Erhvervsudvalget 2021-22
L 11
Offentligt
2474956_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
08. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 11 stillet af udvalget den 28. oktober
2021 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Universiteterne har i deres høringssvar udtrykt bekymring for kravet om en
medfinansiering på 40 % ved ansøgninger under de nye fonde. Vil ministe-
ren oplyse, om det er muligt helt eller delvist at dække universiteternes
medfinansiering gennem anden offentlig støtte eller støtte fra større danske
fonde, og i givet fald hvordan, dette kan tilvejebringes? Skal medfinansie-
ring dokumenteres ved ansøgning, eller kan universiteterne efterfølgende
søge den nødvendige finansiering fra andre kilder?
Svar:
Kravene til medfinansiering er øget på europæisk plan for de rigeste lande
og regioner til 60 pct. mod de nuværende 50 pct. for Regionalfonden og
Socialfonden Plus. Fsva. Fonden For Retfærdig Omstilling er kravet til
medfinansiering 50 pct. Det er muligt for universiteterne at medfinansiere
midler
fra EU’s Regionalfond og Socialfond Plus samt Fonden for Retfær-
dig Omstilling med anden offentlig støtte eller støtte fra større danske
fonde. Universiteterne skal dog oplyse om evt. medfinansiering i forbin-
delse med ansøgningen om midler. Hvis det i ansøgningen oplyses, at der
er søgt støtte via andre fonde som medfinansiering, vil det være en betin-
gelse for tilsagnet om EU-midler, at den ansøgte medfinansiering fra andre
kilder bevilges. De andre bevillinger behøver dog ikke at foreligge på an-
søgningstidspunktet. Det skal påpeges, at det ikke er muligt at søge finan-
siering til de samme aktiviteter eller udgifter fra andre EU-kilder.
For så vidt angår de EU-midler, hvor Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
har indstillingsret, kan bestyrelsen medfinansiere projekterne med de mid-
ler, som bestyrelsen får via den årlige finanslovsbevilling. Endvidere har
Danske Regioner i lovforslaget indstillingsret på 20 pct. af Socialfondsmid-
lerne for at styrke regionernes eksisterende arbejde på uddannelsesområdet.
Regeringen har aftalt med regionerne i økonomiaftalen for 2022, at der af-
sættes 15 mio. kr. til medfinansiering af regionernes indsatser. Derved kan
kravene til universiteternes medfinansiering mindskes. Det forudsætter
dog, at det kan rummes inden for rammerne
af EU’s statsstøtteregler.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 11 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om helt eller delvis at dække universiteternes medfinansiering gennem anden offentlig støtte eller støtte fra større danske fonde, til erhvervsministeren
2/2
Med venlig hilsen
Simon Kollerup