Europaudvalget 2022
KOM (2022) 0607
Offentligt
2580778_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.5.2022
SWD(2022) 607 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
Landerapport 2022 – Danmark
Ledsagedokument til
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING
om Danmarks nationale reformprogram 2022 og med Rådets udtalelse om Danmarks
konvergensprogram 2022
{COM(2022) 607 final} - {SWD(2022) 640 final}
DA
DA
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0002.png
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0003.png
SNAPSHOT AF ØKONOMIEN OG BESKÆFTIGELSEN
Robust genopretning i let modvind
Danmark oplevede en længere periode
med
vedvarende
og
afbalanceret
økonomisk
vækst
før
covid-19-
pandemien.
I 2019 svarede Danmarks BNP
pr. indbygger til 176 % af gennemsnittet for
EU, kun overgået af to medlemsstater. Med en
solid økonomisk vækst på 2,5 % i gennemsnit
mellem 2015 og 2019 lå Danmark et godt
stykke over EU-gennemsnittet. I tiden op til
2015 havde finanskrisen i 2008 – kombineret
med et kollaps på det danske boligmarked –
ført til længerevarende svag vækst med en
gennemsnitlig vækst i BNP på 0,9 % mellem
2011 og 2014 (bilag 18).
Covid-19-pandemien
fik
store
konsekvenser for Danmark, skønt de var
mindre udtalte end i mange andre EU-
medlemsstater.
Eksporten faldt drastisk,
hvorimod forbruget kun faldt moderat takket
være de politiske tiltag, og boligbyggeriet og
de offentlige investeringer steg kraftigt i
2020. Økonomien blev stærkt bedret, idet det
økonomiske output allerede var vendt tilbage
til niveauet før pandemien i andet kvartal
2021, mens det reale BNP steg med 4,7 % i
2021 samlet set.
Den stærke danske genopretning har
skabt udbredt mangel på arbejdskraft.
Arbejdsløsheden faldt med 0,5 procentpoint til
5,1 %
i
2021.
En
effektiv
lønkompensationsordning var med til at
forhindre omfattende afskedigelser og en
kraftig stigning i arbejdsløsheden. Den
økonomiske aktivitet blev hurtigt genoptaget,
da
restriktionerne
blev
lempet,
og
beskæftigelsen er derfor steget støt, mens
arbejdsløsheden er faldet til et af de laveste
niveauer siden 2008, hvilket også fremgår af
den sociale resultattavle for den europæiske
søjle for sociale rettigheder. Stor efterspørgsel
efter arbejdskraft har ført til mangel på
arbejdskraft i hele økonomien. Byggebranchen
og visse andre industrisektorer har allerede
siden
efteråret
2020
haft
rekrutteringsvanskeligheder, mens der efter
genåbningen i foråret 2021 er begyndt at
opstå problemer i servicesektoren.
Figur 1.1:
Samlet beskæftigelse
104
103
102
Indeks, Q42018=100
101
100
99
98
97
2019-Q2
2018-Q4
2019-Q1
2019-Q3
2019-Q4
2020-Q1
2020-Q2
2020-Q3
2020-Q4
2021-Q1
2021-Q2
2021-Q3
Danmark
Tyskland
EU
(1) Samlet beskæftigelse, ikke sæsonkorrigeret
Kilde:
Eurostat (kvartalsvise nationalregnskaber)
Forbrugerprisinflationen har fulgt en
opadgående tendens siden starten af
2021,
men
ligger
stadig
under
gennemsnittet for EU.
Stigningen kan
primært tilskrives energi- og råvarepriserne,
men andre forhold spiller også ind. Det
vedvarende
pres
på
de
globale
forsyningskæder har ført til stigende priser på
industrivarer. Dette har kombineret med en
markant stigning i fødevarepriserne og en
forøgelse af cigaretafgifterne fået inflationen
til at stige fra 0,4 % i 2020 til 1,9 % i 2021.
Inflationen ventes at stige kraftigt i 2022,
primært på grund af yderligere stigninger i
priserne på energi, fødevarer og råvarer som
følge af Ruslands invasion af Ukraine, og
inflationen ventes således at ligge på 5,1 % i
2022. Selv om inflationen forventes at aftage
næste år som følge af en udjævning af
energipriserne og en normalisering af
2
2021-Q4
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0004.png
forsyningskæderne,
risikerer
arbejdsmarkedspresset at føre til højere
lønvækst, hvilket kan øget inflationspresset.
Ruslands invasion af Ukraine udgør en
stor
nedadrettet
risiko
for
den
økonomiske situation.
De kraftigt stigende
energi- og råvarepriser, begrænsningerne på
udbudssiden, den øgede usikkerhed og
nedgangen
på
Danmarks
vigtigste
eksportmarkeder kan lægge en dæmper på
erhvervsinvesteringerne
og
husholdningsforbruget. På den anden side har
Danmark en stærk budgetstilling, og
nedgangen vil delvis kunne blive opvejet ved
at øge de offentlige udgifter til investeringer
og forsvar. Tilstrømningen af personer på flugt
fra krig ventes at blive håndteret ved at øge
de offentlige udgifter.
Den
danske
økonomi
er
meget
fremskreden med hensyn til intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst, men ikke
uden
udfordringer.
Grøn
omstilling,
digitalisering og innovation skaber en
enestående
mulighed
for
at
styrke
produktiviteten,
jobskabelsen
og
sundhedsgevinsterne. Danmark står over for et
stort investeringsbehov og betydelige politiske
udfordringer, især når det kommer til at nå de
ambitiøse klimamål, både med hensyn til
cirkulær økonomi (bilag 7) og grøn forskning
og udvikling (bilag 9). Et løft af
arbejdsstyrkens kvalifikationer (bilag 12) og
håndtering af manglen på arbejdskraft er
vigtige forudsætninger for bæredygtig og
inklusiv vækst (bilag 6). Danmark ligger øverst
i
Europa-Kommissionens
indeks
for
digitalisering af økonomi og samfund 2021,
men der kan dog gøres mere med hensyn til
digitaliseringen af små virksomheder og den
offentlige forvaltning (se bilag 8 og 11). Trods
det generelt høje niveau inden for forskning og
udvikling (FoU) kan det forhold, at FoU-
aktiviteterne er koncentreret i få store
selskaber, være tegn på utilstrækkelig
opbygning af forskningskapacitet i små og
mellemstore virksomheder (se også bilag 9 og
10). Selv om der etableres mange
opstartsvirksomheder i Danmark, har de
sammen med små innovative virksomheder
vanskeligt ved at skalere op og vokse (bilag
10). I lyset af den store gæld i
husholdningerne vil der muligvis være behov
for yderligere politiske tiltag for at øge
husholdningernes modstandsdygtighed, mens
indførelsen af det nye boligskattesystem vil
kunne begrænse prisstigningerne og sikre en
mere retfærdig beskatning (bilag 16 og 17).
Danmark gør fremskridt med de fleste af
FN's verdensmål for bæredygtig udvikling
("verdensmålene"),
dog
med
visse
udfordringer.
Danmark klarer sig generelt
godt med hensyn til verdensmålene og ligger
nr. 5 på verdensplan. Landet klarer sig
særdeles godt – og har gjort yderligere
fremskridt – inden for miljømæssig
bæredygtighed,
retfærdighed
og
makroøkonomisk stabilitet. Hvad angår
produktivitet ligger der stadig en udfordring i
at styrke de digitale færdigheder. Med hensyn
til bevarelse af liv på land har Danmark gjort
visse fremskridt, men scorer stadig lavere end
EU-gennemsnittet (bilag 1) (
1
).
Med "Danmark kan mere 1" har
regeringen iværksat en omfattende
kortfristet strategi for at relancere
økonomien efter pandemien.
Strategien
spænder bredere end blot den økonomiske
politik og omfatter en bred vifte af reformer
med fokus på innovation, uddannelse, grøn og
digital
omstilling
og
forøgelse
af
arbejdsstyrken
samt
udenrigs-
og
sikkerhedspolitik. Regeringen har som et
integrerende element i dette første sæt nye
politiske
retningslinjer
fremlagt
en
digitaliseringsstrategi, og de første stadier
heraf er medtaget i Danmarks genopretnings-
og resiliensplan. Strategien bygger på
anbefalinger fra en gruppe eksperter og
forventes at bestå af mange elementer,
herunder digitalisering af den offentlige
sektor, digitale færdigheder for alle,
cybersikkerhed, forskning mm. (se boks 1).
Strategien "Danmark kan mere 2", som
blev præsenteret i april 2022, fokuserer
på en mellemfristet ambition om
(
1
) Ifølge dashboardet for grøn modstandsdygtighed
udviser Danmark visse sårbarheder, især inden for
"økosystemer, biodiversitet og bæredygtigt landbrug"
(https://ec.europa.eu/info/strategy/strategic-
planning/strategic-foresight/2020-strategic-foresight-
report/resilience-dashboards_en#heatmap).
3
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0005.png
energiuafhængighed.
De politiske tiltag
omfatter en udfasning af olie- og gasfyr samt
støtte til husstande med lave indkomster; en
forøgelse af produktionen af vind- og
solenergi, både offshore og onshore; fremme
af dansk bæredygtig biogasproduktion, så den
kan dække 100 % af det nationale gasforbrug
i 2030; en ny CO
2
-afgift kombineret med EU's
emissionshandelsordning for at sikre, at Fit for
55-ambitionerne opfyldes inden 2030; og
fremme af eksporten af grønne løsninger på
internationalt plan.
Makroøkonomiske konsekvenser af
Ruslands invasion af Ukraine
Danmarks
direkte
økonomiske
eksponering over for Rusland er under
EU-gennemsnittet.
Danmarks eksponering
over for Rusland inden for handel og
udenlandske direkte investeringer er aftaget
betydeligt,
siden
sanktionerne
og
handelsforbuddet mod visse produkter blev
indført i 2014, og ligger nu langt under
gennemsnittet
for
EU.
Handel
med
tjenesteydelser udgør omkring en tredjedel af
den samlede handel med Rusland og vedrører
hovedsagelig maritim transport. Kun en
relativt lille andel af beskæftigelsen er derfor
knyttet direkte eller indirekte til eksport til
Rusland. De direkte og indirekte finansielle
forbindelser aftog markant, efter at den
største danske bank trak sig ud af Rusland og
Baltikum i 2016.
Energiafhængigheden af Rusland er
betydelig, men kan falde markant det
næste års tid.
Kul udgør 4,7 % af Danmarks
energimiks og stammer næsten udelukkende
fra import fra Rusland. Olie udgør en langt
større andel af Danmarks energimiks (37,9 %),
men stammer i langt mindre grad fra import
fra Rusland (12 %) (
2
). Endelig består 13,8 %
af Danmarks energimiks af naturgas. Selv om
landet ikke importerer gas direkte fra Rusland,
er dets afhængighed gennem import af gas
(
2
) Eurostat (2020), andel af import fra Rusland i forhold til
den samlede import af naturgas, råolie og stenkul. For
Danmark omfatter den samlede import handel inden for
EU. Råolie omfatter ikke raffinerede olieprodukter.
fra Tyskland sandsynligvis betydelig, og der er
således en indirekte afhængighed af Rusland
for så vidt angår naturgas. Renoveringen af et
af Danmarks største olie- og gasanlæg
forventes at blive afsluttet i andet kvartal
2023, hvilket vil kunne reducere importen af
olie betydeligt og atter gøre Danmark til
nettoeksportør af gas. Regeringen støtter også
kortfristede foranstaltninger til hurtigt at
frigøre Danmark fra russisk naturgas og olie
ved midlertidigt at øge gasindvindingen i
Nordsøen, øge anvendelsen af bæredygtig
biogas og fremrykke Baltic Pipe (som vil
forsyne de danske og polske markeder med
gas fra Norge).
Begrænsninger
på
udbudssiden
og
prischok risikerer at ramme visse
sektorer særlig hårdt.
Danmark er
forholdsvis stærkt afhængig af Rusland med
hensyn til import af jern og stål (omkring 18 %
af det samlede forbrug). Ligesom i andre EU-
lande står de danske virksomheder også over
for store stigninger i energipriserne. Høje
energipriser kan påvirke virksomhederne
negativt på kort sigt. På den anden side
forventes de at sætte gang i investeringer i
bæredygtige energiløsninger og føre til
yderligere
energibesparelser.
Regeringen
besluttede at yde et tilskud på 792 EUR til
omkring 419 000 husstande med lave
indkomster som kompensation for de stigende
energiomkostninger til opvarmning, og den har
afsat omkring 13,3 mio. EUR til at dække
kommunernes
øgede
omkostninger
til
eksisterende socialsikringsordninger rettet
mod
pensionister
og
lavindkomsthusholdninger. Samtidig er der
indgået en aftale med fjernvarmeselskaberne
om at fordele prisstigningerne over hele året i
stedet for kun i vintermånederne.
Danmark ventes at modtage op mod
100 000 ukrainske krigsflygtninge.
Den
16. marts 2022 vedtog Folketinget en lov om
at give ukrainske statsborgere særlig
flygtningestatus, så de kan få adgang til
boliger,
skoler
og
arbejdsmarkedet.
Konsekvenserne heraf for uddannelses-,
socialsikrings- og sundhedssystemerne ventes
at blive en større udfordring.
4
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0006.png
Solide offentlige finanser har
hjulpet til at stå imod pandemien
De offentlige finanser blev forringet som
følge
af
covid-19-
støtteforanstaltningerne og faldet i BNP.
Behovet for nødforanstaltninger kom på et
tidspunkt, hvor de offentlige finanser befandt
sig i en sund udgangsposition, eftersom der
var et betragteligt overskud på den offentlige
saldo i 2019 (omkring 4 % af BNP), navnlig
som følge af særligt høje skatteindtægter.
Nedgangen viste sig dog at blive langt mindre
udtalt (offentlig saldo på -0,2 % af BNP i
2020) end i de fleste andre medlemsstater
som følge af ekstraordinære skatteindtægter
og en mindre udbredt anvendelse af
støtteordningerne end oprindelig ventet. I
anden halvdel af 2021 blev de offentlige
finanser forbedret, da den økonomiske
aktivitet blev tæt ved normaliseret, og den
offentlige saldo udgjorde således 2,3 % af
BNP i 2021. Samtidig genoptog gældskvoten
de seneste års faldende tendens og faldt
således ned under 40 % af BNP i 2021 (se
bilag 18).
Danmark har ydet vidtrækkende covid-
19-støtte
til
virksomheder
og
arbejdstagere.
Denne storstilede indsats
bidrog til at stabilisere økonomien, og arten af
nødforanstaltninger såvel som deres timing
lader
til
at
have
været
velvalgt.
Lønkompensation
og
dækning
af
virksomhedernes faste omkostninger i
nedlukningsperioderne har været de mest
anvendte ordninger. Staten har også ydet
omfattende lån for at forhindre likviditetspres
hos lukkede virksomheder. De generelle
nødforanstaltninger blev udfaset sidste år, og
de nuværende covid-støtteforanstaltninger har
været mere målrettede. En gradvis udfasning
af støtteforanstaltningerne bør sikre balance
mellem behovet for at tillade en
ressourceomfordeling og samtidig begrænse
antallet af konkurser blandt levedygtige
virksomheder i hårdt ramte sektorer. I den
forbindelse kan en gradvis overgang til
almindelige banklån sikre en effektiv
kapitalallokering.
Danmarks offentlige finanser anses for
at være holdbare på længere sigt.
De
forventede stigninger i pensionsudgifterne og i
udgifterne til sundhed og langtidspleje på
grund af en aldrende befolkning ventes at
forblive overkommelige, bl.a. takket være
allerede vedtagne forøgelser af den fremtidige
pensionsalder (som er knyttet til stigningen i
den forventede levetid).
Regeringen har som led i en bredere
politisk aftale også fremlagt en plan for
et nyt forsvarsforlig.
Med det nye
forsvarsforlig vil forsvarsudgifterne gradvist
blive øget fra nuværende 1,2 % af BNP til 2 %
af BNP i 2033. Derudover vil der blive afsat
0,15 % af BNP i 2022 og 2023 til at styrke
forsvaret, diplomatiet og den humanitære
indsats. De øgede udgifter vil blive finansieret
gennem en ændring af budgetloven med
henblik på at tillade et strukturelt underskud
på højst 1 % af BNP (sammenlignet med
0,5 % af BNP i dag).
5
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0007.png
GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN GODT PÅ VEJ
Den
danske
genopretnings-
og
resiliensplan blev fremlagt i april 2021.
Den indeholder vigtige foranstaltninger til at
sætte gang i den grønne og den digitale
omstilling. Den formelle indsendelse fulgte
efter et høringsforløb med arbejdsmarkedets
parter og andre civilsamfundsorganisationer.
Planen indeholder i alt 34 foranstaltninger (29
investeringer og 5 reformer), der er
struktureret omkring tre komponenter: (i)
fremme af den grønne omstilling; (ii)
fremskyndelse og udvidelse af digitale
reformer og omstilling; og (iii) sociale
spørgsmål og forskning/udvikling. Disse
bidrager alle til at håndtere de udfordringer,
der er relevante for alle fire dimensioner af
konkurrencedygtig bæredygtighed (se bilag 2).
Den
danske
genopretnings-
og
resiliensplan
fremmer
miljømæssig
bæredygtighed.
Den andel af den danske
genopretnings- og resiliensplan, der er afsat til
den grønne omstilling, er blandt de højeste i
EU. En grøn skattereform vil fremskynde
dekarboniseringen af økonomien og er et af de
skelsættende initiativer i planen. Reformen
skaber skatteincitamenter for virksomhederne
i 2021-2022 for at hjælpe dem med at
fremrykke grønne og digitale investeringer.
Dette vil også hjælpe dem med at forberede
sig på højere energiafgifter fra 2023 og
fremefter, som med tiden skal erstattes af en
ensartet CO
2
-afgift. Planens foranstaltninger
til fremme af den grønne omstilling omfatter
tiltag vedrørende biodiversitet og bæredygtigt
landbrug ("grøn omstilling af landbrug og
miljø"). Planens energieffektivitetskomponent
("energieffektiviseringer, grøn varme og CCS")
forventes at bidrage til betydelige reduktioner i
energiforbruget og drivhusgasemissionerne.
Komponenten "grøn omstilling af vejtransport"
skal
fremskynde dekarboniseringen af
transportsektoren. En anden komponent har til
formål at fremme FoU-projekter for at sætte
gang i forskning inden for forskellige grønne
politikområder: CCS og anvendelse af CO
2
,
grønne brændstoffer, klimavenligt landbrug
og, i mindre omfang, cirkulær økonomi.
Flere foranstaltninger i genopretnings-
og resiliensplanen tager fat på digitale
og produktivitetsrelaterede udfordringer.
Der
er
blevet
vedtaget
en
ny
"digitaliseringsstrategi" for yderligere at
digitalisere den offentlige sektor og forberede
den på fremtidige udfordringer. Den nationale
digitaliseringsstrategi omfatter ni "visioner"
eller fokusområder, der dækker både den
offentlige og den private sektor. De digitale
fokusområder omfatter en strategi til fremme
af anvendelsen af kunstig intelligens og
ajourføring af cybersikkerhedsstrategien. Der
vil blive ydet finansiering til digitalisering af
små og mellemstore virksomheder og
udvidelse
af
bredbåndsdækningen
i
landdistrikterne.
Desuden
har
digitale
foranstaltninger under sundhedskomponenten
(herunder udvidet brug af telemedicin) til
formål at øge sektorens modstandsdygtighed
(se bilag 14).
Foranstaltningerne i planen vil bidrage til
Europas digitale fremtid (
3
).
Flere
foranstaltninger til støtte for den digitale
omstilling
af
små
og
mellemstore
virksomheder
vil
kunne
styrke
konkurrenceevnen.
Investeringsvinduet
kombineret med målrettede støtteordninger
for mindre virksomheder vil fortsat fremme
digitaliseringen i erhvervslivet. Den kommende
digitaliseringsstrategi forventes også at
håndtere udfordringerne i forbindelse med den
digitale omstilling, nærmere bestemt gennem
investeringer i digitalisering af virksomheder
og i digitale færdigheder. Med hensyn til
innovation vil den danske genopretnings- og
resiliensplan
finansiere
offentlig-private
forskningspartnerskaber med fokus på
lavemissionsøkonomi, modstandsdygtighed og
(
3
) Europa-Kommissionens prioritetsakse 2019-2024:
Europas digitale fremtid i støbeskeen | Europa-
Kommissionens (europa.eu).
6
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0008.png
tilpasning til klimaændringer. Planen omfatter
målrettede forskningsprojekter inden for
transport, landbrug og vurdering af CCS-
potentialet. Med hjælp fra genopretnings- og
resiliensplanen
og
de
eksisterende
skatteincitamenter til FoU vil investeringerne
fremme grønne og digitale forskningsprojekter
i den private sektor.
Danmarks plan har en udtalt social
dimension, som bidrager til målet om
retfærdighed og til gennemførelsen af
den europæiske søjle for sociale
rettigheder.
Planen ventes at hjælpe med at
opretholde en høj grad af social samhørighed
gennem støtte til beskæftigelse i hele landet
og ved at udvide de digitale tjenester. Den
understøtter derfor Danmarks økonomiske,
institutionelle
og
sociale
resiliens.
Foranstaltningerne skal styrke Danmarks evne
til at absorbere økonomiske og sociale chok.
Samlet set forventes flere komponenter og
foranstaltninger at støtte social og territorial
samhørighed og konvergens (se også bilag 3).
Planen indeholder også nogle foranstaltninger,
der forventes at bidrage til at håndtere landets
udfordringer med hensyn til ligestilling mellem
kønnene og lige muligheder for alle.
modelsimuleringer
viser,
at
Danmarks
værditilvækst kan stige med mellem 0,4 % og
0,6 % i 2024 takket være NextGenerationEU-
pakken med skabelsen af op til 8 000 nye job.
Da Danmark er en lille åben økonomi, vil
landet sandsynligvis høste betydelige fordele
gennem afsmittende virkninger. Endelig vil
planen bidrage til at efterkomme de
landespecifikke
henstillinger (
4
),
Europa-
Kommissionen har fremsat som led i det
europæiske semester (se bilag 4). Hvad angår
sundhedssektoren
indeholder
planen
foranstaltninger inden for digitalisering og
infrastruktur- og logistikstøtte til kritiske
medicinske produkter samt støtte til covid-
relateret forskning.
Boks 1:
Vigtigste målsætninger for genopretnings- og resiliensplanen i 2022 og 2023
Lancere den nationale digitaliseringsstrategi
Gennemføre digitale løsninger i sundhedssektoren samt infrastruktur- og logistikstøtte til
kritiske medicinske produkter og støtte til covid-relateret forskning
Give 3 500 husstande adgang til bredbåndsdækning med meget høj hastighed
Øge antallet af skrottede dieselbiler med 36 000 køretøjer
Udvælge forskningspartnerskaber til grønne FoU-projekter
Lave et udbud for energieffektivitetsforanstaltninger i industrien
Afslutte udbud med henblik på at gennemføre klimateknologier og fjerne kulstofrig jord i
landbruget
Hæve CO
2
-afgiften for erhvervslivet og offentliggøre ekspertgruppens rapport om en ensartet
CO
2
-afgift.
Planen vil bidrage til makroøkonomisk
modstandsdygtighed
og
økonomisk
vækst.
Den er også i overensstemmelse med
den europæiske ajourføring af den nye
industristrategi
fra
2020.
Økonomiske
(
4
) Europa-Kommissionens websted: https://eur-
lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0504&from=E
N
7
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0009.png
FREMTIDIGE PRIORITETER
Ud over de udfordringer, der håndteres i
genopretnings- og resiliensplanen, som
beskrevet i afsnit 2, står Danmark over
for yderligere vigtige udfordringer, der
ikke er tilstrækkeligt dækket af planen,
som beskrevet i det følgende afsnit.
Dette
vedrører navnlig visse aspekter inden for
reduktion af afhængigheden af fossile
brændstoffer, cirkulær økonomi, udbud af
arbejdskraft
og
færdigheder
samt
modstandsdygtighed
på
boligmarkedet.
Håndteringen af disse udfordringer vil også
bidrage til opfyldelsen af målene for
bæredygtig udvikling vedrørende ren energi til
en overkommelig pris (mål 7), ansvarligt
forbrug og ansvarlig produktion (mål 12),
anstændige job og økonomisk vækst (mål 8)
og industri, innovation og infrastruktur (mål 9).
I april 2022 fremlagde regeringen udspillet
"Danmark kan mere II" med henblik på at
udfase brugen af russisk gas og fremskynde
den grønne omstilling. Den nye køreplan
indeholder fem konkrete spor til at vænne
husholdningerne fra at bruge gas, primært ved
at få omkring 400 000 husholdninger over på
fjernvarme
eller
varmepumper,
øge
produktionen
af
bæredygtig
biogas,
fremskynde renoveringen af gasfelterne i
Nordsøen, firedoble produktionen fra solenergi
og landvind frem mod 2030 og indføre en
CO
2
-afgift.
landets største olie- og gasfelt (Tyra)
genåbner i 2023. Andelen af vedvarende
energi og bæredygtig biogas i det samlede
energimiks nåede op på 43,6 % i 2020, og
denne andel forventes at stige til 54 % i 2030.
Danmark havde også en høj andel af biogas
på 25 % i 2021 (ud af det samlede
gasforbrug), hvilket er en stigning fra lidt over
21 % i 2020.
Tabel 3.1:
Energimiks
  
Faste 
Olie 
Gas 
Atomkraft
VE og
biobrændsler
 
DANMARK
2020
2030
EU
2020
10.8%
32.7%
24.4%
13.1%
19.0%
2030
5.8%
32.1%
21.5%
12.0%
28.7%
4.7% 
37.9% 
13.8% 
0.0% 
43.6% 
0.6% 
33.6% 
11.8% 
0.0% 
54.0% 
(1) Pct. af det indenlandske bruttoforbrug
(2) Vedvarende energi omfatter ikke-vedvarende affald.
Kilde:
Eurostat (tal fra 2019/2020)
Yderligere reduktion af
energiafhængigheden af fossile
brændstoffer
Danmark har traditionelt haft en lav
energiforsyningsafhængighed på grund af
store olie- og gasfelter i Nordsøen og
betydelige investeringer i vedvarende
energi.
Den indenlandske produktion af olie
og gas er faldet, og Danmark er midlertidigt
blevet nettoimportør af olie og gas, indtil
Danmark
er
blevet
meget
mere
energiafhængig af Rusland siden 2019 på
grund af midlertidige forhold.
Olie udgør
37,9 % af det samlede energimiks, og 12 % (
5
)
heraf blev importeret direkte fra Rusland i
2020. Gas udgør 13,8 % af energimikset og
importeres hovedsagelig via Tyskland (87 % af
den samlede forsyning), hvor en betydelig del
af gassen er af russisk oprindelse. Mens kul
udgør en meget lille andel af energimikset
(4,7 %), er Danmark næsten fuldstændig
afhængig af import fra Rusland (97 %).
(
5
) Eurostat (2020), andel af import fra Rusland i forhold til
den samlede import af naturgas, råolie og stenkul. For
EU-27-gennemsnittet er den samlede import baseret
på import fra lande uden for EU-27. For Danmark
omfatter den samlede import handel inden for EU.
Råolie omfatter ikke raffinerede olieprodukter. Danmark
er indirekte afhængig af russisk import gennem handel
inden for EU. Hvis der tages højde for den sekundære
afhængighed af russisk gas gennem import inden for
EU, skønnes det, at Danmark er afhængig af russisk
import for 65 % af gassen og 98 % af kullet.
8
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0010.png
Samlet set er Danmark afhængig af import fra
Rusland
til
at
dække
21,1 %
af
energiforbruget (EU-gennemsnit 24,4 %).
Danmarks olie- og gasimport er steget
betydeligt siden 2019 på grund af lukningen
og den igangværende renovering af et af de
største olie- og gasfelter (Tyra) i Nordsøen.
Når denne investering er afsluttet i andet
kvartal 2023, forventes den danske olieimport
at falde betydeligt, hvilket muligvis vil bringe
en ende på importen fra Rusland og atter gøre
Danmark til nettoeksportør af gas. Regeringen
ser også positivt på kortsigtede muligheder for
at fremskynde afviklingen af russisk naturgas
og olie, f.eks. gennem en midlertidig forøgelse
af den indenlandske gasudvinding fra de
eksisterende felter i Nordsøen og øget
anvendelse af bæredygtig biogas.
På grund af Danmarks ambitiøse
klimamål er man allerede ved at
gennemføre flere foranstaltninger (også
dem, der finansieres af genopretnings- og
resiliensplanen)
for
at
mindske
afhængigheden af fossil energi, men den
overordnede ambition kan øges.
Danmarks
klimapolitiske mål sigter mod at reducere
drivhusgasemissionerne med 70 % i 2030 i
forhold til 1990 og opnå klimaneutralitet i
2050, herunder et tilsagn om fuldstændig
udfasning af kul i 2028. I Danmarks nationale
energi- og klimaplan blev det yderligere
investeringsbehov for at nå dette mål anslået
til at ligge mellem 4 og 12 mia. EUR frem til
2030 til energieffektivitetsforanstaltninger.
Den grønne skattereform, der er beskrevet i
Danmarks genopretnings- og resiliensplan,
giver
virksomhederne
et
generelt
skatteincitament til at fremrykke deres
energibesparelsesinvesteringer. Bæredygtige
transport-
og
mobilitetsrelaterede
foranstaltninger bidrager også til at mindske
afhængigheden af fossile brændstoffer.
Investeringer i energieffektivisering af private
og offentlige bygninger samt af virksomheder
med henblik på erstatning olie- og gasfyr vil
yderligere mindske afhængigheden af olie og
gas. Ikke desto mindre har Danmark angivet et
lille bidrag til EU's 2030-mål for
energieffektivitet i sin nationale energi- og
klimaplan, og de overordnede ambitioner
kunne derfor øges yderligere.
Danmark er stærkt engageret i at øge
kapaciteten inden for vedvarende energi i
form
af
havvindmøllekapacitet.
I
Danmarks nationale energi- og klimaplan
anslås investeringsbehovet for at nå
klimamålene at være på 8-12 mia. EUR frem
til 2030 til produktion af elektricitet fra
vedvarende energikilder. Landet har i dag en
installeret offshorevindkapacitet på 2,3 GW og
har taget skridt til at tilføje yderligere
havvindmøllekapacitet på 6,15-6,55 GW frem
til 2030. Folketinget besluttede i juni 2020 at
påbegynde forberedelserne til opførelsen af to
energiøer i Danmark — en kunstig energiø i
Nordsøen og en anden på Bornholms naturlige
landmasse i Østersøen. Ifølge planerne vil
energiøen på Bornholm have en kapacitet på 2
GW, mens energiøen i Nordsøen vil have en
planlagt kapacitet på 3 GW i 2033, som
hurtigst muligt og med 2040 som måldato
skal udvides til 10 GW, forudsat at der
etableres de nødvendige netsammenkoblinger.
Kommissionen har i en undersøgelse (
6
)
udpeget adskillige moderate og mindre
hindringer i Danmark, som typisk forstyrrer de
ofte allerede langvarige og komplekse
tilladelsesprocedurer
og
administrative
procedurer for etablering af anlæg til
vedvarende energi, navnlig til onshore- og
offshorevindenergi samt større tagmonterede
solcelleanlæg. Navnlig oplever sådanne
projekter en stigende modvilje fra de
ansvarlige myndigheder under planlægnings-
og forberedelsesarbejdet og er i højere grad
genstand for klager fra tredjeparter.
Den stigende andel af vedvarende energi
og den forventede store stigning i
energiforbruget vil kræve betydelige
opgraderinger
af
energitransmissionsnettene.
Som det også
fremhæves i Danmarks nationale energi- og
klimaplan, er der behov for yderligere
investeringer i elnettet for at sikre, at den
stigende andel af vedvarende energi kan
integreres i elsystemet. Et effektivt elnet,
herunder udvidelse og opgradering af de
danske transmissionsnet og sammenkoblinger
med nabolande, er en forudsætning for fortsat
(
6
) Europa-Kommissionen: "Technical support for RES policy
development and implementation" (endnu ikke
offentliggjort).
9
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0011.png
udvikling af en effektiv og konkurrencedygtig
produktion og distribution af vedvarende
energi.
En
yderligere
forøgelse
af
sammenkoblingen på tværs af landene vil
bidrage til at opnå dekarbonisering,
energieffektivitet og forsyningssikkerhed.
Danmarks geografiske beliggenhed er særlig
gunstig for energiforbindelserne til Danmarks
elnet. Landet er allerede godt forbundet med
andre lande. En acceleration af de
igangværende sammenkoblingsprojekter vil
også kunne bidrage til diversificeringen af
energiforsyningen. Danmarks potentiale kan
dog udvikles yderligere med henblik på at øge
forsyningssikkerheden og tilpasningsevnen til
regionale udsving.
Der er dog stadig udfordringer med
hensyn til at nå Danmarks ambitiøse
klimamål.
Der vil sandsynligvis være behov
for yderligere investeringer, navnlig i forskning,
teknologi og infrastruktur. Der er også behov
for yderligere tiltag inden for andre
nøglesektorer og -områder, såsom cirkulær
økonomi og affaldshåndtering, f.eks. ved at
øge kulstofdræn inden for landbrug og vand-
og fiskeriforvaltning. I forbindelse med
klimapolitikken skal der lægges vægt på de
regioner, der er mest berørt af omstillingen på
grund af den høje koncentration af olie- og
gasindustrien i Syddanmark og Nordjylland (se
bilag 15). Den overordnede energifattigdom i
Danmark er på 3 % (EU: 8,2 %), og ca. 10 % af
de to laveste indkomstdeciler i befolkningen er
ikke i stand til at holde deres hjem
tilstrækkeligt varmt (se bilag 6).
Danmark underpræsterer inden for
aspekter af den cirkulære økonomi.
De
danske
opgørelser
for
cirkulær
materialeanvendelse ligger et godt stykke
under EU-gennemsnittet. Figur 3.1 viser endda
et lille fald i anvendelsen af sekundære
materialer i de seneste år. Danmark ville
således drage fordel af investeringer til at øge
den cirkulære økonomi, herunder gennem
affaldsforebyggelse
og
bedre
affaldshåndtering,
samt
af
øget
ressourceeffektivitet og anvendelse af
sekundære materialer (se bilag 7).
Styrkelse af den cirkulære
økonomi for at støtte den grønne
omstilling
Danmark forfølger ambitiøse klimamål,
og den danske genopretnings- og
resiliensplan har et stærkt fokus på den
grønne omstilling, idet 60 % af midlerne
er øremærket til grønne initiativer.
Landet
har sat sig som mål at reducere
drivhusgasemissionerne med 70 % inden
2030 (i forhold til 1990-niveauet) og ønsker at
opnå klimaneutralitet senest i 2050. I 2020 lå
Danmarks samlede drivhusgasemissioner
42 % under niveauet i 1990 (
7
). Hovedparten
af denne reduktion kan tilskrives et skift fra
fossile brændstoffer til vedvarende energi.
Byggeri, transport og landbrug er pt. de største
drivhusgasudledende sektorer, som ikke er
omfattet af EU's emissionshandelssystem.
Danmark har vedtaget omfattende politikker
og foranstaltninger til yderligere at reducere
drivhusgasemissionerne i disse sektorer, som
vil blive delvist understøttet af den danske
genopretnings- og resiliensplan (se bilag 5).
(
7
) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene fra
2021, som ledsager statusrapporten om EU's
klimaindsats.
10
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0012.png
Figur 3.1:
Udnyttelsesgrad for cirkulært
materiale, 2010-2020
14
12
10
8
6
4
2
%
Figur 3.2:
Kommunalt affald efter
behandlingstype i Danmark 2011-2020
1 000
800
600
Kg pr. indbygger
862 806 813 808 822 830 820 814 844 845
400
200
0
2017
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2018
2019
Danmark
Kilde:
Eurostat
EU
Forskel ml. produceret og behandlet affald
Deponering / bortskaffelse
Total incineration
Kompostering / nedbrydning
Materialegenanvendelse
EU
Danmark ville drage fordel af et
forbedret system til håndtering af
kommunalt affald.
Landet producerer i dag
den største mængde kommunalt affald
1
pr.
indbygger i EU med 845 kg pr. indbygger om
året. Efter at være faldet frem til 2017 er
produktionen af kommunalt affald atter
begyndt at stige i de senere år (se figur 3.2).
Hvis der blev ydet en større indsats for at
forebygge eller genanvende affald, ville det
kunne bidrage til at nå Danmarks ambitiøse
klimamål. Mens andelen af deponeret affald i
Danmark ligger under 1 %, blev 45,2 % det
kommunale affald forbrændt, hvilket er tæt på
det dobbelte af EU-gennemsnittet. Målt i kg pr.
indbygger om året overstiger mængden af
forbrændt affald mængden af genanvendt
affald med ca. 20 %, og selv om det er
genstand for energiudnyttelse, er det
ensbetydende med forspildte muligheder for
en cirkulær økonomi (se også bilag7).
Kilde:
Eurostat
De eksisterende nationale programmer og
planer for affald og cirkulær økonomi
skal gennemføres.
Den mest effektive
metode til at forbedre ressourceeffektiviteten
og mindske affaldets miljøpåvirkning er at
forhindre så længe som muligt, at produkter
og materialer unødigt bliver til affald.
Affaldsforebyggelse og genbrug er de
foretrukne løsninger øverst i affaldshierarkiet
med hensyn til at opnå cirkularitet. Allerede i
2019 (
8
) modtog Danmark to henstillinger
vedrørende prioriteringerne på affaldsområdet:
(i) indføre nye politiske instrumenter til
fremme af affaldsforebyggelse og (ii) forøge
landets genanvendelseskvote og gå væk fra
forbrænding
og
over
til
grønnere
varmeproduktionskilder.
Mindre
affald
indebærer en lavere energiproduktion, men
dette kan med tiden erstattes af andre
miljøvenlige metoder.
Uddannelse af arbejdsstyrken med
henblik på grøn og digital
omstilling
Danmark oplevede en stærk vækst i
beskæftigelsen, efter at økonomien
(
8
) Europa-Kommissionen (2019) Revision af
gennemførelsen af miljøreglerne.
11
2020
0
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0013.png
gradvist blev åbnet op.
Efter et fald i
begyndelsen af 2020 som følge af covid-19-
pandemien oversteg beskæftigelsen niveauet
før pandemien i anden halvdel af 2021. Covid-
19-udbruddet medførte et fald i den
økonomiske aktivitet, selv om de negative
virkninger på arbejdsmarkedet til en vis grad
blev afbødet af en arbejdsfordelingsordning.
Fra
2019
til
2020
faldt
beskæftigelsesfrekvensen for personer i
alderen 20-64 i Danmark, om end mindre end
i
de
fleste
medlemsstater.
Både
beskæftigelsen og arbejdsløsheden i Danmark
blev markant forbedret i løbet af 2021.
Figur 3.3:
Reale enhedslønomkostninger, real
aflønning pr. ansat og realproduktivitet
DK
125
indeks
2000=100
120
115
110
105
100
95
90
Opkvalificering og omskoling kan være
afgørende
for
at
fastholde
den
nuværende økonomiske ekspansion.
Der er
stadig en stor reserve af personer, der kan
træde ind på arbejdsmarkedet og besætte
ledige stillinger inden for en række sektorer,
forudsat at disse personer tilbydes de rette
uddannelsestilbud,
navnlig
erhvervsuddannelse, og benytter sig af dem i
tilstrækkelig grad. Danmark har øget de
offentlige udgifter på dette område med
yderligere
finansiering
til
opkvalificeringsforanstaltninger,
der
skal
gennemføres mellem 2020 og 2022.
Danskerne har generelt høje digitale
færdigheder, idet 69 % i 2021 i det mindste
havde grundlæggende digitale færdigheder
ifølge indekset for den digitale økonomi og det
digitale samfund. Den digitale resultattavle
(2020) viser, at 20,4 % af IKT-specialisterne er
kvinder, hvilket er over EU-gennemsnittet.
Danmark ville kunne bidrage til at opfylde EU's
overordnede 2030-mål for færdigheder ved
yderligere
at
styrke
deltagelsen
i
voksenuddannelse.
Danmark er en af de medlemsstater, der
har det højeste niveau af digitale
færdigheder, men yderligere forbedringer
kunne gøre det lettere at holde trit med
den digitale omstilling.
Landet ligger på
førstepladsen med hensyn til digitale
resultater på EU-plan og ligger et godt stykke
over EU-gennemsnittet med hensyn til
grundlæggende digitale færdigheder og højere
end grundlæggende niveau. Den andel af
befolkningen, der som minimum har
grundlæggende digitale færdigheder, ligger
over gennemsnittet. Den teknologiske udvikling
og digitaliseringen indebærer, at flere og flere
job kræver stadig flere færdigheder, både
hvad angår niveauet og typen af færdigheder.
På trods af de generelt positive resultater i
forhold til andre lande er det derfor vigtigt at
forbedre de digitale færdigheder yderligere (se
også bilag 8).
Det er fortsat vanskeligt at tiltrække
udenlandske studerende.
Indførelsen af
flere nye kategorier af arbejdsvisum har
bidraget til at mindske manglen på
arbejdskraft. Dette vil dog formodentlig ikke
opveje
helt
for
det
tab
af
Kilde:
Eurostat
Der er betydelig mangel på arbejdskraft i
alle sektorer, mens hullerne er på et
historisk højt niveau i bygge- og
anlægssektoren og i servicesektoren.
For
bygge- og anlægssektoren meldte 43 % af
virksomhederne om mangel på arbejdskraft i
april 2022, mens servicesektoren nåede en ny
rekord på 37 % i samme måned. Lønningerne
stiger, dels som følge af det stramme
arbejdsmarked. I fjerde kvartal 2021 steg den
nominelle aflønning pr. ansat med 2,3 %,
hvilket er den største stigning siden 2010. I
mellemtiden faldt den reale aflønning pr.
ansat marginalt (figur 3.4). Der er også
konstateret mangel på arbejdskraft i grønne
sektorer, bl.a. liberale, videnskabelige og
tekniske aktiviteter (jf. bilag 6).
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Real aflønning pr. ansat
Realproduktivitet pr. person
Reale enhedslønomkostninger
12
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0014.png
ansættelsesmuligheder, der er opstået på
grund af faldet i antallet af udenlandske
studerende som følge af indskrænkningen af
videregående uddannelsesprogrammer for
engelsktalende studerende.
Figur 3.4:
Erhvervsfrekvens, arbejdsløshed og
NEET-andel
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
%
%
82,5
82
81,5
81
vil arbejdsstyrken i flere sektorer (f.eks.
industri, energi, transport og landbrug) skulle
tilpasse sig betydelige teknologiske ændringer
(se bilag 6). Flere investeringer i færdigheder
vil bidrage til omstillingen og bevare disse
sektorers
konkurrenceevne.
Det
høje
digitaliseringsniveau i landet, både på
offentligt og privat plan, kan fremme den
grønne omstilling i den danske økonomi,
herunder i forsyningssektoren.
80,5
80
79,5
79
78,5
Forbedring af boligmarkedets
modstandsdygtighed
Danske husholdningers realkreditgæld
har længe været blandt de højeste i EU.
Flere forhold bidrager til de danske
husholdningers høje gæld, herunder det unikke
realkreditfinansieringssystem med meget lave
renter,
betydelige
pensionsopsparinger,
skattepolitikken
samt
landespecifikke
egenskaber
ved
realkreditmarkedet.
Indehavere af realkreditlån kan optage
afdragsfrie lån (ligesom i f.eks. Sverige og
Nederlandene), hvorved deres lånekapacitet
udvides betydeligt. Det danske skattesystem
giver også mulighed for et af de højeste
skattefradrag
for
rentebetalinger
på
realkreditlån i EU, hvilket skaber incitament til
at lånefinansiere sin bolig (bilag 17). Som
følge heraf har de danske husholdninger
(sammen med svenske og nederlandske
husholdninger) et af de højeste niveauer af
realkreditgæld i EU set i forhold til BNP eller
husstandsindkomsten.
Efter flere år med moderat vækst førte
øget efterspørgsel efter boliger under
pandemien
til
nye
stigninger
i
boligpriserne.
Efterspørgslen efter boliger
mere end fordoblede i 2021, og væksten i
boligpriserne steg fra 4,5 % i 2020 til 13,4 % i
første halvdel af 2021 på årsbasis. Den store
efterspørgsel er aftaget siden anden halvdel
af 2021 og er vendt tilbage til gennemsnittet
før
pandemien,
og
derfor
aftog
boligprisstigningerne gradvist til omkring
4,1 % ved udgangen af 2021, men begyndte
at stige igen i begyndelsen af 2022.
Boligprisstigningerne har været særligt
2010
2018
2009
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2019
Erhvervsfrekvens 20-64 år (h. akse)
Ledighed 15-74 år (v. akse)
Langtidsledighed 15-74 år (v. akse)
Ungdomsarbejdsløshed 15-24 år (v. akse)
NEET 15-29 år (v. akse)
(1) NEET: ikke i beskæftigelse eller under uddannelse.
Kilde:
Eurostat
Visse arbejdsmarkedstendenser gør det
vanskeligt for Danmark at skabe en
kvalificeret arbejdsstyrke.
Danmark klarer
sig godt inden for voksenuddannelse, men
indskrivningsprocenten er faldende. Selv om
andelen af voksne i uddannelse ligger over EU-
gennemsnittet (10,8 %), er den faldet i de
seneste år. En forholdsvis stor andel af unge
voksne (17 % i 2018) afslutter ikke gymnasiet
eller
har
ingen
erhvervsmæssige
kvalifikationer. Samtidig er andelen af unge,
der forlader uddannelsessystemet tidligt,
faldet, selv om den fortsat ligger over det
laveste niveau i 2015 (se bilag 13). Ifølge
PISA-data fra 2018 har elever med
indvandrerbaggrund
fortsat
betydeligt
dårligere grundlæggende læsefærdigheder
(dobbelt så mange som EU-gennemsnittet).
Danmark agter at tage disse udfordringer op
som led i sine bestræbelser på at have en
tilstrækkeligt kvalificeret arbejdsstyrke i
overensstemmelse med den europæiske søjle
for sociale rettigheder.
Danmarks ambitiøse klimamål vil kræve
omskoling og opkvalificering i adskillige
sektorer.
For at sikre en retfærdig omstilling
2020
13
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0015.png
kraftige i Københavnsområdet sammenlignet
med resten af Danmark (se figur 3.5).
Figur 3.5:
Udvikling i forholdet mellem
boligpriser og indkomst
210
Indeks, 2000=100
indkomstskattefradrag med henblik på at øge
velfærden og den økonomiske lighed (
11
).
Boligbyggeriet har holdt trit med den
stigende
efterspørgsel,
men
stor
efterspørgsel gør det vanskeligt at finde
boliger til overkommelige priser i
byområderne.
Boliginvesteringerne steg
kraftigt under pandemien med en stigningstakt
på ca. 9-10 % i både 2020 og 2021, også som
følge af energirenoveringen af den sociale
boligmasse. De høje priser på ejerboliger og de
lange ventetider på almene boliger i de største
byområder har imidlertid øget behovet for at
øge udbuddet af boliger til overkommelige
priser. Derfor har den danske regering lanceret
flere nye initiativer med henblik på at opføre
flere billige lejeboliger, primært almene
boliger. Der er afsat i alt 1,35 mia. EUR til
initiativerne, hvoraf 670 mio. EUR skal
anvendes frem mod 2031. Udspillet skal sikre
opførelsen af 22 000 nye billige lejeboliger
(1,6 % af den samlede boligmasse), herunder
4 000 studieboliger (10 % af den samlede
boligmasse), i de fire største byer København,
Aarhus, Odense og Aalborg frem mod 2035.
Udspillet omfatter bl.a. et initiativ med et
budget på 120 mio. EUR, som giver almene
boligorganisationer mulighed for at købe
private lejeboliger og omdanne dem til almene
boliger.
Selv om væksten i realkreditlån fortsat
var
beskeden,
er
nogle
danske
husholdninger fortsat sårbare over for en
rentestigninger
eller
større
boligprisjusteringer.
Andelen
nye
realkreditlån med en gældskvote (gæld ift.
indkomst) på over 4 og en belåningsgrad på
over 60 % er steget i Københavnsområdet,
men der er tegn på, at den er begyndt at falde
igen (se figur 3.6). For at undgå yderligere
risikoopbygning kan sådanne låntageres
modstandsdygtighed styrkes ved at indføre
faste rentesatser og øge amortiseringskravet
(
12
)
for
at
forhindre
stigninger
i
(
11
) Europa-Kommissionen, Landerapport om Danmark
2020, arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene.
(
12
) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB)
fremsatte lignende henstillinger i dets rapport fra
februar 2022. I juni 2021 anbefalede Det Systemiske
Risikoråd at begrænse adgangen til afdragsfrie lån for
190
170
150
130
110
90
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021*
Danmark
København
Kilde:
Danmarks Statistik
Det nye boligskattesystem vil gøre
boligmarkedet
mere
modstandsdygtighedt og retfærdigt.
Der
er i øjeblikket et loft over de løbende
ejendomsskatter, og de stiger derfor ikke med
markedspriserne og kan således ikke hjælpe
med at dæmpe boligprisudviklingen. Der kan
også stilles spørgsmål om retfærdigheden af
det nuværende system, eftersom de effektive
boligskattesatser i øjeblikket kan være lavere i
de større byer, hvor boligejerne har draget
fordel af de største prisstigninger. Folketinget
besluttede allerede i maj 2017 at indføre et
nyt boligskattesystem (
9
), men det er stadig
ikke på plads. Når det nye system er blevet
taget i brug, vil der atter være forbindelse
mellem markedspriserne og skatterne, ligesom
det vil udglatte boligpriscyklussen og sikre en
mere retfærdig boligbeskatning (
10
). En
reduktion af det høje rentefradrag for
realkreditlån vil mindske husholdningernes
incitamenter til at stifte gæld, mens denne
besparelse kunne gå til at øge det personlige
(
9
) Efter flere forsinkelser har regeringen meddelt, at det
nye skattesystem vil blive indført i 2024.
(
10
) Se f.eks. Danmarks Nationalbank (2017): Aftale om
boligskat stabiliser boligpriser.
14
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0016.png
gældsomkostningerne, navnlig i perioder med
økonomiske tilbageslag.
Figur 3.6:
Andel af nye realkreditlån med en
gældskvote over 4 og en belåningsgrad over
60 %
40
35
30
25
20
%
15
10
5
0
2019 2020 2020 2020 2020 2021 2021 2021 2021
Q4
Q1
Q2
Q3
Q4
Q1
Q2
Q3
Q4
København
Resten af Danmark
Kilde:
Nationalbanken
låntagere med en belåningsgrad på over 60 %, men
forslaget blev afvist af regeringen.
15
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0017.png
VIGTIGSTE KONSTATERINGER
Danmarks
genopretnings-
og
resiliensplan indeholder foranstaltninger
til at håndtere en række af landets
strukturelle udfordringer ved at:
Fremskynde den grønne omstilling
ved
at støtte gennemførelsen af en grøn
skattereform, fremme investeringer i
energieffektivisering af offentlige og
private
bygninger,
finansiere
foranstaltninger
til
at
reducere
drivhusgasemissionerne
inden
for
transport, landbrug og andre sektorer.
Fremskynde den digitale omstilling ved at
vedtage en ny digitaliseringsstrategi,
modernisere den offentlige forvaltning,
hjælpe små og mellemstore virksomheder
med at investere i digital teknologi og
udvide
bredbåndsdækningen
i
landdistrikterne.
Fremme investeringer i forskning og
udvikling og inddrage flere virksomheder i
forskningsaktiviteter samt støtte grønne
forsknings- og udviklingsprojekter.
Øge
sundhedssystemets
modstandsdygtighed,
herunder
digitalisering af sundhedsydelser, og yde
infrastrukturstøtte og logistisk støtte til
kritiske medicinske produkter samt støtte til
covid-relateret forskning.
energitransmissionsnettene
og
øge
sammenkoblingerne med nabolandene,
samtidig med at energieffektiviteten
forbedres for at reducere energiforbruget.
Gøre yderligere fremskridt med den
cirkulære økonomi og affaldshåndteringen,
navnlig med hensyn til forebyggelse,
genanvendelse og mindre forbrænding af
(kommunalt) affald.
Støtte digitaliseringen af små og
mellemstore virksomheder og offentlige
forvaltninger for at styrke produktiviteten
og konkurrenceevnen samt fremme
overgangen til en grønnere dansk økonomi
(f.eks. gennem øget digitalisering af
forsyningstjenester).
Sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft
og investere i omskoling og opkvalificering
af arbejdsstyrken og øge deltagelsen i
erhvervsuddannelse for at fremme den
grønne og den digitale omstilling.
Indføre
det
forsinkede
nye
boligskattesystem for at sikre en mere
retfærdig boligbeskatning og dæmpe
boligprisstigningerne, afhjælpe manglen på
billige boliger i byerne ved at opføre nye
boliger
og
øge
den
finansielle
modstandsdygtighed
hos
stærkt
forgældede låntagere ved yderligere at
begrænse adgangen til variable renter og
afdragsfrie realkreditlån.
Ud over reformerne og investeringerne i
genopretnings- og resiliensplanen ville
Danmark have fordel af at:
Mindske
afhængigheden
af
fossile
brændstoffer og yderligere dekarbonisere
økonomien ved at fremskynde anvendelsen
af vedvarende energi ved at strømline
tilladelsesprocedurerne og gøre dem
hurtigere,
opgradere
16
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0018.png
BILAG
 kom (2022) 0607 - Ingen titel kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0020.png
LISTE OVER BILAG
Tværgående indikatorer
Bilag 1: Verdensmålene for bæredygtig udvikling
Bilag 2: Genopretnings- og resiliensplanen - gennemførelse
Bilag 3: Andre EU-instrumenter rettet mod genopretning og vækst
Bilag 4: Fremskridt med gennemførelsen af landespecifikke henstillinger
21
21
23
24
26
Miljømæssig bæredygtighed
Bilag 5: Den grønne pagt
Bilag 6: Beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af den grønne omstilling
28
28
31
Produktivitet
Bilag 7: Ressourceeffektivitet og produktivitet
Bilag 8: Digital omstilling
Bilag 9: Innovation
Bilag 10: Industridata og data vedrørende det indre marked39
Bilag 11: Offentlig forvaltning
33
33
35
37
42
Retfærdighed
Bilag 12: Beskæftigelse, færdigheder og socialpolitiske udfordringer i lyset af den europæiske søjle for sociale
rettigheder
Bilag 13: Uddannelse og færdigheder
Bilag 14: Sundhed og sundhedssystemer
Bilag 15: Økonomiske og sociale resultater på regionalt plan
44
44
46
48
50
Makroøkonomisk stabilitet
Bilag 16: Udvikling i finanssektoren
Bilag 17: Beskatning
Bilag 18: Økonomiske og finansielle nøgleindiaktorer
Bilag 19: Analyse af gældsholdbarheden
52
52
54
56
57
LISTE OVER TABELLER
Tabel A2.1:
Tabel A4.1:
Tabel A5.1:
Tabel A7.1:
Tabel A8.1:
Tabel A9.1:
Centrale elementer i den danske genopretnings- og resiliensplan
Oversigt, landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2021
Indikatorer vedrørende fremskridt med den europæiske grønne pagt ud fra et makroøkonomisk perspektiv
Udvalgte indikatorer for ressourceeffektivitet
Nøgleindikatorer i indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund
Nøgleindikatorer for forskning, udvikling og innovation
23
27
30
34
36
38
19
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0021.png
Tabel A10.1:
Tabel A11.1:
Tabel A12.1:
Tabel A13.1:
Tabel A14.1:
Tabel A15.1:
Tabel A16.1:
Tabel A17.1:
Tabel A18.1:
Tabel A19.1:
Tabel A19.2:
Nøgleindikatorer for det indre marked og erhvervsliv
Indikatorer for offentlig forvaltning
Den sociale resultattavle
EU-mål og andre kontekstuelle indikatorer under strategirammen for det europæiske uddannelsesområde
Nøgleindikatorer for sundhed
Damark, udvalgte indkatorer på regionalt plan
Indikatorer for finansiel soliditet
Indikatorer for beskatning
Økonomiske og finansielle nøgleindikatorer
Analyse af gældsholdbarheden for Danmark
Heatmap over risici for den fiannspolitiske holdbarhed for Danmark
40
43
44
47
49
51
53
54
56
57
58
LISTE OVER FIGURER
Figur A1.1:
Figur A2.1:
Figur A3.1:
Figur A3.2:
Figur A4.1:
Figur A5.1:
Figur A5.2:
Figur A5.3:
Figur A5.4:
Figur A6.1:
Figur A6.2:
Figur A7.1:
Figur A11.1:
Figur A13.1:
Figur A14.1:
Figur A14.2:
Figur A15.1:
Figur A15.2:
Figur A15.3:
Figur A15.4:
Figur A17.1:
Fremskridt hen imod verdensmålene i Danmark i de seneste fem år
Andel af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten for hver enkelt politisk søjle
De europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020 - samlet budget pr. fond
Samhørighedspolitikkens bidrag til verdensmålene
Danmarks fremskridt med de landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 (semesterforløbet 2022)
Skattemæssige aspekter af den grønne omstilling Beskatning og offentlige udgifter til miljøbeskyttelse
Tema – Energi Andel af energimikset (faste brændsler, olie, gas, atomkraft, vedvarende energi)
Tema – Biodiversitet Beskyttede landområder og økologisk landbrug
Tema – Mobilitet Andel af nulemissionskøretøjer (% af nye registreringer)
Udfordringer ifm. retfærdig grøn omstilling
Energifattigdom efter indkomstdecil
Behandling af kommunalt affald
Indikatorer for evidensbaseret politikudformning
Dårlige resultater inden for læsning efter indvandrerbaggrund, PISA 2018
Forventet levetid ved fødslen, år
Forventet stigning i de offentlige udgifter til sundhedspleje i perioden 2019-2070 (referencescenario)
BNP pr. indbygger (2010) og BNP-vækst (2010-2019)
Udvikling i arbejdsproduktivitet i de danske regioner
CO2-emissioner fra fossile brændstoffer pr. person i danske regioner (2018)
Områder, der er mest berørt af klimaomstillingen i Danmark
Indikatorer for skattekilen
22
23
24
25
26
28
28
29
29
32
32
33
42
46
48
48
50
50
51
51
55
20
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0022.png
BILAG 1: VERDENSMÅLENE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
TVÆRGÅENDE INDIKATORER
BILAG 1: VERDENSMÅLENE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING
I dette bilag foretages en vurdering af
Danmarks fremskridt hen imod målene for
bæredygtig
udvikling
("verdensmålene")
inden
for
de
fire
dimensioner
af
konkurrencedygtig bæredygtighed.
De 17
verdensmål og de dertil knyttede indikatorer udgør
en referenceramme for FN's 2030-dagsorden for
bæredygtig udvikling. Målet er at afskaffe alle
former for fattigdom, bekæmpe uligheder og
bekæmpe klimaændringer, samtidig med at det
sikres, at ingen lades i stikken. EU og dets
medlemsstater er engageret i denne historiske
globale rammeaftale og agter at spille en aktiv
rolle for at gøre flest mulige fremskridt hen imod
verdensmålene.
Figuren
nedenfor
tager
udgangspunkt
i
EU's
indikatorer
for
verdensmålene, som blev udviklet for at kunne
følge fremskridtene hen imod disse mål i en EU-
sammenhæng.
Selv om Danmark sammenlignet med EU-
gennemsnittet klarer sig særdeles godt med
hensyn til flere verdensmålsindikatorer
relateret til
miljømæssig bæredygtighed
(mål
7, 9, 11, 12 og 13), har landet stadig noget
at indhente (mål 14 og 15).
Navnlig er
nettodrivhusgasemissionerne pr. indbygger (som
anslået af Eurostat) faldet fra 9,8 ton CO
2
e pr.
indbygger i 2014 til 8,6 ton CO
2
e pr. indbygger i
2019, men ligger over EU-gennemsnittet (7,8 ton
CO
2
e pr. indbygger). Hvad angår målet om
bæredygtig energi (mål 7) har Danmark gjort
yderligere fremskridt med hensyn til andelen af
vedvarende energi i det samlede energiforbrug,
som steg fra 30,5 % i 2015 til 31,6 % i 2020,
hvilket er betydeligt højere end EU-gennemsnittet
for denne indikator (22,1 % i 2020). De
foranstaltninger, der indgår i genopretnings- og
resiliensplanens
energikomponent
og
komponenten vedrørende grøn forskning og
udvikling, har til formål at styrke innovationen på
området for energimæssig ydeevne. Den danske
regering vurderer, at der stadig kan gøres
fremskridt med flere verdensmål, herunder mål 12
(
13
). Produktionen af kommunalt affald steg fra
814 til 845 kg pr. person mellem 2018 og 2020,
mens udnyttelsesgraden for cirkulæret materiale
faldt fra 8,3 % til 7,7 % mellem 2016 og 2020.
(
13
) Se "Voluntary National Review 2021: Progress on
Sustainable Development Goals 2017-2021"
https://fm.dk/udgivelser/2021/juni/voluntary-national-review-
denmark/.
Danmark klarer sig godt inden for de fleste
verdensmålsindikatorer
relateret
til
retfærdighed (mål 1, 2, 3, 4, 5, 8 og 10).
Danmark klarer sig bedre end EU-gennemsnittet
på de fleste indikatorer relateret til ligestilling
mellem kønnene, fattigdom, inklusiv vækst og
ulighed (mål 1, 5, 8 og 10), hvilket kan tilskrives
landets sociale sikringssystem. Danmark har
opnået forbedringer på forskellige relaterede
indikatorer såsom andelen af kvinder i ledende
stillinger (27,1 % i 2016, 34,9 % i 2021),
beskæftigelsesfrekvens (76 % i 2016, 79 % i
2021) og personer i risiko for fattigdom eller
social udstødelse (18,6 % i 2015, 16,8 % i 2020).
Selv om Danmark klarer sig særdeles godt på
nogle verdensmålsindikatorer relateret til
produktivitet
(mål 8 og 9), har landet stadig
noget at indhente (mål 4).
I Danmark lå
andelen
af
husstande
med
højhastighedsinternetforbindelser i 2021 (94,9 %)
et godt stykke over EU-gennemsnittet (70,2 %), og
der er således gjort et væsentligt fremskridt med
denne indikator siden 2015 (58,1 % i 2016, EU:
25,2 %). Danmark er et af de lande med de
højeste bruttonationaludgifter til FoU (3,03 % af
BNP i 2020) trods et lille fald siden 2015 (3,06 %
af BNP). Med hensyn til uddannelsernes kvalitet
(mål 4) klarer Danmark sig bedre end EU-
gennemsnittet, men flere indikatorer har bevæget
sig i negativ retning, f.eks. unge, der forlader
uddannelsessystemet tidligt (7,5 % i 2017 mod
9,8 % i 2021), og andel af elever med dårlige
resultater inden for naturvidenskab (15,9 % i 2015
mod 18,7 % i 2018). Derfor er en stor andel af
investeringerne i genopretnings- og resiliensplanen
øremærket
den
digitale
komponent
og
foranstaltninger til yderligere at tackle de
resterende digitaliseringsudfordringer, navnlig ved
at fremme yderligere digitaliseringstiltag i hele
økonomien og samfundet.
Danmark klarer sig særdeles godt på
verdensmålsindikatorerne
for
makroøkonomisk stabilitet
(mål 8 og 16).
Danmark klarer sig meget godt og har forbedret
sine resultater med hensyn til kvaliteten af landets
institutioner, herunder tillid til institutionerne (mål
16). Den andel af den danske befolkning, som har
tillid til Europa-Parlamentet, steg fra 51 % i 2016
til 67 % i 2021 (EU: 50 % i 2021). Danmark klarer
sig også bedre end EU-gennemsnittet med hensyn
til indikatorerne relateret til anstændige job og
21
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0023.png
Figur A1.1:
Fremskridt hen imod verdensmålene i Danmark i de seneste fem år
Der findes detaljerede datasæt om de forskellige verdensmål i ESTAT-rapporten "Sustainable development in the European
Union", https://ec.europa.eu/eurostat/product?code=KS-09-22-019. Der findes desuden omfattende landespecifikke data om
medlemsstaternes fremskridt på kort sigt her: Vigtigste resultater – indikatorer for bæredygtig udvikling – Eurostat (europa.eu).
Kilde:
Eurostat, senest ajourført den 28. april 2022. Dataene vedrører hovedsagelig 2015-2020 og 2016-2021.
økonomisk vækst (mål 8). Det reale BNP pr.
indbygger i Danmark steg fra 45 720 EUR i 2016
til 50 200 EUR i 2021 (EU: 27 810 i 2021).
22
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0024.png
BILAG 2: GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN – GENNEMFØRELSE
resiliensfaciliteten som helhed.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten er det
centrale element af EU's indsats for at
støtte genopretningen efter covid-19-
pandemien, fremskynde den grønne og den
digitale
omstilling
og
styrke
modstandsdygtigheden over for fremtidige
chok.
Danmark fremlagde sin genopretnings- og
resiliensplan den 30. april 2021. Kommissionens
positive vurdering den 17. juni 2021 og Rådets
godkendelse den 13. juli 2021 banede vejen for
udbetalingen af 1,551 mio. EUR i tilskud under
genopretnings- og resiliensfaciliteten mellem
2021 og 2026. Finansieringsaftalen blev
undertegnet den 27. august 2021. De vigtigste
elementer i den danske genopretnings- og
resiliensplan fremgår af tabel A2.1.
Figur A2.1 nedenfor viser fordelingen af midler på
hver af de seks politiksøjler i genopretnings- og
resiliensfaciliteten.
Danmarks fremskridt med gennemførelsen af
planen fremgår af resultattavlen for
genopretning og resiliens.
Resultattavlen giver
også et klart billede af de fremskridt, der er gjort
med gennemførelsen af genopretnings- og
Tabel A2.1:
Centrale elementer i den danske
genopretnings- og resiliensplan
Samlet tildeling
Investeringer og
reformer
Samlet antal
milepæle og mål
Anslået
makroøkonomisk
virkning (1) 
Udbetalt
forfinansiering
Første tranche
1,551 mio. EUR i tilskud (0,5%
af BNP for 2019)
29 investeringer og 5
reformer
77
Øge BNP med mellem 0,4 %
og 0,6 % frem mod 2026
(0,5% i afsmittende
virkninger)
201 mio. EUR
Danmark har endnu ikke
indgivet den første
betalingsanmodning
(1) Se P. Pfeiffer, J. Varga og J. in ’t Veld (2021),
"Quantifying  Spillovers  of NGEU investment", European
Economy Discussion Papers, nr. 144, og Afman m.fl. (2021),
"An overview of the economics of the Recovery and Resilience
Facility", Quarterly Report on the Euro Area (QREA), vol. 20, nr.
3 s 7-16.
Kilde:
Europa-Kommissionen
Figur A2.1:
Andel af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten for hver enkelt politisk søjle
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Grøn omstilling
Digital
omstilling
Intelligent,
Social og
bæredygtig og
territorial
inklusiv vækst samhørighed
Sundhed og
økonomisk,
social og
institutionel
resiliens
Politikker for
den
kommende
generation
(1) Hver foranstaltning bidrager til to politikområder under de seks søjler, og det samlede bidrag til alle søjler i dette diagram
svarer derfor til 200 % af de anslåede omkostninger i den danske genopretnings- og resiliensplan. Den nederste del
repræsenterer beløbet under den primære søjle, den øverste del beløbet under den sekundære søjle.
Kilde:
Resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-
scoreboard/country_overview.html
23
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0025.png
BILAG 3: ANDRE EU-INSTRUMENTER RETTET MOD GENOPRETNING OG VÆKST
EU-budgettet på mere end 1,2 bio. EUR for
perioden
2021-2027
er
den
investeringsløftestang, der skal bidrage til at
gennemføre
EU's
prioriteter.
Budgettet
understøttes af et yderligere beløb på ca.
800 mia. EUR gennem NextGenerationEU og dets
største
instrument,
genopretnings-
og
resiliensfaciliteten, og udgør således en betydelig
slagkraft til støtte for genopretning og bæredygtig
vækst.
Mellem
2021
og
2027
vil
EU's
samhørighedsfonde (
14
) støtte langsigtede
udviklingsmål
i
Danmark
gennem
15
investeringer på 0,61 mia. EUR ( ), herunder
89,0 mio. EUR fra Fonden for Retfærdig
Omstilling, for at afbøde de socioøkonomiske
virkninger af den grønne omstilling i de mest
sårbare regioner.
Partnerskabsaftalerne og
programmerne
i
forbindelse
med
samhørighedsfondene for 2021-2027 tager
hensyn til de landespecifikke rapporter og
investeringsretningslinjer, der blev udstedt som led
i det europæiske semester i 2019-2020, så det
sikres, at midlerne fuldt ud supplerer anden EU-
finansiering. Derudover vil Danmark modtage 4,8
mia. EUR i støtte for perioden 2023-2027 fra den
fælles landbrugspolitik, som støtter social,
miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og
innovation i landbruget og landdistrikterne og
dermed vil bidrage til den europæiske grønne pagt
og til at sikre fødevaresikkerhed på lang sigt.
I perioden 2014-2020 ventes de europæiske
struktur- og investeringsfonde (ESIF) for
Danmark at investere 1,96 mia. EUR (
16
) over
EU-budgettet.
De samlede investeringer inklusive
national finansiering beløber sig til 2,75 mia. EUR
(figur A3.1), hvilket svarer til ca. 0,14 % af BNP for
2014-2020 og 3,97 % af de offentlige
(
14
) Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den
Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden,
Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) og Interreg.
(
15
) Løbende priser, kilde:
EU's åbne dataplatform for
samhørighedspolitikken
.
(
16
) ESI-fondene omfatter samhørighedsfonde (EFRU, ESF+,
Samhørighedsfonden, Interreg) og Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Ifølge N+3-
reglen skal de midler, der er indgået forpligtelser for årene
2014-2020, være brugt senest i 2023 (senest i 2025 for
ELFUL). Datakilde:
EU's åbne dataplatform for
samhørighedspolitikken,
skæringsdato 31.12.2021 for EFRU,
ESF+, Samhørighedsfonden og Interreg; skæringsdato
31.12.2020 for ELFUL og EHFF.
investeringer (
17
). Pr. 31. december 2021 var 93 %
af det samlede beløb afsat til specifikke projekter,
og 50 % blev indberettet som brugt, hvilket
efterlader 1,39 mia. EUR, som skal bruges inden
udgangen af 2023 (
18
). Blandt de 11 mål er de
mest relevante i forbindelse med finansieringen af
samhørighedspolitikken i Danmark målene om
bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet, forskning
og innovation, uddannelse og erhvervsuddannelse
samt SMV'ers konkurrenceevne (i alt 0,6 mia. EUR).
Ved udgangen af 2020 havde investeringer under
samhørighedspolitikken bidraget til at forbedre
færdighederne og skabe bedre jobmuligheder for
næsten 80 000 personer, hvoraf 5 500 erhvervede
kvalifikationer; der var ydet støtte til næsten
14 000 SMV'er, skabt mere end 700 nye produkter
og opnået en reduktion på mere end 20 000 ton
CO
2
-ækvivalenter.
Figur A3.1:
De europæiske struktur- og
investeringsfonde 2014-2020 – samlet budget pr.
fond
0,47
17%
0,52
19%
1,49
54%
0,28
10%
ELFUL
EHFF
EFRU
ESF
(1) Mia. EUR, %.
(2) Dataene for ELFUL og REACT-EU vedrører perioden 2014-
2022.
Kilde:
Europa-Kommissionen
Samhørighedsfondene yder allerede et
væsentligt bidrag til målene for bæredygtig
udvikling ("verdensmålene").
I Danmark støtter
samhørighedsfondene 5 af de 17 verdensmål, idet
op til 93 % af midlerne bidrager til at nå målene.
Gennem REACT-EU under NextGenerationEU
blev der ydet 181,0 mio. EUR i ekstra
finansiering til Danmarks tildelinger under
samhørighedspolitikken for 2014-2020 for
at sikre en afbalanceret genopretning,
(
17
) Offentlige investeringer er faste bruttoinvesteringer plus
kapitaloverførsler i den offentlige forvaltning.
(
18
) Inklusive REACT-EU. ESIF-data findes
på
https://cohesiondata.ec.europa.eu/countries/DK.
24
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0026.png
Figur A3.2:
Samhørighedspolitikkens bidrag til verdensmålene
Mål 8 Anstændige job og økonomisk vækst
Mål 4 Kvalitetsuddannelse
Mål 7 Bæredygtig energi
Mål 1 Afskaf fattigdom
0,09
0,08
0,13
0,46
Mål 9 Industri, innovation, infrastruktur
0,0
0,02
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
(1) Mia. EUR.
Kilde:
Europa-Kommissionen
fremme konvergens og afgørende støtte til
regioner som følge af coronavirusudbruddet.
Støtten til Danmark fra REACT-EU er rettet mod
den grønne og den digitale omstilling af
økonomien, navnlig mod at hjælpe virksomheder
med at udvikle sig og tilpasse sig omstillingerne
og uddanne deres arbejdsstyrke.
I 2022 vil nye projekter, der anvender
Kommissionens
instrument for teknisk bistand,
begynde at i) støtte omstillingen til en grøn og
cirkulær økonomi gennem standardisering af
produktdata i digitale og automatiserede processer
og ii) udvikle en metode til revision af eksisterende
lovgivning om digital parathed.
Danmark er også omfattet af andre EU-
programmer.
Disse omfatter Connecting Europe-
faciliteten,
der
tildelte
EU-midler
på
867,3 mio. EUR til specifikke projekter vedrørende
strategiske transportnet, og Horisont 2020, der
tildelte EU-midler på 1,760 mia. EUR.
25
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0027.png
BILAG 4: FREMSKRIDT MED GENNEMFØRELSEN AF LANDESPECIFIKKE
HENSTILLINGER
Kommissionen har foretaget en vurdering af
de landespecifikke henstillinger, der er blevet
rettet til Danmark i perioden 2019-2021 (
19
)
som led i det europæiske semester.
Vurderingen tager hensyn til de politiske
foranstaltninger, som Danmark hidtil har truffet
(
20
), samt tilsagnene i genopretnings- og
resiliensplanen (
21
). På dette tidlige stadium af
gennemførelsen
af
genopretnings-
og
resiliensplanen er der for i alt 92 % af de
landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020,
der fokuserede på strukturelle spørgsmål, som
minimum gjort "visse fremskridt", mens der for
8 % er gjort "begrænsede fremskridt" (jf. figur
A4.1). Med den videre gennemførelse af
genopretnings- og resiliensplanen forventes landet
i de næste par år at gøre betydelige yderligere
fremskridt med gennemførelsen af de strukturelle
landespecifikke henstillinger.
Figur A4.1:
Danmarks fremskridt med de
landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020
(semesterforløbet 2022)
Begrænsede
fremskridt
8%
Væsentlige
fremskridt
42%
Visse
fremskridt
50%
Kilde:
Europa-Kommissionen
(
19
)
Landespecifikke henstillinger fra 2021:
https://eur-
lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/?uri=CELEX:32021H0729(04).
Landespecifikke henstillinger fra 2020:
https://eur-
lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32020H0826%2804%29&qi
d=1526385017799.
Landespecifikke henstillinger fra 2019
https://eur-
lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32019H0905%2804%29&qi
d=1526385017799.
(
20
) Inklusive de politiske tiltag, der er indberettet i det nationale
reformprogram og i forbindelse med RRF-rapporteringen
(dvs. den halvårlige rapportering om fremskridtene med
gennemførelsen af milepæle og mål og som følge af
vurderingen af betalingsanmodninger).
(
21
) Medlemsstaterne blev bedt om i deres genopretnings- og
resiliensplaner effektivt at efterkomme alle eller en betydelig
del af de relevante landespecifikke henstillinger, som Rådet
udstedte i 2019 og 2020. Nærværende vurdering af de
landespecifikke henstillinger tager hensyn til
gennemførelsesgraden af såvel de foranstaltninger, der
indgår i genopretnings- og resiliensplanen, som de
foranstaltninger, der er gennemført uden for genopretnings-
og resiliensplanen, på vurderingstidspunktet. De
foranstaltninger, der er anført i bilaget til Rådets vedtagne
gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af
genopretnings- og resiliensplanen, og som endnu ikke er
vedtaget eller gennemført, men som anses for at være
troværdigt bebudet, kategoriseres i overensstemmelse med
vurderingsmetoden for de landespecifikke henstillinger under
"begrænsede fremskridt". Når de er blevet gennemført, vil de
blive kategoriseret under "visse/væsentlige fremskridt" eller
"fuld gennemførelse", alt efter hvad der er relevant.
26
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0028.png
Tabel A4.1:
Oversigt, landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2021
Danmark
2019 - landespecifik henstilling 1
Målrette investeringstiltag inden for den økonomiske politik mod
uddannelse og færdigheder,
forskning og innovation for at udvide innovationsgrundlaget, så
det omfatter flere virksomheder,
samt mod bæredygtig transport for at afhjælpe trafiktætheden på
vejene.
2019 - landespecifik henstilling 2
Sikre et effektivt tilsyn og håndhævelse af reglerne om
bekæmpelse af hvidvask af penge.
2020 - landespecifik henstilling 1
Træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med
stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul til
effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien
og støtte det efterfølgende opsving. Føre en finanspolitik, der
tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang
sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så
snart den økonomiske situation tillader det.
Øge sundhedssystemets modstandsdygtighed, herunder ved at
sikre en tilstrækkelig forsyning med kritiske medicinske produkter
og afhjælpe manglen på sundhedspersonale.
2020 - landespecifik henstilling 2
Fremrykke modne offentlige investeringsprojekter
og tilskynde til private investeringer for at fremme den
økonomiske genopretning
Målrette investeringer mod den grønne og den digitale omstilling,
navnlig ren og effektiv produktion og anvendelse af energi,
bæredygtig transport
samt forskning og innovation.
Støtte en integreret innovationsstrategi med et bredere
investeringsgrundlag.
2020 - landespecifik henstilling 3
Øge effektiviteten af tilsynet med bekæmpelse af hvidvask og
effektivt håndhæve reglerne for bekæmpelse af hvidvask.
2021 - landespecifik henstilling 1
I 2022 fastholde en understøttende fiannspolitisk kurs, som
omfatter finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten,
og opretholder nationalt finansierede investeringer.
Når den økonomiske situation tillader det, føre en finanspolitik,
der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på
mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang
sigt.
Samtiidg øger investeringerne med henblik på at løfte
vækstpotentialet. Tage særligt hensyn til sammensætningen af de
offneltige finanser, både på budgettets indtægtsside og
udgiftsside, samt til budgetforanstaltningernes kvalitet med
henblik på at sikre en bæredygtig og inklusiv genopretning.
Prioritere bæredygtige og vækstfremmen investeringer, som
navnlig støtter den grønne og den digitale omstilling.
Prioriterer finanspolitiske strukturreformer, som kan bidrage til at
finansiere offentlige politiske prioriteter og bidrage til de offentlige
finansers holdbarhed på lang sigt ved at styrkesundheds- og
socialsikringsystemernes
dækning,
tilstrækkelighed
og
holdbarhed for alle.
Vurdering i maj 2022*
Visse fremskridt
Visse fremskridt
Begrænsede fremskridt
Visse fremskridt
Visse fremskridt
Visse fremskridt
Væsentlige fremskridt
Relevante foranstaltninger planlagt fra 2021,
2022
Relevante foranstaltninger planlagt fra 2021,
2022, 2024
Planens dækning af henstillinger frem til
2026
Ikke længere relevant
Ikke relevant
Væsentlige fremskridt
Væsentlige fremskridt
Væsentlige fremskridt
Væsentlige fremskridt
Visse fremskridt
Væsentlige fremskridt
Væsentlige fremskridt
Visse fremskridt
Visse fremskridt
Visse fremskridt
Væsentlige fremskridt
Visse fremskridt
Relevante foranstaltning planlagt fra 2021
Relevante foranstaltninger planlagt fra 2021,
2022
Relevante foranstaltninger planlagt fra 2021,
2022, 2023
Relevante foranstaltninger planlagt fra 2021,
2025
Relevante foranstaltninger planlagt fra 2021,
2022, 2024
Relevante foranstaltninger planlagt fra 2021,
2025
Relevante foranstaltninger planlagt fra 2021,
2022
Ikke relevant
Fuld gennemførelse
Ikke relevant
Fuld gennemførelse
Ikke relevant
Fuld gennemførelse
Ikke relevant
* Se fodnote 21.
Kilde:
Europa-Kommissionen
27
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0029.png
MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED
BILAG 5: DEN GRØNNE PAGT
Den europæiske grønne pagt skal gøre EU til
et retfærdigt og velstående samfund med en
moderne,
ressourceeffektiv
og
konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050
ikke længere er nogen nettoemissioner af
drivhusgasser, og hvor den økonomiske
vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen.
Dette bilag giver et øjebliksbillede af de vigtigste
og mest økonomisk relevante tiltag i Danmark
inden for de forskellige delelementer af den
europæiske grønne pagt. Det skal sammenholdes
med bilag 6 om de beskæftigelsesmæssige og
sociale konsekvenser af den grønne omstilling og
bilag 7 om cirkulær økonomi i den grønne pagt.
Danmark er endnu ikke i stand til at opfylde
de europæiske eller nationale reduktionsmål
for drivhusgasemissioner.
I 2020 lå Danmarks
samlede drivhusgasemissioner 42 % under
niveauet i 1990 (
22
). Hvis det nationale
reduktionsmål på 70 % i 2030 (i forhold til 1990-
niveauet) og målet om klimaneutralitet i 2050 skal
nås, er det nødvendigt at øge investeringerne og
reformerne betydeligt i hele den danske økonomi. I
sektorer, der er omfattet af EU's forordning om
indsatsfordeling (ESR) — herunder bygninger,
vejtransport, landbrug, affald og småindustri —
faldt drivhusgasemissionerne med over 25 %
mellem 2005 og 2020, hvilket er godt over
Danmarks EU 2020-reduktionsmål på 20 % for
disse sektorer. For at nå 2030-reduktionsmålet for
ESR-emissioner (dvs. en reduktion på 39 % i
forhold til 2005-niveauet) vil det muligvis være
nødvendigt at træffe foranstaltninger, der går
videre end dem der er fastsat i Danmarks
nationale energi- og klimaplan. Der vil under alle
omstændigheder være behov for yderligere tiltag
for at nå det reviderede danske ESR-mål for 2030
(-50 %), som Europa-Kommissionen har foreslået
som led i sin Fit for 55-pakke. I sin genopretnings-
og resiliensplan har Danmark afsat 59 % af de
disponible midler til klimamål og skitserer vigtige
reformer og investeringer for at fremme
omstillingen til en mere bæredygtig, kulstoffattig
og klimarobust økonomi.
Danmark klarer sig forholdsvis godt med
hensyn til miljøbeskatning.
Landets indtægter
fra miljøafgifter, både som en procentdel af de
samlede skatteindtægter og målt i BNP, ligger
(
22
) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene fra
2021, som ledsager statusrapporten om EU's klimaindsats.
over EU-gennemsnittet (se figur A5.1). Dette
gælder især for transportafgifternes andel af de
samlede indtægter, som er blandt de højeste i EU,
samt i mindre omfang afgifter på forurening og
ressourcer (
23
). Det er interessant at bemærke, at
indtægterne fra miljøafgifter er faldet med tiden,
hovedsageligt fordi afgiftsgrundlaget er blevet
mindre, idet miljøafgifterne har bidraget til at
reducere skadelig økonomisk aktivitet. Danmark
ligger dog under EU-gennemsnittet, når det
kommer til andelen af udgifter til miljøbeskyttelse
i forhold til de samlede offentlige udgifter.
Figur A5.1:
Skattemæssige aspekter af den grønne
omstilling
Beskatning og offentlige udgifter til
miljøbeskyttelse
8,0
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Miljøafgifter (% af BNP)
Miljøafgifter (% af
samlet beskatning)
Offentlige udgifter til
miljøbeskyttelse (% af
samlede udgifter)
DK (2020)
EU-27 (2020)
Kilde:
Eurostat
Figur A5.2:
Tema — Energi
Andel af energimikset (faste brændsler, olie, gas,
atomkraft, vedvarende energi)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2005
2010
2015
2018
2019
2020
Faste fossile brændsler, tørv og olieskifer
Olie
Gas
Atomkraft
VE
Energimikset er baseret på det nationale bruttoforbrug og
omfatter ikke varme og elektricitet. Vedvarende energi
omfatter biobrændstoffer og ikke-vedvarende affald.
Kilde:
Eurostat
Vedvarende energikilder udgør 41 % af
Danmarks energimiks, og landet er således
en frontløber
Ikke desto mindre udgør olie og
(
23
) Bilag 18 indeholder flere oplysninger om beskatning.
28
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0030.png
olieprodukter stadig 38 % af landets energimiks
(se figur A5.2). Det vil kræve betydelige
investeringer og yderligere strømlining af
tilladelsesprocedurerne for at
fjerne de
administrative
hindringer,
navnlig
i
offshorevindsektoren, hvis Danmark skal opfylde
sit
nationale
mål
om
at
reducere
drivhusgasemissionerne med 70 % inden 2030 (i
forhold til 1990), og hvis vedvarende energi skal
dække mindst 55 % af landets endelige
bruttoenergiforbrug senest i 2030. I december
2020 meddelte regeringen, at efterforskningen
efter olie og gas ville blive sat i bero med henblik
på at bringe den eksisterende produktion til ophør
senest i 2050.
Med
hensyn
til
biodiversitet
og
økosystemernes sundhed tegner Danmark et
blandet billede.
Hvis der ses på både Natura
2000 og andre nationalt udpegede beskyttede
områder, havde Danmark i 2019 truffet retlig
afgørelse om beskyttelse af 14,8 % af sine
landområder (EU-gennemsnit 26 %) og ca. 19 %
af havområderne (EU-gennemsnit 8 %) (jf. figur
A5.3). Samtidig var andelen af naturtyper med
dårlig eller ringe bevaringsstatus steget til 61 %,
og andelen af vurderinger for arter med dårlig
eller ringe bevaringsstatus var steget til 95 %. I
2018 var 16,4 % af landarealet dækket med skov,
hvilket er et godt stykke under EU-gennemsnittet
på 43,5 %. Andelen af økologisk landbrug er
steget fra 6,3 % i 2015 til 11,55 % i 2020, hvilket
er lige over EU-gennemsnittet på 9,7 % (2020).
På forureningsområdet skal nitratsituationen
følges nøje (
24
).
Med hensyn til luftkvalitet blev
grænseværdierne ikke overskredet i 2020.
Hvad angår mobilitet tegner Danmark et
blandet billede.
Landet er blandt EU's frontløbere
med
hensyn
andel
af
nyregistrerede
nulemissionspersonbiler (se figur A5.4). Samtidig
er elektrificeringen af jernbanenettet underudviklet
sammenlignet
med
mange
andre
EU-
medlemsstater.
(
24
) Ingen data fra Eurostat, men ifølge den seneste rapport om
gennemførelsen af nitratdirektivet (SWD/2021/1001 final af
10.11.2021), der vedrører ændringen mellem perioden
2008-2011 og 2016-2019, er grundvandskvaliteten steget
en smule i forhold til den foregående rapporteringsperiode,
idet andelen af stationer, der registrerer et nitratindhold på
40 eller 50 mg pr. liter, faldt fra henholdsvis 6,9 % til 6,7 %
og fra 19,3 % til 14,3 %. Bilag 15 til
arbejdsdokumentet fra
Kommissionens tjenestegrene, der ledsager rapporten om
gennemførelsen af nitratdirektivet for perioden 2016-2019.
Figur A5.3:
Tema – Biodiversitet
Beskyttede landområder og økologisk landbrug
40
20
0
2016
2017
2019
2020
Beskyttede landområder (% af samlet masse)
Økologisk dyrket landbrugsareal (% samlet udnyttet landbrugsareal)
EU-27 (landområder)
EU-27 (økologisk)
Der mangler data for 2018 for beskyttede landområder og
data for EU-gennemsnittet (2016, 2017).
Kilde:
EEA (beskyttede landområder) og Eurostat (økologisk
landbrug)
Figur A5.4:
Tema – Mobilitet
Andel af nulemissionskøretøjer (i % af nye
registreringer)
15,0
% af nye registreringer
10,0
5,0
0,0
2016
2017
2018
DK
2019
EU27
2020
2021
Nulemissionskøretøjer (personbiler) omfatter batteri- og
brændselscellekøretøjer (BEV, FCEV)
Kilde:
Det europæiske observatorium for alternative
brændstoffer
29
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0031.png
Tabel A5.1:
Indikatorer vedrørende fremskridt med den europæiske grønne pagt ud fra et
makroøkonomisk perspektiv
'Fit for 55"
2005
2019
-20%
2016
32%
17,3
14,5
2016
3,9
8,6
0,77
-
1,46
2020
-25%
2017
34%
17,4
14,6
2017
3,7
8,0
0,80
-
1,42
Mål
2030
-39%
2018
35%
17,4
14,6
2018
3,6
8,2
0,78
-
1,33
Afstand
WEM
WAM
-3
2019
37%
16,8
14,3
2019
3,3
7,0
0,78
-
1,37
-3
2020
32%
15,3
13,1
2020
3,2
6,8
0,75
-
-
2018
2,4
6,0
1,66
0,42
56,87
Mål
2030
-50%
Afstand
WEM
WAM
-14
-14
Fremskridt hen imod
politiske mål
Reduktionsmål for emissioner uden for ETS
(1)
MTCO2 e; %; pp
(2)
40,4
2005
Nationalt bidrag til EU's
2030-mål
55%
18,3
15,8
EU
2019
2,4
5,9
1,70
0,38
55,70
2020
2,2
5,6
1,61
0,41
-
Andel af vedvarende energi i det endelige
bruttoenergiforbrug
(1)
%
Mtoe
Mtoe
16%
19,4
15,5
2015
4,0
8,6
0,78
-
1,51
Energieffektivitet: primært energiforbrug
(1)
Energieffektivitet: endeligt energiforbrug
(1)
DANMARK
Miljøafgifter (% af BNP)
Miljøafgifter (% af samlet beskatning)
Offentlige udgifter til miljøbeskyttelse
Investeringer i miljøbeskyttelse
Subsidier til fossile brændstoffer
Klimabeskyttelseskløft
(5)
Nettodrivhusgasemissioner
Økonomiens drivhusgasintensitet
Økonomiens energiintensitet
Endeligt energiforbrug (FEC)
FEC i boligsektoren
FEC i den offentlige bygningssektor
Intensitet af smog-dannende gasser (ift. BNP)
Tabte leveår pga. luftforurening med fine
partikler
Tabte leveår pga. luftforurening med NO2
Nitrat i grundvand
Beskyttede landområder
Beskyttede havområder
Økologisk landbrug
(4)
Fiskale og finansielle
indikatorer
% af BNP
% af beskatningen
(3)
% af samlede udg.
% af BNP
(4)
EUR2020mia
score 1- 4
1990 = 100
kg/EUR'10
kgoe/EUR'10
2015=100
2015=100
2015=100
ton/EUR'10
(6)
per 100 000 indb.
per 100 000 indb.
mg NO3/liter
% af samlet masse
% af samlet masse
% af det samlede
udnyttede
landbrugsareal
0 ud af 4 (fald fra historisk niveau på 1,5). Det er en nulrisikokategori (hvor 4 er højrisiko).
69
0,33
0,07
100,0
100,0
100,0
4,85
532
15
-
-
-
6,3
72
0,33
0,07
102,5
103,2
102,7
4,75
487
15
-
14,8
18,2
7,8
71
0,32
0,06
103,0
101,3
105,0
4,92
478
6
-
16,3
-
8,6
70
0,32
0,06
103,1
100,2
104,6
5,06
611
2
-
-
-
9,8
65
0,29
0,06
101,2
98,9
101,1
4,63
530
<1
-
14,8
18,7
11,1
58
0,29
0,06
92,9
97,3
96,1
-
-
-
-
14,8
-
11,5
79
0,32
0,12
103,5
101,9
102,4
0,99
863
120
21,7
-
-
8,0
00-06
13,0
2020
3,55
7,2
18
-
-
2018
0,89
1,0
8
55,6
28,9
76
0,31
0,11
102,9
101,3
100,1
0,93
762
99
20,7
25,7
10,7
8,5
06-12
11,0
2019
0,87
1,9
8
56,0
28,8
69
0,30
0,11
94,6
101,3
94,4
-
-
-
-
25,7
-
9,1
12-18
5,0
2020
0,83
5,4
12
-
-
Biodiversitet
Forurening
Energi
Klima
2000-2006
Nettolandinddragelse
per 10 000 km2
2006-2012
18,7
2012-2018
9,4
22,2
2015
2016
2,97
0,6
4
24,5
24,3
DK
69,1
0,0
53,9
2017
3,02
0,3
5
25,4
24,6
EU
35,8
13,1
65,9
2018
3,14
0,7
6
26,1
25,2
2019
2,81
2,5
9
32,3
25,8
Drivhusgasintensitet i transport (ift. BVT)
(7)
kg/EUR'10
% af nye
registreringer
2,99
2,2
6
24,3
22,9
År
Mobilitet
Andel af nulemissionskøretøjer
(8)
Antal plug-in elbiler pr. ladestation
Andel elektrificeret jernbanestrækning
%
Trængsel (gnsntl antal timer tilbragt af en repræsentativ bilpendler i
trafikkø om året)
Andel intelligente målere ift. alle målepunkter
(9)
% af samlet antal
- elektricitet
(9)
Andel intelligente målere ift. alle målepunkter
% af samlet antal
- gas
IKT inden for miljømæssig bæredygtighed
(10)
2018
2018
2021
Digital
%
(1) 2030-målet for drivhusgasemissioner uden for ETS er fastsat i forordningen om indsatsfordeling. Fit for 55-målene er de mål,
der er fastsat i Kommissionens forslag om at øge EU's klimaambitioner frem mod 2030. Målene for vedvarende energi og
energieffektivitet og nationale bidrag er fastsat i forvaltningsforordningen (forordning (EU) 2018/1999).
(2) Afstand til mål er forskellen mellem medlemsstaternes 2030-mål i forordningen om indsatsfordeling og de forventede
emissioner, med henholdsvis eksisterende foranstaltninger (Ekst.for) og yderligere foranstaltninger (Yder.for), målt i procent af
emissionerne i referenceåret 2005.
(3) Procentdel af de samlede indtægter fra skatter og socialsikringsbidrag (ekskl. imputerede bidrag til sociale ordninger).
Indtægter fra ETS indgår i indtægterne fra miljøafgifter (i 2017 udgjorde de 1,5 % af de samlede indtægter fra miljøafgifter på
EU-plan).
(4) Dækker udgifter til faste bruttoinvesteringer, der skal anvendes til produktion af miljøbeskyttelsestjenester (dvs.
forureningsbekæmpelse og -forebyggelse), der dækker alle sektorer, dvs. offentlig forvaltning, industri og specialiserede
virksomheder.
(5) Indikatoren for klimabeskyttelseskløften er en del af den europæiske tilpasningsstrategi (februar 2021) og defineres som
andelen af uforsikrede økonomiske tab som følge af klimarelaterede katastrofer.
(6) Svovloxider (SO
2
-ækvivalenter), ammoniak, partikler < 10 µm, nitrogenoxider i den samlede økonomi (divideret med BNP). (7)
Transport og oplagring (NACE Hovedafdeling H).
(8) Nulemissionskøretøjer omfatter batteridrevne køretøjer (BEV) og brændselscellekøretøjer (FCEV).
(9) Rapport fra Europa-Kommissionen (2019) “Benchmarking smart metering deployment in the EU-28”.
(10) Europa-Kommissionen (2021). Hvert år genberegnes DESI for alle lande for de foregående år for at afspejle eventuelle
ændringer i valget af indikatorer og korrektioner af de tilgrundliggende data. Landeresultater og placeringer kan derfor afvige fra
foregående publikationer.
Kilde:
Eurostat, JRC, Europa-Kommissionen, EEA, EAFO
30
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0032.png
BILAG 6: BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE OG SOCIALE KONSEKVENSER AF DEN
GRØNNE OMSTILLING
Den grønne omstilling drejer sig ikke kun om
at
forbedre
den
miljømæssige
bæredygtighed, men har også en vigtig social
dimension.
Selv om foranstaltningerne i denne
henseende vedrører muligheden for bæredygtig
vækst og jobskabelse, skal det også sikres, at
ingen lades i stikken, og at alle samfundsgrupper
får gavn af omstillingen. Danmark agter at
fortsætte med at foretage omfattende grønne
investeringer, hvilket vil skabe gode muligheder for
jobskabelse. Samtidig er den grønne økonomi
betydelig. Den sociale dimension af den grønne
omstilling vil sandsynligvis ikke blive et problem.
Danmarks genopretnings- og resiliensplan
skitserer en række vigtige reformer og
investeringer til at sikre en retfærdig grøn
omstilling.
Der er afsat 923 mio. EUR til grønne
foranstaltninger svarende til 59 % af det samlede
danske budget i genopretnings- og resiliensplanen.
Dette omfatter foranstaltninger til forbedring af
energieffektiviteten ved at renovere private og
offentlige bygninger og til at støtte sådanne
foranstaltninger for små og mellemstore
virksomheder (SMV'er). Disse initiativer vil bl.a.
bidrage til at mindske forureningen, skabe
arbejdskraftintensive renoveringsjob og støtte
lokale forsyningskæder og samtidig skabe
efterspørgsel
efter
yderst
energi-
og
ressourceeffektivt udstyr. Genopretnings- og
resiliensfaciliteten vil i synergi med Den
Europæiske Socialfond Plus (ESF+) bidrage til at
frigøre potentialet for "grønne job" i Danmark,
mens
Fonden
for
Retfærdig
Omstilling
(89 mio. EUR) vil bidrage til at afbøde de sociale
virkninger af den grønne omstilling. Danmarks
nationale energi- og klimaplan behandler kort de
aspekter af landets politikker, der vedrører en
retfærdig omstilling, og giver oplysninger om de
sociale,
beskæftigelsesmæssige
og
kvalifikationsmæssige virkninger af omstillingen til
en klimaneutral økonomi, herunder behovet for
færdigheder og beskæftigelse i energisektoren og i
de industrier, der er involveret i ren omstilling. Den
nationale energi- og klimaplan kommer delvis ind
på energifattigdom, idet Danmark anfører, at
problemet håndteres gennem nationale sociale
foranstaltninger
såsom
varmetillæg
og
tillægsydelser, men et mål om at mindske
energifattigdommen yderligere kunne muliggøre
støtte til sårbare forbrugere gennem specifikke og
målbare målsætninger (
25
).
Økonomiens CO
2
-aftryk er faldet en smule,
og de store drivhusgasudledende sektorer
(f.eks.
cementbranchen),
er
fortsat
betydelige. Den grønne økonomi er imidlertid
betydelig og rummer et stort potentiale for
at
skabe
flere
kvalitetsjob.
Drivhusgasintensiteten i den danske økonomi
aftog mellem 2015 og 2020 (målt på
bruttoværditilvækst) og ligger 17 % over EU-
gennemsnittet. Danmark har derimod det højeste
gennemsnitlige CO
2
-aftryk pr. arbejdstager med
24,66 ton drivhusgasemissioner i EU (hvor
gennemsnittet er 13,61 ton)
(se figur
A6.1).
Energiintensive industrier beskæftiger kun en lille
andel af den samlede arbejdsstyrke (1,31 %),
hvilket er et godt stykke under EU-gennemsnittet
(3 %). Cement er blevet udepeget som en sektor
under omstilling (
26
), hvor 350 direkte
arbejdspladser ventes at forsvinde, og som også
ventes at få konsekvenser for underleverandører
og den regionale økonomi (
27
). Det er vigtigt at
modernisere de regionale økonomier og øge deres
konkurrenceevne, og her kan overgangen til en
cirkulær økonomi, innovation, anvendelsen af
avancerede teknologier samt opkvalificering og
omskoling spille en afgørende rolle (se bilag 15).
Sektoren for miljøvenlige varer og tjenester
beskæftiger allerede en stor del af den arbejdende
befolkning (2,6 % mod 2,2 % i EU) (
28
), og
potentialet for vind- og solenergi samt
forbedringer
af
energieffektiviteten
giver
yderligere mulighed for at skabe grønne job (
29
).
Der er konstateret mangel på arbejdskraft i grønne
(
25
) SWD(2020) 903 final.
(
26
) SWD(2021) 275 final.
(
27
) Det europæiske semester 2020: Investeringsvejledning
vedrørende Fonden for Retfærdig Omstilling 2021-2027 pr.
medlemsstat (bilag D).
(
28
) Der findes i øjeblikket ingen fælles EU-dækkende definition
af grønne job. Regnskaberne for sektoren for miljøvenlige
varer og tjenesteydelser indeholder kun oplysninger om en
økonomisk sektor, der fremstiller miljøprodukter, dvs. varer og
tjenesteydelser, der fremstilles med henblik på
miljøbeskyttelse eller ressourceforvaltning.
(
29
)
https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC126
047.
31
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0033.png
sektorer såsom liberale,
tekniske aktiviteter (
30
).
videnskabelige
og
Figur A6.1:
Udfordringer ifm. retfærdig grøn
omstilling
Danmark
EU 2020
Danmark 2015
Hvad angår den sociale dimension af den
grønne omstilling ser der generelt ud til at
ligge knap så stor en udfordring for Danmark
i at sikre adgang til vigtige transport- og
energitjenester sammenlignet med andre EU-
lande.
En relativt lav, men stabil andel af
befolkningen, der er truet af fattigdom, bor i
landdistrikterne (10,2 % mod 18,7 % i EU) (
31
).
Andelen af befolkningen, der ikke er i stand til at
holde deres hjem tilstrækkeligt varme, faldt fra
3,6 % i 2015 til 3 % i 2020, hvilket fortsat er
betydeligt lavere end EU-gennemsnittet (8,2 %).
Denne andel udgøres fortrinsvis af husstande med
lavere
indkomster
(jf.
figur
A6.2).
Forbrugsmønstrene i befolkningen er meget
forskellige: det gennemsnitlige CO
2
-aftryk for de
10 % af befolkningen, der udleder mest CO
2
, er ca.
5 gange højere end for de nederste 50 % af
befolkningen (5,3 gange for EU).
Skatte- og afgiftssystemerne spiller en
vigtig rolle med hensyn til at sikre en
retfærdig omstilling til klimaneutralitet
(
32
).
Danmarks indtægter fra de samlede miljøafgifter
faldt fra 3,97 % af BNP i 2015 til 3,29 % i 2019
og forblev forholdsvis stabile i 2020 på 3,17% af
BNP (mod 2,24 % i EU). Skattekilen for lavtlønnede
(
33
) faldt en smule fra 31,1 % i 2015 til 30,4 % i
2019. Den var på 30,5 % i 2021 sammenlignet
med 31,9 % i EU (se bilag 18). De
omfordelingsforanstaltninger,
der
ledsager
miljøbeskatning,
kan
potentielt
fremme
progressive foranstaltninger og have en positiv
indvirkning på husholdningernes disponible
indkomst
i
de
nederste
20 %
af
indkomstfordelingen (
34
).
kulstofulighed
(MS/EU)
ton GHG pr. euro
bruttoværditilvækst
(MS/EU)
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
ton GHG pr.
arbejdstager
(MS/EU)
energifattigdom
(MS/EU)
andel af
befolkningen i
landdistrikter i
risiko for fattigdom
(MS/EU)
beskæftigelse i
energiintensive
industrier (MS/EU)
(1) Tallene angiver den normaliserede indikatorpræstation;
signifikante faktorer i forhold til gennemsnittet for EU-27.
Kilde:
Eurostat, World Inequality Database
Figur A6.2:
Energifattigdom efter indkomstdecil
Danmark
Den Europæiske Union
Ude af stand til at holde hjemmet
tilstrækkeligt varmt (pr. indkomstdecil)
25%
20%
15%
10%
5%
0%
1
2
3
4
5
6
7
Indkomstdecil
8
9
10
Kilde:
Eurostats EU-SILC-undersøgelse (2020)
(
30
) Eurofound (2021), "Tackling labour shortages in EU Member
States", Den Europæiske Unions Publikationskontor,
Luxembourg.
(
31
) Baseret på COM(2021) 568 final (bilag I) som en måleenhed
for potentielle transportudfordringer i forbindelse med den
grønne omstilling (f.eks. på grund af sårbarhed over for
brændstofpriser).
(
32
) COM(2021) 801 final.
(
33
) Skattekile for en enlig arbejdstager, der tjener 50 % af den
nationale gennemsnitsløn. Kilde: Skatte- og
socialsikringsdatabasen, Europa-Kommissionen/OECD.
(
34
) SWD(2021) 641 final del 3/3.
32
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0034.png
PRODUKTIVITET
BILAG 7: RESSOURCEEFFEKTIVITET OG PRODUKTIVITET
For at sikre konkurrenceevnen og en åben
strategisk autonomi, samtidig med at
miljøpåvirkningen
minimeres,
skal
ressourcerne udnyttes effektivt.
Den grønne
omstilling giver den europæiske industri store
muligheder ved at skabe markeder for rene
teknologier og produkter. Den vil få indvirkning på
alle værdikæder inden for sektorer såsom energi
og transport, byggeri og renovering, fødevarer og
elektronik, og vil således bidrage til at skabe
bæredygtige, lokale og velbetalte job i hele Europa.
Danmark kunne have en mere cirkulær
økonomi.
Mellem 2016 og 2020 faldt den
cirkulære (sekundære) anvendelse af materialer i
Danmark fra 8 % i 2016 til 7,7 % i 2020, hvilket
er et godt stykke under EU-gennemsnittet på
12,8 %. Med en produktion på 1,62 PPS pr. kg (
35
)
materiale
forbrugt
i
2020
ligger
36
ressourceproduktiviteten ( ) i Danmark under EU-
gennemsnittet på 2,23 PPS pr. kg og har ikke vist
nogen tegn på konvergens i de seneste år.
Danmark faldt også under EU-gennemsnittet for
tre indikatorer for den cirkulære økonom relateret
til beskæftigelse, værditilvækst og private
investeringer.
Danmark er i færd med at blive mere
cirkulær.
Handlingsplanen for cirkulær økonomi
fra juli 2021 (
37
) indeholder 129 foranstaltninger,
der løber frem til 2032, og fokuserer på
affaldsforebyggelse og genanvendelse, og især på
hvordan værdikæderne inden for biomasse,
byggeri og plast kan gøres mere cirkulære.
Danmark udnytter desuden EFRU-programmer, der
yder støtte til cirkulær økonomi, navnlig til at
styrke
SMV'ers
konkurrenceevne
og
innovationsevne.
Danmark underpræsterer i håndteringen af
sit affald.
Med 845 kg. pr. indbygger om året i
(
35
) "Købekraftstandarder pr. kilogram" (BNP i løbende priser
udtrykt i købekraftstandarder). Købekraftstandarder er fiktive
"valutaenheder", der er korrigeret for forskelle i købekraft og
dermed fjerner forskelle i prisniveauer mellem landene; de
anvendes ved sammenligninger på tværs af lande på et
givet tidspunkt.
(
36
) Ressourceproduktivitet er udtryk for, hvor effektivt
økonomien udnytter materielle ressourcer til at skabe
velstand. En forbedring af ressourceproduktiviteten kan
bidrage til at mindske de negative indvirkninger på miljøet og
mindske afhængigheden af ustabile råvaremarkeder.
(
37
)
Danish Action Plan for Circular Economy,
juli 2021.
2020 producerer landet den største mængde
kommunalt affald pr. indbygger i EU (EU-
gennemsnit på 505 kg. pr. indbygger om året).
Derudover blev 45,2 % af det kommunale affald i
2020 stadig forbrændt (om end med
energiudnyttelse)
sammenlignet
med
EU-
gennemsnittet på 27,1 %. Med hensyn til
kommunalt
affald,
der
indsamles
til
genanvendelse, ligger Danmark lige over EU-
gennemsnittet (53,9 % i 2020 (EU-gennemsnit
47,8 %)), men der er plads til forbedringer. I 2018
udgjorde farligt affald også 10 % af den samlede
affaldsproduktion.
Figur A7.1:
Behandling af kommunalt affald
900
800
700
600
500
822
830
820
814
844
845
Kg pr. indbygger
400
300
200
100
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Forskel mellem produceret og behandlet affald
Deponering
Forbrænding i alt (inkl. energiudnyttelse)
Kompostering og nedbrydelse
Materialegenanvendelse
EU-27
Kilde:
Eurostat
33
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0035.png
Tabel A7.1:
Udvalgte indikatorer for ressourceeffektivitet
POLITISK DELOMRÅDE
Cirkularitet
Ressourceproduktivitet (købekraftsstandard (PPS) pr. kg)
Materialeintensitet (kg/EUR)
Cirkulær materialeanvendelse (%)
Materielt fodaftryk (ton pr. indbygger)
Affald
Affaldsroduktion (kg pr. indbygger, alt affald)
Deponering (% af alt behandlet affald)
Genanvendelsesprocent (% af det kommunale affald)
Farligt affald (% af det kommunale affald)
Konkurrenceevne
Bruttoværditilvækst i sektoren for miljøvenlige varer og tjenester (% af BNP)
Private investeringer i cirkulær økonomi (% af BNP)
2015
1,5
0,6
8,3
22,2
-
-
47,4
-
3,0
0,1
2016
1,5
0,6
8,0
22,7
3663
28,7
48,3
9,6
3,2
0,1
2017
1,6
0,6
7,9
23,4
-
-
47,6
-
3,3
0,1
2018
1,6
0,6
8,1
23,0
3702
5,9
49,9
9,8
3,2
0,1
2019
1,6
0,6
7,6
24,0
-
-
51,5
-
3,4
-
2020
1,7
0,6
7,7
-
-
-
53,9
-
3,2
-
EU27
2,2
0,4
12,8
14,6
5234
38,5
47,8
4,3
2,3
0,1
Seneste år
EU 27
2020
2020
2020
2019
2018
2018
2020
2018
2018
2018
Kilde:
Eurostat
34
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0036.png
BILAG 8: DIGITAL OMSTILLING
Indekset over den digitale økonomi og det
digitale
samfund
(DESI)
viser
EU-
medlemsstaternes fremskridt på det digitale
område.
Menneskelig kapital, digital konnektivitet,
virksomheders integration af digital teknologi og
digitale offentlige tjenester afspejler de fire
hovedpunkter for det digitale årti. I dette bilag
beskrives Danmarks DESI-resultater.
I den danske genopretnings- og resiliensplan
er
25 %
af
midlerne
øremærket
foranstaltninger til støtte for den digitale
omstilling.
Med finansloven for 2022 tog den
danske regering de første skridt med den nye
digitaliseringsstrategi. Der vil blive fremlagt
yderligere initiativer, når den overordnede
digitaliseringsstrategi lanceres i 2022. De
planlagte delreformer under strategien vil
fokusere på yderligere digitalisering af den
offentlige forvaltning og forberedelse heraf på
fremtidige udfordringer, herunder mål om at øge
offentlig-private
innovationspartnerskaber,
anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige
sektor
og
vedtagelse
af
en
ny
cybersikkerhedsstrategi. Desuden har planen til
formål at forbedre bredbåndsforbindelserne og de
digitale løsninger i sundhedssektoren.
Manglen på IKT-specialister er en af
Danmarks vigtigste udfordringer under DESI-
dimensionen om menneskelig kapital.
Landet
scorer et godt stykke over EU-gennemsnittet for
grundlæggende og bedre end grundlæggende
digitale færdigheder, og andelen af IKT-
specialister ligger lidt over EU-gennemsnittet. Det
bliver imidlertid stadig mere vanskeligt at besætte
ledige IKT-specialiststillinger, og andelen af
virksomheder, der melder om problemer med at
besætte ledige stillinger, der kræver særlige IKT-
færdigheder, ligger over EU-gennemsnittet
(58,1 % sammenlignet med 55,4 %) (
38
).
Danmark er førende inden for digital
konnektivitet og sikrer bred dækning med
hurtigt bredbåndsinternet.
Danmark ligger
betydeligt over EU-gennemsnittet, både med
hensyn til net med meget høj kapacitet og 5G-
dækning, men udrulningen af net med mindst
1 Gbps ligger kun tæt på EU-gennemsnittet
(7,25 % sammenlignet med 7,58 %).
Danske
virksomheder
tager
digitale
teknologier til sig.
79 % af SMV'erne har som
minimum et grundlæggende digitalt niveau.
Sammenlignet med EU-gennemsnittet bruger
dobbelt så mange virksomheder big data og
cloudteknologier. Med hensyn til kunstig intelligens
har danske virksomheder de bedste resultater i EU.
Andelen af virksomheder med middel/høj intensitet
af grønne tiltag gennem IKT ligger under EU-
gennemsnittet (54 % sammenlignet med 66 %).
Forbedringer på dette område kan fremskynde
landets overgang til en grønnere økonomi.
Danmark er blandt de førende, men ikke den
bedst præsterende med hensyn til udbredt
adgang til digitale offentlige tjenester.
Landet scorer over EU-gennemsnittet for digitale
offentlige tjenester for både borgere og
virksomheder.
(
38
) Kilde: Eurostat
–
Den Europæiske Unions undersøgelse af
IKT-anvendelse og e-handel i virksomheder.
35
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0037.png
Tabel A8.1:
Nøgleindikatorer i indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund.
Menneskelig kapital
Mindst grundl. Digitale færdigheder
% af befolkningen
DESI 2020 DESI 2021 DESI 2022 DESI 2022
i.r
i.r
69%
54%
2021
2021
DESI 2022
79%
2021
IKT-specialister
% af den beskæftigede befolkning i alderen 15-74
5,1%
2019
5,3%
2020
5,6%
2021
4,5%
2021
8,0%
2021
Kvindelige IKT-specialister
% af IKT-specialister
22%
2019
23%
2020
23%
2021
19%
2021
28%
2021
Konnektivitet
Fastnetdækning med meget høj kapacitet (VHC-net)
% af husholdningerne
93%
2019
94%
2020
95%
2021
70%
2021
100%
2021
5G-dækning (*)
% befolkede områder
i.r
80%
2020
98%
2021
66%
2021
99,7%
2021
Integration af digital teknologi
SMV'er, der som minimum har et grundlæggende
digitalt niveau
% af SMV'er
i.r
14%
2018
i.r
27%
2020
79%
2021
55%
2021
86%
2021
Big data
% af virksomhederne
27%
2020
14%
2020
31%
2020
Cloud
% af virksomhederne
i.r
i.r
i.r
i.r
62%
2021
34%
2021
69%
2021
Kunstig intelligens
% af virksomhederne
24%
2021
8%
2021
24%
2021
Digitale offentlige tjenester
Digitale offentlige tjenester for borgerne
Score (0 til 100)
i.r
i.r
i.r
i.r
83
2021
75
2021
100
2021
Digitale offentlige tjenester for erhvervslivet
Score (0 til 100)
89
2021
82
2021
100
2021
(*) Indikatoren for 5G-dækning måler ikke brugeroplevelsen, som kan afhænge af en række faktorer, f.eks. hvilken anordning der
anvendes, miljøforhold, antal samtidige brugere og netkapacitet. 5G-dækning henviser til andele af dækkede områder som
indberettet af operatører og nationale reguleringsmyndigheder.
Kilde:
Indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund
36
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0038.png
BILAG 9: INNOVATION
Dette bilag indeholder en generel oversigt
over
det
danske
forsknings-
og
innovationssystems resultater.
I 2021-
udgaven af den europæiske resultattavle for
innovation (
39
) er Danmark førende på
innovationsområdet og indtager overordnet set en
tredjeplads
i
EU.
Selv
om
Danmarks
innovationsresultater stadig langt overstiger EU-
gennemsnittet, er de faldet noget over tid.
Danmark har et godt FoU-økosystem, som
understøttes af betydelige investeringer og
fremragende videnskabelige, teknologiske og
innovative
resultater.
Danmark
indtog
førstepladsen i EU i 2020 med hensyn til offentlig
forskningsintensitet (offentlige udgifter til FoU i
procent af BNP) og rangerer også højt på samlet
FoU-intensitet (nationale bruttoudgifter i procent
af BNP) og erhvervsudgifter til FoU. Dette høje
FoU-investeringsniveau
skaber
betydelige
videnskabelige og teknologiske resultater, der
ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet med
hensyn til publikationer og patenter af høj kvalitet,
herunder miljørelaterede patenter, som ligger
mere end dobbelt så højt som EU-gennemsnittet.
Disse gode resultater afspejler forbindelsen
mellem
det
danske
forsknings-
og
innovationssystem og landets ambition om at
udnytte de muligheder, som den grønne omstilling
bører med sig.
Selv om det danske forsknings- og
innovationssystem har mange styrker, er
investeringerne koncentreret i et lille antal
store virksomheder, og det voksende
produktivitetsgab mellem store og små
virksomheder
tyder
på
svagheder
i
spredningen af teknologiske fremskridt.
Hvis
innovationsgrundlaget blev udvidet, og flere
virksomheder deltog i FoU-aktiviteter, ville der ske
en bedre spredning af innovation (
40
). Danmarks
genopretnings- og resiliensplan har stort fokus på
FoU, idet mere end 17 % af de samlede udgifter
er øremærket FoU-projekter. Det er også
nødvendigt at skabe incitamenter til forskning og
innovation, hvis Danmark skal nå sine ambitiøse
reduktionsmål
for
drivhusgasemissioner.
Komponenten "grøn forskning og udvikling"
(
39
) Den europæiske resultattavle for innovation 2021,
landeprofil: Danmark
https://ec.europa.eu/docsroom/documents/45911.
(
40
) Peer review of Danish R&I system, Horizon 2020 Policy
Support Facility, 2019.
indeholder derfor en midlertidig stigning i
skattefradraget for FoU for alle virksomheder,
mens de missionsbaserede FoU-partnerskaber vil
fokusere på fire løsninger til at nå Danmarks
ambitiøse klimamål. Det fremgår også tydeligt af
Danmarks
programmer
vedrørende
samhørighedspolitikken, at der er stort fokus på at
udvide innovationsgrundlaget og FoU for den
grønne omstilling.
37
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0039.png
Tabel A9.1:
Nøgleindikatorer for forskning, udvikling og innovation
Danmark
2010
2015
2018
2019
2020
EU-
årlig stigning
gennemsnit
Samlet
2010-20
Nølgeindikatorer
FoU-intensitet (samlede nationale udgifter i % af BNP)
2,92
Offentlige udgifter til FoU i % af BNP
0,95
Virksomhedernes udgifter til FoU (BERD) i % af BNP
1,96
FoI-systemets kvalitet
Videnskabelige publikationer i de 10 % mest citerede
videnskabelige publikationer på verdensplan i % af landets
14,9
samlede antal videnskabelige publikationer
PCT patentansøgninger pr. mia BNP (i PPS)
6,3
Samarbejde mellem den akademiske verden og erhvervslivet
Offentlig-private videnskabelige sampublikationer
12,4
i % af alle publikationer
Tilgængelighed af menneskelig kapital og færdigheder
Nyuddannede inden for natur- og ingeniørvidenskab
15,8
pr. 1 000 indbyggere i alderen 25-34
Offentlig støtte til virksomhedernes udgifter til FoU (BERD)
Samlet offentlig støtte til BERD i % af BNP
0,07
FoU-skatteincitamenter: mistede indtægter i % af BNP
0,003
Grøn innovation
Miljørelaterede patenter ift. alle patentansøgninger til PCT
22,5
(%)
Financiering til innovation og økonomisk fornyelse
Venturekapital (markedsstatistikker) i % af BNP
0,045
Beskæftigelse i hurtigtvoksende virksomheder inden for de
6,5
50% mest innovative sektorer
3,05
1,11
1,94
2,97
1,08
1,87
2,93
1,09
1,84
3,03
1,18
1,84
0,4
2,2
-0,63
2,32
0,78
1,53
14,4
6
12,1
13,7
6
12,8
:
:
12,5
:
:
11,7
-1,1
-0,7
-0,6
9,9
3,5
9,05
17,1
0,089
0,02
20,4
0,028
4,5
19,6
:
0,031
25,7
0,057
5,6
19,6
0,093
0,031
:
0,08
5,7
:
:
:
:
0,094
:
2,9
3,1
31,8
1,7
7,7
-1,4
16,3
0,196
0,1
12,8
0,054
5,5
Kilde:
GD for Forskning og Innovation – den fælles tjeneste for strategi og fremsyn inden for forskning og innovation –
cheføkonomen. Eurostat, OECD, GD JRC, Science-Metrix (Scopus-databasen og EPO's patentstatistiske database), Invest Europe
38
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0040.png
BILAG 10: INDUSTRIDATA OG DATA VEDRØRENDE DET INDRE MARKED
Produktivitetsvækst
er
en
afgørende
drivkraft for økonomisk velstand, velfærd og
konvergens på lang sigt.
En af de vigtigste
kilder til produktivitet for EU-økonomien er et
velfungerende indre marked, hvor der sikres en
fair og effektiv konkurrence og gode rammer for
erhvervslivet,
så
små
og
mellemstore
virksomheder (SMV) kan operere og innovere uden
for mange hindringer. Virksomhederne og
erhvervslivet er stærkt afhængige af robuste
forsyningskæder og står over for flaskehalse, der
har en negativ indvirkning på selskabernes
produktivitetsniveau, beskæftigelse, omsætning og
indgangs-/exitrater.
Dette
kan
påvirke
medlemsstaternes evne til at gennemføre Europas
grønne og digitale omstilling.
Arbejdsproduktiviteten i Danmark er høj
sammenlignet med andre EU-medlemsstater,
og produktivitetsvæksten har været kraftig,
især inden for fremstillingsindustrien.
Danmark har en stærk fremstillingssektor med en
arbejdsproduktivitet, der ligger over gennemsnittet
for
andre
nordiske
lande,
mens
produktivitetsvæksten i servicesektoren halter lidt
bagefter. Den danske økonomi er førende inden
for grøn vækst og digitalisering. Manglen på
kvalificeret arbejdskraft udgør imidlertid en
hæmsko for yderligere vækst. Samtidig er FoU-
aktiviteten fortsat koncentreret i få store
virksomheder, mens SMV'ernes bidrag er
beskedent (se bilag 8). Produktivitetsvækst er
afgørende for at opretholde det relativt høje
velfærdsniveau i Danmark og for at sikre landets
konkurrenceevne på længere sigt.
Danmark har et stabilt og gunstigt
erhvervsklima.
Virksomhederne har nem adgang
til digitale offentlige tjenester. En af de hyppigst
nævnte langsigtede hindringer for investeringer
blandt danske selskaber er manglende adgang til
kvalificeret personale (75 %) (
41
). Der etableres
mange virksomheder i Danmark, men nystartede
virksomheder og små og innovative virksomheder
kæmper for at vokse og opskalere. Forsinkede
betalinger kan være et problem for visse små
virksomheder, og andelen af SMV'er, hvis
ansøgninger om banklån er blevet afvist, samt
andelen af virksomheder med begrænset
finansiering ligger over EU-gennemsnittet.
Egenkapitalfinansiering er mindre anvendt end i
nogle af de andre nordiske lande, men bedre end
EU-gennemsnittet.
Danmark er godt integreret i det indre
marked.
Danmarks handelsmæssige integration i
det indre marked for varer og tjenesteydelser er
på linje med EU-gennemsnittet. Den er steget en
smule i de seneste år for så vidt angår varehandel,
mens den er faldet en smule med hensyn til
handel med tjenesteydelser. Overordnet set klarer
Danmark sig relativt godt i resultattavlen for det
indre marked.
Ligesom i andre lande lægger forstyrrelser i
de globale forsyningskæder i øjeblikket en
dæmper
på
væksten.
Danske
fremstillingsvirksomheder
kæmper
med
forsyningsproblemer i forbindelse med vigtige
råvarer og komponenter samt prisstigninger. 25 %
af
virksomhederne
rapporterede
om
driftsforstyrrelser på grund af mangel på
materialer eller udstyr i 2021 (mod 26 % for EU-
gennemsnittet). Samtidig nød virksomhederne i
logistiksektoren godt af den kraftige stigning i
efterspørgslen og de øgede priser. I begyndelsen
af 2022 var erhvervstilliden faldet til det laveste
niveau i 11 måneder og er for første gang siden
februar 2021 præget af pessimisme (
42
).
(
41
)
https://www.eib.org/en/publications/econ-eibis-2021-eu.
(
42
)
Danmarks Statistik, Konjunkturbarometre.
39
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0041.png
Tabel A10.1:Nøgleindikatorer
for det indre marked og erhvervsliv
POLITISK
DELOMRÅDE
INDIKATORBETEGNELSE
BESKRIVELSE
2021
2020
2019
2018
2017
Stigning
gennemsnit
EU27*
OVERORDNEDE INDIKATORER
Værditilvækst (VA) efter
oprindelse (indenlandsk)
Værditilvækst (VA) efter
oprindelse (EU)
Værditilvækst (VA) efter
oprindelse (uden for EU)
VA afhængig af indelandske mellemprodukter, %
[kilde: OECD (TiVA), 2018]
VA importeret fra resten af EU, % [kilde: OECD (TiVA),
2018]
% VA importeret fra resten af verden, % [kilde: OECD
(TiVA), 2018]
68,48
62,6%
Økonomisk struktur
16,78
19,7%
14,7
17,6%
Omkostnings-
konkurrenceevne
Energipris, producent
(industrien)
Indeks (2015=100) [kilde: Eurostat, sts_inppd_a]
189,1
86,9
114,3
124,2
101
87,2%
127,3
RESILIENS
Mangler/forstyrrelser i
forsyningskæden
Materialemangel iht.
undersøgelsesdata
Average (across sectors) of firms facing constraints, %
[source: ECFIN CBS]
25
5
4
8
5
400%
26%
Mangel på arbejdskraft iht. Average (across sectors) of firms facing constraints, %
Undersøgelsesdata
[source: ECFIN CBS]
Average (across sectors), 2021 compared to 2020 and
2019, index [source:Eurostat]
Importkoncentration, kurv af kritiske råmaterialer,
indeks [kilde: COMEXT]
Vedvarende elektricitet ift. samlet kapacitet, %
[kilde:Eurostat, nrg_inf_epc]
Ændring i privat kapitalbeholdning med fradrag af
afskrivninger, % af BNP [kilde: Ameco]
Ændring i offentlig kapitalbeholdning med fradrag af
afskrivninger, % af BNP [kilde: Ameco]
23
5
10
11
9
156%
14%
Producentpriser, sektor
7,4%
5,4%
Strategisk
afhængighed
Koncentration inden for
udvalgte råmaterialer
0,16
0,15
0,15
0,15
0,17
-6%
17%
Installeret VE-elkapacitet
46,10
45,40
45,90
43,00
7%
47,8%
Investeringsdynamik
Private nettoinvesteringer
4,4
4,1
4,5
4,2
4,8%
2,6%
Offentlige
nettoinvesteringer
1
0,6
0,8
0,7
43%
0,4%
(Fortsættes på næste side)
40
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0042.png
Tabel (fortsat)
INDRE MARKED
Restriktivitet inden for Integration i det
liberale erhverv
indre marked
Intra-EU-handel
Handel internt i EU ift. handel uden for EU, indeks
[kilde: Ameco]
1,55
1,48
1,45
1,51
1,46
6%
1,59
Indikator for
reguleringsmæssig
restriktivitet
Restrictiveness of access to and exercise of regulated
professions (professions with above median
restrictiveness, out of the 7 professions analysed in
SWD (2021)185 [source: SWD (2021)185;
SWD(2016)436 final])
2
 
 
 
2
0%
3,37
Anerkendelse af
erhvervs-
kvalifikationer
Afgørelser om
anerkendelse uden
kompensation
Professionals qualified in another EU MS applying to
host MS, % over total decisions taken by host MS
[source: Regulated professions database]
73,4
45%
Efterlevelse -
samarbejde mellem
KOMM og MS
Gennemførelse - samlet
5 sub-indicators, sum of scores [source: Single Market
Scoreboard]
4 sub-indicators, sum of scores [source: Single Market
Scoreboard]
Companies confident that their investment is protected
by the law and courts of MS if something goes wrong,
% of all firms surveyed [source: Flash Eurobarometer
504]
Above
average
Above
average
On
average
On
average
On
average
On
average
Above
average
Above
average
Overtrædelser - samlet
Investerings-
beskyttelse
Tillid til
investeringsbeskyttelse
76
56%
ERHVERVSMILJØ - SMV
Erhvervsdemografi
Konkurser
Indeks (2015=100) [kilde: Eurostat, sts_rb_a]
n.a.
n.a.
228,2
187,4
162,1
40,8%
70,1
Virksomhedsregistreringer Indeks (2015=100) [kilde: Eurostat, sts_rb_a]
n.a.
n.a.
141,7
142,8
125,9
0,125
105,6
Forsinket betaling
Adgang til finansiering
Andel af SMV'er, der har betalt for sent de seneste 6
måneder, % [kilde: SAFE]
Sammensat: SMV'ers eksterne finansiering over de
seneste 6 måneder, indeks fra 0 til 1 (jo højere jo
bedre) [kilde: EIF SME Access to Finance Index]
Sammensat: VK/BNP, børsintro/BNP, SMV'er, der
benytter egenkapital, indeks fra 0 til 1 (jo højere jo
bedre) [kilde: EIF SME Access to Finance Index]
35,1
24,9
38,7
n.a.
n.a.
-9%
45%
EIF's indeks for adgang til
finansiering - Lån
0,38
0,26
0,21
0,31
23,5%
0,56
EIF's indeks for adgang til
finansiering - Egenkapital
0,3
0,23
0,48
0,33
-9,7%
0,18
% af afviste eller afslåede SMV'er hvis låneanmodninger er blevet afvist eller
lån
afslået, % [kilde: SAFE]
Offentlige indkøb
26,7
26,5
28,2
6,7
11,1
140,0%
12,4%
SME contractors
Kontrahenter, som er SMV, % af alle kontrahenter
[kilde: resultattavlen for det indre marked]
Tilbud fra SMV'er, % af alle tilbud [kilde: resultattavlen
for det indre marked]
50
45
43
55
-9,1%
63%
SME bids
54
55
52
53
2%
70,8%
(*) senest tilgængelige
Kilde:
Tabellen ovenfor viser de respektive kilder for hver indikator i kolonnen "Beskrivelse".
41
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0043.png
BILAG 11: OFFENTLIG FORVALTNING
God
administrativ
kapacitet
fremmer
økonomisk velstand, social fremgang og
retfærdighed.
Den offentlige forvaltning på alle
forvaltningsniveauer sørger for kriserespons og for
levering af offentlige tjenester og bidrager til at
opbygge modstandsdygtighed med henblik på en
bæredygtig udvikling af EU's økonomi.
Danmarks offentlige forvaltning er blandt de
mest effektive i EU27 (
43
).
De danske
myndigheder arbejder på forskellige initiativer til
at styrke den administrative indsats. Der er særlig
fokus på koordinering af tværgående politikker,
digitale tjenester samt forøgelse og sikring af
nærheden af offentlige tjenester. (
44
)
Danmark er blandt de lande, der klarer sig
bedst inden for e-forvaltning, og tilbyder
meget modne digitale tjenester.
Landet ligger
over gennemsnittet for den sammensatte indikator
for benchmarket for e-forvaltning (84,3 mod 70,9
i
EU).
Andelen
af
brugere
af
e-
forvaltningstjenester er høj, nemlig 93 % i 2021. I
lyset heraf er en af målsætningerne for den
danske genopretnings- og resiliensplan at styrke
kapaciteten og modstandsdygtigheden af den
offentlige forvaltning ved at modernisere den
digitale infrastruktur, forbedre cyber- og
informationssikkerheden
i
den
offentlige
forvaltning og fremme bedre adgang til data og
interoperabel datainfrastruktur. Sidstnævnte vil
også
blive
håndteret
gennem
regionaludviklingsstøtten.
Der er en stærk administrativ kapacitet.
Andelen af offentligt ansatte, der deltager i
voksenuddannelse, ligger over EU-gennemsnittet,
og det samme gælder andelen af ansatte i den
offentlige forvaltning med en videregående
uddannelse. Arbejdsstyrken i den danske offentlige
sektor er en af de yngste, idet 43 % af de ansatte
er under 39, mens en relativt lille andel af de
offentligt ansatte er i alderen 55-74 (20,9 % i
2021). Der er dog en forholdsvis skæv
kønsfordeling på lederstillinger, og afvigelsen fra
fuld ligestilling er næsten dobbelt så høj som EU-
gennemsnittet (47,2 mod 21,8 i EU).
Danmark kunne med fordel gøre sin
politikudformning
mere
evidensbaseret.
Landets indsats med hensyn til at inddrage
interessenter i lovgivningsarbejdet og foretage
efterfølgende vurderinger af lovgivningen ligger
under EU's medianværdi (jf. figur 10.1).
Figur A11.1:
Indikatorer for evidensbaseret
politikudformning
1,8
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
DK
EU27
average
DK
EU27
average
Metode
KL
Tilsyn
Systematisk vedtagelse
Gennemsigtighed
Interessenthøring
Efterfølgende vurdering
(1) KL: Konsekvensanalyse af lovgivning
Kilde:
OECD's iREG-indikatorer
Retssystemet
fungerer
effektivt.
Gennemførelsesprocenten for tvister i civil- og
handelsretlige sager blev markant forbedret i
2020 (111,1 % mod 91,78 % i 2019).
Retssystemets generelle kvalitet er god. Der
anvendes digitale værktøjer ved domstolene, men
der kan dog stadig arbejdes på at opnå større
digitalisering i retssystemet. Med hensyn til
retsvæsenets uafhængighed er der ikke
rapporteret om systemiske mangler. (
45
)
(
43
) Worldwide Governance Indicators, 2020. 
( ) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for
Strukturreformstøtte, Offentlig Forvaltning og Styring:
"European Public Administration Country Knowledge, Country
brief 2021, Danmark", Publikationskontoret, 2022.
44
(
45
) For en mere detaljeret analyse af retssystemets virkemåde i
Danmark henvises til EU's resultattavle for retsområdet
2022 (endnu ikke tilgængelig) og landekapitlet for Danmark i
Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2022
(endnu ikke offentliggjort).
42
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0044.png
Tabel A11.1:Indikatorer
for offentlig forvaltning
Indikator (
1
)
E-forvaltning
1
2017 2018 2019 2020 2021 EU27
Andel af befolkningen, der inden for det seneste år har benyttet
internettet til at interagere med offentlige myndigheder (%)
92,0
na
94,0
na
94,0
na
92,0
na
93,0
84,3
70,8
70,9
2
Overordnet score i e-government benchmark 2021 (
2
)
3
Open data maturity index 2021
4
Scope Index of Fiscal Institutions
Åbenhed i forvaltningen og uafhængige finanspolitiske institutioner
na
46,3
na
46,3
na
46,3
na
46,3
91,3
na
81,1
56,8
Uddannelsesniveau, voksenlæring, kønsfordeling og alder
5
Andel af ansatte i den offentlige forvaltning med en
videregående uddannelse, niveau 5-8 (
3
)
58,1
59,3
61,6
62,3
64,7
55,3
6
Offentligt ansattes deltagelse i voksenlæring (
3
)
7
Kønsfordeling på lederstillinger i den offentlige forvaltning (
4
)
Andel af ansatte i den offentlige forvaltninger i alderen 55-74
8
(
3
)
Offentlig økonomistyring
9
Indeks for mellemfristet budgetramme
10
Indeks for budgetreglernes styrke
11
Sammensat indikator for offentlige indkøb
34,8
50,6
22,6
29,7
52,6
22,4
35,0
39,6
22,0
27,0
40,0
20,7
31,5
47,2
20,9
18,6
21,8
21,3
0,62
1,0
7,7
0,62
1,0
4,0
0,62
1,0
7,7
0,62
1,0
5,0
na
na
na
0,72
1,5
-0,7
Evidensbaseret politikudformning
Indeks for reguleringspolitik og forvaltningspraksis mht.
12
inddragelse af interessenter, konsekvensanalyser af lovgivning
og efterfølgende vurderinger af lovgivning
1,61
na
na
1,61
na
1,7
(1) Høje værdier angiver gode resultater, med undtagelse af indikator 7 og 8.
(2) Måler brugervenligheden (herunder for grænseoverskridende tjenester) og gennemsigtigheden i digitale offentlige tjenester
samt tilstedeværelsen af vigtige katalysatorer for leveringen af disse tjenester.
(3) Brud i serien i 2021.
(4) Defineret som den absolutte værdi af forskellen mellem andelen af mænd og kvinder i ledende stillinger i den offentlige
forvaltning.
Kilde:
ICT use survey, Eurostat (1), E-government benchmark report (2), Open data maturity report (3), Fiscal Governance
Database (4, 9, 10), Labour Force Survey, Eurostat (5, 6, 8), Det Europæiske Ligestillingsinstitut (7), Resultattavlen for det indre
marked, sammensat indikator for offentlige indkøb (11), OECD's indikatorer for reguleringspolitik og -forvaltning (12).
43
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0045.png
RETFÆRDIGHED
BILAG 12: BESKÆFTIGELSE, FÆRDIGHEDER OG SOCIALPOLITISKE UDFORDRINGER I
LYSET AF DEN EUROPÆISKE SØJLE FOR SOCIALE RETTIGHEDER
Den europæiske søjle for sociale rettigheder
skaber et pejlemærke for opadgående
konvergens i retning af bedre arbejds- og
levevilkår i EU.
Gennemførelsen af de 20
principper om lige muligheder og adgang til
arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, social
beskyttelse og inklusion, støttet af EU's
overordnede mål for 2030 om beskæftigelse,
færdigheder og fattigdomsbekæmpelse, vil styrke
EU's indsats for en digital, grøn og retfærdig
omstilling. Dette bilag giver et overblik over
Danmarks fremskridt med hensyn til at nå målene
under den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Det danske arbejdsmarked udviste positive
resultater før covid-19-udbruddet og har
været modstandsdygtigt over for pandemien.
Der er nu mangel på arbejdskraft.
Beskæftigelsesfrekvensen er forholdsvis høj,
nemlig 79,0 %, med en forholdsvis lav
kønsbestemt forskel på 6,9 % (10,8 % i EU i
2021). Langtidsledigheden forblev forholdsvis lav
under krisen (1,0 % i 2021), hvilket er et godt
stykke under EU-gennemsnittet (2,4 %). Engros-
og detailhandel samt overnatningsfaciliteter og
restaurationsvirksomhed er de områder, der blev
hårdest ramt af covid-19-krisen. Regeringens
lønkompensationsordning forhindrede imidlertid
arbejdsløsheden i at stige kraftigt. Manglen på
arbejdskraft har nu nået det højeste niveau siden
2008. De fleste brancher og regioner har sværere
og sværere ved at rekruttere ny arbejdskraft, og
andelen af forgæves rekrutteringer er på 33 %
(december
2021).
Midlerne
under
EU's
samhørighedspolitik vil støtte foranstaltninger, der
kan hjælpe med at dække kvalifikationsbehovet
for en retfærdig digital og grøn omstilling,
samtidig med at finansiering under REACT-EU-
instrumentet
(genopretningsbistand
til
samhørighed og til områder i EU) vil støtte disse
foranstaltninger
yderligere
såvel
som
iværksættere og innovation. Det er også vigtigt at
håndtere disse udfordringer som led i indsatsen
for at nå EU's overordnede beskæftigelsesmål for
2030.
Tabel A12.1:Den
sociale resultattavle
Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt
( % af befolkningen i alderen 18-24) (2021)
Lige muligheder
og adgang til
arbejdsmarkedet
Borgernes digitale færdigheder (% af befolkningen i
alderen 16-74) (2021)
Unge NEET'er
(% af befolkningen i alderen 15-29) (2021)
Kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvens
(procentpoint) (2021)
Indkomstkvintilsats (S80/S20) (2020)
Beskæftigelsesfrekvens
( % af befolkningen i alderen 20-64) (2021)
Dynamiske
Ledighed
arbejdsmarkeder
( % af befolkingen i alderen 15-74) (2021)
og rimelige
Langtidsledighed
arbejdsvilkår
(% af befolkningen i alderen 15-74) (2021)
Vækst i disponibel bruttohusstandsindkomst pr.
indbygger (2008=100) (2020)
I risiko for fattigdom eller social udstødelse (i %)
(2020)
Børn i risiko for fattigdom og social udstødelse (i %)
(2020)
Sociale overførselsindkomsters virkning (bortset
fra pensioner) for fattigdomsbekæmpelse ( % af
reduktionen i AROP) (2020)
Social beskyttelse
Forskel i beskæftigelse mellem personer med og
og inklusion
uden handicap (2020)
Overdreven boligbyrde (% af befolkningen) (2020)
Børn under 3 år i formelle dagtilbud (% af børn
under 3 år) (2020)
Selvrapporterede uopfyldte behov for
lægebehandling (% af befolkningen over 16) (2020)
Kri ti s k
Bør
overvå ges
Sva g, men i
fremga ng
God, men
bør
overvå ges
Gennem-
s ni tl i g
Bedre end
gennems ni ttet
9,8
69,0
8,4
6,9
4,0
79,0
5,1
1,0
116,9
16,8
13,4
52,4
18,1
14,1
67,7
1,7
Beds t præs terende
Ajourført pr. 29.4.2022. Medlemsstaterne klassificeres i den
sociale resultattavle efter en statistisk metode, der er aftalt
med Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social
Beskyttelse. Der ses samlet på niveauer og ændringer af
indikatorerne i forhold til de respektive EU-gennemsnit og
medlemsstaterne inddeles i syv kategorier. Yderligere
metodologiske oplysninger findes i den fælles
beskæftigelsesrapport 2022. Da der er foretaget ændringer af
definitionen af borgernes digitale færdigheder i 2021,
anvendes undtagelsesvis kun niveauer i vurderingen af denne
indikator. NEET: hverken i beskæftigelse eller under
uddannelse; GDHI: disponibel bruttohusstandsindkomst.
Boligbyrden ("housing cost overburden rate") er den
procentdel af befolkningen, som lever i husstande, hvor de
samlede boligomkostninger (nettet for boligydelser) udgør
mere end 40 % af den disponible indkomst (nettet for
boligydelser).
Kilde:
Eurostat, den sociale resultattavle.
Den faldende deltagelse i voksenuddannelse
udgør en udfordring for Danmark, navnlig i
lyset af den grønne og den digitale
omstilling.
Der er i de seneste år registreret et
fald i voksnes deltagelse i læring i løbet af de
seneste fire uger (fra 28 % i 2016 til 22,4 % i
2021), selv om andelen fortsat er mere end
dobbelt så stor som EU-gennemsnittet. Samtidig
er
andelen
af
unge,
der
forlader
44
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0046.png
uddannelsessystemet tidligt, faldet, selv om den
fortsat ligger over det laveste niveau i 2015.
Forskellen mellem børn født i landet og børn født i
udlandet er relativt lille (1,4 procentpoint).
Deltagelsesprocenten for erhvervsuddannelser er
relativt lav for Danmark, og det er fortsat
vanskeligt at tiltrække studerende. Der er blevet
gennemført adskillige politiske tiltag på området,
herunder en markant forøgelse af de offentlige
udgifter til grundskoler og yderligere finansiering
af opkvalificeringsforanstaltninger, der skal
gennemføres i perioden 2020-2022. En stor andel
af befolkningen (69 %) havde i 2021 digitale
færdigheder på et grundlæggende eller højere end
grundlæggende niveau. Alligevel er kun en relativt
lille andel af IT-stillinger besat af kvinder, idet kun
20,4 % af IKT-specialisterne er kvinder ifølge den
digitale resultattavle for kvinder (2020). Ved
yderligere
at
styrke
deltagelsen
i
voksenuddannelse vil Danmark bidrage til at
opfylde EU's overordnede 2030-mål for
færdigheder.
Selv om andelen af personer, der er truet af
fattigdom eller social udstødelse, er faldet i
de seneste år, er der mulighed for yderligere
forbedringer.
Med 16,8 % i 2020 er andelen af
personer, der er truet af fattigdom eller social
udstødelse, relativt lav sammenlignet med EU-
gennemsnittet på 21,9 %, selv om nogle grupper,
navnlig unge, indvandrere og personer med
handicap, har vanskeligt ved at få adgang til
arbejdsmarkedet og en højere risiko for fattigdom.
Danmark vil gennem Den Europæiske Fond for
Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) og de
kommende programmer under Den Europæiske
Socialfond Plus (ESF+) modtage EU-midler, som
landet vil anvende til at støtte de socialt dårligst
stillede med fokus på foranstaltninger til støtte for
hjemløse og personer, der risikerer hjemløshed.
Selv om andelen af befolkningen med en høj
boligbyrde fortsat ligger over EU-gennemsnittet
(14,1 % sammenlignet med 7,9 % i EU-2020),
bevæger tallet sig i den rigtige retning.
45
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0047.png
BILAG 13: UDDANNELSE OG FÆRDIGHEDER
I dette bilag beskrives de vigtigste
udfordringer
for
Danmarks
uddannelsessystem set ud fra EU-målene i
strategirammen
for
det
europæiske
uddannelsesområde og andre kontekstuelle
indikatorer baseret på analysen fra
rapporten om uddannelsesovervågning 2021.
Danmark
har
et
velfungerende
uddannelsessystem, men der er stadig visse
udfordringer med hensyn til lighed, der risikerer at
blive forværret som følge af pandemien. Danmark
klarer sig bedre end EU's gennemsnittet og ligger
over
EU-målene
for
deltagelse
i
førskoleundervisning, grundlæggende færdigheder,
unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, og
videregående uddannelse.
Skolefrafald er et mindre udbredt problem i
Danmark end for gennemsnittet af EU, men
der er forskel på land- og byområderne.
Med
9,8 % ligger skolefrafaldet en smule under EU-
målet (9 %), og eleverne er mere tilbøjelige til at
forlade skolen tidligt i landområderne end i byerne.
Desuden er der en betydelig kønsskævhed (3,5
procentpoint) til fordel for piger. Tallene for
deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning
er blandt de højeste i EU, og der er vedtaget
reformer, som skal forbedre kvaliteten af
udbuddet.
Uddannelsesresultaterne
og
de
grundlæggende færdigheder er generelt
gode, men unge med indvandrerbaggrund
halter bagefter.
Forældrenes socioøkonomiske
baggrund påvirker stadig uddannelsesresultaterne
i Danmark. Ifølge PISA-resultaterne klarer 15-årige
danske elever sig generelt godt inden for læsning,
matematik og naturvidenskab (tæt på EU-målet på
15 % for elever med ringe færdigheder og over
EU-gennemsnittet). Ikke desto mindre er andelen
af elever med ringe læsefærdigheder blandt lavt
præsterende elever 20 procentpoint højere end
blandt deres mere privilegerede jævnaldrende.
Dette udgør en betydelig forskel, men er stadig
under EU-gennemsnittet (26,9 procentpoint).
Forskellen mellem udenlandskfødte og indfødte
elevers resultater er stor, nemlig 25 procentpoint,
og der er kun sket få forbedringer for
andengenerationsindvandrere.
Regeringen
vil
systematisk øge midlerne til folkeskolen frem mod
2023 for at give kommunerne mulighed for at
give undervisningen et yderligere kvalitetsløft.
Der er
dokumentation
(
46
) for, at politikken
vedrørende lærere står over for store udfordringer,
da der er mangel på lærere generelt og mangel på
fuldt uddannede lærere. Færre unge er tiltrukket
af grunduddannelsen for lærere, og mange falder
fra under uddannelsen. I 2021 besad 18 % af
lærerne i grundskolen ikke et tilstrækkeligt
kvalifikationsniveau. Lærere er forpligtet til at
deltage i løbende faglig udvikling. Sammenlignet
med lærere i andre lande er de generelt mindre
tilfredse med den uddannelse, der tilbydes.
Figur A13.1:
Dårlige resultater inden for læsning
efter indvandrerbaggrund, PISA 2018
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
IE
EE
DK
Elever uden indvandrerbaggrund
Indfødte elever med forældre født i udlandet
Elever født i udlandet
(1) I forhold til sammenlignelige lande.
Kilde:
OECD (2019), PISA (2018)
Andelen af personer, der gennemfører en
videregående
uddannelse,
er
steget
yderligere i de seneste år og har overgået
målet på EU-plan.
Den generelle nylige stigning
er på linje med tendensen i EU. Andelen af
personer, der gennemførte en videregående
uddannelse, steg med ca. en fjerdedel for indfødte
og 0,4 procentpoint for studerende født i EU.
Andelen af færdiguddannede, der er født i EU,
overstiger nu andelen af danske studerende med
ca. 12 procentpoint og EU-gennemsnittet med
omkring
19
procentpoint.
Den
høje
gennemførelsesgrad
for udenlandsk fødte
studerende tyder på, at de videregående
uddannelser og arbejdsmarkedet i Danmark er
attraktive, hvilket kan bidrage til at mindske
(
46
) OECD Review of Policies to Improve the Effectiveness of
Resource Use in Schools (2016), OECD Education Working
Paper nr. 235 (2020), OECD Teacher in Focus 2017/16, AE
Analysis 18 procent af lærerne har ikke en læreruddannelse
4/2021.
46
%
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0048.png
Tabel A13.1:EU-mål
og andre kontekstuelle indikatorer under strategirammen for det europæiske
uddannelsesområde
2015
Indikator
Deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning (+3 år)
Læsning
Andel af 15-årige med ringe færdigheder inden for:
Matematik
Mål
96%
< 15%
< 15%
Danmark
98,0%
15,0%
13,6%
15,9%
8,1%
9,9%
6,2%
5,8%
11,3%
8,0%
:
9,5%
45%
mænd
kvinder
byer
landdistrikter
indfødt
efter fødeland
født i EU
født uden for EU
Andel af skolelærere (ISCED 1-3), som er 50 eller derover
43,0%
34,6%
52,0%
57,9%
26,3%
41,9%
59,7%
44,6%
33,2%
u
u
u
u
2021
EU-27
91,9%
20,4%
22,2%
21,1%
11,0%
12,5%
9,4%
9,6%
12,2%
10,0%
20,7%
23,4%
36,5%
31,2%
41,8%
46,2%
26,9%
37,7%
32,7%
27,0%
38,3%
Danmark
97,7%
16,0%
14,6%
18,7%
9,8%
11,6%
8,1%
6,2%
13,2%
9,7%
:
13,9%
49,1%
40,6%
57,8%
61,8%
33,4%
48,5%
60,1%
48,8%
32,7%
20 19
u
u
2019
2018
2018
2018
EU-27
92,8 %
22,5%
22,9%
22,3%
9,7%
11,4%
7,9%
8,7%
10,0%
8,5%
21,4%
21,6%
41,2%
35,7%
46,8%
51,4%
29,6%
42,1%
40,7%
34,7%
38,9%
20 19
2019
2018
2018
2018
Naturvidenskab < 15%
I alt
efter køn
Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt (18-
24 år)
mænd
kvinder
byer
landdistrikter
indfødt
efter fødeland
født i EU
født uden for EU
I alt
efter kæn
Gennemførelse af videregående uddannelse (25-34
år)
< 9 %
efter urbaniseringsgrad
efter urbaniseringsgrad
EU-gennemsnittet for PISA-læseresultaterne i 2018 omfatter ikke ES. u = lav pålidelighed: = foreligger ikke; Der foreligger endnu
ikke data for de resterende EU-mål under strategirammen for det europæiske uddannelsesområde, som dækker underpræstation
inden for digitale færdigheder, arbejdspladslæring inden for erhvervsrettede uddannelser og voksnes deltagelse i læring.
Kilde:
Eurostat (UOE, LFS); OECD (PISA)
manglen på kvalificeret arbejdskraft. Det nylige
danske initiativ til at reducere antallet af
engelsksprogede
uddannelser
på
danske
universiteter kan vende denne tendens.
47
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0049.png
BILAG 14: SUNDHED OG SUNDHEDSSYSTEMER
En modstandsdygtig sundhedssektor er en
forudsætning for en bæredygtig økonomi og
et bæredygtigt samfund, hvilket er blevet
særlig relevant i lyset af covid-19-
pandemien.
Dette
bilag
indeholder
et
øjebliksbillede af sundhedssektoren i Danmark.
Den forventede levetid er steget hurtigere
end EU-gennemsnittet siden 2010 og
fortsatte med at stige en smule i 2020 på
trods af covid-19-pandemien (se figur
A14.1).
Kun én anden EU-medlemsstat (Cypern)
registrerede ikke et fald i den forventede levetid i
2020. Pr. 17. april 2022 indberettede Danmark
0,86 akkumulerede covid-19-dødsfald pr. 1 000
indbyggere og 478 bekræftede akkumulerede
covid-19-tilfælde pr. 1 000 indbyggere. Antallet af
dødsfald som følge af årsager, der kan påvirkes,
ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet,
mens kræftdødeligheden fortsat er høj, om end
den er faldet i de seneste år.
Figur A14.1:
Forventet levetid ved fødslen, år
81,5
80,9
80,9
81,1
80,9
81,0
81,3
80,4
81,6
2019 — en smule lavere end EU-gennemsnittet.
Danmark har universel sundhedsdækning, som
primært er offentligt finansieret (83,3 % i 2019).
De offentlige sundhedsudgifter forventes at stige
med 0,9 procentpoint af BNP frem til 2070, hvilket
er på linje med EU som helhed (se figur A14.2).
Danmark har flere læger og sygeplejersker
pr. indbygger end EU-gennemsnittet.
Der er
imidlertid mangel på alment praktiserende læger i
Danmark, navnlig i landdistrikter og fjerntliggende
områder. Regeringen har både før og efter
pandemien vedtaget adskillige initiativer til at øge
antallet af praktiserende læger og sygeplejersker.
Som følge af politiske tiltag til at flytte
behandlingen
til
ambulante
miljøer,
er
hospitalskapaciteten faldet støt i løbet af de
seneste to årtier. Der var tilstrækkelig
spidsbelastningskapacitet under pandemien (om
end på bekostning af den ikke-akutte behandling
og elektiv kirurgi).
Ifølge Danmarks genopretnings- og resiliensplan
skal der investeres 33 mio. EUR (2 % af den
samlede genopretnings- og resiliensplan) i fremme
af digitalisering af sundhedssystemet gennem
yderligere udrulning af telemedicin. Danmarks plan
vil også bidrage til at understøtte et
forvaltningssystem for lagre af kritiske medicinske
forsyninger og undersøgelser af virkningerne og
bivirkningerne af covid-19-vacciner.
2016
2017
2018
2019
2020
EU
Kilde:
Eurostats database
Denmark
Figur A14.2:
Forventet stigning i de offentlige
udgifter til sundhedspleje i perioden 2019-2070
(referencescenarie)
Denmark
6,7
0,9
2019
EU
6
6,6
0,9
8
% af BNP
stigning
2070
Kilde:
Europa-Kommissionen/EPC (2021).
Sundhedsudgifterne målt i BNP svarede til
EU-gennemsnittet i 2019.
Sundhedsudgifterne
målt i faste priser steg imidlertid med
gennemsnitligt 2 % om året mellem 2015 og
48
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0050.png
Tabel A14.1:Nøgleindikatorer
for sundhed
2016 2017 2018 2019 2020 EU-gennemsnit (seneste år)
Dødsfald, der kan påvirkes, pr. 100 000
indbyggere (dødsfald, der kan forhindres med
optimal sundhedspleje)
Kræftdødelighed, pr. 100 000 indbyggere
Løbende udgifter til sundhed,
 
% af BNP
Offentlig andel af sundhedsudgifter, % af
løbende sundhedsudgifter
Udgifter til forebyggelse, % af løbende
sundhedsudgifter
Akutsengepladser pr. 100 000 indbyggere
Læger pr. 1 000 indbyggere *
76,0
73,2
73,0
66,6
92.1 (2017)
252.5 (2017)
9.9 (2019)
79.5 (2018)
2.8 (2018)
387.4 (2019)
3.8 (2018)
293,6 284,7 279,8 282,5
10,1
84,1
2,6
10,0
84,0
2,5
10,1
83,9
2,4
10,0
83,3
2,5
252,5 253,6 254,0 249,0
4,0
4,1
4,2
Sygeplejersker pr. 1 000 indbyggere *
9,9
10,0 10,1
8.2 (2018)
Forbrug af antibakterielle midler til systemisk
brug i samfundet, defineret døgndosis pr.
15,2 14,3 13,6 13,4 12,5
14.5 (2020)
1 000 indbyggere om dagen **
Data om lægetæthed henviser til praktiserende læger i alle lande undtagen FI, EL, PT (med autorisation til at praktisere) og SK
(erhvervsaktiv). Data om sygeplejersketæthed henviser til praktiserende sygeplejersker i alle lande (imputerede data fra 2014 for
FI) undtagen IE, FR, PT, SK (erhvervsaktiv) og EL (udelukkende sygeplejerske på hospitaler). Yderligere oplysninger:
https://ec.europa.eu/health/state-health-eu/country-health-profiles_en
Kilde:
Eurostats database, bortset fra: * Eurostats database og OECD, ** ECDC.
49
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0051.png
BILAG 15: ØKONOMISKE OG SOCIALE RESULTATER PÅ REGIONALT PLAN
Den regionale dimension er en vigtig faktor
ved vurderingen af den økonomiske og
sociale udvikling i medlemsstaterne.
Ved at
tage hensyn til denne dimension sikres en
velafstemt og målrettet politisk reaktion, der
fremmer samhørighed og sikrer en bæredygtig og
modstandsdygtig økonomisk udvikling i alle
regioner. De regionale økonomiske forskelle i
Danmark tiltog mellem 2000 og 2019. Region
Hovedstaden er drivkraften i den danske økonomi.
Tre andre regioner, Syddanmark, Midtjylland og
Nordjylland, følger efter med et BNP over EU-
gennemsnittet. Kun Region Sjælland ligger under
EU-gennemsnittet målt i BNP og er defineret som
en
overgangsregion,
som
kan
modtage
finansiering fra samhørighedspolitikken. Mens
Region Hovedstaden tegnede sig for over 40,6 %
af det nationale BNP i 2019 og registrerede den
største vækst i BNP, har Nordjylland den laveste
BNP-vækst pr. indbygger (0,9 %), hvilket er under
EU-gennemsnittet (1,39 %) (se figur A15.1).
Figur A15.1:
BNP pr. indbygger (2010) og BNP-
vækst (2010-2019)
Hovedstaden
Årlig vækst i realt BNP pr. indbygger
2010-2019
Figur A15.2:
Udvikling i arbejdsproduktivitet i de
danske regioner
Real bruttoværditilvækst i EUR (2015-priser) efter
beskæftigelse, tusind personer
Kilde:
Europa-Kommissionen
Andre NUTS2-regioner
2,3
2,1
1,9
1,7
1,5
1,3
1,1
0,9
0,7
0,5
70
90
110
130
150
170
Der
er
forskelle
i
regionernes
innovationskapacitet.
Region Hovedstaden
skiller sig ud med hensyn til udgifter til forskning
og udvikling og har den største andel af
højtuddannede i alderen 30-34. Kun én anden
dansk region, nemlig Region Midtjylland, ligger
over EU-gennemsnittet på 2,2 % for FoU-udgifter.
Region Hovedstaden og Region Midtjylland er også
førende inden for innovation i den europæiske
resultattavle for forskning og innovation. Til
gengæld er Region Sjælland og Region Nordjylland
de to regioner med de laveste FoU-udgifter, mens
Sjælland og Syddanmark har den laveste andel af
højtuddannede personer.
Hvad angår virkningerne af covid-19-
pandemien,
skete der en lille stigning i
arbejdsløsheden i alle regioner mellem 2019 og
2020, men uden større regionale forskelle. Til
gengæld steg andelen af personer, der arbejdede
hjemmefra, med 15 % i Region Hovedstaden,
sammenlignet med 5-8 % i andre regioner.
Samlet set ligger CO
2
-emissionerne fra
fossile brændstoffer pr. person i Danmark
under
EU-gennemsnittet.
Danmark
har
imidlertid fastsat meget ambitiøse nationale mål
for CO
2
-emissionerne, som vil påvirke alle danske
regioner (jf. figur A15.3).
BNP (PPS) pr. indbygger i 2010 (EU = 100)
Boblernes størrelse afspejler befolkningens størrelse.
Kilde:
Europa-Kommissionen
Der er stort set ingen forskel på de generelle
arbejdsmarkedsforhold mellem regionerne.
Kun i højteknologiske og videnintensive sektorer
klarer Region Hovedstaden sig meget bedre end
andre regioner. Arbejdsproduktiviteten lå over EU-
gennemsnittet for alle regioner, men forskellen
mellem hovedstaden og resten af landet steg i
denne periode (se figur A15.2).
50
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0052.png
Tabel A15.1:Danmark,
udvalgte indikatorer på regionalt plan
BNP pr.
indbygger
(PPS)
Produktivitet
(BVT (PPS) pr.
beskæftiget)
BNP-vækst pr. Højt-uddannet
indygger
befolkning
Virksomhe-
dernes FoU-
udgifter
Beskæft. i
højteknolo-
giske sektorer
Beskæft. inden CO
2-
emissioner
for viden-
fra fossile
intesive
brændsler pr.
tjenester
indb.
% af samlet
beskæftigelse,
2020
40,01
49,24
58,04
46,57
43,11
45,47
44,35
3,8
6,5
11,2
4,4
7,1
tCO
2-ækvivalenter
,
2018
7,2
NUTS 2-region
FoU-udgifter
EU27=100,
2019
European Union
Danmark
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
100
130
167
89
116
120
109
% af
Gnsntl. ændring i
befolkningen i
EU27=100, 2018 % ift. foregående
alderen 30-34,
år, 2010-2019
2017-2019
100
113
127
101
105
104
100
1,39
1,47
2,00
1,39
1,26
1,42
0,99
39,4
48,8
63,2
33,4
38,6
46,2
40,3
% af BNP, 2017 % af BNP, 2017
% af samlet
beskæftigelse,
2020
4,5
5,7
10,0
4,4
2,2
4,4
3,0
2,19
2,98
4,76
1,41
1,75
2,46
1,60
1,5
1,9
3,3
0,8
1,1
1,5
0,6
Kilde:
Eurostat
Figur A15.3:
CO
2
-emissioner fra fossile
brændstoffer pr. person i danske regioner (2018)
Figur A15.4:
Områder, der er mest berørt af
klimaomstillingen i Danmark
Kilde:
Europa-Kommissionen
Kilde:
Europa-Kommissionen
Selv om den grønne omstilling påvirker hele
Danmark, anses to regioner for at være hårdere
ramt (jf. figur A15.4). Region Syddanmark, og
nærmere bestemt Sønderjylland, har en høj
koncentration af landets olie- og gasindustri, som
skal udfases inden 2050. Region Syddanmark er
også den eneste
danske region med
drivhusgasemissioner over EU-gennemsnittet.
Region Nordjylland er den region, der har den
næsthøjeste drivhusgasintensitet i Danmark, og
huserer den største enkeltstående industrielle
drivhusgasudleder i Danmark, Aalborg Portland.
Begge regioner ligger under det nationale
gennemsnit i de fleste økonomiske og
arbejdsmarkedsmæssige
sammenligninger,
hovedsagelig på grund af hovedstadsregionens
høje profil som frontløber.
51
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0053.png
MAKROØKONOMISK STABILITET
BILAG 16: UDVIKLING I FINANSSEKTOREN
Dette bilag giver et overblik over de vigtigste
tendenser i den danske finanssektor.
Banksektorens solvens har været ret solid under
pandemien. De danske bankers kapitalprocent blev
ikke påvirket af pandemien og lå fortsat over EU-
gennemsnittet i tredje kvartal 2021 (22,9 % mod
19,3 %). Den stresstest, som Danmarks
Nationalbank har udført, viser, at selv om de
danske banker har tilstrækkelig kapital til at
modstå en alvorlig recession, er nogle af de
systemiske banker tæt på deres bufferkrav.
Samtidig har andelen af misligholdte lån været
uændret i de seneste tre år. For så vidt angår
rentabilitet
steg
den
annualiserede
egenkapitalforrentning til 8,1 % i tredje
kvartal 2021 (mod 7,1 % i EU), hvilket kan
forklares med lave nedskrivninger. På grund af
høje personaleomkostninger faldt bankernes
effektivitet i 2020, men steg igen i 2021 efter
øget
fokus
på
omkostningsbesparelser
(omkostninger ift. indtægter på 63,3 % i 2020
mod 57,7 % i tredje kvartal 2021). Kreditgivningen
til ikke-finansielle selskaber steg mod slutningen
af 2021, hovedsagelig fordi de offentlige
likviditetsstøtteordninger
udløb,
mens
efterspørgslen efter realkreditlån fortsatte med at
stige, om end i et mere moderat tempo end
boligpriserne.
Boligmarkedet er behæftet med risici, der
kan håndteres ved hjælp af yderligere
makroprudentielle
foranstaltninger.
Det
Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
(2022) (
47
) har peget på en række centrale
sårbarheder: høj vækst i boligpriserne, tegn på
overvurdering,
stor
gældsætning
i
husholdningerne, stor (og stigende) andel af lån
med afdragsfrihed og betydelig indbyrdes
forbundethed i det nordiske banksystem.
Boligpriserne er steget støt i de sidste to år, og i
2020 blev de anslået at være overvurderet med
16 % i gennemsnit. Boligprisstigningerne er
aftaget betydeligt siden midten af 2021, og den
samlede vækst i realkreditlån er fortsat moderat.
En stigende andel af nye realkreditlån besår
imidlertid af lån til stærkt forgældede boligejere
og afdragsfri lån. Desuden er nogle boligejere
udsat for en betydelig renterisiko. I 2021 udstedte
(
47
) ESRB, Vulnerabilities in the residential real estate sectors of
the EEA countries, februar 2022,
https://www.esrb.europa.eu/news/pr/date/2022/html/esrb.pr2
20211~9393d5e991.en.html.
Det Systemiske Risikoråd en række henstillinger
med henblik på at mindske risiciene i systemet og
gøre det finansielle system bedre forberedt på
chok. Den kontracykliske kapitalbuffer blev derfor
hævet til 1 % pr. september 2022. Det er blevet
besluttet, at den vil blive forhøjet til 2,5 % fra
marts 2023. Det Systemiske Risikoråds henstilling
om at begrænse adgangen til afdragsfrie lån for
højt gældsatte låntagere ved at indføre et loft for
belåningsgraden på 60 % blev imidlertid ikke
imødekommet af regeringen, som på daværende
tidspunkt mente, at de danske husholdninger
befandt sig i en stærk finansiel stilling, og at det
var tilstrækkeligt at øge overvågningen af
boligmarkedet.
Danmark har truffet foranstaltninger til at
håndtere risici i forbindelse med hvidvask af
penge og har godkendt en række
foranstaltninger for at styrke rammerne for
bekæmpelse
af
hvidvask,
f.eks.
gennemførelsen af det fjerde og det femte
direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af
penge.
Finanstilsynet og den finansielle
efterretningsenhed er blevet styrket, idet de har
fået øget deres budgetter og tilført mere
personale. Man er i færd med at gennemføre
procedurer baseret på den risikobaserede tilgang
og sikre tilstrækkelig uddannelse og kvalificering
af nyt personale samt bedre samarbejde mellem
relevante
danske
og
internationale
hvidvaskmyndigheder. Der er imidlertid endnu ikke
fremlagt dokumentation for effektiviteten af de
nyligt vedtagne love og reformer.
52
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0054.png
Tabel A16.1:Indikatorer
for finansiel soliditet
Banksektorens samlede aktiver (% af BNP)
de fem største bankers andel (samlede aktiver) (%)
indenlandske kreditinstitutters andel (samlede aktiver) (%)
1
1
Indikatorer for finansiel soliditet:
- misligholdte lån (% af alle lån)
- kapitalprocent (%)
- egenkapitalforrentning (%)
Kreditvækst i ikkefinansielle selskaber (årlig ændring i %)
Kreditvækst i husholdninger (årlig ændring i %)
Omkostningsprocent (%)
1
1
Udlåns-/indlånskvote (%)
Centralbankslikviditet i % af forpligtelser
Gæld i den private sektor (% af BNP)
Langsigtet rentespænd over for Bund (basispoint)
Markedsfinansieringssats (%)
Udstedelse grønne obligationer (mia. EUR)
(1) Senest tilgængelige data: Q3 2021
Kilde:
ECB, Eurostat, Refinitiv
2017
363,0
65,7
93,0
2,5
22,1
10,8
-
-
51,2
228,7
0,1
216,7
15,9
44,8
1,8
2018
349,4
64,5
93,0
2,3
21,6
8,0
-
-
57,7
240,7
0,1
215,3
5,8
42,4
0,8
2019
383,4
66,2
92,9
1,9
22,4
8,7
-
-
61,0
248,9
0,0
221,0
6,8
41,4
10,9
2020
401,0
67,1
93,4
1,9
23,2
4,5
-
-
63,3
215,8
0,1
220,9
15,0
40,2
1,6
2021
378,5
-
93,1
1,9
22,9
8,1
-
-
57,6
212,6
-
-
31,3
-
6,8
53
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0055.png
BILAG 17: BESKATNING
i EU, både som andel af BNP og som andel af den
samlede beskatning i 2020. På den anden siden
giver det danske skattesystem også mulighed for
et af de højeste skattefradrag for rentebetalinger
på realkreditlån i EU, hvilket skaber incitament til
at
lånefinansiere
sin
bolig.
Det
nye
boligskattesystem, som vil sikre en mere retfærdig
beskatning af boliger, blev godkendt af Foletinget i
2017, men er stadig ikke på plads.
Danmarks
skattetryk
på
arbejde
er
forholdsvis
lavt
på
tværs
af
indkomstfordelingen.
Skattekilen på arbejde i
Danmark lå i 2020 betydeligt under EU-
gennemsnittet på forskellige indkomstniveauer,
dvs. for enlige med gennemsnitsløn (100 %) såvel
som enlige med 50 %, 67 % og 167 % af
gennemsnitslønnen. For sekundære forsørgere
med et lønniveau svarende til 67 % af
gennemsnitslønnen, hvis ægtefælle tjener en
gennemsnitsløn, ligger skattekilen også lidt under
EU-gennemsnittet, men forskellen i deres
skattekile sammenlignet med enlige på samme
lønniveau ligger over EU-gennemsnittet. Til
gengæld bidrog skatte- og socialsikringssystemet i
2020 til at mindske uligheden (målt ved GINI-
koefficienten) med væsentligt mere end EU-
gennemsnittet.
Danmark klarer sig moderat med hensyn til
digitalisering af skatteforvaltningen, hvilket
kan bidrage til at reducere skatterestancer
og mindske efterlevelsesomkostningerne.
Dette bilag indeholder en indikatorbaseret
oversigt over Danmarks skattesystem.
Det
indeholder oplysninger om skattestrukturen, dvs.
de typer skatter og afgifter, som Danmark opnår
flest indtægter fra, skattebyrden for arbejdstagere
samt
skattesystemets
progressivitet
og
omfordelingseffekt.
Det
indeholder
også
oplysninger om skatteopkrævning og overholdelse
af skattereglerne og om risikoen for aggressiv
skatteplanlægning.
Danmarks skatteindtægter er høje målt i
BNP, men skattestrukturen er afbalanceret
og forholdsvis vækstfremmende.
Danmark er
et højskatteland og havde den højeste skattekvote
blandt alle medlemsstater i 2020. Selv om
Danmarks indtægter fra skat på arbejde målt i
BNP i 2020 var blandt de højeste i EU, skyldes
dette landets høje skatteindtægter målt i BNP
samlet set, mens skatten på arbejde i forhold til
den samlede beskatning faktisk ligger under EU-
aggregatet. Tilsvarende var indtægterne fra
forbrugsafgifter og miljøafgifter målt i BNP blandt
de højeste i EU, men dette skyldtes til dels den
høje samlede beskatning. Ikke desto mindre lå
indtægterne fra forbrugs- og miljøafgifter også
over EU-aggregatet som en andel af den samlede
beskatning, hvilket er tegn på en vækstfremmende
skattestruktur
i
Danmark.
Løbende
ejendomsskatter, som også i høj grad bidrager til
økonomisk vækst, er meget udbredte: indtægterne
fra løbende ejendomsskatter var blandt de højeste
Tabel A17.1:Indikatorer
for beskatning
2010
Alle skatter og afgifter (inkl. obligatoriske faktiske sociale bidrag)
(% af BNP)
Arbejdsskatter (% af BNP)
Forbrugsafgifter (% af BNP)
Formueskatter (% af BNP)
Ejendomsskatter i alt ( % af BNP)
Løbende skatter af fast ejendom (% af BNP)
Miljøafgifter (% af BNP)
Skattekile ved 50 % af gennemsnitlønnen (enlig) (*)
Skattekile ved 100 % af gennemsnitslønnen (enlig) (*)
Selskabsskat - effektiv gennemsnitlig skattesats (1) (*)
Forskel i GINI-koefficient før og efter skat og sociale overførsler
(pernsioner indgår ikke i sociale overførsler)
Udestående skatterestancer: Samlet skattegæld ved udgangen af
året (inkl. ikke-indrivelig gæld) / samlede indtægter (i %) (*)
45,0
22,7
14,6
7,7
2,5
2,0
4,0
31,2
35,9
Danmark
2018 2019 2020
44,4
22,9
14,1
7,4
2,5
2,0
3,6
30,2
35,4
20,3
11,3
8,0
7,9
6,1
16,2
46,8
23,1
13,6
10,1
2,7
2,0
3,3
30,4
35,5
20,3
11,4
8,4
8,6
6,2
6,7
6,5
5,5
46,8
24,1
13,8
8,9
2,6
2,0
3,2
30,2
35,3
20,3
11,2
2021
2010
37,9
20,0
10,8
7,1
1,9
1,1
2,4
33,9
41,0
EU-27
2018 2019 2020
40,1
20,7
11,1
8,2
2,2
1,2
2,4
32,4
40,2
19,8
7,9
31,9
11,2
10,7
47,8
39,9
20,7
11,1
8,1
2,2
1,2
2,4
32,0
40,1
19,5
7,4
31,8
10,5
10,5
46,2
36,7
40,1
21,5
10,8
7,9
2,3
1,2
2,2
31,5
39,9
19,3
8,3
2021
Skatte- og
afgiftsstruktur
Progressivitet og
retfærdighed
30,5
35,4
31,9
39,7
12,2
8,4
Momsgab (% af samlede momsforpligtelser)
Udbytte, renter og royalties (betalt og modtaget) som andel af
Risiko ved finansiel
BNP (%)
aktivitet
FDI-strømme gennem SPE'er (Special Purpose Entities), % af
samlede FDI-strømme (ind og ud)
Skatteforvaltning
og overholdelse
(1) Fremadrettet effektiv skattesats (OECD).
(*) Simpelt gennemsnit for EU27, da der ikke er nogen aggregeret EU27-værdi.
Kilde:
Europa-Kommissionen, OECD
54
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0056.png
Figur A17.1:
Indikatorer for skattekilen
Skattekile 2021 (%)
50 % af gennemsnitslønnen (enlig)
30,5
Sekundær forsørger på 67 % af
gennemsnitslønnen (par med to
forsørgere, første forsørger på 100
% af GL) (1)
DK
EU-27 (*)
38,5
32,7
67 % af gennemsnitslønnen (enlig)
41,1
167 % af gennemsnitslønnen (enlig)
35,4
100 % af gennemsnitslønnen (enlig)
Skattekilen måler forskellen mellem de samlede arbejdsomkostninger ved ansættelse af en arbejdstager og arbejdstagerens
nettoløn: summen af personlige indkomstskatter og lønmodtager- og arbejdsgiverbidrag til sociale sikringsordninger efter fradrag
af familietillæg udtrykt som en procentdel af de samlede arbejdsomkostninger (summen af bruttoløn og socialsikringsbidrag
betalt af arbejdsgiveren).
(1) Den gennemsnitlige skattekile for sekundære forsørger viser, hvor meget mere familien skal betale i personlig indkomstskat
og lønmodtager- og arbejdsgiverbidrag til sociale sikringsordninger som følge af, at den sekundære forsørger kommer i
beskæftigelse, og måles i forhold til den sekundære forsørgers bruttoløn plus de arbejdsgiverbidrag, der skal betales af den
sekundære forsørgers indkomst. For en mere detaljeret drøftelse henvises til OECD (2016), Taxing Wages 2016, OECD Publishing,
Paris. http://dx.doi.org/10.1787/tax_wages-2016-en.
(*) Simpelt gennemsnit for EU27, da der ikke er nogen aggregeret EU27-værdi.
Kilde:
Europa-Kommissionen
Mellem 2018 og 2019 steg de udestående
skatterestancer en smule med 0,4 procentpoint til
8,4 % af de samlede nettoindtægter. Dette er
langt under EU27-gennemsnittet på 31,8 %, selv
om dette gennemsnit er pustet op af meget høje
tal for visse medlemsstater. Momsgabet (en
indikator for effektiviteten af håndhævelsen og
overholdelsen af momsreglerne) er forblevet
forholdsvis stabilt i Danmark på 8,6 %, hvilket er
under det generelle momsgab for EU på 10,5 %.
Det er positivt at bemærke, at gældsinddrivelsen
er blevet fordoblet med det nye IT-system PSRM,
fra 1,6 mia. DKK i 2020 til 3,7 mia. DKK i
2021. (
48
)
(
48
)
https://www.gaeldst.dk/nyheder/nyt-system-inddriver-
dobbelt-saa-meget-af-danskernes-gaeld-til-det-offentlige/.
55
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0057.png
BILAG 18: ØKONOMISKE OG FINANSIELLE NØGLEINDIKATORER
Tabel A18.1:Økonomiske
og finansielle nøgleindikatorer
2004-07 2008-12 2013-18
2,5
-0,4
2,2
1,5
1,0
1,7
3,3
1,6
5,8
6,2
9,5
3,2
0,3
-1,0
0,2
0,8
0,6
3,3
4,5
2,4
1,5
3,4
1,5
2,3
0,0
1,4
-0,2
-2,7
17,5
192,3
116,5
74,8
.
3,6
22,7
-4,8
11,1
6,2
3,0
4,2
0,4
0,1
-0,8
-25,6
139,7
3,2
-1,6
1,8
4,3
.
35,1
-0,3
1,6
-3,6
1,0
0,5
-0,5
-0,2
0,3
-0,1
0,3
0,9
-2,3
6,7
2,2
2,4
2,6
0,7
2,0
-0,2
-0,7
-0,7
-0,1
5,3
224,0
136,5
86,8
2,9
7,8
22,3
-1,0
-6,0
4,3
5,2
5,5
0,6
0,1
14,5
-18,5
163,7
-1,5
-3,8
2,1
-1,6
.
41,4
1,9
0,8
4,6
3,4
3,8
2,0
0,1
0,0
0,2
0,5
0,9
-1,9
6,3
0,8
0,5
1,6
1,5
0,6
-0,2
0,1
0,2
3,4
1,6
216,0
122,3
93,4
3,5
6,7
24,3
1,0
4,2
4,2
8,0
6,7
0,3
-0,1
47,2
11,2
163,0
-6,7
0,3
1,5
0,2
0,3
39,2
2019
2,1
1,9
1,2
1,5
0,1
5,0
3,0
1,0
-0,2
1,4
0,3
0,7
0,9
-0,3
5,0
0,7
0,7
1,9
1,4
1,2
0,4
-2,2
-1,7
3,6
10,7
221,0
110,1
110,8
1,7
4,8
24,4
0,0
1,6
5,0
8,8
7,4
-0,1
0,0
77,5
28,9
163,8
1,1
3,4
2,9
4,1
4,3
33,6
2020
-2,1
1,8
-1,3
-1,7
5,1
-7,0
-4,1
0,1
-0,1
-2,0
0,3
0,8
0,7
-4,1
5,6
2,6
0,3
2,3
0,8
3,8
1,1
.
1,5
5,8
4,8
220,9
111,6
109,2
2,0
7,3
24,9
1,0
4,6
5,5
8,1
6,5
2,2
0,0
68,8
30,0
184,7
12,0
6,3
2,1
-0,2
2,3
42,1
2021
4,7
2,4
4,2
3,7
5,6
7,8
8,2
4,1
0,3
0,3
0,8
0,9
0,6
-2,0
5,1
2,4
1,9
3,2
0,4
1,1
-1,2
.
-1,0
4,9
8,8
212,0
104,5
107,4
.
6,1
25,6
-0,1
.
5,6
8,3
6,7
-0,2
0,1
75,6
31,6
165,2
.
-1,9
4,6
2,3
3,5
36,7
prognose
2022
2023
2,6
1,8
2,3
2,1
2,3
1,4
2,7
5,4
5,0
2,0
0,1
0,5
0,7
0,9
0,6
-1,6
4,8
3,3
5,1
3,6
0,2
2,8
-0,5
.
.
.
.
.
.
.
.
7,2
26,2
-0,2
.
.
7,8
.
-1,5
.
.
.
.
.
0,7
.
0,9
1,9
34,9
2,1
0,6
2,3
4,5
4,6
1,7
0,0
0,2
0,5
0,9
0,6
-1,9
4,7
2,3
2,7
2,9
0,4
2,2
-0,1
.
.
.
.
.
.
.
.
7,7
26,5
-0,4
.
.
7,7
.
0,0
.
.
.
.
.
0,2
.
0,6
2,2
33,9
Realt BNP (årlig ændring)
Potentiel vækst (årlig ændring)
Privatforbrug (årlig ændring)
Offentligt forbrug (årlig ændring)
Faste bruttoinvesteringer (årlig ændring)
Eksport af varer og tjenester (årlig ændring)
Import af varer og tjenester (årlig ændring)
Bidrag til BNP-vækst:
indenlandsk efterspørgsel (årlig ændring)
lagre (årlig ændring)
nettoeksport (årlig ændring)
Bidrag til potentiel BNP-vækst:
arbejdskraft (timer) (årlig ændring)
kapitalintensitet (årlig ændring)
totalfaktorproduktivitet (årlig ændring)
Outputgab
Ledighedsprocent
BNP-deflator (årlig ændring)
Harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP, årlig ændring)
Nominelle lønomkostninger pr. ansat (årlig ændring)
Arbejdsproduktivitet (faste priser, arbejdstimer, årlig ændring)
Enhedslønomkostninger (ULC, hele økonomien, årlig ændring)
Reale enhedslønomkostinger (årlig ændring)
Real effektiv valutakurs (enhedslønomkostninger, årlig ændring)
Real effektiv valutakurs (HICP, årlig ændring)
Husholdningernes nettoopsparingskvote (nettoopsparing i
 %
af
disponibel indkomst)
Private kreditstrømme, konsolideret (% af BNP)
Gæld i den private sektor, konsolideret (% af BNP)
heraf i husholdninger, konsolideret (% af BNP)
heraf i ikkefinansielle selskaber, konsolideret ( % af BNP)
Misligholds bruttogæld ( % af samlede gældsinstrumenter og samlede lån
og forskud) (2)
Selskaber, nettoudlån (+) eller nettolåntagning (-) ( % af BNP)
Selskaber, overskud af produktion (% af BNP)
Husholdninger, nettoudlån (+) eller nettolåntagning (-) ( % af BNP)
Deflateret boligprisindeks (årlig ændring)
Boliginvesteringer ( % af BNP)
Betalingsbalancens løbende poster (% af BNP)
Handelsbalance ( % af BNP)
Bytteforhold, varer og tjenester (årlig ændring)
Kapitalposter (% af BNP)
Nettostilling over for udlandet (% af BNP)
NENDI - NIIP ekskl. ikke-misl. instrumenter ( % af BNP) (1)
Passiver over for udlandet ekskl. ikke-misl. instrumenter (% af BNP) (1)
Eksportresultater ift. udviklede lande (ændring i
 %
over 5 år)
Eksportmarkedsandele, varer og tjenester (årlig ændring)
Nettotilstrømning af direkte udenlandske indtægter (% af BNP)
Offentlig saldo (% af BNP)
Strukturel saldo (% af BNP)
Offentlig bruttogæld (% af BNP)
(1) Nettostilling over for udlandet ekskl. direkte investeringer og aktieportefølje.
(2) Nationale bankkoncerner og selvstændige banker, udenlandsk kontrollerede datterselskaber (EU og ikke-EU) samt udenlandsk
kontrollerede filialer (EU og ikke-EU).
Kilde:
Eurostat og ECB pr. 2.5.2022, i det omfang tallene foreligger; Europa-Kommissionen for så vidt angår prognosetal
(forårsprognose 2022).
56
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0058.png
BILAG 19: ANALYSE AF GÆLDSHOLDBARHEDEN
illustrere
virkningen
af
forskellige
antagelser.
I det scenarioet for den historiske
strukturelle primære saldo forudsættes det, at den
strukturelle primære saldo gradvist vender tilbage
til det tidligere gennemsnitlige niveau. I scenarioet
med lavere strukturel primær saldo er saldoen
permanent svagere end i referencescenariet.
Scenarioet med negativ rentevækst forudsætter
en mindre gunstig sneboldeffekt end i
referencescenariet. I scenarioet med finansiel
stress oplever landet midlertidigt højere
markedsrenter i 2022.
Figur 2 viser resultatet af stokastiske
fremskrivninger.
Disse fremskrivninger viser,
hvordan gælden påvirkes af 2 000 forskellige
chok, der påvirker den offentlige budgetstilling,
økonomisk vækst, rentesatser og valutakurser.
Keglen dækker 80 % af alle de simulerede
gældsudviklinger,
hvilket
udelukker
halebegivenheder.
Tabel 2 viser S1- og S2-indikatorerne for
finanspolitisk holdbarhed og deres vigtigste
I dette bilag vurderes risiciene for den
finanspolitiske holdbarhed for Danmark på
kort, mellemlang og lang sigt.
Analysen følger
samme flerdimensionelle tilgang som rapporten
om finanspolitisk holdbarhed fra 2021, der er
ajourført på grundlag af Kommissionens
forårsprognose 2022.
Tabel 1 indeholder basisfremskrivninger af
gælden.
Den viser den forventede udvikling i den
offentlige gæld samt opdelingen på primær saldo,
sneboldeffekt (den kombinerede virkning af
rentebetalinger og nominel BNP-vækst på
gældsdynamikken) og stock-flow-tilpasninger.
Disse fremskrivninger bygger på en forudsætning
om, at der ikke træffes nye finanspolitiske
foranstaltninger efter 2023, og omfatter den
forventede positive virkning af investeringer under
NextGenerationEU.
Figur 1 viser fire alternative scenarier på
grundlag af referencescenariet for at
Tabel A19.1:Analyse
af gældsholdbarheden for Danmark
Tabel 1. Gældsfremskrivning, referencescenario
2020
2019
Bruttogældskvote
(% af BNP)
33,6
42,1
Ændringer af gælden
-0,4
8,5
heraf
Primært underskud
-4,8
-0,4
Sneboldeffekt
-0,2
0,4
Stock-flow-tilpasninger
4,6
8,5
Bruttofinansieringsbehov (% af BNP)
6,4
14,6
2021
36,7
-5,4
-2,9
-2,3
-0,2
4,7
2022
34,9
-1,8
-1,5
-1,5
1,2
6,9
2023
33,9
-1,0
-1,1
-0,9
1,0
6,7
2024
31,1
-2,8
-1,9
-1,0
0,0
4,7
2025
28,0
-3,1
-2,2
-0,9
0,0
3,3
2026
24,8
-3,2
-2,5
-0,7
0,0
2,1
2027
22,0
-2,8
-2,3
-0,5
0,0
1,3
2028
19,4
-2,6
-2,2
-0,4
0,0
0,7
2029
16,9
-2,5
-2,1
-0,5
0,0
0,3
2030
14,4
-2,5
-2,1
-0,4
0,0
-0,2
2031
11,9
-2,4
-2,1
-0,3
0,0
-0,5
2032
9,7
-2,2
-2,0
-0,3
0,0
-0,6
Figur 1. Determiniske gældsfremskrivninger
(% af BNP)
50
40
50
Figur 2. Stokastiske gældsfremskrivninger
(% af BNP)
40
30
20
10
0
2019
30
20
10
0
2019
p80-p90
p60-p80
p40-p60
p20-p40
p10-p20
2021
2023
2025
Reference
Lavere str. primær saldo
Negativ rentevækst
2027
2029
2031
Historisk str. Primær saldo
Finansiel stress
2020
2021
2022
Median
2023
2024
Reference
2025
2026
Tabel 2. Opdeling af S1- og S2-indikatorerne for holdbarhedsgabet
S1
S2
Overordnet indeks
(procentpoint af BNP)
-5,9
-0,8
heraf
Oprindelig budgetstilling
-4,7
-2,6
Gældskrav
-2,0
Aldersrel. udgifter
0,8
1,8
heraf
Pensioner
-0,3
-1,5
Sundhedspleje
0,2
0,7
Langtidspleje
1,0
3,0
Andet
-0,1
-0,4
Kilde:
Europa-Kommissionen
57
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0059.png
Tabel A19.2:Heatmap
over risici for den finanspolitiske holdbarhed for Danmark
Kort sigt
Mellemlang sigt
Gældsholdbarhedsanalyse (DSA)
Deterministiske scearioer
Samlet set Samlet set
(S0)
(S1+DSA)
Lang sigt
S1
Samlet set
Historisk Lavere str.
Negativ
Financiel
Reference str. primær primær
rentevækst
stress
saldo
saldo
Samlet set
LAV
LAV
LAV
LAV
11
2021
64%
LAV
10
2021
64%
Stokastiske
fremskriv-
ninger
LAV
S2
Samlet set
(S2+DSA)
LAV
LAV
LAV
LAV
Gældsniveau (2032), % af BNP
10
12
15
Toppunktsår for gæld
2021
2021
2021
Finanspolitisk råderum
64%
68%
73%
Sandsynlighed for, at gælden i 2026 overstiger niveauet i 2021
Forskel mellem den 90. og den 10. percentil (procentpoint af BNP)
LAV
6%
19
LAV
(1) Gældsniveau i 2032: grøn: under 60 % af BNP, gul: mellem 60 % og 90 %, rød: over 90 %. (2) Gældsspidsbelastningsåret
viser, om gælden forventes at stige samlet set i løbet af det næste årti. Grøn: gældsniveauet topper tidligt; gul: gældsniveauet
topper i midten af fremskrivningsperioden; rød: gældsniveauet topper sent. (3) Mulighed for finanspolitisk konsolidering viser hvor
stor en andel af tidligere budgetstillinger i landet, som var strammere end den, der antages i referencescenariet. Grøn: høj værdi,
dvs. at den antagne budgetstilling er plausibel ud fra historiske standarder og giver mulighed for korrigerende foranstaltninger,
hvis det er nødvendigt; gul: moderat; rød: lav. (4) Sandsynlighed for, at gældskvoten i 2026 overstiger niveauet i 2021: grøn: lav
sandsynlighed, gul: mellem, rødt: høj (hvilket også afspejler det oprindelige gældsniveau). (5) Forskel mellem den 90. og den 10.
percentil måler usikkerheden på grundlag af gældsfordelingen under udsættelse for 2 000 forskellige chok. Grønne, gule og røde
felter tyder på stigende usikkerhed.
Kilde:
Europa-Kommissionen (for yderligere oplysninger om Kommissionens flerdimensionale tilgang henvises til 2021-rapporten
om finanspolitisk holdbarhed).
drivkræfter.
S1 måler den konsolideringsindsats,
der er nødvendig for at bringe gælden ned på
60 % af BNP over 15 år. S2 måler den
konsolideringsindsats, der er nødvendig for at
stabilisere gælden over en uendelig tidshorisont.
Den
oprindelige budgetstilling
måler den indsats,
der
kræves
for
at
dække
fremtidige
rentebetalinger,
aldringsomkostninger
afspejler
behovet for at absorbere den forventede ændring i
aldersrelaterede offentlige udgifter såsom
pensioner, sundhedspleje og langtidspleje, mens
gældskravet
måler den yderligere tilpasning, der er
nødvendig for at nå gældsmålet på 60 % af BNP.
Endelig viser heatmappet den overordnede
risikoklassificering for den finanspolitiske
holdbarhed
(tabel A19.2). Risikokategorien
kort
sigt
er baseret på S0-indikatoren, som er en
indikator for finanspolitisk stress i det kommende
år. Risikokategorien
mellemlang sigt
er afledt af
gældsholdbarhedsanalysen og S1-indikatoren.
Gældsholdbarhedsanalysen vurderer risici for
bæredygtigheden på grundlag af flere kriterier: det
forventede
gældsniveau
om
10
år,
gældsudviklingen
("toppunktsåret"),
troværdigheden af de finanspolitiske antagelser og
plads til strammere positioner, hvis det er
nødvendigt
("finanspolitisk
konsolideringsmulighed"), sandsynligheden for, at
gælden ikke stabiliseres i de næste 5 år, og
omfanget af usikkerhed. Risikokategorien
lang sigt
er
baseret
på
S2-indikatoren
og
gældsholdbarhedsanalysen.
Samlet set er risiciene på kort sigt for de
offentlige
finansers
holdbarhed
lave.
Kommissionens indikator for tidlig varsling (S0)
viser ikke tegn på større finanspolitiske risici på
kort sigt (tabel A19.2).
Risiciene på mellemlang sigt for de
offentlige finansers holdbarhed er lave.
Begge elementer i Kommissionens mellemfristede
analyse fører til denne konklusion. For det første
viser analysen af gældsholdbarheden, at den
offentlige gæld ifølge referencescenariet forventes
at fortsætte med at falde betydeligt fra omkring
35 % af BNP i 2022 til omkring 10 % af BNP i
2032 (tabel 1). Denne gældsudvikling vil kunne
modstå
mulige
chok
i
finanspolitiske,
makroøkonomiske og finansielle variabler, som
illustreret ved alternative scenarier og stokastiske
simuleringer, der alle peger på lave risici (figur 1
og 2). Samtidig peger S1-indikatoren for
holdbarhedsgabet (-5,9 procentpoint af BNP) i
retning af, at landet har tilstrækkeligt råderum til
at nedbringe det primære overskud uden at
overskride referenceværdien på 60 % af BNP
(tabel 2). Samlet set afspejler den lave risiko det
nuværende overskud og den lave gæld til trods for
stigningen i de forventede omkostninger i
forbindelse med aldring, primært i forbindelse med
langtidspleje.
Risiciene på lang sigt for de offentlige
finansers holdbarhed er lave.
På lang sigt
peger både S2-indikatoren for holdbarhedsgabet (-
0,8
procentpoint
af
BNP)
og
58
 kom (2022) 0607 - Ingen titel
2580778_0060.png
gældsholdbarhedsanalysen i retning af lave risici.
S2-indikatoren tyder på, at det for at stabilisere
gælden på lang sigt ikke vil være nødvendigt at
forbedre den nuværende budgetstilling, og at der
er et vist råderum til at håndtere fremtidige
budgetpres som følge af befolkningens aldring,
navnlig
relateret
til
langtidspleje
og
sundhedsudgifter (tabel 2).
59