Europaudvalget 2022
KOM (2022) 0219
Offentligt
2579458_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.5.2022
COM(2022) 219 final
2022/0159 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om bemyndigelse af Finland til at anvende en reduceret afgiftssats på elektricitet, der
leveres til visse varmepumper, elkedler og recirkulationsvandpumper i
overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2003/96/EF
DA
DA
 kom (2022) 0219 - Ingen titel
2579458_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Reglerne for beskatning af energiprodukter og elektricitet i Unionen er fastlagt i Rådets
direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for
beskatning af energiprodukter og elektricitet
1
("energibeskatningsdirektivet", "EBD" eller
"direktivet").
I henhold til direktivets artikel 19, stk. 1, og i tilslutning til bestemmelserne i navnlig artikel 5,
15 og 17 kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen give en medlemsstat
tilladelse til at indrømme yderligere fritagelser eller lempelser af afgiftssatsen, hvis særlige
politiske hensyn taler herfor.
Ved brev af 6. august 2021, efterfulgt af yderligere korrespondance af 4. november 2021, 26.
januar og 16. februar 2022, anmodede de finske myndigheder om tilladelse til at anvende en
nedsat afgiftssats på elektricitet, der anvendes til at drive visse varmepumper, elektriske
kedler og recirkulationsvandpumper. Den ønskede gyldighedsperiode er seks år fra den 1.
januar 2022 til den 31. december 2027, hvilket ligger inden for den maksimale periode, der
tillades i henhold til energibeskatningsdirektivets artikel 19. Formålet med dette forslag er at
give denne tilladelse ved hjælp af en undtagelse, der i overensstemmelse med anmodningen
vil være gyldig i seks år indtil den 31. december 2027.
Finland anmoder om tilladelse til at anvende den nationale sats for erhvervsmæssig brug af
elektricitet på EUR 0,63/MWh (sats mærket "kategori II" i henhold til finsk lovgivning, som
kun omfatter visse erhvervssektorer
2
), som er højere end EBD-minimumssatsen for
erhvervsmæssig brug af elektricitet på EUR 0,5/MWh
3
, på følgende: varmepumper og
elektriske kedler, der producerer varme til fjernvarmenettet, varmepumper med en nominel
termisk effekt på mindst 0,5 MW, der ikke er tilsluttet fjernvarmenettet, og
recirkulationsvandpumper i geotermiske varmeanlæg. I den forbindelse bør foranstaltningen
ifølge oplysningerne fra de finske myndigheder være rettet mod både en række bestemte
erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige anvendelser af elektricitet
4
. Den nationale sats for
elektricitet til ikke-erhvervsmæssig brug (sats benævnt "kategori I" i henhold til finske regler,
der dækker alt andet end kategori II, herunder husholdninger) er fastsat til EUR 22,53/MWh,
hvilket er et godt stykke over den tilsvarende minimumssats i EBD på EUR 1/MWh
5
.
1
2
3
4
5
EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.
De finske myndigheder forklarede, at den lavere elafgiftssats ("kategori II"), der anvendes af
virksomheder, finder anvendelse på sektorer som industri, landbrug, minedrift og datacentre.
Artikel 10, stk. 1, i og bilag I, tabel C til direktivet.
I den forbindelse understregede de finske myndigheder f.eks., at selv om et boligkooperativ selv kan
forvalte varmepumpen, kan det samme boligselskab muligvis købe varmepumpetjenesten hos et
energiselskab. Med hensyn til foranstaltningens formål er det ikke berettiget, hvis den skattemæssige
behandling er forskellig i disse situationer, alt efter om operatøren er et boligkooperativ eller et
energiselskab. Desuden er de fysiske forsyningskæder for elektricitet i en ejendom ofte meget
komplekse, da der er forskellige aktører i den samme bygning (med én elforbindelse) — ofte indeholder
samme bygning både beboelseslejligheder og forretningslokaler. Derfor ville det i visse situationer være
umuligt at adskille forretnings- og boligområder inden for ejendommens elnet med henblik på at
gennemføre en afgiftsnedsættelse. Endelig fremhævede de finske myndigheder, at et boligkooperativ
kan sælge den varme, det producerer, til fjernvarmenettet, og i dette tilfælde kan et boligkooperativ også
have en forretningsmæssig karakter.
Artikel 10, stk. 1, i og bilag I, tabel C til direktivet.
DA
1
DA
 kom (2022) 0219 - Ingen titel
Reduktionen har til formål at skabe incitamenter til udbredelse og anvendelse af elektrisk
varmeproduktion, der ellers er stærkt afhængig af forurenende fossile brændstoffer eller
biomasse, og at fremme forbrændingsfri varmeproduktion (som varmekilde kan eksempelvis
varmepumper bl.a. anvende udendørs temperatur, jordvarme og dybere geotermisk energi,
hav- og søvand og spildevandsvarme; forskellige spildvarmekilder fra industrien, datacentre
og andre kølesystemer kan også anvendes som varmekilder) for at reducere emissionerne og
spare fossile og vedvarende naturressourcer.
Den nedsatte sats ville finde anvendelse på varmepumper og elektriske kedler i
fjernvarmenettet, på varmepumper uden for fjernvarmenettet med en nominel termisk effekt
på mindst 0,5 MW og på recirkulationsvandpumper i geotermiske varmeanlæg. Ifølge Finland
ville det af flere grunde ikke være berettiget eller velbegrundet at pålægge alle varmepumper
og elektriske kedler den lavere sats.
Hvad angår eksempelvis varmepumper, anses dem af mindre størrelse, som ikke er omfattet af
de ønskede foranstaltninger, for allerede at være meget konkurrencedygtige. Desuden vil
anvendelsen af en kategori II-elektricitetsafgift på denne type varmepumper ville kræve
særskilt måling af elektricitet til de pågældende formål og registrering af, hvem der drager
fordel af den lavere sats. Der er mere end 1,1 mio. varmepumper i Finland, så mængden vil
være meget stor, og den administrative byrde vil være betydelig for de forskellige parter.
Omvendt vil de udvalgte kriterier på grundlag af de finske myndigheders skøn for 2022
reducere antallet af støttemodtagere til under hundrede.
Foranstaltningen vil gælde for disse støttemodtagere, som skal betale 2,19 cent/kWh mindre
end standardsatsen, hvilket resulterer i skatteudgifter på 10-15 mio. EUR i form af lavere
skatteindtægter (ifølge skønnene for 2022).
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Bestemmelser i energibeskatningsdirektivet
Beskatning af elektricitet reguleres ved energibeskatningsdirektivet. Navnlig fastsætter
artikel 10 i og tabel C i bilag I til direktivet de relevante minimumsafgiftssatser, der er opdelt
efter erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug, og som er fastsat til henholdsvis 0,5
EUR/MWh og 1 EUR/MWh.
Direktivets artikel 11 indeholder bl.a. definitionen af "erhvervsmæssig brug" og giver
medlemsstaterne mulighed for at begrænse anvendelsesområdet for den nedsatte afgiftssats
for erhvervsmæssig brug.
Finland har begrænset anvendelsesområdet for den lavere afgift på elektricitet til
erhvervsmæssig brug, kategori II-satsen på 0,63 EUR/MWh, til visse erhvervssektorer,
nemlig industri, landbrug, minedrift og datacentre.
Andet elforbrug, såsom elektricitet, der anvendes af husholdninger, hører under
afgiftskategori I, som er fastsat til 22,53 EUR/MWh.
Den foreslåede reducerede afgiftssats på 0,63 EUR/MWh for elektricitet vil omfatte
varmepumper og elektriske kedler, der producerer varme til fjernvarmenettet. Varmepumper
med en nominel termisk effekt på mindst 0,5 MW, der ikke er tilsluttet fjernvarmenettet, og
DA
2
DA
 kom (2022) 0219 - Ingen titel
2579458_0004.png
recirkulationsvandpumper i geotermiske varmeanlæg vil være berettiget til den lavere
elektricitetsafgift.
Af hensyn til en konsekvent og ensartet anvendelse og den praktiske gennemførelse af
reglerne vil den lavere elektricitetsafgiftssats ikke kun gælde for en vis erhvervsmæssig brug,
men også for visse former for ikke-erhvervsmæssig brug, som burde være omfattet af den
højere afgiftssats i henhold til den finske kategori I-sats på EUR 22,53/MWh. I den
forbindelse fremhævede de finske myndigheder for yderligere at underbygge deres
anmodning også, at direktivets artikel 15, stk. 1, litra h), giver medlemsstaterne mulighed for
at anvende en undtagelse med hensyn til afgiftsniveauet for elektricitet, der anvendes af
husholdninger, mens elbeskatningen for husholdninger i deres land fortsat vil være meget høj
6
(kategori I er i henhold til den finske afgiftssats fastsat til EUR 22,53/MWh, hvilket er langt
over EU's minimumssats). Den nationale afgiftssats, der anmodes om, vil imidlertid ligge
over EBD's minimumsafgiftssats for erhvervsmæssig brug.
Direktivets artikel 19, stk. 1, første afsnit, har følgende ordlyd:
Ud over bestemmelserne i de foregående artikler, navnlig artikel 5, 15 og 17, kan Rådet med
enstemmighed på forslag af Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at indrømme
yderligere fritagelser eller lempelser, hvis særlige politiske hensyn taler herfor.
Muligheden for at indføre en afgiftslempelse (nedsat elafgift) for elektricitet, der leveres til
varmepumper, elkedler og recirkulationsvandpumper, som opfylder visse betingelser, kan
overvejes under energibeskatningsdirektivets artikel 19, da formålet hermed er at give den
anmodende medlemsstat mulighed for at indføre en yderligere afgiftsnedsættelse af specifikke
politiske hensyn. Støtte til elektrificering af slutbrugeropvarmningssektoren og fremme af
varmeproduktion, der ikke er baseret på forbrænding, med henblik på at reducere emissioner
og spare fossile og vedvarende naturressourcer kan betragtes som sådanne specifikke politiske
hensyn. Finlands mål er at blive klimaneutralt senest i 2035. Den ønskede foranstaltning vil
fremme opfyldelsen af dette mål.
Finland har anmodet om, at foranstaltningen kommer til at gælde i seks år (fra den 1. januar
2022), hvilket er den maksimale periode, der er tilladt i henhold til direktivets artikel 19, stk.
2. I princippet bør undtagelsens anvendelsesperiode være lang nok til at tilskynde til
investeringer i målrettede eldrevne opvarmningsløsninger. Denne periode vil sikre størst
mulig retssikkerhed for de relevante investeringer.
Undtagelsen bør imidlertid ikke være til skade for en fremtidig udvikling af den eksisterende
retlige ramme, og den bør tage hensyn til den igangværende revision af
energibeskatningsdirektivet og Rådets mulige vedtagelse af en retsakt, der er baseret på
Kommissionens forslag om omarbejdning af direktivet
7
.
6
7
De samme myndigheder bemærkede, at ca. halvdelen af elektriciteten i deres land forbruges således, at
den pålægges den højere kategori I-afgift, og at husholdningerne tegner sig for lidt over halvdelen af
forbruget inden for afgiftskategorien. På den anden side vil den foreslåede afgiftsændring vedrøre ca.
1 % af det samlede afgiftsgrundlag for beskatning af elektricitet i landet.
Forslag til Rådets direktiv om omstrukturering af EU-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter
og elektricitet (omarbejdning), 14.7.2021, COM(2021) 563 final, 2021/0213 (CNS). I forbindelse med
Fit for 55-pakken sigter forslaget bl.a. mod at fremme elektrificering og anvendelse af mere
bæredygtige energikilder; desuden bibeholder det medlemsstaternes nuværende mulighed for at anmode
om undtagelser.
DA
3
DA
 kom (2022) 0219 - Ingen titel
2579458_0005.png
Selv om det synes passende at give tilladelse for den anmodede periode, bør undtagelsens
gyldighed omstændighederne taget i betragtning være med forbehold for ikrafttrædelsen af
generelle bestemmelser på området på et tidspunkt før en 31. december 2027.
Statsstøtteregler
Den planlagte reducerede afgiftssats på 0,63 EUR pr. MWh ligger over EU's
minimumsafgiftssats for elektricitet til erhvervsmæssig brug i henhold til artikel 10 i og bilag
I, tabel C, til direktiv 2003/96/EF.
Foranstaltningen kan udgøre statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF. Da den
nedsatte sats ligger over EU's minimumssatser, vil foranstaltningen være omfattet af artikel 44
i forordning (EU) nr. 651/2014 (den generelle gruppefritagelsesforordning)
8
. Ved udløbet af
den generelle gruppefritagelsesforordnings gyldighedsperiode den 31. december 2023
forbliver støtten fritaget i en tilpasningsperiode på seks måneder (jf. artikel 58, stk. 4, i den
generelle gruppefritagelsesforordning). Denne afgørelse har ingen indflydelse på de gældende
statsstøtteregler i den periode, som undtagelsen dækker.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Miljø- og klimapolitik
Den ønskede foranstaltning har til formål at fremme varmeproduktion, der ikke er baseret på
forbrænding, med henblik på at reducere emissioner og spare fossile og vedvarende
naturressourcer. I henhold til artikel 13 i direktiv 2008/50/EF om luftkvalitet
9
er
medlemsstaterne forpligtet til at sikre, at niveauerne for en række luftforurenende stoffer
holdes under de grænseværdier, målværdier og andre luftkvalitetsnormer, som er fastsat i
direktivet.
Desuden består Finlands landespecifikke elektricitetsmiks hovedsageligt af vedvarende energi
(47 %) og kernekraft (35 %)
10
, som begge udleder ingen eller kun begrænsede mængder
kulstof. Det forventes derfor, at yderligere elektrificering af store opvarmningsapplikationer
vil medføre betydelige miljø- og klimamæssige fordele.
Foranstaltningen er derfor forenelig med EU's miljø- og energipolitik, navnlig EU's grønne
pagt, Fit for 55-pakken til fremme af elektrificering og den langsigtede dagsorden for
dekarbonisering frem mod 2050, hvor elektrificering spiller en central rolle.
Energipolitik
Foranstaltningen vil bidrage til at realisere ambitionerne i EU's grønne pagt, navnlig i
forbindelse med EU's strategi for integration af energisystemet
11
.
8
9
10
11
Kommissionens forordning 651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i
Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).
Europa-Kommissionen: Energistatistiske landedatablade
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget: Styrkelse af en klimaneutral økonomi: En EU-strategi for integration af
energisystemet (COM(2020) 299 final af 8.7.2020).
DA
4
DA
 kom (2022) 0219 - Ingen titel
2579458_0006.png
EU's strategi for energisystemintegration sikrer rammerne for den grønne energiomstilling.
Den nuværende model, hvor energiforbruget inden for transport, industri, gas og bygninger
foregår i "siloer" — hver med særskilte værdikæder, regler, infrastruktur, planlægning og drift
— kan ikke skabe klimaneutralitet senest i 2050 på en omkostningseffektiv måde. Den
ønskede foranstaltning vil fremme integrationen af slutbrugeropvarmningssektoren med andre
slutbrugersektorer. I overensstemmelse med strategien vil den ønskede foranstaltning også
mindske omkostningerne ved de innovative løsninger, der skal integreres i EU's energisystem.
Den ønskede foranstaltning vil bidrage direkte til to af de tre søjler i EU's strategi for
integration af energisystemet.
For det første et mere "cirkulært" energisystem med energieffektivitet i centrum. Strategien
identificerer konkrete tiltag med henblik på at anvende princippet om "energieffektivitet først"
i praksis og anvende lokale energikilder mere effektivt i bygninger eller lokalsamfund. Der er
betydeligt potentiale for genbrug af spildvarme fra industriområder, datacentre eller andre
kilder og energi produceret fra bioaffald eller i spildevandsrensningsanlæg. Den
foranstaltning, som Finland har anmodet om, har bl.a. til formål at støtte anvendelsen af
spildvarme fra kilder, der udtrykkeligt er anført i strategien.
For det andet en mere omfattende direkte elektrificering af slutbrugersektorerne. Da
elsektoren har den største andel af vedvarende energi, bør elektricitet i stigende grad
anvendes, hvor det er muligt, f.eks. til varmepumper i bygninger. Den foranstaltning, som
Finland har anmodet om, har til formål at støtte elektrisk drevet anvendelse i
overensstemmelse med strategien.
Denne foranstaltning vil fremme integrationen af energisystemet, eftersom fjernvarmenet
giver større fleksibilitet og mulighed for at lagre elektrisk energi i form af varme
sammenlignet med separate bygningsopvarmningsløsninger. Finland har allerede en
veludviklet fjernvarmeinfrastruktur, som kan tjene dette formål.
Den undtagelse, der anmodes om, nemlig at anvende en lavere afgiftssats, vil bl.a. også gælde
for visse elektriske kedler. En sådan afgiftsnedsættelse kan også bidrage til integration af
energisystemet og til integration af elektricitet fra vedvarende energikilder i systemet.
Elektriske kedler kan anvendes til produktion af varme til fjernvarmenet, navnlig på
tidspunkter, hvor der er overskud af elektricitet og elprisen er lav. Dette gør det f.eks. muligt
at anvende vindkraft til fjernvarmeproduktion. De begrænsede investeringsomkostninger, der
er forbundet med elkedlerne, gør det muligt at opnå rentabilitet med kun få driftstimer, og
varmeproduktionen kan kun finde sted, når der er overforsyning med elektricitet. Dette kan
bidrage til at opretholde elektricitetssystemets stabilitet. Elbeskatningens indvirkning på
varmeproduktionsomkostningerne er i øjeblikket betydelig, og som tidligere nævnt kan dette
være et godt tidspunkt at anvende disse anordninger. Elektriske kedler kan kombineres med
varmelagringskapacitet, hvilket gør det muligt at lagre overskydende el som varme.
Den foranstaltning, som Finland har anmodet om, er også i overensstemmelse med EU's
strategi for opvarmning og køling
12
, hvori der mindes om fordelene ved at erstatte
opvarmningsløsninger baseret på fossile brændstoffer med varmepumper og udnyttelse af
spildvarme. Ifølge strategien kan varmepumper omdanne en elektricitetsenhed til tre eller
flere varme- eller køleenheder.
12
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget: En EU-strategi for opvarmning og køling (COM(2016) 051 final af
16.2.2016).
DA
5
DA
 kom (2022) 0219 - Ingen titel
2579458_0007.png
Ovennævnte fordele fremhæves også i forbindelse med EU's energieffektivitetsdirektiv og
specifikt i Kommissionens henstilling om indholdet af den omfattende vurdering af potentialet
for effektiv opvarmning og køling i henhold til artikel 14 i direktiv 2012/27/EU
13
(direktivet
om energieffektivitet).
Det indre marked og loyal konkurrence
Foranstaltningen er åben for alle EU-operatører, uden forskelsbehandling. Den nedsatte sats
vil gælde for alle varmeproducenter, der anvender varmepumper og elektriske kedler, der
producerer varme til fjernvarmenettet, varmepumper med en nominel termisk effekt på mindst
0,5 MW, der ikke er tilsluttet fjernvarmenettet, og recirkulationsvandpumper i geotermiske
varmeanlæg.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Artikel 19 i Rådets direktiv 2003/96/EF.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Indirekte beskatning, som er omfattet af artikel 113 i TEUF, er ikke i sig selv et område, der
falder ind under Den Europæiske Unions enekompetence i den i artikel 3 i TEUF fastlagte
betydning.
I henhold til artikel 19 i direktiv 2003/96/EF har Rådet imidlertid enekompetence til i form af
afledt ret at give en medlemsstat tilladelse til at indrømme yderligere fritagelser eller
lempelser med hjemmel i denne artikel. Medlemsstaterne kan derfor ikke sætte sig i stedet for
Rådet. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse i forbindelse med denne
gennemførelsesafgørelse. Eftersom denne afgørelse ikke er et udkast til lovgivningsmæssig
retsakt, skal den ikke fremsendes til de nationale parlamenter efter protokol nr. 2 til
traktaterne med henblik på vurdering af overholdelsen af nærhedsprincippet.
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Afgiftslempelsen går ikke
videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det pågældende mål.
•
Valg af retsakt
Den foreslåede retsakt er en gennemførelsesafgørelse vedtaget af Rådet. Artikel 19 i direktiv
2003/96/EF åbner kun mulighed for denne type foranstaltning.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Foranstaltningen kræver ikke en evaluering af eksisterende lovgivning.
13
Kommissionens henstilling (EU) 2019/1659 af 25. september 2019 om indholdet af den omfattende
vurdering af potentialet for effektiv opvarmning og køling i henhold til artikel 14 i direktiv 2012/27/EU
DA
6
DA
 kom (2022) 0219 - Ingen titel
•
Høringer af interesserede parter
Forslaget er baseret på en anmodning fra Finland og vedrører kun denne medlemsstat.
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.
•
Konsekvensanalyse
Dette forslag vedrører en tilladelse til en enkelt medlemsstat, som denne selv har anmodet om,
og kræver ikke en konsekvensanalyse.
I hele EU er slutbrugeropvarmningssektoren generelt afhængig af forbrænding af fossile
brændstoffer. Ifølge data fra Eurostat (NRG_BAL_PEH) produceres 70 % af den afledte
varme med fossile brændstoffer. Bl.a. varmepumper er eldrevne alternativer til
varmeproduktion baseret på fossile brændstoffer. Da Finlands landespecifikke
elektricitetsmiks hovedsagelig består af vedvarende energi (47 %) og nuklear elektricitet
(35 %), som begge udleder ingen eller kun begrænsede mængder kulstof, forventes det, at
yderligere elektrificering af store varmeforbrugende installationer vil medføre betydelige
miljømæssige fordele. Desuden kan disse fordele bidrage til at nå Unionens miljø- og
klimamål.
Hvad angår varmepumper og fjernvarme, var 11 % af den samlede fjernvarmeproduktion
ifølge en undersøgelse bestilt af den finske regering i 2020 baseret på spildvarmekilder.
Potentialet ved uudnyttet overskudsvarme og spildvarme skønnes at være betydeligt, men
udnyttelsen af forskellige varmestrømme i fjernvarmeproduktionen er ofte en udfordring, og
gennemførligheden og rentabiliteten af udnyttelsen af spildvarme varierer betydeligt.
Elomkostningerne i forbindelse med varmepumper er en central faktor, der påvirker
rentabiliteten af investeringer i og anvendelse af varmepumper. Med det nuværende
elafgiftsniveau i Finland udgør elektricitetsafgiftens andel en betydelig del af de samlede
elektricitetsomkostninger. På grundlag af de analyserede casestudier udgør omkostningerne i
forbindelse med elafgiften ca. 10-20 % af de samlede omkostninger ved en varmepumpe, når
der tages hensyn til både drifts- og investeringsomkostninger. Hvis de varmepumper, der
anvendes til fjernvarmeproduktion, overføres til den lavere elafgift i kategori II, som Finland
har anmodet om, vil det reducere de gennemsnitlige produktionsomkostninger i forbindelse
med forskellige varmepumpeløsninger betydeligt. Dette vil sandsynligvis øge interessen for at
investere i varmepumper. I øjeblikket er varmeproduktionsløsninger baseret på
brændstofanvendelse, navnlig lokal biomasse, typisk mere omkostningseffektive
sammenlignet med varmepumpeløsninger. Da Finland reducerer brugen af fossile
brændstoffer og tørv, vil det betyde, at anvendelsen af biomasse i fjernvarmeproduktionen vil
stige hurtigt. Øget brug af spildvarme og forskellige varmepumpeløsninger kan mindske
stigningen i anvendelsen af biomasse.
Undersøgelsen fremhæver endvidere, at udnyttelse af spildvarme ofte er behæftet med
usikkerhed angående varmeforsyningssikkerheden, potentielle modpartsrisici og risici i
forbindelse med investeringsomkostninger og tilgængeligheden af varmen. Desuden befinder
nogle teknologier, såsom geotermisk energiproduktion, sig stadig i pilotfasen. En nedsættelse
af elafgiften for varmepumper ville forbedre varmepumpernes konkurrenceevne
sammenlignet med andre varmeproduktionsteknologier og kunne delvist kompensere for
andre risici og usikkerhedsmomenter i forbindelse med investeringer i varmepumper.
Endelig omfatter foranstaltningen, som anført af de finske myndigheder, aspekter, der er
teknisk vanskelige at gennemføre. Foranstaltningen bør gennemføres på en målrettet, neutral
DA
7
DA
 kom (2022) 0219 - Ingen titel
og retfærdig måde. Ifølge deres skøn forventes budgetudgifterne at ligge på mellem 10 og 15
mio. EUR i 2022.
•
Målrettet regulering og forenkling
Foranstaltningen indebærer ikke en forenkling. Den er genstand for Finlands anmodning og
vedrører kun denne medlemsstat.
•
Grundlæggende rettigheder
Foranstaltningen har ingen indvirkning på grundlæggende rettigheder.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Foranstaltningen indebærer ikke nogen finansiel eller administrativ byrde for EU. Forslaget
har derfor ingen virkninger for EU's budget.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Der er ikke behov for en gennemførelsesplan. Forslaget vedrører en tilladelse til en
afgiftslempelse til en enkelt medlemsstat, som denne selv har anmodet om. Den gives for en
begrænset periode. Den gældende afgiftssats vil ligge over den minimumsafgiftssats for
elektricitet til erhvervsmæssig brug, der er fastsat i energibeskatningsdirektivet. Den vil derfor
overholde det minimum, der er fastsat i direktivet for erhvervsmæssig brug. Foranstaltningen
kan evalueres, hvis der anmodes om en fornyelse, efter at den indledningsvis godkendte
gyldighedsperiode er udløbet.
•
Forklarende dokumenter (for direktiver)
Forslaget kræver ingen forklarende dokumenter om gennemførelsen.
•
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I artikel 1 fastsættes det, at Finland får tilladelse til at anvende en reduceret afgiftssats på
elektricitet, der leveres til følgende anvendelser: varmepumper og elektriske kedler, der
producerer varme til fjernvarmenettet, varmepumper med en nominel termisk effekt på mindst
0,5 MW, der ikke er tilsluttet fjernvarmenettet, og recirkulationsvandpumper i geotermiske
varmeanlæg. Den nedsatte afgiftssats må ikke være lavere end 0,50 EUR pr. MWh, dvs. den
minimumsafgiftssats for elektricitet til erhvervsmæssigt forbrug, der er fastsat ved direktivet.
Ved artikel 2 fastsættes det, at den ønskede tilladelse gives med virkning fra den 1. januar
2022 og indtil den 31. december 2027, hvilket er den maksimalt tilladte periode i henhold til
direktivet.
DA
8
DA
 kom (2022) 0219 - Ingen titel
2579458_0010.png
2022/0159 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om bemyndigelse af Finland til at anvende en reduceret afgiftssats på elektricitet, der
leveres til visse varmepumper, elkedler og recirkulationsvandpumper i
overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2003/96/EF
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af
EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet
14
, særlig artikel 19,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Ved brev af 6. august 2021 anmodede Finland om tilladelse til at anvende en nedsat
afgiftssats på elektricitet, der leveres til varmepumper og elektriske kedler, der
producerer varme til fjernvarmenettet, varmepumper med en nominel termisk effekt på
mindst 0,5 MW, der ikke er tilsluttet fjernvarmenettet, og recirkulationsvandpumper i
geotermiske varmeanlæg, jf. artikel 19 i direktiv 2003/96/EF. De finske myndigheder
afleverede supplerende oplysninger og forklaringer til støtte for anmodningen den 4.
november 2021, 26. januar 2022 og 16. februar 2022.
Gennem den planlagte nedsatte sats sigter Finland mod at øge elektrificeringen af
slutbrugeropvarmningssektoren og fremme varmeproduktion, der ikke er baseret på
forbrænding, med henblik på at reducere emissionerne. Den øgede anvendelse af
eldrevne varmeanlæg forventes at medføre miljø- og klimamæssige fordele.
Godkendelse af Finlands anmodning om at anvende en nedsat afgiftssats på
elektricitet, der leveres til varmepumper og elektriske kedler, der producerer varme til
fjernvarmenettet, varmepumper med en nominel termisk effekt på mindst 0,5 MW, der
ikke er tilsluttet fjernvarmenettet, og recirkulationsvandpumper i geotermiske
varmeanlæg, går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at øge elektrificeringen af
slutbrugeropvarmningssektoren. Sådanne varmeanlæg fremmer den grønne omstilling
og mindsker brugen af varmeproduktion baseret på brændsel. Disse anlæg er endnu
ikke konkurrencedygtige på markedet, og foranstaltningen begrænser den
administrative byrde. Derfor vil foranstaltningen sandsynligvis ikke resultere i
væsentlige konkurrenceforvridninger i sin driftslevetid og vil således ikke have en
negativ indvirkning på det indre markeds rette funktion.
Hver tilladelse, der er indrømmet i henhold til artikel 19, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF,
skal være strengt tidsbegrænset. For at sikre, at tilladelsesperioden er tilstrækkelig lang
til ikke at afskrække de relevante erhvervsdrivende fra at foretage de nødvendige
investeringer, bør tilladelsen gives fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2027.
For ikke at underminere den fremtidige udvikling af de eksisterende retlige rammer
EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.
(2)
(3)
(4)
14
DA
9
DA
 kom (2022) 0219 - Ingen titel
bør det dog fastslås, at denne tilladelse, hvis Rådet med henvisning til artikel 113 eller
andre relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
indfører et ændret generelt system for beskatning af energiprodukter og elektricitet,
som denne tilladelse ikke vil være tilpasset til, ophører med at finde anvendelse på den
dato, hvor disse generelle regler træder i kraft.
(5)
For at gøre det muligt for anlægsoperatører at gå videre med at fremme brugen af
varmepumper og elektriske kedler, der producerer varme til fjernvarmenettet,
varmepumper med en nominel termisk effekt på mindst 0,5 MW, der ikke er tilsluttet
fjernvarmenettet, og recirkulationsvandpumper i geotermiske varmeanlæg, bør det
sikres, at Finland kan anvende afgiftsnedsættelsen, som der anmodes om, med
virkning fra den 1. januar 2022.
Denne afgørelse berører ikke anvendelsen af Unionens regler vedrørende statsstøtte —
(6)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Forudsat at den minimumsafgiftssats, der er omhandlet i artikel 10 i direktiv 2003/96/EF, og
som er fastsat for erhvervsmæssig brug i bilag I, tabel C, til nævnte direktiv, overholdes,
bemyndiges Finland til at anvende en nedsat afgiftssats på elektricitet, der leveres til:
a) varmepumper og elektriske kedler, der producerer varme til fjernvarmenettet
b) varmepumper med en nominel termisk effekt på mindst 0,5 MW, der ikke er tilsluttet
fjernvarmenettet
c) recirkulationsvandpumper i geotermiske varmeanlæg.
Artikel 2
Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2027.
Hvis Rådet under henvisning til artikel 113 eller enhver anden relevant bestemmelse i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde imidlertid indfører et ændret generelt
system for beskatning af energiprodukter og elektricitet, som den tilladelse, der gives i denne
afgørelses artikel 1, ikke vil være tilpasset til, ophører denne afgørelse dog med at finde
anvendelse på den dato, hvor disse generelle regler træder i kraft.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Republikken Finland.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
10
DA