L 182 - 2021-22 - Bilag 8: Betænkning afgivet 2/6-22

Retsudvalget 2021-22
L 182 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 182

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre

love

(Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og

optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.)

[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 15 ændringsforslag til lovforslaget. Ven-

stres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget

har stillet ændringsforslag nr. 1, justitsministeren har stillet

ændringsforslag nr. 2, 4, 5 og 15, Venstres medlemmer af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3, og Socialistisk

Folkepartis medlemmer har stillet ændringsforslag nr. 6-14

til lovforslaget.

2. Indstillinger

mindretal

i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med det af V og SF under nr. 1 stillede æn-

dringsforslag, det af V under nr. 3 stillede ændringsforslag

og de af justitsministeren stillede ændringsforslag. Mindre-

tallet vil stemme imod de af SF under nr. 6-14 stillede æn-

dringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (S og SIU) indstiller lovfor-

slaget til

vedtagelse

med det af V og SF under nr. 1 stillede

ændringsforslag og de af justitsministeren stillede ændrings-

forslag. Mindretallet vil stemme imod det af V under nr. 3

stillede ændringsforslag og de af SF under nr. 6-14 stillede

ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (RV, EL og Simon Emil

Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til

forkas-

telse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af

V og SF under nr. 1 stillede ændringsforslag, de af SF under

nr. 6-14 stillede ændringsforslag og de af justitsministeren

stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det

af V under nr. 3 stillede ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (SF og IA) indstiller lov-

forslaget til

vedtagelse

med det af V og SF under nr. 1

stillede ændringsforslag, de af SF under nr. 6-14 stillede

ændringsforslag og de af justitsministeren stillede ændrings-

forslag. Mindretallet vil stemme imod det af V under nr. 3

stillede ændringsforslag.

femte mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

de af justitsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet

vil stemme imod de af V og SF stillede ændringsforslag.

sjette mindretal

i udvalget (NB) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

det af V og SF under nr. 1 stillede ændringsforslag, det af V

under nr. 3 stillede ændringsforslag og de af justitsministe-

ren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod

de af SF under nr. 6-14 stillede ændringsforslag.

syvende mindretal

i udvalget (FG) indstiller lovforsla-

get til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-

me imod de stillede ændringsforslag.

ottende mindretal

i udvalget (Karina Adsbøl (UFG))

indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Min-

dretallet vil stemme for det af V og SF under nr. 1 stillede

ændringsforslag og de af justitsministeren stillede ændrings-

forslag. Mindretallet vil stemme imod de af SF under nr. 6,

9, 11-14 stillede ændringsforslag og vil stemme hverken for

eller imod det af V under nr. 3 stillede ændringsforslag og

de af SF under nr. 7, 8 og 10 stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Mo-

deraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde

ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og

dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

AX027987

L 182 - 2021-22 - Bilag 8: Betænkning afgivet 2/6-22

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget kan støtte lovforslaget

bortset fra forslagets del om, at gps-tracking af en persons

færden kan ske uden dommerkendelse. En tracking af denne

karakter bør efter V’s opfattelse forelægges retten til god-

kendelse via kendelse efter de sædvanlige regler. Derfor har

V stillet ændringsforslag herom.

De øvrige elementer i lovforslaget kan V støtte, dog med

bemærkning om det særdeles uheldige i, at så mange for-

skellige forhold inkorporeres i et lovforslag – sandsynligvis

alene begrundet i ønsket om, at regeringen kan overholde

sin egen målsætning om færre love. At de vedtagne love

så hver især indeholder vidt forskellige forhold, synes uden

betydning for regeringen. Derfor vil V også kunne tilslutte

sig ethvert partis ønske om deling af forslaget i forskellige

forslag, som så kan komme til selvstændig afstemning – en

procedure, der desværre kan virke uoverskuelig og omstæn-

dig.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener,

der skal være en balance i forhold til politiets muligheder

for at opklare og efterforske kriminalitet, men en uafhængig

domstolsprøvelse er en central og fundamental retssikker-

hedsgaranti. Derfor bakker SF op om, at der skal indhentes

en retskendelse, når politiet vælger at spore med gps-sende-

re. SF finder, at det sjældent kan være et legitimt formål

for politiet alene at spare ressourcer, når det handler om

retssikkerhed og forhold, som vil svække borgernes retssik-

kerhed. SF henleder opmærksomheden på, at Københavns

Byret i sit høringssvar angiver, at det ikke er vanskeligt

for politiet at få tilladelse til at spore en mistænkt, hvis be-

tingelserne er opfyldt. Oftest behandler Københavns Byret

anmodninger om efterforskningsindgreb samme dag, som

de modtages – og når det er sagt, så har politiet i dag den

mulighed, at de kan iværksætte en sporing uden en retsken-

delse, hvis det haster. Efterfølgende har politiet 24 timer,

til indgrebet skal forelægges retten. Den relativt begrænsede

mulige besparelse i det her forslag, står altså ikke mål med

den svækkelse af retssikkerheden, som en gennemførelse af

forslaget vil indebære.

SF hilser det velkommen, at der kommer stærkt efter-

spurgte ændringer i forhold til Ungdomskriminalitetsnæv-

net, som SF jo er og var imod. SF har efterlyst en mulig-

hed for at undtage børn med funktionsnedsættelser fra Ung-

domskriminalitetsnævnet, fordi det i forhold til deres handi-

cap eller sindslidelser ikke giver mening at stille dem for

et nævn. Det tilføjer i SF’s optik ikke ekstra til processen,

at de skal møde i retten, men derimod kan nævnet sagtens

tage stilling til den sociale indsats uden børnenes tilstedevæ-

relse. SF er derfor positiv over for, at regeringen foreslår, at

børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne kan

undtages nævnsbehandling, og at det bliver muligt at anven-

de børnesagkyndige i visse sager vedrørende unge i alderen

15 til 17 år. SF har dog stillet en række ændringsforslag,

fordi SF i tråd med Institut for Menneskerettigheders rapport

finder, at der ikke bør være begrænsninger på, hvilke børn

der kan undtages fra fremmøde i nævnet, fordi undtagelsen

også kan give mening for børn med lettere funktionsnedsæt-

telser eller manglende modenhed, hvilket regeringen i det

fremsatte lovforslag ikke lægger op til. SF finder derfor, at

det i stedet bør være en konkret og individuel vurdering,

som skal afgøre, om et barn skal i Ungdomskriminalitets-

nævnet, så vi dermed sikrer, at vi tager bedst muligt vare

på hvert enkelt barns udfordringer. SF gør opmærksom på,

at når et barn eksempelvis er 10 år, vil der være stor risiko

for, at barnet ikke forstår processen på grund af manglende

modenhed.

SF finder også, at det er godt, at der bliver mulighed

for at anvende børnesagkyndige i behandlingen af flere

sager. De børnesagkyndige bidrager til en bedre dialog, de

højner kvaliteten af mødeafviklingen og de bidrager med

nødvendig faglig indsigt, og SF mener, det er værd at over-

veje, om de børnesagkyndige skal medvirke i behandling af

alle sager i Ungdomskriminalitetsnævnet.

SF mener endelig, at forslaget om øget brug af straksre-

aktioner skal udgå af forslaget, hvilket er i overensstemmel-

se med mange organisationers høringssvar. Så længe forsla-

gene ikke bygger på en restorative justiticetilgang, vil disse

reaktioner ikke få en effekt, men derimod blive anset for en

meningsløs straf af de børn og unge, som modtager dem.

SF mener, der samlet set er gode ting i lovforslaget,

som gør, at SF stemmer for forslaget. Men SF har også

en række forbehold, som der er stillet ændringsforslag om,

og som viser, at SF ikke i alle tilfælde er enige med regerin-

gen. Samlet set ændrer forslaget dog indsatsen omkring børn

i en mere positiv retning, og derfor kan SF samlet set bakke

op om forslaget.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget deler ambitionen

om at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, ankla-

gemyndighedens, domstolenes, kriminalforsorgens og Ung-

domskriminalitetsnævnets ressourcer, herunder ved at for-

bedre politiets efterforskningsmuligheder. DF kan dog ikke

støtte forslagets dele vedrørende Ungdomskriminalitetsnæv-

net og deler ikke regeringens ønske om at undtage visse un-

ge med psykiske funktionsnedsættelser fra at skulle komme

for Ungdomskriminalitetsnævnet. DF støtter ikke, at man

overflytter kompetencen til at træffe afgørelse om anbringel-

se over på kommunalbestyrelsen og finder, at det system,

der udstikker sanktioner, også bør være dér, hvorfra udgif-

terne afholdes. DF finder endvidere, at det vil svække rets-

sikkerheden for unge at komme for en sagsbehandler i stedet

for at få sagen nævnsbehandlet og bemærker, at unge med

psykiske udfordringer m.v. ikke nødvendigvis har lettere ved

at forstå sagsbehandlerens proces end nævnets. DF kan på

baggrund heraf ikke støtte lovforslaget.

L 182 - 2021-22 - Bilag 8: Betænkning afgivet 2/6-22

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af et

mindretal

(V og SF), tiltrådt af et

flertal

(det øvrige

udvalg med undtagelse af DF og FG):

Nr. 3-7

udgår.

[De foreslåede ændringer vedrørende politiets adgang til at

registrere en mistænkts eller anden persons færden ved brug

af gps eller et andet lignende apparat udgår]

justitsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(det øvrige udvalg

med undtagelse af FG):

I den under

nr. 11

foreslåede

§ 820

ændres i

stk. 1

»denne lov« til: »loven«.

[Lovteknisk korrektion]

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af et

mindretal

(KF og NB):

Til § 3

Paragraffen udgår.

[Den foreslåede ændring i færdselsloven udgår]

Til § 6

justitsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(det øvrige udvalg

med undtagelse af FG):

I den under

nr. 3

foreslåede ændring af

§ 5, stk. 2,

ændres »jf. dog § 21, stk. 3 og 6, § 29, stk. 3, § 30, stk. 3, §

36 a, stk. 2, § 42, stk. 2, eller § 51, stk. 3« til: »jf. § 6, stk.

3, § 21, stk. 3 og 6, § 29, stk. 3, § 30, stk. 3, § 36 a, stk. 2, §

42, stk. 2 og 3, § 43, stk. 1, eller § 51, stk. 3«.

[Lovteknisk korrektion]

Nr. 4

affattes således:

»4.

§ 6, stk. 1,

ændres »jf. dog § 21, stk. 3 og 6, § 29, stk.

3, og § 51, stk. 3« til: »jf. dog § 21, stk. 3 og 6, § 29, stk. 3,

§ 36 a, stk. 2, § 42, stk. 3, § 43, stk. 1, og § 51, stk. 3«.«

[Lovteknisk korrektion]

Af et

mindretal

(SF) tiltrådt af et

mindretal

(RV, EL, IA og

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

Nr. 8

affattes således:

»8.

§ 12

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler om erstat-

ning og godtgørelse til børn og unge for skader, der pådra-

ges ved udførelse af straksreaktioner fastsat efter stk. 1.««

[Bevarelse af gældende muligheder for straksreaktioner og

tilføjelse af betingelse for afgørelse om straksreaktion]

I den under

nr. 16

foreslåede

§ 36 a

ændres »svært

nedsat psykisk funktionsevne« til: »nedsat psykisk funk-

tionsevne eller manglende modenhed eller egnethed«.

[Ændring af mulighed for at undtage børn og unge med ned-

sat psykisk funktionsevne eller manglende modenhed eller

egnethed fra nævnsbehandling]

Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 37

affattes således:

»§ 37.

Hvis den unge er fyldt 15 år, skal den unge være til

stede under hele mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Stk. 2.

Nævnet skal dog efter anmodning tillade, at en ung

med nedsat psykisk funktionsevne, der er fyldt 15 år, ikke er

til stede under nævnsmødet.

Stk. 3.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. stk. 2,

kan træffes af formanden eller en næstformand. Afgørelser

truffet af formanden eller en næstformand skal ske på skrift-

ligt grundlag.

Stk. 4.

Forældremyndighedsindehaverne skal være til ste-

de under hele mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet.««

[Ændring af forpligtelsen for børn og unge i alderen 10 år til

14 år og børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne til

en ret til at deltage i nævnsbehandlingen]

Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:

»02.

Efter § 37 indsættes:

»§ 37 a.

Formanden eller en næstformand kan beslutte,

at barnet eller den unge ikke skal være til stede under

hele mødet eller dele heraf i Ungdomskriminalitetsnævnet,

hvis det skønnes påkrævet af hensyn til barnet eller den un-

ge. Formanden eller næstformanden skal drage omsorg for,

at inddragelsen af barnet eller den unge i sagen gennemføres

på anden forsvarlig måde.««

[Alternative muligheder for inddragelse af barnet eller den

unge på nævnsmødet]

10)

Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 38

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Nævnet skal fremme en sag, hvor barnet eller den

unge har lovligt forfald efter § 37, stk. 1 og 2.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.«

[Ændring af forpligtelsen for børn og unge i alderen 10 år til

14 år og børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne til

en ret til at deltage i nævnsbehandlingen]

11)

Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:

»04.

§ 41

affattes således:

»§ 41.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler for

gennemførelse og afholdelse af nævnsmødet.««

[Fastsættelse af nærmere regler for gennemførelse og afhol-

delse af nævnsmødet]

12)

Efter nr. 18 indsættes som nye numre:

L 182 - 2021-22 - Bilag 8: Betænkning afgivet 2/6-22

»05.

§ 55, stk. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»Afgørelser truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet kan

indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren

har fået meddelelse om afgørelsen.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

06.

§ 55, stk. 6,

der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

Ved behandling i Ankestyrelsen af sager som

nævnt i § 14, stk. 2-4, og §§ 15-18, 23, 24 og 32 har barnet

eller den unge og forældremyndighedsindehaverne ret til at

gøre sig bekendt med sagens dokumenter og udtale sig. I

disse sager er der endvidere ret til gratis advokatbistand, jf.

§ 46. Bestemmelsen i § 168, stk. 5, i lov om social service

finder anvendelse.««

[Ændring af mulighed for at påklage Ungdomskriminalitets-

nævnets afgørelser til Ankestyrelsen]

Ny paragraf

13)

Efter § 6 indsættes:

»§ 01

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af

24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16.

marts 2022, foretages følgende ændringer:

§ 65, stk. 1,

udgår » jf. dog stk. 6«.

§ 65, stk. 2, 2.

3. pkt.

ophæves.

§ 65, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

I sager om et barn eller en ung, der er pålagt en

straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskri-

minalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan Ankestyrelsen

træffe afgørelse efter stk. 1 og pålægge Ungdomskrimina-

litetsnævnet at træffe de fornødne afgørelser og samtidig

pålægge kommunalbestyrelsen at forelægge sagen for Ung-

domskriminalitetsnævnet med henblik herpå. Ankestyrelsen

kan desuden i disse sager træffe afgørelser efter stk. 2 og

3. Ankestyrelsen skal orientere Ungdomskriminalitetsnæv-

net om afgørelser efter 1. og 2. pkt.««

[Konsekvensændring]

Ny paragraf

14)

Efter § 6 indsættes:

»§ 02

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022,

foretages følgende ændring:

§ 73, stk. 1, nr. 4,

affattes således:

»4) Ankestyrelsens afgørelse i sager, hvor Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets afgørelse efter § 14, stk. 2-4, eller §§

15-18, 23, 24 og 32 i lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet er påklaget til Ankestyrelsen.««

[Konsekvensændring]

justitsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af FG):

Til § 7

15)

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

§§ 8 og 9 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-

nalitet som affattet ved denne lovs § 6, nr. 6 og 7, træder i

kraft den 1. januar 2023.«

[Lovteknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at de foreslåede ændringer i retsplejelovens

§ 788, stk. 2, og § 791 a, stk. 8, udgår. Det betyder, at gæl-

dende ret fastholdes, og at der således bl.a. fortsat vil gælde

krav om forudgående retskendelse ved politiets registrering

af en mistænkts eller anden persons adfærd ved brug af

gps eller et andet lignende apparat, medmindre indgrebets

øjemed hermed forspildes.

Til nr. 2

Det fremgår af den foreslåede § 820, stk. 1, i retspleje-

loven, at er der en særlig bestyrket mistanke om, at en

person, hvis identitet er politiet bekendt, har begået en lov-

overtrædelse, der efter denne lov kan medføre fængsel i 6

år eller derover, kan politiet offentliggøre et fotografi, et

signalement eller andre oplysninger, der er egnede til at

identificere den pågældende, i presse, radio, fjernsyn eller

anden form for medie med henblik på at identificere vidner,

såfremt vidnernes forklaringer må antages at være af afgø-

rende betydning for strafforfølgningens gennemførelse eller

for at forebygge yderligere lovovertrædelser af tilsvarende

grovhed.

Det foreslås, at »denne lov« ændres til »loven«, idet be-

stemmelsen er tiltænkt at kunne anvendes i alle tilfælde,

hvor der i lovgivningen generelt er hjemmel til at straffe

en lovovertrædelse med fængsel i 6 år eller derover, og

betingelserne i den foreslåede bestemmelse i øvrigt er op-

fyldt. Det betyder, at det i praksis kun vil være de groveste

forbrydelser i straffeloven, der vil give politiet mulighed for

at offentliggøre et fotografi, et signalement eller andre op-

lysninger, der er egnede til at identificere den pågældende,

efter bestemmelsen, jf. punkt 2.7.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger. Der er ingen af retsplejelovens strafbe-

stemmelser, som kan medføre fængsel i 6 år eller derover.

Til nr. 3

Det foreslås, at den foreslåede ændring i færdselslovens §

118 c, stk. 6, udgår. Det betyder, at gældende ret fastholdes,

og at størrelsen på enkeltmandsvirksomheder således fortsat

vil være afgørende for, om det er enkeltmandsvirksomheden

som sådan eller enkeltmandsvirksomhedsejeren personligt,

der vil kunne pålægges strafansvar i medfør af færdselslo-

vens § 118 c, stk. 6.

L 182 - 2021-22 - Bilag 8: Betænkning afgivet 2/6-22

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de

foreslåede ændringer af § 5, stk. 2, i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de

foreslåede ændringer af § 6, stk. 1, i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet.

Til nr. 6

Formålet med ændringsforslaget er at bevare de gælden-

de regler, således at mulighederne for straksreaktioner beva-

res på samme niveau som i dag. Derudover foreslås med

bestemmelsen, at hjemmelen til, at justitsministeren kan

fastsætte regler om erstatning og godtgørelse til børn og un-

ge for skader, der pådrages ved udførelse af straksreaktioner

efter ungdomskriminalitetslovens § 12, stk. 1, nu indsættes

som nyt stk. 3 i § 12 i stedet for stk. 2, hvorefter den

eksisterende § 12, stk. 2, bibeholdes. Det indebærer, at det

fortsat vil være en betingelse for pålæg af en straksreaktion,

at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge

har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en

sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges

udvikling er i fare.

Til nr. 7

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i ung-

domskriminalitetsloven som § 36 a, der giver mulighed for,

at børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne eller

manglende modenhed eller egnethed undtages fra at få deres

sag behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet.

Bestemmelsen medfører, at kommunen kan indstille til

Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke skal iværksættes

foranstaltninger, jf. §§ 12-14 (straksreaktioner, forbedrings-

forløb eller tvangsmæssig anbringelse) af hensyn til ned-

sat psykisk funktionsevne eller manglende modenhed eller

egnethed hos barnet eller den unge. Ungdomskriminalitets-

nævnet træffer afgørelse herom på baggrund af kommunens

indstilling.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring indebærer, at unge, der er fyldt

15 år på indkaldelsestidspunktet, har mødepligt. Børn og

unge, der på tidspunktet for indkaldelsen er under 15 år, har

ikke en mødepligt, men derimod en møderet til nævnsmødet

i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i ung-

domskriminalitetslovens som § 37, stk. 2, hvorefter nævnet

efter anmodning skal tillade, at en ung, der er fyldt 15 år,

med nedsat psykisk funktionsevne ikke er til stede under

nævnsmødet. En ung, der er fyldt 15 år og har nedsat psy-

kisk funktionsevne, har en møderet til nævnsmødet i Ung-

domskriminalitetsnævnet.

Det foreslås i ungdomskriminalitetslovens § 37, stk. 3,

at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse efter stk. 2 kan

træffes af formanden eller en næstformand på skriftligt

grundlag. Der er tale om en konkret vurdering af, om nedsat

psykisk funktionsevne hos den unge med betydelig vægt

taler for, at den unge skal undtages fra mødepligt.

Bestemmelsen i den foreslåede § 37, stk. 4, fastslår for-

ældremyndighedsindehavernes mødepligt i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet, som gælder under hele mødet i nævnet, og

som gælder for alle forældremyndighedsindehavere for børn

og unge, der indkaldes til nævnsmøde i Ungdomskriminali-

tetsnævnet, uanset om barnet eller den unge selv har lovligt

forfald efter det foreslåede § 37, stk. 1 og 2.

Til nr. 9

Med ændringsforslaget lægges der op til at indføre en

ny § 37 a i ungdomskriminalitetsloven, hvorefter formanden

eller næstformanden kan beslutte, at barnet eller den unge

ikke skal være tilstede under hele eller dele af mødet i

Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis det skønnes påkrævet af

hensyn til barnet eller den unge.

Ved vurderingen af, om det skønnes »påkrævet af hensyn

til barnet eller den unge«, at barnet eller den unge ikke skal

være til stede under hele eller dele af mødet, vil der navnlig

skulle lægges vægt på, om det vil kunne bidrage til en bedre

dialog med barnet og den unge at gennemføre inddragelsen

på anden forsvarlig måde.

Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, såfremt barnet eller

den unge udviser stor utryghed eller modvilje mod at udtale

sig foran nævnet. Det vil også kunne være tilfældet, hvis

det af hensynet til barnets alder og/eller modenhed ikke vur-

deres at være hensigtsmæssigt at gennemføre et nævnsmøde

ud fra de rammer, der fremgår af ungdomskriminalitetslo-

vens §§ 37 og 40.

Til nr. 10

Det foreslås i ungdomskriminalitetslovens § 38, stk. 2, at

nævnet skal fremme en sag, hvor barnet eller den unge har

lovligt forfald efter den foreslåede § 37, stk. 1 og 2. Ændrin-

gen er en konsekvensrettelse af den foreslåede nr. 1.

Til nr. 11

Det foreslås, at § 41 nyaffattes, hvorefter justitsministe-

ren ved bekendtgørelse bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler for gennemførelse og afholdelse af nævnsmødet.

Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om

gennemførelse og afholdelse af nævnsmødet, herunder reg-

ler for lokaler, regler om videooptagelse, som optages på

forhånd, og som afspilles under retsmødet, og af samtaler

med barnet eller den unge og lign. Ændringsforslaget skal

ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 9.

Til nr. 12

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i ungdoms-

kriminalitetslovens § 55, stk. 1, hvorefter Ungdomskrimina-

litetsnævnets afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen,

inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgø-

relsen.

Bestemmelsen indebærer, at samtlige afgørelser truffet af

Ungdomskriminalitetsnævnet i medfør af ungdomskrimina-

litetsloven vil kunne indbringes for Ankestyrelsen.

L 182 - 2021-22 - Bilag 8: Betænkning afgivet 2/6-22

Den foreslåede 4-ugersfrist svarer til fristen i § 168 i

serviceloven, der omhandler klage til Ankestyrelsen over

børn- og ungeudvalgets afgørelser.

Det foreslås, at § 55, stk. 2, ophæves, idet bestemmelsen

gav mulighed for, at en række udvalgte afgørelser truffet

af Ungdomskriminalitetsnævnet ville kunne indbringes for

Ankestyrelsen. Disse afgørelser vil i stedet være omfattet af

den foreslåede § 55, stk. 1, hvorefter bestemmelsens stk. 2

er unødvendig.

Til nr. 13 og 14

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den fore-

slåede ændring af ungdomskriminalitetslovens § 55.

Til nr. 15

Der er tale om en lovteknisk præcisering af ikrafttrædel-

sesbestemmelsen.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2022 og var til

1. behandling den 6. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Teknisk gennemgang

Justitsministeren har den 19. maj 2022 over for udvalget

foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 3. marts 2022

dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 186. Den

27. april 2022 sendte justitsministeren høringssvarene og et

høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 13 spørgsmål

til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Leif Lahn Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV)

nfmd.

Susan Kronborg (RV)

Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S)

Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V)

Morten Dahlin (V)

fmd.

Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG)

Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Moderaterne (M)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)