Retsudvalget 2021-22
L 182
Offentligt
2586001_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juni 2022
Politikontoret
Ted Rosenbaum
2022-0037-0154
2461251
Besvarelse af spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen
m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og
optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efter-
forskning m.v.) (L 182)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivi-
sering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali-
tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbed-
ring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. maj 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at børn og unge med kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse først kan henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering af det enkelte barn, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Ef-
fektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-
kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af foto-
grafier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L
182):
”Vil
ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 3 yde teknisk
bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at børn og unge
med kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse først kan hen-
vises til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurde-
ring af det enkelte barn, f.eks. af barnets eller den unges moden-
hed og personlige egnethed, og om barnet eller den unge er i
stand til at forstå sagsprocessen i Ungdomskriminalitetsnæv-
net?”
Svar:
1.
Med lovforslaget lægges der op til at indsætte en ny bestemmelse i ung-
domskriminalitetslovens § 36 a, der giver mulighed for, at børn og unge med
svær nedsat psykisk funktionsevne kan undtages fra at få deres sag behand-
let ved Ungdomskriminalitetsnævnet.
Det foreslås i § 36 a, stk. 1, 1. pkt., at kommunen kan indstille til Ungdoms-
kriminalitetsnævnet, at der ikke skal iværksættes foranstaltninger efter lo-
ven §§ 12-14 (straksreaktion, forbedringsforløb eller tvangsmæssig anbrin-
gelse) af hensyn til svært nedsat psykisk funktionsevne hos barnet eller den
unge. Ungdomskriminalitetsnævnet træffer på baggrund af kommunens ind-
stilling afgørelse herom, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt., jf. pkt.
2.10.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i ungdomskriminalitetslovens § 36 a, stk. 2, at Ungdomskrimi-
nalitetsnævnets afgørelse efter stk. 1 kan træffes af formanden eller en næst-
formand på skriftligt grundlag. Der er tale om en konkret vurdering i forhold
til, om svært nedsat psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge med
betydelig vægt taler for, at sagen ikke skal behandles af nævnet. Formanden
eller en næstformand vil i den forbindelse kunne lægge vægt på de samme
forhold, som kommunen kan lægge vægt på i forbindelse med sin indstilling
efter stk. 1.
Det fremgår af pkt. 2.10.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at den
foreslåede ændring indebærer, at kommunen under forberedelsen af sagen
Side 2/6
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at børn og unge med kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse først kan henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering af det enkelte barn, til justitsministeren
og indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet vil skulle afdække barnets el-
ler den unges særlige udfordringer, herunder barnets eller den unges even-
tuelle svært nedsatte psykiske funktionsevne, med henblik på at afklare, om
der er behov for, at Ungdomskriminalitetsnævnet undtager barnet eller den
unge fra behandling i nævnet, uanset at kriterierne i ungdomskriminalitets-
lovens § 2 formelt er opfyldt.
Ved ”svært nedsat psykisk funktionsevne” forstås særligt børn eller unge,
hvis psykiske udviklingsniveau er langt fra aldersmæssigt svarende, således
at barnets eller den unges udvikling, herunder særligt den pågældendes mo-
denhed (dvs. evnen til at handle klogt, ansvarsbevidst og selvstændigt) og
evne til at forstå konsekvensen af sine handlinger, er betydeligt hæmmet, jf.
pkt. 2.10.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Målgruppen vil således bl.a. kunne omfatte børn og unge, der er diagnosti-
ceret med infantil autisme, udviklingshæmning og lignende. Endvidere vil
målgruppen kunne omfatte børn og unge, der er diagnosticeret med en op-
mærksomhedsforstyrrelse, eksempelvis ADHD eller autismespektrum-for-
styrrelse, men vil også kunne omfatte børn og unge, som har betydelige psy-
kiske udfordringer, uden at der foreligger en psykiatrisk diagnose.
Ved vurderingen af, om et barn eller en ung har svært nedsat psykisk funk-
tionsevne, lægges der op til, at der særligt kan lægges vægt på, om barnets
eller den unges evne til at fungere i hverdagen afviger betydeligt fra en gen-
nemsnitlig person på samme alder, og om barnet eller den unge vurderes at
være kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen i Ungdomskriminalitets-
nævnet. Der vil ligeledes kunne lægges vægt på, om et forløb fastsat i Ung-
domskriminalitetsnævnet vurderes at kunne have en positiv effekt på bar-
nets eller den unges fremadrettede udvikling og bidrage til, at barnet eller
den unge bringes ud af kriminalitet, eller om deltagelsen i nævnsmødet mv.
omvendt vurderes at være en belastning for barnets eller den unges mentale
helbred, herunder i lyset af allerede igangsatte indsatser efter f.eks. service-
loven.
2.
Det fremgår af Justitsministeriets delevaluering ”Screening og Henvis-
ning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet” s. 67, at der i det
empiriske materiale er en opfattelse af, at sagerne vedrørende børn og unge
med svært nedsat psykisk funktionsevne ikke er formålstjenlige at behandle
i Ungdomskriminalitetsnævnet. Det skyldes bl.a., at børnene og de unge
ikke vurderes at være kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen, og at
Side 3/6
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at børn og unge med kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse først kan henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering af det enkelte barn, til justitsministeren
deltagelsen i nævnsmødet kan være en belastning for barnets eller den unges
mentale helbred. Det skyldes desuden en opfattelse af, at børnene eller de
unge i vidt omfang i forvejen modtager omfattende social støtte efter ser-
viceloven, og at en afgørelse om forbedringsforløb med dertilhørende tilsyn
ved Ungekriminalforsorgen vurderes at kunne forstyrre den allerede etable-
rede indsats. Et forbedringsforløb med dertilhørende tilsyn vurderes således
ikke at kunne forbedre den kriminalpræventive indsats.
Det fremgår endvidere af delevalueringen, at flere vurderer, at der omfangs-
mæssigt er tale om få sager, men anskuer det samtidig som et stort problem,
at sagerne ikke kan undtages fra behandling i nævnet. Dette anses særlig
relevant for den yngste målgruppe i tilfælde, hvor barnet eller den unge ikke
vurderes at have en alderssvarende udvikling og derfor reelt ikke vurderes
at opfylde alderskriteriet. Blandt en del af fagpersonerne i det empiriske ma-
teriale er der derfor et ønske om en mulighed for at kunne undtage sager
vedrørende børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne for be-
handling i Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af et individuelt skøn.
3.
Det af spørgeren ønskede vil medføre, at kravet om, at barnet eller den
unge skal have
en ”svært nedsat psykisk funktionsevne” for at undtages
nævnsbehandling, jf. den foreslåede § 36 a til ungdomskriminalitetsloven,
ændres til ”nedsat psykisk funktionsevne”.
Som nævnt ovenfor, fremgår det af
Justitsministeriets delevaluering ”Scree-
ning og henvisning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”, s.
67, at der i det empiriske materiale er en opfattelse af, at sagerne vedrørende
børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne ikke er formålstjen-
lige at behandle i Ungdomskriminalitetsnævnet. Delevalueringerne viser
derimod ikke, at der er behov for at undtage børn og unge med nedsat psy-
kisk funktionsevne.
I Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En delevaluering af Ung-
domskriminalitetsnævnet”
fremgår det, at opfattelsen blandt de fleste
nævnsmedlemmer er, at det i høj grad er muligt at tilrettelægge nævnsmødet
individuelt. De fleste fagpersoner i det empiriske materiale tilkendegiver, at
de har en opfattelse af, at der i høj grad bliver taget hensyn til barnet eller
den unge og dennes nedsatte psykiske funktionsevne ved nævnsmøderne.
De tiltag, der nævnes som eksempler på individuel tilrettelæggelse af
nævnsmøder, er ved at holde pauser, afkorte mødet, sørge for, at barnet eller
Side 4/6
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at børn og unge med kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse først kan henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering af det enkelte barn, til justitsministeren
den unge har noget at holde hænderne beskæftiget med, strategisk placering
af mødedeltagere, samt ved at nævnsmedlemmerne er meget eksplicitte om
de tidsmæssige rammer og om forløbet af mødet. Derudover nævnes det, at
det planlægges, hvem der stiller spørgsmål til barnet eller den unge. Der er
også få eksempler på, at der har været taget mere vidtgående hensyn til børn
og unge med nedsat psykisk funktionsevne på nævnsmøderne, herunder at
barnet eller den unge er fritaget fra at deltage på mødet, jf. s. 56 til 59 i
Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En delevaluering af Ung-
domskriminalitetsnævnet”.
På den baggrund kan regeringen ikke støtte ændringsforslaget. Det bemær-
kes i øvrigt, at ændringsforslaget forudsætter nærmere overvejelser om,
hvordan
”nedsat psykisk funktionsevne”
skal defineres i forhold til ung-
domskriminalitetsloven, herunder anvendelsesområde herfor og de hertil
knyttede sundhedsfaglige temaer. Dette vil efter Justitsministeriets opfat-
telse ikke kunne ske inden for rammerne af et ændringsforslag.
4.
Et ændringslovforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog udformes på
følgende måde:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love.
(Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-
kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotogra-
fier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182)
Ændringsforslag
Af
(…)
tiltrådt af
(…)
Til § 6
1)
I den under
nr. 16
foreslåede
§ 36 a
ændres »svært nedsat psykisk funk-
tionsevne« til »nedsat psykisk funktionsevne eller manglende modenhed el-
ler egnethed«
[Ændring af mulighed for at undtage børn og unge med nedsat psykisk funk-
tionsevne fra nævnsbehandling]
Side 5/6
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at børn og unge med kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse først kan henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet efter en konkret vurdering af det enkelte barn, til justitsministeren
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i ungdomskriminalitetslo-
ven som § 36 a, der giver mulighed for, at børn og unge med nedsat psykisk
funktionsevne eller manglende modenhed eller egnethed undtages fra at få
deres sag behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet.
Bestemmelsen medfører, at kommunen kan indstille til Ungdomskriminali-
tetsnævnet, at der ikke skal iværksættes foranstaltninger, jf. §§ 12-14
(straksreaktioner, forbedringsforløb eller tvangsmæssig anbringelse) af hen-
syn til nedsat psykisk funktionsevne eller manglende modenhed eller eg-
nethed hos barnet eller den unge. Ungdomskriminalitetsnævnet træffer af-
gørelse herom på baggrund af kommunens indstilling.
Kommunen vil under forberedelsen af sagen og indstillingen til Ungdoms-
kriminalitetsnævnet skulle afdække barnets eller den unges særlige udfor-
dringer, herunder barnets eller den unges nedsatte psykiske funktionsevne,
samt modenhed og egnethed, herunder om barnet eller den unge vurderes at
være i stand til at forstå sagsprocessen, med henblik på at vurdere, om der
er behov for, at barnet eller den unges sag skal undtages fra at blive behand-
let i Ungdomskriminalitetsnævnet, uanset at kriterierne i lovens § 2 er op-
fyldt.
Side 6/6