S 8 - 2021-22 - Endeligt svar på S 8: Set i lyset af DR’s historie om kødædende bakterier fra den 19. september 2021 om 17-årige Mathilde, hvor Mathilde på et kritisk tidspunkt blev rådgivet af vagtlægen til at tage panodiler, mener ministeren så stadig ikke, at der er grund til at overveje vagtlægeordningens akkordbetalingsmodel, der jo skaber et økonomisk incitament for at afslutte samtaler så hurtigt som muligt?

Sundhedsudvalget 2021-22
S 8
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Lovsekretariat

Dato: 13-10-2021

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPNSLA

Sagsnr.: 2115743

Dok. nr.: 1947564

Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har den 5. oktober 2021 stillet

følgende spørgsmål nr. S 8 til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål S 8:

”Set i lyset af DR’s historie o kødæde de bakterier fra de 9. septe ber

17-årige Mathilde, hvor Mathilde på et kritisk tidspunkt blev rådgivet af vagtlægen til

at tage panodiler, mener ministeren så stadig ikke, at der er grund til at overveje

vagtlægeordningens akkordbetalingsmodel, der jo skaber et økonomisk incitament

for at afslutte samtaler så hurtigt som muligt?”

Svar:

Det er afgørende, at patienter tilbydes den rette behandling i sundhedsvæsenet. Alle

borgere skal være trygge ved, at de kan få behandling og pleje på et højt fagligt ni-

veau, når der er behov for det.

I forhold til den konkrete problemstilling vedr. sygdommen kødædende bakterier skal

det stå helt klart, hvornår og ikke mindst hvordan sundhedspersonalet skal reagere,

når de bliver kontaktet af en patient med symptomer på kødædende bakterier. Der-

for har jeg besluttet, at der skal udarbejdes en national instruks på området, der skal

være målrettet vagtlæger og andre, der modtager opkald fra patienter.

Der vil i den forbindelse blive nedsat en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe i regi af

Styrelsen for Patientsikkerhed med inddragelse af Danske Regioner (kompetencer fra

vagtlægeregi og akutmodtagelser) og Sundhedsstyrelsen. Jeg ser frem til at følge ar-

bejdet på området. Udarbejdelse af instruksen forventes afsluttet med udgangen af

november.

Konkret ift. vagtlægeordningen kan jeg oplyse, at de overordnede rammer for vagtlæ-

geordningen, i fire af landets fem regioner, er aftalt i overenskomsten mellem de

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn

(RLTN). I Region Hovedstaden har regionen selv håndteret lægevagten siden 2014,

hvor Akuttelefonen 1813 blev oprettet.

Med udgangspunkt i den centrale overenskomst indgår de enkelte fire regioner en

nærmere aftale med PLO i regionen om vagtlægedækningen. Derfor er ordningen lidt

forskellig mellem de enkelte regioner.

Generelt er det speciallæger i almen medicin, der skal tage vagter som vagtlæger

uden for de normale åbningstider for almen praksis. Vagtlægerne bliver honoreret for

hver enkelt patient, der er i kontakt med vagtlægen. Det betyder, at honoraret for en

enkelt vagt kan svinge, alt efter hvor mange kontakter, der er.

S 8 - 2021-22 - Endeligt svar på S 8: Set i lyset af DR’s historie om kødædende bakterier fra den 19. september 2021 om 17-årige Mathilde, hvor Mathilde på et kritisk tidspunkt blev rådgivet af vagtlægen til at tage panodiler, mener ministeren så stadig ikke, at der er grund til at overveje vagtlægeordningens akkordbetalingsmodel, der jo skaber et økonomisk incitament for at afslutte samtaler så hurtigt som muligt?

I forhold til selve princippet om, at man får betaling per ydelse, er det en almindelig

honoreringsform i praksissektoren, at en sundhedsperson

–

fx en praktiserende læge

–

får betaling for de enkelte ydelser, der leveres til patienten.

Jeg vil i den sammenhæng bemærke, at PLO og Danske Regioner i deres nye overens-

komst, som træder i kraft den 1. januar 2022, skriver følgende:

”Parter e opfordrer derudover til, at a i regio er ed lægevagtsord i ger går

i dialog om at afprøve alternative honoreringsformer, der skal understøtte en

balanceret og rimelig honorering på tværs af lægevagten, så der ikke er lægevagter,

so har e

eget høj eller eget lav ho oreri g på e kelte vagter.”

Man åbner dermed op for, at de enkelte regioner kan udforske andre alternative ho-

noreringsformer, som fx timelønning, hvor man finder det hensigtsmæssigt. Med den

nye aftale har man også aftalt at fjerne den differentiering, der før indebar, at vagtlæ-

ger fik et højere telefonvisitationshonorar, hvis borgeren blev afsluttet telefonisk i

stedet for at blive visiteret til videre forløb.

Samlet set synes jeg, at det er positivt, at parterne bag den nye aftale om almen prak-

sis dels har besluttet, at fjerne det differentierede telefonkonsultationshonorar base-

ret på videre henvisning, samt også lægger op til, at der ses yderligere på, om hono-

reringen i lægevagten er rimelig og balanceret.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Nanna Søndergaard Lauritzen

Side 2