Spørgsmål nr. 37 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Kan
ministeren bekræfte, at hastesikring af trafik- og lokalise-
ringsdata (”hurtig-logning”) kan gennemføres uden domstols-
kontrol, og vil ministeren kommentere på, om en sådan ordning
er i overensstemmelse med La Quadrature du Net-dommens
præmis 163?”
Svar:
Justitsministeriet skal henvise til pkt. 3.6.3.2 i det fremsatte lovforslags al-
mindelige bemærkninger, der behandler spørgsmålet om forudgående rets-
kendelse i forbindelse med hastesikring. Her fremgår det, at det er Justits-
ministeriets vurdering, at der i EU-Domstolens praksis stilles krav om en
effektiv prøvelse af hastesikring, men at denne ikke behøver at være forud-
gående, jf. La Quadrature du Net-dommens præmis 163.
Oplysninger, som er sikret i medfør af reglerne om hastesikring, vil politiet
efter gældende ret kunne få adgang til efter de relevante regler i retsplejelo-
ven. Denne adgang vil som hovedregel kræve forudgående retskendelse. Så-
fremt øjemedet ellers ville forspildes, vil politiet dog kunne indhente oplys-
ninger uden forudgående retskendelse. Sker indgrebet efter reglerne om edi-
tion, vil der kunne anmodes om en efterfølgende domstolskontrol, jf. rets-
plejelovens § 806, stk. 4, 2. pkt. Sker indgrebet efter reglerne om indgreb i
meddelelseshemmeligheden, skal politiet af egen drift forelægge sagen for
retten. I forbindelse med indhentelse af retskendelse til brug for adgang til
hastesikrede oplysninger vil der skulle foretages en effektiv prøvelse af ha-
stesikringen. Der henvises til pkt. 3.7 i det fremsatte lovforslags almindelige
bemærkninger, hvor en sådan prøvelse er beskrevet.
Herudover vil en udbyder, der pålægges hastesikring i medfør af retspleje-
lovens § 786 a, kunne kræve spørgsmålet om sikringens lovlighed prøvet af
domstolene efter retsplejelovens § 746.
Det er Justitsministeriets vurdering, at i et tilfælde, hvor politiet ikke søger
adgang til oplysninger, som en udbyder har sikret på baggrund at et pålæg
om hastesikring i medfør af retsplejelovens § 786 a, og der således ikke bli-
ver indhentet en retskendelse til brug for adgangen, vil EU-rettens krav om
Side 2/3