Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
Rådsmøde 3905 - økofin Bilag 1
Offentligt

27. oktober 2022

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. november

2022

1) Revision af EU’s regler til bekæmpelse af hvidvask

KOM (2021) 420, 423

Materialet

udarbejdet

Finansministeriet

Erhvervsministeriet

2) Forslag om afskaffelse af minimumssatserne for vægtafgift for

tunge køretøjer (eurovignetdirektivet)

KOM (2017) 276

Materialet

udarbejdet

Finansministeriet,

Transportministeriet og Skatteministeriet

3) Revision af kapitalkrav: gennemførelse af Basel-anbefalinger

KOM(2022)231

Materialet

udarbejdet

Finansministeriet

Erhvervsministeriet

4) Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Genopretning: Status for implementeringen af

genopretningsfaciliteten

KOM(2020)408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Det europæiske finanspolitiske råds rapport

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Rådskonklusioner om EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Opfølgning på G20- og IMF-årsmøder 12.-14. oktober 2022

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 2 af 153

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Drøftelse af den amerikanske Inflation Reduction Act

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet

udarbejdet

Finansministeriet,

Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet

10) Implementering af EU-instrument til understøttelse af nationale

lønkompensationsordninger (SURE)

KOM(2022) 562

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 3 af 153

Dagsordenspunkt 1:

Revision af EU’s regler til bekæmpelse af

hvidvask

KOM (2021) 420 / KOM (2021) 423

1. Resume

Kommissionen præsenterede 20. juli 2021 – som en del af en større

hvidvaskpakke – forslag til en revision af EU’s hvidvaskdirektiv samt

forslag til en ny hvidvaskforordning.

Forslagene er ikke på dagsordenen for ECOFIN 8. november. Det

tjekkiske formandskab arbejder for enighed i løbet af 2. halvår 2022.

Det er muligt, at sagen vil være på ECOFIN 6. december 2022 til

enighed. Efter enighed i Rådet (’generel indstilling’) skal sagen

forhandles med Europa-Parlamentet.

Formålet med forslagene til en revision af hvidvaskdirektivet og en ny

hvidvaskforordning er at sikre mere klare og konsistente regler til

bekæmpelse af hvidvask og sammenhæng med den øvrige EU-

lovgivning samt internationale standarder. Forslagene indebærer

således øget harmonisering af EU’s fælles regelsæt, som skal højne

standarder

ensartethed

EU-landenes

forebyggelse

bekæmpelse af hvidvask.

Det tjekkiske formandskab har fremsat kompromisforslag til en ny

hvidvaskforordning 10. oktober 2022 samt kompromisforslag til en

revision af hvidvaskdirektivet 19. oktober 2022.

Fælles for forslagene til hhv. en revision af hvidvaskdirektivet og en

ny hvidvaskforordning er flg.:

Tilgang til sanktionering ifm. manglende efterlevelse af

reglerne i hvidvaskdirektivet eller -forordningen, som defineres

med forslaget til en revision af hvidvaskdirektivet. Hvor

Kommissionen – ved overtrædelse af reglerne i

hvidvaskdirektivet og -forordningen –havde foreslået nationalt

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 4 af 153

udstedte administrative bøder, lægger det aktuelle

kompromisforslag op til at fastholde valgfrihed, som gælder i

dag. Valgfriheden gør det muligt for EU-landene – ved

overtrædelse af reglerne i hvidvaskdirektivet og -forordningen

– at indføre administrative sanktioner eller strafferetlige

sanktioner alt efter nationale hensyn og vurderinger.

Anvendelsesområdet, som defineres med forslaget til en ny

hvidvaskforordning, udvides til også at omfatte bl.a. udbydere

af kryptoaktivtjenester og crowdfunding samt formidlere af

realkredit.

Hvidvaskdirektivet indebærer minimumsharmonisering og skal efter

ikrafttrædelse implementeres i national lovgivning. Kommissionen

foreslår bl.a., at:

præcisere og styrke de regler, der gælder selskaber og

enkeltpersoner (såkaldte ’forpligtede enheder’), der

underlægges EU’s regler til bekæmpelse af hvidvask.

EU-landene pba. konkrete risikovurderinger kan anvende

direktivets regler på selskaber og enkeltpersoner, som ikke er

underlagt EU’s hvidvaskdirektiv, men som vurderes at være

eksponeret for hvidvaskrisici.

styrke regler for registre over ejere af bankkonti og fast

ejendom.

Hvidvaskforordningen indebærer fuld harmonisering. Kommissionen

forslår bl.a., at:

der indføres et forbud mod større kontante transaktioner (i

udgangspunktet 10.000 euro).

den i dag gældende EU-liste over tredjelande, som i væsentlig

grad truer EU’s finansielle system, kan udvides med lande,

hvis disse af Kommissionen vurderes at udgøre en trussel

mod EU’s finansielle system.

der indføres yderligere krav til transparens i reelle ejere af

virksomheder, fonde mv.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 5 af 153

Regeringen har stort fokus på at bekæmpe hvidvask og støtter en

stærkere og mere ensartet regulering på hvidvaskområdet. Det er en

prioritet for regeringen, at de nye initiativer på hvidvaskområdet får

den tiltænkte merværdi, styrker indsatsen på området og indeholder

en klar ansvarsfordeling og rolle til nationale myndigheder, hvor der

gøres bedst mulig brug af deres kompetencer og erfaringer.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der skabes størst mulig

klarhed om reglerne i de primære retsakter. I den forbindelse er det

centralt for regeringen, at dette generelt ikke medfører lempeligere

danske regler på hvidvaskområdet, end dem, som gælder i dag.

Regeringen støtter en udvidelse af reglernes anvendelsesområde til

også at omfatte udbydere af kryptoaktivtjenester og crowdfunding mv.

og arbejder for, at hvidvaskreglerne generelt understøtter de

finansielle virksomheders og andre forpligtede enheders mulighed for

i højere grad at anvende ny teknologi til udveksling af visse

oplysninger om risici. Regeringen arbejder desuden for, at reglerne

generelt skal være proportionale og udformes på en måde, som tager

hensyn til forpligtede enheder og kunders størrelse og risiko for

hvidvask og potentielle byrder forbundet med at efterleve reglerne.

For regeringen er det helt centralt, at EU-landene fortsat får mulighed

for at vælge strafferetlige sanktioner frem for administrative bøder,

som giver anledning til forfatningsretlige betænkeligheder i forhold til

grundlovens § 3, 3. pkt. Derfor har regeringen arbejdet for de

målrettede justeringer, som fremgår af det aktuelle kompromisforslag

til en revision af hvidvaskdirektivet, og som indebærer, at EU-landene

får

mulighed

for

indføre

administrative

sanktioner

eller

strafferetlige sanktioner alt efter nationale hensyn og vurderinger. Det

aktuelle kompromis til en revision af hvidvaskdirektivet er fsva.

sanktioner på linje med gældende regler og vurderes – modsat

Kommissionens forslag – at være forenelig med dansk ret.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 6 af 153

Regeringen vurderer, at det aktuelle kompromis bidrager til en

præciseret og tilstrækkelig klar arbejdsdeling mellem nationale

myndigheder samt til at styrke de nationale myndigheders muligheder

for øget informationsudveksling. Samtidig vurderes det aktuelle

kompromisforslag generelt at gøre det muligt at opretholde de

ambitiøse danske regler på området.

Regeringen kan derfor støtte en løsning på linje med de aktuelle

kompromisforslag.

2. Baggrund

I EU gælder i dag en række fælles regler til forebyggelse og

bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Reglerne er fastlagt i

EU’s hvidvaskdirektiv. De regler, der gælder i dag, er implementeret

med det fjerde hvidvaskdirektiv (

Anti-Money Laundering Directive

- AMLD4), gældende fra 2015, og er suppleret af det femte

hvidvaskdirektiv (5

Anti-Money Laundering Directive

- AMLD5),

gældende fra 2018.

AMLD er gennemført af EU-landene i deres respektive nationale

lovgivninger. Direktiverne tilvejebringer en minimumsharmonisering,

som EU-landene er underlagt, men gør det samtidig muligt for EU-

landene at fastlægge supplerende og strammere regler nationalt. Det

bemærkes, at det iht. de gældende hvidvaskdirektiver er de nationale

hvidvasktilsynsmyndigheder i et værtsland, dvs. et land, hvor en filial

eller datterselskab af et udenlandsk forpligtet enhed (kreditinstitut

mv.) er hjemmehørende, der har ansvaret for at føre tilsyn med filialen

eller datterselskabets efterlevelse af hvidvaskreglerne, uanset at det

pågældende kreditinstitut i øvrigt er underlagt tilsyn fra sit hjemlands

tilsynsmyndighed. Hjemlandets hvidvasktilsynsmyndighed, dvs. det

land, hvor modervirksomheden er hjemmehørende, er iht. det

gældende hvidvaskdirektiv omvendt ansvarlig for tilsynet med de

koncernpolitikker mv., som kræves iht. hvidvaskreglerne.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 7 af 153

I Danmark varetages hvidvasktilsynet af Finanstilsynet, Advokatrådet,

Spillemyndigheden og Erhvervsstyrelsen.

Kommissionen anfører, at de gældende hvidvaskdirektiver er

implementeret

uensartet

EU-landene,

reglerne

ikke

tilstrækkelig klare og konsistente, ligesom der foregår et uensartet

hvidvasktilsyn på tværs af det indre marked og en utilstrækkelig

koordinering og informationsudveksling mellem nationale finansielle

efterretningsenheder (’

Financial Intelligence Units

’ – FIU)

og mellem

disse og de nationale tilsynsmyndigheder.

På den baggrund præsenterede Kommissionen 20. juli 2021 en

hvidvaskpakke med en række lovforslag, som skal styrke EU’s regler

til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme (herefter

hvidvask

Hvidvaskpakken består af følgende forslag:

ii.

iii.

iv.

Forslag

til

etablering

fælles

EU-

hvidvasktilsynsmyndighed (’

Anti-Money Laundering Authority

’

– AMLA)

Forslag til en revision af EU’s hvidvaskdirektiv (’

Anti-Money

Laundering Directive

’ – AMLD), som i dag udgør grundlaget for

forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask i EU.

Forslag til en ny hvidvaskforordning (’

Anti-Money Laundering

Regulation

’ – AMLR). Dele af det eksisterende hvidvaskdirektiv

overføres iht. Kommissionens forslag til hvidvaskforordningen.

Forslag til en revision af pengeoverførselsforordningen.

Dette notat omhandler alene forslagene om en revision af

hvidvaskdirektivet (ii) og en ny hvidvaskforordning (iii), hvor der

arbejdes på rådsenighed (’

generel indstilling

’) under tjekkisk

formandskab i 2. halvår 2022.

Der blev i juni 2022 opnået rådsenighed om en fælles EU-

tilsynsmyndighed (i), mens der i december 2021 blev opnået

rådsenighed om ændring af pengeoverførselsforordningen (iv). Rådet og

Europa-Parlamentet vil skulle indlede trilogforhandlinger om EU-

Den danske FIU, dvs. den danske finansielle efterretningsenhed, er Hvidvasksekretariatet,

der er en del af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 8 af 153

tilsynsmyndigheden, når Europa-Parlamentet har fastlagt sin holdning.

Rådet

Europa-Parlamentet

opnåede

enighed

pengeoverførselsforordningen i juni 2022.

Forslagene om en revision af hvidvaskdirektivet og en ny

hvidvaskforordning er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktat om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), som vedrører

harmonisering af det indre marked. Rådet træffer beslutning med

kvalificeret flertal. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere.

3. Formål og indhold

Formålet med forslagene til en revision af hvidvaskdirektivet og en ny

hvidvaskforordning er at ajourføre og styrke EU-lovgivningen på

området mhp. at bidrage til at lukke huller, som kriminelle ifm. tidligere

hvidvaskskandaler har udnyttet. Derfor forslår Kommissionen generelt

et mere ambitiøst regelsæt, som skal sikre mere klare og konsistente

regler og sikre sammenhæng med den øvrige EU-lovgivning samt

internationale standarder. Forslagene indebærer således øget

harmonisering af EU’s fælles regelsæt (

EU Single Rulebook

), som skal

højne standarder og ensartethed i EU-landenes forebyggelse og

bekæmpelse af hvidvask.

Dette notat beskriver de mest centrale elementer af forslagene. For en

nærmere beskrivelse af forslagene henvises til Erhvervsministeriets

grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 15.

oktober 2021.

Kommissionen foreslår generelt en arbejdsdeling mellem direktiv og

forordning, hvor de institutionelle rammer for bekæmpelse af hvidvask

fastholdes i direktivet, dvs. rammer for fx nationale registre, FIU’er,

nationale hvidvasktilsyn og myndighedssamarbejde. EU-landene får

dermed mulighed for en vis fleksibilitet i tilrettelæggelsen af disse

rammer.

Kommissionen

foreslår

generelt,

regler

hvidvaskdirektivet, som forpligtede enheder vil skulle efterleve,

overføres til en ny hvidvaskforordning. Dette skal bidrage til mere

ensartet og konsistent implementering på tværs af det indre marked,

idet forordningen – modsat direktivet – ikke fastlægger regler for

minimumsharmonisering, men regler for

fuld

harmonisering. De

elementer, som overføres fra direktivet til forordningen vedrører

konkret bl.a.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 9 af 153



krav til forpligtede enheders forretningsgange, kundekendskab,

gennemsigtighed om reelt ejerskab af virksomheder, fonde mv.

og informationsudveksling.



øvre beløbsgrænse for betaling med kontanter mv.

regler for håndtering af risiko for hvidvask i tredjelande.

Fælles

for forslagene til hhv. en revision af direktivet og forordningen



tilgangen til sanktionering ifm. manglende efterlevelse af

forslagenes regler. Sanktioneringen defineres med forslaget til

en revision af hvidvaskdirektivet.



anvendelsesområdet, dvs. hvilke forpligtede enheder, der er

omfattet af reglerne. Anvendelsesområdet defineres med

forslaget til en ny hvidvaskforordning.

Det gældende direktivs anvendelsesområde omfatter bl.a. banker og

øvrige

udbydere

kredit-

finansieringsinstitutter,

EU-landene

kan

pba.

herunder

konkrete

realkreditinstitutter, samt revisorer, skatterådgivere, notarer mv. samt

spiltjenester.

risikovurderinger undtage fx visse udbydere af spiltjenester samt

enheder med begrænset aktivitet og risici.

Kommissionen foreslår at videreføre den risikobaserede udvælgelse

af omfattede forpligtede enheder. Den risikobaserede udvælgelse

indebærer, at EU-lande, myndigheder og forpligtede enheder

identificerer og vurderer hvidvaskrisici i forskellige sektorer og

virksomheder. Dette skal bidrage til, at hvidvasktilsynsmyndighederne

kan føre et målrettet og effektivt tilsyn, herunder gennem en

hensigtsmæssig

allokering

tilsynsmidler. Samtidig

foreslår

Kommissionen, at direktivets og forordningens anvendelsesområde

udvides til også at omfatte fx udbydere af kryptoaktivtjenester og

udbydere af crowdfunding (dvs. tjenester, der bidrager til at rejse

penge til et specifikt projekt ved at indsamle både store og små bidrag

fra en større gruppe bidragsydere), formidlere af realkredit, dvs. oftest

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 10 af 153

pengeinstitutter men også fx advokater, som agerer mellemled mellem

realkreditinstitut og kunde, og udbydere af forbrugerkredit samt

forhandlere af ædle metaller og ædelsten.

Nedenfor gennemgås elementer, der er

specifikke

for forslag til hhv.

revision af hvidvaskdirektivet og hvidvaskforordningen.

Forslag til en revision af hvidvaskdirektivet

Kommissionens forslag

Hvor der i dag gælder en valgfrihed, således at EU-landene kan vælge

enten at indføre administrative sanktioner

eller

strafferetlige

sanktioner, lægger Kommissionen med forslaget til en revision af

hvidvaskdirektivet op til at indføre nationalt udstedte administrative

bøder ved overtrædelse af reglerne i hvidvaskdirektivet eller -

forordningen.

Forslaget til en revision af det gældende hvidvaskdirektiv bygger

videre på de eksisterende regler, men indeholder væsentlige nye krav

på en række områder. Det skal sikre større konvergens i den praksis,

som anvendes af nationale tilsynsmyndigheder og FIU’er, og i

samarbejdet mellem myndighederne.

Forslaget bidrager ligeledes til at præcisere og styrke de regler og

foranstaltninger,

der

gælder

for

forpligtede

enheder

for

virksomheder, fonde mv., der skal indhente, opbevare og registrere

oplysninger om deres reelle ejere af virksomheder, fonde mv.

Kommissionen

foreslår,

EU-landene

pba.

konkrete

risikovurderinger kan anvende direktivets regler på ikke-forpligtede

enheder (dvs. selskaber og enkeltpersoner der ikke i udgangspunktet

er underlagt EU’s hvidvaskdirektiv), som vurderes at være eksponeret

for hvidvaskrisici.

Med Kommissionens forslag styrkes de i dag gældende regler for

registre over ejere af bankkonti og fast ejendom. Med forslaget vil

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 11 af 153

Kommissionen fremsætte specificerede retningslinjer for tilvirkning

og vedligehold af bankkontoregistre og at indføre skærpede

minimumskrav ifm. udarbejdelsen af nationale ejendomsregistre.

Kommissionen skal bl.a. opstille tekniske specifikationer, som sikrer

effektiv sammenkobling af EU-landenes bankkontoregistre samt

påbud for EU-lande mod at forbyde eller opstille unødigt restriktive

betingelser for udveksling af oplysninger, som har til formål at

bekæmpe hvidvask.

Kommissionen foreslår at styrke samarbejdet mellem nationale

hvidvaskmyndigheder, og at EU’s fælles hvidvasktilsynsmyndighed

(AMLA) integreres i dette samarbejde. AMLA vil skulle føre direkte

hvidvasktilsyn med de forpligtede enheder i EU, hvor hvidvaskrisikoen

vurderes størst. Det foreslås at øge kravene til samarbejde mellem

nationale hvidvaskmyndigheder samt med tilsynsmyndigheder, der

varetager tilsynet med likviditet, ledelse osv. – den såkaldt

prudentielle tilsynsmyndighed. Kommissionen foreslår også at

tydeliggøre hjemlands- og værtslandstilsynets respektive opgaver og

nærmere

vilkår

idet

for

den

samarbejde

nuværende

for

hvidvasktilsyn

på

koncernniveau,

ansvarsfordeling

mellem

hvidvasktilsynsmyndigheder i hjem- og værtslande grundlæggende

fastholdes, dvs. at det er de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder i et

værtsland, der har ansvaret for at føre tilsyn med en filial eller

datterselskab

det

pågældende

land,

mens

hjemlandets

hvidvasktilsynsmyndighed har ansvaret for tilsynet på koncernniveau.

Forslaget præciserer således, at hvidvasktilsynsmyndigheden i et

hjemland skal informere værtslandet om forhold af relevans for en

forpligtet enheds efterlevelse af hvidvaskreglerne i værtslandet.

Såfremt tilsynsmyndighederne i hjem- og værtslande er uenige om,

hvilke tiltag der bør tages i relation til en forpligtet enhed, kan sagen

henvises til AMLA. AMLA vil skulle udarbejde retningslinjer om,

hvordan koncerntilsynet nærmere skal fungere, herunder nærmere

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 12 af 153

ansvarsfordeling mellem hvidvasktilsynsmyndigheder i hjem- og

værtslande. Forslaget præciserer også reglerne vedr. tilsynskollegier.

Samtidig indeholder forslaget en række elementer, som skal bidrage

til et bedre samarbejde mellem myndighederne. Konkret indebærer

forslaget, at nationale tilsynsmyndigheder i højere grad kan udveksle

oplysninger med hinanden, ligesom EU-landene skal adressere

nationale hindringer for at nationale tilsynsmyndigheder kan udveksle

fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter. Det skal sikre, at de

nationale tilsynsmyndigheder får et bedre billede af aktuelle

tilsynsaktiviteter og –sager på tværs af EU-landene og derved mindske

risikoen for nye hvidvaskskandaler.

EU-landene skal desuden sikre, at tilsynsmyndigheder mv. etablerer

mekanismer,

som

understøtter

rapportering

brud

på

hvidvasklovgivning (whistleblowerordninger).

Formandskabets kompromisforslag

Det

tjekkiske

formandskab

har

19.

oktober

2022

fremsat

kompromisforslag til en revision af hvidvaskdirektivet.

Kompromisforslaget svarer i langt de fleste beskrevne henseender til

Kommissionens forslag, idet det bemærkes, at der fortsat udestår

forhandlinger om en række elementer.

Hvor

Kommissionen

–

ved

overtrædelse

reglerne

hvidvaskdirektivet og -forordningen – med sit forslag til en revision af

hvidvaskdirektivet havde foreslået nationalt udstedte administrative

bøder, lægger det aktuelle kompromisforslag op til at fastholde den

valgfrihed, som gælder i dag. Valgfriheden gør det muligt for EU-

landene – ved overtrædelse af reglerne i hvidvaskdirektivet og -

Et hvidvasktilsynskollegie er en samarbejds- og informationsvekslingsmekanisme mellem

nationale

finansielle

tilsynsmyndigheder,

der

fører

tilsyn

med

kompetente

grænseoverskridende

kredit- og finansieringsinstitutter.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 13 af 153

forordningen – at indføre administrative sanktioner

eller

strafferetlige

sanktioner alt efter nationale hensyn og vurderinger.

Kompromisforslaget lægger desuden op til en yderligere styrkelse og

præcisering af reglerne for registrering af reelle ejere samt af de krav

og beføjelser, som gælder for FIU’erne,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Centrale elementer: Gældende regler, Kommissionens forslag til revision af hvidvaskdirektivet og

forventning til muligt kompromis

Gældende direktiv

Risikovurderinger

Kommissionen udarbejder

hvert andet år overnationale

risikovurderinger, der

identificerer de risici, der er

forbundet med hver enkelt

relevant sektor.

Risikovurderingerne skal

ligeledes – alt efter

tilgængelighed af data –

indeholde

- estimater fra Eurostat af,

hvor store pengebeløb, der

hvidvaskes i hver af disse

sektorer

- de mest udbredte metoder

anvendt af kriminelle til at

hvidvaske uretmæssigt

udbytte samt de metoder, der

anvendes ved transaktioner

mellem EU-lande og tredje

lande, uafhængigt af om et

tredjeland er identificeret som

værende et højrisikotredjeland

eller ej.

Hvert EU-land udarbejder

nationale risikovurderinger, og

sørger for at denne

risikovurdering holdes

opdateret.

Kommissionens forslag

Kommissionen udarbejder

hvert fjerde år overnationale

risikovurderinger, der

identificerer udsatte sektorer,

type og omfang af risici i disse,

anbefalinger til at håndtere

identificerede risici samt

risiciene for manglende

gennemførelse og omgåelse

af målrettede finansielle

sanktioner i forbindelse med

spredning af

masseødelæggelsesvåben.

Hvert EU-land udarbejder

nationale risikovurderinger

hvert fjerde år, idet krav til

vurderingernes indhold

præciseres. Disse krav

vedrører bl.a. identificering af

risikofyldte sektorer,

identifikation af reelle ejere

samt anvendelsen og

prioriteringen af de ressourcer,

som hvert EU-land har til

rådighed til forebyggelse af

hvidvask. Hvis der i

risikovurderingerne

konstateres risici i ikke-

forpligtede enheder kan EU-

landene – efter at have

begrundet for Kommissionen –

nationalt vælge at lade disse

enheder være omfattet af

hvidvaskforordningens regler

og krav.

AMLA leverer udtalelse om

risici, der påvirker det indre

marked.

Der er tale om supplerende

regler ift. de allerede

gældende regler på området.

Indberetninger

Hvert EU-land skal indberette

- størrelse og betydning af

forskellige sektorer

- efterforskninger mv.,

herunder antallet af

indberetninger vedr.

mistænkelige transanktioner,

antal efterforskede sager og

antallet af personer dømt for

hvidvask.

- antallet af menneskelige

ressourcer allokeret til de

nationale tilsynsmyndigheder

Hvert EU-land skal hvert år til

Kommissionen indberette

oplysninger om bl.a. størrelse

og væsentlighed af de

sektorer, der omfattes af

direktivet samt data om

retslige procedurer, nationale

tilsyn, overtrædelser og

sanktioner.

Der er tale om supplerende

regler, ift. de allerede

gældende regler på området.

Svarende til Kommissionens

forslag.

Forventning til muligt

kompromisforslag

Svarende til Kommissionens

forslag.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 14 af 153

Tabel 1

Centrale elementer: Gældende regler, Kommissionens forslag til revision af hvidvaskdirektivet og

forventning til muligt kompromis

Gældende direktiv

- antallet af on-site og off-site

tilsynsforanstaltninger

- antallet af tilsynsreaktioner,

der konstateres på grundlag af

tilsynsmyndighedernes

inspektioner og gennemførte

tilsynsforanstaltninger.

Kontrol

De nationale myndigheder skal

forpligtede

sikre, at personer i den

enheders ledelse

øverste ledelse i forpligtede

enheder lever op til en række

egnetheds- og

hæderlighedskrav.

De nationale myndigheder skal Svarende til Kommissionens

kontrollere, at den øverste

forslag.

ledelse i og reelle ejere af

forpligtede enheder lever op til

hæderlighedskrav, har

beføjelse til at fjerne personer,

som ikke efterlever og skal

sikre, at den øverste ledelse

har viden og ekspertise

nødvendig for at kunne udføre

deres opgaver.

Der er tale om supplerende og

skærpede regler ift. de

allerede gældende regler på

området.

over

reelle

ejere

virksomheder,

fonde mv

Hvert EU-land skal i et centralt

om reelt ejerskab af juridiske

enheder stiftet i dette land, og

udenlandske trust fonds, der

administreres, indgår i en

forretningsforbindelse eller

køber fast ejendom i dette

land.

Hvert EU-land skal i et centralt

om reelt ejerskab af juridiske

enheder stiftet i dette land, og

juridiske enheder stiftet uden

for EU eller udenlandske trust

fonds, der administreres,

indgår i en

forretningsforbindelse eller

køber fast ejendom i dette

land. Registrene kan tilgås af

myndigheder generelt og

forpligtede enheder. Nogle

informationer om reelle ejere

vil også skulle kunne tilgås af

offentligheden.

Registeret udvides med

oplysninger om bl.a. de(n)

øverste leder(e).

Svarende til Kommissionens

forslag, idet der ændres på

nogle områder.

Kompromisforslaget

præciserer reglerne for,

hvornår der er tale om reelt

ejerskab.

Kompromisforslaget

fastlægger specifikke regler for

offentlighedens adgang til

registre om reelle ejere af

juridiske enheder og fonde.

EU-landene kan i nogle

tilfælde betinge adgang på en

legitim interesse.

Kommissionens forslag

Forventning til muligt

kompromisforslag

EU-landene kan beslutte, at

forpligtede enheder som led i

deres

kundekendskabsprocedurer

Den enhed der har ansvar for

registret, skal bemyndiges til at skal betale et gebyr svarende

til

udføre kontrol bl.a. pba.

administrationsomkostningen

forpligtede enheders

for at opnå information fra

indberetning om evt.

registre.

uoverensstemmelser mellem

det, der fremgår af registret og

de faktiske omstændigheder,

så registret altid afspejler

virkeligheden.

Der er tale om supplerende

regler ift. de allerede

gældende regler på området.

Bankkontoregistre

Hvert EU-land skal vha.

centrale automatiske

mekanismer rettidigt

identificere alle fysiske eller

juridiske personer, som har

eller kontrollerer bankkonti mv.

Hvert EU-land skal notificere

Kommissionen om

karakteristikaene ved de

centrale automatiske

mekanismer samt, hvilke

kriterier, der lægges til grund

for de informationer, som

indgår i de centrale

automatiske mekanismer.

Kommissionen udarbejder

retningslinjer for tekniske

Svarende til Kommissionens

forslag.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 15 af 153

Tabel 1

Centrale elementer: Gældende regler, Kommissionens forslag til revision af hvidvaskdirektivet og

forventning til muligt kompromis

Gældende direktiv

Kommissionens forslag

procedurer for koblingen af

nationale bankkontoregistre.

Der er tale om præsicering af

regler ift. de allerede

gældende regler på området.

Ejendomsregistre

Nationale FIU’er m.fl. skal

have adgang til oplysninger til

rettidig identifikation af alle

fysiske eller juridiske personer,

der ejer fast ejendom.

De nationale myndigheder

Svarende til Kommissionens

underlægges skærpede

forslag.

minimumskrav til at identificere

personers ejendomme.

Der er tale om nye og

supplerende regler ift. de

allerede gældende regler på

området.

FIU’er

Nationale FIU’er

- skal udarbejde en operationel

analyse af individuelle tilfælde

af mistænkelige transaktioner

eller andre udvalgte

oplysninger, som er relevante

or bekæmpelsen af hvidvask.

- skal udarbejde en strategisk

analyse af tendenser og

mønstre vedr. hvidvask

- har mulighed for at anmode

om, indhente og anvende

oplysninger fra enhver

forpligtet enhed med henblik

på at forebygge, opdage og

bekæmpe hvidvask.

De nationale myndigheder skal

i samarbejde med

myndigheder i andre EU-

/EØS-lande gennemføre

tilsynsaktiviteter.

Den nationale

tilsynsmyndighed i et

værtsland har ansvaret for

hvidvasktilsyn med filialer eller

datterselskaber i landet.

Hjemlandets

hvidvasktilsynsmyndighed har

ansvaret for hvidvasktilsyn

med koncernpolitikker mv.

Nationale FIU’er skal

analysere mistænkelige

transaktioner. Analysen skal

bestå af en operationel del

med fokus på individuelle

tilfælde og en strategisk del

vedrørende tendenser og

mønstre.

Der er tale om supplerende

regler ift. de allerede

gældende regler på området.

Svarende til Kommissionens

forslag, idet

kompromisforslaget styrker:

- krav om fortrolighed og

udveksling af oplysninger

gennem sikrede kanaler mhp.

at tilvejebringe et højt niveau

af databeskyttelse

- FIU’ers adgang til relevante,

ufiltrerede oplysninger, som er

nødvendige for en

fyldestgørende opgaveløsning

- FIU’ers mulighed for at

suspendere en konto eller

tilbageholde en transanktion

ved mistanke om hvidvask.

Svarende til Kommissionens

forslag.

Forventning til muligt

kompromisforslag

Nationale tilsyn

Samarbejdet mellem nationale

hvidvaskmyndigheder styrkes,

og AMLA integreres i dette

samarbejde. Hjemlands- og

værtslandstilsynets ansvar og

opgaver tydeliggøres. Såfremt

tilsynsmyndighederne i hjem-

og værtslande er uenige om,

hvilke tiltag der bør tages i

relation til en forpligtet enhed,

kan sagen henvises til AMLA.

AMLA vil skulle udarbejde

retningslinjer vedr.

koncerntilsyn, herunder

nærmere ansvarsfordeling

mellem hjem- og værtslande.

Tilsynsmyndigheder skal

derudover

indgå

samarbejdsaftaler om bl.a.

udveksling af fortrolige

oplysninger med deres

relevante modparter i

tredjelande.

Reglerne supplerer allerede

gældende regler på området.

Myndighedssamar

Nationale tilsynsmyndigheder

bejde

skal være i stand til at

samarbejde og koordinere

nationalt ifm. udarbejdelsen og

gennemførelse af politikker og

aktiviteter, som har til formål at

bekæmpe hvidvask.

EU-landene kan oprette

tilsynskollegier, hvor relevante

tilsynsmyndigheder

samarbejder og deler

Hvert EU-land må

derudover

ikke forbyde eller opstille

unødigt restriktive betingelser

for udvekling af oplysninger,

som har til formål at bekæmpe

hvidvask, eller forhindre

gennemførelse af målrettet

finansielle sanktioner.

Reglerne præciserer allerede

gældende regler vedr. de

nationale tilsynsmyndigheders

Svarende til Kommissionens

forslag, idet det præciseres, at

myndigheden i et værtsland

skal give besked til

myndigheden i et hjemland,

hvis en forpligtet enhed i

værtslandet ikke efterlever

hvidvaskreglerne, så

myndigheden i hjemlandet kan

tage passende tiltag.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 16 af 153

Tabel 1

Centrale elementer: Gældende regler, Kommissionens forslag til revision af hvidvaskdirektivet og

forventning til muligt kompromis

Gældende direktiv

information som led i

hvidvasktilsynet med en

forpligtet enhed.

De gældende regler stiller ikke

krav til EU-landene om

mekanismer til at rapportere

brud på hvidvasklovgivning

(whistleblowerordninger).

Kommissionens forslag

samarbejde, herunder for

oprettelsen af tilsynskollegier.

EU-landene skal sikre, at

tilsynsmyndigheder mv.

etablerer mekanismer, som

understøtter rapportering af

brud på hvidvasklovgivning.

Mekanismerne skal sikre

beskyttelse af ansatte i

forpligtede enheder, som

rapporterer, beskyttelse af

data og fortrolighed.

Svarende til Kommissionens

forslag.

Forventning til muligt

kompromisforslag

Whistleblowerord

ninger

Anm.: [Tekst]

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Forslag til ny hvidvaskforordning

Kommissionens forslag

Forslaget til en ny hvidvaskforordning udvider definitionen af, hvilke

selskaber og enkeltpersoner, der underlægges EU’s regler til

bekæmpelse

hvidvask

til

over

kredit-

finansieringsinstitutter samt revisorer, skatterådgivere mv. også at

omfatte udbydere af kryptoaktivtjenester og crowdfunding, formidlere

af realkredit og udbydere af forbrugerkredit samt forhandlere af ædle

metaller

ædelsten,

jf.

ovenfor

Forslaget

til

hvidvaskforordning fastlægger ligeledes regler og krav, som gælder for

omfattede selskaber og enkeltpersoner.

Kommissionen foreslår, at forpligtede enheder pålægges et forbud

mod kontante transaktioner over 10.000 euro. EU-landene kan dog

hver især fastsætte et lavere kontantloft, hvis de forud for

forordningens ikrafttræden allerede anvender et lavere loft. Eurolande

vil først skulle konsultere Den Europæiske Centralbank.

Kommissionen lægger med forslaget endvidere op til at ændre

rammerne for den i dag gældende EU-liste over tredjelande, som i

væsentlig grad vurderes at have svagheder i hvidvaskbekæmpelsen

og derved true EU’s finansielle system. Hvor listen i dag identificerer

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 17 af 153

lande med udgangspunkt i en liste fra Financial Action Task Force

(FATF) over højrisikotredjelande, forslår Kommissionen styrkede

beføjelser til ud over disse lande selv at tilføje øvrige lande, hvis den

vurderer, at disse lande udgør en trussel mod EU’s finansielle system.

Kommissionen fastlægger listen over højrisikolande i form af en

delegeret retsakt (dvs. medmindre et flertal af EU-lande eller Europa-

Parlamentet gør indsigelse). Kommissionen identificerer i dag

højrisikotredjelande med udgangspunkt i FATF’s liste, idet den

supplerer og gennemfører sin egen vurdering på grundlag af

specifikke kriterier. Kommissionen inddrager i den forbindelse EU-

landene. Der er i dag en høj grad af overensstemmelse mellem FATF’s

sort- og gråliste og EU’s liste over højrisikotredjelande.

Kommissionen foreslår endvidere, at en forpligtet enhed får mulighed

for at udlicitere opgaver, der vedrører kundekendskabsproceduren, til

en ekstern udbyder, idet visse opgaver, herunder risikovurderinger,

intern kontrol mv., er undtaget fra muligheden for udlicitering. Ifm.

udlicitering fastholder den forpligtede enhed det fulde ansvar.

Forslaget indebærer også krav, som skal sikre gennemsigtighed og

klarhed om det reelle ejerskab af virksomheder, fonde mv. samt

foranstaltninger, som skal begrænse brugen af kontanter og

ihændehaveraktier

(dvs. aktier, der er kendetegnet ved, at de

rettigheder, som følger med aktien, tilkommer den person, der har

aktien i sin fysiske besiddelse).

Forordningen indeholder generelt beføjelser til AMLA til at fastsætte

nærmere regler på en række områder, herunder til koncernpolitikker

og forretningsgange. Mhp. at bidrage til et mere ambitiøst og styrket

regelsæt, indeholder Kommissionens forslag samtidig strengere krav

til forpligtede enheders gennemførelse af kundekendskabsprocedurer

og underretning af myndigheder om mistænkelige transaktioner.

Siden 1. juli 2015 har det ikke været muligt at udstede nye ihændehaveraktier.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 18 af 153

Formandskabets kompromisforslag

Det

tjekkiske

formandskab

har

10.

oktober

2022

fremsat

kompromisforslag til en ny hvidvaskforordning.

Kompromisforslaget svarer i langt de fleste beskrevne henseender til

Kommissionens forslag, idet det bemærkes, at der fortsat udestår

forhandlinger om en række elementer.

Kompromisforslaget justerer Kommissionens forslag til, hvilke

selskaber og enkeltpersoner, der underlægges EU’s regler til

bekæmpelse af hvidvask. Således omfattes iht. kompromisforslaget

ud over revisorer, skatterådgivere mv. også uafhængige juridiske

rådgivere som advokater. Hvor Kommissionens forslag lægger op til,

forhandlere

ædle

metaller

ædelsten

omfattes

anvendelsesområdet, lægger kompromisforslaget samtidig op til, at

alene

professionelle

forhandlere samt guldsmede, urmagere mv., hvor

transaktioner overstiger 10.000 euro, omfattes.

Fsva. forpligtede enheders mulighed for at udlicitere opgaver, adskiller

kompromisforslaget sig væsentligt fra Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget lægger således op til en mere generel mulighed

for udlicitering, som indebærer, at ikke kun opgaver vedr.

kundekendskabsproceduren kan udliciteres, men at muligheden for

udlicitering omfatter opgaver vedrørende hvidvaskreglerne i sin

helhed. Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om, at

den forpligtede enhed – trods udlicitering – fastholder det fulde

ansvar,

jf. tabel 2

Tabel 2

Centrale elementer: Gældende regler, Kommissionens forslag hvidvaskforordning og forventning til

muligt kompromis

Gældende direktiv

Forretningsgange

Forpligtede enheder skal have

særlige forretningsgange,

kontroller, risikovurderinger

mv.

Kommissionens forslag

Kompromisforslag af 10.

oktober 2022

Forpligtede enheder

Kompromisforslaget lægger op

underlægges uddybede og

til, at de forpligtede enheders

udvidede krav, herunder mhp. mulighed for at udlicitere

udvides til også at omfatte

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 19 af 153

Tabel 2

Centrale elementer: Gældende regler, Kommissionens forslag hvidvaskforordning og forventning til

muligt kompromis

Gældende direktiv

Kommissionens forslag

at tage højde for EU’s

sanktionsforordning

Forpligtede enheder får

samtidig mulighed for at

udlicitere udvalgte opgaver

vedr.

kundekendskabsproceduren.

AMLA udarbejder

minimumskrav herfor.

Der er tale om supplerende

regler til de allerede gældende

regler på området.

Kundekendskab

Forpligtede enheder skal

opfylde krav til kundekendskab

(’Customer

Due Diligence’

–

CDD), hvor der skelnes

mellem simple og skærpede

CDD-procedurer afhængig af

kundens risikoprofil.

Forpligtede enheder skal

Svarende til Kommissionens

opfylde præciserede, udvidede forslag.

og mere detaljerede krav til

CDD.

AMLA skal udarbejde

retningslinjer mv. for

identificering af kunders

risikoprofil.

Der er tale om supplerende

regler for så vidt angår de

forpligtede enheders

kundekendskabskrav.

Reelle ejere

virksomheder,

fonde mv

Virksomheder, fonde m.v.

samt udenlandske trust funds,

der administreres, indgår i en

forretningsforbindelse eller

køber fast ejendom i dette

land, skal opfylde krav til at

identificere deres reelle ejere

(dvs. fysiske personer, der ejer

eller kontrollerer et selskab, en

fond el.lign.) og opføre

oplysningerne om reelle ejere i

et centralt register.

Alle juridiske enheder stiftet i

dette land, juridiske enheder

stiftet uden for EU samt

udenlandske trust fonds, der

administreres, indgår i en

forretningsforbindelse eller

køber fast ejendom i dette

land, skal opfylde

præciserede, uddybede og

mere detaljerede krav til at

identificere reelle ejere. Disse

krav skal fremadrettet også

gælde juridiske enheder stiftet

uden for EU, hvis disse indgår

en forretningsforbindelse med

en forpligtet enhed i EU.

Der er tale om supplerende

regler ift. de allerede

gældende regler på området.

Underretning

Forpligtede enheder skal

underrette

hvidvaskmyndighederne om

mistænkelige transaktioner og

forsøg herpå.

Forpligtede enheder skal

opfylde præciserede,

uddybede og mere detaljerede

krav ifm. underretning om

mistænkelige transaktioner og

forsøg herpå.

AMLA skal udarbejde

retningslinjer, som skal sikre,

at underretningen i EU

harmoniseres.

Svarende til Kommissionens

forslag.

Svarende til Kommissionens

forslag.

Kompromisforslag af 10.

oktober 2022

opgaver vedrørende

hvidvaskreglerne i sin helhed.

EU's sanktionsforordning indeholder en liste over lande, virksomheder og personer, som FN

og EU selv har indført sanktioner imod, fx aktuelt Rusland og Belarus. Virksomhederne er

direkte forpligtede til at overholde sanktionsforordningen.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 20 af 153

Tabel 2

Centrale elementer: Gældende regler, Kommissionens forslag hvidvaskforordning og forventning til

muligt kompromis

Gældende direktiv

Kommissionens forslag

Der er tale om supplerende

regler ift. de allerede

gældende regler på området.

Kontantloft

Forpligtede enheder omfattes

af direktivet, hvis disse

modtager kontantbeløb over

10.000 euro. Der gælder dog

ikke noget kontantloft.

Virksomheder, fonde mv.

underlægges et loft for

kontantbetalinger på 10.000

euro. Således vil der være

forbud mod kontante

transaktioner over loftet.

Handler mellem privatpersoner

undtages.

EU-landene har mulighed for

under visse betingelser at

vælge en lavere tærskel for

loftet.

Der er tale om præciserende

regler ift. de gældende regler

vedr. kontanktloftet.

Begrænsning

Eksisterende

brugen

ihændehaveraktier omfattes af

ihændehaveraktier

en pligt til at registrere

ejerforhold. Ejere af

ihændehaveraktier skal selv

registrere antallet af aktier i et

ihændehaverregister, når den

samlede ejerandel udgør

mindre end 5 pct. af

selskabets kapital eller

stemmerettigheder. Hvis

ejeren af ihændehaveraktier

ejer mere end 5 pct. af

selskabets kapital eller

stemmerettigheder, skal

aktionæren advisere

selskabet, som skal registrere

ejerforholdet i

ihændehaverregisteret.

Højrisikotredjelan

EU’s liste over tredjelande,

som i væsentlig grad truer

EU’s finansielle system,

identificeres af Kommissionen

med udgangspunkt i FATF’s

liste over højrisikotredjelande

(sort eller gråliste) suppleret

med egen vurdering. Disse

tredjelande vil på grundlag af

denne trussel vil være omfattet

af skærpede

kundekendskabsprocedurer.

Selskaber, som ikke er

Svarende til Kommissionens

børsnoterede på et reguleret forslag.

marked, eller som ikke

udsteder aktier, der opbevares

af en mellemmand, skal

konvertere alle eksisterende

ihændehaveraktier til aktier

udstedt på navn (dvs. aktier,

hvor de rettigheder, som følger

med aktien, tilkommer den

person, der er påskrevet

aktien).

Der er tale om nye regler ift.

de gældende regler på

området.

Svarende til Kommissionens

forslag, idet der fortsat pågår

forhandlinger om

beløbsgrænsen og kravet til

EU-landene om at rapportere

til Kommissionen såfremt

kontantloftet sænkes.

Kompromisforslag af 10.

oktober 2022

Kommissionen får styrkede

beføjelser til, at identificere

tredjelande, som ikke er opført

på FATF’s sorte eller gråliste

over højrisikotredjelande, men

som udgør en trussel mod

EU’s finansielle system.

EU-landene får mulighed for at

gennemføre afbødende

foranstaltninger over for de

identificerede

højrisikotredjelande.

Der er tale om supplerende

regler ift. de allerede

gældende regler på området.

Svarende til Kommissionens

forslag.

Anm.: [Tekst]

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet

medlovgiver

på

forslagene.

Europa-

Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til forslagene, men

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 21 af 153

ventes generelt at støtte forslagene. Europa-Parlamentet vedtog 10.

juli 2020 en beslutning om en samlet EU-politik til forebyggelse af

hvidvask og terrorfinansiering.

I beslutningen fremfører Europa-

Parlamentet bl.a., at man støtter:



et samlet regelsæt på området for bekæmpelse af hvidvask,

herunder ved at gøre de relevante dele af hvidvaskdirektivet til

en forordning med henblik på at sikre et mere harmoniseret

regelsæt for bekæmpelse af hvidvask.



en udvidelse af anvendelsesområdet for det fælles regelsæt

mhp. at tage højde for bl.a. ny teknologi og udvikling i

internationale standarder og håndtere de risici, der er forbundet

med kryptoaktiver.

5. Nærhedsprincippet

Hvidvask og terrorfinansiering har en grænseoverskridende karakter,

og der er således risiko for, at forskellene i EU-landenes

implementering af det gældende minimumsdirektiv udnyttes. Bedre

koordination mellem EU-landene er derfor nødvendig for at styrke

EU’s finansielle systemers evne til at forebygge hvidvask.

På

den

baggrund

vurderer

regeringen,

forslaget

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Hvidvaskdirektivet

implementeret

lov

forebyggende

foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering (hvidvaskloven)

og tilhørende ændringslove. Dertil kommer nogle bekendtgørelser

udstedt i medfør af hvidvaskloven.

Forslagene vil have konsekvenser for dansk ret og kræver ændring af

hvidvaskloven, som den er udformet i dag. Dette skyldes primært, at

en del regler overføres fra direktiv til forordning og derfor ikke skal

Link til Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020:

Vedtagne tekster - En samlet EU-

politik for forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme – Kommissionens

handlingsplan og den seneste udvikling - Fredag den 10. juli 2020 (EURpa.eu).

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 22 af 153

implementeres i national ret. Forslagene indeholder desuden nye krav

til både EU-landenes myndigheder og de forpligtede enheder.

Det

bemærkes,

kompromisforslaget

til

revision

hvidvaskdirektivet indebærer en valgfrihed, der gør det muligt for EU-

landene – ved overtrædelse af reglerne i hvidvaskdirektivet og -

forordningen – at indføre administrative sanktioner

eller

strafferetlige

sanktioner

alt

efter

nationale

hensyn

vurderinger.

Kompromisforslaget giver således – modsat Kommissionens forslag

om nationalt udstedte administrative bøder – ikke anledning til

betænkeligheder ift. grundloven.

For en uddybende redegørelse for gældende dansk ret og

konsekvenser herfor henvises til Erhvervsministeriets grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. oktober

2021.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

De nye krav og processer til de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder

kan indebære et behov for yderligere ressourcer til de nationale

hvidvasktilsynsmyndigheder.

Det

gælder

både

ressourcer

til

indsamling af data, implementering af tekniske standarder mv. og nye

krav til øget samarbejde og informationsudveksling på tværs af

myndigheder.

Det bemærkes, at Finanstilsynet finansieres af afgifter pålagt

virksomhederne under tilsyn, og at Advokatrådet finansieres af et

årligt bidrag fra advokaterne under tilsyn, hvilket ikke har direkte

statsfinansielle

konsekvenser.

Erhvervsstyrelsen

Spillemyndigheden finansieres på baggrund af en bevilling samt

opkrævning af gebyrer, hvorfor et forøget ressourcebehov kan have

statsfinansielle omkostninger.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 23 af 153

Det bemærkes endvidere, at afledte nationale merudgifter skal

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger,

jf.

budgetvejledningens pkt. 2.4.1

. Såfremt det viser sig, at det ikke er

muligt at holde udgifterne inden for eksisterende bevillinger, vil

håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelsen forventes generelt at have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da de kan forebygge og

bekæmpe kriminalitet og styrke tilliden til og robustheden af

eksempelvis finansielle virksomheder og det finansielle system

generelt.

Mere harmoniserede regler på hvidvaskområdet ventes på den

baggrund

generelt

have

positive

samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslagene kan medføre administrative konsekvenser

for danske forpligtede enheder. Konsekvenserne består bl.a. i, at de

forpligtede enheder kan blive underlagt øgede krav til interne

forretningsgange og kontroller.

8. Høring

For

2021.

høringssvar

henvises

til

Erhvervsministeriets

grund-

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. oktober

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt forslaget om et nyt direktiv og forordning

på hvidvaskområdet. Det er en høj prioritet for de fleste lande at opnå

et forbedret hvidvasktilsyn. Landene er generelt enige om, at

harmoniseringen af regler ikke skal medføre lempeligere regler på

hvidvaskområdet.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 24 af 153

Landene støtter på store stræk en risikobaseret tilgang til tilsyn og, at

forslagene skal bidrage til en udvidelse og styrkelse af samarbejdet

mellem nationale hvidvasktilsynsmyndigheder og med FIU’er.

En gruppe af lande arbejder – ligesom Danmark – for at udvide

mulighederne for at introducere og forbedre forslagets teknologiske

løsninger, herunder mhp. at sikre bedre informationsdeling mellem

banker og myndigheder. Den samme gruppe af lande støtter, at visse

elementer i hvidvaskbekæmpelsen skal kunne udliciteres, idet den

enhed, som udliciterer opgaven, fortsat fastholder ansvaret for, at

opgaven løses iht. reglerne.

En mindre gruppe af lande har fokus på proportionalitet, særligt ift.

registrering af reelle ejere af virksomheder, fonde mv., hvor der

arbejdes for at sikre, at fx frivillige foreninger fremadrettet ikke

omfattes af kravet om at skulle registrere reelle ejere.

Fsva. kontantloftet er der fortsat drøftelser om størrelsesordenen

heraf. Hvor nogle lande ønsker et højere loft, arbejder en anden

gruppe af lande for et lavere loft.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har stort fokus på at bekæmpe hvidvask. Det er afgørende,

at der bliver slået hårdt ned over for denne type kriminalitet, herunder

også for at bekæmpe den bagvedliggende kriminalitet. En styrket

indsats skal både finde sted nationalt og på EU-niveau i lyset af den

ofte grænseoverskridende karakter af hvidvask. Det er en prioritet for

regeringen, at de nye initiativer på hvidvaskområdet får den tiltænkte

merværdi, styrker indsatsen på området og indeholder en klar

ansvarsfordeling og rolle til nationale myndigheder, hvor der gøres

bedst mulig brug af deres kompetencer og erfaringer. Forslaget

vurderes

bidrage

til

præciseret

tilstrækkelig

klar

arbejdsdeling mellem nationale myndigheder samt til at styrke de

nationale myndigheders muligheder for øget informationsudveksling,

som vurderes afgørende for at mindske risikoen for fremtidige

hvidvaskskandaler.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 25 af 153

Regeringen støtter en mere ensartet og detaljeret regulering på

hvidvaskområdet

Kommissionens

forslag

om,

dele

hvidvaskdirektivet overføres til en forordning, som indebærer fuld

harmonisering. Regeringen finder det generelt vigtigt, at der skabes

størst mulig klarhed om reglerne i de primære retsakter. I den

forbindelse er det vigtigt for regeringen, at dette generelt ikke

medfører lempeligere danske regler på hvidvaskområdet, end dem,

som

gælder

dag.

Hvor

hvidvaskdirektivet

forslaget

til

medfører

minimumsharmonisering,

indebærer

hvidvaskforordning fuld harmonisering, hvorfor regeringen er særlig

opmærksom på, at forordningen indebærer krav, som er på linje med

eller mere ambitiøse end gældende danske regler. Det er vurderingen,

at det aktuelle kompromisforslag til en ny hvidvaskforordning generelt

gør det muligt at opretholde de ambitiøse danske regler på området.

Regeringen støtter ligeledes Kommissionens forslag om at udvide

anvendelsesområdet

mv.

Det

aktuelle

til

også

omfatte

udbydere

kryptoaktivtjenester og crowdfunding samt formidlere af realkredit

kompromisforslag

fastholder

generelt

Kommissionens forslag om en udvidelse af anvendelsesområdet, idet

kompromisforslaget lægger op til, at også fx advokater omfattes.

For regeringen er det helt centralt, at forslagene er forenelige med

dansk ret. Derfor har man fra dansk side arbejdet for de målrettede

justeringer, som fremgår af det aktuelle kompromisforslag til en

revision af hvidvaskdirektivet, og som indebærer, at EU-landene får

mulighed for at indføre administrative sanktioner

eller

strafferetlige

sanktioner alt efter nationale hensyn og vurderinger. Det aktuelle

kompromisforslag til en revision af hvidvaskdirektivet er fsva.

sanktioner på linje med gældende regler og vurderes – modsat

Kommissionens forslag om nationalt udstedte administrative bøder –

at imødekomme danske hensyn.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 26 af 153

Regeringen arbejder for, at hvidvaskreglerne generelt understøtter de

finansielle virksomheders og andre forpligtede enheders mulighed for

i højere grad at anvende ny teknologi til udveksling af visse

oplysninger om risici. Kommissionens forslag vurderes ikke i

tilstrækkelig grad at imødekomme dette ønske, og derfor har

regeringen – støttet af enkelte andre lande – arbejdet målrettet for at

fremme udviklingen og udbredelsen af teknologiske løsninger,

herunder for at give forpligtede enheder bedre mulighed for at

udlicitere af en række opgaver. Det aktuelle kompromisforslag til en

ny hvidvaskforordning tager i væsentlig grad højde for danske ønsker,

idet man fra dansk side fortsat arbejder for yderligere justeringer.

Fra dansk side er det afgørende, at en effektiv og bred anvendelse af

teknologi som led i overholdelsen af hvidvaskforpligtigelserne kan

indebære, at relevant viden og data deles mellem forpligtede enheder,

men også mellem myndigheder og forpligtede enheder, hvilket bl.a.

kan

bidrage

til

forbedre

forpligtede

enheders

risikoklassificeringer af kundeforhold. Det aktuelle kompromisforslag

til en ny hvidvaskforordning vurderes at muliggøre en bredere

anvendelse af teknologi end Kommissionen med sit forslag havde lagt

op til. Det aktuelle kompromisforslag vurderes på dette område dog

fortsat at kunne styrkes, og derfor arbejder Danmark i forhandlingerne

for

tiltag,

som

skal

sikre

bedre

muligheder

for

effektiv

informationsdeling mellem bl.a. banker og myndigheder.

Regeringen arbejder desuden for, at reglerne generelt skal være

proportionale og udformes på en måde, som tager hensyn til

forpligtede enheder og kunders størrelse og risiko for hvidvask og

potentielle byrder forbundet med at efterleve reglerne. Regeringen

vurderer, at de aktuelle forslag i høj grad er proportionale, idet

regeringen dog arbejder for, at Kommissionens forslag til en revision

af hvidvaskdirektivet tilpasses, så fx frivillige foreninger undtages fra

bestemmelser om registreringspligt for reelle ejere. Ligeledes skal

reglerne udformes, så de begrænser administrative byrder målt op

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 27 af 153

mod formålet med reglerne. Der udestår fortsat forhandlinger om,

hvorvidt frivillige foreninger kan undtages fra krav om registrering af

reelle ejere.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at Kommissionen –

efter konsultation med EU-landene – får styrkede beføjelser til at

identificere tredjelande, som udgør en trussel mod EU’s finansielle

system. Det aktuelle kompromisforslag til en ny hvidvaksforordning

fastholder Kommissionens forslag på dette område.

Regeringen støtter de elementer i forslagene, som bidrager til et bedre

samarbejde mellem myndighederne, idet regeringen vurderer, at et

tæt samarbejde EU-landene imellem og med tredjelande er afgørende

for en effektiv bekæmpelse af hvidvask. Derfor er regeringen positiv

over for forslaget om et generelt styrket hvidvasksamarbejde, hvor den

nye EU-hvidvasktilsynsmyndighed bliver et centralt element til at

understøtte samarbejdet mellem nationale hvidvaskyndigheder. Det

støttes også, at tilsynsmyndighederne får mulighed for at indgå

samarbejdsaftaler vedr. udveksling af fortrolige oplysninger med

deres modparter i tredjelande, og at AMLA generelt kan bidrage til et

styrket samarbejde om hvidvasktilsynet med tredjelande.

Regeringen vurderer, at Kommissionens forslag til en revision af

hvidvaskdirektivet, som indebærer minimumskrav og præciserede

regler for ejendoms- og bankkontoregistre, bidrager til en øget

harmonisering og bidrager til en mere effektiv udnyttelse af registrene

i myndighedernes bekæmpelse af hvidvask.

Regeringen støtter, at man med forordningen indfører et EU-loft for

modtagelse og betaling af kontanter på linje med Kommissionens

forslag, som indebærer et loft på højst 10.000 euro og mulighed for

nationalt at indføre et lavere loft end det i forordningen fastsatte. Det

aktuelle kompromisforslag til en ny hvidvaskforordning fastholder

loftet på 10.000 euro. Det bemærkes i den forbindelse, at der i

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 28 af 153

Danmark gælder et loft på 20.000 kroner (ca. 2.700 euro), der som

Kommissionens forslag ikke omfatter handel mellem privatpersoner.

Regeringen kan derfor støtte en løsning på linje med de aktuelle

kompromisforslag, som i al væsentlighed vurderes at imødekomme

danske hensyn.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslagene er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

ECOFIN-konklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområdet

er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december

2019 og 4. november 2020.

Kommissionens handlingsplan på hvidvaskområdet fra maj 2020 er

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 19. maj 2020.

Grund- og nærhedsnotat om handlingsplanen er oversendt 9. juni

2020.

Kommissionens

kommende

forslag

nye

EU-tiltag

på

hvidvaskområdet er forelagt Europaudvalget 8. juli 2021 forud for

ECOFIN 13. juli 2021 samt skriftligt forud for ekstraordinært ECOFIN

26. juli 2021.

Grund-

nærhedsnotat

forslagene

oversendt

til

Europaudvalget 15. oktober 2021.

Forslaget om en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed (AMLA) er

forelagt til mandat ifm. ECOFIN 24. maj 2022.

Forslaget om en revision af pengeoverførselsforordningen er forelagt

til mandat ifm. ECOFIN 7. december 2021.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 29 af 153

Dagsordenspunkt 2:

Forslag om afskaffelse af minimumssatserne for

vægtafgift

for

tunge

køretøjer

(eurovignetdirektivet)

KOM (2017) 276

Resume

Formandskabet har lagt op til vedtagelse af forslaget om afskaffelse

obligatoriske

minimumssatser

for

vægtafgifter

på

tunge

godskøretøjer på ECOFIN den 8. november 2022.

Kommissionen fremlagde i maj 2017 et samlet forslag om ændring af

direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse

af visse infrastrukturer (eurovignet-direktivet). En del af det

oprindelige forslag, der vedrører vej- og brugsafgifter, er vedtaget og

udmøntet i direktiv 2022/362/EU. Den resterende del af forslaget, der

vedrører ændringer af eurovignet-direktivets minimumssatser for

vægtafgift for tunge godskøretøjer, er fortsat ikke vedtaget.

Forslaget

vægtafgift

indebærer,

EU’s

obligatoriske

minimumssatser for vægtafgift for tunge godskøretøjer afskaffes i

praksis, da det foreslås, at minimumssatserne udgør 0 EUR. EU-

landene kan selv vælge, om de ønsker at opretholde afgiften eller

udfase afgiften helt eller delvist. Kommissionen lægger op til, at

direktivet finder anvendelse fra 25. marts 2025.

Formålet med forslaget var oprindeligt bl.a. at give landene mulighed

for i højere grad at omlægge afgifterne fra årlige afgifter til

kørselsbaserede afgifter. Sagen kan ses i lyset af den nuværende

situation

med

stigende

omkostninger

transporterhvervene.

Derudover vil det være en administrativ lettelse for de EU-lande, der

har en relativ lille køretøjsflåde, ikke at skulle opkræve afgiften.

Forslaget vedtages af Rådet med enstemmighed, og fra dansk side vil

man kunne tilslutte sig det bedst mulige kompromisforslag, der kan

opnås enighed om, idet man fra dansk side er særligt optaget af

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 30 af 153

forslagets effekt på EU’s grønne dagsorden, hvor en mulig konsekvens

kan være en øget bestand af lastbiler, hvilket alt andet lige

modarbejder EU’s politik på klimaområdet. Samtidig fjerner forslaget

en binding på EU-landes mulighed for at føre afgiftspolitik, fx at

omlægge afgifterne fra faste årlige afgifter til kørselsbaserede

afgifter. Forslaget skal ses i sammenhæng med hensynet til en fair

konkurrence for godstransport på tværs af EU-landene.

Det er uklart, om der kan opnås enstemmighed om forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde i maj 2017 forslag om ændring af direktiv

1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse

infrastrukturer (eurovignet-direktivet) som en del af den såkaldte

vejpakke. En del af det oprindelige forslag, der vedrører vej- og

brugsafgifter, er vedtaget og udmøntet i direktiv 2022/362/EU, som er

trådt i kraft den 24. marts 2022. Den resterende del af forslaget, der

vedrører en afskaffelse af eurovignet-direktivets minimumssatser for

vægtafgift for tunge godskøretøjer, blev omvendt ikke vedtaget.

Det tjekkiske EU-formandskab har nu genåbnet denne del af

forhandlingerne, hvilket kan ses i lyset af den nuværende situation

med stigende omkostninger i transporterhvervene. Derudover vil det

være en administrativ lettelse for de EU-lande, der har en relativ lille

køretøjsflåde, ikke at skulle opkræve afgiften.

Siden forslagets fremsættelse i maj 2017 er der pågået drøftelser på

teknisk niveau i rådsarbejdsgruppen om den del, der vedrører vej- og

brugsafgifter, som sidenhen er blevet vedtaget. Det tjekkiske

formandskab har genoptaget forhandlingerne og fremsendt udkast til

kompromisforslag den 30. september og 20. oktober 2022 om den del,

der vedrører vægtafgiften. Forslaget, som skal vedtages med

enstemmighed, vil give det enkelte EU-land mulighed for at udfase

EU’s

obligatoriske

minimumssatser

for

vægtafgift

for

tunge

godskøretøjer.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 31 af 153

Tunge godskøretøjer indregistreret i Danmark betaler i dag vægtafgift

efter minimumssatserne, der følger af det gældende direktiv.

Vægtafgiften afhænger af lastbilens vægt, antal aksler samt

affjedring. Det skønnes, at provenuet fra vægtafgiften fra tunge

godskøretøjer udgør ca. 85 mio. kr. årligt. Det svarer til en

gennemsnitlig afgift på ca. 2.400 kr. om året pr. køretøj svarende til

0,05 kr. pr. km,

jf. tabel 1.

Desuden betaler danske såvel som

udenlandske tunge godskøretøjer vejbenyttelsesafgift, der opkræves

sammen med Luxembourg, Nederlandene og Sverige i form af

eurovignette-samarbejdet. I aftale om

Kilometerbaseret vejafgift for

lastbiler

indgået i juni 2022 mellem regeringen (S), RV, SF og EL

fremgår det, at Danmark fra 2025 træder ud af eurovignet-

samarbejdet for i stedet at indføre en national kilometerbaseret

vejafgift for lastbiler.

Tabel 1

Gennemsnitlige afgifter på lastbiler (tunge godskøretøjer)

2022-niveau (kr. pr. km.)

I alt

- heraf afgift på brændstof

- heraf vægtafgift

- heraf vejbenyttelsesafgift

(Eurovignet-afgift)

- heraf vejafgift

(fuldt indfaset i 2030)

Afgifter i dag

1,30

1,10

0,05

0,15

Afgifter ved en ny

kilometerbaseret vejafgift

2,35

1,10

0,05

1,20

Forskel

1,05

-0,15

1,20

Anm.: De gennemsnitlige afgifter for vægtafgift og vejbenyttelsesafgift er opgjort på baggrund af

det forventede provenu fra afgifterne samt det forventede samlede antal kørte km

(trafikarbejde).

Kilde: Skatteministeriet.

Udfasningen af minimumssatserne skal ses i sammenhæng med, at

den nye nationale vejafgift øger beskatningen af at bruge danske såvel

som udenlandske lastbiler i Danmark. Vejafgiften indebærer, for en

fastholdt vægtafgift, en umiddelbar dansk erhvervsbelastning i form

af et øget årligt afgiftsniveau på ca. 2,5 mia. kr. svarende til en

forøgelse af afgifterne med ca. 1 kr./km i gennemsnit i 2030.

Forøgelsen skal dog ses i sammenhæng med, at lastbiler – også ved

indførelsen af vejafgiften – skønnes at være underbeskattet i forhold

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 32 af 153

til de eksterne omkostninger på 5-6 kr. pr. km, som erhvervet skønnes

at medføre for samfundet i form af slid på infrastrukturen, ulykker,

støj, luftforurening, trængsel og CO

-udledning.

Forslaget om udfasningen af minimumssatser for vægtafgift kan

reducere provenuet fra vægtafgiften, både hvis satserne reduceres,

men også hvis afgiftsniveauet i Danmark opretholdes. Hvis

afgiftsniveauet opretholdes, kan effekten være udflagning af

godstransportopgaver og køretøjer til lande med lavere beskatning og

dermed et fald i provenuet på op til 85 mio. kr. svarende til det

skønnede provenu i dag. TRM vurderer imidlertid, at omfanget af en

sådan udflagning og dermed betydningen for provenuet vil være

meget begrænset. Dette begrundes med, at danske lastbiler primært

varetager opgaver i den nationale vejgodstransport, samt at

mulighederne for at drive vognmandsvirksomhed med udenlandsk

indregistrerede lastbiler i den danske vejgodstransport er begrænset

af reglerne om cabotagekørsel, der begrænser vejgodstransport

mellem destinationer i Danmark for udenlandsk indregistrerede

lastbiler. Mulighederne begrænses yderligere som følge af EU’s

vejpakke, der styrker kravene til reguleringen af løn- og arbejdsvilkår.

Retsgrundlaget for den del af forslaget, der vedrører vægtafgifterne,

er artikel 113 i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF). Rådet træffer beslutning med enstemmighed.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget fra 2017 om at udfase EU’s minimumssatser

for vægtafgifter var bl.a. at give landene mulighed for i højere grad at

omlægge afgifterne fra årlige afgifter til kørselsbaserede afgifter. Det

skulle bidrage til at fremme anvendelsen af principperne om

"forureneren betaler" og "brugeren betaler".

Forslaget omfatter en gradvis afskaffelse af minimumssatserne for

vægtafgift for tunge godskøretøjer. Med en reduktion i de gældende

minimumssatser

på

pct.

årligt

femårsperiode

vil

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 33 af 153

minimumssatserne således være helt udfaset over perioden. Det er

dog op til det enkelte land, hvorvidt man vil følge den gradvise

udfasning, og hvorvidt man vil udfase satserne helt, delvist eller slet

ikke.

Kommissionens kompromisforslag

Efter det tjekkiske formandskabs ønske om at rejse forslaget på ny

har formandskabet senest 20. oktober fremsendt udkast til

kompromistekst, hvor der lægges op til en nedsættelse af

minimumssatserne til 0 EUR på én gang frem for den gradvise

nedsættelse med 20 pct. om året, som der var lagt op til i forslaget fra

2017. Kompromisteksten indebærer, at ændringerne i direktivet vedr.

minimumssatserne for vægtafgiften finder anvendelse pr. 25. marts

2025. Der lægges op til enighed i Rådet (ECOFIN) 8. november 2022.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel

113. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet

om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår ændringer til eksisterende bestemmelser i

EU-regulering, og den gradvise udfasning af de nuværende

minimumssatser kan derfor kun gennemføres af EU. Uden indgriben

på EU-plan vil EU-landene fortsat være forpligtet til at anvende den

laveste afgiftssats, selv om de har indført eller agter at indføre et mere

egnet instrument til at dække infrastrukturomkostninger, som er

direkte knyttet til den individuelle benyttelse af vejnettet.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Eurovignet-direktivet er implementeret i dansk ret ved en række love

og bekendtgørelser, herunder lov om afgift af vejbenyttelse og lov om

vægtafgift af motorkøretøjer m.v. Såfremt der i Danmark træffes

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 34 af 153

beslutninger om at ændre i de nuværende satser i vægtafgiften for

tunge køretøjer som følge af forslaget, vil det kræve en lovændring.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan muligvis indebære en reduktion af provenuet fra

vægtafgifterne på tunge køretøjer, som p.t. skønnes at udgøre ca. 85

mio. kr. årligt. Det gælder både, hvis der træffes politisk beslutning i

Danmark om, at satserne reduceres, men også hvis afgiftsniveauet i

Danmark opretholdes.

Hvis afgiftsniveauet opretholdes, kan effekten være udflagning af

godstransportopgaver og køretøjer til lande med lavere beskatning og

dermed også et mindreprovenu. Dog er der med implementeringen af

EU’s vejpakke om bl.a. reguleringen af løn- og arbejdsforhold i

vejgodstransporterhvervet aftalt en række initiativer, der kan

begrænse denne effekt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Det

kan dog isoleret set have negative samfundsøkonomiske

konsekvenser, hvis der træffes politisk beslutning om at reducere

satserne i vægtafgiften som følge af forslaget, da lastbiler i dag er

underbeskattet i forhold til de eksterne omkostninger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer ikke administrative byrder for erhvervslivet. Hvis

der træffes politisk beslutning om at reducere satserne i den danske

vægtafgift som følge af forslaget, vil det isoleret set indebære positive

erhvervsøkonomiske

landebeslutninger

konkurrencemæssige

vognmandsvirksomheder.

konsekvenser.

forvridninger

Omvendt

blandt

kan

individuelle

skabe

EU-landenes

minimumssatserne

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 35 af 153

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget kan også have konsekvenser for det grønne område, hvor

effekten vil afhænge af, om EU-landene omlægger vægtafgifter til

afstandsbaserede

vejafgifter

–

som

intentionen

med

Kommissionens forslag, og som ligger til grund for Kommissionens

konsekvensanalyse – eller om EU-landene evt. blot sænker

beskatningen

vejgodstransport.

Hvis

der

gennemføres

omlægning af afgifterne, vil det bidrage positivt til den grønne

omstilling. Hvis EU-landene derimod blot sænker beskatningen, vil det

arbejde mod den grønne omstilling. Hvis Danmark vælger at fastholde

vægtafgiften på det nuværende niveau, forventes ingen konsekvenser

for transportsektorens CO

-udledning i Danmark.

8. Høring

For

gennemgang

grund-

tidligere

høringssvar

henvises

oversendt

til

Transportministeriets

nærhedsnotat

Folketingets Europaudvalg den 6. juli 2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række EU-lande har taget et undersøgelsesforbehold til forslaget,

og en række lande har anført, at forslaget ikke vurderes klar til

vedtagelse på nuværende tidspunkt. Da der er tale om en

valgfri

udfasning af vægtafgiften, forventes nogle EU-lande at kunne støtte

forslaget. Dog har enkelte EU-lande udtrykt skepsis over for forslaget

og har blandt andet anført, at påvirkningen af konkurrencesituationen

blandt EU-landene bør afdækkes. Desuden er vægtafgiften ikke

forankret statsligt, men regionalt i nogle EU-lande, hvilket begrænser

disse landes beslutningskompetence i forbindelse med en evt.

afskaffelse af afgiften.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vil man kunne tilslutte sig det bedst mulige

kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man fra dansk side

er særligt optaget af forslagets effekt på EU’s grønne dagsorden, hvor

en mulig konsekvens kan være en øget bestand af lastbiler, herunder

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 36 af 153

dieseldrevne lastbiler, hvilket alt andet lige modarbejder EU’s politik

på klimaområdet. Samtidig fjerner forslaget en binding på EU-landes

mulighed for at føre afgiftspolitik, fx at omlægge afgifterne fra faste

årlige afgifter til kørselsbaserede afgifter. Forslaget skal ses i

sammenhæng med hensynet til en fair konkurrence for godstransport

på tværs af EU-landene.

Fra dansk side finder man det vigtigt, at effekterne af forslaget

vurderes, herunder særlig konsekvenserne for den grønne dagsorden

og påvirkningen af konkurrencesituationen blandt EU-landene,

hvorfor det foretrækkes, at Rådet først tager stilling til sagen på et

senere tidspunkt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering 1.

december 2017 i forbindelse med Kommissionens oprindelige forslag.

Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Europaudvalget 6. juli 2017.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 37 af 153

Dagsordenspunkt 3:

Revision af kapitalkravsregler (CRR/CRD)

KOM (2021) 663 og 664

1. Resume

Formandskabet lægger op til enighed i ECOFIN 8. november 2022 om et

kompromisforslag til revision af kapitalkravsforordningen (CRR) og

kapitalkravsdirektivet (CRD), som bl.a. gennemfører Basel-anbefalinger

i EU. Efter enighed i Rådet skal forslaget forhandles med Europa-

Parlamentet. Formålet med forslaget er at gennemføre de seneste

Basel-anbefalinger i EU og at tilpasse reguleringen til udviklingen i EU,

herunder klimarisici og UK’s udtræden af EU.

Forslaget implementerer blandt andet Basel-anbefalinger om et

kapitalgulv (en ”bund” under kapitalkrav) i EU, reviderede regler for

kreditrisiko, herunder for boliglån og beholdninger af aktier, og for

markedsrisiko samt reviderede rammer for kreditinstitutters brug af

egne

risikomodeller

til

beregne

kapitalkrav.

Forslaget

til

gennemførelse af Basel-anbefalingerne har stor betydning for

rammevilkårene for danske penge- og realkreditinstitutter.

Forslaget vedr. kapitalgulvet indeholder overgangsordninger, som

indebærer lavere kapitalkrav for boliglån og lån til virksomheder uden

ekstern kreditvurdering med lav risiko for tab. Ordningerne er

midlertidige og løber til og med 2032. Ordningerne sikrer et delvist

hensyn til danske penge- og realkreditinstitutter. Kommissionen skal

inden udgangen af 2031, såfremt den finder det hensigtsmæssigt,

fremsætte et nyt forslag efter en analyse fra Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed (EBA), dvs. der skal tages stilling til, om

ordningerne skal udløbe eller forlænges efter 2032.

Forslaget indeholder også en række nye krav til at styrke

tilsynsmyndigheders

uafhængighed,

bl.a.

ved

obligatoriske

karensperioder for tilsynsmedarbejdere, samt harmonisering på

området for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG) og

egnethed- og hæderlighedsvurdering (fit & proper).

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 38 af 153

Forslaget forventes at have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske

og lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark. Forslaget forventes

ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Det tjekkiske formandskab har ultimo oktober 2022 fremlagt et

kompromisforslag, som bygger på et kompromisforslag, som det

daværende franske formandskab fremlagde i juni 2022. Det tjekkiske

kompromisforslag fastholder i høj grad det franske kompromisforslag og

tilgangen til centrale elementer er grundlæggende uændret, herunder

på kapitalgulvet. Der er på nogle områder lavet målrettede ændringer,

præciseringer mv.

Kompromisforslaget

virksomheder

uden

fastholder

ekstern

vedr.

kapitalgulvet

med

midlertidige

lav

risiko.

overgangsordninger med lavere kapitalkrav ift. boliglån og lån til

kreditvurdering

Kompromisforslaget imødekommer delvist en dansk prioritet om at

fastholde kapitalkrav til såkaldte sektoraktier, fx fælles sektorejede

virksomheder (strategiske partnerskaber), på niveauet i dag.

Folketingets Europaudvalg gav regeringen mandat i sagen 30.

september 2022. Regeringen støtter i forlængelse heraf generelt en

regulering af kreditinstitutter i EU, som sikrer et robust og velfungerende

finansielt system og finder, at forslaget kan bidrage hertil.

Regeringen vil tilslutte sig et kompromisforslag, hvis det samlet set

vurderes at imødekomme centrale danske prioriteter i tilstrækkelig grad,

især prioriteter vedr. kapitalgulvet og ordninger med lempeligere

kapitalkrav, hvor det er berettiget, samt prioriteter vedr. kapitalkrav for

kreditinstitutters

aktier

fælles

sektorejede

virksomheder

(sektoraktier), krav til sikkerhed i form af fast ejendom, markedsrisiko

og tilsynsmyndigheders uafhængighed.

Samlenotatet indeholder en prioriteret beskrivelse af sagen med fokus

på danske prioriteter i sagen som fastlagt i Europaudvalgets mandat af

30. september 2022. For en uddybende beskrivelse af Kommissionens

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 39 af 153

forslag henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg 31. januar 2022, samt til samlenotat forelagt ifm. ECOFIN

4. oktober 2022. Bilag 1 indeholder en oversigt over alle elementer i

forslaget.

Der ventes drøftelser frem mod ECOFIN 8. november 2022. Det er

muligt, at et endeligt kompromisforslag kan adskille sig ift. det

beskrevne.

2. Baggrund

EU’s regler om kapitalkrav består af en kapitalkravsforordning og –

direktiv, ”Capital Requirements Regulation” (CRR II) og ”Capital

Requirements Directive” (CRD V). CRR og CRD udgør centrale rammer

for reguleringen af kreditinstitutter i EU og gennemfører bl.a.

internationale

anbefalinger

vedr.

regulering

tilsyn

med

kreditinstitutter, herunder fra Basel-komitéen.

Kommissionen præsenterede i oktober 2021 forslag til revision af CRR

(CRR III) og CRD (CRD VI). Forslaget gennemfører bl.a. en række

anbefalinger til at færdiggøre Basel III, herunder et kapitalgulv,

revision af en standardmetode for opgørelse af kapitalkrav og revision

af rammen for kreditinstitutters brug af egne metoder til at opgøre

risiko og kapitalkrav til udlån mv.

Formålet med Basel-anbefalingerne er generelt at reducere udsving i

kreditinstitutters kapitalkrav og dermed kapitalgrundlag, som ikke kan

forklares af forskelle i reelle risici for tab på institutternes udlån mv.

Formålet er i sammenhæng hermed at styrke tilliden til institutternes

Basel-komitéen er et internationalt standardsættende organ, der udarbejder anbefalinger

om regulering af bankvirksomhed med fokus på store og internationale banker. Det har

deltagelse af centralbanker fra G20-lande m.fl., herunder en række EU-lande (Belgien,

Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Spanien, Sverige, Tyskland), USA og

Storbritannien. Danmark er ikke medlem.

Basel III: Finalising post-crisis reforms:

https://www.bis.org/bcbs/publ/d424.htm.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 40 af 153

kapitalforhold ved at forbedre konsistens og sammenlignelighed på

tværs af institutterne.

Basel-komitéens frist for gennemførelse af anbefalingerne er 1.

januar 2023. Denne frist ventes ikke at kunne nås i EU, hvor der endnu

udestår enighed i Rådet, fastlæggelse af en holdning i Europa-

Parlamentet og trilogforhandlinger mellem Rådet og Europa-

Parlamentet.

Siden forslagets fremsættelse i oktober 2021 og præsentation på

ECOFIN i november 2021 er der pågået drøftelser på teknisk niveau i

rådsarbejdsgruppen.

Det tjekkiske formandskab har ultimo oktober 2022 fremlagt et

kompromisforslag, som bygger på et kompromisforslag, som det

daværende franske formandskab fremlagde i juni 2022. Det tjekkiske

kompromisforslag fastholder i høj grad det franske kompromisforslag og

tilgangen til centrale elementer er grundlæggende uændret, herunder

på kapitalgulvet. Der er på nogle områder lavet målrettede ændringer,

præciseringer mv. Der lægges op til enighed i Rådet (ECOFIN) 8.

november 2022. Herefter skal sagen forhandles med Europa-

Parlamentet.

Retsgrundlaget for forslaget til ændring af CRR er artikel 114 i Traktat

Den

Europæiske

Unions

funktionsmåde

(TEUF),

mens

retsgrundlaget for forslaget til ændring af CRD er artikel 53(1) i TEUF.

Det er samme retsgrundlag som for de eksisterende retsakter. Europa-

Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med

kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Revisionen af CRR og CRD har overordnet til hensigt at styrke finansiel

stabilitet og sikre fortsat finansiering af den europæiske økonomi og

konkret:

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 41 af 153



At styrke den risikobaserede ramme for kreditinstitutters

kapitalbehov, uden at det generelt fører til væsentlige stigninger

i kapitalkrav.

At øge fokus på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici

(ESG-risici) hos både institutter og tilsynsmyndigheder.

Yderligere at harmonisere tilsynsmyndighedernes beføjelser og

værktøjer.

At mindske institutternes administrative omkostninger ifm.

offentliggørelse af data om deres virksomhed, samt øge

adgangen til disse data.

Forslaget beskrives i et prioriteret uddrag med fokus på vigtigste

danske prioriteter. Særlige danske prioriteter i forslaget vedrører:



Kapitalgulv og ordninger med lempeligere kapitalkrav på

lavrisiko boliglån og lån til virksomheder uden ekstern

kreditvurdering



Standardmetode for kreditrisiko – beholdninger af aktier

(sektoraktier) og eksponeringer (udlån mv.) sikret ved pant i

fast ejendom



Krav til sikkerhed i form af fast ejendom

Markedsrisiko

Tilsynsmyndigheders uafhængighed

Øvrige emner

Bilag 1 indeholder en oversigt med en beskrivelse af alle emner i

forslaget. For en detaljeret beskrivelse af forslaget henvises også til

grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 31.

januar 2022 samt til samlenotat oversendt forud for ECOFIN 4. oktober

2022.

Baggrund om kapitalkrav

Kreditinstitutters risikobaserede kapitalkrav beregnes som kapitalkrav i

pct. af risikovægtede eksponeringer, dvs. institutternes eksponeringer

(udlån mv.) vægtet efter risiko. De enkelte typer af udlån (i kroner)

ganges med en risikovægt (pct.-sats), som afspejler risikoen på lånet.

De risikovægtede eksponeringer er summen af udlån vægtet efter

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 42 af 153

risiko. De risikovægtede eksponeringer ganges med et kapitalkrav

(pct.-sats) for at få et instituts kapitalkrav i kroner.

De risikovægtede eksponeringer er grundlaget for beregningen af

delkrav til kapital og dermed for fastsættelsen af det samlede

kapitalkrav til institutterne (summen af delkravene). Delkravene til

kapital er beskrevet i bilag 2.

Risikovægtede eksponeringer udgøres af tre forskellige typer risiko:

kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko. Kreditrisiko er risikoen

for

tab

som

følge

låntageres

misligholdelse

lån

mv.

Markedsrisikoen er risikoen for tab på aktier, obligationer mv.

Operationel risiko er risikoen for tab som følge af it-fejl o.l.

Risikobaserede kapitalkrav kan generelt beregnes ved interne modeller

(”Internal Rating Based Approach” – IRB-metoder), en standardmetode

eller

kombination.

Brug

interne

modeller

betyder,

kreditinstitutter – inden for regulering og tilsyn – bruger egne interne

risikomodeller til at estimere de parametre og risikovægte, der indgår i

opgørelsen

deres

risikovægtede

eksponeringer.

Under

standardmetoden er risikovægte regulerings- og tilsynsmæssigt

fastsatte og er ens for alle institutter. Det er typisk større institutter, der

benytter

interne

modeller,

mens

mindre

institutter

benytter

standardmetoden.

Kapitalgulv og overgangsordninger (CRR og CRD)

Kommissionen foreslår at indføre et kapitalgulv for de kreditinstitutter,

som bruger interne modeller til at opgøre risiko og kapitalkrav til udlån

mv.

Formålet med kapitalgulvet er at sikre, at kapitalkravet i institutter, der

benytter

interne

modeller,

ikke

bliver

uhensigtsmæssigt

lavt

sammenlignet med institutter, der benytter en standardmetode.

Kapitalgulvet sætter en nedre grænse (”bund”) for, hvor lavt udlån mv.

vægtet

efter

risiko

(risikovægtede

eksponeringer)

dermed

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 43 af 153

kapitalkravet kan blive for institutter, der bruger interne modeller. Denne

nedre grænse er fastsat til 72,5 pct. af risikovægtede eksponeringer

under standardmetoden. Dvs., at et institut, der anvender interne

modeller, maksimalt kan opnå en ”rabat” på sit kapitalkrav på 27,5 pct.

ift. kapitalkravet under standardmetoden. Kapitalgulvet indfases

gradvist 2025-30,

jf. tabel 1

Tabel 1

Kapitalgulv – indfasning 2025-30 (pct. af risikovægtede eksponeringer under standardmetode)

År

Kapitalgulv

2025

2026

2027

2028

2029

2030-

72,5

Kilde: Kommissionens forslag, formandskabet og egen tilvirkning.

Kommissionen

foreslår

nogle

bestemmelser,

såkaldte

overgangsordninger, for nogle typer af udlån med lav risiko, som har til

formål at reducere kapitalkravet og mindske effekten af kapitalgulvet i

en overgangsperiode til og med 2032 (sammenlignet med hvad

kapitalkravet ville have været, hvis den generelle standardmetode var

benyttet). Ordningerne sikrer et delvist hensyn til danske penge- og

realkreditinstitutter. Fra og med 2033 vil risikovægtene under den

generelle

standardmetode

skulle

anvendes

til

beregning

kapitalgulvet.

Ordning for boliglån (lån til beboelsesejendomme) med lav risiko,

jf.

tabel 2:



Belåningsgrad 0-55 pct.:

En risikovægt på 10 pct. (i stedet for 20



pct. under den generelle standardmetode) for boliglån med lav

risiko med en belåningsgrad (”Loan-to-Value” – LTV) under 55

pct. (og dermed et 50 pct. lavere kapitalkrav under

overgangsordningen). Den lavere risikovægt kan benyttes til og

med 2032. Fra og med 2033 vil risikovægten på 20 pct. under den

generelle standardmetode skulle anvendes til beregning af

kapitalgulvet.

Belåningsgrad 55-80 pct.:

En risikovægt på 45 pct. for boliglån

med lav risiko med en belåningsgrad mellem 55 og 80 pct. (i

stedet for 75 pct. ved udlån til detailkunder), hvilket giver et 40

pct. lavere kapitalkrav. Institutter kan anvende risikovægten på

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 44 af 153



45 pct. til og med 2029, hvorefter den i perioden 2030-32 gradvist

forhøjes til risikovægten under den generelle standardmetode.

Disse to bestemmelser vedr. boliglån er nationale

valgmuligheder, som EU-landene hver især kan beslutte at

anvende under en række betingelser. Brugen af begge

bestemmelser forudsætter bl.a., at institutterne kan vise, at de

har lave tab for boliglån (under 0,25 pct. af lånet op til en

belåningsgrad på 55 pct. de seneste seks år), og at de

lovmæssigt har krav på kundens andre aktiver og indkomst, hvis

kunden misligholder sit boliglån. Den lavere risikovægt kan

benyttes til og med 2032.

Tabel 2

Kapitalgulv – overgangsordning til og med 2032, lån til beboelsesejendomme, risikovægte (pct.)

Lån til værdi (LTV)

Standardmetode, Kommissionens forslag og

kompromisforslaget

Kommissionens forslag: Overgangsordning ved

beregning af kapitalgulvet*

Kompromisforslag: Overgangsordning

beregning af kapitalgulvet*

ved

0-55 pct.

10 (til og med 2032)

55-80 pct.

45 (til og med 2029)

52,5 (2030)

60 (2031)

67,5 (2032)

45 (til og med 2029)

52,5 (2030)

60 (2031)

67,5 (2032)

80- pct.

10 (til og med 2032)

Anm.: * Kriterierne for at anvende ordningen er en tabshistorik, hvor der højest har været et tab på

0,25 pct. af lånet op til en belåningsgrad på 55 pct. de seneste seks år.

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Ordning for lavrisiko lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering,

jf. tabel 3



En risikovægt på 65 pct. (i stedet for 100 pct. og dermed et 35

pct. lavere kapitalkrav). Kriterierne for at anvende den lavere

risikovægt er et estimat for ’sandsynlighed for tab’ på højest 0,5

pct. Denne risikoparameter indgår i institutternes interne

modeller og dermed i opgørelsen af kapitalkrav. Fra og med 2033

vil risikovægten på 100 pct. under den generelle standardmetode

skulle anvendes til beregning af kapitalgulvet.

Tabel 3

Kapitalgulv – overgangsordning til og med 2032, lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering,

risikovægte (pct.)

Standardmetode, Kommissionens forslag

Kommissionens forslag: Overgangsordning for lån med lav risiko for tab*

Kompromisforslag: Overgangsordning for lån med lav risiko for tab*

100

65 (til og med 2032)

Anm.: * Kriterierne for at anvende ordningen er en parameter ’sandsynlighed for tab’ på højest 0,5

pct.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 45 af 153

Tabel 3

Kapitalgulv – overgangsordning til og med 2032, lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering,

risikovægte (pct.)

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Overgangsordningerne for både boliglån og lån til virksomheder uden

ekstern kreditvurdering med lav risiko er således midlertidige og kan

benyttes indtil udgangen af 2032, hvorefter kapitalgulvet ift. den

generelle standardmetode som udgangspunkt vil finde anvendelse.

Kommissionens forslag indebærer, at EBA får til opgave at overvåge

brugen af overgangsordningerne. EBA skal udarbejde en rapport til

Kommissionen inden udgangen af 2028 med konklusionerne af

overvågningen. Kommissionen skal inden udgangen af 2031, såfremt

den finder det hensigtsmæssigt, fremlægge et nyt lovforslag. Dvs. der

skal tages stilling til, om ordningerne skal udløbe eller forlænges. Et evt.

forslag vil skulle besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet.

I Kommissionens forslag finder kapitalgulvet alene anvendelse på

koncernniveau, dvs. kapitalgulvet vil som udgangspunkt ikke gælde på

institutniveau, herunder for datterselskaber (hvor et institut er en del af

en finansiel koncern).

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag,

herunder midlertidige overgangsordninger. Der laves ændringer på

nogle områder. Kapitalgulvet skal ifølge kompromisforslaget som

udgangspunkt gælde på både individuelt og konsolideret niveau,

fremfor alene på konsolideret niveau som foreslået af Kommissionen.

Dvs. kapitalgulvet vil gælde for både penge- og realkreditinstitutter,

hvor de er en del af en koncern. Kompromisforslaget indeholder dog

en national valgmulighed for at afvige herfra og anvende kapitalgulvet

alene på konsolideret niveau inden for eget lands grænser.

Tilpasninger som følge af kapitalgulvet (CRD)

Det er muligt, at de risici, som kapitalgulvet tager højde for (risikoen for

at institutter som bruger interne modeller undervurderer deres risiko),

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 46 af 153

allerede i dag i et vist omfang er adresseret i de delkrav til kapital, som

tilsynsmyndigheder mv. fastsætter i form af institutternes individuelle

solvenskrav (søjle II-krav) og kapitalkrav til at adressere systemisk risiko

(den systemiske risikobuffer og ekstra krav til systemiske institutter

(SIFI-krav)). Kommissionen foreslår nogle ændringer for at undgå dette:



Søjle II-kravet i nominelle beløb (dvs. kravet i kroner) må ikke

stige alene som følge af kapitalgulvet. Det skal ses i lyset af, at

kapitalgulvet kan forhøje de risikovægtede eksponeringer og

dermed et søjle II-krav i kroner (hvis søjle II-kravet i pct. holdes

uændret). Myndighederne skal fjerne evt. stigninger i søjle II-

kravet, som skyldes kapitalgulvet. Myndighederne må ikke tilføje

yderligere krav, der dækker risici allerede dækket af

kapitalgulvet.

Den systemiske risikobuffer i nominelle beløb (dvs. kravet i

kroner) ”fastfryses”, indtil myndighederne har revurderet

bufferen for at sikre, at bufferen ikke dækker risici, der også

adresseres med kapitalgulvet, dvs. risici vedr. institutternes

interne modeller.

Myndighederne skal revurdere et ekstra kapitalkrav til systemisk

vigtige institutter (SIFI-krav), hvis et SIFI-institut omfattes af

kapitalgulvet.



Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

Standardmetode for kreditrisiko (CRR)

Der foreslås en række ændringer i standardmetoden for kreditrisiko,

som overordnet indfører en mere detaljeret og risikofølsom tilgang (dvs.

at kapitalkravet er højt, når risikoen for tab er høj og omvendt) til

beregning af kapitalkrav.

Under standardmetoden er risikovægte for de forskellige typer af

udlån fastlagt i reguleringen, fx boliglån, lån til virksomheder og

beholdninger af aktier. Kapitalkrav opgøres dermed ensartet for alle

institutter. Det er typisk de mindre institutter, som benytter

standardmetoden.

Standardmetoden

for

kreditrisiko

for

kreditinstitutter og virksomheder er uddybet i bilag 3.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 47 af 153

Beholdninger af aktier, herunder sektoraktier

Kommissionen foreslår at ændre kapitalkravet for kreditinstitutters

beholdninger af aktier (aktieeksponeringer). Der foreslås en øget

risikovægt for beholdninger af alle typer af aktier, der tidligere som

hovedregel blev risikovægtet med 100 pct., men ifølge forslaget skal

risikovægtes med 250 pct. eller 400 pct.,

jf. tabel 4

. Forslaget indebærer

dermed et betydeligt højere kapitalkrav til beholdninger af aktier. Der er

på den baggrund indsat en overgangsordning, hvor stigningerne i

kapitalkravet indfases 2025-29.

Tabel 4

Standardmetode for kreditrisiko – aktiebeholdninger, herunder sektoraktier, risikovægte (pct.)

Regler i dag

Kommissionens forslag

Aktier med særlig høj risiko: 400 (indfases gradvist 2025-29)

Hovedregel: 250 (indfases gradvist 2025-29)

Kompromisforslag

Aktier med særlig høj risiko: 400 (indfases gradvist 2025-29)

Hovedregel: 100

Hovedregel: 250 (indfases gradvist 2025-29)

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Forslaget vil forhøje kapitalkravet for bl.a. institutter med aktier i

enheder i den finansielle sektor (sektoraktier), fx fælles sektorejede

virksomheder (strategiske partnerskaber). Mindre og regionale danske

pengeinstitutter gør brug af sådanne strategiske partnerskaber med

fælles ejerskab i form af aktier, fx som led i drift af datacentraler.

Institutterne udøver betydelig indflydelse i forening i de fællesejede

virksomheder

aftager

formidler

services,

som

virksomhederne leverer, idet de ikke hver især udøver betydelig

indflydelse. For helejede datterselskaber, som indgår i samme

konsoliderede

tilsyn

som

pengeinstituttet,

fastholdes

med

Kommissionens forslag en risikovægt på 100 pct.

Eksempler på danske pengeinstitutters strategiske partnerskaber som led i drift af

datacentraler er BEC, Bankdata og SDC.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 48 af 153

Herudover vil accessorisk servicevirksomhed, herunder datacentraler,

fremadrettet blive omfattet af definitionen af sektoraktier, som

institutterne skal fratrække i opgørelsen af deres kapitalgrundlag.

Forslaget kan derved påvirke konkurrencen i Danmark mellem mindre

og store kreditinstitutter, fordi de mindre institutter vil skulle efterleve

et højere kapitalkrav for beholdninger af aktier som led i strategiske

partnerskaber sammenlignet med store institutter, som har helejede

datterselskaber, som indgår i samme konsoliderede tilsyn som

instituttet selv.

I forlængelse af det franske kompromisforslag har Danmark

fremsendt konkrete tekstforslag målrettet den danske problemstilling.

danske

forslag

delvist

medtaget

det

tjekkiske

kompromisforslag, og kompromisforslaget imødekommer således

delvist den danske prioritet. Imødekommelsen indebærer, at nationale

tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet) skal vurdere, hvorvidt

et strategisk ejerskab blandt mindre pengeinstitutter kan sidestilles

med væsentlige ejerandele med så lav risiko, at instituttet må

risikovægte det med 100 pct. i stedet for 250 pct. Reglerne for fradrag

i kapitalgrundlag for beholdninger af sektoraktier ændres ikke ift.

Kommissionens forslag. Der arbejdes sammen med Kommissionen

fortsat på en løsning i form af fortolkning af fradragsreglerne for

kapitalinstrumenter,

der

imødekommer

danske

prioriteter

ift.

strategiske partnerskaber. Det er uklart, hvilken samlet løsning, der

kan opnås enighed om.

Eksponeringer (udlån mv.) sikret ved pant i fast ejendom

Kommissionens forslag indebærer, at reguleringen af udlån sikret ved

pant i fast ejendom (beboelses- og erhvervsejendomme) ændres mhp.

bedre at afspejle risikoen ved forskellige typer af lån sikret ved pant i

fast ejendom.

Med forslaget præciseres en række generelle betingelser, der skal være

overholdt for, at et lån kan betragtes som værende sikret ved pant i fast

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 49 af 153

ejendom, samt en række kriterier for, hvornår en låntager ikke skal

betragtes som værende afhængig af indkomst fra ejendommen.

Institutter kan i dag under standardmetoden enten benytte en tilgang,

hvor lånet betragtes under ét (”Whole loan”), eller en tilgang, hvor

lånet opdeles (“Loan splitting”). Når lån betragtes under ét (”Whole

loan”), så tildeles hele lånet én risikovægt afhængig af lånets samlede

belåningsgrad (LTV). Når lån opdeles (“Loan splitting”), så tildeles

lånet flere risikovægte afhængig af belåningsgrad, hvor den del af

lånet, som har den laveste belåningsgrad, tildeles den laveste

risikovægt, mens den del af lånet, som har en højere belåningsgrad,

tildeles en højere risikovægt og dermed kapitalkrav. Det samlede

kapitalkrav til et udlån vil her være summen af kapitalkrav på tværs af

belåningsgrader. Begge tilgange benyttes af danske kreditinstitutter.

For udlån, hvor låntager ikke er afhængig af indkomst fra ejendommen,

fastholder forslaget den lånopdelte tilgang (”Loan splitting”), hvor der

ændres på risikovægte og grænser for belåningsgraden (LTV), således

at risikovægte og kapitalkrav i en dansk kontekst samlet set vil stige for

lån sikret ved pant i fast ejendom. Forslaget vedrører både lån til

beboelsesejendomme og lån til erhvervsejendomme,

jf. tabel 5

Tabel 5

Standardmetode for kreditrisiko – lån til beboelsesejendomme (”Loan splitting”), risikovægte (pct.)

Lån til beboelsesejendomme

Lån til værdi (LTV)

Regler i dag

Kommissionens forslag

Kompromisforslag

Lån til erhvervsejendomme

Lån til værdi (LTV)

Regler i dag

Kommissionens forslag

Kompromisforslag

0-50 pct.

50-55 pct.

100

55- pct.**

100

0-55 pct.

55-80 pct.

75*

80- pct.

75*

Anm.: * Risikovægt bestemmes af modpartens kreditrisiko. I tabellen er vist, hvor modparten er en

detaileksponering, som tildeles en risikovægt på 75 pct. ** 100 pct. risikovægt tager

udgangspunkt i, at låntager er et selskab (erhvervseksponering). Belåningsgrænse på 50 pct.

i den nuværende EU-tilgang tager udgangspunkt i mar-kedsværdien af ejendommen.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 50 af 153

Tabel 5

Standardmetode for kreditrisiko – lån til beboelsesejendomme (”Loan splitting”), risikovægte (pct.)

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

Krav til sikkerhed i form af fast ejendom (CRR)

Kommissionens forslag indebærer en ændring af reglerne om krav til

sikkerhed i form af fast ejendom, når sikkerhederne indgår i opgørelsen

af et instituts risikovægtede eksponeringer og kapitalkrav. Hensigten

med ændringerne er at gøre sikkerhedsværdier mere stabile over tid og

konjunkturforløb.

I de nuværende regler kan institutterne under en række betingelser

benytte den aktuelle handelsværdi af en ejendom (markedsværdien)

som sikkerhedsværdi, herunder at sikkerhedsværdien er revideret af en

uafhængig vurderingskyndig, samt at værdien overvåges hyppigt. Det

giver institutterne mulighed for løbende at revurdere sikkerhedsværdien

af ejendommen afhængig af udviklingen. Sikkerhedsværdien er

udgangspunktet for at beregne, hvor stort et realkreditlån, der højest

kan formidles.

Kommissionen foreslår bl.a. at sætte et loft over sikkerhedsværdien på

ejendommen. Loftet forslås at være den gennemsnitlige værdi, der er

observeret på ejendommen, eller en sammenlignelig ejendom, over de

seneste tre år for erhvervsejendomme og de seneste seks år for

beboelsesejendomme.

Kravet begrænser institutternes mulighed for løbende at revurdere

sikkerhedsværdier

på

baggrund

højere

observeret

markedsværdi. Energieffektive investeringer i ejendommen skal dog

anses som utvivlsomt værdiforøgende. Kravet om, at sikkerhedsværdien

skal revideres af en uafhængig vurderingskyndig, bevares.

Forslaget indeholder en undtagelse, som giver den kompetente

myndighed (i Danmark Finanstilsynet) mulighed for at tillade, at

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 51 af 153

institutterne fortsat kan anvende aktuel markedsværdi (frem for en

gennemsnitsværdi) ved låneudmåling og beregning af behovet for

supplerende sikkerhed for så vidt angår lån, der er finansieret med

særligt

dækkede

obligationer

(SDO)

eller

særligt

dækkede

realkreditobligationer (SDRO).

Institutterne skal anvende den nye

gennemsnitlige sikkerhedsværdi i forbindelse med opgørelse af

kapitalkrav. Undtagelsen betyder, at Finanstilsynet kan tillade, at

realkreditlån kan ydes på baggrund af ejendommens aktuelle

markedsværdi, som det også er tilfældet i dag. Danske regler om

lånegrænser og supplerende sikkerhed kan derfor videreføres.

Kompromisforslaget

ændrer

ift.

Kommissionens

forslag.

Kompromisforslaget præciserer, så loftet alene gælder revurderinger af

fast ejendom, dvs. nye vurderinger efter den oprindelige vurdering af

sikkerhedsværdien. Sikkerhedsværdien vil være den gennemsnitlige

observerede værdi de seneste seks år for både erhvervsejendomme og

beboelsesejendomme.

Markedsrisiko (CRR)

Markedsrisiko er institutternes risiko for tab på deres beholdninger af

aktier, obligationer mv., hvor et institut har handel til hensigt med

Almindelige danske realkreditobligationer sikrer en tæt sammenhæng mellem udstedte

obligationer og formidlede lån. SDO/SDRO adskiller sig herfra på nogle områder. SDO/SDRO

indebærer bl.a. skærpede krav til den sikkerhed, der skal stilles. Et fald i markedsværdien af

ejendomme betyder, at udsteder, fx et realkreditinstitut, skal udstede nye SDO-/SDRO-

obligationer for at sikre, at relevante belåningsgrænser løbende er overholdt (supplerende

sikkerhed).

Ved

almindelige

realkreditobligationer

belåningsgrænser

overholdt

udgangspunktet, men de er ikke nødvendigvis overholdt efterfølgende, hvis markedsværdien af

en ejendom falder, efter at lånet er formidlet. Provenuet fra nye obligationer bruges til at købe

supplerende sikkerhed, fx statsobligationer. Den supplerende sikkerhed skal som minimum

stilles i et omfang, så lånegrænser netop efterleves. Belåningsgrænser, løbetider og

afdragsfrihed er i vid udstrækning ens for traditionelle realkreditlån og SDO-/SDRO-lån.

Lånegrænser er fx 80 pct. af markedsværdien for ejerboliger og 60 pct. af markedsværdien for

fritidshuse.

Undtagelsen er nødvendig, da beregningen af lånegrænsen for lån finansieret med SDO

eller SDRO er reguleret af CRR. Boliglån som ikke er finansieret med SDO eller SDRO er ikke

omfattet af lånegrænser i CRR fsva. belåning. Disse lån bliver derfor også kun berørt af

ændringen i forbindelse med kapitaldækning.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 52 af 153

disse værdipapirer (handelsbeholdningen). Alle eksponeringer, der

ikke

indgår

handelsbeholdningen,

placeret

uden

for

handelsbeholdningen (bankbogen).

Kommissionen foreslår nogle nye metoder til at opgøre kapitalkravet

til markedsrisiko. Med de nye metoder fastlægges kapitalkrav for

markedsrisiko, der blev indført som rapporteringskrav med den

seneste revision af kapitalkravsforordningen (CRR II). Dvs. at kravene

endnu ikke var gældende som kapitalkrav, men institutterne skulle

rapportere til tilsynsmyndigheder, hvad deres kapitalkrav ville være,

såfremt kravene havde været gældende som kapitalkrav.

Kommissionen foreslår at indføre en ny intern metode, en ny

standardmetode og en simpel standardmetode til opgørelse af

markedsrisiko:



Ny avanceret intern metode (IRB-metode) til opgørelse af

markedsrisiko

, som er mere risikofølsom og kompleks end den

i dag gældende interne metode.



Ny standardmetode

, som er mere risikofølsom og kompleks end

den i dag gældende standardmetode. Metoden er tiltænkt

institutter med store handelsbeholdninger, eller institutter med

en kortsigtet eller spekulativ adfærd.



Simpel standardmetode

, som svarer til den i dag gældende

standardmetode. Metoden er mindre risikofølsom end den nye

standardmetode. Metoden er tiltænkt mindre og ikke-

komplekse institutter.

Metoderne skal anvendes på institutternes handelsbeholdninger samt

valutapositioner uden for handelsbeholdningen.

En position i værdipapirer, som er placeret uden for handelsbeholdningen i bankbogen, skal

følge et objektivt kriterie. Et objektivt kriterie kan fx være, at positionen holdes for at

understøtte den grundlæggende bankdrift, fx sektoraktier, og derved ikke holdes med handel

til hensigt.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 53 af 153

I CRR II blev der i opgørelsen af markedsrisiko taget særskilt hensyn

til Danmarks fastkurspolitik over for euroen i form af hensyn til

valutaer, der deltager i ERM II-samarbejdet. Fastkurspolitikken

inddæmmer risikoen for udsving i renter og valuta mellem DKK og

EUR, fx når et dansk kreditinstitut holder en aktie eller obligation

noteret i EUR, hvilket begrænser markedsrisikoen. Derudover fik

dækkede

lavere

obligationer

(”covered

kapitalkrav

bonds”),

sammenlignet

med

danske

Basel-

realkreditobligationer med en dokumenterbar lav risiko for tab, en

risikovægt

anbefalingen. Med Kommissionens forslag tages der højde for disse

hensyn og kapitalkravet for markedsrisiko bliver lavere, end det ellers

ville have været.

Der har på tværs af EU-landene været forskellig fortolkninger af,

hvilke positioner, der skulle være omfattet af handelsbeholdningen.

Derfor foreslår Kommissionen klarere bestemmelser herfor. Det

omfatter en liste over positioner, som skal placeres i enten

handelsbeholdningen eller uden for i bankbogen, samt tydeligere

dokumentationskrav, som skal opfyldes.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag,

herunder et hensyn til Danmarks fastkurspolitik over for euroen samt

et hensyn til risikoen på danske realkreditobligationer ved opgørelse

af markedsrisiko.

Tilsynsmyndigheders uafhængighed (CRD)

Kommissionen foreslår at skærpe reglerne om tilsynsmyndigheders

uafhængighed:



Generel uafhængighed:

Kommissionen foreslår at præcisere,

hvordan EU-landene forventes at sikre, at tilsynsmyndigheder,

deres ansatte og deres bestyrelser kan agere uafhængigt og

objektivt. Præciseringen skal fastslå, at myndigheden skal

kunne agere uden at blive påvirket af virksomheder under tilsyn,

regeringen eller andre offentlige eller private organer.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 54 af 153



Forbud mod handel med finansielle instrumenter:

For at

forhindre interessekonflikter hos tilsynsmyndigheders ansatte,

direktions- og bestyrelsesmedlemmer foreslår Kommissionen,

at det som minimum ikke skal være tilladt for ansatte, der er

direkte

involveret

tilsyn,

eller

direktions-

bestyrelsesmedlemmer at handle med finansielle instrumenter

udstedt af virksomheder under tilsyn, eller som knytter sig til

værdien af virksomheder under tilsyn, inkl. moder- og

datterselskaber og associerede selskaber.



Kompromisforslaget fastholder generelt bestemmelser om

forbud mod handel med finansielle instrumenter, idet der

ændres

på

nogle

områder

ift.

Kommissionens

forslag.

Kompromisforslaget lægger bl.a. op til, at forbuddet også skal

finde anvendelse på ansatte, der besidder markeds-sensitiv

information, og at tilsynsmyndigheder skal kunne kræve, at

tilsynsmyndigheders ansatte ved tiltrædelse eller senere skal

frasælge værdipapirer, hvis der er risiko for interessekonflikt.

Derudover lægges der op til, at andre investeringer, hvor der

ikke er fare for misbrug af fortrolig viden ekskluderes fra

forbuddet. Fx investeringer, der administreres fuldt ud af en

professionel tredjepart, der udelukker enhver mulighed for

investoren i at påvirke investeringen.



Kompromisforslaget lægger endvidere op til, at ledelsen og

bestyrelsesmedlemmer skal afgive en årlig erklæring om den

del af personens værdipapirbeholdning, der kan give anledning

til interessekonflikter.



Begrænsninger i efterfølgende ansættelser:

Kommissionen

foreslår at begrænse tilsynsmyndigheders ansatte, direktions-

og bestyrelsesmedlemmers mulighed for at søge efterfølgende

ansættelse i den finansielle sektor. Kommissionen foreslår, at

det i en periode på to år ikke skal være tilladt at tage ansættelse

i en virksomhed, som den ansatte, direktionsmedlem eller

bestyrelsesmedlemmet har ført tilsyn med (karensperiode).

Kommissionen foreslår, at EU-landene skal sikre, at de

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 55 af 153

personer,

der

omfattet

forbuddet,

får

rimelig

kompensation for begrænsningerne i ansættelsesmuligheder.

Ansatte omfatter sagsbehandlere og chefer.



Kompromisforslaget ændrer reglerne for begrænsninger i

efterfølgende ansættelser ift. Kommissionens forslag. Der vil

gælde en kortere karensperiode på seks måneder for

tilsynsmyndigheders ansatte, der er direkte involveret i tilsyn,

måneder

for

direktionsmedlemmer

bestyrelsesmedlemmer. Kompromisforslaget lægger endvidere

op til, at landene kan fastsætte, at karensperioden også kan

omfatte ansættelse i en virksomhed konkurrerende med en

virksomhed,

ansat,

direktionsmedlem

eller

bestyrelsesmedlem har ført tilsyn med. Karensperioden kan i så

fald reduceres fra seks til tre måneder for ansatte og fra 12 til

seks

måneder

for

direktions-

bestyrelsesmedlemmer.

Kompromisforslaget indeholder en national selvbestemmelse,

der giver landene mulighed for at halvere karensperioderne,

hvis nationale forhold tilsiger det, fx hvis en karensperiode

vanskeliggør tilsynsmyndigheders rekruttering.



Kompromisforslaget fjerner derudover bestemmelsen om, at

personer omfattet af karensperioden skal have ret til passende

kompensation.

Øvrige emner (CRR og CRD)

Kreditrisiko – kreditinstitutters interne risikomodeller (IRB-metoder)

(CRR)

Kommissionen foreslår ændringer til rammerne for kreditinstitutters

brug af egne interne modeller til at opgøre kreditrisiko og kapitalkrav.

Interne modeller indebærer, at et institut under tilsyn selv må beregne

I Danmark blev der i januar 2021 indgået en aftale blandt partierne i den finansielle

forligskreds, der fastsætter en karensperiode for tilsynsmyndigheders kontorchefer på to

måneder, underdirektører tre måneder og direktør seks måneder. Der gælder ingen

karensperiode for sagsbehandlere, hvilket vil være nyt med forslaget. I udmøntningen af

aftalen er finansielle virksomheder og brancheorganisationer omfattet.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 56 af 153

en række risikoparametre til at opgøre kapitalkravet på sine udlån.

Formålet med forslaget er bl.a. at reducere kompleksiteten i interne

modeller samt at reducere de nuværende forskelle i kapitalgrundlag

mellem institutter, der benytter interne modeller, som ikke skyldes

forskelle i risiko.

De gældende regler for interne modeller skelner mellem den

avancerende metode og den grundlæggende metode. Under den

avancerede metode må institutter beregne alle risikoparametre selv,

mens de under den grundlæggende metode alene må beregne nogle få

parametre selv. En række store danske kreditinstitutter anvender enten

den avancerede eller den grundlæggende metode.

Kommissionen foreslår følgende væsentlige ændringer:



Indskrænket brug af interne modeller til opgørelse af kreditrisiko

på udlån mv.:

Brugen af den avancerede metode fjernes for udlån



til store erhvervskunder (med årlig omsætning større end ca. 3,7

mia. kr. (500 mio. euro), finansielle institutter mv. Muligheden for

den grundlæggende metode fastholdes. Derudover fjernes

muligheden for at bruge både den avancerede og den

grundlæggende metode for beholdninger af aktier. Forslaget

begrænser for udvalgte lånetyper, hvilke risikoparametre

institutter selv må beregne med den avancerede metode.

Inputgulve:

Minimumsniveauer for risikoparametre (inputgulve),

så kapitalkravet ikke falder til uhensigtsmæssigt lave niveauer

I det nuværende regelsæt er der kun inputgulve for ét af

risikoparametrene

(parameteren

’sandsynlighed

for

misligholdelse’), men med forslaget indføres inputgulve for alle

parametre. Inputgulvene gælder ikke for udlån mod stater.

Skaleringsfaktor fjernes:

Det nuværende regelsæt indeholder en

skaleringsfaktor, som hæver kapitalkravet for udlån under interne

modeller med 6 pct. Denne skaleringsfaktor fjernes, hvilket alt

andet lige reducerer kapitalkravet.

En risikoparameter er en paramenter, som indgår i kreditinstitutters interne modeller og er

bestemmende for risikovægte og dermed for det kapitalkrav, som er resultatet af interne

modeller. Risikoparametre er ’sandsynlighed for misligholdelse’ (”Probability of Default” (PD),

’tab givet misligholdelse’ (”Loss Given Default” – LGD) og ’kreditkonverteringsfaktor’ (”Credit

Conversion Factors” – CCF). Inputgulve er minimumsniveauer for disse parametre. I dag gælder

kun et inputgulv for PD, som med forslaget forhøjes fra 0,03 pct. til 0,05 pct. Med forslaget

fastsættes inputgulve for de øvrige risikoparametre LGD og CCF.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 57 af 153



Udrulning:

I det nuværende regelsæt er der krav om, at hvis et

institut får tilladelse til at bruge en intern model, skal den som

udgangspunkt udrulles på alle instituttets udlån. Dette krav

fjernes, og institutter kan dermed vælge at bruge modellen på

udvalgte udlånstyper, fx kun på erhvervskunder eller

privatkunder, og bruge standardmetoden på den resterende

udlånsportefølje.

Kompromisforslaget fastholder i stort omfang Kommissionens forslag

på væsentlige områder. Kompromisforslaget indeholder også en række

ændringer på mindre væsentlige og tekniske områder.

Standardmetode for kreditrisiko – udlån med valuta-mismatch (CRR)

Kommissionen foreslår at indføre en ny bestemmelse, hvor

detailudlån og lån sikret ved fast ejendom til fysiske personer i

beregningen af kapitalkrav forhøjes med 50 pct., hvis lånet er optaget

i en anden valuta end låntagers indkomst uden samtidig sikring mod

valutarisiko.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men

indeholder dog en ændring, så forhøjelsen på 50 pct. ikke skal gælde

for lån i euro i lande med fastkurspolitik over for euroen.

Kompromisforslaget tager derved hensyn til Danmarks fastkurspolitik.

Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici) (CRR og

CRD)

Kommissionen vil også styrke kreditinstitutters og tilsynsmyndigheders

fokus på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (såkaldte

ESG-risici) samt styrke institutternes forpligtigelser til at indberette og

offentliggøre på området.

Forslaget indfører harmoniserede definitioner af ESG-risici. Forslaget

pålægger kreditinstitutter at indberette deres ESG-risici til den

kompetente tilsynsmyndighed.

I seneste revision af kapitalkravforordningen (CRR II) fik EBA til opgave

at udarbejde en rapport, der skal vurdere, hvorvidt der er belæg for at

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 58 af 153

tilpasse kapitalkravene til kreditinstitutter baseret på deres aktivers

ESG-risici og komme med forslag til, hvordan kapitalkravene bedre kan

indfange disse risici. Kommissionen foreslår at fremskynde deadline for

rapporten fra juni 2025 til juni 2023.

Kommissionen foreslår også nye krav til kreditinstitutterne med det

formål at styrke institutternes integrering af ESG-risici i deres

risikostyring. Tilsynsmyndighederne får til opgave at føre tilsyn hermed.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, idet

der laves ændringer på nogle områder, bl.a. vedr. rapportering af ESG-

risici. Det præciseres, at små og ikke-komplekse institutter af hensyn til

proportionalitet skal indberette ESG-risici årligt i stedet for halvårligt.

Administrative sanktioner (CRD)

Kommissionen foreslår at indføre mere detaljerede regler om brug af

administrative bøder og tvangsbøder. EU-landene kan fortsat benytte

bøder, der pålægges af domstolene gennem det strafferetlige system, i

stedet for administrative bøder, såfremt bøderne pålagt i det

strafferetlige system er effektive og har en effekt svarende til de

administrative bøder fastsat i direktivet.

Der foreslås også mere detaljerede regler om, hvilke kriterier der skal

lægges vægt på ved udmåling af administrative sanktioner.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, idet

der laves ændringer på nogle områder. Landene gives med

kompromisforslaget større mulighed for selv at kunne fastsætte

størrelsen på bøder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet

har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

Ordføreren i Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON)

offentliggjorde i maj 2022 et udkast til rapport med ændringsforslag

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 59 af 153

til Kommissionens forslag.

Ordføreren foreslår en række ændringer

til Kommissionens forslag. I rapportudkastet slettes bl.a. muligheden

for, at overgangsordningerne vedr. kapitalgulvet forlænges efter 2032

med et forslag fra Kommissionen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at idet forslagene supplerer allerede

eksisterende EU-lovgivning, er det mest hensigtsmæssigt med

foranstaltninger

på

EU-niveau

frem

for

gennem

nationale

lovgivningsinitiativer. Samtidig anfører Kommissionen, at initiativer som

fx gennemførelse af internationale standarder i EU, som Basel-

anbefalingerne og tiltag til at adressere ESG-risici, grundlæggende er

internationale, som derfor mest effektivt adresseres på EU-niveau frem

for på nationalt niveau.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Kapitalkravsdirektivet er generelt implementeret i lov om finansiel

virksomhed med tilhørende bekendtgørelser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

CRR er som forordning direkte gældende i dansk ret.

CRD vil som direktiv skulle gennemføres i dansk ret. Vedtagelse af

Kommissionens forslag til ændring af CRD forventes at medføre

ændringer

lov

finansiel

virksomhed

tilhørende

bekendtgørelser.

Link til udkastet til rapport fra ordføreren i ECON-udvalget, maj 2022:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/ECON-PR-731818_EN.pdf

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/ECON-PR-731819_EN.pdf.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 60 af 153

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget

forventes

ikke

have

direkte

statsfinansielle

konsekvenser.

Forslaget

til

revision

EU’s

kapitalkravsregler,

herunder

gennemførelse af Basel-anbefalinger, indeholder en række nye

beføjelser til Finanstilsynet samt andre bestemmelser, der kan

medføre behov for yderligere ressourcer til Finanstilsynet. Det

bemærkes i den forbindelse, at Finansstilsynet finansieres af afgifter

pålagt virksomhederne under tilsyn.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt

skal holdes inden for berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf.

budgetvejledningens pkt. 2.4.1. Såfremt det viser sig, at det ikke er

muligt at holde udgifterne inden for eksisterende bevillinger, vil

håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Forslaget kan have positive afledte statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang forslaget bidrager til en mere robust kreditsektor, som

mindsker

risikoen

for

finansielle

kriser

med

statsfinansielle

omkostninger til følge.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan på den ene side have positive samfundsøkonomiske

effekter ved at adressere risici i kreditinstitutter, som ikke i

tilstrækkeligt omfang måtte være håndteret i den eksisterende

regulering, idet det kan styrke finansiel stabilitet og understøtte

finansieringen til husholdninger og virksomheder igennem et

konjunkturforløb og dermed styrke økonomisk aktivitet. Omvendt kan

højere kapitalkrav og finansieringsomkostninger potentielt dæmpe

virksomheders investeringer og økonomisk aktivitet.

Kapitalgulvet kan generelt bidrage til, at institutter og myndigheder

ikke undervurderer institutternes risiko, som det skete under den

finansielle krise 2008-10, og derved reducere risikoen for kriser med

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 61 af 153

samfundsøkonomiske omkostninger. På den anden side kan særligt

kapitalgulvet

svække

kapitalkravenes

risikofølsomhed

(dvs.

sammenhængen mellem kapitalkravet og risikoen på instituttets

udlån mv.) og indebære en stigning i kapitalkravet, der ikke er

begrundet i en højere risiko. Derved svækkes kapitalkravenes evne til

at skelne mellem udlån med høj og lav risiko. Det kan tilskynde disse

kreditinstitutter til at tage mere risikable udlån på deres bøger, da

kapitalkravet ikke i samme omfang ændres med højere risiko.

Sådanne konsekvenser af kapitalgulvet for institutters risikotagning

kan gøre sig gældende for fx danske realkreditinstitutter, som har

relativt lav risiko,

jf. bilag 4

. Kapitalgulvet ventes dog under alle

omstændigheder ikke at betyde en systemisk svækkelse af den

finansielle stabilitet i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har generelt stor betydning for rammevilkårene for danske

penge- og realkreditinstitutter. Forslaget, herunder kapitalgulvet, kan

betyde

væsentlig

stigning

danske

penge-

realkreditinstitutters kapitalkrav. Det skønnes, at effekten af

Kommissionens forslag vil være en stigning i de største danske

kreditinstitutternes samlede kapitalkrav på højst 30-40 mia. kr. Det

svarer til en stigning på højst 15 pct. af kapitalkravet. Der er betydelig

usikkerhed om skønnet, der er baseret på en række antagelser.

Beregningerne tager bl.a. ikke højde for overgangsordninger vedr.

lavrisiko boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering,

som alt andet lige indebærer en lavere effekt af kapitalgulvet, så

længe ordningerne er gældende.

Skønnet ligger væsentligt under tidligere skøn for stigningen i kapitalkravet for de største

danske penge- og realkreditinstitutter på ca. 35 pct. ved en én-til-én-gennemførelse af Basel-

anbefalingerne. foretaget af en dansk ekspertgruppe, februar 2018. Det skyldes bl.a. andre

tiltag, der har påvirket de eksisterende kapitalkrav, særligt nye retningslinjer fra EBA vedr.

interne modeller, som er trådt i kraft 1. januar 2022, og som forhøjer kapitalkrav for institutter,

som benytter interne modeller. De nye retningslinjer reducerer alt andet lige effekten af

forslaget, herunder kapitalgulvet.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 62 af 153

Effekten af Kommissionens forslag, herunder kapitalgulvet, vil være

størst for de store danske kreditinstitutter, der anvender interne

modeller

(SIFI-institutterne).

danske

penge-

realkreditinstitutter, herunder SIFI-institutter, er i dag generelt

velkapitaliserede med stor overdækning ift. nuværende kapitalkrav og

vil være i stand til at leve op til kapitalkravsstigningen med forslaget,

jf. bilag 5

. Der er dog forskelle på tværs af institutterne. Institutternes

kapitaloverdækning

ift.

kapitalkravene

dermed

deres

udlånskapacitet vil alt andet lige falde som følge af forslaget. Der vil

være en del år til at fremskaffe evt. yderligere kapital pga.

overgangsordningerne, som udløber i 2032, og en lang indfasning af

kapitalgulvet 2025-30.

Ændringer til standardmetoden vedr. beholdninger af aktier vil

indebære et øget kapitalkrav for de mindre og regionale danske

pengeinstitutters beholdninger af sektoraktier som led i strategiske

partnerskaber. Det kan gøre det mindre attraktivt for disse institutter at

indgå

strategiske

partnerskaber,

som

traditionelt

har

givet

stordriftsfordele og styrket deres markedsposition ift., hvis institutterne

enkeltvis skal agere på markedsvilkår. Kommissionens forslag kan

derved bidrage til at skævvride konkurrencen i Danmark mellem

mindre og store kreditinstitutter. Kompromisforslaget adresserer

delvist denne problemstilling.

Højere kapitalkrav kan potentielt have betydning for kreditinstitutters

finansieringsomkostninger og dermed for institutternes beslutninger

om fastsættelse af boligejeres og virksomheders låneomkostninger, fx

bidragssatser på realkreditlån og lånerenter. Det afhænger bl.a. af

omkostningerne ved forskellige typer af kapital og forskellige

modsatrettede effekter. Det bemærkes, at det er omdiskuteret, i

hvilket omfang der vil være en påvirkning af de samlede

låneomkostninger (bidragssatser, renter mv.). Det skal ses i lyset af,

at højere kapitalkrav og kapitalgrundlag kan forventes at betyde, at

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 63 af 153

investorernes risiko for tab på realkreditobligationer i et vist omfang

vil falde, hvilket kan betyde lavere lånerenter.

Ud over mulige kapitalkravsstigninger kan forslaget medføre øgede

administrative omkostninger for kreditinstitutterne, fx i relation til

ESG-risici og markedsrisiko.

8. Høringer

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den

finansielle sektor med frist for bemærkninger 15. november 2021.

Finans

Danmark

(FIDA),

Lokale

Pengeinstitutter

(LOPI)

Nationalbanken har afgivet høringssvar. Der henvises til grund- og

nærhedsnotat for høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene

støtter

generelt

formålet

med

forslagene,

EU-landene

særligt

ventes

implementeringen

Basel-anbefalingerne.

generelt at kunne tilslutte sig kompromisforslaget og ønsker ikke

grundlæggende at ændre balancen heri, fx på gennemførelsen af

Basel-anbefalinger.

Mange lande lægger generelt vægt på, at EU ikke afviger fra Basel-

anbefalingerne. Nogle lande lægger omvendt generelt vægt på, at der

tages højde for særlige europæiske forhold, når internationale

standarder gennemføres i EU.

Flere lande er imod overgangsordningerne vedr. kapitalgulvet, som

indebærer lempeligere kapitalkrav på bl.a. lavrisiko boliglån, mens

andre lande kan tilslutte sig ordninger, hvis de er midlertidige. Ingen

lande, ud over Danmark, arbejder aktivt for permanente ordninger. Der

er et udbredt ønske om at holde sig tæt til Basel-anbefalingerne vedr.

kapitalgulvet. Der er generelt en bekymring for, at kapitalkrav med

ordningerne bliver for lave, og at kreditinstitutter dermed bliver

sårbare over for uro på fx boligmarkeder og betydelige fald i

boligpriser.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 64 af 153

Der er bred opbakning til formålet om at styrke tilsynsmyndighedernes

uafhængighed og beføjelser, men der er forskellige holdninger til,

hvordan reglerne konkret skal udformes, så formålet opnås. Der ventes

generel støtte til kompromisforslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Folketingets Europaudvalg gav regeringen mandat i sagen 30.

september 2022, og regeringen arbejder for danske prioriteter i

overensstemmelse

hermed.

Regeringen

vil

tilslutte

sig

kompromisforslag, hvis det samlet set vurderes i tilstrækkelig grad at

imødekomme centrale danske prioriteter som fastlagt i mandatet.

Regeringen støtter generelt en regulering af kreditinstitutter i EU, som

sikrer et robust og velfungerende finansielt system, hvor sektoren kan

opfylde sin rolle i samfundsøkonomien og formidle lån til virksomheder

og husholdninger.

Regeringen finder, at Kommissionens forslag indeholder mange gode

elementer, der samlet set vil kunne bidrage til at styrke reguleringen af

kreditinstitutter i EU. Forslaget til gennemførelsen af Basel-

anbefalingerne i EU vil på lange stræk kunne sikre en mere robust

regulering af kreditinstitutter i EU.

Forslaget indeholder også udfordringer, særligt kapitalgulvet, der for

nogle institutter i et vist omfang vil bryde med et sundt princip om, at

risiko og kapitalkrav følges ad, og føre til stigninger i kapitalkravet, der

ikke svarer til den reelle risiko for velfungerende forretningsmodeller

med udlån med lav risiko, fx dansk realkredit.

Regeringen støtter generelt kapitalkrav, som afspejler den faktiske

risiko på udlån (risikofølsomhed), samt støtter at danske penge- og

realkreditinstitutter kan rummes i fælles og harmoniserede EU-regler.

Det er vigtigt, at gennemførelsen i EU af Basel-anbefalinger tager

hensyn

til

særlige

europæiske

forhold

velfungerende

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 65 af 153

forretningsmodeller, herunder særlige forretningsmodeller med påvist

lav risiko som dansk realkredit.

Regeringen vil tilslutte sig et kompromisforslag, hvis det samlet set

vurderes at imødekomme centrale danske prioriteter i tilstrækkelig grad,

især prioriteter vedr. kapitalgulvet og ordninger med lempeligere

kapitalkrav, hvor det er berettiget, samt prioriteter vedr. kapitalkrav til

kreditinstitutters

aktier

fælles

sektorejede

virksomheder

(sektoraktier), krav til sikkerhed i form af fast ejendom, markedsrisiko

og tilsynsmyndigheders uafhængighed. Disse og andre prioriteter

uddybes i det følgende.

Kapitalgulv og overgangsordninger

Regeringen støtter formålet med kapitalgulvet om at sikre, at

kapitalkravet for institutter, der bruger interne modeller, ikke bliver

uforholdsmæssigt

lavt.

Regeringen

har

allerede

længe

inden

fremsættelsen af Kommissionens forslag arbejdet for en mindre

restriktiv tilgang til kapitalgulvet, som tager bedre hensyn til danske

forhold, hvilket der dog ikke er støtte til. Regeringen arbejder i lyset

heraf

for,

kapitalgulvet

gennemføres

på

måde,

så

risikofølsomheden under interne modeller bedst muligt bibeholdes i

kapitalkravet for de danske institutter.

Regeringen arbejder således for ordninger for kapitalgulvet med

lempeligere kapitalkrav, hvor det er berettiget. Det gælder lavrisiko

boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering. Disse

bestemmelser bør være permanente i stedet for midlertidige, hvilket vil

bidrage til at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af kapitalgulvet,

alternativt længere midlertidige ordninger end de foreslåede ordninger

med udløb i 2032. Kompromisforslaget, der fastholder Kommissionens

forslag om midlertidige ordninger, vurderes delvist at imødekomme

prioriteten om lempeligere kapitalkrav, mens ønsket om permanente

ordninger ikke imødekommes.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 66 af 153

Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at det er nødvendigt at

revurdere de nuværende kapitalkrav i søjle II, den systemiske

risikobuffer og SIFI-krav, når kapitalgulvet påvirker institutter, der

bruger interne modeller, så institutter ikke kapitalbelastes for samme

risici flere steder. Kompromisforslaget imødekommer i høj grad

regeringens prioriteter.

Standardmetode for kreditrisiko – beholdninger af aktier, herunder

sektoraktier

Regeringen arbejder for, at kapitalkravet for beholdninger af

sektoraktier som led i strategiske partnerskaber ikke medfører en

skævvridning af konkurrencen mellem mindre og store kreditinstitutter

og indeholder proportionalitetshensyn, der ikke modvirker, at mindre

pengeinstitutter kan indgå i ejerkredsen bag fælles sektorejede

virksomheder. Der arbejdes generelt for løsninger, som indebærer, at

kapitalkravet til aktier i strategiske partnerskaber fastholdes på det

nuværende niveau.

I forlængelse af det franske kompromisforslag har Danmark

fremsendt konkrete tekstforslag målrettet den danske problemstilling.

danske

forslag

medtaget

delvist

det

tjekkiske

kompromisforslag, og kompromisforslaget imødekommer således

delvist den danske prioritet. Imødekommelsen indebærer, at nationale

tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet) skal vurdere, hvorvidt

et ejerskab blandt mindre pengeinstitutter kan sidestilles med

væsentlige ejerandele med så lav risiko, at instituttet må risikovægte

det med 100 pct. i stedet for 250 pct. Reglerne for fradrag i

kapitalgrundlag for beholdninger af sektoraktier ændres ikke ift.

Kommissionens forslag. Det er uklart, hvilken samlet løsning, der kan

opnås enighed om.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 67 af 153

Standardmetode for kreditrisiko – eksponeringer sikret ved pant i fast

ejendom

Regeringen støtter, at Kommissionens forslag om, at lånopdeling ved

opgørelse af kapitalkrav (”Loan-splitting”-tilgangen), så der kan

fastsættes forskellige kapitalkrav for forskellige belåningsgrader,

fortsættes. Kompromisforslaget imødekommer i høj grad regeringens

prioritet.

Regeringen finder, at overgangsordning vedr. kapitalgulvet for lavrisiko

boliglån skal være en del af den generelle standardmetode frem for en

undtagelse hertil for institutter, som benytter interne modeller til at

opgøre risiko kapitalkrav. På denne måde vil både mindre og større

institutter kunne benytte et lempeligere kapitalkrav, hvor det er

berettiget. Regeringen mener, at dette bedre vil afspejle den reelle risiko

forbundet med sådanne udlån, og fortsat vil kunne udgøre en forsigtig

tilgang. Kompromisforslaget imødekommer ikke regeringens prioritet.

Krav til sikkerhed i form af fast ejendom

Regeringen støtter Kommissionens forslag, så markedsværdien af en

ejendom fortsat kan bruges til låneudmåling og beregning af behovet for

supplerende sikkerhed for lån finansieret med særligt dækkede

obligationer (SDO) og særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO).

Forslaget betyder, at danske regler på området kan videreføres.

Kompromisforslaget vurderes i høj grad at imødekomme regeringens

prioriteter.

Markedsrisiko

Regeringen støtter en mere risikofølsom tilgang til opgørelsen af

markedsrisiko, og at fastlæggelsen af kapitalkrav i tilstrækkelig grad

afspejler historisk observerede risikoniveauer. Forslaget anerkender

den

CRR

danske

II.

fastkurspolitik

støtter

også

risikoen

målet

på

danske

mere

klar

realkreditobligationer, der blev vedtaget som rapporteringskrav med

Regeringen

grænsedragning mellem positioner, der placeres hhv. i og uden for

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 68 af 153

handelsbeholdningen. Kompromisforslaget vurderes i høj grad at

imødekomme regeringens prioriteter.

Tilsynsmyndigheders uafhængighed

Regeringen finder det vigtigt, at tilsynsmyndighederne agerer

uafhængigt i tilsynsaktiviteter. Regeringen finder imidlertid, at

udformningen af Kommissionens forslag på nogle områder er

uhensigtsmæssig.

Forslaget

vurderes

ville

gøre

det

uforholdsmæssigt vanskeligt for tilsynsmyndigheder i mindre lande at

rekruttere dygtige og specialiserede medarbejdere, som er nødvendig

for at sikre et kvalificeret tilsyn med markedsaktørerne. Det vurderes,

forslaget

vil

begrænse

tilsynsmedarbejderes

bestyrelsesmedlemmers efterfølgende ansættelsesmuligheder på en

måde, som er særligt vidtgående i mindre lande som fx Danmark.

Regeringen støtter, at udformningen af forslaget justeres, så

bekymringerne adresseres. Kompromisforslaget vurderes delvist at

imødekomme regeringens prioriteter.

Kreditrisiko – kreditinstitutters interne modeller

Regeringen støtter en skærpelse af rammerne for brugen af interne

modeller for at styrke tilliden til institutters brug af interne modeller til

kapitaldækning, styrke sammenlignelighed og mindske usikkerhed om

kapitalkravets størrelse. Kompromisforslaget vurderes i høj grad at

imødekomme regeringens prioriteter.

Standardmetode for kreditrisiko – udlån med valuta-mismatch

Regeringen støtter et hensyn til en forøget risiko ved udlån, hvor lånet

ikke er optaget i samme valuta som låntagers indkomst. Regeringen

arbejder for at sikre, at kapitalkravet tager højde for fastkurspolitikken,

når der er tale om lån optaget i euro. Kompromisforslaget vurderes i høj

grad at imødekomme regeringens prioriteter.

ESG-risici

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om at styrke

kreditinstitutternes fokus på ESG-risici samt øge institutternes

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 69 af 153

indberetnings- og offentliggørelsesforpligtigelser på ESG-området.

Regeringen

støtter

også

generelt

forslaget

styrke

kreditinstitutters

integrering

ESG-risici

risikostyringen

tilsynsmyndighedernes bemyndigelse til at føre tilsyn hermed.

Kompromisforslaget vurderes i høj grad at imødekomme regeringens

prioriteter.

Administrative sanktioner

Regeringer finder det centralt, at EU-landene fortsat ikke forpligtes til

at indføre administrative bøder. Kompromisforslaget vurderes i høj

grad at imødekomme regeringens prioriteter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til mandat 30.

september 2022 forud for ECOFIN 4. oktober 2022.

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg 5. november 2021 i

forbindelse med forelæggelse af ECOFIN-rådsmødet 9. november

2021, hvor Kommissionen præsenterede forslagene til revision af EU’s

kapitalkrav.

Samlenotater vedr. EU’s gennemførelse af Basel-anbefalinger om

kapitalkrav til kreditinstitutter er forelagt forud for fremsættelsen af

forslagene for Folketingets Europaudvalg. Dels forud for ECOFIN 8.

marts 2016 og forud for ECOFIN 12. juli 2016. Samlenotaterne

redegjorde for status på Basel-komitéens arbejde med færdiggørelse

og rådskonklusioner om sagen.

Regeringen forestod 19. januar 2022 teknisk briefing af Folketingets

Europaudvalg og Erhvervsudvalg om forslaget og gennemførelse af

Basel-anbefalinger.

Link til rådskonklusioner om EU’s gennemførelse af Basel-anbefalinger, 12. juli 2016:

Council conclusions on finalizing the post crisis Basel reforms - Consilium (europa.eu).

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 70 af 153

Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets

Europaudvalg 31. januar 2022.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 71 af 153

Bilag 1: Revision af kapitalkrav (CRR/CRD) – oversigt

Tabel 6

Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)

Revision af kapitalkravsfor-

ordningen (CRR)

Kreditrisiko –

standardmetoden

Kommissionens forslag

Rådets kompromisforslag

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt, idet der laves ændringer

på nogle områder.

- En mere detaljeret og risikofølsom

standardmetode.

- Ændringer vedrører bl.a.

standardmetoden for eksponeringer mod

kreditinstitutter og selskaber,

eksponeringer sikret ved pant i fast

ejendom, aktieeksponeringer og

eksponeringer med valutamismatch.

Eksponeringer mod

- Tilpasning af risikovægte for

kreditinstitutter og selskaber

eksponeringer mod kreditinstitutter og

(ikke-finansielle) selskaber, både

eksponeringer med og uden ekstern

kreditvurdering.

- Tilpasninger indebærer, at risikovægte

bliver mere detaljerede og specifikke.

- For eksponeringer mod institutter uden

ekstern kreditvurdering indføres en ny

skala, som differentierer risikovægte

afhængig af eksponeringers

kreditkvalitet og løbetid.

- For selskaber uden ekstern

kreditvurdering gælder altid en

risikovægt på 100 pct.

Eksponeringer sikret ved

- Tilpasning af risikovægte for bedre at

pant i fast ejendom

afspejle risikoen ved forskellige typer lån

sikret ved pant i fast ejendom.

- Fastholder tilgang med lånopdeling

(”Loan splitting”) for beboelses- og

erhvervsejendomme, idet risikovægte

justeres. Loan splitting indebærer

forskellige risikovægte, afhængig af

belåningsgrad (”Loan-to-Value”). Tilgang

forudsætter, at låntager ikke er afhængig

af indkomst fra ejendommen.

- Ny tilgang for ejendomme, hvor låntager

er afhængig af indkomst fra

ejendommen. Tilgang (”Whole loan”)

indebærer, at hele lånet tildeles samme

risikovægt afhængig af belåningsgrad.

- Overgangsordning vedr. kapitalgulvet for

lavrisiko boliglån og lån til virksomheder

uden ekstern kreditvurdering er en

undtagelse til den generelle

standardmetode.

Misligholdte eksponeringer

- Mindre ændring af behandlingen af

misligholdte eksponeringer for at undgå

unødige hindringer for køb og salg af

sådanne eksponeringer.

Eksponeringer mod

- Der indføres en særskilt type af

efterstillet gæld

eksponeringer: ”eksponeringer mod

efterstillet gæld”.

- Disse eksponeringer indebærer en

forhøjet risiko, da de tilbagebetales efter

fx krav fra simple kreditorer (indlån mv.)

Aktieeksponeringer

- Tilpasning af risikovægte, bl.a. for at

(sektoraktier)

differentiere mellem egenkapital og

gæld, hvor egenkapital alt andet lige

indebærer en større risiko.

- Der differentieres også mellem korte og

lange aktieinvesteringer.

- Risikovægt for aktieeksponeringer,

herunder fælles sektorejede

virksomheder (sektoraktier), forhøjes fra

100 til 250 eller 400 pct. Indfasning

2025-29 af højere risikovægt.

- Institutter vil skulle fradrage, dvs.

fratrække i opgørelsen af deres

kapitalgrundlag, en del af deres

sektoraktier i såkaldt accessorisk

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt, idet der laves ændringer

på nogle områder.

- Risikovægten for eksponeringer

med kort løbetid mod institutter

uden ekstern kreditvurdering, som

anses for at være af lavest

kreditkvalitet forhøjes (fra 75 til 150

pct.), svarende til risikovægten for

eksponeringer med lang løbetid.

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt, idet der laves ændringer

på nogle områder, der delvist

afspejler konkrete danske

tekstforslag vedr. behandlingen af

strategiske partnerskaber i

opgørelsen af kapitalkrav.

- Nationale tilsynsmyndigheder (i

Danmark Finanstilsynet) skal

vurdere, hvorvidt et strategisk

ejerskab blandt mindre

pengeinstitutter kan sidestilles med

væsentlige ejerandele med så lav

risiko, at instituttet må risikovægte

det med 100 pct. i stedet for 250

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 72 af 153

Tabel 6

Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)

servicevirksomhed, herunder

datacentraler.

pct. Reglerne for fradrag i

kapitalgrundlag for beholdninger af

sektoraktier ændres ikke ift.

Kommissionens forslag.

- Risikovægten for

aktieeksponeringer mod

centralbanker ændres fra 100 til 0

pct.

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt, idet der laves ændringer

på nogle områder.

- Når der er tale om valuta-mismatch

mellem euro og valuta i EU-land,

som deltager i fastkurssamarbejdet

ERM II, så gælder faktoren på 1,5

ikke.

- Kommissionens forslag fastholdes i

stort omfang. Kompromisforslaget

indeholder også en række

ændringer på mindre væsentlige

og tekniske områder.

- Eksponeringer med

valutarisiko (valuta-

mismatch)

Kreditrisiko – interne modeller

(IRB-metoder)

Kapitalgulv og

overgangsordninger

Konsolideringsregler

- Risikovægte for detaileksponeringer og

eksponeringer sikret ved pant i fast

ejendom forhøjes med en faktor 1,5

(med loft på risikovægt på 150 pct.), hvis

lån er optaget i anden valuta end

låntagers indkomst, herunder lån i euro,

hvor låntagers indkomst er i DKK.

- Det bemærkes, at kun en lille del af lån i

DK er optaget i andre valutaer end DKK.

- Indskrænket brug af interne modeller, fx

for lån til store erhvervskunder samt

aktieeksponeringer.

- Minimumsniveauer for risikoparametre

(inputgulve).

- Skaleringsfaktor, som forhøjer

kapitalkrav under interne modeller med

en faktor 1,06, fjernes.

- Krav om udrulning af interne modeller på

alle typer udlån, hvis de benyttes på

nogle typer udlån, fjernes.

- Kapitalgulv på 72,5 pct. af risikovægtede

eksponeringer under standardmetode.

Indfases 2025-30.

- Midlertidige overgangsordninger for

lavrisiko boliglån og lån til virksomheder

uden ekstern kreditvurdering. Ordninger

indebærer lavere risikovægte end under

standardmetoden og løber til og med

2032, hvorefter de som udgangspunkt

ophører.

- Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

(EBA) skal evaluere ordningerne.

Kommissionen skal fremsætte nyt

forslag, hvis passende.

- Kapitalgulvet skal alene gælde på

konsolideret niveau.

- Tilpasning af en række definitioner mv.

- Accessorisk virksomhed (virksomhed i

tilknytning til kernevirksomheden): Det

præciseres, at virksomheder knyttet til

bankvirksomhed er omfattet af begrebet

accessorisk virksomhed.

- Finansiel holdingvirksomhed:

Definitionen af en finansiel

holdingvirksomhed ændres.

- Mindre ændringer i den måde, hvorpå

institutter skal opgøre deres

kapitalgrundlag, herunder

grænseværdier for hvornår besiddelser i

andre institutter skal fradrages i

kapitalgrundlaget, regler vedr.

minoritetsinteresser i institutter i

tredjelande og indirekte besiddelser.

- Et loft over sikkerhedsværdien af fast

ejendom, når sikkerheder indgår i

opgørelsen af et instituts risikovægtede

eksponeringer og kapitalkrav.

- Loftet vil for erhvervsejendomme være

den gennemsnitlige værdi af

ejendommen de seneste tre år, for

beboelsesejendomme den

gennemsnitlige værdi de seneste seks

år. Energiforbedringer kan medregnes

fuldt som værdistigninger. Forslaget

begrænser institutternes mulighed for at

revurdere sikkerhedsværdier op med

stigende markedsværdier.

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt, herunder midlertidige

overgangsordninger.

- Kapitalgulvet skal som

udgangspunkt gælde på både

individuelt og konsolideret niveau.

- Kompromisforslaget indeholder

dog en national valgmulighed for at

afvige herfra og anvende

kapitalgulvet alene på konsolideret

niveau inden for eget lands

grænser.

Kapitalgrundlag

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt, idet der laves ændringer

på nogle områder. Der gives

yderligere fleksibilitet for

tilsynsmyndigheder til at definere

finansiel holdingvirksomhed.

- Kommissionen kan på baggrund af

en rapport fra EBA fremsætte

forslag vedr. definitioner og

anvendelsesområdet for prudentiel

konsolidering.

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt, idet der laves ændringer

på nogle områder i form af tekniske

ændringer.

Krav til sikkerhed i fast

ejendom

- Kompromisforslaget præciserer, så

loftet alene gælder revurderinger af

fast ejendom, dvs. nye vurderinger

efter den oprindelige vurdering af

sikkerhedsværdien.

- Kompromisforslaget ændrer ift.

Kommissionens forslag, så

sikkerhedsværdien er den

gennemsnitlige observerede værdi

de seneste seks år for både

erhvervsejendomme og

beboelsesejendomme.

- EBA får beføjelse til at udarbejde

regulatoriske tekniske standarder,

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 73 af 153

Tabel 6

Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)

- En undtagelse herfra, så der fortsat kan

benyttes markedsværdier ved

låneudmåling og supplerende sikkerhed

for lån finansieret med særlige dækkede

obligationer. Undtagelsen gælder ikke

kapitaldækning.

- Præciseringer så garantier kan indgå

som ’ufinansieret kreditrisikoafdækning’,

dvs. en metode til at reducere risikoen

på en eksponering og opnå en

kapitallempelse.

- Det foreslås bl.a. at præcisere, at svindel

begået af en låntager ikke kan angives

som en årsag til at annullere en garanti

stillet af en tredjepart over for et långivende

institut.

- Muligheden fjernes for, at institutter kan

gøre brug af egne estimater til at justere

opgørelsen af værdien af sikkerheder,

der bruges til at afdække kreditrisiko.

Institutterne skal i stedet anvende

justeringer fastsat af tilsynsmyndigheder.

- Ny avanceret intern model (IRB-metode)

for markedsrisiko, som er mere

risikofølsom og kompleks end metoden i

dag.

- Ny standardmetode, som er mere

risikofølsom og kompleks end metoden i

dag.

- Simpel standardmetode svarende til

metoden i dag.

- Der tages generelt højde for

fastkurspolitikken i relation til

valutarisiko. Valutapar bestående af

euroen og valutaen i EU-lande, som

deltager i ERM II, inkluderes blandt de

mest likvide valutapar, dvs. DKK/EUR.

- Risikovægte tager højde for risiko på

danske realkreditobligationer.

- Disse hensyn er i den form, der blev

vedtaget med CRR II (maj 2019). Med

CRR II blev krav til markedsrisiko indført

som rapportering og indføres nu som

kapitalkrav.

- Klarere grænser for positioner i eller

uden for handelsbeholdningen.

som Kommissionen senere kan

vedtage, der yderligere skal

specificere begrebet ”sammenlig-

nelig ejendom”. Derudover

fastholdes Kommissionens forslag

generelt.

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Fælles krav til garantier og

kreditderivater

Afdækning af kreditrisiko

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt, idet der laves ændringer

på nogle områder.

Markedsrisiko

Kreditværdijusteringer (CVA)

Operationel risiko

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt, idet der laves ændringer

på nogle områder.

- Der tages hensyn til

fastkurspolitkken udvides til

generelt også at gælde renterisiko

(og ikke alene valutarisiko).

- Specifikke inputgulve for interne

modeller for parameteren

’sandsynlighed for misligholdelse’

på 0,01 pct. (for eksponeringer

med 0 pct. risikovægt iht.

standardmetoden) og 0,02 pct. (for

dækkede obligationer med en

risikovægt på 10 pct.). Inputgulve

træder i stedet for de 0,03 pct.,

som gælder generelt.

- Et institut skal – ved brug af en

uafhængig part – evaluere

placeringen af positioner i og uden

for handelsbeholdningen.

- Kommissionen kan, i en periode på

tre år, ændre kapitalkrav til

markedsrisiko med en delegeret

retsakt. Ændringer længere end

denne periode kræver et nyt

forslag fra Kommissionen.

- Kompromisforslaget indeholder en

forlængelse fra udgangen af 2022

til udgangen af 2025 af et såkaldt

prudentielt filter, som er indført i

lyset af COVID 19-krisen og

medfølgende uro på finansielle

markeder. Filteret giver mulighed

for, at institutter kan se bort fra

urealiserede tab og gevinster på

deres beholdninger af statsgæld.

Nye metoder til opgørelse af kapitalkrav - Kommissionens forslag fastholdes

til kreditværdijusteringer (CVA):

generelt, idet der laves ændringer

Standardmetode, en basal metode og en

på nogle områder.

- Der tages hensyn til

simpel metode. CVA er justering af

fastkurspolitikken. DKK/EUR

regnskabsværdien af afledte finansielle

instrumenter (derivater) for at tage højde

anerkendes som et likvidt

valutapar, svarende til reglerne om

for modpartsrisiko.

Liste over likvide valutaer med et lavere

markedsrisiko.

kapitalkrav for CVA. Der tages ikke

hensyn til fastkurspolitikken. DKK/EUR

anerkendes ikke som et likvidt valutapar.

Ny standardmetode for opgørelse af

- Kommissionens forslag fastholdes

kapitalkrav for operationel risiko.

generelt, idet der laves ændringer

Metoden erstatter tre eksisterende

på nogle områder.

metoder.

Historiske tab udelades fra opgørelsen

af operationel risiko.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 74 af 153

Tabel 6

Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)

- Krav om at styring af operationelle risici

og kapitalkrav offentliggøres.

- Institutter med stort forretningsomfang

skal offentliggøre tabsdata.

- Visse derivater kan udelades fra

- Kommissionens forslag fastholdes

opgørelsen af eksponeringsmålet i

generelt, idet der laves ændringer

gearingsgraden (gearingsgraden er

på nogle områder. Bl.a. præciseres

kapitalgrundalget i pct. af eksponeringer

behandlingen af derivater i

ikke vægtet efter risiko).

opgørelsen af gearingsgraden.

- Harmoniserede definitioner af ESG-risici. - Kommissionens forslag fastholdes

- Indberetning af eksponeringer mod

generelt, idet der ændres på nogle

ESG-risici til tilsynsmyndigheder.

områder. Det præciseres, at små

- Mindre institutter omfattes af krav til at

og ikke-komplekse institutter af

offentliggøre ESG-risici. Kravene gælder

hensyn til proportionalitet skal

indberette ESG-risici årligt i stedet

allerede for store institutter.

- EBA skal lave rapport om, hvorvidt

for halvårligt.

kapitalkrav skal tilpasses ESG-risici. Det - Det præciseres, at ESG-risici i

kontekst af CRR driver

kan munde ud i en ”grøn” støttefaktor

eksisterende risikokategorier som

eller ”brun” straffaktor. Rapporten

kreditrisiko, operationel risiko og

fremrykkes fra juni 2025 til juni 2023.

markedsrisiko.

- EBA skal, i samarbejde med Den

Europæiske Tilsynsmyndighed for

Værdipapirer og Markeder

(ESMA), inden udgangen af 2024

vurdere, om en særlig regulering af

CO2-kvoter er hensigtsmæssig.

Kommissionen kan fremsætte

forslag.

- EBA udpeges som central platform for

- Kommissionens forslag fastholdes

institutterne for at offentliggøre

generelt, idet der laves ændringer

oplysninger, som følger af CRR.

på nogle områder i form af bl.a.

- Ændringer af reglerne for, hvad der skal

præciseringer vedr.

offentliggøres på områder, hvor

proportionalitet.

kapitalkrav ændres (markedsrisiko,

operationel risiko og kapitalgrundlag).

- Det skal undersøges nærmere, om

- Kommissionens forslag fastholdes

kryptoaktiver skal omfattes af

generelt.

kapitalkrav. Kommissionen skal senest i

2025 udarbejde en rapport og evt.

lovforslag herom på baggrund af

internatinal udvikling.

Kommissionens forslag

- EU-landene skal sikre, at

tilsynsmyndigheder, deres ansatte og

deres bestyrelser kan agere uafhængigt

og objektivt.

- Tilsynsmyndigheders ansatte, der er

direkte involveret i tilsyn, og

bestyrelsesmedlemmer kan i en periode

på to år (karensperiode) ikke være ansat

i en virksomhed, som den ansatte har

ført tilsyn med.

- Ansatte, der er direkte involveret i tilsyn,

og bestyrelsesmedlemmer kan ikke

handle med finansielle instrumenter

udstedt af virksomheder under tilsyn.

Rådets kompromisforslag

- Karensperiode på seks måneder

for tilsynsmyndigheders ansatte og

12 måneder for direktions- og

bestyrelsesmedlemmer.

- Karensperioden kan også omfatte

ansættelse i en virksomhed

konkurrerende med en

virksomhed, en ansat eller

direktions- og bestyrelsesmedlem

har ført tilsyn med. Karensperioden

kan i så fald reduceres fra seks til

tre måneder for ansatte og fra 12 til

seks måneder for direktions- og

bestyrelsesmedlemmer.

- Landene kan vælge en kortere

karensperiode, hvis nationale

forhold tilsiger det, fx hvis

tilsynsmyndigheders rekruttering

bliver vanskelig.

- Bestemmelsen om, at personer

omfattet af karensperioden skal

have ret til passende

kompensation fjernes.

- Bestemmelser om forbud mod

handel med finansielle

instrumenter fastholdes generelt.

Gearingsgrad

Miljømæssige, sociale og

ledelsesmæssige risici (ESG-

risici)

Offentliggørelse

Prudentiel behandling af

kryptoaktiver

Revision af

kapitalkravsdirektivet (CRD)

Tilsynsmyndigheders

uafhængighed

Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af låntageres misligholdelse af lån mv.

Markedsrisikoen er risikoen for tab på aktier, obligationer mv. Operationel risiko er risikoen

for tab som følge af it-fejl o.l.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 75 af 153

Tabel 6

Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)

Kompromisforslaget lægger dog op

til, at andre investeringer, hvor der

ikke er fare for misbrug af fortrolig

viden ekskluderes fra forbuddet. Fx

investeringer, der administreres

fuldt ud af en professonel

tredjepart, der udelukker enhver

mulighed for investoren i at påvirke

investeringen.

Nye kompetencer til tilsynsmyndigheders - Kommissionens forslag fastholdes

godkendelse af tilsynspligtige finansielle

generelt, idet der laves ændringer

virksomheders erhvervelse og

på nogle områder, bl.a. vedr.

afhændelse af kvalificerede andele i

proportionalitet i regler og

andre virksomheder, erhvervelse og

tilsynsmyndigheders samarbejde.

afhændelse af væsentlige aktiver og

- Der er tilføjet bestemmelser om

udveksling af oplysninger mellem

passiver samt spaltning og fusion.

Regler om tilsynsmyndighedernes

tilsynsmyndigheder og

samarbejde, hvor de pågældende

skattemyndigheder.

transaktioner er grænseoverskridende.

Regler om tilsynsmyndigheders

- Hovedparten af bestemmelserne i

tidsramme for behandling af en fit and

Kommissionens forslag til

proper-sag.

yderligere harmonisering af fit and

Tilsynsmyndigheder gives nye værktøjer

proper-området udgår og erstattes

til brug for vurderingen, herunder et

med mere overordnede

bestemmelser for ledelse og

ansvarskort og ansvarsbeskrivelse for

ledelse og andre nøglepersoner, som

nøglepersoner.

- Kompromisforslaget fastholder

beskriver ansvarsområder for hhv.

ledelse og individuelt.

Kommissionens forslag om et

ansvarskort for ledelse og andre

Vurderinger forud for tiltrædelse er

nøglepersoner.

hovedreglen, som kan fraviges i særlige

tilfælde, fx ved udskiftning af ledelse i et

nødlidende institut.

Tilsynsmyndigheders adgang til at

- Kommissionens forslag fastholdes

inddrage et instituts tilladelse udvides. Det

generelt.

indebærer, at et instituts tilladelse kan

inddrages, hvor tilsynsmyndigheden

vurderer, at instituttet er nødlidende, men

hvor afviklingsmyndigheden ikke anser det

i offentlighedens interesse at afvikle

instituttet.

Bestemmelsen skal sikre, at

tilsynsmyndigheden kan afvikle et institut

ved likvidation (nationale

insolvensprocedurer) ved at inddrage

instituttets tilladelse.

Institutter skal integrere ESG-risici i

- Kommissionens forslag fastholdes

deres risikostyring og ledelse. Der skal

generelt, idet der laves ændringer

føres tilsyn hermed, herunder som led i

på nogle områder i form af tekniske

løbende risikovurderinger (SREP).

ændringer.

Institutter skal udarbejde specifikke

planer og mål for at overvåge og

adressere bæredygtighedsrisici.

Institutter skal gennemføre stresstests

på ESG-området.

Minimumsharmonisering af regler for

- Kommissionens forslag fastholdes

filialer i EU af kreditinstitutter etableret i

generelt, idet der laves ændringer

tredjelande (tredjelandsfilialer).

på nogle områder. Det præciseres

Institutter fra tredjelande kan ikke udøve

generelt, at der er tale om

direkte grænseoverskridende

minimumsharmonisering, og at

landene hver i sær kan indføre

virksomhed ind i et EU-land.

Tilsynsmyndigheder kan stille krav om

skrappere regler.

etablering som datterselskab, hvis en

tredjelandsfilial anses som systemisk.

Krav til tredjelandsfilialers kapital,

likviditet, ledelse og rapportering.

Regler om samarbejde om tilsyn med

tredjelandsfilialer.

Mere detaljerede regler om brug af

- Kommissionens forslag fastholdes

administrative bøder og tvangsbøder.

generelt, idet der laves ændringer

Bøder kan gives for overtrædelse af

på nogle områder. Det gælder bl.a.

forskellige dele af direktivet.

præcisering på området for

Administrative bøder:

Bøder kan

tvangsbøder.

- Landene gives større mulighed for

fastsætttes til højest 10 pct. af årlig

selv at kunne fastsætte størrelsen

omsætning for juridiske personer og

på bøder.

højest 5 mio. euro for fysiske personer.

Bøder kan derudover fastsættes til to

gange vinding eller to gange det

Tilsynsbeføjelser

Egnethed og hæderlighed (”Fit

and proper”)

Inddragelse af tilladelser

ESG-risici

Udøvelse af virksomhed fra

tredjelande

Administrative sanktioner

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 76 af 153

Tabel 6

Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)

undgåede tab, hvis en af disse kan

udmåles.

Tvangsbøder:

Bøder til juridiske

personer på dagligt op til 5 pct. af den

gennemsnitlige daglige omsætning i op

til seks måneder.

Bøder til fysiske personer på op til

500.000 euro om dagen i seks måneder.

EU-landene kan fortsat benytte

strafferetlige sanktioner i stedet for

administrative, hvis de er lige så effektive.

Ændringer til rammerne for myndigheder

for at fastsætte institutternes individuelle

solvensbehov (søjle II-krav) og

systemisk risikobuffer / SIFI-buffer som

følge af kapitalgulvet. Skal undgå at risici

adresseres ”dobbelt”.

Søjle II-krav må ikke stige nominelt med

kapitalgulvet.

Den systemiske risikobuffer fastfryses

nominelt, indtil myndigheder har

revurderet bufferen.

Myndighederne skal revurdere SIFI-

bufferen, hvis et SIFI-institut påvirkes af

kapitalgulvet.

Det præciseres, at systemiske buffersatser

fastsat i EU-landene, og som anerkendes

af andre EU-lande, ikke i tærskelværdier

for den systemiske buffer. Disse værdier er

0-3 pct. (af risikovægtede eksponeringer),

hvor Kommissionen ikke involveres, 3-5

pct., som kræver en udtalelse fra

Kommissionen, og over 5 pct., som kræver

godkendelse af Kommissionen.

Den systemiske risikobuffer kan fastsættes

for hele eller dele af den finansielle sektor

og for forskellige typer af eksponeringer.

Tilsynsmyndigheder kan stille krav til

institutter om at offentliggøre hyppigere

og andet sted end på EBA’s

hjemmeside.

Nye krav om at myndigheder i en årlig

benchmarking af interne modeller og

standardmetoder skal bechmarke flere

modeller til opgørelse af kapitalkrav. Det

gælder interne modeller (kreditrisiko)

standardmetode (markedsrisiko).

Tilpasninger som følge af

kapitalgulvet

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Tilpasning af systemisk

risikobuffer

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Offentliggørelse

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

- Benchmarking af markedsrisiko

ved standardmetoden vil alene

skulle ske for institutter med

forretningsomfang på

markedsrisikoområdet på over 500

mio. euro.

Benchmarking af kapitalkrav

Anm.: Tabellen afspejler det tjekkiske kompromisforslag fremlagt ultimo oktober 2022. Tabellen

indeholder et prioriteret uddrag af ændringerne med Kommissionens forslag og

kompromiforslaget, herunder relateret til danske prioriteter.

Kilde: Grund- og nærhedsnotat, Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 77 af 153

Bilag 2: Kapitalkrav

Delkravene til kapital er minimumskapitalkravet for alle institutter (søjle

I), kapitalkravet til individuelle institutter (søjle II), krav til de systemiske

største

institutter

(SIFI-krav)

forskellige

såkaldte

kapitalbuffere,

jf. figur 1



Minimumskapitalkrav

(individuelt

solvensbehov):

Minimumskravet skal efterleves af alle kreditinstitutter. Kravet

er 8 pct. af risikovægtede eksponeringer, som udgøres af krav

til minimum egentlig kernekapital (4,5 pct.-point), krav til

minimum hybrid kernekapital (1,5 pct.-point) og krav til

minimum supplerende kapital (2 pct.-point).



Søjle II-krav (individuelt solvensbehov):

Søjle II-krav er

individuelt for et institut. Det skal dække et instituts risici, som

ikke er dækket af minimumskravene (søjle I-krav), fx

koncentrationsrisici eller risiko ved interne modeller.



Kapitalbevaringsbuffer

(kapitalbuffer):

Kapitalbevaringsbufferen skal sikre, at instituttet er yderligere

modstandsdygtigt i en situation med ekstraordinære tab, der

ikke

knyttet

til

konjunkturudviklingen.

Kapitalbevaringsbufferen er på 2,5 pct. af de risikovægtede

eksponeringer



SIFI-buffer (kapitalbuffer):

Kravet er individuelt og afhænger

af et instituts individuelle systemiske betydning. Dette krav

afspejler, at nogle institutter er vurderet som så betydelige, at

en ukontrolleret krisehåndtering vil få store konsekvenser for

den finansielle stabilitet.



Systemisk risikobuffer (kapitalbuffer):

Kravet skal adressere

systemiske risici i det finansielle system og økonomien.

Kontracyklisk buffer (kapitalbuffer):

Den kontracykliske

buffer kan i udgangspunktet variere fra 0-2,5 pct. afhængig af

den finansielle cyklus (udlånsvækst mv.).

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 78 af 153

Figur 1

Risikobaserede kapitalkrav (pct. af risikovægtede eksponeringer)

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 79 af 153

Anm.: Figuren viser et stiliseret eksempel på kreditinstitutters risikobaserede kapitalkrav angivet

i pct. af risikovægtede eksponeringer. Minimumskapitalkravet (søjle I-kravet) består af 4,5

pct. egentlig kernekapital (CET1), 1,5 pct. hybrid kernekapital (AT1) og 2 pct. supplerende

kapital (T2). Det individuelle solvenskrav (søjle II-kravet) dækker et instituts risici, der ikke

er dækket af minimumskapitalkravet og afgøres individuelt. Kapital-bevaringsbufferen er 2,5

pct., SIFI-bufferen er 0-3 pct., den systemiske risikobuffer er 0-3 pct. og den kontracykliske

kapitalbuffer er 0-2,5 pct. Bufferne kan i særlige tilfælde være højere, men dette forudsætter

særlige procedurer.

Kilde: Finanstilsynet.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 80 af 153

Bilag 3: Standardmetode for kreditrisiko for kreditinstitutter og virksomheder

Tabel 7

Standardmetode for kreditrisiko – eksponeringer mod kreditinstitutter og virksomheder med ekstern

kreditvurdering (kreditkvalitetstrin), risikovægte (pct.)

Kreditinstitutter

Regler i dag

Kommissionens

forslag

Kompromisforslag

Virksomheder

Regler i dag

Kommissionens

forslag

Kompromisforslag

(højeste)

100

150

6 (laveste)

150

6 (laveste)

150

Ingen ekstern

kreditvurdering

100

(se tabel 8)

Ingen ekstern

kreditvurdering

Anm.: * Gælder for eksponeringer mod kreditinstitutter med mere 3 måneders løbetid.

Risikovægtningen af ekspone-ringer mod kreditinstitutter med mindre end 3 måneders

løbetid foreslås ikke ændret.

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Tabel 8

Standardmetode for kreditrisiko – lån til kreditinstitutter uden en ekstern kreditvurdering, risikovægte

(pct.)

Eksponeringer med kort løbetid

Kommissionens forslag

Kompromisforslag

Ikke-kortfristede eksponeringer

Kommissionens forslag

Kompromisforslag

Grade A (højeste)

Grade B

Grade C (laveste)

150

Grade C (laveste)

150

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 81 af 153

Bilag 4: Danske realkreditinstitutters årlige tab på udlån 2007-21

Figur 2

Danske realkreditinstitutters årlige tab på udlån 2007-21

Anm.: Overgangsordning med lavere kapitalkrav for lavrisiko boliglån (sammenlignet med den

generelle standardmetode) vil kunne anvendes til med 2032.

Kilde: Finanstilsynet og egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 82 af 153

Bilag 5: De største danske kreditinstitutters kapitalkrav og kapitalisering

Figur 3

De største danske kreditinstitutters kapitalkrav og kapitalisering

Pct. af risikovægtede eksponeringer

2019

2020

2021

2022K1

Forventet krav med

KOM-forslag

Samlet regulatorisk kapitalbehov

Overdækning

Anm.: Kapitalopgørelser på koncernniveau for Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank.

Ultimo året 2019-2021 og ultimo 1. kvartal 2022. Det skønnes, at effekten af Kommissionens

forslag vil være en stigning i institutternes samlede kapitalkrav på maksimalt 30-40 mia. kr.

Det svarer til en stigning på ca. 15 pct. af kapitalkravet, jf. grund- og nærhedsnotat til

Folketingets Europaudvalg. Det forventede kapitalkrav er beregnet med udgangspunkt i en

stigning på 15 pct. Effektberegningerne er baseret på gennemsnitsbetragtninger i forhold til

effekten af EBA’s retningslinjer (der har virkning fra 1. januar 2022), så der er en vis

usikkerhed bag estimatet. Kommissionens forslag vil forøge institutternes risikovægtede

eksponeringer, hvilket både vil forøge deres kapitalkrav og reducere deres kapitalprocent og

dermed deres overdækning. Stigningen i risikovægtede eksponeringer er forsimplet

indregnet som en stigning i kapitalkravet på 15 pct., og kapitalkrav, solvensprocent og

overdækning er herefter alle målt i procent af risikovægtede eksponeringer pr. ultimo 1.

kvartal 2022. Det samlede regulatoriske solvensbehov består af 8 pct. søjle I-krav samt et

institutspecifikt søjle II-krav, kapitalbehov der vedrører kapitalbevaringsbufferen, den

kontracykliske buffer og SIFI-bufferen. Alle tal er i pct. af de risikovægtede eksponeringer.

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet og Finanstilsynets egne beregninger.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 83 af 153

Dagsordenspunkt 4:

Økonomiske konsekvenser

invasion af Ukraine

Ruslands

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 8. november 2022 at have en drøftelse af økonomiske

og finansielle aspekter af Ruslands invasion af Ukraine, herunder

status på implementeringen af EU’s markante sanktioner mod

Rusland samt fokus på implikationerne for EU-landenes økonomier af

krigen og håndteringen heraf. ECOFIN ventes at drøfte udviklingen på

de europæiske energimarkeder bl.a. i lyset af Kommissionens nye

energipakke af 18. oktober 2022. Energipakken indeholder et forslag

til en forordning, der bl.a. indebærer 1) øget koordination af indkøb og

lagring af naturgas, 2) initiativer til at styrke solidaritet og

forsyningssikkerhed 3) beføjelser til Kommissionen til at fremsætte

forslag til en priskorridormekanisme på den hollandske gasbørs TTF,

4) udvikling af et såkaldt indeks for prisen på flydende naturgas (LNG)

samt 5) et midlertidigt instrument, der skal kontrollere ekstreme

prisudsving i markeder for såkaldte energiderivater. Energiderivater er

en type finansielt instrument, der er forbundet til handlen med energi,

fx strøm eller naturgas, og benyttes til at overføre risici ved prisudsving

mellem to parter. Det tjekkiske EU-formandskab lægger op til, at

ECOFIN-drøftelsen særligt fokuserer på den del af forslaget, der

vedrører de finansielle markeder og energiderivater.

Det er derudover muligt, at ECOFIN vil drøfte næste skridt i forhold til

EU’s makrofinansielle assistance til Ukraine, herunder en evt. fælles

EU-ramme

(”strategic

framework”)

til

dækning

Ukraines

kortsigtede finansieringsbehov i 2023 i lyset af kommende forslag fra

Kommissionen.

Regeringen arbejder løbende for så stærke og hårde økonomiske

sanktioner mod Rusland som muligt. Samtidig bør man løbende

vurdere sanktionernes effektivitet mhp. eventuelle styrkelser af

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 84 af 153

sanktionerne. Regeringen finder det vigtigt, at EU’s finansministre

løbende forholder sig til konsekvenserne af Ruslands invasion af

Ukraine. Regeringen finder det vigtigt, at finanspolitikken i EU-

landene ikke bidrager unødigt til at øge kapacitets- og inflationspres i

økonomierne. Det er nødvendigt, at EU sætter yderligere fart på den

grønne omstilling, så EU kan blive uafhængig af fossil russisk energi.

Ift. Kommissionens energipakke går regeringen generelt konstruktivt

til fælleseuropæiske tiltag, der kan bidrage til at adressere

energisituationen og støtter derfor, at der arbejdes videre med pakken

på grundlag af konklusionerne fra Det Europæiske Råd 20.-21 oktober

2022

under

hensyntagen

til,

tiltag

bør

bevare

EU’s

forsyningssikkerhed og ikke have uhensigtsmæssige finansielle

konsekvenser for EU-landene. Regeringens tilgang til energipakken er

uddybet i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets samlenotat herom

af 19. oktober. Derudover støtter regeringen generelt, at der på EU-

niveau arbejdes for at styrke stabiliteten af handlen med finansielle

instrumenter. Fsva. forslaget om en midlertidig mekanisme til at

reducere ekstreme prisudsving i markedet for energiderivater er det

vigtigt, at forslaget ikke har utilsigtede negative konsekvenser for den

normale prisdannelse på markedet og dermed de facto bremser

handlen. Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold

til økonomisk assistance til Ukraine på kort sigt og i forhold til

genopbygning på lang sigt, og at der etableres en strategisk løsning

på, hvordan EU effektivt kan opnå enighed om løbende kortsigtet

finansiel støtte til Ukraine til håndtering af det forventede

finansieringsbehov i 2023.

2. Baggrund

Sanktioner og konsekvenser for Ruslands økonomi

EU har vedtaget en lang række sanktionspakker som reaktion på

Ruslands invasion af Ukraine. Sanktionerne er vedtaget i forlængelse

af de eksisterende foranstaltninger, der siden 2014 er blevet indført

over for Rusland efter annekteringen af Krim. Sanktioner er mest

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 85 af 153

effektive, hvis flere internationale partnere står sammen om dem. EU

har derfor arbejdet tæt sammen med ligesindede partnere i bl.a. G7

for at koordinere sanktionsarbejdet.

På det økonomiske område omfatter EU's sanktioner mod Rusland

bl.a. markante finansielle restriktioner, herunder forbud mod

transaktioner med den russiske centralbank, hvilket begrænser

centralbankens adgang til sine valutareserver, udelukkelse af en

række af de største russiske banker, herunder Ruslands største bank,

Sberbank, fra det internationale betalingsformidlingssystem, SWIFT,

samt fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker. Der er

også indført betydelige restriktioner i russiske bankers og statsejede

selskabers adgang til de europæiske kapitalmarkeder. Der er indført

forbud mod salg mv. af pengesedler og omsættelige værdipapirer til

Rusland i alle EU-valutaer (inklusiv danske kroner), forbud mod

levering af kreditvurderingstjenester for russiske kunder samt forbud

mod import, køb eller overførsel af guld af russisk oprindelse,

eksporteret fra Rusland. Derudover er der indført sanktioner i forhold

til handel med krypto-aktiver.

Der er ligeledes indført flere sektorspecifikke sanktioner bl.a. rettet

mod den russiske energisektor, individuelle sanktioner mod en lang

række personer og virksomheder samt sanktioner relateret til det

internationale

samarbejde,

herunder

fratagelse

Ruslands

fordelagtige handelsvilkår (lave toldsatser) inden for rammerne af

WTO (såkaldt Most Favoured Nation-status). EU vedtog med den

sjette sanktionspakke 3. juni 2022 bl.a. et forbud mod import af

russisk olie, og med den seneste ottende sanktionspakke 6. oktober

etablerede EU det juridiske grundlag for indførelse af et globalt

prisloft

på russisk olie, når arbejdet med dette er fuldendt i G7.

G7’s globale prisloft indebærer, at der kun for russisk olie købt til eller under et fastsat

prisloft skal kunne ydes finansiering og forsikring ifm. transport med tankskibe til tredjelande

af russisk olie.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 86 af 153

Sanktionerne vil bidrage til at svække den russiske økonomi. IMF

skønnede i sin prognose fra oktober 2022, at Ruslands BNP vil falde

med 3,4 pct. i 2022 og med yderligere 2,3 pct. i 2023. Skønnet er

forbundet med betydelig usikkerhed.

Som reaktion på Belarus’ involvering i Ruslands militære invasion af

Ukraine har EU – i lighed med USA og andre lande – vedtaget en

række sanktioner mod Belarus, der ligesom Rusland allerede inden

invasionen var underlagt en række EU-sank-tioner. EU har i den

forbindelse bl.a. indført yderligere handelsrestriktioner og finansielle

restriktioner, herunder restriktioner rettet mod den belarusiske

centralbank og finansielle institutioner i Belarus.

Konsekvenser af Ruslands invasion for EU-landenes økonomier

Ruslands invasion af Ukraine har negativ betydning for EU-landenes

økonomier, særligt via stigende energipriser, men også via svækket

forbrugertillid og lavere samhandel. Krisen har medført stigende

risikoaversion globalt.

IMF vurderer i oktober-udgaven af World Economic Outlook 2022, at

BNP-væksten i EU som helhed vil aftage fra 5,4 pct. i 2021 til 3,2 pct.

i 2022 for derefter at falde til 0,7 pct. i 2023 (opjustering på 0,3 pct.-

point i 2022 og nedjustering på 1,8 pct.-point i 2023 ift. prognosen fra

april 2022). BNP-væksten i euroområdet skønnes at aftage fra 5,2 pct.

i 2021 til 3,1 pct. i 2022 og 0,5 pct. i 2023 (opjustering med 0,5 pct.-

point i 2022 og nedjustering med 0,7 pct.-point i 2023 ift.

prognoseopdateringen fra juli 2022).

Ifølge Eurostat nåede inflationen i september 2022 op på 9,9 pct. i

euroområdet og 10,9 pct. i EU som helhed, hvilket er det højeste

inflationsniveau siden indførelsen af denne inflationsstatistik i 1997.

Der henvises til bilag 1 for en oversigt over de seneste økonomiske

prognoser fra hhv. Kommissionen, IMF og OECD.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 87 af 153

Siden anden halvdel af 2021 har der været en kraftig stigning i

energipriserne

i EU. Siden foråret 2022 er prisen på

naturgas

i Europa

steget yderligere til rekordhøje niveauer, og markederne forventer, at

prisen på naturgas vil forblive høj i en længere periode. Prisen er

aftaget siden ultimo august, men ligger fortsat markant over niveauet

i foregående år.

Prisen på

i Europa er ligeledes steget markant siden anden halvdel

af 2021. Det skyldes i udgangspunktet meget høje gaspriser, idet

gasprisen har en afsmittende effekt på elpriserne. I sommeren 2022

forstærkedes udviklingen på elmarkedet af lavere el-produktion fra

atom- og vandkraft i Europa sfa. bl.a. vedligehold og tørke samt lavere

vindmængder end ventet. Der er stor usikkerhed om prisen

fremadrettet.

Den høje inflation har ført til pengepolitiske stramninger i EU (og

USA). De stigende pengepolitiske renter har medvirket til, at

risikopræmierne på finansielle aktiver generelt er steget. Det har givet

sig udslag i en stigning i spændet mellem renten på tyske

statsobligationer og den tilsvarende rente for en række andre EU-

lande (bl.a. Italien). Stigningerne i rentespændene i euroområdet har

givet anledning til indgreb fra ECB, der har besluttet at benytte

geninvesteringer fra sit pandemiopkøbsprogram til at gennemføre

støtteopkøb af statsobligationer fra udvalgte lande, herunder især

Italien, Spanien, Frankrig og Grækenland. Samtidig har ECB i juli 2022

oprettet et nyt instrument til beskyttelse af den pengepolitiske

transmission i euroområdet (Transmission Protection Instrument,

TPI), som indebærer, at ECB har mulighed for at gennemføre opkøb af

i første omgang statsobligationer under specifikke forudsætninger

mhp. at mindske stigninger i spænd på statsrenter i euroområdet, som

ikke har baggrund i underliggende økonomiske forhold.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 88 af 153

Nationale økonomiske støttetiltag

Alle EU-lande har siden ultimo 2021 vedtaget økonomiske støttetiltag

mhp. at afhjælpe konsekvenserne af den tiltagende inflation og de

høje energipriser. Der er store forskelle i det relative omfang af

tiltagene, hvor mange lande har vedtaget tiltag for over 2 pct. af BNP,

mens tiltagene i andre lande har udgjort en mindre andel af BNP.

De mest udbredte tiltag blandt EU-landene er økonomisk støtte til

udsatte husholdninger og reduktioner af afgifter, herunder på energi.

Flere lande har dog også indført øvre prisgrænser på fx brændstof og

givet støtte til virksomheder, herunder landbrug.

Blandt finanspolitiske tiltag har bl.a. IMF generelt anbefalet, at

tiltagene skal understøtte særligt husholdninger med lav indkomst, og

at de bør målrettes mhp. ikke at øge den økonomiske aktivitet.

Størstedelen af de midler, der udmøntes i EU-landene i 2022 til at

afhjælpe konsekvenserne for husholdningerne af de høje energipriser,

er imidlertid tiltag, der ikke er målrettede (79 pct.). Kun ca. 15 pct. af

midlerne,

der

udmøntes

år,

anvendes

til

målrettede

indkomstoverførsler.

EU-tiltag: Kommissionens forslag til indgreb på energimarkedet mv.

Siden Ruslands invasion af Ukraine har fælleseuropæiske tiltag,

herunder strukturelle indgreb i gas- og elmarkedet, været drøftet op

til flere gange. Den 30. september 2022 opnåedes der enighed i Rådet

om en forordning om nødindgreb for at imødegå høje energipriser.

Indgrebet indebar: a) Et frivilligt reduktionsmål på det samlede

elforbrug i det enkelte EU-land på 10 pct., og et obligatorisk

reduktionsmål på 5 pct. ift. spidsbelastningsperioder; b) Et

obligatorisk indtægtsloft på 180 euro pr. MWh for såkaldt

inframarginale el-producenter, der producerer el med omkostninger

væsentligt under den nuværende markedspris. Et evt. provenu skal

Baseret på Kommissionens foreløbige skøn, opgjort 29. august 2022.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 89 af 153

anvendes til tiltag, der kan afhjælpe konsekvenserne af høje elpriser

for el-forbrugerne; c) Et midlertidigt solidaritetsbidrag på olie-, kul-,

gas- og raffinaderisektoren. Bidraget på 33 pct. skal pålægges

selskabsskattepligtigt overskud før skat, der overstiger 20 pct. af det

årlige gennemsnit i 2019-2021.

Derudover præsenterede Kommissionen 18. oktober 2022 en ny

energipakke, herunder et forslag til en forordning, der bl.a. indebærer

1) øget koordination af indkøb og lagring af naturgas 2) initiativer til

at styrke solidaritet og forsyningssikkerhed 3) beføjelser til

Kommissionen til at fremsætte forslag til en priskorridormekanisme

på den hollandske gasbørs TTF 4) udvikling af et såkaldt indeks for

prisen på flydende naturgas (LNG) samt 5) et midlertidigt instrument,

der skal kontrollere ekstreme prisudsving i markeder for såkaldte

energiderivater.

Energiderivater er en type finansielt instrument, der er forbundet til

handlen med energi, fx strøm eller naturgas, og benyttes til at flytte

risici ved prisudsving mellem to parter. Et typisk energiderivat er

såkaldte futurekontrakter, der fx indebærer, at en energiproducent

skal sælge en enhed energi, fx 1 Megawatt time (MWh), på et

fremtidigt tidspunkt og til en forudbestemt pris. Futurekontrakterne

bidrager bl.a. til, at energiproducenterne ved, at de på et givent

fremtidigt tidspunkt kan sikre deres driftsindtægter, og kontrakten

fungerer

derfor

som

forsikring

imod

det

tilfælde,

hvor

markedsprisen på det pågældende fremtidige tidspunkt er faldet.

Futurekontrakterne handles bl.a. med energileverandører, der har

indgået fastprisaftaler med deres kunder, fx husholdninger, om at

levere strøm til en fast pris over en periode, fx et år. For

energileverandører fungerer kontrakten derved som en forsikring imod

det tilfælde, at markedsprisen stiger.

Kommissionens energipakke drøftedes første gang i rådsformationen

vedr. Transport, Telekommunikation og Energi (TTE) 25. oktober, og

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 90 af 153

blev ligeledes drøftet på Det Europæiske Råd 20.-21. oktober.

Kommissionen har derudover på linje med anbefalinger fra Den

Europæiske

Værdipapir-

Markedstilsynsmyndighed

som

følge

(ESMA)

fremsat to delegerede retsakter, der skal hjælpe til at løse

likviditetsudfordringerne

energisektoren

energiproducenter aktuelt mødes med store krav om økonomisk

sikkerhedsstillelse på de finansielle markeder ifm. futurekontrakter.

Det

skyldes,

energiproducenter,

der

indgår

såkaldte

futurekontrakter sfa. de store prisstigninger på energi, skal stille

meget store beløb i sikkerhed for, at de vil imødekomme kontrakten.

Sikkerhedsstillelsen indebærer et likviditetspres, der kan blive så

stort, at det kan udfordre ellers sunde energiselskaber, fordi de ikke

kan låne så store beløb, selv for en tidsbegrænset periode. For at

afhjælpe

midlertidig

energiproducenternes

udvidelse

af,

likviditetspres

der

kan

ventes

der

som

hvad

anvendes

sikkerhedsstillelse ved handel med energiderivater, der tilvejebringes

(cleares) gennem en såkaldt central modpart (”Central Counter Party”

– CCP

). Derudover ventes en reduktion i omfanget af ikke-finansielle

virksomheder (baseret på deres værdi), der skal stille sikkerhed for

energiderivater, der ikke handles på et reguleret marked (de såkaldte

Over-the-Counter

(OTC)

derivater).

Problemstillingen

vedr.

sikkerhedsstillelse er uddybet i samlenotat herom fra 22. september

forud for ECOFIN 4. oktober.

Handlen med futurekontrakter mellem to parter er omfattet af EU-

lovgivningen i form af rammen for handlen med finansielle

instrumenter (MiFID/MiFIR) og rammen for central clearing af

En central modpart er en finansiel virksomhed, der understøtter udførelsen af finansielle

transaktioner, fx futurekontrakter, og påtager sig risikoen i det tilfælde, hvor den ene part ikke

kan honorere kontrakten, fx at levere strøm til den aftalte pris på det aftalte tidspunkt. For at

modvirke, at CCP’en lider et stort tab, hvis en kontrakt ikke honoreres, kræves det, at

parterne, der fx har indgået en futurekontrakt, løbende skal stille sikkerhed overfor CCP’en.

Den løbende sikkerhedsstillelse fra enten sælgeren (hvis markedsprisen stiger) eller køberen

(hvis markedsprisen falder) beskytter CCP’en mod det tilfælde, at en af parterne i

mellemtiden går konkurs eller beslutter sig for ikke at honorere kontrakten.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 91 af 153

derivater (EMIR). Heri er det fastsat at handel med energiderivater på

regulerede

markeder,

som

råvarederivatbørsen

NASDAQ

Commodities, skal tilvejebringes (cleares) gennem en CCP. EMIR

fastsætter regler for hvornår ikke-finansielle virksomheder (baseret

på deres handels omfang i OTC-derivater) er omfattet af kravet om

økonomisk sikkerhedsstillelse, når de handler OTC-derivater.

Kommissionens omnibusforslag om finansiering af REPowerEU-

planen af 18. maj 2022 lagde op til, at EU-landene skal udvide de

nationale genopretningsplaner med nye tiltag, der skal bidrage til fx

bedre energiforsyningssikkerhed. Kommissionen foreslog en samlet

finansiel assistance fra EU’s genopretningsfacilitet (direkte støtte og

lån) til de nye REPowerEU-tiltag på op mod ca. 280 mia. euro,

herunder

ved

omprioritering

ubrugte

lånemidler

fra

genopretningsfaciliteten samt ny direkte støtte (20 mia. euro)

finansieret via øget salg af CO2-kvoter i EU’s kvotehandelssystem

(ETS). ECOFIN godkendte 4. oktober 2022 en rådsposition om

forslaget, hvor bl.a. finansiering af REPowerEU via øget salg af fra

markedsstabilitetsreserven (MSR) i kvotehandelssystemet (ETS)

erstattes helt af andre finansieringskilder. Med rådspositionen

overgår forslagene nu til trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet

mhp. at nå en endelig aftale inden udgangen 2022. Der henvises

generelt til tidligere samlenotater og forelæggelser af forslaget i

Folketingets Europaudvalg, senest 30. september 2022 forud for

ECOFIN 4. oktober 2022.

Finansiel assistance til Ukraine

Kommissionen offentliggjorde 18. maj 2022 en meddelelse om øget

finansiel

assistance

til

Ukraine.

Meddelelsen

præsenterede

Kommissionens overordnede planer i forhold til 1) ny makrofinansiel

assistance til Ukraine på kort sigt, og 2) den mere langsigtede

genopbygningsindsats i Ukraine, herunder etablering af den såkaldte

’Rebuild Ukraine Facility’.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 92 af 153

For så vidt angår øget makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine på

kort sigt meddelte Kommissionen, at den ville stille forslag om et nyt

MFA-lån til Ukraine på op mod 9 mia. euro, hvilket vil komme oven i

det seneste MFA-lån på 1,2 mia. euro, som Rådet vedtog i marts 2022,

og som er fuldt udbetalt. Kommissionen lagde op til, at lånet ydes på

meget favorable vilkår, med lang løbetid og subsidiering af renterne

på lånet. Kommissionen angav i meddelelsen, at et lån på op mod 9

mia. euro vil forudsætte, at EU-landene stiller separate garantier til

rådighed for at komplementere hensættelser under EU-budgettet.

For så vidt angår den langsigtede genopbygningsindsats i Ukraine

foreslog Kommissionen i sin meddelelse oprettelsen af en ”

Ukraine

Reconstruction platform

” sammen med den ukrainske regering mhp.

at samle midler fra forskellige kilder og donorer. Platformen skal

koordinere prioriteter og projekter og samle midler fra forskellige

kilder og donorer, herunder også fra andre internationale aktører. I

meddelelsen foreslog Kommissionen også oprettelsen af et nyt EU-

budgetinstrument ”

RebuildUkraine

facility

”, der skal bidrage til

Ukraine Reconstruction

platformen

i tillæg til eksisterende EU-

budgetprogrammer.

Kommissionen

bemærkede,

forslaget

forudsætter supplerende finansiering, fx særskilte nationale bidrag

og/eller en MFF-revision.

På det ekstraordinære møde for EU’s stats- og regeringschefer 30.-

31. maj var der enighed om, at EU er parat til at yde Ukraine ny

ekstraordinær makrofinansiel assistance på op til 9 mia. euro, og

Rådet opfordredes til at behandle Kommissionens forslag, så snart det

foreligger. Der var også enighed om, at Ukraines genopbygning vil

kræve omfattende støtte, at EU og EU-landene er rede til at spille en

vigtig rolle i den forbindelse, og at man vil overveje en

genopbygningsplatform for Ukraine. Kommissionen opfordredes til at

fremsætte forslag herom.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 93 af 153

På Det Europæiske Råds møde 23.-24. juni 2022 bemærkedes det, at

Kommissionen snart vil fremsætte et forslag om at yde Ukraine ny

ekstraordinær makrofinansiel bistand, og Kommissionen opfordredes

til hurtigt at fremsætte forslag om EU-støtte til genopbygningen af

Ukraine i samråd med bl.a. internationale partnere.

ECOFIN vedtog 12. juli 2022 Kommissionens forslag til MFA-lån til

Ukraine på 1 mia. euro. Lånet udgjorde første del af Kommissionens

samlede oplæg om makrofinansiel assistance på op mod 9 mia. euro.

Rådet vedtog efterfølgende 20. september 2022 Kommissionens

forslag til nyt MFA-lån til Ukraine på yderligere 5 mia. euro. Lånene

på samlet 6 mia. euro vil skulle understøttes af garantier på 70 pct. af

lånene, særligt nationale garantier fra EU landene på samlet 3,66 mia.

euro (61 pct.), som skal komplementere hensættelserne via EU-

budgettet (9 pct.). Begge lån ydes på favorable vilkår med lange

løbetider på op mod 25 år og subsidiering af renterne på lånet via EU-

budgettet.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 8. november 2022 at have en drøftelse af økonomiske

og finansielle aspekter af Ruslands invasion af Ukraine, herunder

status på implementeringen af EU’s markante sanktioner mod

Rusland samt fokus på implikationerne for EU-landenes økonomier af

krigen og håndteringen heraf.

ECOFIN

ventes

drøfte

udviklingen

på

europæiske

energimarkeder bl.a. i lyset af Kommissionens nye energipakke af 18.

oktober 2022. Det tjekkiske EU-formandskab har lagt op til, at

drøftelsen på ECOFIN særligt fokuserer på den del af forslaget, der

vedrører de finansielle markeder og energiderivater. Energipakken

som helhed drøftes i regi af rådsformationen vedr. Transport,

Telekommunikation

forordningsforslag

ventes

Energi

(TTE),

på

det

konkrete

vedtaget

ekstraordinært

energirådsmøde 24. november 2022.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 94 af 153

Det er ligeledes muligt, at ECOFIN vil drøfte næste skridt i forhold til

EU’s makrofinansielle assistance til Ukraine Det gælder i forhold til at

opnå enighed om de resterende 3 mia. euro i makrofinansiel

assistance til Ukraine, så EU opfylder DER’s tilsagn fra maj 2022 om

makrofinansiel assistance til Ukraine på samlet op mod 9 mia. euro.

Det er også muligt, at ECOFIN vil skulle drøfte mulige strategiske

rammer for, hvordan EU effektivt og løbende kan opnå enighed om

den kortsigtede finansielle støtte til Ukraine i lyset af Ukraines

betydelige forventede finansieringsbehov i 2023. Kommissionen

ventes i november 2022 at fremsætte forslag hertil.

Specifikt om Kommissionens forslag vedr. energiderivater

Kommissionens forslag af 18. oktober indebærer en mekanisme, der

skal medvirke til at begrænse, hvor meget handelsprisen på

energiderivater kan stige eller falde inden for et givet tidsinterval (fx 5

minutter). Forslaget indebærer dermed også, at der etableres et loft

over prisudsving på energiderivater over en handelsdag.

Mekanismen er en form for automatisk nødbremse, hvor handel med

aktivet, fx futurekontrakten, kun kan gennemføres, hvis handelsprisen

på aktivet, fx futurekontrakten, er under en fastsat øvre prisgrænse

eller over en nedre prisgrænse (såkaldte ”price spike collars”). Alle

handelsordrer med en handelspris under den nedre prisgrænse eller

over denne øvre prisgrænse på energiderivaterne annulleres.

Kommissionen lægger op til, at den nedre og øvre prisgrænse på

energiderivater skal være bestemt som hhv. et bestemt niveau under

og over en ”referencepris”, der afhænger af udviklingen i den

nuværende markedspris på energiderivater observeret over et givet

interval (fx 5 minutter). Ved starten af en handelsdag fastsættes

referenceprisen for energiderivaterne, og dermed også prisgrænserne,

ud fra markedsprisen på energiderivaterne ved åbning af markedet.

Derefter opdateres referenceprisen løbende ved udgangen af hver

periode (fx hvert 5. minut), hvor den nye referencepris på

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 95 af 153

energiderivaterne for den efterfølgende periode er givet som

markedsprisen på energiderivaterne ved udgangen af den foregående

periode.

Kommissionen

futurekontrakter

prisgrænser

Kommissionen,

foreslår,

NASDAQ

31.

foregår,

skal

regulerede

implementere

2023.

markeder,

hvor

handel

disse

med

råvarederivatbørsen

senest

Commodities,

løbende

foreslår

på

januar

Derudover

fastsættelsen

prisgrænserne

energiderivaterne skal afhænge af det konkrete marked, og hvilken

type energifuturekontrakt, der handles med. Denne lokale tilpasning

indebærer, at hvert enkelt reguleret marked for handel med

futurekontrakter selv skal fastsætte de mest hensigtsmæssige

prisgrænser for hver enkelt type af futurekontrakt. Prisgrænserne skal

tage hensyn til særkendetegn for hvert enkelt type futurekontrakt, fx

hvad der betragtes som normale prisudsving for denne type

futurekontrakt.

Herudover skal de nationale tilsynsmyndigheder (Finanstilsynet i

Danmark), i koordination med Den europæiske tilsynsmyndighed for

værdipapirer og markeder (ESMA), føre tilsyn med de regulerede

markeder for at sikre en effektiv og harmoniseret implementering af

den nye mekanisme og sikre, at fastsættelsen af prisgrænserne for de

enkelte typer af energiderivater er berettiget. Derudover bemyndiges

Kommissionen til at kunne vedtage en gennemførelsesretsakt, der

fastsætter betingelserne for den nye mekanisme. Således vurderes

Kommissionen at kunne udøve betydelig indflydelse på den nye

mekanismes udformning og kalibrering.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 96 af 153

Europa-Parlamentet godkendte 15. september 2022 Kommissionens

forslag til nyt MFA-lån til Ukraine på 5 mia. euro, understøttet af

nationale garantier.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Der vil blive taget stilling til konsekvenserne af konkrete forslag, der

evt. følger af drøftelsen, når disse foreligger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Kommissionen forslag fra 18. oktober om en midlertidig mekanisme,

der skal kontrollere ekstreme prisudsving i markeder for såkaldte

energiderivater kan have samfundsøkonomiske konsekvenser. Den

foreslåede mekanisme til at reducere ekstreme prisudsving på

energiderivater over en handelsdag kan påvirke den normale

prisdannelse på markedet for energiderivater, dvs. den markedspris

på energiderivaterne den nuværende situation vil tilsige.

Forslaget skal medvirke til at begrænse, hvor meget handelsprisen på

energiderivaterne kan stige eller falde inden for en given periode (fx 5

minutter), og dermed også, at et loft og et gulv for prisudsving over en

handelsdag etableres. Et prisloft kan i visse situationer de-facto sætte

prisdannelsen på energiderivaterne ud af funktion ved at bringe

handlen til standsning, da udbudssiden af markedet ikke vil have

incitament til at sælge under sin egentlige prissætning.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 97 af 153

Såfremt handlen alligevel fortsætter, kan et prisloft stadigvæk have

en negativ effekt på den normale prisdannelse, idet prisen på

energiderivaterne ved afslutningen af handelsdagen kan komme til at

afvige fra markedets egentlige prissætning af derivaterne. Dette kan

forskyde risici over til de centrale modparter (CCP’erne) i tilfælde af,

handelsparterne

ikke

kan

overholde

deres

kontraktforpligtelser, da korrekte priser på energiderivaterne ved

afslutningen af handelsdagen udgør grundlaget for en korrekt og

tilstrækkelig risikoafdækning i CCP’en. Derudover er der en risiko for,

at en større del af handlen med energiderivater vil overgå til

uregulerede

markeder,

såkaldte

Over-the-Counter

(OTC)

markeder, hvor der ikke vil være grænser for prisudsving på

energiderivater. Samlet set kan forskydningen af risici til CCP’erne

eller OTC-markederne have en negativ konsekvens for den finansielle

stabilitet.

Omvendt kan forslaget potentielt medvirke til at forhindre, at der over

en handelsdag sker meget store uberettigede prisstigninger i handlen

med el- og gas-derivater fx pga. nervøsitet blandt markedsaktørerne

som følge af en ekstraordinær hændelse. Såfremt meget store og

irrationelle prisstigninger i løbet af en handelsdag forhindres,

medfører det, at fx energiselskaber, der har indgået futurekontrakter,

ikke skal stille yderligere økonomisk sikkerhed. Dermed kan forslaget

mindske likviditetspresset på energiselskaber, og afledt deraf på

banker mv., hvilket kan styrke den finansielle stabilitet. Det må dog

understreges, at det til dato ikke er godtgjort, at energimarkederne har

været plaget af uberettigede prisstigninger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Kommissionen forslag fra 18. oktober om en midlertidigt mekanisme,

der skal kontrollere ekstreme prisudsving i markeder for såkaldte

energiderivater,

kan

have

erhvervsøkonomiske

konsekvenser,

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 98 af 153

herunder for energiselskaber, CCP’er, banker og andre aktører på

markedet for handel med energiderivater. De nærmere konsekvenser

vil afhænge af de konkrete prisgrænser på energiderivater, som de

regulerede markeder eller potentielt Kommissionen fastsætter, og om

prisgrænserne på energiderivaterne medfører et loft og bund over den

normale prisdannelse over en handelsdag.

Såfremt der lægges et for lavt loft over daglige prisudsving på

energiderivater, kan en risiko være et komplet stop i handelsaktivitet,

hvis markedsprisen på energiderivater stiger så meget, at ingen

handelsaktører vil være villige til at indgå handler under den fastsatte

prisgrænse

for

energiderivaterne.

stop

handel

på

energiderivatmarkedet kan medføre, at ellers økonomisk rentable

energiselskaber ikke kan afdække deres risiko imod prisudsving på

det underliggende aktiv, fx energi, hvilket potentielt kan true disse

selskabers solvens.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred opbakning blandt EU-landene til sanktionerne

mod Rusland. EU-landene ventes generelt at lægge vægt på

vigtigheden af samarbejde og koordination på tværs af EU-landene for

at imødegå konsekvenserne af krisen.

Der er generelt enighed i EU om, at der er behov for at håndtere de

økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine, herunder særligt den

høje inflation.

Nogle lande har hidtil generelt foretrukket håndtering

nationalt

(gennem målrettede og midlertidige støttetiltag) og lagt vægt på, at

der generelt bør føres forsigtig finanspolitik, der ikke modarbejder

ECB’s stramninger af pengepolitikken. Andre lande ønsker generelt en

fleksibel tilgang ift. håndtering af bl.a. forsvar og flygtninge.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 99 af 153

Flere lande ønsker

fælles EU-tiltag

til adressering af de økonomiske

udfordringer, og presset for en fælleseuropæisk tilgang til de høje

energipriser gennem bl.a. indgreb i energimarkederne er stigende.

Der ventes at være en stor gruppe af lande, der vil presse på for, at

Kommissionen fremsætter et forslag til et prisloft på gas anvendt i

elproduktion samt evt. undersøger muligheden for at afkoble elpriser

fra prisen på gas.

For så vidt angår EU-landenes holdning til Kommissionens seneste

forslag af 18. oktober til indgreb i energimarkedet (energipakken)

henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets samlenotat

herom af 19. oktober.

For så vidt angår handel med energiderivater ventes EU-landene

generelt at støtte løsninger på EU-niveau, der kan bidrage til at

afdæmpe konsekvenserne på de finansielle markeder, herunder

handlen med futurekontrakter. EU-landene ønsker generelt at

opretholde handlen med futurekontrakter ifm. energimarkedet, idet

disse finansielle instrumenter generelt vurderes at være gavnlige for

energimarkedets funktion og i lyset af, at en komplet suspension af

handlen kan medføre alvorlige markedsforstyrrelser, herunder på

længere sigt.

EU-landene ventes generelt at være positivt indstillede over for

styrket økonomisk støtte til Ukraine på kort og længere sigt, herunder

øget makrofinansiel assistance (MFA) mhp. at implementere DER-

tilsagnet fra 30.-31. maj 2022 om makrofinansiel assistance til Ukraine

på op mod 9 mia. euro og etablering af en strategisk ramme for EU’s

finansielle støtte til Ukraine i 2023.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder løbende for så stærke og hårde økonomiske

sanktioner mod Rusland som muligt. Samtidig bør man løbende

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 100 af 153

vurdere sanktionernes effektivitet mhp. eventuelle styrkelser af

sanktionerne.

Det er vigtigt, at EU’s finansministre løbende forholder sig til

håndteringen af de økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af

Ukraine.

Fra dansk side følger man situationen omkring stigende energipriser

og stigende inflation nøje. Det er vigtigt, at finanspolitikken i EU-

landene ikke bidrager unødigt til at øge kapacitets- og inflationspres i

økonomierne.

Det er nødvendigt, at EU sætter yderligere fart på den grønne

omstilling, så EU kan blive uafhængig af fossil russisk energi. Det er

centralt, at den nuværende situation ikke fører til, at EU’s klimaindsats

undermineres, fx gennem permanente, strukturelle indgreb i

kvotehandelssystemet.

I forhold til Kommissionens energipakke går regeringen generelt

konstruktivt til fælleseuropæiske tiltag, der kan bidrage til at

adressere energisituationen og støtter derfor, at der arbejdes videre

med pakken på grundlag af konklusionerne fra Det Europæiske Råd

20.-21 oktober 2022 under hensyntagen til, at tiltag bør bevare EU’s

forsyningssikkerhed og ikke have uhensigtsmæssige finansielle

konsekvenser for EU-landene. For så vidt angår regeringens holdning

til Kommissionens seneste forslag til indgreb i energimarkedet af 18.

oktober henvises i øvrigt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

samlenotat om energipakken af 19. oktober 2022.

For så vidt angår handel med energiderivater støtter regeringen

generelt, at der arbejdes med tiltag på EU-niveau til at styrke

stabiliteten af handlen med finansielle instrumenter, herunder

futurekontrakter, ifm. energimarkedet. For så vidt angår det konkrete

forslag om en midlertidig mekanisme til at reducere ekstreme

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 101 af 153

prisudsving i markedet for energiderivater er det vigtigt, at forslaget

ikke har utilsigtede negative konsekvenser for den normale

prisdannelse på markedet, som kan medføre en risiko for et

midlertidigt stop i handelsaktivitet. Samtidig er det vigtigt, at den

foreslåede mekanisme ikke medvirker til en stor forstyrrelse af den

normale prisdannelse på markedet for energiderivater, som potentielt

kan forskyde risici til andre dele af det finansielle system, og dermed

påvirke den finansielle stabilitet negativt. Fra dansk side er det vigtigt,

at evt. løsninger på baggrund af forslaget søger at adressere

ovenstående problemstillinger i videst muligt omfang og er med til at

opretholde velfungerende finansielle markeder og ikke medfører

alvorlige forstyrrelser af den finansielle stabilitet og den bredere

samfundsøkonomi. I den forbindelse kunne man se på muligheder for

styrkelse af de eksisterende rammer for håndtering af prisudsving ved

midlertidigt at stoppe handelsaktivitet (såkaldte circuit breakers) og

tilsynsmyndighedernes reaktionsmuligheder over for de regulerede

markeders tiltag.

Regeringen står fuldt bag Ukraine og støtter, at EU indtager en

ledende rolle i forhold til økonomisk assistance til Ukraine på kort sigt

og i forhold til genopbygning på lang sigt. Det er vigtigt, at EU opfylder

DER-tilsagnet fra maj 2022 om makrofinansiel assistance (MFA) til

Ukraine på op til 9 mia. euro, og at der etableres en strategisk løsning

på, hvordan EU effektivt kan opnå enighed om løbende kortsigtet

finansiel støtte til Ukraine til håndtering af det forventede

finansieringsbehov i 2023.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik forelagt sagen vedr. økonomiske

konsekvenser af sanktioner mod Rusland til skriftlig orientering forud

for en uformel videokonference for EU’s økonomi- og finansministre

(ECOFIN) 2. marts 2022. Folketingets Europaudvalg fik 14. marts

2022, i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN 15. marts under

”siden sidst”, en mundtlig orientering om status i sagen. Sagen blev

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 102 af 153

desuden forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 1. april, 19.

maj og 7. juli, forud for ECOFIN-møderne 5. april, 24. maj, 12. juli og

4. oktober 2022. Folketingets Europaudvalg orienteredes endvidere

herom i samlenotatet vedr. ECOFIN-mødet 17. juni 2022, oversendt 7.

juni 2022.

Folketingets Europaudvalg fik forelagt en sag om arbejdet med

håndtering af konsekvenserne af de store udsving i energipriserne for

de finansielle markeder, herunder markedet for energiderivater, forud

for ECOFIN 4. oktober 2022.

Sagen vedr. MFA-lånet til Ukraine på 1 mia. euro forelagdes

Folketingets Europaudvalg til orientering 8. juli 2022 forud for

ECOFIN-mødet 12. juli 2022.

Folketingets Europaudvalg orienteredes skriftligt 7. september 2022

om den ventede fælles erklæring fra EU’s finansministre om støtte til

Kommissionens forslag om nyt MFA-lån til Ukraine på 5 mia. euro,

understøttet af nationale garantier. Sagen forelagdes til orientering

under ’siden sidst’ 8. september 2022 forud for det ekstraordinære

Rådsmøde

(energi)

september

2022

skriftligt

til

forhandlingsoplæg 9. september 2022.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 103 af 153

Bilag 1

Seneste økonomiske prognoser fra IMF, OECD og Kommissionen

Tabel 1

Oversigt over seneste prognoser fra IMF, OECD og Kommissionen

IMF

Okt. 2022

2021

BNP-vækst, pct.

Euroområdet

Danmark

USA

Rusland

Ukraine

Ledighed, pct.

Euroområdet

Danmark

USA

Inflation, pct.

Euroområdet

Danmark

USA

Offentlig saldo, pct. af BNP

Euroområdet

Danmark

USA

-4,7

-5,1

2,6

-10,9

-3,6

-3,8

1,2

-4,0

-3,1

-3,3

0,8

-5,7

-4,1

3,7

2,5

-3,0

4,3

1,2

-3,6

-3,7

0,9

-5,7

-2,5

0,6

-4,9

1,2

0,8

2,9

2,6

1,9

4,7

9,2

8,3

7,2

8,1

6,8

5,7

3,8

3,5

8,1

5,2

5,9

6,2

3,9

3,5

8,3

7,6

7,5

7,3

4,6

4,3

3,4

3,1

7,3

3,3

7,0

7,7

5,1 (3,4)

5,4

6,8

5,2

3,7

7,0

5,3

4,6

7,1

5,1

3,6

7,4

5,5

3,8

6,7

7,3

4,8

3,6

6,5

7,0

4,7

3,5

2,4

2,9

5,4

5,2

4,9

5,7

4,7

3,4

3,2

3,1

2,6

1,6

-3,4

-35,0

0,7

0,5

0,6

1,0

-2,3

3,1

3,0

1,5

-5,5

0,3

1,4

0,5

-4,5

2,7

2,6

3,0

2,9

-10,4

1,5

1,4

1,2

2,3

1,5

2,8

0,8

2022

2023

OECD

Sep. 2022

2022

2023

Kommissionen

Jul. 2022

2022

2023

Økonomisk

Redegørelse

Aug. 2022

2022

2023

Senest tilgængelige data er fra OECD’s juniprognose 2022.

Senest tilgængelige data er fra Kommissionens forårsprognose, april 2022.

Gennemnit for perioden.

Tallet i parentes samt skøn frra Økonomisk Redegørelse er bruttoledigheden efter dansk opgørelsesmetode.

Kilde: IMF World Economic Outlook, oktober 2022, OECD Interim Economic Outlook, september 2022 og Kommissionens

European Economic Forecast (interim), juli 2022.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 104 af 153

Dagsordenspunkt 5:

Implementering af genopretningsfaciliteten

(RRF)

KOM(2020)408

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og alle EU-

lande har efterfølgende offentliggjort genopretningsplaner efter en

grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt forslag til

rådsimplementerende

kvalificeret

flertal.

beslutninger

ECOFIN

vedr.

har

enkelte

landes

godkendt

genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med

indtil

rådsimplementerende beslutninger for alle lande på nær Ungarn.

Kommissionen har ligeledes påbegyndt udbetaling af forudbetalinger

til landene.

ECOFIN ventes 8. november 2022 generelt at gøre status for arbejdet

med

implementering

genopretningsfaciliteten

landenes

respektive genopretningsplaner. Der er aktuelt ikke lagt op til

godkendelse af rådsimplementerende beslutning vedr. den ungarske

genopretningsplan på dette møde.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil

løbende blive besluttet af Kommissionen, når genopretningsplanerne

er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og mål i deres

genopretningsplaner. Kommissionen påbegyndte processen med

udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål ultimo 2021.

ECOFIN’s statusdrøftelse vil muligvis også komme ind på arbejdet

med

udvidelse

EU-landenes

genopretningsplaner

med

REPowerEU-tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætningerne.

Drøftelsen vil muligvis også kunne komme ind på Revisionsrettens

rapport af 8. september 2022 vedr. Kommissionens vurderinger af EU-

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 105 af 153

landenes genopretningsplaner, der overordnet set har en positiv

vurdering af Kommissionens indsats.

Fra

dansk

side

kan

drøftelsen

vedr.

implementeringen

genopretningsfaciliteten tages til efterretning.

For

danske

generelle

prioriteter

vedr.

implementering

genopretningsfaciliteten og rådsimplementerende beslutninger vedr.

EU-landenes genopretningsplaner henvises til samlenotatet og

forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 8. juli

2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

ECOFIN har løbende drøftet status for implementeringen af

genopretningsfaciliteten.

ECOFIN

godkendte

første

genopretningsplaner i 2021 (12 planer 13. juli 2021, 4 planer 26. juli, 2

planer 6. september, 1 plan 5. oktober, 3 planer 28. oktober). I 2022

har ECOFIN foreløbigt godkendt 4 genopretningsplaner (2 planer 3.

maj , 1 plan 17. juni og 1 plan 4. oktober). Der henvises til tidligere

samlenotater og forelæggelser om genopretningsfaciliteten og

arbejdet

med

landenes

genopretningsplaner

Folketingets

Europaudvalg.

2. Baggrund

EU-landene

har

lyset

COVID-19-krisen

aftalt

genopretningsinstrument (”

Next Generation EU

”), der tilvejebringer

finansiering i form af fælles EU-lånoptagelse på i alt 750 mia. euro,

som udmøntes gennem en række EU-programmer, særligt en

genopretningsfacilitet (”

Recovery and Resilience Facility

”) på 672,5

mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som

følger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle

2018-priser). Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en

forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 106 af 153

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang.

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene

hver især udarbejde nationale genopretningsplaner (”

Recovery and

Resilience Plans

”), hvor landene beskriver de tiltag (reformer og

investeringer),

som

den

finansielle

assistance

fra

genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke

anbefalinger som led i det økonomiske samarbejde i EU (

det

europæiske semester

), grøn og digital omstilling samt til at

understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed

På nuværende tidspunkt har 27 EU-lande, herunder Danmark,

afleveret deres genopretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2

På ECOFIN 4. oktober nåede EU-landene til enighed om finansiering

af REPower-EU. REPowerEU indebærer, at EU-landene kan udvide

deres respektive genopretningsplaner med nye tiltag, som kan

mindske afhængigheden af fossile brændsler. De udvidede planer

understøttes af ny direkte støtte fra EU på 20 mia. euro samt ubrugte

lånemidler i genopretningsfaciliteten.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende

beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen,

der herefter fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag

til

rådsimplementerende

beslutning

vedr.

planernes

indhold.

Kommissionens forslag til rådsimplementerede beslutning skal

herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer

genopretningsplaner:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-

for

coronavirus/recovery-and-resilience-facility_en.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 107 af 153

For yderligere information om processen for operationalisering af

genopretningsfaciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen

på de milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastlagt i

de respektive landes genopretningsplaner, henvises til samlenotat

forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Der har været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og

Kommissionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis

af udkast til genopretningsplanerne. Formålet med dialogen har

været,

landene

har

haft

mulighed

for

styrke

deres

genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder for at

sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen

om genopretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner

tage hensyn til 11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om

planen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands

vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at fremme den økonomiske,

institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bidrage til grøn

og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer

identificeret som led i det europæiske semester,

jf. boks 1 og bilag 1

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive milepæle og mål for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet

, KOM(2020)408.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet

, KOM(2020)408.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 108 af 153

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (

høj grad af

opfyldelse

), B (

middel grad af opfyldelse

) eller C (

lav grad af

opfyldelse

). En

samlet positiv

vurdering af en genopretningsplan

tildeles under flg. betingelser:



kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to A’er og ingen

C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af

genopretningsplanen, vil Kommissionen fremlægge forslag til en

rådsimplementerende beslutning. For yderligere generel information

om Kommissionens vurdering og indholdet i de rådsimplementerende

beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt

vurderinger og forslag til rådsimplementerende beslutninger vedr. de

enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på

baggrund af Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal,

Spanien, Grækenland, Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland,

Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og Frankrig) samt 26. juli, 6.

september, 5. oktober og 28. oktober 2021 for yderligere hhv. 4 lande

(Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande (Irland og Tjekkiet),

1 land (Malta) og 3 lande (Estland, Finland og Rumænien). I 2022 har

ECOFIN foreløbigt vedtaget rådsimplementerende beslutninger vedr.

fire landes genopretningsplaner ifm. ECOFIN 3. maj 2022 (Bulgarien

og Sverige), ECOFIN 17. juni 2022 (Polen) og ECOFIN 4. oktober

(Nederlandene).

For

information

vedtagne

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af

forordningen om genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv.

taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354

, og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 109 af 153

rådsimplementerende

beslutninger

tilhørende

genopretningsplaner henvises til samlenotater forud for henholdsvis

ECOFIN 13. juli 2021, 26. juli 2021, 6. september 2021, 5. oktober 2021,

28. oktober 2021, 3. maj 2022, 17. juni 2022 og 4. oktober 2022.

Kommissionen har ligeledes gennemført forudbetalinger til en række

lande med godkendte rådsimplementerende beslutninger, herunder

Danmark,

jf. bilag 2

. Et land har kunnet anmode om forudbetaling (dvs.

udbetaling inden reformer og investeringer er gennemført), hvor

Kommissionen kan udbetale op til 13 pct. af hhv. det direkte tilskud

og evt. lån, når en rådimplementerende beslutning om det

pågældende lands plan er vedtaget i Rådet inden udgangen af 2021,

og en bilateral finansierings- og evt. låneaftale mellem Kommissionen

og det pågældende land er indgået.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 8. november 2022 at gøre status for implementering

af genopretningsfaciliteten og arbejdet med landenes nationale

genopretningsplaner. Der er aktuelt ikke lagt op til godkendelse af

rådsimplementerende beslutninger om genopretningsplaner på dette

møde. Det er uklart, om Kommissionen vil fremlægge forslag til

rådsimplementerende beslutning om Ungarns genopretningsplan i

2022.

Kommissionen vil muligvis benytte drøftelsen til at orientere om status

for godkendelsen af EU-landenes genopretningsplaner samt EU-

landenes betalingsanmodninger og tilhørende udbetalinger på

baggrund af opfyldte milepæle og mål,

jf. bilag 2

De konkrete udbetalinger finder sted i takt med, at landene opnår

milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastlagt i de

rådsimplementerende

genopretningsplaner.

beslutninger

Kommissionen

deres

respektive

generelt,

vurderer

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen

træffer beslutning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 110 af 153

investeringerne

reformerne,

der

understøttes

genopretningsfaciliteten, vil bidrage til at adressere EU-landenes

specifikke udfordringer og til at fremme facilitetens overordnede

målsætninger om bl.a. grøn og digital omstilling, inklusiv og

bæredygtig vækst, samhørighed samt økonomisk og sundhedsmæssig

robusthed.

Kommissionens

EU-landenes

indikatorer.

Kommissionen vil muligvis også informere ECOFIN om det videre

arbejde med REPowerEU, herunder muligheden for at tilføje initiativer

genopretningsplanerne,

herunder

der

styrket

bidrager

til

REPowerEU-

målsætningerne,

energiforsyningssikkerhed,

genopretningsscoreboard

på

der

offentligt

række

tilgængelig, viser den løbende fremgang med implementeringen af

genopretningsplaner

baggrund

infrastruktur, og -effektivitet.

Derudover er det muligt, at Kommissionen vil kommentere på

Revisionsrettens rapport af 8. september 2022, der evaluerer

Kommissionens

Revisionsretten

Kommissionens

vurderinger

har

indsats

med

landenes

set

genopretningsplaner.

positiv

vurdere

vurdering

EU-landenes

overordnet

genopretningsplaner. Revisionsretten fremfører dog samtidig en

række anbefalinger, der bl.a. opfordrer Kommissionen til at fremme

erfaringsudveksling mellem EU-landene, styrke vurderingerne af

landenes opfølgning på landespecifikke anbefalinger under det

europæiske semester, sikre øget transparens i vurderingerne vedr. ”do

significant

harm”-princippet

etablere

klarere

verifikationsmekanismer vedr. opfyldelse af milepæle og mål.

finansielle Udvalg (EFC). Hvis et eller flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige

afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante milepæle og mål, kan de anmode

formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæiske Råd.

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 111 af 153

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen

implementering

genopretningsfaciliteten

samt

Rådets

godkendelse af Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner. Europa-

Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager

finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale

rettigheder og retsstatsprincippet, og at genopretningsplanerne

bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en

styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt

Rådets

godkendelse

har

ikke

Kommissionens

for

sig

selv

forslag

enkelte

til

rådsimplementerende

genopretningsplaner

beslutninger

landes

lovgivningsmæssige

konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke

i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative

statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil

modtage direkte støtte fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som

svarer til den andel af den direkte støtte, som Danmark skal finansiere

med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle

konsekvenser,

det

omfang

opnår

formålet

med

genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk genopretning, grøn og

digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 112 af 153

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke

sig

selv

samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Kommissionen

skønnede ifm. godkendelsen af Danmarks genopretningsplan, at

genopretningsinstrumentet

(NGEU) samlet set kan løfte det danske

BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge beskæftigelsen med 8.000

personer.

Udmøntningen

genopretningsfaciliteten

kan

have

positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang planerne opnår

formålet med genopretningsfaciliteten. Midler til Danmark som led i

udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan understøtte vækst,

arbejdspladser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive

erhvervsøkonomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil

afhænge af den konkrete implementering. Der vurderes at være et

stort potentiale for danske eksportvirksomheder i forbindelse med

udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage drøftelsen om status for arbejdet med

implementering af genopretningsfaciliteten og landenes respektive

genopretningsplaner til efterretning.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag,

herunder ReactEU, Horisont, InvestEU, Fonden for Retfærdig omstilling, Udvikling af

landdistrikterne og RescEU.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 113 af 153

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan drøftelsen tages til efterretning.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten

henvises

til

samlenotater

forelæggelser,

herunder

forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg 16. juni 2020 og

forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For

danske

generelle

prioriteter

vedr.

implementering

genopretningsfaciliteten og rådsimplementerende beslutninger vedr.

EU-landenes genopretningsplaner henvises til samlenotatet og

forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg forud

for ECOFIN 13. juli 2021.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder

rådsimplementerende

beslutninger

vedr.

EU-landenes

genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets Europaudvalg

til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til

orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4.

november og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september,

5. oktober, 28. oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er

sagen foreløbigt blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for ECOFIN 18. januar 2022, ECOFIN 2. maj 2022

(skriftlig), ECOFIN 17. juni 2022, ECOFIN 8. juli 2022 og ECOFIN 4.

oktober

2022.

Samlenotat

implementering

genopretningsfaciliteten blev desuden oversendt til Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og ECOFIN 5. april

2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for begge

ECOFIN).

Samlenotat

genopretningsfaciliteten

tilgik

Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til

forhandlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020,

19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 114 af 153

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik desuden en orientering

om forventningerne til indholdet af Kommissionens vurdering og

forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. den danske plan i

forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt

til Europaudvalget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 115 af 153

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilag - boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den

økonomiske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2)

digital omstilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser,

produktivitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med

stærke SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og

institutionel robusthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6)

politikker for den næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages

højde for de berørte EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra

genopretningsfaciliteten til det pågældende EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og

sociale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt

konvergens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til

udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger

forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og

omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller

digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af

genopretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder

dobbeltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder foranstaltninger til gennemførelse af reformer og investeringer, der

repræsenterer sammenhængende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 116 af 153

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1 - Status for EU-landenes genopretningsplaner – oktober 2022

Ansøgt finansiel assistance i

genopretningsplaner

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

6,9

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

5,2

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,3

7,0

27,9

7,2

4,5

341,0

Lån

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

11,5

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

165,4

0,5

36,6

19,9

13,4

0,9

2,3

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

22,0

0,4

0,6

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

10,0

0,7

0,2

11,0

0,1

0,2

0,1

0,3

5,1

2,3

0,03

1,7

7,4

1,7

1,8

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Plan afleveret

30. april 2021

15. oktober 2021

17. maj 2021

30. april 2021

18. juni 2021

27. maj 2021

29. april 2021

28. april 2021

28. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

13. juli 2021

8. juli 2022

3. maj 2021

22. april 2021

31. maj 2021

29. april 2021

30. april 2021

28. maj 2021

2. juni 2021

28. april 2021

12. maj 2021

30. april 2021

21. juni 2021

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

Direkte støtte

4,5

5,7

0,9

1,4

0,9

1,8

37,5

17,4

0,9

69,0

5,5

1,8

2,1

0,1

0,3

4,7

22,5

15,5

12,1

6,0

1,5

77,2

3,2

7,7

28,0

5,8

3,8

338,0

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

360,0

Forudbetalinger

(mia. euro)

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte støtte Lån Direkte støtte Lån

0,8

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for

fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt på ECOFIN.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet blev fastlagt 30.

juni 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP fra 2020-21. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om

genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-

europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Baseret

på Kommissionens offentliggjorte forslag til rådsimplementerende beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt. EU-

landenes ansøgte direkte støtte afspejler generelt den skønnede fordeling af RRF-midler baseret på Kommissionens

efterårsprognose 2020. Differencer ift. den endelige mulige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering

eller under bestemte betingelser ved justeringer af landenes genopretningsplaner.

Udbetalinger

på baggrund af opfyldte

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 117 af 153

milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Kilde: Komissionens

pressemeddelelser

indleverede

Knap

1,5 mia. kr. udbetalt 2/9/21.

udbetalinger

forordningen om

Kommissionens

genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

genopretningsplaner

samt

genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 118 af 153

Dagsordenspunkt 6:

Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport

KOM-nummer foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes orienteret om den årlige rapport fra det europæiske

finanspolitiske råd (EFB), som er et rådgivende organ oprettet i 2015

for bl.a. at bidrage til en uafhængig vurdering af den løbende

anvendelse af EU’s finanspolitiske regler.

EFB’s årsrapport gør bl.a. status for den makroøkonomiske og

finanspolitiske udvikling i 2021, hvor flere lande fortsat havde store

offentlige

underskud.

EFB’s

årsrapport

evaluerer

også

implementeringen af EU’s finanspolitiske regler i 2021, hvor EFB bl.a.

peger på afvigelser i implementeringen ift. normal praksis som følge

af COVID-19 og anvendelsen af den generelle undtagelsesklausul.

EFB fremfører også overvejelser vedr. en reform af de finanspolitiske

regler, hvor EFB bl.a. finder det hensigtsmæssigt med øget national

forankring af implementeringen af de fælles regler og en fælles

finanspolitisk kapacitet i EU. Derudover vurderes euroområdets

samlede finanspolitiske stilling i 2021, ligesom rapporten berører de

nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2021.

Der er på ECOFIN’s dagsorden alene tale om en orientering om

rapporten, og der er således ikke lagt op til konkrete tiltag eller

beslutninger om anvendelsen af eller eventuelle ændringer i de

finanspolitiske regler.

Regeringen noterer sig rapporten fra EFB. Rapporten ventes generelt

at blive positivt modtaget af EU-landene som et nyttigt bidrag til

arbejdet på det finanspolitiske område i EU, omend der ventes

forskellige holdninger til substansen i rapporten.

2. Baggrund

Kommissionen oprettede det europæiske finanspolitiske råd (EFB) i

oktober 2015 mhp. at forbedre implementeringen af de finanspolitiske

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 119 af 153

regler i EU. EFB er uafhængig af Kommissionen og Rådet og er et

rådgivende organ, hvis vurderinger ikke har nogen formelle

konsekvenser.

EFB har særligt til opgave at evaluere gennemførelsen af EU’s

finanspolitiske regler, navnlig med hensyn til den horisontale

sammenhæng i overvågningen af landenes nationale finanspolitikker

i forhold til de finanspolitiske regler og i beslutningerne om

håndhævelse af reglerne. EFB kan også komme med forslag til den

fremtidige udvikling af de finanspolitiske regler og deres anvendelse.

De skal desuden vurdere hensigtsmæssigheden af den samlede

finanspolitiske

euroområdet

stilling

som

euroområdet

strammer

som

helhed

(dvs.

helhed

finanspolitikken,

lemper

finanspolitikken eller holder den neutral) i lyset af konjunkturer, ECB’s

pengepolitik mv.

EFB samarbejder med de nationale finanspolitiske råd (i Danmark har

De Økonomiske Råd rollen som finanspolitisk råd).

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes orienteret om EFB’s årsrapport af 26. november 2022

vedr. implementeringen af EU’s fælles finanspolitiske regler.

Rapporten fokuserer på følgende hovedtemaer:

1. EU-landenes finanspolitik og makroøkonomiske situation i 2021

2. Implementeringen af de finanspolitiske regler i 2021

3. De nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2021

Den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed i

2021

5. EFB’s anbefalinger til udviklingen af de finanspolitiske regler

fremadrettet

1. EU-landenes finanspolitik og den makroøkonomiske situation i 2021

EFB fremhæver, at EU’s økonomiske aktivitet i 2021 efter den hårde

krise forårsaget af COVID-19-pandemien igen nåede niveauer på linje

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 120 af 153

med 2019, og at den årlige BNP-vækst i euroområdet oversteg 5 pct.

Den økonomiske genopretning foregik dog i forskellige tempi på tværs

af EU-lande og brancher, hvoraf nogle dele af økonomien fortsat ligger

under niveauet fra før pandemien. Ligeledes begyndte inflationen

gradvist at stige i løbet af 2021 og endte på 2,6 og 2,9 pct. i 2021 som

helhed i hhv. euroområdet og EU.

Overordnet blev de offentlige underskud reduceret på tværs af EU

med ca. 2 pct.-point og nåede således ned på 5,1 og 4,7 pct. af BNP i

hhv. euroområdet og EU. Den strukturelle saldo, dvs. det offentlige

underskud korrigeret for konjunkturerne, blev dog forværret med 0,4

pct.-point til 2,5 pct. af BNP, hvilket særligt skyldes forlængelsen af

visse COVID-19-støttetiltag samt vedtagelsen af nye ikke-midlertidige

tiltag. I modsætning til tidligere kriser blev de offentlige investeringer

forøget, hvilket særligt skyldes EU’s genopretningsfacilitet. Den

offentlige bruttogæld blev derudover reduceret med ca. 2. pct.-point

til 97 og 90 pct. af BNP i hhv. euroområdet og EU.

2. Implementeringen af de finanspolitiske regler i 2021

EFB finder, at COVID-19 og anvendelsen af den generelle

undtagelsesklausul påvirkede Kommissionens implementering af

EU’s finanspolitiske regler i 2021. EFB fremhæver bl.a. følgende

afvigelse fra den normale praksis fsva. implementering af de

finanspolitiske regler:



Kommissionens retningslinjer for EU-landenes finanspolitik i 2021

– fastlagt med de landspecifikke anbefalinger fra 2020 – var af

kvalitativ karakter.



Flere lande præsenterede ikke mellemfristede finanspolitiske

planer for 2021 i deres stabilitets- og konvergensprogrammer i

2020.



Kommissionen foretog ikke analyser af den finanspolitiske

holdbarhed

pba.

indsendte

stabilitets-

konvergensprogrammer.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 121 af 153



Med Kommissionens udkast til retningslinjer for EU-landenes

finanspolitik i 2020 og 2021, som blev offentliggjort i foråret 2020,

opfordrede Kommissionen EU-landene til finanspolitik, der

generelt ikke levede op til kravene i reglerne under Stabilitets- og

Vækstpagten.



Selvom flere lande brød med kravene i de fælles finanspolitiske

regler, udarbejdede Kommissionen ikke rapporter om EU-landenes

efterlevelse af reglerne i efteråret 2021, selvom TEUF artikel 126.3

fastslår, at Kommissionen skal offentliggøre en rapport om et EU-

land, hvis et land vurderes ikke at efterleve de fælles regler.

EFB noterer sig, at Kommissionen vurderer, at EU-landene har

efterlevet de kvalitative finanspolitiske retningslinjer for 2021 (fastlagt

i de landespecifikke anbefalinger fra 2020), samt at Kommissionen

ikke har foreslået henstillinger til EU-landene i 2021. EFB bemærker i

den forbindelse, at der i flere lande var finanspolitiske lempelser, der

gik udover, hvad der kunne forklares af sundhedskrisen, samt at de

gennemførte udgiftsstigninger i en række EU-landene ser ud til at

være af mere permanent karakter.

EFB

vurderer

overordnet

set,

implementeringen

finanspolitiske regler i 2021 primært fokuserede på kort sigt og kun i

mindre grad på finanspolitikkerne på mellemlang sigt.

3. De nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2021

EFB belyser i rapporten de nationale uafhængige finanspolitiske råd

(”Independent Financial Institutions” – IFI’er) med fokus på deres rolle

i makroøkonomiske prognoser i EU samt en nærmere beskrivelse af

IFI’erne i hhv. Grækenland og Portugal.

Ift. de makroøkonomiske prognoser indebærer EU-reglerne, at IFI’erne

med jævne mellemrum skal evalurere landenes nationale økonomiske

prognoser, mens det for eurolandene yderligere er et krav, at de

nationale prognoser skal udføres eller bekræftes af IFI’en. Rapporten

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 122 af 153

noterer en stigende grad af konvergens fsva. procedurerne for

rapportering og kommunikation, men fremhæver samtidigt, at i mindre

end halvdelen af landene er de finanspolitiske råds vurderinger

baseret på kvantitative modeller. Det noteres dog, at kravet om

IFI’ernes jævnlige evalueringer af prognoserne ikke er jævnt

implementeret og kun delvist i nogle lande. EFB viser desuden i sin

egen statistiske analyse af euroområdet, at i de lande, hvor IFI’erne er

involveret i prognosearbejdet, viser de nationale prognoser sig mere

præcise, herunder i form af en mindre grad af prognoser, der er for

optimistiske.

EFB beskriver derudover IFI’erne i Grækenland og Portugal. Det

belyses bl.a., at den græske IFI har et mere snævert og fokuseret

mandat, hvor arbejdet med at overvåge efterlevelse af de

finanspolitiske regler dog er blevet overskygget af den selvstændige

overvågning foretaget af internationale kreditorer. Omvendt har den

portugisiske IFI et bredere mandat og høj grad af uafhængighed bl.a.

underbygget af udenlandske eksperter i IFI’ens bestyrelse.

4. Den finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed i 2021

EFB vurderer, at den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet

som helhed var for ekspansiv i 2021. Finanspolitikkerne i eurolandene

havde samlet set en ekspansiv finanspolitiks stilling i 2021, hvilket

skal

ses

sammenhæng

med,

udgangspunktet

2020

(finanspolitikkerne i 2020) allerede var meget ekspansivt, ECB’s

meget lempelige pengepolitik samt parallel finanspolitisk stimuli fra

genopretningsfaciliteten. Den finanspolitiske stilling i euroområdet

som helhed har bidraget til inflationspresset og forsyningsmæssige

flaskehalse.

5. Udviklingen af de fælles finanspolitiske regler

EFB vurderer i sin rapport, at der er behov for en reform af de

finanspolitiske regler og præsenterer i den forbindelse bl.a. følgende

overvejelser og anbefalinger:

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 123 af 153



Overvågningen af finanspolitikkerne i EU-landene bør finde sted på

nationalt niveau for at øge ejerskab og sikre tilpasning til nationale

omstændigheder. Der bør fortsat finde overvågning på EU-niveau

sted, men EU bør kun intervenere i tilfælde af særligt

problematiske nationale politikker.



De nationale regeringer bør forpligte sig til gældsreduktionsbaner,

der er yderligere differentierede på tværs af EU-landene.

Gældsreduktionsbaner for lande med gæld over 60 pct. bør

fastlægges med inddragelse af Kommissionen, godkendes af

Rådet og overvåges pba. en indikator for de offentlige udgifter.

Kravene til lande med gæld under 60 pct. bør være mere fleksible.



Der bør oprettes en central finanspolitisk kapacitet, der kan

aktiveres i tilfælde af store, midlertidige økonomiske stød.

Aktiveringen af kapaciteten bør gøres afhængig af fastsatte

makroøkonomiske indikatorer, og midlerne i kapaciteten skal

udgøres af nationale bidrag. I tilfælde af et stød til en given

økonomi, der retfærdiggør aktiveringen af kapaciteten, kan det

pågældende land opnå støtte fra kapaciteten svarende til landets

egne bidrag til kapaciteten. Hvis det pågældende lands egne bidrag

ikke er tilstrækkelige, bør landet også kunne optage fordelagtige

lån via kapaciteten. Lånene fra kapaciteten kan enten være i form

af direkte lån fra midlerne i kapaciteten eller via fælles låneoptag

på de finansielle markeder med sikkerhed i de øvrige landes

nationale bidrag til kapaciteten. Adgangen til lån bør vurderes af et

uafhængigt organ af eksperter.



EU-budgettet bør suppleres med specifikke midler målrettet hvert

EU-land (landekonvolutter), der kan bidrage til at styrke de

offentlige udgifters kvaliteter i de pågældende lande, herunder

fremme

investeringer

der

kommer

hele

til

gode.

Særbehandling af visse investeringer i budgetreglerne (en såkaldt

golden rule

) vurderes ikke hensigtsmæssigt, ligesom det ikke

vurderes

hensigtsmæssigt

gøre

genopretningsfaciliteten

permanent.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 124 af 153

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om EFB’s årsrapport 2021.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EFB-rapporten ventes generelt positivt modtaget af landene som et

input til det løbende arbejde på det finanspolitiske område.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan notere sig EFB’s rapport og drøftelsen på ECOFIN.

Regeringen

finder

det

generelt

vigtigt,

EU-landene

fører

økonomiske politikker, der sikrer grundlag for vækst, velfærd,

beskæftigelse og grøn omstilling, herunder ved at fremme robuste

økonomier, forebygge gældskriser, der kan indvirke negativt på hele

EU, samt skabe råderum for at understøtte økonomien under

økonomiske tilbageslag og mulighed for at gennemføre politiske

prioriteter i relation til velfærd og grøn omstilling.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om EFB’s årsrapport 2022 er ikke tidligere forelagt Folketingets

Europaudvalg. Sagen om EFB’s årsrapport for 2021 blev forelagt

Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 125 af 153

Dagsordenspunkt 7:

Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes at behandle de årlige rådskonklusioner om EU-

statistik. Udkastet til konklusionerne følger op på prioriteterne i

rådskonklusionerne fra november 2021. Konklusionerne tager

derudover hensyn til den nuværende Kommissionsdagsorden for

2019-2024 og de statistiske behov, der er opstået som følge af den

fortsatte ekstraordinære situation i 2022 med energikrisen. Udkastet

til konklusionerne redegør for de seneste fremskridt vedr. opfyldelse

af informationsbehov i ØMU’en, statistikker for uforholdsmæssigt

store underskud, overvågning af makroøkonomiske ubalancer og

strukturelle statistikker. Rådskonklusionerne anerkender behovet for

tilstrækkelige

ressourcer

til

Eurostat

nationale

generelt

statistikmyndigheder.

konklusionerne.

2. Baggrund

Regeringen

støtter

rådskonklusionerne. De øvrige EU-lande ventes også at kunne støtte

Den finansielle, økonomiske og teknologiske udvikling, samt stigende

krav til statistikker, har i de senere år fået Kommissionen til at

iværksætte en række tiltag, som har til formål at skabe mere pålidelige

statistikker. Retvisende og pålidelige statistikker er en forudsætning

for

landenes

styring

deres

økonomiske

politik

samt

velfungerende økonomisk-politisk samarbejde mellem landene.

Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske

statistik og vedtager konklusioner, som dels består af en opfølgning

på tidligere udstukne prioriteter for arbejdet og dels fastlæggelse af

prioriteter for det videre arbejde.

3. Formål og indhold

Det foreløbige udkast til dette års rådskonklusioner om EU-statistik

vedrører hovedsageligt:

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 126 af 153

1) Den officielle statistiks rolle ifm. kriser.

2) Adgang til data til udarbejdelse af mere rettidig og mere

detaljeret officiel statistik.

3) Tilstrækkelige ressourcer til statistikproduktion.

4) EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en.

5) Statistik vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer

og Stabilitets- og Vækstpagten.

6) Statistik vedr. bæredygtighedsmål og den europæiske

grønne pagt.

7) Boligomkostninger og ejendomsstatistik.

8) Erhvervsstatistik.

9) Befolkningsstatistik og personstatistik.

10)Kvalitet og klassifikationer.

Ad 1) Den officielle statistiks rolle ifm. kriser

Rådet bifalder det Europæiske Statistiske Systems (ESS) og det

Europæiske System af Centralbankers (ESCB) indsats for, under

COVID-19-pandemien, at have sikret, at de officielle statistikker

fortsat blev offentliggjort til tiden og samtidig med en stigende

efterspørgsel fra brugerne. Rådet bifalder yderligere Eurostats indsats

og tætte samarbejde med EU-landene for at udvikle vejledninger om

de statistiske aspekter af nye politiske tiltag til at håndtere

pandemien. Rådet opfordrer til at udvide de statistiske regnskaber for

den Europæiske Unions institutioner for at afspejle betydningen af

disse i statistikkerne.

Yderligere bifalder Rådet ESS’ bidrag til ny og rettidig statistik

forårsaget af behov opstået som følge af den russiske aggression og

krigen i Ukraine især med hensyn til statistik om energi,

forsyningskæder, udvandring og arbejdsmarked. Rådet opfordrer ESS

til at yde relevant støtte til de Ukrainske statistikmyndigheder.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 127 af 153

Overordnet set anerkender Rådet ESS’ fortsatte arbejde med at

udvikle nye relevante statistikker, ofte på eksperimentel basis, især i

forhold til at opgøre krigen i Ukraines effekt på de europæiske

økonomier og samfund.

Ad 2) Adgang til data til udarbejdelsen af mere rettidig og mere

detaljeret officiel statistik

Rådet gentager vigtigheden af øget og blivende adgang til nye

datakilder for producenter af officiel statistik. Rådet noterer sig ESS’

meningstilkendegivelse vedrørende den fremtidige forordning om

datastyring og opfordrer til, at den fremtidige forordning om

datastyring understøtter etablering af lovgivningsmæssige rammer,

der giver adgang til datakilder fra den private sektor til udarbejdelse

af rettidig og mere detaljeret officiel statistik. Yderligere ser Rådet

frem til et muligt forslag fra Kommissionen om at revidere forordning

nr. 223/2009 om Europæisk statistik især med henblik på at løse

udfordringerne med adgang til nye datakilder set fra det europæiske

statistiksystems perspektiv samt måder at sikre øget agilitet og

muligheder for at levere nye statistikker.

Rådet anerkender vigtigheden af retvisende og konsistent finansiel og

ikke-finansiel statistik, hvilket kalder på yderligere samarbejde inden

for og mellem ESS og ESCB. I den sammenhæng opfordrer Rådet til

fortsatte overvejelser om, hvordan deling af relevant information

mellem dem, der udarbejder statistik på både nationalt og europæisk

niveau, kan understøttes.

Ad 3) Tilstrækkelige ressourcer til statistikproduktion

Rådet anerkender behovet for at sikre tilstrækkelige ressourcer til

Eurostat såvel som de nationale statistikinstitutioner, der understøtter

databehov

relateret

til

digitalisering,

grøn

omstilling,

klimaforandringer, såvel som følgerne af pandemien og effekterne af

den russiske krig mod Ukraine.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 128 af 153

Ad 4) EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en

Rådet noterer sig den udvikling, som er beskrevet i 2022-udgaven af

den Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport om

informationsbehov i ØMU’en. Herunder gælder især:



Rådet værdsætter de yderligere forbedringer af de vigtige

indikatorer for økonomien og arbejdsmarkedet, de såkaldte

Europæiske Økonomiske Hovedindikatorer (Principal European

Economic Indicators, PEEI’er).



Rådet understreger PEEI’ernes fortsatte vigtige rolle som

grundlag for overvågning af økonomiens udvikling på kort sigt,

og Rådet ser frem til yderlige fremskridt i forhold til at få stillet

alle data til rådighed.

Ad 5) Statistik vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer og

Stabilitets- og Vækstpagten

Rådet bifalder kvalitetssikringen af statistikkerne til proceduren for

makroøkonomiske ubalancer (MIP). Rådet værdsætter den årlige

ESS-ESCB kvalitetsrapport om MIP-statistikkerne og noterer sig

anbefalingerne heri.

Rådet gentager opfordringen til EU-landene om at sikre, at alle

statistiske data, der er nødvendige ift. Stabilitets- og Vækstpagtens

udgiftsregel, herunder den del af indtægterne der kommer fra EU,

rapporteres til Eurostat, og Rådet understreger vigtigheden af

harmonisering og gennemsigtighed af sådanne data.

Ad 6) Statistik vedr. bæredygtighedsmål og den europæiske grønne

pagt

Rådet bifalder Eurostats resultater med at levere statistik om

bæredygtighedsmål (SDG) til det europæiske semester, og Rådet

opfordrer Eurostat til at forsætte arbejdet med at overvåge

fremskridtet med SDG’erne i samarbejde med EU-landene.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 129 af 153

Rådet bifalder ESS’ indsats for at imødekomme den stigende

efterspørgsel på data som følge af den europæiske grønne pagt

(European Green Deal), herunder ift. energistatistik, klimarelateret

statistik, grønne nationalregnskaber, transportstatistik og bæredygtig

finansiering. Rådet bifalder den Europæiske Centralbanks (ECB)

klimahandlingsplan og dens arbejde med at forbedre tilgængelighed

og kvalitet af klimarelaterede data i forhold til bedre at kunne

identificere og styre klimarelaterede risici og muligheder. Rådet ser

frem til offentliggørelsen af de første resultater for det nye sæt af

eksperimentelle indikatorer for grønne finansielle instrumenter og

risici relateret til de finansielle institutioners porteføljer.

Råder noterer sig Kommissionens forslag om at udvide det grønne

nationalregnskab, og Rådet opfordrer til at undersøge muligheden for

yderligere udvikling af mere rettidige indikatorer under hensyntagen

til byrden på de nationale statistikinstitutioner.

Rådet understreger, at rettidig energistatistik har høj prioritet og

opfordrer derfor til en hurtig og fuldstændig implementering af den

opdaterede forordning om energistatistik. Rådet bifalder udviklingen

af nye energiindikatorer baseret på nye datakilder.

Ad 7) Boligomkostninger og ejendomsstatistik

Rådet bifalder den igangværende dialog mellem ESS og ESCB om,

hvordan omkostningerne til bolig kan indgå i opgørelsen af inflation og

understreger vigtigheden af grundigt at evaluere de mulige følger af

de forskellige alternativer.

Rådet bifalder initiativerne fra ESS og ESCB vedr. videreudvikling af

indikatorer for fast ejendom.

Rådet opfordrer både ESS og ESCB til fortsat at prioritere arbejdet

med disse spørgsmål, der haster.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 130 af 153

Ad 8) Erhvervsstatistik

Rådet bifalder forbedringerne af erhvervsstatistikken, der er opnået

gennem implementeringen af erhvervsstatistikforordningen. Særligt

fremhæver Rådet anvendelsen af nye datakilder, herunder udveksling

af data om eksport af varer mellem EU-landene, der bunder i Rådets

tidligere anbefalinger. Dette arbejde bør resultere i en markant

byrdereduktion for virksomhederne og samtidig opretholde en god

kvalitet. Rådet bifalder udviklingen af et nyt indeks for produktion af

tjenester. Rådet opfordrer ESS til fortsat at udvikle statistik om

bidraget fra små og mellemstore virksomheder, regionalfordelinger og

om højvækstvirksomheder.

Rådet

anerkender

ESS’

fremskridt

forhold

til

opgøre

digitaliseringen i sammenhæng med Europas Digitale Årti-initiativet

og understreger vigtigheden af en fuld implementering af ESS’

handlingsplan.

Ad 9) Befolkningsstatistik og personstatistik

Rådet bifalder Eurostats publikation fra d. 28. september 2022, der

indeholder en opdateret befolkningsprognose for de kommende 10 år.

Rådet

gentager

vigtigheden

publikationen

vedrørende

befolkningsprognosen på lang sigt, der udkommer i marts 2023.

Rådet

understreger

vigtigheden

rettidig

statistik

for

lønomkostninger og opfordrer ESS til at udvikle statistik for

beskæftigelsen relateret til digitale platforme.

Rådet opfordrer ESS til at benytte sin igangværende gennemgang af

sundhedsstatistik til at sikre forbedringer i denne.

Ad 10) Kvalitet og klassifikationer

Rådet noterer sig de vurderinger, der indtil videre er opnået i den

tredje

runde

vurderinger

(peer

review)

nationale

statistiksystemer i ESS, og Rådet forventer, at der vil blive fulgt op på

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 131 af 153

anbefalingerne her fra ift. at overholde adfærdskodekset for

europæiske statistikker og forbedre kvaliteten af statistikkerne.

Rådet bifalder, at der er opnået enighed blandt EU-landene om

revisionsprocessen af brancheklassifikationen (NACE) og noterer sig,

at Kommissionen vil tage initiativ til den lovgivningsmæssige proces i

forhold til, at NACE kan introduceres i statistikkerne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne anerkender behovet for tilstrækkelige ressourcer

til Eurostat og nationale statistikmyndigheder. Rådet bemærker, at det

kan have statsfinansielle konsekvenser, såfremt det øgede behov for

data fører til behov for yderligere ressourcer til indsamling og

behandling af data i Eurostat eller EU-landene sammenlignet med i

dag. Hertil bemærkes det, at Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s

budget, ligesom afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter

som udgangspunkt skal afholdes inden for de berørte ministeriers

eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser

herom. De statsfinansielle konsekvenser vil skulle vurderes nærmere

ifm. implementeringen af de konkrete tiltag på statistikområdet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Øvrige EU-lande forventes at støtte rådskonklusionerne.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 132 af 153

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen

støtter

generelt

rådskonklusionerne,

som

har

overordnet, strategisk sigte. Det er vigtigt at sikre troværdig

europæisk statistik, som er anvendelig på både nationalt og EU-

niveau, herunder er det bl.a. vigtigt med statistik, der understøtter

håndteringen af energikrisen samt fremskridt med den grønne

omstilling og FN’s bæredygtighedsmål. Regeringen støtter generelt

initiativer, der bidrager hertil.

Regeringen vil tage nærmere stilling til initiativer og finansiering samt

deres betydning for Danmark, når de udmøntes i form af konkrete

forslag.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådet godkender årligt rådskonklusioner vedr. EU-statistikken.

Rådskonklusioner

vedr.

EU-statistikken

blev

senest

forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 9.

november 2021. Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg 27. oktober 2021.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 133 af 153

Dagsordenspunkt 8:

Opfølgning på IMF- og G20-møderne 12.-14.

oktober 2022

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen

det

tjekkiske

EU-formandskab

ventes

afrapportere fra IMF- og G20-møderne for finansministre og

centralbankchefer 12.-14. oktober, som blev afholdt i forbindelse med

IMF’s og Verdensbankens årsmøder 10.-16. oktober 2022. Der er

blevet offentliggjort skriftlige formandsskabserklæringer fra IMF-

møderne samt fra G20-mødet. Erklæringerne lægger bl.a. vægt på

konsekvenserne af Ruslands krig mod Ukraine, den aftagende

genopretning af den globale økonomi og det stigende inflationspres.

For at håndtere disse udfordringer skal de finanspolitiske tiltag være

både midlertidige og målrettede. Ydermere forpligter landene sig til en

styrket indsats for en mere robust og bæredygtig global økonomi samt

yderligere klimahandling på linje med Paris-aftalen.

2. Baggrund

ECOFIN fastlagde på mødet 4. oktober 2022 en fælles EU-holdning

(

Terms

Reference

)

til

G20-mødet

for

finansministre

centralbankchefer 12.-13. oktober 2022 og EU’s fælles skriftlige

erklæring (

statement

) til mødet i IMF’s ministerkomité (IMFC) 13.-14.

oktober 2022. Den fælles EU-linje til IMFC- og G20-møderne lægger

bl.a. vægt på, at Ruslands krig i Ukraine har medført store tab, både

økonomisk og humanitært, samt at EU står ved Ukraines side og vil

fortsætte med at implementere omfattende sanktioner mod Rusland.

Den fælles EU-linje støtter også særligt drøftelser om klimapolitik,

herunder

skattepolitik

CO2-prissætning,

understreger

vigtigheden af hurtigt at implementere effektive klimatiltag. Der

henvises generelt til samlenotat vedr. ECOFIN 4. oktober 2022, der

blev oversendt til Europaudvalget 22. september 2022.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 134 af 153

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra Kommissionen

og det tjekkiske EU-formandskab at drøfte udfaldet af IMF- og G20-

møderne for finansministre og centralbankchefer, der blev afholdt i

forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder 10.-16. oktober

2022.

IMFC

Drøftelserne i IMFC fokuserede på den globale økonomi og de aktuelle

økonomisk-politiske udfordringer for IMF-landene. Centralt for

drøftelserne var Ruslands krig mod Ukraine med særligt fokus på de

økonomiske og humanitære konsekvenser heraf, stigende inflation,

højere gældsniveauer og større sikkerhedsrisici vedr. fødevarer og

energi. Der kunne ikke opnås enighed om et kommuniké i forbindelse

med IMFC, hvorfor IMFC-formanden (Nadia Calviño, Spanien) i stedet

udsendte en erklæring efter mødet.

Den globale økonomi

I erklæringen fra IMFC-formanden af 14. oktober 2022 bliver der lagt

vægt på, at den globale genopretning er aftagende pga. store

usikkerheder. Den globale økonomi er står over for betydelige

udfordringer og øget risiko for fragmentering. De kraftige stigning i

leveomkostninger påvirker alle, men det er især de mest udsatte, der

bliver ramt hårdest. Disse udviklinger kommer pba. tiltagende ulighed,

gældsusikkerheder og klimaforandringer. Den hastige digitalisering

medfører både muligheder, men også risici.

Politiske prioriteter

Erklæringer understreger, at med de nuværende globale udfordringer

er det essentielt med hensigtsmæssige nationale reformer og styrket

multilateralt samarbejde for at sikre makroøkonomisk og global

finansiel stabilitet, styrke modstandsdygtigheden, begrænse negative

afsmittende effekter og overvinde den nuværende fødevarekrise.

Finanspolitiske tiltag bør prioritere beskyttelsen af sårbare grupper

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 135 af 153

mod stigende leveomkostninger gennem midlertidig og målrettet

støtte, mens der samtidig sikres finanspolitisk bæredygtighed. Det er

vigtigt

med

hurtig

multilateral

indsats

for

overvinde

fødevarekrisen og samtidig støtte de mest påvirkede lande.

Erklæringen lægger også vægt på vigtigheden af at accelerere

klimaindsatsen på linje med Paris-aftalen og bemærker, at den grønne

omstilling

afgørende

for

energisikkerhed

global

modstandsdygtighed mod fremtidige stød til økonomien.

IMF’s arbejde

Erklæringen støtter IMF's tiltag for bl.a. at hjælpe lande med at

håndtere krisen igennem rådgivning, teknisk bistand og krisestøtte,

herunder gennem IMF’s analytiske arbejde vedr. inflation og

samspillet mellem penge- og finanspolitik.

Erklæringen finder det positivt med operationaliseringen af IMF’s

Resilience and Sustainability Trust (RST), og der ses frem til de første

RST-støttede programmer senere i år. I erklæringen fremgår det, at

IMFC’s medlemmer vil gøre alt, hvad der er nødvendigt for at lukke det

resterende finansieringsgab i fonden til fattigdomsbekæmpelse og

vækst til subsidier og lån, herunder gennem frivillig kanalisering af

SDR. Erklæringen glæder sig over de frivillige bidrag til IMF's konto,

der administreres af flere donorer, for at lette den bilaterale finansielle

støtte til Ukraine. Erklæringen støtter IMF's bestræbelser på at

samarbejde med partnere for at løse nuværende og fremtidige

gældsudfordringer, herunder samarbejdet med Verdensbanken for at

styrke gennemførelsen af G20/Parisklubbens fælles ramme for

gældshåndtering.

Erklæringen støtter også fortsat et stærkt, kvotebaseret

velfinansieret IMF i centrum af det globale finansielle sikkerhedsnet.

IMF’s generelle ressourcer til finansiering af udlån til kriseramte lande består af dels de

permanente kvoteressourcer, dels lånte ressourcer via den stående kreditfacilitet ”

New

Arrangements to Borrow

” (NAB), dels midlertidige bilaterale låneaftaler. Ressourcerne blev

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 136 af 153

G20 for finansministre og centralbankchefer

Temaerne på mødet mellem finansministrene og centralbankcheferne

fra G20-landene var i høj grad de samme som i IMFC. Erklæringen fra

det indonesiske formandskab fra G20-mødet af 13. oktober 2022

lægger især vægt på følgende:

Den globale økonomi

Genopretningen af den globale økonomi er aftaget yderligere især

grundet Ruslands krig mod Ukraine. Det fortsatte pres på gødning,

fødevare- og energipriser forværrer inflationspresset og har bidraget

til stigende risici ifm. fødevare- og energiforsyning. Ydermere blev der

lagt

vægt

på

vigtigheden

den

fortsatte

indsats

mod

klimaforandringer.

Politiske prioriteter

G20

understreger

vigtigheden

midlertidige

målrettede

finanspolitiske tiltag for at bidrage til opretholde købekraften for de

mest sårbare og afbøde effekterne af prisstigninger på energi og

fødevarer, for at undgå at øge det høje inflationspres. Finanspolitiske

tiltag skal desuden reflektere det øgede behov for investeringer i den

grønne og digitale omstilling. G20 bekræfter deres forpligtigelse til

hurtig implementering af OECD’s aftale af 8. oktober 2021 om

international selskabsbeskatning. Endelig gentager G20 deres tilsagn

om at støtte alle sårbare lande i deres genopretning og glæder sig over

81,6 mia. USD i frivillig kanalisering gennem SDR og lignende bidrag,

men opfordrer stadig til yderligere løfter for at nå målet om 100 mia.

USD i frivillige bidrag til de mest sårbare lande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

udvidet betragteligt i lyset af finanskrisen. IMF-landenes faste IMF-bidrag opgøres i kvoter.

Kvotefordelingen reflekteres også i vægtningen et lands stemmer i IMF.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 137 af 153

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

IMF- og G20-samarbejdet vurderes generelt at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter

global økonomisk genopretning, vækst og beskæftigelse samt

finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene

ventes

generelt

tage

Kommissionens

EU-

formandskabets afrapportering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen

vil

tage

Kommissionens

EU-formandskabets

afrapportering fra IMF- og G20-møderne til efterretning.

Regeringen støtter generelt arbejdet i IMF og G20, herunder arbejdet

med økonomisk genopretning og en effektiv håndtering af Ruslands

krig i Ukraine, arbejdet med at assistere sårbare lavindkomstlande

under krisen, herunder G20/Parisklubbens fælles ramme for

gældshåndtering, samt at IMF og G20 skal bidrage til at fremme den

grønne omstilling af den globale økonomi. Regeringen støtter OECD's

aftale af 8. oktober 2021 om international selskabsbeskatning, der

etablerer et mere retfærdigt og robust internationalt skattesystem.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af IMF- og G20-møderne for

finansministre og centralbankchefer 12.-14. oktober 2021 blev forelagt

Europaudvalget til orientering 30. september 2022 forud for

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 138 af 153

rådsmødet (ECOFIN) 4. oktober 2022. Der henvises til samlenotatet,

som blev oversendt til Europaudvalget 22. september 2022.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 139 af 153

Dagsordenspunkt 9:

Drøftelse af den amerikanske Inflation Reduction

Act

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

På ECOFIN 8. november 2022 ventes en drøftelse af den såkaldte

’Inflation Reduction Act’ (inflationsreduktionsloven – ”IRA’en”), der er

en større amerikansk klima-, sundheds- og skattepakke, som blev

vedtaget 16. august 2022.

IRA’en

indeholder

bl.a.

klimarelaterede

investeringer

skatterabatter for i alt $369 mia., der finansieres gennem

skattestigninger mv. Samlet set reducerer lovpakken det offentlige

forbrug i USA med ca. $300 mia., hvilket skal bidrage til at dæmpe

inflationen i USA, der ligesom i EU, er på sit højeste niveau i flere

årtier.

Drøftelsen på ECOFIN ventes primært at omhandle de økonomiske

konsekvenser af IRA’en for EU-landene og europæiske virksomheder

og potentielt handelsmæssige aspekter. Herunder ventes en mulig

drøftelse af brugen af økonomiske støttetiltag til virksomheder og

husholdninger i EU mhp. at håndtere konsekvenser af energikrisen og

den høje inflation.

Regeringen finder generelt, at den økonomiske politik i EU-landene

ikke bør bidrage til øget inflation og svækkede offentlige finanser,

hvorfor støttetiltag bør være fuldt finansierede. Regeringen er generelt

skeptisk fsva. økonomiske støttetiltag finansieret via fælles EU-gæld.

I det omfang handelspolitiske aspekter måtte blive berørt under

drøftelsen, finder regeringen det centralt, at evt. EU-tiltag er i

overensstemmelse

med

WTO-reglerne.

Regeringen

støtter

Kommissionens bestræbelser på at finde en forhandlet løsning med

USA om de handelsmæssige aspekter af IRA.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 140 af 153

2. Baggrund

16. august 2022 underskrev den amerikanske præsident Biden en ny

stor klima-, sundheds- og skattepakke, kaldet

’Inflation Reduction Act’

(inflationsreduktionsloven – IRA’en), efter vedtagelse i Kongressen.

Lovpakken har en række formål:



På klimaområdet har IRA’en til formål at understøtte den

bæredygtige

omstilling,

herunder

med

investeringer

skatterabatter, som skønnes at beløbe sig til i alt $369 mia. (ca.

2784 mia. kr.) over 10 år fra 2023.



På sundhedsområdet indføres en række tiltag, der særligt skal

reducere medicinudgifterne for en række amerikanere. Tiltagene

forventes at indebære udgifter for ca. $64 mia. og offentlige

besparelser på ca. $ 240 mia.



Pakken finansieres dels med skattestigninger for samlet set $327

mia. og dels med styrket skatteinddrivelse. Samlet set vurderes

pakken netto at reducere de amerikanske offentlige udgifter med

ca. $300 mia., hvilket skal bidrage til at dæmpe inflationen i USA.

Klima

Lovpakken indeholder klima-relaterede udgifter for i alt $369 mia.,

hvoraf der er afsat ca. $98 mia. til skatterabatter til elektricitet fra

vedvarende og ikke-carbon baserede kilder. Derudover indgår

følgende elementer:



Havvind:

Ud over at forlænge og optimere eksisterende

skattefradrag for produktion af grøn strøm inkl. havvind, fjerner

forslaget et eksisterende moratorium, som umuliggør nye

havvindsprojekter ud for USA’s sydøstlige kyst. Samtidig opsættes

skattefradrag for produktion af grøn hydrogen, og der sættes penge

til

investeringer

indeholder

også

udbygning

penge

til

opgradering

nye

transmissionsnettet inklusiv sammenslutning af havvind-parker.

Forslaget

investeringer

pilotprojekter for havvind.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 141 af 153



Elbiler:

Med forslaget følger en forlængelse af en eksisterende

skatterabat på $7.500 ved køb af elbiler og en udvidelse af

ordningen til også at inkludere op til $4.000 til brugte elbiler.



Solceller:

Forslaget

forlænger

række

skattefradrag

solcelleindustrien for både private og kommercielle aktører de

næste 10 år, herunder investeringsfradrag, og sikrer derved, at

branchen har større tillid til markedets stabilitet i forbindelse med

langsigtede investeringer.



Beskatning af metan:

Visse virksomheder pålægges fra 2024

ifølge forslaget at betale op til $1.500 pr. ton metan-emissioner,

såfremt de overskrider føderale grænseværdier. Man har samtidig

indbygget en tilpasningsperiode for virksomheder i især olie- og

gasindustrien, således at de har tid til at tilpasse deres emissioner.

I forslaget er også afsat midler til at hjælpe selskaber med at

begrænse deres emissioner.



Udsatte husholdninger:

Der afsættes $60 mia. til at hjælpe

sårbare lavindkomstsamfund, som rammes uforholdsmæssigt

hårdt af klimaforandringer, herunder $27 mia. til at oprette en

investeringsfond til reduktion af drivhusgasser, der udmøntes

gennem en såkaldte ’grøn bank’, som skal være med til at sikre

investeringer i vedvarende energi med særligt fokus på udsatte

områder.



CO2-fangst:

En række økonomiske incitamenter til at øge brugen

af CO2-fangst (carbon capture) i energisektoren inden for en

række områder.



Landbrug:

$8,45 mia. til at reducere emissioner fra landbruget.



Bæredygtige brændstoffer:

Tiltag til at fremme biobrændstof,

’ren brint’ og andre vedvarende brændstoffer til biler og fly for $19

mia.



Tørke:

Der afsættes $4 mia. til tørketiltag ved Colorado River –

herunder særligt fokus på kompensation for frivillig reduktion af

vandindtag,

vandforbrugsreducerende

tiltag

økosystemsrestauration.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 142 af 153



Skove:

Flere tiltag til skovrejsning og beskyttelse, forureningsafgift

for olie- og gasindustrien, måling og reduktion af emissioner samt

tiltag til begrænsning af skovbrande.



Grønt forbrug:

Midler til energieffektivisering af private hjem samt

kommercielle

forbindelse

bygninger

med

primært

igennem

skattefradrag

energieffektiviserings-forbedringer

herunder

installation af varmepumper m.m.



Olie og gas:

Nye tilladelser til boring efter olie og gas på føderalt

land og i føderalt farvand.

Sundhed

Overordnet estimeres det, at tiltag til at sænke medicinpriserne og -

udgifterne for personer på Medicare (et offentligt program for

sundhedsforsikring, der dækker ca. 64 mio. ældre amerikanere) vil

medføre offentlige besparelser i størrelsesordenen $240 mia. Dertil er

der

afsat

ca.

$64

mia.

til

forlængelse

subsidier

til

sundhedsforsikringspræmier under Affordable Care Act (også kaldet

Obama care).



Tiltag til at sænke medicinpriserne og -udgifterne for personer

på Medicare:

Forslaget indfører tilladelse til, at det amerikanske

sundhedsministerium forhandler visse medicinpriser for Medicare.

I 2026 starter sundhedsministeriet med at kunne forhandle om de

10 medikamenter, som har været længe på markedet og er mest

udgiftstunge. Frem mod 2029 stiger antallet af medikamenter,

ministeriet kan forhandle om, op til 20. Dertil opnår personer, hvis

receptpligtige medicin er dækket af Medicare-programmet, 1) et

samlet årligt loft på egenbetaling til medicin på $2,000 startende i

2025; 2) et månedligt loft på egenbetaling til insulin på $35

startende i 2023 og 3) sikring imod, at medicinpriserne i Medicare

stiger mere end inflationen.



Forlængelse af subsidier til sundhedsforsikringspræmier under

Affordable

Care

Act:

Pakken

forlænger

subsidier

til

sundhedsforsikringspræmier under Affordable Care Act indtil 2025.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 143 af 153

Skattetiltag

Lovpakken finansieres til dels gennem en række skattetiltag:



pct.

minimumsselskabsskat

indføres

for

visse

store

virksomheder med overskud over en milliard dollar om året. Det

estimeres, at dette tiltag vil indbringe $258 mia.



Øget håndhævelse af skatteregler:

Der afsættes $80 mia. til øget

håndhævelse af den amerikanske skattemyndighed, Internal

Revenue Service (IRS). Det estimeres, at nedbringelse af

skattesnyd mm. vil indbringe $124 mia.



1 pct. afgift på virksomheders tilbagekøb af egne aktier,

der

træder i kraft 1. januar 2023. Det estimeres, at dette tiltag vil

indbringe $74 mia.

Dialog mellem Kommissionen og USA’s administration

Der

dialog

mellem

Kommissionen

den

amerikanske

administration om pakken. Overordnet set hilses pakkens formål med

fokus på grøn omstilling velkommen, men Kommissionen har rejst

sagen om IRA’s WTO-stridige elementer, herunder ikke mindst den

del, der vedrører skattefradrag ved køb af el-biler, idet skattefradraget

alene ydes ved køb af elbiler, der er endeligt produceret i

Nordamerika, hvis batterikomponenter i et nærmere bestemt omfang

stammer fra Nordamerika, og hvis kritiske mineraler i nærmere

bestemt omfang er udvundet i USA eller lande, som USA har

frihandelsaftaler med, eller er genbrugt i USA.

Kommissionen har tilkendegivet, at EU ønsker en forhandlet løsning i

den forbindelse, da der ellers vil være risiko for en ny, uønsket

handelskonflikt. I det lys tilkendegiver Kommissionen, at EU dog vil

være rede til om nødvendigt – at tage de relevante skridt til at forsvare

EU’s interesser og beskytte det indre marked og europæiske

forbrugere og virksomheder imod unfair eksport og konkurrence.

Kommissionen og den amerikanske administration har 26. oktober

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 144 af 153

2022 offentliggjort, at der er nedsat en taskforce med henblik på at nå

en forhandlingsløsning.

3. Formål og indhold

ECOFIN 8. november 2022 ventes at drøfte den amerikanske klima-,

sundheds-

skattepakke

’Inflation

Reduction

Act’

(inflationsreduktionsloven – IRA’en).

Der er ikke offentliggjort materiale ifm. drøftelsen, men det ventes, at

punktet primært vil omhandle de økonomiske konsekvenser af IRA’en

for EU-landene og europæiske virksomheder. Herunder ventes en

drøftelse af mulige tiltag på EU-niveau, der skal understøtte

virksomheder og husholdninger i lyset af IRA’en samt konsekvenserne

af energikrisen og den høje inflation.

De nærmere handelspolitiske aspekter af IRA forventes drøftes på

FAC Trade 25. november 2022.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig ifm. drøftelsen om IRA’en på

ECOFIN 8. november 2022.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen

har

ikke

implikationer

for

dansk

ret

eller

lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at støtte arbejdet med at understøtte den

bæredygtige omstilling i USA samt tiltag, der kan bidrage til at dæmpe

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 145 af 153

inflationen, der i et vist omfang kan have positive indirekte

konsekvenser globalt, herunder i EU.

Landene ventes generelt at være kritiske over for dele af IRA’en, der

potentielt kan være konkurrenceforvridende og ifølge Kommissionen i

strid med USA's WTO-forpligtelser, idet en række lande samtidig

ventes at betone vigtigheden af et tæt transatlantisk partnerskab, ikke

mindst i et geopolitisk perspektiv, og behovet for at bevare det positive

momentum i TTC (Trade and Technology Council).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tage drøftelsen til efterretning.

Regeringen finder generelt, at den økonomiske politik i EU-landene

ikke bør bidrage til øget inflation og svækkede offentlige finanser,

hvorfor støttetiltag bør være fuldt finansierede. Regeringen er generelt

skeptisk fsva. økonomiske støttetiltag finansieret via. fælles EU-gæld.

I det omfang handelspolitiske aspekter måtte blive berørt under

drøftelsen, finder regeringen det centralt, at evt. EU-tiltag er i

overensstemmelse

med

WTO-reglerne.

Regeringen

støtter

Kommissionens bestræbelser på at finde en forhandlet løsning med

USA om de handelsmæssige aspekter af IRA.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 146 af 153

Dagsordenspunkt 10:

Implementering af EU-instrument til

understøttelse af nationale

lønkompensationsordninger (SURE)

KOM (2022) 562

1. Resume

Kommissionen har 21. oktober 2022 fremsat forslag til ændring af

implementerende retsakter om lån til Letland under EU-instrument til

finansiel assistance til nationale lønkompensationsordninger mv.

(SURE). Der er tale om forhøjelse af lån til Letland på 0,17 mia. euro.

Forslaget vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. EU-landene

ventes generelt at støtte forslaget. Fra dansk side vil man ligeledes

kunne tilslutte sig den enighed, der kan opnås om forslaget.

I alt har 19 EU-lande indtil videre ansøgt om og er blevet tildelt lån

under SURE for samlet ca. 93,8 mia. euro ud af en samlet pulje på 100

mia. euro, hvoraf aktuelt ca. 91,8 mia. euro er udbetalt. Der kan tildeles

nye lån under SURE indtil 31. december 2022.

2. Baggrund

EU-landene vedtog i maj 2020 et nyt EU-finansieringsinstrument til at

yde finansiel assistance til EU-lande, som er økonomisk udfordret i

lyset af COVID-19-krisen, mhp. at understøtte nationale ordninger

mod ledighed såsom lønkompensationsordninger o.l. tiltag (”Support

to mitigate Unemployment Risks in an Emergency” – SURE).

Nationale lønkompensationsordninger kan antage flere former og er

generelt offentlige programmer med tildeling af statslige midler, som

tillader virksomheder, der oplever økonomiske problemer, midlertidigt

Link til forordning om SURE vedtaget 19. maj 2020 og Kommissionens hjemmeside om

https://eur-lex.europa.eu/legal-

SURE

Europa-

SURE:

Kommissionen.

content/en/TXT/?qid=1589957881511&uri=CELEX:32020R0672,

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 147 af 153

at reducere deres ansattes arbejdstimer og stadig betale de ansatte

for de timer, der ikke arbejdes.

Et EU-land kan anmode om finansiel assistance under SURE, hvis

landets faktiske og mulige offentlige udgifter er steget pludseligt og

betydeligt efter 1. februar 2020 som en

direkte

følge af vedtagelsen af

nationale lønkompensationsordninger o.l. til at adressere økonomiske

og sociale konsekvenser af COVID-19.

Den finansielle assistance under SURE kan udgøre op til 100 mia. euro

for EU-landene samlet set, hvilket omfatter alle SURE-lån, inkl.

supplerende lån. Assistancen tager form af lån til EU-lande på

favorable vilkår og bliver tilvejebragt af Kommissionen ved optagelse

af lån på kapitalmarkeder mv. (udstedelse af obligationer mv.) med

sikkerhed i garantier fra EU-budgettet og i nationale garantier fra

hvert EU-land til EU-budgettet. De nationale garantier udgør

tilsammen 25 mia. euro. Danmarks nationale garanti til EU-budgettet

udgør ca. 2,3 pct. af 25 mia. euro, dvs. ca. 0,575 mia. euro (svarende

til ca. 4,3 mia. kr.).

SURE trådte i kraft i august 2020, efter at EU-landene hver især havde

etableret deres respektive nationale garantier under SURE.

Det bemærkes, at det i SURE-forordningen fremgår, at det lægges til

grund, at EU-lande, som modtager finansiel assistance under SURE,

respekterer EU’s grundlæggende rettigheder. Det omfatter også

enhver form for diskrimination. Kommissionen skal gennemgå de

tiltag, som lånene finansierer, mhp. at sikre, at tiltagene ikke er i strid

med EU's grundlæggende rettigheder.

Det bemærkes, at SURE-forordningen ikke muliggør suspendering af

midler, hvis modtagerlandet ikke efterlever retsstatsprincipper.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 148 af 153

3. Formål og indhold

Kommissionen har 21. oktober 2022 fremsat forslag til ændring af

implementerende retsakter om tildeling af SURE-lån til Letland, hvor

lån forhøjes fra ca. 0,31 til 0,47 mia. euro,

jf. tabel 1.

Det oprindelige lån var til rådighed for udbetaling for Letland i en

periode på 18 måneder fra vedtagelsen (25. september 2020). Med

forslaget forlænges rådighedsperioden fra 18 til 39 måneder fra 25.

september 2020, dvs. til udgangen af 2023.

Letland kan, som øvrige modtagerlande, generelt anvende SURE-lån

til finansiering af nationale midlertidige lønkompensationsordninger

mv. etableret i lyset af COVID-19, herunder sundhedsrelaterede

udgifter.

Tabel 1

SURE-lån til Letland (mia. euro)

Ændringsforslag

fremsat

21. oktober 2022

Tidligere

tildelte SURE-

lån

0,31

Forhøjelse af

SURE-lån

0,17

Samlede SURE-

lån

0,47

Rådigheds-

periode

Udgangen af

2023

Land

Letland

Anm.: Alle tal er afrundet til nærmeste 10 mio. euro.

Kilde: Kommissionen.

Modtagerlandene ventes generelt via SURE-lånene at kunne opnå

finansiering på mere attraktive vilkår, end de vil kunne på egen hånd.

Renten, modtagerlandene betaler for lånene, svarer således til renten,

som Kommissionen skal betale for at fremskaffe lånene gennem

udstedelse af obligationer mv., hvilket generelt sker på attraktive

vilkår, givet sikkerhedsstillelsen fra alle EU-lande. Derudover betaler

modtagerlandene gebyrer og andre omkostninger forbundet med

finansieringen.

I alt har 19 EU-lande indtil videre ansøgt om og er tildelt lån under

SURE for samlet ca. 98,2 mia. euro, hvoraf aktuelt ca. 91,8 mia. euro

er udbetalt,

jf. bilag 1

. Når forhøjelsen af det tildelte lånebeløb til

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 149 af 153

Letland er godkendt af Rådet, vil det samlede tildelte lånebeløb

udgøre ca. 98,4 mia. euro.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er ikke medlovgiver på SURE-forordningen eller

forslag

til

implementerende

retsakter

vedr.

SURE-lån

til

modtagerlande.

Rådet orienterer Europa-Parlamentet om konkrete beslutninger om

finansiel assistance til EU-lande.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og

kommuner)

Forslag

implementerende

konsekvenser.

retsakter

har

ikke

sig

beror

selv

på

statsfinansielle

SURE-forordningen

garantistillelse, hvor der ikke på forhånd er en forventning om

aktivering af garantien og tab som følge heraf, og har ikke i sig selv

direkte statsfinansielle konsekvenser. Hvis modtagerlande ikke

tilbagebetaler deres lån under SURE, og garantien aktiveres, vil

garantistillelsen have negative statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslag

implementerende

retsakter

har

ikke

sig

selv

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

SURE-forordningen kan have positive samfundsøkonomiske og

erhvervsøkonomiske konsekvenser i andre EU-lande og styrke det

indre marked i sin helhed, hvilket kan have positive afsmittende

effekter i Danmark.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 150 af 153

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at støtte forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tilslutte sig den enighed om ændring af beslutninger

SURE-lån

til

Letland,

der

kan

opnås

på

grundlag

Kommissionens forslag.

Grundlæggende er det positivt for Danmark, at økonomierne i de

øvrige EU-lande kommer bedst muligt ud af COVID 19-krisen. SURE

kan bidrage til økonomisk stabilitet og til at mindske de økonomiske

konsekvenser af krisen i modtagerlande.

Regeringen arbejdede i forhandlingerne om SURE-forordningen for

danske interesser iht. Folketingets Europaudvalgs mandat af 6. april

2020. I den forbindelse har regeringen sikret, at det lægges til grund,

at EU-lande, som modtager den finansielle assistance, respekterer

EU’s grundlæggende rettigheder, som også omfatter enhver form for

diskrimination.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til SURE-forordning er forelagt Folketingets Europaudvalg

til forhandlingsoplæg 6. april forud for udvidet eurogruppe 7. april 2020

og til orientering 19. maj forud for ECOFIN 19. maj 2020.

Forslag

til

implementerende

retsakter

vedr.

SURE-lån

til

modtagerlande er forelagt Folketingets Europaudvalg i form af

skriftlige orienteringer 17. september 2020, 22. oktober 2020, 23.

november 2020, 9. september 2022 og 19. oktober 2022 samt i kraft af

samlenotat ifm. ECOFIN 16. marts, 16. april 2021, 18. januar 2022, 12.

juli og 4. oktober 2022.

Status

på

gennemførelse

SURE

forelagt

Folketingets

Europaudvalg til orientering ifm. ECOFIN 5. oktober 2021.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 151 af 153

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 152 af 153

Bilag 1 – SURE – tildeling og udbetaling af lån til modtagerlande

I alt har 19 EU-lande indtil videre ansøgt om og modtaget lån under

SURE for samlet ca. 98,2 mia. euro, hvoraf aktuelt ca. 91,8 mia. euro

er udbetalt,

jf. tabel 2

. SURE-lånene er tildelt via rådsbeslutninger om

de respektive landes lån truffet i perioden september 2020 – juli 2022.

Der kan, inden for rammen på 100 mia. euro, tildeles nye lån under

SURE indtil 31. december 2022.

Hvert modtagerlands lån under SURE skal have en gennemsnitlig

løbetid på højst 15 år og udbetales i rater. Lånene er som

udgangspunkt til rådighed for udbetaling i en periode på 18 måneder

fra rådsbeslutningen om SURE-lån.

Tabel 2

SURE – tildeling og udbetaling af lån til modtagerlande, oktober 2022

Oprindelig

rådsbeslutning om Tildelte SURE-lån Udbetalte SURE-lån

SURE-lån

25. september 2020

22. marts 2021

25. september 2020

4. december 2020

25. september 2020

23. oktober 2020

8,20 mia. euro

0,97 mia. euro

0,63 mia. euro

0,23 mia. euro

6,17 mia. euro

2,47 mia. euro

27,44 mia. euro

1,57 mia. euro

0,31 mia. euro

1,10 mia. euro

0,42 mia. euro

11,24 mia. euro

6,23 mia. euro

3,00 mia. euro

0,63 mia. euro

1,11 mia. euro

21,32 mia. euro

4,50 mia. euro

0,65 mia. euro

98,20 mia. euro

8,20 mia. euro

0,51 mia. euro

0,60 mia. euro

0,23 mia. euro

5,27 mia. euro

2,47 mia. euro

27,44 mia. euro

1,02 mia. euro

0,31 mia. euro

0,96 mia. euro

0,42 mia. euro

9,74 mia. euro

5,93 mia. euro

3,00 mia. euro

0,63 mia. euro

1,11 mia. euro

21,32 mia. euro

2,00 mia. euro

0,65 mia. euro

91,81 mia. euro

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Estland

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland*

Litauen

Malta

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Ungarn

SAMLET

Andel af udbetalte SURE-lån

100 pct.

53 pct.

95 pct.

100 pct.

85 pct.

100 pct.

65 pct.

100 pct.

87 pct.

100 pct.

87 pct.

95 pct.

100 pct.

44 pct.

100 pct.

93 pct.

Anm.: Alle tal er afrundet til nærmeste 10 mio. euro. *Tal indeholder ikke forslagene om forhøjelse

af lånebeløb til Letland. De samlede lån under SURE, efter godkendelse af lånet til Letland,

bliver ca. 98,36 mia. euro.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-22

Side 153 af 153