Europaudvalget 2022
KOM (2022) 0541
Offentligt
2648412_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.10.2022
COM(2022) 541 final
2022/0345 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om rensning af byspildevand (omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2022) 541 final} - {SWD(2022) 541 final} - {SWD(2022) 544 final}
DA
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
INDHOLDSFORTEGNELSE
BEGRUNDELSE
1.
2.
3.
4.
5.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER .............................................. 6
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
ANDRE FORHOLD
DA
1
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0003.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Direktivet om rensning af byspildevand
1
blev vedtaget i 1991. Formålet med dette direktiv er
at beskytte miljøet mod negative påvirkninger fra spildevandsudledninger fra byområder og
bestemte industrier. Medlemsstaterne skal sikre, at spildevand fra alle byområder med over
2 000 indbyggere opsamles og renses i overensstemmelse med EU's minimumsstandarder.
Medlemsstaterne skal også udpege "følsomme områder" i henhold til direktivets kriterier, for
hvilke der gælder strengere standarder og frister. Desuden aflægger medlemsstaterne hvert
andet år rapport om gennemførelsen af direktivet. Disse oplysninger offentliggøres derefter af
Kommissionen.
En dybdegående Refit-evaluering
2
("evalueringen") af direktivet blev afsluttet i 2019 og
bekræftede, at gennemførelsen af dette direktiv har ført til en betydelig reduktion i
udledningen af forurenende stoffer. I EU renses spildevandet fra omkring 22 000 byer, der
svarer til en forurening på omkring 520 mio. personækvivalenter (PE)
3
, i centraliserede
systemer. Betydningen heraf for kvaliteten af EU's søer, floder og have er synlige og
håndgribelige.
En hovedårsag til direktivets effektivitet er, at kravene er enkle, hvilket muliggør en enkel
håndhævelse. I dag opsamles 98 % af EU's spildevand på passende vis, og 92 % renses på
passende vis, selv om enkelte medlemsstater stadig har vanskeligt ved at opnå fuld
overholdelse. EU-midler yder vigtig støtte til at hjælpe medlemsstaterne med at foretage de
nødvendige investeringer. I gennemsnit afsættes der hvert år 2 mia. EUR til investeringer i
vandforsyning og sanitet i EU. Ifølge evalueringen har denne tilgang, der kombinerer
håndhævelse og finansiel støtte, bidraget til at sikre en stadig stigende
høj grad af
overholdelse
af direktivet.
Spildevandsoperatørerne er hovedsagelig (60 %) offentlige virksomheder, der ejes af
kompetente offentlige myndigheder. De kan også være private virksomheder, der opererer for
en kompetent offentlig myndighed, eller de kan være blandede selskaber. De er en del af et
bundet marked, da personer og virksomheder, der er tilsluttet det offentlige kloaknet, ikke kan
vælge deres operatører. Både evalueringen og høringsprocessen bekræftede, at sektoren først
og fremmest reagerer på lovkrav.
Ved evalueringen blev der identificeret tre hovedgrupper af tilbageværende udfordringer, som
dannede grundlag for definitionen af problemerne i forbindelse med konsekvensanalysen:
1. Resterende forurening fra bymæssige kilder:
direktivets fokus er på forurening fra
husholdninger, der opsamles og renses på centrale anlæg. Der er mindre vægt på andre kilder
til byforurening, som efterhånden dominerer (mindre byer på under 2 000 PE, decentrale
1
2
3
EFT L 135 af 30.5.1991.
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SWD (2019) 700, "Evaluation of the Council
Directive 91/271/EEC of 21 May 1991, concerning urban waste-water treatment".
Standardenheden til måling af forurening er "personækvivalenter" (PE). Den angiver den
gennemsnitlige forurening, der udledes af én person pr. dag. Ud over udledninger fra EU-borgere
rensers også spildevand fra SMV'er, der er tilsluttet offentlige kloaksystemer, på centrale
rensningsanlæg.
DA
2
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0004.png
anlæg, forurening fra regnvand). Grænseværdierne for fjernelse af visse forurenende stoffer er
nu forældede i forhold til de tekniske fremskridt, der er gjort siden 1991, og der er kommet
nye forurenende stoffer til såsom mikroplast eller forurenende mikrostoffer, som kan være
skadelige for miljøet eller folkesundheden allerede ved meget lave koncentrationer.
2.
Tilpasning af direktivet til den europæiske grønne pagt
4
:
siden direktivets vedtagelse er
der opstået nye samfundsmæssige udfordringer. Med den europæiske grønne pagt er der
fastsat ambitiøse politiske mål om at bekæmpe klimaændringer, øge cirkulariteten i EU's
økonomi og mindske miljøforringelsen. Der er behov for en yderligere indsats i
spildevandssektoren for at: reducere drivhusgasemissionerne (34,45 mio. ton CO
2
e om året —
ca. 0,86 % af EU's samlede emissioner), reducere energiforbruget (ca. 0,8 % af det samlede
energiforbrug i EU) og gøre den mere cirkulær ved at forbedre forvaltningen af slam (navnlig
ved bedre genvinding af kvælstof og phosphor og eventuelt værdifuldt organisk materiale) og
øge
sikker
genbrug
af
renset
vand.
3. Utilstrækkeligt og uensartet forvaltningsniveau:
Evalueringen og OECD-undersøgelser
viste, at driftseffektivitet og gennemsigtighed varierer meget fra én operatør til en anden. I en
beretning fra Revisionsretten
5
blev det også fremhævet, at princippet om, at forureneren
betaler, ikke anvendes i tilstrækkelig grad. Overvågnings- og rapporteringsmetoderne kan
forbedres, navnlig gennem yderligere digitalisering. Endelig har den nylige covid-19-krise
vist, at spildevand er en meget hurtig og pålidelig kilde til nyttige folkesundhedsdata, hvis de
kompetente myndigheder for sundhed og spildevandsforvaltning er velkoordinerede.
Revisionen af direktivet er et af de målbare resultater af handlingsplanen for nulforurening.
Hovedformålet er at tackle ovennævnte udfordringer på en omkostningseffektiv måde,
samtidig med at direktivet forbliver så enkelt som muligt for at sikre den korrekte
gennemførelse og håndhævelse af dets krav.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Revisionen af direktivet om rensning af byspildevand forventes at reducere udledningen af
forurening fra byområder yderligere. I den forstand er det direkte forbundet med revisionen af
listerne over forurenende stoffer i henhold til direktivet om miljøkvalitetskrav
6
og
grundvandsdirektivet
7
— de to afledte direktiver i vandrammedirektivet
8
, der regulerer de
acceptable niveauer af forurenende stoffer i overfladevand og grundvand. Revisionen af
direktivet om rensning af byspildevand vil have en positiv indvirkning på de fremtidige
revisioner af havstrategirammedirektivet
9
og på revisionen af badevandsdirektivet
10
. Den er
også forbundet med revisionen af direktivet om industrielle emissioner
11
og den dertil
knyttede revision af E-PRTR-forordningen
12
, da nogle industrielle emissioner opsamles i
offentlige kloaknet. Yderligere foranstaltninger, der indgår i revisionen af direktivet om
rensning af byspildevand for yderligere at reducere forurenende mikrostoffer, navnlig som
4
5
6
7
8
9
10
11
12
COM(2019) 640 final.
Særberetning 12/2021:
"Princippet om, at forureneren betaler: inkonsekvent anvendelse på tværs af
EU´s miljøpolitikker og foranstaltninger".
EUT L 348 af 24.12.2008.
EUT L 372 af 27.12.2006.
EFT L 327 af 22.12.2000.
EUT L 164 af 25.6.2008.
EUT L 64 af 4.3.2006.
EUT L 334 af 17.12.2010.
EUT L 33 af 4.2.2006.
DA
3
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0005.png
følge af brugen af lægemidler og produkter til personlig pleje, vil bidrage til en forsvarlig
gennemførelse af kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje og lægemiddelstrategien
13
.
Handlingsplanen for den cirkulære økonomi
14
viser klart, at der er behov for en bedre
integration af byspildevandssektoren i den cirkulære økonomi. Dette er særlig relevant for
direktivet om slam fra rensningsanlæg
15
, som regulerer anvendelsen af slam fra
rensningsanlæg i landbruget og har konsekvenser for det forslag til jordbundsbeskyttelse, der
blev bebudet i EU's jordbundsstrategi.
Der er direkte forbindelser til EU's biodiversitetsstrategi, da en reduktion af vandforureningen
gavner økosystemerne direkte. Foranstaltninger, der skal gøre byerne grønnere, såsom dem,
der følger af forordningen om naturgenopretning
16
, kan ikke blot skabe gode levesteder for
bestøvere, fugle og andre arter, men også bidrage direkte til at bekæmpe forurening i
forbindelse med regnvand og samtidig forbedre den overordnede livskvalitet. Bedre
forvaltning af byområdernes vand vil også bidrage til klimatilpasning.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Den nye geopolitiske virkelighed kræver, at EU drastisk fremskynder omstillingen til ren
energi for at bringe sin afhængighed af upålidelige leverandører og prisvolatile fossile
brændstoffer til ophør. I overensstemmelse med målene i REPower EU-planen
17
og forslaget
til retsakt COM(2022) 222 om ændring af direktivet om vedvarende energi, som udpeger
rensningsanlæg for spildevand som "særligt egnede områder", forventes revisionen af
direktivet at bidrage direkte til disse mål ved at fastsætte et klart og konkret mål om at opnå
energineutralitet i spildevandssektoren senest i 2040. Erfaringerne fra de medlemsstater, der
er længst fremme, viser, at dette kan opnås gennem en kombination af foranstaltninger til
forbedring af energieffektiviteten i overensstemmelse med princippet om "energieffektivitet
først" og gennem produktion af vedvarende energi, navnlig biogas fra slam, som kan erstatte
import af naturgas.
Dette mål er fuldt ud i overensstemmelse med EU's mål om klimaneutralitet som fastsat i den
europæiske klimalov
18
kombineret med forordningen om indsatsfordeling
19
, som kræver, at
medlemsstaterne reducerer deres drivhusgasemissioner fra sektorer uden for ETS, i
overensstemmelse med nationale mål. Det er også i overensstemmelse med det nylige
omarbejdede forslag til direktiv om energieffektivitet
20
, som har et årligt reduktionsmål på
1,7 % af energiforbruget for alle offentlige organer, med forslaget fra 2021 om en revision af
direktivet om vedvarende energi
21
og med REPowerEU-planen, som sætter et mere ambitiøst
mål om 45 % vedvarende energi senest i 2030. Initiativet kan også bidrage til REPowerEU-
planens mål om at øge produktionen af biomethan i EU til 35 mia. kubikmeter i 2030 og til
Kommissionens forslag COM(2021) 805 fra 2021 til en forordning, der har til formål at
reducere metanemissioner.
Revisionen af dette direktiv er også i fuld overensstemmelse med de endelige forslag fra
konferencen om Europas fremtid, navnlig forslagene om bekæmpelse af forurening, mere
13
14
15
16
17
18
19
20
21
COM(2020) 761 final.
COM(2020) 98 final.
EUT L 181 af 4. juli 1986.
COM(2022) 304 final.
COM(2022) 108 final.
EUT L 243 af 9.7.2021.
EUT L 156 af 19.6.2018.
EUT L 315 af 14.11.2012.
COM(2021) 557 final.
DA
4
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0006.png
specifikt forslag 2.7 om at beskytte vandkilder og bekæmpe forurening af floder og have,
herunder gennem forskning og bekæmpelse af mikroplastforurening.
Endelig vil dette forslag bidrage direkte til princip 20 i den europæiske søjle for sociale
rettigheder
22
. EU er også engageret i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens mål
for bæredygtig udvikling, i denne sammenhæng navnlig mål 6 om lige adgang til egnet sanitet
og hygiejne for alle.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Det nuværende direktiv om rensning af byspildevand er baseret på artikel 192, stk. 1, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
23
, der fastsætter, at "Unionens
politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de
forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Unionen. Den bygger
på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over
for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler." Indsatsen
inden for spildevandsforvaltning skal derfor være i overensstemmelse med disse centrale
bestemmelser og ses i lyset af den delte kompetence med medlemsstaterne. Det betyder, at
EU kun kan lovgive under behørig hensyntagen til principperne om nødvendighed, nærhed og
proportionalitet.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
EU's indsats er fortsat afgørende for at sikre, at en forbedret vandkvalitet i floder, søer,
grundvand og have kommer alle mennesker, der bor i EU, til gode. Da 60 % af EU's
vandområder er grænseoverskridende, er det nødvendigt at sikre samme beskyttelsesniveau
overalt og i samme tempo for at undgå risikoen for, at nogle medlemsstaters indsats går tabt
på grund af manglende fremskridt i andre. Evalueringen har vist, at direktivet var en
enestående drivkraft for investering i de nødvendige infrastrukturer i de fleste medlemsstater.
Evalueringen bekræftede også, at EU's indsats har potentiale til yderligere at sikre et
ensartet
niveau af miljø- og sundhedsbeskyttelse
i alle medlemsstater. I løbet af de sidste 30 år med
gennemførelsen af direktivet om rensning af byspildevand er kvaliteten af badevandsområder
(og dermed turisme og fritidsaktiviteter), af det vand, der bruges til fremstilling af drikkevand,
og af vandområder generelt enten blevet bevaret eller i flere tilfælde forbedret. Den nylige
covid-19-pandemi har demonstreret medlemsstaternes gensidige afhængighed med hensyn til
spredning af virus. En effektiv, hurtig og harmoniseret sporing af patogener i spildevand kan
være til gavn for hele EU. Uden en harmoniseret og integreret EU-indsats vil mulighederne
for at spore nye virustyper og for at undersøge andre relevante
sundhedsparametre
i
spildevand kun kunne realiseres i nogle få medlemsstater, typisk dem, der er længst fremme.
Der bør sikres bedre
adgang til sanitet
for alle, der bor i EU. Der bør også sikres lige
adgang for alle til centrale oplysninger
(om spildevandsoperatørens økonomiske og
miljømæssige resultater). Alle medlemsstater står over for konsekvenserne af
klimaændringerne, navnlig for deres hydrologiske regimer. Regnforholdene har ændret sig,
hvilket — ud over oversvømmelser — øger risikoen for forurening som følge af urenset
22
23
COM(2021) 102 final.
EUT C 326 af 26.10.2012.
DA
5
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
regnvand (byspildevand og overløb efter voldsomt uvejr). Også nyfremkomne forurenende
stoffer, såsom forurenende mikrostoffer eller mikroplast, er til stede i alle medlemsstater.
Dette er også tilfældet for de fleste af de resterende forureningskilder fra byerne, som påvirker
vandkvaliteten i alle medlemsstater. Derudover er drivkræfterne bag de identificerede
problemer meget ens fra den ene medlemsstat til den anden.
Endelig viste evalueringen, at EU-standarder var en afgørende drivkraft for udviklingen af en
globalt
konkurrencedygtig vandindustri i EU.
Siden vedtagelsen af direktivet er der blevet
skabt en række store globalt førende virksomheder inden for spildevandsrensning, som
eksporterer deres tjenester over hele verden. En yderligere modernisering af EU's standarder,
f.eks. med nye krav til forurenende mikrostoffer eller energiforbrug, vil stimulere
innovation
og i sidste ende skabe
stordriftsfordele.
•
Proportionalitetsprincippet
Den foretrukne løsningsmodel omfatter en
forholdsmæssig pakke
af foranstaltninger, der
blandt alle de mulige løsninger
optimerer forholdet mellem kvalitet og pris
(se afsnit 7.1 i
konsekvensanalysen for yderligere oplysninger). Der blev lagt særlig vægt på at finde en
optimal løsning baseret på:
analysen af omkostninger og fordele (eller omkostningseffektivitetsanalysen i
tilfælde af forurenende mikrostoffer, hvis der ikke findes en pålidelig metode
til at værdisætte fordele): de
værdiskabende fordele er konsekvent højere
end omkostningerne
for hver enkelt foranstaltning i den foretrukne
løsningsmodel i alle medlemsstater
reduktion af den administrative byrde og håndhævelse:
ved kun at fokusere
på et begrænset antal anlæg eller byområder kan der opnås betydelige resultater
med hensyn til nøgleparametre såsom forureningsreduktion, energiforbrug og
drivhusgasemissioner, samtidig med at den administrative byrde holdes på et
forholdsmæssigt niveau, og der sikres en høj grad af håndhævelse
indførelse af en
risikobaseret tilgang
for de fleste af de foreslåede
foranstaltninger, som vil bidrage til at sikre, at der investeres der, hvor der er
behov for det.
Når det var nødvendigt for at nå frem til optimale lokale løsninger, blev fleksibiliteten
overladt til de nationale eller lokale myndigheder. Dette er f.eks. tilfældet med målet om
energineutralitet eller med hensyn at reducere emissioner fra regnvand takket være planer for
integreret vandressourceforvaltning.
•
Valg af retsakt
Initiativets mål kan bedst nås gennem en omarbejdning af direktivet, der — som det fremgår
af Refit-evalueringen — er den mest hensigtsmæssige retsakt til regulering af opsamling og
rensning af byspildevand.
Et direktiv pålægger medlemsstaterne at nå målene og gennemføre foranstaltningerne i deres
nationale materielle og processuelle retssystemer. Denne tilgang giver medlemsstaterne mere
frihed, når de skal gennemføre en EU-foranstaltning, end en forordning, da medlemsstaterne
kan vælge de bedst egnede midler til at gennemføre foranstaltningerne i direktivet.
DA
6
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0008.png
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Refit-evalueringen af direktivet om rensning af byspildevand blev gennemført i 2019. Ud
over de tre vigtigste udfordringer, der blev identificeret ved evalueringen (se ovenfor), viste
vurderingen af direktivets effektivitet, at det har været
vellykket med hensyn til at reducere
belastningen fra udvalgte forurenende stoffer
fra forureningskilder i byerne (husholdnings-
/byspildevand og lignende industriforurening). Belastningen med biokemisk iltforbrug,
kvælstof og fosfor i renset spildevand faldt i EU med henholdsvis 61 %, 32 % og 44 %
mellem 1990 og 2014. Dette har klart forbedret kvaliteten af EU's vandområder.
Vurderingen viste, at direktivet overordnet set er internt sammenhængende. Direktivet om
rensning af byspildevand fungerer generelt i synergi med anden EU-lovgivning og bidrager i
høj grad til at nå målene i
vandrammedirektivet, badevandsdirektivet
og
drikkevandsdirektivet
24
. Der er begrænset overlap med hensyn til aktiviteter der er omfattet
både af direktivet om rensning af byspildevand og direktivet om industrielle emissioner.
Generelt er der heller ingen problemer med sammenhæng med nyere EU-politikker, men der
kan dog være et vist råderum til at forbedre sammenhængen mellem direktivet om rensning af
byspildevand og klima- og energipolitikkerne.
Analysen af relevans og effektivitet viste, at der er behov for fortsat indgriben, ikke mindst
fordi uhensigtsmæssigt renset eller urenset byspildevand stadig er en af hovedårsagerne til, at
EU's vandområder ikke opnår i det mindste en god tilstand i henhold til vandrammedirektivet.
Desuden ser det videnskabelige samfund, de politiske beslutningstagere og den brede
offentlighed den voksende evidens for
forurenende stoffer, der giver anledning til stigende
bekymring,
herunder forurenende mikrostoffer såsom lægemidler og mikroplast i
vandområder, som et stadig mere væsentligt spørgsmål.
Med hensyn til potentialet for den cirkulære økonomi indeholder direktivet om rensning af
byspildevand begrænsede bestemmelser om genbrug eller genvinding af værdifulde
komponenter fra slam. Disse er aldrig blevet strengt håndhævet, til dels på grund af manglen
på stærke harmoniserede standarder på EU-plan og de potentielle risici for menneskers
sundhed.
Vurderingen af EU-merværdien, som omfattede en vurdering af, om direktivet om rensning af
byspildevand er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, viste bred anerkendelse blandt
interessenterne af, at direktivet stadig er nødvendigt, og at det ville have negative virkninger
at trække det tilbage. Direktivet støtter beskyttelsen af ca. 60 % af EU's grænseoverskridende
vandområder mod de negative virkninger af spildevandsudledninger. Endelig blev der i
evalueringen identificeret forskellige muligheder for at forenkle og for at udnytte
digitaliseringen bedre, og de blev medtaget i revisionen af direktivet.
Evalueringen blev forbedret efter forslagene fra Udvalget for Forskriftskontrol (udtalelse af
17. juli 2019), navnlig for så vidt angår de vigtigste årsager til vanskelighederne med
overholdelse i nogle medlemsstater, den bredere kontekst, der påvirker kvaliteten af vandet i
EU, og betydningen af at tackle nye forurenende stoffer. Konklusionerne blev styrket, og der
blev givet flere oplysninger om situationen i de enkelte medlemsstater.
24
EUT L 435 af 23.12.2020.
DA
7
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
•
Høringer af interessenter
Evalueringen og derefter konsekvensanalysen blev underkastet en grundig høringsproces, der
omfattede en række forskellige høringsaktiviteter som beskrevet i høringsstrategien. De
metoder, der blev udvalgt til høring af interessenter, bestod af halvstrukturerede interviews,
interaktive workshopper og en bred offentlig onlinehøring for at nå ud til en bred vifte af
interessenter om en række emner og en skriftlig høring om faktuelle oplysninger og antagelser
med henblik på modelkonstruktion. Der blev afholdt en afsluttende konference for
interessenter for at indhente synspunkter om de forskellige politiske løsningsmodeller, som
Kommissionen har foreslået.
Den offentlige onlinehøring varede i 12 uger fra den 28. april til den 21. juli 2021. Der blev
modtaget i alt 285 svar, og der blev indsendt 57 holdningsdokumenter. Den offentlige
onlinehøring indsamlede respondenternes synspunkter om problemerne i forbindelse med
spildevandsforurening og om, hvordan disse problemer bedst kan løses. Respondenterne
bedømte erklæringer eller foreslåede foranstaltninger på en skala fra én (mindst enig/effektiv)
til fem (mest enig/effektiv).
Medlemsstaterne er blevet hørt ved flere lejligheder. Et særligt møde med eksperter fra
medlemsstaterne hjalp med at identificere bedste praksis og gode muligheder ved processens
begyndelse. Dette blev afsluttet i 2020 med en særlig høring af hver medlemsstat for at
opbygge et solidt udgangspunkt (se nedenfor). Derudover blev der afholdt fire tematiske
onlineworkshops i 2021 om i) overvågning og rapportering, ii) spildevand og slam, iii)
omkostninger og fordele og iv) integreret vandovervågning. Der blev afholdt en virtuel
afsluttende konference for interessenter den 26. oktober 2021 for at præsentere
løsningsmodellerne og de første resultater af konsekvensanalysen (312 deltagere fra 226
organisationer i 27 medlemsstater).
Generelt var der bred enighed blandt interessenterne om nødvendigheden af at revidere og
modernisere direktivet og om de løsningsmodeller, der skal overvejes i forbindelse med
konsekvensanalysen. Der er generel opbakning om de foranstaltninger, der indgår i den
foretrukne løsningsmodel, dog med visse nuancer afhængigt af løsningsmodel og
interessentgruppe.
Der var f.eks. bred enighed blandt interessenterne om behovet for at tage fat på problemet
med forurenende mikrostoffer i spildevand. Bortset fra nogle interessenter fra erhvervslivet
(en del af den kemiske og farmaceutiske industri) støttede alle interessenter, herunder
vandrelaterede virksomheder, kravet om at fjerne forurenende mikrostoffer. De fleste
interessenter insisterede ligeledes på vigtigheden af foranstaltninger ved forureningskilden,
men også på behovet for bedre at anvende princippet om, at forureneren betaler, ved at gøre
producenterne økonomisk ansvarlige for de omkostninger, der er forbundet med den
yderligere rensning, der er nødvendig for at fjerne forurenende mikrostoffer. Det udvidede
producentansvar fik bred opbakning fra de fleste interessenter, undtagen fra
medicinalindustrien og den kemiske industri, som generelt ikke går ind for et sådant system,
men i stedet argumenterer for, at det finansielle ansvar enten bør deles af alle aktører i kæden
(fra industri til forbrugere) eller overtages af de offentlige myndigheder.
Energisyn fik bred støtte, mens EU-baserede mål for energineutralitet i mindre grad blev
støttet af medlemsstater eller lokale myndigheder end af andre interessenter. Yderligere
feedback fra de vigtigste repræsentanter for vandindustrien viste vilje til at inkludere både
energi- og klimaneutralitetsmål med en kortere frist (2030) end den, der er fastsat i denne
rapport. De fleste medlemsstater, der er førende på området, støttede klart et EU-dækkende
mål svarende til deres eget mål. Endelig udbad interessenterne sig mere klarhed om visse
DA
8
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0010.png
aspekter såsom kriterierne for udpegning af "følsomme" områder, der er udsat for
eutrofiering.
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Ud over høringen af interessenter blev de følgende vigtigste informationskilder anvendt til at
udarbejde konsekvensanalysen:
Modeller udviklet af Det Fælles Forskningscenter:
Gennem flere år har Det Fælles
Forskningscenter udviklet modeller for kvalitet og kvantitet af vand i EU. Disse modeller blev
tilpasset de politiske spørgsmål i forbindelse med evalueringen og konsekvensanalysen.
Høring af ad hoc-eksperter:
under ledelse af Det Fælles Forskningscenter og
Generaldirektoratet for Miljø (GD ENV) blev minikonsortiet af eksperter hørt om specifikke
politiske spørgsmål (egnede individuelle systemer, antimikrobiel resistens, fælles
kloakoverløb og byafløb, næringsstoffer, mikroplast og drivhusgasemissioner). For hvert
emne blev der udarbejdet en rapport, som blev anvendt direkte i konsekvensanalysen eller til
at forbedre Det Fælles Forskningscenters model. Alle rapporter forventes offentliggjort i de
kommende måneder.
Støtte fra
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling
(OECD): GD ENV
samarbejdede med OECD om at udvikle en gavnlighedsmetode for konsekvensanalysen.
OECD har også udarbejdet flere rapporter til støtte for Refit-evalueringen. Desuden fremlagde
OECD en analyse af spørgsmålene vedrørende gennemsigtighed og forvaltning.
Dybdegående høring af medlemsstaterne:
der blev afholdt en særlig høring af hver enkelt
medlemsstat i 2020 for at fastlægge et solidt referencescenarie og indsamle dokumentation
om bedste praksis. For hvert land blev der udfyldt et datablad med den hypotese, som Det
Fælles Forskningscenter havde til hensigt at anvende i forbindelse med udarbejdelsen af
modellen. Alle medlemsstater bidrog med ad hoc-input under denne høring.
Til støtte for konsekvensanalysen blev der tildelt to støttekontrakter til
eksterne konsulenter,
én til den generelle konsekvensanalyse og en anden til vurdering af gennemførligheden af et
system for udvidet producentansvar for forurenende mikrostoffer.
•
Konsekvensanalyse
Der er udført en konsekvensanalyse. Resuméet og den positive udtalelse fra Udvalget for
Forskriftskontrol af 3. juni 2022 er tilgængeligt via følgende link:
Kommissionens
dokumenter (europa.eu)
For hvert problem, der blev påpeget i forbindelse med evalueringen, blev de politiske
løsningsmodeller identificeret på grundlag af bedste praksis i medlemsstaterne og en grundig
høring af interessenterne. Løsningsmodeller, der ikke fik opbakning fra interessenterne eller
var for komplekse at gennemføre, blev forkastet på et tidligt tidspunkt. Der blev udviklet
forskellige ambitionsniveauer, der spænder fra lavt ambitionsniveau (foranstaltninger, der kun
anvendes på større anlæg) til højt ambitionsniveau (samme foranstaltninger, men også for
DA
9
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0011.png
mindre anlæg)
25
med et mellemliggende ambitionsniveau baseret på en risikobaseret tilgang
(foranstaltninger, der kun træffes, hvis der er en risiko for miljøet eller folkesundheden).
For nogle spørgsmål viste høringen, at mulighederne er begrænsede — f.eks. for ikke-
centraliserede anlæg (dvs. egnede individuelle systemer), gennemsigtighed eller overvågning
af sundhedsparametre. Med hensyn til andre problemer (store regnvandsmængder eller
energiforbrug) blev der i overensstemmelse med nærhedsprincippet indbygget tilstrækkelig
fleksibilitet til at gøre det muligt at udforme de mest omkostningseffektive løsninger på lokalt
plan.
Løsningsmodellernes virkninger blev vurderet ved hjælp af en model, der er udviklet af Det
Fælles Forskningscenter, og som allerede er udviklet og anvendt til Refit-evalueringen. Et
referencescenarie
(under forudsætning af, at det eksisterende direktiv overholdes fuldt ud
med yderligere frister for nogle medlemsstater) og et
maksimalt gennemførligt scenarie
blev udviklet som sammenligningsgrundlag.
For hvert problem var valget af den foretrukne løsning baseret på flere kriterier:
omkostninger/fordele, omkostninger/effektivitet, hvor meget det vil bidrage til målene i den
europæiske grønne pagt, reduktion af vandforurening, håndhævelse og reduktion af den
administrative byrde. Den foretrukne løsningsmodel omfatter en
forholdsmæssig pakke
af
foranstaltninger, der blandt alle de mulige løsninger
optimerer forholdet mellem kvalitet og
pris
De følgende hovedforanstaltninger vil gradvis blive anvendt frem til 2040.
Direktivets
anvendelsesområde
vil blive udvidet til byområder med
over 1 000 PE.
Der vil blive udviklet
nye standarder
for decentrale faciliteter (egnede
individuelle
systemer),
mens medlemsstaterne vil skulle indføre en
effektiv inspektion
af disse faciliteter.
For at reducere forureningen fra regnvand vil medlemsstaterne skulle udarbejde og
gennemføre
planer for integreret vandressourceforvaltning
i alle store byområder og i de
byområder med over 10 000 PE, hvor der er en risiko for miljøet.
Forebyggende
foranstaltninger
vil blive prioriteret, herunder grøn infrastruktur, og
optimering
af de
eksisterende opsamlings-, opbevarings- og rensningssystemer gennem bedre udnyttelse af
digitaliseringen baseret på klart definerede standarder og specifikationer.
Udledningen af næringsstoffer vil blive yderligere reduceret med
strengere grænseværdier
for rensning af kvælstof og phosphor. Disse nye standarder vil blive systematisk anvendt på
alle større anlæg over 100 000 PE, men også på alle anlæg over 10 000 PE, der er beliggende
i områder, hvor eutrofiering fortsat er et problem.
Der vil blive fastsat
nye grænseværdier
for
forurenende mikrostoffer,
hvor det er
nødvendigt med yderligere rensning. Dette kommer til at gælde først for alle store anlæg og
derefter for anlæg på over 10 000 PE, hvor der er en risiko for miljøet eller folkesundheden på
grundlag af klare og enkle kriterier.
Der vil blive fastsat et system for
producentansvar
rettet mod lægemidler og personlige
plejeprodukter — de to vigtigste kilder til skadelige forurenende mikrostoffer — for at
dække
25
Tærsklen for "større" anlæg blev sat til 100 000 PE under hensyntagen til, at 46 % af den samlede
belastning modtages af et relativt lille antal "større" anlæg (974). En anden tærskel på 10 000 PE blev
fastsat ud fra, at 81 % af belastningen modtages i 7 527 anlæg over 10 000 PE.
DA
10
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0012.png
de ekstra omkostninger til rensning
for forurenende mikrostoffer og
tilskynde til
markedsføring af
mindre skadelige produkter
i EU
26
.
Medlemsstaterne vil skulle foretage en bedre overvågning og
spore industriel forurening
allerede ved forureningskilderne.
Formålet er at øge mulighederne for at genanvende slam
og renset vand og mindske risikoen for, at stoffer, der ikke kan fjernes, udledes i miljøet, og at
rensningsanlæg ikke fungerer korrekt.
Der vil senest i 2040 blive fastsat et mål på nationalt plan om
energineutralitet
for alle
rensningsanlæg på over 10 000 PE i overensstemmelse med den bedste praksis, der allerede
anvendes i nogle medlemsstater — mere specifikt skal den energi, der forbruges i sektoren,
svare til produktionen af vedvarende energi fra sektoren — og derfor kræves der
energisyn
27
for alle anlæg over 10 000 PE.
For at
forbedre forvaltningen
af sektoren vil spildevandsoperatørerne blive anmodet om at
overvåge og udarbejde
gennemsigtige centrale resultatindikatorer.
Adgangen til sanitet
vil blive forbedret på en måde, der er i fuld overensstemmelse med det
nyligt vedtagne reviderede drikkevandsdirektiv, hvor adgangen til vandforsyning også er
blevet forbedret.
Overvågning og rapportering
vil blive forbedret for bedre at udnytte de muligheder, som
digitaliseringen
giver.
Medlemsstaterne vil skulle tilrettelægge samarbejdet mellem deres
kompetente
myndigheder på sundheds- og spildevandsområdet,
således at der indføres permanent
overvågning af centrale folkesundhedsparametre såsom tilstedeværelsen af visse virus, f.eks.
sars-CoV-2.
2040 blev valgt som frist for at
give medlemsstaterne tilstrækkelig tid
til at foretage de
nødvendige investeringer. Der vil blive medtaget foreløbige mål for at sikre en gradvis
gennemførelse af direktivet og sikre, at der gribes ind på et tidligt tidspunkt i tilfælde af
forsinkelser i nogle medlemsstater.
Senest i 2040, hvor alle foranstaltninger forventes at være på plads, kan de vigtigste
virkninger af den foretrukne løsningsmodel sammenfattes således:
Med hensyn til
vandforurening
vil den samlede forurening sammenlignet med
referencescenariet blive reduceret med 4,8 mio. PE (eller 105 014 ton) for
BOD, 56,4 mio. PE for kvælstof (eller 229 999 ton), 49,6 mio. PE (eller 29 678
ton) for phosphor, 77,4 mio. PE for den toksiske belastning med forurenende
mikrostoffer og 24,8 mio. PE for
E. Coli.
Udledningen af mikroplast vil blive
reduceret med 9 %, hovedsagelig gennem foranstaltninger til forbedring af
forvaltningen af regnvand.
26
27
Det planlagte system vil svare til de systemer, der er indført for håndtering af fast affald: importører og
producenter vil være økonomisk ansvarlige for at fjerne den forurening, der forårsages af deres
produkter. I dette tilfælde er det lægemidler og personlinge plejeprodukter, der er hovedkilderne til
forurenende mikrostoffer.
Energisynet vil omfatte en systematisk identifikation af potentialet for omkostningseffektiv anvendelse
eller produktion af vedvarende energi i overensstemmelse med kriterierne i bilag VI i Kommissionens
forslag til omarbejdning af direktivet om energieffektivitet (COM (2021) 558 final).
DA
11
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
Med de planlagte foranstaltninger til at opnå energineutralitet og yderligere
rensning for kvælstof vil
drivhusgasemissionerne
blive reduceret med 4,86
mio. ton (37,32
% af de undgåelige emissioner
fra sektoren), hvilket er i
overensstemmelse med målene i EU's klimalov og Fit for 55-pakken.
Fra 2040 vil de
samlede omkostninger
beløbe sig til 3,848 mia. EUR om året,
hvilket er
lavere end de forventede værdiskabende fordele
(6,643 mia. EUR
om året i 2040). Denne konklusion gælder på EU-plan, men også for hver
medlemsstat. Ekstraomkostningerne forventes at blive dækket af en
kombination af vandtakster (51 %), offentlige budgetter (22 %) og den nye
ordning for producentansvar (27 %) med rensning for forurenende
mikrostoffer.
Med hensyn til, hvem der er berørt, er
spildevandsoperatørerne
ansvarlige for opsamling,
rensning, overvågning og korrekt udledning af spildevandsstrømme. En ændring af direktivet
om rensning af byspildevand vil have direkte indvirkning på dem. Der vil være behov for
yderligere investeringer, navnlig for at forbedre forvaltningen af næringsstoffer, men også for
at kunne rense for forurenende mikrostoffer. Der vil også være behov for investeringer i
energineutralitet, selv om disse investeringer vil være rentable på mellemlang/lang sigt.
Befolkningen
påvirkes, da vandtakster og -afgifter betales af befolkningen til
spildevandssektoren. I 2040 vil den forventede gennemsnitlige
stigning i vandtaksterne
beløbe sig til
2,3 % på EU-plan
med visse forskelle mellem medlemsstaterne afhængigt af
deres finansieringsstrategier. Som beskrevet i konsekvensanalysen vil denne forventede
stigning
ikke påvirke
vandforsyningens overordnede
prisoverkommelighed
i nogen
medlemsstat. Det er vigtigt at sikre gennemsigtig adgang til oplysninger om
spildevandsrensning, herunder sammenhængen mellem vand, energi og klima. Offentligheden
vil drage fordel af rent drikke- og badevand, forbedring af vandets økologiske tilstand,
bevarelse af biodiversiteten og forbedring af reaktionsevnen ved eventuelle sygdomsudbrud.
Industrisektoren for vand- og rensningsteknologi
vil drage direkte fordel af strengere
standarder og af foranstaltninger til at udvide direktivets anvendelsesområde til mindre
byområder, optimere driften og reducere energiforbruget og drivhusgasemissionerne. Den
foretrukne løsning vil medføre
nye forretningsmuligheder
for at udvikle nye
rensningsteknikker og samtidig reducere energiforbruget og drivhusgasemissionerne.
Innovationen vil blive styrket, hvilket vil bevare en komparativ fordel for EU's vandindustri.
Producenterne af personlige plejeprodukter og medicinalindustrien
vil skulle oprette nye
producentansvarsorganisationer og finansiere disses aktiviteter. Disse industrier vil kunne
vælge enten at lægge disse nye omkostninger til prisen på deres produkter (en stigning på
højst 0,59 %) eller at reducere deres fortjenstmargener på dem (gennemsnitlig maksimal
virkning på 0,7 %).
•
Målrettet regulering og forenkling
I overensstemmelse med konklusionerne af Refit-evalueringen vil der blive indført visse
præciseringer og forenklinger
i det reviderede direktiv. Dette er f.eks. tilfældet for regnvand
og egnede individuelle systemer, hvor de nye krav vil præcisere, hvad der forventes af
medlemsstaterne. Nogle
forældede artikler
vil blive fjernet fra teksten, f.eks. muligheden for
at udpege "mindre følsomme" områder eller for at reducere kravene i kystzoner — begge
muligheder er kun blevet anvendt i én region i én medlemsstat. Der blev også gjort en indsats
for at
begrænse rapporteringen til væsentlige elementer,
som vil blive anvendt til at
vurdere overholdelsen eller spore fremskridt med emissionsreduktioner. Disse bestræbelser
DA
12
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
kombineret med brugen af digitale værktøjer forventes at begrænse den administrative byrde
og samtidig forbedre kvaliteten og aktualiteten af de indsamlede data.
•
Grundlæggende rettigheder
Forslaget forventes at forbedre de grundlæggende rettigheder ved at forbedre adgangen til
sanitet, navnlig for marginaliserede og sårbare personer, på en måde, der er i fuld
overensstemmelse med det nyligt reviderede drikkevandsdirektiv (herunder lignende
bestemmelser om adgang til vand).
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Finansieringsoversigten vedrørende de budgetmæssige virkninger og de menneskelige og
administrative ressourcer, der er nødvendige for dette forslag, er indarbejdet i
finansieringsoversigten for nulforureningspakken, der fremlægges som en del af forslaget til
revision af listerne over forurenende stoffer, der påvirker overfladevand og grundvand.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Gennemførelsesplanlægningen for de vigtigste aktioner i den foretrukne løsningsmodel er
sammenfattet i tabel 2 nedenfor. I 2025 vil der være yderligere overvågningsaktiviteter på
plads: disse vedrører industriudledning, sundhedsrelaterede parametre og centrale
resultatindikatorer samt foranstaltninger til forbedring af gennemsigtigheden. Nationale
databaser og EU-databaser med alle de elementer, der er nødvendige for at kontrollere
overholdelsen, vil være på plads, og kategorien "sårbare og marginaliserede personer" vil
være defineret sammen med foranstaltninger til forbedring af adgangen til sanitet.
Forskellige indikatorer til
måling af succes
kan udledes af medlemsstaternes rapporter:
den eksisterende overholdelsesgrad og afstanden til målet pr. medlemsstat og
pr. rensningsniveau, som giver et fremragende overblik over direktivets
gennemførelse
antallet af anlæg, der kan rense for N/P-forurenende stoffer og forurenende
mikrostoffer og den dermed forbundne reduktion af N/P-udslip og toksisk
belastning
medlemsstaternes energiforbrug og de dermed forbundne drivhusgasemissioner
antallet af byområder, der er omfattet af integrerede forvaltningsplaner for
overløb efter voldsomt uvejr og byafløb, og deres overensstemmelse med EU's
mål
de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at forbedre adgangen
til sanitet og bedre kontrol med egnede individuelle systemer, og en
sammenfatning af de vigtigste sundhedsindikatorer, der overvåges i
medlemsstaterne.
Andre data vil blive anvendt til specifikt at måle virkningerne af direktivet om rensning af
byspildevand. Disse omfatter navnlig data indsamlet under vandrammedirektivet og
havrammedirektivet om vandkvaliteten i vandrecipienter (floder, søer og have). Bilag 10 til
konsekvensanalysen indeholder yderligere oplysninger om mulige parametre, der skal
indberettes for at vurdere overholdelsen og måle direktivets succes.
DA
13
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0015.png
Der kan forventes en første tilbundsgående evaluering af det reviderede direktiv i 2030, hvor
de fleste investeringer i større anlæg burde være foretaget. Denne første evaluering vil gøre
det muligt at vurdere det reviderede direktivs succes og de resterende udfordringer i
forbindelse med dets gennemførelse. Om nødvendigt kan der overvejes afhjælpende
foranstaltninger for at sikre fuld gennemførelse af det reviderede direktiv. Endnu en
evaluering kunne overvejes inden 2040 med henblik på at forberede en eventuel revision af
direktivet.
2025
Overløb efter
voldsomt uvejr og
byafløb (regnvand)
Overvågning på plads
2030
Integrerede planer
for byområder med
over 100 000 PE
samt risikoområder
udpegede
EU-standarder for
egnede individuelle
systemer
2035
Integrerede planer
for udsatte
byområder med
mellem 10 000 og
100 000 PE
2040
Vejledende EU-mål
for alle byområder
med over 10 000 PE
Egnede individuelle
systemer
Regelmæssig
inspektion i alle
medlemsstater +
Rapporteringer for
medlemsstater med
høj grad af egnede
individuelle systemer
Ny tærskel på 1 000
PE
Mindre byområder
Overholdelse for
alle byområder med
over 1 000 PE
Midlertidigt mål for
fjernelse af
kvælstof og
phosphor i anlæg
med over 100 000
PE + Nye
standarder
Risikoområder
udpegede (10 000-
100 000 PE) +
Midlertidigt mål for
anlæg over 100 000
PE
Syn af alle anlæg
over 10 000 PE.
Midlertidigt mål
Fjernelse af
kvælstof og
phosphor i alle
anlæg med over
100 000 PE +
Midlertidigt mål for
risikoområder
Alle anlæg over
100 000 PE
udstyret +
midlertidige mål
for risikoområder
Fjernelse af kvælstof
og phosphor i alle
risikoområder (med
10 000-100 000 PE)
Kvælstof og
phosphor
Udpegning af
risikoområder
(byområder med
10 000-100 000 PE)
Forurenende
mikrostoffer
Indførelse af
ordninger for udvidet
producentansvar
Alle anlæg ifm.
risikoområder
udstyret med
avanceret rensning
Energi
Energisyn af anlæg
over 100 000 PE
Midlertidigt mål for
energineutralitet
Opnået
energineutralitet og
reduktion af
drivhusgasemissioner
Tabel 2: Gennemførelsesplanlægningen for de vigtigste foranstaltninger i den foretrukne
løsning
•
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Artikel 1 — Genstand
DA
14
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
Direktivets mål blev udvidet til ud over miljøbeskyttelse at omfatte beskyttelse af
menneskers sundhed, reduktion af drivhusgasemissioner, forbedring af forvaltningen og
gennemsigtigheden i sektoren, bedre adgang til sanitet og — efter den nylige covid-19-krise
— regelmæssig overvågning af parametre i byspildevand, der er relevante for
folkesundheden.
Artikel 2 — Definitioner
I overensstemmelse med konklusionerne i Refit-evalueringen er de eksisterende definitioner
blevet præciseret. Der er tilføjet flere definitioner i forbindelse med de nye forpligtelser i
direktivet, f.eks. "byafløb", "overløb efter voldsomt uvejr", "fælles og separate
kloaksystemer", "tertiær og kvaternær rensning", "forurenende mikrostoffer", "sanitet",
"antimikrobiel resistens" osv.
Artikel 3 — Kloaknet
Forpligtelsen til at etablere kloaknet for byspildevand udvides til at omfatte alle byområder
med 1 000 PE eller derover. Der indføres en ny forpligtelse til at sikre, at husholdninger
tilsluttes kloaknet, hvor sådanne findes.
Artikel 4 — Individuelle systemer eller andre egnede systemer (egnede individuelle
systemer) (ny)
Dette er en ny artikel, der delvist erstatter den tidligere artikel 3. Muligheden for at anvende
individuelle systemer bevares, men er begrænset til særlige tilfælde. Med henblik herpå er der
indført nye forpligtelser:
egnede individuelle systemer skal være korrekt udformet, godkendt og kontrolleret.
Der skal gives detaljerede begrundelser for deres anvendelse, hvis de tegner sig for mere end
2 % af den rensede mængde i byområder med 2 000 PE og derover.
Artikel 5 — Integrerede planer for forvaltning af byspildevand (ny)
Denne nye artikel indfører en forpligtelse til at udarbejde lokale integrerede planer for
forvaltning af byspildevand for at bekæmpe forurening fra regnvand (byafløb og overløb efter
voldsomt uvejr). Planernes skematiske indhold og mål, som skal tilpasses de lokale forhold, er
baseret på den aktuelle bedste praksis og er nærmere beskrevet i bilag V. Der skal udarbejdes
planer for alle byområder på 100 000 PE eller derover og for alle byområder på mellem
10 000 og 100 000 PE, hvor overløb efter voldsomt uvejr eller byafløb udgør en risiko for
miljøet eller menneskers sundhed.
Artikel 6 — Sekundær rensning (tidligere artikel 4)
Forpligtelsen til at anvende sekundær rensning af byspildevand, inden det udledes i miljøet,
udvides til at omfatte alle byområder på 1 000 PE eller derover (sammenlignet med 2 000 PE
og derover i det eksisterende direktiv).
Artikel 7 — Tertiær rensning (tidligere artikel 5)
De væsentlige forpligtelser i denne artikel er blevet ændret, således at tertiær rensning nu er
obligatorisk for alle større anlæg, der modtager en belastning på 100 000 PE eller derover.
Tertiær rensning vil også skulle anvendes på udledninger fra byområder med mellem 10 000
og 100 000 PE i de områder, som medlemsstaterne har udpeget som følsomme over for
eutrofiering.
Medlemsstaterne skal udpege de områder, der er følsomme over for eutrofiering på deres
nationale område, ved at ajourføre deres nuværende liste over "følsomme områder", der er
DA
15
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
udarbejdet i henhold til den tidligere artikel 5. De øvrige forpligtelser i denne artikel er blevet
opretholdt og ajourført.
Artikel 8 — Kvaternær rensning (ny)
Denne nye artikel indfører en forpligtelse til at anvende yderligere rensning af byspildevand
for at fjerne det bredest mulige spektrum af forurenende mikrostoffer. Denne rensning skal
senest den 31. december 2035 anvendes på alle rensningsanlæg for byspildevand, der
modtager en belastning på mindst 100 000 PE. Senest den 31. december 2040 skal den også
anvendes for alle byområder med en PE på mellem 10 000 og 100 000 i områder, hvor
koncentrationen eller akkumuleringen af forurenende mikrostoffer udgør en risiko for
menneskers sundhed eller miljøet. Medlemsstaterne skal udpege disse områder på deres
nationale område i overensstemmelse med kriterierne i denne artikel.
Artikel 9 — Udvidet producentansvar (ny)
Denne nye artikel indfører en forpligtelse for producenter (herunder importører) til at bidrage
til omkostningerne ved den kvaternære rensning, der er omhandlet i direktivets artikel 8, i
tilfælde, hvor de markedsfører produkter i medlemsstaterne, som medfører forurening af
byspildevand med forurenende mikrostoffer, når produktet er udtjent. Dette finansielle bidrag
fastsættes på grundlag af mængden og toksiciteten af de markedsførte produkter.
Artikel 10 — Mindstekrav til producentansvarsorganisationer (ny)
Denne artikel fastsætter mindstekravene til de producentansvarsorganisationer, der er
omhandlet i artikel 9, stk. 5.
Artikel 11 — Energineutralitet i rensningsanlæg for byspildevand (ny)
Denne nye artikel indfører en forpligtelse om energineutralitet på nationalt plan for alle
rensningsanlæg over 10 000 PE. Senest den 31. december 2040 skal medlemsstaterne sikre, at
den samlede årlige mængde vedvarende energi, der produceres på nationalt plan af alle
rensningsanlæg for byspildevand, svarer til den samlede årlige energimængde, der forbruges
af alle sådanne rensningsanlæg. For at bidrage til at nå dette mål vil der regelmæssigt blive
gennemført energisyn af rensningsanlæg for byspildevand med særligt fokus på at identificere
og udnytte potentialet for biogasproduktion, samtidig med at udledningen af methan
reduceres.
Artikel 12 — Grænseoverskridende samarbejde (tidligere artikel 9)
Denne artikel er blevet ændret en smule: der tilføjes et nyt stk. 2, som kræver, at
Kommissionen om nødvendigt inviteres til at deltage i drøftelser mellem medlemsstaterne.
Stk. 1 er blevet ændret for at tilføje en forpligtelse til øjeblikkelig meddelelse i tilfælde af
tilfældig forurening for at tage hensyn til den nylige Oder-hændelse.
Artikel 13 — Lokale vejrforhold (tidligere artikel 10)
Artiklen er kun blevet ajourført på grund af den nye nummerering af artiklerne.
Artikel 14 — Udledning af industrispildevand (tidligere artikel 11)
Denne artikel er blevet ændret for at sikre, at de kompetente myndigheder, inden de giver
særlige godkendelser til udledning af industrispildevand til kloaknet, hører operatørerne af
rensningsanlæg for byspildevand, der er berørt af disse udledninger. Desuden skal der sikres
regelmæssig overvågning af industrispildevand ved rensningsanlægs indløb og afløb, således
at der kan træffes passende foranstaltninger til at identificere og imødegå eventuelle kilder til
forurening. Disse omfatter om nødvendigt inddragelse af den særlige godkendelse.
DA
16
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
Artikel 15 — Genbrug af vand og udledning af byspildevand (tidligere artikel 12)
Stk. 1 er blevet ændret med krav om, at medlemsstaterne systematisk skal fremme
genanvendelsen af renset spildevand fra alle rensningsanlæg for byspildevand.
Kravet om særlige godkendelser til udledning fra rensningsanlæg for byspildevand udvides i
stk. 3 til nu at omfatte alle byområder med 1 000 PE og derover.
Artikel 16 — Udledning af bionedbrydeligt industrispildevand (tidligere artikel 13)
Stk. 1 er blevet ajourført (ny nummerering). Stk. 2 er blevet ændret for at sikre, at de krav, der
er fastsat på nationalt plan for disse udledninger, mindst svarer til de i bilag I, del B, angivne
krav.
Artikel 17 — Overvågning af byspildevand (ny)
Med denne nye artikel indføres et nationalt overvågningssystem for byspildevand til
overvågning af relevante folkesundhedsparametre i byspildevand. Med henblik herpå skal
medlemsstaterne senest den 1. januar 2025 oprette en koordineringsstruktur mellem de
myndigheder, der er ansvarlige for folkesundhed og de myndigheder, der er ansvarlige for
rensning af byspildevand. Denne struktur afgør overvågningens parametre, hyppighed og
metode.
Indtil myndigheden med ansvar for folkesundheden fastslår, at sars-CoV-2-pandemien ikke
udgør en risiko for befolkningen, vil byspildevand fra mindst 70 % af den nationale
befolkning blive overvåget.
Endelig skal medlemsstaterne for alle byområder med 100 000 PE og derover også
regelmæssigt overvåge antimikrobiel resistens ved afløbene fra rensningsanlæg for
byspildevand.
Artikel 18 — Risikovurdering og risikostyring (ny)
Dette er en ny artikel. Medlemsstaterne har pligt til at vurdere de risici, som udledning af
byspildevand medfører for miljøet og menneskers sundhed, og om nødvendigt træffe
yderligere foranstaltninger ud over dette direktivs minimumskrav for at imødegå disse risici.
Disse foranstaltninger bør, hvor det er relevant, omfatte opsamling og rensning af spildevand
fra byområder med mindre end 1 000 PE, anvendelse af tertiær eller kvaternær rensning i
byområder med under 10 000 PE og yderligere foranstaltninger til at reducere forureningen
fra regnvand i byområder med under 10 000 PE.
Artikel 19 — Adgang til sanitet (ny)
Dette er en ny artikel. Medlemsstaterne vil skulle forbedre og opretholde adgangen til sanitet
for alle, navnlig for sårbare og marginaliserede grupper.
Senest den 31. december 2027 skal medlemsstaterne også identificere kategorier af personer
uden adgang eller med begrænset adgang til sanitet, vurdere mulighederne for at forbedre
adgangen til sanitære faciliteter for sådanne personer og tilskynde til etablering af sikre og frit
tilgængelige sanitære faciliteter i det offentlige rum i alle byområder med 10 000 PE eller
derover.
Artikel 20 — Slam (tidligere artikel 14)
Denne artikel er blevet ajourført. Slam skal nu renses, genanvendes og nyttiggøres, når det er
hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med affaldshierarkiet som defineret i
DA
17
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0019.png
affaldsrammedirektivet
28
og kravene i direktivet om slam fra rensningsanlæg
29
, og det skal
bortskaffes i overensstemmelse med kravene i affaldsrammedirektivet. For at sikre høje
nyttiggørelsesrater, navnlig for kritiske stoffer såsom phosphor, vil Kommissionen få mandat
til at fastsætte minimumsnyttiggørelsesrater.
Artikel 21 — Overvågning (tidligere artikel 15)
Der er indført nye forpligtelser. Medlemsstaterne skal nu overvåge forurening fra byafløb og
overløb efter voldsomt uvejr, koncentrationer og belastninger af de forurenende stoffer, der er
omhandlet i dette direktiv, i udledningerne fra rensningsanlæg for byspildevand samt
forekomsterne af mikroplast (herunder i slam). I overensstemmelse med artikel 13 skal visse
forurenende stoffer i industrispildevand desuden overvåges regelmæssigt ved
rensningsanlæggenes indløb og afløb.
Artikel 22 — Oplysninger om overvågning af gennemførelsen (tidligere artikel 16)
Dette er en ny artikel. Bestemmelserne om rapportering forenkles og erstattes af et nyt
system, som ikke indebærer egentlig rapportering, men derimod regelmæssig ajourføring af et
nationalt datasæt, der er tilgængeligt for Det Europæiske Miljøagentur og Kommissionen.
Dette vil sikre, at systemet effektiviseres ved at undgå store forsinkelser mellem indsamlingen
af data og deres indberetning.
I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne oprette datasæt til indsamling af data, der er
relevante for byspildevand i henhold til dette direktiv. Dette kan f.eks. opnås ved at overvåge
de parametre, der er anført i bilagene til dette direktiv, antimikrobiel resistens, relevante
sundhedsparametre osv., men også parametre for foranstaltninger, der træffes for at sikre
adgang til sanitet osv.
Disse datasæt skal hænge sammen med de datasæt, der er fastsat i henhold til artikel 18 i det
omarbejdede drikkevandsdirektiv
30
. Der er også fastsat bestemmelser om, at Det Europæiske
Miljøagentur skal yde støtte.
Artikel 23 — Nationale gennemførelsesprogrammer (tidligere artikel 17)
Artiklen er blevet ændret. Forpligtelsen til at udarbejde et nationalt gennemførelsesprogram
for dette direktiv opretholdes, og programmets minimumsindhold fastsættes. Disse
programmer skal mindst omfatte i) en vurdering af, i hvor høj grad direktivet er gennemført i
forhold til dets forskellige forpligtelser, ii) identifikation og planlægning af de investeringer,
der er nødvendige for gennemførelsen, iii) et skøn over de investeringer, der er nødvendige
for at renovere eksisterende infrastrukturer til rensning af byspildevand og iv) identifikation af
potentielle kilder til finansiering.
Medlemsstaterne skal ajourføre deres nationale gennemførelsesprogrammer mindst hvert
femte år og forelægge dem for Kommissionen, medmindre de kan påvise, at de overholder
dette direktivs artikel 3, 4, 6, 7 og 8.
Artikel 24 — Information til offentligheden (ny)
Dette er en ny artikel. Medlemsstaterne skal sikre, at tilstrækkelige og ajourførte oplysninger
om opsamling og rensning af byspildevand er tilgængelige online. Vigtige oplysninger om, i
hvor høj grad infrastrukturen til rensning af byspildevand opfylder kravene i dette direktiv,
mængden af opsamlet og renset byspildevand pr. år for husstanden osv. skal også være
28
29
30
EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
EFT L 181 af 4.7.1986, s. 6.
EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1.
DA
18
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0020.png
tilgængelige mindst én gang om året for alle brugere af kloaknet, i den mest hensigtsmæssige
form, f.eks. på deres regninger.
Artikel 25 — Adgang til retsvæsenet (ny)
Denne nye artikel er i overensstemmelse med artikel 47 i koncessionen om grundlæggende
rettigheder og implementerer Århuskonventionen med hensyn til adgang til retsvæsenet. Det
bør være muligt for offentligheden og NGO'er at få de beslutninger, som medlemsstaterne
træffer i henhold til dette direktiv, prøvet ved domstolene.
Artikel 26 — Erstatning (ny)
Der indføres en ny artikel om erstatning, som har til formål at sikre, at den berørte
offentlighed i tilfælde af sundhedsskade, der helt eller delvist kan tilskrives en overtrædelse af
nationale foranstaltninger vedtaget i medfør af dette direktiv, kan kræve og opnå erstatning
for denne skade fra de relevante kompetente myndigheder og, hvis de er identificeret, de
fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen.
Artikel 27 — Udøvelse af de delegerede beføjelser (ny)
Dette er en ny standardartikel til vedtagelse af delegerede retsakter.
Artikel 28 — Udvalg (tidligere artikel 18)
Dette er en ny standardartikel til vedtagelse af gennemførelsesretsakter.
Artikel 29 — Sanktioner (ny)
Med denne nye artkel præciseres minimumsindholdet af sanktioner, således at de er effektive,
står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, uden at dette berører
direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet
31
.
Artikel 30 — Evaluering (ny)
Denne nye artikel fastlægger rammerne for fremtidige evalueringer af direktivet (som fastsat i
Kommissionens retningslinjer for bedre lovgivning). Den første evaluering forventes tidligst
10 år efter udløbet af dette direktivs gennemførelsesperiode.
Artikel 31 — Revision (ny)
Mindst hvert femte år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet
om dette direktivs gennemførelse, ledsaget, hvis det er hensigtsmæssigt, af relevante
lovgivningsmæssige forslag.
Artikel 32 — Ophævelse og overgangsbestemmelser (ny)
Denne nye artikel indfører bestemmelser, der tager hensyn til Mayottes særlige situation og
opretholder det miljøbeskyttelsesniveau, der er fastsat i den tidligere artikel 5, indtil de nye
krav i artikel 7 finder anvendelse.
Artikel 33 — Gennemførelse (tidligere artikel 19)
Denne artikel følger standardskabelonen.
Artikel 34 — Ikrafttræden (ny)
31
EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28.
DA
19
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0021.png
Denne artikel følger standardskabelonen. Direktivet træder i kraft 20 dage efter
offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 35 — Adressater (tidligere artikel 20)
Artiklen forbliver uændret.
Den tidligere artikel 6 er udgået.
Denne artikel udgår af forenklingshensyn, da medlemsstaterne i praksis sjældent benytter
muligheden for at udpege "mindre følsomme områder". Hvis denne mulighed skulle
bibeholdes i det reviderede direktiv, ville det desuden modarbejde det generelle
miljøbeskyttelsesniveau, der tilstræbes med revisionen af direktivet.
Den tidligere artikel 7 er udgået.
Forpligtelsen til at anvende passende rensning af byspildevand før udledning betyder, at
medlemsstaterne skal overholde gældende EU-lovgivning, så relevansen af denne
bestemmelse er derfor (juridisk) begrænset. Målet om at sikre en passende rensning af
byspildevand inden den 31. december 2027 opretholdes kun for Mayottes vedkommende som
en overgangsbestemmelse.
Den tidligere artikel 8 er udgået.
Denne artikel udgår, fordi den er forældet — medlemsstaterne skal nu opfylde kravene i
artikel 4. Denne artikel var også knyttet til begrebet "mindre følsomme områder", som nu er
blevet fjernet fra direktivet.
Bilag I
Del A — Kloaknet
Forbliver uændret.
Del B — Udledning fra rensningsanlæg for byspildevand til vandrecipienter
Ajourført med nye referencer og minimumskrav med hensyn til sekundær (tabel 1), tertiær
(tabel 2) og kvaternær rensning (ny tabel 3).
Del C — Udledning af industrispildevand
Ændret og med fastsættelse af minimumsbetingelser for udstedelse af godkendelser til
udledninger af industrispildevand som omhandlet i artikel 13. Der sikres sammenhæng med
direktivet om industrielle emissioner
32
.
Del D — Referencemetoder til brug ved kontrol med og evaluering af resultater
Kravene til overvågning af udledninger af renset byspildevand er blevet ajourført. For
byområder med 100 000 PE og derover kræves mindst én prøve pr. dag.
Bilag II
32
EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.
DA
20
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
Denne del A svarer til de tidligere bilag II-kriterier for udpegning af "følsomme områder",
som er blevet opretholdt og ajourført. Der er også tilføjet en liste over områder, som
medlemsstaterne har udpeget som følsomme over for eutrofiering.
Bilag III — Liste over produkter, der er omfattet af artikel 9 om udvidet producentansvar
(ny)
Produkter, der er omfattet af artikel 9 om udvidet producentansvar, er de produkter, der falder
ind under anvendelsesområdet for en af de EU-retsakter, der er opført i dette bilag
(lægemidler og kosmetik).
Bilag IV — Industrisektorer
Svarer til det tidligere bilag III og forbliver uændret.
Bilag V — Indholdet af de integrerede planer for forvaltning af byspildevand i henhold til
artikel 5 (ny)
Dette bilag indeholder en oversigt over minimumsindholdet af de integrerede planer for
forvaltning af byspildevand, der udarbejdes i henhold til artikel 5. Disse planer skal omfatte
en analyse af udgangssituationen for afvandingsområdet for rensningsanlægget for
byspildevand, fastlæggelse af mål for nedbringelse af forureningen som følge af overløb efter
voldsomt uvejr og byafløb for dette område samt fastlæggelse af de foranstaltninger, der skal
træffes for at nå disse mål.
Målene skal omfatte: i) et vejledende mål om, at overløb efter voldsomt uvejr ikke udgør
mere end 1 % af et års opsamlet byspildevandsvolumen og -belastning, beregnet under tørre
vejrforhold og ii) udfasning af udledninger af urenset byafløb gennem separate
kloaksystemer, medmindre det påvises, at de er af tilstrækkelig kvalitet til ikke at have
negative virkninger på recipientvandets kvalitet.
Bilag VI — Information til offentligheden (ny)
Dette bilag specificerer de oplysninger, der skal gives til offentligheden i henhold til den nye
artikel 24.
Bilag VII (ny)
Dette er et standardbilag, som indeholder en liste over det ophævede direktiv og dets
ændringer samt datoerne for deres gennemførelse og anvendelse.
Bilag VIII (ny)
Dette er den nye sammenligningstabel mellem Rådets direktiv 91/271/EØF og forslaget til det
nye omarbejdede direktiv.
DA
21
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0023.png
91/271/EØF (tilpasset)
2022/0345 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om rensning af byspildevand (omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
,
særlig artikel 130 S
192, stk.
1
,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
33
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
34
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
nyt
(1)
Rådets direktiv 91/271/EØF
35
er blevet ændret væsentligt flere gange
36
. Da der skal
foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.
91/271/EØF Betragtning 1
(tilpasset)
Kommissionen blev ved Rådets resolution af 28. juni 1988 om beskyttelse af Nordsøen og
andre farvande i Fællesskabet
37
opfordret til at fremsætte forslag til foranstaltninger på
fællesskabsplan til rensning af byspildevand;
33
34
35
36
37
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s.
40).
Jf. bilag VII, del A.
EFT nr. C 209 af 9.8.1988, s. 3.
DA
22
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0024.png
91/271/EØF Betragtning 2
(tilpasset)
forurening på grund af utilstrækkelig spildevandsrensning i en medlemsstat påvirker ofte
andre medlemsstaters vandområder; handling på fællesskabsplan er således nødvendig i
overensstemmelse med artikel 130 R;
91/271/EØF Betragtning 3
for at forebygge negative påvirkninger af miljøet som følge af udledning af utilstrækkeligt
renset byspildevand er der et generelt behov for sekundær rensning af byspildevand;
91/271/EØF Betragtning 4
i følsomme områder må der kræves mere vidtgående rensning, og i nogle mindre følsomme
områder vil primær rensning kunne betragtes som tilstrækkelig;
91/271/EØF Betragtning 5
tilledning af industrispildevand til kloaknet samt udledning af spildevand og bortskaffelse af
slam fra rensningsanlæg for byspildevand bør være underlagt generelle regler eller
bestemmelser og/eller særlige godkendelser;
91/271/EØF Betragtning 6
for udledning fra visse industrisektorer af biologisk nedbrydeligt industrispildevand, der ikke
tilledes rensningsanlæg for byspildevand, før det udledes til vandrecipienter, bør der gælde
relevante krav;
91/271/EØF Betragtning 7
der bør tilskyndes til genanvendelse af slam fra spildevandsrensning; bortskaffelse af slam til
overfladevand bør gradvis afvikles;
91/271/EØF Betragtning 8
der er behov for overvågning af rensningsanlæg, vandrecipienter og bortskaffelsen af slam for
at sikre, at miljøet beskyttes mod negativ påvirkning fra spildevandsudledning;
91/271/EØF Betragtning 9
det er vigtigt at sikre, at oplysninger om udledning af byspildevand og slam offentliggøres i
form af periodiske rapporter;
91/271/EØF Betragtning 10
medlemsstaterne bør udarbejde og forelægge Kommissionen nationale programmer for
gennemførelsen af dette direktiv;
DA
23
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0025.png
91/271/EØF Betragtning 11
der bør nedsættes et udvalg, der kan bistå Kommissionen med gennemførelsen af dette
direktiv og dets tilpasning til den tekniske udvikling —
nyt
(2)
Med direktiv 91/271/EØF fastsættes de retlige rammer for opsamling, rensning og
udledning af byspildevand og for udledning af bionedbrydeligt spildevand fra visse
industrisektorer. Dets formål er at beskytte miljøet mod negative påvirkninger fra
utilstrækkeligt rensede udledninger af byspildevand. Nærværende direktiv bør have
samme formål og samtidig bidrage til beskyttelsen af folkesundheden, f.eks. når
byspildevand udledes i badevand eller i vandområder, der anvendes til indvinding af
drikkevand, eller når byspildevand fungerer som indikator for folkesundhedsrelevante
parametre. Det bør også have til formål at forbedre adgangen til sanitet og til vigtige
oplysninger om forvaltningen af opsamling og rensning af byspildevand. Endelig bør
dette direktiv bidrage til den gradvise eliminering af drivhusgasemissioner fra
opsamling og rensning af byspildevand, navnlig ved yderligere at reducere
kvælstofemissionerne, men også ved at fremme energieffektiviteten og produktionen
af vedvarende energi, og dermed bidrage til 2050-målet om klimaneutralitet, der er
fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119
38
.
Kommissionen foretog i 2019 en evaluering af Rådets direktiv 91/271/EØF som led i
programmet for målrettet og effektiv regulering
39
("evalueringen"). Efter dette forløb
stod det klart, at der var behov for at ajourføre visse bestemmelser i direktivet. Der
blev identificeret tre vigtige kilder til resterende forureningsbelastning fra
byspildevand, der kan undgås, nemlig overløb efter voldsomt uvejr og byafløb,
potentielt defekte individuelle systemer (dvs. systemer til rensning af husspildevand,
der ikke tilledes kloaknet) og små byområder, der i øjeblikket ikke er fuldt omfattet af
direktiv 91/271/EØF. Disse tre forureningskilder medfører et betydeligt pres på
overfladevandområder i Unionen. Desuden fremhævede evalueringsrapporten også
behovet for at forbedre gennemsigtigheden og forvaltningen af de aktiviteter, der er
knyttet til byspildevand, behovet for at udnytte de muligheder, som
spildevandssektoren har for at udnytte sit potentiale for udvikling af vedvarende energi
og tage konkrete skridt i retning af energineutralitet som et bidrag til klimaneutralitet,
og behovet for at harmonisere overvågningen af byspildevand for sundhedsparametre,
såsom
covid-19-virusset
og
dets
varianter,
som
støtte
for
folkesundhedsforanstaltninger.
Små byområder udøver et betydeligt pres på 11 % af overfladevandområderne i
Unionen
40
. For bedre at bekæmpe forureningen fra sådanne byområder og forhindre, at
urenset byspildevand udledes til miljøet, bør dette direktivs anvendelsesområde
omfatte alle byområder med 1 000 personækvivalenter (PE) og derover.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af
rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU)
2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, "Evaluation of the Council Directive 91/271/EEC
of 21 May 1991, concerning urban waste-water treatment", SWD (2019) 701 final.
Rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, "European waters: Assessment of status and pressures 2018",
No 7/2018.
(3)
(4)
38
39
40
DA
24
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0026.png
(5)
For at sikre en effektiv rensning af byspildevand inden udledning i miljøet bør alt
byspildevand fra byområder med 1 000 PE og derover opsamles i centraliserede
kloaknet. Hvis sådanne kloaknet allerede findes, bør medlemsstaterne sikre, at alle
kilder til byspildevand tilsluttes dem.
Undtagelsesvis bør medlemsstaterne, hvis det kan påvises, at etableringen af et
centraliseret kloaknet til byspildevand ikke vil gavne miljøet eller vil medføre
urimeligt store udgifter, have mulighed for at anvende individuelle systemer til
rensning af byspildevand, så længe de sikrer samme rensningsgrad som sekundær og
tertiær rensning. Med henblik herpå bør medlemsstaterne oprette nationale registre
over de individuelle systemer, der anvendes på deres nationale område, og træffe alle
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sådanne systemer er udformet på passende
vis, at systemerne vedligeholdes korrekt, og at overholdelsen af kravene kontrolleres
regelmæssigt. Medlemsstaterne bør navnlig sikre, at de individuelle systemer, der
anvendes til opsamling og opbevaring af byspildevand, er tætte og impermeable, at
systemerne overvåges og kontrolleres med regelmæssige og faste mellemrum.
Ved nedbør udgør overløb efter voldsomt uvejr og byafløb en betydelig resterende
kilde til udledning af forurening i miljøet. Disse udledninger forventes at stige på
grund af den kombinerede virkning af urbaniseringen og den gradvise ændring i
nedbørsmønstrene som følge af klimaændringerne. Løsninger, der skal reducere
forureningen fra denne kilde, bør udvikles på lokalt plan under hensyntagen til særlige
lokale forhold. De bør baseres på en integreret kvantitativ og kvalitativ forvaltning af
byområdernes vandressourcer. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at der på lokalt plan
udarbejdes integrerede planer for forvaltning af byspildevand for alle byområder med
100 000 PE og derover, da disse byområder står for en betydelig del af den udledte
forurening. Desuden bør der også udarbejdes integrerede planer for forvaltning af
byspildevand for byområder med mellem 10 000 PE og 100 000 PE, hvor overløb
efter voldsomt uvejr eller byafløb udgør en risiko for miljøet eller folkesundheden.
For at sikre, at de integrerede planer for forvaltning af byspildevand er
omkostningseffektive, er det vigtigt, at de er baseret på bedste praksis fra de
byområder, der er længst fremme. Derfor bør de mulige foranstaltninger baseres på en
grundig analyse af de lokale forhold og bør tage udgangspunkt i en forebyggende
tilgang, der sigter mod at begrænse opsamlingen af uforurenet regnvand og optimere
anvendelsen af eksisterende infrastrukturer. Med en præference for en "grøn"
udvikling bør ny grå infrastruktur kun overvejes, hvor det er absolut nødvendigt. For
at beskytte folkesundheden og miljøet, navnlig kyst- og havmiljøet, mod de negative
konsekvenser af udledning af utilstrækkeligt renset byspildevand bør der anvendes
sekundær rensning for alle udledninger af byspildevand fra byområder med 1 000 PE
og derover.
Evalueringen viste, at gennemførelsen af direktiv 91/271/EØF medførte betydelige
reduktioner af kvælstof- og phosphoremissionerne. Ikke desto mindre er
rensningsanlæg for byspildevand ifølge evalueringen fortsat en vigtig forureningsvej
for disse stoffer, hvilket direkte medfører eutrofiering af vandområder og have i
Unionen. En del af denne forurening kan undgås, da teknologiske fremskridt og bedste
praksis har demonstreret, at de grænseværdier, der er fastsat i henhold til direktiv
91/271/EØF for kvælstof og phosphor, er forældede og bør skærpes. Tertiær rensning
bør systematisk pålægges alle rensningsanlæg for byspildevand med 100 000 PE og
derover, da sådanne anlæg udgør en betydelig resterende kilde til udledning af
kvælstof og phosphor.
(6)
(7)
(8)
(9)
DA
25
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0027.png
(10)
Tertiær rensning bør også være obligatorisk i byområder med 10 000 PE og derover,
hvor der udledes til områder, der er udsat for eller er i fare for eutrofiering. For at
sikre, at bestræbelserne på at begrænse eutrofiering koordineres på vandområdeniveau
for hele afstrømningsområdet, bør de områder, hvor eutrofiering ifølge de foreliggende
data er et problem, opføres i dette direktiv. For at sikre sammenhæng med den
relevante EU-lovgivning bør medlemsstaterne desuden identificere andre områder på
deres nationale område, der er udsat for eller er i fare for eutrofiering, navnlig på
grundlag af data indsamlet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF
41
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF
42
og Rådets
direktiv 91/676/EØF
43
. Skærpelse af grænseværdierne, en mere sammenhængende og
omfattende kortlægning af de områder, der er følsomme over for eutrofiering, og
forpligtelsen til at foretage tertiær rensning på alle store anlæg vil tilsammen bidrage
til at begrænse eutrofieringen. Da dette vil kræve yderligere investeringer på nationalt
plan, bør medlemsstaterne have tilstrækkelig tid til at etablere den nødvendige
infrastruktur.
Den nyeste videnskabelige viden, der ligger til grund for flere af Kommissionens
strategier
44
, peger på behovet for foranstaltninger, der kan løse problemerne med
forurenende mikrostoffer, som nu findes i alle vandområder i Unionen. Nogle af disse
forurenende mikrostoffer er farlige for folkesundheden og miljøet, selv i små
mængder. Der bør derfor indføres en yderligere rensning, dvs. kvaternær rensning, for
at sikre, at et bredt spektrum af forurenende mikrostoffer fjernes fra byspildevandet.
Kvaternær rensning bør først og fremmest fokusere på forurenende organiske
mikrostoffer, som udgør en betydelig del af forureningen, og for hvilke teknologierne
til at fjerne dem allerede findes. Kravet om rensning bør følge af
forsigtighedsprincippet kombineret med en risikobaseret tilgang. Derfor bør alle
rensningsanlæg for byspildevand med 100 000 PE og derover sørge for kvaternær
rensning, da disse anlæg udleder en betydelig andel af de forurenende mikrostoffer i
miljøet, og da fjernelse på en sådan skala af forurenende mikrostoffer i rensningsanlæg
for byspildevand er omkostningseffektiv. For byområder med mellem 10 000 PE og
100 000 PE bør medlemsstaterne pålægges at anvende kvaternær rensning for
områder, der er udpeget som følsomme over for forurenende mikrostoffer, på grundlag
af klare kriterier, som bør præciseres. Sådanne områder bør omfatte steder, hvor renset
byspildevand udledes til et vandområde med lavt fortyndingsforhold, eller hvor
vandrecipienten anvendes til produktion af drikkevand eller som badevand. For at
blive fritaget for kravet om kvaternær rensning for et byområde med mellem 10 000
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af
25.6.2008, s. 19).
Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af
nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1),
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget: En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi (COM(2018) 28),
meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg — Den Europæiske Unions strategiske tilgang til lægemidler i miljøet (COM(2019) 128
final), meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje — På vej mod et
giftfrit miljø, (COM(2020) 667 final), meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Vejen til en sund planet for alle —
EU-handlingsplan: "Mod nulforurening for vand, luft og jord" (COM(2021) 400 final).
(11)
41
42
43
44
DA
26
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0028.png
PE og 100 000 PE bør medlemsstaterne afkræves bevis for, at der på grundlag af en
standardiseret risikovurdering ikke er nogen risiko for miljøet eller folkesundheden.
For at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at planlægge og opbygge den
nødvendige infrastruktur bør kravet om kvaternær rensning tages i anvendelse gradvist
frem mod 2040 med klare midlertidige mål.
(12)
For at sikre, at udledningerne fra rensningsanlæg til stadighed opfylder kravene i
forbindelse med sekundær, tertiær og kvaternær rensning, bør der udtages prøver i
overensstemmelse med kravene i dette direktiv, og disse prøver bør overholde de
parameterværdier, som fastsættes heri. For at tage hensyn til eventuelle tekniske
variationer i prøveresultaterne bør der fastsættes et maksimalt antal prøver, der kan
tillades at falde uden for parameterværdierne.
Den kvaternære rensning, der er nødvendig for at fjerne forurenende mikrostoffer fra
byspildevand, vil medføre yderligere omkostninger såsom omkostninger til
overvågning og nyt avanceret udstyr, der skal installeres i nogle rensningsanlæg for
byspildevand. For at dække disse ekstraomkostninger og i overensstemmelse med
princippet om, at forureneren betaler, jf. artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), er det afgørende, at producenter, der
markedsfører produkter, der indeholder stoffer, der forekommer som forurenende
mikrostoffer fra udtjente produkter i byspildevand, påtager sig ansvaret for den
yderligere rensning, der er nødvendig for at fjerne disse stoffer. Et system med udvidet
producentansvar er det mest hensigtsmæssige middel hertil, da det begrænser den
finansielle indvirkning på skatteyderne og vandtaksterne og samtidig giver et
incitament til at udvikle grønnere produkter. Rester af lægemidler og kosmetiske
produkter er i øjeblikket de vigtigste kilder til forurenende mikrostoffer i det
byspildevand, der kræver yderligere rensning (kvaternær rensning). Det udvidede
producentansvar bør derfor omfatte disse to produktgrupper.
Det bør ikke desto mindre være muligt at fritage produkter fra forpligtelserne
vedrørende udvidet producentansvar, hvis produkterne markedsføres i små mængder,
dvs. mindre end 2 ton produkter, da den forhøjede administrative byrde for
producenten i sådanne tilfælde ville være uforholdsmæssig i forhold til de
miljømæssige fordele. Fritagelse bør også være mulig, når producenten kan påvise, at
der ikke genereres forurenende mikrostoffer, når et produkt er udtjent. Det kan f.eks.
være tilfældet, når det kan påvises, at restprodukterne er hurtigt bionedbrydelige i
spildevandet og miljøet eller ikke når frem til rensningsanlæggene for byspildevand.
Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med
henblik på at fastsætte de detaljerede kriterier til identifikation af de markedsførte
produkter, som ikke genererer forurenende mikrostoffer i spildevand, når de er udtjent.
Ved udarbejdelsen af disse kriterier bør Kommissionen inddrage videnskabelige eller
andre tilgængelige tekniske oplysninger, herunder relevante internationale standarder.
For at undgå eventuelle forvridninger af det indre marked bør der i dette direktiv
fastsættes minimumskrav til gennemførelsen af det udvidede producentansvar, mens
den praktiske tilrettelæggelse af ordningen bør besluttes på nationalt plan.
Producenternes bidrag bør stå i et rimeligt forhold til mængden af deres markedsførte
produkter og farligheden af produktresterne. Bidragene bør dække, men ikke
overstige, omkostningerne til overvågningen af forurenende mikrostoffer,
dataindsamling, rapportering og upartisk verifikation af statistikker over mængden og
farligheden af de markedsførte produkter samt en effektiv kvaternær rensning af
byspildevand, der er i overensstemmelse med dette direktiv. Da byspildevand renses
centralt, er det hensigtsmæssigt at indføre et krav om, at producenterne skal tilslutte
(13)
(14)
(15)
DA
27
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0029.png
sig en central organisation, som kan opfylde deres forpligtelser vedrørende det
udvidede producentansvar på deres vegne.
(16)
Evalueringen har også vist, at spildevandssektoren kan reducere sit eget energiforbrug
betydeligt og producere vedvarende energi, f.eks. ved bedre udnyttelse af de
tilgængelige overflader i rensningsanlæg for byspildevand til solenergiproduktion eller
ved produktion af biogas fra slam. Evalueringen viste også, at der uden klare juridiske
forpligtelser kun kan forventes delvise fremskridt i sektoren. Derfor bør
medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at det samlede årlige energiforbrug for alle
rensningsanlæg for byspildevand på 10 000 PE og derover på deres nationale område
ikke overstiger disse rensningsanlægs energiproduktion fra vedvarende energikilder
som defineret i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/2001
45
. Dette mål bør nås gradvist via midlertidige mål senest den 31. december
2040. Opnåelsen af dette mål om energineutralitet vil bidrage til at reducere de
undgåelige drivhusgasemissioner fra sektoren med 46 % og samtidig støtte
opfyldelsen af 2050-målene om klimaneutralitet og relaterede nationale mål og EU-
mål [såsom de målsætninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2018/842
46
. En øget EU-baseret produktion af biogas eller solenergi
sammen med energieffektivitetsforanstaltninger, der er i overensstemmelse med
princippet om energieffektivitet først
47
, hvor der tages størst muligt hensyn til
omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger ved udformningen af
energipolitikker og investeringsplaner, vil også bidrage til at mindske Unionens
energiafhængighed, hvilket er et af målene i Kommissionens REPowerEU-plan
48
. Det
er også i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/844
49
og direktiv (EU) 2018/2001, hvor rensningsanlæg for byspildevand
udpeges som "særligt egnede områder" til installation af anlæg til produktion af energi
fra vedvarende energikilder. For at nå målet om energineutralitet ved hjælp af
optimale foranstaltninger for hvert rensningsanlæg for byspildevand og for kloaknettet
bør medlemsstaterne sikre, at der gennemføres energisyn i overensstemmelse med
artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU
50
hvert fjerde år. Disse
energisyn bør omfatte en identifikation af potentialet for omkostningseffektiv
anvendelse eller produktion af vedvarende energi i overensstemmelse med kriterierne i
bilag VI til direktiv 2012/27/EU.
Da vandforurenings grænseoverskridende karakter nødvendiggør samarbejde mellem
nabomedlemsstater eller tredjelande om at bekæmpe kilden til sådan forurening, bør
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige
reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til
klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning
(EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).
Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749 af 28. september 2021 om energieffektivitet først: fra
principper til praksis — Retningslinjer og eksempler på dens gennemførelse i beslutningstagningen i og
uden for energisektoren.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: REPowerEU-Planen (COM(2022) 230 final).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv
2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet
(EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om
ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og
2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
(17)
45
46
47
48
49
50
DA
28
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0030.png
medlemsstaterne forpligtes til at underrette hinanden eller tredjelandet, hvis betydelig
vandforurening fra udledninger af byspildevand i en medlemsstat eller et tredjeland
påvirker eller sandsynligvis vil påvirke vandkvaliteten i en anden medlemsstat eller et
tredjeland. I tilfælde af tilfældig forurening, der i væsentlig grad påvirker vandområder
nedstrøms, bør en sådan underretning ske omgående. Kommissionen bør underrettes
og, om nødvendigt og efter anmodning fra medlemsstaterne, deltage i møder. Det er
også vigtigt at tackle den grænseoverskridende forurening fra tredjelande, der deler
vandområder med nogle af medlemsstaterne. Med henblik på at bekæmpe forurening,
der kommer fra eller påvirker tredjelande, kan samarbejdet og koordineringen med
tredjelande gennemføres inden for rammerne af konventionen om beskyttelse og
udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer
51
under FN's
økonomiske kommission for Europa (UNECE) eller andre relevante regionale
konventioner såsom de regionale havkonventioner eller flodkonventioner.
(18)
For at beskytte miljøet og menneskers sundhed bør medlemsstaterne sikre, at de
rensningsanlæg for byspildevand, der bygges for at efterkomme kravene i dette
direktiv, projekteres, opføres, drives og vedligeholdes på en sådan måde, at de har
tilstrækkelig funktionsduelighed under alle normale lokale vejrforhold.
Rensningsanlæg for byspildevand modtager også industrispildevand, som kan
indeholde en række forurenende stoffer, der ikke udtrykkeligt er omfattet af direktiv
91/271/EØF, såsom tungmetaller, mikroplast, forurenende mikrostoffer og andre
kemikalier. I de fleste tilfælde mangler der viden om denne slags forurening, som
potentielt kan forringe rensningsprocessens virkning og bidrage til forurening af
vandrecipienterne, men også forhindre nyttiggørelse af slam og genbrug af renset
spildevand. Medlemsstaterne bør derfor regelmæssigt overvåge og rapportere om
sådant industrispildevand, der tilledes rensningsanlæg for byspildevand og udledes i
vandområder. For at forebygge forurening fra industrispildevand allerede ved kilden
bør udledninger fra industrier eller virksomheder til kloaknettet, være betinget af
forudgående godkendelse. For at sikre, at kloaknet og rensningsanlæg for
byspildevand teknisk set er i stand til at modtage og rense det tilførte spildevand, bør
de operatører, der forvalter de rensningsanlæg for byspildevand, som modtager
industrispildevandet, høres, inden disse godkendelser gives, og de bør kunne få indsigt
i disse godkendelser med henblik på at tilpasse deres rensningsprocesser. Hvis der
konstateres industriforurening i det tilførte spildevand, bør medlemsstaterne træffe
passende foranstaltninger til at reducere forureningen ved kilden ved at forbedre
overvågningen af forurenende stoffer i kloaknettet, således at forureningskilderne kan
identificeres, og om nødvendigt ved at revidere de relevante afgivne godkendelser.
Unionens vandressourcer er i stigende grad under pres, hvilket resulterer i permanent
eller midlertidig vandknaphed i nogle områder. Unionens evne til at reagere på det
stigende pres på vandressourcerne kan forbedres ved øget genbrug af renset
byspildevand, hvilket begrænser indvindingen af ferskvand fra overfladevandområder
og grundvandsforekomster. Genbrug af renset byspildevand bør derfor fremmes, når
det er hensigtsmæssigt, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at opfylde
målene om vandrecipienternes gode økologiske og kemiske tilstand som defineret i
direktiv 2000/60/EF. De skærpede krav til rensning af byspildevand og
foranstaltningerne til bedre overvågning, sporing og reduktion af forurening ved
kilden vil have betydning for kvaliteten af renset byspildevand og vil derfor støtte
UNECE-konventionen om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale
søer som ændret sammen med beslutning VI/3, der præciserer tiltrædelsesproceduren.
(19)
51
DA
29
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0031.png
genbrug af vand. Hvis genbrug af vand bruges til kunstvanding i landbruget, bør det
ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2020/741
52
.
(20)
For at sikre en korrekt gennemførelse af dette direktiv og navnlig overholdelsen af
emissionsgrænseværdierne er det vigtigt at overvåge udledningen af renset
byspildevand til miljøet. Overvågningen bør ske ved, at der på nationalt plan indføres
en obligatorisk ordning, hvor udledning af det rensede byspildevand i miljøet kræver
forudgående godkendelse. For at forhindre utilsigtet udledning af biomedier af plast
fra rensningsanlæg for byspildevand, der anvender denne teknik, er det desuden
vigtigt, at disse godkendelser omfatter specifikke forpligtelser til løbende at overvåge
og forebygge sådanne udledninger.
For at beskytte miljøet bør visse industrisektorers direkte udledning af bionedbrydeligt
industrispildevand til miljøet være betinget af forudgående godkendelse på nationalt
plan og opfyldelse af relevante krav. Disse krav bør sikre, at direkte udledninger fra
visse industrisektorer underkastes sekundær, tertiær og kvaternær rensning, alt efter
hvad der er nødvendigt for at beskytte menneskers sundhed og miljøet.
I henhold til artikel 168, stk. 1, i TEUF skal Unionens indsats supplere de nationale
politikker og rettes mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme. For at
sikre den optimale udtrækning og anvendelse af relevante folkesundhedsdata fra
byspildevand bør der etableres systemer til overvågning af byspildevand med henblik
på forebyggelse eller tidlig varsling, f.eks. til påvisning af specifikke vira i
byspildevand, som varsler om kommende epidemier eller pandemier. Medlemsstaterne
bør etablere en permanent dialog og koordinering mellem myndighederne med ansvar
for folkesundhed og myndighederne med ansvar for rensning af byspildevand. I
forbindelse med denne koordinering bør der opstilles en liste over
folkesundhedsrelevante parametre, som skal overvåges i byspildevand, samt
retningslinjer for hvor og hvor ofte prøver skal udtages. Denne tilgang vil udnytte og
supplere andre EU-initiativer inden for beskyttelse af folkesundheden såsom
miljøovervågning, der omfatter spildevandsovervågning
53
. På baggrund af de
oplysninger, der er indsamlet under covid-19-pandemien, og erfaringerne med
gennemførelsen af Kommissionens henstilling om en fælles tilgang til indførelse af
systematisk overvågning af sars-CoV-2 og varianter heraf i spildevand i EU
54
("henstillingen") bør medlemsstaterne pålægges regelmæssigt at overvåge
sundhedsparametre vedrørende sars-CoV-2 og varianter heraf. For at sikre, at der
anvendes harmoniserede metoder til overvågning af sars-CoV-2 og varianter heraf, bør
medlemsstaterne så vidt muligt anvende de prøveudtagnings- og analysemetoder, der
er fastsat i henstillingen.
(21)
(22)
52
53
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug
af vand (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32).
Kommissionens meddelelse om oprettelse af EU's Myndighed for Kriseberedskab og ‑indsats på
Sundhedsområdet, det næste skridt hen imod fuldførelsen af den europæiske sundhedsunion
(COM(2021) 576 final).
Kommissionens henstilling (EU) 2021/472 af 17. marts 2021 om en fælles tilgang til at indføre en
systematisk overvågning af SARS-CoV-2 og varianter heraf i spildevand i Unionen (EUT L 98 af
19.3.2021, s. 3).
54
DA
30
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0032.png
(23)
Unionen anerkender vigtigheden af problemet med antimikrobiel resistens og vedtog i
2017 den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens
55
. Ifølge
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er det kendt og dokumenteret, at spildevand
er en betydelig kilde til antimikrobielle stoffer og deres metaboliske produkter samt
antimikrobielt resistente bakterier og deres gener. For at øge vores viden om de
vigtigste kilder til antimikrobiel resistens er det nødvendigt at indføre en forpligtelse
til overvågning af forekomsten af antimikrobiel resistens i byspildevand og dermed
videreudvikle vores videnskabelige viden og vores muligheder for at træffe passende
foranstaltninger i fremtiden.
For at beskytte miljøet og menneskers sundhed bør medlemsstaterne identificere de
risici, der kan opstå i forbindelse med forvaltningen af byspildevand. På grundlag af
denne identifikation og, hvis det er nødvendigt for at opfylde kravene i Unionens
vandlovgivning, bør medlemsstaterne træffe strengere foranstaltninger for opsamling
og rensning af byspildevand end de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde
minimumskravene i dette direktiv. Afhængigt af situationen kan disse strengere
foranstaltninger bl.a. omfatte etablering af kloaknet, udvikling af integrerede planer
for forvaltning af byspildevand eller anvendelse af sekundær, tertiær eller kvaternær
rensning af byspildevand fra byområder eller rensningsanlæg for byspildevand, der
ikke overskrider de tærskler for PE, der udløser anvendelsen af standardkravene. De
kan også omfatte mere avanceret rensning end den rensning, der er nødvendig for at
overholde minimumskravene, eller desinfektion af renset byspildevand, der er
nødvendig for at overholde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF
56
.
Verdensmål 6 for bæredygtig udvikling og det tilknyttede delmål kræver, at
medlemsstaterne inden 2030 skal "opnå lige adgang til egnet sanitet og hygiejne for
alle og ordentlige toiletforhold for alle, med særlig opmærksomhed på behov hos
kvinder, piger og mennesker i sårbare situationer"
57
. Desuden fremgår det af princip
20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder
58
, at alle har ret til adgang til basale
tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder vand og sanitet. På denne baggrund og i
overensstemmelse med WHO's retningslinjer for sanitet og sundhed
59
og protokollen
om vand og sundhed
60
bør medlemsstaterne håndtere problemet med adgang til sanitet
på nationalt plan. Dette bør gøres gennem foranstaltninger, der har til formål at
forbedre adgangen til sanitet for alle, f.eks. ved at etablere sanitære faciliteter i det
offentlige rum samt ved at gøre adgangen til passende sanitære faciliteter i offentlige
forvaltninger og offentlige bygninger gratis og/eller økonomisk overkommelig for alle.
Sanitære faciliteter bør muliggøre sikker håndtering og bortskaffelse af human urin,
afføring og menstruationsblod. Faciliteterne bør forvaltes sikkert, hvilket indebærer, at
de til enhver tid bør være tilgængelige for alle, herunder for personer med særlige
behov, såsom børn, ældre, personer med handicap og hjemløse, at de bør placeres på et
sted, der er så sikkert som muligt for brugerne, og at de skal være hygiejnisk og
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: "En europæisk One Health-
handlingsplan mod antimikrobiel resistens" (COM(2017) 0339 final).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af
badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 37).
Resolution vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 25. september 2015 (A/70/L.1)
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget: "Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder"
(COM(2017) 0250 final).
WHO's retningslinjer for sanitet og sundhed, 2018.
Protokol om vand og sundhed til konventionen af 1992 om beskyttelse og udnyttelse af
grænseoverskridende vandløb og internationale søer, 17. juni 1999.
(24)
(25)
55
56
57
58
59
60
DA
31
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0033.png
teknisk sikre at anvende. Der bør også være tilstrækkeligt mange af sådanne faciliteter
til at sikre, at folks behov opfyldes, og at ventetiden ikke er urimeligt lang.
(26)
Den særlige situation for mindretalskulturer såsom romaer og travellers, uanset om de
er fastboende eller ej, og navnlig deres manglende adgang til sanitet, blev anerkendt i
Kommissionens meddelelse af 7. oktober 2020 med titlen "En Union med lige
muligheder: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og
deltagelse", som opfordrer til at øge den faktiske lige adgang til basale tjenesteydelser,
Det er generelt hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne er særligt opmærksomme på
sårbare og marginaliserede grupper og træffer de nødvendige foranstaltninger til at
forbedre adgangen til sanitet for disse grupper. Det er vigtigt, at disse grupper
identificeres i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2020/2184
61
. Foranstaltninger til forbedring af sårbare og
marginaliserede gruppers adgang til sanitet kan omfatte tilvejebringelse af
sanitetsfaciliteter i det offentlige rum, enten gratis eller mod opkrævning af et lavt
servicegebyr, forbedring eller vedligeholdelse af opsamlingssystemer og kloaknet
samt bevidstgørelse om de nærmeste sanitære faciliteter.
I henhold til EU-menneskerettighedsretningslinjerne for sikkert drikkevand og
sanitet
62
bør der lægges særlig vægt på kvinders og pigers behov, da de er særligt
udsatte for angreb, seksuel og kønsbaseret vold, chikane og andre trusler mod deres
sikkerhed, når de tilgår sanitetsfaciliteter uden for deres hjem. Dette er i
overensstemmelse med Rådets konklusioner om vanddiplomati
63
, som bekræfter
betydningen af at integrere et kønsperspektiv i vanddiplomatiet. Medlemsstaterne bør
derfor være særligt opmærksomme på, at kvinder og piger er en sårbar gruppe, og bør
træffe de nødvendige foranstaltninger til at forbedre eller opretholde deres sikre
adgang til sanitet.
Evalueringen konkluderede, at forvaltningen af slam kunne forbedres for bedre at
tilpasse den til principperne for den cirkulære økonomi og affaldshierarkiet som
defineret i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF. Foranstaltningerne til bedre overvågning og
reduktion af forurening af industrispildevand ved kilden vil bidrage til at forbedre
kvaliteten af det producerede slam og muliggøre en sikker anvendelse heraf i
landbruget. For at sikre en korrekt og sikker nyttiggørelse af næringsstoffer fra
slammet, herunder det kritiske stof phosphor, bør der på EU-plan fastsættes
minimumsrater for nyttiggørelse.
Der er behov for yderligere overvågning for at kontrollere overholdelsen af de nye
krav vedrørende forurenende mikrostoffer, industriforurening, energineutralitet,
drivhusgasemissioner, overløb efter voldsomt uvejr og byafløb. For at kontrollere
kvaliteten af den kvaternære rensning med hensyn til reduktion af forurenende
mikrostoffer i udledninger af byspildevand er det tilstrækkeligt at overvåge et
begrænset antal repræsentative forurenende mikrostoffer. Overvågningshyppigheden
bør følge den nuværende bedste praksis, som i øjeblikket praktiseres i Schweiz. For at
sikre omkostningseffektivitet bør disse forpligtelser tilpasses størrelsen af
rensningsanlæggene for byspildevand og byområderne. Overvågningen vil også
bidrage med data til den overordnede ramme for miljøovervågning, der er fastlagt
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af
drikkevand (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1).
EU-menneskerettighedsretningslinjer for sikkert drikkevand og sanitet (10145/19).
Rådets konklusioner om vanddiplomati (13991/18).
(27)
(28)
(29)
61
62
63
DA
32
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0034.png
under det 8. miljøhandlingsprogram
64
, og mere specifikt bidrage til den
overvågningsramme for nulforurening
65
, der ligger til grund herfor.
(30)
For at mindske den administrative byrde og bedre udnytte de muligheder, som
digitaliseringen giver, bør rapporteringen om gennemførelsen af direktivet forbedres
og forenkles ved at fjerne medlemsstaternes forpligtelse til hvert andet år at aflægge
rapport til Kommissionen og Kommissionens forpligtelse til at offentliggøre rapporter
hvert andet år. Disse bør erstattes af et krav om, at medlemsstaterne med støtte fra Det
Europæiske Miljøagentur (Miljøagenturet) skal forbedre de eksisterende nationale
standardiserede datasæt, der er oprettet i henhold til direktiv 91/271/EØF, og
regelmæssigt ajourføre dem. Kommissionen og Miljøagenturet bør have permanent
adgang til de nationale databaser. For at sikre fuldstændige oplysninger om
anvendelsen af dette direktiv bør datasættene omfatte oplysninger om, hvorvidt
rensningsanlæg for byspildevand overholder kravene til rensning (beståelses-
/dumpekriterier, belastning og koncentrationer af de udledte forurenende stoffer), om
graden af opfyldelse af målene om energineutralitet, om drivhusgasemissioner fra
rensningsanlæg med over 10 000 PE og om medlemsstaternes foranstaltninger i
forbindelse med overløb efter voldsomt uvejr/byafløb, adgang til sanitet og rensning i
individuelle systemer. For at optimere anvendelsen af dataene og støtte fuld
gennemsigtighed bør der desuden sikres fuld overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006
66
.
For at sikre en rettidig og korrekt gennemførelse af dette direktiv er det vigtigt, at
medlemsstaterne udarbejder nationale gennemførelsesprogrammer, herunder en
langsigtet plan for de nødvendige investeringer, ledsaget af en finansieringsstrategi.
Disse nationale programmer bør forelægges Kommissionen. For at begrænse den
administrative byrde bør dette krav ikke gælde for medlemsstater, der udviser en grad
af overholdelse på mere end 95 % med hensyn til de vigtigste forpligtelser om
opsamling og rensning af spildevand.
Sektoren for opsamling og rensning af byspildevand er et bundet marked, hvor
offentlige og små virksomheder er tilsluttet kloaknettet uden at have mulighed for at
vælge deres operatører. Det er derfor vigtigt at sikre offentlig adgang til operatørernes
centrale resultatindikatorer såsom den opnåede rensningsgrad, omkostningerne samt
energiforbrug og -produktion og de dermed forbundne drivhusgasemissioner og CO
2
-
aftryk. For at gøre offentligheden mere bevidst om betydningen af rensning af
byspildevand bør centrale oplysninger om de årlige omkostninger til opsamling og
rensning af spildevand for hver husstand gives på en lettilgængelig måde, f.eks. på
regningerne, mens andre detaljerede oplysninger bør være tilgængelige online på
operatørens eller den kompetente myndigheds websted.
(31)
(32)
64
65
66
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 591/2022/EU af 6. april 2022 om et generelt EU-
miljøhandlingsprogram frem til 2030 (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22).
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget: Vejen til en sund planet for alle, EU-handlingsplan: "Mod nulforurening
for vand, luft og jord" (COM(2021) 400 final).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et
europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets
direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EØS-relevant tekst) (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).
DA
33
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0035.png
(33)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF
67
garanterer retten til at få adgang
til miljøoplysninger i medlemsstaterne i overensstemmelse med Århuskonventionen
fra 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt
adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet ("Århuskonventionen").
Århuskonventionen omfatter vidtspændende forpligtelser i relation til dels at stille
miljøoplysninger til rådighed efter anmodning og dels aktivt at formidle sådanne
oplysninger. Det er vigtigt, at bestemmelserne i dette direktiv vedrørende adgang til
oplysninger og datadeling supplerer nævnte direktiv ved at indføre en forpligtelse til at
stille oplysninger om opsamling og rensning af byspildevand til rådighed for
offentligheden online på en brugervenlig måde uden at skabe en særskilt retlig
ordning.
Dette direktivs virkningsfuldhed og dets mål om at beskytte folkesundheden inden for
rammerne af Unionens miljøpolitik forudsætter, at det af fysiske eller juridiske
personer eller, hvor det er hensigtsmæssigt, deres lovligt oprettede organisationer kan
påberåbes i retlige procedurer, og at de nationale domstole kan tage dette direktiv i
betragtning som et element i EU-retten for bl.a. om nødvendigt at efterprøve afgørelser
fra en national myndighed. I henhold til Domstolens faste retspraksis tilkommer det
desuden medlemsstaternes domstole i medfør af princippet om loyalt samarbejde, som
fastlagt i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), at sikre
retsbeskyttelsen af borgernes rettigheder i henhold til EU-retten. Det følger desuden af
artikel 19, stk. 1, i TEU, at medlemsstaterne skal tilvejebringe den nødvendige adgang
til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er
omfattet af EU-retten. I overensstemmelse med Århuskonventionen bør medlemmer af
den berørte offentlighed desuden have adgang til klage og domstolsprøvelse med
henblik på at bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø, der er
tilfredsstillende for personlig sundhed og velbefindende.
For at tilpasse dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling bør
beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med
artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af visse dele af bilagene angående
kravene til sekundær, tertiær og kvaternær rensning og kravene til særlige
godkendelser til udledning af industrispildevand til kloaknet og rensningsanlæg for
byspildevand og for så vidt angår supplering af dette direktiv ved at fastsætte
minimumsrater for genbrug og genanvendelse af phosphor og kvælstof fra slam. Det
er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i
overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre
lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter
modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som
medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i
Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede
retsakter.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af
standarder for udformningen af individuelle systemer, vedtagelse af overvågnings- og
vurderingsmetoder for indikatorerne for kvaternær rensning, fastlæggelse af fælles
betingelser og kriterier for visse produkters fritagelse fra udvidet producentansvar,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til
miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
(34)
(35)
(36)
67
DA
34
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0036.png
fastlæggelse af metoder til støtte for udviklingen af integrerede planer for forvaltning
af byspildevand og måling af antimikrobiel resistens og mikroplast i byspildevand
samt vedtagelse af formatet og de nærmere bestemmelser for fremlæggelse af de
oplysninger, som medlemsstaterne skal tilvejebringe, og Miljøagenturet skal
sammenfatte, om gennemførelsen af dette direktiv. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/2011
68
.
(37)
Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af
overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og bør
træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne
bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for små og
mellemstore virksomheder.
I henhold til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning
69
bør Kommissionen
foretage en evaluering af dette direktiv inden for en vis periode fra den dato, som er
fastsat for dets gennemførelse i national ret. Denne evaluering bør baseres på de
opnåede erfaringer og data i løbet af dette direktivs gennemførelse, på eventuelle
tilgængelige henstillinger fra WHO og på relevante videnskabelige, analytiske og
epidemiologiske data. Ved evalueringen bør der lægges særlig vægt på det eventuelle
behov for, at listen over produkter, der er omfattet af udvidet producentansvar, skal
tilpasses i lyset af udviklingen i udvalget af markedsførte produkter, forbedret viden
om forekomsten af forurenende mikrostoffer i spildevand og deres indvirkning på
folkesundheden og miljøet, og data fra de nye forpligtelser vedrørende overvågning af
forurenende mikrostoffer for rensningsanlæg for byspildevand i deres indløb og afløb.
Direktiv 91/271/EØF fastsætter specifikke frister for Mayotte, fordi Mayotte i 2014
overgik til at være en region i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde. Derfor, for så vidt angår Mayotte, bør
anvendelsen af forpligtelserne til at etablere kloaknet og anvende sekundær rensning
for byspildevand fra et byområde med 2 000 PE og derover udskydes.
For at sikre kontinuerlig miljøbeskyttelse er det vigtigt, at medlemsstaterne som
minimum opretholder det nuværende niveau med tertiær rensning, indtil de nye krav
om nedbringelse af phosphor og kvælstof finder anvendelse. Derfor bør artikel 5 i
Rådets direktiv 91/271/EF fortsat finde anvendelse, indtil de nye krav finder
anvendelse.
Målene for dette direktiv, nemlig at beskytte miljøet og folkesundheden, at opnå
klimaneutralitet i forbindelse med opsamling og rensning af byspildevand, at forbedre
adgangen til sanitet og at sikre regelmæssig overvågning af folkesundhedsrelevante
parametre, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på
grund af omfanget og virkningerne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette
direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og
Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(38)
(39)
(40)
(41)
68
69
DA
35
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0037.png
(42)
Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de
bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til det
tidligere direktiv. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede,
følger af det tidligere direktiv.
Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de
i bilag [VII], del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —
91/271/EØF (tilpasset)
nyt
(43)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv vedrører
fastsætter regler for
opsamling, rensning og udledning af
byspildevand samt rensning og udledning af spildevand fra visse industrisektorer. Formålet
med direktivet er at beskytte miljøet mod negative påvirkninger fra ovennævnte
spildevandsudledninger
med det formål at beskytte miljøet og menneskers sundhed,
gradvis eliminere drivhusgasemissioner og forbedre energibalancen i forbindelse med
opsamling og rensning af byspildevand. Det fastsætter også regler om adgang til sanitet, om
gennemsigtighed i byspildevandssektoren og om regelmæssig overvågning af
folkesundhedsrelevante parametre i byspildevand
.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1)
"Bbyspildevand": husspildevand
, en blanding af husspildevand og
industrispildevand
eller
en
blanding
af
husspildevand
og
byafløb
industrispildevand
og/eller regnvand fra befæstede arealer.
2) "Hhusspildevand": spildevand fra boligområder og serviceerhverv, som
hovedsagelig stammer fra det menneskelige stofskifte og fra husholdninger.
3)
"Iindustrispildevand": alt spildevand, der udledes
ud i kloaknet
fra
ejendomme, som anvendes til
et af følgende formål:
a) udøvelse af et erhverv
handels-
eller industriformål, bortset fra
husspildevand og regnvand fra befæstede arealer.
nyt
b) aktiviteter, der udføres af en institution
91/271/EØF (tilpasset)
nyt
c) industrielle aktiviteter
DA
36
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0038.png
4) "Bbyområde": et område, hvor befolkningen og/eller de økonomiske aktiviteter
forureningsbelastningen fra byspildevand
er tilstrækkelig koncentreret
(10
PE pr. hektar eller derover)
til, at byspildevand kan opsamles og ledes til et
rensningsanlæg for byspildevand eller et endeligt udledningssted.
nyt
5) "byafløb": regnvand fra byområder, der opsamles af fælles eller separate
kloaksystemer
6) "overløb efter voldsomt uvejr": udledning af urenset byspildevand til
vandrecipienter fra fælles kloaksystemer forårsaget af regnskyl
91/271/EØF (tilpasset)
7)5) "Kkloaknet": et system af rørledninger, der opsamler og transporterer
byspildevand.
nyt
8) "fælles kloaksystem": en rørledning, der opsamler og transporterer byspildevand
9) "separat kloaksystem": en rørledning, der særskilt opsamler og transporterer en af
følgende typer spildevand:
a) husspildevand
b) industrispildevand
c) en blanding af husspildevand og industrispildevand
d) regnvand fra byområder
91/271/EØF (tilpasset)
nyt
6) 10) "1 PE (personækvivalent)"
"personækvivalent" eller "PE":
 
den
enhed,
der
udtrykker
den
gennemsnitlige
potentielle
daglige
vandforureningsbelastning forårsaget af én person, hvor 1 PE er
den mængde
organisk stof, der kan nedbrydes biologisk med et fem-døgns biokemisk iltforbrug
(BOD5) på 60 g ilt pr. dag.
7)
"Primær rensning" mekanisk og/eller kemisk rensning af byspildevand, der
består i sedimentation af suspenderet stof eller i andre processer, hvor det tilledte
spildevands BOD5 reduceres med mindst 20 % før udledning, og den samlede
mængde suspenderet stof i det tilledte spildevand nedbringes med mindst 50 %.
8) 11) "Ssekundær rensning": rensning af byspildevand ved en proces, som
almindeligvis består af biologisk rensning efterfulgt af en sekundær sedimentation,
eller ved en anden proces, som indebærer overholdelse af kravene i tabel 1 i bilag I.
9) "Passende rensning" rensning af byspildevand ved en sådan proces og/eller et
sådant bortskaffelsessystem, at vandrecipienten efter udledningen af spildevandet
kan opfylde de relevante kvalitetsmålsætninger og de relevante bestemmelser i dette
og andre EF-direktiver.
DA
37
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0039.png
nyt
12) "Ttertiær rensning": rensning af byspildevand ved en proces, der fjerner kvælstof
og phosphor fra byspildevandet.
13) "Kkvaternær rensning": rensning af byspildevand ved en proces, der fjerner et
bredt spektrum af forurenende mikrostoffer fra byspildevandet.
91/271/EØF
nyt
10) 14) "Sslam":
enhver form for fast, delvis fast eller flydende affald, der er
tilbage efter rensning af byspildevand
restproduktet, både behandlet og
ubehandlet, fra rensning af byspildevand i rensningsanlæg.
11) 15) "Eeutrofiering": vands berigelse med næringssalte, især kvælstof- og/eller
phosphorforbindelser, der medfører øget algevækst og udvikling af højere former for
planteliv, som igen resulterer i en uønsket forstyrrelse af balancen mellem
organismerne i vandet og af vandets kvalitet.
12) "Flodmunding" overgangsområdet mellem ferskvand og kystnære vandområder
ved en flods udmunding. Medlemsstaterne fastsætter de ydre grænser (søværts) for
flodmundinger med henblik på dette direktiv som led i gennemførelsesprogrammet
efter bestemmelserne i artikel 17, stk. 1 og 2.
13) "Kystnære vandområder" vandområder uden for lavvandslinjen eller uden for
en flodmundings ydre grænse.
nyt
16) "forurenende mikrostof": et stof og dets nedbrydningsprodukter, der normalt
forekommer i miljøet og i byspildevand i koncentrationer under milligram pr. liter,
og som kan betragtes som farligt for menneskers sundhed eller miljøet på grundlag af
et af kriterierne i del 3 og del 4 i bilag I til forordning (EF)
70
17)
"fortyndingsforhold":
forholdet
mellem
vandrecipientens
årlige
gennemstrømningsmængde på udledningsstedet og den årlige mængde byspildevand,
der udledes fra et rensningsanlæg
18) "producent": enhver fabrikant, importør eller distributør, der erhvervsmæssigt
markedsfører produkter i en medlemsstat, herunder ved hjælp af aftaler om fjernsalg
som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2011/83/EU
19) "producentansvarsorganisation": en organisation, der er oprettet i fællesskab af
producenter med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 9
20) "sanitet": faciliteter og tjenester til sikker bortskaffelse af human urin, afføring og
menstruationsblod
70
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og
emballering af stoffer og blandinger (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).
DA
38
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0040.png
21) "antimikrobiel resistens" : mikroorganismers evne til at overleve eller udvikle sig
ved tilstedeværelse af en antimikrobiel agens i en koncentration, som normalt ville
være tilstrækkelig til at hæmme eller dræbe mikroorganismer af samme art
22) "den berørte offentlighed": den del af offentligheden, som er berørt af, kan blive
berørt af eller har en interesse i beslutningsprocedurerne med henblik på
gennemførelsen af de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, herunder
ikkestatslige organisationer, der arbejder for beskyttelse af menneskers sundhed eller
miljøet
23) "biomedie af plast": en plastbase, hvorpå de bakterier, der anvendes i rensningen
af byspildevand, udvikles
24) "markedsføring": første tilgængeliggørelse af et produkt på en medlemsstats
marked.
91/271/EØF (tilpasset)
nyt
Artikel 3
Kloaknet
1.
Medlemsstaterne skal sikre, at alle byområder
med en PE på 2 000 og derover
opfylder følgende krav:
a) de er forsynet med kloaknet
bliver forsynet med kloaknet til opsamling af
byspildevand
b)
alle deres kilder til husspildevand er tilsluttet kloaknettet.
–
–
senest den 31. december 2000 for byområder med over 15 000 personækvivalenter
(PE), og
senest den 31. december 2005 for byområder med mellem 2 000 og 15 000 PE.
For så vidt angår byspildevand, som udledes til vandrecipienter, der betragtes som "følsomme
områder" som defineret i artikel 5, skal medlemsstaterne sikre, at der etableres kloaknet senest
den 31. december 1998 for byområder med over 10 000 PE.
2013/64/EU, artikel 1, nr. 1)
(tilpasset)
1a)
Uanset stk. 1, første og andet afsnit, sikrer Frankrig, for så vidt angår Mayotte som en
region i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, (i det følgende benævnt "Mayotte"), at alle byområder bliver forsynet med
kloaknet til opsamling af byspildevand:
–
–
senest den 31. december 2020 for byområder med over 10 000 PE, hvilket vil dække
mindst 70 % af den mængde, der genereres på Mayotte
senest den 31. december 2027 for byområder med over 2 000 PE.
nyt
2. Medlemsstaterne skal sikre, at alle byområder med mellem 1 000 og 2 000 PE senest den
31. december 2030 opfylder følgende krav:
DA
39
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0041.png
a) de er forsynet med kloaknet
b) alle deres kilder til husspildevand er tilsluttet kloaknettet.
1137/2008, artikel 1 og bilagets
afsnit 4.2. (tilpasset)
3.
De i stk. 1 omhandlede kKloaknet skal opfylde kravene i bilag I, litra del A.
Kommissionen kan ændre disse krav. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-
væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i
artikel 18, stk. 3.
91/271/EØF (tilpasset)
nyt
Artikel 4
Individuelle systemer
1. Uanset artikel 3 skal medlemsstaterne,
Hhvor det
undtagelsesvis
ikke er
velbegrundet at etablere et kloaknet, enten fordi det ikke vil gavne miljøet, eller fordi det vil
medføre urimelige udgifter,
sikre, at der
anvendes der individuelle systemer
til
rensning af byspildevand
eller andre egnede systemer, som sikrer samme
miljøbeskyttelsesniveau.
nyt
2. Medlemsstaterne sikrer, at individuelle systemer udformes, drives og vedligeholdes på en
måde, der sikrer mindst samme rensningsgrad som den sekundære og tertiære rensning, der er
omhandlet i artikel 6 og 7.
Medlemsstaterne sikrer, at byområder, hvor individuelle systemer anvendes, registreres i et
offentligt register, og at den ansvarlige myndighed foretager regelmæssige inspektioner af
disse systemer.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter efter proceduren i
artikel 27 med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte minimumskrav til
udformningen, driften og vedligeholdelsen af individuelle systemer, og ved at specificere
kravene til de regelmæssige inspektioner, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit.
4. Medlemsstater, der anvender individuelle systemer til rensning af mere end 2 % af deres
byspildevandsbelastning fra byområder med 2 000 PE og derover, skal forelægge
Kommissionen en detaljeret begrundelse for anvendelsen af individuelle systemer i hvert af
disse byområder. Sådanne begrundelser skal:
a) påvise, at de i stk. 1 angivne betingelser for anvendelse af individuelle systemer er
opfyldt
b) beskrive de foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 2
c) påvise overholdelse af de i stk. 3 angivne minimumskrav, hvis Kommissionen har
udøvet sine delegerede beføjelser i henhold til nævnte stykke.
5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger
formatet for forelæggelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2.
DA
40
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0042.png
Artikel 5
Integrerede planer for forvaltning af byspildevand
1. Medlemsstaterne sikrer, at der senest den 31. december 2030 er udarbejdet en integreret
plan for forvaltning af byspildevand for byområder med 100 000 PE og derover.
2. Medlemsstaterne skal senest den 31. december 2025 have udarbejdet en liste over
byområder med mellem 10 000 PE og 100 000 PE, hvor et eller flere af følgende forhold gør
sig gældende under hensyntagen til historiske data og de nyeste klimafremskrivninger:
a) overløb efter voldsomt uvejr eller byafløb udgør en risiko for miljøet eller
menneskers sundhed
b) overløb efter voldsomt uvejr udgør mere end 1 % af den årlige opsamlede
byspildevandsbelastning, beregnet under tørre vejrforhold
c) overløb efter voldsomt uvejr eller byafløb forhindrer overholdelse af et eller flere af
følgende:
i) kravene i artikel 5 i direktiv (EU) 2020/2184
ii) kravene i artikel 5, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/7/EF
71
iii) kravene i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF
72
iv) miljømålene i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF.
Efter udarbejdelsen af den i første afsnit omhandlede liste reviderer medlemsstaterne den
hvert femte år og ajourfører den om nødvendigt.
3. Medlemsstaterne sikrer, at der senest den 31. december 2035 er udarbejdet en integreret
plan for forvaltning af byspildevand for de byområder, der er omhandlet i stk. 2.
4. De integrerede planer for forvaltning af byspildevand stilles efter anmodning til rådighed
for Kommissionen.
5. De integrerede planer for forvaltning af byspildevand skal som minimum omfatte de
elementer, der er anført i bilag V.
6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på
at:
a) fastsætte metoder til identifikation af de foranstaltninger, der er omhandlet i bilag
V, punkt 3
b) fastsætte metoder til bestemmelse af alternative indikatorer til kontrol af, om det
vejledende mål for nedbringelse af forureningen, jf. bilag V, punkt 2, litra a), er nået
71
72
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af
badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 37).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav
inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF,
83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84).
DA
41
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0043.png
c) fastlægge, i hvilket format de integrerede planer for forvaltning af byspildevand
skal stilles til rådighed for Kommissionen, hvis der anmodes herom i henhold til stk.
4.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2.
Efter udarbejdelse af de integrerede planer for forvaltning af byspildevand sikrer
medlemsstaterne, at disse revideres hvert femte år og om nødvendigt ajourføres.
91/271/EØF (tilpasset)
nyt
Artikel 64
Sekundær rensning
1.
For byområder med 2 000 PE eller derover skal
Mmedlemsstaterne skal sikre, at
byspildevand, der tilledes kloaknet, før udledningen underkastes sekundær rensning
i
overensstemmelse med stk. 3 eller en tilsvarende rensning efter følgende plan:
.
–
–
–
senest den 31. december 2000 for så vidt angår samtlige udledninger fra byområder
med over 15000 PE;
senest den 31. december 2005 for så vidt angår samtlige udledninger fra byområder
med mellem 10000 og 15000 PE;
senest den 31. december 2005 for så vidt angår udledninger til ferskvand og
flodmundinger fra byområder med mellem 2000 og 10000 PE.
nyt
For byområder med mellem 2 000 PE og 10 000 PE, som udleder til kystnære vandområder,
finder forpligtelsen i første afsnit ikke anvendelse før den 31. december 2027.
2013/64/EU, artikel 1, nr. 2)
(tilpasset)
1a)
Uanset stk. 1 sikrer Frankrig, for så vidt angår Mayotte, at byspildevand, der tilledes
kloaknet, før udledningen underkastes sekundær rensning eller en tilsvarende rensning:
–
senest den 31. december 2020 for byområder med over 15000 PE, hvilket sammen
med de i artikel 5, stk. 2a, omhandlede byområder vil dække mindst 70 % af den
mængde, der genereres på Mayotte
senest den 31. december 2027 for byområder med over 2000 PE.
nyt
2. For byområder med mellem 1 000 PE og 2 000 PE skal medlemsstaterne senest den 31.
december 2030 sikre, at byspildevand, der tilledes kloaknet, før udledningen underkastes
sekundær rensning i overensstemmelse med stk. 3 eller en tilsvarende rensning.
3. Prøver udtaget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 21 og bilag I, del D, skal
være i overensstemmelse med parameterværdierne i bilag I, del B, tabel 1. Det største tilladte
antal prøver, som må afvige fra parameterværdierne i bilag I, del B, tabel 1, er fastsat i bilag I,
del D, tabel 4.
–
DA
42
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0044.png
91/271/EØF
2.
Udledninger af byspildevand til vandrecipienter i højtliggende bjergområder (over
1500 m over havoverfladen), hvor det på grund af lave temperaturer er vanskeligt at foretage
en effektiv biologisk rensning, kan renses mindre vidtgående end foreskrevet i stk. 1, når det
af indgående undersøgelser fremgår, at udledningerne ikke vil påvirke miljøet negativt.
1137/2008, artikel 1 og bilagets
afsnit 4.2.
3.
De i stk. 1 og 2 omhandlede udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand skal
opfylde de relevante krav i bilag I, litra B. Kommissionen kan ændre disse krav. Sådanne
foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv,
vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 18, stk. 3.
91/271/EØF (tilpasset)
4.
BelastningenMængden udtrykt i PE skal beregnes på grundlag af den maksimale
gennemsnitlige ugentlige mængdebelastning, der tilledes rensningsanlægget
for
byspildevand
i løbet af året, bortset fra, hvad der skyldes usædvanlige omstændigheder,
som f.eks. skyldes kraftige regnskyl.
Artikel 75
Tertiær rensning
nyt
1. Medlemsstaterne sørger for, at udledningerne fra 50 % af de rensningsanlæg for
byspildevand, der modtager en belastning på 100 000 PE og derover, og som ikke anvender
tertiær rensning den [OP please insert the date = the date of entry into force of this Directive],
senest den 31. december 2030 undergår tertiær rensning i overensstemmelse med stk. 4.
Medlemsstaterne sikrer, at alle rensningsanlæg for byspildevand, der modtager en belastning
på 100 000 PE og derover, senest den 31. december 2035 anvender tertiær rensning i
overensstemmelse med stk. 4.
91/271/EØF (tilpasset)
1.
Medlemsstaterne skal med henblik på anvendelsen af stk. 2 senest den 31. december
1993 kortlægge følsomme områder efter de kriterier, som er fastlagt i bilag II.
nyt
2. Medlemsstaterne skal senest den 31. december 2025 have udarbejdet en liste over områder
på deres nationale områder, der er følsomme over for eutrofiering, og de ajourfører denne liste
hvert femte år fra den 31. december 2030.
Den i første afsnit omhandlede liste skal inkludere de områder, der er identificeret i bilag II.
DA
43
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0045.png
Kravet i første afsnit finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstat gennemfører tertiær
rensning i overensstemmelse med stk. 4 på hele sit område.
91/271/EØF (tilpasset)
nyt
32.
Medlemsstaterne sørger for, at byspildevand, der tilledes kloaknet
fra
50 % af
byområder med mellem 10 000 PE og 100 000 PE, som udleder til de områder, der er opført
på den i stk. 2 omhandlede liste, og ikke anvender tertiær rensning den [OP please insert the
date = the date of entry into force of this Directive], senest den 31. december 2035 undergår
tertiær rensning i overensstemmelse med stk. 4, senest den 31. december 1998 renses mere
vidtgående end beskrevet i artikel 4, før det udledes til følsomme
disse
områder, for så
vidt angår alle udledninger fra byområder med over 10000 PE.
nyt
Medlemsstaterne sørger for, at byspildevand, der tilledes kloaknet fra alle byområder med
mellem 10 000 PE og 100 000 PE, som udleder til de områder, der er opført på den i stk. 2
omhandlede liste, senest den 31. december 2040 undergår tertiær rensning i overensstemmelse
med stk. 4.
2013/64/EU, artikel 1, nr. 3)
(tilpasset)
2a)
Uanset stk. 2 sikrer Frankrig, for så vidt angår Mayotte, at byspildevand, der tilledes
kloaknet, renses mere vidtgående end beskrevet i artikel 4, før det udledes til følsomme
områder senest den 31. december 2020 for byområder med over 10000 PE, hvilket sammen
med de i artikel 4, stk. 1a, omhandlede byområder vil dække mindst 70 % af den mængde, der
genereres på Mayotte.
1137/2008, artikel 1 og bilagets
afsnit 4.2.
3.
De i stk. 2 omhandlede udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand skal opfylde
de relevante krav i bilag I, litra B. Kommissionen kan ændre disse krav. Sådanne
foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv,
vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 18, stk. 3.
nyt
4. Prøver udtaget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 21 og bilag I, del D, skal
være i overensstemmelse med parameterværdierne i bilag I, del B, tabel 2. Det største tilladte
antal prøver, som må afvige fra parameterværdierne i bilag I, del B, tabel 2, er fastsat i bilag I,
del D, tabel 4.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter efter proceduren i
artikel 27 med henblik på at ændre bilag I, del B og D, for at tilpasse de krav og metoder, der
er omhandlet i andet afsnit, til den teknologiske og videnskabelige udvikling.
DA
44
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0046.png
91/271/EØF
nyt
54.
Som alternativ behøver de krav til de enkelte anlæg, der er fastsat i stk. 2 og 3, ikke
anvendes i følsomme områder
Uanset
stk. 3 og 4, kan en medlemsstat beslutte, at et givet
rensningsanlæg for byspildevand beliggende i et område, der er opført på den i stk. 2
omhandlede liste, ikke er omfattet af kravene i stk. 3 og 4, hvor det kan dokumenteres, at
den procentvise nedbringelse af forurenende stoffer i den samlede mængde spildevand, der
udledes tiltilledes rensningsanlæg i det pågældende område, er mindst 75 % for total phosphor
og mindst 75 % for total kvælstof.:
nyt
a) 82,5 % for total phosphor og 80 % for total kvælstof senest den 31. december 2035
b) 90 % for total phosphor og 85 % for total kvælstof senest den 31. december 2040.
91/271/EØF (tilpasset)
nyt
65.
Stk. 23, 3
4
og 45 gælder
også
for udledninger fra rensningsanlæg for
byspildevand
med
10 000 PE eller derover til et afstrømningsområde, der ligger i et
eutrofieringsfølsomt område, der er opført på den i stk. 2 omhandlede liste , der ligger i
følsomme områders relevante afstrømningsområder, og som bidrager til forureningen af disse
områder.
I tilfælde, hvor ovennævnte afstrømningsområder helt eller delvis ligger i en anden
medlemsstat, anvendes artikel 9.
6.
Medlemsstaterne skal sikre, at kortlægningen af følsomme områder revideres mindst
hvert fjerde år.
7.
Medlemsstaterne skal sikre,
at udledningerne fra rensningsanlæg for byspildevand,
der ligger i et område, der er opført på den i stk. 2 omhandlede liste, efter en i henhold til
nævnte stykke krævet regelmæssig ajourføring af listen, opfylder kravene i stk. 3 og 4 senest
syv år efter områdets optagelse på denne liste
at de områder, der kortlægges som følsomme
efter en revision i henhold til stk. 6, opfylder ovennævnte krav inden syv år.
8.
En medlemsstat behøver ikke at kortlægge følsomme områder i forbindelse med dette
direktiv, hvis den foretager den rensning, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4, i hele sit område.
nyt
Artikel 8
Kvaternær rensning
1. Medlemsstaterne sørger for, at 50 % af udledningerne fra rensningsanlæg for byspildevand,
der modtager en belastning på 100 000 PE og derover, senest den 31. december 2030
undergår kvaternær rensning i overensstemmelse med stk. 5.
Medlemsstaterne sørger for, at alle rensningsanlæg for byspildevand, der modtager en
belastning på 100 000 PE og derover, senest den 31. december 2035 anvender kvaternær
rensning i overensstemmelse med stk. 5.
DA
45
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0047.png
2. Medlemsstaterne skal senest den 31. december 2030 have udarbejdet en liste over områder
på deres nationale områder, hvor koncentrationen eller akkumuleringen af forurenende
mikrostoffer udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Medlemsstaterne reviderer
listen hvert femte år og ajourfører den om nødvendigt.
Den i første afsnit omhandlede liste skal inkludere de følgende områder, medmindre det på
grundlag af en risikovurdering kan påvises, at der ikke er nogen risiko for menneskers
sundhed eller miljøet i disse områder:
a) vandområder, der anvendes til indvinding af drikkevand som defineret i artikel 2,
nr. 1), i direktiv (EU) 2020/2184
b) badevand, der falder ind under direktiv 2006/7/EF
c) søer som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2000/60/EF
d) vandløb som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2000/60/EF eller andre
vandstrømme, hvor fortyndingsforholdet er under 10
e) områder, hvor akvakultur som defineret i artikel 4, nr. 25), i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013
73
finder sted
f) områder, hvor yderligere rensning er nødvendig for at opfylde kravene i direktiv
2000/60/EF og 2008/105/EF.
Den i andet afsnit omhandlede risikovurdering meddeles Kommissionen efter anmodning.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger
formatet for den risikovurdering, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, og den metode, der
skal anvendes til denne risikovurdering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2.
4. Medlemsstaterne sørger for, at byspildevand, der tilledes kloaknet, i 50 % af byområder
med mellem 10 000 PE og 100 000 PE senest den 31. december 2035 undergår kvaternær
rensning i overensstemmelse med stk. 5, inden det udledes til områder, der er opført på den i
stk. 2 omhandlede liste.
Medlemsstaterne sørger for, at byspildevand, der tilledes kloaknet fra alle byområder med
mellem 10 000 PE og 100 000 PE, og som udledes til de områder, der er opført på den i stk. 2
omhandlede liste, senest den 31. december 2040 undergår kvaternær rensning i
overensstemmelse med stk. 5.
5. Prøver udtaget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 21 og bilag I, del D, skal
være i overensstemmelse med parameterværdierne i bilag I, del B, tabel 3. Det største tilladte
antal prøver, som må afvige fra parameterværdierne i bilag I, del B, tabel 3, er fastsat i bilag I,
del D, tabel 4.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter efter proceduren i
artikel 27 med henblik på at ændre bilag I, del B og D, for at tilpasse de krav og metoder, der
er omhandlet i andet afsnit, til den teknologiske og videnskabelige udvikling.
6. Kommissionen skal senest den 31. december 2030 vedtage gennemførelsesretsakter med
henblik på at fastlægge de overvågnings- og prøveudtagningsmetoder, som medlemsstaterne
73
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles
fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT
L 354 af 28.12.2013, s. 22).
DA
46
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0048.png
skal anvende til at fastslå tilstedeværelsen og mængderne i byspildevand af de indikatorer, der
er fastsat i tabel 3 i del B i bilag I. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2.
91/271/EØF
Artikel 6
1.
Medlemsstaterne kan med henblik på anvendelsen af stk. 2 senest den 31. december
1993 kortlægge mindre følsomme områder efter de kriterier, som er fastlagt i bilag II.
2.
Udledninger af byspildevand fra byområder med mellem 10000 og 150000 PE til
kystnære vandområder og fra byområder med mellem 2000 og 10000 PE til flodmundinger i
områder som omhandlet i stk. 1 kan renses mindre vidtgående end foreskrevet i artikel 4,
såfremt
–
–
udledningerne mindst underkastes en primær rensning som defineret i artikel 2, nr. 7,
i overensstemmelse med kontrolprocedurerne i bilag I, litra D;
det af omfattende undersøgelser fremgår, at udledningerne ikke vil påvirke miljøet
negativt.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle relevante oplysninger om ovennævnte
undersøgelser.
3.
Dersom Kommissionen finder, at betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt, forelægger den
Rådet passende forslag.
4.
Medlemsstaterne skal sikre, at kortlægningen af mindre følsomme områder revideres
mindst hvert fjerde år.
5.
Medlemsstaterne skal sikre, at områder, der ikke længere kortlægges som mindre
følsomme, opfylder de relevante krav i artikel 4 og 5 inden syv år.
Artikel 7
Medlemsstaterne skal sikre, at byspildevand, der tilledes kloaknet, senest den 31. december
2005 før udledningen underkastes passende rensning som defineret i artikel 2, nr. 9, i følgende
tilfælde:
–
–
ved udledninger til ferskvand og flodmundinger fra byområder med under 2000 PE;
ved udledninger til kystnære vandområder fra byområder med under 10000 PE.
2013/64/EU, artikel 1, nr. 4)
Som undtagelse fra stk. 1, for så vidt angår Mayotte, er den i det pågældende stykke fastsatte
frist den 31. december 2027.
DA
47
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0049.png
91/271/EØF
Artikel 8
1.
Medlemsstaterne kan i undtagelsestilfælde, der skyldes tekniske problemer, for
geografisk afgrænsede befolkningsgrupper forelægge Kommissionen en særlig anmodning
om en længere frist til at opfylde kravene i artikel 4.
2.
I anmodningen, der skal være behørigt begrundet, skal der gøres rede for de tekniske
vanskeligheder, der er tale om, og den skal indeholde forslag til en handlingsplan med en
passende tidsplan for gennemførelse af målsætningerne i dette direktiv. Tidsplanen skal indgå
i gennemførelsesprogrammet i henhold til artikel 17.
3.
Kun tekniske grunde kan godtages, og den i stk. 1 nævnte frist kan ikke forlænges ud
over den 31. december 2005.
1137/2008, artikel 1 og bilagets
afsnit 4.2.
4.
Kommissionen undersøger anmodningen og træffer passende foranstaltninger efter
forskriftsproceduren i artikel 18, stk. 2.
91/271/EØF
5.
Under særlige omstændigheder, når det kan påvises, at en mere vidtgående rensning
ikke vil gavne miljøet, kan udledninger til mindre følsomme områder af spildevand fra
byområder med over 150000 PE underkastes en rensning som den, der er foreskrevet i artikel
6 for spildevand fra byområder med mellem 10000 og 150000 PE.
1137/2008, artikel 1 og bilagets
afsnit 4.2.
Under sådanne omstændigheder skal medlemsstaterne på forhånd forelægge relevant
dokumentation for Kommissionen. Kommissionen undersøger sagen og træffer passende
foranstaltninger efter forskriftsproceduren i artikel 18, stk. 2.
nyt
Artikel 9
Udvidet producentansvar
1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at producenter, der markedsfører et
produkt, der er opført i bilag III, har et udvidet producentansvar.
Sådanne foranstaltninger skal sikre, at disse producenter dækker:
(a)
de fulde omkostninger i forbindelse med overholdelse af kravene i artikel 8,
herunder omkostningerne til kvaternær rensning af byspildevand med henblik
på at fjerne forurenende mikrostoffer fra deres markedsførte produkter samt
rester og affald heraf, til overvågning af forurenende mikrostoffer, jf.
artikel 21, stk. 1, litra a),
DA
48
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0050.png
(b)
omkostninger til indsamling og kontrol af data om markedsførte produkter, og
c)
andre omkostninger, der er nødvendige for at leve op til deres forpligtelser
vedrørende udvidet producentansvar.
2. Medlemsstaterne fritager producenter fra deres forpligtelser vedrørende udvidet
producentansvar i henhold til stk. 1, hvis producenterne kan påvise, at mindst én af følgende
betingelser er opfyldt:
a) mængden af det markedsførte produkt er mindre end 2 ton pr. år
b) det markedsførte produkt genererer ikke forurenende mikrostoffer i spildevand, når
det er udtjent.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter
detaljerede kriterier for den ensartede anvendelse af betingelsen i stk. 2, litra b), på specifikke
produktkategorier. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.
artikel 28, stk. 2.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de producenter, der er omhandlet i stk. 1, lever op til deres
udvidede producentansvar kollektivt ved at tilslutte sig en producentansvarsorganisation.
Medlemsstaterne sikrer, at:
a) de producenter, der er omhandlet i stk. 1, forpligtes til én gang om året at give
producentansvarsorganisationerne følgende oplysninger:
i) de årlige mængder af de produkter, der er anført i bilag III, som
producenterne markedsfører som led i deres erhvervsmæssige virksomhed
ii) oplysninger om de i nr. i) omhandlede produkters farlighed i spildevandet,
når de er udtjente
iii) hvis det er relevant, en liste over produkter, der er fritaget i henhold til stk.
2
b) de producenter, der er omhandlet i stk. 1, forpligtes til at bidrage finansielt til
producentansvarsorganisationerne for at dække omkostningerne i forbindelse med
deres udvidede producentansvar
c) hver producents bidrag, jf. litra b), fastsættes på grundlag af mængden og
farligheden i spildevandet af de markedsførte produkter
d) producentansvarsorganisationer underkastes årlige uafhængige revisioner af deres
økonomiske forvaltning, herunder deres evne til at dække de omkostninger, der er
omhandlet i stk. 4, kvaliteten og tilstrækkeligheden af de oplysninger, der indsamles i
henhold til litra a), og tilstrækkeligheden af de bidrag, der indsamles i henhold til
litra b).
5. Medlemsstaterne sikrer, at:
a) alle relevante involverede aktører, herunder producenter som omhandlet i stk. 1,
producentansvarsorganisationer, private eller offentlige operatører af rensningsanlæg
for byspildevand og lokale kompetente myndigheder, har klart definerede roller og
ansvarsområder
b) der fastsættes mål for forvaltningen af byspildevand med henblik på at overholde
de krav og frister, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, 4 og 5, og alle andre kvantitative
eller kvalitative mål, der anses for relevante for gennemførelsen af forpligtelserne
vedrørende det udvidede producentansvar
DA
49
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0051.png
c) der indføres et rapporteringssystem til indsamling af data om de produkter, der er
omhandlet i stk. 1, og som markedsføres i medlemsstaten af producenterne, og data
om kvaternær rensning af spildevand samt andre data, der er relevante med henblik
på litra b).
Artikel 10
Mindstekrav til producentansvarsorganisationer
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for
producentansvarsorganisationer, der er oprettet i henhold til artikel 9, stk. 4:
at
sikre,
at
a) har en klart defineret geografisk dækning, der er i overensstemmelse med kravene i
artikel 8
b) råder over de nødvendige finansielle og organisatoriske midler til at opfylde
producenternes forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar
c) offentliggør tilgængelige oplysninger om:
i) ejerskab og medlemskab
ii) finansielle bidrag, der betales af producenterne
iii) de aktiviteter, de udøver hvert år, herunder klare oplysninger om, hvordan
deres finansielle midler anvendes.
2. Medlemsstaterne etablerer en passende overvågnings- og håndhævelsesramme for at sikre,
at
producentansvarsorganisationerne
opfylder
deres
forpligtelser,
at
producentansvarsorganisationernes finansielle midler anvendes korrekt, og at alle aktører, der
er omfattet af udvidet producentansvar, indberetter pålidelige data til de kompetente
myndigheder og, når der anmodes herom, til producentansvarsorganisationerne.
3. Hvis der på en medlemsstats område er etableret flere producentansvarsorganisationer,
udpeger den pågældende medlemsstat mindst ét organ, der er uafhængigt af private interesser,
eller overlader det til en offentlig myndighed at føre tilsyn med gennemførelsen.
4. Medlemsstaterne sikrer, at producenter, der er etableret på en anden medlemsstats område,
og som markedsfører produkter på deres marked:
a) udpeger en juridisk eller fysisk person, der er etableret på medlemsstatens område,
som bemyndiget repræsentant med henblik på at opfylde forpligtelserne vedrørende
udvidet producentansvar på dens område, eller
b) træffer andre foranstaltninger svarende til litra a).
5. Medlemsstaterne sikrer en regelmæssig dialog mellem de relevante interessenter, der er
involveret i gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, herunder
producenter og distributører, producentansvarsorganisationer, private eller offentlige
operatører
af
rensningsanlæg
for
byspildevand,
lokale
myndigheder
og
civilsamfundsorganisationer.
Artikel 11
Energineutralitet i rensningsanlæg for byspildevand
1. Medlemsstaterne sikrer, at der hvert fjerde år foretages energisyn af kloaknet og
rensningsanlæg for byspildevand. Disse energisyn gennemføres i overensstemmelse
med artikel 8 i direktiv 2012/27/EU og omfatter en identifikation af potentialet for en
omkostningseffektiv anvendelse eller produktion af vedvarende energi med særligt
DA
50
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0052.png
fokus på at identificere og udnytte potentialet for produktion af biogas og samtidig
reducere methanudledningerne. De første energisyn foretages:
a)
senest den 31. december 2025 for rensningsanlæg for byspildevand, der
modtager en belastning på 100 000 PE og derover, og de tilhørende kloaknet
b)
senest den 31. december 2030 for rensningsanlæg for byspildevand, der
modtager en belastning på mellem 10 000 PE og 100 000 PE, og de tilhørende
kloaknet.
2. Medlemsstaterne sikrer, at den samlede årlige energiproduktion, der stammer fra
vedvarende energikilder som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/2001, der
produceres på nationalt plan af rensningsanlæg for byspildevand, der modtager en belastning
på 10 000 PE og derover, mindst svarer til:
a)
50 % af sådanne anlægs samlede årlige energiforbrug inden den 31. december
2030
b)
75 % af sådanne anlægs samlede årlige energiforbrug inden den 31. december
2035
c)
100 % af sådanne anlægs samlede årlige energiforbrug inden den 31. december
2040.
91/271/EØF (tilpasset)
nyt
Artikel 129
Grænseoverskridende samarbejde
1. Hvis et vandområde, der hører ind under en medlemsstats jurisdiktion, påvirkes negativt af
udledninger af byspildevand fra en anden medlemsstat
eller et tredjeland
,
kan
skal
den medlemsstat, hvis vandområde påvirkes negativt, meddele dette til den anden
medlemsstat eller det andet tredjeland og til Kommissionen dette.
nyt
Dette skal meddeles omgående i tilfælde af tilfældig forurening, der i væsentlig grad kan
påvirke vandområder nedstrøms.
91/271/EØF (tilpasset)
nyt
De berørte medlemsstater skal, hvor det er hensigtsmæssigt sammen med Kommissionen,
iværksætte den nødvendige samordning med henblik på at
samarbejde om at identificere de
pågældende udledninger, og iværksætte de foranstaltninger, der skal træffes ved kilden for at
beskytte de påvirkede vandområder, med henblik på at sikre, at dette direktivs bestemmelser
overholdes.
DA
51
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0053.png
nyt
2. De berørte medlemsstater underretter Kommissionen om ethvert samarbejde i henhold til
stk. 1. Kommissionen deltager i et sådant samarbejde efter anmodning fra de berørte
medlemsstater.
91/271/EØF (tilpasset)
nyt
Artikel 1310
Lokale vejrforhold
Medlemsstaterne skal sikre, at de rensningsanlæg for byspildevand, der bygges for at
efterkomme kravene i artikel 4, 5, 6 og 7
6, 7 og 8
,
projekteres, opføres, drives og
vedligeholdes således, at de har tilstrækkelig funktionsduelighed under alle normale lokale
vejrforhold. Ved projekteringen af anlæggene skal der tages hensyn til sæsonbestemte
svingninger i spildevandsmængdenspildevandsbelastningen.
Artikel 1411
Udledning af industrispildevand
1.
Medlemsstaterne skal sikre, at den ansvarlige myndighed eller det relevante organ
senest den 31. december 1993
kompetente myndighed
på forhånd fastsætter
bestemmelser om og/eller giver særlige godkendelser til tilledning af industrispildevand til
kloaknet og rensningsanlæg for byspildevand.
1137/2008, artikel 1 og bilagets
afsnit 4.2.
2.
Bestemmelserne og/eller de særlige godkendelser skal opfylde kravene i bilag I, litra
C. Kommissionen kan ændre disse krav. Sådanne foranstaltninger, der har til formål at ændre
ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol
i artikel 18, stk. 3.
nyt
Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed:
a) hører operatørerne af kloaknet og rensningsanlæg for byspildevand, hvortil der
ledes industrispildevand, inden der gives særlige godkendelser
b) giver operatørerne af kloaknet og rensningsanlæg for byspildevand, hvortil der
ledes industrispildevand, mulighed for efter anmodning at få indsigt i de særlige
godkendelser, der er givet i deres afstrømningsområder.
2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger, herunder revurdering af den særlige
godkendelse, til at identificere, forebygge og i videst muligt omfang begrænse
forureningskilderne i industrispildevand som omhandlet i stk. 1, hvis en af følgende
situationer gør sig gældende:
DA
52
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0054.png
a) der er identificeret forurenende stoffer ved indløb til og afløb fra rensningsanlægget
for byspildevand i forbindelse med overvågningen i henhold til artikel 21, stk. 3
b) slam fra rensning af byspildevand er tiltænkt anvendelse i overensstemmelse med
Rådets direktiv 86/278/EØF
74
c) renset byspildevand er tiltænkt genanvendelse i overensstemmelse med forordning
(EU) 2020/741
d) vandrecipienten anvendes til indvinding af drikkevand som defineret i artikel 2, nr.
1), i direktiv (EU) 2020/2184
e) forureningen af det industrispildevand, der tilledes kloaknettet eller
rensningsanlægget for byspildevand udgør en risiko for driften af dette net eller anlæg.
3.
De særlige godkendelser, der er omhandlet i stk. 1, skal opfylde kravene i bilag I, del
C. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter efter proceduren i
artikel 27 med henblik på at ændre bilag I, del C, for at tilpasse det til den tekniske og
videnskabelige udvikling inden for miljøbeskyttelse.
1137/2008, artikel 1 og bilagets
afsnit 4.2. (tilpasset)
nyt
43.
Bestemmelserne og dDe særlige godkendelser
, der er omhandlet i stk. 1,
skal
med jævne mellemrum
mindst hvert sjette år
tages op til fornyet overvejelse og om
nødvendigt tilpasses.
Artikel 1512
Genbrug af vand og udledning af byspildevand
1.
Renset spildevand skal genanvendes, når dette er hensigtsmæssigt. Slammet skal
bortskaffes således, at miljøet udsættes for mindst mulig negativ påvirkning.
nyt
1.
Medlemsstaterne skal systematisk fremme genanvendelsen af renset spildevand fra
alle rensningsanlæg for byspildevand. Hvis renset spildevand genanvendes til vanding i
landbruget, skal det opfylde kravene i forordning (EU) 2020/741.
1137/2008, artikel 1 og bilagets
afsnit 4.2. (tilpasset)
nyt
2.
De ansvarlige myndigheder eller relevante organer
Medlemsstaterne
skal sikre,
at bortskaffelse af spildevand
udledninger
fra rensningsanlæg for byspildevand foregår i
henhold til forudgående bestemmelser og/eller
med
særlige godkendelser.
Sådanne
godkendelser skal sikre, at kravene i bilag I, del B, er opfyldt.
74
Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse
med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg (EFT L 181 af 4.7.1986, s. 6).
DA
53
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0055.png
1137/2008, artikel 1 og bilagets
afsnit 4.2.
3.
Forudgående bestemmelser om og/eller særlige godkendelser til udledning fra
rensningsanlæg for byspildevand i henhold til stk. 2, i byområder med mellem 2000 og 10000
PE for så vidt angår udledning til ferskvand og flodmundinger, og i byområder med 10000 PE
eller mere for alle udledninger, skal indeholde sådanne betingelser, at de relevante krav i bilag
I, litra B, opfyldes. Kommissionen kan ændre disse krav. Sådanne foranstaltninger, der har til
formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter
forskriftsproceduren med kontrol i artikel 18, stk. 3.
91/271/EØF (tilpasset)
nyt
34.
Bestemmelserne og/eller tilladelserne
De særlige godkendelser, der er omhandlet i
stk. 2,
skal med jævne mellemrum
mindst hvert sjette år
tages op til fornyet
overvejelse og om nødvendigt tilpasses.
Artikel 1613
Bionedbrydeligt industrispildevand
1.
Medlemsstaterne skal sikre, at biologisk nedbrydeligt industrispildevand fra
virksomheder, der falder ind under de i bilag III anførte industrisektorer, når det ikke ledes til
rensningsanlæg for byspildevand før udledning til vandrecipienten, senest den 31. december
2000 før udledning opfylder de krav, der er opstillet i forudgående bestemmelser og/eller
særlige godkendelser fra den ansvarlige myndighed eller det relevante organ, for så vidt angår
samtlige udledninger fra virksomheder med 4000 PE eller mere.
2.
Senest den 31. december 1993 skal de ansvarlige myndigheder eller relevante organer
i medlemsstaterne fastsætte krav, der er afpasset efter arten af den pågældende industri, til
udledningen af denne form for spildevand.
3.
Kommissionen foretager en sammenligning af medlemsstaternes krav senest den 31.
december 1994. Den offentliggør resultaterne i en rapport og fremsætter om nødvendigt
passende forslag.
nyt
Medlemsstaterne fastsætter krav til udledning af bionedbrydeligt industrispildevand, som er
passende i forhold til den pågældende industris art, og som sikrer mindst samme
miljøbeskyttelsesniveau som kravene i bilag I, del B.
Kravene i stk. 1 finder anvendelse, når følgende betingelser er opfyldt:
(a)
spildevandet stammer fra anlæg, der modtager en belastning på 4 000 PE og
derover, og som hører til de industrisektorer, der er opført i bilag IV, og som
DA
54
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0056.png
ikke udfører nogen af de aktiviteter, der er anført i bilag I til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU
75
(b)
spildevandet ledes ikke til et rensningsanlæg for byspildevand, før det udledes
til vandrecipienter ("direkte udledning").
Artikel 17
Overvågning af byspildevand
1. Medlemsstaterne overvåger tilstedeværelsen af følgende folkesundhedsrelevante parametre
i byspildevand:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
sars-CoV-2-virus og varianter heraf
poliovirus
influenzavirus
nye patogener
forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring
enhver anden folkesundhedsparameter, som medlemsstaternes kompetente
myndigheder anser det for relevant at overvåge.
2. Med henblik på stk. 1 opretter medlemsstaterne et nationalt system for permanent
samarbejde og koordinering mellem myndighederne med ansvar for folkesundhed og
myndighederne med ansvar for rensning af byspildevand med henblik på at:
(a) identificere andre folkesundhedsparametre end dem, der er omhandlet i stk. 1, som
skal overvåges i byspildevand
(b) bestemme hvor og hvor ofte prøveudtagning og analyse af byspildevand skal
foretages for hver folkesundhedsparameter, der er identificeret i overensstemmelse
med stk. 1, under hensyntagen til de tilgængelige sundhedsdata, behovene med
hensyn til folkesundhedsdata og, hvor det er relevant, de lokale epidemiologiske
situationer
(c) tilrettelægge en passende og rettidig meddelelse af overvågningsresultaterne til de
myndigheder, der har ansvar for folkesundheden og til EU-platforme, hvor
sådanne platforme er tilgængelige.
3. Hvis myndigheden med ansvar for folkesundheden i medlemsstaten har erklæret, at der
foreligger en folkesundhedsmæssig krisesituation som følge af sars-CoV-2, skal forekomsten
af sars-CoV-2 og varianter heraf overvåges i byspildevand fra mindst 70 % af medlemsstatens
befolkning, og der skal udtages mindst én prøve om ugen for byområder med 100 000 PE og
derover. Overvågningen skal fortsætte, indtil den kompetente myndighed erklærer, at den
folkesundhedsmæssige krisesituation som følge af SARS-CoV-2 er ophørt.
For at afgøre, om der foreligger en folkesundhedsmæssig krisesituation, inddrager den
kompetente myndighed vurderinger fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og
Kontrol med Sygdomme, beslutninger truffet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i
75
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner
(integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
DA
55
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0057.png
overensstemmelse med det internationale sundhedsregulativ og Kommissionens afgørelser
vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning.../...
76
+.
4. Medlemsstaterne sikrer, at rensningsanlæg for byspildevand fra byområder med 100 000
PE og derover, senest den 1. januar 2025 overvåges for antimikrobiel resistens mindst to
gange om året ved deres indløb og afløb og, hvor det er relevant, i kloaknettene.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter efter proceduren i artikel 28 for at sikre
ensartet anvendelse af dette direktiv ved at fastlægge en harmoniseret metode til måling af
antimikrobiel resistens i byspildevand.
5. Resultaterne af den overvågning, der er omhandlet i denne artikel, rapporteres i
overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, litra g).
Artikel 18
Risikovurdering og risikostyring
1. Senest den [OP please insert the date = the last day of the second year after the date of
entry into force of this Directive] identificerer medlemsstaterne de risici for miljøet og
menneskers sundhed, der er forbundet med udledning af byspildevand, og som minimum de
risici, der er forbundet med følgende:
a) kvaliteten af vandområder, der anvendes til indvinding af drikkevand som defineret
i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2020/2184
b) kvaliteten af badevand, der falder ind under direktiv 2006/7/EF
c) et vandområdes gode økologiske tilstand som defineret i artikel 2, nr. 22), i direktiv
2000/60/EF
d) kvaliteten af vandområder, hvor akvakultur som defineret i artikel 4, nr. 25), i
forordning (EU) nr. 1380/2013 finder sted.
2. Hvis der i overensstemmelse med stk. 1 konstateres risici, træffer medlemsstaterne egnede
foranstaltninger til at imødegå dem, som efter omstændighederne omfatter følgende
foranstaltninger:
a) etablering af kloaknet i overensstemmelse med artikel 3 for byområder med under
1 000 PE
b) anvendelse af sekundær rensning i overensstemmelse med artikel 6 på byspildevand
fra byområder med under 1 000 PE
c) anvendelse af tertiær rensning i overensstemmelse med artikel 7 på byspildevand
fra byområder med under 10 000 PE
d) anvendelse af kvaternær rensning i overensstemmelse med artikel 8 på
byspildevand fra byområder med under 10 000 PE
e) udarbejdelse af integrerede planer for forvaltning af byspildevand i
overensstemmelse med artikel 5 for byområder med under 10 000 PE og indførelse af
de foranstaltninger, der er omhandlet i bilag V
f) anvendelse af strengere krav til rensning af opsamlet byspildevand end de krav, der
er fastsat i bilag 1, del B.
76
+ OP: Indsæt venligst nummeret på forordningen i dokument PE-CONS 40/22 (2020/0322(COD)) i
teksten, og indsæt nævnte forordnings nummer, dato, titel og EUT-henvisning i fodnoten.
DA
56
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0058.png
3. Den identifikation af risici, der foretages i overensstemmelse med denne artikels stk. 1,
revideres hvert femte år. En sammenfatning af de identificerede risici ledsaget af en
beskrivelse af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til stk. 2, inkluderes i de nationale
gennemførelsesprogrammer, der er omhandlet i artikel 23, og meddeles Kommissionen efter
anmodning.
Artikel 19
Adgang til sanitet
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forbedre adgangen til sanitet
for alle, navnlig for sårbare og marginaliserede grupper.
Med henblik herpå skal medlemsstaterne senest den 31. december 2027:
a)
identificere kategorier af personer uden adgang eller med begrænset adgang til
sanitet, herunder sårbare og marginaliserede grupper, og årsagerne til den manglende
adgang
b)
vurdere mulighederne for at forbedre adgangen til sanitet for de kategorier af
personer, der er omhandlet i litra a)
c) for alle byområder med 10 000 PE og derover tilskynde til etablering af et
tilstrækkeligt antal sanitære faciliteter i det offentlige rum, som er frit tilgængelige,
og som, navnlig for kvinder, kan tilgås på sikker vis.
91/271/EØF (tilpasset)
Artikel 2014
Slam
1.
Slam fra rensningsanlæg skal genanvendes, når dette er hensigtsmæssigt. Slammet
skal bortskaffes således, at miljøet udsættes for mindst mulig negativ påvirkning.
2.
De kompetente myndigheder eller relevante organer skal sikre, at bortskaffelse af slam
fra rensningsanlæg for byspildevand senest den 31. december 1998 undergives generelle
regler, registrering eller godkendelse.
3.
Medlemsstaterne skal sikre, at der senest den 31. december 1998 er sket en gradvis
afvikling af bortskaffelsen af slam til overfladevand ved dumpning fra skibe, ved udledning
gennem rørledninger eller på anden måde.
4.
Indtil den i stk. 3 omhandlede bortskaffelse er ophørt, skal medlemsstaterne sikre, at
der udstedes tilladelser til bortskaffelsen for den samlede mængde giftige persistente eller
bioakkumulerbare stoffer i slam, der bortskaffes til overfladevand, og at der sker en gradvis
nedbringelse af mængden.
nyt
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
slamhåndteringsvejene er i overensstemmelse med affaldshierarkiet, jf. artikel 4 i direktiv
2008/98/EF. Sådanne veje skal maksimere forebyggelse, genbrug og genanvendelse af
ressourcer og minimere den negative påvirkning af miljøet.
DA
57
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0059.png
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter efter proceduren i
artikel 27 for at supplere dette direktiv ved at fastsætte minimumsrater for genbrug og
genanvendelse af phosphor og kvælstof fra slam under hensyntagen til de tilgængelige
teknologier til nyttiggørelse af phosphor og kvælstof fra slam.
91/271/EØF (tilpasset)
nyt
Artikel 2115
Overvågning
1.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente
De ansvarlige myndigheder eller
relevante organer skal overvåger:
a)
udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand for i overensstemmelse med
kontrolprocedurerne
de metoder til brug ved kontrol med og evaluering af
resultater, som er anført
i bilag I, litradel D, at sikre, at kravene i bilag I, litradel
B, overholdes;
, og at overvågningen omfatter forureningsbelastning og
koncentrationer for de parametre, der er anført i bilag I, del B
mængden, og sammensætningen
og bestemmelsessted
for af det slam, der
bortskaffes til overfladevand.
nyt
c)
bestemmelsesstedet for det rensede byspildevand, herunder andelen af genbrugt vand
b)
d) de producerede drivhusgasser og den energi, der forbruges og produceres af
rensningsanlæg for byspildevand med over 10 000 PE.
91/271/EØF
2.
De ansvarlige myndigheder eller relevante organer skal føre kontrol med
vandrecipienter, der modtager udledninger fra rensningsanlæg for byspildevand og direkte
udledninger efter artikel 13, i tilfælde, hvor det kan forventes, at recipientmiljøet vil blive
påvirket i væsentlig grad.
3.
Ved udledning, som er undergivet bestemmelserne i artikel 6, og ved bortskaffelse af
slam til overfladevand skal medlemsstaterne føre kontrol og foretage eventuelle andre
relevante undersøgelser for at kontrollere, at udledningen eller bortskaffelsen ikke påvirker
miljøet negativt.
4.
Medlemsstaten skal opbevare de oplysninger, som de ansvarlige myndigheder eller
relevante organer har indsamlet i henhold til stk. 1, 2 og 3, og stille dem til rådighed for
Kommissionen inden seks måneder efter at være blevet anmodet herom.
1137/2008, artikel 1 og bilagets
afsnit 4.2.
5.
Kommissionen kan udforme retningslinjerne for den i stk. 1, 2 og 3 omhandlede
kontrol efter forskriftsproceduren i artikel 18, stk. 2.
DA
58
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0060.png
nyt
2.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder overvåger koncentrationen og
belastningen af forurenende stoffer fra overløb efter voldsomt uvejr og byafløb til
vandområder fra alle byområder med 10 000 PE og derover.
3. Medlemsstaterne overvåger, at der for alle rensningsanlæg for byspildevand fra byområder
med over 10 000 PE, ved deres indløb og afløb måles koncentrationer og belastninger i
byspildevandet af følgende:
a) forurenende stoffer, der er opført i:
i) Bilag VIII og X til direktiv 2000/60/EF, bilaget til direktiv 2008/105/EF,
bilag I til direktiv 2006/118/EF og bilag II, del B, til direktiv 2006/118/EF
ii) bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF
77
iii) bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006
78
iv) bilag I og II til direktiv 86/278/EØF.
b) parametrene, der er opført i bilag III, del B, til direktiv (EU) 2020/2184, hvor
byspildevand udledes i et afstrømningsområde som omhandlet i nævnte direktivs
artikel 8
c) mikroplast.
I alle byområder med over 10 000 PE skal medlemsstaterne overvåge forekomsten af
mikroplast i slammet.
Den overvågning, der er omhandlet i første og andet afsnit, skal gennemføres med følgende
hyppighed:
a) mindst to prøver om året, dog højst 6 måneder mellem prøverne, for byområder
med 100 000 PE og derover
b) mindst én prøve hvert andet år for byområder med mellem 10 000 PE og 100 000
PE.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter efter proceduren i
artikel 28 for at sikre ensartet anvendelse af dette direktiv ved at fastlægge en metode til
måling af forekomsten af mikroplast i byspildevand og slam.
91/271/EØF
Artikel 16
Uden at det berører gennemførelsen af bestemmelserne i Rådets direktiv 90/313/EØF af 7.
juni 1990 om fri adgang til miljøoplysninger
79
, skal medlemsstaterne sikre, at de relevante
77
78
79
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001 om vedtagelse af en
liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik og om ændring af direktiv 2000/60/EF (EØS-
relevant tekst) (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et
europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets
direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EØS-relevant tekst) (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).
EFT nr. L 158 af 23.6.1990, s. 56.
DA
59
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0061.png
myndigheder eller organer hvert andet år offentliggør en situationsrapport om bortskaffelsen
af byspildevand og slam i deres område. Medlemsstaterne skal sende Kommissionen disse
rapporter, så snart de er offentliggjort.
nyt
Artikel 22
Oplysninger om overvågning af gennemførelsen
1. Medlemsstaterne skal med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur (Miljøagenturet):
a) senest den 31. december 2025 etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt
med indsamlede oplysninger, jf. artikel 21, herunder oplysninger om de parametre, der
er omhandlet i artikel 21, stk. 1, litra a), og resultaterne af prøverne med hensyn til
beståelses-/dumpekriterierne i bilag I, del D
b) senest den 31. december 2025 etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et
datasæt, der angiver procentdelen af byspildevand, der opsamles og renses i
overensstemmelse med artikel 3
c) senest den 31. december 2025 etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt
med oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre artikel 4,
stk. 4, og om procentdelen af byspildevand fra byområder med over 2 000 PE, som
renses i individuelle systemer
d) senest den 31. december 2025 etablere et datasæt med oplysninger om antallet af
indsamlede prøver og antallet af prøver, jf. bilag I, del D, som ikke opfylder kravene
e) senest den 31. december 2025 etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt
med oplysninger om drivhusgasemissioner opdelt efter forskellige gasser og om det
samlede energiforbrug og produktionen af vedvarende energi for hvert rensningsanlæg
for byspildevand med 10 000 PE og derover samt en beregning af den procentdel af
målene i artikel 11, stk. 2, der er opfyldt
f) senest den 31. december 2025 etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et datasæt
med oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med bilag
V, punkt 3
g) senest den 31. december 2025 etablere og efterfølgende hvert år ajourføre et
datasæt med resultaterne af den overvågning, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1 og 4
h) senest den 31. december 2025 etablere og efterfølgende hvert femte år ajourføre et
datasæt med listen over områder, der er identificeret som følsomme over for
eutrofiering, jf. artikel 7, stk. 2
e) senest den 31. december 2030 etablere og efterfølgende hvert femte år ajourføre et
datasæt med listen over de områder, hvor koncentrationen eller akkumuleringen af
forurenende mikrostoffer udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, jf.
artikel 8, stk. 2
j) senest den 12. januar 2029 etablere og efterfølgende hvert sjette år ajourføre et
datasæt med oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre
adgangen til sanitet, jf. artikel 19, herunder oplysninger om andelen af deres
befolkning, der har adgang til sanitet.
DA
60
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0062.png
2. Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen og Miljøagenturet har permanent adgang til de
datasæt, der er omhandlet i stk. 1.
3. De oplysninger, som medlemsstaterne indberetter i overensstemmelse med artikel 5 i
forordning (EF) nr. 166/2006, tages i betragtning ved den rapportering, der kræves i henhold
til denne artikel.
Med hensyn til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, giver Miljøagenturet offentligheden
adgang til relevante data gennem det europæiske register over udledning og overførsel af
forurenende stoffer, som er oprettet i henhold til forordning (EF) nr. 2006/166.
4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer
formatet for de oplysninger, der skal indgives, jf. stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2.
91/271/EØF (tilpasset)
nyt
Artikel 2317
Nationale gennemførelsesprogrammer
1.
Medlemsstaterne skal senest
den [OP please insert date = the last day of the twenty-
third month after the date of entry into force of this Directive]
den 31. december 1993
udarbejde et
nationalt gennemførelsesprogram for
program for gennemførelsen af
dette direktiv.
nyt
Disse programmer skal omfatte:
a) en vurdering af gennemførelsesgraden af artikel 3-8
b) identifikation og planlægning af de investeringer, der er nødvendige for hvert
byområde for at gennemføre dette direktiv, herunder et vejledende finansielt skøn og
en prioritering af investeringerne under hensyntagen til byområdets størrelse og det
urensede byspildevands indvirkning på miljøet
c) et skøn over de investeringer, der er nødvendige for at renovere eksisterende
infrastrukturer til byspildevand, herunder kloaknet, baseret på deres alder og
afskrivningssatser
d) identifikation af, eller et skøn over, potentielle kilder til offentlig finansiering, når
det er nødvendigt for at supplere brugerafgifterne.
2013/64/EU, artikel 1, nr. 5),
litra a) (tilpasset)
Uanset første afsnit skal Frankrig, for så vidt angår Mayotte, senest den 30. juni 2014
udarbejde et program for gennemførelsen af dette direktiv.
DA
61
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0063.png
91/271/EØF (tilpasset)
2.
Medlemsstaterne skal senest den 30. juni 1994 give Kommissionen oplysninger om
dette program.
2013/64/EU, artikel 1, nr. 5),
litra b) (tilpasset)
Uanset første afsnit skal Frankrig, for så vidt angår Mayotte, senest den 31. december 2014
give Kommissionen oplysninger om dette program.
nyt
2.
Senest den [OP: please insert the date = the last day of the thirty-fifth month after the
date of entry into force of this Directive] forelægger medlemsstaterne Kommissionen deres
nationale gennemførelsesprogrammer, medmindre de på grundlag af resultaterne af
overvågningen, jf. artikel 21, påviser, at de overholder artikel 3-8.
91/271/EØF
3.
Medlemsstaterne skal, om nødvendigt, senest den 30. juni hvert andet år sende
Kommissionen en ajourføring af de i stk. 2 omhandlede oplysninger.
nyt
3. Medlemsstaterne ajourfører deres nationale gennemførelsesprogrammer mindst hvert femte
år. De forelægger Kommissionen disse programmer senest den 31. december, medmindre de
kan påvise, at de overholder artikel 3-8.
1137/2008, artikel 1 og bilagets
afsnit 4.2.
4.
Kommissionen fastsætter efter forskriftsproceduren i artikel 18, stk. 2, hvilke metoder
og formkrav der skal anvendes ved underretning om de nationale programmer. Ændringer af
disse metoder og formkrav vedtages efter samme procedure.
nyt
4.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter for at
fastlægge
metoderne
og
formaterne
for
forelæggelse
af
de
nationale
gennemførelsesprogrammer.
Disse
gennemførelsesretsakter
vedtages
efter
undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2.
91/271/EØF
5.
Kommissionen skal hvert andet år gennemgå og vurdere de oplysninger, den modtager
i henhold til stk. 2 og 3, og offentliggøre en rapport herom.
DA
62
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0064.png
nyt
Artikel 24
Information til offentligheden
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilstrækkelige og ajourførte oplysninger om opsamling og
rensning af byspildevand offentliggøres online på en brugervenlig og skræddersyet måde for
hvert byområde. Oplysningerne skal som minimum omfatte de data, der er anført i bilag VI.
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal efter velbegrundet anmodning også stilles til
rådighed på anden måde.
2. Medlemsstaterne sikrer desuden, at alle brugere af kloaknet regelmæssigt og mindst én
gang om året modtager følgende oplysninger i den mest hensigtsmæssige form, herunder på
deres regninger eller via intelligente applikationer, uden at skulle anmode herom:
a) oplysninger om, hvorvidt opsamling og rensning af byspildevandet er i
overensstemmelse med artikel 3, 4, 6, 7 og 8, herunder en sammenligning mellem de
faktiske udledninger af forurenende stoffer til vandrecipienter og grænseværdierne i
tabel 1, 2 og 3 i bilag I
b) mængden eller den anslåede mængde byspildevand i kubikmeter, der opsamles og
renses pr. år eller pr. faktureringsperiode for husstanden eller den tilsluttede enhed,
sammen med årlige tendenser og prisen på opsamling og rensning af byspildevand for
husstanden (omkostninger pr. liter og pr. kubikmeter)
c) en sammenligning på årsplan mellem den byspildevandsbelastning, der opsamles og
renses for husstanden, og den tilsvarende gennemsnitlige belastning for husstande i det
pågældende byområde
d) et link til det onlineindhold, der er omhandlet i stk. 1.
3. Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter efter proceduren i artikel 27 med henblik
på at ændre stk. 2 og bilag VI ved at ajourføre, hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed
for offentligheden online og for brugere af kloaknet, for at tilpasse disse krav til den tekniske
udvikling og tilgængeligheden af data på området.
4. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet og metoderne
til fremlæggelse af oplysninger, jf. stk. 1 og 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2.
Artikel 25
Adgang til retsvæsenet
1. Medlemsstaterne sikrer inden for rammerne af deres relevante nationale lovgivning, at
medlemmerne af den berørte offentlighed har adgang til ved en domstol eller ved et andet
uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle
lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af dette direktivs
artikel 6, 7 eller 8, når en af følgende betingelser er opfyldt:
a) de har tilstrækkelig interesse
b) de gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold
til en medlemsstats forvaltningsretlige regler.
DA
63
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0065.png
Prøvelsesproceduren skal være rimelig, afbalanceret, hurtig og ikke uoverkommeligt dyr og
stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor
dette findes passende.
2. Medlemsstaterne fastsætter, på hvilket stadium de i stk. 1 omhandlede afgørelser,
handlinger eller undladelser kan prøves.
Artikel 26
Erstatning
1. Medlemsstaterne sikrer, at de berørte personer i tilfælde af skade på menneskers sundhed
som følge af en overtrædelse af nationale foranstaltninger vedtaget i medfør af dette direktiv
har ret til at kræve og opnå erstatning for denne skade fra de relevante fysiske eller juridiske
personer og, hvis det er relevant, fra de relevante kompetente myndigheder, der er ansvarlige
for overtrædelsen.
2. Medlemsstaterne sikrer, at ikkestatslige organisationer, der arbejder for at fremme
beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet, og som opfylder alle krav i henhold til
national lovgivning, som en del af den berørte offentlighed har mulighed for at repræsentere
de berørte personer og anlægge kollektive erstatningssøgsmål. Medlemsstaterne sikrer, at et
erstatningskrav for en overtrædelse, der forårsager skade, ikke kan rejses to gange af de
berørte personer og af de i dette stykke omhandlede ikkestatslige organisationer.
3. Medlemsstaterne sikrer, at nationale regler og procedurer vedrørende erstatningskrav
udformes og anvendes på en sådan måde, at de ikke gør det umuligt eller uforholdsmæssigt
vanskeligt at udøve retten til erstatning for skade forårsaget af en overtrædelse i henhold til
stk. 1.
4. Hvis der fremsættes et erstatningskrav i henhold til stk. 1, der underbygges af beviser,
hvoraf det kan formodes, at der er en årsagssammenhæng mellem skaden og overtrædelsen,
sikrer medlemsstaterne, at det påhviler den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, at
bevise, at overtrædelsen ikke forårsagede eller bidrog til skaden.
5. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede forældelsesfrister for anlæggelse af
erstatningssøgsmål er mindst fem år. Disse frister begynder først at løbe, når overtrædelsen er
ophørt, og den person, der kræver erstatning, ved, at vedkommende har lidt skade forårsaget
af en overtrædelse i henhold til stk. 1.
Artikel 27
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 3, artikel 7,
stk. 4, artikel 8, stk. 5, artikel 14, stk. 3, artikel 20, stk. 2, og artikel 24, stk. 3, tillægges
Kommissionen for en periode på fem år fra den [OP please insert the date = the date of entry
into force of this Directive]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af
beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser
forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller
Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 4, artikel 8, stk. 5, artikel 14, stk. 3,
artikel 20, stk. 2, og artikel 24, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
DA
64
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0066.png
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende
eller
på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede
retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget
af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle
aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 4,
artikel 8, stk. 5, artikel 14, stk. 3, artikel 20, stk. 2, eller artikel 24, stk. 3, træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to
måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller
hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på
Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
1882/2003, artikel 3 og bilag
III, nr. 21) (tilpasset)
Artikel 2818
Udvalg
1.
Kommissionen bistås af et udvalg
Udvalget for Tilpasning til den Tekniske og
Videnskabelige Udvikling af Direktivet om Rensning af Byspildevand
.
1137/2008, artikel 1 og bilagets
afsnit 4.2.
2.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.
dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.
3.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse
1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
nyt
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Artikel 29
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af
overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive,
stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Alt efter tilfældet
DA
65
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0067.png
skal de omfatte økonomiske sanktioner, der står i et rimeligt forhold til den juridiske persons
omsætning eller til lønnen for den fysiske person, der har begået overtrædelsen, under
hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for små og mellemstore
virksomheder.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de sanktioner, der er fastsat i henhold til denne artikel, i givet
fald tager behørigt hensyn til følgende:
a) overtrædelsens karakter, grovhed, omfang og varighed
b) hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt
c) den befolkning eller det miljø, der er berørt af overtrædelsen, under hensyntagen til
overtrædelsens indvirkning på målet om at opnå et højt niveau for beskyttelse af
menneskers sundhed og miljøet.
3. Medlemsstaterne giver uden unødigt ophold Kommissionen meddelelse om de i stk. 1
omhandlede regler og foranstaltninger og underretter den om senere ændringer, der berører
dem.
Artikel 30
Evaluering
1. Kommissionen skal, senest den 31. december 2030 og igen senest den 31. december 2040,
foretage evalueringer af dette direktiv, navnlig på grundlag af følgende elementer:
a) de opnåede erfaringer ved gennemførelsen af dette direktiv
b) de datasæt, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1
c) relevante videnskabelige, analytiske og epidemiologiske data, herunder resultater
fra forskningsprojekter, der finansieres af Unionen
d) WHO's anbefalinger, når sådanne foreligger
e) en analyse af det eventuelle behov for at listen over produkter, der er omfattet af
udvidet producentansvar, skal tilpasses i lyset af udviklingen i udvalget af
markedsførte produkter, forbedret viden om forekomsten af forurenende mikrostoffer i
spildevand og deres indvirkning på folkesundheden og miljøet, og data fra de nye
forpligtelser for rensningsanlæg for byspildevand vedrørende overvågning af
forurenende mikrostoffer i deres indløb og afløb.
Kommissionen meddeler de vigtiste resultater af de i første afsnit omhandlede evalueringer til
Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget.
2. Medlemsstaterne giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen
af den i stk. 1, andet afsnit, omhandlede rapport.
Artikel 31
Revision
Hvert femte år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om
dette direktivs gennemførelse, ledsaget, hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, af
relevante lovgivningsmæssige forslag.
DA
66
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0068.png
Artikel 32
Ophævelse og overgangsbestemmelser
1. Direktiv 91/271/EF, som ændret ved de retsakter, der er nævnt i dette direktivs bilag VII,
del A, ophæves med virkning fra den [OP please insert the date = the first day of the twenty-
fourth month after the date of entry into force of this directive], uden at dette berører
medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i dette direktivs bilag VII, del B, angivne
frister for gennemførelse af direktiverne i national ret.
nyt
2. Artikel 3, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, anvendes fra den 31. december 2027 for så vidt angår
Mayotte.
3. For udledninger af byspildevand fra rensningsanlæg for byspildevand, der modtager en
belastning på 100 000 PE og derover, og som ikke skal opfylde kravene i artikel 7, stk. 1,
senest den 31. december 2030, finder artikel 5 i Rådets direktiv 91/271/EF fortsat anvendelse
indtil den 31. december 2035.
For udledninger af byspildevand fra byområder med mellem 10 000 PE og 100 000 PE, som
ikke skal opfylde kravene i artikel 7, stk. 3, senest den 31. december 2035, finder artikel 5 i
Rådets direktiv 91/271/EF fortsat anvendelse indtil den 31. december 2040.
4. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og
læses efter sammenligningstabellen i bilag [VIII].
91/271/EØF (tilpasset)
nyt
Artikel 3319
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme
[henvisninger til de artikler og bilag, som indholdsmæssigt er blevet ændret
i forhold til de ophævede direktiver] senest den [OP please insert the date = the last day of the
twenty-third month after the date of entry into force of this Directive]
dette direktiv senest
den 30. juni 1993. De underrettermeddeler straks Kommissionen herom
teksten til disse
love og bestemmelser
.
2.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller
Når
medlemsstaterne vedtager disse love og administrative
bestemmelser,henvises der deri til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages
af en sådan henvisning.
De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i
gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende
direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv.
De nærmere regler for denne
DA
67
DA
 kom (2022) 0541 - Ingen titel
2648412_0069.png
henvisning fastsættes af medlemsstaterne
Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler
for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning
.
23.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 34
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
[Henvisninger til de artikler og bilag, som er
uændrede
i forhold til det ophævede direktiv]
anvendes fra den [...] [OP please insert the date = the first day of the twenty-fourth month
after the date of entry into force of this Directive].
91/271/EØF (tilpasset)
Artikel 3520
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
68
DA