L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
L 131 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

NOTA

21. januar 2022

2. ordførernotat vedrørende forslag til lov om tilgængelighedskrav for

produkter og tjenester

1. Indledning

Lovforslaget skal sikre rettidig implementering af EU’s tilgængeligheds-

direktiv, som får virkning for danske virksomheder den. 28. juni 2025. Di-

rektivet skal være implementeret i dansk ret senest 28. juni 2022. Lov-

forslagets formål er, at personer med handicap i videst mulige omfang kan

deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Lovforslaget indfører derfor

en række tilgængelighedskrav for udvalgte produkter og tjenester. Endvi-

dere er lovforslaget medvirkende til at sikre ensartede regler for tilgænge-

lighed på tværs af EU-medlemslandene. Virksomheder, der handler

med relevante produkter og tjenester, får dermed bedre vilkår på det indre

marked.

Det forventes, at lovforslaget vil medføre betydelige erhvervsøkonomiske

konsekvenser for erhvervslivet, når tilgængelighedskravene træder i kraft.

Lovforslaget var i offentlig høring fra d. 15. oktober til 26. november 2021.

Der er i alt modtaget høringssvar fra 19 eksterne høringsparter. Heraf har

15 haft bemærkninger. De væsentligste bemærkninger gennemgås og kom-

menteres nedenfor. Derudover har visse høringssvar givet anledning til re-

daktionelle ændringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne.

Disse ændrer ikke ved substansen i lovforslaget, og omtales derfor ikke

nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen viser overordnet set en positiv modtagelse af lovforslaget i den

forstand, at høringsparterne bakker op om, at der fastsættes tilgængelig-

hedskrav for udvalgte produkter og tjenester i Danmark og dermed sikrer

bedre inklusion af personer med handicap i samfundet. Det gælder f.eks.

Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI), Danske Handicaporganisationer

(DH), Danske Rederier (DR), Forsikring & Pension (F&P), Færgerederi-

erne (FR), Institut for Menneskerettigheder (IFM) og Rejsekort & Rejse-

plan (R&R).

DE, DI, DR, Finans Danmark (FIDA), F&P, FR og Movia bakker op om,

at der med lovforslaget foreslås minimumsimplementering af tilgængelig-

hedsdirektivet, idet der bl.a. forventes at være betydelige omkostninger

forbundet med de nye krav. I den forbindelse anser flere høringsparter det

for nødvendigt, at der foretages yderligere beregninger af lovforslagets

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

økonomiske konsekvenser, når tilgængelighedskravene skal overholdes fra

28. juni 2025.

Modsat mener DH, Forbrugerrådet Tænk (FT) og IFM, at den foreslåede

minimumsimplementering ikke er tilstrækkelig, og generelt er holdningen

blandt disse høringsparter, at lovforslaget kunne være mere ambitiøst på

en række områder, hvilket kunne højne tilgængeligheden af produkter og

tjenester i Danmark yderligere.

Kontrolopgaven er i lovforslaget fordelt mellem en række myndigheder,

og flere af høringsparterne understreger vigtigheden i koordinering på

tværs med henblik på at undgå uhensigtsmæssige forskelle i kontrollen

med de produkter og tjenester, som omfattes af lovforslaget. IFM ønsker i

den forbindelse fælles sekretariatsbetjening og oprettelsen af et klageor-

gan.

Der blandt høringsparterne bred enighed om, at der vil være et stort behov

for vejledning om de nye fra myndighederne. Der efterspørges i den for-

bindelse et samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og forbrugere

med henblik på at afklare, hvad der konkret skal til for at sikre en efterle-

velse af tilgængelighedskravene. En lang række af høringsparterne ønsker

at bidrage til arbejdet med denne vejledningsindsats, og flere efterspørger,

at arbejdet går i gang snarest.

Derudover anfører DH, DI, Dansk Luftfart (DL) og FIDA, at der er tale om

et lovforslag, som er kompliceret, bl.a. på grund af den meget tekstnære

implementering af direktivet, som lovforslaget lægger op til. Herudover

ønsker flere høringsparter præciseringer og afklaringer i relation til lov-

forslagets anvendelsesområde, hvor DE og Danske Forlag (DF) særligt i

relation til e-handelstjenester og e-bøger efterspørger mere klarhed.

Kommentar

Det skal være lettere for personer med handicap at blive inkluderet i det

danske samfund. Det er derfor nødvendigt, at en række udvalgte produkter

og tjenester fremover bliver mere tilgængelige, så både personer med han-

dicap og personer med midlertidige funktionelle begrænsninger lettere kan

benytte sig af de pågældende produkter og tjenester i dagligdagen. Det

gælder f.eks. smartphones, e-bøger og e-handelstjenester.

Det er samtidig afgørende, at kravene om tilgængelighed ikke medfører

urimelige økonomiske omkostninger for danske virksomheder. Fra 28. juni

2025 er mange danske virksomheder ansvarlige for at overholde tilgænge-

lighedskravene, hvilket også indebærer, at mange danske virksomheder al-

lerede nu skal begynde at overveje, hvordan produkter og tjenester indret-

tes efter de nye krav.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

På den baggrund foreslår regeringen med lovforslaget at etablere en

grundlæggende ramme for tilgængelighed i Danmark. Henset til de bety-

delige omkostninger, som tilgængelighedskravene utvivlsomt vil medføre

for virksomhederne, finder regeringen det ikke på nuværende tidspunkt op-

lagt, at lovforslaget går videre end påkrævet af tilgængelighedsdirektivet.

Der vil derfor være tale om minimumsimplementering af tilgængeligheds-

direktivet.

Det er et mål i sig selv, at lovforslaget er forståeligt og anvendeligt. Hen-

synet til den valgte minimumsimplementering, hvor lovforslaget i vidt om-

fang er en meget tekstnær implementering af direktivet, og at tilgængelig-

hedskravene generelt er formuleret meget bredt, gør, at lovforslaget på

nogle punkter kan være svært at forstå. Uanset de mange præciseringer,

som foretages på baggrund af den offentlige høring, vil der således være

et behov for en omfattende vejledningsindsats frem mod tilgængeligheds-

kravenes ikrafttrædelse i 2025, men også i perioden efter ikrafttræden.

Myndighederne vil i fællesskab med interesseorganisationer for forbru-

gere og virksomheder udarbejde retningslinjer for, hvordan kravene kan

efterleves. I den forbindelse vil de involverede myndigheder arbejde for at

sikre, at der koordineres på tværs af områder og myndigheder med henblik

på at skabe en gennemsigtig kontrolindsats både for forbrugere og virk-

somheder.

3. Bemærkninger til de konkrete elementer i lovforslaget

Kommenteringen af høringssvarene er sket med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling. Det bemærkes, at der er tilføjet og justeret i række-

følgen på bestemmelserne. Der henvises derfor til bestemmelserne, som de

fremgår af lovforslaget og ikke bestemmelserne, som da de var i høring.

3.1. Lovforslagets anvendelsesområde (kap. 1)

3.1.1. Udvidelse af lovforslagets anvendelsesområde

3.1.2. Bagkataloget af e-bøger

3.1.3. Digitale læringsplatforme

3.1.4. Pligtsubjekt ved e-bøger

3.1.5. Ansvarsfordeling ved produkter, som anvendes til levering af tjene-

ster, herunder selvbetjeningsterminaler

3.1.6. E-handelstjenester

3.2. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser

3.3. Mikrovirksomheders retsstilling (§§ 6, 10 og 12 m.fl., tidligere §§ 6,

9 og 11)

3.4. Fritagelse fra tilgængelighedskravene (§ 8, tidligere § 7)

3.5. Kontrol – fordelingen af opgaver mellem myndigheder (§ 45, tidligere

§ 44)

3.6. Sanktioner – absolut kumulation ved flere overtrædelser (§ 57, tidli-

gere § 56)

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3.7. Overgangsperioden for ibrugtagne produkter og tjenester (§ 59, tidli-

gere § 58)

3.8. Evaluering af lovforslaget

3.9. Forholdet til handicapdiskriminationsloven og Ligebehandlingsnæv-

net

3.10. Klageadgang og etablering af klageorgan

3.11. Tilgængelighedskrav i passagerrettighedsforordningerne

3.1. Lovforslagets anvendelsesområde (kap. 1)

3.1.1. Udvidelse af lovforslagets anvendelsesområde

DH og TÆNK giver udtryk for, at de gerne ser et mere ambitiøst lov-

forslag, hvor bl.a. flere områder omfattes af lovforslaget, f.eks. tilgænge-

lighed i de byggede miljøer, hvor tjenester leveres. DH oplyser, at der i

Danmark er mange eksempler på selvbetjeningsterminaler, hvor de fysiske

omgivelser er med til at gøre adgangen til terminalerne utilgængelig. Der-

for ønskes tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 4, udnyttet, så de byg-

gede miljøer omfattes af lovforslagets anvendelsesområde. Endvidere øn-

sker DH, at transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttje-

nester også skal leve op til de generelle tilgængelighedskrav, som gælder

for øvrige tjenester omfattet af lovforslaget. DH anfører, at en udvidelse af

anvendelsesområdet kan være en konkurrencefordel for danske virksom-

heder.

Herudover henviser DH og TÆNK til, at de også gerne ser, at flere pro-

dukter og tjenester, der ikke er omfattet af tilgængelighedsdirektivets an-

vendelsesområde, omfattes af lovforslaget. Som eksempel nævnes hus-

holdningsprodukter, f.eks. kaffeautomater og vaskemaskiner, der i dag ud-

styres med touch skærme som betjeningspaneler, hvilket gør dem utilgæn-

gelige for personer med handicap.

Kommentar

Lovforslagets anvendelsesområde skal afspejle det overordnede ønske om,

at lovforslaget på nuværende tidspunkt ikke går videre end tilgængelig-

hedsdirektivet.

De områder, som er omfattet af tilgængelighedsdirektivets anvendelsesom-

råde, er i høj grad karakteriseret ved, at der er tale om produkter og tje-

nester, som er nødvendige for, at borgere kan interagere i samfundet, f.eks.

at det er muligt at købe billetter til kollektiv transport, at betale for sine

varer i supermarkedet og at anvende en computer m.v. Husholdningspro-

dukter vurderes i den henseende ikke at have de samme karakteristika. Det

vurderes, at områderne omfattet af direktivet er de vigtigste at gøre tilgæn-

gelige for personer med handicap eller andre funktionsbegrænsninger, og

at det er nødvendigt at vurdere effekten af lovforslaget inden flere områder

evt. omfattes.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det byggede miljø er for nuværende ikke omfattet af lovforslaget af hensyn

til, at lovforslaget i forvejen medfører store økonomiske omkostninger for

erhvervslivet, og at der i Danmark allerede findes regler for tilgængelig-

heden ved nybyggeri i bygningsreglementet. I forbindelse med en evalue-

ring af lovforslaget efter lovforslagets ikrafttræden kan det overvejes,

hvorvidt der skal stilles krav til det byggede miljø. Der henvises til pkt. 3.8.

om evaluering af lovforslaget.

3.1.2. Bagkataloget af e-bøger

DE og DF er enige om, at bagkataloget af e-bøger ikke bør være omfattet

af lovforslaget. Ved bagkataloget forstås enhver e-bog, som er udgivet før

28. juni 2025. En undtagelse af bagkataloget vil således indebære, at de

pågældende bøger ikke på noget tidspunkt skal leve op til tilgængelig-

hedskravene.

DE og DF anfører, at der vil være en risiko for, at bagkataloget af e-bøger

må trækkes fra markedet, hvis bagkataloget omfattes af lovforslaget, idet

det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt at tilpasse et stort antal e-bøger

til de nye tilgængelighedskrav, selvom nogle bøger kun i meget lille om-

fang anvendes af forbrugerne.

I tilfælde af, at bagkataloget omfattes af lovforslaget ønsker DF, at det of-

fentlige finansierer konverteringen af bagkataloget, idet der er kulturpoli-

tisk interesse i at bevare bagkataloget på markedet. DF estimerer, at kon-

verteringen af bagkataloget vil koste 300 mio. kr.

Kommentar

Det er hensigten med lovforslaget at implementere tilgængelighedsdirekti-

vet på den mindst byrdefulde måde for erhvervslivet, samtidig med at Dan-

marks EU-retlige forpligtelser overholdes.

Definitionen af e-bøger i tilgængelighedsdirektivet indebærer, at e-bøger

opfattes som tjenester. Følgelig er e-bøger underlagt kravene for tjenester

og tjenesteyderen har forpligtelser i relation til leveringen af e-bøger.

E-bøger skal som hovedregel leve op til tilgængelighedskravene, når de

leveres fra 28. juni 2025, hvor de nye krav finder anvendelse. På den bag-

grund er det ikke afgørende for leveringen af en e-bog, om den er leveret

før 28. juni 2025. Det afgørende er, om e-bogen leveres fra den 28. juni

2025, og i så fald skal den have de nødvendige tilgængelighedsfunktiona-

liteter.

Der er således ikke tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, idet reg-

lerne først gælder fra 28. juni 2025 og for de e-bøger, der leveres herfra.

Samtidig gøres opmærksom på, at tilgængelighedsdirektivet og dermed

lovforslaget vedrører leveringen af tjenester til forbrugere. Det er derfor

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

uden betydning for leveringen af en e-bog, hvornår der eventuelt er sket

b2b-levering af samme e-bog.

Kompetencen til at fortolke EU-ret ligger i sidste ende hos EU-domstolene,

men ikke desto mindre er ovennævnte fortolkning af direktivet bekræftet af

Kommissionen som værende den, der er intentionen med reguleringen af

e-bøger.

I den forbindelse bemærkes det, at tjenesteyderes forpligtelse til at levere

tjenester fra 28. juni 2025, der lever op til tilgængelighedskravene, gælder

for alle tjenester omfattet af lovforslaget og ikke udelukkende e-bøger. En

generel undtagelse af bagkataloget vil dermed ikke alene være i modstrid

med direktivet, men undtagelsen ville samtidig gælde for lovforslagets øv-

rige tjenesteområder, hvilket ikke findes hensigtsmæssigt.

Det bemærkes endvidere, at det på trods af hovedreglen om overensstem-

melse for alle tjenester, der leveres fra 28. juni 2025, er undtagelsesmulig-

heder for den enkelte tjeneste, herunder for den enkelte e-bog. Det gælder

f.eks. hvor overholdelsen af tilgængelighedskravene vil udgøre en ufor-

holdsmæssig økonomisk byrde. Der henvises til pkt. 3.4.

3.1.3. Digitale læringsplatforme

DF opfordrer til, at det bør fremgå af lovforslaget, at web- og app-base-

rede læremidler ikke er omfattet af anvendelsesområdet. Opfordringen ta-

ger udgangspunkt i den svenske regerings betænkning over tilgængelig-

hedsdirektivet og en henvendelse fra den hollandske forlæggerforening til

den hollandske regering. I begge tilfælde lægges der ifølge DF op til, at

digitale læringsplatforme ikke omfattes af de respektive landes imple-

mentering.

DH anfører, at undervisningsmateriale, udgivet som e-bøger, er omfattet

af lovforslaget, og DH mener i den forbindelse, at digitale læringsmiljøer

specifikt bør omfattes af lovforslaget ved at udvide definitionen af e-bø-

ger i lovforslagets § 3, nr. 37.

Kommentar

Digitale læringsplatforme og underliggende indhold defineres ikke i til-

gængelighedsdirektivet. Med udgangspunkt i at sikre en tekstnær mini-

mumsimplementering af direktivet findes det ikke hensigtsmæssigt at tilføje

supplerende definitioner i lovforslaget, medmindre det er strengt nødven-

digt. For så vidt angår digitale læringsplatforme lægges der ikke op til at

undtage eller specifikt tilføje digitale læringsplatforme til lovforslagets an-

vendelsesområde. I den henseende underlægges lovforslaget de vedtagne

definitioner i direktivet.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det vil således bero på en konkret vurdering, om en digital læringsplat-

form eller dele heraf er omfattet af lovforslaget og dermed skal leve op til

tilgængelighedskravene. Omfattes en del af en digital læringsplatform

f.eks. af definitionen af en e-bog vil denne del af platformen skulle leve op

til de generelle tilgængelighedskrav for tjenester og de specifikke krav for

e-bøger.

Endelig har der i netværket af nationale kontaktpunkter og eksperter, hvor

implementeringen af direktivet drøftes med de øvrige EU-lande, ikke været

drøftelser, som giver anledning til at ændre opfattelsen i forhold til digitale

læringsmiljøer.

3.1.4. Rette pligtsubjekt ved levering af e-bøger

DE og DF er ikke enige i den anlagte fortolkning af tilgængelighedsdirek-

tivet i lovforslaget for så vidt angår pligtsubjektet ved levering af e-bøger,

dvs. hvilken erhvervsdrivende der har ansvaret for, at e-bøger lever op til

tilgængelighedskravene.

DE anfører, at det fremgår af tilgængelighedsdirektivet og lovforslaget, at

tjenesteyderen skal designe og levere tjenester i overensstemmelse med

kravene, hvilket må indebære, at den, der leverer tjenesten, er den samme

erhvervsdrivende, som designer tjenesten. På den baggrund mener DE, at

en forhandler, som giver forbrugere adgang til e-bøger, ikke kan anses for

omfattet af samme pligter som forlaget, der oprindeligt har leveret e-bogen.

DE og DF anfører, at forhandlere af e-bøger er ansvarlige for at sikre, at

f.eks. apps og hjemmesider ikke forhindrer e-bøgernes tilgængeligheds-

funktionaliteter i at virke, men at forhandlerne ikke ellers har et selvstæn-

digt ansvar for, at e-bøgerne er tilgængelige.

Kommentar

Ved levering af tjenester forstås, med udgangspunkt i EU-retten, at der er

tale om enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, der normalt udføres mod

betaling. Lovforslaget omhandler – ud over produkter – tjenester, som le-

veres til forbrugere. E-bøger er i henhold til lovforslaget og tilgængelig-

hedsdirektivet defineret som en tjeneste.

Det følger af lovforslagets § 33, at det er tjenesteyderen, der skal sikre, at

de tjenester, den pågældende designer og leverer, opfylder lovforslagets

tilgængelighedskrav. En tjenesteyder defineres i lovforslagets § 3, nr. 4,

som en fysisk eller juridisk person, som leverer en tjeneste på EU-marke-

det, eller som tilbyder at levere en sådan tjeneste til forbrugere i Den Eu-

ropæiske Union. Definitionen følger af tilgængelighedsdirektivets artikel

3, nr. 4.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

En tjenesteyder er altså den, der rent faktisk leverer eller tilbyder at levere

en tjeneste til forbrugeren. Levering af tjenester b2b er derimod ikke om-

fattet af lovforslagets tjenesteyderbegreb. Det må derfor konkluderes, at

forhandlere, der leverer e-bøger til forbrugerne, er omfattet af tjeneste-

yderbegrebet og dermed også har et selvstændigt ansvar for, at de e-bøger,

den pågældende leverer, opfylder tilgængelighedskravene.

Forpligtelserne for tjenesteydere, der leverer tjenester til forbrugere, er

ensrettet for alle tjenester, der er omfattet af lovforslaget. Det er altså ikke

kun forhandlere af e-bøger, der kan være omfattet af tjeneyderbegrebet.

Det vil f.eks. også gælde erhvervsdrivende, der tilbyder forbrugere anven-

delse af en e-handelstjeneste, uden at den erhvervsdrivende nødvendigvis

selv har udviklet den pågældende e-handelsløsning.

Det bemærkes, at der pågår en løbende dialog med Kommissionen fsva.

den konkrete problemstilling, hvor det er én erhvervsdrivende, der udvikler

og designer en tjeneste, mens det er en anden erhvervsdrivende, der leverer

tjenesten til forbrugeren.

3.1.5. Ansvarsfordeling ved produkter, som anvendes til levering af

tjenester, f.eks. selvbetjeningsterminaler

DI, DL og Københavns Lufthavn (CPH) efterspørger en præcisering af an-

svarsfordelingen mellem lufthavn og luftfartsselskab, når selvbetjenings-

terminalerne (hardwaren) typisk ejes af lufthavnen og brugergrænsefla-

derne (softwaren) leveres af de enkelte luftfartsselskaber.

Kommentar

Selvbetjeningsterminaler til check-in er et produkt, der er omfattet af lov-

forslaget, når terminalen er beregnet til levering af de tjenester, der er

omfattet af lovforslaget. Forpligtelser for erhvervsdrivende ved handel

med produkter følger af lovforslagets kapitel 4, mens forpligtelser for tje-

nesteydere følger af lovforslagets kapitel 5. Ansvarsfordelingen mellem

den, der gør et produkt tilgængeligt og tjenesteyderen følger derfor direkte

af lovforslaget.

Hvis lufthavnen ejer selve selvbetjeningsterminalerne, mens luftfartssel-

skaberne leverer tjenester via terminalerne er ansvarsfordelingen således,

at lufthavnen er ansvarlig for selve terminalens opfyldelse af tilgængelig-

hedskravene og luftfartsselskabet er ansvarlig for selve tjenestens opfyl-

delse af tilgængelighedskravene.

Det betyder, at lufthavnen som ejer af de pågældende selvbetjeningstermi-

naler er ansvarlig for, at selve terminalerne opfylder tilgængelighedskra-

vene, når lufthavnen gør terminalerne tilgængelige for forbrugerne, dvs.

at terminalerne opfylder tilgængelighedskravene i lovens bilag 1, afdeling

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

1, jf. lovforslagets § 5, stk. 2. Lufthavnens konkrete forpligtelser afhænger

af, om lufthavnen er fabrikant, importør eller distributør af terminalerne.

Det betyder også, at luftfartsselskaberne som den erhvervsdrivende, der

leverer tjenesterne via selvbetjeningsterminalerne til check-in i lufthavnen,

er ansvarlige for, at selve tjenesten opfylder tilgængelighedskravene i lo-

vens bilag 1, afdeling 3 og 4, jf. lovforslagets § 6, stk. 1. Ét af kravene for

levering af en tjeneste er, at tjenesteudbydere skal sikre tilgængeligheden

af de produkter, der anvendes til levering af tjenesten, jf. lovens bilag 1,

afdeling 3, litra a. Dette medfører dog ikke, at tjenesteyderen har et selv-

stændigt ansvar for selve produktet, men at tjenesteyderen alene må levere

sin tjeneste via produkter, der opfylder tilgængelighedskravene herfor.

3.1.6. E-handelstjenester

DE opfordrer til, at den relevante kontrolmyndighed anvender samme

praksis i relation kontrollen med e-handelstjenester, som Digitaliserings-

styrelsen anvender til kontrollen med offentlige myndigheders hjemmesi-

der og applikationer i henhold til webtilgængelighedsloven. DE undrer sig

i den forbindelse over, at kontrollen skal føres af KFST, når Digitalise-

ringsstyrelsen har kompetencer på et lignende område.

DE ønsker at dokumentationskravene for e-handelstjenester forenkles med

henblik på at minimere administrative byrder for erhvervslivet.

DE henviser til § 35 og påpeger, at en e-handelstjeneste er under konstant

forandring og det vil være en stor og meget byrdefuld opgave, hvis tilgæn-

gelighedserklæringen til enhver tid skal være ajourført. DE foreslår, at det

specificeres, hvor ofte tilgængelighedserklæringen skal ajourføres.

DE anfører, at tilgængelighedserklæringen bør udarbejdes af myndighe-

derne, som en standard-template med fyldestgørende vejledning. DE op-

fordrer til, at det skal være helt klart og utvetydigt, hvordan man efterlever

tilgængelighedskravene.

DE foreslår, at der indføres en buffer-tid (grace-period) således, at man kan

tage nye teknologier i brug på den betingelse, at man inden for en periode

kan levere et alternativ, der kan stå i stedet for den nye teknologi, målrettet

borgere med et handicap. DE anfører, at det dog ikke er alle teknologier

eller funktionaliteter, der kan gøres tilgængelige.

Kommentar

Tilgængelighedskravenes generelt rummelige formuleringer for både pro-

dukter og tjenester gør, at det er muligt at leve op til kravene på forskellige

måder. Det vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssigt at tage specifik

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

stilling til, hvordan e-handelstjenester skal leve op til kravene, herunder

om e-handelstjenester f.eks. skal eller kan anvende en såkaldt ”tilgænge-

lighedserklæring”, hvor en pointscore anvendes som målestok for efterle-

velsen af tilgængelighedskravene.

Som led i den generelle vejledningsindsats vil den relevante kontrolmyn-

dighed i samarbejde med bl.a. erhvervslivets organisationer afsøge mulig-

hederne for at leve op til kravene på måder, som er mindst muligt byrde-

fulde for virksomhederne og mest muligt fleksible at efterleve. Der vil i

arbejdet blive skelet til eksisterende og kommende standarder på de rele-

vante områder. Findes det på baggrund af samarbejdet hensigtsmæssigt

med f.eks. skabeloner eller lignende vil dette blive udarbejdet.

Da lovforslaget er udtryk for minimumsimplementering af tilgængelig-

hedsdirektivet er det imidlertid ikke muligt at fravige kravet om, at tjene-

steydere skal have procedurer til sikring af, at en tjeneste er i overensstem-

melse med tilgængelighedskravene i hele den periode, hvor tjenesten ud-

bydes til levering. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at det er

tjenesteyderens ansvar, at den pågældende tjeneste overholder kravene.

På samme baggrund er det heller ikke muligt at indføre den efterspurgte

buffer-tid.

Som nævnt under pkt. 3.5. er det fortsat under afklaring, hvilken myndig-

hed der skal føre kontrol med e-handelstjenester. Uanset hvilken myndig-

hed, der har ansvaret for kontrollen, vil der være en løbende dialog og

erfaringsudveksling med Digitaliseringsstyrelsen.

3.2. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser

CPH, DL, og DI er positive over for, at der foretages en ex-post måling af

de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, efter lovens ikrafttræ-

delse. DI mener samtidig, at ex-postmålingen af konsekvenserne er nød-

vendig.

DE opfordrer til, at der hurtigst muligt foretages beregninger af de økono-

miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. De finder det

ikke hensigtsmæssigt at implementere lovgivning med så betydelige kon-

sekvenser for erhvervslivet, uden en afklaring af antallet af berørte virk-

somheder og konsekvensernes omfang. DE havde derfor gerne set, at der

allerede på nuværende tidspunkt var foretaget en AMVAB og en konse-

kvensanalyse i øvrigt. De opfordrer derfor til, at der hurtigst muligt fore-

tages beregninger af de økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

TI støtter DEs høringssvar og udtrykker samtidig en generel bekymring

for de betydelige økonomiske og administrative konsekvenser, som lov-

forslaget kan have for telebranchen.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

FIDA er enige i, at lovforslaget vil have væsentlige negative konsekven-

ser for erhvervslivet. De kan samtidig ikke genkende estimaterne på 4,6-6

mia. kr. i økonomiske omkostninger, idet de henviser til den svenske rap-

port fra Analysys Mason AB, hvor implementeringsomkostninger opgø-

res til mellem 7 og 13 mia. kr. Endelig ønsker de, at det tydeligt fremgår

af lovforslaget, at omkostningerne især drives af banksektoren og e-han-

delsvirksomheder.

Kommentar

Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser afspejler, at der foreta-

ges en minimumsimplementering af tilgængelighedsdirektivet. De økono-

miske omkostninger for erhvervslivet holdes derfor på et minimum samti-

dig med, at Danmark lever op til sin forpligtelse til at implementere gæl-

dende EU-ret.

Der er i lovforslaget henvist til den svenske rapport fra Analysys Mason

AB, og de svenske estimater er derefter oversat til danske populationer og

danske forhold i øvrigt. Estimatet er dog forbundet med betydelig usikker-

hed, fordi lovforslagets krav til tilgængelighed først finder anvendelse fra

28. juni 2025, og det derfor er usikkert, hvordan kravene vil blive nærmere

udmøntet i relevant vejledning.

Der er altså tale om et lovforslag, som nødvendigvis vil medføre betydelige

økonomiske omkostninger for erhvervslivet. Der sættes derfor pris på, at

høringsparterne generelt er positive over for, at der vil blive foretaget en

ex-post måling af de økonomiske konsekvenser, efter at lovforslaget er

trådt i kraft. Det er vurderingen, at det her vil være muligt at foretage en

mere præcis kvantificering af omkostningerne, som i højere grad kan tyde-

liggøre de erhvervsøkonomiske omkostninger ved lovforslaget. Dette sær-

ligt, da den forestående vejledningsindsats skal være med til at tydeliggøre

de konkrete tilgængelighedskrav og efterlevelsen af disse.

Det er korrekt, at der særligt inden for forbrugerorienterede banktjenester

og e-handelstjenester er tale om betydelig økonomiske konsekvenser, hvor-

for dette kan tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger.

3.3. Mikrovirksomheders retsstilling (§§ 6, 10 og 12 m.fl., tidligere §§

6, 9 og 11)

DH hæfter sig ved, at lovforslaget lægger sig tæt op af direktivteksten

fsva. at undtage mikrovirksomheder, der tilbyder tjenester, mens TÆNK

udtrykker bekymring for undtagelsen af mikrovirksomheder. DH mener,

at den danske kontekst skal tages i betragtning ved implementeringen, da

en stor del af danske virksomheder er små og derfor vil kunne undtages

samtidig med, at en stor del af disse virksomheder modtager støtte via er-

hvervsstøtteordninger. DH mener derfor, at der er et behov for en national

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

tilpasning af lovforslagets § 6, stk. 3, der sikrer, at mikrovirksomheder

ikke undtages.

DH og TÆNK foreslår, at der i højere grad fokuseres på at hjælpe mikro-

virksomhederne med at leve op til kravene, bl.a. ved hjælp af vejlednin-

ger, gratis standarder eller oversættelse af standarder til dansk, frem for

helt at undtage dem fra opfyldelse af kravene.

DE og DF mener fsva. mikrovirksomheders undtagelse i lovforslagets §

6, stk. 3, og § 9, stk. 1, at der er behov for præciseringer af, hvornår og

hvordan mikrovirksomheder skal overholde tilgængelighedskravene. Det

gælder i de tilfælde, hvor større virksomheder opkøber mikrovirksomhe-

der med henblik på fusion, eller hvor en mikrovirksomhed vokser sig

større og dermed ikke længere er omfattet af undtagelserne. DE og DF

mener, at præciseringen skal omfatte, at den opkøbte eller voksende

mikrovirksomheds allerede udgivne e-bøger ikke bliver omfattet af kra-

vene efter opkøbet eller overgangen til større virksomhed. Der henvises

til, at der uden denne præcisering vil være en risiko for, at loven kan blive

en bremse for vækst og innovation.

Kommentar

Tilgængelighedsdirektivet indeholder ikke bestemmelser, der giver mulig-

hed for på nationalt plan at fravige direktivets regler om undtagelse af

mikrovirksomheder.

Bestemmelserne er derfor medtaget i lovforslaget ved tekstnær implemen-

tering. Undtagelsen af mikrovirksomheder, der tilbyder levering af tjene-

ster, jf. lovforslagets § 6, stk. 3, implementerer således tilgængelighedsdi-

rektivets artikel 4, stk. 5, mens lovforslagets § 10, stk. 1, hvor mikrovirk-

somheder, der handler med produkter, undtages fra visse dokumentations-

krav, implementerer direktivets artikel 14, stk. 4.

Det følger af de anførte bestemmelser, at det alene er mikrovirksomheder,

der kan undtages fra kravene. Mikrovirksomheder er defineret som en virk-

somhed, som beskæftiger under 10 personer, og med en årlig omsætning,

der ikke overstiger 2 mio. EUR eller med en samlet årlig balance, der ikke

overstiger 2 mio. EUR, jf. lovforslagets § 3, nr. 19. Bestemmelsen afspejler

en tekstnær implementering af direktivets artikel 3, nr. 23.

I de tilfælde, hvor en virksomhed ikke længere kan defineres som værende

en mikrovirksomhed, da vil virksomheden heller ikke længere være omfat-

tet af undtagelsesbestemmelserne for mikrovirksomheder. Det gælder uan-

set, om det skyldes, at virksomheden har vokset sig større eller om virk-

somheden er blevet opkøbt af eller fusioneret med en større virksomhed.

Det betyder også, at hvis virksomheden hidtil har leveret en tjeneste, som

er undtaget fra kravene om tilgængelighed alene fordi, det er en tjeneste

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

leveret af en mikrovirksomhed, da skal tjenesten leve op til kravene om

tilgængelighed, såfremt virksomheden fortsat ønsker at levere tjenesten ef-

ter, at virksomheden er blevet større end en mikrovirksomhed. Dette vil

således også gælde en ikke-tilgængelig e-bog, der er leveret af en mikro-

virksomhed, som efterfølgende opkøbes af en større virksomhed. Hvis e-

bogen fortsat skal leveres efter opkøbet, da skal e-bogen opfylde tilgænge-

lighedskravene. Det afgørende er altså tidspunktet for leveringen til for-

brugeren.

3.4. Fritagelse fra tilgængelighedskravene – (§ 8, tidligere § 7)

DE påpeger, at det skal være muligt, at lave bevidste undtagelser for til-

gængelighedskrav eks. af ”hjørner” af en webside eller en app, hvis det er

forbundet med uforholdsmæssig stor byrde, så længe denne vurdering er

dokumenteret og specificeres i tilgængelighedserklæringen.

DE bemærker, at efter direktivets artikel 14, stk. 7, fremgår det, at der er

vedtaget en delegeret retsakt som supplement til direktivets bilag VI (lov-

forslagets bilag 5). Det har ikke været muligt for DE at lokalisere denne

retsakt, og DE ser derfor gerne, at det specificeres med eksempler, hvilke

forhold, der anses for at kunne leve op til kriterierne for uforholdsmæssig

stor byrde.

DF understreger vigtigheden af lovforslagets fritagelsesbestemmelse i §

7, hvor særligt muligheden for fritagelse grundet uforholdsmæssig stor

byrde kan vise sig at være betydende for forlagenes udgivelse af e-bøger.

DF finder dog også, at vurderingskriterierne i bilag 5 er meget omstæn-

dige og vil kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer at skulle forholde

sig til og dokumentere for hver enkelt e-bog. De opfordrer derfor til, at

der i lovforslagets bemærkninger indsættes flere eksempler på, hvornår

fritagelsesbestemmelsen kan anvendes.

FIDA er positive over for fritagelsesmuligheden i lovforslagets § 7, men

efterspørger vejledning til hvilke situationer, der kan omfattes af særligt

fritagelse med begrundelse i væsentlig ændring af et produkt eller en tje-

neste. FIDA henviser også til, at andre forhold end angivet i bemærknin-

gerne bør indgå i vurderingen, f.eks. om de samlede omkostninger kan

forsvare at videreudvikle en tjeneste, der i øvrigt er planlagt til udfasning

inden for en kortere årrække.

F&P finder, at der er et behov for en præcisering af fritagelsesmuligheden

i lovforslagets § 7. Eksempelvis følger det af bilag 5, at der bl.a. skal ta-

ges hensyn til forholdet mellem nettoomkostninger ved opfyldelse af kra-

vene og den erhvervsdrivendes nettoomsætning. F&P mener, at der her

bør være rum for en mere nuanceret vurdering, da de omkostninger til

ændring af enkelte løsninger, der holdes op imod nettoomsætningen, ikke

nødvendigvis kan medføre undtagelse fra kravene. Det kan resultere i, at

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

tjenester, der ikke bidrager økonomisk, men alene giver forbrugerværdi,

lukkes i stedet for at blive opdateret.

DH henviser til vigtigheden af, at § 7 ikke bliver en kattelem for virksom-

hederne til at undgå opfyldelse af tilgængelighedskravene. De bemærker,

at bestemmelsen er meget løst formuleret, og at kriterierne for vurdering

af uforholdsmæssig byrde er meget upræcist formuleret i bilag 5. DH me-

ner, at der er behov for kriterier i bilag 5, der ikke overlader hele vurde-

ringen til virksomheden eller tjenesteyderen.

TÆNK er generelt bekymret for, at lovforslagets § 7 giver mulighed for

at undlade at opfylde lovens tilgængelighedskrav. TÆNK finder, at krite-

rierne for vurderingen, der følger af bilag 5, i højere grad bør præcisere,

hvornår et produkt eller en tjeneste kan undtages fra kravene, frem for

den nuværende upræcise formulering.

Kommentar

Muligheden for, at et produkt eller en tjeneste kan fritages for opfyldelse

af tilgængelighedskravene, jf. lovforslagets § 8, stk. 1, følger direkte af til-

gængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 1. Bestemmelsen afspejler den mi-

nimumsimplementering af direktivet, som gælder for hele lovforslaget.

Fritagelsesbestemmelsen har til hensigt at sikre, at erhvervsdrivende fort-

sat har mulighed for at sælge produkter eller levere tjenester, der ikke kan

opfylde tilgængelighedskravene, fordi opfyldelse af kravene enten medfø-

rer en grundlæggende ændring af tjenesten eller en uforholdsmæssig stor

byrde for den pågældende erhvervsdrivende. På den måde skal bestemmel-

sen sikre, at produkter eller tjenester ikke udgår alene fordi de grundlæg-

gende skal ændres for at opfylde tilgængelighedskravene, ligesom den sik-

rer, at de erhvervsdrivende ikke rammes uforholdsmæssigt hårdt af de nye

krav. Bestemmelsen er ikke tiltænkt som en mulighed for, at de erhvervs-

drivende kan undgå opfyldelse af lovforslagets tilgængelighedskrav.

Kriterierne for vurdering af uforholdsmæssig stor byrde, som følger af bi-

lag 5 optrykt til loven, er en tekstnær minimumsimplementering af tilgæn-

gelighedsdirektivets bilag VI. Bilaget beskriver hvilke kriterier, der skal

lægges til grund for vurderingen, og det er herefter op til de erhvervsdri-

vende at anvende de relevante kriterier herfor. Det skal bemærkes, at der

endnu ikke er udarbejdet eller vedtaget en delegeret retsakt til direktivets

bilag VI, og at evt. supplering af bilaget skal afvente en sådan retsakt.

Lovforslagets bemærkninger kan med fordel indeholde flere eksempler på

tilfælde, hvor et produkt eller en tjeneste kan fritages fra tilgængeligheds-

kravene, jf. lovforslagets § 8, stk. 1. Det skal med andre ord være så let

som muligt for de erhvervsdrivende at tilpasse sig og forstå de nye regler.

På den baggrund skal der være klare retningslinjer for, hvordan produkter

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

og tjenester kan fritages fra kravene. Dermed skal der i lovforslaget rede-

gøres yderligere for sammenhængen mellem fritagelsesmulighederne og

henholdsvis grundlæggende ændringer af produkter og tjenester og øko-

nomiske omkostninger forbundet med overholdelsen af kravene.

Det understreges samtidig, at det vil være de erhvervsdrivendes ansvar at

foretage vurderingen af, om deres produkt eller tjeneste kan fritages for

opfyldelse af tilgængelighedskravene. Det er således den pågældende er-

hvervsdrivende, der kender sit produkt eller sin tjeneste bedst, og derfor

må anses som nærmest til at foretage vurderingen.

Ligeledes vil det være op til den erhvervsdrivende at vurdere, om det alene

er dele af et produkt eller en tjeneste, der kan fritages fra tilgængeligheds-

kravene, frem for hele produktet eller tjenesten. Eksempelvis kan det være

tilfældet, at dele af indhold på en web- eller app-baseret tjeneste kan frita-

ges for opfyldelse af kravene ved påberåbelse af uforholdsmæssig stor

byrde, men at det ikke er tilfældet for den samlede tjeneste. Det fremgår af

lovforslaget, at ud fra hensynet til uforholdsmæssig stor byrde, skal de an-

slåede omkostninger og fordele ved at undlade at gøre indhold tilgængeligt

vurderes i forhold til fordelene for personer med handicap, under hensyns-

tagen til hyppigheden og varigheden af brugen af det specifikke indhold.

Det må derfor medtages i vurdering, hvor ofte indholdet anvendes, f.eks.

ved brug af besøgstal, og vurdere indholdets aktualitet for personer med

handicap. På den måde vil også ”hjørner” af en webside eller en app

kunne fritages fra tilgængeliggørelse, såfremt det opfylder kriterierne for

fritagelse.

3.5. Kontrol – fordelingen af opgaver mellem myndigheder (§ 45, tid-

ligere § 44)

DH anerkender, at fordelingen af kontrolopgaven mellem relevante myn-

digheder vil sikre den rette ekspertise på de forskellige områder omfattet

af lovforslaget. IFM anfører, at fordelingen indebærer en risiko for, at det

vil være uigennemskueligt for den enkelte forbruger, hvem der er rette

myndighed i sager om manglende overholdelse af tilgængelighedskrav.

DH, DR, FR, og TÆNK ønsker, at der sikres koordinering mellem myn-

dighederne, eventuelt i form af fælles sekretariatsbetjening, for at sikre

gennemskueligheden for forbrugere og erhvervsdrivende og endvidere for

at sikre, at kontrollen føres på samme niveau på tværs af myndigheder.

FIDA påpeger, at kontrolopgaven og fordelingen mellem myndigheder er

meget omfattende, og stiller spørgsmål til, om det er nødvendigt, at til-

gængelighedsreglerne gælder for bankerne.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

For så vidt angår luftfartsområdet påpeger DI og CPH, at luftfartsselskaber

med trafik i Danmark er hjemmehørende i forskellige lande, hvorfor den

nationale kontrolforpligtelse bør være klart defineret.

For så vidt angår søfartsområdet forventer DR og FR, at der med tilgæn-

gelighedsdirektivet vil ske en harmonisering af kravene til tilgængelighed

på EU-plan i forbindelse med grænseoverskridende aktivitet (eksempelvis

personbefordring med skib mellem to EU-lande), hvilket kan være med til

bl.a. at sikre ens konkurrenceforhold.

Kommentar

Det er vurderingen, at den myndighed, der har ressortansvaret for et givent

produkt eller tjeneste, som er omfattet af lovforslaget, også er nærmest til

at føre kontrol med tilgængelighedskravene til produktet eller tjenesten.

Det betyder nødvendigvis, at kontrolopgaven efter lovforslaget er fordelt

på flere myndigheder, så det som udgangspunkt er ressortmyndigheden,

der fører kontrol med sit ressortområde.

For at udnytte de synergieffekter, som kontrolopgaven, på områder, der

ligner hinanden, nødvendigvis vil medføre, er det dog vurderet hensigts-

mæssigt at samle kontrollen af flere områder hos Sikkerhedsstyrelsen. Det

betyder, at Sikkerhedsstyrelsen skal føre kontrol med alle de produkter, der

er omfattet af lovforslaget. Endvidere vurderes det hensigtsmæssigt, at

også kontrollen med forbrugerorienterede banktjenester flyttes fra Finans-

tilsynet til Sikkerhedsstyrelsen. Endelig findes det hensigtsmæssigt, at kon-

trollen med e-handelstjenester flyttes fra Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen til Sikkerhedsstyrelsen.

Selvom kontrollen med flere områder samles hos Sikkerhedsstyrelsen, an-

erkendes det samtidig, at kontrolopgavens fordeling mellem flere myndig-

heder kræver et tættere samarbejde på tværs af de respektive myndigheder.

Samarbejdet på tværs skal sikre, at myndighederne fører en så ensartet

kontrol som mulig og samtidig drager nytte af de erfaringer, som de re-

spektive myndigheder gør sig hver især. Samarbejdet kan også anvendes

til at korordinere eventuelle kontroller, f.eks. i de tilfælde, hvor en virk-

somhed opererer inden for flere af lovforslagets anvendelsesområder, og

virksomheden derfor vil blive mødt af forskellige kontrolmyndigheder. Der

vil ligeledes pågå et samarbejde mellem myndighederne fsva. den forestå-

ende vejledningsopgave som følge af lovforslaget.

Som en naturlig del af myndighedssamarbejdet følger også, at forbruger-

henvendelser vil blive sendt videre til rette myndighed, hvis henvendel-

serne ikke er sendt til rette myndighed i første omgang. Forbrugeren vil i

den forbindelse blive oplyst om, at henvendelsen er videresendt og om hvil-

ken myndighed, der behandler henvendelsen. Der ses derfor på nuværende

tidspunkt ikke at være et behov for en form for fælles sekretariatsbetjening.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Der vil dog efter at lovforslaget finder anvendelse løbende blive evalueret

på, om en sådan løsning kan blive nødvendig.

For at sikre en harmoniseret tilgang til spørgsmålet om kontrol i relation

til luftfart og søfart vil spørgsmålet blive drøftet i regi af EU-arbejds-

gruppen.

3.6. Sanktioner – absolut kumulation ved flere overtrædelser (§ 56,

tidligere § 55)

DE og DI sætter begge spørgsmålstegn ved, om absolut kumulation er nød-

vendig, dvs. hvor flere overtrædelser pådømmes samtidigt uden straffen

lægges sammen med nedsat vægt. DE og DI argumenterer begge for, at

straffelovens almindelige princip om modereret kumulation bør finde an-

vendelse, hvorefter straffen ikke vokser i samme takt som antallet af over-

trædelser. DE anfører, at absolut kumulation kan føre til urimelige resulta-

ter, og tilsvarende anfører DI, at absolut kumulation kan medføre upropor-

tionalt store bøder for overtrædelser, der ikke nødvendigvis påvirker pro-

dukter eller tjenesters tilgængelighed.

Kommentar

Lovforslaget skal i henhold til tilgængelighedsdirektivet indeholde sankti-

oner, som er effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have

afskrækkende virkning.

For at sikre en høj regelefterlevelse på området er det foreslået at fravige

udgangspunktet om modereret kumulation i forbindelse med straffastsæt-

telse. En tilsvarende fravigelse findes i den sammenlignelige lov om pro-

dukter og markedsovervågning, hvor det er vurderet, at muligheden for at

idømme hårdere straf blandt et af flere tiltag kan bidrag til højere regelef-

terlevelse.

Med nærværende lovforslag fastsættes krav på en række produkt- og tje-

nesteområder, som hidtil har været uregulerede. Henset til det grundlæg-

gende ønske om en permanent forbedring af tilgængeligheden i udvalgte

produkter og tjenester er det afgørende, at det ikke skal kunne betale sig at

begå flere overtrædelser på én gang. Det tilsluttes, at dette kan opnås uden

at fravige udgangspunktet om moderet kumulation i forbindelse med straf-

fastsættelse.

Henset til, at der er tale om primært uregulerede områder, vil kravene for

de erhvervsdrivende være tidskrævende at sætte sig ind i og omkostnings-

tunge at efterleve. På den baggrund vil det være uhensigtsmæssigt at fra-

vige udgangspunktet om modereret kumulation, når det på nuværende tids-

punkt er uklart, hvor høj regelefterlevelsen vil være. Lovforslaget bør der-

for ikke indeholde regler om absolut kumulation.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Når lovforslaget træder endeligt i kraft i 2025 vil det efter en periode være

muligt at vurdere regelefterlevelsen på området, herunder vurdere, om det

er nødvendigt at foretage en stramning af straffebestemmelsen.

3.7. Overgangsperioden for ibrugtagne produkter og tjenester (§ 59,

tidligere § 58)

DE efterspørger i forhold til e-handelstjenester, jf. § 58, stk. 3, en nærmere

præcisering af, hvornår overgangsperioden finder anvendelse for aftaler

om levering af tjenester, som er indgået før 28. juni 2025. DE ønsker i

denne sammenhæng en præcisering af, hvornår en tjeneste udløber eller

opdateres.

DH mener, at overgangsbestemmelserne i § 58 er for lange, idet de pågæl-

dende tilgængelighedskrav har været længe undervejs, og idet implemen-

teringen af direktivet bør afspejle den enkelte medlemsstats ressourcer.

DR og FR påpeger vigtigheden af, at overgangsordningerne kan anvendes

for selvbetjeningsterminaler.

CPH noterer, at samtlige selvbetjeningsautomater på lufthavnens område

er omfattet af den lange overgangsperiode på op til 20 år fra anskaffelses-

datoen.

Movia er usikre på, hvordan overgangsperioden beregnes for selvbetje-

ningsterminaler omfattet af § 58, stk. 4. Som eksempel nævnes en selvbe-

tjeningsterminal, der er taget i brug i 2008.

F&R påpeger, at overgangsperiodernes udgangspunkt i den enkelte termi-

nal medfører risiko for flere parallelle produktionslinjer, og at den 20-årige

periode i § 58, stk. 4, ikke reelt vil være længere end den 5-årige i § 58,

stk. 2. RR foreslår, at den seneste ibrugtagne selvbetjeningsterminal før 28.

juni 2025 skal være styrende for, hvornår alle terminaler i et system skal

være udskiftet.

Kommentar

For aftaler om levering af tjenester, som er indgået før 28. juni 2025, gæl-

der en overgangsperiode på 5 år. En aftale forudsætter, at der er indgået

aftale mellem en tjenesteyder og en forbruger, hvilket fremgår af bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, stk. 2. B2B-aftaler udløser ikke en over-

gangsperiode. I den forbindelse bemærkes det, at B2B-aftaler om levering

af tjenester ikke er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde.

Som udgangspunkt skal en tjenesteyder sikre, at produkter, der anvendes

til levering af en tjeneste, lever op til tilgængelighedskravene. I henhold til

§ 59, stk. 2, gælder dog en overgangsperiode på 5 år, som indebærer, at

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

tjenester kan leveres via produkter, som ikke lever op til tilgængeligheds-

kravene, hvis tjenesterne blev leveret via samme produkt inden 28. juni

2025. Som eksempel vil en selvbetjeningsterminal, der er taget i brug på

hvilket som helst tidspunkt før 28. juni 2025, og som anvendes til levering

af en tjeneste omfattet af lovforslaget, kunne anvendes til levering af

samme tjeneste indtil 28. juni 2030. Denne overgangsperiode følger di-

rekte af tilgængelighedsdirektivet og kan ikke fraviges.

Henset til de meget betydelige erhvervsøkonomiske omkostninger, som im-

plementeringen af tilgængelighedsdirektivet medfører, er det vurderingen,

at det er hensigtsmæssigt at udnytte muligheden for at fastsætte en længere

overgangsperiode for selvbetjeningsterminaler på 20 år i lovforslagets §

59, stk. 4.

§ 59, stk. 4, er dermed en udvidelse af overgangsperioden i stk. 2, og her-

efter fastsættes en overgangsperiode specifikt for selvbetjeningstermina-

ler, der er anvendt til at levere tjenester før den 28. juni 2025. Påbegyn-

delsen af overgangsperioden sker fra tidspunktet for ibrugtagning og ikke

fra anskaffelsesdatoen, dvs. at en terminal, der er anskaffet i 2010, men

først taget i brug i 2015, kan anvendes frem til senest 2035. Perioden gæl-

der kun for produkter, der er taget brug inden 28. juni 2025, og kan dermed

ikke løbe længere end 28. juni 2045. Terminalen skal udskiftes ved udløbet

af terminalens økonomiske levetid, uanset om denne er før 28. juni 2045.

Overgangsperiodernes udgangspunkt i det enkelte produkt skyldes et over-

ordnet ønske om, at tilgængelige produkter og tjenester løbende indfases i

samfundet. Det er samtidig Erhvervsministeriets klare forventning, at

overgangsreglerne alt andet lige ikke vil medføre parallelle produktions-

linjer, idet produktionslinjerne under alle omstændigheder skal tilpasses

tilgængelighedskravene fra 2025.

3.8. Evaluering af lovforslaget

IFM og DH anbefaler, at der foretages en evaluering af lovforslaget efter

ikrafttræden, så det sikres, at der foretages den rette implementering af til-

gængelighedsdirektivet og at der udføres tilstrækkelig kontrol. Dette kan

eventuelt tænkes ind i den pligt, som Kommissionen har til at udarbejde en

rapport om anvendelsen af direktivet fra 2030 og herefter hvert femte år

(artikel 33). IFM foreslår en revisionsbestemmelse i lovforslaget.

Kommentar

Med lovforslaget etableres en grundlæggende ramme for tilgængelighed,

hvor der stilles nye og omfattende krav til udvalgte produkter og tjenester.

Med andre ord skal erhvervslivet tilpasse sig nye regler i betydeligt om-

fang. Allerede på den baggrund er det en prioritet at følge udviklingen på

området tæt, herunder om virksomhederne lever op til kravene og om der

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

udføres den rette kontrol af de relevante kontrolmyndigheder. Kontrolni-

veauet vil bero på en række forskellige omstændigheder, herunder bl.a.

virksomhedernes regelefterlevelse, myndighedernes økonomiske ressour-

cer, og den enkelte myndigheds ressortansvar for produkter og tjenester.

Det er afgørende, at tilgængelighedsdirektivet implementeres korrekt, og

at Danmark lever op til internationale forpligtelser, herunder også handi-

capkonventionen. Det er derfor er nødvendigt løbende at foretage en vur-

dering af tilgængelighedskravenes betydning for personer med handicap

og det grundlæggende hensyn til at inkludere alle borgere i samfundet.

På den baggrund vil eventuelle foranstaltninger, som iværksættes på bag-

grund af Kommissions 2030-rapport om anvendelse af direktivet, blive

imødeset med henblik på at foretaget nødvendige tilpasninger af det ved-

tagne lovforslag, den løbende vejledningsindsat og kontrollen, som udfø-

res af de relevante myndigheder.

3.9. Forholdet til handicapdiskriminationsloven og Ligebehandlings-

nævnet

IFM anbefaler, at regeringen indfører en pligt til overholdelse af eksiste-

rende tilgængelighedskrav i handicapdiskriminationslovgivningen. Pligten

skal bl.a. fastsættes på baggrund af, at manglende tilgængelighed kan være

så indgribende i den enkeltes tilværelse, at den manglende adgang kan an-

ses for diskrimination på grund af handicap. Det bør i den forbindelse være

Ligebehandlingsnævnet, der har kompetence til at behandle sager om til-

sidesættelse af eksisterende tilgængelighedskrav.

Kommentar

Til brug for besvarelsen af nærværende kommentar er der indhentet bidrag

fra Social- og Ældreministeriet, som er ressortansvarlig myndighed for lov

om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Social- og Æl-

dreministeriet oplyser følgende:

Det er Social- og Ældreministeriets opfattelse, at det, i overensstemmelse

med sektoransvarlighedsprincippet, fortsat bør høre under de pågæl-

dende sektormyndigheder at håndhæve bestemmelserne inden for deres

eget sektorområde, og at klager over manglende overholdelse af tilgæn-

gelighedskrav bør påklages til de pågældende sektormyndigheder.

Det er således sektormyndigheden, som har det mest dybtgående kend-

skab til de relevante bestemmelser. Derudover er det en fordel for sektor-

myndigheden gennem klagesagsbehandlingen løbende at kunne følge,

hvordan sektorlovgivningen implementeres og overholdes, således at den

ansvarlige myndighed gennem klagerne løbende kan følge, om det er

nødvendigt at foretage tilpasninger af lovgivningen på det enkelte sektor-

område.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det bemærkes herudover, at indførelse af yderligere krav om tilgængelig-

hed og mulighed for at tilkende godtgørelse for manglende overholdelse

heraf vil kunne medføre samfundsøkonomiske udgifter, herunder for både

offentlige organer og private virksomheder, som det vil være vanskeligt at

beregne størrelsen af.

Formålet med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handi-

cap er at styrke beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af nedsat

funktionsevne på tværs af områder i samfundet. Ligebehandlingsnævnet

kan i kraft af loven afgøre, om der er sket forskelsbehandling på grund af

et handicap og i bekræftende fald tilkende godtgørelse. Ligebehandlings-

nævnet kan tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af

den lovgivning m.v., som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompe-

tenceområde, jf. § 1 i lov om Ligebehandlingsnævnet. Nævnet kan således

ikke behandle klager over overtrædelse af andre regler i lovgivningen.

For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige

forvaltning, kan Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt

vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anven-

delse og fortolkning af andre regler. Vedrører klagen reelt forskelsbe-

handling på grund af handicap, kan nævnet træffe afgørelse og evt. til-

kende godtgørelse.

3.10. Klageadgang og etablering af klagenævn

DI efterspørger en klageadgang for virksomhederne, idet lovforslagets an-

vendelsesområde er bredt og kompliceret. DI opfordrer desuden til, at der

i lovforslaget etableres en beføjelse til at oprette et klageorgan for virksom-

hederne.

DE opfordrer til, at tvister vedrørende produkter og tjenesters overensstem-

melse så vidt muligt klares bilateralt, f.eks. ved at virksomheder og forbru-

gere løser tvister før myndighedernes eller domstolenes involvering.

DH og TÆNK anfører, at det kan være svært for forbrugerne at finde ud

af, hvilken myndighed der er den relevante myndighed at klage til. DH og

TÆNK foreslår en form for fælles klageadgang, der sikrer at klagen kom-

mer frem til rette myndighed, og i øvrigt at myndighederne koordinerer på

tværs for at sikre ensartet sagsbehandling.

IFM foreslår, at der etableres et samlet administrativt klageorgan for klager

over produkter og tjenester, som ikke er i overensstemmelse med tilgæn-

gelighedskravene.

Kommentar

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Lovforslagets § 55 afskærer den administrative klageadgang over afgø-

relser, som træffes af de relevante kontrolmyndigheder over for virksom-

hederne. Fsva. EUs harmoniserede produktområder er det almindeligt, at

den administrative klageadgang afskæres i de danske regler, der imple-

menterer de harmoniserede EU-retsakter. Fsva. tjenester er lovforslaget

på flere områder sammenligneligt med webtilgængelighedsloven, hvor

den administrative klageadgang ligeledes er afskåret. Det vurderes at

være hensigtsmæssigt at følge tilgangen med afskæring af klageadgan-

gen, som i forvejen af kendt fra lignende områder.

Det bemærkes, at regeringen ser positivt på bilaterale tvistløsninger mel-

lem forbrugere og virksomheder. Det kan være både økonomisk- og tids-

mæssigt ressourcekrævende for både forbrugere og virksomheder at være

part i sager hos domstolene. Regeringen vil gerne tilskynde forbrugere og

virksomheder til at løse uoverensstemmelser i mindelighed, og dette bør

fremgå af lovforslaget.

For så vidt angår forbrugernes klager over produkter og tjenesters

manglende overensstemmelse med tilgængelighedskravene kan det på sigt

blive nødvendigt at etablere et klagenævn. Etablering af et klagenævn vil

dog kræve, at der afsættes yderligere finanslovsbevilling til at finansiere

det administrative set up, som er nødvendigt for håndtering af klager. Da

tilgængelighedskravene først skal overholdes fra 28. juni 2025 vurderes

det ikke at være hensigtsmæssigt at etablere klagenævnet på nuværende

tidspunkt, men det vurderes at være nødvendigt at indsætte en bemyndi-

gelse i lovforslaget til at kunne etablere et klagenævn. I forlængelse af

lovforslagets ikrafttrædelse vil udviklingen på området derfor blive fulgt

tæt med henblik på at konstatere, om behovet for et klagenævn er til

stede. samt hvordan et sådant evt. skal udformes, hvor det skal ligge og

hvordan det skal finansieres.

Det vil derudover blive prioriteret i forbindelse med vejledningsindsatsen

at gøre det tydeligt – også for forbrugere – hvem der er rette myndighed

for de omfattede produkter og tjenester. I forlængelse heraf bemærkes

det, at kontrolmyndighederne efter forvaltningsloven er forpligtet til at vi-

deresende klager til rette myndighed.

3.11. Tilgængelighedskrav i passagerrettighedsforordningerne

DR og FR anfører at der allerede på området for transport til søs findes

regler om tilgængelighed, og at anvendelsesområdet for lovforslaget følger

anvendelsesområdet for passagerrettighedsforordningen for transport til

søs. DR og FR foreslår på den baggrund, at det præciseres i lovforslaget,

hvordan lovforslagets forhold til tilgængelighedskrav i passagerrettigheds-

forordningen for transport til søs er.

Kommentar

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 5, at der på personbefor-

dringsområdet findes gældende EU-regler. Det gælder de såkaldte passa-

gerrettighedsforordninger for hhv. fly, bus, tog og skib. Opfyldes tilgæn-

gelighedskrav i passagerrettighedsforordningerne anses tilsvarende krav

i lovforslaget for at være opfyldt. Yderligere tilgængelighedskrav i lov-

forslaget gælder i fuldt omfang. Dette bør fremgå klart af lovforslaget.

4. Oversigt over hørte organisationer o.l.

Aarhus Airport, Aalborg Lufthavn, Advokatsamfundet, Applia Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmiljørådet, Arriva Danmark,

Banedanmark, Billund Lufthavn, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Cer-

tificerede Organers Forum, Copenhagen Airports, DANAK – Den Danske

Akkrediteringsfond, Danmarks Aktive Forbrugere, Dansk Brand- og sik-

ringsteknisk Institut, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handicapfor-

bund, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk PersonTransport, Dansk Standard,

Danske Advokater, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Dan-

ske Mediedistributører, Danske Rederier, Danske Regioner, DSB, FABA,

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Forbrugerlaborato-

riet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring

& Pension, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskerettighe-

der, IT-Branchen, KL, Legetøjsbranchen LEG, Metroselskabet, Movia,

Rejsekort og Rejseplan, SMVdanmark, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tekno-

logisk Institut, Teleindustrien, TÜV Nord Danmark, UL International

Demko, Varefakta og VELTEK

5. Følgende organisationer, foreninger m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget (15)

Brancheforeningen Dansk Luftfart, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dan-

ske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske Rederier, Danske Re-

gioner, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension,

Færgerederierne, Institut for Menneskerettigheder, Københavns Lufthavn,

Movia, Rejsekort & Rejseplan og Teleindustrien