EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 307: Delegeret retsakt vedr. minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 307
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

13. marts 2023

Europa-Kommissionens delegerede forordning

(EU)…/… af

10.2.2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2018/2001 gennem fastsættelse af en minimumstær-

skel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstof-

brændsel og præcisering af metode til vurdering af drivhusgas-

emissionsbesparelser fra vedvarende flydende og gasformige

transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra

genanvendte kulstofbrændsler

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 10. februar 2023 udstedt en delegeret forordning.

Forordningen fastsætter en minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelsen

fra genanvendt kulstofbrændsel (RCF

). Bilaget til forordningen præciserer den be-

regningsmetode, der skal bruges til at vurdere en drivhusgasemissionsbesparelse

på minimum 70 pct. for RCF-brændsler og for vedvarende flydende og gasformige

transportbrændstoffer af ikke-biologisk oprindelse (RFNBO

). Bilaget fastsætter

derudover kriterier for de kulstofkilder, der anvendes i produktionen af kulstofholdig

RFNBO, herunder eksempelvis syntetisk flybrændstof.

Den delegerede forordning er udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet).

Den delegerede forordning træder i kraft 20 dage efter offentliggørelse i Den Euro-

pæiske Unions Tidende, medmindre Rådet eller Europa-Parlamentet gør indsigelse

inden for en frist på 2 måneder.

Der er ikke foretaget en samfundsøkonomisk vurdering af den delegerede forord-

ning, da det ikke aktuelt er muligt at gennemføre denne vurdering. Dette skyldes, at

de økonomiske konsekvenser vil afhænge af, hvilke krav der stilles til bl.a. trans-

portsektoren om anvendelse af RFNBO og RCF. Det forventes derudover, at der i

VE-direktivet, der aktuelt gennemgår revision, vil indgå skærpede delmål vedrø-

rende dette. af forordningens konsekvenser skal derfor foretages med forbehold for

de anførte udeståender. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod

vedtagelsen af den delegerede forordning. Otte dage fra oversendelsen af nærvæ-

rende notat vil regeringen lægge denne holdning til grund.

På

engelsk: Recycled Carbon Fuels, RCF

engelsk: Renewable Liquid and Gaseous Transport Fuels of Non-Biological Origin,

RFNBO

Side 1/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 307: Delegeret retsakt vedr. minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel

2. Baggrund

Kommissionen har den 10. februar 2023 udstedt en delegeret forordning. Forordnin-

gen fastsætter en minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelsen fra genan-

vendt kulstofbrændsel (RCF). Minimumstærsklen fastsættes i forordningen til 70 pct.

sammenlignet med en fossil reference. Derudover præciserer forordningens bilag

metoden til at vurdere emissionsintensiteten (også kaldet CO

-aftrykket) for vedva-

rende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprin-

delse (RFNBO) og for RCF.

Forordningen er udstedt med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra ved-

varende energikilder (VE-direktivet). Direktivets artikel 25, stk. 2, bemyndiger Kom-

missionen til at vedtage en delegeret retsakt for at fastsætte en minimumstærskel for

drivhusgasemissionsbesparelser, der opnås med genanvendte kulstofbrændsler. Di-

rektivets artikel 28, stk. 5, giver Kommissionen beføjelse til at vedtage en delegeret

retsakt, der præciserer metoden til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra

vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer af ikke-biologisk oprin-

delse og genanvendt kulstofbrændsel. Den delegerede forordning er oversendt til

Rådet i dansk sprogversion den 13. februar 2023.

Det bemærkes, at Kommissionen har udstedt nærværende delegerede forordning

samtidig med udstedelsen af en øvrig delegeret forordning. Den øvrige delegerede

forordning sætter kriterier for, hvornår elektricitet anvendt til produktion af RFNBO,

kan anses som 100 pct. vedvarende. Bilaget til nærværende forordning supplerer

den øvrige forordning ved at beskrive beregningsmetoden for emissionsintensiteten

for både RFNBO og RCF. Folketinget er orienteret om den øvrige delegerede forord-

ning i et separat notat.

3. Formål og indhold

Forordningens overordnede formål er at fremme produktionen og anvendelsen af

transportbrændstoffer, navnlig genanvendt kulstofbrændsel og vedvarende fly-

dende og gasformige transportbrændstoffer af ikke-biologisk oprindelse, med en

dokumenteret lav emissionsintensitet sammenlignet med en fossil reference. For-

ordningen og dertilhørende bilag er vigtig for at kunne differentiere mellem emissi-

onsintensiteten for de forskellige brændstoffer. På den måde kan reguleringen bi-

drage til, at der produceres og anvendes brændstoffer, der har en reel og doku-

menteret CO

-besparelse.

Genanvendt kulstofbrændsel (RCF)

RCF dækker over en kategori af flydende eller gasformigt brændsel, der enten i) er

produceret af flydende eller faste affaldsstrømme af ikke-vedvarende oprindelse, ii)

ikke er egnet til materialenyttiggørelse eller 3) er spildgas fra produktion og udstød-

ningsgas af ikke-vedvarende oprindelse, der produceres som en uundgåelig og util-

sigtet konsekvens af produktionsprocessen i industrianlæg. Brændslerne kan pro-

Side 2/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 307: Delegeret retsakt vedr. minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel

duceres i forskellige processer, som kan give en blanding af forskellige brændstof-

fer. Disse brændstoffer kan bl.a. bruges i de dele af transportsektoren, hvor elektri-

ficering ikke er mulig. Dermed kan forordningens regler bidrage til betydelige driv-

husgasemissionsbesparelser i disse sektorer.

Vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer af ikke-biologisk oprin-

delse (RFNBO)

Vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer af ikke-biologisk oprin-

delse (RFNBO) produceres ved den teknologi, der kaldes Power-to-X. Power-to-X

dækker over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at elektricitet ud-

nyttes til at producere brint og brintbaserede brændsler. Når elektricitet sendes

igennem vand, spaltes vandet til ilt og brint. Denne proces kaldes elektrolyse. Brin-

ten kan derefter bruges direkte som brændstof eller laves til andre brændstoffer

som metanol, ammoniak eller flybrændstof.

Produktionen af RFNBO kræver store mængder elektricitet, da der skal sendes me-

get elektricitet igennem vandet for at producere brinten. Produktionen kan derud-

over kræve anvendelse af kulstof, eksempelvis ved produktion af syntetisk fly-

brændstof. Forordningen har til formål at beskrive metoden til at beregne emissi-

onsintensiteten (CO

-aftrykket) for RCF og RFNBO-produkter. Derudover sætter

forordningen kriterier for de kulstofkilder, der bruges til RFNBO-produktionen.

Beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen for RCF og RFNBO-brændsler

Forordningens bilag beskriver metoden til at bestemme, hvor meget drivhusgasud-

ledning, der kommer fra produktionen af RFNBO og RCF. Beregningsmetoden er

en såkaldt vugge til grav-beregning af brændstoffet. Det vil sige, at alle drivhusgas-

udledninger i de forskellige led af produktionen frem til den endelige anvendelse

indgår i beregningen. Indirekte drivhusgasudledninger i form af ILUC

-effekter ind-

går ikke i vugge til grav-beregningen, da dette ikke er praksis i VE-direktivet.

Emissionsintensiteten bestemmes ud fra de samlede drivhusgasudledninger i for-

hold til den samlede mængde brændsel fra processen og udtrykkes i gCO

eq/MJ.

Når emissionsintensiteten er beregnet for RFNBO/RCF-produktet sammenlignes

denne med en fossil reference, som dermed udtrykker drivhusgasfortrængnin-

gen/besparelsen af RFNBO/RCF-brændstoffet. Denne fortrængning skal være på

mindst 70 pct. Der er tale om en metodisk tilgang, der er sammenlignelig med,

hvordan der allerede i dag opgøres drivhusgasudledninger for biobrændstoffer.

Kriterier for CO

-kilder i produktionen af kulstofholdig RFNBO

Forordningens beregningsmetode tager højde for den kulstofkilde, der anvendes i

produktionen af kulstofholdning RFNBO. I de tilfælde, hvor produktionen kræver til-

førsel af kulstof, herunder eksempelvis i produktionen af syntetisk brændstof, stilles

der krav til den kulstofkilde, der anvendes. Kulstoffet kan på kort og mellemlangt

Indirect Land-Use Change

Side 3/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 307: Delegeret retsakt vedr. minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel

sigt komme fra enten fossile eller biogene kilder og fra direkte luftindfangning (Di-

rect Air Capture, DAC). På længere sigt kan kulstof fra fossile kilder ikke anvendes.

Kulstof fra fossile kilder, f.eks. CO

fra kulkraftværker, kan bruges til RFNBO-pro-

duktion til og med 2035. Kulstof fra industrielle processer, f.eks. cementproduktion,

kan bruges frem til 2041. Skæringsdatoen for anvendelsen af kulstof fra fossile kil-

der skal ses i lyset EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 og et ønske om at undgå in-

citamenter, der fastholder fossile emissioner.

Følgende fem kriterier gælder for den CO

der anvendes til RFNBO-produktion:

Første kriterium

er særligt gældende for CO

-fangst fra fossile kilder. Denne CO

kan kun anvendes til og med 2035. Dog kan der anvendes CO

fra industri/produk-

tion, der ikke genererer elektricitet, frem til 2041. Dette omfatter bl.a. cementindu-

stri, hvor den kemiske proces i sig selv udleder CO

. Derudover omfatter kriteriet

, der udledes, når der sker afbrænding for at genere elektricitet. Desuden må

kulstoffet ikke stamme fra kilder, hvor brændstof bevidst forbrændes med det for-

mål at skabe mere CO

. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis der anvendes

mere kul eller biomasse til at producere elektricitet, end man ellers ville have an-

vendt, og at dette alene sker, fordi CO

’en har en værdi.

Emissioner, der stammer

fra elektricitetsinput til fangst af CO

’en skal ligeledes inkluderes i den samlede

-beregning for det færdige brændstof.

I forhold til anvendelse af CO

fra affaldsforbrænding udestår der fortsat en afkla-

ring på, om der er en skæringsdato for brug af denne CO

. I forordningen anses det

som et fossilt kulstof, og anvendelsen er derfor begrænset af skæringstidspunktet i

2035. Dog fremgår det af forordningen, at den biogene fraktion i kulstof fra affalds-

forbrænding og anden industri kan anvendes som en såkaldt

”undgået emission” i

den endelige beregning.

Andet kriterium

omhandler fangst af CO

fra atmosfæren ved hjælp af DAC (Di-

rect Air Capture). CO

indfanget fra atmosfæren, hvor der er anvendt VE-el til drift

af disse anlæg, kan tælles med som undgåede emissioner.

Tredje kriterium

omhandler CO

-fangst fra produktion og fyring af biomasse, bio-

brændsel og biogas. CO

fra disse kilder kan kun anvendes, hvis bæredygtigheds-

og drivhusgasbesparelseskriterierne i VE-direktivet er overholdt. Samtidig må fang-

sten af CO

ikke tidligere være medregnet som en besparelse i henhold til VE-di-

rektivets regler for bioenergi.

Fjerde kriterium

omhandler CO

-fangst fra forbrænding af brændstoffer, der opfyl-

der kriterierne for RFNBO eller RCF. Dette kan eksempelvis være i industriproces-

ser, hvor der anvendes e-metan.

Femte kriterium

omhandler CO

-fangst fra geologiske kilder, hvor CO

tidligere

har været frigivet/udledt naturligt. Dette kan være i forbindelse med afgasning af

Side 4/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 307: Delegeret retsakt vedr. minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel

metan fra en geologisk forekomst, herunder eksempelvis en gammel mine og an-

dre underjordiske kilder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Den delegerede forordning træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller

Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder, fra de er meddelt herom.

Europa-Parlamentet har den 7. marts anmodet om fristforlængelse, hvilket betyder,

at indsigelsesfristen for vedtagelsen af forordningen er forlænget med to måneder.

5. Nærhedsprincippet

Den delegerede forordning er udarbejdet med baggrund og hjemmel i direktivet om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EU) 2018/2001 af 11.

december 2018. Regeringen anser derfor forordningen for at være i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

På nuværende tidspunkt findes der ikke beregningsregler for bestemmelse af emis-

sionsintensiteten for RCF og RFNBO-brændsler. Forordningen vil medføre, at

håndbogsbekendtgørelsen om dokumentation for opfyldelse af CO2e-fortræng-

ningskrav (BEK nr. 2536 af 14/12/2021) skal justeres i overensstemmelse med

gældende EU-regulering.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil være direkte gældende i Danmark og skal ikke implementeres i

dansk lovgivning. Håndbogsbekendtgørelsen skal dog justeres i overensstemmelse

hermed.

Statsfinansielle konsekvenser

Der forventes begrænsede statsfinansielle konsekvenser til administration af

forordningens regler.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forordningen vurderes ikke at få væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

De administrative byrder i forordningen er allerede gældende i dansk lovgivning, jf.

bekendtgørelse om CO

e-fortrængningskrav og bæredygtighed m.v. § 14 og be-

kendtgørelse om håndbog om dokumentation for opfyldelse af CO

e-fortrængnings-

krav m.v. (HB 2022) kapitel 6.3.

Reglerne i forordningen indebærer, at CO

fra industrielle kilder med fossil og bio-

gen oprindelse ikke kan anvendes til fremstilling af RFNBO og RCF fra 2041. Det

betyder alt andet lige, at det kan blive mere omkostningsfuldt at leve op til CO

-for-

trængningskravet i transportsektoren, fordi færre kulstofkilder efter 2041 vil kunne

Side 5/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 307: Delegeret retsakt vedr. minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel

benyttes til produktion af kulstofholdig RFNBO. En vurdering af konsekvenserne fo-

religger endnu ikke.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser vil afhænge af, hvilke krav der stilles til bl.a. trans-

portsektoren om anvendelse af RFNBO og RCF, da disse på nuværende tidspunkt

er omkostningstunge brændstoffer. Det forventes derudover, at der i VE-direktivet,

der aktuelt gennemgår revision, vil indgå skærpede delmål vedrørende dette. Ana-

lysen af de samfundsøkonomiske konsekvenser er altså ikke aktuelt mulig at gen-

nemføre, og vurderingen af forordningens konsekvenser skal derfor foretages med

forbehold for de anførte udeståender.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Den regulatoriske ramme, som forordningen fastsætter ift. bestemmelsen af emissi-

onsintensiteten for RFNBO- og RCF-brændsler vil formentligt få en positiv betyd-

ning for beskyttelsesniveauet. Anvendelsen af RFNBO- og RCF-brændsler i særligt

luft- og skibsfart vil nemlig reducere CO

-udslippet fra disse sektorer fremadrettet,

idet der med anvendelsen sker en fortrængning af fossile brændstoffer.

8. Høring

Den delegerede forordning blev den 14. februar 2023 sendt i høring i specialudval-

get for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 24. februar 2023. Der er

modtaget 6 høringssvar.

Dansk Industri

bifalder overordnet, at Kommissionen har udstedt den delegerede

forordning. Forordningens vedtagelse anses for at have en afgørende karakter,

fordi der hermed skabes klarhed om fundamentet for udviklingen af branchen og for

realiseringen af et stort erhvervspotentiale.

Dansk Industri

fremfører dog en række

kommentarer af mere principiel karakter.

Først og fremmest fremhæver

DI,

at reglerne i forordningen indebærer, at CO

fra

industrielle kilder, der har en blanding af fossil og biogen oprindelse, fra 2041 ikke

længere kan anvendes til fremstilling af grønne brændsler (RFNBO og

RCF), da det ikke længere med forordningen vil være at betragte som bæredygtigt.

Da investeringer i PtX-anlæg typisk har tilbagebetalingstid på 30-35 år betyder det i

praksis CO

fra industri som eksempelvis cementproduktion ikke kan anvendes til

disse formål. Dansk Industri bemærker, at dette i givet fald vil få stor betydning for

den fremtidige grønne gasværdikæde og endvidere for industriens muligheder for

at bidrage til værdikæden.

opfordrer regeringen til at tilvejebringe et mere solidt

grundlag ift. afledte konsekvenser - enten gennem et pres på EU-Kommissionen el-

ler ved selv at bidrage med vurderinger af konsekvenser for Danmark.

Brintbranchen

støtter generelt vedtagelsen af den delegerede forordning. Det be-

mærkes dog, at dele af forordningens indhold er suboptimalt, og at reglerne er

Side 6/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 307: Delegeret retsakt vedr. minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel

komplekse og ufuldstændige

–

noget, der efterlader en del uafklarede spørgsmål.

Brintbranchen er særligt bekymrede over kompleksiteten og ufuldstændigheden af

de bestemmelser, som fastlægges i forordningen.

Brintbranchen

opfordrer i den

forbindelse til, at det gode samarbejde med Energistyrelsen i den videre tolkning af

bestemmelserne fortsættes. Med dette in mente anbefaler

Brintbranchen,

at forord-

ningen vedtages uden yderligere forsinkelser

–

dette skal særligt ses i lyset af den

fortsat stigende globale konkurrence på området og Danmarks og EU’s muligheder

for at leve op til egne målsætninger på klima- og energiområdet.

Dansk Erhverv

støtter grundlæggende forordningen. Det bemærkes dog, at der i bi-

laget til forordningen opstilles en række standardværdier for input af andre fossile

brændstoffer, og at der her mangler en argumentation for de kriterier, der ligger til

grund for emissionsværdierne.

Dansk Erhverv

fremhæver i den forbindelse, at de

ikke stemmer overens med de standarder, som transportbranchen og myndighe-

derne ellers benytter som beregningsgrundlag. De fremlagte emissionsværdier i bi-

laget er betydeligt højere, end hvad der ellers er standarden, og stemmer derfor

heller ikke overens med den generelle tendens på det europæiske marked.

Dansk

Erhverv

opfordrer derfor til, at emissionsværdierne for brændstoffer strømlines med

de ellers gældende standarder.

Ørsted

bakker op om en hurtig vedtagelse af forordningen i Rådet og Parlamentet.

Det bemærkes, at de gerne havde set visse elementer i forordningen falde anderle-

des ud. Samtidig betones det, at udviklere af PtX-projekter har behov for klarhed

om de rammebetingelser, forordningen fastsætter. Vedtagelse af forordningen bi-

drager ifølge

Ørsted

til at nedbringe den investeringsusikkerhed, der pt. præger

PtX-sektoren.

Ørsted

noterer desuden, at organisationerne Hydrogen Europe og

Renewable Hydrogen Coalition ligeledes støtter vedtagelsen.

Danske Maritime

hilser forordningen velkommen. For

Danske Maritime

er det væ-

sentligt, at forordningen sikrer, at produktion og brug af RFNBO og RCF-brændstof-

fer fører til reelle besparelser i udledning af drivhusgasser, når man sammenligner

med fossile brændstoffer. Danske Maritime støtter i den forbindelse minimums-

tærsklen for RCF på 70 pct. og vil også kunne støtte et højere mål for minimumsbe-

sparelsen.

Danske Maritime

gør opmærksom på behovet for nærmere analyser af

ressourceindsatsen over for det endelige resultat.

Dansk Fjernvarme

forholder sig grundlæggende kritisk til forordningens indhold.

Det fremhæves bl.a., at det efter deres overbevisning kun bør være CO

fra bære-

dygtige kilder og uundgåelige fossile kilder, der skal kunne indgå i produktionen af

RFNBOs.

Dansk Fjernvarme

kritiserer ydermere, at forordningen lægger op til at

fra fossile elproduktionsanlæg kan anvendes frem til 2035.

Dansk Fjernvarme

mener derudover, at nyttiggørelse af overskudsvarme fra produktionen af grønne

brændsler bør indgå i opgørelsen af CO

-besparelsen.

Side 7/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 307: Delegeret retsakt vedr. minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel

Danske Rederier

hilser den delegerede forordning velkommen. Det anses som po-

sitivt, at der nu i højere grad er klarhed omkring krav til e-brændstoffer og speci-

fikke beregningsmetoder for at leve op til disse, da dette øger sikkerheden for inve-

steringer i nye faciliteter.

Danske Rederier

hæfter sig ved den delegerede forordnings kompleksitet og sam-

menblanding af tekniske og økonomiske krav til produktionen.

Danske Rederier

op-

fordrer Europaudvalget til at arbejder for en klar fortolkning og hjælp til industrien

med implementering af særligt den delegerede retsakt for minimumsværdien for

emissionsbesparelsen fra RFNBO- og RCF-produkter.

Danske Rederier

fremhæver, at skibsmotorer, der kan sejle på karbon-fri brænd-

stoffer stadig er under udvikling.

Danske Rederier

finder det derfor ekstremt vigtigt,

at der sikres tilstrækkelige mængder bæredygtigt, grønt karbon til produktionen af

e-brændstoffer til skibsbrændstoffer, især for de redere, der går forrest og allerede

nu investerer i skibe, der kan sejle på fx e-metanol. Det fremhæves af

Danske Re-

derier,

at det er afgørende for produktions- og investeringssikkerheden, at der kom-

mer klarhed omring, hvornår revisioner af forordningens bestemmelser finder sted

og hvilke scenarier, der undersøges. Uden klarhed omkring dette vil udvikling og

opskalering af brugbare teknologier forsinkes med risiko for brændstofmangel til

følge.

9. Forhandlingssituationen

Regeringen har ikke kendskab til andre landes holdninger til forordningens vedta-

gelse. Den umiddelbare forventning er dog, at Rådet ikke vil gøre indsigelse mod

den delegerede forordning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter grundlæggende den delegerede forordning og dens formål.

Ensartede EU-beregningsregler og fælles minimumsværdier for drivhusgasemissi-

onsbesparelsen fra de producerede brændstoffer bidrager til den grønne omstilling

af sektorer, hvor elektrificering ikke er en mulighed. Regeringen støtter initiativer,

som fremmer yderligere udvikling og udbygning af grønne teknologier, og som kan

medføre en reduktion af CO

-udledningen i samfundet.

Det bemærkes, at et af forordningens kulstofkildekriterier, specifikt kriterium 1, ikke

er i overensstemmelse med Danmarks tidligere holdning til anvendelse af biogen

og fossil CO

til produktion af syntetiske brændsler. Det er dog regeringens vurde-

ring, at hensynet til regulatorisk afklaring vægter højt i denne sammenhæng.

På den baggrund kan regeringen støtte forslaget. Derudover kan regeringen støtte,

at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, og vil

syv dage fra oversendelse af nærværende notat lægge dette til grund

Side 8/9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 307: Delegeret retsakt vedr. minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 9/9