L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at 10-14-årige først kan henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering af det enkelte barn, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 182
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. juni 2022

Politikontoret

Ted Rosenbaum

2022-0037-0154

2461158

Besvarelse af spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen

m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og

optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efter-

forskning m.v.) (L 182)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Effekti-

visering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali-

tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbed-

ring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. maj 2022. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at 10-14-årige først kan henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering af det enkelte barn, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Ef-

fektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af foto-

grafier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L

182):

”Vil

ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 2 yde teknisk

bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at 10-14-årige først

kan henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret

vurdering af det enkelte barn, f.eks. af barnets eller den unges

modenhed og personlige egnethed, og om barnet eller den unge

er i stand til at forstå sagsprocessen i Ungdomskriminalitetsnæv-

net?”

Svar:

Det følger af ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 2, at loven finder an-

vendelse for børn og unge i alderen 10 til 14 år, som har opholdstilladelse

eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark, og som er

1) mistænkt for personfarlig kriminalitet eller

2) mistænkt for anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffe-

loven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven, og

som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere

kriminalitet.

Et barn eller en ung anses for ”mistænkt” efter denne lov på det tidspunkt,

hvor politiet, hvis den pågældende var fyldt 15 år, ville have sendt tiltale-

spørgsmålet i sagen til vurdering i anklagemyndigheden, jf. bemærknin-

gerne til § 2 i bemærkningerne til lov om bekæmpelse af ungdomskrimina-

litet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84.

Som anført i lovarbejdet i forbindelse med den oprindelige lov, forslag til

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19,

Tillæg A, L 84, fremgår det af formålsbestemmelsen i ungdomskriminali-

tetslovens § 1, at formålet med loven er at forebygge ungdomskriminalitet

ved et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge målrettede individu-

elle forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år, og en

ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at indsatserne gennemføres.

Side 2/6

Indsatserne skal fastlægges og gennemføres for barnets eller den unges bed-

ste, være helhedsorienterede, bygge på barnets eller den unges egne ressour-

cer og tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af barnets eller

den unges og familiens forhold. Barnets eller den unges synspunkter skal

altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og mo-

denhed.

Formålet er ikke at straffe børn under 15 år. Formålet er derimod at styrke

den forebyggende indsats, så børn og unge bringes ud af kriminalitet og til-

bage i fællesskabet gennem en tidligere og mere mærkbar indsats.

Med lovforslaget lægges der op til, at der indsættes en ny bestemmelse i

ungdomskriminalitetslovens § 36 a, der giver mulighed for, at børn og unge

med svær nedsat psykisk funktionsevne kan undtages fra at få deres sag be-

handlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. lovforslagets specifikke be-

mærkninger til den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i § 36 a, stk. 1, 1. pkt., at kommunen kan indstille til Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, at der ikke skal iværksættes foranstaltninger efter lo-

vens §§ 12-14 (straksreaktion, forbedringsforløb eller tvangsmæssig anbrin-

gelse) af hensyn til svært nedsat psykisk funktionsevne hos barnet eller den

unge. Ungdomskriminalitetsnævnet træffer på baggrund af kommunens ind-

stilling afgørelse herom, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt., jf. endvi-

dere pkt. 2.10.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i ungdomskriminalitetslovens § 36 a, stk. 2, at Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets afgørelse efter stk. 1 kan træffes af formanden eller en næst-

formand på skriftligt grundlag. Der er tale om en konkret vurdering i forhold

til, om svært nedsat psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge med

betydelig vægt taler for, at sagen ikke skal behandles af nævnet. Formanden

eller en næstformand vil i den forbindelse kunne lægge vægt på de samme

forhold, som kommunen kan lægge vægt på i forbindelse med sin indstilling

efter stk. 1.

Det fremgår af pkt. 2.10.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at den

foreslåede ændring indebærer, at kommunen under forberedelsen af sagen

og indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet vil skulle afdække barnets el-

ler den unges særlige udfordringer, herunder barnets eller den unges even-

tuelle svært nedsatte psykiske funktionsevne med henblik på at afklare, om

der er behov for, at Ungdomskriminalitetsnævnet undtager barnet eller den

Side 3/6

unge fra behandling i nævnet, uanset at kriterierne i ungdomskriminalitets-

lovens § 2 formelt er opfyldt.

Det fremgår af

Justitsministeriets delevaluering ”Screening og henvis-

ning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”, s. 67, at der i det

empiriske materiale er en opfattelse af, at sagerne vedrørende børn og unge

med svært nedsat psykisk funktionsevne ikke er formålstjenlige at behandle

i Ungdomskriminalitetsnævnet. Delevalueringerne viser derimod ikke, at

der er behov for at undtage børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne.

Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En delevaluering af Ung-

domskriminalitetsnævnet” fremgår det, at opfattelsen blandt de fleste

nævnsmedlemmer er, at det i høj grad er muligt at tilrettelægge nævnsmødet

individuelt. De fleste fagpersoner i det empiriske materiale tilkendegiver, at

de har en opfattelse af, at der i høj grad bliver taget hensyn til barnet eller

den unge og dennes nedsatte psykiske funktionsevne ved nævnsmøderne.

De tiltag, der nævnes som eksempler på individuel tilrettelæggelse af

nævnsmøder, er ved at holde pauser, afkorte mødet, sørge for, at barnet eller

den unge har noget at holde hænderne beskæftiget med, strategisk placering

af mødedeltagere, samt ved at nævnsmedlemmerne er meget eksplicitte om

de tidsmæssige rammer og om forløbet af mødet. Derudover nævnes det, at

det planlægges, hvem der stiller spørgsmål til barnet eller den unge. Der er

også få eksempler på, at der har været taget mere vidtgående hensyn til børn

og unge med nedsat psykisk funktionsevne på nævnsmøderne, herunder at

barnet eller den unge er fritaget fra at deltage på mødet, jf. s. 56 til 59 i

Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En delevaluering af Ung-

domskriminalitetsnævnet”.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte ændringsforslaget.

Et ændringslovforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog udformes på

følgende måde:

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love.

Side 4/6

(Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotogra-

fier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182)

Ændringsforslag

(…)

tiltrådt af

(…)

Til § 6

Efter den under

nr. 16

foreslåede

§ 36 a

indsættes som ny paragraf før

overskriften før § 37:

»§ 36 b.

Kommunen kan indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at der

ikke iværksættes foranstaltninger, jf. §§ 12-14, over for børn og unge i al-

deren 10 til 14 år af hensyn til barnets eller den unges modenhed og eg-

nethed. Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om foranstaltninger

efter §§ 12-14 på baggrund af kommunens indstilling herom.

Stk. 2.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, jf. stk. 1, 2. pkt., kan træffes

af formanden eller en næstformand. Afgørelser truffet af formanden eller en

næstformand skal ske på skriftligt grundlag.«

[Ændring af lovens anvendelsesområde for børn og unge i alderen 10 til 14

år]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i ungdomskriminalitetslo-

ven som § 36 b, der giver mulighed for, at børn og unge i alderen 10-14 år

undtages fra at få deres sag behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet, så-

fremt barnets eller den unges modenhed og egnethed til at forstå sagspro-

cessen tilsiger dette.

Bestemmelsen medfører, at kommunen kan indstille til Ungdomskriminali-

tetsnævnet, at der ikke skal iværksættes foranstaltninger, jf. §§ 12-14

(straksreaktioner, forbedringsforløb eller tvangsmæssig anbringelse) af hen-

syn til børn og unge i alderen 10 til 14 år henset til barnets eller den unges

modenhed

egnethed

til

forstå

sagsprocessen

Side 5/6

Ungdomskriminalitetsnævnet. Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgø-

relse på skriftligt grundlag herom på baggrund af kommunens indstilling.

Der vil ved vurderingen bl.a. kunne lægges vægt på, om barnet vurderes at

være i stand til at forstå sagsprocessen i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Kommunen vil under forberedelsen af sagen og indstillingen til Ungdoms-

kriminalitetsnævnet skulle afdække barnets eller den unges modenhed og

egnethed, herunder om barnet eller den unge vurderes at være i stand til at

forstå sagsprocessen, med henblik på at vurdere, om der er behov for, at

barnet eller den unges sag skal undtages fra at blive behandlet i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, uanset at kriterierne i lovens § 2 er opfyldt.

Side 6/6