L 131 - 2021-22 - Bilag 6: Henvendelse af 23/3-22 fra Danske Handicaporganisationer om bemærkninger til lovforslaget (anmodning om foretræde)

Erhvervsudvalget 2021-22
L 131 Bilag 6
Offentligt

For Dokument oprettet 08. marts 2022 / mol_dh

Sag 6-2021-00678

–

Dok. 571091

DH-kommentarer til forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tje-

nester

Vi vil indledningsvist

nævne, at loven om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester er et stort fremskridt, der er

med til at sikre inklusion af mennesker med handicap i samfundet. Derfor har vi lige nu en unik chance for at sikre, at vi

når så langt som overhovedet muligt

med denne lov.

DH mener, det er meget positivt, at Erhvervsministeriet skriver i høringsnotatet, at der vil være et behov for en omfat-

tende vejledningsindsats frem mod tilgængelighedskravenes ikrafttrædelse i 2025, men også i perioden efter ikrafttræ-

den.

Vi ser frem til at blive inddraget i det arbejde og mener desuden, at det skal fremgå tydeligt, hvem der har ansva-

ret for at sikre denne vejledningsindsats.

Anvendelsesområdet

Tilgængelighedskravene skal også gælde det byggede miljø

DH mener, at man i Danmark

skal gå ud over

minimumsimplementering

af tilgængelighedsdirektivet. Herunder at

det

byggede miljø, der anvendes af kunder, der køber tjenester omfattet af direktivet, skal overholde tilgængelighedskra-

vene i bilag 3 i direktivet. Der er i Danmark mange

eksempler på selvbetjeningsterminaler som f.eks. hæveautomater

og billetautomater, hvor de fysiske omgivelser er med til at gøre adgangen til terminalerne utilgængelig.

Erhvervsministeriet skriver i høringsnotat, at det byggede miljø ikke er omfattet,

bl.a. fordi der i Danmark allerede findes

regler for tilgængeligheden ved nybyggeri i Bygningsreglementet. Det er rigtigt, at der findes krav til de fysiske omgi-

velser til selvbetjenings-

og brugerbetjente anlæg i Bygningsreglementet, men da dette ikke gælder

eksisterende byg-

geri og primært kun gælder ved nybyggeri eller større ombygninger, vil det ikke gælde alle steder, hvor nye terminaler

skal sættes op i henhold til denne lov. Derfor vil krav til de fysiske omgivelser være med til at sikre tilgængelighed

til de

tjenester, der er omfattet af forslaget.

Tilgængelighedskravene skal gælde for flere produkter og tjenester

DH mener også, at tilgængelighedskravene

i forslaget med fordel kan

gælde

for flere produkter og tjenester end de,

der er nævnt i

forslaget. Mange husholdningsprodukter som f.eks. kaffeautomater og vaskemaskiner har i dag touch

skærme som betjeningspaneler, som er utilgængelige for mennesker med handicap. Anvendelsesområdet kan derfor

med fordel udvides til at omfatte ”smart

husholdningsprodukter”,

da tilgængelighedskravene til brugergrænseflader

i bilag 1 kan bruges

til skærmen på produktet. Derudover mener DH, at

overnatningsmuligheder

er et eksempel på en

tjeneste, der skal omfattes, her kan kravene til websites og mobilapplikationer bruges.

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap

fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

L 131 - 2021-22 - Bilag 6: Henvendelse af 23/3-22 fra Danske Handicaporganisationer om bemærkninger til lovforslaget (anmodning om foretræde)

DH er af den opfattelse, at der vil være hjemmesider uden e-handel,

der indeholdeholder oplysninger om produkter

eller tjenester, der ikke er omfattet af forslaget.

DH mener derfor, at anvendelsesområdet også skal omfatte

hjemmesi-

der og mobilapplikationer, der ikke er er e-handelssider og ikke er offentlige myndigheder. Kravene findes allerede i

lovforslaget, og der er erfaringer at hente fra

loven om tilgængelighed til

offentlige myndigheders hjemmesider.

Erhvervsministeriet skriver i høringsnotatet, at de områder, der er omfattet i direktivet, er de vigtigste at gøre tilgænge-

lige for personer med handicap, og at det er nødvendigt at vurdere effekten af lovforslaget, inden flere områder evt.

omfattes. DH er ikke orienteret om, at man har lavet en undersøgelse

af, hvorvidt andre vigtige områder kunne omfat-

tes ved at bruge kravene i direktivet, og foreslår, at en sådan undersøgelse iværksættes. Desuden henviser vi til vores

kommentar nedenfor om, at transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester skal være omfattet.

Definitioner

Læringsmiljøer skal være omfattet

I dag findes der eksempler på undervisningsmaterialer, der ikke udgives som bøger, men derimod laves som digitale

læringsmiljøer. Et eksempel er Gyldendals digitale fagportaler. Undervisningsmateriale udgivet som e-bøger vil være

omfattet af loven. Vi mener,

at læringsmiljøer også skal omfattes ved, at definition nr. 37 om E-bog

udvides til at om-

fatte bl.a. læringsmiljøer. Det er en stor udfordring, at meget undervisningsmateriale ikke er tilgængeligt, og ved at

stille krav om tilgængelighed til læringsmiljøer, vil der blive bedre inklusion af elever og studerende

med handicap.

uddybende kommentarer fra Dansk Blindesamfund i bilag

5 på Folketingets hjemmeside.

Tilgængelighedskrav

Alle krav skal gælde for transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester

Ifølge

forslaget

skal transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester alene opfylde tilgængelig-

hedskravene i afdeling 4 i bilag 1. DH mener, at man i loven skal lade tilgængelighedskravene i afdeling 3 i bilag 1

gælde for alle transporttjenester, også transporttjenester i byer og forstæder og regionale

transporttjenester. Det vil

være med til at sikre, at man som forbruger vil kunne planlægge og foretage den tilgængelige rejse fra A til B og ikke

kun en del af vejen. Desuden vil transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester kunne

udveksle

erfaringer med de nationale transporttjenester om opfyldelse af kravene.

Erhvervsministeriet skriver i bemærkningerne, at alle

de oplistede transportformer i forslaget er underlagt lov om web-

tilgængelighed, men det står ikke helt klart for DH,

hvorvidt alle er omfattet. Og

hvorvidt dette også gælder for alle

elektroniske billetter til transporttjenester. DH mener derfor, at tilgængelighedskravene for transporttjenester skal

gælde alle transporttjenester, hermed kommer § 6 om transporttjenester også til at afspejle de nationale forhold i Dan-

mark, hvor byer og forstæder og regionale transporttjenester udgør en stor andel af den kollektive transport i Dan-

mark. Til dette skriver Sikkerhedsstyrelsen i en mail til DH, at lovforslagets anvendelsesområde på nuværende tidspunkt

Side 2 af 4

L 131 - 2021-22 - Bilag 6: Henvendelse af 23/3-22 fra Danske Handicaporganisationer om bemærkninger til lovforslaget (anmodning om foretræde)

skal

afspejle det overordnede ønske om, at lovforslaget ikke går videre end tilgængelighedsdirektivet.

DH mener, at

transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester er et eksempel på tjenester, der er vigtige at

gøre tilgængelige for mennesker med handicap jf. ministeriets bemærkning til anvendelsesområdet ovenfor.

Konkrete kriterier i forbindelse med uforholdsmæssig byrde

Formuleringen om uforholdsmæssig byrde i §8 stk. 2 er meget løst formuleret, og DH mener,

det er vigtigt, at den ikke

bliver en kattelem for virksomhederne. Det følger af §9, at virksomheden skal vurdere, hvorvidt der er tale om en ufor-

holdsmæssig byrde i forhold til bilag 5, som er meget upræcist. DH mener, der er behov for konkrete kriterier

i bilag 5,

der ikke overlader hele vurderingen til virksomheden eller tjenesteyderen.

Desuden vil udpegningen af mange forskellige kontrolmyndigheder kunne resultere i en meget uensartet måde at for-

tolke dette på, med mindre der sikres en mere klar formulering

i loven, den rette vejledning og en koordinering mel-

lem kontrolmyndighederne. I forlængelse af dette mener DH, at der er behov for en præcisering af § 11 stk. 1, nr. 1 om

hvornår en tjeneste er ændret tilstrækkeligt til, at det medfører, at man skal

forny sin vurdering af, om den skal leve op

til tilgængelighedskravene. Erhvervsministeriet skriver i høringsnotatet, at en evt. supplering af bilaget skal afvente

Kommissionens delegerede retsakt. DH mener, at det skal afklares om, og hvornår denne kommer.

DH mener desu-

den, at Erhvervsministeriet skal udarbejde egne konkrete kriterier, hvis denne ikke kommer, eller det ikke kan afklares

hvornår.

Kontrol med produkter og tjenester

Fælles sekretariatsbetjening

DH mener, det er vigtigt, at der sikres koordinering

mellem de forskellige kontrolmyndigheder evt. i form af en fælles-

sekretariatsbetjening hos f.eks. Sikkerhedsstyrelsen, der

både kan være med til at sikre en ensartet klagesagsbehandling

og en samlet afrapportering. Erhvervsministeriet skriver i høringsnotatet, at man vil sikre et tættere samarbejde på

tværs af de respektive myndigheder, og at henvendelser sendt til en forkert myndighed videresendes til den rette myn-

dighed.

DH er dog stadig bekymret for, at det kan resultere i, at det bliver svært for

den enkelte forbruger at gennemskue, hvil-

ken kontrolmyndighed man skal indbringe sin sag for, når man deler ansvaret mellem seks forskellige myndigheder,

hvis man ikke sikrer en fast struktur for koordinering på tværs. DH mener, at dette samarbejde bedst sikres ved fælles

sekretariatsbetjening eller en fælles klageindgang, ligesom det vil gøre det mere klart for den enkelte forbruger,

hvilken

myndighed man skal opsøge, hvis man vil indbringe en sag. Det kan både være med til at

sikre en ensartet klagesags-

behandling og en samlet afrapportering.

Vejledninger

DH mener, at kontrolmyndighederne skal have en forpligtelse til at sikre de rette vejledninger. Vejledningerne skal

hjælpe virksomheder og tjenesteydere med at leve op til forpligtelserne. Og der skal særligt være fokus på at hjælpe

Side 3 af 4

L 131 - 2021-22 - Bilag 6: Henvendelse af 23/3-22 fra Danske Handicaporganisationer om bemærkninger til lovforslaget (anmodning om foretræde)

mikrovirksomheder. Dette kan bl.a. ske i kraft af vejledninger og danske oversættelser af relevante standarder og tekni-

ske specifikationer.

Vi er enige i lovens bemærkninger om et ministerielt arbejde om udarbejdelse af vejledninger. Vi ser som interesseor-

ganisation på området frem til at blive inddraget i arbejdet. Vi opfordrer til, at det igangsættes hurtigst muligt og koor-

dineres med Digitaliseringsstyrelsen, der har et lignende behov i forhold til vejledning af offentlige myndigheder. Ar-

bejdet skal fortsættes efterfølgende, så der er mulighed for at opdatere vejledningerne løbende, og det skal være mu-

ligt at få rådgivning og vejledning løbende. Vi mener desuden, der skal være fokus på tjenester i vejledningen, da tje-

nesteyderens forpligtelser ikke er så grundigt beskrevet, som virksomhedernes.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kortere overgangsbestemmelser

DH mener, at overgangsbestemmelserne i §59 er for lange. Tilgængelighedsdirektivet er fra 2019, og inden da har der

været forhandlinger i mange år. Det er derfor ikke helt nyt, at der kommer tilgængelighedskrav for hverken virksomhe-

der eller tjenesteydere, jf. EU-standarden

”EN 301 549

Tilgængelighedskrav ved offentlige udbud og indkøb af IKT-

produkter og -tjenester i Europa”.

Hertil kommer, at implementeringen af direktivet bør afspejle den enkelte med-

lemsstats ressourcer, hvorfor vi mener, at man i den danske lov skal korte overgangsforanstaltningerne i stk. 2, 3 og 4

ned. Erhvervsministeriet skriver i høringsnotatet, at overgangsperioderne skyldes et overordnet ønske om, at tilgænge-

lige produkter og tjenester løbende indfases i samfundet. Det er samtidig

ministeriets forventning, at overgangsreg-

lerne ikke vil medføre parallelle produktionslinjer. DH mener stadig, at overgangsbestemmelserne kan kortes ned, da

det ikke er nyt, at der kommer tilgængelighedskrav for hverken virksomheder eller tjenesteydere.

Side 4 af 4