Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3878 - RIA Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

vedrørende de sager under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort, der behandles på

indenrigsdelen af rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022

(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2016/399 om en EU-kodeks

for personers grænsepassage (”Schengengrænsekodeks”).

S. 2

KOM dokument:

KOM(2021) 891

= Generel indstilling

Schengenområdets generelle tilstand. S. 12

Rapport om tilstanden i Schengen og Schengenbarometer

KOM dokument foreligger ikke

= Drøftelse

Ukraine: Opfølgning på ti-punktsplanen om håndteringen af fordrevne fra Ukraine. S. 15

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Asyl og migration: Opdatering af de fremskridt, der er gjort inden for rammerne af migrations-

og asylpagtens første fase. S. 19

KOM dokument foreligger ikke

= Fremskridtsrapport

Side

1/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2016/399 om en EU-kodeks

for personers grænsepassage (”Schengengrænsekodeks”)

KOM dokument:

KOM(2021) 891

= Generel indstilling

Nyt notat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengenreglerne.

1. Resumé

Forslaget om revision af Schengengrænsekodeks blev fremsat af Kommissionen den 14. december

2021. Kommissionens forslag viderefører muligheden for midlertidig genindførelse af grænsekontrol

ved alvorlige trusler mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. Der indføres dog en række

nye regler for over tid at forøge rapporterings- og dokumentationskravene ved midlertidig genindfø-

relse af grænsekontrol ud fra et styrket proportionalitetsprincip. Forslaget indeholder endvidere nye

bestemmelser vedr. politikontrol i grænsenære områder og overførsel i nærheden af de indre grænser

af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold samt om håndtering af epidemier og instrumentalise-

ring af migranter. Regeringen er overordnet positiv over for revisionen af Schengengrænsekodeks,

men arbejder for fortsat og yderligere sikring af fleksible muligheder for midlertidig genindførelse af

grænsekontrol, når det vurderes nødvendigt. Nærhedsprincippet vurderes opfyldt. Forslaget vurderes

ikke i sig selv at have samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vil dog potentielt

kunne have begrænsede statsfinansielle konsekvenser. Hvis Danmark tilslutter sig forordningen, vil

Danmark være bundet af reglerne på mellemstatsligt grundlag. Det vurderes, at en gennemførelse af

forslaget i Danmark vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2021) 891 af 14. december 2021 fremsat forslag til revision af Schen-

gengrænsekodeks.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 77, stk. 2, litra b) og litra e) samt artikel 79, stk. 2, litra c)

i Traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde (TEUF).

Forslaget til revision af Schengengrænsekodeks skal vedtages efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget til forordningen er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Pro-

tokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne

ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidlertid udgør en videreud-

vikling af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark

vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Side

2/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstalt-

ninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen

af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de

ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen udbygger Schengenreglerne,

skal Danmark imidlertid i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder

efter Rådets vedtagelse træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk

ret. Såfremt Danmark tilslutter sig forordningen, skabes en mellemstatslig forpligtelse mellem Dan-

mark og de øvrige medlemsstater og associerede Schengenlande, der er bundet af forordningen.

3. Formål og indhold

Det franske formandskab har sat punktet på dagsordenen for rådsmødet med henblik på vedtagelse af

generel indstilling.

Schengengrænsekodeks indeholder bestemmelser med henblik på at sikre, at personer ikke kontrol-

leres ved passage af de indre grænser mellem EU-medlemsstater og fastsætter endvidere bl.a. regler

for udøvelse af grænsekontrol af personer, der passerer de ydre grænser.

Forslaget om revision af Schengengrænsekodeks lægger op til en nærmere ajourføring af kodeksens

regler med henblik på at styrke forvaltningen af Schengenområdet. Kommissionens ønske med de

foreslåede ændringer er at sikre større koordinering, så medlemsstaterne bedre kan håndtere nye ud-

fordringer, når de skal

forvalte både EU’s fælles ydre grænser og de indre grænser i Schengenområ-

det.

3.1. Ydre grænser

En forudsætning for Schengenområdets eksistens er, at der bl.a. sikres en effektiv kontrol ved de ydre

grænser samt en robust forvaltning heraf. En revision af Schengengrænsekodeks skal derfor være

med til at skabe fælles redskaber for medlemsstaterne til at kunne forvalte de ydre grænser mere

effektivt.

På baggrund af erfaringerne fra perioden frem til slutningen af 2021 foreslår Kommissionen, at for-

valtningen af de ydre grænser styrkes for så vidt angår epidemihåndtering og instrumentalisering af

migranter.

3.1.1. Epidemihåndtering

COVID-19-krisen har ifølge Kommissionen vist, at de nuværende regler ikke er tilstrækkelige til at

kunne reagere ensartet i krisesituationer med sygdomme af epidemiologisk potentiale. Kommissionen

har derfor på baggrund af erfaringerne med håndtering af COVID-19-pandemien lagt op til, at det

skal være muligt for Rådet at vedtage fælles, juridisk bindende regler for ikke-væsentlige rejser ind i

EU i situationer, hvor folkesundheden er truet. Dette kan omfatte restriktioner for indrejse i medlems-

staterne og andre foranstaltninger såsom testning, karantæne og selvisolering. Dette vil adskille sig

Side

3/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

fra karakteren af de hidtil gældende foranstaltninger for Covid-19 håndteringen på de ydre grænser,

der har været i form af rådshenstillinger, der ikke er juridisk bindende.

Formålet er at skabe grundlag for en ensartet anvendelse af midlertidige restriktioner for ikke-væ-

sentlige rejser til EU i situationer med epidemiologisk sygdomspotentiale. Restriktioner kan ske både

på individ- og landeniveau, og der vil være undtagelser for EU-borgere, udlændinge med fast bopæl

i Unionen og personer, der udøver væsentlige funktioner.

3.1.2. Instrumentalisering af migranter

I tråd med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i oktober 2021 har Kommissionen med forslaget

lagt op til nye bestemmelser, der skal sikre en effektiv kontrol med den ydre Schengengrænse også i

situationer med instrumentalisering af migranter. Det vil sige situationer, hvor et tredjeland ansporer

strømme af irregulære migranter til EU ved aktivt at tilskynde tredjelandsstatsborgere til eller gøre

det lettere for dem at rejse til de ydre grænser, når hensigten er at destabilisere Schengenområdet eller

en medlemsstat.

Forslaget definerer instrumentalisering og fastsætter regler om reduktion af grænseovergangssteder

og øget grænseovervågning i situationer, hvor der er tale om instrumentalisering.

3.2. Indre grænser

Kommissionen foreslår at præcisere de foranstaltninger, der skal sikre et højt sikkerhedsniveau ved

Schengenområdets indre grænser.

3.2.1. Midlertidig genindførelse af grænsekontrol

Kommissionen har med forslaget lagt op til en videreførelse af muligheden for midlertidig genindfø-

relse af grænsekontrol ved de indre grænser, såfremt der foreligger en alvorlig trussel mod den of-

fentlige orden eller den indre sikkerhed. Der indføres dog en række nye bestemmelser om bl.a. risi-

koanalyser og vurderinger af konsekvenser for grænseregioner. Kommissionen har anført, at forslaget

sigter på over tid at forøge dokumentations- og rapporteringskravene ved midlertidig genindførelse

af grænsekontrol ud fra et styrket proportionalitets-princip. Der indgår i forslaget en ikke-udtøm-

mende liste over mulige trusler, som grænsekontrol midlertidigt kan genindføres på baggrund af.

Listen omfatter sekundære bevægelser såvel som terrorisme og organiseret kriminalitet, sundhedskri-

ser og større internationale begivenheder.

Samtidig fastholder Kommissionen, at den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre

grænser alene bør ske som en sidste udvej, og at medlemsstaterne i stedet bruger andre foranstaltnin-

ger end grænsekontrol.

3.2.1.1. Tidsperioder for midlertidig genindførelse af grænsekontrol

Kommissionens forslag bevarer den hidtidige tidsperiode på maksimalt seks måneder for midlertidig

genindførelse af grænsekontrol for så vidt angår normalproceduren, en procedure, der har været an-

vendt af Danmark siden 2017. Af hensyn til erfaringerne med, at visse trusler kan vare ved i længere

Side

4/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

tid, foreslås der samtidig en udvidelse af muligheden for at forlænge grænsekontrollen i disse tilfælde

til en samlet periode på højst to år. Hvis en medlemsstat finder, at en ekstraordinær situation nødven-

diggør grænsekontrol i mere end to år, kan den informere Kommissionen herom. Normalproceduren

finder sted, hvis der er tale om en forudsigelig trussel, hvor den midlertidige grænsekontrol kan vars-

les på forhånd.

Kommissionen har endvidere lagt op til en udvidelse af muligheden for midlertidig genindførelse af

grænsekontrol under den såkaldte hasteprocedure. Denne procedure giver i dag mulighed for at gen-

indføre grænsekontrol ved de indre grænser i et begrænset tidsrum på højst ti dage, hvis en alvorlig

trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i en medlemsstat kræver øjeblikkelig hand-

ling. Der er mulighed for forlængelse op til to måneder under gældende regler. Med forslaget vil

grænsekontrol under hasteproceduren kunne genindføres i en måned med mulighed for forlængelse i

op til tre måneder.

3.2.1.2. Nye krav ved midlertidig genindførelse af grænsekontrol

Kommissionens forslag indeholder en række nye bestemmelser i relation til styrket proportionalitet

og nødvendighed af midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser samt afrapportering i

den forbindelse. Disse krav vil ikke forhindre en midlertidig genindførelse af grænsekontrol, hvis en

medlemsstat vurderer midlertidig genindførelse nødvendig. Disse nye krav angår bl.a. følgende:

•

Der skal ved genindførelse redegøres for påvirkning af grænseregioner i forhold til sociale og

økonomiske forbindelser.

Der skal ved forlængelser redegøres detaljeret for, hvorfor anvendelse af alternative foranstalt-

ninger som politikontrol i grænsenære områder, samarbejde med politi i nabolande og den nye

afvisningsprocedure ikke er tilstrækkelig for at imødegå en trussel.

Ved forlængelse efter seks måneder skal der fremsendes en risikoanalyse, som bl.a. skal beskrive

en trussels forventede varighed. Hvis grænsekontrollen begrundes i sekundære bevægelser, skal

risikoanalysen indeholde information om størrelsesorden og trends.

Nuværende bestemmelser om rapporteringsforpligtelser ved ophævelse af intern grænsekontrol

udvides til også at omfatte krav om rapporter en gang årligt, hvis grænsekontrollen opretholdes

længere end et år.

•

Der lægges i forslaget op til, at Kommissionen skal vedtage en skabelon for notifikationer om mid-

lertidig genindførelse af grænsekontrol for at sikre sammenlignelighed i informationer fra medlems-

Side

5/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

landene. Det fremgår af forslaget, at de nye forpligtelser vedr. risikovurderinger, skabelon for notifi-

kationer og rapportering såvel som nye opgaver vedr. alternative foranstaltninger kan føre til en situ-

ation, hvor den overordnede byrde for medlemsstater ikke reduceres og i visse tilfælde endda forøges.

3.2.1.3. Udtalelser fra Kommissionen

Under de nuværende regler kan Kommissionen afgive en udtalelse, hvis den har betænkeligheder

med hensyn til, hvorvidt den planlagte midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre

grænser er nødvendig og står i et rimeligt forhold til truslen.

Som et nyt element fremgår det af forslaget, at Kommissionen skal afgive en udtalelse om nødven-

dighed og proportionalitet, hvis grænsekontrol genindføres i mere end 18 måneder. Det fremgår vi-

dere, at en medlemsstat skal ”tage hensyn” til Kommissionens udtalelse, hvis grænsekontrollen efter

normalproceduren forlænges i mere end to år. En sådan udtalelse påvirker fortsat ikke Kommissio-

nens mulighed for på ethvert tidspunkt at indlede en traktatkrænkelselssag. Dette fremgår også af

forslagets betragtninger. .

3.2.1.4. Ny rådsprocedure for intern grænsekontrol ved alvorlige trusler

Der foreslås en ny rådsprocedure for midlertidig genindførelse af grænsekontrol for at sikre et fælles

svar ved indre grænser i situationer, hvor der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden

eller indre sikkerhed mod ”et flertal af medlemslandene”. Medlemsstater kan i sådanne situationer

gives mulighed for at genindføre midlertidig grænsekontrol i perioder af seks måneder, så længe trus-

len foreligger. Det anføres, at denne procedure bl.a. vil kunne anvendes ved epidemier, men den

vurderes at have videre anvendelsesmuligheder end det.

Den foreslåede nye procedure på rådsniveau supplerer således den nuværende procedure på rådsni-

veau. Under den nuværende procedure på rådsniveau skal midlertidig grænsekontrol ved indre græn-

ser således begrundes i alvorlige mangler ved de ydre grænser konstateret ved Schengenevalueringer

eller ved en medlemsstats manglende overholdelse af en rådsafgørelse om Frontex-bidrag ved de ydre

grænser. I sådanne tilfælde kan der under ekstraordinære omstændigheder genindføres grænsekontrol

i højst seks måneder, som kan forlænges op til samlet maksimalt to år. Reglerne for denne mekanisme

videreføres uændret.

3.2.3. Politikontrol

Forslaget til revision af Schengengrænsekodeks skal ifølge Kommissionen ses i sammenhæng med

forslag til kodeks for politisamarbejde, som Kommissionen præsenterede d. 8. december 2021. For-

slaget om politikodeks skal bl.a. fremme informationsudveksling og fælles operationer på tværs af

indre grænser med henblik på at bekæmpe kriminalitet og terrorisme.

Kommissionens forslag til revision af Schengengrænsekodeks lægger endvidere op til ændring af

bestemmelserne om, hvilken kontrol der kan gennemføres i grænseområder, uden at det defineres

som grænsekontrol. Med forslaget vil der som noget nyt ikke være en betingelse om, at kontrollen

Side

6/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

skal være stikprøvebaseret. Derudover indgår en ny mulighed for hastighedsbegrænsninger ved over-

gangsstederne af hensyn til anvendelsen af teknologi til kontrol.

I forslaget tydeliggøres det endvidere, at Schengengrænsekodeks ikke forhindrer anvendelsen af Ad-

vance Passenger Information (API) i relation til flyvninger inden for Schengenområdet, hvis der ska-

bes et retligt grundlag herfor ved revision af EU-reglerne for API (under nuværende regler er det kun

muligt i relation til flyvninger fra tredjelande til Schengenområdet).

Forslaget præciserer herudover, at brugen af alternative former for kontrol end grænsekontrol ikke

nødvendigvis bør foretages af politimyndighederne, men kan omfatte andre myndigheder, som i hen-

hold til national lovgivning er kompetente til at udøve offentlige beføjelser.

3.2.4. Ny procedure for overførsel af tredjelandsstatsborgere

I forlængelse af forslaget til kodeks for politisamarbejde, der henhører under Justitsministeriets res-

sort, indeholder forslaget til revision af Schengengrænsekodeks en ny procedure for overførsel af

tredjelandsborgere uden lovligt ophold, som er indrejst ulovligt via en indre Schengengrænse, og som

pågribes i nærheden af den indre grænse (irregulær migration). Der er tale om en ny procedure for

håndteringen af ulovlige bevægelser inden for Schengenområdet i forbindelse med fælles politiope-

rationer.

Den nye procedure omfatter ikke asylansøgere. Proceduren kan alene finde anvendelse, hvis tredje-

landsborgeren er pågrebet inden for rammerne af operationelt samarbejde på tværs af en grænse,

herunder især fælles patruljer. Den forslåede procedure er ikke til hinder for, at medlemsstaterne

fortsat kan benytte eksisterende bilaterale aftaler om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere til an-

dre medlemsstater.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har henvist til, at:

”Foranstaltninger

på området frihed, sikkerhed og retfærdighed falder ind under et område med delt

kompetence mellem EU og medlemsstaterne, jf. artikel 4, stk. 2, i TEUF. Derfor finder nærhedsprin-

cippet anvendelse, jf. artikel 5, stk. 3, i TEUF, ifølge hvilket Unionen kun handler, hvis og i det

omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne

på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virknin-

ger bedre kan nås på EU-plan.

Målene for dette forslag kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, når de handler

hver for sig, og kan bedre nås på EU-plan. Det skyldes, at de vedrører kontrol af personer ved de ydre

grænser, som er en forudsætning for området uden kontrol ved de indre grænser. Schengenområdets

Side

7/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

integritet og behovet for at sikre ensartede betingelser for udøvelse af retten til fri bevægelighed kræ-

ver desuden en sammenhængende tilgang i hele Schengenområdet, hvad angår tillidsskabende foran-

staltninger ved de ydre grænser, herunder restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og en reaktion

på tredjelandes myndigheders instrumentalisering af migranter.

Fraværet af kontrol ved de indre grænser er sikret ved artikel 77, stk. 2, litra e), i TEUF. Medlems-

staterne bevarer retten til at træffe foranstaltninger for at reagere på trusler mod den interne sikkerhed

og den offentlige orden og dermed udøve den ret, der er sikret i artikel 72 i TEUF, selv om dette

indebærer genindførelse af kontrol ved de indre grænser, men reglerne for en sådanne midlertidig

genindførelse af kontrol ved de indre grænser er fastsat i Schengengrænsekodeks for at sikre, at de

kun anvendes på strenge betingelser. Alle ændringer af disse betingelser for genindførelse af kontrol

ved de indre grænser kræver derfor EU-lovgivning.

Målet med at indføre beredskabsplanlægning for Schengenområdet, herunder specifikke foranstalt-

ninger ved de indre grænser for at imødegå en trussel, der påvirker et flertal af medlemsstaterne på

samme tid, og afbøde de negative virkninger af grænsekontrol, når den er uundgåelig, kan ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, når de handler hver for sig, og kan bedre nås på EU-

plan. Unionen kan derfor vedtage de foreslåede foranstaltninger i overensstemmelse med nærheds-

princippet.”

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ved Schengenkonventionens ikrafttræden i Danmark den 25. marts 2001 indtrådte Danmark i det

praktiske Schengensamarbejde. Schengensamarbejdets formål er at skabe et fælles område uden indre

grænser, og udgangspunktet for Schengensamarbejdet er en ophævelse af personkontrollen ved de

fælles indre grænser inden for Schengenområdet suppleret med fælles regler for passage af Schen-

genområdets ydre grænser og ens visumregler for tredjelandsstatsborgere.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en

fællesskabskodeks for personers grænsepassage med senere ændringer (Schengengrænsekodeks)

fastsætter regler for udøvelse af grænsekontrol af personer, der passerer Schengen-områdets ydre

grænser, ligesom den indeholder bestemmelser med henblik på at sikre, at personer ikke kontrolleres

ved passage af de indre grænser mellem medlemsstaterne. Schengengrænsekodeks er gennemført i

dansk ret, jf. lov nr. 301 af 19. april 2006 med efterfølgende ændringer.

En række bestemmelser i udlændingeloven er følgelovgivning, der er vedtaget i forbindelse med im-

plementering af Schengengrænsekodeks.

Udlændingelovens kapitel 5 omhandler afvisning. Udlændingelovens § 28 indeholder således regler

om afvisning af udlændinge ved indrejse fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen.

Side

8/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

Endvidere indeholder udlændingelovens kapitel 7 regler om kontrollen med udlændinges indrejse,

ophold og udrejse mv. For så vidt angår kontrol ved den ydre grænse følger det af udlændingelovens

§ 38, stk. 1, at ind- og udrejsekontrol på de ydre grænser skal finde sted i medfør af Schengengræn-

sekodeks artikel 7 og 8. Det følger endvidere af udlændingelovens § 38, stk. 2, at der ikke må ske

ind- og udrejsekontrol ved grænsen til et Schengenland. Dog kan der undtagelsesvist ske kontrol ved

en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeks artikel 25.

7. Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have samfunds-, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

Lovgivningsmæssige konsekvenser og statsfinansielle konsekvenser

Hvis Danmark tilslutter sig forordningen, er Danmark som nævnt bundet af reglerne på mellemstats-

ligt grundlag.

En sådan tilslutning og gennemførelse af forordningen i dansk ret forventes at have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser og vil endvidere potentielt kunne have begrænsede statsfinansielle konsekvenser,

såsom eksempelvis øgede administrationsomkostninger ved øget koordination samt samarbejde på

rejseområdet ift. håndteringen af kommende sundhedskriser. Såfremt rapporterings- og dokumenta-

tionskravene ved indførelse af midlertidig grænsekontrol forøges, forventes dette at medføre økono-

miske konsekvenser på Justitsministeriets område.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale udgifter som følge af EU-

retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme.

8. Høring

Sagen har tidligere været forelagt SPAIS den 9. februar 2022 forud for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 3.-4. marts 2022 i forbindelse med et generelt dagsordenspunkt om politisk styring

af Schengen-området. Der fremkom i den forbindelse nedenstående bemærkninger.

Dansk Flygtningehjælp udtrykte bekymring over Kommissionens forslag om håndtering af tilfælde

af instrumentalisering på migrations- og asylområdet, da forslaget indeholdt en fravigelse af rettighe-

derne for asylansøgere, som kom til EU for at søge beskyttelse. Dansk Flygtningehjælp fremhævede,

at retten til at søge asyl var beskyttet af både EU-retten og international lov, og EU burde kunne

håndtere konfliktsituationer med sine nabolande uden at fravige grundlæggende rettigheder. Endelig

understregede Dansk Flygtningehjælp, at det var afgørende for at sikre overholdelse af princippet om

non-refoulement, at alle asylansøgere sikredes adgang til fair og effektive asylprocedurer, og desuden

at sårbare asylansøgere skulle identificeres og få adgang til passende asylprocedurer.

Dansk Luftfart og DI Transport bemærkede, at hvis der åbnedes for API på flyrejser inden for Schen-

genområdet, ville

det i praksis svare ”til at genindføre

intra-Schengen

paskontrol”. Dansk Luftfart

og DI Transport mente, at dette ville have erhvervsøkonomiske konsekvenser. For det første, var det

Side

9/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

Dansk Luftfart og DI Transports erfaring ”fra indførelsen af PNR-direktivet,

at alle lande hver for sig

indførte forskellige regelsæt. Det gav luftfarten omkostninger til at udvikle systemer for lige så mange

lande, som indførte API-regler. Dernæst ville det kraftigt øge luftfartsselskabernes transaktionsom-

kostninger. Ligeledes var det, som nævnt, i praksis en genindførelse af paskontrol, da passet skulle

swipes ved afrejse. Det var så et spørgsmål, om det kunne gøres elektronisk eller manuelt i lufthav-

nene. Under alle omstændigheder ville det betyde forøget check-in tid og generelt endnu en forhin-

dring og kompleksitet

for luftfarten og flypassagererne.” Det bemærkedes

hertil, at udvidelse af API

til intra-Schengenområdet som nævnt ovenfor ikke ville ske med ændringerne i Schengengrænseko-

deks, idet der ville skulle skabes et retlig grundlag herfor ved revision af EU-reglerne for API. Æn-

dringerne i Schengengrænsekodeks tydeliggjorde alene, at Schengengrænsekodeks ikke ville forhin-

dre en anvendelse af API i relation til flyvninger inden for Schengenområdet, hvis der skabtes et retlig

grundlag herfor ved revision af EU-reglerne for API.

Amnesty International bemærkede,

at forslagets definition af ”instrumentalisering af migranter”

var

mangelfuldt, kunne føre til afvigelser fra gældende EU- og folkeret og øgede risikoen for politisk

misbrug. Amnesty International frarådede, at migranter opfattedes som en trussel, og gjorde i den

anledning opmærksom på, hvordan denne opfattelse kunne føre til krænkelser af migranters grund-

læggende rettigheder. Endelig bemærkede Amnesty International, at begrænsning af adgang til græn-

seovergangssteder kunne forhindre og afskrække personer fra at passere grænser på ordentlig vis og

derved adgangen til beskyttelse.

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) den

18. maj 2022.

Dansk Luftfart og DI Transport har i den forbindelse henvist til deres tidligere høringssvar vedr.

spørgsmålet om API.

Dansk Flygtningehjælp (DRC) har udtrykt bekymring over Kommissionens forslag om sikring af

effektiv grænsekontrol i tilfælde af instrumentalisering af migranter, fordi det indebærer en risiko for

alvorlige forringelser af asylansøgeres rettigheder. DRC anfører desuden, at mennesker ikke skal om-

tales som våben, og EU bør kunne håndtere konfliktsituationer med sine nabolande uden at fravige

eller begrænse

grundlæggende menneskerettigheder. I de sidste måneder har EU’s medlemsstater vist,

at de godt kan samarbejde om at yde beskyttelse til mennesker, som flygter fra Ukraine, og det viser

tydeligt, at der er andre muligheder. DRC gør opmærksom på, at for at sikre retten til at søge asyl og

overholde princippet om

non-refoulement

er det afgørende, at alle asylansøgere sikres adgang til EU’s

område samt til fair og effektive asylprocedurer. Endelig er

DRC meget bekymret over, at EU’s med-

lemsstater fortsætter med at udøve push-backs. DRC har som dokumentation herfor fremsendt en

rapport, PRAB-rapporten,

”When there’s a will, there’s a way to protection”,

fra april 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.

Side

10/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over Kommissionens forslag, idet regeringen finder det vigtigt, at

forslaget anerkender, at det er op til medlemsstaterne at vurdere, hvorvidt der er behov for midlertidig

genindførelse af grænsekontrol ved de indre Schengengrænser, ligesom der anerkendes et behov for

at styrke de ydre grænser.

Regeringen stiller sig endvidere positiv over for intentionen om øget koordination og samarbejde på

rejseområdet ift. håndteringen af kommende sundhedskriser, som er baggrunden for forslaget. Rege-

ringen støtter herunder arbejdet for at fastsætte de relevante rammer for processen omkring en EU-

koordineret tilgang ift. rejser fra tredjelande. Regeringen er dog forbeholden over for indholdet i for-

ordningen vedrørende bindende restriktioner ved indrejse til medlemsstaterne, da det fortsat bør være

medlemslandene, der selv fastsætter indrejserestriktioner på baggrund af vurderinger af nationale

sundhedsmyndigheder.

Regeringen ser derudover positivt på forslaget om en ny procedure for overførsel til en anden med-

lemsstat af tredjelandsstatsborgere, der er indrejst illegalt på medlemsstaternes område, og som er

pågrebet i nærheden af de indre grænser. Regeringen finder, at den foreslåede procedure udgør et

supplement til håndtering af sekundær migration.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med rådsmøde for ret-

lige og indre anliggender d. 3.-4. marts 2022.

Grund- og nærhedsnotat i sagen er oversendt den 21. marts 2022.

Side

11/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

Schengenområdets generelle tilstand

Rapport om tilstanden i Schengen og Schengenbarometer

KOM dokument foreligger ikke

= Drøftelse

Nyt notat

1. Resumé

Det franske formandskab har lagt op til ny drøftelse af Schengenområdets generelle tilstand i forlæn-

gelse af tilsvarende drøftelse ved det første såkaldte Schengen-Råd under rådsmødet i marts 2022.

Oprettelsen af Schengen-Rådet skal bidrage til mere politisk styring af Schengenområdet. Der for-

ventes op til rådsmødet fremsendt et drøftelsesdokument om Schengenområdets generelle tilstand

med data på centrale områder og spørgsmål til at styre drøftelserne. Fra dansk side støttes målsæt-

ningen om mere politisk styring af Schengenområdet gennem drøftelser i Schengen-Rådet, idet der

arbejdes for, at Schengen-Rådets relation til andre mødeformater klart defineres. Nærværende dags-

ordenspunkt rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, retsforbeholdet, gældende dansk

ret eller lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Frankrig har i flere år foreslået oprettelse af et ”internt sikkerhedsråd” for Schengenområdet. I for-

bindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) d. 3.-4. februar 2022 i Lille i

Frankrig foreslog det franske formandskab oprettelse af såkaldt Schengen-Råd

(’Schengen Council’)

inden for rammerne af Rådet (retlige og indre anliggender).

Ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) d. 3.-4. marts 2022 var Schengenrelaterede emner sam-

let under et nyt dagsordenspunkt ved overskriften

”Schengen-Rådet”.

Der er dermed i praksis tale om

et nyt navn for de dele af rådsmøderne, hvor de Schengenassocierede lande (Norge, Island, Liechten-

stein og Schweiz) også tidligere har deltaget.

Schengen-Rådet skal bidrage til mere politisk styring af Schengenområdet. Som et element i Schen-

gen-Rådet under rådsmødet (retlige og indre anliggender) d. 3.-4. marts 2022 havde det franske for-

mandskab lagt op til den drøftelse af Schengenområdets generelle tilstand på baggrund af et drøftel-

sesdokument med et såkaldt Schengenbarometer, som indeholdt data om status på følgende fem om-

råder:

Situation ved de ydre grænser

Migrationssituationen inden for EU

Intern sikkerhed

Sundhedsrisici

Situationen ved de indre grænser

Drøftelsesdokumentet indeholdt desuden spørgsmål til at styre drøftelserne om Schengenområdets

generelle tilstand.

Side

12/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

3. Formål og indhold

Det forventes, at det franske formandskab til rådsmødet d. 9.-10. juni 2022 vil fremsende et nyt drøf-

telsesdokument med et opdateret Schengenbarometer eller oversigtstavle.

Det er uklart, hvordan drøftelserne i Schengen-Rådet fremover nærmere vil relatere sig til Kommis-

sionens Schengen-Forum. Kommissionen har således

–

som annonceret i Migrations- og Asylpagten

fra september 2020

–

lanceret Schengen-Forum

i 2020 for ”at indlede en inklusiv politisk debat med

henblik på at opbygge et stærkere Schengen baseret på gensidig tillid”. Der har været

afholdt møder

i Schengen-Forum på ministerniveau d. 30. november 2020 og d. 17. maj 2021. Det fremgår af Kom-

missionens Schengen-strategi fra juni 2021, at Kommissionen planlægger faste møder i Schengenfo-

rum.

Det er ligeledes uklart, hvordan Schengenrådet og drøftelsesdokumenter med Schengenbarometret

fremover vil relatere sig til rapporter fra Kommissionen. Kommissionen har således tidligere udgivet

årlige rapporter om tilstanden i Schengenområdet. Med Kommissionens forslag til revision af Schen-

gengrænsekodeks af 14. december 2021 forpligtes Kommissionen til årligt at udgive rapporter om

tilstanden i Schengen-området.

Det fremgår af forslaget, at Kommissionen vil integrere et ”State of

Schengen Scoreboard” i rapporterne for at vurdere implementeringen

af Schengenreglerne i forskel-

lige politikområder på en sammenhængende måde og for bedre at støtte medlemsstaterne i håndtering

af udfordringer. Det fremgår af Kommissionens forslag, at rapporterne skal præsenteres for Rådet og

Europa-Parlamentet. Ligeledes fremgår det af forslaget, at rapporterne årligt skal diskuteres på Kom-

missionens møder i Schengenforum.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

8. Høring

Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) er den 9. februar 2022 blevet orienteret

om sagen før rådsmødet (retlige og indre anliggender) d. 3.-4. marts 2022 samt den 19. maj 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.

Side

13/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målsætningen om mere politisk styring af Schengenområdet gennem drøftelser i

Schengen-Rådet. Der arbejdes fra dansk side på, at et Schengen-Råds relation til andre mødeformater

klart defineres.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev d. 24. februar 2022 orienteret om oprettelsen af Schengen-Rådet og

den planlagte drøftelse af Schengenområdets generelle tilstand på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) d. 3.-4. marts.

Side

14/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

Ukraine: Opfølgning på ti-punktsplanen om håndteringen af fordrevne fra Ukraine

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet lægges op til en drøftelse af opfølgning på den ti-punktsplan, som Kommissionen har

udarbejdet i forbindelse med håndteringen af personer fordrevet fra Ukraine til EU som drøftet på

det ekstraordinære RIA i marts 2022. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet,

retsforbeholdet, gældende dansk ret eller lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Mere end 6 millioner personer er fordrevet fra Ukraine i løbet af de første knap tre måneder af krigen.

Et betydeligt antal af fordrevne ukrainere ses dog at være vendt tilbage til Ukraine. Mere end 8 mil-

lioner anslås af UNHCR at være internt fordrevet i Ukraine. Særligt de fire EU-nabolande til Ukraine

og Tjekkiet samt Moldova er aktuelt hårdest presset af strømmen af fordrevne, mens flere andre EU-

medlemsstater, herunder Danmark, har oplevet massiv sekundær tilstrømning fra frontlinjestaterne.

På baggrund af forslag fra Kommissionen vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den 4. marts

2022 en gennemførelsesafgørelse om for første gang at aktivere direktivet om midlertidig beskyttelse

(herefter ”direktivet”). Direktivet er grundlaget for, at EU’s medlemsstater kan tildele midlertidig

beskyttelse til fordrevne ukrainere m.fl. Direktivet er også grundlaget for EU-Kommissionens etab-

lering af en såkaldt solidaritetsplatform. Direktivet og rådsafgørelsen er omfattet af retsforbeholdet.

Danmark deltog således ikke i vedtagelsen af rådsafgørelsen, der aktiverede direktivet. Folketinget

vedtog den 16. marts 2022 lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine,

”særloven”, der på lange stræk er på linje

med direktivet.

3. Formål og indhold

På rådsmødet den 9.-10. juni 2022 forventes en drøftelse af europæisk koordinering af modtagelse af

personer fordrevet fra Ukraine, herunder de iværksatte foranstaltninger i EU i form af Kommissionens

ti-punktsplan. Det forventes i den forbindelse, at der særligt vil blive drøftet status på flows, kommu-

nikation og koordinering af fordrevne fra Ukraines vidererejser inden for EU, status på overførsler af

personer fra Moldova til EU og de Schengen-associerede lande og endelig den EU-registreringsplat-

form, som Kommissionen arbejder på at etablere.

Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetil-

strømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af

indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf.

Side

15/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

Kommissionens ti-punktsplan

Kommissionen præsenterede til det ekstraordinære møde i Rådet (retlige og indre anliggender) den

28. marts 2022 en ti-punktsplan, som skulle danne rammerne for vejen frem i forhold til håndteringen

af krisen i Ukraine. Konkret består planen af følgende:

10.

Udarbejdelsen af en EU-platform til registrering af fordrevne ukrainere m.fl.,

Koordineret EU-tilgang ift. transport og information,

Udarbejdelsen af et overblik ift. modtagekapacitet,

Etablering af en oversigt over medlemslandenes behov for bedre at kunne modvirke konkrete

pres samt en fælles beredskabsplan,

Udviklingen af standardprocedurer og ensartede retningslinjer ift. modtagelse og håndtering

af børn,

En fælles plan for at modvirke menneskesmugling,

Solidaritet med Moldova via overførsler samt operationel støtte fra Frontex,

Udarbejdelsen af en platform til at samarbejde med tredjelande med henblik på etablering af

legale veje,

Aktiveringen af EMPACT netværket og anvendelsen af Europol i arbejdet med organiseret

kriminalitet, menneskesmugling samt sikring af gennemførelsen af individuelle sanktioner og

Optimering af anvendelsen af EU-fondene

via KOM’s one stop shop.

En fælles EU-registreringsplatform

Kommissionen arbejder aktuelt på at etablere en registreringsplatform for personer med midlertidig

beskyttelse i EU, der giver medlemsstaterne mulighed for at søge personer frem ved navn, fødselsdag

eller pasnummer og tjekke, om vedkommende allerede har opnået midlertidig beskyttelse i en anden

medlemsstat. En EU-platform for registrering er nødvendig for at gøre det muligt for medlemsstaterne

at udveksle oplysninger samtidig med at muligt misbrug begrænses.

Registreringsplatformen er hjemlet i det midlertidige beskyttelsesdirektiv, der er omfattet af retsfor-

beholdet, hvilket giver visse udfordring for mulig dansk deltagelse. Samme udfordring gælder for de

Schengenassocierede lande. Det er en stor prioritet for regeringen at arbejde for, at der findes en

løsning, der giver Danmark og de Schengenassocierede lande mulighed for at kunne tage del i regi-

streringsplatformen.

Modtagelse af personer fordrevet fra Ukraine, der opholder sig i Moldova

Moldova har modtaget et stort antal fordrevne personer fra Ukraine. Medlemsstaterne og den Kom-

missionen har blandt andet ydet nødhjælp og humanitær bistand for at hjælpe Moldova. Forøgelse af

overførsler af personer fordrevet fra Ukraine, der opholder sig i Moldova, til EU i samarbejde med

UNHCR og IOM

–

og støttet med EU-midler - er en EU prioritet. EU-bestræbelserne betyder bl.a.,

at der er udviklet standardprocedurer for overførsler fra Moldova, herunder i forbindelse med uled-

sagede mindreårige, der løbende vil blive tilpasset for at tage hensyn til specifikke situationer.

Side

16/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

Kommunikation og koordinering af ukrainske fordrevnes vidererejser inden for EU

Der har tidligt efter Ruslands invasion af Ukraine været stort fokus på de enorme bevægelser igennem

Europa og vigtigheden af ordentlig informationsdeling til personer fordrevet fra Ukraine, så tidligt

som muligt ved deres ankomst til de medlemsstater, der grænser op til Ukraine. Medlemsstaterne har

oprettet transport- og informationscentre på centrale steder langs ruterne, som de fordrevne benytter

(grænseovergange, bus- og togstationer, store transitindkvarteringscentre). Udvikling af et overblik

over alle disse knudepunkter vil gøre det lettere at forbinde dem indbyrdes og afstemme transporttil-

buddene, herunder fra den private sektor, med medlemsstaternes modtagekapacitet. Desuden vil Det

europæiske Asylagentur i tæt samarbejde med relevante organisationer lette den nødvendige koordi-

nering med hensyn til tilvejebringelse af oplysninger om destinationer med tilstrækkelig modtagel-

seskapacitet og lette henvisningen af sårbare og uledsagede mindreårige til rette myndigheder.

Flows og kapacitet i medlemsstaterne

Det skønnes, at der er indrejst 25.000-30.000 til Danmark fra Ukraine siden 24. februar 2022. Der er

indgivet cirka 26.500 ansøgninger om opholdstilladelse i Danmark efter særloven.

Ifølge tal fra UNHCR fra 5. maj 2022 er 2,4 millioner fordrevne fra Ukraine rejst videre fra frontlin-

jestaterne og har bevæget sig mod andre lande i Europa. 2,2 millioner har ladet sig registrere med

henblik på midlertidig beskyttelse og 26.687 har samlet ansøgt om asyl i EU medlemsstater. Det

anslås, at ca. 1,5 millioner er rejst tilbage til Ukraine.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) den 19.

maj2022.

Dansk Flygtningehjælp (DRC) gør i den forbindelse opmærksom på, at den danske regerings primære

fokus bør være på at sikre adgang til territoriet og beskyttelse til de mennesker, som flygter fra Ukra-

ine. Regeringens formulerede målsætning om at sikre tilstrækkelige ressourcer til grænsebevogtning

Side

17/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

bør følges af tilstrækkelige ressourcer til understøttelse af modtagekapaciteten i de lande, som mod-

tager flest flygtninge fra Ukraine. Det anføres, at Danmark bør vise solidaritet med de lande, som

modtager flest flygtninge fra Ukraine, herunder ved at tilbyde omfordeling af flygtninge til Danmark

samt ved at suspendere Dublin-overførsler til de EU-medlemsstater, som har bedt om det, medmindre

det drejer sig om familiesammenføring. DRC fremfører en række konkrete anbefalinger, herunder at

holde EU’s medlemsstater ansvarlige for at leve op til forpligtelsen om

at støtte mennesker, som

flygter fra konflikten i Ukraine uden forskelsbehandling og i overensstemmelse med internationale

menneskerettigheder, at gøre det lettere at krydse grænserne, og herunder at undlade at kræve speci-

fikke ID-dokumenter. Desuden anbefales, at der tages hensyn til særlig sårbare grupper i den huma-

nitære indsats i grænseområderne, og at mobilisere støtte til værtslandene for at sikre levering af

rettidig livreddende humanitær bistand og adgang til effektive asylprocedure, effektiv ansvarsforde-

ling og sikring af koordineringsindsatsen under solidaritetsplatformen. Det anbefales yderligere, at

EU muliggør adgang til rettigheder i henhold til gældende beskyttelsesordninger uden forskelsbe-

handling og hurtig adgang til registrering og dermed adgang til rettigheder og tjenester, herunder

sundhedspleje, uddannelse, bolig og arbejdsmarked. Endelig anbefales, at medlemsstaterne overvåger

bevægelser tilbage til Ukraine for at imødekomme potentielle pendulære bevægelser, og at rettigheder

for tredjelandsstatsborgere sikres, og at adgang til international beskyttelse for alle andre asylansø-

gere opretholdes.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

EU befinder sig i en helt ekstraordinær situation, og regeringen støtter overordnet et tæt og velkoor-

dineret EU-samarbejde med henblik på en så organiseret og forsvarlig håndtering af situationen som

muligt. I forhold til forvaltningen af de ydre grænser er det fra dansk side vigtigt, at der sikres til-

strækkelige ressourcer til opretholdelse af grænsekontrol, så der opretholdes de bedst mulige sikker-

hedsforanstaltninger i denne ekstraordinære situation inden for rammerne af medlemsstaternes inter-

nationale forpligtelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forud for det ekstraordinære rådsmøde (indre anliggender) den 28. marts 2022 blev Folketingets Eu-

ropavalg forelagt sagen om europæisk koordinering af modtagelse af flygtninge fra Ukraine.

Side

18/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

Asyl og migration: Opdatering af de fremskridt, der er gjort inden for rammerne af migrations-

og asylpagtens første fase

KOM dokument foreligger ikke

= Fremskridtsrapport

Revideret notat.

1. Resumé

Formandsskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 at frem-

lægge en fremskridtsrapport, som gør status over forhandlingerne i forbindelse med den af det fran-

ske formandskab foreslåede trinvise tilgang til den europæiske migrations- og asylpagt. Det forven-

tes, at statusrapporten fra formandsskabet vil redegøre for fremskridtene på de enkelte dele af det

franske formandskabs forslag om en trinvis tilgang til vedtagelse af de enkelte forslag under pagten.

Sagen giver ikke i sig selv anledning til at redegøre for nærhedsprincippet eller retsforbeholdet og

giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret såvel som lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

2. Baggrund

Den 23. september 2020 præsenterede Kommissionen et forslag til en europæisk migrations- og asyl-

pagt. På det ekstraordinære rådsmøde den 13. november 2020 fandt den første politiske drøftelse sted.

Den tog udgangspunkt i det første udkast til et politisk forståelsespapir udarbejdet af det daværende

tyske formandskab om, hvordan Rådet forestiller sig, at man kan nå til generel enighed om de i Pagten

indeholdte lovgivningsmæssige initiativer. På rådsmødet i december 2020 fremlagde formandsskabet

en fremskridtsrapport, som opsummerede Rådets drøftelser henover efteråret. Fremskridtsrapporten

blev overordnet godt modtaget af medlemsstaterne. Dog blev det også fremhævet af mange medlems-

stater, at der stadig var lang vej til at nå til enighed om især spørgsmålene om solidaritet og grænse-

procedurer.

Efterfølgende har pagten været på dagsordenen på rådsmøder i marts og juni 2021, hvor det portugi-

siske formandskab forsøgte at nå til enighed om de enkelte dele af pagten. Det viste sig svært, særligt

i forhold til at finde den rette balance mellem solidaritet og ansvar, men også på grund af flere med-

lemsstaters synspunkt om, at intet i pagten var vedtaget før alt var vedtaget, den såkaldte pakketil-

gang. Denne tilgang blev dog undtagelsesvist brudt, da det slovenske formandskab i december 2021

formåede at skabe et kompromis for vedtagelsen af forordning om det europæiske asylagentur

(EUAA).

I forbindelse med overtagelsen af formandskabet udsendte Frankrig i januar 2022 et non-paper, som

indeholder en trinvis tilgang til, hvordan man kommer videre med forhandlingerne om pagten.

Side

19/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

Det franske formandskab har siden lanceringen af deres non-paper fået bred opbakning til deres fo-

reslåede trinvise tilgang, som indeholder lige dele ansvar og solidaritet for hvert trin, og hvor der

løbende skal evalueres på fremskridt mhp. at sikre bred tilslutning blandt medlemsstaterne. I forbin-

delse med konflikten i Ukraine har formandskabet desuden foreslået en revision af Eurodac mhp.

fremadrettet at kunne håndtere fremtidig registrering af personer meddelt midlertidig beskyttelsessta-

tus.

Det franske formandskab forventes på det kommende møde at fremlægge en fremskridtsrapport, der

tager udgangspunkt i de forslag, der er fremsat i det franske non-paper.

3. Formål og indhold

Formålet med dagsordenspunktet om migrations- og asylpagten forventes at være en status over de

fremskridt, der er opnået på det første trin af den forslåede trinvise tilgang til migrations- og asylpag-

ten.

Det franske formandskab udsendte den 11. januar 2022 et non-paper vedr. migration og asyl: en trin-

vis tilgang til fordel for EU og alle medlemsstater. Formålet med det franske non-paper var at komme

videre med forhandlingerne om migration- og asylpagten. Det franske formandskab foreslog over-

ordnet en skridt-for-skridt tilgang, hvor der forsøges at komme i mål med visse elementer af Pagten

i flere på hinanden følgende skridt.

Det første skridt indebar blandt andet en opdeling af screeningforslaget, således at der kun ville indgå

en sikkerheds-og sundhedsscreening i det nye forslag

–

som muligvis skulle være på pilotbasis eller

med en solnedgangsklausul. Desuden foresloges en række indsatser på udsendelsesområdet. Endelig

foresloges en solidaritetsmekanisme, således at der på frivillig basis kunne aftales omfordeling efter

eftersøgnings- og redningsoperationer. Det foresloges yderligere, at de medlemsstater, som ikke del-

tog i aftalen, skulle bidrage finansielt til både den afgivende og modtagende medlemsstat. Endelig

foresloges for at modvirke sekundær migration, at eksisterende lovgivning, herunder Dublin, burde

implementeres bedre, og at national asylpraksis burde harmoniseres yderligere med støtte fra Det

Europæiske Asylagentur (EUAA).

Det forventes, at der i formandskabets forslag til det første trin, som skal drøftes på rådsmødet den

10. juni, vil indgå elementer om status på forhandlingerne om Eurodac, screening og solidaritetsme-

kanismen, som indeholdt i det oprindelige non-paper. Formandskabet har endnu ikke fremlagt frem-

skridtsrapporten, der skal drøftes til mødet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Side

20/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har tidligere være forelagt SPAIS den 18. maj 2021, den 22. februar 2021, den 13. november

2020, den 27. oktober 2020 og den 17. september 2020. Desuden har sagen været forelagt Specialud-

valget for asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) den 9. februar 2022. I den anledning gav Dansk

Flygtningehjælp udtryk for, at det europæiske asylsystem burde blive implementeret på en ordentlig

måde i samtlige medlemsstater, ligesom at alle medlemsstater burde udvise reel solidaritet med hin-

anden, f.eks. i form af omfordeling. Dansk Flygtningehjælp fremhævede, at det var afgørende, at

asylansøgere fik adgang til territoriet og til fair og effektive asylprocedurer. Dansk Flygtningehjælp

bemærkede i den henseende, at grænseprocedurer kun skulle benyttes i meget begrænset omfang og

for en tydeligt afgrænset gruppe af asylansøgere, og at det altid burde være muligt for en asylansøger

at komme over i den normale procedure, hvis sagen ikke passede til en grænseprocedure. Dansk

Flygtningehjælp bemærkede endeligt, at et ensidigt fokus på udsendelse af afviste asylansøgere ville

have alvorlige konsekvenser for asylansøgeres rettigheder.

Amnesty International udtrykte ved SPAIS høring den 9. februar, at pagten overordnet vægtede med-

lemsstaters ønske om grænsekontrol over deres internationale forpligtelser til at sikre migranters

grundlæggende rettigheder. Amnesty International bemærkede, at pagten ville belønne medlemssta-

ternes manglende ansvarstagen, og at regeringens forståelse af solidaritetsbidraget burde øges. Am-

nesty International opfordrede regeringen i den forbindelse til at tilslutte sig den såkaldte Malta-aftale

om at øge omfordeling blandt medlemsstaterne. Amnesty bemærkede endvidere, at pagten lagde op

til et øget samarbejde med tredjelande, som ikke nødvendig kunne garantere overholdelse af grund-

læggende rettigheder. Derudover bemærkede Amnesty International deres bekymring for den så-

kaldte ”fast-track” grænseprocedure, hvorved migranter, der ikke bedømmes som havende behov for

beskyttelse bliver overdraget til en hurtig udsendelsesprocedure. Amnesty gjorde i den forbindelse

opmærksom på, at lignende tilgange i Grækenland ikke har været effektive og havde ført til overfyldte

flygtningelejr. Desuden understregede Amnesty International, at medlemsstater under ”fast-track”

proceduren fortsat havde ansvar for at sikre overholdelse af migranterne rettigheder, herunder for-

buddet mod refoulement.

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde (SPAIS) den 19

maj 2022. I den anledning har Dansk Flygtningehjælp (DRC) gjort opmærksom på, at EU har reageret

hurtigt både politisk og økonomisk på den massive fordrivelse og de store humanitære behov, som

krigen i Ukraine har medført. Det understreges, at reaktionen på den humanitære krise og den solida-

ritet, som stater har udvist, er positiv og et godt eksempel på, hvad EU formår i fællesskab, når den

politiske vilje er til stede. DRC opfordrer desuden til, at erfaringerne fra modtagelsen af flygtninge

Side

21/22

Rådsmøde nr. 3878 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-22, integrationsdelen

fra krigen i Ukraine informerer det videre arbejde med asyl- og migrationspagten. DRC understreger

særligt, at solidaritetsbidrag bør have som primære formål at sikre passende og værdig modtagelse

og adgang til fair og effektive asylprocedurer til dem, som søger beskyttelse, snarere end at måles på,

hvorvidt det fører til en reduktion i de irregulære flows.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der overordnet fortsat vil være bred opbakning til formandskabets forslag om en

trinvis proces og opbakning til at færdiggøre det konkrete indhold af det første trin. Dog vil det være

vægtningen af de enkelte elementer i det første trin, der fortsat kan være uenighed om

Balancen mellem ansvar og solidaritet medlemsstaterne imellem forventes at være en stor udfordring

at nå til enighed om. Det forventes derfor, at solidaritetsmekanismen anses som det afgørende ele-

ment, og at frontlinjestaterne på linje med tidligere i forhandlingerne vil kræve en klar ramme for,

hvorledes medlemsstaterne skal udvise solidaritet over for andre medlemsstater, der er udsat for mi-

grationspres.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter det franske formandskabs forslag om en skridt-for-skridt tilgang til migrations- og

asylpagten og finder det vigtigt, at der hurtigt opnås enighed om den rette balance mellem solidaritet

og ansvar, som indgår i det første trin. Regeringens støtter derfor en trinvis tilgang til den videre vej

frem herunder ift. screeningforordningen. Regeringen anerkender desuden, at frontlinjestater kan

være udsat for et betydeligt migrationspres, og at der, såfremt dette er tilfældet, kan være behov for

konkrete solidaritetsbidrag fra EU's institutioner og andre medlemsstater. Fra regeringens side vur-

deres solidaritetsbidrag kun at være effektive, såfremt de fører til en reduktion i de irregulære flows,

der har skaber migrationspresset. Hovedfokus bør derfor være på solidaritetsbidrag i form af indsatser

i tredjelande langs migrationsruterne, herunder særligt i nabolande til Schengenområdet, og indsatser,

der styrker den ydre grænseforvaltning. Endeligt bør der være fokus på solidaritetsbidrag, der kan

sikre, at udsendelse intensiveres. Endelig støtter regeringen en hurtig vedtagelse af de foreslåede æn-

dringer til Eurodac-forordningen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. februar 2022. Sagen har desuden

været forelagt Europaudvalget til orientering torsdag den 4. marts 2021 og torsdag den 3. juni 2021.

Sagen har desuden været forelagt for Europaudvalget den 12. november 2020 og 8. december 2020

til orientering. Sagen blev første gang forelagt for Europaudvalget den 1. oktober 2020 til orientering.

Side

22/22