Europaudvalget 2022
KOM (2022) 0221
Offentligt
2593467_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.5.2022
COM(2022) 221 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
EU's strategi for solenergi
{SWD(2022) 148 final}
DA
DA
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0002.png
1.
S
OLENERGI TIL REPOWERING AF
E
UROPA
Massiv og hurtig udbredelse af vedvarende energi er kernen i REPowerEU-planen — EU's
initiativ til at sætte en stopper for afhængigheden af russiske fossile brændstoffer. Solenergi
skal være drivkraften i denne indsats. Med et panel ad gangen vil solens uendelige energi
bidrage til at mindske vores afhængighed af fossile brændstoffer i alle sektorer af vores
økonomi, fra boligopvarmning til industrielle processer.
Som led i REPowerEU-planen har denne strategi til formål at installere mere end 320 GW
solcelleenergi senest i 2025 (mere end en fordobling i forhold til 2020) og næsten 600 GW
inden 2030
1
. Disse fremskyndede yderligere kapaciteter fortrænger forbruget af naturgas på 9
mia. m³ om året frem til 2027.
Solenergi har en række fordele, der gør den særlig egnet til at imødegå nutidens
energiudfordringer.
Solcelleteknologier og solvarmeteknologier kan udbredes hurtigt og belønne borgere og
virksomheder med fordele for klimaet og deres pengepunge.
Dette skyldes, at omkostningerne til solenergi er faldet markant over tid. EU's politikker for
vedvarende energi har bidraget til at nedbringe omkostningerne til solenergi med 82 % i løbet
af det seneste årti
2
og gjort den til en af de mest konkurrencedygtige elektricitetskilder i EU.
Sammen med energieffektivitet beskytter solenergi de europæiske borgere mod udsvingene i
priserne på fossile brændstoffer.
EU-borgerne værdsætter denne autonomi til at producere deres egen energi, enten individuelt
eller kollektivt. Det er en enorm mulighed for hele byer og regioner, især dem, der omstiller
sig til en ny model inden for energi og økonomi. Solenergisektoren skaber ikke kun
elektricitet og varme fra vedvarende energikilder; den skaber også arbejdspladser, nye
forretningsmodeller og startup-virksomheder.
En massiv udbredelse af solenergi er også en chance for at styrke EU's industrielle lederskab.
Ved at skabe de rette rammebetingelser kan EU udvide sit produktionsgrundlag med
udgangspunkt i sit dynamiske konkurrence- og innovationsdrevne miljø, samtidig med at det
sikres, at solenergiprodukter lever op til EU-forbrugernes høje standarder.
EU's solenergistrategi skitserer en omfattende vision for hurtigt at høste fordelene ved
solenergi og fremlægger fire initiativer til at overvinde de resterende udfordringer på kort sigt.
For det første ved at fremme hurtig og massiv udbredelse af solcelleenergi via det
europæiske initiativ for tagmonterede solcelleanlæg.
For det andet ved at
forenkle og forkorte tilladelsesprocedurerne.
Kommissionen vil
behandle dette spørgsmål ved at vedtage et lovgivningsforslag, en henstilling og en vejledning
sammen med denne meddelelse.
1
2
Alle værdier for elproduktionskapacitet henviser til vekselstrøm.
Jf. IRENA's datacenter.
1
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0003.png
For det tredje ved at sikre, at der er en omfattende kvalificeret arbejdsstyrke til rådighed til at
klare udfordringen med at producere og udbrede solenergi i hele EU. I overensstemmelse med
opfordringen til interessenter om at etablere et
omfattende EU-færdighedspartnerskab
inden for vedvarende energi på land under pagten for færdigheder vil denne strategi som led i
REPowerEU-planen fastlægge dets relevans for solenergisektoren
3
. Dette partnerskab vil
samle alle relevante interessenter for at træffe foranstaltninger vedrørende opkvalificering og
omskoling for at udfylde hullet.
For det fjerde ved at lancere en
europæisk alliance for solcelleindustrien,
der har til formål
at fremme en innovationsdrevet udvidelse af en modstandsdygtig industriel
solenergiværdikæde i EU, navnlig i solcelleproduktionssektoren.
2.
E
N HURTIGERE UDBREDELSE AF SOLENERGI
Solceller er en af de billigste tilgængelige elektricitetskilder
4
. Omkostningerne ved solenergi
lå allerede et godt stykke under engrospriserne for elektricitet før prisstigningen i 2021.
Denne fordel er nu blevet endnu mere relevant i lyset af krisen. Solenergi og -varme er nøglen
til at udfase EU's afhængighed af russisk naturgas. En storstilet udbredelse af solceller vil
mindske vores afhængighed af naturgas, der anvendes til at producere elektricitet. Solvarme
og solenergi kombineret med varmepumper kan erstatte naturgaskedler til opvarmning i bolig-
eller erhvervsområder. Solenergi i form af elektricitet, varme eller brint kan erstatte forbruget
af naturgas i industriprocesser.
Ved udgangen af 2020 nåede EU op på 136 GW installeret solcelleproduktionskapacitet efter
dette år at have tilføjet mere end 18 GW. Solenergi bidrog til ca. 5 % af EU's samlede
elproduktion
5
. For at nå 2030-målet for vedvarende energi, som Kommissionen har foreslået,
og målene i REPowerEU-planen er vi nødt til radikalt at øge indsatsen.
I løbet af dette årti
vil EU i gennemsnit skulle installere ca. 45 GW om året.
Solenergisystemer har længe været en billig og pålidelig løsning til opvarmning i mange
europæiske lande
6
, men den samlede solvarme tegner sig kun for ca. 1,5 % af varmebehovet
7
.
For at nå EU's 2030-mål
skal den energiefterspørgsel, der dækkes af solvarme og
geotermisk varme, mindst tredobles.
Tagene har hidtil været det sted, hvor solenergi blev udbredt, men der er stadig et enormt
uudnyttet potentiale. Det er en lavthængende frugt, og EU og dets medlemsstater er nødt til at
3
4
COM(2020) 274 final af 1. juli 2020.
Anslået til 24-42 EUR/MWh afhængigt af beliggenheden inden for EU i E. Vartiainen, G. Masson, C. Breyer,
D. Moser og E. Román Medina, "Impact of weighted average cost of capital, capital expenditure, and other
parameters on future utility-scale PV levelised cost of electricity" og anslået til 32-74 EUR/KWh afhængigt af
placeringen inden for EU i D. Lugo-Laguna, A. Arcos-Vargas og F. Nuñez-Hernandez, "European Assessment
of the Solar Energy Cost: Key Factors and Optimal Technology", Sustainability 2021, 13, 3238. Anslået til
gennemsnitligt 60 USD/MWh i EU ifølge IEA World Energy Outlook 2021. Anslået til 75-131 USD/MWh i
Italien, Spanien, Frankrig og Tyskland ifølge IRENA's tekniske rapport "Renewable Power Generation Costs
2020".
5
Eurostat.
6
Competitiveness of the heating and cooling industry and services — EU's Publikationskontor (europa.eu).
7
Solvarme tegnede sig for 38 GW, primært i form af solvarmeanlæg til varmt brugsvand i boliger, med 1,6 GW
tilføjet i 2019. Eurostat.
2
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0004.png
gå sammen om at udnytte den så hurtigt som muligt i betragtning af de mange fordele for
forbrugerne.
Det europæiske initiativ for tagmonterede solcelleanlæg
Ifølge nogle skøn kan tagmonterede solcelleanlæg dække næsten 25 % af EU's elforbrug
8
—
dette er mere end andelen af naturgas i dag. Disse anlæg — på private, offentlige,
kommercielle og industrielle tage — kan beskytte forbrugerne mod høje energipriser og
dermed bidrage til offentlighedens accept af vedvarende energi. De kan etableres meget
hurtigt, da de udnytter eksisterende strukturer og undgår konflikter med andre offentlige
goder som miljøet.
Det EU-dækkende europæiske initiativ for tagmonterede solcelleanlæg, der blev bebudet i
Kommissionens REPowerEU-meddelelse, har til formål at frigøre tags enorme, uudnyttede
solenergiproduktionspotentiale for at gøre vores energi renere, mere sikker og økonomisk
overkommelig. For at opnå dette hurtigt er der behov for øjeblikkelig handling inden
udgangen af 2022.
EU vil:
-
-
-
-
øge sit 2030-mål for andelen af vedvarende energi til 45 %
begrænse varigheden af tilladelsesproceduren for tagmonterede solcelleanlæg,
herunder store solcelleanlæg, til højst 3 måneder
vedtage bestemmelser, der sikrer, at alle nye bygninger er "solcelleparate"
gøre installationen af tagmonteret solenergi obligatorisk for:
o
alle nye offentlige bygninger og erhvervsbygninger med et nytteareal på over
250 m
2
senest i 2026
o
alle eksisterende offentlige bygninger og erhvervsbygninger med et nytteareal
på over 250 m
2
senest i 2027
o
alle nye beboelsesejendomme senest i 2029.
-
sikre, at dens lovgivning gennemføres fuldt ud i alle medlemsstater, således at
forbrugere i ejendomme med flere lejligheder effektivt kan udøve deres ret til
kollektivt egetforbrug uden unødige omkostninger
9
.
8
K. Bódis, I. Kougias, A. Jäger-Waldau, N. Taylor og S. Szabó: A high-resolution geospatial assessment of the
rooftop solar photovoltaic potential in the European Union (2019) Renewable and Sustainable Energy Reviews,
114, art. no. 109309.
9
Både Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af
5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet indeholder bestemmelser om kollektivt
egetforbrug.
3
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0005.png
EU og medlemsstaterne vil samarbejde om at:
-
-
-
fjerne administrative hindringer for omkostningseffektive udvidelser af allerede
installerede systemer
oprette mindst ét energifællesskab baseret på vedvarende energi i alle kommuner
med en befolkning på mere end 10 000 inden 2025
sikre, at energifattige og sårbare forbrugere har adgang til solenergi, f.eks.
gennem socialt boligbyggeri, energifællesskaber eller finansiering af støtte til
individuelle anlæg
støtte bygningsintegrerede solcelleanlæg for både nye bygninger og renoveringer
sikre fuld gennemførelse af de nuværende bestemmelser i direktivet om bygningers
energimæssige ydeevne i forbindelse med standarden for næsten energineutrale
bygninger for nye bygninger, herunder gennem målrettet vejledning.
-
-
Medlemsstaterne bør:
-
etablere solide støtterammer for taganlæg, herunder i kombination med
energilagring og varmepumper, baseret på forudsigelige tilbagebetalingstider, der
er kortere end 10 år
som led i en sådan ramme, og hvor det er nødvendigt for at frigøre investeringer,
oprette et nationalt støtteprogram for fra næste år at sikre:
-
-
massiv udbredelse af tagsolenergi med prioritering af de mest egnede
bygninger til hurtig indgriben (energiattest i klasse A, B, C eller D)
kombinere udbredelse af solenergi med tagrenoveringer og energilagring.
Dette bør gennemføres ved hjælp af en one-stop-shop, der integrerer alle
aspekter.
-
Medlemsstaterne bør prioritere gennemførelsen af foranstaltningerne under dette initiativ ved
hjælp af tilgængelige EU-midler, navnlig de nye REPowerEU-kapitler i deres genopretnings-
og resiliensplaner. Kommissionen vil årligt overvåge de fremskridt, der gøres med
gennemførelsen af dette initiativ, gennem de relevante fora sammen med sektorens
interessenter og medlemsstaterne.
Hvis dette initiativ gennemføres fuldt ud, vil det som led i REPowerEU-planen fremskynde
installationen af tagmonterede anlæg og
tilføje 19 TWh elektricitet efter det første år af dets
gennemførelse
(36 % mere end forventet i Fit for 55-fremskrivningerne). I 2025
vil dette
resultere i yderligere 58 TWh produceret elektricitet
(mere end det dobbelte af Fit for 55-
fremskrivningerne).
Finansiering af udbredelsen af solenergi
4
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0006.png
Solenergiteknologier har relativt høje startomkostninger sammenlignet med andre
energikilder, men lave driftsomkostninger. Derfor er attraktive finansieringsvilkår afgørende
for deres konkurrencedygtige udbredelse. Kommissionens analyse viser, at yderligere
investeringer i solceller under REPowerEU vil beløbe sig til
26 mia. EUR i perioden frem til
2027
ud over de investeringer, der er nødvendige for at nå målene i Fit for 55-forslagene.
Størstedelen af finansieringen vil være privat, men delvis udløst af offentlig finansiering,
herunder fra EU.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten
har allerede afsat mindst 19 mia.
EUR til at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi
10
. Andre instrumenter bidrager til
denne
indsats:
samhørighedspolitikkens
fonde,
InvestEU,
innovationsfonden,
moderniseringsfonden, Horisont Europa og LIFE-programmet. Connecting Europe-faciliteten
for vedvarende energikilder og EU's finansieringsmekanisme for vedvarende energi vil støtte
grænseoverskridende samarbejde om solenergiprojekter.
Ud over særlige energifinansieringsprogrammer
bør medlemsstaterne også finde synergier
med
transportinfrastruktur eller forsknings- og innovationsprogrammer og sikre en
koordineret støtteramme for solenergi på tværs af relevante politikområder. Desuden bør de
anvende specifik teknisk støtte fra Kommissionen til at mindske deres afhængighed af
russiske fossile brændstoffer gennem
instrumentet for teknisk støtte,
som bl.a. støtter
reformer til fremme af udbredelsen af solenergi. De nye
retningslinjer for statsstøtte til
klima, miljøbeskyttelse og energi
(CEEAG)
11
har indført en række kriterier for skræddersyet
og forholdsmæssig støtte til vedvarende energi, herunder solenergi. Dette omfatter bl.a.
differencekontrakter, teknologispecifikke udbud eller undtagelser fra obligatoriske
udbudsprocedurer for små projekter, herunder visse energifællesskabsprojekter.
2.1.
Udbredelse af store forsyningsanlæg og understøttende foranstaltninger
Store forsyningsanlæg
Store solcellebaserede forsyningsanlæg er afgørende for at erstatte fossile brændstoffer med
den nødvendige hastighed. I de senere år har konkurrencebaserede bud været drivkraften bag
væksten i dette segment. I 2020 havde 19 medlemsstater gennemført udbudsprocedurer på
nationalt plan, også kendt som auktioner for vedvarende energi
12
. Denne mekanisme har
bidraget til at nedbringe omkostningerne, og de seneste år har der været større fokus på
auktionsudformning, som øger afhængigheden af markedsbaserede indtægter
13
.
Stabile,
offentligt tilgængelige tidsplaner for de planlagte auktioner øger synligheden for
projektudviklere og sætter skub i investeringerne.
De bør mindst dække de følgende fem
10
Baseret på de 22 genopretnings- og resiliensplaner, som Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget, og de
to genopretnings- og resiliensplaner for Sverige og Bulgarien, som Kommissionen godkendte henholdsvis den
29. marts 2022 og den 7. april 2022.
11
Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022
(2022/C 80/01).
12
CEER-rapport (2020): 2nd CEER Report on Tendering Procedures for RES in Europe; AURES II project
auction database.
13
F.eks. betaler staten i henhold til en præmiemodels tovejsdifferencekontrakt forskellen mellem den faktiske
elpris og en referencepris, når førstnævnte er lavere, til producenten af elektricitet fra vedvarende energikilder,
og omvendt betaler producenten forskellen til staten, når elprisen ligger over referenceprisen (se
http://aures2project.eu).
5
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0007.png
år og omfatte hyppigheden af konkurrencebaserede udbud, den dertil knyttede forventede
kapacitet, det disponible budget og de støtteberettigede teknologier
14
.
Ud over auktioner kan offentlige indkøb også udnyttes til yderligere at fremme udbredelsen af
solenergi og samtidig skabe incitamenter til at forbedre udstyrets bæredygtighed. Desuden
kan en sammenlægning af efterspørgslen efter solenergi fra store offentlige indkøbere
reducere investeringsrisiciene og fremme innovative forretningsmodeller i solenergisektoren.
Med henblik herpå vil Kommissionen bygge videre på
initiativet "Big Public Buyers"
og
foreslå, at der oprettes et praksisfællesskab for indkøb af solenergi. Dette fællesskab vil dele
viden og udvikle bedste praksis for indkøb af solenergiteknologier.
Udviklere af solenergiprojekter er i stigende grad afhængige af en kombination af deltagelse
på elmarkedet og
virksomhedsaftaler om køb af vedvarende energi
for at sikre en stabil
indkomst. En hurtig vedtagelse af den revision af direktivet om vedvarende energi, der blev
foreslået i juli 2021
15
, og gennemførelsen af Kommissionens henstilling om elkøbsaftaler, der
vedtages sideløbende med denne meddelelse, bør give medlemsstaterne mulighed for at øge
antallet og den samlede mængde af aftaler.
Da andelen af variable vedvarende energikilder stiger i elsystemet,
bør auktioner også støtte
teknologier baseret på vedvarende energi, som kan reducere omkostningerne ved at
sikre netstabilitet og systemintegration.
Koncentreret solenergi (CSP) med termisk lagring
og solcelleenergi med batterier er eksempler på teknologier, der kan give disse fordele.
Den offentlige høring bekræftede, at en vigtig hindring for forsyningsanlæg, herunder
solenergi, er af administrativ art, navnlig lange og komplekse tilladelsesprocedurer. For at
overvinde denne hindring har Kommissionen fremlagt en
henstilling om hurtig godkendelse
af projekter vedrørende vedvarende energi
og et
lovgivningsforslag om godkendelse
sideløbende med denne meddelelse.
Særligt egnede områder og alsidig pladsbrug
Den nødvendige udvidelse af forsyningsanlægsprojekter vil i stigende grad stå over for
konkurrerende arealanvendelser og udfordringer med hensyn til offentlighedens accept.
Medlemsstaterne bør foretage en kortlægning for at identificere
passende placeringer for
anlæg til vedvarende energi,
der er nødvendige for i fællesskab at nå det reviderede EU-mål
for vedvarende energi for 2030. De bør også
udpege særligt egnede områder for
vedvarende energi,
hvor tilladelsesprocessen vil være enklere og hurtigere end andre steder,
samtidig med at indvirkningen på andre arealanvendelser begrænses, og miljøbeskyttelsen
bevares. Desuden bør tilladelsesprocedurerne for installation af solenergiudstyr på tage og
andre strukturer, der er oprettet til andre formål end produktion af solenergi, begrænses til tre
måneder.
Den nye anvendelse af tidligere industri- eller mineområder udgør en mulighed for udbredelse
af solenergi. Moderniseringsfonden og samhørighedspolitikken, navnlig Fonden for Retfærdig
Omstilling, kan støtte denne form for økonomiske diversificerings- og omstillingsinitiativer.
14
Artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.
15
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU)
2018/1999 og direktiv 98/70/EF om fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets
direktiv (EU) 2015/652 (COM(2021) 557 final).
6
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0008.png
Innovative udbredelsesformer (1) — Alsidig pladsbrug
Alsidig pladsbrug kan bidrage til at mindske arealbegrænsninger, der er forbundet med
konkurrencen om plads, herunder miljøbeskyttelse, landbrug og fødevaresikkerhed.
Navnlig kan landbrugsmæssig udnyttelse af jord på visse betingelser kombineres med
solenergiproduktion fra såkaldte
landbrugssolceller
(eller agro-PV). De to aktiviteter kan
skabe synergier, hvorved solcelleanlæg kan bidrage til afgrødebeskyttelse og
udbyttestabilisering
16
, mens landbrug fortsat udgør den primære anvendelse af arealet.
Medlemsstaterne bør overveje incitamenter til udvikling af landbrugssolceller i forbindelse
med udformningen af deres
nationale strategiske planer for den fælles landbrugspolitik
samt
deres støtterammer for solenergi (f.eks. ved at integrere landbrugssolceller i udbud
vedrørende vedvarende energi). Det er også værd at bemærke, at statsstøttereglerne i
landbrugssektoren tillader investeringsstøtte til bæredygtig energi.
Takket være
flydende solcelleløsninger
kan vandoverfladen desuden anvendes til produktion
af solenergi. Offshoresolcelleanlæg udgør et stort potentiale, der er integreret i EU's strategi
for vedvarende offshoreenergi
17
. Den igangværende forsknings- og innovationsindsats har
bl.a. til formål at udvikle nye fortøjningsløsninger, forbedre holdbarheden af solcellepaneler i
havmiljøet, overvåge og vurdere indvirkningen på miljøet og reducere
vedligeholdelsesomkostningerne. Inden for energisektoren udgør
anvendelsen af overfladen
af kunstige søer,
der skabes af hydroelektriske dæmninger, et specifikt potentiale for
anvendelse af solcelleanlæg. Flydende solcellepaneler reducerer fordampningen af vand og
øger i forbindelse med dæmningens elektriske systemer den samlede produktion, selv om
indvirkningen på vandbiomassen stadig undersøges. Enhver intervention vedrørende
vandområder skal overholde de betingelser, der er fastsat i vandrammedirektivet og
havstrategirammedirektivet
18
.
Endelig rummer
transportinfrastruktur
såsom motorveje eller jernbanespor et uudnyttet
potentiale for udbredelse af solenergi. Hvis f.eks. installationen af solpaneler på støjbarrierer
langs motorvejen i et pilotprojekt i Nederlandene blev overført til alle landets støjbarrierer,
ville det give tilstrækkelig elektricitet til 250 000 husstande
19
.
Kommissionen vil udarbejde
retningslinjer til medlemsstaterne for at fremme udviklingen
af de innovative udbredelsesformer for solenergi,
der er anført i denne strategi.
16
G.A. Barron-Gafford, M.A. Pavao-Zuckerman og R.L. Minor m.fl., Agrivoltaics provide mutual benefits
across the food–energy–water nexus in drylands, Nature Sustainability 2, 848–855 (2019). Se også forskning
udviklet af Fraunhofer ISE om emnet:
https://agri-pv.org/.
17
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
og Regionsudvalget — En EU-strategi for udnyttelse af potentialet i offshore vedvarende energi med en
klimaneutral fremtid for øje (COM(2020) 741).
18
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger.
19
Solar Highways: solar panels as integrated constructive elements in highway noise barriers. A multifaceted
research into the design, construction and yield of a bifacial solar noise barrier. Et LIFE+-programprojekt
gennemført af Rijkswaterstaat og TNO. Forfatter til lægmandsrapport: Minne de Jong, juni 2020.
7
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0009.png
Håndtering af færdighedsudfordringen
EU's solcellesektor beskæftigede 357 000 fuldtidsækvivalenter (direkte og indirekte) i 2020,
og det forventes, at der vil ske mindst en fordobling af dette tal i 2030. Anlægssektoren er en
særlig stærk kilde til lokale arbejdspladser, idet den tegner sig for 80 % af det samlede antal
arbejdspladser, mens drifts- og vedligeholdelsessektoren tegner sig for 10 %
20
.
Der er allerede mangel på kvalificeret arbejdskraft. Denne flaskehals kan vokse hurtigt, hvis
der ikke tages hånd om problemet. Erhvervsuddannelse er et vigtigt instrument til at tackle
denne udfordring, og medlemsstaterne opfordres til at analysere færdighedskløften i
solenergisektoren og udvikle uddannelsesprogrammer, der er egnede til formålet, under
hensyntagen til potentialet for at øge kvinders deltagelse.
På EU-plan vil Kommissionen som led i REPowerEU-planen samle de relevante interessenter
i sektoren for vedvarende energi, herunder fra sol-, vind-, biomasse- og
varmepumpeindustrien og den geotermiske industri, men også fra regionale og nationale
godkendelsesmyndigheder, med henblik på at etablere
et omfattende EU-
færdighedspartnerskab
for vedvarende energi på land, herunder solenergi, under pagten for
færdigheder.
Partnerskabet bør udvikle en klar vision for konkrete opkvalificerings- og
omskolingsforanstaltninger med henblik på udbredelse af solenergi. Dette bør omfatte
uddannelsessamarbejde mellem virksomheder i værdikæden, arbejdsmarkedets parter,
uddannelsesudbydere og regionale myndigheder. Ved at forene kræfterne kan interessenterne
maksimere afkastet af deres investeringer i partnerskabet. Private, lokale og nationale midler
kan støtte partnerskabets mål og suppleres med EU-midler fra Den Europæiske Socialfond til
Erasmus +- og Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter.
Kommissionen vil støtte medlemsstaternes gennemførelse af Rådets henstilling om sikring af
en retfærdig omstilling til klimaneutralitet, herunder foranstaltninger til støtte for omskoling
og opkvalificering af arbejdskraften og arbejdsmarkedsomstillinger til vækstsektorer såsom
solenergi
21
.
For at fremme mobiliteten indeholder den revision af direktivet om vedvarende energi, der
blev fremsat i juli 2021, desuden krav om gensidig anerkendelse af certificeringsordninger i
hele EU baseret på fælles ensartede kriterier. Den giver også medlemsstaterne beføjelse til at
offentliggøre listen over certificerede installatører for at give forbrugerne garantier.
2.2.
Sikring af solenergiværdi til borgere og lokalsamfund
Udbredelse af solenergi på tage er en øjeblikkelig løsning, der kan mindske borgernes, men
også SMV'ers og industriens, afhængighed af naturgas. Når alle energiforbrugere bliver
producenter, styrkes accepten og demokratiseringen af omstillingen til et rent og uafhængigt
energisystem. For at fremskynde denne omstilling er det nødvendigt at fjerne de
lovgivningsmæssige, finansielle og praktiske hindringer, der stadig forhindrer de fleste EU-
borgere i at bruge solskinnet til at øge deres uafhængighed og reducere deres energiregninger.
20
21
SolarPower Europe, EU Solar Jobs Report 2021.
COM(2021) 801 og SWD(2021) 452 final. Bilag 3 indeholder en oversigt over finansiering til støtte for en
retfærdig omstilling til klimaneutralitet og onlinekilden "EU- finansieringsinstrumenter for opkvalificering og
omskoling".
8
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0010.png
Incitamenter til producent-forbrugere
Producent-forbrugere er ejere af små decentrale anlæg, der selv forbruger en del af den energi,
de producerer. Støtte og befordrende politiske rammer for producent-forbrugere antager
forskellige former: investeringstilskud, fast afregningstariffer, fritagelser for visse afgifter
eller muligheden for at sælge overskydende elektricitet til andre forbrugere eller direkte på
markedet. Blandt andet omfatter de nye retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse
og energi (CEEAG) undtagelser fra obligatoriske udbudsprocedurer med henblik på at tildele
støtte og fastlægge støtteniveauet for små projekter, herunder projekter på under eller lig med
1 MW installeret kapacitet. Desuden giver forslaget fra 2021 om revision af
energibeskatningsdirektivet fortsat medlemsstaterne mulighed for ikke at beskatte elektricitet
af solenergi
22
.
Solenergiens fulde potentiale for EU kan kun udnyttes, hvis borgerne og lokalsamfundene får
de rette incitamenter til at blive producent-forbrugere. Den offentlige høring pegede på, at der
fortsat er visse negative faktorer, såsom lav betaling for den overskydende elektricitet, der
produceres, eller en generel mangel på viden.
Bedre information er afgørende for at øge klarheden og forudsigeligheden af fordelene ved
egetforbrug for potentielle investorer, borgere og SMV'er. Investeringsomkostninger,
finansiel støtte, forøgelse af ejendomsværdien, nettariffer, produktions- og forbrugsprofiler og
investeringsafkast er alle relevante faktorer, der påvirker investeringerne.
One-stop-shops
i
medlemsstaterne bør udveksle sådanne oplysninger og
rådgive borgerne om både
energieffektivitetsforanstaltninger og solenergiprojekter
på en integreret måde, lige fra de
tekniske krav til administrative skridt og støtteforanstaltninger. De bedste tilgængelige
fremskrivninger af ovennævnte variabler bør derefter anvendes til at
udforme støtterammer,
der beroliger dem,
der træffer beslutning om en investering i solenergi, energilagring eller
varmepumper. Dette bør navnlig ske gennem en
forudsigelig tilbagebetalingsperiode på
under 10 år.
Direkte offentlig støtte, flerpartstilgange og innovative finansieringsmodeller bør
lette
adgangen til solenergi for de energifattige og -sårbare.
Dette spørgsmål fortjener særlig
opmærksomhed i de mest afsidesliggende regioner, dvs. regionerne i EU's yderste periferi
23
,
som har et stort uudnyttet potentiale for solenergi.
Medlemsstaterne bør støtte partnerskaber mellem lokale myndigheder, energifællesskaber og
forvaltere af sociale boliger for at fremme kollektive og individuelle egetforbrugsordninger.
Forfinansieringsandele i energifællesskaber, virtuelle nettomålingsordninger (hvor der tages
særskilt højde for beregning af netafgifter) eller udlejning af solceller, energilagring og
varmepumper til en pris, der er lavere end elpriserne i detailleddet, kan alt sammen anvendes
til dette formål. Medlemsstaterne kan også
24
anvende nedsatte momssatser på energieffektive
varmesystemer med lave emissioner, herunder solpaneler, solvandvarmesystemer og
22
Forslag til Rådets direktiv om omstrukturering af EU-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og
elektricitet (omarbejdning) (COM(2021) 563 final).
23
EU tæller ni regioner i den yderste periferi: Fransk Guyana, Guadeloupe, Martinique, Mayotte, Réunion og
Saint-Martin (Frankrig), Azorerne og Madeira (Portugal) og De Kanariske Øer (Spanien). De er beliggende i det
vestlige Atlanterhav, Det Caribiske Hav, regnskoven i Amazonas og Det Indiske Ocean og er hjemsted for 4,8
mio. EU-borgere.
24
Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF og (EU) 2020/285 for så
vidt angår satser for merværdiafgiften.
9
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0011.png
varmepumper, samt på
beboelsesejendomme
25
.
udgifter
til
socialt
boligbyggeri
og
renovering
af
PVGIS, et værktøj, som borgerne kan bruge til at evaluere deres tags solcellepotentiale
Det gratis og åbne webbaserede værktøj PVGIS Photovoltaic Geographic Information
System, der er udviklet og vedligeholdt af Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter,
giver oplysninger om solstråling og solcellesystemers ydeevne overalt i Europa. Borgere og
installatører kan bruge det til en øjeblikkelig vurdering af potentialet for at producere
solenergi på tage
26
.
En afbalanceret fordeling af omkostninger og fordele
En af de største hindringer for individuelt eller kollektivt egetforbrug, som interessenterne
identificerede under den offentlige høring, er afgifter og nettariffer.
I henhold til den nuværende EU-lovgivning har de nationale tilsynsmyndigheder mandat og
enekompetence til at fastsætte gennemsigtige og ikke-diskriminerende takster, der afspejler
omkostningerne. Producent-forbrugere har ret til at sælge deres overskudsproduktion uden at
være underlagt diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer og afgifter og bør kunne
deltage i alle elektricitetsmarkeder.
Disse principper er endnu ikke indført generelt i hele
EU,
navnlig i ejendomme med flere lejligheder.
Medlemsstaterne bør undgå forskelsbehandling for så vidt angår nettilslutningstariffer mellem
producenter, der er tilsluttet på transmissionsniveau, og producenter, der er tilsluttet på
distributionsniveau, såsom producent-forbrugere og energifællesskaber. Myndighederne bør
gøre det muligt at udvikle lokale energimarkeder for at diversificere aflønningsmulighederne
for producent-forbrugere baseret på energideling og peer-to-peer-udvekslingsordninger.
I forbindelse med kollektivt egetforbrug eller peer-to-peer-udvekslinger i ejendomme med
flere
lejligheder
bør
de
nationale
tilsynsmyndigheder
overveje
mulige
omkostningsreduktioner som følge af den reducerede brug af nettet.
Samtidig bør
sådanne takster, der afspejler omkostningerne, ikke føre til forskelsbehandling af dem, der
ikke har adgang til egetforbrug. Med andre ord bør enhver diskriminerende socialisering af
omkostninger i forhold til netrelaterede omkostninger undgås. Fremadrettet kan digitalisering,
navnlig intelligente målere, i høj grad lette realtidsovervågningen af elektricitetsstrømme og
evalueringen af indvirkningen på netomkostningerne.
Tidsdifferentierede netdistributionstariffer vil, navnlig hvis de ledsages af dynamiske
prisfastsættelseskontrakter,
bidrage
til
at
tilpasse
producent-forbrugeres
og
energifællesskabers valg til behovene for håndtering af kapacitetsbegrænsninger og
markedsforholdene.
Energifællesskaber og andre kollektive solenergitiltag
25
26
Se bilag III til Rådets direktiv (EU) 2022/543.
https://joint-research-centre.ec.europa.eu/pvgis-photovoltaic-geographical-information-system_en.
10
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0012.png
Kollektive solenergiprojekter giver endnu en mulighed for at reducere forbruget af fossile
brændstoffer og bekæmpe energifattigdom og sårbarhed.
Den nuværende lovgivning støtter allerede
vedvarende energifællesskaber og
borgerenergifællesskaber
samt kollektive solenergiinitiativer til at producere, lagre, dele,
udveksle og anvende energi. Disse fællesskaber står dog stadig over for
betydelige
hindringer,
herunder vanskeligheder med at sikre finansiering, navigere i licens- og
tilladelsesprocedurer eller udvikle bæredygtige forretningsmodeller. Da de ofte iværksættes af
en gruppe frivillige, lider de desuden under begrænset tid og manglende adgang til teknisk
ekspertise. Grænseoverskridende energifællesskaber, som kan udnytte supplerende
muligheder for vedvarende energi i EU's grænseregioner, står over for yderligere udfordringer
i forbindelse med juridiske, tekniske eller administrative uoverensstemmelser på tværs af
grænserne
27
.
For at udnytte dette potentiale bør medlemsstaterne
indføre passende incitamenter og
tilpasse de administrative krav til energifællesskabernes karakteristika.
Et integreret
tretrinsprogram "learn-plan-do" kan hjælpe energifællesskaber med at opbygge teknisk
ekspertise og sikre adgang til finansiering. Vurderingen og fjernelsen af eksisterende
hindringer vil skabe lige vilkår med mere professionaliserede og etablerede markedsdeltagere.
Desuden opfordres medlemsstaterne til at gøre brug af fleksibiliteten i de nye retningslinjer
for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi (CEEAG), herunder undtagelser fra
obligatoriske udbudsprocedurer for projekter inden for vedvarende energi med en installeret
kapacitet på 6 MW eller derunder, eller til at lette deres deltagelse i sådanne processer.
Kollektive tiltag kan også organiseres af forbrugerorganisationer, f.eks. ved køb af
solenergiprodukter. Andre typer kollektive solenergitiltag, der forvaltes af professionelle og
større aktører, bør også tilskyndes til at engagere sig i innovative forretningsmodeller baseret
på kollektivt egetforbrug og energideling.
Integrering af solenergi gennem interaktion med andre enheder
For at blive integreret problemfrit i energisystemet som helhed kræver den hurtige vækst i
solenergi nye teknologiske, digitale og operationelle fremskridt.
Energilagring er et vigtigt aktiv til at bidrage til denne integration, navnlig i forbindelse med
omstilling til elektricitet af varme eller transport. Distribuerede aktiver, såsom batterier, kan
kun høste fulde systemfordele, hvis de er ordentligt integreret og i stand til at deltage på alle
elektricitetsmarkeder, herunder markeder for balancering og håndtering af
kapacitetsbegrænsninger, på en ikkediskriminerende og ensartet måde i hele EU. På EU-plan
har det igangværende arbejde med
EU's netregler om fleksibilitet på efterspørgselssiden
til
formål at tackle de resterende lovgivningsmæssige hindringer og frigøre potentialet i sådanne
distribuerede aktiver som fleksibilitetskilder. Forslaget fra juli 2021 om en revision af
direktivet om vedvarende energi indeholder også yderligere bestemmelser for at sikre ikke-
forskelsbehandling i disse aktivers markedsdeltagelse.
Elektriske køretøjer
kan også fungere som energilagringsenheder og bidrage til egetforbrug
af solenergi, hvis de parkeres på ejerens eller brugerens område. Det kan potentielt bidrage til
27
Rapport fra Kommissionen, EU's grænseregioner: levende laboratorier for europæisk integration (COM(2021)
393 final).
11
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0013.png
en mere dynamisk systemintegration af distribuerede solenergiaktiver at sammenkoble det
elektriske køretøjs forbrug derhjemme, når det genoplades væk fra hjemmet, f.eks. gennem
den samme elleverandør. Dette kan også gøre det muligt for ejere og brugere at anvende den
samme kontrakt og aftale om datadeling til deres opladningsbehov.
Ladestationer uden for nettet, der er udstyret med solcellepaneler og energilagring, giver
mulighed for at øge adgangen til opladningsinfrastruktur for elektriske køretøjer i
landdistrikter og generelt på de steder, der har begrænset nettilslutning.
Innovative udbredelsesformer (2): køretøjsintegrerede solceller
Solenergi og elektriske køretøjer kan også integreres på nye teknologiske måder.
Køretøjsintegrerede solceller
rummer et stort potentiale for at bidrage til at reducere
emissionerne fra transportsektoren ved at øge elektriske køretøjers energiuafhængighed og
delvist erstatte elektricitet fra elnettet med solenergi, der produceres ombord
28
. Til forskel fra
andre elektriske køretøjer kan de også blive en yderligere elektricitetskilde for nettet, når de
er parkeret, og en energilagringsløsning, der bidrager til nettets generelle
modstandsdygtighed. De muligheder, som denne teknologi giver, analyseres gennem et
pilotprojekt, der forvaltes af Kommissionen
29
.
Udstyr såsom batterier og varmepumper kan kun bidrage til integrationen af solenergi i
energisystemet, hvis de effektivt kan kommunikere med hinanden og med solenergisystemer.
Denne interoperabilitet kan fremmes gennem foranstaltninger såsom standardisering eller
open source-løsninger til digital konnektivitet. Et af formålene med Kommissionens forslag til
en dataforordning
30
er at skabe lige vilkår for energiløsninger og -tjenester, samtidig med at
brugeren får kontrol over dataindsamlingen og -delingen til tredjepartsudbydere. Forsknings-
og innovationsprojekter udvikler i fællesskab interoperabilitets- og datadelingsløsninger,
mens standardiseringsorganisationer allerede er i gang med aktiviteter i denne henseende.
Desuden vil den kommende digitalisering af energihandlingsplanen støtte interoperabilitet for
en bred vifte af enheder til energiforbrug, -produktion og -lagring gennem en adfærdskodeks
for producenter af energiintelligente apparater
31
.
2.3.
Solenergiens værdi for bygninger og industri
Solenergiens bidrag til dekarbonisering af vores bygningsmasse
Solenergi kan levere en væsentlig del af en bygnings el- og varmebehov, enten gennem
solfangere, solceller (med varmepumper) eller en kombination af de to, herunder hybride
28
C. Thiel, A. Gracia Amillo, A. Tansini, A. Tsakalidis, G. Fontaras, E. Dunlop, N. Taylor, A. Jäger-Waldau, K.
Araki, K. Nishioka, Y. Ota og M. Yamaguchi: Impact of climatic conditions on prospects for integrated
photovoltaics in electric vehicles (2022). Renewable and Sustainable Energy Reviews, 158, art. no. 112109.
29
Pilotprojekt — Energieffektive og solenergiproducerende køretøjers indvirkning på den samlede
energiefterspørgsel i EU's transportsektor (2022/S 053-136682) — udbudsbekendtgørelse offentliggjort den
16.3.2022.
30
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og
anvendelse af data (dataforordningen) (COM(2022) 68 final).
31
Se Det Fælles Forskningscenters arbejde på dette område:
https://ses.jrc.ec.europa.eu/development-of-policy-
proposals-for-energy-smart-appliances.
12
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0014.png
solcelle-termiske teknologier. Ved at støtte politikker og bestemmelser, der skaber
lige vilkår
for alle solenergiteknologier
og ikke favoriserer den ene i forhold til den anden, kan
nationale og lokale myndigheder fremme den mest effektive løsning for hver situation.
Kombineret bliver installationen af solenergi og renoveringsarbejder gensidigt forstærkende
og optimerer bygningens energimæssige ydeevne. Hvis de nationale støtteprogrammer
udformes i overensstemmelse hermed, kan de sikre en
hurtig massiv udbredelse af solenergi
på bygningers tage og prioritere de mest egnede bygninger til hurtig indgriben
(energiattest i klasse A, B, C eller D). Hvor det er relevant, kan denne indsats kombineres
med tagrenoveringer og anvendelse af energilagring og varmepumper.
For så vidt angår nye bygninger kræver omarbejdningen af direktivet om bygningers
energimæssige ydeevne
32
, hvor det er teknisk muligt, at
100 % af energiforbruget på stedet
skal dækkes af vedvarende energi
fra 2030. Denne omstilling til dekarbonisering af
bygningers energiforbrug vil blive fremskyndet ved at indføre en
forpligtelse til at installere
solenergiudstyr
på alle nye og eksisterende offentlige bygninger og erhvervsbygninger over
en vis størrelse og på nye beboelsesejendomme gradvist mellem 2026 og 2029. Hvis
bygningen ikke er tilpasset, kan elektricitet fra vedvarende energikilder også erhverves
gennem en elkøbsaftale.
Desuden vil der blive vedtaget bestemmelser for at sikre, at
alle nye bygninger er
"solcelleparate",
dvs. udformet med henblik på at optimere potentialet for produktion på
grundlag af stedets solindstråling og dermed muliggøre en frugtbar installation af
solteknologier uden bekostelige strukturelle indgreb.
En grønnere energibeskatning og det foreslåede
nye emissionshandelssystem for bygninger
og vejtransport kan bidrage til at generere de ressourcer, der er nødvendige for disse
interventioner, samtidig med at der fastsættes passende økonomiske incitamenter. I den
forbindelse kan den foreslåede
sociale klimafond
støtte foranstaltninger og investeringer, der
integrerer vedvarende energi i bygninger, primært til gavn for sårbare forbrugere og
mikrovirksomheder.
Innovative udbredelsesformer (3): bygningsintegrerede solceller
De muligheder, som bygninger giver for at installere solenergi, rækker langt ud over tage og
parkeringspladser.
Bygningsintegrerede solceller
er en ny form for anvendelse af solenergi:
de udgør en byggevare, men tillader samtidig produktion af solenergi fra yderligere
overflader. På trods af de seneste omkostningsreduktioner venter denne sektors potentiale
stadig på at blive frigivet gennem anvendelse i byggesektoren og de dermed forbundne
stordriftsfordele. Udbredelse i hele EU vil kræve
ensartet certificering
af de berørte
produkter samt skræddersyet erhvervsuddannelse og universitetsprogrammer. De nationale
regeringer kan også
vejlede de lokale myndigheder
om, hvordan de skal håndtere
bygningsintegrerede solceller i deres tilladelsesbeslutninger
33
. Nogle medlemsstater har
indført
særlige muligheder for bygningsintegrerede solceller i deres støtterammer for
vedvarende energi.
Hvis en sådan støtte knyttes til byggetilladelsesfasen, kan det yderligere
32
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)
(COM(2021) 802).
33
JRC Policy Brief (JRC120970):
How Photovoltaics can ride the EU Building Renovation Wave.
13
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0015.png
lette udbredelsen af disse produkter blandt aktører i byggesektoren.
Solenergi til industrisektoren
For at imødekomme deres efterspørgsel efter elektricitet undertegner virksomhederne allerede
direkte elkøbsaftaler med solenergiprojekter. I 2021 var der i forbindelse med mere end 5 GW
solcelleprojekter indgået direkte elkøbsaftaler med virksomhedsudbydere
34
. Virksomhedernes
elkøbsaftaler om vedvarende energi tegner sig dog stadig for en lille del af sektorens
elforbrug.
Solenergi kan også levere industriel varme, som tegner sig for 70 % af industriens
energiefterspørgsel. Solvarme baseret på solfangere eller koncentreret solenergi kan levere
varme til industriprocesser fra 100 °C til over 500 °C. Imidlertid er solvarmens potentiale til
industrielle processer stadig stort set uudnyttet. To af de største hindringer, den står over for,
er administrative hindringer og forskellen mellem tilbagebetalingstiden for disse investeringer
og de fleste industrielle aktørers finansielle behov.
Solenergi kan anvendes i kombination med varmepumper eller elektriske ovne til at levere
varme, eller den kan omdannes til vedvarende brint til anvendelse som brændsel eller
råmateriale i industriprocesser. På grund af faldende omkostninger, navnlig i områder med
stor bestråling og begrænsede arealbegrænsninger, forventes det, at produktion af vedvarende
brint fra solenergi kan blive konkurrencedygtig i løbet af det næste årti.
Kommissionen er i færd med at udarbejde en
EU-dækkende ordning for CO
2
-
differencekontrakter
under innovationsfonden for at støtte innovative løsninger til
dekarbonisering af industriens energiefterspørgsel.
2.4.
Forberedelse af energinettet med henblik på effektiv absorption af
solenergi
Investeringer i infrastruktur
Der er overflod af solenergi, men den energiinfrastruktur, der bringer den til forbrugerne, skal
ændres for at muliggøre et mere elektrisk system, der drives af vind- og solenergi. I den
offentlige høring pegede interessenter i solenergiindustrien på netudvidelse og nettilslutning
som en vigtig flaskehals for udbredelsen.
En effektiv integration af decentrale solcelleanlæg vil først og fremmest kræve betydelige
tilpasninger af distributionsnettene. Disse omfatter digitaliseringsinvesteringer, såsom
intelligente net, for at muliggøre højere systempræstationer og udnytte den
fleksibilitetsmulighed, som små distribuerede aktiver giver. Den kommende digitalisering af
energihandlingsplanen vil fremhæve betydningen af at sende klare investeringssignaler for at
fremskynde digitaliseringen af elnettet.
34
RE-Source-platformen (2021).
14
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0016.png
Et transeuropæisk elektricitetssystem giver iboende fleksibilitet og bidrager til lavere priser.
Den ajourførte
forordning om transeuropæiske energinet (TEN-E)
35
vil bidrage til at
udvide den grænseoverskridende elinfrastruktur og intelligente net
og lette integreret
infrastrukturplanlægning og dermed muliggøre en mere effektiv transmission og integration af
solenergi produceret i hele EU.
Medlemsstaterne bør anvende EU-midler til at fjerne flaskehalsene for solcelleudvidelse i
distributions- og transmissionsnet. Dette kan gøres gennem finansieringen under
samhørighedspolitikken, herunder Interreg eller genopretnings- og resiliensfaciliteten, som
allerede har afsat 9,6 mia. EUR til energinet og infrastruktur
36
.
Fremme af jævnstrømsløsninger
Indførelsen af store andele af solcelleenergi og vindenergi har en indvirkning på den måde,
hvorpå elnettet forvaltes. Da vedvarende energi fra solenergi er jævnstrøm, medfører
konvertering til vekselstrøm, der tilføres nettet, og derefter konverteres tilbage til jævnstrøm,
f.eks. for at lagre energi, energitab. Sådanne konverteringstab vokser i øjeblikket, fordi flere
apparater og systemer, såsom batterier, varmepumper, datacentre, elektriske køretøjer eller
apparater, anvender jævnstrøm. Øget anvendelse af jævnstrømsteknologier kan således være
til gavn for elsystemet.
Kommissionen er i færd med at undersøge, hvordan jævnstrømsteknologier med lav spænding
kan fremme omstillingen til ren energi. På grundlag af konklusionerne fra denne proces vil
den
samarbejde med europæiske og internationale standardiseringsorganer
om
udarbejdelsen af de nødvendige standarder og protokoller.
Ajourføringerne af de
nationale energi- og klimaplaner
er et vigtigt redskab for
medlemsstaterne til at tilpasse og styrke de nødvendige politikker og foranstaltninger til at
gennemføre ovennævnte initiativer, der fremskynder en massiv udbredelse af solenergi. For at
sikre dette vil Kommissionen vejlede medlemsstaterne forud for ajourføringen af deres planer
i 2023.
3.
S
IKRING AF ADGANG TIL BÆREDYGTIG SOLENERGI
EU importerer i øjeblikket de fleste af de solenergiprodukter, den installerer: 8 mia. EUR i
solcellepaneler i 2020, heraf 75 % fra et enkelt land
37
. I mellemtiden finder kun en lille del af
den globale produktion sted i EU. Denne koncentration af udbuddet mindsker EU's
modstandsdygtighed i tilfælde af globale eller landespecifikke begivenheder. En udvidelse af
EU's værdikæde for solenergi, navnlig i fremstillingsfasen, på baggrund af dens dynamiske
innovation og konkurrenceprægede marked vil styrke sektorens modstandsdygtighed og
samtidig skabe arbejdspladser og merværdi. Desuden vil EU gøre en indsats for at sikre, at
35
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer for den transeuropæiske
energiinfrastruktur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 347/2013 (COM(2020) 824 final).
36
Baseret på de 22 genopretnings- og resiliensplaner, som Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget, og de
to genopretnings- og resiliensplaner for Sverige og Bulgarien, som Kommissionen godkendte henholdsvis den
29. marts 2022 og den 7. april 2022.
37
Eurostat — International trade in products related to green energy.
15
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
solenergiprodukterne er bæredygtige og lever op til de standarder, som EU's forbrugere
kræver.
3.1.
Mere innovative, bæredygtige og effektive solenergiprodukter
Støtte til innovation inden for solenergi
Solenergisektoren er blevet en meget dynamisk og konkurrencedygtig industri, der sikrer en
konstant produktion af innovative teknologier. EU har et af de stærkeste innovationsmiljøer
inden for alle solenergiteknologier, lige fra solceller til koncentreret solenergi (CSP).
Udfordringen består nu i at sikre, at en ny generation af banebrydende teknologier fører til
højere konverteringseffektivitet (som resulterer i mindre brug af ressourcer såsom plads,
råstoffer, vand osv.), øget cirkularitet i brugen af råstoffer og en mere bæredygtig livscyklus,
herunder i fremstillingsindustrien.
Gennem Horisont Europa vil EU fortsætte med at støtte forskning og innovation for at
reducere omkostningerne ved solenergiteknologier og samtidig øge deres energieffektivitet og
bæredygtighed, herunder i fremstillingsfasen. Disse nye teknologier omfatter
heteroovergangs-, perovskit- og tandemceller, som alle opnår større effektivitet end
kommercielle teknologier. Der er også behov for finansiel støtte til innovation inden for
solvarme- eller CSP-teknologier samt produkter, der er skræddersyet til innovative former for
udbredelse. Det kommende arbejdsprogram for 2023-2024 vil omfatte et
flagskibsinitiativ til
støtte for forskning og innovation inden for solenergi,
der bl.a. fokuserer på nye
teknologier, miljømæssig og socioøkonomisk bæredygtighed og integreret design.
Under Horisont Europa vil det
europæiske partnerskab for omstilling til ren energi
også
tiltrække støtte fra medlemsstaterne, energiindustrien og offentlige organisationer for
forskning og innovation inden for solenergi i perioden 2021-2027. Samarbejdet med
medlemsstaterne kan udvides yderligere ved at udvikle en fælles dagsorden for forskning og
innovation inden for solenergi under det europæiske forskningsrum. Dette initiativ vil bygge
videre på det igangværende arbejde med den strategiske energiteknologiplan.
Rumsektoren
udgør en yderligere drivkraft for innovation. Denne strategiske sektor har brug
for, at der udvikles højtydende solceller, herunder celler med multiknudepunkter
.
Kommissionen vil fortsat udnytte synergierne mellem rumsektoren og den jordbaserede
sektor i alle initiativer, der er afgørende for EU's rumprogram, herunder forskning og
udvikling.
For at mindske kløften mellem forskningsresultater og kommerciel udvikling vil
innovationsfonden
yde ca. 25 mia. EUR i støtte i perioden 2020-2030, afhængigt af
kulstofprisen, til kommerciel demonstration af innovative lavemissionsteknologier, herunder
solenergi. Et af de syv store projekter, der blev udvalgt i den første runde, støtter innovation i
solenergisektoren. Endelig støtter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling forskning og
innovation i medlemsstaterne og regionerne på prioriterede områder, der er udpeget gennem
de lokale strategier for intelligent specialisering.
Fremme af bæredygtigheden af solcellesystemer, der er installeret i EU
16
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0018.png
Efter mere end 20 års drift kan nutidens kommercielle solcellesystemer producere næsten tyve
gange den energi, der er nødvendig for at fremstille dem
38
. Det er imidlertid vigtigt fortsat at
reducere det kulstof- og miljøaftryk, der er forbundet med fremstillingen af disse systemer.
Kommissionen planlægger i første halvdel af 2023 at foreslå, at to obligatoriske instrumenter
vedrørende det indre marked skal gælde for solcellemoduler, vekselrettere og systemer, der
sælges i EU:
forordningen om miljøvenligt design og forordningen om energimærkning.
Disse foranstaltninger vil vedrøre produkters og systemers effektivitet, holdbarhed,
reparationsmuligheder og genanvendelighed for at tilskynde til miljømæssigt bæredygtigt
udstyr. Kommissionen er også i færd med at vurdere mulighederne for at lade kvaliteten af
fremstillingsprocessen og solcellemodulers Co2-fodaftryk
2
-fodaftryk omfatte af
foranstaltningerne. Ud over deres indvirkning på bæredygtigheden forventes disse
foranstaltninger også at fremme innovation og give potentielle købere en fælles reference til at
sammenligne forskellige produkter.
Kommissionen planlægger også at foreslå en revision af de eksisterende forordninger om
miljøvenligt design og energimærkning for rum- og vandvarmere i 2023. Samspillet mellem
varmeanlæg og solenergiprodukter er afgørende for integrationen af solenergi; disse
forordninger vil gøre deres kombinerede fordele mere forståelige og synlige for forbrugerne.
EU vil give de europæiske forbrugere garantier for, at de produkter, de køber, er blevet
fremstillet under overholdelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Eftersom
private aktører spiller en central rolle i bekæmpelsen af tvangsarbejde, har Kommissionen
fremlagt detaljerede rapporteringskrav, der dækker dette og andre aspekter vedrørende
arbejdstagerrettigheder,
i
sit
forslag
til
et
direktiv
om
virksomheders
39
bæredygtighedsrapportering . Desuden har Kommissionen bebudet et nyt lovgivningsinitiativ
for
effektivt at forbyde markedsføring på EU-markedet af produkter fremstillet ved
tvangsarbejde
40
. Det vil bygge på internationale standarder og eksisterende EU-initiativer,
navnlig due diligence- og gennemsigtighedsforpligtelser, og kombinere et forbud med en
risikobaseret håndhævelse.
3.2.
Modstandsdygtighed i forsyningskæden
Afhængighed af råstoffer
Brugen af råmaterialer til fremstilling af solcellepaneler afhænger af den anvendte teknologi.
Markedet domineres i øjeblikket af krystallinske siliciumceller, som hovedsagelig er
afhængige af silicium. Tyndfilmsteknologier, der tegner sig for mindre end 5 % af det globale
udbud, gør mere heterogen brug af råstoffer
41
. Desuden kræver fremstilling og installation af
alle solcellemoduler glas, aluminium og stål. Kobber anvendes til tilslutning til nettet.
Leverandører fra EU dækker i øjeblikket en lille del af efterspørgslen efter forarbejdede
materialer og er afhængige af internationale leverandører, ofte koncentreret i ét eller et lille
antal lande.
38
39
Photovoltaics report, Fraunhofer Institute for Solar Energy Systems, februar 2022.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF,
direktiv 2006/43/EF og forordning (EU) nr. 537/2014 for så vidt angår virksomheders
bæredygtighedsrapportering (COM(2021) 189 final).
40
Meddelelse fra Kommissionen om anstændigt arbejde på verdensplan for en global retfærdig omstilling og en
bæredygtig genopretning (COM(2022) 66 final).
41
Der er tre hovedkategorier af tynde filmsolceller: cadmiumtellurid (CdTe), kobber-indium-gallium-selenid
(CIGS) og amorf tyndfilmsilicium (a-Si, TF-Si).
17
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0019.png
Selv om materialeintensiteten forventes at falde med tiden takket være teknologiske
forbedringer, forventes efterspørgslen efter silicium at vokse til det firedobbelte i 2030 og
derefter stabilisere sig
42
. EU's politik har til formål at opbygge modstandsdygtighed over for
kritiske råstoffer baseret på adgang til ressourcer, cirkulær økonomi og bæredygtighed. For at
opnå ressourcesikkerhed skal der gøres en indsats for
at sikre, at de globale markeder ikke
forvrides, og for at diversificere udbuddet.
Det kunne også overvejes at styrke en
bæredygtig og ansvarlig indenlandsk anskaffelse af især silicium og polysilicium.
Det er lige så vigtigt at
forbedre ressourceeffektiviteten og cirkulariteten
for at tackle
denne udfordring. Siden 2012 har EU-lovgivningen opfordret til genvinding, genbrug og
genanvendelse af solcellemoduler. Genanvendelsesindustrien kan i dag levere en høj grad af
cirkularitet, men der er stadig behov for yderligere innovation. Fra 2025 vil mængden af
solcellepaneler, der er udtjent, stige betydeligt. Dette vil kræve sikring af
reparationsmuligheder og genanvendelighed gennem design af nyt udstyr og
opbygning af et
økosystem for effektiv genanvendelse af brugte materialer.
Foranstaltningerne til
miljøvenligt design af solcellesystemer vil omfatte oplysningskrav om disse aspekter for at
fremme bedre produktdesign, der fører til højere energimæssig ydeevne på lang sigt og letter
genanvendelse og reparation.
Fremstilling: et kritisk punkt for modstandsdygtighed
EU's industri indtager en stærk position i flere dele af solcelleværdikæden, begyndende med
polysiliciumsektoren, men især i downstream-segmentet, herunder fremstilling af
vekselrettere og solcelletrackere eller overvågning og kontrol. Europæiske virksomheder har
også bevaret en førende position i udbredelsessektoren. Som vist i figuren nedenfor tegner
downstream-segmenter sig for halvdelen af værdikædens bruttoværditilvækst, og EU tegner
sig for mere end 10 % af denne værdi.
Figur: Opdeling af bruttoværditilvæksten (BTV) i hele solcelleværdikæden
43
42
Det Fælles Forskningscenter (S. Carrara, P. Alves Dias, B. Plazzotta og C. Pavel), (2020a), Raw materials
demand for wind and solar PV technologies in the transition towards a decarbonised energy system.
43
Første gang offentliggjort i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager rapporten fra
Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet "Fremskridt med hensyn til rene energiteknologiers
konkurrenceevne" (COM(2021) 950, COM(2021) 952).
18
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0020.png
Kilde: Guidehouse Insights, 2020
Samtidig er EU i dag en lille aktør i en række kritiske fremstillings- og monteringstrin i
upstream-værdikæden, herunder i forhold til ingots, wafere og celler
44
. Hvis manglen på EU-
baseret produktion ikke afhjælpes, vil det mindske EU's konkurrenceevne inden for forskning
og innovation, som er et område, hvor det ofte er nødvendigt at ligge tæt på
produktionsklynger.
EU's marginale bidrag i fremstillings- og samlefaserne i forsyningskæden kombineret med et
lands næsten monopolistiske rolle på komponentstadiet på globalt plan mindsker EU's
modstandsdygtighed i tilfælde af omfattende eksterne forsyningsafbrydelser
45
. Dette er til fare
for en fremskyndet udbredelse af solenergi.
3.3.
En alliance for solcelleindustrien i EU
Øget efterspørgsel i EU efter solceller og stigende globale transportomkostninger tiltrækker
interesse for investeringer i solcelleproduktion i EU. Samtidig finder industrien det vanskeligt
at omsætte sine innovative teknologiske fordele til storproduktion og skabe stordriftsfordele,
navnlig fordi det opfattes som et område med høje finansieringsrisici.
Ikke desto mindre er der bebudet mindst 14 projekter vedrørende ingots, wafere, celler og
moduler, selv om mange af dem endnu ikke har sikret finansiering. Denne projektpipeline vil
bringe industrien tæt på at opnå en produktionskapacitet svarende til 20 GW solcelleenergi på
hvert trin i værdikæden — et mål, der er fastsat for 2025 i det europæiske solenergiinitiativ.
Det anslås, at der vil være behov for mere end 8 mia. EUR i investeringer.
EU's alliance for solcelleindustrien
Sikring af en diversificering af forsyningerne gennem en mere forskelligartet import og en
øget produktion af solcelleenergi i EU af innovative og bæredygtige solceller vil bidrage til at
mindske forsyningsrisiciene for den nødvendige massive udbredelse af solenergi i EU. Dette
mål vil blive støttet af en EU-alliance for solindustrien
Alliancen vil samle industrielle aktører, forskningsinstitutter, forbrugerorganisationer og
andre interessenter med interesse i solcellesektoren, herunder den nye cirkulære industri.
Alliancen vil arbejde på at identificere og koordinere investeringsmuligheder,
projektpipelines og teknologiporteføljer og fastlægge veje for det solindustrielle økosystem i
Europa.
Den vil skabe en ramme for koordinering af foranstaltninger, der tager sigte på udvikling og
udbredelse af nye, mere effektive og bæredygtige teknologier. Den vil omfatte
innovation/teknologi, industriel forsyningskæde, finans, regulering, færdigheder og
borgerinddragelse og yde rådgivning til EU og medlemsstaterne. Alliancen vil kortlægge
44
Europa-Kommissionen, Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Fremskridt med hensyn
til rene energiteknologiers konkurrenceevne (COM(2021) 950 final) — (SWD(2021) 307 final). De citerede tal
dækker EU og Norge.
45
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Energi, L. Guevara Opinska, F. Gérard, O. Hoogland m.fl.,
Study on the resilience of critical supply chains for energy security and clean energy transition during and after
the COVID-19 crisis: final report, 2021.
19
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0021.png
tilgængeligheden af finansiel støtte, tiltrække private investeringer og lette dialogen og
kontakten mellem producenter og udbydere.
På EU-plan er følgende EU-programmer særligt relevante:
-
InvestEU kan yde mindre risikofyldt finansiering til private investeringer, der
kanaliseres gennem Den Europæiske Investeringsbank og andre offentlige
finansieringsinstitutioner.
Innovationsfonden kan også kanalisere finansiering til innovativt kulstoffri og
kulstoffattigt udstyr såsom solpaneler og deres komponenter.
Midler til genopretning og resiliens og fra samhørighedspolitikken kan støtte
relevante projekter, der fremmer lokal udvikling.
-
-
Alliancen vil omfatte en forsknings- og innovationssøjle med stærke forbindelser til Horisont
Europa.
Cirkularitet og bæredygtighed vil også være i fokus. Den vil fremme koordineringen i hele
værdikæden for at fremme større genvindingseffektivitet. Den vil overvåge udviklingen i
denne sektor og foregribe eventuelle flaskehalse, navnlig med hensyn til adgang til sikre og
bæredygtige råstoffer. Den kunne drøfte potentielle mål for materialenyttiggørelsesprocenter.
Endelig vil alliancen samarbejde med EU's omfattende færdighedspartnerskab inden for
vedvarende energi på land for at fremme udviklingen af en kvalificeret arbejdsstyrke i
solfremstillingssektoren.
Alliancen vil fuldt ud overholde EU's konkurrenceregler, navnlig artikel 101 i TEUF, både i
forbindelse med dens oprettelse og aktiviteter
46
.
Kommissionen vil
produktionsanlæg.
udarbejde en vejledning om
godkendelsesprocedurer for nye
Kommissionen vil støtte medlemsstaternes bestræbelser på at samle deres offentlige
ressourcer via et muligt vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse med fokus på
banebrydende teknologier og innovation i hele solværdikæden.
De innovative udbredelsesformer, der er fremhævet ovenfor, såsom produktintegreret
solcelleenergi eller alsidig pladsbrug, kræver også ofte produktinnovation og tilpasning til
specifikke behov. Efterhånden som solceller udvikler sig videre end den nuværende model
med modulopbyggede tag- og forsyningsanlæg, kan en proaktiv og innovativ EU-industri
udfylde de nye huller på udbudssiden.
I forbindelse med hurtig innovation skal EU bestræbe sig på at bevare sin konkurrenceevne i
de værdikædesegmenter, hvor den er stærkere, såsom trackers eller vekselrettere samt
ingeniørarbejde, indkøb og bygge- og anlæg.
46
Konkurrencereglerne bør navnlig sikres ved, at der rapporteres om møder, drøftelser, udvekslede oplysninger
og indgåede aftaler, og at disse rapporter stilles til rådighed for Kommissionen efter anmodning. Desuden
underskriver alliancens medlemmer en adfærdskodeks, der omfatter et program for overholdelse af
konkurrencereglerne.
20
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0022.png
4.
I
NTERNATIONALT SAMARBEJDE INDEN FOR SOLENERGI
Solenergi er en hjørnesten i den globale omstilling til ren energi og energineutrale emissioner.
Selv om mange af de mindst udviklede og mest sårbare lande har det største potentiale, har en
række faktorer hæmmet udbredelsen og udviklingen af solenergi i disse regioner. Ved
udgangen af 2021 var der installeret 843 GW på verdensplan, hvilket er mere end det dobbelte
af den installerede kapacitet for blot fire år siden
47
. Der er dog stadig behov for en yderligere
fremskyndelse af udbredelsen og integrationen af solenergi for at nå de mål, der er fastsat i
Parisaftalen.
EU har udviklet en energimodel, der skaber incitamenter til at tiltrække investeringer i
vedvarende energi og integrere dem i nettet. Mange partnerlande i EU's nabolande, f.eks.
dem, der tilhører Energifællesskabet, er interesserede i at kopiere denne model, der
understøttes af regionale elektricitetsmarkeder og grænseoverskridende samarbejde og
infrastruktur. EU vil gennem sin diplomatiske indsats og sit strategiske samarbejde med
tredjelande arbejde på at udvide solenergi og andre vedvarende energikilder for at mindske
eksponeringen for udsving i fossile brændstoffer og geopolitiske risici.
Uden for Europa og dets nabolande er mange lande fast engagerede i udbredelsen af
solenergi. Indien er et eksempel, og EU tilbyder sin støtte gennem teknisk samarbejde og
interaktion mellem virksomheder inden for rammerne af
partnerskabet om ren energi og
klima mellem EU og Indien.
Den eksponentielle vækst på solcellemarkederne viser også
solenergiteknologiernes alsidighed i lande som Vietnam og Japan.
Selv om solenergi er den billigste kilde til elektricitet i de fleste lande i dag, er den stadig
forhindret i at konkurrere på lige vilkår på grund af markedsforvridninger, tilskud eller fordele
for etablerede energiproducenter. EU støtter aktivt udfasningen af tilskud til fossile
brændstoffer på verdensplan og fremme af åbne, gennemsigtige og konkurrencedygtige
investeringsvilkår. EU vil også samarbejde med sine partnere om at fjerne handels- og
investeringshindringer såsom krav om lokalt indhold og fremme gennemsigtige og
konkurrenceprægede udbudsprocedurer. Fremme af et mere gunstigt erhvervsklima vil også
være et mål for fremtidige forhandlinger om handelsaftaler. I forbindelse med
handels- og
teknologirådet mellem EU og USA
drøfter begge parter forsyningskædens
modstandsdygtighed i solværdikæden med hensyn til gennemsigtighed og bæredygtighed.
EU er rede til at støtte sine partnere rundt om i verden i at gøre brug af denne teknologi til at
fremskynde deres omstilling til universel adgang til prismæssigt overkommelige, pålidelige
og moderne energitjenester som fastsat i FN's 7. mål for bæredygtig udvikling for 2030.
Solenergiens tilgængelighed, modularitet og fleksibilitet gør den egnet til både centraliserede
og decentraliserede netsystemer.
Afrika, som har de rigeste solenergiressourcer på planeten, installerede kun 5 GW
solcelleenergi i 2019. Samtidig har 570 mio. mennesker i Afrika syd for Sahara ikke adgang
til elektricitet. I februar fremlagde Kommissionen på det 6. topmøde mellem EU og Den
Afrikanske Union
Afrikas og EU's grønne energiinitiativ
til støtte for Afrikas grønne
omstilling i energisektoren ved at øge kapaciteten for vedvarende energi og antallet af
mennesker, der får adgang til prismæssigt overkommelig og pålidelig energi. EU kan støtte
Afrikas bestræbelser på at indføre innovative teknologier, der maksimerer
47
Statistikker fra IRENA.
21
 kom (2022) 0221 - Ingen titel
2593467_0023.png
solenergiressourcerne, dvs. gennem solceller i landbruget eller flydende solceller på kunstige
søer
48
. Som led i
investeringspakken Global Gateway mellem EU og Afrika
vil EU støtte
udviklingen af regionale elmarkeder på tværs af de fem kontinentale afrikanske elpuljer
gennem teknisk bistand og finansiering af elsammenkoblinger og transmissionslinjer. For at
diversificere sine leverandører, fremme bæredygtig udvikling og lokal værdi i partnerlandene
undersøger EU også mulighederne for at indgå i partnerskaber med udvalgte lande om
bæredygtige råvareværdikæder for at støtte alternative kilder til materialer, der er nødvendige
for solenergiindustrien.
I samarbejde med
Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi
er EU også i færd
med at udarbejde regionale energiomstillingsudsigter for Afrika, Latinamerika og Caribien og
Europa og leverer en grundig analyse af regionernes potentiale og muligheder med hensyn til
vedvarende energi, energieffektivitet, infrastruktur, adgang til energi og grænseoverskridende
samarbejde. EU samarbejder også med
International Solar Alliance
om at udbrede sine
erfaringer med solenergiteknologier, -politikker og -praksis. Sammen med
Det
Internationale Energiagentur
vil EU også udarbejde køreplaner for nulemissionsenergi for
retfærdig og socialt retfærdig omstilling i lande, der er afhængige af kul.
5.
K
ONKLUSIONER
EU's solenergi har et betydeligt potentiale til hurtigt at blive en integreret del af vores el- og
varmesystemer og en vigtig løftestang til at nå målene i den europæiske grønne pagt og
samtidig udfase vores afhængighed af russiske fossile brændstoffer. I denne strategi foreslås
det at udnytte de rige muligheder, som energiteknologier, der drives på solskin, giver. Den
indeholder en køreplan for at opnå dette, samtidig med at den giver borgerne mulighed for
direkte at høste fordelene ved solenergiteknologier og EU's industri mulighed for at udnytte
denne vækstmulighed, skabe arbejdspladser og merværdi for EU.
Med
det europæiske initiativ for tagmonterede solcelleanlæg
vil EU gøre brug af denne
enkle og rige ressource som elektricitet til vores huse, kontorer, butikker og fabrikker ved
beslutsomt at fjerne de hindringer, der stadig forhindrer dette afgørende skift i at finde sted.
EU's omfattende færdighedspartnerskab
inden for vedvarende energi på land, herunder
solenergi, vil vende den voksende flaskehals i den kvalificerede arbejdskraft, der er
nødvendig for at fremstille, udbrede og opretholde solenergi, til en mulighed for nye grønne
job til gavn for omstillingen til ren energi.
På udbudssiden bør den foreslåede
EU-alliance for solcelleindustrien
bidrage til at
diversificere vores forsyningskæder, bevare mere værdi i EU og levere effektive og
bæredygtige produkter baseret på næste generation af teknologier.
I lyset af energikrisen og de geopolitiske spændinger er gennemførelsen af strategien og disse
centrale solenergiinitiativer, som er foreslået for EU og dets medlemsstater, særdeles
presserende. Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd, Rådet og Europa-Parlamentet til
at godkende denne strategi, herunder dens nøgleinitiativer.
48
R. Gonzalez Sanchez, I. Kougias, M. Moner-Girona, F. Fahl og A. Jäger-Waldau: Assessment of floating solar
photovoltaics potential in existing hydropower reservoirs in Africa (2021). Renewable Energy, 169, s. 687-699.
22