Europaudvalget 2022
KOM (2022) 0150
Offentligt
2568902_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 5.4.2022
COM(2022) 150 final
2022/0099 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse
af forordning (EU) nr. 517/2014
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2022) 156 final} - {SWD(2022) 95 final} - {SWD(2022) 96 final} -
{SWD(2022) 97 final}
DA
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Med den europæiske grønne pagt blev en ny vækststrategi for EU iværksat med det formål at
omdanne EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og
konkurrencedygtig økonomi. Den europæiske grønne pagt bekræfter på ny Kommissionens
ambition om at øge sine klimamål og gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden
2050. Den har desuden til formål at beskytte borgernes sundhed og trivsel mod
miljørelaterede risici og virkninger. Som reaktion på det presserende behov for en
klimaindsats øgede EU sine klimaambitioner ved forordning (EU) 2021/1119 (den
europæiske klimalov)
1
, som blev vedtaget i 2021. I klimaloven fastsættes et bindende mål om,
at nettodrivhusgasemissionerne skal reduceres med mindst 55 % frem til 2030 sammenlignet
med 1990-niveauerne, og at EU skal være klimaneutralt senest i 2050. EU har ligeledes øget
det oprindelige nationalt fastsatte bidrag i henhold til
Parisaftalen om klimaændringer
fra en
reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 40 % frem til 2030 til en nettoreduktion af
drivhusgasemissionerne på mindst 55 %. For at nå målsætningerne og dermed få mulighed for
at holde den globale gennemsnitlige temperaturstigning under 1,5 °C er det nødvendigt at
styrke alle instrumenter, der er relevante for dekarboniseringen af EU's økonomi
Forordningen om F-gasser er et centralt instrument med hensyn til emissioner af fluorholdige
drivhusgasser (F-gasser).
F-gasser er menneskeskabte kemikalier, som er meget stærke drivhusgasser, ofte flere tusinde
gange kraftigere end kuldioxid (CO
2
). Sammen med kuldioxid, methan og nitrogenoxid
tilhører de den gruppe drivhusgasemissioner, der er omfattet af
Parisaftalen om
klimaændringer.
I dag tegner F-gasser sig for 2,5 % af EU's samlede drivhusgasemissioner,
men mængden blev fordoblet fra 1990 til 2014 i modsætning til andre drivhusgasemissioner,
der blev reduceret. Det skyldes, at F-gasser typisk er blevet anvendt til at erstatte
ozonlagsnedbrydende stoffer i anvendelser, hvor sidstnævnte for at beskytte stratosfærens
ozonlag blev forbudt at anvende i EU i henhold til kravene i Montreal-protokollen fra 1987
om stoffer, der nedbryder ozonlaget ("protokollen").
Forordning (EU) nr. 517/2014 om fluorholdige drivhusgasser
2
("forordningen om F-gasser")
blev vedtaget for at vende stigningen i F-gasemissionerne. Hydrofluorcarboner (HFC) er den
vigtigste gruppe af F-gasser med hensyn til emissioner, der er relevante for klimaet, og den
vigtigste nyhed i forordningen om F-gasser var indførelsen af en "udfasning af HFC i EU",
nemlig et kvotesystem, der skulle sikre en gradvis reduktion af den mængde HFC, som
importører og producenter må bringe i omsætning hvert år.
EU's politik vedrørende F-gasser skal ses i sammenhæng med IPCC's seneste særrapport
3
. For
at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C kræves emissionsreduktioner for F-gasser på
op til 90 % senest i 2050 globalt i forhold til 2015.
Med henblik på at få vendt stigningen i HFC-emissioner og deres klimapåvirkning, selv om
HFC-emissioner ikke nedbryder ozonlaget, besluttede parterne i protokollen i 2016 med
Kigaliændringen at gennemføre en global udfasning af HFC, som skal nedbringe HFC-
produktionen og forbruget heraf med mere end 80 % over de næste 30 år på globalt plan. Det
indebærer, at parterne skal følge en plan for reduktion af forbrug og produktion af HFC samt
1
2
3
EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1.
EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195.
Særrapport fra IPCC. Global warming of 1.5 C (august 2021), https://www.ipcc.ch/sr15/.
DA
1
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0003.png
begrænsning af import-/eksporttilladelser og indberetning af HFC-emissioner. Forskere har
anslået, at Kigaliændringen alene indebærer en reduktion af den yderligere opvarmning på op
til 0,4 °C inden udgangen af århundredet.
Som konkluderet i den evaluering, som Kommissionen har udarbejdet
4
, har forordningen om
F-gasser vendt udviklingen og ført til et årligt fald i F-gasemissionerne fra 2015. Desuden
faldt udbuddet af HFC på EU-markedet med 37 % i ton og 47 % i ton CO
2
-ækvivalenter fra
2015 til 2019. Der er sket et klart skift i brugen af alternativer med lavere globalt
opvarmningspotentiale (i det følgende benævnt "GWP"), herunder naturlige alternativer
(f.eks. CO
2
, ammoniak, kulbrinter, vand) i mange typer anlæg eller udstyr, der tidligere
anvendte F-gasser. De estimerede emissionsbesparelser frem til 2030 bliver dog ikke
realiseret i fuldt omfang, og der er et uudnyttet potentiale for at reducere emissionerne
yderligere. Selv om forordningen om F-gasser blev vedtaget forud for Kigaliændringen, og
selv om den var afgørende for at opnå den globale aftale, kan forordningen ikke fuldt ud sikre
overholdelse af alle forpligtelserne (navnlig efter 2030).
Endelig bekræfter erfaringerne fra perioden med gennemførelsen af forordningen og feedback
fra interessenterne, at der er behov for at løse en række udfordringer i forbindelse med
kvotesystemet. Det spænder fra ulovlige aktiviteter, herunder smugleri og erhvervsdrivende,
der i spekulationsøjemed går til kanten af loven, til mangel på kvalificerede teknikere. En
række mangler i overvågningen skal løses, indberetnings- og verifikationsaktiviteternes
effektivitet skal forbedres, og flere eksisterende regler skal præciseres yderligere, da de fleste
interessenter fra industrien, ngo'er og myndigheder har fremhævet dette som et vigtigt mål for
revisionen. Det var således klart, at hovedelementerne i forordningen skulle bibeholdes, men
der var behov for at finjustere og tilføje yderligere bestemmelser.
De generelle målsætninger for EU's politik vedrørende F-gasser er at:
(1)
(2)
forebygge yderligere emissioner af F-gasser og derved bidrage til at opfylde EU's
klimamål
sikre overholdelse af protokollen for så vidt angår forpligtelser vedrørende
hydrofluorcarboner ("HFC").
Emissioner kan forebygges på to måder: ved at hindre, at F-gasser overhovedet anvendes
(dvs. reducere efterspørgslen efter F-gasser), og ved at sikre, at der er indført foranstaltninger
til at forhindre emissioner eller udsivning, når gasserne produceres, anvendes og bortskaffes
("indeslutning"). Derfor indeholder politikken for F-gasser specifikke målsætninger om at:
modvirke brugen af F-gasser med et højt globalt opvarmningspotentiale og
tilskynde til anvendelse af alternative stoffer eller teknologier, der medfører
lavere drivhusgasemissioner uden at skade sikkerhed, funktionalitet og
energieffektivitet
forebygge lækage fra anlæg eller udstyr og korrekt behandling af F-gasser ved
endt produktlevetid
fremme bæredygtig vækst, stimulere innovation og udvikle grønne teknologier
ved at forbedre markedsmulighederne for alternative teknologier og gasser med
lavt globalt opvarmningspotentiale.
På grundlag af konklusionerne af en evaluering af forordningen har Kommissionen følgende
målsætninger for revisionen:
4
Jf. bilag 5 i konsekvensanalysen, der ledsager dette forslag.
DA
2
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0004.png
(1)
yderligere reducere emissionerne af F-gasser
for at bidrage til
emissionsreduktionerne på 55 % senest i 2030 og nettokulstofneutralitet senest i
2050
sikre fuld tilpasning til protokollen
fremme bedre
gennemførelse og håndhævelse
i sager om ulovlig handel,
kvotesystemets funktion og uddannelsesbehov vedrørende alternativer til F-gasser
forbedre
overvågning og indberetning
for at løse eksisterende mangler og forbedre
processen og datakvaliteten med henblik på overholdelse
sikre større
klarhed og intern sammenhæng
for at støtte en bedre gennemførelse og
forståelse af reglerne.
(2)
(3)
(4)
(5)
Initiativet bidrager til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens mål for bæredygtig
udvikling, navnlig at "bekæmpe klimaændringer".
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
For at nå de juridisk bindende klimamål i den europæiske klimalov har Kommissionen
foreslået at øge medlemsstaternes emissionsreduktionsmål for 2021-2030 gennem en ændring
af den såkaldte forordning om indsatsfordeling. Forordningen om indsatsfordeling dækker
emissioner fra sektorer, der ikke er omfattet af EU's nuværende emissionshandelssystem
(ETS)
5
, og emissioner af F-gasser udgør næsten 5 % af de emissioner, der er omfattet af den
nævnte forordning. Medlemsstaternes individuelle mål vedrører denne overordnede kurv af
drivhusgasser. EU eller medlemsstaterne har derfor ingen bindende mål, der er specifikke for
emissioner af F-gasser. Det er imidlertid afgørende, at emissioner af F-gasser primært
reduceres gennem forordningen om F-gasser, fordi en sådan indsats har vist sig at være både
effektiv og omkostningseffektiv at gennemføre på europæisk plan. En sådan indsats supplerer
de yderligere foranstaltninger til reduktion af F-gasser, der med fordel kan træffes på nationalt
plan i overensstemmelse med nærhedsprincippet, f.eks. yderligere affaldspolitiske
foranstaltninger, strengere tilsyn med sektorerne eller finansielle incitamenter til alternativer.
Tilsammen skal de foranstaltninger, der træffes på EU-plan og nationalt plan vedrørende alle
typer emissioner, sikre, at hver medlemsstat effektivt kan nå de nationale mål for
drivhusgasemissioner som fastsat i forordningen om indsatsfordeling.
Forordningen om F-gasser dækker alle sektorer, der er relevante med hensyn til emissioner af
F-gasser, og suppleres af direktiv 2006/40/EF
6
om mobile luftkonditioneringsanlæg (MAC),
der specifikt forbyder anvendelse af kølemidler med et GWP på over 150 i nye personbiler fra
2017 og frem. Forud for dette forbud var det anvendte kølemiddel en HFC med et GWP på
1 430.
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Den foreslåede forordning (og den gældende forordning om F-gasser) har mange ligheder
med forordning (EF) nr. 1005/2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget
7
(forordningen om
ozonlagsnedbrydende stoffer), som er under samtidig revidering. De to forordninger skal
tilsammen sikre, at Unionen opfylder sine forpligtelser vedrørende HFC og ODS i henhold til
protokollen. Selv om de to revisioner ikke har direkte sammenhæng, omhandler de
sammenlignelige interessenter, sektorer og aktiviteter (handel, anvendelse af anlæg eller
udstyr osv.), og de anvender sammenlignelige kontrolforanstaltninger, herunder et
forvaltningssystem for handel i henhold til kravene i protokollen. Både industrien og
5
6
7
COM(2021) 555 final.
EUT L 161 af 14.6.2006, s. 12.
EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1.
DA
3
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0005.png
myndighederne har derfor opfordret til, at de relevante regler afstemmes (f.eks. vedrørende
toldkontrol, regler vedrørende lækage, definitioner osv.).
Det bidrag, som den reviderede forordning om F-gasser sikrer til at nå drivhusgasmålene på
medlemsstatsniveau i henhold til forordningen om indsatsfordeling, suppleres af revisionen af
direktivet om industrielle emissioner (IED: direktiv 2010/75/EU), som dækker aktiviteter, der
udgør ca. 15 % af EU's samlede drivhusgasemissioner, der ikke er omfattet af ETS. IED
omhandler primært på emissioner af forurenende stoffer og drivhusgasemissioner fra
industrielle kilder, der ikke er omfattet af EU ETS
8
. Forordningerne om stoffer, der nedbryder
ozonlaget, og F-gasser fokuserer derimod hovedsageligt, men ikke udelukkende, på
omsætning og anvendelse af ozonlagsnedbrydende stoffer og fluorholdige gasser for at
forhindre emissioner af de kemikalier, der er meget kraftige drivhusgasser. Direktivet om
industrielle emissioner giver mulighed for systematisk at inddrage F-gasemissioner som en
central miljøparameter ved udarbejdelse af referencedokumenter om den bedst tilgængelige
teknik for industrisektorer. Sidstnævnte danner grundlag for fastsættelse af
emissionsgrænseværdier for industrianlæg med henblik på at begrænse deres emissioner af F-
gasser og ozonlagsnedbrydende stoffer. Desuden vil E-PRTR-forordningen (forordning (EF)
nr. 166/2006) blive moderniseret for at forbedre indberetningen og den offentlige
tilgængelighed af oplysninger om emissioner af både forurenende stoffer og drivhusgasser og
bør i fremtiden give mulighed for en større detaljeringsgrad i emissionsdata for F-gasser og
ozonlagsnedbrydende stoffer fra sådanne anlæg.
Der er også tæt synergi med energipolitikken, især direktiv 2009/125/EF om miljøvenligt
design
9
, da indirekte emissioner fra energianvendelse af F-gasanlæg eller-udstyr er relevant.
Forslaget følger princippet om "energieffektivitet først" ved kun at tage hensyn til alternativer,
der er mindst lige så energieffektive som anlæg eller udstyr, der anvender traditionel F-gas.
Der er også lagt særlig vægt på, at dekarboniseringen af energisystemet vil kræve høje
vækstrater for varmepumper, der i øjeblikket markedsføres med F-gas i Unionen. Det skyldes
især den seneste geopolitiske udvikling, der kræver en højere vækst i varmepumper for at
mindske afhængigheden af olie og gas som skitseret i meddelelsen RePowerEU
10
. For at opnå
klimaneutralitet er det vigtigt at indføre politikker, der øger energieffektiviteten mest muligt
og begrænser de direkte emissioner af F-gasser. Dette er særlig vigtigt, da varmepumpeanlæg
eller -udstyr med F-gas, der tages i brug i dag, vil føre til direkte drivhusgasemissioner i
mange år i fremtiden som følge af lækage, nødvendig servicering med flere F-gasser og
mulige emissioner, når udstyret går ind i affaldsstrømmen. Det bør undgås, hvor det er muligt,
og derfor er specifikke produktforbud omfattet. Samlet set anslås det, at den foreslåede
revision af kvotesystemet efter den foretrukne løsning i konsekvensanalysen giver
tilstrækkelig margin til at muliggøre en sådan vækst i udbredelsen af varmepumper.
Hvad angår bestemmelserne om import og indberetning, er der synergier med REACH-
lovgivningen
11
, da importører af fluorholdige gasser er berørt af begge. De mere detaljerede
data, der indsamles, og de strenge importkrav i forbindelse med F-gasforordningens
kvotesystem kan give et bedre overblik over og styrke overholdelsen af
registreringsforpligtelserne i henhold til REACH som påpeget af den kemiske industri.
Det reviderede forslag styrker i høj grad forbindelserne med told, markedsovervågning,
miljøkriminalitet og whistleblowing ved at præcisere de økonomiske operatører og de
8
9
10
11
Direktiv 2003/87/EF, EUT L 275 af 25.10.2003, s 32.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for
fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s.
10).
COM(2022) 108 final.
https://echa.europa.eu/regulations/reach/legislation.
DA
4
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0006.png
kompetente myndigheders konkrete forpligtelser til at bekæmpe ulovlige aktiviteter, herunder
smugling, og sikre forordningens miljømæssige integritet.
Desuden er der en direkte forbindelse til affaldspolitikken, da afslutningen af produkternes
livscyklus er en afgørende fase med omfattende emissioner, hvis de eksisterende forpligtelser
ikke overholdes. Genvindingsforpligtelserne i forordningen om F-gasser suppleres af
henvisninger i den relevante affaldslovgivning (f.eks. WEEE-direktivet
12
og direktivet om
overførsel af affald
13
). Ordninger med udvidet producentansvar, som understøttes af
forordningen om F-gasser, kan udgøre et væsentligt bidrag til at forbedre den gældende
praksis og nedbringe emissionerne ved endt produktlevetid. Det er en mulighed i lyset af den
igangværende revision af affaldsrammedirektivet.
Sidst, men ikke mindst, er en løbende og rettidig ajourføring af sikkerhedsstandarder samt
kodekser og lovgivning på alle niveauer, europæisk, nationalt, regionalt og lokalt, afgørende
for at følge den hastige teknologiske udvikling og sikre, at anvendelsen af klimavenlige
kølemidler kan maksimeres, uden at det går ud over sikkerheden.
2.
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Dette forslag er baseret på artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde i overensstemmelse med målet om at bevare, beskytte og forbedre
miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, og fremme foranstaltninger på internationalt
plan til håndtering af klimaændringerne.
Nærhedsprincippet
Forslaget supplerer den EU-lovgivning, der har eksisteret på EU-plan siden 2006, og det er
klart i overensstemmelse med nærhedsprincippet af følgende årsager:
For det første er beskyttelse af klimasystemet et grænseoverskridende spørgsmål, og
problemets omfang kræver handling på verdensplan. For det andet er de mest effektive
foranstaltninger at forbyde eller begrænse anvendelsen eller omsætningen af F-gasser eller F-
gasprodukter, -anlæg og -udstyr. Af hensyn til EU's indre markeds funktion og den frie
bevægelighed for varer er det bedst, at sådanne foranstaltninger træffes på EU-plan. For det
tredje definerer protokollen EU som en regional organisation for økonomisk integration
(REIO), og EU skal derfor overholde protokollens forpligtelser på EU-plan (f.eks. angående
indberetning, forvaltningssystem og udfasning af forbrug). Det kræver relevant lovgivning på
samme niveau. Det ville være meget vanskeligt, om ikke umuligt, at opnå overholdelse
gennem de 27 forskellige nationale systemer. Den eneste undtagelse fra REIO-klausulen er
protokollens udfasningsplan for HFC-produktion, der indeholder krav om overholdelse i
medlemsstaterne
14
. Alligevel har nogle medlemsstater anmodet om, at produktionen også
reguleres på EU-plan, da det vil øge fleksibiliteten for de berørte virksomheder.
12
13
14
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald
(EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).
I henhold til protokollens artikel 2, stk. 8, litra a), er overholdelse af REIO-klausulen mulig på EU-plan
for produktionen, men det er i øjeblikket ikke tilfældet, da der ikke er indgået aftale med
medlemsstaterne.
DA
5
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Forslaget sikrer, at F-
gasemissionerne reduceres yderligere, og at EU fortsat opfylder sine internationale
forpligtelser i henhold til protokollen om at udfase produktionen og forbruget af HFC. De
foreslåede foranstaltninger er baseret på en grundig vurdering af deres
omkostningseffektivitet, som viser, at de marginale emissionsreduktionsomkostninger for en
given sektor ligger inden for det interval, som andre sektorer i økonomien forventes at skulle
afholde for at sikre den nødvendige omstilling til klimaneutralitet senest i 2050. Desuden vil
de afbødende foranstaltninger på lang sigt resultere i generelle omkostningsbesparelser. Nogle
foranstaltninger vil betyde let øgede administrative byrder for industrien, men nogle af dem er
afgørende for overholdelsen af protokollen, og andre er nødvendige for at lette den
nødvendige håndhævelse af reglerne og overvåge fremtidige trusler. Ingen af de sidstnævnte
foranstaltninger medfører høje omkostninger. Der foreslås ikke detaljerede bestemmelser på
områder, hvor målsætningerne bedre kan nås ved en indsats på andre politikområder, f.eks.
gennem lovgivning om affald. De fordele, der opnås ved disse foranstaltninger, kan ikke
opnås lige så omkostningseffektivt for industrien og medlemsstaterne ved yderligere at
indføre 27 forskellige politikker for F-gasser i medlemsstaterne.
Valg af retsakt
Den valgte retsakt er en forordning, da forslaget har til formål at erstatte og forbedre
forordningen om F-gasser og samtidig fastholde den generelle struktur for
kontrolforanstaltningerne. Forordningen om F-gasser har vist sig at være effektiv. Da
forslaget indeholder flere ændringer og tilpasninger af strukturen i forordningen om F-gasser,
bør forordningen om F-gasser ophæves og erstattes af en ny forordning af hensyn til den
retlige klarhed. Enhver større ændring (dvs. ophævelse eller omdannelse til et direktiv) ville
pålægge medlemsstaterne en urimelig byrde og skabe yderligere usikkerhed for de
virksomheder, der er aktive i denne sektor.
3.
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evaluering
Kommissionen foretog en evaluering af forordningen om F-gasser i overensstemmelse med
kravene om "bedre regulering" og opfyldte dermed kravene i artikel 21, stk. 2, i forordningen
om F-gasser om, at Kommissionen skal offentliggøre en omfattende rapport om forordningens
virkninger senest den 31. december 2022.
Kommissionen konkluderer i evalueringen, at forordningen om F-gasser for det meste har
været effektiv med hensyn til at opfylde de oprindelige mål om både at reducere emissionerne
af F-gasser og bidrage til at opnå en international aftale om reduktion af HFC. Desuden blev
det konstateret, at de enkelte foranstaltninger har fungeret godt i samspil for at nå målene.
Som et direkte resultat af lovgivningen er emissionerne af F-gasser faldet år for år fra 2015
efter et årti med stigninger. Emissionsbesparelserne blev opnået med meget lave
reduktionsomkostninger som følge af den teknologiske udvikling (dvs. 6 EUR pr. ton CO
2
-
ækvivalenter i gennemsnit) og uden at reducere det pågældende anlægs eller udstyrs
energieffektivitet. Forordningen om F-gasser har sikret høje miljøambitioner ved at
opretholde de samme forpligtelser i hele EU, samtidig med at der sikres lige vilkår i det indre
marked for de berørte industrier og virksomheder.
Samtidig konkluderes det i evalueringen, at en række vigtige tiltag siden vedtagelsen af
forordningen (navnlig den europæiske grønne pagt og et ændret internationalt politisk miljø
DA
6
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0008.png
med Parisaftalen og Kigaliændringen) har ændret den relevante politiske ramme, og det
indebærer, at EU's forordning om F-gasser ikke helt opfylder formålet, både hvad angår
udnyttelse af det uudnyttede potentiale for at opnå yderligere emissionsreduktioner og sikring
af fremtidig overholdelse af protokollen. Modelberegninger viser, at reduktionen af F-
gasemissioner i 2030 vil være lavere end forventet i konsekvensanalysen fra 2012
15
, der
fastsatte en målsætning om at bidrage til at nå det tidligere klimamål for 2030 (reduktion på
mindst 40 % i forhold til 1990). Nogle sektorer anvender og udleder også fortsat F-gasser med
stort opvarmningspotentiale, selv om det kunne undgås (f.eks. med den teknologiske
udvikling), og der forekommer emissioner fra sektorer eller stoffer, der i øjeblikket ikke er
omfattet af forordningens anvendelsesområde.
Evalueringen identificerer også andre udfordringer, herunder ulovlig import af HFC med
omgåelse af kvotesystemet, og "useriøse erhvervsdrivende" (en mangedobling af importører
af bulkvarer, ofte uden forbindelse til sektoren, der deltager på med spekulation for øje
og/eller drager uforholdsmæssigt stor fordel af kvotesystemet). Desuden hindres udbredelsen
af klimavenlige alternativer af manglen på personale, der er uddannet til at installere og
vedligeholde udstyr med klimavenlige alternativer, samt sikkerhedsstandarder, der ikke er
fuldt ajourført i henhold til den teknologiske udvikling. En bedre emissionsbegrænsning
kunne også afhjælpe nogle af bekymringerne om mulige økotoksikologiske konsekvenser af
atmosfæriske nedbrydningsprodukter af HFC og hydro(chlor)fluorolefiner (H(C)FO).
Desuden kan mangler undgås med hensyn til de stoffer og aktiviteter, der er omfattet af
overvågnings- og indberetningsforanstaltninger. Samtidig kan nogle få forpligtelser i
forbindelse med indberetnings- og verifikationsforpligtelserne gøres mere effektive. Endelig
blev det opfattet som en trussel, at der i øjeblikket ikke er fleksibilitet til at reagere hurtigt i
tilfælde af uønskede virkninger af kvotesystemet såsom en betydelig forsyningsmangel
vedrørende HFC.
Generelt blev det konstateret, at forordningen om F-gasser var i ekstern overensstemmelse og
sammenhængende med andre interventioner med lignende målsætninger; dog er der på en
række områder manglende sammenhæng, som skal afhjælpes. Et vigtigt område er
toldlovgivningen, hvor synergi med EU's kvikskrankemiljø på toldområdet bør udnyttes, og
effektiv grænsekontrol bør gøres lettere for at standse ulovlige aktiviteter. Der er også en
vigtig synergi til REACH-forordningen, hvor en indsats ledet af medlemsstaterne er undervejs
med det mål at undersøge relevansen af persistente nedbrydningsprodukter fra H(C)FO.
Forordningens interne sammenhæng er god, men der er behov for visse præciseringer og
tilpasninger.
På grundlag af de nævnte resultater blev de fem revisionsmålsætninger identificeret, jf. afsnit
1.
Høringer af interessenter
Kommissionen gennemførte en bred høring af de interessnter. Med
Høringen om køreplanen
for revision
fra den 29. juni 2020 til den 7. september 2020 og den
offentlige onlinehøring
fra
den 15. september 2021 til den 29. december 2021 fik alle interessenter mulighed for at
bidrage med synspunkter om forordningen om F-gasser, uanset respondenternes kendskab til
forordningen. Der blev modtaget henholdsvis 76 og 241 svar til de to høringer. De
individuelle svar og et resumé er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted "Deltag i
debatten"
16
. Der blev gennemført en
målrettet høring
i form af 34 semistrukturerede
interviews, der var skræddersyet til kompetente myndigheder med ansvar for F-gasser,
15
16
SWD(2012) 364 final.
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12479-Review-of-EU-rules-on-fluorinated-greenhouse-
gases/public-consultation_en.
DA
7
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0009.png
toldmyndigheder, ngo'er, erhvervssammenslutninger og -organisationer i EU samt flere
individuelle virksomheder. Den 6. maj 2021 blev der afholdt en åben workshop for
interessenter med 355 deltagere, hvor de foreløbige resultater af evalueringen og
konsekvensanalysen blev fremlagt. Dagsordenen, baggrundsbriefingen og præsentationen fra
workshoppen findes på GD CLIMAs websted
17
.
Gennem høringerne blev der indsamlet synspunkter om forordningens hidtidige resultater
med hensyn til relevans, effektivitet, EU-merværdi og intern og ekstern sammenhæng. Der
blev desuden indsamlet feedback om mulige foranstaltninger og deraf afledte sandsynlige
miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger under hensyntagen til den europæiske
grønne pagt og de mere ambitiøse mål samt forpligtelserne vedrørende hydrofluorcarboner i
henhold til protokollen.
Interessenterne var generelt enige om, at forordningen om F-gasser var meget vellykket, men
at den kan og bør forbedres. Desuden blev det klart bemærket, at forordningens målsætninger
ikke bedre kan opfyldes ved handling på medlemsstatsniveau (frem for på EU-plan).
De fleste interessenter, og navnlig de kompetente myndigheder, anførte, at forordningen skal
tilpasses protokollen efter 2030 for at sikre fremtidig sammenhæng og overholdelse. Selv om
nogle interessenter i industrien og erhvervslivet, der ofte arbejder med F-gasser i køle-,
luftkonditionerings- og varmepumpesektoren, ikke ønskede at hæve ambitionsniveauet i
forhold til den gældende forordning om F-gasser, støttede producenterne af anlæg eller udstyr,
der anvender alternative kølemidler, samt ngo'erne i høj grad de højere ambitioner. På tværs
af alle høringsaktiviteter udtrykte interessenterne fra industrien stærk støtte til forskellige
foranstaltninger, der sigter på at hindre ulovlig handel og udfordringer vedrørende
kvotesystemet, og det ses som udtryk for, at de anser det for et centralt spørgsmål for at
forbedre forordningen (forskellige foranstaltninger støttes i forskelligt omfang). De
pågældende interessenter udtrykte også en høj grad af støtte til yderligere uddannelse og
certificering af teknikere inden for alternativer til F-gasser, og de fremhævede, at det er en
central hindring for udbredelsen af alternativer.
Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen har indhentet omfattende teknisk rådgivning via en række
ekspertundersøgelser, herunder Kommissionens rapporter
18
om luftkonditionering,
koblingsanlæg, adgang til HFC, kommerciel køling, kvotetildeling, sikkerhedsstandarder og
uddannelse af servicepersonale. Desuden blev der gennemført en omfattende forberedende
undersøgelse med henblik på en revision af forordningen foretaget af eksterne konsulenter.
Den omfattede en detaljeret bottom-up-lagermodel for de sektorer, der benytter F-gasser
(AnaFgas-modellen) med henblik på at beregne efterspørgsels- og emissionsscenarier for F-
gasser for basisscenariet og de politiske valgmuligheder samt det relevante anlægs eller
udstyrs energiforbrug for EU27 samt UK i perioden 2000-2050. Et tilhørende
omkostningsmodul giver mulighed for at kvantificere de forbundne omkostninger for
operatører af anlæg eller udstyr, der er afhængigt af F-gasser, eller alternativer hertil. De
makroøkonomiske virkninger blev modelleret ved hjælp af Det Fælles Forskningscenters
GEM-E3-model
19
. Den forberedende undersøgelse og bilagene hertil (Öko-Recherche et al.,
2021) samt underliggende data, antagelser og detaljerede resultater offentliggøres på GD
17
18
19
https://ec.europa.eu/clima/eu-action/fluorinated-greenhouse-gases/eu-legislation-control-f-
gases_en#ecl-inpage-1474.
C(2020) 6637 final, C(2020) 6635 final
,
C(2020) 8842 final
,
C(2017) 5230 final
,
COM(2017) 377 final
,
COM(2016) 749 final og COM(2016) 748 final.
https://joint-research-centre.ec.europa.eu/gem-e3/gem-e3-model_en.
DA
8
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
CLIMAs websted. Industrisektoren, medlemsstaternes myndigheder og civilsamfundet gav
omfattende input og teknisk støtte til undersøgelsen.
Konsekvensanalyse
Kommissionen har gennemført en konsekvensanalyse med en undersøgelse af, hvor effektivt
tre politiske løsningsmodeller når de tilstræbte målsætninger samt disses miljømæssige,
økonomiske og sociale virkninger. For hvert revisionsmål blev en række foranstaltninger
udpeget. Foranstaltningerne, som supplerer hinanden og ikke udelukker hinanden, blev
inddelt i tre politiske løsningsmodeller på grundlag af de forventede
(reduktions)omkostninger:
Alle tre løsningsmodeller omfatter forbedringer, der har til formål at præcisere reglerne eller
gøre dem mere sammenhængende. Der er følgende tre løsningsmodeller:
Løsningsmodel 1: Tilpasning til protokollen — billige foranstaltninger.
Den
omfatter alle foranstaltninger til at sikre overholdelse af protokollen på lang sigt.
Løsningsmodellen omfatter også eventuelle gavnlige foranstaltninger vedrørende alle
mål, der forventedes at medføre meget lave eller ingen omkostninger og indsats.
Løsningsmodel 2: Forholdsmæssige emissionsreduktioner og forbedringer af
gennemførelsen.
Ud over løsningsmodel 1 omfatter den foranstaltninger, der fører
til emissionsreduktioner og forbedringer af gennemførelsen med moderate
omkostninger og en moderat indsats, så en delsektor ikke skal betale mere end de
marginale sektorspecifikke reduktionsomkostninger, der forventes, for at økonomien
samlet set kan blive kulstofneutral i 2050. HFC-kvoteniveauerne er derfor mere
restriktive end i løsningsmodel 1, og yderligere forbud mod F-gasser med specifikke
GWP-grænser og -datoer supplerer udfasningen. Løsningsmodellen omfatter også
flere foranstaltninger til forbedring af håndhævelse og overvågning, forudsat at de
ikke medfører høje omkostninger.
Løsningsmodel 3: Maksimal gennemførlighed og forbedringer af
gennemførelsen.
Løsningsmodel 3 indebærer høje omkostninger. Ud over alle
tidligere foranstaltninger i løsningsmodel 1 og 2 vil løsningsmodel 3 omfatte
foranstaltninger, hvis formål er at nå de maksimale reduktioner af
drivhusgasemissioner baseret på den nuværende tekniske gennemførlighed, samtidig
med at der tages hensyn til energieffektivitets- og sikkerhedsaspekter, men uanset
omkostninger. Denne løsningsmodel har det mest progressive kvotesystem. Alle
foranstaltninger til forbedring af håndhævelse og overvågning, der blev anset for
gennemførlige, er også omfattet af denne løsningsmodel.
Selv om alle løsningsmodeller vil sikre fuld overholdelse af protokollen, viser den detaljerede
konsekvensanalyse klart, at løsningsmodel 2 vil resultere i den mest hensigtsmæssige balance
mellem omkostninger og fordele, idet der opnås en meget betydelig mængde yderligere
emissionsreduktioner sammenlignet med den gældende forordning (dvs. referencescenariet)
for beskedne omkostninger, samtidig med at unødige problemer for de berørte sektorer
undgås. I forbindelse med 2030 anslås det, at den foreslåede forordning vil medføre yderligere
kumulative besparelser på 40 mio. tCO
2
-ækvivalenter. Det er vigtigt at påpege, at
besparelserne kommer oven i de 430 mio. tCO
2
-ækvivalenter, der skønnes opnået ved den
gældende forordning. I 2050 vil de yderligere besparelser ved løsningsmodel 2 være ca. 310
mio. tCO
2
-ækvivalenter. Det betyder, at de årlige restemissioner af F-gasser i 2050 estimeres
til kun 14 mio. tCO
2
-ækvivalenter. Løsningsmodel 2 anses derfor for at være forenelig med at
opnå klimaneutralitet senest i 2050, da den reducerer behovet for politikker for
DA
9
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
kulstoffjernelse med det mål at kompensere for emissioner, der ikke kan undgås, for at opnå
nettoneutralitet i 2050.
Den nødvendige teknologiske tilpasning fører til samlede omkostningsbesparelser i mange
delsektorer på grund af lavere energiomkostninger for brugerne. Der er dog nogle
omkostninger for slutbrugerne, som ikke omlægges til alternativer som følge af højere priser
på HFC under et udbygget kvotesystem. Ikke desto mindre vil nogle økonomiske sektorer på
længere sigt opnå fordele ved den teknologiske omstilling, og det vil føre til øget produktion,
innovation og beskæftigelse. Løsningsmodel 2 er derfor den løsningsmodel, der i størst grad
er i overensstemmelse med målsætningerne for den europæiske grønne pagt og princippet om
"ikke at gøre væsentlig skade". Som bekræftet af interessenterne tilfører de forskellige typer
foranstaltninger i løsningsmodel 2 merværdi for EU. Det betyder, at det omfang af fordele,
der opnås ved disse foranstaltninger, ikke kan opnås lige så omkostningseffektivt for
industrien og medlemsstaterne ved at indføre 27 yderligere og forskellige politikker for F-
gasser i medlemsstaterne. Det viser sig, at løsningsmodel 1 ikke giver yderligere kumulative
emissionsbesparelser i forhold til den gældende forordning, og i betragtning af
besparelsespotentialet i løsningsmodel 2 og 3 vil løsningsmodel 1 simpelthen være mindre
hensigtsmæssig i lyset af EU's ambitiøse klimamål. Løsningsmodel 3 vil på den anden side
føre til marginalt højere emissionsbesparelser sammenlignet med løsningsmodel 2, men de
yderligere besparelser opnås med meget høje omkostninger for nogle sektorer
(marginalomkostninger til sektorspecifikke reduktioner frem til 2050 på op til
2 111 EUR/tCO
2
-ækvivalenter for løsningsmodel 3 sammenlignet med maksimalt
336 EUR/tCO
2
-ækvivalenter for løsningsmodel 2, teknologiske tilpasningsomkostninger for
alle sektorer på 113 mio. EUR årligt for løsningsmodel 3 sammenlignet med 12 mio. EUR
årligt for løsningsmodel 2, og dermed er det at foretrække at finde andre metoder til at bidrage
til opfyldelsen af de nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner.
Løsningsmodel 2 vil også sikre bedre kontrol ved en moderat stigning i den administrative
byrde for industrien og myndighederne (de samlede nettoomkostninger blev anslået til
7,6 mio. EUR for industrien som tilbagevendende årlige omkostninger ud over
engangsomkostninger på 3 mio. EUR). Ændringerne bør muliggøre en effektiv håndhævelse
og håndtering af de udpegede eksisterende udfordringer, navnlig vedrørende ulovlig handel.
Desuden vil overvågningsreglerne blive mere strømlinede og omfattende, da de dækker nye
aspekter, der er blevet relevante. De detaljerede resultater af de miljømæssige, økonomiske og
sociale virkninger præsenteres i konsekvensanalysen.
Der er opnået en række forenklinger på overvågningsområdet. De omfatter besparelser som
følge af ændringer af kvoteangivelsesprocessen (1,2 mio. EUR i sparede omkostninger årligt),
tilpasning af indberetnings- og godkendelsesgrænserne for udstyrsimportører (0,09 mio. EUR
årligt), lempelse af kontrolgrænsen for anlægs- eller udstyrsimportører (1,7 mio. EUR årligt)
og digitalisering af kontrolprocessen (1,5 mio. EUR årligt).
Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse med visse forbehold om
konsekvensanalysen den 25. februar 2022. De endelige anbefalinger om bedre at forklare
sammenhængen med forordningen om indsatsfordeling, behovet for at øge ambitionsniveauet,
en mere detaljeret beskrivelse af metoden og en beskrivelse af succesparametrene blev
behandlet i en revideret tekst til konsekvensanalysen. Alle detaljerede bemærkninger fra
udvalget, og hvordan de blev behandlet, er anført i konsekvensanalysen. Denne fuldstændige
konsekvensanalyse og et resumé findes på GD CLIMAs websted.
Grundlæggende rettigheder
De foreslåede regler for dette initiativ sikrer fuld overholdelse af de rettigheder og principper,
der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
DA
10
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0012.png
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette forslag omfatter en fast kvotepris for en stor del af HFC-kvoten, der årligt tildeles
importører og producenter. De maksimale årlige indtægter fremgår af nedenstående tabel.
mio. EUR/år
2025-2026
2027-2029
2030-2032
2033-2035
2036-2038
125
53
27
25
20
Den yderligere udvikling, drift, vedligeholdelse og IT-sikkerhed vedrørende HFC-
kvotesystemet og F-gas- og ODS-forvaltningssystemet, der kræves i henhold til
Montrealprotokollen, samt den nødvendige sammenhæng med EU's kvikskrankemiljø på
toldområdet og fremme af bedre håndhævelse kræver imidlertid yderligere ressourcer. Det
foreslås derfor, at indtægterne fra kvotesalget anvendes til at dække omkostningerne i
forbindelse med de nævnte aktiviteter, og at de resterende indtægter fra kvotesalg indgår i
EU-budgettet som generelle indtægter.
5.
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
indberetning
Den fremtidige overvågning og evaluering af forordningen kan baseres på de årlige
virksomhedsdata i henhold til forordningen, som indsamles og aggregeres af Det Europæiske
Miljøagentur hvert år
20
. Agenturet udarbejder en rapport om aktiviteter vedrørende F-gasser
for medlemsstaternes repræsentanter og Kommissionen (GD CLIMA), som bl.a. omfatter data
om import, eksport, produktion, destruktion og regenerering af relevans for F-gasser i bulk og
anlæg eller udstyr, der indeholder sådanne gasser. For at overholde protokollen anvender
Kommissionen desuden dataene til årligt at rapportere om HFC-produktion, råvarer,
destruktion, import og eksport til protokollens ozonsekretariat på vegne af EU. Desuden
findes der en offentligt tilgængelig udgave af rapporten i form af en webbaseret indikator for
F-gasser, som Miljøagenturet offentliggør og ajourfører regelmæssigt. De foreslåede
foranstaltninger vedrørende indberetning og overvågning skal forbedre datagrundlaget
yderligere i fremtiden.
Ændringerne af indberetningens omfang (nye stoffer, modtagere af fritagne kvoter,
regenereringsfaciliteter) sikrer en fuldt overblik over relevante gasser og anvendelser.
Databaserne til indberetning af emissioner skal sikre en bedre viden om emissioner og dermed
F-gassektorens indvirkning samt en bedre kvalitet af de data, der indberettes under De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Strømliningen af
indberetnings- og verifikationsreglerne bør også bidrage til mere effektivt at opnå en bedre
datakvalitet.
Desuden vil Kommissionen fortsat nøje overvåge priserne, kvotesystemets funktion og anden
markedsudvikling i sektoren på grundlag af kontrakter med eksterne eksperter.
Medlemsstaterne ajourfører regelmæssigt om relevante gennemførte aktiviteter såsom i)
indsamling og anvendelse af data til bestemmelse af emissioner, ii)
20
https://www.eea.europa.eu/publications/fluorinated-greenhouse-gases-2020.
DA
11
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0013.png
producentansvarsordninger, iii) håndhævelse og andre foranstaltninger vedrørende ulovlige
aktiviteter, herunder sanktioner til det gennemførelsesudvalg, der er nedsat ved forordningen.
Endelig overvåger Kommissionen gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger. Med det
formål indgår Kommissionen i tæt samarbejde med de nationale myndigheder, f.eks. de
nationale
eksperter
i
ozonlagsnedbrydende
stoffer,
toldmyndighederne
og
markedsovervågningsmyndighederne. Det udvalg, der henvises til i forslaget, bistår
Kommissionen i dens arbejde og drøfter spørgsmål om en harmoniseret håndhævelse af de
foreslåede regler, hvor det er relevant. Udviklingen i Den Europæiske Unions Domstols
relevante retspraksis overvåges ligeledes, samt afgørelser truffet af Montrealprotokollens
gennemførelsesudvalg vedrørende EU's og medlemsstaternes overholdelse af reglerne.
En god gennemførelse af forordningen vil indebære, at:
emissionerne af F-gasser aftager som forudset i den modellering, der er
foretaget i henhold til den ledsagende konsekvensanalyse, dvs. at de årlige
emissioner i 2030 bør være 37 mio. tCO
2
-ækvivalenter
der ikke bør være problemer med overholdelse af Montrealprotokollen med
hensyn til forpligtelser vedrørende HFC
en problemfri gennemførelse af kvotesystemet og reduktion af ulovlig handel
for at undgå skader i miljømæssig, økonomisk eller omdømmemæssig
henseende
at overvågning og indberetning understøtter evaluering af politikken og kontrol
af overensstemmelse på en mere effektiv og samtidig virkningsfuld måde.
Forordningens virkninger bør evalueres regelmæssigt. Den første evaluering, der er baseret på
disse data, bør offentliggøres senest i 2033. I den forbindelse vil der være behov for en
ekspertundersøgelse til vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til skumbanker.
Evalueringen bør også undersøge udviklingen i de administrative omkostninger.
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget.
De foranstaltninger, der er fastsat i henhold til forordningen om F-gasser, til reduktion af
emissioner af fluorholdige drivhusgasser, drages ikke i tvivl i det foreliggende forslag.
Forslaget sikrer primært, at den foreslåede forordning bringes i overensstemmelse med EU's
ambitiøse klimamål, og at det sikres, at de internationale forpligtelser overholdes på lang sigt.
De eksisterende regler præciseres og styrkes for at sikre en bedre håndhævelse.
Kapitel I
Forslaget fastsætter forordningens genstand og anvendelsesområde og indeholder de
nødvendige definitioner.
Kapitel II
Forslaget indeholder regler om indeslutning (forebyggelse af emissioner, lækagekontrol,
lækagedetektionssystem og regler for genvinding). Forebyggelse af emissioner omfatter F-
gasser, der er opført i bilag I og II, og pålægges alle relevante aktører under produktion,
oplagring, transport, fremstilling og drift af F-gasser og anlæg eller udstyr, der indeholder
dem. Lækagekontrol og registrering omfatter også gasser, der er opført i bilag II, afsnit I.
Genvindingsforpligtelser for fluorholdige drivhusgasser udvides til også at omfatte skum i
sandwichpaneler og laminatplader, når de nedtages fra bygninger. Forslaget fastsætter også
uddannelses- og certificeringsforpligtelser, der også omfatter opgaver i forbindelse med anlæg
eller udstyr, der indeholder gasser, der anvendes som erstatning for fluorholdige drivhusgasser
DA
12
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0014.png
(alternative gasser), for at fremme sikker anvendelse og håndtering heraf. Uddannelses- og
certificeringsprogrammerne bør også omfatte aspekter vedrørende energieffektivitet.
Kapitel III
Forslaget indeholder begrænsninger og forbud mod omsætning af F-gasser og de pågældende
produkter og det pågældende anlæg eller udstyr. Det præciseres, at produkter og anlæg eller
udstyr, der ulovligt er bragt i omsætning, ikke kan anvendes eller fremover leveres. For
produkter og anlæg eller udstyr, der lovligt er bragt i omsætning, er yderligere levering heraf
to år efter forbudsfristen kun tilladt, hvis der fremlægges dokumentation for den (oprindelige)
lovlige omsætning. Ikkegenopfyldelige beholdere må ikke føres ind i toldområdet og
yderligere anvendes eller leveres.
Forslaget indeholder også mærkningskrav ved omsætning af F-gasser i beholdere og i visse
former for anlæg eller udstyr. Kravene omfatter hydrofluorcarboner, der er undtaget fra
kvotekravene, for at sikre håndhævelse af undtagelserne. Forslaget omfatter også et forbud
mod særlige anvendelser af udvalgte F-gasser.
Kapitel IV
Forslaget fastsætter en plan for reduktion af produktionen af HFC i overensstemmelse med
Montrealprotokollens bindende regler. Produktion, der opretholdes på nuværende tidspunkt,
får tildelt rettigheder baseret på det tidligere referenceniveau for 2011-2013, mens
Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat og inden for de produktionsgrænser, der
er fastsat i protokollen, kan tildele nye aktører yderligere rettigheder. Sidstnævnte indebærer
ikke undtagelse for HFC, der eksporteres i produkter og anlæg eller udstyr.
Forslaget fastsætter også en reduktionsplan for omsætning af HFC ved at fastsætte
individuelle kvantitative begrænsninger (kvoter) for producenter og importører. Importører og
producenter skal sikre, at de har tilstrækkelige kvoter til at dække de mængder HFC, der
omsættes, på det tidspunkt, hvor de bringes i omsætning (dvs. for importører på tidspunktet
for overgang til fri omsætning). HFC til visse anvendelser er undtaget fra kvotekravene.
Undtagelsen fra udfasningen for inhalationsaerosoler til farmaceutisk brug ophæves imidlertid
for at bringe den i overensstemmelse med Montrealprotokollens tidsplan for udfasning af
forbruget, hvor produkterne ikke er undtaget. Anvendelsen af HFC som drivmiddel i
inhalationsaerosoler omsættes fuldt ud til emissioner, dvs. at hele den HFC-mængde, der
fyldes i produkterne, ender i atmosfæren, og mængden er steget med 45 % fra 2015 til 2019.
Selv om der findes to egnede klimavenlige alternativer, som ikke kræver tilpasning for
patienterne ved brug af inhalationsaerosoler, og lægemiddelagenturets (EMA)
godkendelsesproces er i gang, forventer industrien en langsom udbredelse på markedet uden
politiske signaler. Ved at medtage inhalationsaerosoler i kvotesystemet kan der spares en
betydelig mængde emissioner frem til 2050 med meget få omkostninger for fabrikanter og
patienter
21
.
Kvoter tildeles hvert år udelukkende til nye markedsaktører på grundlag af en erklæring og til
allerede eksisterende importører og producenter (etablerede operatører) på grundlag af deres
referenceværdier (og på grundlag af en eventuel erklæring). Der gælder visse betingelser for
tildeling af kvoter til alle importører og producenter, herunder betaling for tildeling.
Importører og producenter, der har samme egentlige ejer(e), betragtes som én virksomhed
med henblik på fastsættelse af referenceværdier og tildeling af kvoter. Der bør i
kvotesystemet også tages hensyn til HFC, der er fyldt på visse anlæg eller udstyr.
21
Læs mere om inhalationsaerosoler i den ledsagende konsekvensanalyse.
DA
13
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0015.png
Importører og producenter, der har en referenceværdi, kan overføre en del af eller hele deres
tildelte kvote til en anden virksomhed med henblik på at omsætte HFC i bulk, og de kan
tillade, at hele eller en del af deres kvote anvendes af en anden virksomhed med henblik på
omsætning af anlæg eller udstyr påfyldt HFC.
Forslaget indeholder også bestemmelser om drift af F-gas-portalen til gennemførelse af
kvotetildelingssystemet, tilladelses- og indberetningsforpligtelser og dens sammenkobling
med EU's kvikskranke på toldområdet. Registrerede importører og producenter har adgang til
deres individuelle kvotetildelinger, sanktioner, omsatte mængder som indberettet samt
overførsler og tilladelser til at anvende kvoter, som disse virksomheder har registreret.
Eventuelle påståede regne- eller skrivefejl ved virksomhedernes registrering af oplysninger og
i de indberettede data skal underbygges af beviser og skal rettidigt forelægges Kommissionen.
Kapitel V
Som forudsætning for handel pålægger forslaget, at en gyldig licens fremlægges for
toldmyndighederne i tilfælde af import og eksport.
Forslaget
præciserer
også
den
rolle,
som
toldmyndighederne
og
markedsovervågningsmyndighederne spiller med hensyn til at håndhæve den kontrol af
handelen, der er fastsat i forslaget. De oplysninger, der bør gives i forbindelse med import og
eksport, er anført på samme måde som de oplysninger, som toldmyndighederne bør
kontrollere, navnlig i forbindelse med risikobaseret toldkontrol. Ikkegenopfyldelige beholdere
bør konfiskeres, beslaglægges eller fjernes fra markedet. For så vidt angår andre varer træffer
told- og markedsovervågningsmyndighederne alle nødvendige foranstaltninger, herunder
konfiskation eller beslaglæggelse, hvis det er nødvendigt, for at sikre, at forbudte varer ikke
bringes på markedet igen fra et andet EU-toldsted. Reeksport af ulovlige gasser eller
produkter, der er omfattet af forordningen, er forbudt. Kun udpegede eller godkendte steder
og toldkontorer må behandle sager vedrørende import og eksport af F-gasser, og kun disse
udpegede steder og kontorer må indlede eller afslutte en forsendelsesprocedure.
Endelig indfører forslaget med virkning fra 2028 et forbud mod handel med HFC med
aktører, der ikke er parter i protokollen, i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til
protokollen.
Kapitel VI
Forslaget fastsætter forpligtelserne til indberetning navnlig for producenter, importører af
gasser i bulk samt påfyldt i produkter og anlæg eller udstyr, eksportører, brugere af råvarer,
destruktions- og regenereringsanlæg og virksomheder, der har modtaget hydrofluorcarboner,
som er omfattet af undtagelserne fra kvotereglerne. Indberetningen sker elektronisk via F-gas-
portalen. Med forbehold for kvantitative begrænsninger skal de indberettede data også
verificeres via F-gas-portalen.
Forslaget pålægger medlemsstaterne at indsamle emissionsdata elektronisk, hvis det er muligt.
Kapitel VII
I forslaget angives de tilfælde, hvor der er behov for udveksling af oplysninger og samarbejde
med kompetente myndigheder i en medlemsstat samt mellem medlemsstaterne og med
kompetente myndigheder i tredjelande.
Forslaget fastsætter også en forpligtelse for de kompetente myndigheder til at kontrollere, om
virksomhederne overholder forordningen, på grundlag af en risikovurdering, og hvor konkret
dokumentation foreligger.
DA
14
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0016.png
Forslaget sikrer også, at indberetninger fra whistleblowere i forbindelse med overtrædelser af
forordningen gives det beskyttelsesniveau, der er fastsat i direktiv (EU) 2019/1937.
Kapitel VIII
Endelig fastsættes det i forslaget, at niveauet og typen af administrative sanktioner for
overtrædelser af forordningen skal være effektive, have afskrækkende virkning og stå i
rimeligt forhold til overtrædelsen, samt at der skal tages hensyn til relevante kriterier (såsom
overtrædelsens art og alvor). Forordningen indebærer navnlig, at der pålægges en
administrativ bøde i tilfælde af ulovlig produktion af, anvendelse af eller handel med gasser
og produkter og anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne forordning. De foreslåede
bestemmelser er afstemte med og supplerer Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om beskyttelse af miljøet ved hjælp af strafferetlige sanktioner, der blev
vedtaget den 15. december 2021
22
.
Med forslaget oprettes der også et høringsforum med deltagelse af medlemsstaterne og
repræsentanter for civilsamfundet, herunder miljøorganisationer, repræsentanter for
fabrikanter, operatører og certificerede personer, som skal rådgive og yde ekspertise til
Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning.
22
COM(2021) 851 final.
DA
15
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0017.png
2022/0099 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse
af forordning (EU) nr. 517/2014
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
23
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
24
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Med den europæiske grønne pagt blev en ny vækststrategi for Unionen iværksat med
det formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en
moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. Det bekræfter
Kommissionens ambition om at øge klimamålene og gøre Europa til det første
klimaneutrale kontinent senest i 2050, hvor målet er at beskytte borgernes sundhed og
trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger. Unionen er desuden forpligtet af 2030-
dagsordenen for bæredygtig udvikling og målene heri for bæredygtig udvikling.
Fluorholdige drivhusgasser er menneskeskabte kemikalier, som er meget kraftige
drivhusgasser, ofte flere tusinde gange kraftigere end kuldioxid ("CO
2
"). Sammen med
CO
2
, methan og dinitrogenoxid tilhører de den gruppe drivhusgasemissioner, der er
omfattet af Parisaftalen, der blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede
Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Parisaftalen")
25
. Emissioner af
fluorholdige drivhusgasser udgør i dag 2,5 % af de samlede drivhusgasemissioner i
Unionen, men de er fordoblet fra 1990 til 2014 i modsætning til andre
drivhusgasemissioner, der er aftaget.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014
26
blev vedtaget for at
vende stigningen i emissionerne af fluorholdige drivhusgasser. Som konkluderet i en
evaluering udarbejdet af Kommissionen har forordning (EU) nr. 517/2014 ført til et
fald fra år til år i emissionerne af fluorholdige drivhusgasser. Udbuddet af
EUT C af , s. .
EUT C af , s. .
EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om visse fluorholdige
drivhusgasser (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).
(2)
(3)
23
24
25
26
DA
1
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0018.png
hydrofluorcarboner ("HFC") er faldet med 37 % i ton og 47 % i ton CO
2
-ækvivalenter
fra 2015 til 2019. Der har også været en tydelig omlægning til brug af alternativer med
lavere globalt opvarmningspotentiale ("GWP"), herunder naturlige alternativer (f.eks.
CO
2
, ammoniak, kulbrinter og vand) i mange typer anlæg eller udstyr, der traditionelt
anvendte fluorholdige drivhusgasser.
(4)
I særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC)
27
konkluderes det, at der globalt vil være behov for et fald i emissionerne af fluorholdige
drivhusgasser på op til 90 % senest i 2050 i forhold til 2015. Som reaktion på det
presserende behov for en klimaindsats øgede Unionen sine klimaambitioner ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (den europæiske
klimalov)
28
.
I
forordningen
fastsættes
et
bindende
mål
om,
at
nettodrivhusgasemissionerne skal reduceres med mindst 55 % frem til 2030
sammenlignet med 1990-niveauerne, og om klimaneutralitet senest i 2050. Unionen
har ligeledes øget det oprindelige nationalt fastsatte bidrag i henhold til Parisaftalen fra
en reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 40 % senest i 2030 til mindst 55 %.
Evalueringen af forordning (EU) nr. 517/2014 viser imidlertid, at de forventede
emissionsbesparelser frem til 2030 i forbindelse med Unionens forældede klimamål,
ikke vil blive nået i fuldt omfang.
På grund af stigende HFC-emissioner på verdensplan besluttede parterne til
Montrealprotokollen fra 1987 om stoffer, der nedbryder ozonlaget ("protokollen") i
2016 i Kigaliændringen
29
at gennemføre en udfasning af HFC, som skal reducere
HFC-produktionen og -forbruget med mere end 80 % over de næste 30 år. Det
indebærer, at parterne skal følge en plan for reduktion af forbrug og produktion af
HFC og sikre etablering af et forvaltningssystem vedrørende import, eksport og
indberetning af HFC. Det anslås, at Kigaliændringen alene indebærer en reduktion af
den yderligere opvarmning på op til 0,4 °C inden udgangen af århundredet.
Det er vigtigt, at denne forordning sikrer, at Unionen opfylder sine internationale
forpligtelser i henhold til Kigaliændringen af protokollen på lang sigt, navnlig med
hensyn til reduktion af forbrug og produktion af HFC, krav vedrørende indberetning
og tilladelser, navnlig ved at indføre en udfasning af produktionen og en trinvis
reduktion af omsætningen af HFC efter 2030.
For at sikre sammenhæng med protokollens krav til indberetning bør det globale
opvarmningspotentiale knyttet til HFC beregnes ud fra det globale
opvarmningspotentiale over 100 år for et kilogram gas sammenlignet med et kilogram
CO
2
på grundlag af IPCC's fjerde vurderingsrapport. For andre stoffer bør IPPC's
seneste vurderingsrapport anvendes. Hvor det er muligt, bør det globale
opvarmningspotentiale over 20 år oplyses for bedre at informere om
klimavirkningerne af de stoffer, der er omfattet af denne forordning.
Forsætlig udledning i atmosfæren af fluorholdige stoffer, når en sådan udledning er
ulovlig, udgør en alvorlig overtrædelse af denne forordning og bør udtrykkeligt
forbydes. Operatører og fabrikanter af anlæg og udstyr bør forpligtes til at forhindre
(5)
(6)
(7)
(8)
27
28
29
Særrapport fra IPCC. Global opvarmning på 1,5 °C (august 2021).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå
klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999
(EUT
L 243 af
9.7.2021, s. 1).
Rådets afgørelse (EU) 2017/1541 af 17. juli 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af
Kigaliændringen af Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 236 af 14.9.2017,
s. 1).
DA
2
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0019.png
lækage af sådanne stoffer i det omfang, det er muligt, herunder gennem lækagekontrol
af de(t) mest relevante anlæg eller udstyr.
(9)
Da processerne til produktion af nogle fluorforbindelser kan medføre betydelige
emissioner af andre fluorholdige drivhusgasser som biprodukt, bør sådanne emissioner
fra biprodukter destrueres eller genvindes til efterfølgende brug som forudsætning for,
at fluorholdige drivhusgasser må bringes i omsætning. Producenter og importører bør
pålægges at dokumentere de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge emissioner
af trifluormethan i produktionsprocessen.
For at forebygge emissioner af fluorholdige stoffer er det nødvendigt at fastsætte
bestemmelser om genvinding af stoffer fra produkter og anlæg eller udstyr og om
forebyggelse af lækage af sådanne stoffer. Skum, der indeholder fluorholdige
drivhusgasser, bør behandles i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/19/EU.
30
Forpligtelse til genvinding bør også udvides til at omfatte
bygningsejere og entreprenører ved nedtagning af visse typer skum fra bygninger for
at maksimere emissionsreduktionerne.
For at tilskynde til anvendelse af teknologier uden eller med lavere indvirkning på
klimaet, der muligvis indebærer anvendelse af stoffer, der er giftige, brandfarlige eller
er under højt tryk, bør uddannelsen af fysiske personer, der udfører aktiviteter med
fluorholdige drivhusgasser, omfatte teknologier, der erstatter eller reducerer
anvendelsen af fluorholdige drivhusgasser, herunder oplysninger om
energieffektivitetsaspekter og gældende forskrifter og tekniske standarder.
Certificerings- og uddannelsesprogrammer i henhold til forordning (EU) nr. 517/2014,
der kan integreres i de nationale erhvervsuddannelsessystemer, bør revideres eller
tilpasses, så teknikerne er i stand til at håndtere alternative teknologier på sikker vis.
De eksisterende forbud mod specifikke anvendelser af svovlhexafluorid, som er det
mest klimaskadelige kendte stof, bør bibeholdes og suppleres med yderligere
begrænsninger for anvendelse i den kritiske strømforsyningssektor.
Der bør indføres forbud mod omsætning af nye anlæg eller nyt udstyr til køling,
luftkonditionering og brandsikring, der indeholder, eller hvis funktion er afhængig af,
specifikke fluorholdige drivhusgasser, når der findes egnede alternativer til
anvendelsen af disse. Når der ikke findes alternativer, eller disse ikke kan anvendes af
tekniske eller sikkerhedsmæssige grunde, eller brugen af disse alternativer ville
medføre urimeligt store udgifter, bør Kommissionen kunne give tilladelse til en
undtagelse, således at sådanne produkter og anlæg eller sådant udstyr kan omsættes i
en tidsbegrænset periode.
For at mindske den indirekte klimaeffekt ved drift af køle- og klimaanlæg bør det
maksimale energiforbrug for sådanne anlæg eller sådant udstyr som fastsat i de
relevante gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF
31
, fortsat betragtes som begrundelse for
at undtage bestemte typer anlæg eller udstyr fra forbuddet mod brug af fluorholdige
drivhusgasser.
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
30
31
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for
fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s.
10).
DA
3
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
(15)
Ikkegenopfyldelige beholdere til ozonlagsnedbrydende stoffer bør forbydes, da en
mængde kølemiddel uundgåeligt forbliver i disse beholdere, når de tømmes, og
derefter frigives i atmosfæren. I den forbindelse bør denne forordning indeholde
forbud mod import, omsætning, efterfølgende levering eller tilgængeliggørelse på
markedet, anvendelse, undtagen til laboratorie- og analyseformål, og eksport heraf.
For at lette håndhævelsen af forbud mod omsætning og begrænsninger for produkter
og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller hvis funktion er
afhængig af disse gasser, herunder når de omsættes i beholdere, er det vigtigt at
fastsætte de nødvendige mærkningskrav for disse varer.
For at gennemføre protokollen, herunder den gradvise reduktion af mængden af HFC,
bør Kommissionen fortsat tildele kvoter til individuelle producenter og importører til
omsætning af HFC, så det sikres, at den samlede tilladte kvantitative grænse og
protokollen ikke overtrædes. For at beskytte integriteten af den gradvise reduktion af
mængden af HFC, der kan omsættes, bør der i kvotesystemet fortsat tages hensyn til
HFC, der er indeholdt i anlæg eller udstyr.
Beregningen af referenceværdierne og tildelingen af kvoter til individuelle
producenter og importører var i starten baseret på de mængder HFC, som de
indberettede som omsat i referenceperioden fra 2009 til 2012. For ikke at udelukke
virksomheder fra at komme ind på markedet eller udvide deres aktiviteter bør en
mindre del af den samlede maksimale mængde dog forbeholdes importører og
producenter, der ikke tidligere har omsat HFC, og importører og producenter, der har
en referenceværdi, og som ønsker at øge deres kvotetildeling.
Kommissionen bør hvert tredje år genberegne referenceværdierne og kvoterne for at
sikre, at virksomheder kan fortsætte deres aktiviteter på grundlag af de gennemsnitlige
mængder, de har omsat i de seneste år, herunder også virksomheder, der tidligere ikke
havde en referenceværdi.
I betragtning af markedsværdien af den tildelte kvote er det passende at opkræve et
beløb for tildelingen. Derved undgås en yderligere opsplitning af markedet til skade
for de virksomheder, der har behov for forsyninger af HFC, og som allerede er
afhængige af handel med HFC på det vigende marked. Det antages, at virksomheder,
der beslutter ikke at gøre krav på og betale for kvoter, som de ville være berettiget til i
året/årene forud for beregningen af referenceværdierne, har besluttet at forlade
markedet, og de får dermed ikke tildelt en ny referenceværdi. Indtægterne bør
anvendes til at dække administrative omkostninger.
For at opretholde fleksibiliteten på markedet for HFC i bulk bør det være muligt at
overdrage kvoter fra virksomheder, der har fået tildelt en referenceværdi, til andre
producenter eller importører i Unionen eller til andre producenter eller importører,
som er repræsenteret i Unionen af en enerepræsentant.
En central såkaldt F-gas-portal bør oprettes og drives af Kommissionen til forvaltning
af kvoter for omsætning af HFC, registrering af berørte virksomheder og indberetning
af alle stoffer og anlæg og alt udstyr, der bringes i omsætning, navnlig hvis udstyret på
forhånd er påfyldt HFC, som ikke er blevet omsat før påfyldningen. For at sikre, at
kun egentlige operatører registreres på F-gas-portalen, bør der fastsættes særlige
betingelser. En gyldig registrering på F-gas-portalen bør udgøre en tilladelse, og det er
et af protokollens væsentlige krav med hensyn til overvågning af handel og
forebyggelse af ulovlige aktiviteter på området.
(16)
(17)
(18)
(19)
(20)
(21)
(22)
DA
4
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0021.png
(23)
For at sikre automatisk toldkontrol i realtid på forsendelsesniveau samt elektronisk
udveksling og lagring af oplysninger om alle forsendelser af fluorholdige
drivhusgasser og berørte produkter og anlæg eller udstyr, som frembydes for
toldmyndighederne, er det nødvendigt at sammenkoble F-gas-portalen med Den
Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet, der er oprettet ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) ..../... [henvisning
indsættes, når denne
forordning er vedtaget].
32
For at gøre det muligt at overvåge denne forordnings effektivitet bør
indberetningsforpligtelserne udvides til også at omfatte andre fluorholdige stoffer, der
har et betydeligt globalt opvarmningspotentiale, eller som formentlig vil erstatte
anvendelsen af fluorholdige drivhusgasser. Af samme årsag bør destruktion af
fluorholdige drivhusgasser og import til Unionen af sådanne gasser i produkter og
anlæg eller udstyr også indberettes. Der bør fastsættes bagatelgrænser for at undgå
administrative byrder, som ikke står i et rimeligt forhold til målet, navnlig for små og
mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder, når det ikke indbærer manglende
overholdelse af protokollen.
For at sikre, at indberetninger vedrørende betydelige mængder af stoffer er nøjagtige,
og at der i EU's kvotesystem tages højde for mængder af HFC indeholdt i anlæg eller
udstyr, der på forhånd er påfyldt, bør der stilles krav om tredjepartsverifikation.
Anvendelsen af konsekvente data af høj kvalitet er af afgørende betydning for at sikre
kvaliteten af indberetningen af emissioner af fluorholdige drivhusgasser i henhold til
De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Medlemsstaternes
indførelse af indberetningssystemer for emissioner af fluorholdige drivhusgasser vil
sikre overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2018/1999
33
. Data om lækage af fluorholdige drivhusgasser fra anlæg eller udstyr, der
indsamles af virksomheder i henhold til nærværende forordning, kan i væsentlig grad
forbedre disse emissionsindberetningssystemer. På den måde bør det sikre et bedre
skøn over emissioner af fluorholdige drivhusgasser i de nationale
drivhusgasopgørelser.
For at lette toldkontrollen er det vigtigt at præcisere, hvilke oplysninger der skal
indgives til toldmyndighederne i tilfælde af import og eksport af de gasser og
produkter, der er omfattet af denne forordning, samt de opgaver, der påhviler
toldmyndighederne, når de gennemfører forbud og begrænsninger for import og
eksport af stoffer og produkter og anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne
forordning.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør træffe alle nødvendige
foranstaltninger, herunder konfiskation og beslaglæggelse, for at forhindre ulovlig
indførsel til eller udførsel fra Unionen af gasser og produkter, der er omfattet af denne
forordning. Reeksport af ulovligt importerede produkter omfattet af denne forordning
bør under alle omstændigheder forbydes.
Medlemsstaterne bør sikre, at de toldmyndigheder, der foretager kontrol i henhold til
denne forordning, har de nødvendige ressourcer og den fornødne viden, f.eks. ved at
de tilbydes uddannelse, og er tilstrækkeligt udstyret til at håndtere tilfælde af ulovlig
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) ..../... om oprettelse af Den Europæiske Unions
kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013, EUT C af , s.
[henvisning
indsættes, når denne forordning er vedtaget].
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af
energiunionen og klimaindsatsen (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
(24)
(25)
(26)
(27)
(28)
(29)
32
33
DA
5
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0022.png
handel med de gasser samt produkter og anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne
forordning. Medlemsstaterne bør udpege de toldsteder, der opfylder disse betingelser,
og som derfor har mandat til at foretage toldkontrol ved import, eksport og transit.
(30)
Samarbejde og udveksling af de nødvendige oplysninger mellem alle kompetente
myndigheder, der er involveret i gennemførelsen af denne forordning, dvs.
toldmyndigheder, markedsovervågningsmyndigheder, miljømyndigheder og andre
kompetente myndigheder, der foretager inspektion, mellem medlemsstaterne og med
Kommissionen, er yderst vigtigt for at bekæmpe overtrædelser af denne forordning,
navnlig ulovlig handel. Af hensyn til fortroligheden ved udveksling af oplysninger
vedrørende toldrisiko bør toldrisikostyringssystemet anvendes til dette formål.
Kommissionen bør bistås af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
ved udførelse af de opgaver, der pålægges ved denne forordning, og med henblik på at
fremme samarbejde og passende udveksling af oplysninger mellem de kompetente
myndigheder og Kommissionen i tilfælde af overensstemmelseskontrol og ulovlig
handel med fluorholdige drivhusgasser. OLAF bør have adgang til alle nødvendige
oplysninger for at lette udførelsen af kontorets opgaver.
Import og eksport af HFC samt produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder HFC,
eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, fra og til en stat, der ikke er part i
protokollen, bør forbydes fra 2028. Det parallelle forbud, der er fastsat i protokollen
fra 2033, bliver dermed fremrykket for at sikre, at foranstaltningerne til global
reduktion af HFC-emissioner fastsat i Kigaliændringen skaber de forventede
klimafordele hurtigst muligt.
Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af
overtrædelse af denne forordnings bestemmelser, og sikre, at de gennemføres.
Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelserne og have
afskrækkende virkning.
Det er også nødvendigt at fastsætte administrative sanktioner af en sådan størrelse og
type, at de reelt afskrækker fra at overtræde denne forordning.
Alvorlige overtrædelser af denne forordning bør også retsforfølges i henhold til
straffelovgivningen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/99/EF.
34
Medlemsstaternes
kompetente
myndigheder,
herunder
miljømyndigheder,
markedstilsynsmyndigheder og toldmyndigheder, bør foretage kontrol efter en
risikobaseret tilgang for at sikre overholdelse af alle bestemmelser i denne forordning.
En sådan tilgang er nødvendig for at målrette indsatsen mod de aktiviteter, der udgør
den største risiko for ulovlig handel med eller ulovlig udledning af fluorholdige
drivhusgasser i atmosfæren. Desuden bør de kompetente myndigheder foretage
kontrol, når de er i besiddelse af dokumentation for eller andre relevante oplysninger
om mulige tilfælde af manglende overholdelse. Hvis det er relevant, og i det omfang
det er muligt, bør sådanne oplysninger meddeles toldmyndighederne med henblik på at
foretage en risikoanalyse forud for kontrol i overensstemmelse med artikel 47 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013
35
. Det er vigtigt at sikre,
at de kompetente myndigheder med ansvar for opfølgning i form af pålæggelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse
af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen
(EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
(31)
(32)
(33)
(34)
(35)
(36)
34
35
DA
6
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0023.png
sanktioner underrettes, når andre kompetente myndigheder har konstateret
overtrædelser af denne forordning.
(37)
Whistleblowere kan gøre de kompetente myndigheder opmærksomme på nye
oplysninger, hvilket kan hjælpe de kompetente myndigheder med at opdage
overtrædelser af denne forordning og sætte dem i stand til at pålægge sanktioner. Det
bør derfor sikres, at der er indført passende ordninger til at gøre det muligt for
whistleblowere at advare de kompetente myndigheder om aktuelle eller mulige
overtrædelser af denne forordning og til at beskytte whistleblowerne mod repressalier.
Til det formål bør denne forordning indeholde bestemmelser om, at Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937
36
finder anvendelse på indberetning
af overtrædelser af dette direktiv og på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne
overtrædelser.
For at øge retssikkerheden bør anvendelsen i henhold til denne forordning af direktiv
(EU) 2019/1937 på indberetninger af overtrædelser af denne forordning og på
beskyttelsen af personer, der indberetter sådanne overtrædelser, afspejles i direktiv
(EU) 2019/1937. Bilaget til direktiv (EU) 2019/1937 bør derfor ændres. Det er op til
medlemsstaterne
at
sikre,
at
denne
ændring
afspejles
i
de
gennemførelsesforanstaltninger, de vedtager i overensstemmelse med direktivet, selv
om hverken ændringen eller tilpasningen af nationale gennemførelsesforanstaltninger
er en betingelse for, at direktiv (EU) 2019/1937 finder anvendelse på indberetning af
overtrædelser af denne forordning og på beskyttelsen af indberettende personer.
Ved gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen etablere et såkaldt
høringsforum for at sikre en afbalanceret deltagelse af medlemsstaternes
repræsentanter og repræsentanter for civilsamfundet, herunder miljøorganisationer,
repræsentanter for producenter, operatører og autoriserede personer.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår krævet
dokumentation for destruktion eller genvinding af biproduktion af trifluormethan
under fremstillingen af andre fluorholdige stoffer, krav til tæthedskontrol, format for,
oprettelse og ajourføring af fortegnelser, mindstekrav til certificeringsprogrammer og
uddannelsesbeviser,
format
for
meddelelsen
om
certificerings-
og
uddannelsesprogrammer, undtagelser for produkter og anlæg eller udstyr, der er
omfattet af et forbud mod omsætning, etiketternes udformning, fastsættelse af
produktionsrettigheder for producenter af HFC, undtagelser fra kvotekravet for HFC
til specifikke anvendelser eller specifikke kategorier af produkter, anlæg eller udstyr,
fastsættelse af referenceværdier for producenter og importører med henblik på
omsætning af HFC, de nærmere bestemmelser og detaljerede ordninger for betaling af
det skyldige beløb, de nærmere ordninger for overensstemmelseserklæringen for
anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt, og verifikationen heraf samt for
akkreditering af verifikatorer, et velfungerende register, tilladelse til handel med
enheder, der ikke er omfattet af protokollen, nærmere oplysninger om verifikation af
indberetning og akkreditering af verifikatorer samt format for indsendelse af
(38)
(39)
(40)
36
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af
personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).
DA
7
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0024.png
indberetninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
37
(41)
For at ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til
at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") for så vidt angår
opstilling af en liste over produkter og anlæg eller udstyr, for hvilke genvinding af
gasser eller destruktion heraf er teknisk og økonomisk gennemførlig, og specificering
af de teknologier, der skal anvendes, mærkningskrav, udelukkelse fra kvotekrav for
HFC i overensstemmelse med beslutninger truffet af parterne til protokollen,
vedrørende skyldige beløb for kvotetildeling og mekanismen for tildeling af resterende
kvoter, supplerende foranstaltninger til overvågning af stoffer og produkter og anlæg
eller udstyr under midlertidig opbevaring og toldprocedurer, gældende regler for
overgang til fri omsætning af produkter og anlæg eller udstyr, der importeres fra og
eksporteres til enhver enhed, der ikke er omfattet af protokollen, ajourføring af de
opførte stoffers globale opvarmningspotentiale. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med
principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning
38
.
For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-
Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes
eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens
ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med medlemsstaternes behandling af
personlige data er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679
39
, og beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med Kommissionens
behandling af personoplysninger er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2018/1725
40
, især for så vidt angår krav til fortrolighed og
behandlingssikkerhed, videregivelse af personoplysninger fra Kommissionen til
medlemsstaterne, lovligheden af behandlingen samt den registreredes rettigheder, hvad
angår oplysning om, indsigt i og berigtigelse af deres personoplysninger.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse
med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og
afgav udtalelse den [date
of delivery of the opinion].
Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, men kan på grund af den grænseoverskridende karakter af de
miljømæssige problemer, der behandles, og forordningens virkning på handel inden
for Unionen og på ekstern handel bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer,
kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(42)
(43)
(44)
37
38
39
40
DA
8
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå
disse mål.
(45)
Der skal foretages en række ændringer af forordning (EU) nr. 517/2014. Forordningen
bør af klarhedshensyn ophæves og erstattes.
I betragtning af den årlige kvotetildeling og indberetningsprocessen, der er fastsat i
denne forordning, bør denne forordning anvendes fra den 1. januar [OP
please insert
the year after the year of the date of entry into force of this Regulation]
(46)
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved nærværende forordning:
(a)
fastsættes regler om indeslutning, anvendelse, genvinding og destruktion af
fluorholdige drivhusgasser og om tilknyttede hjælpeforanstaltninger og sikker
anvendelse af alternative stoffer fremmes
indføres betingelser for import, eksport, omsætning, yderligere levering og
anvendelse af fluorholdige drivhusgasser og specifikke produkter, anlæg eller udstyr,
der indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller hvis funktion er afhængig af disse
gasser
indføres betingelser for specifikke anvendelser af fluorholdige drivhusgasser
fastsættes kvantitative begrænsninger for omsætning af hydrofluorcarboner
fastsættes regler om indberetning.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.
2.
Denne forordning finder anvendelse på de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i
bilag I, II og II, enten alene eller i en blanding.
Denne forordning finder også anvendelse på produkter og anlæg eller udstyr samt
dele heraf, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller hvis funktion er afhængig
af disse gasser.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
(1)
(b)
(c)
(d)
(e)
"globalt
opvarmningspotentiale"
eller
"GWP":
en
drivhusgas'
klimaopvarmningspotentiale set i forhold til kuldioxids ("CO
2
") potentiale beregnet
som opvarmningspotentialet af et kilogram drivhusgas over en periode på 100 år,
DA
9
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
medmindre andet angives, set i forhold til et kilogram CO
2
som fastsat i bilag I, II, III
og VI, eller for så vidt angår blandinger beregnet i overensstemmelse med bilag VI
(2)
(3)
"blanding": en væske, der består af to eller flere stoffer, hvoraf mindst et er et stof
opført i bilag I, II eller III
"ton CO
2
-ækvivalenter": en mængde drivhusgasser udtrykt som produktet af
drivhusgassernes vægt i ton og deres globale opvarmningspotentiale
"hydrofluorcarboner" eller "HFC": stoffer, som er opført i bilag I, del 1, eller
blandinger, der indeholder et af disse stoffer
"operatør": den virksomhed, der udøver de faktiske beføjelser med hensyn til den
tekniske funktion af produkter og anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne
forordning, eller ejeren, når en medlemsstat har udpeget denne som ansvarlig for
operatørens forpligtelser i særlige tilfælde
"bringe i omsætning": levere til eller stille til rådighed for tredjemand inden for
Unionen for første gang mod eller uden betaling, toldmæssig overgang til fri
omsætning i Unionen samt anvendelse af fremstillede stoffer eller anvendelse af
produkter, anlæg eller udstyr, der er fremstillet til eget brug
"import": indførsel af stoffer, produkter, anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne
forordning i Unionens toldområde, såfremt området er dækket af en ratifikation af
Montrealprotokollen fra 1987 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og omfatter
midlertidig opbevaring og toldprocedurerne som omhandlet i artikel 201 og 210 i
forordning (EU) nr. 952/2013
"eksport": udførsel fra Unionens toldområde, for så vidt området er omfattet af en
ratifikation af Montrealprotokollen af 1987 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, af
stoffer, produkter og anlæg eller udstyr
"hermetisk lukket anlæg eller udstyr": anlæg eller udstyr, hvori alle dele, der
indeholder fluorholdige drivhusgasser, gøres tætte under fremstillingsprocessen i
fabrikantens lokaler ved svejsning, lodning eller en lignende permanent aflukning,
herunder eventuelt lukkede ventiler eller indkapslede serviceåbninger, der muliggør
korrekt reparation eller bortskaffelse
"beholder": et produkt, der primært er udformet til at transportere eller opbevare
fluorholdige drivhusgasser
"genvinding": indsamling og opbevaring af fluorholdige drivhusgasser fra produkter,
herunder beholdere, og anlæg eller udstyr i forbindelse med vedligeholdelse eller
servicering eller inden bortskaffelse af produkter, anlæg eller udstyr
"genanvendelse": fornyet anvendelse af genvundne fluorholdige drivhusgasser efter
en grundlæggende rensningsproces, herunder filtrering og tørring
"regenerering": fornyet forarbejdning af genvundne fluorholdige drivhusgasser med
henblik på at overholde en specificeret standard for et ubrugt stof, under hensyntagen
til stoffets påtænkte anvendelse
"destruktion": den proces, hvorved det hele eller det meste af en fluorholdig
drivhusgas, i det mulige omfang, permanent omdannes eller nedbrydes til et eller
flere stabile stoffer, som ikke er fluorholdige drivhusgasser
"nedlukning": udtagning af drift eller brug af et produkt, anlæg eller udstyr, der
indeholder fluorholdige drivhusgasser, herunder en installering, der standses endeligt
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
DA
10
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
(16)
"reparation": retablering af produkter, anlæg eller udstyr, som er beskadiget eller
lækker, der indeholder, eller hvis funktion er afhængig af fluorholdige drivhusgasser,
for så vidt angår en del, som indeholder eller er udformet til at indeholde sådanne
gasser
"installering": montering af to eller flere anlæg, udstyr eller kredsløb, der indeholder
eller er udformet til at indeholde fluorholdige drivhusgasser, med det formål at
montere et system på det sted, hvor det skal være i drift, som medfører samling af
gasrør i et system for at slutte et kredsløb
"vedligeholdelse eller servicering": alle aktiviteter, undtagen genvinding, jf. artikel 8,
og lækagekontrol, jf. artikel 4 og artikel 10, stk. 1, litra b), i denne forordning, som
indebærer et brud i kredsløbene, der indeholder eller er udformet til at indeholde
fluorholdige drivhusgasser, forsyning af systemet med fluorholdige drivhusgasser,
fjernelse af et eller flere kredsløb, anlæg eller udstyr, montering på ny af to eller flere
kredsløb, anlæg eller udstyr og reparation af lækager
"ubrugte stoffer": stoffer, som ikke tidligere har været brugt
"stationær": ikke normalt i bevægelse, når det er i anvendelse, herunder flytbare
klimaanlæg til indendørs anvendelse
"mobil": normalt i bevægelse, når det er i anvendelse
"enkomponentskum": en skumsammensætning i en spraydåse i ureageret eller delvis
reageret flydende form, som udvider sig og hærdes, når det forlader spraydåsen
"kølelastbil": et motorkøretøj med en masse på over 3,5 ton, der først og fremmest er
konstrueret og fremstillet til godstransport, og som er udstyret med en køleenhed
"kølepåhængskøretøj": et køretøj, der er konstrueret og fremstillet til at blive trukket
af en lastbil eller en traktor, som først og fremmest er beregnet til godstransport, og
som er udstyret med en køleenhed
"lækagedetektionssystem": en kalibreret mekanisk, elektrisk eller elektronisk
anordning til detektion af lækage af fluorholdige drivhusgasser, som ved detektion
alarmerer operatøren
"virksomhed": enhver fysisk eller juridisk person, der udøver en af de aktiviteter, der
er omhandlet i denne forordning
"råvare": alle fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og II, og som
omdannes kemisk i en proces, hvori dens oprindelige sammensætning ændres
fuldstændig, og hvis emissioner er ubetydelige
"kommerciel brug": anvendelse til opbevaring, udstilling eller distribution af
produkter til salg til slutbrugere i detailhandlen eller restaurationstjenester
"brandsikringsudstyr": anlæg, udstyr og systemer, der bruges til brandforebyggelses-
eller brandslukningsformål, herunder brandslukkere
"Rankinekredsproces med organisk medium (organic Rankine cycle)": en
kredsproces, der indeholder kondenserbare stoffer og omdanner varme fra en
varmekilde til energi til produktion af elektrisk eller mekanisk energi
"forsvarsmateriel": våben, ammunition eller materiel, der er bestemt specielt til
militære formål, og som er nødvendigt til beskyttelse af medlemsstaternes væsentlige
sikkerhedsinteresser
(17)
(18)
(19)
(20)
(21)
(22)
(23)
(24)
(25)
(26)
(27)
(28)
(29)
(30)
(31)
DA
11
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
(32)
"elektriske koblingsanlæg": afbrydere og kombinationer deraf med tilhørende
kontrol-, måle-, beskyttelses- og reguleringsudstyr samt samlede enheder af sådanne
anordninger og sådanne anlæg eller sådant udstyr med tilhørende sammenkoblinger,
tilbehør, indkapslinger og understøtninger beregnet til anvendelse i forbindelse med
produktion, transport, distribution og omdannelse af elektrisk energi
"centralkølesystemer med multikompressor (parallelanlæg)": systemer med to eller
flere kompressorer, der drives parallelt, og som er tilsluttet en eller flere almindelige
kondensatorer og en række køleanordninger såsom kølediske, kummefrysere,
dybfrysere eller afkølede lagerrum
"primært kølemiddelkredsløb i kaskadesystemer": det primære kredsløb i indirekte
mellemtemperatursystemer, hvori en kombination af to eller flere separate
kølekredsløb er forbundet i serier, således at det primære kredsløb absorberer
kondensatorvarmen fra et sekundært kredsløb for mellemtemperaturen
"anvendelse": anvendelse af fluorholdige drivhusgasser i forbindelse med
produktion, vedligeholdelse eller servicering, herunder genpåfyldning, af produkter
og anlæg eller udstyr, eller i forbindelse med andre aktiviteter, der omhandles i denne
forordning
"etablering i Unionen": for så vidt angår en fysisk person, enhver person, som har sit
sædvanlige opholdssted i Unionen, og for så vidt angår en juridisk person, enhver
person, der har fast forretningssted i Unionen, jf. artikel 5, nr. 32), i forordning (EU)
nr. 952/2013.
KAPITEL II
INDESLUTNING
Artikel 4
Forebyggelse af emissioner
Forsætlig udledning i atmosfæren af fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I og II
er forbudt, når udledningen ikke er teknisk nødvendig for den tilsigtede anvendelse.
Operatører og fabrikanter af anlæg eller udstyr og installeringer, der indeholder
fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I eller II, samt virksomheder, der er
besiddelse af sådanne anlæg eller sådant udstyr under transport eller oplagring,
træffer alle nødvendige forholdsregler for at forhindre utilsigtet udledning af sådanne
gasser. De træffer alle teknisk og økonomisk gennemførlige foranstaltninger for at
minimere lækage af fluorholdige drivhusgasser.
Under produktion, oplagring, transport og overførsel af fluorholdige drivhusgasser
fra en beholder eller et system til en anden beholder eller til et anlæg eller udstyr
eller installering, der er opført i bilag I og II, træffer virksomheden alle nødvendige
forholdsregler for i videst muligt omfang at begrænse udledningen af de fluorholdige
drivhusgasser, der er opført i bilag I og II. Dette stykke gælder også, når fluorholdige
drivhusgasser opført i bilag I og II produceres som biprodukter.
Hvis der konstateres lækage af fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I eller
II, skal operatørerne, producenterne af anlæg eller udstyr og installeringer samt de
virksomheder, der er i besiddelse af udstyret under transport eller oplagring, sikre, at
udstyret eller anlægget repareres uden unødigt ophold.
(33)
(34)
(35)
(36)
1.
2.
3.
4.
DA
12
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
Er anlæg eller udstyr underlagt lækagekontrol i henhold til artikel 5, stk. 1, og er en
lækage i anlægget eller udstyret blevet repareret, sikrer operatøren, at anlægget eller
udstyret kontrolleres af en autoriseret fysisk person i henhold til artikel 10 inden for
en måned efter reparationen for at verificere, at reparationen har været effektiv.
5.
Med forbehold for artikel 11, stk. 1, første afsnit, er det forbudt at omsætte
fluorholdige drivhusgasser, medmindre producenter eller importører på tidspunktet
for omsætningen over for den kompetente myndighed dokumenterer, at alt
trifluormethan, der produceres som biprodukt under fremstillingsprocessen, herunder
ved fremstilling af råvare til deres produktion, er blevet destrueret eller genvundet
med henblik på efterfølgende anvendelse med de bedste tilgængelige teknikker.
Med henblik på at tilvejebringe denne dokumentation udarbejder importører og
producenter en overensstemmelseserklæring og vedlægger støttedokumenter om
produktionsanlægget og de afbødende foranstaltninger, der er truffet for at forebygge
emissioner af trifluormethan. Producenter og importører
opbevarer
overensstemmelseserklæringen og den tilhørende dokumentation i mindst fem år
efter, at produkterne er bragt i omsætning, og stiller dem til rådighed på anmodning
for de nationale kompetente myndigheder og Kommissionen.
Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte de nærmere
ordninger vedrørende overensstemmelseserklæringen og den tilhørende
dokumentation omhandlet i andet afsnit. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages i
overensstemmelse med artikel 34, stk. 2.
6.
Fysiske personer, der udfører de i artikel 10, stk. 1, litra a)-c), omhandlede opgaver,
er autoriserede i overensstemmelse med artikel 10 og træffer forholdsregler for at
forebygge lækage af fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I og II.
Virksomheder, der udfører installering, servicering, vedligeholdelse, reparation eller
nedlukning af anlæg eller udstyr, der er anført i artikel 5, stk. 2, litra a)-f), er
autoriserede i overensstemmelse med artikel 10 og træffer forholdsregler for at
forebygge lækage af fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I og II.
Artikel 5
Lækagekontrol
Operatører af anlæg eller udstyr, der indeholder 5 ton CO
2
-ækvivalenter eller derover
af fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I, eller 1 kg eller derover af de
fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag II, afsnit I, og som ikke er indeholdt i
skum, sikrer, at anlægget eller udstyret kontrolleres for lækager.
Hermetisk lukkede anlæg eller udstyr, der indeholder mindre end 10 ton CO
2
-
ækvivalenter af fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I eller 2 kg fluorholdige
drivhusgasser, der er opført i bilag II, afsnit I, kontrolleres ikke for lækager, forudsat
at udstyret er mærket som hermetisk lukket, og de forbundne dele har en testet
lækagerate på mindre end 3 g pr. år ved et tryk på mindst en fjerdedel af det
maksimalt tilladte tryk.
Elektriske koblingsanlæg kontrolleres ikke for lækage, forudsat at en af følgende
betingelser er opfyldt:
(a)
1.
de har en testet lækagerate på mindre end 0,1 % pr. år, jf. producentens
tekniske specifikation, og er mærket i overensstemmelse hermed
DA
13
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
(b)
(c)
de er udstyret med en anordning til overvågning af tryk eller massefylde,
de indeholder mindre end 6 kg fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I.
2.
Stk. 1 finder anvendelse på operatører af følgende anlæg eller udstyr, der indeholder
fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I eller bilag II, afsnit I:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
(f)
stationære køleanlæg eller stationært køleudstyr
stationære luftkonditioneringsanlæg eller stationært luftkonditioneringsudstyr
stationære varmepumper
stationært brandsikringsudstyr
køleenheder til kølelastbiler og -påhængskøretøjer
Rankinekredsprocesser med organisk medium (organic Rankine cycles).
elektriske koblingsanlæg.
(g)
For så vidt angår de anlæg og det udstyr, der er omhandlet i første afsnit, litra a)-f),
udføres kontrollen af fysiske personer, der er autoriseret i overensstemmelse med
reglerne i artikel 10.
3.
Lækagekontrollen i medfør af stk. 1 gennemføres med følgende hyppighed:
(a)
for anlæg eller udstyr, der indeholder mindre end 50 ton CO
2
-ækvivalenter af
fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I eller mindre end 10 kg fluorholdige
drivhusgasser opført i bilag II, afsnit I: mindst hver 12. måned, eller, såfremt
der er installeret et lækagedetektionssystem, mindst hver 24. måned
for anlæg eller udstyr, der indeholder 50 ton CO
2
-ækvivalenter eller derover,
men mindre end 500 ton CO
2
-ækvivalenter af fluorholdige drivhusgasser
opført i bilag I eller mellem 10 og 100 kg fluorholdige drivhusgasser opført i
bilag II, afsnit I: mindst hver sjette måned eller, hvis der er installeret et
lækagedetektionssystem, mindst hver 12. måned
for anlæg eller udstyr, der indeholder 500 ton CO
2
-ækvivalenter eller derover
af fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I, eller mere end 100 kg
fluorholdige drivhusgasser opført i bilag II, afsnit I: mindst hver tredje måned
eller, såfremt der er installeret et lækagedetektionssystem, mindst hver sjette
måned.
(b)
(c)
4.
Forpligtelserne i medfør af stk. 1 vedrørende brandsikringsudstyr som omhandlet i
stk. 2, litra d), anses for at være opfyldt, såfremt følgende to betingelser er opfyldt:
(a)
(b)
den eksisterende kontrolordning opfylder ISO 14520- eller EN 15004-
standarden, og
brandsikringsudstyret kontrolleres lige så hyppigt, som det kræves i henhold til
stk. 3.
5.
Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter præcisere kravene til de
lækagekontroller, der i henhold til stk. 1 skal foretages for hver type anlæg eller
udstyr som omhandlet i stk. 2 og identificere de dele af anlægget eller udstyret, der
indebærer størst risiko for lækage. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.
DA
14
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
Artikel 6
Lækagedetektionssystemer
1.
Operatører af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 5, stk. 2, litra a)-d), og som
indeholder fluorholdige drivhusgasser anført i bilag I i mængder på 500 ton CO
2
-
ækvivalenter eller derover, sikrer, at anlægget eller udstyret er forsynet med et
lækagedetektionssystem, som advarer operatøren eller en virksomhed med ansvar for
servicering om alle lækager.
Operatører af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 5, stk. 2, litra f) og g), og som
indeholder fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I, i mængder på 500 ton
CO
2
-ækvivalenter eller derover, og som er installeret den 1. januar 2017 eller
derefter, sikrer, at anlægget eller udstyret er forsynet med et lækagedetektionssystem,
som advarer operatøren eller en virksomhed med ansvar for servicering om alle
lækager.
Operatører af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 5, stk. 2, litra a)-d) og f), og
som er omfattet af stk. 1 eller 2, sikrer, at lækagedetektionssystemerne kontrolleres
mindst en gang hver 12. måned for at sikre, at de fungerer tilfredsstillende.
Operatører af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 5, stk. 2, litra g), og som er
omfattet af stk. 2, sikrer, at lækagedetektionssystemerne kontrolleres mindst en gang
hvert 6. år for at sikre, at de fungerer tilfredsstillende.
Artikel 7
Registrering
1.
Operatører af anlæg eller udstyr, der skal kontrolleres for lækage i henhold til artikel
5, stk. 1, etablerer og fører for ethvert sådant anlæg eller udstyr fortegnelser, som
angiver følgende oplysninger:
(a)
(b)
2.
3.
4.
mængden og typen af installerede gasser
de tilføjede mængder af gasser under installation, vedligeholdelse eller
servicering eller på grund af lækage
hvorvidt mængderne af gasser er blevet genanvendt eller regenereret, herunder
navn og adresse i Unionen på genanvendelses- eller regenereringsanlægget og i
givet fald autorisationsnummer
mængden af genvundne gasser
identiteten af den virksomhed, der har installeret, serviceret, vedligeholdt og
eventuelt repareret eller nedlukket anlægget eller udstyret, herunder i givet fald
nummeret på dens autorisation
datoer for og resultater af kontrol foretaget i henhold til artikel 5, stk. 1, 2 og 3,
samt datoer for og resultater af eventuelle lækagereparationer
for så vidt angår nedlukkede anlæg eller nedlukket udstyr, de foranstaltninger,
der er truffet med henblik på genvinding og bortskaffelse af gasserne.
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
2.
Medmindre de fortegnelser, der er omhandlet i stk. 1, lagres i en database, som
oprettes af medlemsstaternes kompetente myndigheder, gælder følgende regler:
DA
15
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
(a)
(b)
de i stk. 1 omhandlede operatører opbevarer de i nævnte stykke omhandlede
fortegnelser i mindst fem år
de virksomheder, der udøver de i stk. 1, litra e), omhandlede aktiviteter for
operatører, opbevarer kopier af de i stk. 1 omhandlede fortegnelser i mindst
fem år.
De i stk. 1 omhandlede fortegnelser stilles på anmodning til rådighed for den
pågældende medlemsstats kompetente myndighed og Kommissionen.
3.
Med henblik på artikel 11, stk. 5, etablerer virksomheder, der leverer fluorholdige
drivhusgasser opført i bilag I og bilag II, afsnit 1, fortegnelser over relevante
oplysninger om køberne af fluorholdige drivhusgasser, herunder følgende:
(a)
numrene på købernes autorisationer
de respektive indkøbte mængder af sådanne gasser.
(b)
Virksomheder, der leverer sådanne gasser, fører disse fortegnelser i mindst fem år.
Virksomheder, der leverer sådanne gasser, stiller på anmodning sådanne fortegnelser
til rådighed for den pågældende medlemsstats kompetente myndighed eller
Kommissionen.
4.
Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt fastlægge formatet for de
fortegnelser, der er omhandlet i stk. 1 og 3, og præcisere, hvordan de bør etableres og
føres. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel
34, stk. 2.
Artikel 8
Genvinding og destruktion
1.
Operatører af stationære anlæg eller stationært udstyr eller af køleenheder på
kølelastbiler og –påhængskøretøjer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser opført
i bilag I og bilag II, afsnit 1, som ikke er indeholdt i skummaterialer, sikrer, at
genvindingen af disse gasser udføres af fysiske personer, der har de relevante
autorisationer, jf. artikel 10, således at gasserne genanvendes, regenereres eller
destrueres.
Dette krav gælder for operatører af følgende anlæg eller udstyr:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
2.
kølekredsløb i stationære køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg
eller -udstyr
kølekredsløb i køleenheder til kølelastbiler og -påhængskøretøjer
stationære anlæg eller stationært udstyr, der indeholder opløsningsmidler, som
er baseret på fluorholdige drivhusgasser
stationært brandsikringsudstyr
stationære elektriske koblingsanlæg.
Genvundne fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, afsnit 1, må
ikke anvendes til påfyldnings- eller genpåfyldningsudstyr, medmindre gassen er
genanvendt eller regenereret.
Den virksomhed, som anvender en beholder med fluorholdig drivhusgas opført i
bilag I og bilag II, afsnit 1, skal umiddelbart inden bortskaffelsen heraf, sørge for, at
3.
DA
16
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0033.png
eventuelle restgasser genvindes for at sikre, at de genanvendes, regenereres eller
destrueres.
4.
Fra den 1. januar 2024 skal bygningsejere og entreprenører sikre, at emissionerne
ved renoverings-, ombygnings- eller nedrivningsaktiviteter, der indebærer fjernelse
af metalbelagte paneler, der indeholder skum med fluorholdige drivhusgasser, der er
opført i bilag I og bilag II, afsnit 1, så vidt muligt undgås ved genvinding med
henblik på genbrug eller destruktion af skum og gasser deri. Genvindingen foretages
af behørigt autoriserede fysiske personer.
Fra den 1. januar 2024 skal bygningsejere og entreprenører sikre, at emissionerne
ved renoverings-, ombygnings- eller nedrivningsaktiviteter, der indebærer fjernelse
af skum, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II,
afsnit 1, i laminatplader, der er installeret i hulrum eller opbyggede strukturer, så vidt
muligt undgås ved genvinding med henblik på genbrug eller destruktion af skum og
gasser deri. Genvindingen foretages af behørigt autoriserede fysiske personer.
Hvis det ikke er teknisk muligt at genvinde det skum, der er omhandlet i første afsnit,
udarbejder bygningsejeren eller entreprenøren dokumentation for, at genvinding i det
konkrete tilfælde er umulig. Dokumentationen skal opbevares i fem år og skal på
anmodning stilles til rådighed for den kompetente myndighed i en medlemsstat og
for Kommissionen.
5.
6.
Operatører af produkter og anlæg eller udstyr, der ikke er anført i stk. 1, 6 og 7, og
som indeholder fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, afsnit 1,
sørger for genvinding af gasserne, medmindre det kan fastslås, at det ikke er teknisk
muligt eller medfører uforholdsmæssigt store omkostninger. Operatørerne sikrer, at
genvindingen udføres af behørigt autoriserede fysiske personer, således at gasserne
genvindes, regenereres eller destrueres, eller sørger for, at de destrueres uden
forudgående genvinding.
Genvinding af fluorholdige drivhusgasser, anført i bilag I og bilag II, del 1, fra
luftkonditioneringsanlæg i vejkøretøjer, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/40/EF
41
, udføres af fysiske personer med de fornødne
kvalifikationer.
For så vidt angår genvinding af fluorholdige drivhusgasser anført i bilag I og bilag II,
del 1, fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer, der er omfattet af direktiv
2006/40/EF, anses kun fysiske personer, der mindst har et uddannelsesbevis i
overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, for at have de fornødne kvalifikationer.
7.
De i bilag I, del 1, opførte fluorholdige drivhusgasser og produkter, der indeholder
disse gasser, må udelukkende destrueres ved hjælp af teknologier, som er godkendt
af parterne i Montrealprotokollen fra 1987 om stoffer, der nedbryder ozonlaget
("protokollen"), eller ved hjælp af teknologier, der endnu ikke er godkendt, men som
er miljømæssigt ækvivalente og forenelige med EU-lovgivningen og den nationale
lovgivning om affald og med de supplerende krav i henhold til denne lovgivning.
Andre fluorholdige drivhusgasser, for hvilke destruktionsteknologier endnu ikke er
godkendt, må udelukkende destrueres ved hjælp af de mest miljøvenlige
destruktionsteknologier, der ikke medfører urimelige omkostninger, og som er
41
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra
luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (EUT L 161
af 14.6.2006, s. 12).
DA
17
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0034.png
forenelige med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning om affald og med de
supplerende krav i henhold til denne lovgivning.
8.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 32 som supplement til denne forordning ved at indføre
en liste over produkter og anlæg eller udstyr, for hvilke det anses for teknisk og
økonomisk muligt at gennemføre genvinding af fluorholdige drivhusgasser anført i
bilag I og bilag II, del 1, eller destruktion af produkter og anlæg eller udstyr, der
indeholder disse gasser, uden forudgående genvinding af overstående gasser, og
specificerer i relevante tilfælde, hvilke teknologier der skal anvendes.
Medlemsstaterne fremmer genvinding, genanvendelse, regenerering og destruktion af
de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, del 1.
Artikel 9
Producentansvarsordninger
Med forbehold af eksisterende EU-lovgivning tilskynder medlemsstaterne til udvikling af
producentansvarsordninger med henblik på genvinding af fluorholdige drivhusgasser anført i
bilag I og II og genanvendelse, regenerering eller destruktion heraf.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de tiltag, der er iværksat.
Artikel 10
Autorisation og uddannelse
1.
Medlemsstaterne indfører eller tilpasser på grundlag af de i stk. 5 omhandlede
mindstekrav
autorisationsprogrammer,
herunder
evalueringsprocesser.
Medlemsstaterne sikrer adgang til uddannelse for fysiske personer, som udfører
følgende opgaver i forbindelse med de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i
bilag I og bilag II, del 1, samt andre relevante alternativer til fluorholdige
drivhusgasser:
(a)
9.
installering, servicering, vedligeholdelse, reparation eller nedlukning af anlæg
eller udstyr, der er opført i artikel 5, stk. 2, litra a)-g)
lækagekontrol som fastsat i artikel 5, stk. 2, litra a)-f), af anlæg eller udstyr
som omhandlet i artikel 5, stk. 1
genvinding som fastsat i artikel 8, stk. 1.
(b)
(c)
2.
Medlemsstaterne sikrer adgang til uddannelsesprogrammer for fysiske personer, som
genvinder fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, del 1, fra
luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/40/EF
42
, som omhandlet i stk. 5.
De autorisationsprogrammer og den uddannelse, der er fastsat i stk. 1 og 2, omfatter
følgende:
(a)
gældende forskrifter og tekniske standarder
3.
42
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra
luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (EUT L 161
af 14.6.2006, s. 12).
DA
18
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
(b)
(c)
(d)
emissionsforebyggelse
genvinding af fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, del
1
sikker håndtering af anlæg eller udstyr af den type og størrelse, der er omfattet
af autorisationen samt
energieffektivitet.
(e)
4.
Autorisationer i medfør af de autorisationsprogrammer, der er omhandlet i stk. 1,
udstedes på betingelse af, at ansøgeren på vellykket vis har fuldført en
evalueringsproces, der er indført i medfør af stk. 1, 3 og 5.
Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter mindstekravene til
autorisationsprogrammerne og uddannelsesbeviser. Disse mindstekrav præciserer for
hver type anlæg eller udstyr i stk. 1 og 2 de nødvendige praktiske færdigheder og den
nødvendige teoretiske viden og skelner, hvis det er hensigtsmæssigt, mellem de
forskellige aktiviteter, der er omfattet heraf, bestemmelserne for autorisation eller
bevis samt betingelserne for gensidig anerkendelse af autorisationer og
uddannelsesbeviser.
Disse
gennemførelsesretsakter
vedtages
efter
undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.
Medlemsstaterne indfører eller tilpasser på baggrund af mindstekravene omhandlet i
stk. 5 autorisationsprogrammer for virksomheder, der udøver installering,
servicering, vedligeholdelse, reparation eller nedlukning af anlæg eller udstyr, der er
opført i artikel 5, stk. 2, litra a)-f), der indeholder de fluorholdige drivhusgasser, som
er opført i bilag I og bilag II, del 1, samt andre relevante alternativer til fluorholdige
drivhusgasser, for andre parter.
Eksisterende autorisationer og uddannelsesbeviser, der er udstedt i overensstemmelse
med forordning (EU) nr. 517/2014, er fortsat gyldige, jf. de betingelser, som de
oprindelig er udstedt på.
Medlemsstaterne giver senest 1. januar [OP
indsæt venligst datoen = et år efter
denne forordnings ikrafttræden]
Kommissionen meddelelse om autorisations- og
uddannelsesprogrammer.
Medlemsstaterne anerkender autorisationer og uddannelsesbeviser, der er udstedt i en
anden medlemsstat i henhold til denne artikel. De må ikke begrænse den frie
udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, fordi en autorisation er
udstedt i en anden medlemsstat.
5.
6.
7.
8.
9.
Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet for den
meddelelse, der er omhandlet af stk. 8. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.
En virksomhed, der overdrager en opgave omhandlet i stk. 1, til en anden
virksomhed, tager rimelige skridt for at sikre sig, at sidstnævnte har de fornødne
autorisationer til at udføre de krævede opgaver, der er omhandlet i stk. 1.
Indebærer kravene i henhold til denne artikel i forbindelse med leveringen af
autorisationer og uddannelse uforholdsmæssigt store byrder for en medlemsstat, fordi
den har et lavt befolkningstal og derfor mangel på efterspørgsel efter den pågældende
uddannelse og autorisation, kan kravene opfyldes gennem anerkendelse af
autorisationer, der er udstedt i andre medlemsstater.
10.
11.
DA
19
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
Medlemsstater, der anvender dette stykke, underretter Kommissionen, som
underretter de øvrige medlemsstater.
12.
Denne artikel er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretter yderligere
autorisations- og uddannelsesprogrammer med hensyn til andre anlæg eller andet
udstyr end de anlæg og det udstyr, der er omhandlet i stk. 1.
KAPITEL III
BEGRÆNSNINGER OG KONTROL AF ANVENDELSE
Artikel 11
Begrænsning af omsætning og salg
1.
Omsætning af produkter og anlæg eller udstyr, herunder dele heraf, der er anført i
bilag IV, med undtagelse af forsvarsmateriel, er forbudt fra den dato, der er anført i
det pågældende bilag, og som i givet fald er differentieret efter type eller globalt
opvarmningspotentiale for den indeholdte gas.
Produkter og anlæg eller udstyr, der på ulovlig vis er omsat efter datoen i første
afsnit, må ikke efterfølgende anvendes, leveres eller tilrådighedsstilles for
tredjemand inden for Unionen, mod eller uden betaling, eller eksporteres. Sådanne
produkter og anlæg eller udstyr må kun opbevares eller transporteres med henblik på
efterfølgende bortskaffelse samt med henblik på genvinding af gassen før
bortskaffelsen i henhold til artikel 8.
To år efter de individuelle datoer, anført i bilag IV, er det kun tilladt efterfølgende at
levere eller tilrådighedsstille for tredjemand inden for Unionen, mod eller uden
betaling, produkter og anlæg eller udstyr, der på lovlig vis er omsat før den dato, der
er anført i først afsnit, såfremt det kan dokumenteres, at produktet eller anlægget eller
udstyret på lovlig vis blev omsat før denne dato.
2.
Forbuddet i stk. 1, første afsnit, gælder ikke for anlæg eller udstyr, for hvilket det
fastslået i de krav til miljøvenligt design, der er vedtaget i henhold til direktiv
2009/125/EF, at anlægget eller udstyret på grund af en højere energieffektivitet, når
det er i drift, vil have lavere CO
2
-ækvivalente emissioner i hele livscyklussen, end
det er tilfældet for ækvivalente anlæg eller ækvivalent udstyr, der opfylder de
relevante krav til miljøvenligt design.
Ud over forbuddet mod omsætning, jf. bilag IV, punkt 1, er det forbudt at importere,
omsætte, efterfølgende levere eller tilrådighedsstille for tredjemand inden for
Unionen, mod eller uden betaling, anvende eller eksportere det være sig tomme, eller
helt eller delvist fyldte ikkegenpåfyldelige beholdere til fluorholdige drivhusgasser,
der er opført i bilag I og bilag II, del 1.
Sådanne beholdere må kun opbevares eller transporteres med
henblik på efterfølgende bortskaffelse.
Dette forbud gælder ikke for beholdere, der er beregnet til
laboratorie- og analyseformål.
Dette stykke gælder for:
(a)
beholdere, der ikke kan genpåfyldes uden at blive tilpasset til formålet
(ikkegenanvendelige) samt
3.
DA
20
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
(b)
4.
beholdere, som kan genpåfyldes, men importeres eller omsættes, uden at der er
truffet forholdsregler for, at de skal returneres til genpåfyldning.
Kommissionen kan undtagelsesvis ved hjælp af gennemførelsesretsakter, efter en
begrundet anmodning fra en kompetent myndighed i en medlemsstat og under
hensyntagen til målene for denne forordning, give tilladelse til en undtagelse på op til
fire år, der giver mulighed for, at produkter og anlæg eller udstyr, der er anført i bilag
IV, herunder dele deraf, som indeholder fluorholdige drivhusgasser eller hvis
funktion er afhængig af disse gasser, kan omsættes, når det godtgøres, at:
(a)
der for et bestemt produkt, anlæg eller udstyr eller for en bestemt kategori af
produkter, anlæg eller udstyr ikke findes alternativer hertil, eller at disse ikke
kan anvendes af tekniske eller sikkerhedsmæssige grunde, eller
anvendelsen af teknisk mulige og sikre alternativer ville medføre
uforholdsmæssigt store omkostninger.
(b)
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34,
stk. 2.
5.
Det er kun tilladt for virksomheder, der har de fornødne autorisationer i henhold til
artikel 10, stk. 1, litra a), eller uddannelsesbeviser i henhold til artikel 10, stk. 2, eller
virksomheder, som beskæftiger personer, der har en sådan autorisation eller et sådant
uddannelsesbevis, at købe de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I eller
bilag II, del 1, med henblik på udførelse af installering, servicering, vedligeholdelse
eller reparation af anlæg eller udstyr, der indeholder eller hvis funktion er afhængig
af disse gasser, jf. artikel 5, stk. 2, litra a)-g), samt artikel 10, stk. 2.
Dette stykke er ikke til hinder for, at uautoriserede virksomheder, som ikke udfører
sådanne aktiviteter, indsamler, transporterer eller leverer fluorholdige drivhusgasser,
der er opført i bilag I og bilag II, del 1.
6.
Anlæg eller udstyr, som ikke er hermetisk lukket, og som er påfyldt fluorholdige
drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, del 1, må kun sælges til en
slutbruger, hvis det ledsages af dokumentation for, at installeringen vil blive
foretaget af en virksomhed, der er autoriseret i overensstemmelse med artikel 10.
Artikel 12
Mærkning og produkt-, anlægs- og udstyrsoplysninger
1.
Følgende produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser
eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, som opført i bilag I og II, må kun
omsættes, hvis de er mærket:
(a)
(b)
køleanlæg eller -udstyr
luftkonditioneringsanlæg eller -udstyr
varmepumper
brandsikringsudstyr
elektriske koblingsanlæg
spraydåser,
der
dosisinhalatorer
indeholder
fluorholdige
drivhusgasser,
herunder
(c)
(d)
(e)
(f)
DA
21
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
(g)
(h)
(i)
alle beholdere med fluorholdige drivhusgasser
opløsningsmidler, som er baseret på fluorholdige drivhusgasser
Rankinekredsprocesser med organisk medium (organic Rankine cycles).
2.
Produkter, anlæg eller udstyr omfattet af en undtagelse, jf. artikel 11, stk. 4, skal
mærkes i overensstemmelse hermed og indeholde en henvisning til, at de
pågældende produkter eller det pågældende anlæg eller udstyr kun må anvendes til
det formål, der er omfattet af en undtagelse efter nævnte artikel.
Den i henhold til stk. 1 krævede mærkning skal omfatte følgende oplysninger:
(a)
(b)
(c)
en oplysning om, at produktet, anlægget eller udstyret indeholder fluorholdige
drivhusgasser, eller at det kun fungerer ved hjælp af sådanne gasser
det almindeligt anvendte handelsnavn for den pågældende fluorholdige
drivhusgas eller, hvis et sådant ikke findes, den kemiske betegnelse
fra den 1. januar 2017 mængden, udtrykt i vægt og i CO
2
-ækvivalenter, af
fluorholdige drivhusgasser i produktet, anlægget eller udstyret, eller den
mængde fluorholdige drivhusgasser, som anlægget eller udstyret er udformet til
at indeholde, samt gassernes globale opvarmningspotentiale.
en henvisning til, at de fluorholdige drivhusgasser befinder sig i et hermetisk
lukket anlæg eller udstyr
en henvisning til, at de elektriske koblingsanlæg har en testet lækagerate på
mindre end 0,1
%
pr. år, jf. producentens tekniske specifikation.
3.
Mærket skal indeholde følgende oplysninger, hvor det er relevant:
(a)
(b)
4.
Det i henhold til stk. 1 krævede mærke skal være let læseligt, må ikke kunne slettes
og skal anbringes enten:
(a)
(b)
tæt på serviceåbninger til påfyldning eller genvinding af fluorholdige
drivhusgasser eller
på den del af produktet, anlægget eller udstyret, der indeholder de fluorholdige
drivhusgasser.
Mærket skal udfærdiges på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor varen
skal omsættes.
5.
Skummaterialer og polyolblandinger, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, som
opført i bilag I og II, må ikke omsættes, medmindre de fluorholdige drivhusgasser
identificeres med et mærke, som angiver det almindeligt anvendte handelsnavn, eller,
hvis et sådant ikke findes, den kemiske betegnelse. Mærket skal klart angive, at
skummaterialet eller polyolblandingerne indeholder fluorholdige drivhusgasser. Hvis
der er tale om skumplader, skal oplysningerne klart og uudsletteligt være anført på
pladerne.
Regenererede eller genanvendte fluorholdige drivhusgasser mærkes med oplysning
om, at stoffet er regenereret eller genanvendt, om partiets referencenummer
(batchnummer) og regenererings- eller genanvendelsesanlæggets navn og adresse i
Unionen.
Fluorholdige drivhusgasser, jf. bilag I, der omsættes med henblik på destruktion,
mærkes med oplysning om, at indholdet af beholderen kun må destrueres.
6.
7.
DA
22
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
8.
9.
Fluorholdige drivhusgasser, jf. bilag I, med henblik på direkte eksport, mærkes med
oplysning om, at indholdet af beholderen kun må eksporteres direkte.
Fluorholdige drivhusgasser, jf. bilag I, der omsættes med henblik på anvendelse i
forsvarsmateriel, mærkes med oplysning om, at indholdet af beholderen kun må
anvendes til dette formål.
Fluorholdige drivhusgasser, jf. bilag I og II, der omsættes med henblik på ætsning af
halvledermaterialer eller rensning af kamre til kemisk pådampning (Chemical
Vapour Deposition) i halvlederindustrien, mærkes med oplysning om, at indholdet af
beholderen kun må anvendes til dette formål.
Fluorholdige drivhusgasser, jf. bilag I, der omsættes med henblik på anvendelse som
råvare, mærkes med oplysning om, at indholdet af beholderen kun må anvendes som
råvare.
Fluorholdige drivhusgasser, jf. bilag I, der omsættes med henblik på fremstilling af
dosisinhalatorer til administration af lægemiddelbestanddele, mærkes med oplysning
om, at indholdet af beholderen kun må anvendes til dette formål.
Med hensyn til hydrofluorcarboner skal mærket, der er omhandlet i stk. 7-11,
medtage oplysningen "fritaget for kvoter i henhold til forordning (EU) …/…
[OP:
tilføj venligst henvisning til denne forordning]".
Hvor der ikke findes mærkningskrav, som omhandlet i første afsnit og i stk. 7-11, er
hydrofluorcarboner underlagt kvotekravene i henhold til artikel 16, stk. 1.
10.
11.
12.
13.
14.
I de i bilag IV, punkt 3, 8, 18, litra b) og c), 19 og 20 omhandlede tilfælde mærkes
produktet med oplysning om, at de kun må anvendes, hvis det er påkrævet i henhold
til den specificerede sikkerhedsstandard. I de i bilag IV, punkt 20 og 22 omhandlede
tilfælde, mærkes produktet med oplysning om, at produktet kun må anvendes, hvis
det er påkrævet i henhold til den specificerede medicinske anvendelse.
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 3 og 5, skal indgå i brugsanvisninger for de
pågældende produkter og det pågældende anlæg eller udstyr.
Når der er tale om produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige
drivhusgasser, jf. bilag I og II, med et globalt opvarmningspotentiale på 150 eller
derover, skal disse oplysninger også medtages i varebeskrivelser, der anvendes til
reklame.
15.
16.
Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet for den
mærkning, der er omhandlet i stk. 1 og stk. 4-14. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 32 vedrørende ændring af mærkningskravene i stk. 4-
14, hvis det er hensigtsmæssigt i betragtning af den kommercielle eller teknologiske
udvikling.
Artikel 13
Begrænsning af anvendelse
17.
1.
Det er forbudt at anvende svovlhexafluorid til magnesiumstøbning og i forbindelse
med genanvendelse af magnesiumstøbelegeringer.
DA
23
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2.
3.
Det er forbudt at anvende svovlhexafluorid til oppumpning af bildæk.
Fra 1. januar 2024 er det forbudt at anvende de fluorholdige drivhusgasser, der er
opført i bilag I, med et globalt opvarmningspotentiale på 2 500 eller derover, til
servicering eller vedligeholdelse af køleanlæg eller køleudstyr.
Dette stykke finder ikke anvendelse på forsvarsmateriel eller anlæg eller udstyr
beregnet til at blive brugt til at afkøle produkter til temperaturer under - 50 °C.
Det i første afsnit omhandlede forbud finder ikke anvendelse på følgende kategorier
af fluorholdige drivhusgasser før den 1. januar 2030:
(a)
regenererede fluorholdige drivhusgasser, opført i bilag I, med et globalt
opvarmningspotentiale på 2 500 eller derover, som anvendes til
vedligeholdelse eller servicering af eksisterende køleanlæg eller udstyr,
forudsat at de er mærket i overensstemmelse med artikel 12, stk. 6
genanvendte fluorholdige drivhusgasser, opført i bilag I, med et globalt
opvarmningspotentiale på 2 500 eller derover, som anvendes til
vedligeholdelse eller servicering af eksisterende køleanlæg eller udstyr,
forudsat at de er genvundet fra sådanne anlæg eller sådant udstyr. Sådanne
genanvendte gasser må kun anvendes af den virksomhed, som har udført
genvindingen som led i vedligeholdelse eller servicering, eller den virksomhed,
for hvem genvindingen blev udført som led i vedligeholdelse eller servicering.
(b)
Det i første afsnit omhandlede forbud finder ikke anvendelse på køleanlæg eller
udstyr, der er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 11, stk. 4.
4.
Fra 1. januar 2026 er det forbudt at anvende desfluran som anæstetika til inhalation,
medmindre en sådan anvendelse er strengt nødvendig, og der ikke kan anvendes
anden anæstetika af medicinske grunde. Brugeren skal efter anmodning fremlægge
dokumentation for den medicinske begrundelse over for medlemsstatens kompetente
myndighed og Kommissionen.
KAPITEL IV
PRODUKTIONSPLAN SAMT REDUKTION AF MÆNGDEN AF
HYDROFLUORCARBONER, DER OMSÆTTES
Artikel 14
Fremstilling af hydrofluorcarboner
1.
2.
Fremstilling af hydrofluorcarboner er tilladt, i det omfang producenterne har fået
tildelt produktionsrettigheder af Kommissionen som fastsat i denne artikel.
Kommissionen tildeler ved hjælp af gennemførelsesretsakter produktionsrettigheder
på grundlag af bilag V til producenter, der har fremstillet hydrofluorcarboner i 2022,
baseret på de indberettede data i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
517/2014. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med
artikel 34, stk. 2.
Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter en anmodning fra en
medlemsstats kompetente myndighed ændre de gennemførelsesretsakter, der er
omhandlet i stk. 2, med henblik på at tildele supplerende produktionsrettigheder til
3.
DA
24
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
de producenter, der er omhandlet i stk. 2, eller andre virksomheder der er etableret i
Unionen, under overholdelse af medlemsstatens produktionsgrænse i henhold til
protokollen. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med
artikel 34, stk. 2.
4.
Tre år efter vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2,
samt hvert tredje år derefter, reviderer og ændrer Kommissionen, hvis det er
nødvendigt, disse gennemførelsesretsakter under hensyntagen til de ændringer, der
foretages af produktionsrettighederne, i henhold til artikel 15 i løbet af den
forudgående treårsperiode. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages i
overensstemmelse med artikel 34, stk. 2.
Artikel 15
Overdragelse og godkendelse af produktionsrettigheder til industriel rationalisering
1.
Producenter kan med henblik på industriel rationalisering inden for en medlemsstat
helt eller delvist overdrage deres produktionsrettigheder til andre virksomheder i den
pågældende medlemsstat, så længe parternes produktionsgrænse i henhold til
protokollen overholdes. Overdragelserne godkendes af Kommissionen og de
relevante kompetente myndigheder og gennemføres via F-gas-portalen.
Kommissionen kan med henblik på industriel rationalisering mellem
medlemsstaterne i forståelse med både den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor den pågældende produktion foregår, og den kompetente
myndighed i den medlemsstat, hvor der overskydende produktionsrettigheder står til
rådighed, via F-gas-portalen give en producent tilladelse til at overskride sin
produktion, jf. artikel 14, stk. 2, med en vis mængde, under hensyntagen til de
betingelser, der er fastsat i protokollen.
Kommissionen kan i forståelse med både den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor den pågældende produktion foregår, og den kompetente
myndighed for den berørte tredjelandspart give en producent tilladelse til at
sammenlægge de beregnede produktionsniveauer, som omhandlet i artikel 14, stk. 2,
med de beregnede produktionsniveauer, der er tilladt for en producent i en
tredjelandspart i henhold til protokollen og den pågældende producents nationale
lovgivning, med henblik på industriel rationalisering med en tredjelandspart, når de
sammenlagte beregnede produktionsniveauer for de to producenter ikke fører til en
overskridelse af produktionsrettigheder i henhold til Montrealprotokollen, og anden
relevant national lovgivning overholdes.
Artikel 16
Reduktion af mængden af hydrofluorcarboner, der omsættes
1.
2.
3.
Omsætning af hydrofluorcarboner er kun tilladt i det omfang, producenterne og
importørerne har fået tildelt kvoter af Kommissionen som fastsat i artikel 17.
Producenter og importører sikrer, at mængderne af hydrofluorcarboner, som de
omsætter, ikke overstiger deres respektive kvoter, de har til rådighed på det
tidspunkt, hvor de omsættes.
2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på hydrofluorcarboner:
DA
25
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
(a)
(b)
der importeres til Unionen med henblik på destruktion
der anvendes af en producent i råvareanvendelser, eller der af en producent
eller importør leveres direkte til virksomheder med henblik på anvendelse i
råvareanvendelser
der af en producent eller importør leveres direkte til virksomheder med henblik
på eksport fra Unionen, som ikke er indeholdt i produkter, anlæg eller udstyr,
når disse hydrofluorcarboner ikke efterfølgende stilles til rådighed for nogen
anden part i Unionen forud for eksporten
der af en producent eller importør leveres direkte med henblik på anvendelse i
forsvarsmateriel
der af en producent eller importør leveres direkte til en virksomhed, som
anvender dem til ætsning af halvledermaterialer eller rensning af kamre til
kemisk pådampning (Chemical Vapour Deposition) i halvlederindustrien.
(c)
(d)
(e)
3.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 32 vedrørende ændring af denne artikels stk. 2 og
udelukke hydrofluorcarboner fra kvotekravet i stk. 1 som følge af afgørelser truffet af
parterne i protokollen.
Kommissionen kan undtagelsesvis ved hjælp af gennemførelsesretsakter, efter en
begrundet anmodning fra en kompetent myndighed i en medlemsstat og under
hensyntagen til målene for denne forordning, give tilladelse til en tidsbegrænset
undtagelse på op til fire år, der giver mulighed for at udelukke hydrofluorcarboner til
anvendelse i specifikke anvendelser eller specifikke kategorier af produkter og anlæg
eller udstyr fra kvotekravet i stk. 1, når det i anmodningen godtgøres, at:
(a)
der til disse bestemte anvendelser, produkter, anlæg eller udstyr ikke findes
alternativer, eller at disse ikke kan anvendes af tekniske eller
sikkerhedsmæssige grunde og
der ikke kan sikres en tilstrækkelig forsyning af hydrofluorcarboner, uden at
det ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger.
4.
(b)
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34,
stk. 2.
5.
6.
Emissionen af hydrofluorcarboner under produktionen anses for at være omsat det år,
hvor de forekommer.
Denne artikel og artikel 17, 20-29 og 31 gælder også for hydrofluorcarboner, der er
indeholdt i polyolblandinger.
Artikel 17
Fastsættelse af referenceværdier og tildeling af kvoter til omsætning af
hydrofluorcarboner
1.
Senest den 31. oktober [OP:
Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse]
samt hvert tredje år derefter fastsætter Kommissionen referenceværdierne for
producenter og importører i overensstemmelse med bilag VII vedrørende omsætning
af hydrofluorcarboner.
DA
26
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
Kommissionen fastsætter disse referenceværdier for alle importører og producenter,
der har importeret eller produceret hydrofluorcarboner i de foregående tre år, ved
hjælp af en gennemførelsesretsakt, som fastsætter referenceværdierne for alle
importører og producenter.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.
2.
En importør eller producent kan give Kommissionen meddelelse om varig succession
eller erhvervelse af den del af sin virksomhed, der er relevant for denne artikel, og
som resulterer i en ændring af fordelingen af sine og den retlige efterfølgers
referenceværdier.
Kommissionen kan anmode om relevant dokumentation herfor. De justerede
referenceværdier gøres tilgængelige i F-gas-portalen.
3.
Senest den 1. april [OP:
Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse]
samt
hvert tredje år derefter kan producenterne og importørerne afgive en erklæring med
henblik på at få kvoter fra reserven, jf. bilag VIII, via F-gas-portalen.
Senest den 31. december [PO:
Indsæt venligst året for denne forordnings
anvendelse]
samt hvert år derefter, tildeler Kommissionen kvoter for omsætning af
hydrofluorcarboner til hver producent og importør, jf. bilag VIII. Kvoterne meddeles
importørerne og producenterne via F-gas-portalen.
Tildelingen af kvoter er betinget af betaling af det skyldige beløb svarende til tre
euro for hvert ton CO
2
-ækvivalenter af kvoten, der skal tildeles. Via F-gas-portalen
meddeles importørerne og producenterne det samlede skyldige beløb for sin
beregnede maksimale tildeling af kvoter for det følgende kalenderår og
betalingsfristen. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge
bestemmelserne og de nærmere ordninger vedrørende betaling af det skyldige beløb.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34,
stk. 2.
Importørerne og producenterne kan nøjes med at betale for en del af den beregnede
maksimale tildeling af kvoter, de har fået tilbudt. I så fald tildeles disse importører og
producenter kvoten svarende til den betaling, der er afholdt inden for den fastsatte
frist.
Kommissionen omfordeler kvoten, for hvilken betaling ikke er afholdt inden for den
fastsatte frist, uden betaling, udelukkende til de importører og producenter, der har
betalt det samlede skyldige beløb for deres beregnede maksimale tildeling af kvoter
som omhandlet i første afsnit, og som har afgivet en erklæring som omhandlet i stk.
3. Denne fordeling foretages på grundlag af hver importørs eller producents andel af
summen af den samlede beregnede maksimale tildeling af kvoter, der tilbydes og
betales fuldt ud af disse importører og producenter.
Kommissionen bemyndiges til ikke fuldt ud at tildele den maksimale mængde, der er
omhandlet i bilag VII, eller tildele supplerende kvoter som en nødløsning ved
gennemførelsesproblemer i løbet af tildelingsperioden.
4.
5.
6.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 32 med henblik på at ændre stk. 5 for så vidt angår de
skyldige beløb for tildeling af kvoter og ordningen for tildeling af de resterende
kvoter, hvis det er nødvendigt for at forhindre større forstyrrelser på markedet for
hydrofluorcarboner, eller hvis ordningen ikke opfylder sit formål og har uønskede
eller utilsigtede virkninger.
DA
27
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0044.png
7.
Indtægterne fra tildelingen af kvoter udgør eksterne formålsbestemte indtægter i
overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.
Disse indtægter afsættes til LIFE-programmet og udgiftsområde 7 i den flerårige
finansielle ramme (Den Europæiske Offentlige administration) til dækning af
udgifter til eksternt personale, som arbejder med administrationen af tildelingen af
kvoter, IT-tjenester og forvaltningssystemer med henblik på gennemførelsen af
denne forordning og for at sikre overholdelse af protokollen. Eventuelle
tiloversblevne indtægter efter dækning af disse omkostninger overføres til det
almindelige EU-budget.
Artikel 18
Betingelser for registrering og tildeling af kvoter
1.
Der tildeles kun kvoter til producenter eller importører, som er etableret i Unionen,
eller som har bemyndiget en enerepræsentant, der er etableret i Unionen, som bærer
det fulde ansvar for efterlevelse af denne forordning. Enerepræsentanten kan være
den samme som den, der er blevet bemyndiget i henhold til artikel 8 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
43
.
Det er alene importører og producenter, der har handlet med kemikalier i tre på
hinanden følgende år forud for kvotetildelingsperioden, som har tilladelse til at
indgive en erklæring som omhandlet i artikel 17, stk. 3, eller få tildelt en kvote på
dette grundlag i henhold til artikel 17, stk. 4. Importørerne og producenterne skal
efter anmodning fremlægge dokumentation herfor for Kommissionen.
I forbindelse med registrering i F-gas-portalen angiver importører og producenter en
fysisk adresse, hvor selskabet er beliggende, og hvorfra det driver sin virksomhed.
Kun én virksomhed kan registreres på samme fysiske adresse.
Med henblik på at indgive en erklæring vedrørende kvoter, jf. artikel 17, stk. 3, og få
tildelt en kvote, jf. artikel 17, stk. 4, samt med henblik på at fastsætte
referenceværdier i henhold til artikel 17, stk. 1, betragtes alle virksomheder, der har
samme egentlige ejer, som én enkelt virksomhed. Det er kun den ene virksomhed,
som er registreret først i registret, medmindre den egentlige ejer har angivet andet,
som har ret til en referenceværdi, jf. artikel 17, stk. 1, og få tildelt en kvote, jf. artikel
17, stk. 4.
Artikel 19
Forudgående påfyldning af anlæg eller udstyr med hydrofluorcarboner
2.
3.
1.
Køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg eller -udstyr, der er påfyldt
hydrofluorcarboner, må ikke omsættes, medmindre der i kvotesystemet i dette kapitel
er taget hensyn til de hydrofluorcarboner, som udstyret eller anlægget er påfyldt.
43
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et
europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning
(EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og
Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af
30.12.2006, s. 1).
DA
28
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0045.png
2.
Ved omsætning af anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt, jf. stk. 1, sikrer
producenterne og importørerne af anlægget eller udstyret, at overholdelsen af stk. 1
er
fuldt
ud
dokumenteret,
og
udsteder
i
den
henseende
en
overensstemmelseserklæring.
Ved udstedelsen af overensstemmelseserklæringen påtager producenterne og
importørerne af anlæg eller udstyr sig ansvaret for overholdelsen af dette stykke samt
stk. 1.
Producenter og importører af anlæg eller udstyr opbevarer denne dokumentation og
overensstemmelseserklæringen i en periode på mindst fem år efter anlæggets eller
udstyrets omsætning og stiller den til rådighed for medlemsstaternes kompetente
myndigheder og Kommissionen, hvis de anmoder herom.
3.
Såfremt hydrofluorcarbonerne i dette anlæg eller udstyr, som omhandlet i stk. 1, ikke
har været omsat forud for påfyldningen af anlægget eller udstyret, sikrer
importørerne af dette anlæg eller udstyr, at dokumentationens nøjagtighed og
overensstemmelseserklæringen samt rigtigheden af deres rapport, jf. artikel 26,
senest den 30. april [OP:
Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse]
samt hvert år derefter, kontrolleres for det foregående kalenderår, med rimelig
sikkerhed, af en uafhængig revisor, som er registreret i F-gas-portalen.
Den uafhængige revisor skal enten være:
(a)
godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF
44
eller
akkrediteret til at verificere regnskaber efter den pågældende medlemsstats
lovgivning.
(b)
4.
Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nærmere
ordninger vedrørende overensstemmelseserklæringen som omhandlet i stk. 2,
kontrollen, der forestås af en uafhængig revisor, og af akkrediteringen af
verifikatorer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren
i artikel 34, stk. 2.
Importører af anlæg eller udstyr som omhandlet i stk. 1, der ikke er etableret i
Unionen, bemyndiger en enerepræsentant hos en virksomhed inden for Unionen, som
bærer det fulde ansvar for efterlevelse af denne forordning. Enerepræsentanten kan
være den samme som den, der er blevet bemyndiget i henhold til artikel 8 i
forordning (EF) nr. 1907/2006.
Denne artikel finder ikke anvendelse på virksomheder, der har omsat mindre end 100
ton CO
2
-ækvivalenter af hydrofluorcarboner, pr. år, i anlægget eller udstyret, som
omhandlet i stk. 1.
5.
6.
44
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275
af 25.10.2003, s. 32).
DA
29
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
Artikel 20
F-gas-portalen
1.
Kommissionen opretter og driver et elektronisk system til administration af
kvotesystemet, udstedelse af import- og eksporttilladelser og indberetning ("F-gas-
portalen").
Kommissionen sikrer sammenkobling af F-gas-portalen med Den Europæiske
Unions kvikskrankemiljø på toldområdet gennem Den Europæiske Unions
kvikskrankemiljø på toldområdet — System til udveksling af tilladelser, der er
oprettet ved forordning (EU) …/… [komplet
henvisning indsættes, når forordningen
er vedtaget].
Medlemsstaterne sikrer sammenkobling af deres nationale kvikskrankemiljø på
toldområdet med Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet —
System til udveksling med hensyn til udveksling af oplysninger inden for F-gas-
portalen.
Virksomheder skal have en gyldig registrering i F-gas-portalen forud for import eller
eksport af fluorholdige drivhusgasser samt produkter og anlæg eller udstyr, der
indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller hvis funktion er afhængig af disse
gasser, undtagen i forbindelse med midlertidig opbevaring og følgende aktiviteter:
(a)
(b)
2.
3.
4.
indgivelse af erklæringer i henhold til artikel 17, stk. 3
tildeling af en kvote for omsætning af hydrofluorcarboner, jf. artikel 17, stk. 4,
eller overdragelse eller modtagelse af en kvote, jf. artikel 21, stk. 1, eller
overdragelse eller modtagelse af en tilladelse til at anvende kvoter, jf. artikel
21, stk. 2, eller delegering af denne beføjelse til at anvende kvoter, jf. artikel
21, stk. 3
levering eller modtagelse af hydrofluorcarboner til de formål, der er opført i
artikel 16, stk. 2, litra a)-e)
udførelse af de aktiviteter, der kræver indberetning, jf. artikel 26
tildeling af produktionsrettigheder i henhold til artikel 14 og for at foretage
eller modtage en overdragelse samt godkendelse af produktionsrettigheder som
omhandlet i artikel 15
kontrol af indberetninger som omhandlet i artikel 19, stk. 3, og artikel 26, stk.
8.
(c)
(d)
(e)
(f)
Registreringen er først gyldig, når Kommissionen validerer den, og så længe den
ikke er suspenderet eller annulleret af Kommissionen eller trukket tilbage af
virksomheden.
5.
En gyldig registrering i F-gas-portalen betragtes som en tilladelse, som krævet i
henhold til artikel 22, på det tidspunkt, hvor import eller eksport finder sted.
Kommissionen sikrer, i det omfang det er nødvendigt, ved hjælp af
gennemførelsesretsakter, at F-gas-portalen fungerer problemfrit. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.
De kompetente myndigheder, herunder toldmyndighederne, i medlemsstaterne har
adgang til F-gas-portalen for at gøre det muligt at gennemføre de relevante krav og
6.
7.
DA
30
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
kontrol. Toldmyndighedernes adgang til F-gas-portalen sikres via Den Europæiske
Unions kvikskrankemiljø på toldområdet.
Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder sikrer fortrolighed af
oplysningerne i F-gas-portalen.
8.
Importørernes og producenternes egne anmodninger om berigtigelse af de
oplysninger, der er registreret i F-gas-portalen, vedrørende overdragelse af kvoter, jf.
artikel 21, stk. 1, tilladelser til at anvende kvoter, jf. artikel 21, stk. 2, eller delegering
af beføjelser, jf. artikel 21, stk. 3, meddeles med samtykke fra alle de virksomheder,
der er involveret i transaktionen, Kommissionen uden unødigt ophold og senest den
31. marts i det år, der følger efter det år, hvor overdragelsen af kvoter eller tilladelsen
til at anvende kvoter registreres, og skal underbygges med dokumentation for, at
berigtigelsen vedrører en skrivefejl.
Uanset betingelserne i første afsnit afslås anmodninger om berigtigelse af
oplysninger, der krænker andre importørers og producenters rettigheder, som ikke er
involveret i den underliggende transaktion.
Artikel 21
Overdragelse af kvoter og tilladelse til at anvende kvoter til omsætning af
hydrofluorcarboner i importerede anlæg eller importeret udstyr
1.
Enhver producent eller importør, som der er fastsat en referenceværdi for i henhold
til artikel 17, stk. 1, kan i F-gas-portalen overdrage sin tildelte kvote helt eller delvis
på basis af artikel 17, stk. 4, til en anden producent eller importør i Unionen eller til
en anden producent eller importør, som er repræsenteret i Unionen af en
enerepræsentant som omhandlet i artikel 18, stk. 1.
Overdragede kvoter som omhandlet i første afsnit må ikke overdrages endnu en
gang.
2.
Enhver producent eller importør, som der er fastsat en referenceværdi for i henhold
til artikel 17, stk. 1, kan i F-gas-portalen give en virksomhed i Unionen eller en
virksomhed, som er repræsenteret i Unionen af en enerepræsentant, jf. artikel 19, stk.
5, tilladelse til at anvende hele eller en del af sin kvote med henblik på import af
anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt, som omhandlet i artikel 19.
De respektive mængder af hydrofluorcarboner anses for at være omsat af den
producent eller importør, der har givet tilladelsen, på det tidspunkt, hvor tilladelsen
blev givet.
3.
Enhver virksomhed, der modtager en tilladelse, kan delegere beføjelsen til at
anvende kvoter, der er givet i overensstemmelse med stk. 2, i F-gas-portalen til en
virksomhed med henblik på import af anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt,
som omhandlet i artikel 19. En delegeret beføjelse må ikke delegeres endnu en gang.
Overdragelser af kvoter, tilladelser til at anvende kvoter og delegering af beføjelser,
der foretages via F-gas-portalen, er kun gyldige, hvis den modtagende virksomhed
godkender det via F-gas-portalen.
4.
DA
31
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
KAPITEL V
HANDEL
Artikel 22
Import og eksport
For import eller eksport af fluorholdige drivhusgasser samt produkter og anlæg eller udstyr,
der indeholder disse gasser, eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, undtagen i
forbindelse med midlertidig opbevaring, kræves en gyldig tilladelse forelagt
toldmyndighederne i henhold til artikel 20, stk. 4.
Fluorholdige drivhusgasser, der importeres til Unionen, betragtes som ubrugte gasser.
Artikel 23
Kontrol af handel
1.
Toldmyndighederne og markedsovervågningsmyndighederne sikrer, at de ved denne
forordning fastsatte forbud og andre begrænsninger med hensyn til import og eksport
er opfyldt.
Med henblik på overgang til fri omsætning er virksomheden, der er i besiddelse af
kvoter eller tilladelser til at anvende kvoter som krævet i medfør af denne forordning,
og som er registreret i F-gas-portalen, jf. artikel 20, den importør, som er anført i
toldangivelsen.
Med henblik på import, ud over overgang til fri omsætning, er virksomheden, som er
registreret i F-gas-portalen, jf. artikel 20, klarereren som anført i toldangivelsen.
Med henblik på eksport er eksportøren den virksomhed, som er registreret i F-gas-
portalen, jf. artikel 20, som anført i toldangivelsen.
3.
I forbindelse med import af fluorholdige drivhusgasser samt produkter og anlæg eller
udstyr, der indeholder. eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, skal
importøren, eller hvis en sådan ikke findes, klarereren som anført i toldangivelsen
eller i angivelsen til midlertidig opbevaring — og i forbindelse med eksport skal
eksportøren som anført i toldangivelsen — oplyse toldmyndighederne følgende i
angivelsen, hvis det er relevant:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
4.
registrerings- og identifikationsnummer i F-gas-portalen
registrerings- og identificeringsnummeret for økonomiske operatører (EORI-
nummer)
nettomassen af bulkgasser og gasser i påfyldte produkter og anlæg eller udstyr
varekoden, hvorunder varerne er henført
ton CO
2
-ækvivalenter af bulkgasser og af gasser, som er indeholdt i produkter
og anlæg eller udstyr og dele deraf.
2.
Toldmyndighederne verificerer navnlig, at den importør, som i forbindelse med
overgang til fri omsætning er anført i toldangivelsen, har kvoter eller tilladelser til at
anvende kvoter som krævet i denne forordning, inden varerne overgår til fri
omsætning. Toldmyndighederne sikrer også, at importøren, som i forbindelse med
import er anført i toldangivelsen, eller, hvis en sådan ikke findes, klarereren, og at
DA
32
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
eksportøren, som i forbindelse med eksport er anført i toldangivelsen, er registreret i
F-gas-portalen i henhold til artikel 20.
5.
Hvor det er relevant, videregiver toldmyndighederne oplysninger vedrørende
toldbehandlingen af varer til F-gas-portalen via Den Europæiske Unions
kvikskrankemiljø på toldområdet.
Importørerne af de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, del
1, i genanvendelige beholdere stiller en overensstemmelseserklæring til rådighed for
toldmyndighederne på det tidspunkt, hvor toldangivelsen vedrørende overgangen til
fri omsætning indgives, herunder dokumentation for hvilke ordninger der er indført
med hensyn til returnering af beholderen med henblik på genpåfyldning.
Importører af fluorholdige drivhusgasser stiller den i artikel 4, stk. 5, omhandlede
dokumentation til rådighed for toldmyndighederne på det tidspunkt, hvor
toldangivelse vedrørende overgangen til fri omsætning i Unionen indgives.
Overensstemmelseserklæringen og dokumentationen, jf. artikel 19, stk. 2, stilles til
rådighed for toldmyndighederne på det tidspunkt, hvor toldangivelse vedrørende
overgang til fri omsætning i Unionen indgives.
Toldmyndighederne kontrollerer, at de ved denne forordning fastsatte regler med
hensyn til import og eksport er opfyldt, når der udføres kontrol på baggrund af
risikoanalysen i forbindelse med rammen for toldrisikostyring og i henhold til artikel
46 i forordning (EU) nr. 952/2013. I risikoanalysen tages der navnlig hensyn til alle
foreliggende oplysninger om sandsynligheden for ulovlig handel med fluorholdige
drivhusgasser, og om den pågældende virksomhed tidligere har overholdt reglerne.
Når toldmyndighederne på baggrund af en risikoanalyse foretager fysisk toldkontrol
af de gasser og produkter, der er omfattet af denne forordning, kontrollerer
toldmyndighederne bl.a. følgende vedrørende import og eksport:
(a)
(b)
(c)
at de varer, der er frembudt, svarer til dem, som er beskrevet i tilladelsen og i
toldangivelsen
at produktet og anlægget eller udstyret, der er frembudt, ikke er omfattet af de
begrænsninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1 og stk. 3
at varerne er korrekt mærket i overensstemmelse med artikel 12, inden varerne
overgår til fri omsætning.
6.
7.
8.
9.
10.
Importøren eller, hvis en sådan ikke findes, klarereren, eller eksportøren stiller sin
tilladelse til rådighed for toldmyndighederne under toldkontrollen i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 952/2013.
11.
Toldmyndighederne eller markedsovervågningsmyndighederne træffer alle
nødvendige foranstaltninger for at forhindre forsøg på at importere eller eksportere
de stoffer og produkter, der er omfattet af denne forordning, og for hvilke ind- eller
udpassage til eller fra området allerede ikke er tilladt.
Toldmyndighederne konfiskerer eller beslaglægger ikkegenpåfyldelige beholdere,
der er forbudt i henhold til denne forordning, med henblik på bortskaffelse i henhold
til artikel 197 og 198 i forordning (EU) nr. 952/2013. Desuden tilbagekalder eller
tilbagetrækker markedsovervågningsmyndighederne sådanne beholdere fra markedet
12.
DA
33
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0050.png
i overensstemmelse med artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/1020
45
.
For andre stoffer og produkter samt anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne
forordning, kan der træffes alternative foranstaltninger for at forhindre ulovlig
import, efterfølgende levering eller eksport, navnlig i forbindelse med
hydrofluorcarboner, der omsættes i bulk eller i påfyldte produkter og anlæg eller
udstyr i strid med de kvote- og godkendelseskrav, der er fastsat i denne forordning.
Det er forbudt at reeksportere gasser samt produkter og anlæg eller udstyr, der ikke
overholder bestemmelserne i denne forordning.
13.
Medlemsstaternes toldmyndigheder anviser eller godkender toldsteder eller andre
steder og anviser vej hertil, jf. artikel 135 og 267 i forordning (EU) nr. 952/2013, for
så vidt angår frembydelse af de bilag I opførte fluorholdige drivhusgasser og
produkter samt anlæg eller udstyr som omhandlet i artikel 19 ved deres indpassage
eller udpassage til eller fra Unionens toldområde. Disse toldsteder eller andre steder
skal være tilstrækkelig udstyret til at kunne foretage den relevante fysiske kontrol på
baggrund af en risikoanalyse og have viden om forhold relateret til forebyggelse af
ulovlige aktiviteter i henhold til denne forordning.
Kun de anviste eller godkendte steder og toldsteder, der er omhandlet i første afsnit,
har tilladelse til at indlede eller afslutte en forsendelsesprocedure for de gasser og
produkter samt anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne forordning.
Artikel 24
Foranstaltninger for tilsyn i forbindelse med illegal handel
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 32 som supplement til denne forordning ved at indføre supplerende
foranstaltninger i tillæg til de ved denne forordning fastsatte foranstaltninger for tilsyn med
fluorholdige drivhusgasser samt med produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder eller
hvis funktion er afhængig af disse gasser, når disse er under midlertidig opbevaring eller en
toldprocedure, herunder toldoplag- eller frizoneproceduren eller transitforsendelse gennem
Unionens toldområde, ud fra en vurdering af den potentielle risiko for illegal handel ved
sådanne bevægelser, herunder sporing af metoder for omsatte gasser, og under hensyntagen til
sådanne foranstaltningers miljøfordele og samfundsøkonomiske virkninger.
Artikel 25
Handel med stater eller organisationer for regional økonomisk integration og med
territorier, der ikke er omfattet af protokollen
1.
Fra 1. januar 2028 forbydes import og eksport af hydrofluorcarboner og af produkter
og anlæg eller udstyr, der indeholder hydrofluorcarboner, eller hvis funktion er
afhængig af disse gasser, fra hhv. til en stat eller organisation for regional økonomisk
integration, som ikke har givet sit samtykke til at være bundet af de bestemmelser i
protokollen, der gælder for disse gasser.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 32 som supplement til denne forordning ved at indføre
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning
og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008
og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).
2.
45
DA
34
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
reglerne for overgang til fri omsætning i Unionen og eksport af produkter og anlæg
eller udstyr, som er importeret fra hhv. eksporteret til en stat eller organisation for
regional økonomisk integration, jf. stk. 1, som er produceret under anvendelse af
hydrofluorcarboner, men som ikke indeholder gasser, som entydigt kan identificeres
som hydrofluorcarboner, samt regler om identifikationen af disse produkter samt
anlæg eller udstyr. Ved vedtagelsen af disse delegerede retsakter tager
Kommissionen hensyn til de respektive afgørelser, som parterne i protokollen har
truffet, og med hensyn til reglerne om identifikationen af disse produkter og dette
anlæg eller udstyr, regelmæssig teknisk rådgivning af parterne i protokollen.
3.
Uanset stk. 1 kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter tillade handel
med de i bilag I opførte ozonlagsnedbrydende stoffer og med anlæg eller udstyr, der
indeholder, eller hvis funktion er afhængig af sådanne gasser, eller er fremstillet ved
hjælp af en eller flere af disse gasser, med stater eller organisationer for regional
økonomisk integration, jf. stk. 1, der ikke er parter i protokollen, såfremt det på et
møde mellem parterne i medfør af protokollens artikel 4, stk. 8, fastslås, at den
pågældende stat eller organisation for regional økonomisk integration overholder
protokollen fuldt ud og har indgivet oplysninger herom som omhandlet i protokollens
artikel 7. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i
artikel 34, stk. 2.
Med forbehold af enhver afgørelse, der træffes i henhold til stk. 2 gælder stk. 1 for
territorier, der ikke er omfattet af protokollen, på samme måde som sådanne
afgørelser gælder for stater eller organisationer for regional økonomisk integration,
jf. dog stk. 1.
Hvis myndighederne i et territorium, der ikke er omfattet af protokollen, overholder
protokollen fuldt ud og har indgivet oplysninger herom som omhandlet i protokollens
artikel 7, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter beslutte, at nogle
af eller alle bestemmelserne i denne artikels stk. 1 ikke skal gælde for det
pågældende
territorium.
Disse
gennemførelsesretsakter
vedtages
efter
undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.
KAPITEL VI
4.
5.
INDBERETNING OG INDSAMLING AF EMISSIONSDATA
Artikel 26
Indberetninger fra virksomhederne
1.
Senest den 31. marts [OP:
Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse]
samt hvert år derefter indberetter hver producent, importør og eksportør, som i det
foregående kalenderår har produceret, importeret eller eksporteret mere end ét ton
hydrofluorcarboner eller 100 ton CO
2
-ækvivalenter af andre fluorholdige
drivhusgasser, de oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag IX, for hvert af
disse stoffer for det pågældende kalenderår. Nærværende afsnit finder også
anvendelse på alle virksomheder, der får kvoter i henhold til artikel 21, stk. 1.
Senest den 31. marts [OP:
Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse]
samt hvert år derefter indberetter hver importør eller producent, som har fået tildelt
kvoter i henhold til artikel 17, stk. 4, eller som har fået kvoter i henhold til artikel 21,
DA
35
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
stk. 1, men som ikke har omsat hydrofluorcarboner i det foregående kalenderår, til
Kommissionen ved at indgive en "nulindberetning".
2.
Senest den 31. marts [OP:
Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse]
samt hvert år derefter indberetter hver virksomhed, som i det foregående kalenderår
har destrueret mere end ét ton hydrofluorcarboner eller 100 ton CO
2
-ækvivalenter af
andre fluorholdige drivhusgasser, de oplysninger til Kommissionen, der er anført i
bilag IX, for hvert af disse stoffer for det pågældende kalenderår.
Senest den 31. marts [[OP:
Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse]
indberetter hver virksomhed, som i det foregående kalenderår har anvendt 1 000 ton
CO
2
-ækvivalenter eller derover af de i bilag I opførte fluorholdige drivhusgasser som
råvare, de oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag IX, for hvert af disse
stoffer for det pågældende kalenderår.
Senest den 31. marts [OP:
Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse]
indberetter hver virksomhed, som i det foregående kalenderår har omsat 100 ton
CO
2
-ækvivalenter eller derover af hydrofluorcarboner eller 500 ton CO
2
-
ækvivalenter eller derover af fluorholdige drivhusgasser i produkter, anlæg eller
udstyr, de oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag IX, for hvert af disse
stoffer for det pågældende kalenderår.
Senest den 31. marts [OP:
Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse]
samt hvert år derefter indberetter hver virksomhed, som har modtaget de i artikel 16,
stk. 2, anførte mængder hydrofluorcarboner, de oplysninger til Kommissionen, der er
anført i bilag IX, for hvert af disse stoffer for det pågældende kalenderår.
Senest den 31. marts [OP:
Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse]
samt hvert år derefter indberetter hver producent eller importør, som har omsat
hydrofluorcarboner med henblik på produktion af dosisinhalatorer til administration
af lægemiddelbestanddele, de oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag IX.
Producenterne af disse dosisinhalatorer indberetter de oplysninger til Kommissionen,
der er anført i bilag IX om de hydrofluorcarboner, som er modtaget.
6.
Senest den 31. marts [OP:
Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse]
samt hvert år derefter indberetter hver virksomhed, som har regenereret mere end ét
ton eller 100 ton CO
2
-ækvivalenter af fluorholdige drivhusgasser, de oplysninger til
Kommissionen, der er anført i bilag IX, for hvert af disse stoffer for det pågældende
kalenderår.
Senest den 30. april [OP:
Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse]
indgiver hver importør af anlæg eller udstyr, som omsætter anlæg eller udstyr, der på
forhånd er påfyldt, som omhandlet i artikel 19, der indeholder mindst 1 000 ton CO
2
-
ækvivalenter af hydrofluorcarboner, og hvis disse hydrofluorcarboner ikke har været
omsat forud for påfyldningen af anlægget eller udstyret, til Kommissionen en
kontrolrapport udstedt i henhold til artikel 19, stk. 3.
Senest den 30. april [OP:
Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse]
samt hvert år derefter sikrer hver virksomhed, som i henhold til stk. 1 indberetter
oplysninger om omsætning i det foregående kalenderår af 1 000 ton CO
2
-
ækvivalenter eller derover af hydrofluorcarboner, derudover, at rigtigheden af dens
rapport kontrolleres, med rimelig sikkerhed, af en uafhængig revisor. Revisoren er
registreret i F-gas-portalen og er enten:
(a)
3.
4.
5.
7.
8.
akkrediteret i henhold til direktiv 2003/87/EF eller
DA
36
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
(b)
akkrediteret til at verificere regnskaber efter den pågældende medlemsstats
lovgivning.
Transaktioner som omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra c), verificeres uanset de
involverede mængder.
Kommissionen kan anmode en virksomhed om at sikre, at rigtigheden af dens
rapport kontrolleres, med rimelig sikkerhed,
af en uafhængig revisor, uanset de
involverede mængder,
hvis det er nødvendigt for at bekræfte, at den har opfyldt
reglerne fastsat ved denne forordning.
Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler
for kontrollen af indberetninger og af akkrediteringen af verifikatorer. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.
9.
Alle indberetninger og kontroller, der er omhandlet i denne artikel, foretages via F-
gas-portalen.
Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet for den
indberetning, der er omhandlet i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.
Artikel 27
Indsamling af emissionsdata
Medlemsstaterne indfører indberetningsordninger for de relevante sektorer, der er omhandlet i
denne forordning, med henblik på at opnå emissionsdata.
Medlemsstaterne giver, hvis det er relevant, mulighed for at registrere de oplysninger, der er
indsamlet i overensstemmelse med artikel 7, via et centraliseret elektronisk system.
KAPITEL VII
HÅNDHÆVELSE
Artikel 28
Samarbejde og udveksling af oplysninger
1.
Medlemsstaternes
kompetente myndigheder, herunder toldmyndigheder,
markedsovervågningsmyndigheder, miljømyndigheder og andre myndigheder med
tilsynsfunktioner, samarbejder med hinanden, med andre medlemsstaters kompetente
myndigheder, med Kommissionen og om nødvendigt med administrative
myndigheder i tredjelande for at sikre overholdelse af denne forordning.
Når der er behov for samarbejde med toldmyndighederne for at sikre en korrekt
gennemførelse af rammen for toldrisikostyring, skal de kompetente myndigheder
give toldmyndighederne alle nødvendige oplysninger i overensstemmelse med artikel
47, stk. 2, i forordning (EU) nr. 952/2013.
2.
Når toldmyndighederne, markedsovervågningsmyndighederne eller enhver anden
kompetent myndighed i en medlemsstat har konstateret en overtrædelse af denne
forordning, underretter den kompetente myndighed miljømyndigheden eller, hvis
DA
37
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0054.png
dette ikke er relevant, enhver anden myndighed, der er ansvarlig for håndhævelsen af
sanktioner i overensstemmelse med artikel 31.
3.
Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder er i stand til effektivt at få
adgang til og udveksle alle de oplysninger, der er nødvendige for at håndhæve denne
forordning. Sådanne oplysninger omfatter oplysninger vedrørende told, oplysninger
om ejerskab og finansiel status, eventuelle overtrædelser af miljølovgivningen samt
oplysninger, der er registreret i F-gas-portalen.
Disse oplysninger stilles også til rådighed for de kompetente myndigheder i andre
medlemsstater og Kommissionen, når det er nødvendigt for at sikre håndhævelsen af
denne forordning. De kompetente myndigheder giver omgående Kommissionen
meddelelse om overtrædelser af artikel 16, stk. 1.
4.
De kompetente myndigheder underretter de kompetente myndigheder i andre
medlemsstater, hvis de konstaterer en overtrædelse af denne forordning, som kan
berøre mere end én medlemsstat. De kompetente myndigheder underretter navnlig de
kompetente myndigheder i andre medlemsstater, når de opdager et relevant produkt
på markedet, som ikke overholder denne forordning, for at muliggøre at produktet
beslaglægges, konfiskeres, tilbagetrækkes eller tilbagekaldes fra markedet med
henblik på bortskaffelse.
Toldrisikostyringssystemet anvendes til udveksling af oplysninger vedrørende
toldrisiko.
Toldmyndighederne udveksler også relevante oplysninger om overtrædelse af
bestemmelserne i denne forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 515/97
46
og anmoder om bistand fra de øvrige
medlemsstater og Kommissionen, hvis det er relevant.
Artikel 29
Forpligtelse til at foretage kontrol
1.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager kontrol med henblik på at
fastslå, om virksomhederne opfylder deres forpligtelser i henhold til denne
forordning.
Kontrollen foretages efter en risikobaseret tilgang, som navnlig tager hensyn til, om
virksomhederne tidligere har overholdt reglerne, risikoen for, at et specifikt produkt
ikke overholder denne forordning, samt alle andre relevante oplysninger fra
Kommissionen, de nationale toldmyndigheder, markedsovervågningsmyndighederne
og miljømyndighederne eller fra de kompetente myndigheder i tredjelande.
De kompetente myndigheder foretager også kontrol, når de er i besiddelse af beviser
eller andre relevante oplysninger, herunder på grundlag af begrundet mistanke fra
tredjeparter, vedrørende mulig overtrædelse af denne forordning.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager også den kontrol, som
Kommissionen anser for nødvendig for at sikre overholdelse af denne forordning.
2.
46
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand
mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og
Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT
L 82 af 22.3.1997, s. 1).
DA
38
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
3.
Den i stk. 1 og 2 omhandlede kontrol omfatter besøg på stedet af virksomheder med
passende hyppighed og kontrol af relevant dokumentation og udstyr.
Kontrollen af virksomheden foretages uanmeldt, undtagen i tilfælde hvor det er
nødvendigt at varsko af hensyn til kontrollens effektivitet. Medlemsstaterne sikrer, at
virksomhederne yder de kompetente myndigheder al den bistand, der er nødvendig
for, at disse myndigheder kan udføre den i denne artikel omhandlede kontrol.
4.
De kompetente myndigheder fører en fortegnelse over kontrollen med angivelse af
bl.a. arten og resultaterne og eventuelle foranstaltninger, der er truffet i tilfælde af
manglende overholdelse. Fortegnelserne over kontrollen opbevares i mindst fem år.
På en anden medlemsstats anmodning kan en medlemsstat foretage kontrol af
virksomheder, der mistænkes for at være involveret i ulovlig afsendelse af gasser
samt af produkter og anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne forordning, og som
driver virksomhed inden for den pågældende medlemsstats territorium. Den
anmodende medlemsstat underrettes om resultatet af kontrollen.
Kommissionen kan i forbindelse med gennemførelsen af de opgaver, der er pålagt
den ved denne forordning, anmode om alle nødvendige oplysninger fra
medlemsstaternes kompetente myndigheder samt fra virksomheder. Når
Kommissionen sender en virksomhed en anmodning om oplysninger, skal den
samtidig sende en genpart af anmodningen til den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor den pågældende virksomhed er beliggende.
Kommissionen
tager
passende
skridt
til
at
fremme
tilstrækkelig
informationsudveksling og samarbejde mellem de kompetente myndigheder i
medlemsstaterne og medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen.
Kommissionen træffer passende foranstaltninger for at beskytte de fortrolige
oplysninger, der indhentes i medfør af denne artikel.
Artikel 30
Indberetning af overtrædelser og beskyttelse af indberettende personer
5.
6.
7.
Direktiv (EU) 2019/1937 finder anvendelse på indberetning af overtrædelser af denne
forordning og beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser.
KAPITEL VIII
SANKTIONER, KONSULTATIONSFORUM, UDVALGSPROCEDURE OG
UDØVELSE AF DELEGEREDE BEFØJELSER
Artikel 31
Sanktioner
1.
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner der skal anvendes i tilfælde af
overtrædelser af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest 1.
januar [OP
indsæt venligst år = et år efter denne forordnings ikrafttræden]
DA
39
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den
omgående om alle senere ændringer, der berører dem.
2.
Med forbehold af medlemsstaternes forpligtelser i henhold til direktiv 2008/99/EF
fastsætter medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning
bestemmelser om, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge
passende administrative sanktioner og træffe øvrige administrative foranstaltninger i
forbindelse med disse overtrædelser.
Medlemsstaterne sikrer, at sanktionstyper og -niveauer er passende og står i rimeligt
forhold samt at de anvendes under hensyntagen til mindst følgende kriterier:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
4.
overtrædelsens karakter og alvor
overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter
eventuelle tidligere overtrædelser af denne forordning begået af den
virksomhed, som drages til ansvar
den finansielle situation for den virksomhed, som drages til ansvar
den økonomiske fortjeneste, der hidrører fra eller forventes opnået ved
overtrædelsen.
3.
Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder som minimum kan
pålægge følgende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af denne forordning:
(a)
(b)
(c)
bøder
konfiskation eller beslaglæggelse af ulovligt fremstillede varer eller af
virksomhedens provenu som følge af overtrædelsen
suspension eller tilbagekaldelse af tilladelsen til at udføre aktiviteter, såfremt
de falder ind under anvendelsesområdet for denne forordning.
5.
I tilfælde af ulovlig produktion, import, eksport, omsætning eller anvendelse af
fluorholdige drivhusgasser eller af produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder,
eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, kan medlemsstaterne fastsætte
administrative maksimumsbøder på mindst fem gange markedsværdien af de
pågældende gasser eller produkter og anlæg eller udstyr. I tilfælde af gentagne
overtrædelser inden for en periode på fem år fastsætter medlemsstaterne
administrative maksimumsbøder på mindst otte gange værdien af de pågældende
gasser eller produkter og anlæg eller udstyr.
I tilfælde af overtrædelser af artikel 4, stk. 1, afspejles den potentielle indvirkning på
klimaet under hensyntagen til kulstofprisen ved fastsættelse af en administrativ bøde.
6.
Ud over de i stk. 1 omhandlede sanktioner kan virksomheder, der overskrider deres
kvoter for omsætning af hydrofluorcarboner, som de har fået tildelt i henhold til
artikel 17, stk. 4, eller overdraget i henhold til artikel 21, stk. 1, kun få tildelt en
nedsat kvote for tildelingsperioden efter konstateringen af overskridelsen.
Nedsættelsen beregnes som 200 % af den mængde, kvoten blev overskredet med.
Hvis nedsættelsen er større end den mængde, der skal tildeles i henhold til artikel 17,
stk. 4, som kvote for tildelingsperioden efter konstateringen af overskridelsen,
tildeles der ingen kvote for den pågældende tildelingsperiode, og kvoten for de
efterfølgende tildelingsperioder reduceres tilsvarende, indtil den samlede mængde er
fratrukket. Sådanne nedsættelser registreres i F-gas-portalen.
DA
40
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
Artikel 32
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.
2.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 8, artikel 12, stk. 17,
artikel 16, stk. 3, artikel 17, stk. 6, artikel 24, artikel 25, stk. 2, og artikel 35,
tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode [fra
datoen for forordningens
anvendelse].
Den i artikel 8, stk. 8, artikel 12, stk. 17, artikel 16, stk. 3, artikel 17, stk. 6, artikel
24, artikel 25, stk. 2, og artikel 35, omhandlede delegation af beføjelser kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om
tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende
eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-
Parlamentet og Rådet samtidigt herom.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 8, artikel 12, stk. 17, artikel
16, stk. 3, artikel 17, stk. 6, artikel 24, artikel 25, stk. 2, og artikel 35 træder kun i
kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet
og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge
har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen
forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 33
Konsultationsforum
Kommissionen opretter et konsultationsforum, hvor der kan ydes rådgivning og ekspertise i
forbindelse med gennemførelsen af denne forordning. Forummets forretningsorden fastsættes
af Kommissionen og gøres offentligt tilgængelig.
Artikel 34
Udvalgsprocedure
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Kommissionen bistås af et udvalg for fluorholdige drivhusgasser. Dette udvalg er et
udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
DA
41
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
KAPITEL IX
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 35
Revision
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 32 vedrørende ændring af bilag I, II, III og VI for så vidt angår de opførte gassers
globale opvarmningspotentiale, hvis det er nødvendigt på baggrund af nye
vurderingsrapporter vedtaget af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer eller nye
rapporter udarbejdet af Montrealprotokollens videnskabelige panel.
Senest den 1. januar 2033 offentliggør Kommissionen en rapport om denne forordnings
gennemførelse.
Artikel 36
Ophævelse
Forordning (EU) nr. 517/2014 ophæves.
Henvisninger til forordning (EU) nr. 517/2014 gælder som henvisninger til nærværende
forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag X.
Artikel 37
Ændring af direktiv (EU) 2019/1937
I del I, afsnit E, punkt 2, i bilaget til direktiv (EU) 2019/1937 tilføjes følgende punkt:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [OP:
Indsæt venligst nummeret på denne
forordning]
om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om
ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014 [OP:
indsæt venligst EUT-referencen til denne
forordning]".
Artikel 38
Ikrafttræden og anvendelsesdato
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar [OP:
Indsæt venligst året efter denne forordnings
ikrafttræden].
Artikel 20, stk. 2, artikel 20, stk. 3, og artikel 23, stk. 5, anvendes fra
(a)
[[1. marts 2023] dato = datoen for anvendelse som angivet i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på
toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 i bilaget om den del,
der vedrører fluorholdige drivhusgasser] for så vidt angår overgang til fri omsætning,
jf. artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013
DA
42
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
(b)
[[1. marts 2025] dato = datoen for anvendelse som angivet i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på
toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 i bilaget om den del,
der vedrører fluorholdige drivhusgasser] for så vidt angår importprocedurer, dog ikke
proceduren i litra a) og eksport.
Artikel 17, stk. 5, anvendes fra
[OP: Indsæt venligst året efter anvendelsen af denne
forordning].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.
Udfærdiget i Strasbourg, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
43
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0060.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
5.
1.
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.
1.4.1.
1.4.2.
1.4.3.
1.4.4.
1.5.
1.5.1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET .............................................................................. 1
Forslagets begrundelse og formål ................................................................................ 1
Sammenhæng med de gældende regler på samme område .......................................... 3
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder .............................................. 3
RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET ...................................................................... 5
Retsgrundlag ................................................................................................................ 5
Nærhedsprincippet ....................................................................................................... 5
Proportionalitetsprincippet ........................................................................................... 6
Valg af retsakt .............................................................................................................. 6
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER .............................................. 6
Efterfølgende evaluering .............................................................................................. 6
Høringer af interessenter .............................................................................................. 7
Indhentning og brug af ekspertbistand ......................................................................... 8
Konsekvensanalyse ...................................................................................................... 9
Grundlæggende rettigheder ........................................................................................ 10
VIRKNINGER FOR BUDGETTET ......................................................................... 11
ANDRE FORHOLD .................................................................................................. 11
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
indberetning................................................................................................................ 11
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget. ................................. 12
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME ............................................................... 44
Forslagets/initiativets betegnelse ............................................................................... 44
Berørt(e) politikområde(r) .......................................................................................... 45
Forslaget/initiativet vedrører: ..................................................................................... 45
Mål ............................................................................................................................. 45
Generelt/generelle mål ............................................................................................... 45
Specifikt/specifikke (revisions) mål........................................................................... 45
Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er) ...................................................... 45
Resultatindikatorer ..................................................................................................... 46
Begrundelse for forslaget/initiativet ........................................................................... 46
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet........................................................................................ 46
DA
44
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
1.5.2.
Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her
merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville
have skabt enkeltvis ................................................................................................... 48
Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art ............................................. 49
Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med
andre relevante instrumenter ...................................................................................... 49
Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder
muligheden for omfordeling ...................................................................................... 50
Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger .......................................... 51
Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) .............................................................................. 51
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER ............................................................ 51
Bestemmelser om overvågning og indberetning ........................................................ 51
Forvaltnings- og kontrolsystem(er) ............................................................................ 52
Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi ............................................................................... 52
Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der
etableres for at afbøde dem ........................................................................................ 52
Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) ............. 52
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder ............................... 53
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER ..... 54
Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på
budgettet ..................................................................................................................... 54
Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne ..................................... 55
Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne .......................... 55
Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger ............................................. 57
Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne ............. 59
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme ..................................... 62
Bidrag fra tredjemand ................................................................................................ 62
Anslåede virkninger for indtægterne .......................................................................... 63
1.5.3.
1.5.4.
1.5.5.
1.6.
1.7.
2.
2.1.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
2.3.
3.
3.1.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.2.3.
3.2.4.
3.2.5.
3.3.
DA
45
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0062.png
1.
1.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fluorholdige drivhusgasser
og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014
1.2.
Berørt(e) politikområde(r)
Klimaindsats
Udgiftsområde 3 Naturressourcer og miljø
Budgetafsnit 9 — Miljø- og klimaindsats
1.3.
Forslaget/initiativet vedrører:
en ny foranstaltning
en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning
47
en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4.
1.4.1.
Mål
Generelt/generelle mål
Det generelle mål med forslaget til EU-forordningen om F-gasser er at:
1.4.2.
forebygge F-gasemissioner og derved bidrage til EU 's klimamål
sikre overholdelse af forpligtelser vedrørende hydrofluorcarboner under
Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget.
Specifikt/specifikke (revisions) mål
De specifikke mål med hensyn til revisionen af forordning (EU) nr. 517/2014 om
fluorholdige drivhusgasser (forordningen om F-gasser):
opnå yderligere reduktioner af F-gas-emissionerne for at bidrage mere til at nå
klimamålet om 55 % mindre CO
2
i 2030 og 2050-målet om kulstofneutralitet.
bringe EU's regler om F-gasser i overensstemmelse med Montrealprotokollen
for at forhindre manglende overholdelse.
fremme bedre gennemførelse og håndhævelse, kvotesystemets funktion og
fremme uddannelse i alternativer til F-gas.
forbedre kontrol og indberetning for at rette op på eventuelle mangler og
forbedre processen og datakvaliteten med henblik på overholdelse.
forbedre klarheden og den interne sammenhæng for at støtte en bedre
gennemførelse og forståelse af reglerne.
47
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA
46
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0063.png
1.4.3.
Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.
Specifikt revisionsmål A:
Samlede emissionsbesparelser på ca. 40 mio. ton CO
2
-ækvivalent i 2030 og ca. 310
mio. ton CO
2
-ækvivalent i 2050, ud over de besparelser, som allerede forventes med
den gældende forordning om F-gasser. De foreslåede ændringer vil medføre
omkostningsbesparelser som helhed og i mange delsektorer i økonomien, og de vil
fremme innovation og grønne teknologier, og nogle sektorer vil have fordel af højere
produktion, forskning og beskæftigelse på lang sigt.
Specifikt revisionsmål B:
Fuld overensstemmelse med Montrealprotokollen med hensyn til forpligtelser
vedrørende hydrofluorcarboner.
Specifikt revisionsmål C:
Ulovlige aktiviteter vil blive reduceret, navnlig på grund af mere præcise regler for
import af hydrofluorcarboner samt et skift fra tildeling af kvoter uden betaling til at
kræve betaling for de tildelte kvoter (3 EUR/ton CO
2
-ækvivalent). Nogle af de nye
foranstaltninger vil øge den administrative byrde noget for industrien og
myndighederne i medlemsstaterne. Desuden vil gennemførelsen af betaling for
kvoter mindske fordelen for kvoteindehaverne ved en prisforskel mellem EU og
verdensmarkedet på hydrofluorcarboner. Gennemførelsen af betaling for kvoter vil i
væsentlig grad øge byrden for Kommissionen oven i den allerede omfattende indsats
i forbindelse med at hoste, udvikle, vedligeholde og drive kvotesystemet og
gennemføre kravene om tilladelse i Montrealprotokollen for både F-gasser og
ozonlagsnedbrydende stoffer.
Specifikt revisionsmål D:
Kontrollen vil være mere omfattende og gøre det muligt at vurdere fremskridt og
identificere fremtidige trusler. Den vil også være mere effektiv ved at tilpasse
tærsklerne og rette indberetningsdatoerne og kontrolforpligtelserne ind samt
digitalisere processen.
Specifikt revisionsmål E:
Bedre overholdelse af forordningen og synergier med andre politikker.
1.4.4.
Resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
Mål A: at sammenligne det modellerede emissionsniveau i 2030, med de faktiske
emissioner som indberettet i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013.
Mål B: at undgå enhver afgørelse fra gennemførelsesudvalget i Montrealprotokollen
om EU's og dets medlemsstaters overholdelse af bestemmelserne i
Montrealprotokollen om hydrofluorcarboner.
Mål C: at indsamle data om kvotesystemets funktion samt om feedback fra industrien
og medlemsstaterne, herunder det formodede omfang af ulovlige aktiviteter.
Mål D: at indhente feedback fra interessenter og medlemsstaterne om
indberetningsprocessen og erfaringerne med overensstemmelseskontrollen.
DA
47
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0064.png
Mål E: at indhente feedback fra interessenter og medlemsstaterne om den opfattede
klarhed og sammenhæng med andre politikker.
1.5.
1.5.1.
Begrundelse for forslaget/initiativet
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
I 2021 øgede EU sine klimaambitioner gennem forordning (EU) 2021/1119 (den
europæiske klimalov).
Denne lov fastsætter et bindende overordnet mål med
henblik på at opnå en reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 55 % i 2030 i
forhold til 1990 samt at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Loven er baseret på
2030-klimaplanen,
48
der understreger, at klimaindsatsen er nødvendig i alle sektorer,
og at
alle politiske instrumenter, der er relevante for dekarboniseringen af vores
økonomi, skal arbejde sammen.
Med henblik herpå har Kommissionen foreslået at
øge de bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra
2021 til 2030 for sektorer, der ikke er omfattet af EU's eksisterende
emissionshandelssystem i sit forslag om ændring af forordning (EU) 2018/842
(forordningen
om indsatsfordeling).
49
F-gasemissioner er drivhusgasser med betydeligt opvarmningspotentiale, der opgøres
i henhold til de nationale mål for drivhusgasemissioner for medlemsstaterne. I dag
udgør F-gasemissioner næsten 5 % af alle drivhusgasemissioner, der er omfattet af
deres mål. Forslaget til forordningen om F-gasser
vil yderligere støtte
medlemsstaterne i deres bestræbelser på at nå deres nationale mål for reduktion
af drivhusgasemissioner
på den mest omkostningseffektive måde. Forslaget til
forordning følger den samme linje som den gældende forordning, fordi den generelt
anses for at være ganske effektiv. Det ville dog være en forspildt chance, hvis man
ikke udnytter det uudnyttede potentiale til yderligere at reducere F-gasemissionerne
for beskedne omkostninger. Det er også nødvendigt at sikre fuld overensstemmelse
med Kigaliændringen af Montrealprotokollen, som der er opnået international
enighed om efter vedtagelsen af den gældende forordning om F-gasser. Endelig er
det nødvendigt at sikre, at forordningen kan håndhæves mere effektivt og
virkningsfuldt.
Forordningen gælder umiddelbart i alle medlemsstater og vil kræve, at de ajourfører
uddannelses- og autorisationsprogrammer i overensstemmelse med de reviderede
gennemførelsesretsakter senest et år efter datoen for forordningens anvendelse.
Medlemsstaterne skal også tilpasse deres sanktioner for overtrædelser af
forordningen om F-gasser senest et år efter datoen for forordningens anvendelse.
Forpligtelserne for de kompetente myndigheder, herunder toldmyndighederne og
tilsynsmyndighederne, præciseres i den reviderede forordning for at forbedre
kontrollen og håndhævelsen.
Det Europæiske Miljøagentur
skal tilpasse deres indberetningsværktøj for
virksomheder, der indberetter oplysninger om F-gasser, på grund af ændringer i
indberetningskravene.
48
49
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en
klimaneutral fremtid til gavn for borgerne, COM(2020) 562 final.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/842 om
bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag
til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen, COM(2021) 555 final.
DA
48
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0065.png
Kommissionen
skal fortsat sikre fuld gennemførelse af kvote- og
forvaltningssystemet for handel med hydrofluorcarboner, som i øjeblikket dækker ca.
5 000 virksomheder. Hvis det antages, at forslaget til forordningen vil finde
anvendelse fra 2024, skal Kommissionen sikre følgende:
2023-2024:
løbende hosting, drift og vedligeholdelse af F-gas-portalen og HFC-
forvaltningssystemet og udviklingen i forbindelse med dataudveksling mellem
F-gas-portalen og HFC-forvaltningssystemet og medlemsstaternes IT-systemer
på toldområdet via EU's kvikskrankemiljø på toldområdet for GD for
Beskatning og Toldunionen, som er et centralt element i Den Europæiske
Unions
kvikskrankemiljø
toldområdet,
samt
passende
datasikkerhedsforanstaltninger
fastlæggelse af den indbyrdes sammenhæng mellem indberetningsmodulet, der
hostes af Det Europæiske Miljøagentur samt yderligere udvikling efter behov
som følge af revisionen, navnlig det elektroniske kontrolmodul
forberedelse af IT-udviklingen af F-gas-portalen og HFC-forvaltningssystemet
som supplement til det nuværende IT-system med ny funktionalitet med
henblik på at gennemføre de påtænkte ændringer, hvis forslaget til forordning
og den afledte ret, navnlig betalingsprocessen vedrørende kvoter og bedre
forbindelser med forordningen om stoffer, der nedbryder ozonlaget
den operationelle og administrative indsats i forbindelse med forberedelsen af
ændringer i forhold til tildelingen af kvoter og registreringskravene, herunder
inddrivelse af indtægter
vedtagelse af de relevante gennemførelsesforanstaltninger.
2025:
videreudvikling af F-gas-portalen
idriftsættelse af ny funktionalitet
og
HFC-forvaltningssystemet
samt
idriftsættelse og start på nyt kontrolmodul
videreførelse af opgaver vedrørende dataudveksling mellem Den Europæiske
Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og Det Europæiske Miljøagenturs
indberetningsmodul
forberedelse og gennemførelse af det nye forslag til tildeling af kvoter og
processen for inddrivelse af indtægter.
2026 og senere:
fuld gennemførelse af det reviderede HFC-kvotesystem og F-gas-portalen samt
HFC-forvaltningssystemet
IT-vedligeholdelse af F-gas-portalen og HFC-forvaltningssystemet.
Der er behov for tilstrækkelige og stabile ressourcer for at sikre, at
ordningerne, der er nødvendige for at sikre fuld overensstemmelse med
Montrealprotokollen, er korrekt gennemført og fungerer korrekt.
I betragtning af at kvoteindehaverne drager fordel af kvoten, de har fået tildelt, synes
det hensigtsmæssigt, at indtægterne fra betaling for kvoten, når de foreligger,
anvendes til at dække omkostningerne ved gennemførelsen af ordningen. På grund af
DA
49
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0066.png
kravene i Montrealprotokollen for både hydrofluorcarboner og ozonlagsnedbrydende
stoffer, nødvendige forbindelser til Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på
toldområdet og fremme af bedre håndhævelse, foreslås det desuden, at indtægterne
fra salg af kvoter anvendes til at dække omkostninger i forbindelse med disse
nødvendige aktiviteter. De resterende indtægter foreslås tilbageført til EU-budgettet
som ikke-formålsbestemte indtægter. Indtil der er genereret indtægter fra tildeling af
en kvote, skal gennemførelsesomkostningerne afholdes af Kommissionen.
1.5.2.
Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her
merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville
have skabt enkeltvis
Foranstaltningerne i forordningen vedrører produkter og anlæg eller udstyr, der
handles på EU's indre marked. Foranstaltningerne vedrører også nødvendigheden af
at overholde forpligtelserne i henhold til Montrealprotokollen på EU-plan. Det er
ikke alene mest effektivt at træffe disse foranstaltninger på EU-plan, men også i
praksis vil det være umuligt at sikre, at Montrealprotokollen overholdes, når der
findes 27 forskellige nationale regelsæt og forvaltningssystemer for handel. Dette
bekræftes fuldt ud af evalueringen (bilag 5 til konsekvensanalysen).
1.5.3.
Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
Den gældende forordning om F-gasser blev vedtaget i 2014 og bygger på den første
forordning om F-gasser fra 2006. Evalueringen af den gældende forordning om F-
gasser viser, at den har været overvejende effektiv.
Der er imidlertid nogle udfordringer, der skal løses (se specifikke revisionsmål
ovenfor). Dette forslag er rettet mod disse problemer og omfatter forskellige
foranstaltninger baseret på tidligere erfaringer.
Hvad angår gennemførelsen af kvote- og forvaltningssystemet, har
håndhævelsesmæssige udfordringer og et utilfredsstillende omfang af ulovlig import
udgjort en risiko for miljøintegriteten, seriøse erhvervsdrivendes konkurrenceevne og
EU's omdømme. Desuden blev den administrative indsats, som Kommissionen har
behov for til gennemførelse af den gældende forordning, alvorligt undervurderet,
fordi:
der var en uforudset kraftig stigning i antallet af kvoteindehavere (fra 100 til
ca. 2 000 importører af hydrofluorcarboner).
Importører af anlæg eller udstyr, der indeholder hydrofluorcarboner, blev
medtaget under den fælles beslutningsprocedure (yderligere 3 000
virksomheder).
Den ulovlige import krævede mange foranstaltninger, herunder et omfattende
arbejde med henblik på at forberede forbindelser til Den Europæiske Unions
kvikskrankemiljø på toldområdet.
Fortsat behov for at øge IT-sikkerheden.
Kommissionen har indtil videre omfordelt ressourcerne og baseret sig på indkøb af
tjenesteydelser på markedet. Dette er imidlertid ikke en holdbar langsigtet løsning, da
nye foranstaltninger i dette forslag kræver endnu flere ressourcer til Kommissionens
gennemførelse på EU-plan.
DA
50
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0067.png
1.5.4.
Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med
andre relevante instrumenter
Forslaget kræver ikke nogen yderligere midler fra EU's budget. Tværtimod vil
kvotesystemet, når først betalingen for kvoter bliver opkrævet, begynde at generere
en årlig indtægt fra salget af kvoter, som stort set vil overstige det, der er nødvendigt
for at dække alle udgifterne til drift, vedligeholdelse og udvikling af kvoteordningen
for hydrofluorcarboner og de licensordninger, der kræves i henhold til
Montrealprotokollen, samt de nødvendige forbindelser til Den Europæiske Unions
kvikskrankemiljø på toldområdet.
De betydelige resterende indtægter efter at have dækket disse IT-omkostninger og
administrative omkostninger overføres til EU-budgettet som ikke-formålsbestemte
indtægter.
De maksimale indtægter fra salg af kvoter (3 EUR pr. ton CO
2
-ækvivalent) reduceres
gradvist fra 125 mio. EUR i 2024 til 20 mio. EUR i 2036, jf. tabellen i punkt 3.3.
1.5.5.
Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder
muligheden for omfordeling
Det foreslås, at Kommissionen, indtil der realiseres indtægter fra salg af kvoter,
forsat sikrer gennemførelsen af HFC-kvotesystemet og forvaltningssystemet for
handel med hydrofluorcarboner og ozonlagsnedbrydende stoffer, som kræves i
henhold til Montrealprotokollen ved hjælp af en omfordeling af ressourcerne. Når
indtægterne forligger, vil en del af de opgaver, der er relevante for gennemførelsen,
blive finansieret ved salg af kvoter til de virksomheder, der anvender og drager
fordel af ordningen.
DA
51
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0068.png
1.6.
Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
Begrænset varighed
gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra
ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger
Ubegrænset varighed
iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2023 til 2025
derefter gennemførelse i fuldt omfang
1.7.
Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)
50
Direkte forvaltning
ved Kommissionen
i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
i forvaltningsorganerne
Delt forvaltning
i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning
ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
offentligretlige organer
privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver,
i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået
stillet tilstrækkelige finansielle garantier
personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
I forbindelse med indberetningen, der kræves i forslagets artikel 26, har Miljøagenturet til
opgave at forestå gennemførelsen.
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om overvågning og indberetning
Angiv hyppighed og betingelser.
50
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx.
DA
52
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0069.png
Reglerne for kontrol og evaluering er beskrevet i artikel 26 og 34 i forslaget til
forordningen om F-gasser.
Kommissionen vil også fortsat overvåge og evaluere fremskridt med hensyn til
anvendelsen af forordningen om F-gasser, hvilket kræver, at virksomheder, der er
omfattet af indberetningsforpligtelserne, forelægger Kommissionen en årlig rapport
om deres aktiviteter under visse tærskler.
Det Europæiske Miljøagentur vil fortsat varetage BDR-databasen, hvorigennem både
virksomhedernes rapporter til Kommissionen indsendes, og Montreal-indberetningen
på EU-plan gennemføres.
Endelig gennemfører Kommissionen regelmæssigt undersøgelser af forskellige
relevante aspekter af EU's klimapolitik.
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Gennemførelsen af dette forslag kræver en omfordeling af menneskelige ressourcer i
Kommissionen (for den forberedende fase 2023-2025), mens de ressourcer, der er
nødvendige for at dække administrationsomkostningerne, efter gennemførelsen af det
nye forslag til tildeling af kvoter, indtægtsinddrivelsesprocessen og inddrivelse af
indtægter samt potentielt andre relaterede opgaver, bør finansieres ved hjælp af
indtægterne.
2.2.2.
Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der
etableres for at afbøde dem
Vanskeligheder med rettidig opgradering af IT-systemerne.
Ud fra de erfaringer, der er gjort under udviklingen og driften af den nuværende F-
gas-portal og HFC-forvaltningssystemet, kan det forventes, at en afgørende faktor for
en vellykket tilpasning vil være en rettidig videreudvikling af ordningen, herunder
indførelsen af ordningen for inddrivelse af indtægter.
I det omfang det er muligt, bør det overvejes at outsource indtægtsinddrivelsen og
dertil knyttede opgaver for at minimere risiciene.
Kommissionen vil fortsat sikre, at der er indført procedurer til kontrol af udviklingen
af F-gas-portalen og HFC-forvaltningssystemet i lyset af de mål, der er fastlagt for
planlægning og omkostninger og overvågning af, hvordan F-gas-portalen og HFC-
forvaltningssystemet fungerer, herunder dens integration i Den Europæiske Unions
kvikskrankemiljø på toldområdet, i lyset af de mål, der er fastlagt for tekniske
resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenesternes kvalitet.
2.2.3.
Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Dette forslag medfører ikke nye væsentlige kontroller/risici, som ikke vil være
omfattet af en eksisterende intern ramme for kontrol. Ingen specifikke
foranstaltninger ud over anvendelsen af finansforordningen påtænkes.
DA
53
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0070.png
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
GD for Klimas strategi til forebyggelse og opdagelse af svig finder anvendelse.
DA
54
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0071.png
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er)
på budgettet
Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts-
område i den
flerårige
finansielle
ramme
3
3
7
7
Budgetpost
Udgiftens
art
OB/IOB
1
IOB
OB
IOB
IOB
fra EFTA-
lande
2
JA
JA
NEJ
NEJ
fra
kandidatlande
3
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
Bidrag
fra
tredjelande
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
iht.
finansforordningens
artikel 21, stk. 2,
litra b)
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
Nummer
09 01 01 01
09 02 03
20 02 06 01
20 02 06 02
Nye budgetposter, som der anmodes om: ikke relevant
DA
55
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0072.png
3.2.
3.2.1.
Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
GD for Klima
Aktionsbevillinger
Forpligtelser
09 02 03
Betalinger
(2)
(1)
2023
2024
2025
2026
2027
I ALT
0,541
0,541
0,410
0,410
0,280
0,280
0,200
0,200
0,200
0,200
1,631
1,631
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
09 01 01 01
Forpligtelser
Bevillinger I ALT til GD for Klima
Betalinger
=2+3
(3)
=1+3
0,560
1,101
1,101
0,840
1,250
1,250
0,840
1,120
1,120
0,840
1,040
1,040
0,560
0,760
0,760
3,640
5,271
5,271
Forpligtelser
Aktionsbevillinger I ALT
Betalinger
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
Bevillinger I ALT under
Forpligtelser
UDGIFTSOMRÅDE 3 i den flerårige
Betalinger
finansielle ramme
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 1-6
i den flerårige finansielle ramme
(Referencebeløb)
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
(6)
=4+6
=5+6
0,541
0,541
0,560
1,101
1,101
0,410
0,410
0,840
1,250
1,250
0,280
0,280
0,840
1,120
1,120
0,200
0,200
0,840
1,04
1,04
0,200
0,200
0,560
0,76
0,76
1,631
1,631
3,640
5,271
5,271
=4+6
=5+6
1,101
1,101
1,250
1,250
1,120
1,120
1,040
1,040
0,760
0,760
5,271
5,271
DA
56
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0073.png
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
7
"Administrationsudgifter"
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i
bilaget til
finansieringsoversigten
(bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
7
"Administrationsudgifter"
2023
GD for Klima
Menneskelige ressourcer (godkendt budget)
Menneskelige ressourcer (eksternt personale, der
aflønnes over formålsbestemte indtægter)
Andre administrationsudgifter
I ALT GD FOR KLIMA
Bevillinger
0,785
0,008
0,793
2024
2025
2026
2027
I ALT
1,452
0,008
1,460
1,452
0,004
1,456
0,942
0,510
1,452
0,942
0,510
1,452
5,573
1 020
0,020
6,613
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7 i den
flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i
alt = betalinger i
alt)
0,793
1,460
1,456
1,452
1,452
6,613
i mio. EUR (tre decimaler)
2023
2024
1,894
1,894
2,710
2,710
2025
2,576
2,576
2026
2,492
2,492
2027
2,212
2,212
I ALT
11,884
11,884
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 1-7
i den flerårige
finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
DA
57
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0074.png
3.2.2.
Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
2023
2024
2025
2026
2027
i alt
Angiv mål og
resultater
RESULTAT
ER
Type
1
Gnsntl.
omkostni
nger
0,140
2
0,280
2
0,280
0,000
0,000
0,560
Omkostni
nger
Omkostni
nger
Omkostni
nger
Omkostni
nger
Omkostni
nger
Omkostni
nger
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Design og
videreudvikling af IT-
systemet til F-gas-
portalen og
forvaltningssystemet
Udvikling af F-gas-
portalen og HFC-
forvaltningssystemet
samt idriftsættelse af
ny funktionalitet,
herunder
gennemførelse af
tildelingen af kvoter
og salgsprocessen
EU CSW-
CERTEX/Den
Europæiske Unions
QTM eller
serviceaftaler
QTM eller
serviceaftaler
0,140
2
0,280
4
0,560
6
0,840
6
0,840
4
0,560
Antal
3,080
Aftalememora
ndum GD for
Beskatning og
0,541
0,410
0,280
0,200
0,200
1,631
DA
58
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0075.png
kvikskrankemiljø på
toldområdet
51
I ALT
Toldunion
4
1,101
6
1,250
6
1,120
6
1,040
4
0,760
0
5,271
51
Fra 2026 og frem er der planlagt årlige vedligeholdelsesomkostninger på 0,200 mio. EUR for at opretholde sammenkoblingen med EU CSW-CERTEX/Den
Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet.
DA
59
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0076.png
3.2.3.
Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
2023
2024
2025
2026
2027
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE
7
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer (godkendt
budget)
Menneskelige
ressourcer (eksternt
personale, der aflønnes
over formålsbestemte
indtægter)
Andre
administrationsudgifte
r
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE
7
i den flerårige
finansielle ramme
0,785
1,452
1,452
0,942
0,942
5,573
0,510
0,510
1,020
0,008
0,008
0,004
0,020
0,793
1,460
1,456
1,452
1,452
6,613
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE
7
52
i den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige
ressourcer
Andre udgifter
Andre
administrationsudgifte
r
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE
7
i den flerårige
finansielle ramme
0,560
0,840
0,840
0,840
0,560
3,640
0,560
0,840
0,840
0,840
0,560
3,640
I ALT
1,353
2,300
2,296
2,292
2,012
10,253
52
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA
60
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som
generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
DA
61
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0078.png
3.2.3.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
2023
2024
2025
2026
2027
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i Kommissionens hovedsæde og
repræsentationskontorer)
20 01 02 03 (i delegationerne)
01 01 01 01 (indirekte forskning)
01 01 01 11 (direkte forskning)
Andre budgetposter (angiv nærmere)
Eksternt personale (i årsværk)
53
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede
bevillingsramme).
20 02 01 (KA, UNE, V under formålsbestemte
indtægter).
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)
XX 01 xx
yy zz
54
5
6
6
6
6
0
6
6
6
6
– i hovedsædet
– i delegationerne
01 01 01 02 (KA, UNE, V — indirekte forskning)
01 01 01 12 (KA, UNE, V — direkte forskning)
Andre budgetposter (angiv nærmere)
I ALT
5
12
12
12
12
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med
yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Gennemførelse af en strammere nedtrapning, herunder med hensyn til produktion,
tilpasning til internationale forpligtelser og en mere omfattende og kompleks
lovgivning om forbud
Bistand til den operationelle forvaltning af kvote- og forvaltningssystemet, herunder
prisfastsættelse
Eksternt personale
53
54
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD:
juniormedarbejdere i delegationerne.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA
62
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0079.png
3.2.4.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante
udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)
De nødvendige finansielle ressourcer vil blive fundet i finansieringsrammen for
LIFE-programmet og/eller indtægterne fra betaling for tildeling af kvoter.
kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante
udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i
FFR-forordningen
..
kræver en revision af FFR
..
3.2.5.
Bidrag fra tredjemand
Forslaget/initiativet:
indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
overslag:
DA
63
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0080.png
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
for egne indtægter
for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte X
i mio. EUR (tre decimaler)
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger
55
2023
2024
2025
2026
2027
Indtægtspost på budgettet
Artikel 6 2 1 1
Programmet for miljø- og
klimaindsatsen
formålsbestemte indtægter
125,000
125,000
125,000
53,000
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.
20 02 01 — (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
09 01 01 01 — Udgifter til støttefunktioner i forbindelse med programmet for miljø-
og klimaindsatsen (LIFE)
09 02 03 — Klimaindsats for modvirkning og tilpasning
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne).
Budgettet omfatter de indtægter, der genereres ved betalingen for tildeling af kvoter.
Det foreslås, at den videre udvikling, drift, vedligeholdelse og IT-sikkerhed i
forbindelse med HFC-kvotesystemet — herunder et nyt modul for salg af kvoter —
og F-gas- og ODS-forvaltningssystemet, som kræves i henhold til
Montrealprotokollen, samt nødvendige forbindelser til Den Europæiske Unions
kvikskrankemiljø på toldområdet og fremme af bedre håndhævelse, vil blive
finansieret over de indtægter, der er inddrevet.
De resterende indtægter efter at have dækket disse IT-omkostninger og
administrative omkostninger overføres til EU-budgettet som ikke-formålsbestemte
indtægter.
De
maksimale
indtægter fra salg af kvoter til en pris på 3 EUR pr. ton CO
2
-
ækvivalent er anført i tabellen nedenfor. De
faktiske indtægter vil blive noget
lavere,
fordi en (mindre) del af den samlede kvote stadig vil blive tildelt uden
betaling. Fordelingen mellem kvoter med og uden betaling vil ikke være kendt på
forhånd, men det forventes dog, at en meget høj andel af den maksimale mængde
kvoter vil blive tildelt mod betaling. Det foreslås, at Kommissionen om nødvendigt
ændrer den fastsatte kvotepris på grund af meget specifikke omstændigheder.
Maksimalt anslåede årlige indtægter i mio. EUR:
2025-2026
55
125
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
DA
64
DA
kom (2022) 0150 - Ingen titel
2568902_0081.png
2027-2029
2030-2032
2033-2035
2036-2038
53
27
25
20
DA
65
DA