ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 52: Lovudkast – Udkast til Lovforslag om ændring af årsregnskabsloven (Implementering af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer) er sendt i høring den 13/2-2023, høringsbrev og høringsliste er vedlagt, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 52
Offentligt

UDKAST

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)

ERU Alm.del - Bilag 52

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af årsregnskabsloven

(Implementering af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU)

2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger

for visse virksomheder og filialer)

§1

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019, som

ændret ved § 1 i lov nr. 642 af 19. maj 2020, lov nr. 741 af 30. maj 2020, §

4 i lov nr. 568 af 10. maj 2022, lov nr. 695 af 24. maj 2022 og § 36 i lov nr.

700 af 24. maj 2022, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direk-

tiv 1982/891/EØF af 17. december 1982 om spaltning af aktieselskaber, EF-

Tidende 1982, nr. L 378, side 47, dele af Rådets direktiv 1989/666/EØF af

21. december 1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en med-

lemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats rets-

regler, EF-Tidende 1989, nr. L 395, side 36, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, EU-

Tidende 2004, nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennem-

sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipa-

pirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv

2001/34/EF, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38, dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig

ERU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 52: Lovudkast – Udkast til Lovforslag om ændring af årsregnskabsloven (Implementering af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer) er sendt i høring den 13/2-2023, høringsbrev og høringsliste er vedlagt, fra erhvervsministeren

UDKAST

revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rå-

dets direktiv 1978/660/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv

1984/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87, dele af Rådets direktiv

2006/99/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrø-

rende selskabsret på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-

Tidende 2006, nr. L 363, side 137, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om fusioner af aktieselskaber, EU-Ti-

dende 2011, nr. L 110, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2012/30/EU af 25. oktober 2012 om samordning af de garantier, der kræ-

ves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i traktaten om Den Europæ-

iske Unions funktionsmåde nævnte selskaber til beskyttelse af såvel sel-

skabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af

aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål

at gøre disse garantier lige byrdefulde, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 74,

dele af Rådets direktiv 2013/24/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse

direktiver vedrørende selskabsret på grund af Republikken Kroatiens tiltræ-

delse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 365, dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoli-

derede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer,

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om

ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende

2013, nr. L 182, side 19, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv

2013/34/EU, for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysnin-

ger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og kon-

cerner, EU-Tidende 2014, nr. L 330, side 1, og som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/102/EU af 7. november 2014 om til-

pasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregn-

skaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virk-

somhedsformer på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende

2014, nr. L 334, side 86, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i for-

bindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til

handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer ud-

bydes til offentligheden eller optages til handel, og Europa-Kommissionens

direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmel-

ser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13, og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november

2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse

UDKAST

af selskabsoplysninger for visse virksomheder og filialer, EU-Tidende 2021,

nr. L 429, 1. december 2021, side 1.«

§ 135, stk. 5,

udgår: »på balancetidspunktet«.

Efter § 137 a indsættes før afsnit X:

»Afsnit

Offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder

og filialer

Kapitel 18 a

Rapport om indkomstskatteoplysninger

De omfattede virksomheder og filialer

§ 137 b.

En modervirksomhed, der er omfattet af § 3, stk. 1, og aflægger et

koncernregnskab, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger,

jf. §§ 137 f-g, hvis koncernens samlede nettoomsætning i to på hinanden

følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke hvis:

Modervirksomheden selv er dattervirksomhed af en højere moder-

virksomhed, der er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, og

som udarbejder en rapport om indkomstskatteoplysninger for kon-

cernen efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/34/EU med senere ændringer.

2) Modervirksomheden og dens tilknyttede virksomheder, herunder

deres filialer, udelukkende er etableret eller har deres faste forret-

ningssted eller permanente erhvervsmæssige aktivitet i Danmark.

Modervirksomheden er omfattet af § 137 d

Stk. 3.

Modervirksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når kon-

cernens samlede nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår ikke

længere overskrider 5,6 mia. kr.

Stk. 4.

Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt.,

anvendelse.

§ 137 c.

En virksomhed, der er omfattet af § 3, stk. 1, og som ikke indgår i

en koncern, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§

137 f-g, hvis virksomhedens nettoomsætning i to på hinanden følgende

regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre virksomheden udeluk-

kende har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

UDKAST

Stk. 2.

Virksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når dens net-

toomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskri-

der 5,6 mia. kr.

Stk. 3.

Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt.,

anvendelse.

§ 137 d.

En dattervirksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C eller D

og indgår i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed ikke er underlagt

lovgivningen i et EU/EØS-land, skal udarbejde en rapport om indkomsts-

katteoplysninger, jf. §§ 137 f-g, vedrørende den øverste koncern, hvis kon-

cernens samlede nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår

overskrider 5,6 mia. kr., medmindre den øverste modervirksomhed eller en

anden dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed har udarbejdet en

rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f-g.

Stk. 2.

Har dattervirksomheden ikke de nødvendige oplysninger, skal den

anmode dens øverste modervirksomhed om at modtage oplysningerne til

brug for opfyldelse af forpligtelsen efter stk. 1.

Stk. 3.

Meddeler den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, skal

dattervirksomheden udarbejde rapporten på grundlag af de oplysninger, som

den er i besiddelse af, og afgive en erklæring om, at den øverste modervirk-

somhed ikke har efterkommet anmodningen.

Stk. 4.

Dattervirksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når kon-

cernens samlede nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår ikke

længere overskrider 5,6 mia. kr.

Stk. 5.

Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt.,

anvendelse.

§ 137 e.

En filial af en udenlandsk virksomhed, der ikke er underlagt lov-

givningen i et EU/EØS-land, skal udarbejde en rapport om indkomstskatte-

oplysninger, jf. §§ 137 f-g, vedrørende den udenlandske virksomhed eller

koncernen, jf. dog stk. 6, hvis

1) den udenlandske virksomhed ikke indgår i en koncern, og denne virk-

somheds nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår over-

skrider 5,6 mia. kr., eller

2) den udenlandske virksomhed er en del af en koncern, hvor den øverste

modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, og

koncernens samlede nettoomsætning i to på hinanden følgende regn-

skabsår overskrider 5,6 mia. kr.,

3) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår over-

skrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1, litra b, og

UDKAST

4) den øverste modervirksomhed, jf. nr. 2, ikke har en stor eller mellemstor

dattervirksomhed, der er underlagt reglerne i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer.

Stk. 2.

Har filialen ikke de nødvendige oplysninger, skal den anmode den

udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed om at modtage

oplysningerne til brug for opfyldelse af forpligtelsen efter stk. 1.

Stk. 3.

Meddeler den udenlandske virksomhed eller den øverste moder-

virksomhed ikke oplysningerne, skal filialen udarbejde rapporten på grund-

lag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, og afgive en erklæring om,

at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har

efterkommet anmodningen.

Stk. 4.

Filialen kan undlade at udarbejde en rapport, når

1) nettoomsætningen for den udenlandske virksomhed i to på hinanden føl-

gende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr., og rapporten

udarbejdes efter stk. 1, nr. 1, eller

2) den samlede nettoomsætning for koncernen i to på hinanden følgende

regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbej-

des efter stk. 1, nr. 2, eller

3) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår ikke

længere overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1, litra b.

Stk. 5.

Ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt.,

anvendelse.

Stk. 6.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis

1) den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed har

udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kra-

vene i §§ 137 f-g, eller

2) en anden filial af den udenlandske virksomhed eller en anden dattervirk-

somhed af den øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om

indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f-g.

Indholdet af rapport om indkomstskatteoplysninger

§ 137 f.

En rapport om indkomstskatteoplysninger skal indeholde oplysnin-

ger om samtlige aktiviteter i

1) virksomheden, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 c,

2) koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede virksomheder, der

indgår i koncernregnskabet for det relevante regnskabsår, hvis rapporten

udarbejdes efter §§ 137 b eller 137 d,

3) den udenlandske virksomhed, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 e,

stk. 1, nr. 1, eller

UDKAST

4) koncernen, herunder aktiviteterne i alle de tilknyttede virksomheder, der

indgår i koncernregnskabet for det relevante regnskabsår, hvis den uden-

landske virksomhed er en del af en koncern, og rapporten udarbejdes

efter § 137 e, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2.

Rapporten skal udarbejdes i samme valuta, som er anvendt i års-

regnskabet for den virksomhed, der udarbejder rapporten efter § 137 c. Hvis

rapporten udarbejdes efter §§ 137 b, 137 d eller 137 e, anvendes samme

valuta, som er anvendt i koncernregnskabet eller årsregnskabet for den

udenlandske virksomhed. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke op-

lysningerne, jf. § 137 d, stk. 3, skal rapporten udarbejdes i samme valuta,

som er anvendt i dattervirksomhedens årsregnskab.

§ 137 g.

En rapport om indkomstskatteoplysninger skal indeholde følgende

generelle oplysninger:

1) Navn og CVR-nr. på den virksomhed eller filial, der offentliggør rap-

porten og navn, hjemsted og eventuelt CVR-nr. på den virksomhed, rap-

porten vedrører.

2) Det regnskabsår, som rapporten vedrører.

3) Den valuta, der er anvendt ved udarbejdelsen af rapporten.

4) De dattervirksomheder, der indgår i koncernregnskabet, og som er etab-

leret i et EU/EØS-land eller er anført i bilag I eller II til Rådets konklu-

sioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skatteju-

risdiktioner, hvis rapporten vedrører en koncern.

Stk. 2.

Ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger skal rapporten endvidere

indeholde følgende oplysninger:

1) En kort beskrivelse af aktiviteten.

2) Antal beskæftigede opgjort som heltidsbeskæftigede.

3) Indtægter inklusive transaktioner med nærtstående parter, herunder

a. nettoomsætning, andre driftsindtægter, indtægter af kapitalandele

eksklusive udbytte fra tilknyttede virksomheder, indtægter af andre

værdipapirer og tilgodehavender, der udgør en del af anlægsakti-

verne, andre renteindtægter og tilsvarende indtægter, eller

b. indtægter, som defineret af den regnskabsmæssige begrebsramme,

der ligger til grund for udarbejdelsen af regnskaberne for de virk-

somheder, der indgår i rapporten.

4) Resultat før skat.

5) Beregnet betalbar indkomstskat for det regnskabsår, rapporten vedrører.

6) Betalt indkomstskat i det regnskabsår, rapporten vedrører.

7) Akkumuleret overskud.

Stk. 3.

Oplysningerne efter stk. 2 skal præsenteres separat for

1) aktiviteter for hvert land inden for EU/EØS,

UDKAST

2) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regn-

skabsår, som rapporten vedrører, er anført i bilag I til Rådets konklusio-

ner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejuris-

diktioner, som offentliggjort i EU-Tidende,

3) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regn-

skabsår, som rapporten vedrører, og den 1. marts i det foregående regn-

skabsår er anført i bilag II til Rådets konklusioner om den reviderede

EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som offentlig-

gjort i EU-Tidende.

Stk. 4.

For øvrige aktiviteter uden for EU/EØS præsenteres oplysningerne

samlet.

Stk. 5.

Oplysningerne efter stk. 2 kan opgøres på samme grundlag som den

rapport, der måtte være indgivet til told- og skatteforvaltningen efter skatte-

kontrollovens §§ 48-52.

§ 137 h.

En eller flere specifikke oplysninger efter § 137 g kan udelades af

rapporten, hvis offentliggørelse heraf kan volde betydelig skade for den

virksomhed, som oplysningerne vedrører, jf. dog stk. 3. Enhver udeladelse

skal oplyses sammen med en behørigt begrundet redegørelse for, hvorfor

udeladelsen er nødvendig.

Stk. 2.

Udeladte oplysninger skal senest 5 år regnet fra tidspunktet for ude-

ladelsen medtages i en rapport om indkomstskatteoplysninger.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 kan oplysninger, der vedrører en skattejurisdiktion,

der er anført i bilag I eller II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-

liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, ikke udelades.

Revisors udtalelse om rapport om indkomstskatteoplysninger

§ 137 i.

Revisionspåtegningen på et årsregnskab og eventuelt koncernregn-

skab for en virksomhed i regnskabsklasse C og D skal indeholde en udtalelse

om, hvorvidt virksomheden for det foregående regnskabsår var forpligtet til

at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 b-e, og i

bekræftende fald, om rapporten er offentliggjort, jf. § 137 j.

Stk. 2.

Udtalelsen skal angives i et særskilt afsnit i revisionspåtegningen.

Indsendelse af rapport om indkomstskatteoplysninger mv.

§ 137 j.

Virksomheder og filialer, der skal udarbejde en rapport om ind-

komstskatteoplysninger i henhold til §§ 137 b-e, skal indsende rapporten og,

hvis relevant, erklæringen, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3, til Er-

hvervsstyrelsen.

UDKAST

Stk. 2.

Dattervirksomheder og filialer, der er undtaget fra selv at udarbejde

en rapport om indkomstskatteoplysninger, fordi en anden virksomhed i kon-

cernen, den udenlandske virksomhed eller en anden filial af den udenland-

ske virksomhed har udarbejdet en rapport efter § 137 d, stk. 1, eller § 137 e,

stk. 6, skal indsende rapporten til Erhvervsstyrelsen.

Stk. 3.

Indsendelse af rapporten og en eventuel erklæring til Erhvervssty-

relsen skal være foretaget senest 12 måneder efter afslutningen af det regn-

skabsår, som rapporten vedrører.

Stk. 4.

De omfattede virksomheder og filialer skal i minimum 5 år på deres

hjemmeside henvise til rapporten på det centrale virksomhedsregister.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indsendelse af rap-

porten.«.

Afsnit X-XI bliver herefter afsnit XI-XII.

§ 155b, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Styrelsen fastsætter regler om omgørelse af offentliggjorte årsrap-

porter, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, delårs-

rapporter for statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer

optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, samt af indbe-

retninger om nettoomsætning efter § 138, stk. 6, og konsekvenserne heraf.«.

§ 159, stk. 1,

indsættes efter »som indsendes i stedet for årsrapporter,«:

»indberetninger om nettoomsætning efter § 138, stk. 6, rapporter om ind-

komstskatteoplysninger i henhold til §§ 137 b-e, og eventuelle tilhørende

erklæringer efter §137 d, stk. 3, og § 137 e, stk. 3,«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 22. juni 2023.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, har virkning for regnskabsår, der begynder den 22. juni

2024 eller senere.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som

de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Offentliggørelse af rapport om indkomstskatteoplysninger

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU (regn-

skabsdirektivet) for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysnin-

ger for visse virksomheder og filialer.

Ændringsdirektivet har til formål at fremme et fair og effektivt skattesystem,

der understøtter gode vækstbetingelser baseret på princippet om, at virksom-

heder betaler skatter i det land, hvor deres indtægter genereres. Aggressiv

skatteplanlægning og skatteunddragelse underminerer dette princip og ska-

ber konkurrenceforvridning til ulempe for det flertal af virksomheder, der

ikke foretager skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

Direktivet indebærer krav om større åbenhed om skatteforhold for de aller-

største virksomheder og koncerner, der har aktivitet i EU/EØS, uanset om

de er hjemmehørende i eller uden for EU/EØS. Den grundlæggende forud-

sætning for at blive omfattet af reglerne er således, at der udøves aktivitet i

EU/EØS. De omfattede virksomheder og filialer vil blive forpligtet til at

offentliggøre en rapport om deres skatteforhold, opdelt i aktiviteter og lande.

Rapporten har til formål at skabe gennemsigtighed om, i hvilke lande virk-

somhederne har deres indtjening, og i hvilke lande de har betalt skat.

Kravene skal således være med til at fremme en ansvarlig skattepraksis

blandt virksomhederne, så de ikke spekulerer i, hvor de kan placere indtje-

ning og betale skat, og derigennem styrke offentlighedens tillid til virksom-

hederne. Oplysningerne kan få betydning for i hvilke virksomheder, inve-

storerne vil placere deres investeringer, og hvilke virksomheder, forbrugere

og andre kunder vil handle med.

En implementeringsplan har været forelagt Erhvervslivets EU- og regelfo-

rum, der bl.a. har til opgave at give fagministerier forslag til forestående

implementering af EU-regulering. Forummet havde ingen forslag til imple-

menteringen.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Offentliggørelse af rapport om indkomstskatteoplysninger

2.1.1. Gældende ret

Efter den gældende årsregnskabslov skal de omfattede virksomheder af-

lægge en årsrapport og indsende denne til Erhvervsstyrelsen med henblik på

offentliggørelse. Årsrapporten skal indeholde oplysninger om den speci-

fikke virksomhed, herunder bl.a. indtægter, skat af årets resultat mv. Nogle

virksomheder er derudover forpligtet til at aflægge et koncernregnskab, der

indeholder tilsvarende oplysninger for de samlede virksomheder i koncer-

nen.

I gældende ret findes der ikke generelle regler om virksomheders pligt til at

offentliggøre en rapport specifikt om indkomstskatteoplysninger, der har til

formål at skabe gennemsigtighed om virksomheders skattepraksis. Der fin-

des dog lignende regler for enkelte virksomhedstyper/brancher. Efter § 124

a i BEK nr. 281 af 26/03/2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter

og fondsmæglerselskaber m.fl., gælder, at kreditinstitutter skal offentliggøre

oplysninger om bl.a. omsætning, skat og modtagne tilskud for hvert enkelt

land, hvor virksomheden er etableret ved en eller flere filialer eller datter-

virksomheder. Efter årsregnskabslovens § 99 c skal store virksomheder med

aktivitet inden for efterforskning, prospektering, opdagelse, udvikling og

udvinding af mineral-, olie- og naturgasforekomster mv. eller skovning af

primærskove, supplere årsrapportens ledelsesberetning med en beretning

om betalinger til myndigheder i Danmark og udlandet, herunder med bl.a.

oplysninger om skattebetalinger.

Ud over ovennævnte regler om offentliggørelse indeholder skattekontrollo-

vens §§ 48-52 krav om, at meget store multinationale koncerner med aktivi-

teter i EU/EØS skal indgive en rapport til skattemyndighederne om koncer-

nens økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden med henblik

på international udveksling af oplysninger til beskatningsformål.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Aggressiv skatteplanlægning, hvor multinationale koncerner etablerer kon-

struktioner, der anvendes til at undgå eller minimere skattebetalinger, har

grænseoverskridende karakter og nødvendiggør fælleseuropæiske regler.

Danske særregler vil derfor ikke have effekt på en global udfordring, og

samtidig bør EU-regulering ikke implementeres på en mere bebyrdende

måde for danske virksomheder, end formålet tilsiger. Lovforslaget går der-

for ikke videre end nødvendigt for Danmarks EU-retlige forpligtelser for så

UDKAST

vidt angår de materielle regler, herunder f.eks. krav til rapporternes indhold.

På den måde sikres det, at danske virksomheders konkurrenceevne ikke for-

ringes.

Erhvervsdrivende fonde og visse virksomheder med begrænset ansvar, her-

under andelsselskaber er omfattet af årsregnskabsloven, men ikke reguleret

i regnskabsdirektivet. I Danmark er erhvervsdrivende fonde, andelsselska-

ber m.fl. som udgangspunkt underlagt de samme krav til regnskabsrappor-

tering som aktie- og anpartsselskaber.

Reglerne om rapportering om indkomstskatteoplysninger vil følge årsregn-

skabslovens anvendelsesområde. Herigennem sikres det, at særlige danske

virksomhedsformer og koncernkonstruktioner ikke falder uden for reglerne.

Det kan eksempelvis være store multinationale koncerner, der har en dansk

erhvervsdrivende fond som ultimativ ejer.

Oplysningerne i rapporterne skal præsenteres ved hjælp af en fælles skabe-

lon og et elektronisk maskinlæsbart rapporteringsformat, som fastsættes af

Europa-Kommissionen ved gennemførelsesretsakter. I betragtningerne til

direktivet fremhæves det, at data skal være sammenlignelige, og at Kom-

missionen ved fastlæggelsen af skabelonen og rapporteringsformatet derfor

bør tage hensyn til udviklingen af det fælles europæiske adgangspunkt (Eu-

ropean Single Acces Point - ESAP). ESAP indebærer, at virksomheder gen-

nem eksisterende rapporteringsveje og registre vil skulle indsende visse op-

lysninger, som de relevante myndigheder derefter indsamler til brug for en

offentlig digital fælleseuropæisk portal.

I direktivet er der en option for medlemsstater til at fritage de omfattede

virksomheder fra at gøre rapporten tilgængelig på pågældende virksomheds

hjemmeside, hvis rapporten indsendes til offentliggørelse gennem et natio-

nalt register. Virksomhederne skal dog på deres hjemmeside oplyse, hvor

rapporten er tilgængelig. Af hensyn til muligheden for at indsamle oplys-

ninger til en offentlig digital fælleseuropæisk portal og derigennem under-

støtte formålet om gennemsigtighed har Erhvervsministeriet valgt at udnytte

optionen ved at foreslå, at de omfattede virksomheder vil skulle indsende

rapporten om indkomstskatteoplysninger til Erhvervsstyrelsen. På den måde

vil offentligheden få nem adgang til rapporterne og grundlag for sammen-

lignelighed på tværs af virksomheder.

Årsregnskabsloven indeholder i kapitel 21 kontrol- og sanktionsbestemmel-

ser for årsrapporter mv. Det vurderes hensigtsmæssigt, at disse

UDKAST

bestemmelser ligeledes finder anvendelse på rapporterne om indkomstskat-

teoplysninger, så der sikres effektiv regelefterlevelse på området. Det vur-

deres dog, at der er behov for at foretage en præcisering af den gældende

hjemmel til at foretage kontrol af årsrapporter mv. Kontrollen vil tage ud-

gangspunkt i den udtalelse, revisor vil skulle afgive i forbindelse med års-

regnskabet, om hvorvidt en virksomhed har offentliggjort en rapport om

indkomstskatteoplysninger eller ej.

2.1.3. Den foreslåede ordning

I forslagets §§ 137 b-j indføres en række nye bestemmelser for store multi-

nationale virksomheder og koncerner om udarbejdelse og indberetning af

rapport om indkomstskatteoplysninger til Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås i § 137 b, at en modervirksomhed, der aflægger koncernregn-

skab, og hvor koncernens nettoomsætning overskrider 5,6 mia. kr., årligt

skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger vedrørende alle

virksomheder i koncernen.

Det foreslås i § 137 c, at en virksomhed, der ikke indgår i en koncern, men

hvor virksomhedens nettoomsætning overskrider 5,6 mia. kr., årligt skal ud-

arbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger.

Det foreslås i § 137 d, at en dattervirksomhed omfattet af regnskabsklasse

C eller D, hvis øverste modervirksomhed er hjemmehørende uden for

EU/EØS, og hvor koncernens samlede nettoomsætning overskrider 5,6 mia.

kr., årligt skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger vedrø-

rende den øverste modervirksomhed.

Det foreslås i § 137 e, at en filial, der er oprettet af en virksomhed, der er

hjemmehørende uden for EU/EØS, og hvor

- filialens nettoomsætning overskrider 89 mio. kr., og

- nettoomsætningen for filialens hovedselskab eller for den øverste moder-

virksomhed i den koncern uden for EU, som hovedselskabet indgår i, over-

skrider 5,6 mia. kr.,

årligt skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger vedrørende

den virksomhed, der har oprettet filialen, eller den øverste modervirksom-

hed.

Det foreslås i §§ 137 f-g, at rapporten om indkomstskatteoplysninger skal

indeholde en række oplysninger om bl.a. antal ansatte, indtægter, betalt skat,

overskud mv. Derudover foreslås det, at rapporten skal præsenteres pr. land

for aktiviteter inden for EU/EØS og for aktiviteter i lande, der fremgår af

UDKAST

særlige EU-lister over skattejurisdiktioner, der ikke er samarbejdsvillige. Li-

sterne ajourføres som udgangspunkt to gange årligt og vedtages af EU’s Råd

af økonomi- og finansministre (Økofinrådet), hvorefter den offentliggøres i

EU-tidende. Kriterierne for optagelse på listen tager udgangspunkt i forhold

om bl.a. gennemsigtighed på skatteområdet og fair beskatning. Øvrige akti-

viteter uden for EU/EØS præsenteres samlet. Erhvervsstyrelsen bemyndiges

til at fastsatte nærmere regler om rapporteringsformen, da Europa-Kommis-

sionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter på et senere tidspunkt vil fast-

sætte skabelon og formater for den elektroniske rapportering.

Det foreslås i § 137 j, at rapporten vil skulle indsendes til Erhvervsstyrelsen

senest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten ved-

rører. Dvs. hvis en virksomhed har regnskabsafslutning den 31. december

20XX, skal rapporten være indsendt senest den 31. december 20XX+1.

Det foreslås i § 137 i, at revisor i revisionspåtegningen på et årsregnskab og

et eventuelt koncernregnskab for en virksomhed i regnskabsklasse C og D

vil skulle afgive en udtalelse om, hvorvidt virksomheden i det foregående

regnskabsår var forpligtet til at udarbejde en rapport om indkomstskatteop-

lysninger, og i bekræftende fald, om rapporten er offentliggjort.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Erhvervsstyrelsen forventer i forbindelse med udmøntningen af reglerne om

rapporter om indkomstskatteoplysninger at skulle afholde udgifter på ca. 3

mio. kr. til IT-udvikling og ca. 1 mio. kr. til løbende vedligehold. Udgifterne

vedrører etablering af en indberetningsløsning for rapporterne samt udstil-

ling heraf.

Udgifter til kontrol af overholdelse af reglerne, herunder om manglende ind-

beretning af rapporten, forventes at kunne afholdes inden for styrelsens egne

rammer.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning vurderet. Forslaget bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at fastsætte

nærmere regler for digital indberetning af rapporterne om indkomstskatte-

oplysninger. Det sker af hensyn til på sigt at kunne indsamle oplysninger til

en offentlig digital fælleseuropæisk portal. I forbindelse med udviklingen af

den digitale løsning til indberetning vil der så vidt muligt blive anvendt

UDKAST

eksisterende offentlig infrastruktur, herunder f.eks. anvendelse af MitID, jf.

princip 6 om offentlig infrastruktur. De øvrige principper er ikke vurderet

relevante.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

De virksomheder, der omfattes af forslaget, er som udgangspunkt i dag al-

lerede omfattet af krav om en tilsvarende rapport med oplysninger til skat-

temyndighederne, ligesom mange virksomheder allerede frivilligt offentlig-

gør en rapport om indkomstskatteoplysninger. Af den grund vil der for

mange af de omfattede virksomheder ikke være nye byrder forbundet med

indsamling af data til rapporterne.

Forslaget har være forelagt Erhvervsstyrelsens

Område for Bedre Regule-

ring

(OBR), som har vurderet, at de administrative omkostninger forbundet

med at efterleve kravene er væsentlige. De har derfor gennemført en AM-

VAB-måling. På den baggrund vurderer OBR, at de samlede administrative

omstillingsomkostninger vil være ca. 2,6 mio. DKK. Omkostningen dækker

primært over ressourceforbrug til at udarbejde de initiale prosabeskrivelser

til rapporten, som kan udgøre skabelon for de kommende år, samt til at

bygge eller ombygge en model til at lave det rette dataudtræk. De samlede

løbende administrative omkostninger vurderes at være på ca. 6,7 mio. DKK

årligt. Beløbet dækker over omkostninger til at udarbejde, indsende og hen-

vise til rapporten.

De administrative omkostninger har været forelagt regeringens Økonomi

Udvalg med henblik på godkendelse.

Derudover vurderes lovforslaget at medføre adfærdsvirkninger blandt de

omfattede virksomheder. Adfærdsvirkningerne følger af den ændrede dyna-

mik mellem virksomheders ledelse og bestyrelse på den ene side og virk-

somhedernes ejerskabskreds og interessenter på den anden, som et øget in-

formationsniveau om virksomhedernes interne strukturer kan medføre.

Ifølge Europa-Kommissionens konsekvensvurdering viser forskning dog, at

disse virkninger afhænger af en række forhold så som aktionærernes for-

handlingsstyrke over for virksomhedens ledelse.

Europa-Kommissionen argumenterer i deres konsekvensvurdering endvi-

dere for, at omsætningsgrænsen svarende til 5,6 mia. kr., som afgør, om en

virksomhed eller koncern skal offentliggøre en rapport om indkomstskatte-

oplysninger, kan føre til, at nogle virksomheder bevidst mindsker deres

UDKAST

vækst for at holde sig under bagatelgrænsen for derved at undgå kravet om

offentliggørelse af en rapport. Det vides ikke, om – og i givet fald i hvor

stort et omfang – dette vil være tilfældet blandt danske virksomheder.

Det skal i forlængelse heraf nævnes, at en del af de omfattede danske kon-

cerner allerede er begyndt at forberede sig på at offentliggøre de krævede

oplysninger. Det følger dels af, at Kommissionens forslag har været for-

handlet igennem en årrække, og således er bredt kendt blandt de omfattede

virksomheder. Dels af et vedvarende offentligt fokus på visse multinationale

virksomheders skattepraksis og ønske om indblik heri. Europa-Kommissio-

nen fremhæver i den forbindelse, at undersøgelser har vist, at interesseorga-

nisationer, medier, borgere og visse investorer argumenterer for, at offent-

liggørelse vil male et mere præcist billede af en virksomheds bidrag til det

omkringliggende samfund, som sætter interessenterne i stand til at træffe

bedre økonomiske beslutninger. De argumenterer også for, at en øget gen-

nemsigtighed om virksomhedernes interne strukturer vil bidrage til at be-

vare offentlighedens tillid til skatteopkrævningssystemet og skattemyndig-

hederne. Det skyldes, at virksomhedernes bidrag til samfundet – gennem

deres skattebetaling – i stigende grad bliver set som en del af deres ’Corpo-

rate Social Responsibility’ (CSR).

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er de fem principper for implementering

af erhvervsrettet EU-regulering vurderet.

Ifølge princip 1 bør den nationale regulering som udgangspunkt ikke gå vi-

dere end minimumskravene i EU-reguleringen. EU's regnskabsdirektiv er

implementeret i årsregnskabsloven. Årsregnskabslovens anvendelsesom-

råde går videre end direktivets anvendelsesområde, idet flere virksomheds-

former er omfattet, herunder erhvervsdrivende fonde og visse virksomheder

med begrænset ansvar, som er særlige danske virksomhedsformer. Reglerne

om rapportering om indkomstskatteoplysninger, der gennemfører ændringer

til regnskabsdirektivet, vil følge årsregnskabslovens anvendelsesområde.

Herigennem sikres det, at disse særlige danske virksomhedsformer og kon-

cernkonstruktioner ikke falder uden for reglerne imod direktivets hensigt.

Det kan eksempelvis være store multinationale koncerner, der har en dansk

erhvervsdrivende fond som ultimativ ejer. Direktivet sigter mod at omfatte

store multinationale virksomheder og koncerner med aktivitet i EU, og det

er vurderingen, at der ved implementering i årsregnskabsloven opnås bedst

mulig harmonisering.

UDKAST

Implementeringen vurderes ikke at være i strid med de øvrige fire principper

for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU (regn-

skabsdirektivet) for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysnin-

ger for visse virksomheder og filialer (EU-Tidende L 429, 1. december

2021). Direktivet skal være implementeret i Danmark senest 22. juni 2023.

Direktivet forpligter de største multinationale virksomheder til årligt at of-

fentliggøre en rapport med en række oplysninger om deres skatteforhold,

der skal skabe gennemsigtighed om, hvor de har indtjening, og hvor de be-

taler skat.

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktivet under henvisning til

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsområde, særligt artikel 50,

stk. 1.

Direktivet er et minimumsdirektiv. Det er derfor muligt for medlemsstater

at stille krav ud over de krav, der følger af direktivet. Lovforslaget lægger

ikke op til at stille yderligere krav end dem, der følger af direktivet. Se

nærmere herom i afsnit 2.1.2.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

UDKAST

92-gruppen, Aarhus BSS, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty,

Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Bryggeriforeningen, Centralor-

ganisationens Fællesudvalg, CEPOS, Cereda, Copenhagen Business

School, CSR Forum, Danish Venture Capital and Private Equity Associa-

tion, Danmarks Nationalbank, Danmarks Restauranter og Cafeer, Dan-

marks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universi-

tet, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Initiativ for

Etisk Handel, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Standard,

Dansk Iværksætterforening, Dansk Mode & Textil, Danske Advokater,

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske

Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den

Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Fi-

nansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Koopera-

tive Fællesforbund, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Øko-

nomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, EG Eksportkreditfonden, Fi-

nans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

First North, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet, Foreningen af Interne

revisorer, FSR – Danske Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsik-

ring & Pension, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands

Selvstyre, HK, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskeret-

tigheder, IT-branchen, IT-Universitetet, Komiteen for god Selskabsledelse,

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit,

Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kriste-

lig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug

og Fødevarer, Landsdækkende Banker, Landsorganisationen i Danmark,

Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitut-

ter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvirke, OXFAM

IBIS, Red Barnet, Rigsadvokaten, økonomi og ledelse, Rigsombuddet på

Færøerne, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, SEGES, Statsadvo-

katuren for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SMV Dan-

mark, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark,

UN Global Compact, Verdens Skove, Virksomhedsforum for Socialt An-

svar, Værdipapircentralen, WWF, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

Ca. 1 mio. kr. til løbende vedligehold

af den digital indberetningsløsning.

UDKAST

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Ca. 3 mio. kr. til IT-udvikling ifm.

etablering af digital indberetnings-

løsning.

Ingen

2,6 mio. kr. til omstilling og 6,7 mio.

kr. til løbende aktiviteter primært for-

bundet med udarbejdelse og indbe-

retning af rapporten.

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

retten

2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU (regn-

skabsdirektivet) for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysnin-

ger for visse virksomheder og filialer (EU-Tidende L 429, 1. december

2021).

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget direktivet under henvisning til

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsområde, særligt artikel 50,

stk. 1.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ja x

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at fodnoten til årsregnskabslovens titel affattes på ny, så den

indeholder en opdateret oversigt over gældende EU-forskrifter, som udgør

årsregnskabslovens EU-retlige baggrund.

Den ændrede affattelse skyldes vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv

2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger

for visse virksomheder og filialer.

Til nr. 2

Efter den gældende § 135, stk. 5, skal en virksomhed, der er omfattet af

regnskabsklasse B og tilhører en klassificeret risikobranche, lade sit årsregn-

skab forsyne med en erklæring fra en uafhængig revisor om assistance med

opstilling af årsregnskabet eller med en revisorerklæring med sikkerhed,

hvis virksomheden i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetids-

punktet overskrider en nettoomsætning på 5 mio. kr.

Det foreslås i

§ 135, stk. 5,

at lade henvisningen til balancetidspunktet

udgå.

Ved vedtagelsen af lov nr. 695 af 24. maj 2022, hvor stk. 5 blev indsat i

lovens § 135, blev dette ved en fejl affattet med angivelse af balancetids-

punktet i bestemmelsen. Balancetidspunktet er ikke relevant i relation til at

overskride en grænse for nettoomsætning, da denne er fordelt over regn-

skabsåret, hvilket er baggrunden for, at det foreslås at lade henvisningen til

balancetidspunktet udgå af bestemmelsen.

Til nr. 3

Der findes i årsregnskabsloven ingen gældende bestemmelser om virksom-

heders eller filialers pligt til at udarbejde og offentliggøre en rapport om

indkomstskatteoplysninger. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. om gæl-

dende ret i forslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 137 b)

Det følger af det foreslåede

§ 137 b, stk. 1,

at en modervirksomhed, der er

omfattet af § 3, stk. 1, og aflægger et koncernregnskab, skal udarbejde en

rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f-g, hvis koncernens sam-

lede nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6

mia. kr.

En modervirksomhed er defineret i årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 2.

UDKAST

Et koncernregnskab viser koncernens forhold, som om der er tale om én

samlet virksomhed bestående af modervirksomheden og dens dattervirk-

somheder. Årsregnskabsloven § 3, stk. 1, oplister positivt de virksomheds-

former, der skal aflægge årsrapport efter reglerne i loven.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, indebærer, at en

modervirksomhed, der er etableret som en af de virksomhedsformer, der af-

gør, om den er pligtig til at aflægge en årsrapport efter årsregnskabsloven

og samtidig udarbejder et koncernregnskab, vil få pligt til at udarbejde en

rapport om indkomstskatteoplysninger, hvis koncernens nettoomsætning i

to regnskabsår i træk overskrider 5,6 mia. kr. Dvs. at det er den samlede

nettoomsætning for modervirksomheden og dens dattervirksomheder, som

afspejlet i koncernregnskabet, der skal overskride grænsen. Bestemmelsen

indebærer, at en koncern med en nettoomsætning, der i begge regnskabs-

årene 20xx og 20xx+1 overstiger 5,6 mia. kr., vil skulle udarbejde en rapport

om indkomstskatteoplysninger for regnskabsåret 20xx+1.

Nettoomsætning vil skulle vurderes i overensstemmelse med årsregn-

skabslovens definition heraf, medmindre modervirksomheden aflægger

koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS). I det

tilfælde vil nettoomsætningen skulle vurderes i overensstemmelse hermed.

Der kan være forskelle mellem de to begrebsrammer, som primært vil være

relateret til periodiseringen, dvs. på hvilket tidspunkt et salg skal indtægts-

føres.

Det følger af det foreslåede § 137 b,

stk. 2,

at stk. 1 ikke gælder, hvis:

1) Modervirksomheden selv er dattervirksomhed af en højere modervirk-

somhed, der er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, og som udar-

bejder en rapport om indkomstskatteoplysninger for koncernen efter

reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med se-

nere ændringer.

2) Modervirksomheden og dens tilknyttede virksomheder, herunder deres

filialer, udelukkende er etableret eller har deres faste forretningssted el-

ler permanente erhvervsmæssige aktivitet i Danmark.

Modervirksomheden er omfattet af § 137 d

Efter nr. 1, der har baggrund i direktivets artikel 48b, vil pligten til at ud-

arbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger ikke gælde, hvis moder-

virksomheden selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed

beliggende i EU/EØS, der vil skulle udarbejde en rapport om indkomstskat-

teoplysninger efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/34/EU med senere ændringer (regnskabsdirektivet). Det skyldes, at

denne højereliggende modervirksomhed efter direktivet vil være forpligtet

til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, hvor alle koncer-

nens aktiviteter vil indgå, herunder også en eventuel underliggende koncern

UDKAST

i Danmark. På den måde sikres det, at det altid er den øverste modervirk-

somhed etableret inden for EU/EØS, der udarbejder en rapport om ind-

komstskatteoplysninger, og at denne rapport indeholder oplysninger om

samtlige aktiviteter i koncernen.

Efter nr. 2, der har baggrund i direktivets artikel 48b, vil pligten til at ud-

arbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger ikke gælde, hvis moder-

virksomheden og dens tilknyttede virksomheder, herunder deres filialer,

udelukkende er etableret eller har deres faste forretningssted eller perma-

nente erhvervsmæssige aktivitet i Danmark. I denne sammenhæng skal det

forstås sådan, at koncernen skal have aktiviteter i et eller flere andre lande

end Danmark, og disse aktiviteter skal være genstand for fuld eller delvis

skattepligt i de pågældende lande for at blive omfattet af kravet om at udar-

bejde en rapport om indkomstskatteoplysninger. Det vil således være det

enkelte lands nationale beskatningsregler, der er afgørende for, om nr. 2 er

opfyldt.

Formålet med rapporten er at skabe gennemsigtighed om, hvor en virk-

somhed eller koncern genererer sin indtjening og betaler skat. Hvis en kon-

cern udelukkende er etableret eller har erhvervsaktiviteter i Danmark, vil

den alene genere overskud og betale skat i Danmark og vil derfor ikke blive

omfattet af pligten til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysnin-

ger. En koncern, der udelukkende er etableret eller har erhvervsmæssig ak-

tivitet i Danmark, kan have samhandel via f.eks. eksport til andre lande uden

at blive pligtig til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger.

Efter nr. 3 vil pligten til at udarbejde en rapport om indkomstskatteop-

lysninger ikke gælde, hvis modervirksomheden er omfattet af § 137 d. En

modervirksomhed, der er omfattet af stk. 1, fordi den er regnskabspligtig

efter årsregnskabslovens § 3, stk. 1, og aflægger et koncernregnskab, kan

samtidig være dattervirksomhed i en højereliggende koncern, hvor den øver-

ste modervirksomhed er etableret uden for EU/EØS og bliver dermed om-

fattet af § 137 d.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, indebærer, at

hvor en virksomhed både er modervirksomhed for en underkoncern etable-

ret i Danmark og samtidig er dattervirksomhed i en højereliggende koncern

etableret uden for EU/EØS, vil den skulle udarbejde rapporten i overens-

stemmelse med § 137 d for at sikre, at oplysningerne i rapporten vedrører

den øverste koncern. Situationen kan f.eks. opstå, hvis en dansk modervirk-

somhed for en underkoncern har undladt at udnytte muligheden for ikke at

skulle aflægge et koncernregnskab, jf. § 112.

Det følger af det foreslåede § 137 b,

stk. 3,

at modervirksomheden vil

kunne undlade at udarbejde en rapport, når koncernens samlede

UDKAST

nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere over-

skrider 5,6 mia. kr.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, indebærer, at en

modervirksomhed, der jf. stk. 1 har været forpligtiget til at udarbejde en

rapport om indkomstskatteoplysninger, fordi koncernens nettoomsætning i

regnskabsårene 20xx og 20xx+1 overskred 5,6 mia. kr., ikke længere vil

være forpligtet, når nettoomsætningen i begge regnskabsårene 20xx+2 og

20xx+3 ikke længere overskrider 5,6 mia. kr. I eksemplet kan modervirk-

somheden første gang undlade at udarbejde en rapport for regnskabsåret

20xx+3.

Det følger af det foreslåede § 137 b,

stk. 4,

at ved beregning af nettoom-

sætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal nettoomsætningen

forhøjes eller formindskes forholdsmæssigt, hvis et regnskabsår er kortere

eller længere end 12 måneder, så der opnås et beløb svarende til beløbet for

en periode på 12 måneder. Bestemmelsen er relevant i tilfælde, hvor der er

tale om virksomhedens første regnskabsår, eller hvor et regnskabsår ændres,

og omlægningsperioden afviger fra et normalt regnskabsår på 12 måneder.

Det kan f.eks. være i forbindelse med etablering af koncernforhold.

Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, om tillæg af finansielle

indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed ved opgørelsen af netto-

omsætning i forbindelse med beregning af størrelsesgrænser finder ikke til-

svarende anvendelse.

(Til § 137 c)

Det følger af det foreslåede

§ 137 c, stk. 1,

at en virksomhed, der er omfattet

af § 3, stk. 1, og som ikke indgår i en koncern, skal udarbejde en rapport om

indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f-g, hvis virksomhedens nettoomsæt-

ning i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., med-

mindre virksomheden udelukkende har erhvervsmæssig aktivitet i Dan-

mark.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, indebærer, at en

virksomhed, der er etableret som en af de virksomhedsformer, der er pligtig

til at aflægge en årsrapport efter årsregnskabsloven og samtidig ikke er en

modervirksomhed eller dattervirksomhed i en koncern, vil få pligt til at ud-

arbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, hvis virksomhedens net-

toomsætning samtidig overskrider 5,6 mia. kr. to år i træk, og virksomheden

ikke udelukkende har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

Årsregnskabsloven § 3, stk. 1, oplister positivt de erhvervsdrivende virk-

somhedsformer, der skal aflægge årsrapport efter reglerne i loven.

UDKAST

Virksomhedens nettoomsætning vil i to regnskabsår i træk skulle over-

skride 5,6 mia. kr., hvilket indebærer, at en virksomhed med en nettoomsæt-

ning, der i begge regnskabsårene 20xx og 20xx+1 overskrider 5,6 mia. kr.,

vil skulle udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger for regn-

skabsåret 20xx+1.

Nettoomsætning vil skulle vurderes i overensstemmelse med årsregn-

skabslovens definition heraf, medmindre virksomheden aflægger årsregn-

skab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS). I det tilfælde vil

nettoomsætningen skulle vurderes i overensstemmelse hermed. Der kan

være forskelle mellem de to begrebsrammer, som primært vil være relateret

til periodiseringen, dvs. på hvilket tidspunkt et salg skal indtægtsføres.

Virksomheden vil skulle have aktiviteter i et eller flere andre lande ud over

Danmark for at blive omfattet af kravet om at udarbejde en rapport om ind-

komstskatteoplysninger. Ved aktivitet forstås f.eks. et fast driftssted, der er

genstand for fuld eller delvis skattepligt i det pågældende land under hensyn

til de lokale regler for skattepligt. Det vil således være det enkelte lands

beskatningsregler, der er afgørende for, om betingelsen er opfyldt. Hvis en

virksomhed udelukkende er etableret eller har erhvervsaktiviteter i Dan-

mark, vil den alene genere indtjening og være skattepligtig til Danmark og

vil derfor ikke blive omfattet af pligten til at udarbejde en rapport om ind-

komstskatteoplysninger. En virksomhed, der udelukkende er etableret eller

har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, vil kunne have samhandel via

f.eks. eksport til andre lande, uden at blive pligtig til at udarbejde en rapport

om indkomstskatteoplysninger.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at virksomheden vil kunne undlade at

udarbejde en rapport, når dens nettoomsætning i to på hinanden følgende

regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, indebærer, at en

virksomhed, der jf. stk. 1 har været forpligtiget til at udarbejde en rapport

om indkomstskatteoplysninger, fordi virksomhedens nettoomsætning i

regnskabsårene 20xx og 20xx+1 overskred 5,6 mia. kr., ikke længere vil

være forpligtet, når nettoomsætningen i begge regnskabsårene 20xx+2 og

20xx+3 ikke overskrider 5,6 mia. kr. I eksemplet kan virksomheden første

gang undlade at udarbejde en rapport for regnskabsåret 20xx+3.

Det følger af det foreslåede

stk. 3,

at ved beregning af nettoomsætningen

finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal nettoomsætningen

forhøjes eller formindskes forholdsmæssigt, hvis et regnskabsår er kortere

eller længere end 12 måneder, så der opnås et beløb svarende til beløbet for

UDKAST

en periode på 12 måneder. Bestemmelsen er relevant i tilfælde, hvor der er

tale om virksomhedens første regnskabsår, eller hvor et regnskabsår ændres,

og omlægningsperioden afviger fra et normalt regnskabsår på 12 måneder.

Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, om tillæg af finansielle

indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed ved opgørelsen af netto-

omsætning i forbindelse med beregning af størrelsesgrænser finder ikke til-

svarende anvendelse.

(Til § 137 d)

Det følger af det foreslåede

§ 137 d, stk. 1,

at en dattervirksomhed, der er

omfattet af regnskabsklasse C eller D og indgår i en koncern, hvor den øver-

ste modervirksomhed ikke underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, vil

skulle udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f-g,

vedrørende den øverste koncern, hvis koncernens samlede nettoomsætning

i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre

den øverste modervirksomhed eller en anden dattervirksomhed af den øver-

ste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplys-

ninger, der opfylder kravene i §§ 137 f-g.

En dattervirksomhed er defineret i årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 3,

som en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en moder-

virksomhed.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, indebærer, at en

virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C eller D og indgår i en kon-

cern, hvor den øverste modervirksomhed er etableret uden for EU/EØS, vil

være forpligtet til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger,

der indeholder oplysninger om alle koncernens aktiviteter, hvis koncernens

samlede nettoomsætning overskrider 5,6 mia. kr. to år i træk. Regnskabs-

klasse C og D er defineret i årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3 og 4.

Det vil bl.a. være koncernens samlede nettoomsætning, der er afgørende

for, om en dansk dattervirksomhed forpligtes til at udarbejde en rapport om

indkomstskatteoplysninger. Da den øverste modervirksomhed er etableret

uden for EU/EØS, vil nettoomsætningen skulle vurderes i overensstem-

melse med den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for

koncernregnskabet. Det må antages, at der i de fleste tilfælde ikke vil være

væsentlige forskelle til regnskabsdirektivets definition af nettoomsætning,

og at eventuelle forskelle primært vil være relateret til periodiseringen, dvs.

på hvilket tidspunkt et salg skal indtægtsføres.

Da den øverste modervirksomhed vil være etableret uden for EU/EØS, vil

den ikke være omfattet af regnskabsdirektivets regler om at udarbejde en

rapport om indkomstskatteoplysninger. Efter bestemmelsen vil en datter-

virksomhed kunne undlade at udarbejde en rapport om

UDKAST

indkomstskatteoplysninger, hvis den øverste modervirksomhed frivilligt el-

ler i henhold til anden lovgivning har udarbejdet en rapport om indkomsts-

katteoplysninger, der opfylder kravene til indhold i §§ 137 f-g. Tilsvarende

gør det sig gældende, hvis en anden dattervirksomhed af den øverste mo-

dervirksomhed har udarbejdet en rapport, der opfylder kravene til indhold i

§§ 137 f-g. I begge tilfælde vil dattervirksomheden skulle indsende rappor-

ten i overensstemmelse med § 137 j.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at har dattervirksomheden ikke de nød-

vendige oplysninger, vil den skulle anmode dens øverste modervirksomhed

om at modtage oplysningerne til brug for opfyldelse af forpligtelsen efter

stk. 1.

I et koncernregnskab indgår som udgangspunkt regnskaber for den øverste

modervirksomhed og alle dens dattervirksomheder. For at modervirksom-

heden kan aflægge et koncernregnskab, vil dens dattervirksomheder lø-

bende skulle rapportere de nødvendige finansielle oplysninger til moder-

virksomheden. Efter stk. 1 vil rapporten om indkomstskatteoplysninger

skulle vedrøre hele koncernen, dvs. der skal indgå oplysninger vedrørende

aktiviteter for alle virksomheder i koncernen. De oplysninger må den øver-

ste modervirksomhed forventes at være i besiddelse af, hvis den aflægger et

koncernregnskab, mens dattervirksomheden, der forpligtes til at udarbejde

rapporten efter stk. 1, ikke nødvendigvis har adgang til oplysningerne. Det

følger derfor af stk. 2, der har baggrund i direktivets artikel 48b, at datter-

virksomheden vil skulle anmode dens øverste modervirksomhed om de nød-

vendige oplysninger i tilfælde, hvor dattervirksomheden ikke selv har op-

lysningerne.

Det følger af det foreslåede

stk. 3,

at hvis den øverste modervirksomhed ikke

meddeler oplysningerne, vil dattervirksomheden skulle udarbejde rapporten

på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, og afgive en er-

klæring om, at den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmod-

ningen.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, vedrører de til-

fælde, hvor dattervirksomheden ikke kan få adgang til alle de nødvendige

oplysninger til at udarbejde en rapport. I det tilfælde skal dattervirksomhe-

den udarbejde en rapport med de oplysninger, den er i besiddelse af. Det vil

som minimum vedrøre virksomhedens egne aktiviteter. I tillæg hertil skal

dattervirksomheden afgive en erklæring om, at den øverste modervirksom-

hed ikke har stillet de nødvendige oplysninger til rådighed om hele koncer-

nens aktiviteter. Rapporten og erklæringen vil skulle indsendes i overens-

stemmelse med reglerne i § 137 j.

UDKAST

Det følger af det foreslåede

stk. 4,

at dattervirksomheden vil kunne undlade

at udarbejde en rapport, når koncernens samlede nettoomsætning i to på hin-

anden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, indebærer, at en

dattervirksomhed, der jf. stk. 1 har været forpligtiget til at udarbejde en rap-

port om indkomstskatteoplysninger, fordi koncernens nettoomsætning i

regnskabsårene 20xx og 20xx+1 overskred 5,6 mia. kr., ikke længere vil

være forpligtet, når nettoomsætningen i begge regnskabsårene 20xx+2 og

20xx+3 ikke overskrider 5,6 mia. kr. I eksemplet kan virksomheden første

gang undlade at udarbejde en rapport for regnskabsåret 20xx+3.

Det følger af det foreslåede stk.

at ved beregning af nettoomsætningen

finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal nettoomsætningen

forhøjes eller formindskes forholdsmæssigt, hvis et regnskabsår er kortere

eller længere end 12 måneder, så der opnås et beløb svarende til beløbet for

en periode på 12 måneder. Uanset hvilken regnskabsmæssig begrebsramme

koncernens nettoomsætning er opgjort på grundlag af, jf. bemærkningerne

til stk. 1 ovenfor, finder den foreslåede bestemmelse anvendelse i tilfælde,

hvor der er tale om koncernens første regnskabsår, eller hvor et regnskabsår

ændres, og omlægningsperioden afviger fra et normalt regnskabsår på 12

måneder.

Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, om tillæg af finansielle

indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed ved opgørelsen af netto-

omsætning i forbindelse med beregning af størrelsesgrænser finder ikke til-

svarende anvendelse.

(Til § 137 e)

Efter det foreslåede

§ 137 e, stk. 1,

vil en filial af en udenlandsk virksomhed,

der ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, skulle udarbejde en

rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f-g, vedrørende den uden-

landske virksomhed eller koncernen, jf. dog stk. 6, hvis

1) den udenlandske virksomhed ikke indgår i en koncern, og denne virk-

somheds nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår over-

skrider 5,6 mia. kr., eller

2) den udenlandske virksomhed er en del af en koncern, hvor den øverste

modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, og

koncernens samlede nettoomsætning i to på hinanden følgende regn-

skabsår overskrider 5,6 mia. kr.,

UDKAST

3) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår over-

skrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1, litra b, og

4) den øverste modervirksomhed, jf. nr. 2, ikke har en stor eller mellemstor

dattervirksomhed, der er underlagt reglerne i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, regulerer, hvor-

når en filial vil skulle udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger.

Den første betingelse i stk. 1 er, at den udenlandske virksomhed ikke er

etableret i et EU/EØS-land og derfor ikke er forpligtet til at udarbejde en

rapport om indkomstskatteoplysninger efter Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/34/EU med senere ændringer. Ud over denne betingelse skal

betingelserne i nr. 1

eller

2 samt 3 og 4 være opfyldt.

Efter nr. 1 vil filialen skulle udarbejde en rapport om indkomstskatteop-

lysninger vedrørende de aktiviteter, som udøves gennem den udenlandske

virksomhed, når virksomheden ikke indgår i en koncern, og hvis virksom-

hedens nettoomsætning overskrider 5,6 mio. kr. to regnskabsår i træk.

Efter nr. 2 vil filialen skulle udarbejde en rapport om indkomstskatteop-

lysninger vedrørende koncernens aktiviteter, når den udenlandske virksom-

hed er en del af en koncern, hvor den øverste modervirksomhed ikke er un-

derlagt lovgivningen i et EU/EØS-land. Samtidig skal koncernens samlede

nettoomsætning overskride 5,6 mia. kr. to regnskabsår i træk. Den uden-

landske virksomhed kan både være en dattervirksomhed af den øverste mo-

dervirksomhed eller selv være øverste modervirksomhed i koncernen.

Efter nr. 3 vil filialens nettoomsætning skulle overskride den nuværende

grænse på 89 mio. kr. i lovens § 7, stk. 2, nr. 1, litra b, for at blive omfattet

af kravet om at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger. Netto-

omsætningen er et af tre kriterier for, hvornår en virksomhed klassificeres

som mellemstor.

Efter nr. 4 vil den eventuelle øverste modervirksomhed, jf. nr. 2, ikke

skulle have en stor eller mellemstor dattervirksomhed, der er etableret i

EU/EØS og dermed omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/34/EU med senere ændringer. I det tilfælde vil det i stedet være den

pågældende dattervirksomhed, der bliver forpligtet til at udarbejde rappor-

ten vedrørende koncernen. Stor og mellemstor er defineret i regnskabsdi-

rektivets artikel 3, nr. 3 og 4, med udgangspunkt i numeriske grænser for

hhv. balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal medarbejdere i

løbet af regnskabsåret.

Bestemmelsen i stk. 1 indeholder en henvisning til stk. 6, som indebærer,

at hvor den udenlandske virksomhed, jf. nr. 1, eller den øverste modervirk-

somhed, jf. nr. 2, frivilligt eller i henhold til anden lovgivning har udarbejdet

en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene til indhold

UDKAST

i §§ 137 f-g, vil filialen kunne indsende denne rapport i overensstemmelse

med § 137 j og dermed undlade selv at udarbejde den. Tilsvarende gør sig

gældende, hvis en anden dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed

eller en anden filial af den udenlandske virksomhed har udarbejdet en rap-

port. Der henvises til bemærkningerne til stk. 6.

Efter nr. 1 og 2 er det hhv. den udenlandske virksomhed eller koncernens

samlede nettoomsætning, der er afgørende for, om en filial forpligtes til at

udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger. Da den udenlandske

virksomhed eller den øverste modervirksomhed er etableret uden for

EU/EØS, vil nettoomsætningen skulle vurderes i overensstemmelse med

den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for virksomhe-

dens eller koncernens regnskab. Det må antages, at der i de fleste tilfælde

ikke vil være væsentlige forskelle til regnskabsdirektivets definition, og at

eventuelle forskelle primært vil være relateret til periodiseringen, dvs. på

hvilket tidspunkt et salg skal indtægtsføres.

Efter nr. 3 er filialens nettoomsætning ligeledes afgørende for, om filialen

forpligtes til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger. Da fi-

lialen ikke er omfattet af pligten til at udarbejde et årsregnskab efter årsregn-

skabsloven, vil nettoomsætningen skulle vurderes i overensstemmelse med

den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for den udenland-

ske virksomheds regnskab.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at har filialen ikke de nødvendige oplys-

ninger, vil den skulle anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste

modervirksomhed om at modtage oplysningerne til brug for opfyldelse af

forpligtelsen efter stk. 1.

Der henvises til bemærkninger til § 137 d, stk. 2, for gennemgang af be-

stemmelsens virkning.

Det følger af det foreslåede

stk. 3,

at meddeler den udenlandske virksomhed

eller den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, vil filialen skulle

udarbejde rapporten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse

af, og afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den

øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmodningen.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, vedrører de til-

fælde, hvor filialen ikke kan få adgang til alle de nødvendige oplysninger

for at kunne udarbejde en rapport. I det tilfælde vil filialen skulle udarbejde

en rapport med de oplysninger, den er i besiddelse af. Det vil som minimum

vedrøre filialens egne aktiviteter. I tillæg hertil skal filialen afgive en erklæ-

ring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed

UDKAST

ikke har stillet de nødvendige oplysninger til rådighed. Rapporten og erklæ-

ringen skal indsendes i overensstemmelse med reglerne i § 137 j.

Det følger af det foreslåede

stk. 4,

at en filial vil kunne undlade at udarbejde

en rapport, når

1) nettoomsætningen for den udenlandske virksomhed i to på hinanden føl-

gende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr., og rapporten

udarbejdes efter stk. 1, nr. 1, eller

2) den samlede nettoomsætning for koncernen i to på hinanden følgende

regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbej-

des efter stk. 1, nr. 2, eller

3) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår ikke

længere overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1, litra b.

En af de tre betingelser skal blot være opfyldt, for at en filial, der har været

omfattet af stk. 1, kan undlade at udarbejde en rapport.

Nr. 1 og 2 indebærer, at en filial, der jf. stk. 1 har været forpligtiget til at

udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, fordi den udenlandske

virksomhed eller koncernens nettoomsætning i regnskabsårene 20xx og

20xx+1 overskred 5,6 mia. kr., ikke længere vil være forpligtet, når netto-

omsætningen i begge regnskabsårene 20xx+2 og 20xx+3 ikke længere over-

skrider 5,6 mia. kr. I eksemplet kan filialen første gang undlade at udarbejde

en rapport for regnskabsåret 20xx+3.

Tilsvarende indebærer nr. 3, at filialen ikke længere vil være forpligtet til

at udarbejde en rapport, hvis dens nettoomsætning i begge regnskabsårene

20xx+2 og 20xx+3 ikke overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1, litra b.

Det følger af det foreslåede stk.

at ved beregning af nettoomsætningen

vil § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., finde anvendelse.

Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal nettoomsætningen

forhøjes eller formindskes forholdsmæssigt, hvis et regnskabsår er kortere

eller længere end 12 måneder, så der opnås et beløb svarende til beløbet for

en periode på 12 måneder. Uanset hvilken regnskabsmæssig begrebsramme

nettoomsætningen for den udenlandske virksomhed eller for koncernen er

opgjort på grundlag af, jf. bemærkningerne til stk. 1 ovenfor, er bestemmel-

sen relevant i tilfælde, hvor der er tale om virksomhedens eller koncernens

første regnskabsår, eller hvor et regnskabsår ændres, og omlægningsperio-

den afviger fra et normalt regnskabsår på 12 måneder.

Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, om tillæg af finansielle

indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed ved opgørelsen af netto-

omsætning i forbindelse med beregning af størrelsesgrænser finder ikke til-

svarende anvendelse.

UDKAST

Det følger af det foreslåede

stk. 6,

at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis

1) den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed har

udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kra-

vene i §§ 137 f-g, eller

en anden filial af den udenlandske virksomhed eller en anden dattervirk-

somhed af den øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om

indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f-g.

Den foreslåede bestemmelse, der har baggrund i direktivets artikel 48b,

regulerer de tilfælde, hvor en filial vil kunne undlade at udarbejde en rapport

om indkomstskatteoplysninger. Det gør sig gældende, hvis dens øverste mo-

dervirksomhed, der er etableret uden for EU/EØS, eller den udenlandske

virksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der

opfylder kravene til indhold i §§ 137 f-g. Tilsvarende gør det sig gældende,

hvis en anden filial af den udenlandske virksomhed eller en anden datter-

virksomhed af den øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport, der

opfylder kravene til indhold i §§ 137 f-g. I alle tilfælde vil filialen skulle

indsende rapporten i overensstemmelse med § 137 j.

(Til § 137 f)

Det følger af det foreslåede

§ 137 f, stk. 1,

at en rapport om indkomstskatte-

oplysninger, vil skulle indeholde oplysninger om samtlige aktiviteter i

1) virksomheden, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 c,

2) koncernen, herunder aktiviteter i alle de tilknyttede virksomheder, der

indgår i koncernregnskabet for det relevante regnskabsår, hvis rapporten

udarbejdes efter §§ 137 b eller 137 d,

3) den udenlandske virksomhed, hvis rapporten udarbejdes efter § 137 e,

stk. 1, nr. 1, eller

4) koncernen, herunder aktiviteterne i alle de tilknyttede virksomheder, der

indgår i koncernregnskabet for det relevante regnskabsår, hvis den uden-

landske virksomhed er en del af koncern, og rapporten udarbejdes efter

§ 137 e, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48c, regulerer, hvilke

aktiviteter rapporten om indkomstskatteoplysninger vil skulle indeholde op-

lysninger om.

For en virksomhed, der ikke er en del af en koncern, vil rapporten skulle

indeholde oplysninger om alle de aktiviteter, der udøves gennem virksom-

heden. For modervirksomheder og dattervirksomheder vil rapporten skulle

indeholde oplysninger om alle de aktiviteter, der udøves gennem de virk-

somheder, der indgår i koncernregnskabet for det pågældende regnskabsår,

som rapporten vedrører. For en filial vil rapporten skulle indeholde

UDKAST

oplysninger om de aktiviteter, der udøves gennem den udenlandske virk-

somhed. Hvis den udenlandske virksomhed er en del af en koncern, vil rap-

porten skulle indeholde oplysninger om alle de aktiviteter, der udøves gen-

nem de virksomheder, der indgår i koncernregnskabet for det pågældende

regnskabsår, som rapporten vedrører.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at rapporten vil skulle udarbejdes i samme

valuta, som er anvendt i årsregnskabet for den virksomhed, der udarbejder

rapporten efter § 137 c. Hvis rapporten udarbejdes efter §§ 137 b, 137 d eller

137 e, vil der skulle anvendes samme valuta, som er anvendt i koncernregn-

skabet eller årsregnskabet for den udenlandske virksomhed. Meddeler den

øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. § 137 d, stk. 3, vil rappor-

ten skulle udarbejdes i samme valuta, som er anvendt i dattervirksomhedens

årsregnskab.

Bestemmelsen indebærer, at rapporten om indkomstskatteoplysninger

som udgangspunkt altid vil skulle udarbejdes i den samme valuta, som er

anvendt i det regnskab for den virksomhed, som rapporten vedrører. I de

tilfælde, hvor den øverste modervirksomhed ikke stiller de nødvendige op-

lysninger til rådighed for en dattervirksomhed, der er omfattet § 137 d og

dermed af pligten til at udarbejde en rapport vedrørende koncernen, vil rap-

porten dog skulle udarbejdes i samme valuta, som dattervirksomheden har

anvendt i sit regnskab.

(Til § 137 g)

Det følger af det foreslåede

§ 137 g, stk. 1,

at en rapport om indkomstskat-

teoplysninger vil skulle indeholde følgende generelle oplysninger:

1) Navn og CVR-nr. på den virksomhed eller filial, der offentliggør rap-

porten og navn, hjemsted og eventuelt CVR-nr. på den virksomhed, rap-

porten vedrører.

2) Det regnskabsår, som rapporten vedrører.

3) Den valuta, der er anvendt ved udarbejdelsen af rapporten.

4) De dattervirksomheder, der indgår i koncernregnskabet, og som er etab-

leret i et EU/EØS-land eller er anført i bilag I eller II til Rådets konklu-

sioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skatteju-

risdiktioner, hvis rapporten vedrører en koncern.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48c, lister de gene-

relle oplysninger, som en rapport om indkomstskatteoplysninger vil skulle

indeholde. Oplysningerne har karakter af stamoplysninger og skal bidrage

til, at myndigheder og andre brugere af rapporten bl.a. nemt kan identificere

hvilke virksomheder, rapporten vedrører, og hvilken periode, rapporten

dækker. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 3 for

UDKAST

nærmere gennemgang af bilag I og II til Rådets konklusioner om den revi-

derede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger

vil rapporten endvidere skulle indeholde følgende oplysninger:

1) En kort beskrivelse af aktiviteten.

2) Antal beskæftigede opgjort som heltidsbeskæftigede.

3) Indtægter inklusive transaktioner med nærtstående parter, herunder

a) nettoomsætning, andre driftsindtægter, indtægter af kapitalandele

eksklusive udbytte fra tilknyttede virksomheder, indtægter af andre

værdipapirer og tilgodehavender, der udgør en del af anlægsakti-

verne, andre renteindtægter og tilsvarende indtægter, eller

b) indtægter, som defineret af den regnskabsmæssige begrebsramme,

der ligger til grund for udarbejdelsen af regnskaberne for de virk-

somheder, der indgår i rapporten.

4) Resultat før skat.

5) Beregnet betalbar indkomstskat for det regnskabsår, rapporten vedrører.

6) Betalt indkomstskat i det regnskabsår, rapporten vedrører.

Akkumuleret overskud.

Bestemmelsen lister de oplysninger, som skal gives i rapporten om samt-

lige aktiviteter, jf. § 137 f. Modsat oplysninger efter stk. 1, skal oplysnin-

gerne efter stk. 2, præsenteres separat for hver aktivitet, jf. det foreslåede

stk. 3.

Efter bestemmelsen vil rapporten skulle indeholde en kort beskrivelse af

aktiviteten. Denne korte beskrivelse skal bidrage til, at brugerne af rapporten

kan sætte det nærmere indhold af rapporten i en relevant kontekst.

Resultat før skat vil skulle angives før koncernelimineringer, da oplysnin-

gerne skal præsenteres for hvert land, jf. stk. 3 og ikke for eksempelvis den

samlede koncern.

Beregnet betalbar indkomstskat for det regnskabsår, rapporten vedrører,

vil alene skulle indeholde årets aktuelle skat. Det betyder, at oplysningen er

eksklusive eventuelle udskudte og hensatte skatter i det omfang, den rele-

vante regnskabsmæssige begrebsramme måtte kræve afsættelse heraf.

Betalt indkomstskat i det regnskabsår, rapporten vedrører, vil skulle oply-

ses inklusive eventuelle kildeskatter og aconto skatter, der måtte være betalt

i det regnskabsår, rapporten vedrører.

Akkumuleret overskud vil skulle angives uden eventuelle opskrivningsre-

server.

Rapporten kan indeholde en overordnet beskrivelse på koncernniveau af

eventuelle væsentlige forskelle mellem den oplyste beregnede betalbare ind-

komstskat, jf. nr. 5, i en rapport for det foregående regnskabsår og den

UDKAST

betalte indkomstskat, jf. nr. 6, i det regnskabsår rapporten vedrører, hvis det

er relevant.

Det følger af det foreslåede

stk. 3,

at oplysningerne efter stk. 2 vil skulle

præsenteres separat for

1) aktiviteter for hvert land inden for EU/EØS,

2) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regn-

skabsår, som rapporten vedrører, er anført i bilag I til Rådets konklusio-

ner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejuris-

diktioner, som offentliggjort i EU-Tidende,

3) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regn-

skabsår, som rapporten vedrører, og den 1. marts i det foregående regn-

skabsår er anført i bilag II til Rådets konklusioner om den reviderede

EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som offentlig-

gjort i EU-Tidende.

Nr. 1 indebærer, at de aktiviteter, der skal gives oplysninger om efter stk.

2, vil skulle præsenteres pr. land for aktiviteter, der udøves inden for

EU/EØS. Det gælder også, hvis et land måtte have flere separate skatteju-

risdiktioner, eller hvis flere virksomheder i en koncern har aktiviteter i

samme land. Hvis en virksomhed eller koncern, der er etableret i Danmark,

f.eks. udøver aktiviteter i Tyskland og Italien, vil oplysningerne i rapporten

skulle præsenteres separat for hhv. Danmark, Tyskland og Italien. Har virk-

somheden eller koncernen også aktiviteter i lande uden for EU/EØS, vil op-

lysningerne om disse konkrete aktiviteter kunne præsenteres samlet, jf. også

stk. 4. Dvs. de skal ikke opdeles pr. land, jf. dog nr. 2 og 3.

Efter nr. 2 og 3 vil oplysninger om aktiviteter i lande, der fremgår af bilag

I eller II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-sam-

arbejdsvillige skattejurisdiktioner, altid skulle præsenteres pr. land.

For bilag I gælder det, at hvis et land eller skattejurisdiktion den 1. marts

i det regnskabsår, som rapporten vedrører, er opført i bilaget, vil oplysninger

om aktiviteter i det pågældende land skulle præsenteres separat. Det betyder,

at hvis en virksomhed udarbejder en rapport vedrørende regnskabsåret 20xx,

skal den separat præsentere oplysninger om aktiviteter i et land, der var på

listen den 1. marts i regnskabsåret 20xx.

For bilag II gælder det, at hvis et land eller skattejurisdiktion den 1. marts

i det regnskabsår, som rapporten vedrører, og den 1. marts i det foregående

regnskabsår var opført i bilaget, vil oplysninger om aktiviteter i det pågæl-

dende land skulle præsenteres separat. Det betyder, at hvis en virksomhed

udarbejder en rapport vedrørende regnskabsåret 20xx, vil den separat skulle

præsentere oplysninger om aktiviteter i et land, der var på listen både den 1.

marts i regnskabsåret 20xx og den 1. marts i regnskabsåret 20xx-1.

UDKAST

Formålet med EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner

er at tilskynde til positive ændringer i de opførte jurisdiktioners skattelov-

givning og -praksis. EU har en række kriterier for optagelse på listen, der

tager udgangspunkt i bl.a. gennemsigtighed på skatteområdet og fair beskat-

ning. Bilag I lister de lande, der ikke lever ikke op til kriterierne, mens bilag

II lister de lande, der ligeledes ikke lever op til kriterierne, men som har

givet tilsagn om at gennemføre reformer. Listen ajourføres som udgangs-

punkt to gange årligt og vedtages af EU’s Råd af økonomi- og finansmini-

stre af (Økofinrådet), hvorefter den offentliggøres i EU-tidende.

Det følger af det foreslåede

stk. 4,

at for øvrige aktiviteter uden for EU/EØS

vil oplysningerne skulle præsenteres samlet.

Bestemmelsen indebærer, at hver oplysning efter stk. 2 præsenteres samlet

for de aktiviteter, der hverken udøves inden for EU/EØS eller udøves i skat-

tejurisdiktioner, der er anført i bilag I eller bilag II til Rådets konklusioner

om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktio-

ner.

Det følger af det foreslåede

stk. 5,

at oplysningerne efter stk. 2 vil kunne

opgøres på samme grundlag som den rapport, der måtte være indgivet til

told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §§ 48-52.

Af hensyn til at undgå unødige byrder for de omfattede virksomheder og

filialer kan oplysningerne gives med udgangspunkt i den rapport, som de

omfattede virksomheder og filialer måtte indgive til told- og skatteforvalt-

ningen om deres økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden

efter skattekontrollovens §§ 48-52. Det betyder, at virksomheder og filialer,

der er omfattet af §§ 137 b-e, kan vælge at anvende den begrebsramme, der

er anvendt som grundlag for de oplysninger, de indgiver til told- og skatte-

forvaltningen, hvor der er sammenfald mellem de specifikke oplysnings-

krav. Begrebsrammen tager udgangspunkt i standardskabelonen til OECDs

Transfer Pricing Guidelines kapitel V, hvor OECD har defineret en række

centrale begreber for at sikre en ensartet implementering af rapporterings-

forpligtelsen.

Hvor en virksomhed eller filial i overensstemmelse med § 137 j skal ind-

sende en rapport, som en anden virksomhed har udarbejdet, vil denne rap-

port tilsvarende kunne være udarbejdet med udgangspunkt i OECDs be-

grebsramme.

(Til § 137 h)

Det følger af det foreslåede

§ 137 h, stk. 1,

at en eller flere specifikke oplys-

ninger efter § 137 g vil kunne udelades af rapporten, hvis offentliggørelse

UDKAST

heraf kan volde betydelig skade for den virksomhed, som oplysningerne

vedrører, jf. dog stk. 3. Enhver udeladelse vil skulle oplyses sammen med

en behørigt begrundet redegørelse for, hvorfor udeladelsen er nødvendig.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48c, medfører, at den

omfattede virksomhed eller filial midlertidigt vil kunne være fritaget for at

oplyse en eller flere specifikke oplysninger i rapporten. Virksomheder og

filialer kan dog kun undlade at rapportere om oplysninger, hvis offentliggø-

relsen vil kunne volde betydelig skade for den virksomhed, som oplysnin-

gerne vedrører. Det kan eksempelvis være i forbindelse med etablering af

nye enkeltaktiviteter på et nyt marked. Skaden skal vurderes for den enkelte

specifikke oplysning, dvs. at oplysninger om nye aktiviteter som helhed ikke

umiddelbart kan udelades.

Den virksomhed eller filial, der udelader oplysningerne, vil tydeligt skulle

angive hvilke oplysninger, der er udeladt, samt give en begrundet forklaring

i rapporten. Det vil være op til virksomheden eller filialen selv at bedømme,

om offentliggørelsen af oplysningerne vil skade dens markedsposition al-

vorligt. En myndighed skal således ikke inden udarbejdelsen og offentlig-

gørelsen vurdere, hvorvidt udeladelsen af oplysningerne er berettiget. Virk-

somhedens vurdering kan dog efterprøves i forbindelse med en efterføl-

gende kontrol efter årsregnskabslovens bestemmelser herom.

Det følger af

stk. 2,

at udeladte oplysninger senest 5 år regnet fra tidspunktet

for udeladelsen vil skulle medtages i en rapport om indkomstskatteoplys-

ninger.

Den foreslåede bestemmelse, der har baggrund i direktivets artikel 48c,

medfører, at de udeladte oplysninger vil skulle offentliggøres senest 5 år

efter det regnskabsår, hvor oplysningerne blev udeladt. Er virksomheden el-

ler filialen på dette tidspunkt ikke længere omfattet af pligten til at udarbejde

en rapport, jf. betingelserne i §§ 137 b-e, vil de tidligere udeladte oplysnin-

ger fortsat skulle indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på offentlig-

gørelse.

Det følger af det foreslåede

stk. 3,

at uanset stk. 1 vil oplysninger, der ved-

rører aktiviteter i en skattejurisdiktion, der er anført i bilag I eller II til Rådets

konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skat-

tejurisdiktioner, ikke kunne udelades.

Selvom der kan være en risiko for, at virksomheder eller filialer uberetti-

get udelader oplysninger og dermed begrænser offentlighedens adgang til

oplysningerne, vurderes det, at formodningen for offentliggørelse er stærk.

Det skyldes bl.a., at der skal være tale om, at offentliggørelse af oplysnin-

gerne kan volde betydelig skade. Herudover følger det af stk. 2 og 3, at

UDKAST

oplysningerne vil skulle medtages senest 5 år regnet fra tidspunktet for ude-

ladelsen, samt at det ikke er muligt at udelade oplysninger vedr. ikke-sam-

arbejdsvillige skattejurisdiktioner.

(Til § 137 i)

Det følger af det foreslåede

§ 137 i, stk. 1,

at revisionspåtegningen på et

årsregnskab og eventuelt koncernregnskab for en virksomhed i regnskabs-

klasse C og D skal indeholde en udtalelse om, hvorvidt virksomheden for

det foregående regnskabsår var forpligtet til at udarbejde en rapport om ind-

komstskatteoplysninger, jf. §§ 137 b-e, og i bekræftende fald om rapporten

er offentliggjort, jf. § 137 j.

Det foreslåede, der har baggrund i direktivets artikel 48f, medfører, at ud-

talelsen vil skulle gives i revisionspåtegningen på årsregnskabet eller et

eventuelt koncernregnskab for virksomheder i regnskabsklasse C og D. Det

følger heraf, at det er den revisor, der er valgt til at revidere virksomhedens

årsregnskab og eventuelt koncernregnskab, jf. § 135, der skal afgive udta-

lelsen. Regnskabsklasse C og D er defineret i årsregnskabslovens § 7, stk.

1, nr. 3 og 4.

Det følger af årsregnskabslovens § 135 hvilke virksomheder, der er om-

fattet af revisionspligt. Filialer vil ikke være omfattet af § 137 i, da de ikke

er pligtige til at udarbejde og offentliggøre et årsregnskab, men alene skal

indsende den udenlandske virksomheds reviderede årsrapport.

Revisors udtalelse vil skulle gælde det foregående regnskabsår. Det bety-

der, at revisor i revisionspåtegningen for regnskabsåret 20xx vil skulle af-

give en udtalelse om, hvorvidt virksomheden for regnskabsåret 20xx-1 var

forpligtet til at offentliggøre en rapport om indkomstskatteoplysninger, og

om virksomheden har gjort dette eller ej. Revisor vil ikke skulle efterprøve,

konsistenstjekke eller på anden vis kontrollere indholdet i rapporten.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at udtalelsen vil skulle angives i et særskilt

afsnit i revisionspåtegningen.

Bestemmelsen skal sikre, at det bliver overskueligt for regnskabsbruger at

finde den relevante information i revisionspåtegningen. Ydermere vil det

være muligt til brug for myndighedskontrol maskinelt at udsøge de virksom-

heder, hvor revisor afgiver en udtalelse om manglende udarbejdelse eller

offentliggørelse af rapporten om indkomstskatteoplysninger.

(Til § 137 j)

Det følger af det foreslåede

§ 137 j, stk. 1,

at virksomheder og filialer, der

skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger i henhold til §§

UDKAST

137 b-e, vil skulle indsende rapporten og, hvis relevant, erklæringen, jf. §

137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3, til Erhvervsstyrelsen.

Det følger af det foreslåede § 137 j,

stk. 2,

at dattervirksomheder og filialer,

der er undtaget fra selv at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysnin-

ger, fordi en anden virksomhed i koncernen, den udenlandske virksomhed

eller en anden filial af den udenlandske virksomhed har udarbejdet en rap-

port, jf. § 137 d, stk. 1, eller § 137 e, stk. 6, vil skulle indsende rapporten til

Erhvervsstyrelsen.

Det følger af det foreslåede § 137 j,

stk. 3,

at indsendelse af rapporten og en

eventuel erklæring til Erhvervsstyrelsen skal være foretaget senest 12 må-

neder efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrører.

Bestemmelserne, der har baggrund i direktivets artikel 48d, indebærer, at

en rapport, der er udarbejdet i henhold til §§ 137 b-e og en eventuel erklæ-

ring om, at der ikke er stillet de nødvendige oplysninger til rådighed, jf. §

137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3, vil skulle være modtaget i Erhvervsstyrel-

sen senest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten

vedrører. Det betyder eksempelvis, at hvis en virksomhed har kalenderåret

som regnskabsår og udarbejder en rapport om indkomstskatteoplysninger

for 20xx, skal rapporten og evt. erklæringen være indsendt til Erhvervssty-

relsen senest den 31. december 20xx+1. Rapporten skal indsendes som et

særskilt dokument og vil således ikke skulle inkluderes i et års- eller kon-

cernregnskab.

I de tilfælde, hvor en dattervirksomhed eller filial ikke selv har udarbejdet

en rapport, fordi den øverste modervirksomhed, en anden dattervirksomhed

i koncernen, den udenlandske virksomhed eller anden filial af den udenland-

ske virksomhed har udarbejdet en rapport, der opfylder kravene i §§ 137 f-

g, vil denne rapport ligeledes skulle være modtaget i Erhvervsstyrelsen se-

nest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten ved-

rører.

Det følger af det foreslåede § 137 j,

stk. 4,

at de omfattede virksomheder og

filialer i minimum 5 år på deres hjemmeside vil skulle henvise til rapporten

på det centrale virksomhedsregister.

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48d, skal sikre, at

rapporterne er let tilgængelige, så brugerne enkelt kan finde frem til en rap-

port ved enten at gå på virksomhedens eller filialens hjemmeside eller på

det centrale virksomhedsregister (datacvr.virk.dk).

UDKAST

Det følger af det foreslåede § 137 j,

stk. 5,

at Erhvervsstyrelsen fastsætter

nærmere regler om indberetning af rapporten.

Den foreslåede bestemmelse giver Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fast-

sætte nærmere regler om indberetning af indkomstskatterapporten. Det for-

ventes, at hjemlen udnyttes således, at de omfattede virksomheder og filialer

vil skulle indsende rapporten og evt. erklæringen i en særlig indberetnings-

løsning for indkomstskatterapporter.

For at sikre, at data er sammenlignelige, vil rapporten skulle gøres tilgæn-

gelig for offentligheden i et elektronisk rapporteringsformat, som er maskin-

læsbart. Europa-Kommissionen vil via gennemførelsesretsakter fastlægge

en fælles skabelon og et elektronisk, maskinlæsbart rapporteringsformat.

Rapporten vil skulle offentliggøres på enten dansk eller engelsk.

Til nr. 4

Efter den gældende § 155b, stk. 3, fastsætter Erhvervsstyrelsen regler om

omgørelse af offentliggjorte årsrapporter og konsekvenserne heraf. Bestem-

melsen giver således mulighed for at undtage fra hovedreglen om forbud

mod omgørelse af offentliggjorte årsrapporter efter lovens § 138, stk. 5,

f.eks. fordi det er nødvendigt at rette væsentlige eller åbenbare fejl eller for

at berigtige ulovlige forhold.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 155b, stk. 3, bringes bestemmelsen

sprogligt i overensstemmelse med den gældende formulering af lovens §

155b, stk. 1, hvorefter adgangen til omgørelse tydeliggøres.

Med den foreslåede nyaffattelse bliver bestemmelsen endvidere præcise-

ret således, at denne fremover også omfatter indberetninger om nettoomsæt-

ning efter lovens § 138, stk. 6. Sidstnævnte forslag til præcisering af bestem-

melsen skal ses i sammenhæng med det samtidige forslag til ændring af lo-

vens § 159, stk. 1, hvorefter Erhvervsstyrelsen gives adgang til at iværksætte

kontrol af virksomheders indberetninger om nettoomsætning efter den gæl-

dende § 138, stk. 6. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

Til nr. 5

Efter den gældende § 159, stk. 1, 1. pkt., fører Erhvervsstyrelsen kontrol

med årsrapporter og eventuelle hertil hørende erklæringer fra en revisor,

undtagelseserklæringer og dertilhørende bilag, som indsendes i stedet for

årsrapporter, halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt delårsrappor-

ter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret

marked i et EU/EØS-land, og som modtages med henblik på offentliggø-

relse.

UDKAST

Med bestemmelsen kan Erhvervsstyrelsen således iværksætte en kontrol

af de ovenfor nævnte dokumenter. Det fremgår i den forbindelse af § 159,

stk. 2, at Erhvervsstyrelsens kontrol kan udføres i forbindelse med indberet-

ningen, jf. § 159 a, og som efterfølgende risikobaseret kontrol, jf. § 159 b.

Den foreslåede ændring af

§ 159, stk. 1,

er en konsekvens af nærværende

lovforslags § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at virksomheder og filialer får pligt

til at udarbejde og offentliggøre en rapport om indkomstskatteoplysninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til disse foreslåede bestemmelser.

Med den foreslåede ændring af § 159, stk. 1, tydeliggøres det, at Erhvervs-

styrelsen, ligesom det er tilfældet i forhold til de dokumenter, der allerede

fremgår af bestemmelsen, får adgang til at iværksætte kontrol af de rapporter

om indkomstskatteoplysninger og eventuelle tilhørende erklæringer, som

virksomheder og filialer efter forslaget til §§ 137 b-e, bliver forpligtet til at

udarbejde og offentliggøre, og som de i henhold til den foreslåede § 137 j,

stk. 1, skal indsende til Erhvervsstyrelsen.

Udover ovennævnte forslag til justeringer i § 159, stk. 1, foreslås, at det i

bestemmelsen tydeliggøres, at Erhvervsstyrelsen kan iværksætte kontrol af

virksomheders indberetninger om nettoomsætning efter den gældende §

138, stk. 6. Forslaget er en præcisering, hvorefter der i § 159, stk. 1, tages

højde for de pligter, som virksomheder efter den gældende § 138, stk. 6, har

i forhold til at indberette nettoomsætning til Erhvervsstyrelsen.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 22. juni 2023.

Den forslåede ikrafttrædelse har baggrund i, at Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 skal være implemen-

teret senest den 22. juni 2023.

Efter Erhvervsministeriets

Vejledning om erhvervsøkonomiske konse-

kvensvurderinger

bør erhvervsrettet regulering som hovedregel træde i kraft

enten 1. januar eller 1. juli. Det er dog muligt at fravige hovedreglen, hvis

det følger af Danmarks EU-retlige eller andre internationale forpligtelser, at

de nationale regler skal træde i kraft på et bestemt tidspunkt.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets § 1, nr. 3, har virkning for regnskabsår,

der begynder den 22. juni 2024 eller senere.

Det foreslåede, der har baggrund i direktivets artikel 48g, medfører, at hvis

betingelserne i §§ 137 b-e er opfyldt på virkningstidspunktet, vil en virk-

somhed eller filial blive omfattet af pligten til at udarbejde en rapport om

UDKAST

indkomstskatteoplysninger vedrørende det regnskabsår, der begynder den

22. juni 2024 eller senere. Det er uden betydning, at de to regnskabsår, hvor

koncernens eller virksomhedens samlede nettoomsætning overskrider 5,6

mia. kr., ligger forud for lovens ikrafttræden.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke gælder ikke for Færøerne og Grønland, men at

loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Grøn-

land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Sagsområdet

er overtaget af de færøske myndigheder, og årsregnskabsloven kan derfor

ikke sættes i kraft for Færøerne.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I årsregnskabsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 838 af 8. august

2019, som ændret ved § 1 i lov nr.

642 af 19. maj 2020, lov nr. 741 af

30. maj 2020, § 4 i lov nr. 568 af 10.

maj 2022, lov nr. 695 af 24. maj

2022 og § 36 i lov nr. 700 af 24. maj

2022, foretages følgende ændrin-

ger:

1) Loven indeholder bestemmelser,

der gennemfører dele af Rådets di-

rektiv 1982/891/EØF af 17. decem-

ber 1982 om spaltning af aktiesel-

skaber, EF-Tidende 1982, nr. L

378, side 47, dele af Rådets direktiv

1989/666/EØF af 21. december

1989 om offentlighed vedrørende

filialer oprettet i en medlemsstat af

visse former for selskaber henhø-

rende under en anden stats retsreg-

ler, EF-Tidende 1989, nr. L 395,

side 36, dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2004/25/EF

af 21. april 2004 om overtagelses-

tilbud, EU-Tidende 2004, nr. L

142, side 12, dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv

2004/109/EF af 15. december 2004

om harmonisering af gennemsigtig-

hedskrav i forbindelse med oplys-

ninger om udstedere, hvis værdipa-

pirer er optaget til handel på et

Fodnoten

til lovens titel affattes

således:

»1) Loven indeholder bestemmel-

ser, der gennemfører dele af Rådets

direktiv 1982/891/EØF af 17. de-

cember 1982 om spaltning af aktie-

selskaber, EF-Tidende 1982, nr. L

378, side 47, dele af Rådets direktiv

1989/666/EØF af 21. december

1989 om offentlighed vedrørende

filialer oprettet i en medlemsstat af

visse former for selskaber henhø-

rende under en anden stats retsreg-

ler, EF-Tidende 1989, nr. L 395,

side 36, dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2004/25/EF

af 21. april 2004 om overtagelses-

tilbud, EU-Tidende 2004, nr. L

142, side 12, dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv

2004/109/EF af 15. december 2004

harmonisering

UDKAST

reguleret marked, og om ændring af

direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende

2004, nr. L 390, side 38, dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om

lovpligtig revision af årsregnskaber

og konsoliderede regnskaber, om

ændring af Rådets direktiv

1978/660/EØF og om ophævelse af

Rådets direktiv 1984/253/EØF,

EU-Tidende 2006, nr. L 157, side

87, dele af Rådets direktiv

2006/99/EF af 20. november 2006

om tilpasning af visse direktiver

vedrørende selskabsret på grund af

Bulgariens og Rumæniens tiltræ-

delse, EU-Tidende 2006, nr. L 363,

side 137, dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2011/35/EU

af 5. april 2011 om fusioner af ak-

tieselskaber, EU-Tidende 2011, nr.

L 110, side 1, dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv

2012/30/EU af 25. oktober 2012

om samordning af de garantier, der

kræves i medlemsstaterne af de i ar-

tikel 54, stk. 2, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde

nævnte selskaber til beskyttelse af

såvel selskabsdeltagernes som tred-

jemands interesser, for så vidt angår

stiftelsen af aktieselskabet samt be-

varelse af og ændringer i dets kapi-

tal, med det formål at gøre disse ga-

rantier lige byrdefulde, EU-Ti-

dende 2012, nr. L 315, side 74, dele

af Rådets direktiv 2013/24/EU af

13. maj 2013 om tilpasning af visse

direktiver vedrørende selskabsret

på grund af Republikken Kroatiens

tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L

gennemsigtighedskrav i forbin-

delse med oplysninger om udste-

dere, hvis værdipapirer er optaget

til handel på et reguleret marked, og

ændring

direktiv

2001/34/EF, EU-Tidende 2004, nr.

L 390, side 38, dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv

2006/43/EF af 17. maj 2006 om

lovpligtig revision af årsregnskaber

og konsoliderede regnskaber, om

ændring af Rådets direktiv

1978/660/EØF og om ophævelse af

Rådets direktiv 1984/253/EØF,

EU-Tidende 2006, nr. L 157, side

87, dele af Rådets direktiv

2006/99/EF af 20. november 2006

om tilpasning af visse direktiver

vedrørende selskabsret på grund af

Bulgariens og Rumæniens tiltræ-

delse, EU-Tidende 2006, nr. L 363,

side 137, dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2011/35/EU

af 5. april 2011 om fusioner af ak-

tieselskaber, EU-Tidende 2011, nr.

L 110, side 1, dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv

2012/30/EU af 25. oktober 2012

om samordning af de garantier, der

kræves i medlemsstaterne af de i ar-

tikel 54, stk. 2, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde

nævnte selskaber til beskyttelse af

såvel selskabsdeltagernes som tred-

jemands interesser, for så vidt angår

stiftelsen af aktieselskabet samt be-

varelse af og ændringer i dets kapi-

tal, med det formål at gøre disse ga-

rantier lige byrdefulde, EU-Ti-

dende 2012, nr. L 315, side 74, dele

af Rådets direktiv 2013/24/EU af

UDKAST

158, side 365, dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv

2013/34/EU af 26. juni 2013 om

årsregnskaber, konsoliderede regn-

skaber og tilhørende beretninger for

visse virksomhedsformer, om æn-

dring af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/43/EF og om

ophævelse af Rådets direktiv

78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-

Tidende 2013, nr. L 182, side 19,

som ændret ved Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2014/95/EU

af 22. oktober 2014 om ændring af

direktiv 2013/34/EU, for så vidt an-

går offentliggørelse af ikke-finan-

sielle oplysninger og oplysninger

om mangfoldighed for visse store

virksomheder og koncerner, EU-

Tidende 2014, nr. L 330, side 1, og

som ændret ved Europa-Parlamen-

tets

Rådets

direktiv

2014/102/EU af 7. november 2014

om tilpasning af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2013/34/EU

om årsregnskaber, konsoliderede

regnskaber og tilhørende beretnin-

ger for visse virksomhedsformer på

grund af Republikken Kroatiens til-

trædelse, EU-Tidende 2014, nr. L

334, side 86, og dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv

2013/50/EU af 22. oktober 2013

om ændring af Europa-Parlamen-

tets

Rådets

direktiv

2004/109/EF om harmonisering af

gennemsigtighedskrav i forbin-

delse med oplysninger om udste-

dere, hvis værdipapirer er optaget

til handel på et reguleret marked,

Europa-Parlamentets og Rådets

13. maj 2013 om tilpasning af visse

direktiver vedrørende selskabsret

på grund af Republikken Kroatiens

tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L

158, side 365, dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv

2013/34/EU af 26. juni 2013 om

årsregnskaber, konsoliderede regn-

skaber og tilhørende beretninger for

visse virksomhedsformer, om æn-

dring af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/43/EF og om

ophævelse af Rådets direktiv

78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-

Tidende 2013, nr. L 182, side 19,

som ændret ved Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2014/95/EU

af 22. oktober 2014 om ændring af

direktiv 2013/34/EU, for så vidt an-

går offentliggørelse af ikke-finan-

sielle oplysninger og oplysninger

om mangfoldighed for visse store

virksomheder og koncerner, EU-

Tidende 2014, nr. L 330, side 1, og

som ændret ved Europa-Parlamen-

tets

Rådets

direktiv

2014/102/EU af 7. november 2014

om tilpasning af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2013/34/EU

om årsregnskaber, konsoliderede

regnskaber og tilhørende beretnin-

ger for visse virksomhedsformer på

grund af Republikken Kroatiens til-

trædelse, EU-Tidende 2014, nr. L

334, side 86, dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv

2013/50/EU af 22. oktober 2013

om ændring af Europa-Parlamen-

tets

Rådets

direktiv

2004/109/EF om harmonisering af

gennemsigtighedskrav

UDKAST

direktiv 2003/71/EF om det pro-

spekt, der skal offentliggøres, når

værdipapirer udbydes til offentlig-

heden eller optages til handel, og

Europa-Kommissionens direktiv

2007/14/EF om gennemførelsesbe-

stemmelser til visse bestemmelser i

direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende

2013, nr. L 294, side 13.

forbindelse med oplysninger om

udstedere, hvis værdipapirer er op-

taget til handel på et reguleret mar-

ked, Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2003/71/EF om det

prospekt, der skal offentliggøres,

når værdipapirer udbydes til offent-

ligheden eller optages til handel, og

Europa-Kommissionens direktiv

2007/14/EF om gennemførelsesbe-

stemmelser til visse bestemmelser i

direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende

2013, nr. L 294, side 13, og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv (EU) 2021/2101 af 24. no-

vember 2021 om ændring af direk-

tiv 2013/34/EU for så vidt angår of-

fentliggørelse af selskabsoplysnin-

ger for visse virksomheder og filia-

ler, EU-Tidende 2021, nr. L 429, 1.

december 2021, side 1.«

§ 135. ---

§ 135, stk. 5,

udgår: »på balan-

Stk. 2-4.

---

cetidspunktet«.

Stk. 5.

Uanset stk. 1, 3. pkt., skal en

virksomhed, der er omfattet af

regnskabsklasse B og tilhører en

klassificeret risikobranche, jf. stk.

8, lade sit årsregnskab forsyne med

en erklæring fra en uafhængig revi-

sor om assistance med opstilling af

årsregnskabet eller med en revisor-

erklæring med sikkerhed, hvis virk-

somheden i 2 på hinanden følgende

regnskabsår på balancetidspunktet

overskrider en nettoomsætning på 5

mio. kr.

Stk. 6-8.

---

Efter § 137 a indsættes før afsnit

UDKAST

»Afsnit

Offentliggørelse af indkomsts-

katteoplysninger for visse virk-

somheder og filialer

Kapitel 18 a

Rapport om indkomstskatteoplys-

ninger

De omfattede virksomheder og fili-

aler

§ 137 b.

En modervirksomhed, der

er omfattet af § 3, stk. 1, og aflæg-

ger et koncernregnskab, skal udar-

bejde en rapport om indkomstskat-

teoplysninger, jf. §§ 137 f-g, hvis

koncernens samlede nettoomsæt-

ning i to på hinanden følgende

regnskabsår overskrider 5,6 mia.

kr.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke hvis:

1) Modervirksomheden selv

er dattervirksomhed af en

højere modervirksomhed,

der er underlagt lovgivnin-

gen i et EU/EØS-land, og

som udarbejder en rapport

om indkomstskatteoplys-

ninger for koncernen efter

reglerne i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv

2013/34/EU med senere

ændringer.

2) Modervirksomheden og

dens tilknyttede virksom-

heder, herunder deres filia-

ler, udelukkende er etable-

ret eller har deres faste for-

retningssted eller

UDKAST

permanente erhvervsmæs-

sige aktivitet i Danmark.

3) Modervirksomheden er

omfattet af § 137 d.

Stk. 3.

Modervirksomheden kan

undlade at udarbejde en rapport, når

koncernens samlede nettoomsæt-

ning i to på hinanden følgende

regnskabsår ikke længere overskri-

der 5,6 mia. kr.

Stk. 4.

Ved beregning af nettoom-

sætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2.

pkt., anvendelse.

§ 137 c.

En virksomhed, der er om-

fattet af § 3, stk. 1, og som ikke ind-

går i en koncern, skal udarbejde en

rapport om indkomstskatteoplys-

ninger, jf. §§ 137 f-g, hvis virksom-

hedens nettoomsætning i to på hin-

anden følgende regnskabsår over-

skrider 5,6 mia. kr., medmindre

virksomheden udelukkende har er-

hvervsmæssig aktivitet i Danmark.

Stk. 2.

Virksomheden kan und-

lade at udarbejde en rapport, når

dens nettoomsætning i to på hinan-

den følgende regnskabsår ikke læn-

gere overskrider 5,6 mia. kr.

Stk. 3.

Ved beregning af nettoom-

sætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2.

pkt., anvendelse.

§ 137 d.

En dattervirksomhed, der

er omfattet af regnskabsklasse C el-

ler D og indgår i en koncern, hvor

den øverste modervirksomhed ikke

er underlagt lovgivningen i et

EU/EØS-land, skal udarbejde en

rapport om indkomstskatteoplys-

ninger, jf. §§ 137 f-g, vedrørende

UDKAST

den øverste koncern, hvis koncer-

nens samlede nettoomsætning i to

på hinanden følgende regnskabsår

overskrider 5,6 mia. kr., medmin-

dre den øverste modervirksomhed

eller en anden dattervirksomhed af

den øverste modervirksomhed har

udarbejdet en rapport om ind-

komstskatteoplysninger, der opfyl-

der kravene i §§ 137 f-g.

Stk. 2.

Har dattervirksomheden

ikke de nødvendige oplysninger,

skal den anmode dens øverste mo-

dervirksomhed om at modtage op-

lysningerne til brug for opfyldelse

af forpligtelsen efter stk. 1.

Stk. 3.

Meddeler den øverste mo-

dervirksomhed ikke oplysningerne,

skal dattervirksomheden udarbejde

rapporten på grundlag af de oplys-

ninger, som den er i besiddelse af,

og afgive en erklæring om, at den

øverste modervirksomhed ikke har

efterkommet anmodningen.

Stk. 4.

Dattervirksomheden kan

undlade at udarbejde en rapport, når

koncernens samlede nettoomsæt-

ning i to på hinanden følgende

regnskabsår ikke længere overskri-

der 5,6 mia. kr.

Stk. 5.

Ved beregning af nettoom-

sætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2.

pkt., anvendelse.

§ 137 e.

En filial af en udenlandsk

virksomhed, der ikke er underlagt

lovgivningen i et EU/EØS-land,

skal udarbejde en rapport om ind-

komstskatteoplysninger, jf. §§ 137

f-g, vedrørende den udenlandske

UDKAST

virksomhed eller koncernen, jf. dog

stk. 6, hvis

1) den udenlandske virksom-

hed ikke indgår i en kon-

cern, og denne virksom-

heds nettoomsætning i to

på hinanden følgende regn-

skabsår overskrider 5,6

mia. kr., eller

2) den udenlandske virksom-

hed er en del af en koncern,

hvor den øverste moder-

virksomhed ikke er under-

lagt lovgivningen i et

EU/EØS-land, og koncer-

nens samlede nettoomsæt-

ning i to på hinanden føl-

gende regnskabsår over-

skrider 5,6 mia. kr.,

3) filialens nettoomsætning i

to på hinanden følgende

regnskabsår overskrider

grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1,

litra b, og

4) den øverste modervirksom-

hed, jf. nr. 2, ikke har en

stor eller mellemstor dat-

tervirksomhed, der er un-

derlagt reglerne i Europa-

Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2013/34/EU med se-

nere ændringer.

Stk. 2.

Har filialen ikke de nød-

vendige oplysninger, skal den an-

mode den udenlandske virksomhed

eller den øverste modervirksomhed

om at modtage oplysningerne til

brug for opfyldelse af forpligtelsen

efter stk. 1.

Stk. 3.

Meddeler den udenlandske

virksomhed eller den øverste mo-

dervirksomhed ikke oplysningerne,

skal filialen udarbejde rapporten på

UDKAST

grundlag af de oplysninger, som

den er i besiddelse af, og afgive en

erklæring om, at den udenlandske

virksomhed eller den øverste mo-

dervirksomhed ikke har efterkom-

met anmodningen.

Stk. 4.

Filialen kan undlade at ud-

arbejde en rapport, når

1) nettoomsætningen for den

udenlandske virksomhed i

to på hinanden følgende

regnskabsår ikke længere

overskrider 5,6 mia. kr., og

rapporten udarbejdes efter

stk. 1, nr. 1, eller

2) den samlede nettoomsæt-

ning for koncernen i to på

hinanden følgende regn-

skabsår ikke længere over-

skrider 5,6 mia. kr., og rap-

porten udarbejdes efter stk.

1, nr. 2, eller

3) filialens nettoomsætning i

to på hinanden følgende

regnskabsår ikke længere

overskrider grænsen i § 7,

stk. 2, nr. 1, litra b.

Stk. 5.

Ved beregning af nettoom-

sætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2.

pkt., anvendelse.

Stk. 6.

Stk. 1 finder ikke anven-

delse, hvis

1) den udenlandske virksom-

hed eller den øverste mo-

dervirksomhed har udarbej-

det en rapport om ind-

komstskatteoplysninger,

der opfylder kravene i §§

137 f-g, eller

2) en anden filial af den uden-

landske virksomhed eller

en anden dattervirksomhed

af den øverste

UDKAST

modervirksomhed har ud-

arbejdet en rapport om ind-

komstskatteoplysninger,

der opfylder kravene i §§

137 f-g.

Indholdet af rapport om ind-

komstskatteoplysninger

§ 137 f.

En rapport om indkomsts-

katteoplysninger skal indeholde op-

lysninger om samtlige aktiviteter i

1) virksomheden, hvis rappor-

ten udarbejdes efter § 137

2) koncernen, herunder aktivi-

teter i alle de tilknyttede

virksomheder, der indgår i

koncernregnskabet for det

relevante regnskabsår, hvis

rapporten udarbejdes efter

§§ 137 b eller 137 d,

3) den udenlandske virksom-

hed, hvis rapporten udar-

bejdes efter § 137 e, stk. 1,

nr. 1, eller

4) koncernen, herunder aktivi-

teterne i alle de tilknyttede

virksomheder, der indgår i

koncernregnskabet for det

relevante regnskabsår, hvis

den udenlandske virksom-

hed er en del af en koncern,

og rapporten udarbejdes ef-

ter § 137 e, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2.

Rapporten skal udarbejdes

i samme valuta, som er anvendt i

årsregnskabet for den virksomhed,

der udarbejder rapporten efter §

137 c. Hvis rapporten udarbejdes

efter §§ 137 b, 137 d eller 137 e, an-

vendes samme valuta, som er an-

vendt i koncernregnskabet eller

UDKAST

årsregnskabet for den udenlandske

virksomhed. Meddeler den øverste

modervirksomhed ikke oplysnin-

gerne, jf. § 137 d, stk. 3, skal rap-

porten udarbejdes i samme valuta,

som er anvendt i dattervirksomhe-

dens årsregnskab.

§ 137 g.

En rapport om indkomsts-

katteoplysninger skal indeholde

følgende generelle oplysninger:

1) Navn og CVR-nr. på den

virksomhed eller filial, der

offentliggør rapporten og

navn, hjemsted og eventu-

elt CVR-nr. på den virk-

somhed, rapporten vedrø-

rer.

2) Det regnskabsår, som rap-

porten vedrører.

3) Den valuta, der er anvendt

ved udarbejdelsen af rap-

porten.

4) De dattervirksomheder, der

indgår i koncernregnska-

bet, og som er etableret i et

EU/EØS-land eller er an-

ført i bilag I eller II til Rå-

dets konklusioner om den

reviderede EU-liste over

ikke-samarbejdsvillige

skattejurisdiktioner, hvis

rapporten vedrører en kon-

cern.

Stk. 2.

Ud over de i stk. 1 nævnte

oplysninger skal rapporten endvi-

dere indeholde følgende oplysnin-

ger:

1) En kort beskrivelse af akti-

viteten.

2) Antal beskæftigede opgjort

som heltidsbeskæftigede.

UDKAST

3) Indtægter inklusive trans-

aktioner med nærtstående

parter, herunder

a) nettoomsætning, andre

driftsindtægter, indtægter

af kapitalandele eksklusive

udbytte fra tilknyttede virk-

somheder, indtægter af an-

dre værdipapirer og tilgo-

dehavender, der udgør en

del af anlægsaktiverne, an-

dre renteindtægter og til-

svarende indtægter, eller

b) indtægter, som defineret af

den regnskabsmæssige be-

grebsramme, der ligger til

grund for udarbejdelsen af

regnskaberne for de virk-

somheder, der indgår i rap-

porten.

4) Resultat før skat.

5) Beregnet betalbar ind-

komstskat for det regn-

skabsår, rapporten vedrører.

6) Betalt indkomstskat i det

regnskabsår, rapporten ved-

rører.

7) Akkumuleret overskud.

Stk. 3.

Oplysningerne efter stk. 2

skal præsenteres separat for

1) aktiviteter for hvert land in-

den for EU/EØS,

2) aktiviteter for hver skatte-

jurisdiktion, som den 1.

marts i det regnskabsår,

som rapporten vedrører, er

anført i bilag I til Rådets

konklusioner om den revi-

derede EU-liste over ikke-

samarbejdsvillige skatteju-

risdiktioner, som offentlig-

gjort i EU-Tidende,

3) aktiviteter for hver skatte-

jurisdiktion, som den 1.

UDKAST

marts i det regnskabsår,

som rapporten vedrører, og

den 1. marts i det foregå-

ende regnskabsår er anført i

bilag II til Rådets konklusi-

oner om den reviderede

EU-liste over ikke-samar-

bejdsvillige skattejurisdik-

tioner, som offentliggjort i

EU-Tidende.

Stk. 4.

For øvrige aktiviteter uden

for EU/EØS præsenteres oplysnin-

gerne samlet.

Stk. 5.

Oplysningerne efter stk. 2

kan opgøres på samme grundlag

som den rapport, der måtte være

indgivet til told- og skatteforvalt-

ningen efter skattekontrollovens §§

48-52.

§ 137 h.

En eller flere specifikke

oplysninger efter § 137 g kan ude-

lades af rapporten, hvis offentliggø-

relse heraf kan volde betydelig

skade for den virksomhed, som op-

lysningerne vedrører, jf. dog stk. 3.

Enhver udeladelse skal oplyses

sammen med en behørigt begrundet

redegørelse for, hvorfor udeladel-

sen er nødvendig.

Stk. 2.

Udeladte oplysninger skal

senest 5 år regnet fra tidspunktet for

udeladelsen medtages i en rapport

om indkomstskatteoplysninger.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 kan oplysnin-

ger, der vedrører en skattejurisdik-

tion, der er anført i bilag I eller II til

Rådets konklusioner om den revi-

derede EU-liste over ikke-samar-

bejdsvillige skattejurisdiktioner,

ikke udelades.

UDKAST

Revisors udtalelse om rapport om

indkomstskatteoplysninger

§ 137 i.

Revisionspåtegningen på et

årsregnskab og eventuelt koncern-

regnskab for en virksomhed i regn-

skabsklasse C og D skal indeholde

en udtalelse om, hvorvidt virksom-

heden for det foregående regn-

skabsår var forpligtet til at udar-

bejde en rapport om indkomstskat-

teoplysninger, jf. §§ 137 b-e, og i

bekræftende fald, om rapporten er

offentliggjort, jf. § 137 j.

Stk. 2.

Udtalelsen skal angives i et

særskilt afsnit i revisionspåtegnin-

gen.

Indsendelse af rapport om ind-

komstskatteoplysninger mv.

§ 137 j.

Virksomheder og filialer,

der skal udarbejde en rapport om

indkomstskatteoplysninger i hen-

hold til §§ 137 b-e, skal indsende

rapporten og, hvis relevant, erklæ-

ringen, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137

e, stk. 3, til Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2.

Dattervirksomheder og fi-

lialer, der er undtaget fra selv at ud-

arbejde en rapport om indkomsts-

katteoplysninger, fordi en anden

virksomhed i koncernen, den uden-

landske virksomhed eller en anden

filial af den udenlandske virksom-

hed har udarbejdet en rapport efter

§ 137 d, stk. 1, eller § 137 e, stk. 6,

skal indsende rapporten til Er-

hvervsstyrelsen.

UDKAST

Stk. 3.

Indsendelse af rapporten

og en eventuel erklæring til Er-

hvervsstyrelsen skal være foretaget

senest 12 måneder efter afslutnin-

gen af det regnskabsår, som rappor-

ten vedrører.

Stk. 4.

De omfattede virksomhe-

der og filialer skal i minimum 5 år

på deres hjemmeside henvise til

rapporten på det centrale virksom-

hedsregister.

Stk. 5.

Erhvervsstyrelsen fastsæt-

ter nærmere regler om indsendelse

af rapporten.«.

Afsnit X-XI bliver herefter afsnit

XI-XII.

§ 155b.

---

Stk. 2.---

Stk. 3.

Styrelsen fastsætter regler

om omgørelse af offentliggjorte

årsrapporter og konsekvenserne

heraf.

§ 155b, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Styrelsen fastsætter regler

om omgørelse af offentliggjorte

årsrapporter, undtagelseserklærin-

ger m.v., som indsendes i stedet

herfor, delårsrapporter for statslige

aktieselskaber og virksomheder,

som har værdipapirer optaget til

handel på et reguleret marked i et

EU/EØS-land, samt af indberetnin-

ger om nettoomsætning efter § 138,

stk. 6, og konsekvenserne heraf.«.

§ 159, stk. 1,

indsættes efter

»som indsendes i stedet for årsrap-

porter,«: »indberetninger om netto-

omsætning efter § 138, stk. 6, rap-

porter om indkomstskatteoplysnin-

ger i henhold til §§ 137 b-e, og

eventuelle tilhørende erklæringer

efter §137 d, stk. 3, og § 137 e, stk.

3,«.

§ 159.

Erhvervsstyrelsen fører kon-

trol med årsrapporter og eventuelle

hertil hørende erklæringer fra en re-

visor, undtagelseserklæringer m.v.,

som indsendes i stedet for årsrap-

porter, halvårsrapporter for stats-

lige aktieselskaber samt delårsrap-

porter for virksomheder, som har

værdipapirer optaget til handel på

UDKAST

et reguleret marked i et EU-/EØS-

land, som modtages med henblik på

offentliggørelse. For virksomheder,

der har værdipapirer optaget til

handel på et reguleret marked i et

EU-/EØS-land, varetages kontrol-

len med overholdelse af standarder

og regler for finansiel information i

årsrapporter og delårsrapporter af

Finanstilsynet, jf. § 161 a.

Stk. 2-5.

---