Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

Europaudvalget 2021-22
Rådsmøde 3885 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2022-336

Den 8. juni 2022

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. juni 2022

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23.

–

24. juni 2022 (udkast til konklusioner) .......... 2

2. Konferencen om Europas Fremtid ............................................................................................ 5

3. Europæisk semester 2022 .......................................................................................................... 8

4. (Evt.) Forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame .. 11

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23.

–

24. juni 2022 (udkast til konklusioner)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 forventes udkastet til konklusioner for mødet i Det

Europæiske Råd den 23.

–

24. juni præsenteret og drøftet. Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke, og

dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. Indtil videre er der lagt op til, at der på mødet i Det Europæiske

Råd den 23.

–

24. juni vil

være en drøftelse af et ”bredere Europa” med fokus på EU’s relation til sine europæiske

partnere, Ruslands invasion af Ukraine samt Ukraines, Moldovas og Georgiens ansøgning om EU-medlemskab.

Derudover vil der være en drøftelse af økonomiske emner, Konferencen om Europas fremtid samt en drøftelse af

EU’s eksterne relationer.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 23.

–

24. juni 2022. I henhold til forretningsorde-

nen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i

Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 forventes udkastet til konklusioner for

mødet i Det Europæiske Råd den 23.

–

24. juni præsenteret og drøftet. Udkastet til konklusioner

foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. Indtil videre er der

lagt op til, at der på mødet i Det Europæiske Råd den 23.

–

24. juni vil være en drøftelse af et

”bredere Europa” med fokus på EU’s relation til sine europæiske partnere,

Ruslands invasion af

Ukraine samt Ukraines, Moldovas og Georgiens ansøgning om EU-medlemskab. Derudover vil

der være en drøftelse af økonomiske emner, Konferencen om Europas fremtid samt en drøftelse

af EU’s eksterne relationer.

Under punktet vedrørende

et ”bredere Europa” forventes en bred drøftelse af EU’s relation til

sine europæiske partnere.

Drøftelsen af Ukraine er på dagsordenen i opfølgning på Det Europæiske Råds seneste drøftelser

af Ruslands invasion af Ukraine

og kan således fokusere på en bred vifte af emner, herunder EU’s

støtte til Ukraine. Den præcise tilrettelæggelse af drøftelsen vil afhænge af situationen op til top-

mødet.

Drøftelsen af Ukraines, Moldovas og Georgiens ansøgning om EU-medlemskab er på dagsorde-

nen i opfølgning på Versailles-erklæringen fra marts 2022 og Det Europæiske Råds konklusioner

fra maj 2022. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i Kommissionens udtalelser om de tre

lande, der forventes præsenteret forud for topmødet.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

Under økonomiske emner forventes en bredere drøftelse af den økonomiske situation i EU.

Derudover forventes Det Europæiske Råd at vedtage de landespecifikke anbefalinger som led i

det europæiske semester.

På Konferencen om Europas fremtid forventes en præsentation fra det franske formandskab og

Kommissionen af udfaldet af Konferencen, som sluttede d. 9. maj, samt en første overordnet

drøftelse blandt stats- og regeringscheferne om opfølgning på Konferencen. I den forbindelse

forventes Det Europæiske Råd at udstikke retningen for det videre forløb, herunder håndteringen

af de mere end 325 konkrete forslag baseret på input fra borgerne, som fremgår af Konferencens

afsluttende rapport.

Det Europæiske Råd forventes derudover at drøfte

EU’s eksterne relationer.

Det præcise emne

vil afhænge af udviklingerne frem mod topmødet.

Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 23.

–

24. juni 2022 ventes ikke i sig selv

at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-

nomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske

Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne

få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når der foreligger

konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på

nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som

finder sted få dage før mødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske

synspunkter i forhold til den kendte dagsorden.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

2. Konferencen om Europas Fremtid

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret samlenotat.

1. Resumé

Konferencen om Europas fremtid blev formelt afsluttet den 9. maj, hvor Konferencens bestyrelse overleverede den

endelige rapport til formændene for hhv. Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Som det følger af Konfe-

rencens regelsæt, har institutionerne forpligtet sig til hurtigt at undersøge, hvordan de effektivt vil følge op på rap-

porten inden for deres respektive kompetenceområder og i overensstemmelse med de eksisterende traktater. På

rådsmødet ventes en fortsættelse af drøftelsen fra sidste rådsmøde om Rådets opfølgning på rapporten.

2. Baggrund

Konferencen om Europas fremtid udsprang bl.a. af et løfte, som kommissionsformand Ursula

von der Leyen afgav i forbindelse med udpegningen af den nye EU-Kommission i 2019. Det

var oprindeligt planen, at Konferencen skulle være lanceret i foråret 2020, men starten måtte

udskydes pga. COVID-19. Formændene for Rådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen

underskrev d. 10. marts 2021 en fælles erklæring, som bl.a. fastsatte tidsrammen og den over-

ordnede struktur for Konferencen.

Forud for Konferencens officielle åbningsceremoni d. 9. maj 2021 i Strasbourg blev Konferen-

cens centrale, digitale platform for borgerdialogerne lanceret d. 19. april 2021. En række møder

i de såkaldte europæiske borgerpaneler blev afholdt i efteråret 2021 og foråret 2022. Hertil kom

i alt 6 plenarforsamlinger. Arbejdet blev afsluttet på plenarforsamlingen d. 29.-30. april 2022,

hvor der forelå i alt 326 forslag inden for Konferencens ni temaer. Forslagene blev videregivet

til Konferencens bestyrelse, der på den baggrund udarbejdede den endelige rapport. Rådet tog

ikke individuel stilling til de enkelte forslag som led i Konferencen, men afventede opfølgnin-

gen på den endelige rapport efter Konferencens afslutning.

Konferencen har været understøttet af den samtidige gennemførelse af nationale debatter om

Europas fremtid. I Danmark bevilligede Europa-Nævnet 3,8 millioner kroner til afholdelse af

188 arrangementer over hele landet med tilknytning til Konferencen.

Forud for indledningen af konferencen var Danmark blandt initiativtagerne til et non-papir

sammen med 11 andre medlemslande, der sigtede mod at holde fokus under konferencen på at

fremme et effektivt EU, der leverer konkrete, politiske resultater til gavn for borgerne og at øge

EU’s demokratiske legitimitet, herunder gennem øget åbenhed om EU’s lovgivningsarbejde

samt ved at overveje muligheder

for at styrke de nationale parlamenters rolle i EU’s daglige ar-

bejde.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

Forud for konferencen forberedte regeringen en række konkrete danske indspil, der blev koor-

dineret interministerielt. I takt med at konferencens rammer udviklede sig, blev det dog stadigt

klarere, at konferencens primære formål var at drøfte borgernes idéer og ønsker frem for, at re-

geringerne og EU-institutionerne selv skulle fremsætte forslag. Det var på den baggrund vurde-

ringen, at der ikke var en egnet anledning til at fremme samtlige af de danske indspil. Der blev i

stedet særligt lagt vægt på borgerforslag om retsstatsprincippet og åbenhed, eftersom regeringen

var repræsenteret i den pågældende arbejdsgruppe.

Desuden tog Danmark

–

sammen med Nederlandene og Tyskland

–

initiativ til en åbenhedsalli-

ance, der blev lanceret d. 23. september 2021 ved en såkaldt åbenhedspledge, som samtlige

medlemslande siden tilsluttede sig, foruden EU-Kommissionen, en række medlemmer af Eu-

ropa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand. Den 9. marts 2022 var udenrigsministe-

ren

–

sammen med tyske og nederlandske ministerkolleger

–

vært for et online åbenhedsarran-

gement med deltagelse af EU's ombudsmand, Kommissionen og en række borgere.

I forbindelse med afslutningen på Konferencen tog Danmark og Sverige initiativ til et non-pa-

pir, som i alt 13 lande tilsluttede sig, der tog afstand fra uovervejede og forhastede traktatæn-

dringsprocesser og institutionelle reformer.

Kommissionens ventes medio juni at præsentere en meddelelse om, hvordan Kommissionen

ser den videre vej frem med hensyn til opfølgningen på forslagene fra borgerne.

3. Formål og indhold

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøf-

telse på rådsmødet. Det er dog den foreløbige forventning, at Rådet vil fortsætte drøftelserne

om opfølgningen på Konferencens endelige rapport med henblik på håndteringen af de 326

forslag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog resolutioner i både januar og juli 2020 om dets ønsker og forvent-

ninger til Konferencen. Parlamentet lagde her op til, at Konferencen skulle beskæftige sig med

en bred vifte af emner, heriblandt også en række institutionelle spørgsmål om blandt andet gen-

nemførelse af transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet og udvælgelsen af spidskan-

didater til posten som kommissionsformand. Europa-Parlamentet tilsluttede sig d. 4. marts

2021 fælleserklæringen om rammerne for Konferencen, som formændene for Rådet, Europa-

Parlamentet og Kommissionen underskrev d. 10. marts 2021.

Europa-Parlamentet vedtog d. 4. maj 2022

–

inden Konferencens officielle afslutning d. 9. maj

2022

–

en resolution om opfølgningen på Konferencen, som bl.a. opfordrede til en aktivering

af Traktatens artikel 48 om nedsættelse af et konvent med henblik på at drøfte ændringer af

Traktaten. Europa-Parlamentet arbejder desuden på et konkret forslag om igangsættelse af pro-

cessen om ændring af traktaten, inklusive specifikke indholdsmæssige ønsker hertil.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Konferencen om Europas fremtid indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller

konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet. Det kan dog ikke udelukkes, at opfølgningen på den afsluttende rapport på Konfe-

rencen vil kunne medføre omtalte konsekvenser, såfremt det måtte ske i form af konkrete for-

slag til beslutninger. Konsekvenserne af disse kan først vurderes, når de konkrete forslag fore-

ligger.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det vides endnu ikke, hvad der præcis bliver fokus for drøftelserne på rådsmødet d. 21. juni

2022. Det er overordnet forventningen, at medlemslandene vil lægge vægt på en seriøs opfølg-

ning på forslagene fra Konferencen samt fastlæggelse af en nærmere proces og metodologi her-

for. Derudover kan spørgsmålet om mulige institutionelle reformer og/eller ønsker om traktat-

ændringer blive rejst. En stor kreds af medlemslande er imod uovervejet og forhastet igangsæt-

telse af en proces omkring ændringer af traktaten, mens en mindre gruppe, inklusive enkelte

større medlemslande, er mere åbne over for eventuelle ændringer af traktaten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens holdning er, at der har været tale om en idékonference, hvor borgerne skulle være i

centrum. Konferencen er ikke et beslutningsorgan, men regeringen lægger vægt på, at borgernes

idéer bliver taget alvorligt, og at der sker en seriøs opfølgning.

Opfølgningen på Konferencen bør så vidt muligt fokusere på politisk indhold og pege på kon-

krete, politiske resultater via EU-samarbejdet inden for rammerne af de strategiske prioriteter,

som Det Europæiske Råd tidligere har vedtaget, og den eksisterende Traktat. Samtidig bør fo-

kus på institutionelle reformer i opfølgningen på Konferencen begrænses.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. maj 2022.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

3. Europæisk semester 2022

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 23. maj 2022 en pakke vedr. det europæiske semester og det finanspolitiske

samarbejde i EU. Pakken indeholder bl.a. Kommissionens udkast til landeanbefalinger.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 forventes en drøftelse af de samlede landespecifikke

anbefalinger for 2022. Det forventes, at der på baggrund af Kommissionens udkast vil blive opnået politisk enighed

om de landespecifikke anbefalinger for 2022 på rådsmødet (økonomi og finans) den 17. juni 2022. De landespe-

cifikke anbefalinger, der vedrører arbejdsmarkedet, forventes samtidig drøftet på rådsmødet (beskæftigelse, social-

politik, forbrugerbeskyttelse og sundhed) den 16. juni 2022. Det Europæiske Råd forventes herefter at tilslutte

sig de samlede landespecifikke anbefalinger på mødet den 23.-24. juni 2022, hvorefter de formelt forventes vedtaget

på rådsmødet (økonomi og finans) den 12. juli 2022.

Regeringen noterer sig indholdet i Kommissionens pakke og kan generelt støtte Kommissionens udkast til lande-

anbefalinger og vurderinger i landerapporterne og de dybdegående analyser.

2. Baggrund

Det europæiske semester har til formål at styrke koordinationen af den økonomiske politik gen-

nem integrerede drøftelser af landenes økonomiske politik og vedtagelse af anbefalinger forud

for vedtagelsen af national politik. Semesteret udgør den overordnede ramme for den praktiske

gennemførelse af processerne i EU’s samarbejde om

økonomiske politik, der håndteres af Rådet

(økonomi og finans).

Kommissionen offentliggjorde den 23. maj 2022 sin forårspakke under det europæiske semester.

Pakken indeholder bl.a. landerapporter, udkast til Rådets landespecifikke anbefalinger samt dyb-

degående analyser for en række lande, der vurderes at have risici for makroøkonomiske ubalancer.

Formålet med de landespecifikke anbefalinger som led i det europæiske semester er at bidrage til

at sikre en sund økonomi i de enkelte lande og til generelt at understøtte vækst og beskæftigelse

i EU. Gennemførelsen er et nationalt anliggende.

3. Formål og indhold

Formålet er at drøfte Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger på baggrund af

drøftelser på rådsmødet (økonomi og finans) den 17. juni 2022 og herigennem forberede mødet

i Det Europæiske Råd den 23.-24. juni 2022. De landespecifikke anbefalinger, der vedrører ar-

bejdsmarkedet, forventes drøftet på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, forbrugerbeskyttelse

og sundhed) den 16. juni 2022. Det Europæiske Råd forventes at tilslutte sig landeanbefalingerne

den 23.-24. juni 2022 med henblik på endelig formel vedtagelse på rådsmødet (økonomi og fi-

nans) den 12. juli 2012.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

Kommissionens udkast til de landespecifikke anbefalinger har generelt fokus på 1) EU-landenes

finanspolitik i 2023, 2) Implementering af EU-landenes genopretningsplaner (for de lande, der

har indleveret genopretningsplaner) og effektiv brug af struktur- og samhørighedsmidler samt

3) EU-landenes energipolitik og grøn omstilling, herunder initiativer relateret til Kommissio-

nens REPowerEU-pakke.

Foruden ovennævnte generelle temaer fokuserer Kommissionens udkast til landeanbefalinger

også på specifikke økonomiske udfordringer i de enkelte lande

Kommissionen lægger op til, at Danmark i år får fire anbefalinger for 2022-2023:

1. Væksten i de nationalt finansierede offentlige udgifter i 2023 i Danmark anbefales at være

i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitik og samtidig tage højde for

fortsat gennemførelse af midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksom-

heder, der er mest sårbare over for energiprisstigningerne, samt til personer der flygter fra

Ukraine. Danmark skal være klar til at tilpasse de offentlige udgifter til skiftende omstæn-

digheder. Danmark anbefales desuden at fremme offentlige investeringer i den grønne og

digitale omstilling og i energiforsyningssikkerhed, herunder ved at gøre brug af genopret-

ningsfaciliteten, RePowerEU og andre EU-midler. For perioden efter 2023 bør Danmark

føre en finanspolitik, der sikrer sunde mellemfristede finanspolitiske positioner. Danmark

anbefales desuden at implementere det nye ejendomsskattesystem for at sikre sammen-

hæng mellem markedspriser og skatten på boliger mhp. at sikre en mere retfærdig beskat-

ning. Det anbefales endvidere, at Danmark fremmer investeringer i opførelse af boliger

til overkommelige priser samt forbedrer den finansielle robusthed hos husholdninger med

høj gæld.

2. Danmark anbefales at fortsætte gennemførelsen af den danske genopretningsplan i over-

ensstemmelse med de aftalte milepæle og mål. Danmark skal afslutte forhandlingerne med

Kommissionen om samhørighedsprogrammerne for 2021-2027 og fortsætte med gen-

nemførelsen af dem.

3. Danmark anbefales at styrke kapaciteterne ift. cirkulær økonomi og affaldshåndtering,

herunder ved at fremme genbrug og genanvendelse, samt ved gradvist at gå væk fra af-

brænding af kommunalt affald og over til grønnere kilder til varmeproduktion.

4. Danmark anbefales at reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer. Dan-

mark bør diversificere energiforsyningen yderligere og reducere økonomiens udledning af

drivhusgasser ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder, herunder ved at

indføre reformer mhp. at forenkle administrative procedurer på området, opgradere ener-

gitransmissionsnettet, styrke sammenkoblingen med nabolande og forbedre energieffek-

tiviteten.

For nærmere information om anbefalingerne, rådsudtalelser vedr. Danmarks konvergenspro-

gram og anbefalinger til øvrige EU-lande henvises der til samlenotat vedr. rådsmødet (økonomi

og finans) den 17. juni 2022.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk poli-

tik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og nationale reformprogrammer vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare of-

fentlige finanser samt velfungerende økonomier i EU’s medlemslande og generelt understøtte

vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte Kommissionens udkast til landeanbefalinger, om end

nogle lande ventes at forholde sig kritisk til delelementer i anbefalingerne rettet til dem selv.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side generelt støtte pakken med landeanbefalinger og rådsudtalelser på linje

med de foreliggende udkast fra Kommissionen.

Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger til

Danmark. Udkastet til anbefalingerne vurderes overordnet set at være på linje med regeringens

politik. Fra dansk side støttes implementeringen af EU’s landespecifikke anbefalinger på tværs af

EU-landene for at styrke potentialet for vækst, produktivitet og beskæftigelse, for at sikre de

europæiske økonomier mod nye kriser og ubalancer samt for at fremme den grønne omstilling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens varslingsrapport af 18. november 2021 med udpegning af 12 lande til dybdegå-

ende analyser i 2022 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN

7. december 2021.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

4. (Evt.) Forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk re-

klame

KOM (2021) 0731

Revideret notat.

Resumé

Kommissionen har den 25. november 2021 fremlagt et forslag vedrørende gennemsigtighed og målretning i forbin-

delse med politisk reklame KOM (2021) 731, herefter forslag om politisk reklame. Forslaget er en del af Kom-

missionens "demokratipakke”.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 ventes en drøftelse og eventuel vedtagelse af et udkast

til Rådets delvise generelle indstilling for kapitel I-III i forslaget om politisk reklame. Forslaget hører under kul-

turministerens ressort, men behandles i Rådet almindelige anliggender.

Det samlede forslag om politisk reklame kan medføre lovgivningsmæssige konsekvenser særligt i form af tilpasning

af dansk lovgivning. Ligeledes forventes det samlede forslag at have statsfinansielle konsekvenser bl.a. i form af

myndighedstilsyn samt erhvervsøkonomiske konsekvenser bl.a. i form af administrative konsekvenser for udbydere

af politiske reklametjenester.

Regeringen støtter Kommissionens intention om at fastsætte og harmonisere regler for gennemsigtighed i politisk

reklame i EU samt at beskytte personoplysninger i forbindelse med politisk reklame.

Baggrund

Kommissionen har den 25. november 2021 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame (KOM (2021)

731), herefter forslag om politisk reklame.

Forslaget om politisk reklame er oversendt til Rådet den 3. december 2021 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering af medlemsstaternes

lovgivninger vedr. det indre markeds funktion. Da forslaget indeholder visse specifikke regler om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, navnlig be-

grænsninger af målretningsteknikker, er forslaget ligeledes fremsat med hjemmel i artikel 16 i

TEUF for så vidt angår disse specifikke regler.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, og Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

3. Formål og indhold

Forslaget om politisk reklame er sat på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) d.

21. juni 2022 som et muligt dagsordenspunkt. Forslagets kapitel I-III har været genstand for

tekniske substansdrøftelser i Rådets arbejdsgruppe for institutionelle anliggender. Formandska-

bet lægger på rådsmøde d. 21. juni 2022 op til en drøftelse og evt. vedtagelse af et udkast til delvis

generel indstilling for kapitel I-III. Kapitlerne vedrører blandt andet genstand og anvendelses-

område, definitioner, gennemsigtighedsforpligtelser samt regler for brug af målretnings- og for-

stærkningsteknikker. Bestemmelser om tilsyn og sanktioner er ikke en del af den delvise generelle

indstilling. Der forventes på rådsmødet også at være mulighed for at fremhæve generelle betragt-

ninger om forslaget.

Forslaget er en integreret del af Kommissionens ”demokratipakke”, hvis politiske formål

bl.a. er

at sikre frie og demokratiske valg ved at beskytte valgenes integritet mod fx forskellige former

for manipulation. Kommissionen ønsker også at sikre beskyttelse af fysiske personer, når per-

sonoplysninger bruges som led i bl.a. målretning af politisk reklame. Her er der et stort fokus på

den rolle, som digitale platforme har fået i forhold til demokratiet og som følge heraf et ønske

om at regulere bl.a. politisk reklame.

For så vidt angår selve forslaget om politisk reklame er dets formål todelt: For det første at bi-

drage til et velfungerende indre marked for politisk reklame ved at fastsætte harmoniserede regler

for en høj grad af gennemsigtighed i politisk reklame og relaterede tjenester. For det andet at

beskytte fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger ved at fastsætte reg-

ler for anvendelse af målretnings- og forstærkningsteknikker i forbindelse med politisk reklame.

Generelt tegner der sig et billede af bred opbakning i Rådet til at regulere politiske reklamer. Om

Kommissionens forslag og Rådets drøftelser kan særligt fremhæves følgende:

Kapitel I: Almindelige bestemmelser

Der tegner sig et billede af generel opbakning til forslagets anvendelsesområde og definitioner.

På baggrund af Rådets drøftelser forventes det, at den delvise generelle indstilling vil omfatte

politiske budskaber af, for eller på vegne af en politisk aktør, medmindre budskabet er af rent

privat eller kommerciel karakter,

eller

som kan og er designet til at påvirke resultatet af et valg eller

en folkeafstemning, en lovgivningsproces eller stemmeadfærd. De væsentligste forpligtelser gæl-

der dog kun i tilfælde, hvor der er tale om politiske reklamer, hvor der er involveret en form for

tjeneste, der normalt leveres mod betaling.

Kapitel II: Gennemsigtighedsforpligtelser i forbindelse med politiske reklametjenester

I forslaget foreslås en række gennemsigtighedskrav i forbindelse med politiske reklame. Gennem-

sigtighedskravene medfører bl.a., at enhver politisk annonce ledsages af en række oplysninger om

afsenderen og budskabet på en klar, fremtrædende og utvetydig måde. Herudover stilles der også

krav til, at udbydere af politiske reklametjenester skal forholde sig til registrering og videregivelse

af de oplysninger, som tilvejebringes i forbindelse med levering af politiske reklamer. Blandt

medlemslandene synes der at være støtte til forpligtelserne om gennemsigtighed, og der tegner

sig et billede af opbakning til tydeligere forpligtelser for de enkelte led i produktionskæden af

politisk reklame.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

Kapitel III: Målretning og forstærkning af politisk reklame

Forslaget indeholder desuden krav vedrørende målretnings- og forstærkningsteknikker og om

videregivelse af målretnings- og forstærkningsoplysninger til andre berørte enheder. Det indehol-

der bl.a. et forbud (med særlige undtagelser) mod at anvende målretnings- eller forstærkningstek-

nikker, der indebærer behandling af

såkaldt ”følsomme

personoplysninger” i forbindelse med

politisk reklame, herunder bl.a. race, politisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsfor-

hold. Derudover skal politiske reklamer, der anvender målretnings- og forstærkningsteknikker,

ledsages af oplysninger, der gør det muligt for den pågældende person at forstå blandt andet,

hvordan målretningen er foregået. Blandt medlemslandene synes der at være generel opbakning

til bestemmelserne om brugen af målretnings- og forstærkningsteknikker, særligt i tilfælde hvor

der behandles følsomme personoplysninger. Samtidig har visse medlemslande tilkendegivet øn-

ske om at skærpe forbuddet mod at anvende målretnings- og forstærkningsteknikker, der inde-

bærer behandling af følsomme personoplysninger i forbindelse med politisk reklame, evt. ved at

begrænse eller helt fjerne undtagelserne til forbuddet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) med-

lovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Forslaget er i Europa-Parlamentet forankret i

udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO), hvor forslaget blev præsenteret den

10. januar 2022.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om politisk reklame er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Kommissionen vurderer, at den grænseoverskridende karakter nødvendiggør harmoniseret

EU-regulering på området for politiske reklamer, da de nuværende nationale regelsæt er forskellige

med hensyn til anvendelsesområde, indhold og virkning. Det gør, at der opstår et uensartet sæt af

nationale regler med risiko for tiltagende fragmentering til skade for den reelle udøvelse af etable-

ringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser i EU.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, idet udbud af politiske reklametjenester, særligt i

onlinemiljøer, i sin natur er grænseoverskridende. Regeringen vurderer således samlet set, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der er på Kulturministeriets og Erhvervsministeriets område ikke regler i gældende lovgivning,

der regulerer målrettet politisk reklame på digitale platforme.

Dansk ret indeholder derimod regler på Kulturministeriets område om begrænsning af politisk

reklame i fjernsyn (flow tv). Desuden indeholder reklamebekendtgørelsen regler om sponsore-

rede programmer i radio, fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester. For nuværende

reguleres politisk reklame hovedsageligt i lovbekendtgørelse nr. 1360 af 9. april 2020 om radio-

og fjernsynsvirksomhed og bekendtgørelse nr. 1155 af 18. juni 2020 om reklamer og sponsorering

m.v. af programmer i radio, fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester samt indgåelse

af partnerskaber (reklamebekendtgørelsen).

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

Herudover er behandling af personoplysninger, herunder i forbindelse med politisk reklame i

almindelighed reguleret af databeskyttelsesforordningen og -loven. De regelsæt fastsætter ikke

specifikke krav med hensyn til behandling af personoplysninger i forbindelse med politisk re-

klame.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget om politisk reklame kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgiv-

ning. Bl.a. forventes et behov for at fastsætte regler om sanktioner, der finder anvendelse på

udbydere af politiske reklametjenester under dansk jurisdiktion.

Det vurderes, at der ikke er behov for at ændre i lovbekendtgørelse nr. 1360 af 9. april 2020 om

radio- og fjernsynsvirksomhed og bekendtgørelse nr. 1155 af 18. juni 2020 om reklamer og spon-

sorering m.v. af programmer i radio, fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester samt

indgåelse af partnerskaber.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det samlede forslag om politisk reklame forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser, idet

der bl.a. vil skulle føres tilsyn med overholdelse af artikel 5-12 og artikel 14 af kompetente natio-

nale myndigheder. Herudover vil en kompetent myndighed skulle agere kontaktpunkt på EU-

plan. Det må forventes, at ressourceforbruget stiger hos den eller de myndigheder, der udpeges

til håndhævelsesmyndigheder, i det omfang forordningen medfører en øget sagsmængde eller en

udvidet opgaveportefølje. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter

afholdes inden for de berørte myndigheders eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejlednin-

gens bestemmelser herom. De specifikke bestemmelser om tilsyn og håndhævelsesmyndigheder

indgår dog ikke i udkastet til delvis generel indstilling.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative konsekvenser for de omfattede udby-

dere af politiske reklametjenester som følge af administrative krav om bl.a. transparens, herunder

fx opbevaring og tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med politisk reklame med henblik

på tilsyn fra relevante kompetente myndigheder.

8. Høring

Kommissionens forslag om politisk reklame er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkur-

renceevne, vækst og forbrugerspørgsmål og i specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med

frist den 21. december 2021. Der er modtaget høringssvar fra Danmarks Radio (DR), TV 2 Dan-

mark A/S (TV 2) og Dansk Industri (DI).

DR mener ikke at være omfattet af forordningens rækkevide, da de ikke kan betegnes som udby-

der af en digital reklametjeneste jf. præambelbetragtning nr. 26. DR udsender ikke politiske re-

klamer, ligesom DR ikke udsender programmer, som er sponsoreret af politiske partier.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

DR bemærker derudover, at politiske synspunkter, som indgår i lineære audiovisuelle udsendel-

ser, eller som udgives i trykte medier, ikke omfattes af forordningsforslaget, jf. præambelbetragt-

ning nr. 19. Det undtager en stor del af

DR’s

programvirksomhed. DR udgiver dog også lineære

audioudsendelser og udsendelser on demand, herunder audio- og audiovisuelle udsendelser, som

efterfølgende gøres tilgængelige on demand på

DR’s

platforme.

DR finder også, at lineære audioudsendelser samt audio- og audiovisuelle udsendelser, som ud-

sendes on demand, bør omfattes af undtagelsen af præambelbetragtning nr. 19.

TV 2 bemærker, at forslaget til forordningen fremstår som alt andet end gennemsigtigt, idet

mange af forslagets bestemmelser er overordentligt svære at gennemskue og forstå. Som eksem-

pel nævnes, at det ikke har været muligt at gennemskue forordningens definition på en "politisk

reklametjeneste" (artikel 2, nr. 5), herunder den helt centrale afgrænsning mellem en udbyder af

en politisk reklametjeneste og en "politisk reklameudgiver" (artikel 2, nr. 11). TV 2 bemærker

således, at TV 2's bemærkninger skal ses i lyset af, at det har været vanskeligt, hvis ikke umuligt,

at vurdere forslagets præcise rækkevidde og medfølgende konsekvenser.

TV 2 vurderer, at forslaget til forordningen pålægger udgivere af politiske reklamer en ganske

omfattende informations- og arkiveringsforpligtelse. Det er TV 2's opfattelse, at de nævnte in-

formations- og arkiveringsforpligtelser vil påføre reklameudgivere betydelige økonomiske og

driftsmæssige belastninger, samt at disse belastninger med stor sandsynlighed vil have som kon-

sekvens, at mange medievirksomheder vil afstå fra at indgå aftale om indrykning af politiske re-

klamer.

TV 2 finder derfor, at resultatet vil være en markant forringelse af muligheden for udbredelsen

af politiske budskaber til skade for såvel den offentlige debat som de politiske partiers mulighed

for at facilitere en demokratisk dialog med borgerne.

TV 2 opfordrer med henvisning til de indledende bemærkninger til, at forordningen gennemar-

bejdes med henblik på at forbedre dens tilgængelighed og gennemsigtighed.

TV 2 opfordrer kraftigt til, at Kommissionen genovervejer forordningens omfattende krav til

reklameudgivere, idet der er stor risiko for, at forordningen vil resultere i en begrænsning af mu-

ligheden for udbredelsen af politisk reklame i EU og dermed også en begrænsning af dialogen

mellem borgerne og det politiske system.

DI støtter op om det grundlæggende formål bag forordningen, som er at fastsætte og harmoni-

sere regler for gennemsigtighed i politisk reklame i EU samt at beskytte personer, når personop-

lysninger behandles i forbindelse med politisk reklame.

DI finder det vigtigt for den demokratiske debat, at der

–

ikke mindst i en digital medievirkelighed

–

er tillid hos borgerne til de demokratiske budskaber og de demokratiske processer, som politisk

reklame er en del af. Det er

DI’s

opfattelse at reglerne foreslået i forordningsforslaget giver gode

forudsætninger for at understøtte rammer for at opnå de oplistede formål.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

DI bemærker, at der i forbindelse med det videre arbejde om at fastsætte regler på området bør

være fokus på at indføre entydige definitioner af begrebet politisk reklame, som gør det nemt for

de involverede aktører at fastslå, hvornår der er tale om et politisk budskab, der er omfattet af de

nye krav.

DI bemærker endvidere, at der bør være fokus på at afgrænse, hvilke aktører der berøres af reg-

lerne, ligesom der bør skabes en entydig fordeling af ansvaret mellem de forskellige berørte ak-

tører, når reglerne skal efterleves. Yderligere finder DI det vigtigt, at der fokuseres på, at de be-

rørte aktører ikke påføres unødige administrative byrder som følge af de nye regler, og at der

således foretages en grundig afvejning af byrderne på den ene side og udbyttet på den anden.

Endelig finder DI, at der bør være fokus på, at reglerne ikke bliver en barriere for digital innova-

tion, hvorfor DI foreslår, at der indføres en lempeligere ordning for virksomheder, som er op til

fem år gamle, som alt andet lige vil opleve de nye regler som en større byrde end større aktører.

Efter grund- og nærhedsnotatet blev oversendt til Folketingets Europaudvalg, modtog Kultur-

ministeriet desuden høringssvar fra Danske Medier, som indeholder både konkrete ændringsfor-

slag og principielle overvejelser. Nedenfor er sidstnævnte refereret.

Danske Medier bemærker, at forslag om forordningen om gennemsigtighed og målretning i for-

bindelse med politisk reklame er særligt relevant for mediesektoren, og især private nyhedsmedier,

som bl.a. formidler politiske annoncer både under og uden for valgperioder. Danske Medier be-

mærker desuden, at politisk reklame udgør et væsentligt element i vores demokratiske processer,

som i lyset af nye udfordringer relateret til bevidst politiske desinformation med rette har påkaldt

sig særlig opmærksomhed.

Danske Medier bemærker endvidere, at i politisk sammenhæng har både nyhedsmedier og afsen-

dere af politiske budskaber et særligt ansvar over for offentligheden, der rækker ud over det an-

svar, der normalt påhviler kommerciel annoncering. Annoncebærende medier følger derfor alle-

rede særlige retningslinjer og er underlagt nationale regler på området. Danske Medier finder, at

disse regler løbende bør tages op til vurdering, for at sikre at de er tilstrækkelige og gavnlige.

Danske Medier finder endvidere, at det er tilsvarende vigtigt, at tiltag til at modvirke politisk

desinformation hverken begrænser den politiske ytringsfrihed eller pålægger udbydere af annon-

ceplads disproportionale byrder, som i sidste ende skader mere end de gavner. Danske Medier

mener, at forslaget i sin nuværende form indeholder diverse unødige og uhensigtsmæssige tiltag.

Det er Danske Mediers opfattelse, at politiske reklamer tjener et legitimt og væsentligt samfunds-

mæssigt formål af stor betydning for et sundt demokrati, og at politiske reklamer og reklameud-

givere som udgangspunkt ikke bør være underlagt større restriktioner eller administrative byrder

end de regler, der gælder i forbindelse med markedsføring af kommercielle varer eller ydelser.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

Danske Medier bemærker endvidere, at udfordringer med politisk desinformation skal løses via

de samme reguleringer, der gælder for at modvirke spredning af øvrigt ulovligt indhold og at

gennemsigtighed om politisk reklame for borgere, forskere og journalister m.v. skal løses ved, at

politiske reklameudgivere pålægges at stille alle relevante og retvisende oplysninger offentligt til

rådighed, og ikke ved at udbydere af annonceplads pålægges at føre særlige fortegnelser, arkiver

eller oplyse økonomiske forhold om politiske reklamer.

Danske Medier bemærker endvidere, at de enkelte EU-medlemslande bør have ret til selvstændigt

at indføre regler for hvilke perioder og kommunikationskanaler (f.eks. TV), hvor politiske rekla-

mer ikke er tilladt. Disse regler skal gælde for alle politiske reklamer rettet mod borgere i det

pågældende medlemsland, uanset hvilket land udbyderen af annonceplads er juridisk placeret i.

Danske Medier mener derfor, at EU-Kommissionens forslag vil påføre private annoncebærende

medier, politiske reklametjenester, politiske aktører, sponsorer og politiske reklameudgivere ufor-

holdsmæssige store administrative byrder og økonomiske risici, der langt overstiger forordnin-

gens formål om at bidrage til et velfungerende indre marked for politisk reklame, høj gennemsig-

tighed og at beskytte fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Danske Medier bemærker endvidere, at Danske Medier tilslutter sig alle disse formål men mener,

at de bedre opnås ved anvendelse af anden lovgivning herunder GDPR, markedsføringslovgiv-

ning og den kommende Digital Services Act, hvorfor Danske Medier opfordrer til at afvise EU-

Kommissionens forslag.

Danske Medier bemærker, at de meget omfangsrige gennemsigtighedsforpligtelser grundlæg-

gende er udtryk for en mistænkeliggørelse af politisk kommunikation, som ikke er et frit demo-

krati værdigt. Det er Danske Mediers opfattelse, at der selvfølgelig skal sættes ind over for politisk

desinformation, men tiltaget straffer unødigt alle legitime politiske aktører og private annonce-

bærende medier uden reelt at fjerne de (heldigvis meget få) brodne kar.

Danske Medier bemærker endvidere, at misbrug af personlige data til at påvirke valg udgør en

risiko for integriteten af demokratiske processer, der oftest involverer store online platforme. Det

er Danske Mediers opfattelse, at forslaget ikke indfører forpligtelser, som ikke allerede findes i

eksisterende lovgivning. Danske Medier finder, at det derfor bliver vigtigt at overveje, hvorfor

det er nødvendigt at medtage sådanne foranstaltninger, hvis overhovedet.

Danske Medier bemærker, at der er en begrundet bekymring for, at ovenstående krav ikke er

opfyldt i øjeblikket, men at dette må tilskrives en mangel i håndhævelsen af gældende regler, som

ikke løses ved blot at indføre nye regler på området.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene har generelt taget positivt mod forslaget i de tekniske drøftelser i Rådet. Enkelte

medlemslande har sat spørgsmålstegn ved behovet for at regulere politisk reklame på EU-plan,

ligesom enkelte lande har udtrykt ønske om at begrænse forslagets anvendelsesområde. Samtidig

har flere medlemslande fortsat opklarende spørgsmål til indholdet og omfanget af forslaget. Bl.a.

i det lys anser flere medlemslande formandskabets målsætning om at nå til enighed om en delvis

generel indstilling på rådsmødet den 21. juni som ambitiøs.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter det grundlæggende formål om at fastsætte og harmonisere regler for gennem-

sigtighed i politisk reklame i EU, herunder i forbindelse med demokratiske valg, samt at beskytte

personer, når personoplysninger behandles i forbindelse med politisk reklame.

Regeringen finder det vigtigt for den demokratiske debat, at der generelt skabes større gennem-

sigtighed om politisk reklame, så borgerne fortsat kan have tillid til de demokratiske budskaber,

traditioner og processer i EU, som politisk reklame er en vigtig del af. Derfor er det vigtigt for

regeringen, at forordningen ikke forringer legitime politiske aktørers mulighed for at benytte po-

litisk reklame som led i den demokratiske debat.

Regeringen støtter intentionen om, at forordningen skal bidrage til at sikre et indre marked med

sammenhængende regler på et område, hvor der i dag er stor national fragmentering. Det skyldes

særligt den markante vækst i relevante onlinetjenester, samt at politiske reklametjenester leveres

på tværs af landegrænser, hvilket besværliggør både efterlevelse og håndhævelse af nationale reg-

ler. Samtidig gør udviklingen processen omkring politisk reklame mindre gennemsigtig for bor-

gerne. Det kan risikere at påvirke borgernes tillid og den demokratiske proces.

Regeringen støtter i udgangspunktet en bred definition af politisk reklame, men finder det sam-

tidig vigtigt, at definitionen har en klar afgræsning. Derudover er det for regeringen centralt, at

der er juridisk klarhed over samspillet med øvrig relevant EU-regulering, samt hvilke aktører og

hvilke reklamer, der er omfattet af forslagets bestemmelser. Derfor ser regeringen gerne, at det

gøres mere klart, hvornår en reklame kan opfattes som politisk reklame, og dermed omfattes af

forordningsforslaget. Det vil gøre det mere klart for både virksomhederne og kompetente til-

synsmyndigheder, hvilke regelsæt den enkelte skal efterleve.

Regeringen stiller sig ligeledes positiv over for de foreslåede krav vedrørende målretnings- og

forstærkningsteknikker og om videregivelse af målretnings- og forstærkningsoplysninger til andre

berørte enheder. Det medfører bl.a. et forbud (med særlige undtagelser) mod at anvende målret-

nings- eller forstærkningsteknikker, der indebærer behandling af følsomme personoplysninger i

forbindelse med politisk reklame.

Regeringen støtter generelt forslagets bestemmelser om tilsyn og håndhævelse, idet effektiv hånd-

hævelse er vigtigt for at sikre en høj efterlevelse af forordningens bestemmelser. Regeringen ser

derfor positivt på forslagets formelle krav til samarbejde med myndigheder og relevante enheder.

Regeringen ser endvidere positivt på, at der i forordningens præambelbetragtninger er angivet

konkrete tidsfrister for, hvornår anmodninger om oplysninger fra udbydere af politiske reklame-

tjenester skal være besvaret. Det bemærkes, at de specifikke bestemmelser om tilsyn og håndhæ-

velsesmyndigheder ikke indgår i udkastet til delvis generel indstilling.

Rådsmøde nr. 3885 (almindelige anliggender) den 21. juni 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 21/6-22

Derudover er det vigtigt for regeringen, at rammevilkårene for nyhedsmedier samt små og mel-

lemstore virksomheder understøttes, hvorfor der arbejdes for, at der ikke indføres unødvendige

administrative byrder. Det bemærkes, at de specifikke bestemmelser om sanktioner ikke indgår i

udkastet til delvis generel indstilling.

Endelig støtter regeringen forslagets krav om, at medlemslandene fastsætter regler om sanktioner

for overtrædelse af forslaget. Det er dog centralt for regeringen, at Danmark ikke med forslaget

forpligtes til at skulle indføre administrative bøder, idet administrative bøder giver anledning til

forfatningsretlige betænkeligheder. Det bemærkes, at de specifikke bestemmelser om administra-

tive bøder ikke indgår i udkastet til delvis generel indstilling.

Endelig bør det undgås, at nationale myndigheder pålægges nye uforholdsmæssigt store admini-

strative byrder som følge forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget om politisk reklame indgik som en del af udenrigsministerens overordnede forelæggelse

af Kommissionens demokratipakke d. 20. januar 2022.

Der blev oversendt et grund- og nærhedsnotat om forslaget d. 21. januar 2022. Forslaget om

politisk reklame har været separat forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 24.

februar 2022 til orientering, der endvidere har modtaget en teknisk briefing d. 5. maj 2022.

Forslaget blev d. 3. juni 2022 forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg af

kulturministeren.