kom (2022) 0337 - Ingen titel

Europaudvalget 2022
KOM (2022) 0337
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.7.2022

COM(2022) 337 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Beretning om konkurrencepolitikken 2021

{SWD(2022) 188 final}

kom (2022) 0337 - Ingen titel

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Beretning om konkurrencepolitikken 2021

Indhold

1. Indledning............................................................................................................................... 2

2. Sikring af, at konkurrencereglerne stadig er egnede til fremtiden — Fremskridt med hensyn

til den omfattende politiske dagsorden ....................................................................................... 4

2.1. Nye lovgivningsinitiativer til styrkelse af den konkurrencepolitiske værktøjskasse ... 4

2.2. Ajourføring af regler og retningslinjer for fusioner og karteller for at gøre dem egnet

til nye udfordringer ............................................................................................................. 4

2.3. Ajourføring af statsstøttereglerne og retningslinjerne for at gøre dem egnet til nye

udfordringer ........................................................................................................................ 8

2.4. Tilpasning af GD for Konkurrence til nuværende og fremtidige behov for

håndhævelse ...................................................................................................................... 13

3. Håndhævelse af konkurrencepolitikken bidrog til den digitale omstilling og et styrket og

modstandsdygtigt indre marked ............................................................................................... 15

3.1. Håndhævelse af kartelreglerne bidrog til den digitale omstilling og et styrket og

modstandsdygtigt indre marked ........................................................................................ 15

3.2. Fusionskontrol bidrog til den digitale omstilling og et styrket og modstandsdygtigt

indre marked ..................................................................................................................... 19

3.3. Statsstøttekontrol bidrog til den digitale omstilling og styrkelsen af det indre marked

........................................................................................................................................... 20

4. Håndhævelse af konkurrencepolitikken bidrog til den grønne omstilling ........................... 21

4.1. Statsstøttekontrol bidrog til den grønne omstilling .................................................... 21

4.2 Håndhævelse af kartelreglerne og fusionskontrol bidrog til den grønne omstilling ... 23

5. Konkurrencepolitikken bidrog til "En økonomi, der tjener alle" ......................................... 24

5.1. Modstandsdygtige europæiske finansielle tjenesteydelser ........................................ 24

5.2. Skattemæssige statsstøtteordninger og selektive skattefordele .................................. 26

5.3. Konkurrencepolitikken fortsatte med at mindske de økonomiske og sociale

konsekvenser af covid-19-pandemien ............................................................................... 26

6. Fælles indsats for udformning af en europæisk og global konkurrencekultur ..................... 30

6.1. Politisk samhørighed gennem Det Europæiske Konkurrencenetværk ....................... 30

6.2. Konkurrencepolitisk samarbejde i hele verden .......................................................... 30

kom (2022) 0337 - Ingen titel

1. Indledning

Årsberetningen om konkurrencepolitikken 2021 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget uddyber den

vigtigste udvikling i EU's konkurrencepolitik og håndhævelse i 2021.

Konkurrencepolitikken er en af hjørnestenene i EU's indre marked. En effektiv håndhævelse

af konkurrencepolitikken giver europæiske virksomheder og forbrugere mulighed for at træffe

valg og drage fordel af innovation, kvalitet og konkurrencedygtige priser. I overensstemmelse

med Kommissionens prioriteter fremmer håndhævelsen af konkurrencepolitikken også

konkurrencen i forhold til genopretningen efter pandemien og i retning af en grønnere, mere

digital, modstandsdygtig og inkluderende økonomi i EU.

Et stærkt og modstandsdygtigt indre marked støtter iværksætteri på alle trin og gør det muligt

for virksomheder af alle størrelse at få mest muligt ud af det indre markeds størrelse og selv

opnå stordriftsfordele for bedre at kunne konkurrere i en globaliseret økonomi. EU's

konkurrencepolitik skal ikke kun håndhæves effektivt og konsekvent, men også tilstrækkelig

fleksibelt for at tackle nuværende og fremtidige udfordringer.

I 2021 spillede konkurrencepolitikken under ledelse af ledende næstformand Margrethe

Vestager fortsat en vigtig rolle med hensyn til EU's kriserespons og viste sin indbyggede evne

til at reagere hurtigt på pludselige ændringer i økonomien. De midlertidige

rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det

nuværende covid-19-udbrud gjorde det muligt for medlemsstaterne at yde nødvendig og

forholdsmæssig støtte til ellers levedygtige virksomheder, der var truet på grund af

pandemien. Kommissionen banede også vejen til en gradvis udfasning af pandemirelaterede

kriseforanstaltninger i henhold til de midlertidige rammebestemmelser for statslige

foranstaltninger ledsaget af foranstaltninger til at kickstarte og tiltrække private investeringer.

For at mindske de sociale og økonomiske konsekvenser for EU af Ruslands invasion af

Ukraine vil Kommissionen igen anvende fleksibiliteten i statsstøttepolitikkens værktøjskasse.

Det vil gøre det muligt for medlemsstaterne at minimere de negative økonomiske virkninger

uden at fordreje konkurrencen i EU mere end strengt nødvendigt.

Kommissionen fortsatte sit arbejde med at få markederne til at fungere bedre for borgere og

virksomheder af alle størrelse ved at håndhæve EU's konkurrenceregler på områderne

antitrust, fusions- og statsstøttekontrol — inden for den digitale sektor og andre sektorer —

samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold på de enkelte markeder. Dette gjorde

Kommissionen, samtidig med at den arbejdede tæt sammen med medlemsstaternes nationale

konkurrencemyndigheder og under EU-domstolenes kontrol.

Som beskrevet i Kommissionens meddelelse om en konkurrencepolitik egnet til nye

udfordringer

er Kommissionen ved at gennemgå EU's konkurrencepolitik i hidtil uset

omfang, hvilket omfatter mere end 20 sæt regler, for at sikre, at EU's konkurrencepolitiske

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget —

"En konkurrencepolitik egnet til nye udfordringer" (COM(2021) 713 af 18.11.2021).

kom (2022) 0337 - Ingen titel

instrumenter fortsat er fremtidssikrede og støtter EU's grønne og digitale omstilling,

genopretningen og reaktionen på den økonomiske udvikling samt fremmer det indre markeds

modstandsdygtighed.

Kommissionen er også i gang med at supplere den konkurrencepolitiske værktøjskasse med

nye instrumenter, der er har til formål at tackle udfordringer i form af udenlandske subsidier

og digitale gatekeepere. I maj 2021 fremsatte Kommissionen et forslag til forordning om

udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked

. I 2021 gjorde Europa-Parlamentet og

Rådet betydelige fremskridt med hensyn til Kommissionens lovforslag til forordningen om

digitale markeder.

I 2021 fortsatte Kommissionen med at øge effektiviteten af sine aktiviteter inden for

håndhævelse af konkurrencepolitikken. GD for Konkurrence fortsatte sine bestræbelser på at

digitalisere sine sagsbehandlingsprocesser. Året medførte også store ændringer i anvendelsen

af finansielle ressourcer direkte på håndhævelse af konkurrencepolitikken ved hjælp af et

særligt driftsbudget. Programmet for det indre marked

og dets element i

konkurrencepolitikken med et budget på 20,4 mio. EUR for 2021 er en stabil finansiering af

foranstaltninger, der styrker Kommissionens håndhævelseskapacitet, politiske initiativer,

internationalt samarbejde samt konkurrencepolitisk fortalervirksomhed. GD for Konkurrences

kommunikationsstrategi støtter den ledende næstformands ambition om proaktivt at formidle

fordelene ved konkurrencepolitikken på en klar, konsekvent og sammenhængende måde.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (COM(2021) 223 final

af 5.5.2021).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program for det indre marked,

virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og

europæiske statistikker (programmet for det indre marked) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU)

nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 (EØS-relevant tekst) (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1). Forordningen anvendes med tilbagevirkende

kraft fra 1. januar 2021.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

2. Sikring af, at konkurrencereglerne stadig er egnede til fremtiden — Fremskridt med hensyn

til den omfattende politiske dagsorden

2.1. Nye lovgivningsinitiativer til styrkelse af den konkurrencepolitiske værktøjskasse

Som led i EU's digitale strategi

til at tackle systemiske digitale udfordringer såsom spredning

af cybertrusler, hadefuld tale, misinformation, begrænset konkurrence og retfærdighed på de

digitale markeder fremlagde Kommissionen to lovgivningsforslag i december 2020, nemlig

forordningen om digitale tjenester

og forordningen om digitale markeder

. Forordningen om

digitale markeder medtager en række direkte gældende forpligtelser for virksomheder, der

fungerer som vigtige gatekeepere for virksomheder og forbrugere på det indre marked.

Forordningen om digitale markeder var fortsat en af de vigtigste lovgivningsmæssige

prioriteter i 2021, hvilket vedtagelsen af EU-lovgivernes respektive mandater i november og

december 2021 viser

I maj 2021 fremsatte Kommissionen et forslag til forordning om udenlandske subsidier, der

fordrejer det indre marked

. Selv om EU-medlemsstaternes støtte undersøges nøje, bliver

subsidier, der ydes af lande uden for EU, til virksomheder, der er aktive i EU, stort set ikke

kontrolleret. De nye regler vil tackle udenlandske subsidier, der fordrejer konkurrencen på det

indre marked. I henhold til den foreslåede forordning vil Kommissionen være i stand til at

undersøge de subsidier, som udenlandske stater yder til virksomheder, der er aktive i EU, og

til — når det er relevant — at rette op på de konkurrencefordrejende virkninger af en sådan

statsstøtte

2.2. Ajourføring af regler og retningslinjer for fusioner og karteller for at gøre dem egnet

til nye udfordringer

Formålet med den igangværende revision af de vigtigste kartel- og fusionsregler er at evaluere

de gældende regler og om nødvendigt tilpasse dem til markedsudviklingen, der har ændret

den måde, hvorpå virksomhederne opererer, herunder væksten i e-handel og onlineplatforme.

Europas digitale fremtid i støbeskeen, Kommissionens publikation af 19.2.2020, ISBN 978-92-76-16362-6.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (forordningen om digitale tjenester) og

om ændring af direktiv 2000/31/EF (COM(2020) 825 final af 15.12.2020).

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor (forordningen om digitale

markeder) (COM(2020) 842 final af 15.12.2020).

Pressemeddelelse, "Regulering af store teknologivirksomheder: Rådet enigt om at styrke konkurrencen på det digitale område", 25.

november 2021, findes på https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2021/11/25/regulating-big-tech-council-agrees-on-

enhancing-competition-in-the-digital-sphere/ og pressemeddelelse, "Forordningen om digitale markeder: EP er klar til at forhandle med

Rådet", 15. december 2021, findes på https://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20211210IPR19211/digital-markets-act-

parliament-ready-to-start-negotiations-with-council.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (COM(2021) 223 final

af 5.5.2021).

Forslaget omfatter tre redskaber: i) planlagte fusioner, hvor målvirksomheden har en omsætning i EU på mindst 500 mio. EUR, og det

udenlandske finansielle bidrag overstiger 50 mio. EUR, skal meddeles Kommissionen, ii) bud i EU's offentlige udbudsprocedurer med

deltagelse af udenlandske finansielle bidrag, hvor det offentlige indkøbs værdi er mindst 250 mio. EUR, skal meddeles Kommissionen,

og iii) Kommissionen vil have beføjelse til ex officio at undersøge andre markedssituationer, herunder mindre fusioner og mindre

offentlige udbudsprocedurer. Kommissionen har enekompetence til at håndhæve forordningen. Hvis de negative virkninger af de

udenlandske subsidier opvejer deres positive virkninger, vil Kommissionen have beføjelse til at træffe afhjælpende foranstaltninger eller

acceptere tilsagn om at afhjælpe denne fordrejning. Sådanne foranstaltninger og tilsagn omfatter en række strukturelle eller

adfærdsmæssige foranstaltninger, såsom afhændelse af visse aktiver eller forbud mod en bestemt markedsadfærd. Kommissionen vil

også have beføjelse til at forbyde en subsidieret fusion eller tildeling af en offentlig kontrakt til en subsidieret tilbudsgiver.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

Kommissionen vurderer

markedsdeltagerne.

også,

der

behov

for

yderligere

vejledning

til

Revisionen af reglerne om vertikal forsyning og horisontalt samarbejde fortsættes

Vertikale aftaler, som f.eks. aftaler mellem leverandører af varer eller tjenesteydelser og deres

distributører, er fælles for alle sektorer i EU's økonomi. I juli 2021 iværksatte Kommissionen

en offentlig høring om udkastene til en revideret vertikal gruppefritagelsesforordning og

vertikale retningslinjer

. Formålet med den igangværende revision er at præcisere og forenkle

visse bestemmelser og udfylde de konstaterede huller i lovgivningen, hvor de nuværende

regler ikke længere er egnede som følge af markedsudviklingen, såsom væksten i onlinesalg

og fremkomsten af nye typer platformsvirksomheder. Kommissionen bestræber sig på at

indføre de nye regler, når de nuværende regler udløber den 31. maj 2022.

For så vidt angår revisionen af EU's konkurrenceregler vedrørende horisontalt samarbejde er

formålet med disse regler at gøre det lettere for virksomhederne at samarbejde på måder, der

er økonomisk ønskværdige og uden negative virkninger fra et konkurrencepolitisk synspunkt.

I maj 2021 offentliggjorde Kommissionen konklusionerne af evalueringen

af de to

horisontale gruppefritagelsesforordninger vedrørende forskning og udvikling og

specialiseringsaftaler (som under ét betegnes de horisontale gruppefritagelsesforordninger)

samt de horisontale retningslinjer. I juli 2021 iværksatte Kommissionen en offentlig høring

om de politiske løsningsmodeller for revisionen af disse regler

. Begge forordninger udløber

den 31. december 2022. Kommissionen sigter mod at have de nye regler på plads inden denne

dato.

Hovedkonklusioner af evalueringen af reglerne om horisontale aftaler

Evalueringen viste, at reglerne om horisontale aftaler stadig er nyttige værktøjer for virksomhederne. I

evalueringen blev der imidlertid peget på flere områder, hvor reglerne ikke er tilstrækkeligt tilpassede

til digitalisering og forfølgelsen af bæredygtighedsmål. Nogle af bestemmelserne i de horisontale

gruppefritagelsesforordninger anses for ufleksible og komplekse, mens andre anses for uklare og

vanskelige at fortolke af virksomhederne. Nærmere bestemt er betingelserne for fritagelse i

gruppefritagelsesforordningen vedrørende forskning og udvikling muligvis ikke længere egnede til at

opfange konkurrencefremmende forsknings- og udviklingsaftaler, og anvendelsesområdet for

gruppefritagelsesforordningen vedrørende specialiseringsaftaler er muligvis for snævert. Visse

bestemmelser i de horisontale gruppefritagelsesforordninger og de horisontale retningslinjer anses

også for uklare eller for strenge. Endelig giver de horisontale retningslinjer ikke megen vejledning om

den seneste markedsudvikling som f.eks. digitalisering, modstandsdygtighed og bæredygtighed

horisontale aftaler (f.eks. giver de ikke tilstrækkelig retssikkerhed i forhold til selvvurdering af aftaler,

der forfølger mål om bæredygtighed og aftaler om datadeling/datafangst.

Offentlig høring om udkastet til den reviderede forordning om vertikale aftaler og vertikale retningslinjer, 9. juli 2021 til 17. september

2021. Se: https://ec.europa.eu/competition-policy/public-consultations/2021-vber_en.

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: "Evaluation of the Horizontal Block Exemption Regulation" (SWD(2021) 103 af

6.5.2021).

Offentlig høring: Horisontale aftaler mellem virksomheder, 13. juli 2021 - 5. oktober 2021. Se: https://ec.europa.eu/info/law/better-

regulation/have-your-say/initiatives/13058-Horizontal-agreements-between-companies-revision-of-EU-competition-rules/public-

consultation_da.

FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling fastlægger 17 mål for bæredygtig udvikling (såsom klimaindsats, bæredygtig energi til en

overkommelig pris eller industri, innovation og infrastruktur) samt 169 delmål (herunder, men ikke begrænset til at styrke

modstandsdygtigheden og klimatilpasningen i sårbare regioner, standsning af afskovning og genopretning af nedbrudte skove eller

udvikling af bæredygtige, modstandsdygtige og inkluderende infrastrukturer).

kom (2022) 0337 - Ingen titel

I maj 2021 offentliggjorde Kommissionen desuden konklusionerne af evalueringsrapporten

om, hvordan gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer fungerer

. Kommissionen

konkluderede, at selv om principperne for gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer

stadig gælder, bør fremkomsten af nye teknologier og den stigende rolle, som data i denne

industri

spiller,

afspejles

Kommissionens

vejledning,

der

ledsager

gruppefritagelsesforordningen

for

motorkøretøjer.

Den

nuværende

gruppefritagelsesforordning for motorkøretøjer udløber den 31. maj 2023. Kommissionen

overvejer i øjeblikket en opfølgning af disse resultater og tager også hensyn til den

igangværende revision af den vertikale gruppefritagelsesforordning.

Konklusioner af evalueringen af meddelelsen om markedsafgrænsning offentliggøres

Meddelelsen om markedsafgrænsning

indeholder vigtige retningslinjer for, hvordan

Kommissionen anvender begreberne relevante produktmarkeder og geografiske markeder i

forbindelse med håndhævelsen af konkurrencereglerne. I juli 2021 offentliggjorde

Kommissionen resultaterne af evalueringen af meddelelsen om markedsafgrænsning

. På

grundlag af resultaterne har Kommissionen besluttet at revidere meddelelsen, og den vil høre

interessenter om udkastet til den reviderede meddelelse om markedsafgrænsning i 2022.

Hovedkonklusioner af evalueringen af meddelelsen om markedsafgrænsning

Kommissionen konkluderede, at principperne i meddelelsen om markedsafgrænsning, der er baseret

på EU-domstolenes retspraksis, stadig er velbegrundede. Dog afspejler de måske ikke helt den seneste

udvikling i markedsafgrænsningspraksis, f.eks. i forhold til digitalisering. Områder, hvor meddelelsen

om markedsafgrænsning måske ikke er helt ajour, omfatter: i) anvendelse af og formål med SSNIP-

testen ("small significant non-transitory increase in price", test vedrørende en lille, men betydningsfuld

og ikke forbigående prisstigning) ved afgrænsning af relevante markeder, ii) digitale markeder, særlig

med hensyn til produkter eller tjenesteydelser, der markedsføres til nul-pris og til digitale

økosystemer, iii) vurdering af geografiske markeder præget af globalisering og importkonkurrence, iv)

kvantitative metoder til markedsafgrænsning, v) beregning af markedsandele, og vi) konkurrence på

andet end prisparametre (herunder innovation).

Offentliggjorte udkast til retningslinjer for anvendelse af konkurrencereglerne på

kollektive overenskomster for selvstændige erhvervsdrivende

Nogle selvstændige har kun ringe indflydelse på deres løn- og arbejdsvilkår. Kollektive

overenskomstforhandlinger kan være et vigtigt redskab til at opnå bedre vilkår, men nogle

selvstændige kan betragtes som "virksomheder", og kollektive overenskomster kan derfor

blive omfattet af EU's konkurrenceregler. For at løse dette problem hørte Kommissionen alle

En evalueringsrapport og et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene sammenfatter konklusionerne. Rapport fra

Kommissionen, Kommissionens evalueringsrapport om, hvordan gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer (EU) nr. 461/2010

fungerer (COM(2021) 264 af 28.5.2021). Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene vedrørende gruppefritagelsesforordningen

for motorkøretøjer — ledsagedokument til Rapport fra Kommissionen, Kommissionens evalueringsrapport om, hvordan

gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer (EU) nr. 461/2010 fungerer (SWD(2021) 112 af 28.5.2021).

Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EUT L 102 af 23.4.2010, s. 1).

Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret (EFT C 372 af

9.12.1997, s. 5).

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: "Evaluation of the Commission Notice on the definition of relevant market for the

purposes of Community competition law of 9 December 1997" (SWD(2021) 199 af 12.7.2021). Se: https://ec.europa.eu/competition-

policy/system/files/2021-07/evaluation_market-definition-notice_en.pdf.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

interessenter om forskellige politiske løsningsmodeller i januar 2021, der først indledtes med

en konsekvensanalyse og derefter med et detaljeret spørgeskema i marts 2021

. Den 9.

december 2021 sendte Kommissionen et udkast til retningslinjer for anvendelsen af EU's

konkurrencelovgivning på kollektive overenskomster om arbejdsvilkårene for selvstændige

erhvervsdrivende i høring

. Kommissionen vil vurdere input fra interessenterne med henblik

på at offentliggøre en endelig udgave af retningslinjerne i 2022.

Resultaterne af evalueringen af de procedure- og kompetencemæssige aspekter af EU's

fusionskontrol og yderligere vejledning vedrørende artikel 22 offentliggøres

Formålet med evalueringen af de procedure- og kompetencemæssige aspekter af EU's

fusionskontrol var at analysere, hvordan visse fusionsregler har fungeret under skiftende

markedsforhold. I evalueringen blev der primært fokuseret på to spørgsmål: i) effektiviteten af

de omsætningsbaserede tærskler for kompetenceudøvelsen med hensyn til at opfange

fusioner, som kan have en betydelig indvirkning på konkurrencen i det indre marked, og ii)

effektiviteten af den forenklede notifikationsprocedure, der blev indført i 2013. I marts 2021

offentliggjorde Kommissionen konklusionerne af evalueringen

Hovedkonklusioner af evalueringen af de procedure- og kompetencemæssige aspekter af EU's

fusionskontrol

Kommissionen konkluderede, at de omsætningsbaserede tærskler for kompetenceudøvelsen

kombineret med henvisningsmekanismen generelt havde vist sig at være effektive til at opfange

relevante transaktioner på EU's indre marked. Den seneste markedsudvikling har imidlertid resulteret i

en gradvis stigning i antallet af virksomheder, der spiller eller kan komme til at spille en afgørende

konkurrencemæssig rolle, selv om der kun er ringe eller slet ingen omsætning på fusionstidspunktet. I

evalueringen blev det konkluderet, at transaktioner med en potentiel negativ indvirkning på

konkurrencen i visse tilfælde hverken blev gennemgået af Kommissionen eller nogen af

medlemsstaterne. Dette omfattede navnlig overtagelser rettet mod nye virksomheder med

konkurrencepotentiale og innovative virksomheder, herunder i — men ikke begrænset til — den

digitale sektor, lægemiddelsektoren, den bioteknologiske sektor og visse andre industrisektorer.

Målselskabets værdi hang ikke altid tilstrækkeligt sammen med transaktionens potentielle

konkurrencebegrænsende virkninger.

Kommissionen vedtog i marts 2021 en meddelelse, der indeholder retningslinjer for

anvendelsen af henvisningsmekanismen mellem medlemsstaterne og Kommissionen, jf.

fusionsforordningens artikel 22

under de særlige omstændigheder, hvor de

omsætningsbaserede tærskler ikke afspejler målselskabets konkurrencepotentiale, og hvor

Kollektive overenskomster for selvstændige: EU's konkurrenceregler, høringsperiode 5. marts 2021 - 31. maj 2021. Se:

https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12483-Collective-bargaining-agreements-for-self-employed-

scope-of-application-EU-competition-rules/public-consultation_da.

Meddelelse fra Kommissionen: Retningslinjer for anvendelsen af EU's konkurrencelovgivning på kollektive overenskomster vedrørende

arbejdsvilkår for soloselvstændige af 9. december 2021 (C(2021) 8838 final) BILAG. Udkastet til retningslinjer er en del af en

initiativpakke fra Kommissionen, der også omfatter et forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde og en

meddelelse om udnyttelse af alle digitaliseringens fordele for fremtidens arbejde.

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Evaluering af procedure- og kompetencemæssige aspekter af EU's fusionskontrol

(SWD(2021) 66 final af 26.3.2021).

Meddelelse fra Kommissionen: Vejledning om anvendelsen af den henvisningsmekanisme, som er fastlagt i fusionsforordningens artikel

22, på visse kategorier af sager (EUT C 113 af 31.3.2021, s. 1).

kom (2022) 0337 - Ingen titel

transaktionen ikke er anmeldelsespligtig i henhold til de nationale regler. Kommissionen agter

at fremme og acceptere flere henvisninger i henhold til fusionsforordningens artikel 22

2.3. Ajourføring af statsstøttereglerne og retningslinjerne for at gøre dem egnet til nye

udfordringer

I 2021 fortsatte Kommissionen evalueringen og revisionen af de eksisterende statsstøtteregler

og retningslinjer for yderligere at lette den grønne og digitale omstilling og fremme det indre

markeds modstandsdygtighed ved genopretningen efter covid-19-pandemien. Kommissionen

fortsatte med at følge markedsudviklingen og er parat til at tilpasse sine politiske redskaber

yderligere, for at EU hurtigt kan reagere på fremtidige kriser.

Tilpasninger af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte

Senest har Kommissionen hørt medlemsstaterne om et forslag om forlængelse af de

midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte indtil den 30. juni 2022, samtidig med at den

udstikker kursen mod en gradvis udfasning af de pandemirelaterede kriseforanstaltninger.

Kommissionen vedtog sjette ændring af de midlertidige rammebestemmelser i november

2021

. Med forlængelsen af de eksisterende foranstaltninger i henhold til de midlertidige

rammebestemmelser for statslige foranstaltninger indtil den 30. juni 2022 undgår man cliff-

effekter ved at forhindre, at virksomhederne pludselig afskæres fra stadig nødvendig offentlig

støtte på et tidspunkt, hvor de alvorlige forstyrrelser, der påvirker medlemsstaternes

økonomier, endnu ikke er ophørt. Kommissionen fortsætter med at tage behørigt hensyn til de

former for udvikling, der potentielt kan påvirke EU, herunder de sociale og økonomiske

konsekvenser for EU som følge af Ruslands invasion af Ukraine, for om nødvendigt at

reagere hurtigt og tilpasse sine politiske redskaber. Desuden har Kommissionen indført to nye

værktøjer til at kickstarte og tiltrække private investeringer med henblik på en hurtigere,

grønnere og mere digital genopretning efter pandemien. Kommissionen indførte

investeringsstøtte med henblik på en bæredygtig genopretning indtil den 31. december 2022

og solvensstøtte indtil den 31. december 2023, hvilket gør det muligt for medlemsstaterne at

udnytte private midler og stille dem til rådighed for investeringer i SMV'er, herunder

nystartede virksomheder, og små midcapselskaber.

Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi vedtages

Kommissionen gennemførte sin revision af statsstøttereglerne for at gøre dem egnede til

formålet og bringe dem i overensstemmelse med EU's klimamål. I juni 2021 iværksatte

Europa-Kommissionen en offentlig høring

, hvor alle interesserede parter blev opfordret til at

fremsætte bemærkninger til den foreslåede revision af retningslinjerne for klima-, energi- og

Artikel 22 i fusionsforordningen giver medlemslandene mulighed for at anmode Kommissionen om at undersøge en fusion, som ikke har

EU-dimension, men som påvirker den grænseoverskridende handel og truer med betydeligt at påvirke konkurrencen i det eller de

medlemslande, der fremsætter anmodningen (uanset om transaktionen er anmeldelsespligtig i henhold til de nationale regler om

fusionskontrol i det eller de henvisende medlemslande).

Meddelelse fra Kommissionen "Sjette ændring af de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for

økonomien under det nuværende covid-19-udbrud og ændring af bilaget til meddelelsen fra Kommissionen til medlemsstaterne om

anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kortfristet eksportkreditforsikring (2021/C

473/01, C/2021/8442, EUT C 473 af 24.11.2021, s. 1).

Offentlige høringer fra 7. juni 2021 til 2. august 2021. Se: https://ec.europa.eu/competition-policy/public-consultations/2021-ceeag_da

kom (2022) 0337 - Ingen titel

miljøstøtte. Kommissionen godkendte de nye retningslinjer for klima-, energi- og miljøstøtte i

december 2021

. Revisionen udvider retningslinjernes anvendelsesområde til at omfatte nye

økonomiske områder såsom ren mobilitet og dekarbonisering af industrien. Det vil også sikre

en fleksibel ramme, der sætter medlemsstaterne i stand til at yde den nødvendige støtte til, at

den grønne pagt kan gennemføres. Det bredere anvendelsesområde for retningslinjerne

ledsages af beskyttelsesforanstaltninger, der sikrer, at statsstøtten målrettes effektivt til de

områder, hvor den er nødvendig, og ifølge hvilke medlemsstaterne skal høre de berørte parter,

når de udformer omfattende statsstøtteforanstaltninger. Retningslinjerne vil støtte EU's

dekarboniseringsbestræbelser samt cirkulær økonomi, biodiversitet, ren mobilitet eller

nulemissionsmobilitet og energieffektivitet i bygninger med henblik på at nå EU's klima- og

energimål for 2030 og 2050. Retningslinjerne for klima-, energi- og miljøstøtte trådte i kraft i

januar 2022

. . I henhold til de reviderede retningslinjer vil mere statsstøtte blive anset for at

være foreneligt end tidligere.

Revideret meddelelse om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse vedtages

Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse gør det muligt at samle viden, ekspertise,

finansielle ressourcer og økonomiske aktører fra hele EU, således at man kan afhjælpe store

markedssvigt, systemiske svigt og samfundsmæssige udfordringer, som ellers ikke kunne

afhjælpes. Disse projekter bidrager til bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse,

konkurrenceevne og en styrkelse af EU's åbne strategiske autonomi. For at undgå, at vigtige

projekter af fælleseuropæisk interesse fordrejer konkurrencen i det indre marked, kræver de

Kommissionens godkendelse i henhold til statsstøttereglerne. Vigtige projekter af

fælleseuropæisk interesse muliggør banebrydende innovation frem til den første industrielle

udrulning og vigtige infrastrukturinvesteringer, hvor offentlig intervention er nødvendig.

Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse fremmer iværksætteri i EU, fremmer den

grønne og digitale omstilling og styrker det indre markeds modstandsdygtighed. Efter en

evaluering og omfattende høring

af alle interesserede parter om den foreslåede reviderede

meddelelse vedtog Kommissionen i november 2021 en revideret meddelelse om

statsstøtteregler for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse

. Den reviderede

meddelelse om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse finder anvendelse fra den 1.

januar 2022.

Meddelelse om statsstøtteregler for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse

Den ajourførte meddelelse giver EU flere muligheder og øger gennemsigtigheden af vigtige projekter

af fælleseuropæisk interesse ved at foreskrive, at vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse

normalt skal inddrage mindst fire medlemsstater. Desuden skal vigtige projekter af fælleseuropæisk

interesse være udformet på en gennemsigtig og inkluderende måde. Den reviderede meddelelse letter

SMV'ers deltagelse i vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og øger fordelene ved deres

inddragelse. Meddelelsen om statsstøtteregler for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse fra

Meddelelse fra Kommissionen: Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi af 27.1.2022 (C(2022) 481 final).

Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/qanda_22_566.

Tidligere er finansieringen i henhold til meddelelsen om statsstøtteregler for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse blevet

godkendt for projekter vedrørende batterier, mikroprocessorer og visse infrastrukturer.

Offentlige høringer fra den 23. februar 2021 til den 20. april 2021. Se: https://ec.europa.eu/competition-policy/public-

consultations/2021-ipcei_en.

Meddelelse fra Kommissionen: Kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af

fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked (C(2021) 8481 final).

kom (2022) 0337 - Ingen titel

2021 bringer dens mål i overensstemmelse med EU's nuværende prioriteter. For at støtte EU's

miljøstrategier og fremskynde den grønne omstilling kræves det ifølge den reviderede meddelelse om

vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, at medlemsstaterne fremlægger dokumentation for, at

de anmeldte projekter er i overensstemmelse med princippet om "ikke at gøre væsentlig skade".

Desuden præciseres kriterierne for at samle midler fra de nationale budgetter og EU-programmer i

meddelelsen.

Offentlig høring om rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning, udvikling og

innovation

Rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation

tilskynder til

"risikobetonet" forskning, udvikling og innovation, der ellers ikke ville have fundet sted uden

offentlig støtte. Kommissionen iværksatte en offentlig høring i april 2021 med henblik på at

forenkle de eksisterende rammebestemmelser for statsstøtte

. Målet er at gøre det lettere for

medlemsstaterne at støtte forskning, udvikling og innovation, herunder støtte til SMV'er og

innovationsklynger, samtidig med at det sikres, at eventuelle konkurrencefordrejninger

minimeres, og der skabes de rette incitamenter for at muliggøre den grønne og digitale

omstilling i EU. Efter den offentlige høring og efter at have modtaget bidrag fortsætter

Kommissionen sine overvejelser om, hvordan rammebestemmelserne for statsstøtte til

forskning og udvikling og innovation kan moderniseres og gøres fremtidssikrede. I

betragtning af den betydning, som den grønne og digitale omstilling og det indre markeds

modstandsdygtighed har, omfatter disse overvejelser om modernisering af

rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation f.eks. områder

som kontrol og forsøg i forbindelse med infrastruktur samt udvikling og levering af

banebrydende teknologier. Kommissionen forventer, at de reviderede rammebestemmelser for

statsstøtte til forskning og udvikling og innovation bliver vedtaget i 2022.

Offentlig høring om retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med bredbånd

Statsstøttereglerne til etablering af bredbåndsnet (retningslinjerne for bredbåndsnet)

letter

etableringen og udbredelsen af bredbåndsnet i områder med utilstrækkelig konnektivitet,

f.eks. fjerntliggende og tyndt befolkede regioner. Retningslinjerne giver medlemsstaterne

mulighed for at støtte moderne infrastruktur, der stiller økonomisk overkommelige

bredbåndstjenester af høj kvalitet til rådighed for slutbrugere i områder, hvor kommercielle

aktører har begrænsede incitamenter til at investere.

I juli 2021 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af evalueringen af meddelelsen om

bredbåndsretningslinjerne

33.

. Den konkluderede, at de gældende regler generelt fungerer godt

og er egnede til formålet, men at nogle tilpasninger er nødvendige for at tilpasse de

nuværende regler til de seneste teknologiske fremskridt. Der er brug for passende

investeringer for at opfylde EU's aktuelle politiske mål, navnlig EU's 2025-mål for

Rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (EUT C 198 af 27.6.2014, s. 1).

Offentlige høringer fra 8. april 2021 til 3. juni 2021. Se:

https://ec.europa.eu/competition-policy/public-consultations/2021-rdi_en.

Meddelelse fra Kommissionen: EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet

(EUT C 25 af 26.1.2013, s. 1).

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: "Evaluation of the State Aid rules for broadband infrastructure deployment"

(SWD(2021) 194 final af 7.7.2021).

kom (2022) 0337 - Ingen titel

gigabitsamfundet

og det digitale kompas 2030

. I november 2021 lagde Kommissionen de

foreslåede reviderede retningslinjer for bredbåndsnet ud til offentlig høring

. Høringsfristen

var sat til den 11. februar 2022. Udkastet til retningslinjerne har til formål at gøre det lettere

for medlemsstaterne at stimulere etableringen af højtydende bredbåndsnet, herunder gigabit-

og 5G-netværk, samtidig med at konkurrencefordrejninger begrænses.

Anvendelsesområdet for den generelle gruppefritagelsesforordning udvides for at lette

deltagelse i EU-programmer

Med henblik på at forbedre samspillet mellem EU's finansieringsregler og EU's

statsstøtteregler under den nye flerårige finansielle ramme

vedtog Kommissionen i juli 2021

ændringer til den generelle gruppefritagelsesforordning

. Disse ændringer udvider

forordningens anvendelsesområde og forenkler statsstøttereglerne for national finansiering,

der falder ind under anvendelsesområdet for visse nyligt vedtagne EU-programmer

Med ændringen af den generelle gruppefritagelsesforordning kan statsstøtte ydet af nationale

myndigheder til projekter, der finansieres af programmer, der forvaltes på EU-plan,

gennemføres direkte af medlemsstaterne uden forudgående anmeldelse til Kommissionen.

Medlemsstaterne skal dog underrette Kommissionen om støtteforanstaltningerne efter deres

vedtagelse. Desuden giver den ajourførte gruppefritagelsesforordning medlemsstaterne

mulighed for at yde statsstøtte til den digitale og den grønne omstilling. Den giver mulighed

for en vis fleksibilitet for hurtigt at kunne støtte virksomheder, der har brug for hjælp på grund

af negative økonomiske virkninger som følge af uventede eksterne chok. Fritagelse af brede

kategorier af statsstøtte fra forudgående anmeldelse er en væsentlig forenkling og fremmer

medlemsstaternes hurtige gennemførelse heraf.

Revision af den generelle gruppefritagelsesforordning vedrørende den grønne pagt

Den generelle gruppefritagelsesforordning er i øjeblikket genstand for en målrettet revision,

som har til formål at give medlemsstaterne mulighed for hurtigt at mobilisere mere støtte til

grønne projekter uden forudgående tilladelse fra Kommissionen. Revisionen har til formål at

udvide anvendelsesområdet for den generelle gruppefritagelsesforordning til at omfatte støtte

til investeringer i nye teknologier såsom opsamling, lagring eller anvendelse af hydrogen og

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget —

"Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund" (COM(2016)

0587 final).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget —

Det digitale kompas: Europas kurs i det digitale årti" (COM(2021) 118 final af 9.3.2021).

Udkast til meddelelse fra Kommissionen: "Retningslinjer for statsstøtte til bredbåndsnet" af 19. november 2021.

Se: https://ec.europa.eu/info/strategy/eu-budget/long-term-eu-budget/2021-2027_da

Kommissionens forordning (EU) 2021/1237 af 23. juli 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EØS-relevant tekst) (EUT L 270 af 29.7.2021, s. 39).

Offentlig finansiering, der opfylder betingelserne for statsstøtte som defineret i artikel 107, stk. 1, i TEUF, skal normalt anmeldes til

Kommissionen og godkendes, inden den iværksættes, for at sikre, at de offentlige udgifter ikke skaber illoyal konkurrence for

virksomheder med aktiviteter i EU's indre marked. Såfremt den pågældende støtte opfylder alle de relevante kriterier i den generelle

gruppefritagelsesforordning, har medlemsstaterne ikke pligt til at anmelde statsstøtte til Kommissionen.

De berørte nationale støttemidler vedrører: finansierings- og investeringstiltag, der støttes af InvestEU-Fonden; forsknings-, udviklings-

og innovationsprojekter (FoI), der har modtaget "Seal of Excellence"-mærket under Horisont 2020 eller Horisont Europa, samt

samfinansierede forsknings- og udviklingsprojekter eller samarbejdsaktioner under Horisont 2020 eller Horisont Europa; visse

transeuropæiske infrastrukturprojekter vedrørende digital konnektivitet, som finansieres eller har modtaget "Seal of Excellence"-mærket

under Connecting Europe-faciliteten; projekter vedrørende europæisk territorialt samarbejde, også kendt som Interreg.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

CO2, hvilket er afgørende for at tackle den strategiske afhængighed. Anvendelsesområdet for

den generelle gruppefritagelsesforordning vil blive udvidet til at omfatte områder, der er

afgørende for at opfylde målene i den europæiske grønne pagt, som f.eks.

ressourceeffektivitet og biodiversitet. Desuden har revisionen af den generelle

gruppefritagelsesforordning til formål at forbedre bestemmelserne om støtte til investeringer

på centrale politikområder som f.eks. bygningers energimæssige ydeevne samt optanknings-

og opladningsinfrastrukturer for ren mobilitet. Endelig vil reglerne for fastsættelse af

støtteberettigede omkostninger og støtteintensiteter blive gjort mere fleksible.

Revisionen af EU-retningslinjerne for risikofinansiering vedtages

I december 2021 vedtog Kommissionen reviderede retningslinjer for statsstøtte til fremme af

risikofinansieringsinvesteringer

. De reviderede retningslinjer indeholder en række

forbedringer, som vil lette anvendelsen af retningslinjerne, konsolidere de eksisterende krav

til forudgående vurderinger og begrænse kravet om at tilvejebringe en analyse af eventuelle

finansieringshuller i de største risikofinansieringsordninger. Desuden indføres der med de

reviderede retningslinjer forenklede betingelser for vurdering af ordninger, der udelukkende

tager sigte på nystartede virksomheder og SMV'er, som endnu ikke har foretaget deres første

kommercielle salg. For at sikre konsekvens er nogle af definitionerne i retningslinjerne

tilpasset de definitioner, der er fastsat i den generelle gruppefritagelsesforordning

. De

reviderede retningslinjer gælder fra den 1. januar 2022.

Den reviderede meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring vedtages

I december 2021 vedtog Europa-Kommissionen en revideret meddelelse om kortfristet

eksportkreditforsikring

. Meddelelsen indeholder et begrænset antal ændringer. Meddelelsen

ændrer f.eks. støtteberettigelseskriterierne for SMV'er, som under visse omstændigheder kan

drage fordel af statslig forsikring. I henhold til de tidligere regler udgjorde tærsklen for

SMV'er en årlig eksportomsætning på højst 2 mio. EUR. Med den reviderede meddelelse om

kortfristet eksportkreditforsikring øges denne tærskel til 2,5 mio. EUR. Den reviderede

meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring trådte i kraft den 1. januar 2022.

Reviderede retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte vedtages

Retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte giver medlemsstaterne mulighed for at

støtte de mindst begunstigede regioner samt regioner, der står over for omstillings- eller

strukturudfordringer. Retningslinjerne sørger også for at bevare det indre markeds integritet

under hensyntagen til EU's samhørighedsmål. Efter evalueringen af de gældende regler i

2019

og en omfattende høring af interessenter om tekstudkastet vedtog Kommissionen i

april 2021 de reviderede retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte

. De reviderede

Meddelelse fra Kommissionen: EU-retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer (EUT C 508 af

16.12.2021, s. 1).

Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i

henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EØS-relevant tekst) (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde på kortfristet eksportkreditforsikring (EUT C 497 af 10.12.2021, s. 5).

Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020 (EUT C 209 af 23.7.2013, s. 1).

Meddelelse fra Kommissionen: Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte (EUT C 153 af 29.4.2021, s. 1).

kom (2022) 0337 - Ingen titel

retningslinjer omfatter en række målrettede tilpasninger, der afspejler de erfaringer, der er

gjort i forbindelse med anvendelsen af de tidligere regler. I disse retningslinjer tages der også

hensyn til nye politiske prioriteter i forbindelse med den europæiske grønne pagt samt den

europæiske industristrategi og den digitale strategi. De reviderede retningslinjer for statsstøtte

med regionalt sigte trådte i kraft den 1. januar 2022.

Evalueringen af gruppefritagelsesforordningen for landbrugssektoren og retningslinjerne

offentliggøres

I maj 2021 offentliggjorde Kommissionen en evaluering af gruppefritagelsesforordningen for

landbrugssektoren og retningslinjerne for statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og i

landdistrikter

. I evalueringen konkluderede man, at disse regler generelt er egnede til

formålet og opfylder behovene i de berørte sektorer

. Visse regler var imidlertid rettet mod

revisioner, herunder præciseringer af visse begreber, yderligere strømlining og forenkling,

tilpasning til reformen af den fælles landbrugspolitik

samt tilpasninger for at afspejle EU's

nuværende prioriteter, navnlig den europæiske grønne pagt

. Næste skridt er at foretage en

konsekvensanalyse, som behandler de problematikker, der blev identificeret i forbindelse med

evalueringen. Kommissionen forventer at have indført de reviderede regler senest den 31.

december 2022, når de nuværende regler udløber.

2.4. Tilpasning af GD for Konkurrence til nuværende og fremtidige behov for

håndhævelse

Digital omstilling

Kommissionen anerkender den digitale omstilling som en vigtig politisk prioritet for sit

nuværende mandat (Et Europa klar til den digitale tidsalder), ikke blot for at skabe forandring

på markederne, men også for at muliggøre en modernisering af den offentlige sektor. I 2021

udarbejdede og godkendte GD for Konkurrence en omfattende intern digital strategi, som vil

gøre GD for Konkurrences undersøgelsesprocesser og andre aktiviteter mere effektive.

Desuden vil den digitale strategi styrke håndhævelsen af EU's konkurrencelovgivning ved at

investere i avancerede digitale løsninger og ved at modernisere GD for Konkurrences

sagsstyringssystemer, navnlig ved at iværksætte CASE@EC for statsstøtte og

dokumentstyring. Den digitale strategi er fast forankret i Europa-Kommissionens overordnede

digitale strategi, som omdanner Kommissionen til en digitalt styret, brugerorienteret og

datadrevet organisation.

Gyldigheden af disse regler blev tidligere forlænget til den 31. december 2022. Se: Kommissionens meddelelse om ændring af EU-

retningslinjerne for statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 2014-2020, for så vidt angår deres

anvendelsesperiode og midlertidige tilpasninger for at tage hensyn til konsekvenserne af covid-19-pandemien (EØS-relevant tekst) (EUT

424 af 8.12.2020, s. 30).

I evalueringen blev det vurderet, hvordan de gældende regler har fungeret i lyset af deres hovedformål: minimering af

konkurrencefordrejninger og handelsforvridninger i landsbrugs- og skovbrugssektoren; sikring af, at statsstøttereglerne på

landbrugsområdet er i overensstemmelse med den fælles landbrugspolitik, navnlig målene for udvikling af landdistrikterne under den

fælles landbrugspolitik; forenkling af procedurer og mindskning af de administrative omkostninger.

Se:

https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/2089-Agricultural-State-aid-guidelines-review_da.

Se: https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/key-policies/common-agricultural-policy/new-cap-2023-27_en.

Se: https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal_en.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

GD for Konkurrence er i færd med at udvikle og forbedre digitale løsninger, der støtter

samspillet mellem eksterne interessenter, såsom de nationale konkurrencemyndigheder,

virksomheder, der er aktive på det indre marked, advokatfirmaer og private borgere. I denne

forbindelse iværksatte GD for Konkurrence tre nye digitale løsninger i 2021: State Aid

Reporting Interactive (SARI2), eConfidentiality og eRFI. GD for Konkurrence iværksatte

også et projekt til ajourføring af sagsrelaterede oplysninger, der er offentliggjort på

Europawebstedet med henblik på bedre adgang, søgning og eksport af offentlige oplysninger

om konkurrencepolitikken (herunder sager og afgørelser vedrørende statsstøtte, karteller og

fusioner). I betragtning af de følsomme og fortrolige oplysninger, som GD for Konkurrence

behandler, er IT-sikkerhedsplaner for nye såvel som eksisterende digitale løsninger blevet

udarbejdet eller ajourført. De nødvendige sikkerheds- og overvågningsforanstaltninger

gennemføres for at styrke cybersikkerheden og -robustheden.

I 2021 fortsatte GD for Konkurrence med at investere i corporate intelligence, avancerede

data- og maskinlæringstjenester og løsninger til at støtte undersøgelser. En særlig enhed

gennemfører efterretnings- og undersøgelsesanalyser og yder kriminalteknisk IT support.

Enheden indsamler og analyserer desuden oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder og

indsamler oplysninger med eventuel betydning for sine undersøgelser med henblik på

opdagelse af nye tilfælde.

Ressourcer og organisering

For bedre at kunne tackle udviklingspolitikkens voksende betydning gennemførte GD for

Konkurrence en omorganisering af den eksisterende organisationsstruktur i november 2021.

Antallet af enheder, der beskæftiger sig med vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse,

steg fra en til to. Desuden blev der oprettet en taskforce i forbindelse med forordningen om

digitale markeder for at støtte vedtagelsen og gennemførelsen af forordningen om digitale

markeder. Endvidere har GD for Konkurrence oprettet en styrket enhed med henblik på at

gennemføre en mere koordineret tilgang til skattelovgivningens og den aggressiv

skatteplanlægnings konsekvenser for statsstøttepolitikken.

Programmet for det indre marked

Programmet for det indre marked blev vedtaget i april 2021

. Med et budget på 4,2 mia. EUR

i perioden 2021-2027 ydes der finansiel støtte under programmet for det indre marked til at

styrke forvaltningen af det indre marked og sikre, at det indre marked fungerer efter

hensigten. Den finansielle støtte under programmet for det indre marked omfatter et

konkurrenceelement, dvs. et særligt budget for konkurrencepolitikken. Med et budget på 20,4

mio. EUR for 2021 støttede programmet for det indre marked en effektiv og ajourført

håndhævelse af EU's konkurrencepolitik. Der blev også anvendt midler til samarbejde og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program for det indre marked,

virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og

europæiske statistikker (programmet for det indre marked) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU)

nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 (EØS-relevant tekst) (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1). Forordningen anvendes med tilbagevirkende

kraft fra 1. januar 2021.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

partnerskaber med offentlige myndigheder i EU og på verdensplan samt til foranstaltninger til

styrkelse af konkurrencen.

Styrkelse af konkurrencen

I 2021 deltog Kommissionen i konkurrencepolitiske fortaler- og outreachaktiviteter på flere

niveauer for at støtte en effektiv håndhævelse af EU's konkurrencepolitik, og f.eks. deltog den

ledende næstformand, Margrethe Vestager, i arrangementer og pressekonferencer.

Pressemeddelelser, nyhedsbreve og sociale medier blev brugt til at formidle fordelene ved

konkurrencepolitikken. Der blev også afholdt særlige arrangementer på internationalt plan

eller i fællesskab med medlemsstaterne. Som følge af covid-19-pandemien blev de fleste

arrangementer afholdt virtuelt og/eller i hybridformater i 2021.

3. Håndhævelse af konkurrencepolitikken bidrog til den digitale omstilling og et styrket og

modstandsdygtigt indre marked

Gennem den overordnede ambition "Et Europa klar til den digitale tidsalder" har

Kommissionens formand defineret det digitale område som en af topprioriteterne for

Kommissionens mandat. På konkurrenceprægede markeder skal virksomhederne skabe

innovation og blive mere effektive for at udvikle sig

. Dette gælder både for de

innovationsdrevne digitale markeder, der er i hastig udvikling, og for de markeder, der endnu

ikke er digitale. En effektiv håndhævelse af EU's konkurrenceregler og lovgivningsmæssige

reformer er af afgørende betydning for den digitale omstilling af EU's økonomi, for

genopretningen efter covid-19-pandemien og for styrkelsen af det indre markeds

modstandsdygtighed.

3.1. Håndhævelse af kartelreglerne bidrog til den digitale omstilling og et styrket og

modstandsdygtigt indre marked

I 2021 fortsatte Kommissionen med en effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne for at

tackle konkurrencebegrænsningerne på det indre marked.

På markederne for PC-videospil pålagde Kommissionen Valve, ejeren af online PC-

spilplatformen Steam og fem forlag — Bandai Namco, Capcom, Focus Home, Koch Media

og ZeniMax — en samlet bøde på 7,8 mio. EUR for at begrænse grænseoverskridende salg af

PC-videospil på baggrund af kundernes geografiske placering inden for EØS

("geoblokering")

. Bøderne til forlagene, der i alt beløber sig til over 6 mio. EUR, blev

nedsat, fordi selskaberne samarbejdede med Kommissionen. Valve valgte at undlade at

samarbejde og blev pålagt en bøde på over 1,6 mio. EUR.

Betydningen af konkurrence og innovation er også fremhævet i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa" (COM(2020) 103

final af 10.3.2020) og i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

og Regionsudvalget "Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas

genopretning" (COM(2021) 350 final af 25.5.2021).

Sag AT.40413 — Focus Home, AT.40414 — Koch Media, AT.40420 — ZeniMax, AT.40422 — Bandai Namco og AT.40424 —

Capcom. Se

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/es/ip_21_170.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

I april 2021 fremsendte Kommissionen en klagepunktsmeddelelse til Apple, hvor den

foreløbigt konkluderede, at Apple fordrejede konkurrencen på musikstreamingmarkedet, idet

Apple havde misbrugt sin dominerende stilling med hensyn til distribution af

musikstreaming-apps via deres App Store

. Kommissionen har anfægtet den obligatoriske

anvendelse af Apples eget system for køb i apps, der pålægges udviklere af musikstreaming-

apps for at distribuere deres apps via Apples App Store. Kommissionen er også betænkelig

ved, at Apple anvender visse begrænsninger af app-udviklernes muligheder for at oplyse

iPhone- og iPad-brugere om alternative billigere købsmuligheder.

Kommissionen fortsatte også sine undersøgelser af potentielt konkurrencebegrænsende

praksis fra Amazons side

. Kommissionen nærer betænkeligheder med hensyn til, om

Amazon fordrejer konkurrencen på onlinedetailmarkederne ved konsekvent at anvende

ikkeoffentlige virksomhedsdata fra uafhængige sælgere, der sælger på Amazons

markedsplads. Denne praksis er til fordel for Amazons egen detailvirksomhed, som

konkurrerer direkte med disse tredjepartssælgere. I et særskilt tilfælde undersøger

Kommissionen, hvorvidt Amazon giver præferencebehandling til sine egne detailtilbud på

bekostning af de sælgere på Amazons markedsplads, som anvender Amazons logistik- og

leveringstjenester.

I juni 2021 indledte Kommissionen en formel kartelundersøgelse for at vurdere, om Facebook

overtrådte EU's konkurrenceregler ved at anvende annonceoplysninger navnlig indsamlet fra

annoncører til at konkurrere med dem på markeder, hvor Facebook også er aktiv, f.eks.

rubrikannoncer

. Kommissionen nærer betænkeligheder med hensyn til, at Facebook

Sag AT.40437 — Apple — App Store Practices (musikstreaming). Se:

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/speech_21_2093

Sag AT.40462 — Amazon Marketplace og AT.40703 — Amazon — Buy Box. Se:

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_20_2077.

Sag AT.40684 – Facebook leveraging. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

anvender data fra konkurrerende udbydere, når de annoncerer på Facebooks sociale netværk

for at give Facebook Marketplace en konkurrencefordel. Den formelle kartelundersøgelse vil

også omfatte en vurdering af, hvorvidt Facebook knytter Facebook Marketplace, selskabets

onlinerubrikannoncetjeneste, til sit eget sociale netværk. Kommissionen vil undersøge, om

den måde, hvorpå Facebook Marketplace er forankret i det sociale netværk, har en

"afsmittende virkning", som er til skade for konkurrencen og giver virksomheden en fordel,

når den når ud til kunderne, og vil få konkurrenceskadelige virkning for

onlinerubrikannoncetjenester.

I juni 2021 indledte Kommissionen en formel kartelundersøgelse af onlinereklamesektoren.

Kommissionen er i færd med at undersøge, om Google har begunstiget sin egen online display

annonceringsteknologi i ad-tech-forsyningskæden til fordel for YouTube og til skade for

konkurrerende udbydere af teknologiske annonceringstjenester, annoncører og onlineforlag

Den formelle undersøgelse vil desuden undersøge, om Google fordrejer konkurrencen ved at

begrænse tredjeparters adgang til brugeroplysninger til reklameformål på websteder og i apps,

samtidig med at sådanne oplysninger forbeholdes eget brug. Kommissionens undersøgelse

fokuserer på visning af annoncer, hvor Google udbyder en række tjenester til annoncører og

til udgivere.

I november 2021 stadfæstede Retten i det store hele

Kommissionens tidligere afgørelse i

Google (Shopping) sagen.

Google Search (Shopping)-sagen

I juni 2017 pålagde Kommissionen Google en bøde på 2,42 mia. EUR for at misbruge sin

dominerende stilling som søgemaskine ved at give en anden af Googles egne

prissammenligningstjenester en fordel i forhold til konkurrenterne

. Googles sammenligningstjeneste

for Europa er et produkt, der giver forbrugerne mulighed for at sammenligne produkter og priser på

nettet og finde tilbud fra onlineforhandlere, herunder producenternes egne onlinebutikker, platforme

(f.eks. Amazon og eBay) og andre forhandlere. I 2008 vedtog Google en strategi for at fremme sin

egen sammenligningstjeneste. På grund af Googles ulovlige praksis steg trafikken til Googles

prissammenligningstjeneste betydeligt, mens konkurrerende prissammenligningstjenester led

betydelige og varige trafiktab. Som følge af Kommissionens afgørelse ændrede Google den såkaldte

"shoppingboks" for at gøre det muligt at reklamere for tredjeparters prissammenligningstjenester heri.

I november 2021 stadfæstede Retten i det store hele Kommissionens afgørelse

På et marked for lægemidler accepterede Kommissionen i februar 2021 en tilsagnspakke fra

Aspen

efter en undersøgelse af Aspens angiveligt urimeligt høje priser. Aspen indvilligede i

at sænke sine priser med 73 % i gennemsnit i hele Europa (undtagen i Italien) på seks vigtige

lægemidler til behandling af alvorlige former for blodcancer, herunder myelomer og leukæmi.

Disse prisnedsættelser vil spare EU's sundhedssystemer for betydelige beløb og vil sikre, at

disse lægemidler fortsat er tilgængelige på markedet.

Sag AT.40670 — Google — Adtech and Data-related practices. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3.

Rettens dom af 10.11.2021, Google LLC og Alphabet, Inc. mod Europa-Kommissionen, T-612/17, EU:T:2021:763.

Sag AT.39740 — Google Search (Shopping). Se: https://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases/dec_docs/39740/39740_14996_3.pdf.

Rettens dom af 10.11.2021, Google LLC og Alphabet, Inc. mod Europa-Kommissionen, T-612/17,EU:T:2021:763.

Sag AT.40394 — Aspen, Kommissionens afgørelse af 10.2.2021 om en procedure i henhold til artikel 102 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") og EØS-aftalens artikel 54 (C(2021) 724 final).

kom (2022) 0337 - Ingen titel

I marts 2021 indledte Kommissionen en formel kartelundersøgelse for at fastslå, om Teva

havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet ved at blokere eller forhale

markedsadgangen for nye firmaer, der konkurrerede med Tevas nye lægemiddel Copaxon, til

skade for patienterne og sundhedssystemerne

I marts 2021 stadfæstede EU-Domstolen Kommissionens tidligere afgørelse i Lundbeck-

sagen vedrørende "pay-for-delay"-aftaler.

Domstolens dom i Lundbeck-sagen

I Lundbeck-sagen bekræftede EU-Domstolen fuldt ud Kommissionens tilgang

til "pay-for-delay"-

aftaler i forbindelse med patenttvister. I forbindelse med "pay-for-delay"-aftaler tilbyder en

originalproducent generikaproducenter værdioverførsler for at udskyde deres indtog på markedet eller

afstå fra at træde ind på markedet. I 2002 indgik Lundbeck en række aftaler med forskellige

producenter af generiske lægemidler vedrørende generiske versioner af Lundbecks storsælgende

antidepressive middel citalopram. Disse virksomheder indgik aftale med Lundbeck om ikke at træde

ind på markedet mod betydelige betalinger og andre incitamenter. Disse incitamenter beløb sig til

snesevis af millioner af euro. I Lundbecks interne dokumenter henvises der til dannelsen af en "klub"

og "en stak $$$", der skulle deles blandt generikaproducenterne.

Domstolen gav Kommissionen medhold i sin vurdering af, at sådanne "pay-for-delay"-aftaler har et

konkurrencebegrænsende formål, fordi værdioverførslerne udelukkende kunne forklares ved, at

parterne havde en interesse i ikke at konkurrere på ydelser. Domstolen bekræftede ligeledes, at

Lundbeck og generikaproducenterne på tidspunktet for aftalerne var potentielle konkurrenter, fordi de

havde reelle og konkrete muligheder for at træde ind på markedet og konkurrere med Lundbeck.

Desuden stod de ikke over for uoverstigelige adgangsbarrierer.

Efter iværksættelsen af kartelundersøgelsen af sektoren for tingenes internet på

forbrugerområdet i 2020

offentliggjorde Kommissionen en foreløbig rapport til høring i juni

2021

. Sektorundersøgelsen fokuserede på produkter og tjenesteydelser i forbindelse med

digitale stemmeassistenter, smartenheder til hjemmet og wearables. Den endelige rapport og

dens ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene blev offentliggjort i

januar 2022

Endelig rapport om sektorundersøgelse af tingenes internet på forbrugerområdet

I januar 2022 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin sektorundersøgelse af tingenes internet

("IoT")

. Denne sektor er i hastig vækst, og der er stigende efterspørgsel efter stemmeassistenter som

brugergrænseflader til interaktion med andre intelligente anordninger og IoT-tjenester. Der blev peget

på en række potentielle konkurrenceproblemer, såsom eksklusivitets- og kombinationsklausuler for

stemmeassistenterne, hvilket begrænsede muligheden for at bruge forskellige stemmeassistenter på de

samme smartenheder, manglende interoperabilitet og begrænsning af funktionalitet på smartenheder

fra tredjeparter og IoT-tjenester. Det komplekse standardiseringsområde og komplekse

patentbeskyttede teknologier kan have en negativ indvirkning på vækstpotentialet for IoT-produkter på

Sag AT.40588 — Teva Copaxone. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3.

Domstolens dom af 25.3.2021 i sag C-586/16 P, Sun Pharmaceutical Industries og Ranbaxy (UK) mod Kommissionen, EU:C:2021:241,

Generics (UK) mod Kommissionen, C-588/16 P, EU:C:2021:242, Lundbeck mod Kommissionen, C-591/16 P, EU:C:2021:243, Arrow

Group og Arrow Generics mod Kommissionen, C-601/16 P, EU:C:2021:244, Xellia Pharmaceuticals og Alpharma mod Kommissionen,

C-611/16 P, EU:C:2021:245 og Merck KgaA mod Kommissionen, C-614/16 P, EU:C:2021:246.

Kommissionens afgørelse C(2013) 3803 final af 19.6.2013 om en procedure efter artikel 101 i TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (Sag

AT.39226 — Lundbeck).

Se:

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_20_1326.

Se:

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_21_2884.

Se:

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_22_402.

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: "Report from the Commission to the Council and the European Parliament: Final

report — Sector inquiry into consumer Internet of Things" (SWD(2022) 10 final af 20.1.2022).

kom (2022) 0337 - Ingen titel

forbrugerområdet. Begrænsning af out-of-the-box funktioner tilgængelige for brugerne vækkede

ligeledes bekymring. Andre potentielle konkurrencebegrænsninger var forinstalleringer,

standardindstillinger og fremtrædende placering af IoT-tjenester på smartenheder eller i forbindelse

med stemmeassistenter. De oplysninger, der indsamledes i forbindelse med sektorundersøgelsen af

IoT, vil være retningsgivende for Kommissionens fremtidige håndhævelses- og lovgivningsaktiviteter.

Det bidrager desuden til den lovgivningsmæssige debat om Kommissionens forslag til forordningen

om digitale markeder.

3.2. Fusionskontrol bidrog til den digitale omstilling og et styrket og modstandsdygtigt

indre marked

Fusionskontrol sikrer, at konsolideringen finder sted på en måde, der opretholder et

tilstrækkeligt konkurrencepres på de markeder, der berøres af en fusion. Fusionskontrol

forhindrer, at der skabes markedsstrukturer, hvor virksomheder og forbrugere stilles over for

en række faktorer som f.eks. et mindre udvalg, mindre innovation, dårligere kvalitet eller

højere priser. Fusionskontrol kræver en vurdering af de positive og negative effekter af

konsolideringen.

I 2021 forblev Kommissionens fusionsaktivitet på et meget højt niveau. Kommissionen

vedtog 396 fusionsafgørelser inden for forskellige sektorer (i 2020 vedtog Kommissionen 352

fusionsafgørelser), hvoraf 309 blev godkendt efter en forenklet procedure. Kommissionen

greb ind i 14 påtænkte erhvervelser, hvoraf 11 transaktioner blev godkendt på visse

betingelser. Tre anmeldte fusioner blev opgivet af parterne og trukket tilbage i fase II.

I marts 2021 godkendte Kommissionen efter en tilbundsgående undersøgelse og på visse

betingelser Danfoss' overtagelse af Eaton Hydraulics

. Virksomheden leverer hydrauliske

komponenter til maskiner, der anvendes i industrien, i landbruget og til byggeindustrielle

formål. Tilsagnene imødekom Kommissionens betænkeligheder med hensyn til konkurrencen

og sikrede, at downstreamproducenter fortsat kunne drage fordel af konkurrencedygtige priser

og et bredt udvalg af innovative komponenter til deres produkter.

I marts 2021 godkendte Kommissionen efter en tilbundsgående undersøgelse og på visse

betingelser EssilorLuxotticas overtagelse af GrandVision

. Virksomheden opererer på brille-

og kontaktlinsemarkedet (solbriller, linser og stel) og detailsalg af sådanne produkter. Ved at

gribe ind sørgede Kommissionen for, at konkurrencen på detailniveau fortsat er til fordel for

kunder i Belgien, Italien og Nederlandene.

I april 2021 besluttede Air Canada og Transat at opsige en foreslået fusionsaftale

. Dette

skete efter Kommissionens indgående undersøgelse af den påtænkte erhvervelse, som blev

anmeldt i april 2020, og som fokuserede på parternes overlappende aktiviteter inden for

passagertransport mellem EØS og Canada. Kommissionens foreløbige konklusioner var, at

den planlagte fusion ville give anledning til konkurrenceproblemer på et stort antal

transatlantiske ruter, og at parternes tilsagn på grundlag af resultaterne af markedstesten

forekom utilstrækkelige.

Sag M.9820 — Danfoss/Eaton Hydraulics

Sag M.9569 — EssilorLuxottica/Grandvision.

Sag M.9489 — Air Canada/Transat.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

I december 2021 besluttede International Consolidated Airlines Group (IAG) og Air Europa

at trække den foreslåede fusionsaftale tilbage

. Tilbagetrækningen skete efter

Kommissionens tilbundsgående undersøgelse af den påtænkte erhvervelse af Air Europa fra

IAG, som kontrollerer Iberia, British Airways og flere andre luftfartselskaber

Kommissionen var betænkelig ved, at den planlagte fusion kunne begrænse konkurrencen i

betydelig grad for trafik til/fra 70 bypar i Spanien, hvor begge luftfartselskaber tilbyder

direkte tjenester.

I 2021 fortsatte Kommissionen sin tilbundsgående undersøgelse af Hyundai Heavy Industries

Holdings påtænkte erhvervelse af Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering. I januar 2022

forbød Kommissionen fusionen, fordi den ville have skabt en dominerende stilling for det

fusionerede selskab og reduceret konkurrencen på verdensmarkedet for bygning af store

gastankskibe. Flydende naturgas bidrager til diversificeringen af EU's energikilder og

forbedrer energiforsyningssikkerheden.

3.3. Statsstøttekontrol bidrog til den digitale omstilling og styrkelsen af det indre

marked

Bredbåndsinfrastruktur, der opfylder behovene for meget høje digitale hastigheder, kapacitet

og kvalitet, er afgørende for at opfylde EU 2025-konnektivitetsmålene, som er fastsat i EU's

mål for gigabitsamfundet senest i 2025

og den digitale strategi

samt EU 2030-

konnektivitetsmålene, der er fastsat i det digitale kompas 2030

. Statsstøtte bidrager til

udbredelsen af højtydende bredbåndsnet i EU ved at afhjælpe markedssvigt, dvs. situationer

og områder, hvor kommercielle operatører ikke har noget incitament til at levere tilstrækkelig

bredbåndsdækning.

I 2021 godkendte Kommissionen ud over projekter, der støtter udbredelsen og udnyttelsen af

faste bredbåndstjenester, flere projekter vedrørende udbredelsen af mobile bredbåndstjenester,

herunder, i maj 2021, en tysk støtteordning

på 2,1 mio. EUR, og i december 2021 en spansk

ordning til støtte for etablering af passiv infrastruktur til levering af

mobilkommunikationstjenester i områder uden 4G mobildækning

I juni 2021 konstaterede Kommissionen, at den støtte, som jordbaserede operatører modtog til

at udvide det jordbaserede tv-net til fjerntliggende områder i Spanien, var i strid med EU's

statsstøtteregler. Efter annullationen af Kommissionens afgørelse fra 2013 (vedrørende alle

regioner undtagen Castilla-La Mancha) bekræftede Kommissionen, at operatørerne af

jordbaserede platforme mellem 2005 og 2008 fik en uforenelig selektiv fordel frem for deres

konkurrenter. Domstolen bekræftede Kommissionens afgørelse vedrørende Castilla-La

Sag M.9637 — IAG/Air Europa (EUT C 519 af 22.12.2021, s. 2).

Sag M.9637 — IAG/Air Europa.

Kommissionens meddelelse "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk

gigabitsamfund" (COM(2016) 0587 af 14.9.2016).

Kommissionens meddelelse: Europas digitale fremtid i støbeskeen, 19.2.2020. Se:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-shaping-europes-digital-future-feb2020_en_4.pdf.

Meddelelse fra Kommissionen: "Det digitale kompas: Europas kurs i det digitale årti" (COM(2021) 118 final af 9.3.2021).

Sag SA.59574 Tyskland — Deployment of high-performance mobile infrastructure in Germany — DE (EUT C 410 af 8.11.2021, s.1).

Sag SA.64394 RRF Spanien — National aid scheme for passive infrastructure for mobile networks.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

Mancha i september 2018

. Da Spanien kun delvist havde tilbagesøgt støtten, anlagde

Kommissionen sag ved Domstolen. I april 2021 fastslog Domstolen, at Spanien ikke havde

tilbagesøgt støtten (C-704/19)

. Tilbagesøgningen af denne støtte er i gang.

4. Håndhævelse af konkurrencepolitikken bidrog til den grønne omstilling

EU's konkurrencepolitik har gode muligheder for at bidrage til EU's miljø- og klimamål,

herunder dekarboniseringen af økonomien og omstillingen af transportsektoren fra

forurenende fossile brændstoffer til alternative brændstoffer i overensstemmelse med

Kommissionens mobilitetspolitik. Håndhævelse af konkurrencereglerne bidrager til den

europæiske grønne pagt

ved at sikre, at markederne er effektive, retfærdige og innovative. I

den forbindelse er en effektiv håndhævelse i henhold til statsstøtteinstrumentet afgørende for

at undgå konkurrencefordrejninger på det indre marked.

I februar 2021 afholdt GD for Konkurrence en konference for interessenter for at drøfte,

hvordan kartelpolitikken, fusionspolitikken og statsstøttepolitikken bedst kan fungere sammen

med miljø- og klimapolitikken. Som opfølgning offentliggjorde GD for Konkurrence i

september 2021 et konkurrencepolitisk notat om, hvordan konkurrencepolitikken kan og vil

støtte målene for den grønne pagt

4.1. Statsstøttekontrol bidrog til den grønne omstilling

I 2021 godkendte Kommissionen en række statsstøtteforanstaltninger, der havde til formål at

støtte den grønne omstilling i EU. Kommissionen godkendte navnlig 18 foranstaltninger til

støtte for vedvarende energi og syv til støtte for ren mobilitet.

I januar 2021 vedtog Kommissionen en afgørelse om godkendelse af det andet vigtige projekt

af fælleseuropæisk interesse vedrørende batterier

. Projektet, European Battery Innovation,

vil støtte forskning og innovation i batteriværdikæden. De 12 medlemsstater vil yde op til 2,9

mia. EUR i støtte i de kommende år. Den offentlige finansiering forventes at frigøre

yderligere 9 mia. EUR i private investeringer. Projektet supplerer det første vigtige projekt af

fælleseuropæisk interesse i batteriværdikæden, som blev godkendt i december 2019

Projektet er i overensstemmelse med Kommissionens politikker om at skifte fra anvendelse af

fossile brændstoffer til alternative brændstofteknologier og den grønne og den digitale

Domstolens dom af 20.9.2018, Kongeriget Spanien mod Europa-Kommissionen, C-114/17, EU:C:2018:309.

Domstolens dom af 29.4.2021, Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien, C-704/19, EU:C:2021:342.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget, "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019) 640 final).

https://ec.europa.eu/competition-policy/index/news/competition-policy-brief-12021-policy-support-europes-green-ambition-2021-09-

10_en.

Statsstøtte: Kommissionen godkender statsstøtte på 2,9 mia. EUR fra 12 medlemsstater til et andet paneuropæisk forsknings- og

innovationsprojekt vedrørende hele batteriværdikæden, Kommissionens pressemeddelelse af 26. januar 2021. Se:

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_21_226.

Den ikkefortrolige version af afgørelsen vil blive gjort tilgængelig

under sagsnumrene SA.55855 (Østrig), SA.55840 (Belgien), SA.55844 (Kroatien), SA.55846 (Finland), SA.55858 (Frankrig), SA.55831

(Tyskland), SA.56665 (Grækenland), SA.55813 (Italien), SA.55859 (Polen), SA.55819 (Slovakiet), SA.55896 (Spanien) og SA.55854

(Sverige) i statsstøtteregistret på GD for Konkurrences websted. Se:

https://ec.europa.eu/competition/state_aid/register/.

Se:

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_19_6705.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

omstilling af EU's økonomi under den europæiske grønne pagt og den digitale strategi

samt

øge EU-økonomiens modstandsdygtighed.

I februar 2021 godkendte Kommissionen Rumæniens planer om at støtte opgraderingen af

fjernvarmesystemer i Bukarest

. Støtteforanstaltningen på 254 mio. EUR, der finansieres af

EU's strukturfonde, vil hjælpe Rumænien med at nå sine mål for energieffektivitet og vil

bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser og andre forurenende stoffer uden at

fordreje konkurrencen unødigt.

I april 2021 godkendte Kommissionen forlængelsen og ændringen af en tysk ordning til støtte

for produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder og fra grubegas samt nedsættelser af

afgifter til finansiering af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder.

Afgiftsnedsættelsen vil være tilgængelig for energiintensive virksomheder og strømforsyning

fra land til skibe, mens de ligger ved kaj i havne.

I maj 2021 godkendte Kommissionen en dansk støtteordning til fordel for

elektricitetsproduktion fra vedvarende energikilder. Foranstaltningen vil hjælpe Danmark med

at nå sine mål for vedvarende energi uden unødigt at fordreje konkurrencen og vil bidrage til

det europæiske mål om at opnå en klimaneutralitet senest i 2050

I juni 2021 godkendte Kommissionen forlængelsen og ændringen af en eksisterende tysk

ordning til støtte for produktion af elektricitet ved hjælp af nye, moderniserede og

eftermonterede højeffektive kraftvarmeanlæg. Den godkendte ordning vil fremme

energieffektivitet og bidrage til yderligere reduktioner af CO2-emissioner

I juli 2021 godkendte Kommissionen en fransk ordning på 30,5 mia. EUR i støtte til

operatører af anlæg vedrørende solceller, vindenergi på land og vandkraft. Foranstaltningen

vil hjælpe Frankrig med at nå sine mål for vedvarende energi uden unødigt at fordreje

konkurrencen, og den vil bidrage til det europæiske mål om at opnå klimaneutralitet senest i

2050

Desuden godkendte Kommissionen i december 2021 en tysk ordning på 900 mio. EUR til

støtte for investeringer i produktion af vedvarende brint i tredjelande, som derefter vil blive

importeret og solgt i EU

. Ordningen, kaldet H2Global, har til formål at efterkomme EU's

efterspørgsel efter vedvarende brint, som forventes at stige i de kommende år ved at støtte

udviklingen af det uudnyttede potentiale for vedvarende energi uden for EU. Desuden vil

H2Global støtte projekter, der fører til en betydelig reduktion i emissionen af drivhusgasser i

overensstemmelse med de miljø- og klimamål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt.

Kommissionens

meddelelse:

Europas

digitale

fremtid

støbeskeen,

19.2.2020.

Se:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-shaping-europes-digital-future-feb2020_en_4.pdf.

Sag SA.57425 Rumænien — Support measure for the upgrade of the Bucharest Municipality District heating network (EUT C 177 af 7.

maj 2021, s.1).

Sag SA.56831 Danmark — Multi-technology RES tenders 2021-2024 (EUT C 214 af 4.6.2021, s.1).

Sag SA.56826 Tyskland — 2020 reform of support for cogeneration (EUT C 306 af 30.7.2021, s.1).

Sag SA.50272 Frankrig — Appels d'offres pour les renouvelables 2021-2026 (EUT C 450 af 5.11.2021, s.1).

Sag SA.62619 Tyskland — H2Global. Den offentlige version af denne afgørelse er endnu ikke tilgængelig. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

4.2 Håndhævelse af kartelreglerne og fusionskontrol bidrog til den grønne omstilling

I juli 2021 konstaterede Kommissionen, at bilfabrikanterne Daimler, BMW og Volkswagen-

koncernen (Volkswagen, Audi og Porsche) overtrådte EU's kartelregler ved at indgå

hemmelige aftaler om tekniske udvikling inden for fjernelse af nitrogenoxider til dieselbiler

Kommissionen pålagde bøder på 875,2 mio. EUR, efter at alle parter var blevet enige om at

bilægge tvisten i henhold til forligsproceduren i kartelsager. Daimler blev ikke pålagt en bøde,

fordi virksomheden afslørede kartellets eksistens for Kommissionen. Bilfabrikanterne havde

indgået en hemmelig aftale om at hindre, at det fulde potentiale kom til udfoldelse i

forbindelse med en fælles udviklet teknologi til at begrænse skadelige emissioner fra

dieselbiler ved at signalere til hinanden, at de ikke ville konkurrere på overopfyldelse af EU's

emissionsstandarder for biler.

I april 2021 pålagde Kommissionen jernbaneselskaberne Österreichische Bundesbahnen

(ÖBB), Deutsche Bahn (DB) og Société Nationale des Chemins de fer belges/Nationale

Maatschappij der Belgische Spoorwegen (SNCB) bøder på i alt 48 mio. EUR for deres

deltagelse i et kundetildelingskartel

. Overtrædelsen vedrørte grænseoverskridende

jernbanefragttjenester i EU leveret af ÖBB, DB og SNCB i henhold til godsdelingsmodellen

og udført med såkaldte bloktog

. Kommissionens undersøgelse viste, at de tre

jernbaneselskaber koordinerede deres adfærd ved at udveksle hemmelige oplysninger om

kundernes ønsker om konkurrencedygtige tilbud og tilbyde hinanden dæktilbud for at beskytte

deres respektive virksomheder.

I september 2021 gjorde Kommissionen foranstaltninger foreslået af Grækenland juridisk

bindende for at give Public Power Corporations (PPC) konkurrenter mulighed for at købe

mere elektricitet på længere sigt

. Grækenland fremlagde disse foranstaltninger for at fjerne

den konkurrencefordrejning, som PPC's eksklusive adgang til kulfyret elproduktion havde

medført, og som Kommissionen og EU-domstolene havde konstateret, med henblik på at

skabe ulige muligheder på de græske elektricitetsmarkeder. De foreslåede tilsagn bortfalder,

når den kommercielle drift af de eksisterende brunkulskraftværker indstilles eller senest den

31. december 2024

I december 2021 pålagde Kommissionen Abengoa S.A. og datterselskabet Abengoa

Bionenergía S.A.

en bøde på 20 mio. EUR for deltagelse i et kartel vedrørende

engrosprisdannelsen på det europæiske ethanolmarked. Biobrændstoffer kan bidrage til at

fremme renere transport og reducere drivhusgasemissionerne og spiller derfor en central rolle

i den grønne omstilling.

Sag AT.40178 — Biludledninger, Se: https://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases1/202146/AT_40178_8022289_3048_5.pdf.

Sag AT.40330 — Jernbanegods. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3.

I henhold til godsdelingsmodellen, som er en aftalemodel, der er fastsat i den internationale jernbanelovgivning, giver

jernbanevirksomheder, der yder grænseoverskridende jernbanetjenester, kunderne en samlet pris for den ønskede tjeneste i henhold til en

enkelt multilateral aftale.

Sag AT.38700 — Græske markeder for brunkul og elektricitet. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3.

De samme tilsagn blev afgivet af Grækenland til Eurogruppen i 2018 som en betingelse for at give en yderligere finansiel håndsrækning

i form af finansiel bistand fra den europæiske stabilitetsmekanisme til Grækenland.

Sag AT.40054 — referenceniveauer for Ethanol. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=1_40054.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

Med hensyn til fusionskontrol godkendte Kommissionen betingelserne for Veolias

overtagelse af Suez

i december 2021. Veolia og Suez er aktive inden for

spildevandsbehandling og affaldshåndtering. De to selskaber tilbyder en bred vifte af tjenester

til kommunale og industrielle kunder. Kommissionens undersøgelse viste, at transaktionen

ville føre til betydelige horisontale overlapninger på flere markeder i Frankrig og EØS. Disse

overlapninger ville risikere at eliminere det konkurrencepres, som Suez lagde på Veolia.

Kunderne ville derfor have haft et mindre udvalg af løsninger til rådighed, som ofte var

begrænset til den fusionerede enhed, uden at have nogen reel forhandlingsposition.

5. Konkurrencepolitikken bidrog til "En økonomi, der tjener alle"

Den sociale markedsøkonomi er et af de fundamenter, som EU bygger på, og som støttes af

EU's konkurrencepolitik. I 2021 støttede GD for Konkurrence denne overordnede ambition

ved at håndhæve konkurrencereglerne og beskytte konkurrencen på retfærdige og lige vilkår.

Den digitale dimension blev f.eks. taget i betragtning i forbindelse med gennemførelsen af

genopretnings- og resiliensfaciliteten, kapitalmarkedsunionen og bankunionen og til sikring af

en effektiv beskatning

5.1. Modstandsdygtige europæiske finansielle tjenesteydelser

Håndhævelse af kartelreglerne i forbindelse med finansielle tjenesteydelser

EU 's konkurrencepolitik spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at konkurrencen

foregår på retfærdige og lige vilkår i hele sektoren for finansielle tjenesteydelser. I 2021

fokuserede Kommissionen kraftigt på kartelhåndhævelse i sektoren for finansielle

tjenesteydelser, og den pålagde 16 forskellige finansielle institutioner bøder på i alt 740 mio.

EUR.

I april 2021

vedtog Kommissionen en afgørelse mod Bank of America Merrill Lynch, Crédit

Agricole, Credit Suisse og Deutsche Bank for deltagelse i et kartel vedrørende obligationer

udstedt af regionale myndigheder, overstatslige organer og agenturer i USD (SSA-

obligationer i USD). De fire investeringsbanker samarbejdede gennem en lille kerne af

handlere, der udvekslede kommercielt følsomme oplysninger. Karteldeltagerne

kommunikerede via multilaterale eller bilaterale chatrum ved hjælp af Bloomberg-terminaler.

I maj 2021 pålagde Kommissionen endnu et kartel af børshandlere sanktioner, hvorved der

blev pålagt bøder på i alt 371 mio. EUR. Kommissionen konkluderede, at Bank of America,

Natixis, Nomura, RBS (nu NatWest), UBS, UniCredit og WestLB (nu Portigon) overtrådte

EU's kartelregler. En gruppe børshandlere fra disse selskaber deltog i et kartel på det primære

og sekundære marked for europæiske statsobligationer

Sag M.9969 — Veolia/Suez. Se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3

Meddelelse fra Kommissionen: Handlingsplan for bekæmpelse af skatteunddragelse og for en forenkling af beskatning (2. kvartal 2020),

der indgår i Kommissionens tilpassede arbejdsprogram for 2020 (COM(2020) 440 final, bilag 1 og 2, af 27.5.2020).

Sag AT.40346 — SSA-obligationer

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_21_2004.

Sag AT.40324 — Europæiske statsobligationer. Se:

https://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases1/202142/AT_40324_7971056_3662_3.pdf.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

I december 2021 pålagde Kommissionen et tredje kartel på spotmarkedet for valutahandel

sanktioner

. Kommissionen pålagde Barclays, RBS HSBC og Credit Suisse bøder på i alt

344 mio. EUR (oven i de 1,7 mia. EUR, der allerede var blevet pålagt disse virksomheder i de

to tidligere Forex-sager).

I juni 2021 fremsendte Kommissionen en klagepunktsmeddelelse til Insurance Ireland, en

sammenslutning af irske forsikringsselskaber. Kommissionen havde en formodning om, at

Insurance Ireland overtrådte EU's kartelregler ved at begrænse konkurrencen på det irske

bilforsikringsmarked

100

Håndhævelse af statsstøttereglerne i forbindelse med finansielle tjenesteydelser

Kommissionen godkendte en forlængelse af flere eksisterende statsstøtteordninger, der giver

medlemsstaterne mulighed for at fortsætte med at styrke den finansielle sektors

modstandsdygtighed, uden at skulle yde ny statsstøtte til de enkelte finansielle institutioner.

Desuden godkendte Kommissionen en forlængelse af ordninger for omstrukturering eller

hjælp til nødlidende banker i Polen

101

, Irland

102

og Danmark

103

med at komme ordentligt ud af

markedet. Hertil kommer, at Kommissionen har afhjulpet bankernes potentielle

likviditetsmangel i Grækenland

104

. Endelig godkendte Kommissionen en forlængelse af

markedsbaserede garantiordninger for securitisering af misligholdte lån i Grækenland

("Hercules"

105

) og Italien ("GACS"

106

). Disse garantiordninger hjælper bankerne med at rydde

op i deres balancer uden at yde statsstøtte eller fordreje konkurrencen.

Med hensyn til Cypern

107

og Grækenland

108

godkendte Kommissionen indirekte statsstøtte til

flere finansielle institutioner. Statsstøtteordninger tager primært sigte på at yde social støtte til

sårbare husholdninger, der risikerer at miste deres hjem. Desuden godkendte Kommissionen

medlemsstaternes støtte til nyligt oprettede SMV'er og nystartede virksomheder, der ofte

hæmmes af begrænset adgang til finansiering. Med henblik herpå godkendte Kommissionen

en ændring af den eksisterende risikofinansieringsordning i Frankrig

109

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

Sag AT.40135 — FOREX https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=1_AT_40135.

Sag AT.40511 — Insurance Ireland: Insurance claims database and conditions of access. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3.

Sag SA.63002 Polen — Eleventh prolongation of the Credit Unions Orderly Liquidation Scheme (EUT C 285 af 16.7.2021, s. 1) Sag

SA.64522 Polen — Sixth prolongation of the resolution scheme for cooperative banks and small commercial banks (EUT C 487 af

3.12.2021, s. 1).

Sag SA.62303 Irland — 13

Prolongation of the Credit Union restructuring and stabilisation scheme (EUT C 240 af 18.6.2021, s. 1) Sag

SA.100030 Irland — 14

Prolongation of the Restructuring and Stabilisation Scheme for the Credit Union Sector (EUT C 487 af

3.12.2021, s. 1) og Sag SA.62649 Irland – 17

Prolongation of the Credit Union Resolution Scheme 2020-2021 (EUT C 240 af

18.6.2021, s. 1).

Sag SA.58478 Danmark — Third prolongation of the winding-up scheme for small banks (EUT C 60 af 19.2.2021, s. 1).

Sag SA.59030 Grækenland — Prolongation of the Liquidity Guarantee Scheme for banks (EUT C 144 af 23.4.2021, s. 1).

Sag SA.62242 Grækenland — Prolongation of the Hercules Scheme (EUT C 214 af 4.6.2021, s. 1).

Sag SA.62880 Italien — Fourth prolongation of the Italian guarantee scheme for the securitisations of non-performing loans (EUT C

295 af 23.7.2021, s. 1).

Sag SA.63005 Cypern — Scheme for the management of loans granted Cyprus under Government Housing Plans (OIKIA Scheme)

(EUT C 366 af 10.9.2021, s. 1).

Sag SA.100197 Grækenland — Extension of SA.58555 "Temporary primary residence protection scheme". Den officielle version af

afgørelsen er endnu ikke tilgængelig. Den officielle version af afgørelsen er endnu ikke tilgængelig. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3.

Sag SA.59985 Frankrig — Modification de la décision Aide d'État SA.55869 (2019/N): Dispositif IR-PME pour les investissements

dans les FCPI et FIB (EUT C 195 af 21.5.2021, s. 1).

kom (2022) 0337 - Ingen titel

5.2. Skattemæssige statsstøtteordninger og selektive skattefordele

Kommissionen godkendte i 2021 en række statsstøtteordninger, der gik ud på at udskyde

skattebetalinger for at afbøde de økonomiske virkninger af covid-19-pandemien. I januar

2021 godkendte Kommissionen i henhold til de midlertidige rammebestemmelser for statslige

foranstaltninger en litauisk støtteordning på 156 mio. EUR for virksomheder, der var hårdt

ramt af covid-19-pandemien

110

. Den offentlige støtte omfatter skatteudsættelser og

skatterelaterede likviditetsforanstaltninger (f.eks. betaling af skatterestancer i rater, rentefri

tilbagebetalingsperioder samt suspension af inddrivelse af skyldig skat).

I marts 2021 besluttede Kommissionen at indklage Det Forenede Kongerige for Domstolen

for ikke fuldt ud at tilbagesøge ulovlig statsstøtte på op til 100 mio. EUR. Den ulovlige

statsstøtte blev ydet som skattefritagelse for passive indtægter fra renter og royalties i

Gibraltar mellem 2011 og 2013

111

. Kommissionen havde erklæret denne

selskabsskatteordning ulovlig og uforenelig med statsstøttereglerne i 2018, og mere end to år

efter Kommissionens afgørelse havde Gibraltars myndigheder inddrevet mindre end 20 % af

den samlede ulovlige støtte

112

. Fordi de udestående støttebeløb og forfaldne renter blev

tilbagebetalt fuldt ud på spærrede konti mellem maj 2021 og juli 2021, ophævede

Kommissionen sin tidligere afgørelse om at indlede en procedure mod Det Forenede

Kongerige i henhold til artikel 108, stk. 2, i TEUF.

5.3. Konkurrencepolitikken fortsatte med at mindske de økonomiske og sociale

konsekvenser af covid-19-pandemien

Kommissionen benyttede sig af statsstøttereglernes fulde fleksibilitet i forbindelse med

ekstraordinære omstændigheder til at tilpasse de midlertidige rammebestemmelser for

statsstøtte. Ændringen gav medlemsstaterne en skræddersyet værktøjskasse til støtte for

økonomien under covid-19-pandemien. Siden vedtagelsen i marts 2020 har Kommissionen

fortsat med at tilpasse reglerne til medlemsstaternes og virksomhedernes udviklingsbehov.

Yderligere to ændringer blev vedtaget i januar og november 2021

113

. Den sjette ændring

udstikker kursen mod en gradvis udfasning af kriseforanstaltningerne, samtidig med at man

undgår cliff-effekter og begrænser risikoen for en endnu større økonomisk divergens mellem

medlemsstaterne.

Statsstøttebeslutninger i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF og de midlertidige

rammebestemmelser

Kommissionen fortsatte med at vurdere støtteforanstaltningerne i henhold til artikel 107, stk.

3, litra b), og artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF og de midlertidige rammebestemmelser for

statsstøtte. De midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, som oprindeligt blev fastsat til

110

111

112

113

Sag SA.60632 Litauen — COVID-19: Deferral of tax payments (EUT C 41 af 5.2.2021, s. 1).

Kommissionens afgørelse (EU) 2019/700 af 19. december 2018 om statsstøtte SA.34914 (2013/C) gennemført af Det Forenede

Kongerige for så vidt angår Gibraltars selskabsbeskatningsordning, C/2018/7848 (EUT L 119 af 7.5.2019, s. 151).

Denne sag vedrører forhold, der fandt sted forud for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

Meddelelse fra Kommissionen: "Midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det

nuværende covid-19-udbrud" (EUT C 91I af 20.3.2020, s. 1), som ændret ved Kommissionens meddelelse C(2020) 2215 (EUT C 112I

af 4.4.2020, s. 1), C(2020) 3156 (EUT C 164 af 13.5.2020, s. 3), C(2020) 4509 (EUT C 218 af 2.7.2020, s. 3), C(2020) 7127 (EUT C

340I af 13.10.2020, s. 1), C(2021) 564 (EUT C 34 af 1.2.2021, s. 6) og C(2021) 8442 (EUT C 473 af 24.11.2021, s. 1).

kom (2022) 0337 - Ingen titel

at ophøre den 31. december 2020, indeholder en række støtteforanstaltninger, som

Kommissionen anser for forenelige i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), og artikel 107, stk.

3, litra c), i TEUF, såsom begrænsede støttebeløb, selektive skattefordele og statsgarantier for

lån. Ved udgangen af 2021 havde Kommissionen vedtaget mere end 1 180 afgørelser i alle

medlemsstater, herunder beslutninger på grundlag af de midlertidige rammebestemmelser for

statsstøtte.

F.eks. godkendte Kommissionen i 2021 på grundlag af de midlertidige rammebestemmelser

en græsk ordning på 800 mio. EUR i støtte til virksomheder, der opererer inden for

turistsektoren, som var ramt af covid-19-pandemien

114

. Kommissionen konkluderede, at

foranstaltningen var nødvendig, hensigtsmæssig og rimelig i forhold til at afhjælpe en alvorlig

forstyrrelse i den græske økonomi. Med hensyn til Italien godkendte Kommissionen i oktober

2021 på grundlag af de midlertidige rammebestemmelser en italiensk ordning på 31,9 mia.

EUR i støtte til virksomheder, der var ramt af covid-19-pandemien

115

Flere af disse foranstaltninger er blevet medfinansieret over samhørighedspolitikken, efter

Kommissionen iværksatte de to pakker af foranstaltninger: investeringsinitiativet som

reaktion på coronavirusset (CRII), investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus

(CRII+) og REACT-EU.

I marts 2021 godkendte Kommissionen en fransk statsgarantiordning på op til 20 mia. EUR til

støtte for økonomien i forbindelse med covid-19-pandemien

116

. Ordningen giver

virksomhederne langsigtet finansiering og fremmer nye investeringer, der støtter

genopretningen efter covid-19-pandemien.

Covid-19 relaterede statsstøttebeslutninger og politiske initiativer

I august 2021 godkendte Kommissionen en række garantier for trancher af syntetiske

securitiseringer under Den Europæiske Garantifond, som varetages af Den Europæiske

Investeringsbank-Gruppe

117

. Initiativet støtter virksomheder, der er ramt af covid-19-

pandemien i 22 deltagende medlemsstater

118

Statsstøttebeslutninger i henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), i TEUF

I henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), i TEUF kan Kommissionen godkende statsstøtte, som

medlemsstaterne har ydet virksomheder for at kompensere for tab direkte forårsaget af

usædvanlige begivenheder såsom covid-19-pandemien (f.eks. inden for transport, turisme,

kultur, hotel- og restaurationsbranchen og detailsalg). Medlemsstaterne kan anmelde

kompensationsforanstaltninger til Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), i

TEUF, forudsat at støtten er forholdsmæssig, og der er en direkte årsagssammenhæng mellem

114

115

116

117

118

Sag SA.63123 Grækenland — COVID-19: Support to tourism sector (EUT C 223 af 11.6. 2021, s.1).

Sag SA.62668 Italien — COVID-19 — IT — Automatic tax measures and non-repayable grants. Denne beslutning er vedtaget i henhold

til artikel 106, stk. 2, artikel 107, stk. 2, litra a), artikel 107, stk. 2, litra b) og artikel 107, stk. 2, litra c), i TEUF. Se:

https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=3

Sag SA.58639 Frankrig — COVID-19: Dispositif de garantie aux fonds de prêts participatifs et d'obligations subordonnées (EUT C 84

af 12.3.2021, s. 1).

Det består af Den Europæiske Investeringsbank, "EIB", og Den Europæiske Investeringsfond, "EIF".

Se: Kommissionens pressemeddelelse af 16.8.2021,

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/IP_21_4204.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

den usædvanlige begivenhed (covid-19-pandemien) og det tab, som støttemodtagerne har

lidt

119

For eksempel godkendte Kommissionen i januar 2021 en tysk paraplyordning på 12 mia.

EUR for at kompensere virksomheder for tab lidt som følge af restriktioner, der er indført for

at inddæmme covid-19-pandemien

120

. I henhold til denne ordning vil virksomheder fra alle

sektorer være berettiget til kompensation for tab, der er lidt under nedlukningsperioder som

følge af de restriktioner, som den tyske regering har indført i marts/april og

november/december 2020.

I april 2021 godkendte Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), i TEUF en

dansk ordning på 1,74 mia. EUR om kompensation til minkavlere og følgeerhverv for

foranstaltninger truffet i forbindelse med covid-19-pandemien

121

. I maj 2021 godkendte

Kommissionen en tysk ordning på 10 mia. EUR om kompensation til virksomheder i alle

sektorer for tab som følge af de nødforanstaltninger, der blev truffet for at begrænse

spredningen af covid-19

122

. Desuden godkendte Kommissionen i juli 2021 en italiensk

ordning på 800 mio. EUR om kompensation til lufthavne og ground handling-operatører for

tab forårsaget af covid-19-pandemien, navnlig de rejserestriktioner, der indførtes for at

begrænse spredningen af virus

123

Statsstøtte til luftfartsektoren

I hele 2021 var luftfartsektoren fortsat en af de hårdest ramte af covid-19-pandemien. I løbet

af 2021 vedtog Kommissionen 35 beslutninger om tilladelse til statsstøtte til virksomheder

inden for luftfartsektoren med henblik på at dække deres likviditets- og kapitalbehov som

følge af covid-19-pandemien. Disse statsstøtteforanstaltninger blev hyppigst godkendt på

grundlag af de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger eller artikel 107,

stk. 2, litra b), i TEUF.

Kommissionen godkendte statsstøtte til luftfartselskaberne Air France

124

, TUI

125

Scandinavian Airlines Systems

126

, Finnair

127

m.fl. Desuden vurderede Kommissionen

adskillige rednings- eller omstruktureringsforanstaltninger for luftfartselskaber som TAP

128

og Condor

129

og godkendte statsstøtte for at sikre disse og andre luftfartselskabers rentabilitet

på lang sigt.

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

F.eks. et tab, der er direkte forårsaget af karantæneforanstaltninger, som forhindrer støttemodtageren i at udøve sin økonomiske aktivitet.

Andre former for støtte, som mere generelt vedrører det økonomiske tilbageslag som følge af coronaviruspandemien, skal vurderes på

grundlag af de forenelighedsprincipper, der er fastsat i artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF og de midlertidige rammebestemmelser for

statsstøtte.

Sag SA.60045 Tyskland — November Assistance Extra under Article 107 (2)(b) TFEU-Covid (EUT C 41 af 5.2.2021, s. 1).

Sag SA.61945 Danmark — Aid scheme for mink farmers and related businesses affected by the COVID-19 out-break (EUT C 195 af

21.5.2021, s. 1).

Sag SA.62784 Tyskland — Covid-19 — Art. 107 2b Federal Umbrella Scheme (EUT C 223 af 11.6.2021, s. 1).

Sag SA.63074 Italien — Damage compensation scheme for airport infrastructure managers and ground handling operators in Italy (EUT

C 327 af 13.8.2021, s. 1).

Sag SA.59913 Frankrig — COVID-19 — Recapitalisation of Air France and the Air France — KLM Holding (EUT C 240 af 18.6.2021,

s. 1).

Sag SA.59812 Tyskland — COVID-19 — Recapitalisation of TUI. Den offentlige version af denne afgørelse er endnu ikke tilgængelig.

Se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=3

Sag SA.63898 Sverige — COVID-19 — State loan to SAS Consortium (EUT C 33 af 21.1.2022) og SA.63250 Danmark — SA.63250

COVID-19 — Subsidised loan to SAS (EUT C 33 af 21.1.2022).

Sag SA.60113 Finland — Finnair — COVID-19 — hybrid loan 107.2.b (EUT C 240 af 18.6.2021, s. 1).

Sag SA.60165 Portugal — Restructuring aid to TAP SGPS.

Sag SA.63203 Tyskland — Restructuring of Condor (EUT C 429 af 15.4.2021).

kom (2022) 0337 - Ingen titel

I september 2021 vedtog Kommissionen to beslutninger vedrørende det italienske

luftfartselskab Alitalia. Efter tilbundsgående undersøgelser af to statslån på i alt 900 mio.

EUR ydet i 2017 konkluderede Kommissionen, at disse lån udgjorde ulovlig og uforenelig

statsstøtte

130

. I en anden afgørelse

131

fastslog Kommissionen, at det nye italienske

luftfartselskab ITA, der er indstillet på at overtage en del af Alitalias aktiver, ikke er Alitalias

økonomiske efterfølger og derfor ikke forpligtet til at tilbagebetale den ulovlige støtte, som

Alitalia har modtaget. Kommissionen fandt desuden, at kapitaltilførslen på 1,35 mia. EUR til

ITA var i overensstemmelse med markedsvilkårene. Derfor udgjorde kapitaltilførslerne ikke

statsstøtte i henhold til EU-reglerne.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten blev operationelle — Forberedelse af overvindelsen

af krisen

Genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021

132

. Den anvendes til

at finansiere reformer og investeringer i medlemsstaterne fra begyndelsen af pandemien i

februar 2020 indtil den 31. december 2026. Genopretnings- og resiliensfaciliteten er kernen i

NextGenerationEU, et midlertidigt genopretningsinstrument, der giver Kommissionen

mulighed for at rejse midler til at afhjælpe de umiddelbare økonomiske og sociale skader, som

covid-19-pandemien har forårsaget.

Formålet med genopretnings- og resiliensfaciliteten

133

er at begrænse de økonomiske og

sociale konsekvenser af covid-19-pandemien og gøre EU mere bæredygtigt, robust og bedre

forberedt på udfordringerne og mulighederne ved den grønne og den digitale omstilling.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten giver Kommissionen mulighed for at rejse midler til at

hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre reformer og investeringer, som er i

overensstemmelse med EU's prioriteter.

For at modtage støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten skal medlemsstaterne

indsende genopretnings- og resiliensplaner til Kommissionen. Disse planer redegør for de

reformer og offentlige investeringsprojekter, som hver medlemsstat har til hensigt at

gennemføre med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. GD for Konkurrence har

udstukket retningslinjer

134

, der skal ledsage og lette gennemførelsen af genopretnings- og

resiliensplanerne for at sikre, at støttede investerings- og reformprojekter er forenelige med

statsstøttereglerne. GD for Konkurrence ydede også praktisk vejledning til medlemsstaterne

med henblik på en hurtig behandling af anmeldelser af statsstøtte inden for genopretnings- og

resiliensfacilitetens rammer

135

130

131

132

133

134

135

Sag SA.48171 Italien — Complaints against alleged State aid to Alitalia.

Sag SA.58173 — Italien — Newco ITA Se: Kommissionens pressemeddelelse af 10.9.2021, "Commission finds new air carrier ITA is

not Alitalia's economic successor and Italy's capital injections into ITA are market conform", som findes på:

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_21_4665.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten

(EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

Se "Resultattavlen for genopretning og resiliens", som giver et overblik over, hvordan gennemførelsen af genopretnings- og

resiliensfaciliteten og de nationale genopretnings- og resiliensplaner skrider frem: https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-

resilience-scoreboard/index.html.

Se:

https://ec.europa.eu/competition-policy/state-aid/coronavirus/rrf-guiding-templates_en.

https://ec.europa.eu/competition/state_aid/what_is_new/practical_guidance_to_MS_for_notifications_under_RRF.pdf.

kom (2022) 0337 - Ingen titel

6. Fælles indsats for udformning af en europæisk og global konkurrencekultur

6.1. Politisk samhørighed gennem Det Europæiske Konkurrencenetværk

I 2021 fortsatte Kommissionen med at sikre en sammenhængende gennemførelse af artikel

101 og 102 gennem ECN

136

. To af de vigtigste mekanismer til støtte for samarbejde i

forordning (EF) nr. 1/2003 er for det første de nationale konkurrencemyndigheders

forpligtelse til at underrette Kommissionen om nye undersøgelser allerede efter det første

formelle efterforskningsskridt, og for det andet at høre Kommissionen om påtænkte

beslutninger. I 2021 blev der indledt 145 nye undersøgelser inden for netværket, og der blev

forelagt 84 planlagte beslutninger.

I tillæg til disse samarbejdsmekanismer, som er fastsat i forordning 1/2003, sikrer andre ECN-

samarbejdsmekanismer en sammenhængende håndhævelse af EU's konkurrenceregler på

tværs af jurisdiktioner. Medlemmerne af Det Europæiske Konkurrencenetværk mødes

regelmæssigt for at drøfte nyligt indledte sager, politiske spørgsmål og forhold af strategisk

betydning. I 2021 blev der afholdt 37 møder i horisontale arbejdsgrupper og sektorspecifikke

undergrupper, hvor konkurrencemyndighederne udvekslede synspunkter og erfaringer.

I 2021 overvågede og bistod Kommissionen medlemsstaterne i deres indsats for at

gennemføre ECN+-direktivet

137

i national lovgivning. Dette skulle ske senest den 4. februar

2021. I marts 2021 indledte Kommissionen overtrædelsesprocedurer mod 22 medlemsstater,

fordi de ikke havde meddelt, at de havde gennemført ECN+ -direktivet inden fristens udløb.

Af de 22 medlemsstater gav 14 efterfølgende meddelelse om gennemførelsen inden udgangen

af 2021. Inden overtrædelsesproceduren afsluttes, vil Kommissionen kontrollere, at ECN+-

direktivet er blevet korrekt gennemført. I 2021 fortsatte Kommissionen med at bistå de

resterende medlemsstater med at få færdiggjort gennemførelsen af direktivet.

6.2. Konkurrencepolitisk samarbejde i hele verden

Multilaterale forbindelser

I 2021 fortsatte Kommissionen sit aktive engagement i internationale konkurrencerelaterede

fora som f.eks. OECD Competition Committee, International Competition Network (ICN) og

FN's Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD).

På møder i OECD's konkurrencekomité i 2021 bidrog Kommissionen til drøftelser om

håndhævelse af konkurrencereglerne og lovgivningsmæssige alternativer, programmer til

sikring af konkurrencereglernes overholdelse, potentiel konkurrence, metoder til måling af

markedskonkurrence, miljøhensyn i forbindelse med håndhævelse af konkurrencereglerne og

fremme af konkurrencemæssig neutralitet fra konkurrencemyndighedernes side. Som

medformand for Det Internationale Konkurrencenets arbejdsgruppe om ensidig adfærd

136

137

Kommissionens meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder (EUT C 101 af 27.4.2004, s. 43, og EUT C

374 af 13.10.2016, s. 10). Se:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX%3A52004XC0427%2802%29.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 af 11. december 2018 om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders

forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (EUT L 11 af 14.1.2019, s.

3).

kom (2022) 0337 - Ingen titel

fortsatte Kommissionen et flerårigt projekt til vurdering af dominans og markedsstyrke på

digitale markeder. I 2021 deltog Kommissionen i det 19. møde i den mellemstatslige

ekspertgruppe (IGE) om konkurrenceret og konkurrencepolitik under UNCTAD.

Kommissionen fortsatte sine bestræbelser på at forbedre de internationale regler om subsidier.

En reform af reglerne om subsidier er en af EU's vigtigste prioriteter i forbindelse med

revisionen af Verdenshandelsorganisationens handelsregler som bekræftet i den fælles

erklæring fra EU, USA og Japan

138

Bilaterale forbindelser

I december 2021 indledte Kommissionen og de amerikanske konkurrencemyndigheder EU's

og USA's fælles teknologi- og konkurrencepolitiske dialog om at udvikle fælles tilgange og

styrke samarbejdet om konkurrencepolitik og håndhævelse af konkurrencepolitikken inden for

teknologisektorerne

139

. Kommissionen var i tæt kontakt med den koreanske og den japanske

konkurrencemyndighed i forbindelse med de respektive samarbejdsaftaler

140

. I 2021 fortsatte

Kommissionen forhandlingerne med Japan om "anden generation" af en samarbejdsaftale om

konkurrence

141

. Hvad angår udkastet til anden generation af samarbejdsaftalen mellem EU og

Canada er Kommissionen i regelmæssig kontakt med de canadiske konkurrencemyndigheder

for at finde en løsning vedrørende databeskyttelsesstandarderne i Canada, som er i

overensstemmelse med de standarder, der er fastlagt i Domstolens udtalelse om aftalen

mellem den Europæiske Union og Canada om passagerlisteoplysninger fra 2014

142

. Endelig

fortsatte Kommissionen sit tætte samarbejde inden for konkurrencepolitik med Kinas

statsforvaltning for markedsregulering på grundlag af samarbejdsaftalerne fra 2019

143

Kommissionen bestræber sig på at medtage bestemmelser om konkurrence og

statsstøttekontrol i forbindelse med forhandlingerne om frihandelsaftaler. I 2021 fortsatte

Kommissionen forhandlingerne om frihandelsaftaler med Australien, Aserbajdsjan, Chile,

Indonesien, New Zealand og Usbekistan.

Hvad angår kandidatlandene og de potentielle kandidatlande er Kommissionens vigtigste

politiske mål at bistå dem, når de retlige rammer for konkurrencepolitikken vedtages,

velfungerende operationelt uafhængige konkurrencemyndigheder etableres og solide

håndhævelsesresultater opnås. I 2021 fortsatte Kommissionen med at overvåge, om

kandidatlandene og potentielle kandidater opfylder deres forpligtelser i henhold til

stabiliserings- og associeringsaftalerne.

For at udvikle samarbejdet på konkurrenceområdet fortsatte Kommissionen også med at

samarbejde med en række nationale og regionale myndigheder i Afrika. I 2021 var

Kommissionen vært for en række fælles workshopper med de sydafrikanske

138

139

140

141

142

143

Se: https://trade.ec.europa.eu/doclib/press/index.cfm?id=2330.

Se:

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_21_6671.

Se: https://ec.europa.eu/competition-policy/international/bilateral-relations/korea_en; https://ec.europa.eu/competition-

policy/international/bilateral-relations/japan_en.

Se:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:22003A0722(01).

Se:

http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?pro=AVIS&num=C-1/15.

I øjeblikket er Canada i færd med at forberede en revision af sin lov

om beskyttelse af privatlivets fred.

Se: https://ec.europa.eu/competition-policy/international/bilateral-relations/china_en

kom (2022) 0337 - Ingen titel

konkurrencemyndigheder om digitale aspekter af konkurrencepolitikken og om samarbejde

mellem konkurrencemyndighederne.

En regelmæssig og konstruktiv interinstitutionel dialog

Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget er vigtige partnere i forbindelse med Kommissionens løbende dialoger om

konkurrencepolitikken. På trods af covid-19-pandemien fortsatte dialogerne i 2021 gennem

onlinemøder og personlige møder.

I Europa-Parlamentet deltog ledende næstformand Margrethe Vestager i 2021 i en række

udvekslinger af synspunkter, herunder dialoger om forordningen om digitale markeder i

Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

Retsudvalget samt Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Desuden udvekslede ledende

næstformand Margrethe Vestager synspunkter med Underudvalget om Skatteanliggender om

digital beskatning og statsstøtte på skatteområdet. Endvidere deltog ledende næstformand

Margrethe Vestager i plenardebatter om konkurrencepolitikken, om retningslinjerne for

klima-, energi- og miljøstøtte, om forordningen om digitale markeder og om EU's og USA's

handels- og teknologiråd. Endelig deltog ledende næstformand Margrethe Vestager i en række

strukturerede dialoger med Europa-Parlamentets udvalg, f.eks. en struktureret dialog med

Økonomi- og Valutaudvalget.

I sit skriftlige svar fra september 2021 på Parlamentets beslutning om konkurrencepolitikken

(ordfører Johan Van Overtveldt (ECR, BE)), fremhævede Kommissionen bl.a. vedtagelsen af

de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien

under covid-19-krisen, undersøgelser af medlemsstaternes afgørelsespraksis på skatteområdet

og ændringer i skattelovgivningen. Desuden fremhævede Kommissionen forslaget til en

forordning om digitale markeder og den igangværende revision af statsstøttereglerne (især

revisionen af miljø- og energiretningslinjerne, som fulgte efter den såkaldte kvalitetskontrol).

I 2021 deltog ledende næstformand Margrethe Vestager i udveksling af synspunkter og

debatter om konkurrencepolitikken i Rådet, herunder flere møder i Rådet (konkurrenceevne

— det indre marked og industri).

kom (2022) 0337 - Ingen titel

kom (2022) 0337 - Ingen titel