Folketingets Lovsekretariat
Birgitte Bergman (KF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8816
11. oktober 2021
Folketingsmedlem Birgitte Bergman (KF) har den 5. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. S 40, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 40:
”Hvad
er ministerens holdning til, at den øremærkede barsel i Norge ikke har ført
til højere ligestilling på arbejdsmarkedet blandt mænd og kvinder, herunder at det
ikke har haft en positiv indvirkning på kvinders beskæftigelse, indtægt, arbejdstid
eller karriereudvikling i de følgende år efter barslen?”
Svar:
Allerførst vil jeg gerne nævne, at den kommende øremærkning af 9 ugers forældre-
orlov til hver forælder er en bunden opgave. Vedtagelsen af orlovsdirektivet skete
ikke med dansk opbakning. Tværtimod stemte vi nej.
Nu er direktivet her og det er regeringens opgave at gennemføre det. Det ønsker vi
at gøre på en måde, som giver mest mulig fleksibilitet for familierne.
Jeg tror ikke, jeg har belæg for at vurdere, om øremærket orlov i Norge har ført til
højere ligestilling eller ikke. Den rapport, som spørgeren henviser til, blev udarbej-
det af Beskæftigelsesministeriet i 2013, og rapporten indeholder en litteraturgen-
nemgang af nordiske studier vedrørende effekten af øremærket orlov til mænd.
På s. 195 i rapporten fremgår det, at litteraturen om effekter af den øremærkede
barsel til mænd generelt er sparsom. Samme sted angives det, at et enkelt norsk stu-
die har behandlet holdninger til ligestilling. Studiet viser, at indførelsen af den øre-
mærkede barsel ikke efterfølgende har påvirket holdningen til ligestillingen i
Norge.
Når det kommer til effektstudierne, er konklusionen, at den øremærkede barsel til
mænd får flere fædre til at tage barsel, dog kun barsel inden for den øremærkede
del, og at øremærkningen påvirker nogle områder, men ikke andre, når det drejer
sig om holdninger i samfundet.