domestic Danish transactions in kroner. This should be stated in the bill and apply to
all proposed supervisory requirements, including potential capital requirements.
Third, we are concerned that the distinction proposed in the bill between the payment system and
‘IT operator’ is
unclear and may be unhelpful. The bill defines an operator of a retail payment system
as a natural or legal person, who is granted a license under section 180a of the Capital Markets Act,
4
Revised oversight framework for retail payment systems (February 2016)
https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/revisedoversightframeworkretailpaymentsystems201602.en.pdf
8
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0023.png
and who performs IT operations of a retail payment system (see the proposed section 3, no. 30). It is
stated in the notes that the operator of a payment system may also be the registrant of a payment
system, where the registrant is described as being responsible for the rules which apply to the
payment system’s participants and their access to the payment system and for the management of
financial risk in relation to settlement of payments, and that the operator is responsible for organizing
and implementing the operational risk management for the IT infrastructure of the payment system,
including facilitation of payments in the payment system.
The bill acknowledges that the payment system and the operator of the IT infrastructure may be the
same entity. We agree that a payment system should not be required or expected to restructure its
business into these two areas for the purpose of Danish supervision. The Danish FSA envisage
supervising different risks in the ‘payment system’ vs the ‘operator’, however a payment system may
reasonably have a consolidated risk function which is beneficial to ensure a holistic assessment and
mitigation of all risks.
Similarly, we also recommend clarifying what is meant by
‘performing IT operations’ and
the
‘IT
infrastructure’ of a payment system.
The bill refers at a number of points to the
‘clearing’
and
‘settlement’ of payments,
therefore it would be helpful to
clarify that ‘IT operations’ refers to the
oversight and risk management in relation to the clearing and/or settlement of domestic Danish
transactions. It is critical that the
‘IT
infrastructure’ itself, e.g. data centres, would not be required to
be re-located in Denmark. Localisation of infrastructure is likely to lead to reduced resilience and
security, and would not be consistent with the rules on freedom of movement under the TFEU. Any
perceived benefits of requiring localization could be more robustly established through a
Memorandum of Understanding with the ECB, as discussed above. If the scope of these terms is
intended to be broader, industry should be given a further meaningful opportunity to provide input
and feedback, given the limited information available at this stage.
Finally, insufficient information is provided as to the information and documentation that would be
required as part of an application for an IT operator of a payment system. The proposed deadline for
receiving license applications is therefore unlikely to provide a reasonable amount of time for
relevant payment systems to produce the information. The deadline should be at least six months
from the date at which section 4 of this bill is finalized.
We would be pleased to assist further and would welcome the opportunity to elaborate on and
discuss the points raised above, in a call or meeting.
9
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0024.png
Annex 1: Proposed amendments to section 4 of the bill:
Visa suggests that section 177(3) is amended to the following (changes highlighted with
italics)
»Stk. 3. Udøver et udenlandsk
eller et nationalt
betalingssystem virksomhed i Danmark, kan
Finanstilsynet, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kræve, at det udenlandske
eller nationale
betalingssystem skal etablere en virksomhed med hjemsted i Danmark og udøve sin virksomhed
under dansk ret, jf. § 178, stk. 1, nr. 1, hvorefter det kan registreres efter stk. 1, 1. pkt.«
Visa suggests that a new section 177(4) is included (changes highlighted with
italics)
»
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse for et udenlandsk eller nationalt betalingssystem, hvis det
nævnte betalingssystem er underlagt tilsyn af en national kompetent myndighed inden for EU, en
kompetent EU-myndighed eller en kompetent myndighed fra en tilsvarende anerkendt stat.
Visa suggests that a new section 180(6) is included (changes highlighted with
italics)
§ 180 a. It-drift af et detailbetalingssystem, der opfylder betingelserne i § 177, stk. 2, må ikke
påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt operatøren tilladelse hertil.
Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 meddeles, når 1) operatøren har etableret en virksomhed med hjemsted
i Danmark, 2) medlemmer af ansøgerens bestyrelse og direktion eller indehaveren af en operatør af
et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, opfylder kravene i §§ 180 e og f, og 3)
ansøgeren opfylder kravene i §§ 180 c-i.
Stk. 3. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for
Finanstilsynets vurdering af, om ansøgeren på tidspunktet for tilladelsen opfylder kravene i §§ 180
c-i, herunder en driftsplan for it-driften af detailbetalingssystemet, en organisationsplan,
forretningsgange for it-driften af detailbetalingssystemet, politikker for it-sikkerhed og –
risikostyring og beredskabs- og forretningskontinuitetsplaner. Påtænker en virksomhed at outsource
væsentlige processer, tjenesteydelser eller aktiviteter, skal ansøgningen også indeholde en
outsourcingpolitik.
Stk. 4. Tilladelse eller afslag på tilladelse skal meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter
modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse senest
12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter
modtagelse af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe
sagen for domstolene.
Stk. 5. Drives en operatør af et detailbetalingssystem som en juridisk person uden en bestyrelse eller
direktion, finder stk. 2, nr. 1, og stk. 3 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige
.
Stk. 6. Kravet om tilladelse, jf. stk. 1, gælder ikke for udenlandske eller nationale operatører, der er
underlagt tilsyn af en national kompetent myndighed inden for EU, en kompetent EU-myndighed
eller en kompetent myndighed fra en tilsvarende anerkendt stat.
10
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0025.png
Finanstilsynet
Sendt pr. mail til:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
18. august 2021
Oplys venligst ved
henvendelse
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om
finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre
love, herunder ATP-loven.
Finanstilsynet har den 30. juni 2021 sendt forslag til lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde og flere andre love, herunder ATP-loven i høring med frist for
besvarelse den 18. august 2021. Nærværende høringssvar afsendes på vegne af såvel
ATP som de ordninger, der administreres af ATP, herunder Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Udbetaling Danmark. Lovforslaget er særligt relevant for ATP, da
forslaget sætter disclosureforordningen og dermed også taksonomiforordningen i kraft
for ATP, og i den forbindelse fastlægger tilsynet hermed.
Retsgrundlag
Indledningsvist vil vi fra ATP’s side gerne kvittere for, at der foreslås en klar hjemmel
for disclosureforordningens anvendelse for ATP. Da ATP ikke er direkte omfattet af
forordningen, men det fra regeringens side er besluttet at lade ATP omfatte, værdsætter
ATP, at der i ATP-loven skabes et klart retsgrundlag for ATP’s forpligtelser efter
forordningen.
Ikrafttrædelse
Det foreslås i udkastet, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022, og det fremgår af
bemærkningerne, at disclosureforordningen finder anvendelse på ATP fra samme
tidspunkt. ATP lægger på den baggrund til grund, at eventuel rapportering efter
forordningens art. 11 for ATP’s vedkommende først skal ske i årsrapporten for 2022.
Kommissionen har efterfølgende oplyst, at vedtagelsen af den udestående detail-
regulering i forhold til disclosureforordningen og taksonomiforordningen udskydes fra
den 1. januar 2022 til den 1. juli 2022. ATP forudsætter, at forpligtelser efter
forordningerne, der skal præciseres i efterfølgende delegerede retsakter eller anden
regulering, først træder i kraft, når detailreguleringen er trådt i kraft.
ATP
Kongens Vænge 8,
3400 Hillerød
Tlf.: 70 11 12 13
Fax: 48 20 48 02
www.atp.dk
CVR-nr.: 43405810
Telefontid:
Mandag - Torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.30
1
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0026.png
Vurdering af forpligtelser
I overensstemmelse med disclosureforordningen foreslås det at underlægge ATP
forpligtelserne i forordningen på linje med andre producenter af pensionsprodukter, der
er direkte omfattet af forordningen. ATP anerkender fuldt ud ønsket om en så vidt mulig
ens regulering for alle markedsdeltagere.
ATP vurderer dog, at eftersom ATP ikke markedsfører sit pensionsprodukt, og da
indbetalinger til ATP ikke er baseret på en ”aftale” men er reguleret i ATP-loven, vil der
være visse bestemmelser, hvis praktiske implikationer vil være lidt anderledes for ATP
end for de producenter af pensionsprodukter, der er direkte omfattet af forordningen.
Det gælder navnlig kravet om prækontraktuelle oplysninger. ATP lægger på den
baggrund til grund, at de prækontraktuelle oplysninger kan gives på ATP’s hjemmeside
i stedet for i et prospekt eller lignende.
Der lægges i lovforslaget op til, at ATP’s overholdelse af forordningen skal være
underlagt Finanstilsynets tilsyn, der blandt andet giver mulighed for at udstede påbud.
Det er vigtigt for ATP, at Finanstilsynet i sit tilsyn med ATP på dette område tager
hensyn til ATP’s særlige konstruktion, og ATP vil derfor foreslå, at der enten i lovteksten
eller i bemærkningerne til denne præciseres, at reglerne i forordningen skal gælde for
ATP med de fornødne tilpasninger.
Lovteknik
I forslagets § 15, 4. anvendes betegnelsen ”ATP”. I ATP-loven bruges sædvanligvis det
fulde navn ”Arbejdsmarkedets Tillægspension”, hvilket derfor også foreslås her.
Afsluttende bemærkninger
ATP støtter forordningernes formål om større gennemsigtighed i bæredygtigheds-
relaterede oplysninger på det finansielle område, hvilket også forventes at gavne ATP.
Som bekendt arbejder ATP allerede med den grønne dagsorden og offentliggør
løbende en række ESG-relaterede oplysninger.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål eller behov for uddybning af
ovenstående.
Venlig hilsen
Tomas Krüger Andersen
Juridisk chef, ATP P&I
Mona Frandsen
Chefjurist
2
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0027.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Høringssvaret er sendt på mail til:
[email protected], [email protected], [email protected]
Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af lov om
finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre
love
F&P har modtaget forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om in-
vesteringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og
flere andre love i høring. Lovforslaget indeholder ændringer af betydning for vores
branche – derfor vil vi gerne takke for at blive hørt, og for det samarbejde som vi
i øvrigt har haft i den lovforberedende proces.
F&P bakker op om, at Finanstilsynet bliver kompetent myndighed i forhold til fi-
nansielle virksomheders overholdelse af bestemmelserne i taksonomiforordningen
– som det allerede er tilfældet med Disclosureforordningen. Vi er tilhængere af at
holde tilsynet med finansielle virksomheders overholdelse af bæredygtighedsre-
gulering samlet og finder, at Finanstilsynet med den viden om de finansielle virk-
somheders øvrige regulering, produktudbud mv. tilsynet besidder, er det rigtige
sted at samle dette.
Vi noterer os også med tilfredshed, at oplysninger, som skal gives om vederlag til
bestyrelse og direktion i aflønningsreglerne, tilpasses til GDPR-reglerne som følge
af de foreslåede ændringer til FIL § 77 d stk. 4. Da aflønningsreglerne i FIL ikke
omfatter forsikring, er det helt centralt for F&P, at aflønningsbekendtgørelsen
1
tilpasses tilsvarende. Kun på denne vis vil forsikringsbranchen blive omfattet af
denne nødvendige lovændring.
Vi stiller os dog noget uforstående overfor, at lønmodtagerkrav i et konkursbo i et
skadesforsikringsselskab fremover skal være et privilegeret krav således, at løn-
modtagere skal tilgodeses før de forsikrede. Det er en suveræn dansk beslutning
at tilgodese lønmodtagerne før de forsikrerede. Lønmodtagerne er dækket af løn-
modtagernes garantifond, og forslaget vil svække forbrugerbeskyttelsen af de
danske forsikringskunder.
18.08.2021
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.forsikringogpension.dk
Anne-Mette Munck
Chefkonsulent
Dir.
41919092
[email protected]
Sagsnr.
DokID
GES-2011-00025
429049
1
Oplysningsforpligtelsen er for forsikringsbranchen implementeret i bek. 2019-01-04 nr. 16
§ 14 stk. 3
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
F&P støtter forslaget til en ny bestemmelse i FIL, der bl.a. undtager Finanstilsynets
udkast til afgørelse eller politianmeldelse i sager om god skik m.v. fra aktindsigt
efter offentlighedsloven, når den pågældende sag er omfattet af Finanstilsynets
bestyrelses beslutningskompetence. Med forslaget styrkes retssikkerheden for de
berørte virksomheder.
Det er ligeledes positivt, at bestemmelsen i IDD om delt tilsynskompetence mel-
lem hjemland og værtsland nu foreslås implementeret i lov om forsikringsformid-
ling. Finanstilsynets adgang til at føre direkte tilsyn med udenlandske forsikrings-
formidleres/ acc. forsikringsformidleres overholdelse af IDD, vil sikre et mere ef-
fektivt tilsyn til gavn for danske forbrugere.
Vi har i bilaget til dette brev kommenteret på lovforslagets enkelte bestemmelser.
Har I spørgsmål eller kommentarer til dette brev, så er I meget velkomne til at
tage fat på mig.
Forsikring & Pension
Sagsnr.
DokID
GES-2011-00025
429049
Med venlig hilsen
Anne-Mette Munck
Side 2
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
F&P har følgende bemærkninger til lovforslagets specifikke bestemmelser:
FIL § 77 d, stk. 4 – oplysninger i årsrapporten om vederlag til bestyrelse
og direktion
F&P kan bakke op om den forslåede nye formulering af bestemmelsen. Det er
vigtigt, at årsrapporterne tilpasses hensigtsmæssigt til GDPR-reglerne. Som
nævnt i indledningen til dette høringssvar, er det derfor centralt, at der i § 14 stk.
3 i ”aflønningsbekendtgørelsen” gennemføres en tilsvarende lovændring – ellers
vil tilpasningen til GDPR-reglerne ikke komme til at omfatte forsikring.
Det vil derudover være hensigtsmæssigt, hvis Finanstilsynet så hurtigt som muligt
vil oplyse F&P om, hvornår aflønningsbekendtgørelsen vil blive ændret, samt den
planlagte ikrafttrædelsesdato. F&P antager, at Finanstilsynet i forbindelse med
ændringerne af aflønningsbekendtgørelsen i forhold til dette lovforslag, også vil
ændre aflønningsbekendtgørelsen i forhold til de allerede gennemførte ændringer
vedrørende ”variable løndele”. Ændringerne i forhold til de variable løndele bety-
der generelt mere administration, og kan også betyde, at virksomhedernes be-
styrelser skal inddrages. For at virksomhederne kan få en hensigtsmæssig imple-
mentering af disse regler er en hurtig afklaring af den videre proces for afløn-
ningsbekendtgørelsen derfor betydningsfuld.
FIL § 234 a – konkursmodel for skadesforsikringsselskaber
Vi noterer os, at Finanstilsynet med tilføjelsen til FIL § 234 a stk. 1 og med det
nye stykke 2:
indfører
et
nyt krav i stk. 1 om, at lønmodtagerkrav m.v. skal have
forrang for forsikringstagerne i tilfælde af konkurs – jf. den nye hen-
visning til Konkurslovens § 95
implementerer Solvens II direktivets artikel 278 i stykke 2
Forsikring & Pension
Sagsnr.
DokID
GES-2011-00025
429049
F&P er ikke enig i, at der bør indføres forrang for lønmodtagerkrav for forsikrings-
tagerne i tilfælde af konkurs, hvorfor vi finder, at denne henvisning bør udgå.
Da man fra dansk side i sin tid forhandlede bestemmelsen - der i dag er art 275 -
lagde man vægt på, at vi i Danmark har Lønmodtagernes Garantifond, hvorfor det
for Danmark ikke var nødvendigt med en særstilling for lønmodtagerkrav. Dette
var i modsætning til en række sydeuropæiske lande, som derfor lagde vægt på
muligheden for at medtage lønkrav. Det er baggrunden for, at det er op til de
enkelte medlemsstater, om lønmodtagerkrav skal have forrang og grunden til, at
der aldrig har været en fortrinsstilling for § 95 krav ved konkurser i danske for-
sikringsselskaber. Det er også svært at se, hvorfor forsikringskunderne skal stilles
dårligere end i dag i tilfælde af konkurs. Selvom kunderne kompenseres af Ga-
rantifonden, så er der jo stadig bl.a. en selvrisiko forbundet med at modtage kom-
pensation/erstatning fra garantifonden.
En af begrundelserne for at ændre saneringsforanstaltningerne for skadesforsik-
ringsselskaber fra modellen i Solvens II direktivets artikel 275 1 a) (registrerede
aktiver) til 275 1b) (konkursmodel) var jf. rapporten fra 2018 om ”Eftersynet af
den finansielle regulering” s. 80, at de registrerede aktiver i praksis havde vist, at
de kun ydede en begrænset sikring af de forsikrede. Ønsket med at ændre sane-
ringsforanstaltningen fra de registrerede aktiver til en konkursmodel i 2019 var
derfor at sikre de forsikrerede bedre i tilfælde af konkurs. Dette fremgår direkte
Side 3
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
af bemærkningerne til lovforslaget. At indføre et krav om forrang for konkurslo-
vens § 95 i § 234 a stk. 1 vil derfor både være i direkte modstrid med de hensyn,
som blev lagt til grund for lovændringen i 2019 og med den danske forhandlings-
position, da EU-reglerne blev vedtaget.
Vi har noteret os, at det har været en fejl, at Solvens II direktivets artikel 278
ikke blev implementeret samtidig med, at skadesforsikringsselskaberne overgik
fra at være omfattet af registrerede aktiver til den nuværende ordning med en
”konkursmodel” jf. Solvens II direktivets artikel 275 1. b). Derfor implementeres
denne artikel nu.
F&P bemærker, at det ikke er specificeret i bemærkningerne til lovforslaget, hvor-
dan kravet i § 234a om, at skadesforsikringsselskaber skal sikre, at gyldigt stif-
tede panterettigheder (og fordringer nævnt i konkurslovens § 95) til enhver tid
modsvares af ubehæftede aktiver. Forsikring & Pension antager, at det skyldes,
at selskabernes kvartalsvise indberetninger af deres solvensmæssige stilling vil
være tilstrækkelige til at sikre, at loven efterleves. Når et selskab kan vise, at
deres basiskapital er positiv, har selskabet pr. definition aktiver til dækning af de
forsikringsmæssige hensættelser, deres pantsikrede fordringer (og til skyldige
lønkrav). Det vil derfor være unødvendigt med yderligere tiltag til sikring af, at
loven efterleves. Som det fremgår af rapporten om Eftersynet af den finansielle
regulering, så var hensynet med ændringen fra registrerede aktiver til en kon-
kursmodel også de administrative lettelser, og det er vigtigt at dette hensyn forsat
tilgodeses.
Vi gør endvidere opmærksom på, at Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber
får nye beføjelser i relation til arbejdsskade og konkurser/fratagelse af tilladelse
fra 1. juli 2021. Det bør fremgå af bemærkningerne.
FIL § 353 - årlig rapport over status for udstedelse af regler om god skik
m.v.
Eftersom der i dag er almindelig offentlighed om tilsynet med god skik sager, kan
F&P støtte, at bestemmelsen om, at Finanstilsynet i samarbejde med Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen årligt afgiver en rapport over status for udstedelse
af regler om god skik samt regler om prisoplysning og om erfaringerne med reg-
lernes anvendelse, ophæves. F&P lægger samtidig vægt på, at Finanstilsynet sik-
rer, at tilsynets hjemmeside løbende opdateres med nye afgørelser, ny regulering
etc. og at hjemmesiden i øvrigt gøres mere brugervenlig, end den er i dag.
FIL ny § 353 a – Finanstilsynets bestyrelsesbehandling af sager om god
skik m.v.
F&P støtter forslaget til en ny bestemmelse, der bl.a. undtager Finanstilsynets
udkast til afgørelse eller politianmeldelse i sager om god skik m.v. fra aktindsigt
efter offentlighedsloven, når den pågældende sag er omfattet af Finanstilsynets
bestyrelses beslutningskompetence. Med forslaget styrkes retssikkerheden for de
berørte virksomheder, idet man undgår, at væsentlige oplysninger i sager om god
skik m.v. kan komme til offentlighedens kendskab på trods af, at Finanstilsynets
bestyrelse endnu ikke har fået sagen forelagt og truffet beslutning. Den foreslåede
bestemmelse vedrører imidlertid kun de god-skik sager m.v., som hører under
bestyrelsens ansvarsområde (§ 345, stk. 12, nr. 4 og 6). Ud fra samme retssik-
kerhedsmæssige betragtninger, som nævnt ovenfor, er der et tilsvarende behov
for at undtage aktindsigt ved hvilken som helst anden god-skik sag, som sendes
Forsikring & Pension
Sagsnr.
DokID
GES-2011-00025
429049
Side 4
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
i høring; dvs. også god skik sager, som ikke er principielle nok til at være omfattet
af bestyrelsens ansvarsområde, jf. stk. 12, nr. 4, og de politianmeldelser, der
ikke er omfattet af bestyrelsens ansvarsområde, modsætningsvis stk. 12, nr. 6.
F&P lægger endvidere vægt på, at undtagelsesbestemmelsen udvides til også at
omfatte forudgående redegørelser, hvor Finanstilsynet har anmodet om oplysnin-
ger under varsel om selvinkriminering. Endelig bør det præciseres i bemærknin-
gerne til bestemmelsen, at undtagelsen også omfatter det tilfælde, at det ikke er
bestyrelsen selv, der træffer beslutningen, fordi den har videredelegeret beslut-
ningskompetencen til Finanstilsynet. Af hensyn til gennemsigtigheden på områ-
det, som kommer såvel forbrugere som virksomheder til gode, støtter F&P forsla-
get om en tidsmæssig begrænsning af den periode, hvor dokumenterne er und-
taget aktindsigt; dvs. indtil bestyrelsen har truffet beslutning i den konkrete sag.
FIL §§ 355, 372, 372a – overholdelse af Taksonomiforordningen
Det foreslås, at Finanstilsynet bliver tilsynsmyndighed ift. finansielle virksomhe-
ders overholdelse af EU-Taksonomiforordningen om bæredygtige økonomiske ak-
tiviteter. Det indebærer, at de nuværende klage- og myndighedsbestemmelser
mv. i §§ 372, 372a også kommer til at gælde for Taksonomi-forordningen. Vi
vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet (også) skal føre tilsyn med
(finansielle virksomheders) overholdelse af Taksonomi-forordningen.
Lov om Kapitalmarkeder § 26 ”nyt stykke” – ESEF-rapportering
Selvom den foreslåede ændring vil medføre øgede administrative byrder, kan F&P
bakke op om, at ESEF-taksonomien skal benyttes på både årsrapport og koncern-
rapportering for de selskaber, som er omfattet af lov om kapitalmarkeder - fordi
årsrapporten jf. lovbemærkningerne skal udarbejdes som tidligere og konverteres
til xHTML-format. Årsrapporten skal således ikke tilpasses til ESEF-taksonomien,
hvilket vil være endog særdeles vanskeligt, fordi ESEF-taksonomien afviger bety-
deligt fra de danske regnskabsregler. Et evt. tilsvarende krav om digital indberet-
ning for de ikke noterede finansielle virksomheder vil vi dog som udgangspunkt
finde for byrdefuldt.
Lov om forsikringsformidling § 24 ”nyt stykke” – mulighed for at fordele
tilsynskompetence mellem myndigheder i henholdsvis hjemland og
værtsland
F&P har noteret sig, at det foreslåede, nye stk. 3, implementerer artikel 7, i IDD,
om mulighed for at fordele tilsynskompetence mellem myndigheder i henholdsvis
hjemland og værtsland i forbindelse med forsikringsformidleres og acc. forsik-
ringsformidleres grænseoverskridende virksomhed. Dermed gives der mulighed
for, at Finanstilsynet kan indgå aftale med den kompetente myndighed i hjemlan-
det om, at Finanstilsynet som værtsland udøver rollen som kompetent myndighed
i forhold til en udenlandsk forsikringsformidler/acc. forsikringsformidler. F&P hilser
implementeringen af denne bestemmelse velkommen, idet Finanstilsynets adgang
til at føre direkte tilsyn med udenlandske formidleres overholdelse af IDD, vil sikre
et mere effektivt tilsyn til gavn for danske forbrugere. Eftersom bestemmelsen,
jf. bl.a. betragtning 22, i IDD, også gælder for grænseoverskridende virksomhed
gennem etablering af en filial, bør bestemmelsen dog ikke indsættes i § 24 i loven,
da denne bestemmelse alene vedrører levering af grænseoverskridende tjeneste-
ydelser. I den forbindelse skal bemærkningerne til bestemmelsen konsekvensret-
tes.
Forsikring & Pension
Sagsnr.
DokID
GES-2011-00025
429049
Side 5
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme (hvidvaskloven) – præcisering af hvidvasklovens territoriale
anvendelsesområde i § 1, stk. 1, præcisering af § 49, stk. 6 om udveksling
af oplysninger med udenlandske myndigheder, samt præcisering af be-
stemmelsen i § 51a om Finanstilsynets mulighed for at afsætte personer
udpeget som hvidvaskansvarlige.
F&P noterer sig, at ændringerne af hvidvasklovgivningen af relevans for Pensions-
og livsselskaber primært er præciseringer af loven og ikke tilsigter materielle æn-
dringer.
Øvrige bemærkninger af mere redaktionel karakter
Det bemærkes, at der flere steder i forslaget henvises til SKAT. Det foreslås at
erstatte SKAT med det nugældende navn.
Forsikring & Pension
Sagsnr.
DokID
GES-2011-00025
429049
Side 6
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0033.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt til:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Høringssvar til udkast til ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om investe-
ringsforeninger mv.
Resumé
Høringssvar
18. august 2021
Dok: FIDA-1826564804-691490-v1
Der er behov for afklaring af effekt af ny model for udpegning af SIFI’er
Finans Danmark støtter, at den danske model for udpegning af systemisk vigtige
finansielle institutter fremover tager udgangspunkt i EBAs model for identifikation
af O-SII’er/SIFI’er. Det er dog centralt, at den nye danske model indebærer, at
SIFI-buffersatserne i Danmark er på niveau med kravene i sammenlignelige
lande. Finans Danmark henstiller derfor, at Erhvervsministeriet redegør for, om an-
vendelsen af EBAs retningslinjer er konsistent med anvendelsen i sammenlignelige
EU-lande. Desuden efterspørger vi en opdateret sammenligning af de danske
SIFI-buffersatser med satserne i sammenlignelige EU-lande.
Vi ønsker også, at der inden fremsættelsen af lovforslaget sker en afklaring af, om
lovændringen indebærer en materiel ændring af placeringen af SIFI’erne i de
fem kategorier, der bestemmer størrelsen af SIFI-buffersatsen. Det er i den forbin-
delse nødvendigt, at institutterne får adgang til oplysninger for at kunne efter-
prøve udpegningerne og inddelingerne i kategorier af systemiskhed.
Derudover er det vigtigt for Finans Danmark, at det fremgår af lovens bemærk-
ninger, at der sker en evaluering og justering af den danske model for fastsæt-
telse af SIFI-bufferkrav samt øvrige bufferkrav for SIFI’er, når EU-implementeringen
af Basel IV er vedtaget i EU. Evalueringen bør gennemføres med det sigte, at im-
plementeringen af Basel IV ikke i sig selv indebærer en absolut stigning – hverken
direkte eller indirekte via outputgulvet – i SIFI-bufferkravet eller tilsvarende.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0034.png
Krav til udenlandske betalingssystemer og operatører af detailbetalingssystemer
Finans Danmark hilser generelt lovforslagets bestemmelser om udenlandske be-
talingssystemer og operatører af detailbetalingssystemer velkommen. Det er hen-
sigtsmæssigt, at Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank til enhver tid vil kunne
føre tilsyn med betalingssystemerne – uagtet om betalingssystemet eller den virk-
somhed, der udfører it-driften, er beliggende i Danmark eller et andet land.
Da der er tale om nye krav til en række aktører, der deltager i samfundskritisk in-
frastruktur, opfordrer Finans Danmark til, at implementeringen og det efterføl-
gende tilsyn vil foregå i tæt dialog og koordinering mellem de respektive tilsyns-
og overvågningsmyndigheder (særligt samspillet mellem Danmarks National-
bank og Finanstilsynet) og de af markedets aktører, som spiller en rolle for beta-
lingssystemerne. Det er herudover vigtigt, at der sikres behørig tid og vejledning til
de aktører, der nu skal søge om tilladelse hos Finanstilsynet.
18. august 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691490-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0035.png
Høringssvar til ændring af lov om finan-
siel virksomhed, lov om investeringsfor-
eninger mv.
Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til udkast til æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger mv. Nedenfor
følger vores bemærkninger til de enkelte bestemmelser i udkastet til lovforslag.
Lovforslagets § 1, nr. 4,
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4, medfører, at oplysninger om det
samlede vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen skal
være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrap-
ports offentliggørelse.
Af selskabslovens § 139 b, stk. 6, fremgår:
”Hurtigst muligt efter generalforsamlin-
gens afholdelse offentliggøres vederlagsrapporten på aktieselskabets hjemme-
side, hvor den skal forblive offentligt tilgængelig og gratis i en periode på 10 år.
Vederlagsrapporten kan være tilgængelig i en længere periode, forudsat at den
ikke længere indeholder personoplysninger.”
(Finans Danmarks fremhævning)
Den foreslåede ændring i lov om finansiel virksomhed § 77 d, stk. 4, nr. 3, vil såle-
des betyde, at oplysningerne skal være offentlige tilgængelige i en længere pe-
riode, end hvad der gælder efter selskabslovens regler om vederlagsrapporte-
ring. Det er uhensigtsmæssigt både af hensyn til de ikke-børsnoterede pengeinsti-
tutter, som ikke er underlagt selskabslovens krav om vederlagsrapportering men
ligeledes af hensyn til de børsnoterede pengeinstitutter, som er underlagt begge
regelsæt.
Det bør derfor overvejes at ændre ordlyden i bestemmelsen, så den er i overens-
stemmelse med selskabslovens krav til offentliggørelse af vederlagsrapport.
Lovforslagets § 1, nr. 5, 10, 11, 12, 13, 14, 29, 30 og 31
Finans Danmark finder det hensigtsmæssigt, at den danske model for udpegning
af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er) fremover tager udgangspunkt i
EBAs model for identifikation af O-SII’er, da det kan medvirke til at øge level play-
ing field for danske SIFI’er. Det er imidlertid centralt, at den tilpassede danske mo-
del indebærer, at kravene i Danmark er på niveau med kravene i sammenligne-
lige lande, hvilket også blev forudsat i den politiske aftale om regulering af syste-
misk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitut-
ter om mere og bedre kapital og højere likviditet fra oktober 2013.
18. august 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691490-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0036.png
Da udpegningen af danske SIFI’er og fastsættelsen af SIFI-bufferkrav i Danmark
fremover vil ske ved anvendelse af EBAs retningslinjer, er det vores vurdering, at
der tilvejebringes et væsentligt forbedret grundlag for en vurdering af niveauet
af SIFI-bufferkravene i Danmark samt for at foretage sammenligninger med sam-
menlignelige lande. Såfremt SIFI-bufferkravene i Danmark ikke er på linje med ni-
veauet i sammenlignelige lande, bør de danske krav tilpasses i overensstem-
melse med den politiske aftale, jf. også nedenfor.
Det fremgår af lovforslaget, at anvendelsen af EBAs retningslinjer ikke indebærer
ændringer i de nuværende danske SIFI-udpegninger og SIFI-bufferkrav. Det er
imidlertid uklart, hvorvidt lovændringen vil indebære en materiel ændring af ind-
placeringen af SIFI’er i de fem kategorier af systemiskhed, placeringen af store
ikke-SIFI’er i forhold til grænseværdien for udpegning, og SIFI’ernes muligheder
for at opnå en ændret placering. Det kan således være, at ændringen i model-
len indebærer, at SIFI’er, der bliver mindre systemiske, får sværere ved at komme
ned i en lavere kategori af systemiskhed og derved få et lavere SIFI-bufferkrav.
Tilsvarende er det også uklart, i hvilket omfang tildelingen af SIFI-bufferkrav er
konsistent med anvendelsen af EBAs retningslinjer i sammenlignelige lande.
18. august 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691490-v1
Høringssvar
Samtidig kan det også være, at nogle store ikke-SIFI’er nu er tættere på grænse-
værdien for at blive SIFI end ved den nuværende model. Derudover er det
uklart, hvilke konsekvenser en højere grænseværdi end 100 vil have for udpeg-
ningen af SIFI’er. Såfremt der er rum til det, uden at det påvirker den nuværende
SIFI-udpegning, finder vi det ønskeligt med en højere grænseværdi end de fore-
slåede 100 basispoint.
Finans Danmark bemærker i den forbindelse, at institutterne ikke har mulighed for
at efterprøve det, da de relevante oplysninger ikke er til rådighed for institut-
terne. Det er helt centralt for Finans Danmark, at der med de foreslåede ændrin-
ger sikres transparens, så instituttet får mulighed for at vurdere både nuværende
niveau og udviklingen (i form af følsomhedsberegninger). I modsat fald forekom-
mer lovændringen også at stride imod principperne i den politiske aftale om
SIFI’er i Danmark fra 2013 om at sikre niveau på linje med kravene i sammenligne-
lige lande. Det er tilsvarende centralt, at den foreslåede ændring ikke indebærer
relative forskydninger i SIFI’ernes muligheder for opnå et ændret SIFI-bufferkrav.
Ovenstående forhold bør afklares, inden lovforslaget fremsættes. Finans Dan-
mark bistår i den forbindelse gerne Erhvervsministeriet og Finanstilsynet med en
sådan afklaring.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
4
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0037.png
EBAs retningslinjer vedrørende vurdering af andre systemisk vigtige institutter (O-SII
som i Danmark betegnes SIFI’er) indeholder en oversigt over medlemsstaternes
overholdelse af – og afvigelser fra – retningslinjerne
1
. Medlemsstaterne tilkendegi-
ver tillige om – og hvordan – EBAs retningslinjer overholdes, når der sker rapporte-
ring af udpegning af O-SII’er, herunder den anvendte grænseværdi, supple-
rende indikatorer, O-SII-kategorier og O-SII-buffersatser. Lovforslaget anfører, at
anvendelsen af modellen, der tager udgangspunkt i EBAs retningslinjer, er mere
konsistent med O-SII-/SIFI-udpegningen i andre EU-lande, f.eks. Tyskland og Frank-
rig
2
. Dog synes lovforslagets inddeling i de fem kategorier af systemiskhed
3
og
fastsættelsen af de tilhørende SIFI-bufferkrav ikke at være konsistent med tilgan-
gen i andre EU-lande. Ligesom det er uvist, hvorvidt en grænseværdi på 100 for
udpegning anvendes i flere sammenlignelige lande.
Høringssvar
I lovforslaget vurderes det, at der ved de gældende regler sker en retvisende
indplacering af SIFI’er i kategorier for systemiskhed, og at SIFI’erne derigennem
pålægges en passende SIFI-buffersats
4
. Fastsættelsen af grænserne for interval-
lerne i de fem kategorier for systemiskhed indebærer, at de eksisterende SIFI’er
indplaceres i samme kategorier som ved gældende regler og således også på-
lægges samme SIFI-buffersats
5
. I den forbindelse redegør lovforslaget ikke for, om
anvendelsen af EBAs retningslinjer indebærer en reel rekalibrering af SIFI-udpeg-
ningerne og tildelingen af SIFI-buffersatser, der er konsistent med anvendelsen af
EBAs retningslinjer og ikke mindst O-SII-buffersatserne i sammenlignelige EU-lande.
18. august 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691490-v1
En sammenligning af O-SII-udpegninger og O-SII-buffersatser bør tage højde for
ændringer i reglerne for O-SII-buffere og derved SIFI-bufferkrav i 2021, som følge
af medlemsstaternes implementering af kapitaldækningsdirektivet 2019/878
(”CRD V”). Det medfører, at O-SII-bufferen kan fastsættes til op til 3 pct. (eller hø-
jere, såfremt EU-Kommissionen giver tilladelse), samt at O-SII-bufferen og den sy-
stemiske buffer (”SyRB”) er kumulative
6
. SyRB må derudover ikke anvendes til at
afhjælpe risici, som er omfattet af blandt andet O-SII-bufferen eller G-SII-buffe-
ren
7
. Implementeringen af CRD V indebærer dermed, at O-SII-bufferen kan sam-
menlignes på tværs af medlemsstater, og at den ikke bør sammenlignes med en
kombination af O-SII-bufferen og en eventuel SyRB, da O-SII-bufferen og SyRB
ikke må adressere de samme risici.
EBA/GL/2014/10, Appendix 1 (16.03.2021)
Lovforslagets pkt. 2.6.2.
3
Foreslåede FIL § 308, stk. 7.
4
Lovforslagets punkt 2.6.3.
5
Lovforslagets punkt 2.6.3.
6
Direktiv 2013/36, art. 131(5), (5a) og (15).
7
Direktiv 2013/36, art. 133(8)(c).
1
2
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
5
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0038.png
Der blev i forbindelse med implementeringen af CRD V foretaget en sammenlig-
ning
8
af O-SII-/SIFI-bufferkrav ud fra forholdet mellem instituttets balance og med-
lemsstatens BNP. Sammenligningen inddrog dog ikke EBAs retningslinjer eller im-
plementeringen af CRD V, da f.eks. svenske institutters SIFI-krav inkluderede SyRB
og søjle 2-krav.
Med henblik på at inddrage EBAs retningslinjer, CRD V og vejledningen om prin-
cipper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering
9
, henstiller Finans Dan-
mark Erhvervsministeriet til
at redegøre for, om anvendelsen af EBAs retningslinjer indebærer en reel
rekalibrering af SIFI-udpegningerne – og tilhørende SIFI-buffersatser – der
er konsistent med anvendelsen af EBAs retningslinjer og O-SII-buffersatser
i sammenlignelige EU-lande, og
18. august 2021
Høringssvar
at præsentere en opdateret sammenligning af O-SII-/SIFI-buffersatser i
sammenlignelige EU-lande, der inddrager O-SII-tal for udpegning af O-
SII’er og tager højde for implementeringen af CRD V ved kun at sam-
menligne O-SII-/SIFI-buffersatser.
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691490-v1
Desuden bemærker vi, at det fremgår af den politiske aftale om SIFI’er fra 2013,
at der senest i 2017 ville blive gjort status for slutniveauet for de danske SIFI-buffer-
krav. I nyhed på Erhvervsministeriets hjemmeside
10
fra 19. december 2017 frem-
går det, at Erhvervsministeriet har sammenlignet de danske krav med kravene i
sammenlignelige lande og vurderet, at de danske krav ikke afviger væsentligt
fra SIFI-bufferkravene i de sammenlignelige lande. Grundlaget for Erhvervsmini-
steriets vurdering fremgår imidlertid ikke, så Finans Danmark opfordrer Erhvervsmi-
nisteriet til at offentliggøre det materiale, der lå til grundlag for vurderingen.
Derudover opfordrer Finans Danmark til, at kategorierne af systemiskhed i den fo-
reslåede FIL, § 308, stk. 7, inddeles i flere og derved mere granulære SIFI-/O-SII-tal-
intervaller, der tillader mere forfinede SIFI-buffersatser. Det vil skabe større incita-
menter til, at danske SIFI’er mindsker deres systemiskhed. I den forbindelse kan
man eksempelvis nævne Tyskland, hvor der anvendes 12 kategorier
11
.
L 109 - 2020-21 - Bilag 7: Notat vedr. SIFI-bufferen fra erhvervsministeren (ft.dk)
Det følger af vejledningen om principper for implementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring, at (i) den nationale regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre end minimums-
kravene i EU-reguleringen, samt at (ii) danske virksomheder ikke bør stilles dårligere i den in-
ternationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end
den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande.
10
Evaluering af de danske SIFI-regler (em.dk)
11
Notification by the Federal Financial Supervisory Authority (Germany) on thirteen other
systemically important institutions (O-SIIs) (europa.eu)
8
9
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
6
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0039.png
Det kan med fordel fremhæves i bemærkningerne til lovforslaget, at den foreslå-
ede model for inddeling i kategorier af systemiskhed indebærer, at eventuelle
skift i SIFI’ers kategori for systemiskhed medfører en ændring af SIFI-bufferkravet.
Dette er centralt for at sikre en tilstrækkelig forudsigelighed i SIFI’ernes kapital-
krav.
Endelig foreslår Finans Danmark, at det indskrives i bemærkningerne, at den dan-
ske model for fastsættelse af SIFI-bufferkrav samt øvrige bufferkrav for SIFI’er eva-
lueres og justeres, når EU-implementeringen af Basel IV er vedtaget af de euro-
pæiske lovgivere. Evalueringen bør gennemføres med det sigte, at implemente-
ringen af Basel IV ikke i sig selv indebærer en absolut stigning – hverken direkte
eller indirekte via outputgulvet – i SIFI-bufferkravet eller tilsvarende.
Høringssvar
Vi har desuden enkelte redaktionelle kommentarer:
I lovbemærkningerne side 44 fremgår følgende: ”Det
indebærer, at der med
den foreslåede model udpeges samme institutter, som ved de gældende regler,
dvs. Danske Bank, Nykredit Realkredit, Jyske Bank, Nordea Kredit, Sydbank, DLR-
Kredit og Spar Nord.”
I listen mangler Arbejdernes Landsbank, som er blevet ud-
peget i juni i år.
I lovbemærkningerne side 107/108 nævnes aktiver og passiver hvor ”aktiver” skal
ændres til ”passiver”) og § 308, stk. 6, nr. 10 er ikke omtalt, jf. nedenfor:
”Det foreslås, at det skal fremgå af § 308, stk. 6, nr. 11, at en af indikatorerne er
aktiver
passiver
inden for det finansielle system (Danmark), hvilket vægtes med
1/24. Udpegningen skal således delvis være baseret på de af institutternes passi-
ver der er ejet af andre dele af det finansielle system i Danmark. Forbundenhed
via kontraktuelle forpligtelser øger generelt sandsynligheden for, at finansielle
problemer hos et institut kan sprede sig til andre institutter, og der fokuseres med
denne indikator på forbundenhed med andre dele af det finansielle system i
Danmark. Målet indgår i beregningen af systemiskheden med en vægt på 1/24.
18. august 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691490-v1
Det foreslås, at det skal fremgå af § 308, stk. 6, nr. 12, at en af indikatorerne er ak-
tiver inden for det finansielle system (Danmark), hvilket vægtes med 1/24. Udpeg-
ningen skal således delvis være baseret på de af institutternes aktiver der er ejet
af andre dele af det finansielle system i Danmark af samme årsag som ved ind-
dragelsen institutternes passiver der er ejet af andre dele af det finansielle system
i Danmark. Målet indgår i beregningen af systemiskheden med en vægt på
1/24.”
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
7
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0040.png
Lovforslagets § 1, nr. 9
Med den foreslåede nye § 245 c, kan en indskyder i et pengeinstitut rette hen-
vendelse til Finanstilsynet, hvis indskyderen mener, at pengeinstituttet ikke har til-
bagebetalt et indskud, der var forfaldent til betaling, hvorefter Finanstilsynet skal
vurdere, om et pengeinstitut kan tilbagetale det pågældende indskud.
Det følger således af bestemmelsens ordlyd, at Finanstilsynet
skal
vurdere, om et
pengeinstitut er i stand til at tilbagebetale et indskud, hvis Finanstilsynet får godt-
gjort, at pengeinstituttet ikke har udbetalt et indskud, som er forfaldent til beta-
ling.
Med bestemmelsens foreslåede formulering vil bankkunder fremadrettet kunne
rette henvendelse til Finanstilsynet i
alle
sager, hvor et pengeinstitut ikke har tilba-
gebetalt et indskud, der var forfaldent til betaling, hvorefter Finanstilsynet vil blive
forpligtet til at vurdere, hvorfor et indskud ikke er blevet tilbagebetalt og i den
sammenhæng at indgå i dialog med både kunde og pengeinstitut med henblik
på at få sagen oplyst. På baggrund af formuleringen kan det være vores bekym-
ring, at Finanstilsynet vil blive pålagt at vurdere alle sager om tilbagebetaling,
hvor der er en uoverensstemmelse mellem kunde og pengeinstitut, f.eks. i sager
om modregning, hvor der også vil være tale om et indskud, som er forfaldent til
betaling, men hvor der kan opstå tvist mellem kunde og pengeinstitut i relation til
pengeinstituttets modregning.
Sager om f.eks. modregning er noget, som det finansielle ankenævn rutinemæs-
sigt tager stilling til, og klagere henvises typisk af Finanstilsynet til at kontakte an-
kenævnet i den type sager. Det må i forlængelse heraf antages, at formålet
med bestemmelsen ikke er, at Finanstilsynet skal tage del i eller afgøre sådanne
tvister eller uoverensstemmelser imellem pengeinstitut og kunde i relation til tilba-
gebetaling af et indskud. Formålet må derimod være, at Finanstilsynet skal vur-
dere, om en berettiget tilbagebetaling af indskud ikke er sket som følge af pen-
geinstituttets økonomiske situation, og om der i den forbindelse skal ske en under-
retning af Garantiformuen med henblik på at dække kunden, hvilket også synes
at kunne udledes af bemærkningerne til bestemmelsen.
Men som bestemmelsen er formuleret i udkastet til lovforslag, lægges der op til,
at Finanstilsynet skal vurdere alle typer af sager, hvor der ikke er sket tilbagebeta-
ling rettidigt, herunder også sager om modregning, hvilket efter vores opfattelse
vil kunne føre til mange indberetninger til Finanstilsynet, hvorefter Finanstilsynet vil
være forpligtet ved lov til at vurdere, hvorfor der ikke er sket en tilbagebetaling,
hvilket vil indebære mange administrative opgaver for både Finanstilsynet og
pengeinstitutter, hvilket ikke synes hensigtsmæssigt.
18. august 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691490-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
8
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0041.png
Der er derfor behov for en præcisering af bestemmelsen, så det tydeligt fremgår,
at bestemmelsen kun vedrører den helt specielle situation, hvor manglende be-
taling skyldes økonomiske problemer i selve instituttet – og at den ikke vedrører
klager over formueretlige tvister i form af sager om modregning eller andre
uoverensstemmelser i relation til tilbagebetaling mellem institut og kunde.
Lovforslagets § 1, nr. 21 og 25
Med lovforslaget udpeges Finanstilsynet som kompetent myndighed til at påse
finansielle markedsdeltageres overholdelse af bestemmelserne i taksonomiforord-
ningen (2020/852), der fastsætter yderligere krav til de oplysninger, som finan-
sielle markedsdeltagere skal give forud for indgåelse af en aftale og i periodiske
rapporter i medfør af disclosureforordningen (2019/2088). Den del af lovforslaget
giver ikke anledning til bemærkninger.
I lovforslagets beskrivelse af de økonomiske konsekvenser og implementerings-
konsekvenser for det offentlige fremgår det, at forslaget medfører et øget res-
sourcebehov for Finanstilsynet, og at der formentlig vil være behov for at centra-
lisere og strukturere den omfattende mængde data, der forventes genereret
som følge af taksonomiforordningen, i en database, som kan danne grundlag for
tilsynet med taksonomiforordningen. Finans Danmark antager, at arbejdet med
at strukturere og samle data i en database vedrører data, som allerede i dag
indberettes til Finanstilsynet, og at forslaget ikke medfører nye indberetningsfor-
pligtelser for finansielle markedsdeltagere. Lovforslaget angiver således ingen ne-
gative økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det bør præ-
ciseres i beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige, at arbejdet med at strukturere data alene vedrører Fi-
nanstilsynets interne arbejde med data, og at forslaget ikke medfører nye indbe-
retningsforpligtelser for erhvervslivet.
Lovforslagets § 4 – Lov om kapitalmarkeder
Med lovforslaget introduceres registreringskrav til udenlandske betalingssystemer
og tilladelseskrav og kompetencekrav til virksomheder/operatører, der ønsker at
udføre it-drift af samfundskritiske detailbetalingssystemer.
Finans Danmark finder det vigtigt for både danske virksomheder, forbrugere og
offentlige myndigheder, at de danske betalingssystemer fungerer sikkert og ef-
fektivt. Det er en generel forudsætning for kritiske betalingsaktiviteter i samfundet
som udbetaling af løn, pension, betaling af varer/regninger mv. Finans Danmark
hilser derfor generelt lovforslagets bestemmelser om udenlandske betalingssyste-
mer og operatører af detailbetalingssystemer velkommen.
Høringssvar
18. august 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691490-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
9
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0042.png
Finans Danmark anser det generelt som hensigtsmæssigt, at det med lovforslaget
sikres, at Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank til enhver tid vil kunne føre til-
syn med betalingssystemerne – uagtet om betalingssystemet eller den virksom-
hed, der udfører it-driften, er beliggende i Danmark eller et andet land.
Vores specifikke bemærkninger følger nedenfor. Der henvises også til bemærk-
ninger til lovforslagets § 16 om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser ne-
denfor.
Lovforslagets § 4, nr. 3
I lovforslaget introduceres en række nye definitioner som detailbetalingssystem
og operatør af detailbetalingssystem. Generelt har de begreber haft forskellig
betydning, alt efter i hvilken lovgivning og sammenhæng de er blevet benyttet.
Det kan give anledning til forvirring, og derfor beder Finans Danmark om mest
mulig klarhed ved anvendelse og introduktion af de nye definitioner, da der sam-
tidig vil være aktører, som underlægges et tilladelseskrav og et tilsyn, som de tidli-
gere ikke har været omfattet af. Finans Danmark opfordrer til, at tilsyns- og over-
vågningsmyndighederne stiller sig til rådighed for afklaring og eventuelle spørgs-
mål fra de berørte aktører.
Finans Danmark har lagt følgende til grund for definitionerne beskrevet i lovforsla-
get baseret ud fra lovforslagets almindelige bemærkninger. Finans Danmark be-
der Finanstilsynet uddybe definitionerne yderligere, hvis ikke de er korrekt forstået.
18. august 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691490-v1
Høringssvar
Udenlandske betalingssystemer: Et udenlandsk betalingssystem, der va-
retager væsentlige detailbetalinger, der har en samfundskritisk funktion.
Aktører som f.eks. P27.
Operatør: Den virksomhed, der reelt udfører it-driften og udviklingen af
systemet og driver den infrastruktur, i hvilken betalingssystemet fungerer,
anses for at være operatør. Aktører som f.eks. Mastercard og Nets.
Registrant: Registranten er ansvarlig for systemets regler for deltagere,
deres adgang til systemet og for håndtering af finansielle risici i tilknytning
til betalingernes endelighed. Finans Danmark er registrant i dag.
Lovforslagets § 4, nr. 5
Det foreslås, at udstedere af værdipapirer optaget til handel på regulerede mar-
keder (noterede virksomheder) fremover vil skulle aflægge årsrapport i henhold
til ESEF-forordningen.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
10
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0043.png
ESEF-forordningen medfører, at bestyrelsesgodkendte årsrapporter, der i medfør
af gennemsigtighedsdirektivet skal indberettes til Finanstilsynet samtidig med of-
fentliggørelse til markedet, skal udarbejdes i xHTML, som er et format, der kan åb-
nes af alle standard-webbrowsere. Årsrapporter med koncernregnskaber aflagt
efter IFRS kræves endvidere opmærket med InlineXBRL-teknologi (iXBLR) efter
ESEF-taksonomien. Med lovforslaget vil Finanstilsynet kunne føre tilsyn med, om
virksomhederne overholder reglerne om det nye ESEF-format for så vidt angår
indberetningen til Finanstilsynet og offentliggørelse til markedet.
Finans Danmark tager til efterretning, at ESEF-forordningen skal gælde for note-
rede virksomheder, herunder noterede finansielle virksomheder. Et eventuelt til-
svarende nyt krav om digital indberetning og opmærkning for ikke-noterede fi-
nansielle virksomheder vil vi derimod ikke kunne tilslutte os og indgår gerne i dia-
log herom, såfremt et sådant krav overvejes indført.
18. august 2021
Dok. nr.:
Høringssvar
Lovforslagets § 4, nr. 16
Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 16, at der i lov om kapitalmarkeders § 178 ind-
sættes et nyt stk. 3:
”Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte krav til et registreret betalingssystems kapital-
grundlag og stille krav om, at det udfærdiger en genopretningsplan, der er til-
strækkelig til at sikre kontinuiteten i dets kritiske operationer.”
Finans Danmark har noteret, at et krav til kapitalgrundlag kan være en mulighed,
men vi ønsker det samtidig præciseret, hvornår Finanstilsynet måtte finde det
nødvendigt, at der stilles et sådant krav til kapitalgrundlag og genopretnings-
plan. I den forbindelse ønsker Finans Danmark, at der tages hensyn til blandt an-
det den ansvarlige aktørs selskabsform, og der ligeledes gives en passende tid til
efterlevelse, såfremt Finanstilsynet gør brug af muligheden for at stille disse krav.
Forslag til tidsplan for et potentielt krav om kapitalgrundlag og genopretnings-
plan kunne være indeværende år + 12 måneder grundet blandt andet beløbets
størrelse.
Det skal hertil nævnes, at Finans Danmark ikke vurderer det som nødvendigt, at
der stilles kapitalgrundlag til de nuværende detailclearinger, da driften af clea-
ringerne er 100 pct. finansieret af deltagerne. Mangel på likvide nettoaktiver til
finansiering af den drift, vedligeholdelse og videreudvikling af den finansielle
markedsinfrastruktur vil således i teorien være lig med de samlede likvide netto-
aktiver blandt Finans Danmarks medlemmer og deltagerne i clearingerne. Den
nødvendige likviditet til at drive clearingerne videre vil derfor kunne fremskaffes
FIDA-1826564804-691490-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
11
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0044.png
via den almindelige governancestruktur i sektoren, så længe der i sektoren er
enighed om at bibeholde de fælles løsninger.
Ovenstående er alene set ud fra Finans Danmarks perspektiv, hvorfor krav om ka-
pitalgrundlag og genopretningsplan ikke vurderes nødvendige at udarbejde, da
den videre drift af clearingerne ikke må anses for at være truet.
Derudover ønsker Finans Danmark at foreslå, at skulle en aktør – enten det regi-
strerede betalingssystem eller en operatør – gå konkurs, bør det overvejes, om
det ikke vil være hensigtsmæssigt, at konkursboet og driften overdrages til Finan-
siel Stabilitet, således at en fortsat effektiv drift af de danske detailbetalingssyste-
mer opretholdes.
Lovforslagets § 4, nr. 17
Der foreslås i lovforslagets § 4, nr. 17, et nyt kapitel 32 a i lov om kapitalmarkeder.
Finans Danmark har umiddelbart ingen bemærkninger til hverken det opstillede
registreringskrav, tilladelseskrav eller de opstillede kompetencekrav til en opera-
tørs bestyrelser/direktioner. Finans Danmark vil dog foreslå, at de opstillede kom-
petencekrav præciseres, og Finans Danmark opfordrer i den forbindelse til, at Fi-
nanstilsynet indgår i dialog med aktørerne og eventuelt kommer med forslag til,
hvordan særligt kompetencekravene i §§ 180 d og e kan dokumenteres, da ak-
tørerne igen underlægges et tilladelseskrav og et tilsyn, som de tidligere ikke har
været omfattet af.
Lovforslagets § 5 – Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finan-
siering af terrorisme
Formuleringen i den foreslåede § 1, stk. 1, 1. pkt. i sammenhæng med ophævel-
sen af nr. 9 i samme bestemmelse samt den foreslåede ændring af § 7, stk. 2, vil
betyde, at forpligtelsen til at udpege en hvidvaskansvarlig vil blive udvidet til
også at omfatte filialer af udenlandske virksomheder. Henset til, at det af be-
mærkningerne fremgår, at forslaget ikke vil medføre en materiel ændring, går vi
ud fra, at en sådan udvidelse af pligten til at udpege en hvidvaskansvarlig ikke
har været intentionen. Vi opfordrer derfor til, at lovteksten rettes i overensstem-
melse hermed, og der endvidere tages højde for øvrige konsekvensændringer af
§ 1, stk. 1, 1. pkt. for så vidt angår filialer af udenlandske virksomheder, herunder
blandt andet § 8, stk. 3, 4 og 5, § 51 a, stk. 1, og § 51 b, stk. 1.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 5, nr. 24 medfører en ændring i hvid-
vasklovens § 51 a, hvorefter Finanstilsynet kan påbyde pengeinstituttet at af-
sætte den hvidvaskansvarlige, hvis vedkommende ikke længere kan anses for at
18. august 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691490-v1
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
12
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0045.png
have tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansie-
ring til at kunne træffe beslutninger, der kan påvirke virksomhedens risikoekspo-
nering, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at personen ikke har truffet de foranstalt-
ninger, som det med rimelighed må kunne forventes, at en hvidvaskansvarlig
skulle have truffet for eksempelvis at forebygge, afhjælpe eller standse hvidvask
og terrorfinansiering i virksomheden.
Vi noterer, at der er tale om en udvidelse af gældende regler, og dermed også
en udvidelse af Finanstilsynets mulighed for at afsætte nøglepersoner i pengein-
stitutter. Vi tillader os at bemærke, at ledelsesretten bør forblive i virksomhederne
selv.
Høringssvar
Lovforslagets § 9 – Lov om betalingskonti
Det foreslås i lovforslagets § 9, nr. 2, at ændre § 13, stk. 2., 3. pkt., i lov om beta-
lingskonti. Ændringen er problematisk, idet et pengeinstitut mister muligheden for
straks at opsige et kundeforhold, selvom kunden ved strafbare handlinger misbru-
ger sin ret til at have en basal betalingskonto. Pengeinstituttet forpligtes i stedet til
at videreføre kundeforholdet i to måneder, selvom kunden har begået strafbare
handlinger mod pengeinstituttet.
Vi er opmærksomme på, at ændringen er foreslået med henblik på at sikre en
korrekt implementering af direktiv 2014/92/EU. Vi mener dog, at ændringen med-
fører en urimelig retsstilling for pengeinstituttet. Vi tillader os derfor at opfordre lov-
giver til at afdække, om der på nogen måde skulle være mulighed for at kunne
fastholde muligheden for straks at kunne opsige et kundeforhold i den beskrevne
situation, og hvis der ikke er mulighed herfor arbejde for en ændring af direktivet.
Som en redaktionel ændring foreslår vi derudover, at man i § 13, stk. 2, ændrer
henvisningen til Pengeinstitutankenævnet til det finansielle ankenævn.
Lovforslagets § 16 – Ikrafttrædelse- og overgangsbestemmelser
Med lovforslagets § 16, stk. 2, fastsættes en overgangsbestemmelse for operatø-
rer af detailbetalingssystemer. Det fremgår af lovforslaget, at virksomheder, der
allerede udfører drift af den fælles betalingsinfrastruktur, som udgangspunkt kan
fortsætte deres virke uden tilladelse indtil den 1. juli 2022. Ønsker en eksisterende
aktør at ansøge om tilladelse som operatør af et detailbetalingssystem, skal Fi-
nanstilsynet have modtaget en ansøgning senest den 1. januar 2022.
Da der er tale om et nyt tilladelseskrav, mener Finans Danmark, at fristen kan
være udfordrende og giver operatører meget kort tid til at sammensætte en an-
søgning. Finans Danmark opfordrer derfor til, at operatørerne gives mere tid til
18. august 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691490-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
13
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0046.png
udarbejdelse af en sådan ansøgning, da det ellers i værste fald vil få konsekven-
ser for den finansielle stabilitet.
Afslutningsvist ønsker Finans Danmark at gøre opmærksom på, at selvom vi gene-
relt støtter formålet med de i lovforslagets § 4 beskrevne krav, opfordrer vi til, at
implementeringen og det efterfølgende tilsyn vil foregå i tæt dialog og koordine-
ring mellem de respektive tilsyns- og overvågningsmyndigheder (særligt samspil-
let mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet) og de af markedets aktø-
rer, som spiller en rolle for betalingssystemerne. På den måde sikres der et effek-
tivt tilsyn, som ikke pålægger unødvendige administrative byrder og overlap-
pende processer for de involverede aktører.
Høringssvar
Med venlig hilsen
18. august 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691490-v1
Jakob Legård Jakobsen
Direkte: 3016 1012
Mail: [email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
14
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0047.png
Victor Saxlund (FT)
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
EM NH JURA <[email protected]>
9. september 2021 14:46
Høringer
Andrea Damsboe Petersen (FT); Victor Saxlund (FT)
SV: Offentlig høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde og flere andre love DEL II (frist den 9. september 2021)
Kære Victor
Nævnenes Hus skal i forbindelse med nedenstående høring bemærke, at lovforslaget vurderes at kunne medføre
flere klager til Erhvervsankenævnet. I det tilfælde forudsætter Nævnenes Hus, at styrelsen kompenseres for de
dertilhørende udgifter til behandlingen heraf.
Med venlig hilsen
ANNE LARSEN
Fuldmægtig
Jura
Nævnenes Hus
Erhvervsministeriet
Toldboden 2
DK - 8800 Viborg
www.naevneneshus.dk
[email protected]
Tlf.
72 40 56 00
Mobil.
72 40 58 23
Nævnenes Hus er ansvarlig for behandling af de personoplysninger, vi modtager fra dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside:
https://naevneneshus.dk/om-os/privatlivspolitik/.
Nævnenes Hus gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager, bedes du
straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, skal vi gøre
klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail og dennes indhold kan være ulovlig.
Fra:
Victor Saxlund (FT) <[email protected]>
Sendt:
3. september 2021 14:44
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Forbrugerrådet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Info - Frivilligrådet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Håndværksrådet <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Kommunernes
Landsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Landbrug & Førevarer <[email protected]>;
[email protected];
[email protected];
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; corporate-
1
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0048.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
EM NH Revisornævnet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
ATP <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Jan.Persson-
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Cc:
Andrea Damsboe Petersen (FT) <[email protected]>; Victor Saxlund (FT) <[email protected]>
Emne:
Offentlig høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love DEL II (frist den 9.
september 2021)
Til rette vedkommende
Finanstilsynet sender hermed udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og flere andre love (supplering af
taksonomiforordningen og ny model for SIFI-udpegning)
(del II)
i offentlig høring.
Tilføjelsen vil sammen med første del af lovforslaget, der blev sendt i høring den 30. juni 2021, indgå som en samlet
del af det lovforslag, der forventes fremsat den 6. oktober.
Vi imødeser eventuelle bemærkninger til lovforslaget
senest torsdag den 9. september 2021.
Bemærkninger kan sendes pr. e-mail til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected].
Med venlig hilsen
Victor Saxlund
Fuldmægtig, cand. jur
Juridisk kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Direkte tlf.: +45 33 55 83 37
mailto:[email protected]
www.finanstilsynet.dk
_________________________________________________
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside
https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes
du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget
denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.
2
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0049.png
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0050.png
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0051.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Sendt pr e-mail til:
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected].
Høringssvar til forslag til ændring af lov
om finansiel virksomhed m.fl. (samlelov-
forslag del II)
Resumé
Samlelovforslaget fastsætter supplerende regler til lov om beskyttelse af whist-
leblowere og skal præcisere samspillet med de eksisterende regler om whist-
leblowerordninger i den finansielle regulering. Endelig indfører lovforslaget en ny
bestemmelse i lov om afvikling og restrukturering af visse finansielle virksomheder
vedrørende de konkursretlige regler for kapitalgrundlagsinstrumenter i pengein-
strumenter og realkreditinstitutter.
Vi støtter fra Finans Danmarks side helt overordnet formålet med en stærkere be-
skyttelse af whistleblowere. Det er vigtigt for os, at der bliver skabt den fornødne
klarhed om samspillet mellem de eksisterende regler om whistleblowerordninger i
den finansielle regulering og lov om beskyttelse af whistleblowere. Selvom lov-
forslaget overordnet præciserer forholdet mellem de to sæt reguleringer, vil vi
derfor gerne opfordre til, at der snarest fra myndighedernes side udarbejdes
mere operationelle vejledninger for de omfattede virksomheder, herunder virk-
somhederne på det finansielle område med henholdsvis færre og flere end 50
ansatte. Lovforslagets bestemmelser vedrørende de særlige konkursretlige regler
for kapitalgrundlagsinstrumenter giver ikke anledning til bemærkninger.
Høringssvar
9. september 2021
Dok: FIDA-1826564804-691530-v1
Kontakt Jens Kasper Rasmussen
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0052.png
Forslag til lov om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, lov om kapitalmar-
keder, lov om investeringsforeninger
m.v. og flere andre love (samlelov-
forslag del II)
Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til udkastet til
lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder,
lov om investeringsforeninger m.v. og flere andre love (samlelovforslag del II).
Høringssvar
Regulering af whistleblowerordninger
Med lovforslaget foreslås det at fastsætte supplerende regler til lov om beskyt-
telse af whistleblowere med henblik på at fastsætte minimumskrav for de virk-
somheder på det finansielle område, hvis whistleblowerordninger ikke er omfattet
af lov om beskyttelse af whistleblowere. Dertil foreslås det med lovforslaget at
præcisere samspillet mellem de eksisterende regler om whistleblowerordninger i
den finansielle regulering og lov om beskyttelse af whistleblowere.
Vi støtter fra Finans Danmarks side helt overordnet formålet med en stærkere be-
skyttelse af whistleblowere. Som fremhævet i høringssvar af 24. marts 2021til lov
om beskyttelse af whistleblowere er det for os vigtigt, at de nye regler med lov
om beskyttelse af whistleblowere supplerer og ikke overlapper kravene efter den
sektorspecifikke lovgivning. Det er vigtigt, at virksomhederne på det finansielle
område vil kunne videreføre deres eksisterende ordninger med de nødvendige
tilpasninger til den nye lov om beskyttelse af whistleblowere.
I forlængelse heraf er det vigtigt for os, at der bliver skabt den fornødne klarhed
om samspillet mellem de eksisterende regler om whistleblowerordninger i den fi-
nansielle regulering og lov om beskyttelse af whistleblowere. Selvom lovforslaget
overordnet præciserer forholdet mellem de to sæt reguleringer, vil vi derfor
gerne opfordre til, at der fra myndighedernes side snarest udarbejdes mere ope-
rationelle vejledninger for de omfattede virksomheder, herunder virksomhederne
på det finansielle område med henholdsvis færre og flere end 50 ansatte. Det
skal ses i lyset af, at whistleblowerloven træder i kraft den 17. december 2021.
Særlige konkursretlige regler for kapitalgrundlagsinstrumenter
Lovforslagets bestemmelser vedrørende de særlige konkursretlige regler for kapi-
talgrundlagsinstrumenter giver ikke anledning til bemærkninger.
9. september 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691530-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0053.png
Vi stiller os selvfølgelig meget gerne til rådighed, hvis høringssvaret giver anled-
ning til spørgsmål eller lignende.
Med venlig hilsen
Jens Kasper Rasmussen
Direkte: 3016 1070
Mail: [email protected]
Høringssvar
9. september 2021
Dok. nr.:
FIDA-1826564804-691530-v1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
3
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0054.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Att. Andrea Damsboe Petersen og Victor Saxlund
Sendt pr. mail til: [email protected], [email protected] og [email protected]
09-09-2021
Lokale Pengeinstitutters høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om
finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde og flere andre love
Finanstilsynet har den 1. september 2021 sendt et udkast til lovforslag i høring vedrørende
ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde og flere andre love.
Lokale Pengeinstitutter (LOPI) har primært fundet anledning til at kommentere på lov-
forslagets forslag til ændringer vedrørende whistleblowerordninger, dvs. lovforslagets §§ 1-
14, herunder særligt angående finansielle virksomheder med færre end 50 ansatte.
LOPI støtter en præcisering af samspillet mellem de eksisterende regler om whistleblower-
ordninger i den finansielle regulering og lov om beskyttelse af whistleblowere, men opfor-
drer til yderligere præcisering og klarhed.
Som lovbemærkningerne til lovforslagets §§ 1-14 er formuleret, lægges der op til, at finan-
sielle virksomheder, som i dag er underlagt ensartede krav til deres whistleblowerordnin-
ger, fremadrettet vil skulle opfylde forskellige regelsæt afhængig af den pågældende virk-
somheds størrelse og type.
Således vil finansielle virksomheder med flere end 50 ansatte blive forpligtet til at etablere
en whistleblowerordning for arbejdstagere i medfør af lov om beskyttelse af whistleblowe-
re og skal derfor efterleve kravene heri.
For finansielle virksomheder med færre end 50 ansatte vil lov om beskyttelse af whist-
leblowere finde supplerende anvendelse, hvis virksomheden i medfør af de sektorspecifik-
ke EU-retsakter, der fremgår af whistleblowerdirektivets bilag del II, eller nationale imple-
menteringslove er forpligtet til at oprette en intern whistleblowerordning. Der henvises her
til de finansielle virksomheder, der er omfattet af henholdsvis lov om finansiel virksomhed,
lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forsikringsformidling,
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter samt lov om forebyg-
gende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (’hvidvaskloven’).
Lokale Pengeinstitutter
Toldbodgade 33, 4. sal
1253 København K
T 33 41 84 00
F 33 91 30 35
[email protected]
CVR.nr. 15 51 53 17
Side 1 af 2
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0055.png
Det må således antages, at finansielle virksomheder med færre end 50 ansatte, der omfat-
tes af for eksempel lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven etc., alene omfattes af
kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere i det omfang, at en given indberetning i
første omgang ligger inden for det materielle anvendelsesområde i den relevante finansiel-
le regulering.
Eksempel 1: Et pengeinstitut med færre end 50 ansatte modtager en indberetning vedrø-
rende en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, jf. § 75 a i lov om finansiel
virksomhed. Pengeinstituttet vil udover kravene i den relevante finansielle regulering lige-
ledes skulle efterleve kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere, da denne lov finder
supplerende anvendelse.
Eksempel 2: Samme pengeinstitut modtager en indberetning vedrørende overtrædelse af
EU-retsakter, alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2
i lov om beskyttelse af whistleblowere. Indberetningen vedrører ikke et forhold omfattet af
de sektorspecifikke EU-retsakter, der fremgår af whistleblowerdirektivets bilag del II, eller
nationale implementeringslove. Indberetningen er heller ikke omfattet af det materielle
anvendelsesområde for den eksisterende whistleblowerordning på det finansielle område.
Det må antages, at lov om beskyttelse af whistleblowere ikke finder anvendelse ud fra den
begrundelse, at indberetningen i første omgang ikke er omfattet af en af de sektorspecifik-
ke retsakter i whistleblowerdirektivets bilag del II eller de pågældende nationale imple-
menteringslove.
Blandt andet med udgangspunkt i ovennævnte eksempler vil den manglende klarhed over
samspillet mellem regelsættene gøre det betydeligt svært for pengeinstitutter med færre
end 50 ansatte at implementere og forholde sig til lov om beskyttelse af whistleblowere i
deres eksisterende whistleblowerordninger, herunder ved håndtering af modtagne indbe-
retninger, opfølgning, dokumentation osv.
Vi opfordrer til, at forholdet mellem de eksisterende regelsæt for whistleblowerordninger
på det finansielle område og lov om beskyttelse af whistleblowere præciseres i endnu
højere grad, herunder særligt hvor finansielle virksomheder vil skulle opfylde forskellige
regelsæt afhængig af den pågældende virksomheds størrelse og type.
Vi skal i øvrigt henvise til Finans Danmarks høringssvar, som vi bakker op om.
Med venlig hilsen
Christine Marie Andersson
Kontorchef
Side 2 af 2
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2456501_0056.png
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Pr. e-mail til:[email protected]
Kopi til: [email protected] og [email protected]
Peter Ejler Storgaard
Chef for Finansiel Stabilitet
Langelinie Allé 47
2100 København Ø
Telefon: 3363 6363
www.nationalbanken.dk
nationalbanken@
nationalbanken.dk
10. september2021
HØRINGSSVAR TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FINANSIEL VIRKSOM-
HED M.V. (DEL II)
Finanstilsynet har sendt udkast til forslag om ændring af lov om finansiel
virksomhed m.v. (del II) i høring med en meget kort høringsfrist.
Med udkastet foreslås det, at bestemte kreditorers aftalemæssigt fast-
satte placering i kreditorhierarkiet ændres i forbindelse med udløbet af
en overgangsordning i CRR. Som en konsekvens af lovforslaget vil nogle
kreditorer blive dårligere stillet i en evt. konkurs, end hvad de havde for-
udsat ved købet af kapitalinstrumenterne.
Vi finder det ubegrundet, at der med lovindgreb ændres på allerede ud-
stedte instrumenters placering i kreditorhierarkiet. Det er vigtigt for et
velfungerende marked, at der er gennemsigtighed for investorerne i de-
res investeringer, herunder også ift. placeringen i kreditorhierarkiet.
Dette skyldes særligt, at der med CRR har været en længere overgangs-
ordning til ændrede kapitaldækningsregler, hvor institutterne har haft tid
til at indrette sig efter de nye regler siden 2013.
Vi forstår i øvrigt udkastets bemærkninger sådan, at manglende indret-
ning på overgangsordningens udløb er et meget begrænset problem –
muligvis begrænset til ét institut. Henset til at de fleste institutter antage-
ligt har indrettet sig efter overgangsordningens udløb, synes det også
uhensigtsmæssigt med en lovændring, der griber ind i aftalegrundlaget
mellem institut og investor.
Med venlig hilsen
Peter Ejler Storgaard
Side 1 af 1
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
Høringsliste
Organisationer
Aalborg Universitet
Aarhus BSS
Advokatsamfundet
Akademisk Arkitektforening
Akademikerne
Andelskassen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark
CBS
CEPOS
Computershare
DAFINA
Danmarks Nationalbank
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomskredit
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dansk Industri
Dansk Iværksætter forening
Dansk Investor Relations Forening - DIRF
Dansk Kredit Råd
Dansk Management Råd
Dansk Metal
Dansk Standard
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Rederier
Danske Regioner
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Det nationale netværk af virksomhedsledere
Den Sociale Retshjælp
Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)
Drivkraft Danmark
e-nettet
Ejendomsforeningen
Experian
Fagbevægelsens Hovedorganisation
FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
FinansDanmark
Finans og Leasing
30. juni 2021
J.nr. 21-003801
/ADPE
FINANSTILSYNET
Århusgade 110
2100 København Ø
Tlf.
33 55 82 82
Fax
33 55 82 00
CVR-nr. 10 59 81 84
[email protected]
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVSMINISTERIET
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2/3
Finansforbundet
Finanshuset i Fredensborg A/S
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugsforeningen
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber
Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for platformsøkonomi
FOREX
Forsikring & Pension
Forsikringsforbundet
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch
Frivilligrådet
FSR – danske revisorer
Garantiformuen
HK
Horesta Arbejdsgiverorganisation
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Intertrust (Denmark)
ISACA Denmark Chapter
IT-branchen
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening
Komiteen for god selskabsledelse
Kromann Reumert
Kuratorforeningen
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Landsdækkende banker
Landsforeningen af forsvarsadvokater
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Mastercard Payment Services Denmark A/S
Mybanker
NASDAQ Copenhagen A/S
Nets A/S
Nokas Kontantservice P/S
Nordic Blockchain Association
Oxfam IBIS
Parcelhusejernes Landsforening
Postnord Juridiske afdeling
Revisornævnet
Rigsrevisionen
Roskilde Universitetscenter
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening
Syddansk Universitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Udbetaling Danmark
VISA
VP Securities A/S
 L 12 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
3/3
Western Union
Thomson Reuters Nordic
Transparency International Danmark
Ørsted
Færøerne og Grønland
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland
Ministerier
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Kulturministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Skatteministeriet
Social- og Indenrigsministeriet
Statsministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
Transport- og Boligministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Styrelser, tilsyn m.v.
Digitaliseringsstyrelsen
Domstolsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen (Nationale høringer)
Erhvervsstyrelsen (EU-høringer)
Finansiel Stabilitet
Forbrugerombudsmanden
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Datatilsynet
Nævnenes Hus
Økonomistyrelsen
Den Europæiske Centralbank
Den europæiske centralbank