Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse, hvordan mindreprovenuet vil fordele sig på de ti ind-
komstdeciler, og for hver percentil i den øverste indkomstdecil, hvis man gennemfører
følgende tiltag med virkning fra den 1. januar 2022?
- Det skrå skatteloft sænkes fra 52,06 pct. til 50 pct.
- Den progressive aktieindkomstskattesats sænkes fra 42 til 40 pct.
- Topskattegrænsen hæves fra 552.500 til 602.500 kr.
Svar
En forhøjelse af
topskattegrænsen med 50.000 kr.
fra 552.500 til 602.500 kr. skønnes at inde-
bære et mindreprovenu i 2025 på ca. 2,8 mia. kr. (2022-niveau) i umiddelbar virkning,
knap 2,2 mia. kr. efter tilbageløb og ca. 1,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. punkt 1 i
tabel 1 nedenfor.
Forhøjelsen skønnes at indebære en afledt forøgelse af arbejdsudbuddet
svarende til knap 2.500 fuldtidspersoner og en forøgelse af indkomstforskellene med 0,12
pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
En nedsættelse af
skatteloftet for personlig indkomst fra 52,07 til 50 pct.
(også kaldet det skrå
skatteloft i spørgsmålet) skønnes at indebære et mindreprovenu i 2025 på godt 1,4 mia.
kr. (2022-niveau) i umiddelbar virkning, knap 1,1 mia. kr. efter tilbageløb og godt 0,7 mia.
kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. punkt 2 i tabel 1 nedenfor.
Nedsættelsen skønnes at inde-
bære en afledt forøgelse af arbejdsudbuddet svarende til godt 750 fuldtidspersoner og en
forøgelse af indkomstforskellene med 0,08 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
En nedsættelse af
den progressive aktieindkomstskat fra 42 til 40 pct.
skønnes at indebære et
mindreprovenu i 2025 på godt 0,8 mia. kr. (2022-niveau) i umiddelbar virkning, godt 0,6
mia. kr. efter tilbageløb og knap 0,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. punkt 3 i tabel 1
nedenfor.
Nedsættelsen skønnes at indebære en afledt forøgelse af arbejdsudbuddet sva-
rende til godt 250 fuldtidspersoner og en forøgelse af indkomstforskellene med 0,05 pct.-
point målt ved Gini-koefficienten.
Overordnet vil en nedsættelse af den progressive aktieindkomstskat til 40 pct. indebære
en række afledte adfærdsvirkninger, som udover en forøgelse af arbejdsudbuddet også
omfatter virkninger på husholdningernes opsparing og porteføljesammensætning. Der er i
besvarelsen ikke eksplicit taget højde for virkningerne på husholdningernes opsparing og
porteføljesammensætning.
Det samlede mindreprovenu for de tre tiltag under ét skønnes at udgøre knap 5,1 mia. kr.
i umiddelbar virkning, knap 3,9 mia. kr. efter tilbageløb og godt 2,6 mia. kr. efter tilbage-
løb og adfærd. Samlet set skønnes de tre skattelempelser at indebære en afledt forøgelse
af arbejdsudbuddet svarende til knap 3.550 fuldtidspersoner og en forøgelse af indkomst-
forskellene med 0,25 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Side 2 af 4
Tabel 1. Provenu-, fordelings- og arbejdsudbudsvirkninger ved de tre tiltag
Umiddel-
bar
provenu-
virkning
Efter
tilbage-
løb og
adfærd
Æn-
dring i
Gini-
koeffi-
cient
Pct.-
point
0,12
0,08
0,05
0,25
2022-niveau
Efter
tilbage-
løb
Mia. kr.
Arbejds-
udbud
Fuldtids-
personer
2.500
750
250
3.550
1. Topskattegrænsen forhøjes til 602.500 kr.
2. Skatteloftet for personlig indkomst reduceres til 50 pct.
3. Den progressive aktieindkomstskat reduceres til 40 pct.
Samlet provenuvirkning 1.-3.
-2,8
-1,4
-0,8
-5,1
-2,2
-1,1
-0,6
-3,9
-1,4
-0,7
-0,5
-2,6
Anm.: Virkningerne af de tre tiltag afhænger af beregningsrækkefølgen på grund af samspilseffekter.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2018 fremskrevet til 2022-niveau og
2025-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2021.
Det skønnes, at 3,5 mia. kr. af det umiddelbare mindreprovenu kan henføres til 10. ind-
komstdecil,
jf. tabel 2,
der viser fordelingen af det umiddelbare mindreprovenu på tværs af
indkomstdeciler og for det 91.-100. indkomstpercentil (svarende til percentilerne i 10. ind-
komstdecil).
Side 3 af 4
