EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 343
Offentligt

EuropaEuropaudvalget

Referat af 15. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 3. marts 2023

Tidspunkt:

kl. 08.45

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 2. marts 2023

1. Modtagelse af deputation fra Huhtamäki (finsk emballageproducent) og 7-Eleven vedr.

Kommissionens forslag til forordning om emballage og emballageaffald

KOM (2022) 0677

2. Rådsmøde nr. 3939 (miljø

–

klimadelen) den 16. marts 2023

Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

3. Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023

Forelæggelse ved økonomiministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

4. Rådsmøde nr. 3937 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse

–

sundhedsdelen) den 14. marts 2023

Forelæggelse ved indenrigs- og sundhedsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

5. Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender

–

justitsdelen) den 9.-10. marts 2023

Forelæggelse ved justitsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

6. Rådsmøde nr. 3939 (miljø

–

miljødelen) den 16. marts 2023

Forelæggelse ved miljøministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

Side 441

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

7. Rådsmøde nr. 3937 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse

–

beskæftigelse og socialdelen) den 13. marts 2023

Forelæggelse ved beskæftigelsesministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

8. Rådsmøde nr. 3935 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

uddannelsesdelen) den 7.

marts 2023

Forelæggelse ved børne- og undervisningsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

9. Rådsmøde (retlige og indre anliggender

–

udlændinge- og integrationsdelen) den 9.-10.

marts 2023

Forelæggelse ved udlændinge- og integrationsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

10. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 2-9 nævnte møder

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 442

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Rådsmøde nr. 3939 (miljø) den 16. marts 2023

Miljødelen:

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om revision af direktiv

2010/75/EU vedrørende industrielle emissioner samt direktiv 1999/31/EC vedrørende

deponering

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0156

Rådsmøde 3939

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3903

–

Bilag 4 (skriftlig forelæggelse af 13/10-22)

2. Kommissionens forslag til forordning om emballage og emballageaffald

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0677

Rådsmøde 3939

–

Bilag 2 (samlenotat side 18)

KOM (2022) 0677

–

Bilag 3 (henvendelse af 2/3-23 fra Dansk Industri, Dansk

Erhverv og Landbrug & Fødevarer)

KOM (2022) 0677

–

Bilag 2 (henvendelse af 1/3-23 fra Bryggeriforeningen)

KOM (2022) 0677

–

Bilag 1 (henvendelse af 3/2-23 fra de nordiske

bryggeriforeninger)

3. Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

(91/271/EØF)

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0541

Rådsmøde 3939

–

Bilag 2 (samlenotat side 32)

KOM (2022) 0541

–

Bilag 3 (henvendelse af 21/2-23 fra Dansk Vand- og

Spildevandsforening)

4. Det Europæiske semester 2023: Kommissionens årlige undersøgelse af bæredygtig vækst

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2022) 0780

Rådsmøde 3939

–

Bilag 2 (samlenotat side 42)

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel af

affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU) 2020/1056

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 16. marts, men forventes sat

på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2021) 0709

Rådsmøde 3939

–

Bilag 2 (samlenotat side 45)

Side 443

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse

af motorkøretøjer og motorer samt af systemer, komponenter og separate tekniske

enheder til sådanne køretøjer med hensyn til emissioner og batteriers holdbarhed (Euro 7)

og om ophævelse af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 16. marts, men forventes sat

på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2022) 0586

Rådsmøde 3939

–

Bilag 2 (samlenotat side 54)

Klimadelen:

7. Forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0672

Rådsmøde 3939

–

Bilag 1 (samlenotat)

8. Eventuelt

9. Siden sidst

a) Forslag til forordning om styrkelse af CO₂-emissionsstandarderne for nye tunge

køretøjer

b) Kommissionens delegerede forordning om regler for produktion af vedvarende flydende

eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse

Dagsordenspunkterne 1-6 hører under Miljøministeriets ressort. Dagsordenspunkt 7 samt si-

den sidst hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort.

Side 444

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023

1. Straksbetalinger i euro

−

Tidlig forelæggelse. Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (økonomi og finans) den

14. marts 2023

KOM (2022) 0546

Rådsmøde 3938

–

Bilag 1 (samlenotat side 3)

2. Indberetningspligt for oplysninger vedr. kryptoaktiver og e-penge (DAC8)

−

Tidlig forelæggelse. Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (økonomi og finans) den

14. marts 2023

KOM (2022) 0707

3. Implementering af genopretningsfaciliteten

−

Drøftelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2023) 0099, KOM (2023) 0116

Rådsmøde 3938

–

Bilag 1 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 14 FO,

forhandlingsoplæg vedr. Repower EU forelagt EUU 22/11-22)

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 718 (udvalgsmødereferat side 1272, samråd 16/6-

21 om Danmarks konvergensprogram)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098 FO,

forhandlingsoplæg vedr. genopretniingsfaciliteten forelagt EUU 16/6-20)

4. Finanspolitiske retningslinjer for 2024

−

Drøftelse

Rådsmøde 3938

–

Bilag 1 (samlenotat side 30)

Rådskonklusioner vedr. en reform af EU’s finanspolitiske regler

−

Godkendelse

KOM (2022) 0583

Rådsmøde 3938

–

Bilag 1 (samlenotat side 39)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 140, behandlet i

EUU 2/12-22)

UDG

6. Forberedelse af G20- og IMF-møder 12.-14. oktober 2023

−

Drøftelse

UDG

Side 445

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

7. Internationale møder: Opfølgning på G20-møde for finansministre og centralbankchefer

23.-24. februar og forberedelse af G20- og IMF-møder 12.-14. april 2023

−

Drøftelse

Rådsmøde 3938

–

Bilag 1 (samlenotat side 70)

8. Decharge for regnskabsåret 2021

−

Godkendelse

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 221 (beslutningsreferat fra EUU-møde 10/2-23

vedr. budgetgennemførelsen)

Rådsmøde 3938

–

Bilag 1 (samlenotat side 76)

9. Rådets budgetretningslinjer for 2024-budgettet

−

Godkendelse

Rådsmøde 3938

–

Bilag 1 (samlenotat side 95)

10. Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

−

Drøftelse

Rådsmøde 3938

–

bilag 1 (samlenotat side 59)

11. Eventuelt

12. Siden sidst

Dagsordenspunkt 1 hører under Erhvervsministeriet og Økonomiministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2 hører under Skatteministeriet og Økonomiministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 3, 4, 5, 6, 7 og 10 hører under Økonomiministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 8 og 9 hører under Finansministeriet og Økonomiministeriets ressort.

Side 446

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Rådsmøde nr. 3937 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den

14. marts 2023

Sundhedsdelen:

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gebyrer og

afgifter, der skal betales til Det Europæiske Lægemiddelagentur, om ændring af forordning

(EU) 2017/745 og om ophævelse af forordningerne (EF) nr. 297/95 og (EU) nr. 658/2014

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0721

Rådsmøde 3937

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 177, Senest

behandlet i EUU 2/12-22)

2. Europa-Kommissionens meddelelse om EU

s globale sundhedsstrategi. Bedre sundhed

for alle i en verden i forandring

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2022) 0675

Rådsmøde 3937

–

Bilag 2 (samlenotat side 12)

Beskæftigelses- og socialpolitikdelen:

3. Det Europæiske Semester 2022

−

Vedtagelse

KOM (2022) 0783, KOM (2022) 0780

Rådsmøde 3937

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

4. Ét år inde i den russiske aggression mod Ukraine: Social- og beskæftigelsessituationen i

EU med fokus på arbejdsmarkedssituationen for ukrainske flygtninge

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3937

–

Bilag 1 (samlenotat side 6)

Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til at ratificere ILO’s konvention

om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3937

–

Bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 185a, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

6. Eventuelt

7. Siden sidst

Side 447

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

a) Direktivforslag om bindende standarder for ligestillingsorganer

KOM (2022) 0689

b) Direktivforslag om løngennemsigtighed

KOM (2021) 0093

c) Direktivforslag om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde

KOM (2021) 0762

d) Forordning 883

KOM (2016) 0815

e) Mindstelønsdirektivet

–

annullationssøgsmål

C (2023) 0019

f) Dom om deltidsdirektivet

Dagsordenspunkt 1 og 2 hører under sundhedsministeriets ressort. Dagsordenspunkt 3 er delt

ressort mellem Beskæftigelsesministeriet og Social- og Ældreministeriet. Dagsordenspunk-

terne 4 og 5 samt siden sidst hører under Beskæftigelsesministeries ressort.

Side 448

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023

Justitsdelen:

1. Ruslands aggression mod Ukraine: Dialog om den indre sikkerhed og samarbejde inden

for retlige og indre anliggender og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

−

Meningsudveksling

Rådsmøde 3936

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 152, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

2. Direktiv om sanktioner mv. fsva. overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger

−

Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0684

Rådsmøde 3936

–

Bilag 1 (samlenotat side 5)

3. Direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver

−

Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0245

Rådsmøde 3936

–

Bilag 1 (samlenotat side 18)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 147, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

4. Retsstatsudvikling på justitsområdet (hindringer for adgang til domstolsprøvelse, og

hvordan de kan overvindes)

−

Meningsudveksling

KOM (2022) 0500

Rådsmøde 3936

–

Bilag 1 (samlenotat side 29)

Rådsmøde 3899

–

Bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 13-14/10-22)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 128 (udvalgsmødereferat side 228, retsstatsrapport

behandlet på EUU-møde 9/12-22)

Rådskonklusioner om EU’s Charter

for grundlæggende rettigheder og civilsamfundets

råderum

−

Godkendelse/meningsudveksling

KOM (2022) 0716

Rådsmøde 3936

–

Bilag 1 (samlenotat side 33)

6. Kampen mod racisme og antisemitisme: de næste skridt

−

Meningsudveksling

Rådsmøde 3936

–

Bilag 1 (samlenotat side 36)

Side 449

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

7. Retlige modsvar og kampen mod straffrihed vedr. internationale forbrydelser ifm. Ruslands

aggression mod Ukraine

−

Statusdrøftelse

Rådsmøde 3936

–

Bilag 1 (samlenotat side 40)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 152, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

Udlændinge

–

og integrationsdelen:

8. Schengenområdets generelle tilstand

a) Schengenområdets funktion

–

Status fra formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3936

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 194, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

Fremtiden for EU’s

visumpolitik

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3936

–

Bilag 2 (samlenotat side 5)

Justitsdelen:

9. Idriftsættelse af et styrket Schengeninformationssystem (SIS)

−

Status/drøftelse

Rådsmøde 3936

–

Bilag 3 (supplerende samlenotat)

Udlændinge

–

og integrationsdelen:

10. Implementering af interoperabilitet

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3936

–

Bilag 2 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 194, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

Side 450

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

11. Asyl og migration: eksterne og interne dimensioner

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0272, KOM (2016) 0467, KOM (2020) 0612, KOM (2020) 0613, KOM (2020)

0610

Rådsmøde 3936

–

Bilag 2 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 196, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

12. Eventuelt

13. Siden sidst

a) Orientering vedr. dom ved EU-Domstolen - C-488/21, Chiefs Appeals Officer m.fl.

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 133 (notat om afgivelse af indlæg i sagen)

Dagsordenspunkterne 1-7 og 9 hører under Justitsministeriets ressort. Dagsordenspunk 8, 10

og 11 samt siden sidst hører under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort.

Side 451

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Rådsmøde nr. 3935 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

uddannelse) den 7. marts

2023

1. Rådskonklusioner om færdigheder og kompetencer med henblik på den grønne omstilling

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3935

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

2. Lærere af høj kvalitet

–

hjørnestenen i et succesrigt europæisk uddannelsesområde:

Lærermangel og udfordringen med at tiltrække, efteruddanne og fastholde kvalificerede og

veluddannede lærere og undervisere

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0700

Rådsmøde 3935

–

Bilag 1 (samlenotat side 6)

3. Eventuelt

4. Siden sidst

Alle punkterne hører under Børne- og Undervisningsministeriet.

Side 452

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

Europaudvalget

Referat af 15

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 3. marts 2023

kl. 08.45

vær. 2-133

Anne Paulin (S), Jens Joel (S), Henrik Møller (S), Kim Valentin (V),

Erling Bonnesen (V), Karin Liltorp (M), Charlotte Munch (DD), Ale-

xander Ryle (LA), Steffen Larsen (LA), Per Larsen (KF), Alex Ah-

rendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Søren Søndergaard (EL), Sofie

Carsten Nielsen (RV) og Theresa Scavenius (ALT).

Klima- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, økonomiminister

Troels Lund Poulsen, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde,

justitsminister Peter Hummelgaard, miljøminister Magnus Heunicke,

beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, børne- og under-

visningsminister Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsmini-

ster Kaare Dybvad samt en deputation fra Hühtamäki, 7-Eleven og

Holm Kommunikation repræsenteret ved Michael Hoffmann, Jesper

Østergaard og Thorstein Theilgaard.

Desuden deltog:

Punkt 1. Modtagelse af deputation fra Huhtamäki (finsk emballageproducent) og 7-

Eleven vedr. Kommissionens forslag til forordning om emballage og emballageaffald

Huhtamäki

Vicedirektør for bæredygtighed Michael Hoffmann

7-Eleven

Administrerende direktør Jesper Østergaard

Holm Kommunikation

Public affairs chef Thorstein Theilgaard

Michael Hoffmann:

Some of you are familiar with the proposal for a regulation on packaging and

packaging waste (PPWR), which is currently going through the European Parliament and the

Council. We want to provide you with a little bit of data and information with regard to the scientific

facts that have not been considered so far within the studies and within the impact assessment that

the Commission has conducted.

We as companies all believe in the environmental goals of the European Commission, and our

companies are doing our utmost to achieve them. However, what we do want to ensure is that the

Side 453

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Commission pursues a science-based approach to the assessment considering reusable items

and renewable, recyclable paper-based items. So far, they have not done that in the assessment,

and I want to take you through some life cycle assessment data that have been conducted by

Rambøll, who many of you will be familiar with. These studies have been reviewed by an inde-

pendent panel led by RISE in Sweden.

I want to remind everybody that the European Commission itself allows a derogation from the

waste hierarchy. It is important to understand this, because this is currently missing from the

PPWR legislation

–

they have taken out any derogation. They have taken out the opportunity to

look at the best environmental performance when comparing the products. We are saying: No, if

we are to achieve a sustainable future, we need to compare different products and systems ac-

cording to the best environmental outcome. This is not being done.

We are arguing for robust and all-encompassing life cycle assessments. We have done this, and

we are using primary data, we are using systems-based analogy studies. We have done the best

possible study in terms of data across 365 days a year for a typical quick-service restaurant store.

We have three studies, but I will quickly talk about two studies.

The first study is on in-store life cycle assessment. All of us sometimes eat at a particular quick-ser-

vice restaurant. Reuse is far worse for the environment in all categories, the categories being emis-

sions of CO

e, consumption of fresh water, metal depletion, production of fine particulates, deple-

tion of fossil fuel resources and terrestrial acidification. I would like to raise two particular points

here. One is that the CO

e emissions are roughly 2.8 times higher than for reuse, and the water

consumption is 3.4 times higher. Now, to put that into context, up to 4 billion liters of additional wa-

ter across Europe will be needed. But what does that mean in real life? It is hard to visualize. That

is the equivalent of the drinking water consumption in Poland and Lithuania combined or the equiv-

alent of the consumption of drinking water in the 12 smallest EU member states combined. So that

is important to remind ourselves of.

The second study on takeaway life cycle assessment shows that single-use, paper-based, renewa-

ble, recyclable products perform much better than multiple use products in all 12 categories, the

categories being acidification, climate change, freshwater eutrophication, marine eutrophication,

terrestrial eutrophication, ionizing radiation, ozone depletion, particulate matter, photochemical

ozone formation, fossil resource use, mineral resource use and water consumption.

There is a lot more data I can give you.

Jesper Østergaard:

Jeg har været i 7-Eleven Danmark i 16 år, og vi har været på en fantastisk

rejse. Da jeg startede, var vi 40 butikker, nu er vi 180, og vi forventer at komme op på 260. Jeg

ved, at mange herindefra kommer og handler hos os

–

det er vi rigtig glade for.

Vi har lavet en meget ambitiøs målsætning på klimadagsordenen, både kortsigtet og langsigtet. Vi

har truffet mange beslutninger, som ikke har været lovpligtige, men som vi har truffet, fordi vi har

følt, at det har været det rigtige. Vi har ageret forud for lovgivningen, og det bliver vi ved med at

gøre. Vi har et mantra, der siger, at vi vil gøre convenienceindustrien bæredygtig og bæredygtig-

hed convenient. Med det mener vi, at vi skal finde løsninger sammen med vores leverandører af

emballager og produkter, der gør, at vi kommer i mål på klimadagsordenen. Men vi skal også gøre

Side 454

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

det så simpelt, at det er nemt for kunderne at vælge convenience og emballagerigtige løsninger.

Det er der, det sommetider halter. Vi tror, det er enormt vigtigt, at de løsninger, der bliver lovgivet

omkring, er simple at forstå. Simple at uddanne vores forbrugere i, og som de køber ind på.

Jeg vil nævne et enkelt eksempel, som jeg tror nogle af jer oplevede på Folkemødet sidste år.

Sammen med en partner forsøgte vi os med kun at sælge drikkevarer i refundérbare og genanven-

delige kopper, hvor man betalte depositum. Vi oplevede, at ingen forstod konceptet. Alle betalte de

4-5 kr. ekstra, men kopperne endte ikke i de fine affaldssorteringsspande

–

de endte i de alminde-

lige affaldsspande. Dem, der endte de rigtige steder, skulle sejles til fastlandet for at blive vasket,

for så at blive sejlet tilbage til øen for at blive genbrugt. Og hvis de ikke blev holdt under 5 grader i

et køleskab, udvikledes der bakterier i dem, og så blev de kasseret. Det er et rigtig godt eksempel

på en uigennemtænkt løsning.

Vi fra detailhandlen ønsker virkelig, at der skal tages nogle skridt i den rigtige retning, og vi bakker

al lovgivning op, men det skal være gennemtænkt.

Michael Hoffmann:

Basically, what we are saying is that banning single-use, renewable items for

the sake of it without the evidence has little logic in terms of the scientific evidence. We always

need to ensure the best environmental outcome, and we are hoping that the Danish government

can support that objective. We have a very good position from the Finnish government

which we

are happy to share with the Committee afterwards

which endorses this.

I will also mention the economic impact. Not only is there an environmental impact, not only is there

a health and food safety impact, there is also an economic impact. Kearney, an independent con-

sultant, has just produced a report, which was issued in the European Parliament 2 days ago. The

total cost of implementing such a system across Europe would be 20 billion Euros. To put that into

context, that is more than 4 times the amount that the whole of the EU has spent on waste man-

agement systems and infrastructure from 2014 to 2020. It is a huge amount of money. We are liv-

ing in high inflationary times, and this will only push the prices of goods up more for people who

cannot afford such things, given that the average cost of a meal in Europe from a quick-service res-

taurant is 4 Euros.

Alex Ahrendtsen:

Jeg forstår ikke helt, hvorfor I har valgt at forelægge dele

–

og alle dias

–

på en-

gelsk. Det irriterer mig.

Jeres anliggende er rigtig godt, og vi ved jo, at det i mange tilfælde er bedre med papir. Har vi væ-

ret i kontakt med andre i jeres branche, som deler jeres synspunkt?

Theresa Scavenius:

You are talking about the science-based approach, and I have seen in other

industries how that has been used to greenwash, because it is not clear what these science-based

targets contain. If we go that way, we should think about the methodology: What is the design,

what is the criteria? Then it gets really technical, and it is difficult to have a political debate about

that.

Anne Paulin:

Many studies indicate that multiple-use is way more climate friendly than single-use,

and we receive these documents and reviews by other actors right now. You are presenting us with

different data today. What is your comment on that?

Side 455

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Marianne Bigum:

I, myself, have a PhD in life cycle assessment of waste and this issue. I disa-

gree that the regulations that are coming now are not science-based. The EU has done life cycle

assessments, which are supporting this legislation and this directive.

The waste hierarchy has been fully established. I come from DTU, and I have also worked at

Rambøll on these issues. The fact that reuse is better for the environment has been established

time and time again. You have commissioned a report that shows something else. I have seen that

several times, I must admit. I also know that your study has been widely criticized.

Michael Hoffmann:

In terms of the scientific basis, we have used PEF methodology, and we have

used primary data. If you can point me to a study that has used primary data over 365 days a year

in a typical quick-service restaurant setting, please let me know. There are no such studies. We

have not found them. Rambøll did a meta-analysis of 26 studies for takeaway in terms of reuse and

single-use,

and it is publicly available on The European Paper Packaging Alliance’s website. You

can download all the studies, and you can take a look at the data. The conclusion was: Reuse is

worse for the environment. There are studies, but they do not use primary data. They use statistics

from elsewhere, and they do a product-to-product comparison. Rambøll uses a systems approach,

which we believe is the best way to do it, because that way you can actually assess real-life use of

these products.

We have not found such evidence, and this has also been backed up by Kearney. There is a report

coming out by another management consultancy

–

I am not allowed to mention the brand, but it is

one of the biggest management consultancies

–

and it will be issued within the next 2 weeks by an-

other ngo. And that will show exactly the same results using this kind of methodology. So I think the

science is very robust. Please interrogate it. I am happy to provide all of the data. Please come

back with any questions, we are more than delighted to answer. But the impact assessment by

Eunomia was not a life cycle assessment, and it did not compare the items in the sector. They took

a broad-based approach. What we are saying is that you need to look at each specific industrial

sector and target that and do a dedicated life cycle assessment.

Jesper Østergaard:

I 7-Eleven Danmark har vi indtil for nogle år siden set os selv som en detail-

handel, der skulle sælge nogle varer, og vi har altid bedt om at få de bedst tænkelige emballage-

løsninger til produkterne. De sidste 3-4 år har de tilgængelige emballageløsninger ikke været gode

nok og har ikke indfriet vores ønsker. Derfor er vi nu begyndt selv at involvere os rigtig meget. Vi

har ansat folk, hvis arbejde er at hjælpe industrien og produktionen med at udvikle rigtige emballa-

ger. Det var egentlig ikke et ønske, vi havde som sådan, men vi mener, at der er behov for det. Så

vi har talt rigtig meget med danske producenter og interesseorganisationer, specialister inden for

området, for simpelt hen at komme frem til de bedst mulige emballageløsninger.

Vi er hos os endnu ikke kommet frem til en konklusion om, hvorvidt pantsystemer eller engangs-

brug er bedst. Vi går den vej, som vi i samarbejde med dem, der ved mest om det, finder at være

den rigtige vej at gå. Vi vil være frontløbere på området, for vi ser det som et kæmpestort problem,

vi skal have løst.

Side 456

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3939 (miljø

–

klimadelen) den 16. marts 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

7. Forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for

kulstoffjernelse

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0672

Rådsmøde 3939

–

Bilag 1 (samlenotat)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Forslaget om fastlæggelse af en frivillig certificerings-

ramme blev fremsat i november 2022. Det svenske formandskab ønsker, at der på rådsmødet den

16. marts 2023 skal være en første indledende drøftelse af forslaget blandt klimaministrene.

Forslaget er en del af Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi. Formålet er at udvikle et

regelsæt for certificering af CO

-fjernelse for at fremme kulstofoptag og genanvendelse af CO

. Jeg

indskyder lige her, at det handler om kulstoffjernelse fra biogene kilder, altså ikke CO

fra fossil

energi.

Forslaget harmonerer godt med de planer, vi allerede har igangsat i Danmark for fangst og lagring

af CO

(CCS). Fangst og lagring er nødvendig for at indfri EU’s klimamål og Danmarks. De

er i øv-

rigt også nødvendige for, at vi globalt kan nå halvandengradsmålet.

Vi skal vide os sikre på, hvor meget og hvor længe de forskellige aktiviteter kan lagres og optage

, når teknologien tages i anvendelse. Certificering af kulstoffjernelse vil derfor være med til at

højne kvaliteten af optagelsesaktiviteterne i EU. Det skal bidrage til at øge tilliden og dermed tilveje-

bringe yderligere privat og offentlig finansiering.

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Det er dog vigtigt, at kravene til certificering

defineres klart, og derfor vil vi i forhandlingerne arbejde for klarere definitioner af kriterierne for addi-

tionalitet, langsigtet lagring og bæredygtighed. Der skal være et klart overblik over, hvilke aktiviteter

der kan søge om certificering. Det er vigtigt at undgå greenwashing.

Derudover er det relevant, at certificeringsrammen samtænkes med den næste revision af EU’s

-kvotehandelssystem. Det kan en prioritering og hurtig udvikling af certifikater for teknologiske

optag være med til at sikre. Det er også vigtigt, at certificering af kulstoffjernelse samtænkes med

implementering af nationale støttemidler til CCS og kulstoffjernelse.

Drøftelserne om forslaget er i sin indledende fase. Jeg vil på et senere tidspunkt, forventelig i efter-

året, vende tilbage til udvalget med henblik på at forelægge sagen til et egentligt forhandlingsop-

læg.

Theresa Scavenius:

Jeg synes det er rigtig godt, at vi støtter op omkring den europæiske politik

på det her punkt og netop sørger for, at de her ordninger ikke fører til greenwashing.

Side 457

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Det er vigtigt, at vi holder fast i, at det her er ét spor, og at vi selvfølgelig også skal have reelle re-

duktioner sideløbende. Og i det hele taget også have fokus på, at der både er tekniske og biologi-

ske måder at lave kulstoffjernelse på, og hele det biologiske område synes jeg faktisk kunne være

rigtig spændende, og jeg håber, vi både kan presse på på det europæiske plan, men også samar-

bejde omkring det her på dansk plan.

Marianne Bigum:

Forslaget nævnes som en del af Kommissionens handlingsplan for cirkulær

økonomi. Er det rigtigt forstået, at vi snakker genanvendelse af CO

og ikke, at man bruger det til

brændsler f.eks.?

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Theresa Scavenius spørger til biologisk lagring, og det

ligger måske også indirekte i noget af det, som Marianne Bigum spurgte til. Det er supervigtigt. Jeg

tror, der er sendt nogle signaler om, at vi havde meget fokus på de teknologiske lagringsmulighe-

der. Det her svarer til, hvis man siger til et af sine børn, at man synes, de har gjort noget fantastisk,

så betyder det altså ikke, at det andet barn ikke har gjort noget fantastisk samtidig. Så vi har fuldt

fokus på begge dele og er selvfølgelig meget bevidste om, at vi har danske virksomheder, der kan

spille ind i den her sammenhæng. Integriteten skal være høj, uanset om det er det ene eller det an-

det spor, vi kigger på.

Jeg vender tilbage med et skriftligt svar på spørgsmålet om, hvorvidt CO

-fjernelse for at fremme

kulstofoptag og genanvendelse af CO

handler om genanvendelse ikke forbrænding.

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 458

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

9. Siden sidst

a) Forslag til forordning om styrkelse af CO₂-emissionsstandarderne for nye tunge

køretøjer

KOM (2023) 0088

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Forslaget blev fremsat den 14. februar 2023. Den nu-

værende forordning indeholder et overordnet CO

-reduktionskrav i EU på 15 pct. i 2025 og 30 pct. i

2030. Kommissionen lægger med forslaget op til en mere ambitiøs omstilling af tunge køretøjer

end den gældende. CO

-reduktionskravet i 2030 foreslås således hævet til 45 pct. Der sættes et

nyt reduktionskrav i 2035 på 65 pct. og et krav i 2040 på 90 pct.

Med revisionen foreslås desuden at udvide kravene til flere typer af tunge køretøjer som eksempel-

vis mindre lastbiler og busser. Det betyder, at hvor kravene tidligere gjaldt over 16 tons, så gælder

de nu over 5 tons med, som nævnt, enkelte undtagelser.

Danmark har i januar sammen med en gruppe af ligestillede lande opfordret Kommissionen til at

sætte et mål for 100-procentsudfasning af nye tunge fossile køretøjer. Det fremgår ikke af forslaget,

men det er noget, som vi fortsat arbejder for.

Jeg vil fremsende et notat til udvalget snarest, hvori forslaget beskrives mere detaljeret.

b) Kommissionens delegerede forordning om regler for produktion af vedvarende

flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk

oprindelse

C (2023) 1087

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Forordningen, der jo er udstedt med hjemmel i VE-di-

rektivet, fastsætter en fælles EU-metode med regler for dokumentation af produktion af transport-

brændsler af ikkebiologisk oprindelse og sikrer, at de er baseret på vedvarende energikilder.

Forordningen har været længe undervejs og er derfor også budt velkommen af branchen. Reg-

lerne af delt af at give industrien den regulatoriske afklaring, som er nødvendig frem mod ptx-tekno-

logiens endelige gennembrud og investeringsbeslutningerne.

Regeringen er generelt positiv over for forordningen. Særlig positivt er det, at der etableres fælles

EU-regler for dokumentation af grøn brint baseret på VE, og at reglerne finder anvendelse for brint

importeret fra tredjeverdenslande.

Retsakten indeholder en række undtagelsesbestemmelser, bl.a. en, der finder anvendelse i bud-

områder med høj VE-andel i nettet. Danmark forventes inden for en årrække at opfylde dette, hvil-

ket vil give danske producenter en relativ konkurrencemæssig fordel.

Derudover skal brændstofproducenterne i budområder, hvor den gennemsnitlige CO

-intensitet af

den anvendte elektricitet er lav, opfylde et mere lempeligt dokumentationskrav. Det kunne være

områder med meget atomkraft. Regeringen har tidligere været forbeholdende heroverfor. Danmark

Side 459

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

er generelt blevet imødekommet i reglernes endelige udformning. Atomkraft anerkendes med de

nye regler ikke som vedvarende energikilde.

Regeringen vurderer ikke, at Danmark bør gøre indsigelse mod den delegerede forordning. Det

skal ses i lyset af branchens modtagelse af de nye regler og af den begrænsede betydning, som

de lempeligere dokumentationskrav forventes at få. Dokumentationskravene understøtter, at brint

vil blive produceret i områder med en meget høj VE-andel.

Jeg vil fremsende et notat til udvalget snarest, hvori forslaget og regeringens holdning beskrives

mere i detaljer.

Alex Ahrendtsen:

Det er ærgerligt, at atomkraft ikke anerkendes som en vedvarende energikilde,

især i lyset af udviklingen for øjeblikket. Ordet atomkraft får folk til at tænke på de store anlæg, men

der sker jo en fantastisk udvikling på bl.a. SMR-området (small modular reactor). Hvordan forholder

ministeren sig til SMR

–

er det ikke værd at kigge på? Kunne man ikke inkludere det i energipolitik-

ken for at skabe en stabil energiproduktion ved siden af den mere alternative vedvarende energi?

Marianne Bigum:

Jeg ved, at regeringen sammen med Europa-Kommissionen og De Grønne har

kæmpet for, at brint først anerkendes som en grøn teknologi, når der er grøn strøm i systemerne.

Men det har været diskuteret og afhænger lidt af, hvordan det ender. Nogle kræver, at additionali-

tetskravet udskydes til 2030, men det vil betyde, at der så kan være sort brint indtil da. Jeg håber

derfor, at den danske position i forhandlingerne forbliver uændret, og jeg ser frem til, at sagen bliver

forelagt til forhandlingsoplæg.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

I regeringens optik er der fundet en okay balance i for-

slaget. Der skelnes mellem, om det er fra VE, eller om det er et CO

-fattigt energisystem, hvilket jo

er en indirekte anerkendelse af a-kraftens rolle i at sikre et CO

-fattigt energisystem i Europa. Om

det er økonomisk, miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt fornuftigt, at teknologien finder anvendelse

i Danmark, er jo en helt anden og større diskussion. Vi har brug for CO

-fattig energi i Europa, og

jeg er egentlig relativt stor tilhænger af det spørgsmål. Det er op til medlemsstaterne hver især at

afklare. Det er i den her sammenhæng bare vigtigt at have en skillelinje mellem det, der er VE-ba-

seret, og det, der er CO

-fattige energikilder. Det tror jeg også, forbrugerne vil sætte pris på.

Hvornår er energiforsyningen, som støtter produktionen af den grønne brint, grøn nok? I min optik

er det fine i dette forslag de mindre vidtgående dokumentationskrav for dem, der er i energisystem

med en meget høj andel af ikkefossil energi. Helt principielt synes jeg, at det er godt at have slap-

pere dokumentationskrav, da det jo skaber incitament til, at man får budområder i EU. F.eks. kunne

en kommende energiø, DK1 og DK2 i vores tilfælde, skabe incitament til at flytte produktionen af

grøn brint nærmere kilden til den vedvarende energikilde. Det er dels af økonomiske årsager, dels

fordi det skaber en mulighed for, at den industrielle aktivitet, som knytter sig til at udbygge den ved-

varende energi, udvides fra bare at bygge og sætte det op til også at skabe produkter ud af det.

Side 460

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

Økonomiministeren:

Jeg forelægger én sag til forhandlingsoplæg. Det drejer sig om et forslag om

straksbetalinger i euro. Resten af sagerne forelægger jeg til orientering. Af tidshensyn vil jeg ikke

nævne sagerne om finanspolitiske retningslinjer for 2024, økonomiske konsekvenser af Ruslands

aggression i Ukraine samt G20- og IMF-møder. Finansministeren har tidligere forelagt sagerne om

decharge for regnskabsåret 2021 samt Rådets budgetretningslinjer

for EU’s 2024-budget.

1. Straksbetalinger i euro

−

Tidlig forelæggelse. Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (økonomi og finans) den

14. marts 2023

KOM (2022) 0546

Rådsmøde 3938

–

Bilag 1 (samlenotat side 3)

Økonomiministeren:

Sagen er ikke på dagsordenen for det kommende ecofinrådsmøde, men

den forelægges til forhandlingsoplæg nu, da der ventes enighed i Rådet senere i første halvår af

2023. Der ventes snart fremlagt et samlet kompromisforslag.

En straksbetaling betyder, at en bank eller en anden udbyder af betalingstjenester flytter midler fra

betalers konto til betalingsmodtagers konto inden for få sekunder på alle tidspunkter af døgnet og

året rundt. Det adskiller sig fra almindelige betalinger, som normalt gennemføres den følgende

bankdag.

Formålet med forslaget er at udbrede straksbetalinger i euro mellem EU-landene, også EU-lande

med anden valuta end euro. Brugen af straksbetalinger i euro er i dag begrænset. Forslaget skal

gøre euroen til et mere effektivt betalingsmiddel. Forslaget gør det obligatorisk for betalingsudby-

dere i alle EU-lande at udbyde straksbetalinger i euro, såfremt de tilbyder almindelige betalinger i

euro. Det gælder, uanset om landene har euroen som valuta eller ej. Danske betalingsudbydere

skal dermed også udbyde straksbetalinger i euro, hvis de udbyder almindelige betalinger i euro.

Forslaget begrænser gebyrer for straksbetalinger i euro. Betalingsudbydere må ikke kræve højere

gebyrer for straksbetalinger i euro end for almindelige betalinger i euro.

Forslaget indeholder også et krav om, at pengeinstitutterne skal tilbyde en løsning, hvor en kunde

kan kontrollere, om navnet på kontohaver og kontonummer stemmer overens, før en straksbetaling

godkendes.

Forslaget indeholder desuden et nyt system til screening af kunder op imod EU’s sanktionsliste.

Regeringen ser positivt på forslagets formål om at styrke det indre marked og fremme effektive be-

talinger samt konkurrence til fordel for forbrugerne.

Regeringen beder udvalget tilslutte sig et forhandlingsoplæg, hvor vi fra dansk side lægger vægt

på, at forslaget giver merværdi og tager højde for forskelle mellem EU-lande i og uden for euroom-

rådet. En mulig proportional løsning kan være, at forslagets krav kun omfatter institutter, der har

Side 461

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

valgt at tilbyde konti i euro. Det vil opnå forslagets formål og samtidig sikre hensyn til lande uden for

euroen og de administrative byrder for institutterne. Vi er også åbne for andre løsninger, der tilgo-

deser disse hensyn. Vi ved endnu ikke, hvilken løsning der vil kunne opnås enighed om, men dette

er, hvad vi vil arbejde for.

Vi lægger afgørende vægt på, at EU-landene ikke forpligtes til at indføre administrative bøder. Vi

arbejder for et kompromisforslag, som kan imødekomme os.

Vi lægger vægt på, at forslaget er foreneligt med et fortsat højt niveau for beskyttelse mod hvidvask

og omgåelse af sanktioner.

Og vi lægger vægt på, at forslaget giver passende frister for omstilling og implementering af de nye

systemer og tjenester.

Søren Søndergaard:

Jeg er overordnet enig med retningen i regeringens forhandlingsoplæg. Ud

over at administrative bøder indebærer et grundlovsproblem, har den danske befolkning jo sagt nej

til euroen. Det er underligt, at små banker pludselig skal tvinges til at oprette systemer, som mulig-

gør straksoverførsler i euro, især når behovet er så begrænset, og folk jo bare kan overføre i kroner

i stedet.

Jeg er glad for, at man lægger afgørende vægt på, at landene ikke forpligtes til at indføre admini-

strative bøder, men jeg er ked af, at man ikke går hele vejen og lægger afgørende vægt på, at de

små banker ikke skal kunne påtvinges at efterleve forslagets krav. Der skal være en undtagelse, i

og med vi i Danmark har et euroforbehold.

Jeg synes desuden, at der skal lægges helt afgørende vægt på det, regeringen nævner om hvid-

vask. I den forbindelse kommer Finanstilsynet vist med en henvisning, men jeg kunne egentlig godt

tænke mig en vurdering fra Europol eller Rigspolitiet af forslagets sikkerhedsmæssige betydning for

kriminalitetsbekæmpelse. Da pengene ikke længere vil skulle veksles, når de bliver overført fra et

land til et andet, forbedres muligheden for at hvidvaske store beløb.

Disse punkter er forudsætningen for Enhedslistens støtte til forhandlingsoplæg.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Er ministeren enig i, at

forslagets krav vil være en bombe under det danske system? Og er ministeren enig i, at forslaget

vil gøre det dyrere for de danske bankkunder? Regeringens linje er ikke hård nok, og Dansk Folke-

parti følger i Enhedslistens kølvand hvad angår kritikken af forhandlingsoplægget.

Økonomiministeren:

Jeg hørte det, som om Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard:

Såfremt der bliver lagt afgørende vægt på de nævnte punkter.

Økonomiministeren:

Nå, så god er verden alligevel ikke.

NOT

Jeg noterer mig Søren Søndergaards kommentarer. Jeg synes, det er relevant at stille spørgsmål

om hvidvask, men det bør nok stilles skriftligt, så vi får svaret på præcis det, der spørges til. Om

svaret så kan ændre Enhedslistens holdning til forhandlingsoplæg, må vi se på. Det er en tidlig fo-

relæggelse, og vi ved ikke, hvornår forslaget falder på plads, så jeg er ikke i stand til at foretage

disse vurderinger i dag. Man kunne jo også rette henvendelse til andre såsom Rigspolitiet.

Side 462

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Det er selvfølgelig en af regeringens prioriteter i så høj grad som muligt at bekæmpe hvidvask,

men det er rigtigt, at hurtige transaktioner medfører en øget risiko i den henseende. Om forslaget i

sig selv vil have den effekt, må vi få uddybet af andre.

Søren Søndergaard synes desuden, at man bør have mere fokus på undtagelsesmulighederne for

mindre banker. Vi kender endnu ikke den endelige udformning af forslaget. Regeringens holdning

er, at forslaget skal gøres så smidigt som overhovedet muligt, og det synes jeg er afspejlet i for-

handlingsoplægget. Men da vi endnu er i en meget tidlig fase, vil jeg foreslå, at vi kommer tilbage til

Europaudvalget senere i forløbet med en skriftlig orientering. Det bliver jo nok ikke afgjort fra en

time til en anden, men på denne måde kan vi give udvalget de bedste forudsætninger for at give

sin holdning til kende.

Jeg noterer mig også Dansk Folkepartis synspunkter. Jeg er ikke enig i, at man ud fra dette kan

sige, at det vil medføre en kæmpe regning til kunderne. Der er endda indbygget en mekanisme til

at sikre, at det ikke sker. Men vi må også være ærlige og sige, at vi ikke kan opgøre regningen, før

vi ved, hvordan forslaget lander. Jeg er opmærksom på de bekymringer, der bliver givet udtryk for.

Vi er heller ikke interesseret i, at forslaget fører meget store administrative byrder med sig for den

finansielle sektor.

Theresa Scavenius:

Handler det ikke om, at der bliver stillet større krav til bankerne, sådan at de

på forhånd skal have styr på afsender og modtager af pengene, inden straksbetalingen bliver ud-

ført? Hvis det er tilfældet, er nogle af bekymringerne jo ubegrundede.

Sofie Carsten Nielsen:

Radikale Venstre støtter forhandlingsoplægget. Jeg synes, regeringens

tilgang er fin og balanceret og også kritisk.

Charlotte Munch:

Danmarksdemokraterne støtter forhandlingsoplægget, primært fordi det kalder

på smidighed for transaktionerne, og vi mener, at det vil kunne hjælpe på det.

Alexander Ryle:

Liberal Alliance støtter også forhandlingsoplægget. Jeg kunne dog godt tænke

mig at høre, om vi kan risikere, at det bliver dyrere at foretage straksbetalinger i kroner end i euro.

Det ville jo være lidt fjollet, hvis danskerne endte med at sidde og overføre penge til hinanden i

euro.

Jeg vil gerne bakke op om Søren Søndergaards spørgsmål om hvidvask. Jeg kan forstå, at der i

forslaget er taget højde for screening op imod EU’s sanktionslister, men jeg

synes, det er vigtigt

med et fokus på at begrænse hvidvask.

Økonomiministeren:

Det er helt rigtigt forstået af Theresa Scavenius. Forslaget indeholder et krav

om, at pengeinstitutterne skal tilbyde kunderne en løsning, som gør det muligt at kontrollere, om

navnet på kontohaver og kontonummeret stemmer overens, før en straksbetaling godkendes. Des-

uden indeholder forslaget et nyt system til screening af kunder op imod EU’s sanktionsliste.

Til Alexander Ryle: Det ville være mest fornuftigt at udarbejde et notat om rammerne for priserne

på straksbetalinger, når reglerne for det er på plads. Jeg er enig i, at det ville blive lige spændende

nok, hvis man skal sidde i Danmark og overføre euro til hinanden, fordi det er billigere end at gøre

det i kroner.

Side 463

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Søren Søndergaard:

Det er rigtigt, at kunderne skal screenes op imod EU’s sanktionsliste, men i

forhold til hvor meget hvidvask der foregår, står der jo ikke så mange på EU’s sanktionsliste. De

nationale lister er langt mere interessante. Men det er svært at forestille sig, hvordan f.eks. en tysk

bank skulle gøre det. Vi må få afdækket, om der er andre ordninger i den henseende.

Jeg forstår det sådan, at ministeren har sit mandat, men at han vil overveje at vende tilbage til Eu-

ropaudvalget, hvis der på nogle områder viser sig at komme afgørende ændringer. Enhedslisten

stiller nogle skriftlige spørgsmål, og så må vi se, hvad svarene bliver.

Økonomiministeren:

Det er kun i min interesse, at Europaudvalget ved lige så meget som mig, så

diskussionen bliver kvalificeret. Vi må finde en måde at melde tilbage på, hvis noget pludselig kræ-

ver hurtig proces.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

UDG

2. Indberetningspligt for oplysninger vedr. kryptoaktiver og e-penge (DAC8)

−

Tidlig forelæggelse. Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (økonomi og finans) den

14. marts 2023

KOM (2022) 0707

Punktet var udgået.

Side 464

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

3. Implementering af genopretningsfaciliteten

−

Drøftelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2023) 0099, KOM (2023) 0116

Rådsmøde 3938

–

Bilag 1 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 14 FO,

forhandlingsoplæg vedr. Repower EU forelagt EUU 22/11-22)

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 718 (udvalgsmødereferat side 1272, samråd 16/6-

21 om Danmarks konvergensprogram)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098 FO,

forhandlingsoplæg vedr. genopretniingsfaciliteten forelagt EUU 16/6-20)

Økonomiministeren:

Ecofin-rådet skal gøre status over implementeringen af landenes genopret-

ningsplaner og deres bidrag til den grønne omstilling.

Alle landes planer lever op til kravet om, at mindst 37 pct. af midlerne i planerne skal bruges på

grøn omstilling. Implementeringen af planerne er nu i gang, og der bliver udbetalt midler til landene

i takt med, at landene opnår de aftalte milepæle og mål.

Foreløbig er der blevet udbetalt over 15 mia. euro i direkte støtte og lån som følge af implemente-

ring af grønne milepæle og mål. Det drejer sig bl.a. om milepæle om at styrke energieffektiviteten

og fremme bæredygtig transport.

Den endelige aftale vedrørende finansieringen af REPowerEU afsætter ny direkte støtte på 20 mia.

euro, der kan bruges på tiltag, som understøtter udfasningen af fossile brændstoffer fra Rusland og

sætter tempo på den grønne omstilling. For at udmønte midlerne skal landene tilføje et såkaldt RE-

PowerEU-kapitel til deres eksisterende genopretningsplan. På det kommende ecofinrådsmøde

ventes også gjort status over dette arbejde.

Endelig ventes Ecofin-rådet uden drøftelse at godkende et forslag fra Kommissionen til en revideret

rådsbeslutning om Finlands opdaterede genopretningsplan. Planen er opdateret i lyset af, at den

endelige tildeling af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten til Finland er mindre, end det oprin-

deligt blev skønnet. Det har betydet, at nogle investeringer og reformer, som skulle have finansie-

ring fra genopretningsfaciliteten, er nedskaleret eller helt udgår eller gennemføres med national fi-

nansiering i stedet

for EU’s genopretningsmidler.

Der er ifølge Kommissionen tale om målrettede

justeringer, som ikke ændrer på Kommissionens tidligere positive vurdering af den oprindelige

plan. Det gælder bl.a. kravene vedrørende klimatiltag og grønne tiltag. Der ventes bred opbakning

blandt EU-landene til den reviderede rådsbeslutning.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 465

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

4. Finanspolitiske retningslinjer for 2024

−

Drøftelse

Rådsmøde 3938

–

Bilag 1 (samlenotat side 30)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 466

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

5. Rådskonklusioner

vedr. en reform af EU’s finanspolitiske regler

−

Godkendelse

KOM (2022) 0583

Rådsmøde 3938

–

Bilag 1 (samlenotat side 39)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 140, behandlet i

EUU 2/12-22)

Økonomiministeren:

Ecofin-rådet skal vedtage konklusioner om en reform

af EU’s finanspolitiske

regler. Konklusionerne ventes at sætte en overordnet retning

–

eller ramme

–

for egentlige lov-

forslag fra Kommissionen, som ventes i dette forår.

Vi vil løbende komme tilbage til sagen i Europaudvalget, og den vil blive forelagt til forhandlingsop-

læg på et passende tidspunkt i lyset af de kommende lovforslag. Vi har allerede drøftet Kommissio-

nens overordnede udspil. Kommissionen lægger op til, at landene skal udarbejde mellemfristede

planer med årlige udgiftslofter, der sikrer en holdbar udvikling i landenes gæld, og som indeholder

planlagte investeringer og reformer. Jo højere gælden er, og jo mere den skønnes at stige fremad-

rettet, desto mere ambitiøse krav vil der være til landenes planer og særlig de årlige udgiftslofter.

Formandskabet har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner. Der lægges op til nogle relativt over-

ordnede konklusioner, som dels peger på de elementer, hvor der tegner sig en vis konsensus, og

dels nævner de elementer, som især kræver videre drøftelser. Udkastet vil kunne ændre sig frem til

ecofinrådsmødet, da vi stadig er tidligt i forløbet.

Konklusionerne peger bl.a. på en bred enighed om, at de finanspolitiske regler og samarbejdet skal

have et mere mellemfristet fokus på basis af landenes egne flerårige planer for finanspolitik, refor-

mer og investeringer. Planerne skal vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet. Planerne

skal også kunne revideres i særlige tilfælde, f.eks. ved regeringsskifte.

Konklusionerne udtrykker også overordnet enighed om, at landenes planer skal fastlægge flerårige

udgiftslofter på basis af retningslinjer fra Kommissionen. Udgiftslofterne skal sikre en holdbar udvik-

ling i gælden, og at underskuddene holder sig under 3 pct. af bnp på sigt. Hvis udgiftslofterne ikke

overholdes, eller underskuddet er over 3 pct. af bnp, skal landet kunne få en henstilling, afhængig

af de nærmere omstændigheder.

Landene kan få lov til at aflevere forlængede planer med længere tid til den finanspolitiske tilpas-

ning. Det forudsætter, at planerne indeholder reformer og investeringer, der styrker vækstgrundla-

get, forbedrer de offentlige finanser og deres holdbarhed samt fremmer

EU’s strategiske prioriteter.

Det kan f.eks. være den grønne omstilling og styrkelse af forsvar.

Konklusionerne peger samtidig på en række punkter, som kræver videre drøftelser.

Det drejer sig bl.a. om, hvordan der skal fastlægges retningslinjer for landenes udgiftslofter. Det

drejer sig også om bestemmelserne om planernes reformer og investeringer. Samt kriterierne for,

at der kan tillades forlængede planer med mere lempelige udgiftslofter. Der udestår også drøftelser

om kravene for lande med lave gældudfordringer, og hvordan planerne skal tage højde for EU’s

anbefalinger til landene under det europæiske semester m.v.

Side 467

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Regeringen går konstruktivt til arbejdet med reformen og forventer at kunne støtte rådskonklusio-

ner med et indhold på linje med det nævnte udkast.

Regeringen finder det centralt, at en reform af reglerne samlet set trækker i retning af sundere og

mere holdbare offentlige finanser i EU, især i lande med høj gæld. Alle lande skal kunne håndtere

lavkonjunkturer. Og vi skal undgå nye gældskriser.

En reform bør derfor fastholde ambitionsniveauet i reglerne. Hvis reglerne f.eks. giver mere fleksibi-

litet, med hensyn til hvor hurtigt man skal reducere høj gæld, bør det modsvares af reformer og

budgetforbedringer i gode tider, der styrker de offentlige finanser, samt bedre efterlevelse og hånd-

hævelse af reglerne.

Hvis landene ønsker at fremlægge forlængede planer med lempeligere udgiftslofter og lempede

mål om gældsreduktion på kort sigt, bør landenes planer samtidig indeholde reformer, der styrker

de offentlige finanser på længere sigt. Landene bør generelt fastsætte udgiftslofter, som sikrer un-

derskud under 3 pct. af bnp og en mere holdbar gældsudvikling, især i lande med store gældsud-

fordringer.

Det er desuden helt centralt for regeringen, at vi i Danmark fortsat kan tilrettelægge finanspolitikken

inden for budgetlovens rammer.

Regeringen forventer på basis af disse overordnede holdninger at kunne støtte rådskonklusio-

nerne. Vi vil som sagt vende tilbage til sagen i Europaudvalget, og vi kommer til at drøfte et mandat

på basis af de kommende lovforslag fra Kommissionen.

Theresa Scavenius:

Det er virkelig spændende, hvad der sker finanspolitisk i Europa lige nu. Der

er ved at ske et skifte, og i Danmark bliver vi nødt til at diskutere, hvor vi skal lægge os. Støtter vi et

skifte, som lægger op til den slags gældsstyring? Formålet er jo at skabe en robust økonomi, som

vi kan bruge til at investere, lidt i forlængelse af genopretningsfaciliteten. Støtter vi desuden, at der

skal komme flere af disse instrumenter, som gør, at man investerer direkte i de forskellige økono-

mier? En stærkere finanspolitisk kapacitet i Europa lyder i det hele taget interessant.

Sofie Carsten Nielsen:

Regeringen lægger efter min mening en rigtig god holdning for dagen. Mi-

nisteren nævnte, at dette hænger sammen med forhandlingerne om REPowerEU og industripolitik-

ken, og det vil det jo komme til. Jeg vil derfor gerne rose den balancerede tilgang, men også opfor-

dre til, at det fremover vil fremgå endnu tydeligere, at disse ting hænger sammen med en balance-

ret tilgang, som indebærer støtte til øget fleksibilitet, men konsolidering for dem, der ikke kan, hvis

det modsvares af yderligere håndhævelse. Jeg håber, denne tilgang kan vinde opbakning, da jeg

ved, at dette kan blive en hård kamp.

Marianne Bigum:

I samlenotatet står der, at de nationale planer skal fastlægge årlige udgiftslofter,

og at udgiftslofterne baseres på en EU-indikator for de offentlige nettoudgifter. Er denne EU-indika-

tor noget nyt, og medfører den en ny opgørelse af udgiftslofter, og vil det i givet fald have betydning

for dem?

Økonomiministeren:

Til Theresa Scavenius: Det er ingen hemmelighed, at der er mange forskel-

lige dagsordener i denne debat, og det vender vi tilbage til, når der skal forelægges forhandlingsop-

Side 468

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

læg. Jeg har løbende haft diskussioner med kolleger om det, og spørgsmålet om Europas sikker-

hed, Ukraine og de store investeringer i forsvarsområdet føder jo også ind i debatten. Jeg synes,

det skal nævnes her. Nogle lande vil med god grund bringe emnet op, da forsvarsbudgetterne i

nogle af de lande, som ligger i udsatte positioner, måske ser ud til at blive fordoblet over få år.

Til Sofie Carsten Nielsen: Diskussionen om de finanspolitiske regler handler om rigtig mange ting,

både om økonomisk holdbarhed og om, hvordan Europa fremover er i stand til at klare sig i forhold

til resten af verden, hvis man hæver sig op i helikopteren.

NOT

Til Marianne Bigum: Jeg vender tilbage med et skriftligt svar.

UDG

6. Forberedelse af G20- og IMF-møder 12.-14. oktober 2023

−

Drøftelse

Punktet var udgået.

7. Internationale møder: Opfølgning på G20-møde for finansministre og

centralbankchefer 23.-24. februar og forberedelse af G20- og IMF-møder 12.-14. april

2023

−

Drøftelse

Rådsmøde 3938

–

Bilag 1 (samlenotat side 70)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Decharge for regnskabsåret 2021

−

Godkendelse

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 221 (beslutningsreferat fra EUU-møde 10/2-23

vedr. budgetgennemførelsen)

Rådsmøde 3938

–

Bilag 1 (samlenotat side 76)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Rådets budgetretningslinjer for 2024-budgettet

−

Godkendelse

Rådsmøde 3938

–

Bilag 1 (samlenotat side 95)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 469

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

10. Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

−

Drøftelse

Rådsmøde 3938

–

bilag 1 (samlenotat side 59)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 470

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3937 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse

–

sundhedsdelen) den 14. marts 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gebyrer

og afgifter, der skal betales til Det Europæiske Lægemiddelagentur, om ændring af

forordning (EU) 2017/745 og om ophævelse af forordningerne (EF) nr. 297/95 og (EU)

nr. 658/2014

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0721

Rådsmøde 3937

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 177, Senest

behandlet i EUU 2/12-22)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

På EU-plan godkender Kommissionen lægemidler på grund-

lag af Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) vurdering af kvalitet, sikkerhed og effektivitet af

medicin til mennesker og dyr, inden disse sælges på det europæiske marked. EMA opkræver ge-

byrer fra ansøgere om markedsføringstilladelser og betaler vederlag til de nationale myndigheder

for deres videnskabelige arbejde i EMA-regi. Gennem de senere år er der foretaget udvidelser og

ændringer på lægemiddelområdet. Herudover har EMA fået en større rolle, når det kommer til kri-

seberedskab og krisestyring, som kræver yderligere finansiering. Derfor er der behov for at tilpasse

reglerne for gebyrer og vederlag, som i dag ikke afspejler de reelle omkostninger.

Her kan særligt tre formål med tilpasningen fremhæves. Først og fremmest er formålet med forsla-

get at skabe et forsvarligt finansielt grundlag for EMA’s aktiviteter.

Derfor skal gebyrer til virksomhe-

der og vederlag til nationale myndigheder være omkostningsbaserede. Dernæst skal forordningen

forenkle systemet og skabe overblik. Det gør Kommissionen ved at lægge de to nuværende forord-

ninger sammen til ét samlet regelsæt. For det tredje skal forordningen fremtidssikre gebyrsystemet

ved at indføre fleksibilitet til at justere gebyrerne.

Regeringens holdning

Regeringen stiller sig overordnet positivt over for formålet med forordningen, herunder indsatsen

for at skabe en overskuelig og omkostningsbaseret ramme for EMA-gebyrer. Det er vigtigt, at regu-

leringen er tilpasset den udvikling, som lægemiddelområdet har været igennem.

Danmark indgår i et netværk af eksperter på tværs af hele EU på lægemiddelområdet, hvorfor det

er vigtigt for Danmark, at andre lande også deltager. Derfor er det også vigtigt for Danmark, at for-

slaget bibeholder medlemslandenes økonomiske incitamenter til at indgå i netværket.

Endelig er det væsentligt, at fleksibiliteten i forslaget, som kan udløse justeringer af satserne, base-

res på en objektiv og omkostningsbaseret tilgang.

Jeg vil snarest komme tilbage til udvalget med henblik på at forelægge et forhandlingsoplæg.

Side 471

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Karin Liltorp:

Selvfølgelig skal man have betaling for det arbejde, man udfører, og omkostnin-

gerne vil jo afspejle det. Generelt i medicinalindustrien giver det dog anledning til stor bekymring, at

EMA’s godkendelsesproces sammenlignet med andre steder i verden er for langsom. Sikkerheden

er selvfølgelig altafgørende, når nye lægemidler

skal godkendes, men kompleksiteten i EMA’s pro-

ces må ikke blive så stor, at den kommer til at udgøre en hæmsko. Måske skulle man overveje at

ændre noget i selve systemet for at få det til at gå lidt hurtigere.

Jeg er klar over, at gebyret ikke bare bliver sat op fra 100 til 200 kr., men at der er tale om seriøse

gebyrer, og jeg vil derfor gerne appellere til, at man husker de små aktører, opstartsfirmaerne, for

hvem omkostningerne relativt set kan blive meget høje. Der er forskel på at være Novo Nordisk og

være en privat iværksætter, som har fået en god idé. Man skal sørge for, at de små iværksættere

stadig kan være med, selv om gebyret bliver hævet.

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Der er ingen tvivl om, at ændringerne vil have økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet og lægemiddelindustrien. Jeg vil dog fremhæve, at forslaget jo har

været til høring i Danmark og mødte generel opbakning fra lægemiddelindustrien, så længe vi altså

sikrer, at ændringerne i gebyrer modsvares af en relativt hurtig og korrekt sagsbehandling. Det har

desuden været væsentligt for regeringen at sikre, at ændringerne ikke medfører prisstigninger for

borgerne.

I gebyrstrukturen er der taget højde for, at der skal være mulighed for gebyrreduktioner for små og

mindre virksomheder. Hvis en uddybning er nødvendig, må vi sende den over på skrift.

2. Europa-Kommissionens meddelelse om EU

s globale sundhedsstrategi. Bedre

sundhed for alle i en verden i forandring

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2022) 0675

Rådsmøde 3937

–

Bilag 2 (samlenotat side 12)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Udvalget blev i juni 2022 orienteret om at Kommissionen

ville præsentere en ny strategi for global sundhed. Meddelelsen kom i november, og Rådet arbej-

der nu på et sæt rådskonklusioner, som skal være et svar på Kommissionens meddelelse. Det er i

det lys, at udvekslingen af synspunkter finder sted.

Vi har i den Europæiske Union en fælles vision om at skabe bedre sundhed for alle i en verden,

som er i konstant forandring. Der er adskillige udfordringer for den globale sundhed, hvor særlig

klimaforandringer, krig og humanitære kriser, samt en stigende forekomst af ikkesmitsomme syg-

domme kan fremhæves. Dertil ser vi en skævvridning, hvor det er de mest sårbare lande og men-

nesker, der rammes hårdest.

Covid-19-pandemien har understreget for os alle, at sundhed ikke kan gøres op i landegrænser. Vi

er nødt til at engagere os globalt for at værne om den globale sundhed. Det er derfor relevant, at

Kommissionen har revideret sin tidligere strategi for EU’s rolle

i global sundhed, som stammer helt

tilbage fra 2010. I sin nye strategi peger Kommissionen på tre overordnede prioriteter:

Side 472

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

1. Bedre sundhed og trivsel for mennesker gennem hele livet. Her er der fokus på at styrke

og samle den europæiske indsats for, at vi

i fællesskab kan opnå FN’s

verdensmål for

sundhed og sikre et sundt liv for alle.

2. At opbygge og styrke sundhedssystemer og fremme universel sundhedsdækning, baseret

på principper om tilgængelighed, effektivitet og modstandsdygtighed.

3. Forebyggelse og bekæmpelse af sundhedstrusler, herunder pandemier. Her vil Kommissi-

onen særligt lægge vægt på en One Health-tilgang, som skal imødegå de sundhedstrus-

ler, der opstår af menneskers interaktion med miljø, planter og dyr

–

såsom bekæmpelsen

af antibiotikaresistens. Der vil også være fokus på sundhedstrusler, der opstår som følge

af klimaforandringer og øget urbanisering.

Kommissionen vil arbejde for, at de tre punkter indtænkes i alle politikområder, der kan have en

indvirkning på global sundhed. Samtidig opfordres medlemslandene til ligeledes at følge priorite-

terne i strategien.

Regeringens holdning

Regeringen finder det først og fremmest positivt, at

EU’s

strategi for global sundhed nu bliver opda-

teret. Meget er sket og har ændret sig siden 2010, og det er positivt, at Kommissionen sætter fokus

på EU’s indsats for global sundhed. Regeringen støtter derfor generelt de tre overordnede

priorite-

ter i strategien. Dermed er regeringen også enig i, at der skal være fokus på at styrke sundhedssy-

stemer og udbrede universel sundhedsdækning.

Regeringen vil også støtte op om tiltag for at forebygge fattigdom og skrøbelighed med særlig fo-

kus på rettigheder for marginaliserede grupper, kvinder, børn og unge.

Regeringen er ligeledes positivt indstillet over for strategiens fokus på at sikre, at det globale sam-

fund er bedre rustet mod fremtidige sundhedskriser. Her har regeringen særligt fokus på at op-

bygge modstandsdygtige sundhedssystemer og et stærkere pandemiberedskab gennem en One

Health-indsats.

Regeringen mener dog også, at der i strategien burde have været et større fokus på ikkesmit-

somme sygdomme, som er en stor og voksende sundhedsudfordring globalt.

Endelig vil vi fra dansk side i implementeringen af relevante elementer i strategien have fokus på,

at EU og dets medlemslande styrker koordinationen af aktiviteter og positioner inden for global

sundhed.

Theresa Scavenius:

EU kommer med nogle rigtig spændende takter her. Det er nemlig på dette

område, at EU kan spille en global rolle, ligesom på klimaområdet. Vi skal fra dansk side bidrage

stærkt til de fremtidige drøftelser. Vi skal overveje, hvordan vi undgår, at det bare bliver flotte skål-

taler om global sundhed, og i stedet fokuserer på, hvordan vi helt konkret kan undgå de ting, vi ved,

skaber usundhed som f.eks. kemikalier, forurening og klimaforandringer. Vi er alle blevet opmærk-

somme på, at pandemier er et globalt problem, men det bekymrer mig, at der faktisk bliver gjort

meget lidt for at undgå fremtidige pandemier, som f.eks. at se på vores måde at holde dyr på. Kan

man gøre denne politik til et værktøj til rent faktisk at eliminere de risici, der er forbundet med pan-

demier, zoonoser, klimaforandringer og kemikalier?

Side 473

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Der er ingen tvivl om, at pandemier er et globalt problem

–

senest understreget af covid-19

–

og at problemet skal håndteres og løses globalt i de forskellige

fora for internationalt samarbejde. EU-rammen er en del af dette, men EU kan og skal spille en sta-

dig større rolle på den globale dagsorden, og her er strategien et vigtigt element, netop fordi den

har så stort et fokus på One Health-tilgangen og dermed zoonoser, som bliver nævnt. Fra dansk

side vil vi bl.a. fremhæve ICARS (International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions), som

jo er vores bud på, hvordan man kan arbejde helt centralt med One Health med særligt fokus på

lav- og mellemindkomstlandene.

Theresa Scavenius:

Det lyder rigtig fint, og vi kan jo diskutere det mere fremover.

Jeg vil rigtig gerne have, at vi får mere klimasundhedsdata, da det kan skabe grundlaget for at

træffe bedre politiske beslutninger fremover. Derfor vil jeg bare høre, om jeg må kigge forbi til en

kop kaffe engang for at tale om det. At søsætte dette på europæisk plan vil kunne være rigtig rele-

vant. I Danmark har vi jo en stor mængde god sundhedsdata samt nogle rigtig gode virksomheder,

som givetvis også ville synes, det var relevant.

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Netop klimasundhedsdata er en af de ting, der ikke er med i

strategien, men jeg er enig i, at det er centralt at få med. Regeringen vil gerne tilkendegive, at vi

gerne vil se på, hvordan man kan få klimasundhedsdata ind i den globale sundhedsstrategi på den

ene eller den anden måde.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Jeg vil kort orientere udvalget om ændring af en midlertidig

praksis for så vidt angår vaccineorienteringer til Folketinget.

Under covid-19 blev der indført en ekstraordinær og midlertidig praksis med orienteringer til udval-

get om anbefalinger fra EMA om ændringer i markedsføringstilladelsen til covid-19-vacciner på

grund af den politiske og samfundsmæssige interesse omkring covid-19.

I lyset af den nuværende covid-19-situation er det dog muligt at vende tilbage til normal praksis,

hvorfor vi fremover ikke orienterer om ændringer i markedsføringstilladelser for covid-19 vacciner.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 474

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender

–

justitsdelen) den 9.-10.

marts 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren:

Arbejdsprogrammet for det svenske EU-formandskab på RIA-området har på

et overordnet plan fokus på retlige og sikkerhedsmæssige konsekvenser af krigen i Ukraine og

kampen mod organiseret kriminalitet. Det svenske fokus skinner klart igennem på rådsmødedags-

ordenen, hvor i alt fire af punkterne på forskellig vis relaterer sig til Ruslands aggression mod Ukra-

ine.

For flere af dagsordenspunkternes vedkommende er der i øvrigt tale om sager, der er omfattet af

det danske retsforbehold, og hvor Danmark derfor ikke deltager i vedtagelsen.

Udvalget har forud for mødet fået tilsendt et samlenotat samt et supplerende samlenotat om sa-

gerne på dagsordenen. Jeg skal beklage den sene fremsendelse af det supplerende samlenotat.

1. Ruslands aggression mod Ukraine: Dialog om den indre sikkerhed og samarbejde

inden for retlige og indre anliggender og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

−

Meningsudveksling

Rådsmøde 3936

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 152, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

Justitsministeren:

EU’s justits-

og indenrigsministre besluttede i oktober 2022 at iværksætte en

kontinuerlig og struktureret dialog med Ukraine om EU’s og Ukraines indre sikkerhed.

Dialogen er baseret på de relevante ukrainske myndigheders konkrete operationelle behov for at

adressere centrale udfordringer for både EU’s og Ukraines

indre sikkerhed.

Dialogen med Ukraine om indre sikkerhed knytter sig til følgende områder:

1. Grænsesikkerhed.

2. Våbensmugling.

3. Voldelige ekstremistiske udenlandske frivillige.

4. Andre sikkerhedsrisici.

Punktet vil være en fortsættelse af tidligere drøftelser i EU-regi af Ruslands aggression mod Ukra-

ine. Jeg forventer bl.a. et fokus på, hvordan man kan styrke koordinationen og samspillet mellem

EU’s interne og eksterne instrumenter på henholdsvis området for retlige og indre anliggender og

området for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder den civile dimension.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 475

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

2. Direktiv om sanktioner mv. fsva. overtrædelse af Unionens restriktive

foranstaltninger

−

Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0684

Rådsmøde 3936

–

Bilag 1 (samlenotat side 5)

Justitsministeren:

Punktet vedrører det, som mere populært kaldes EU-sanktioner.

Direktivforslaget har til formål at fastsætte minimumsregler på tværs af EU-medlemsstaterne, der

definerer overtrædelse af EU-sanktioner som en strafbar handling og fastsætter et fælles mini-

mumssanktionsniveau. Forslaget udspringer af situationen i Ukraine og supplerer et forslag til di-

rektiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver. Sidstnævnte direktivforslag vil jeg vende tilbage til

om lidt.

Sanktionsforslaget er omfattet af det danske retsforbehold og er derfor ikke bindende for Danmark.

Regeringen deler dog ønsket om at styrke retshåndhævelsen af overtrædelser af EU-sanktioner og

er derfor umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.

Overtrædelse af visse EU-sanktioner er allerede i dag strafbart efter dansk ret. Fra dansk side føl-

ger vi dog forhandlingerne tæt for at vurdere, om direktivforslaget giver anledning til at tilpasse

dansk lovgivning, så vi er på linje med de andre EU-medlemsstater på denne vigtige dagsorden.

Det svenske formandskab har oplyst, at der sigtes efter en generel indstilling i løbet af foråret 2023.

Søren Søndergaard:

Uanset det danske retsforbehold eller ej må det vel være en relativ smal sag

at indføre paragraffer i straffeloven, som sikrer, at folk bliver straffet, hvis de overtræder EU-sankti-

oner, som Danmark selv har været med til at vedtage. Går usikkerheden på, om vi allerede har de

paragraffer? For hvis vi ikke har dem, skal vi da se at få dem.

Vi har vel strafforanstaltninger for overtrædelse af FN-sanktioner? Der har jo været massevis af

store danske firmaer, som har overtrådt FN-sanktioner, men det er vel klaret?

Justitsministeren:

For det første er overtrædelse af visse EU-sanktioner allerede strafbart efter

straffelovens § 110 c, stk. 3, og det straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, og under

særligt skærpende omstændigheder er strafferammen indtil 4 år. Når det er sagt, er vi jo ikke afvi-

sende over for at gøre yderligere. Selv om forslaget er forbeholdsramt, har vi tænkt os at følge di-

rektivforhandlingerne med stor interesse, og vi vil tage stilling til, om der er behov for at skærpe den

danske straffelov, når direktivet er forhandlet færdigt. Grundlæggende er vores politiske synspunkt,

at vi ønsker, at overtrædelser af EU-sanktioner er behæftet med den strengest mulige sanktion.

Marianne Bigum:

Ministeren fik vist ikke svaret på mit spørgsmål. Mit spørgsmål var egentlig rela-

teret til krigsforbrydelser, som torturforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som i dag

ikke er selvstændigt kriminaliseret i den danske straffelov. Jeg vil gerne rettes, hvis jeg hørte for-

kert, men jeg hørte ministeren sige, at regeringen er åben for at tage yderligere initiativer hvad an-

går det. Derfor vil jeg gøre reklame for Socialistisk Folkepartis beslutningsforslag om netop det,

som vi selvfølgelig håber på at få opbakning til.

Side 476

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Justitsministeren:

Jeg tror, jeg har svaret Socialistisk Folkepartis ordfører i Folketingssalen. Krigs-

forbrydelser er allerede strafbare i Danmark den dag i dag, fordi vi har inkorporeret Romstatutten i

dansk lovgivning. For så vidt angår Socialistisk Folkepartis beslutningsforslag om at indskrive for-

brydelserne direkte i straffeloven vil vi ikke afvise noget, og vi ser frem til behandlingen af beslut-

ningsforslaget.

3. Direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver

−

Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0245

Rådsmøde 3936

–

Bilag 1 (samlenotat side 18)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 147, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

Justitsministeren:

Forslaget har til formål at styrke EU-medlemsstaternes mulighed for at spore,

identificere, beslaglægge, konfiskere og forvalte aktiver, der stammer fra kriminelle handlinger, med

særligt fokus på organiseret kriminalitet.

Ligesom sanktionsforslaget er direktivforslaget om inddrivelse og konfiskation af aktiver omfattet af

det danske retsforbehold. Det ændrer ikke på, at vi følger forhandlingerne tæt for at vurdere, om

der er elementer, som kan være relevante i dansk ret.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Retsstatsudvikling på justitsområdet (hindringer for adgang til domstolsprøvelse,

og hvordan de kan overvindes)

−

Meningsudveksling

KOM (2022) 0500

Rådsmøde 3936

–

Bilag 1 (samlenotat side 29)

Rådsmøde 3899

–

Bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 13-14/10-22)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 128 (udvalgsmødereferat side 228, retsstatsrapport

behandlet på EUU-møde 9/12-22)

Justitsministeren:

Drøftelsen vil forventelig tage udgangspunkt i Kommissionens tredje retsstats-

rapport, der blev offentliggjort i juli 2022, og mere konkret fokusere på hindringer i adgangen til rets-

væsenet.

Drøftelser af rapporten er en del af den årlige dialog om retsstatsprincippet. Der vil i regi af Rådet

for Almindelige Anliggender blive afholdt en årlig horisontal drøftelse af retsstatssituationen på

tværs af EU og landespecifikke drøftelser med afsæt i de landespecifikke kapitler i rapporten.

Side 477

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Danmark var senest genstand for en sådan landespecifik drøftelse i november 2020 i forbindelse

med offentliggørelsen af retsstatsrapporten for 2020. Det er forventningen, at Danmark vil være

genstand for en ny landespecifik drøftelse under spansk EU-formandskab i andet halvår af 2023.

Jeg ser frem til drøftelsen på rådsmødet, da retsstatsrapporten er et nyttigt redskab til på tværs af

EU-medlemsstaterne at identificere mulige, negative tendenser og til rettidigt at sætte ind.

Søren Søndergaard:

Danmark bliver genstand for en landespecifik drøftelse i forbindelse med det

spanske formandskab. Vi fik jo nogle anbefalinger sidste gang. Er det regeringens indfaldsvinkel, at

vi skal undgå at få de samme kritikpunkter igen? Og vil man i så fald inddrage udvalget i en diskus-

sion af, hvordan man undgår det? Det kan også være, at det ligger i Retsudvalget, og det er helt i

orden.

Det vil ikke være godt for retsstatsprincipperne, hvis lande som Danmark, som man skulle forestille

sig lever op til principperne, igen og igen får de samme kritikpunkter. For det kan give anledning til,

at andre lande heller ikke arbejder for ikke at undgå at få de samme kritikpunkter igen og igen.

Justitsministeren:

Kapitlet om retsstatssituationen i Danmark er gennemgående meget positivt.

Det fremgår bl.a., at Danmark er et af de mindst korrupte lande i EU, og at domstolene nyder en

meget høj grad af uafhængighed. I kapitlet har Danmark fået fire anbefalinger fra Kommissionen.

Det drejer sig om at sikre tilstrækkelige ressourcer til domstolene, revidering af lovgivning vedrø-

rende partistøtte og indføre regler om svingdørssituationer for ministre og lobbyvirksomhed, samt

at fortsætte arbejdet med at revidere offentlighedsloven. Alle fire temaer har regeringens interesse.

Som Søren Søndergaard ved, fremgår det af regeringsgrundlaget, at vi igangsætter et arbejde

med at revidere offentlighedsloven. I første omgang nedsættes et sagkyndigt udvalg. På ryggen af

det skal der være politiske drøftelser. For så vidt angår at sikre tilstrækkelige ressourcer til domsto-

lene tager vi allerede hul på det i dag. Jeg har indkaldt alle Folketingets partier til det første møde,

som forhåbentlig munder ud i en bredt forankret aftale for domstolene. Det er bare for at nævne to

konkrete eksempler, men det er klart, at vi har opmærksomhed på alle kritikpunkterne.

Side 478

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Rådskonklusioner om EU’s Charter for grundlæggende rettigheder og

civilsamfundets råderum

−

Godkendelse/meningsudveksling

KOM (2022) 0716

Rådsmøde 3936

–

Bilag 1 (samlenotat side 33)

Justitsministeren:

Kommissionen præsenterede i december 2020 en ny strategi om anvendelsen

af Charteret om grundlæggende rettigheder. Formålet med den nye strategi er bl.a. at styrke og

støtte civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere. I overensstemmelse med

denne strategi udarbejdes der årligt en rapport om anvendelsen af Charteret. Årsrapporten for

2022 fokuserer på civilsamfundets råderum og dets rolle i at beskytte og fremme grundlæggende

rettigheder i henhold til Charteret.

I forlængelse af det arbejde har det svenske formandskab udarbejdet et udkast til rådskonklusioner

om grundlæggende rettigheder og civilsamfundets råderum. Rådskonklusionerne indeholder en

række opfordringer til EU-medlemsstaterne og Kommissionen. Eksempelvis opfordres EU-med-

lemsstaterne til at beskytte civilsamfundets aktører mod trusler og angreb ved f.eks. at etablere

overvågningsmekanismer, sikre efterforskning og opfølgning på sådanne hændelser samt oprette

særlige støttetjenester.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for rådskonklusionerne, og det er min forventning, at

de vil blive godkendt på mødet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 479

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

6. Kampen mod racisme og antisemitisme: de næste skridt

−

Meningsudveksling

Rådsmøde 3936

–

Bilag 1 (samlenotat side 36)

Justitsministeren:

Sagen har tidligere været genstand for drøftelser på baggrund af en bekym-

rende stigning i antisemitismen i og uden for Europa. Den seneste drøftelse var på rådsmødet i de-

cember 2022.

Det kan bl.a. fremhæves, at Rådet i 2018 vedtog en fælles resolution og handlingsplan mod antise-

mitisme, mens Kommissionen i 2021 fremlagde en EU-strategi for bekæmpelse af antisemitisme.

Herudover vedtog Kommissionen i 2020 en EU-handlingsplan mod racisme, som bl.a. indeholder

en række foranstaltninger, der skal bidrage til at samle aktører på alle niveauer i en fælles bestræ-

belse på at bekæmpe racisme mere effektivt. Endelig blev der på rådsmødet i marts 2022 vedtaget

rådskonklusioner om kampen mod racisme og antisemitisme.

I forlængelse af EU-initiativerne præsenterede Danmark i januar 2022 en national handlingsplan

mod antisemitisme.

Jeg forventer, at drøftelserne vil kunne give anledning til, at udtrykke støtte til den fortsatte kamp

mod racisme og antisemitisme.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

7. Retlige modsvar og kampen mod straffrihed vedr. internationale forbrydelser ifm.

Ruslands aggression mod Ukraine

−

Statusdrøftelse

Rådsmøde 3936

–

Bilag 1 (samlenotat side 40)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 152, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

Justitsministeren:

Det er ikke et nyt emne. På rådsmødet i december 2022 vedtog EU-medlems-

staterne rådskonklusioner, og retsforfølgelse af internationale forbrydelser var også på dagsorde-

nen for det uformelle rådsmøde i januar 2023.

Jeg forventer, at der vil blive gjort en status over arbejdet. Jeg kan oplyse, at den nuværende sta-

tus er, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) efterforsker situationen i Ukraine for begåede

krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. ICC har dog ikke jurisdiktion til at efterfor-

ske aggressionsforbrydelsen, der er en beslutning om ulovlig militær aggression mod et andet land

i strid med FN-pagten. Forbrydelsen er kun rettet mod beslutningstagere som regeringsledere og

ministre ansvarlige for udenrigs- og sikkerhedspolitik og kaldes derfor også for leadership crime.

Der pågår aktuelt overvejelser i EU om, hvordan retsforfølgning af de internationale forbrydelser

sikres. Senest har Kommissionens formand meldt ud, at der nedsættes et internationalt center i

Haag til retsforfølgning af aggressionsforbrydelsen i Ukraine.

Side 480

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Det er selvsagt en sag af stor vigtighed, og vi følger arbejdet tæt.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

9. Idriftsættelse af et styrket Schengeninformationssystem (SIS)

−

Status/drøftelse

Rådsmøde 3936

–

Bilag 3 (supplerende samlenotat)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

13. Siden sidst

Forslag til revision af produktansvarsdirektivet

Justitsministeren:

Jeg vil afslutningsvis benytte lejligheden til at orientere udvalget om et forslag til

et nyt produktansvarsdirektiv. Direktivforslaget erstatter det gældende produktansvarsdirektiv fra

1985.

Formålet med direktivforslaget er at revidere det gældende direktiv, så det tilpasses fremkomsten

af nye produkter, markedsaktører og øget genbrug af allerede omsatte produkter. Der lægges bl.a.

op til at ændre definitionen af et produkt, så software også omfattes af direktivet.

Derudover lægges der op til nogle ændringer, som skal gøre det lettere for skadelidte at løfte bevis-

byrden for en produktskade omfattet af direktivet. Det sker bl.a. gennem indførelsen af en række

formodningsregler.

Der ændres dog ikke ved, at der gælder et objektivt ansvar for skader forvoldt af defekte produkter,

som er produktansvarsdirektivets centrale element.

Direktivforslaget blev fremsat den 28. september 2022, og grund- og nærhedsnotat om forslaget

blev oversendt til udvalget den 14. november 2022.

Det er formandskabets ambition, at forslaget skal være genstand for politisk drøftelse på rådsmø-

det i juni 2023. Det er dog ikke forventningen, at der skal vedtages generel indstilling i denne forbin-

delse.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 481

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3939 (miljø

–

miljødelen) den 16. marts 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

Miljøministeren:

Punkt 1, 5 og 6 forelægges til forhandlingsoplæg. Punkt 2, 3 og 4 forelægges til

orientering.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om revision af direktiv

2010/75/EU vedrørende industrielle emissioner samt direktiv 1999/31/EC vedrørende

deponering

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0156

Rådsmøde 3939

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3903

–

Bilag 4 (skriftlig forelæggelse af 13/10-22)

Miljøministeren:

Direktivet om

industrielle emissioner er EU’s hovedredskab til at regulere forure-

ning fra store industrianlæg og husdyrbrug. I Danmark er direktivet den overordnede ramme for ud-

stedelsen af miljøgodkendelser til virksomheder. Forslaget skærper generelt reglerne, og der læg-

ges op til en mere ensartet implementering på tværs af EU.

Kommissionen foreslår bl.a., at kravene til emissionsgrænseværdier skærpes. Direktivets anven-

delsesområde udvides, så det også kommer til at omfatte kvægbrug og flere svine- og fjerkræbrug.

Der stilles også krav om, at virksomhederne skal indføre miljøledelsessystemer. Der indarbejdes

hensyn til klima, cirkulær økonomi og kemikalier i direktivet. Der er ingen tvivl om, at forslaget vil

reducere de miljø- og sundhedsskadelige virkninger fra store industrianlæg og landbrug i EU. For-

slaget vil også have en positiv klimaeffekt.

I Danmark er der i dag ca. 650 industrianlæg og 1.750 svine- og fjerkræbrug, der er omfattet af di-

rektivet. De danske virksomheder og husdyrbrug er i forvejen underlagt strammere miljøkrav end i

mange andre EU lande. De vil derfor i vidt omfang allerede leve op til de skærpede krav i Kommis-

sionens forslag. Det vil derfor være en konkurrencemæssig fordel for danske virksomheder og hus-

dyrbrug, hvis de øvrige EU-lande kommer op på vores niveau.

Regeringen er meget positiv over for forslaget. Vi har i forhandlingerne arbejdet på at opretholde et

højt grønt ambitionsniveau. Vi har samtidig også haft fokus på at minimere de administrative om-

kostninger ved forslaget. I forhandlingerne er der dog en del medlemslande, der har forsøgt at ud-

vande forslaget. Mange lande har især inden for husdyrområdet presset på for lempelser.

Det indstilles, at man fra dansk side støtter forslaget, idet man

•

lægger stor vægt på, at forslaget bidrager til reduktion af miljø-, klima- og sundhedsskade-

lige emissioner i EU

lægger stor vægt på, at kvægbedrifter omfattes, og at der arbejdes for en ambitiøs tær-

skelværdi i overensstemmelse med den for danske husdyrbrug

Side 482

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

•

lægger stor vægt på, at byrder for erhvervslivet, herunder krav til dokumentation og eks-

tern revision af miljøledelsessystemer, mindskes og er proportionale i forhold til beskyttel-

sesniveauet

lægger vægt på, at husdyrbrug omfattes af emissionskrav for drivhusgasser i kommende

driftsforskrifter

lægger vægt på, at der sker en præcis afgrænsning af anvendelsesområde og indhold af

delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

lægger vægt på, at Kommissionen hurtigst muligt før 2028 foretager en konsekvensvurde-

ring af at fjerne undtagelsesbestemmelsen for anlæg omfattet af ETS

lægger vægt på at styrke sammenhængskraften mellem IE-direktivet (Industrial Emissions

Directive) og REACH-forordningen (Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction

of Chemical substances), ved direkte at inkludere REACH-kriterier i fremtidige miljøgod-

kendelser

lægger vægt på, at der etableres en passende overgangsperiode for både de industrielle

anlæg og husdyrbrug, der sikrer lige konkurrencevilkår, og hvor undtagelsesbestemmelser

ikke skaber vidtrækkende muligheder for at undgå direktivets anvendelsesområde.

•

Søren Søndergaard:

Ministerens udgangspunkt er, at forslaget er en forbedring, men Greenpeace

betragter det i deres høringssvar ikke som en forbedring, som jeg læser det. Er det korrekt, at for-

slaget indeholder nye undtagelser, som giver medlemslandene mulighed for at fravige reglen om,

at industrianlæg skal opnå en godkendelse? Og er det rigtigt, at industrielle svine-, fjerkræ-, og

kvægbedrifter skal omfattes af et mindre omfattende godkendelsessystem? Er det rigtigt, at det kan

vare op til 7 år, før det reelt træder i kraft for industrielle bedrifter?

Kim Valentin:

Venstre støtter forhandlingsoplægget. I en del af høringssvarene bemærkes det, at

der følger en del administration med indførelsen af forslaget. Kan vi få administrationen ned på et

minimum, for det er et bekymringspunkt for alle interessenterne i markedet.

Miljøministeren:

Til Søren Søndergaard: Registreringsmuligheder for husdyrbrug var i første om-

gang ikke nærmere specificeret i forslaget, men formandskabet har nu indsat, at et husdyrbrug skal

leve op til de samme kriterier, som hvis anlægget får en miljøgodkendelse, hvis det registreres. Det

er altså kun husdyrbrug

–

det handler ikke om industrivirksomheder. Godkendelsessystemet for

husdyrbrug bliver ikke mindre omfattende eller forsimplet, men det bliver gradueret på baggrund af

husdyrbrugenes størrelse. Det vil altså sige, at små husdyrbrug får færre krav

–

store husdyrbrug

får flere krav. Kun noget af det, fordi der er så flere krav til de store husdyrbrug. Det er faktisk også i

overensstemmelse med det system, vi har i Danmark i dag. Men regeringen synes, at det er fornuf-

tigt, at der er en overgangsperiode, for der skal jo også ske nogle investeringer.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Det skyldes nogle mere

principielle overvejelser og indvendinger. Der er jo en hel del gennemførelsesretsakter og særligt

de delegerede retsakter, som er problematiske for os. Vi synes egentlig også, at det kan være lidt

principielt, at der er forslag, som på en eller anden måde har karakter af, at EU blander sig i vores

strafferetlige system.

Side 483

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Marianne Bigum:

Jeg blev så glad, da jeg læste Kommissionens forslag. Jeg synes, at det er spot

on, og jeg har flere steder skrevet, at det her er perfekt

–

det er lige dét, vi har brug for i den grønne

omstilling. Jeg blev til gengæld så ked af det, da jeg nåede til regeringens indstilling og position, for

man vil gerne trække den anden vej. Vi har igennem mange år hørt, at vi godt vil noget på det

grønne område, men at EU skal gå forrest

–

det er et mantra, som flere benytter sig af

–

og derfor

undrer jeg mig over, at den nuværende danske regering vil trække den anden vej, når EU så ende-

lig går forrest.

Jeg vil gerne bede ministeren uddybe pointen i samlenotatet på side 15. Hvordan kan regeringen

finde, »at miljøpræstationernes potentiale bedst opnås som ambitiøse, men ikke bindende bench-

marks«? Jeg forstår det simpelthen ikke, og jeg kunne godt tænke mig at forstå ræsonnementet

bag.

Erhvervslivet finder det væsentligt, at forslaget ikke skaber byrder for erhvervslivet, og jeg vil gerne

bede ministeren bekræfte, at man her mener unødvendige byrder. Det er tydeligt, at forslaget læg-

ger op til, at virksomheder skal investere i nye teknologier, og det kan jo ikke undgås, at det vil

medføre nogle byrder. Vi deler opfattelsen af, at der ikke skal være unødvendige byrder, men at

have som et generelt krav eller en kattelem, at der ikke må være nogen som helst byrder, stopper

jo egentlig den udvikling, der lægges op til.

Jeg vil også gerne bede ministeren bekræfte, at regeringens position med hensyn til offentlig delta-

gelse og indsigt er, at der lægges op til at udvande Kommissionens forslag og underminere Århus-

konventionen. Med alle de forbehold kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget

–

vi hepper på Kom-

missionen i denne sag.

Theresa Scavenius:

Jeg stiller skriftlige spørgsmål, og lægger jeg mig desuden lidt på linje med

det, som Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti siger. Djævlen ligger i detaljen, og det kunne i vir-

keligheden være rigtig fedt, hvis vi i politik kunne begynde at følge markedsføringsloven. Man bør

ikke bruge buzzwords som grønt og bæredygtigt længere, når det ikke er særlig gældende for,

hvad der egentlig foregår.

Hvis man læser forslaget overfladisk, tænker man, at det lyder godt

–

alle er enige om grøn omstil-

ling, klimapolitik, og alle problemer burde være løst. Men så skal man helt ned i de detaljer, som

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti nu har gravet frem, som jeg har gjort andre gange, før man

kan se, at det måske har den modsatte effekt. Det er jo fair nok, at man arbejder for den modsatte

effekt, men så kunne det bare være rart, hvis man sagde det. Jeg synes, at vi skal arbejde hen

imod en mere ordentlig politisk debat, hvor vi ikke siger klima osv., når vi taler om, hvilke politiske

instrumenter vi faktisk ønsker at bruge. F.eks. hæfter jeg mig ved, at der står, at regeringen vil ar-

bejde for mindre monitorering. Det er et politisk instrument, hvor man prioriterer mindre monitore-

ring over klima, og et eksempel på, at man sandsynligvis ikke kommer til at føre den klimapolitik,

man egentlig ønsker.

Alternativet kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Miljøministeren:

Marianne Bigum hepper på Kommissionen og ikke på Danmark, men Danmark

støtter Kommissionens forslag. Vi lægger stor vægt på, at forslaget bidrager til reduktion af miljø-,

Side 484

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

klima- og sundhedsskadelige emissioner, og vi lægger stor vægt på, at kvægbedrifter omfattes.

Det er noget af det, kampen går på, for nogle lande vil ikke have kvægbedrifter omfattet.

Vi arbejder med Kommissionen på, at det skal være et ambitiøst forslag, og vi lægger stor vægt på,

at byrderne for erhvervslivet, herunder krav til dokumentation og ekstern revision af miljøsystemer,

mindskes og er proportionale i forhold til beskyttelsesniveauet. Vi er godt klar over, at der skal ske

nogle investeringer, men det må være sådan, at vi også arbejder på, at der er proportionalitet i for-

hold til den miljøgevinst, man henter. Det gælder f.eks. med hensyn til nødvendigheden af at udar-

bejde et meget detaljeret resume af en godkendelse, hvis man kan få den samme viden bare ved

at læse godkendelsen. Vi synes, at det er en selvstændig pointe også at arbejde for, at dokumenta-

tionen er baseret på sund fornuft, hvad der er nødvendigt og proportionelt, i forhold til hvad man får

ud af det miljømæssigt.

At vi har fokus på de administrative byrder for erhvervslivet, skal man ikke tolke, som om vi ikke er

ambitiøse

–

tværtimod. Vi arbejder sammen med Kommissionen på, at hele forordningsforslaget er

ambitiøst, og vi er jo ikke enige med alle lande. Vi tænker især på mindre virksomheder, som skal

anskaffe et certificeret miljøledelsessystem og have en påtvungen ekstern revision, hvor vi mener,

at tilsynsmyndigheden kunne spille den samme rolle. Det er at foretrække at finde en måde at gøre

det på, som ikke pålægger vores mindre virksomheder meget store omkostninger uden den store

miljøgevinst.

Der er ikke lagt op til en udvanding af Århuskonventionen.

Til Theresa Scavenius: Spørgsmålet om grøn markedsføring tager jeg til mig, og jeg tror, at befolk-

ningen godt kan gennemskue det. Hvis man skal være helt nøgtern om hele dagsordenen for mil-

jørådsmødet, må man vist sige, at alle sagerne har til formål at løse problemer med forurening eller

håndtering af affald osv., og at de går nogle skridt i den retning. Er det nok til, at man kan sige, at

det er grønt. Ja, det er det. Jeg synes ikke, at det vil være rigtigt at sige, at forslagene går den mod-

satte vej. Der er vi slet ikke, men jeg er helt med på, at det er en fuldstændig legal politisk diskus-

sion, om det går langt nok.

Marianne Bigum:

Det er rigtigt, at regeringen støtter en del af de fine ting i forslaget. Jeg henviste

til, at regeringen er tilbageholdende over for at støtte miljøpræstationsgrænseværdierne som bin-

dende i BAT-konklusionerne (Best Available Techniques), og det var jeg rigtig ærgerlig over at se.

Ministeren forholdt sig ikke til det. Jeg synes, at det er en klar udvanding af Kommissionens ambiti-

onsniveau, og jeg bad om en forklaring på, hvorfor eller på hvilken måde regeringen finder, at miljø-

præstationernes potentiale bedst opnås som ambitiøse, men ikke bindende benchhmarkfastsatte

miljøledelsessystemer.

Socialistisk Folkeparti kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Vi håber, at vi kan støtte de næste, og

vi håber, at vi har leveret nogle gode input, så vi forhåbentlig kan nå dertil.

Alexander Ryle:

Liberal Alliance støtter forhandlingsoplægget.

NOT

Miljøministeren:

Til Marianne Bigum: Jeg vil meget gerne være præcis i besvarelsen af spørgs-

målet om miljøgrænseværdierne, og jeg vil derfor meget gerne bede om at få spørgsmålet skriftligt.

Så skal vi nok svare så hurtigt som muligt på det. Vi vil gerne både benchmark og bindende græn-

seværdier, og det er en vurdering af, hvad et miljøledelsessystem egentlig kan

–

kan vi sikre, at det

Side 485

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

bruges til at drive miljø fremad, så det netop ikke bliver bureaukrati og ekstra omkostninger uden

den store værdi.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye

Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 486

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

2. Kommissionens forslag til forordning om emballage og emballageaffald

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0677

Rådsmøde 3939

–

Bilag 2 (samlenotat side 18)

KOM (2022) 0677

–

Bilag 3 (henvendelse af 2/3-23 fra Dansk Industri, Dansk

Erhverv og Landbrug & Fødevarer)

KOM (2022) 0677

–

Bilag 2 (henvendelse af 1/3-23 fra Bryggeriforeningen)

KOM (2022) 0677

–

Bilag 1 (henvendelse af 3/2-23 fra de nordiske

bryggeriforeninger)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering. Forslaget er fra november 2021 og udspringer

af Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi. Forslaget skal reducere de stigende

mængder emballageaffald i EU og skal fremme genbrug og genanvendelse af emballage. Det skal

også fremme brug af genanvendt plastik i nye plastemballager. Samtidig skal forslaget understøtte

investeringer i sektoren og sikre et mere velfungerende indre marked med harmoniserede krav til

emballage.

Kommissionen opstiller som mål, at medlemsstaterne skal reducere mængden af emballageaffald

med 5 pct. i 2030 stigende til 15 pct. i 2040. Der foreslås en række forbud mod unødvendige em-

ballager som f.eks. små shampooflasker på hoteller og forbud mod overemballering af f.eks. lege-

tøj, fødevarer og i forbindelse med e-handel.

Forslaget indeholder også en række genbrugsmål for forskellige typer af emballager, f.eks.

takeawayemballager, drikkevareemballager, transportemballager og emballager i e-handel. Der

stilles også krav om, at alle emballager skal kunne genanvendes i 2030. Der er harmoniserede kri-

terier for, hvornår en emballage har opfyldt dette krav. F.eks. skal emballagen nemt kunne adskil-

les med eksisterende sorteringsteknologi, og nye plastikemballager skal indeholde genanvendt pla-

stik.

Forslaget indeholder også krav om, at medlemslandene skal indføre pant- og retursystemer for en-

gangsdrikkevareemballager i plast og metal, som vi kender det i Danmark. Der er desuden krav om

mærkning af emballage, så de bliver nemmere for forbrugerne at affaldssortere.

Regeringen hilser forslaget velkommen. Vi støtter forslagets formål og ambitioner og fokus på af-

faldsforebyggelse, genbrug og mere og bedre genanvendelse. Det kan bidrage til både miljø- og

klimagevinster, øget vækst, jobskabelse og forsyningssikkerhed.

Det er jo et nyt forslag, så vi er i øjeblikket ved at se nærmere på både muligheder og konsekven-

ser. Forhandlingerne er først lige startet, så vi får lejlighed til at drøftet forslaget nærmere i udvalget

senere på året.

Karin Liltorp:

Der går en del kritik af forslaget på, at man ikke har udført en livscyklusvurdering, og

at man udelukkende sammenligner produkter. Derfor er der en risiko for, at det faktisk har modsat

konsekvens af det tilsigtede, hvis man fjerner engangsemballage fra markedet. Det kan hurtigt

blive en teknisk diskussion, for vi har ikke alle sammen en ph.d. i affaldshåndtering som nogle af de

Side 487

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

tilstedeværende, men jeg synes, at det kunne være relevant at få en nærmere indsigt i, hvad EU

har taget med i vurderingen.

Kim Valentin:

Forslaget er ikke til mandat, men det kommer senere, og derfor synes jeg, at vi skal

undersøge nogle af de ting, som Europa-Parlamentet også har påpeget, f.eks. single-use. Der kan

være eksempler, hvor single-use faktisk er bedre for miljøet, end hvis man bruger emballagen

mange gange, og man skal bruge hård plast til det. F.eks. kan interne processer i virksomheder

blive belastede af genbrugeligt materiale. Jeg er ikke ekspert på det, men vil bare gerne give det

med videre.

Der er forskellige typer plastkvalitet, og man kan risikere, at den bedste plast bliver forurenet og ret

hurtigt bliver den dårligste plast. Hvordan sikrer man, at den bedste plast bliver ved med at være

den bedste plast i det genbrugsregime, man lægger an til? Jeg tror, at det er en vigtig del af det.

Jeg hører, at vores egne producenter er bekymrede for pantsystemet, og det synes jeg, at vi skal

tale helt åbent om. Derfor skal vi have det frem nu, så alle er klar over, at der er en bekymring, og

så må vi prøve at få det ind i det forhandlingsoplæg, der kommer på et senere tidspunkt.

Miljøministeren:

Til Karin Liltorp og Kim Valentin: Spørgsmålene om livscyklusvurdering og single-

use er nogle af de elementer, vi er nødt til at blive klogere på i Danmark. Vi vender tilbage til det,

når vi skal forelægge forhandlingsoplæg. Det skal gøres klogt og rigtigt, og erfaringen er vel trods

alt, at man lytter til gode argumenter i EU, for de problemer, vi typisk har i Danmark, har man også i

andre lande.

Med hensyn til pantproblemstillingen vil det ikke være til at bære, hvis vi smider barnet ud med ba-

devandet. Vi har et af verdens bedste pantsystemer med en virkelig høj genanvendelses- og pant-

procent, som jo er inspiration i andre lande. Regeringen er meget opmærksom på, at vi ikke skal

forringe det danske pantsystem, men det er jo supergodt, at andre lande i EU også får det. Det er

et rigtig godt initiativ, men vi skal gøre det en måde, hvor vi kan fastholde vores på alle måder gode

system.

Den fungerende formand:

Jeg hører ministeren sige, at man måske kunne forestille sig, at vi

holdt en teknisk gennemgang midtvejs. Der er så mange spørgsmål fra udvalget, og derfor kunne

det være en fordel for alle, at vi fulgte op på sagen i god tid, før vi får forhandlingsoplæg, så vi har

mulighed for at arbejde.

Marianne Bigum:

Jeg glæder mig til den videre diskussion. Forslaget er gennemarbejdet og lige i

øjet, og det er resultatet af mere end 10 års hårdt arbejde. Der er et par ting med komposterbarhed

og bionedbrydelig emballage, som jeg personligt er ærgerlig over, men jeg kender også godt dis-

kussionen bag det. Det er noget rod, og det skal vi ikke have, men det har vist heller aldrig været

den danske position.

Der lægges i regeringens generelle holdning i samlenotatet op til, at regeringen er enig i, at embal-

lage bør designes, fremstilles og kommercialiseres på en sådan måde, at det giver mulighed for

»genbrug eller genanvendelse af høj kvalitet«. Det er meget vigtigt, at ordet »eller« erstattes med

»og«. Sådan har det været altid, jævnfør affaldshierarkiet, men også fordi det ikke skal være en-

Side 488

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

ten/eller. Det har længe været en diskussion, at cirkulær økonomi ikke kun er en genanvendelses-

økonomi, men en cirkulær økonomi med fokus også på forebyggelse. Og det er vi i øvrigt forplig-

tede til jævnfør affaldshierarkiet.

Miljøministeren:

Det er et omfattende og meget grundigt forslag. Jeg forventer derfor flere drøftel-

ser i Rådet, før vi forelægger forhandlingsoplæg, og vi skal lige se, hvordan fremdriften er i EU.

Næste gang vi skal debattere det kunne vi måske arrangere en teknisk gennemgang sammen med

udvalget, hvor vi har lidt mere viden om de forskellige elementer. Det vil også svare på nogle af de

spørgsmål, der rejses i dag.

Alexander Ryle:

Vi er blevet gjort opmærksomme på, at det nok kan være med til at nedbringe af-

faldsmængden at gå fra engangsemballage til genbrug af emballage, men at det måske kan have

nogle andre konsekvenser, nemlig at der sker en større CO

-udledning. Jeg ved ikke, om tallene er

rigtige, men vi blev præsenteret for 3 gange så stor CO

-udledning, når man bruger genbrugsmate-

riale i stedet for engangsmateriale. Det gør sig også gældende for drikkevand, at det også kan

have meget store konsekvenser, fordi man netop skal rengøre genbrugsemballagen. Jeg ser frem

til en teknisk gennemgang, for jeg synes, at det er lidt bekymrende tal.

Theresa Scavenius:

Måske er det ikke kun en teknisk gennemgang, der er behov for. Måske er

det også en høring, hvor vi inddrager forskellige typer af eksperter til at belyse nogle af de problem-

stillinger, som udvalget har en interesse for, så vi får en mere alsidig gennemgang af dem.

Den fungerende formand:

Vi drøfter formen for det med ministeren og finder den rigtige.

Miljøministeren:

Det er vigtigt, at man løser emballageproblemet klogt, godt og ordentligt, men det

er også vigtigt, at vi har ambitioner. For hver eneste emballagetype man kan tage fat i, vil der være

en industri og nogle, der synes, at der er en grund til, at det skal være der

–

det koster penge at

fremstille, og vi har brug for emballagen, for ellers havde vi ikke fremstillet den. Vi kan altid finde

modstandere, så vores opgave er ikke helt nem. Men vi skal sammen finde ud af, hvilke argumen-

ter vi skal lægge til grund og arbejde videre med, og til hvilke argumenter man må sige, at man

godt forstår det, men at man må finde andre løsninger.

Side 489

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

3. Kommissionens forslag til revision af Rådets direktiv om rensning af byspildevand

(91/271/EØF)

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0541

Rådsmøde 3939

–

Bilag 2 (samlenotat side 32)

KOM (2022) 0541

–

Bilag 3 (henvendelse af 21/2-23 fra Dansk Vand- og

Spildevandsforening)

Miljøministeren:

Formålet med forslaget er at mindske de negative miljø- og klimaeffekter fra by-

spildevand. Forslaget skærper således de eksisterende regler på området. Der stilles skrappere

krav til rensning for miljøfremmede stoffer og næringsstoffer. Der foreslås rensning for kosmetik og

lægemidler finansieret gennem et udvidet producentansvar. Der stilles krav til overvågning og re-

duktion af overløb fra fælleskloak. Der foreslås desuden nye krav til genbrug af ressourcerne i spil-

devandet, klimaemissioner og energineutralitet. Det er et ambitiøst forslag, som både vil gavne

vandmiljøet og klimaet og fremme den cirkulære økonomi.

Regeringen hilser generelt forslaget velkommen. Vi støtter op om formålet

–

at mindske de nega-

tive miljø- og klimaeffekter fra byspildevand. Vi er meget positive over for det fokus, der er på ener-

gieffektivitet og cirkulær økonomi, og vi støtter, at der renses bedre for næringsstoffer, og at der er

øget overvågning og reduktion af overløb fra fælleskloak.

Det er samtidig også vigtigt at minimere de administrative byrder, og vi skal sikre, at der er tilstræk-

kelig tid til at implementere forslaget. Vi er p.t. i gang med en nærmere vurdering af forslagets kon-

sekvenser, herunder ikke mindst de økonomiske konsekvenser af det udvidede producentansvar.

Jeg vender tilbage til udvalget senere med en mere udbygget regeringsholdning. Jeg forventer, at

der forelægges forhandlingsoplæg senere i 2023.

Marianne Bigum:

Jeg synes, at det, der lægges op til, er enormt spændende, især hvad angår

miljøfremmede stoffer og mikroforureningerne er det rigtig ambitiøst. Vi har haft lejlighed til at drøfte

det før, så det er et rigtig godt direktiv, og vi har danske teknologier, som er klar til at løfte opgaven.

Jeg vil gerne drage opmærksomheden mod høringssvaret fra Dansk Miljøteknologi, som jeg synes

har nogle rigtig gode forslag, der burde fremhæves og tages med. Forslaget bør bl.a. suppleres

med differentierede krav til rensning af overløb. Dansk Miljøteknologi fremhæver, at de har teknolo-

gier, der kan gøre det, men der er brug for, at man differentierer, så vi får den rigtige udvikling. De

skriver også, at forslaget har nogle ret store mangler med hensyn til klima, som simpelt hen skyl-

des fejl fra Kommissionens side, og dem skal vi have rettet op på.

Man har ikke kigget på scope 1, dvs. de udledninger, der sker på selve renseanlæggets matrikel.

Man har estimeret, at det var en lille del, som ikke betød noget, og at man kun skulle se på, hvad

renseanlægget selv brugte af energi. Problemet er, at det er en fejl. Man har ikke medtaget, at der

på renseanlægget sker store spild af lattergas og metan. Metan er omkring 30 gange så slemt som

. Lattergas er 320 gange så slemt som CO

, og på nogle anlæg kan spildet af lattergas udgøre

80 pct. af deres klimapåvirkning. Derfor det er vigtigt, at vi medtager scope 1 i reguleringen, så vi

får stoppet det spild. For nogle år siden fandt man pludselig ud af, at vi havde ret store spild af de

Side 490

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

klimagasser i vores renseanlæg på et niveau, hvor det var lige ved at kuldsejle vores klimaplaner i

Danmark. Men teknologierne er der til at reducere dem, og så skal der stilles krav om monitorering

og tilsyn.

Miljøministeren:

Danmark har arbejdet for, at en række mærkesager kom ind i forslaget, f.eks.

krav til energi- og klimaaftryk i vandsektoren. Vi er glade for, at det kom med, men ville godt have

set større ambitioner med hensyn til energi- og klimaaftryk. Hvis der er konkrete fejl, så kom ende-

lig med dem, for ét af formålene her er, at vi kan få ryddet ud i fejl. Der er betydelige reduktioner af

klimagasemissioner på EU-niveau, og regeringen støtter, at mål for energi- og klimaneutralitet

strammes, så meget vi nu kan.

Marianne Bigum:

Det manglende fokus på scope 1 står i høringssvaret fra Dansk Miljøteknologi,

så det har regeringen allerede.

4. Det Europæiske semester 2023: Kommissionens årlige undersøgelse af bæredygtig

vækst

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2022) 0780

Rådsmøde 3939

–

Bilag 2 (samlenotat side 42)

Miljøministeren:

Semesteret er et tilbagevende punkt hvert år på miljørådsmødet i marts.

Kommissionens prioriteter for det økonomisk-politiske arbejde i EU i 2023 er

–

ligesom tidligere år

–

miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, social retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet.

Der er kontinuerligt fokus på gennemførelse af Kommissionens grønne pagt og dens miljø- og kli-

mapolitiske tiltag, som et vigtigt element i den grønne omstilling.

Regeringen støtter det fortsatte fokus på miljø og klima i det europæiske semester.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 491

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel

af affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU) 2020/1056

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 16. marts, men forventes sat

på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2021) 0709

Rådsmøde 3939

–

Bilag 2 (samlenotat side 45)

Miljøministeren:

Forslaget er fra november 2022. Sagen har været forelagt udvalget ad flere om-

gange og senest som en del af rådsmødedagsordenen i december 2022.

Affaldstransportforordningen regulerer handel og transport af affald i EU og ud af EU. Formålet

med forslaget er at sikre et effektivt indre marked for overførsel af affald, som understøtter den cir-

kulære økonomi. Forslaget skal gøre det nemmere at overføre affald internt i EU med henblik på

genbrug og genanvendelse. Det skal desuden gøres sværere at overføre affald til deponi eller af-

brænding uden energiudnyttelse.

Samtidig skal forslaget begrænse eksport af affald ud af EU

–

især til udviklingslandene

–

og sikre

miljømæssig forsvarlig behandling af det affald, der bliver eksporteret. Endelig skal forslaget be-

kæmpe affaldskriminalitet

–

dvs. ulovlig eksport af affald.

Regeringen er overordnet positiv over for forslaget og lægger vægt på, at forordningen understøtter

en omkostningseffektiv grøn omstilling. Det er vigtigt, at der sker en lettelse af processerne i forbin-

delse med affaldstransport internt i EU, som kan fremme mere og bedre genanvendelse, og som

kan understøtte et mere effektivt marked for sekundære materialer. Dette skal samtidig være med

til at mindske de administrative byrder og gøre det mere smidigt for erhvervslivet.

Regeringen støtter også, at der internt i EU etableres et forbud mod eksport af affald til bortskaf-

felse

–

med mulighed for undtagelser.

I lyset af den aktuelle RGS Nordic-sag er vi i gang med at se på muligheden for, at medlemslande

med forslaget kan gøre indsigelse over for overførsler af farligt affald, hvor kun en meget lille del

kan nyttiggøres, og resten bortskaffes i modtagerlandet. Jeg har selv talt med miljøkommissæren

om det, og vi er i dialog med Kommissionen om, hvordan det eventuelt vil kunne lade sig gøre. Det

har længe været en dansk prioritet, at vi i EU tager hånd om vores eget affald, så det ikke ender på

lossepladser i udviklingslandene.

Regeringen støtter derfor en skærpelse af reglerne mod eksport af affald ud af EU til lande, hvor

der ikke er kapacitet til forsvarlig behandling af affaldet.

Samlet set kan vi være godt tilfredse med forslaget. Det vil både sikre miljø- og klimagevinster og

fremme den cirkulære økonomi. Derfor er det også regeringens holdning, at vi generelt kan støtte

forslaget.

Det indstilles, at man fra dansk side byder forslaget velkommen, idet man

•

lægger vægt på, at forslaget vil sikre en nemmere og mere smidig eksport af affald til gen-

anvendelse

Side 492

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

•

lægger vægt på, at forslaget vil styrke det indre marked for genanvendelse og mindske de

økonomiske byrder forbundet med eksport af affald til genanvendelse internt i EU

lægger vægt på en skærpelse af reglerne for eksport af affald til deponi og forbrænding

uden energiudnyttelse internt i EU

lægger vægt på at fastholde en styrkelse af sikkerheden for en bæredygtig behandling af

affaldet i bestemmelseslandet ved eksport ud af EU

lægger vægt på en mere ensartet implementering og håndhævelse på tværs af EU.

Søren Søndergaard:

Ministeren siger gode ting, men forslaget rejser det meget fundamentale

spørgsmål om, hvad affald er. Er affald en vare, eller er affald en forureningskilde og et miljøpro-

blem? Jeg synes, at udgangspunktet må være, at affald er et miljøproblem. Det er ikke en vare.

Opfattelsen af affald som en vare gør, at man hele tiden skal hegne problemet ind, i stedet for at

de, der genererer affald, også skal løse det. Og det er jo hele spørgsmålet med eksport osv.

Vi har ikke fået vægtningen i forhandlingsoplægget på forhånd, og jeg kunne ikke gennemskue,

om jeg var tilgodeset, så jeg prøver den modsatte vej. Er ministeren enig i, at regeringen skal ga-

rantere, at der ikke sker en svækkelse af kontrollen med EU’s interne affaldsoverførsler? Er rege-

ringen enig i, at der skal lægges stor vægt på, at der indføres et totalforbud mod eksport af affald til

tredjelande eller som minimum et totalforbud af plastaffald ud af EU? Er regeringen enig i, at der

skal lægges stor vægt på, at vi med revideringen sikrer, at Danmark fremover kan afvise import af

PFAS-holdigt spildevand, og er regeringen enig i, at der skal lægges stor vægt på, at også klima-

hensyn, f.eks. spørgsmål om transportudledninger, kan indgå i vurderingen af, om import af affald

kan tillades? Det sidste er jo relativt vigtigt.

Kim Valentin:

Venstre støtter forhandlingsoplægget.

Miljøministeren:

Til Søren Søndergaard: Jeg forstår godt, hvor der menes med at, at affald er for-

urenerens ansvar. Men vi skal bevæge os væk fra, at affald er forurening, og hvis vi lykkes

–

og det

skal vi jo

–med

den gennemgribende cirkulære økonomirevolution, er affald en ressource. Det ikke

dér, vi er i dag, men det er dér, vi skal hen, som Enhedslisten også er enig i. Derfor er det jo vigtigt,

at vi finder de ressourcer, der er i affaldet. Og når det er en ressource, kan man også sige, at det er

en vare.

Der sker ikke en svækkelse

af kontrollen med EU’s interne affaldsoverførsler –

den styrkes faktisk.

Med hensyn til forbud mod plastik ud af EU synes vi, at det er et interessant forslag. EU har nogle

restriktioner på baggrund af forskellige WTO-regler, som EU mener på en eller anden måde bloke-

rer for et generelt forbud, men der kan være enkelte affaldsstrømme, f.eks. plastik, hvor man må-

ske kunne se på det. Det er ikke omfattet af det foreliggende forslag, men det ville være interessant

at arbejde videre med.

Danmark ville ikke kunne afvise import af PFAS i spildevand. Det afhænger netop af, om det er til

nyttiggørelse eller bortskaffelse, og hvor det i givet fald skal hen. Mange partier er dybt optagede af

RGS Nordic-sagen, som handler om stoffer over grænseværdierne, der f.eks. ophobes i dyr og

mennesker, evighedskemikalier. Jeg vil bede om at få et skriftligt spørgsmål, og så prøver vi at

skrive, hvilke af reglerne der vil være relevante at få ind.

Side 493

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Endelig kan jeg oplyse, at klimahensyn i relation til transporten ikke er en del af denne forordning.

Alex Ahrendtsen:

Der er meget godt i forordningen og regeringens forhandlingsoplæg. Dansk In-

dustri peger dog f.eks. på, at der kan være udfordringer med handel med farligt affald til destruk-

tion, hvor der er tale om specialiserede anlæg.

Regeringen mener desuden, at indførelse af administrative bøder giver anledning til forfatnings-

mæssige betænkeligheder. Hvorfor er regeringen så forholdsvis nonchalant omkring det i sit for-

handlingsoplæg? Hvorfor lægger man ikke afgørende vægt på disse ting? Derfor er vi lidt i tvivl om,

hvorvidt vi skal støtte forhandlingsoplægget.

Marianne Bigum:

Jeg støtter fuldt ud formålet om mere cirkulær økonomi, øget genbrug og gen-

anvendelse og især, at vi ikke skal eksportere affald ud af EU til tredjeverdenslande. Men det er jo

ikke kun dét, der ligger i forslaget. Jeg nævnte i går på mødet med den tekniske gennemgang, at

der også lægges op til nyttiggørelse internt i EU, dvs. transport af forbrændingsegnet affald. Jeg fik

ikke et fyldestgørende svar på, hvad der menes med, at man vil lette overførslen af affald internt i

EU. Der var noget med et it-værktøj, så miljøstyrelserne rundt omkring i verden ikke skal gøre det

papirbaseret, og det er fint. Men jeg fik også bekræftet, at der jo ligger mere i det, og at ministeriet

vil vende tilbage med flere detaljer om, hvad der menes, og dem har jeg ikke fået endnu.

Det er ret vigtigt, at vi sikrer, at affald som en vare i EU ikke ender steder, hvor det reelt ikke bliver

genanvendt. Vi havde en sag for nogle år siden, hvor Vestforbrænding kom i klemme, fordi deres

affald blev fundet på strande i tredjeverdenslande. Og det er vel at mærke det affaldsselskab, som

stillede de strengeste krav til at følge affaldet. Lige nu er vi i en situation, hvor reglerne omkring

sporing af affald, som folk møjsommeligt har sorteret ud til genanvendelse, simpelt hen ikke er på

plads. Jeg kan ikke se, at kontrollen og sporbarheden er på plads med dette forslag. Det giver be-

tydelig risici for klima og miljø, hvis vi ikke sikrer, at affaldet faktisk bliver genanvendt ordentligt, når

det er dét, der er meningen.

Socialistisk Folkeparti kan ikke støtte forhandlingsoplægget med de informationer, vi har lige nu.

Theresa Scavenius:

Er affald et miljøproblem eller en ressource? Det er en vildt vigtig politisk

drøftelse, vi skal have, og det handler bl.a., om hvilke politiske instrumenter man installerer i syste-

met. Hvis man grundlæggende ser affald som et miljøproblem, er der brug for skærpet monitore-

ring og stærk regulering og ikke den frisættelse og markedsliggørelse, som vi i øjeblikket ser på af-

faldsområdet. Man ser det ikke som et problem at øge affaldsmængden, fordi man kan tjene penge

på det

–

det bliver et vækstpotentiale, og det er altså meget i modstrid med alle de andre diskussio-

ner. Hvorfor ikke arbejde for en stærkere monitorering?

Alternativet kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Miljøministeren:

Til Alex Ahrendtsen: Med hensyn til høringssvaret fra Dansk Industri indeholder

forbuddet mod import til bortskaffelse undtagelsesmuligheder, og vi forventer, at de vil kunne

rumme destruktion af farligt affald. Det er et af formålene med dem.

Det skal ikke opfattes, som om vi ser lidt nonchalant på de forfatningsmæssige betænkeligheder,

og jeg er helt enig i, at vi ikke skal være det. I dette tilfælde har Justitsministeriet læst forslaget

Side 494

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

igennem for at se, om der er noget, man skal gøre Folketinget opmærksom på. Vi gør så opmærk-

som på det, vi har fundet, men vi forventer også, at der findes en løsning på det spørgsmål.

Til Marianne Bigum: Der ér en styrkelse mod svindel og affaldskriminalitet i forslaget. Man kan for-

mentlig gå langt videre med f.eks. sporing af affald, end man gør her

–

det vil jeg ikke prøve at

male grønt og helt perfekt, for det er det selvfølgelig ikke. Men der er trods alt et it-system, der sik-

rer transparens og sikrer en meget effektiv kontrol med transporten. Selvfølgelig er det bedre at

have noget, som man kan kontrollere mere systematisk i et it-system, frem for at man skal have en

udskrift af noget i handskerummet, når man kører med affald i Europa.

Til Theresa Scavenius: Det er ikke regeringens politik at øge affaldsmængderne

–

tværtimod. Vi

har et stærkt fokus på at omdanne affald til at være en ressource og dermed bruge de markeds-

kræfter, som kan være med til at gøre det. Men det skal ikke på nogen måde betyde, at vi bare pro-

ducerer masser af affald, fordi der er større efterspørgsel. Det skal netop gå hånd i hånd. Vi har

også lige diskuteret emballageforordningen, som netop er inde på at reducere affaldsmængderne.

Marianne Bigum:

Transparens med transport er en politisk sag. Det forholder sig ikke sådan, at

en kommunes affald bliver kørt med lastbil til et anlæg i Europa, og så holder vognmanden ude på

den anden side og venter, til lige præcis dét affald er blevet behandlet, og så kører vedkommende

det videre til de næste 27 trin, der skal til. Derfor er det ikke nok at gå fra papir til it-systemer. Spor-

barhed er ikke bare et spørgsmål om, at man kan følge transporten, det handler også om, at man

kan følge affaldet, og det er simpelt hen ikke med i dette forslag.

Socialistisk Folkeparti kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti støtter forhandlingsoplægget.

Alexander Ryle:

Liberal Alliance støtter forhandlingsoplægget.

Miljøministeren:

Vurderingen er, at sporbarheden bliver væsentligt forbedret, fordi det bliver muligt

konkret at se, hvor affaldet ender, og at kunne slå det op digitalt. Men jeg er med på, at det selvføl-

gelig ikke er perfekt.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har ytret sig imod det.

Side 495

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer samt af systemer, komponenter og

separate tekniske enheder til sådanne køretøjer med hensyn til emissioner og

batteriers holdbarhed (Euro 7) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 715/2007 og

(EF) nr. 595/2009

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 16. marts, men forventes sat

på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2022) 0586

Rådsmøde 3939

–

Bilag 2 (samlenotat side 54)

Miljøministeren:

Euronormerne regulerer udledning af luftforurening fra køretøjer. Normerne bliver

løbende skærpet og tvinger dermed bilfabrikanterne til at fremstille køretøjer, der forurener mindre.

Euro 7-forslaget er det syvende i rækken af stramninger. Forslaget skærper kravene til udledning

af luftforurening fra køretøjer, holdbarhedskrav til køretøjer, mindstekrav til batteriers holdbarhed,

test af køretøjer, mv. Kravene træder i kraft den 1. juli 2025 for almindelige biler og den 1. juli 2027

for de tunge køretøjer.

Luftforurening udgør fortsat et stort sundhedsproblem i Danmark. Hvert år leder det til ca. 4.000 for

tidlige dødsfald i herhjemme. Det er derfor vigtigt for regeringen at nedbringe luftforureningen fra

vejtransporten. Regeringen støtter derfor også Euro 7-forslaget.

I forhandlingerne har vi arbejdet hårdt på at opretholde ambitionsniveauet i Kommissionens forslag,

men det har været under massivt pres fra en række andre medlemsstater. Især ikrafttrædelsesda-

toerne er omdiskuterede.

Det indstilles, at Danmark støtter Kommissionens forslag, idet man

•

lægger stor vægt på, at der ikke sker en slækkelse af beskyttelsesniveauet, og at ambiti-

onsniveauet som minimum fastholdes for så vidt angår emissionsgrænseværdier, mind-

stekrav til batteriers holdbarhed og krav til køretøjets levetid

lægger stor vægt på, at ikrafttrædelsesdatoerne ikke slækkes

lægger vægt på, at testbetingelser for Euro 7-normen bedst muligt afspejler bilernes udled-

ning af luftforurening ved faktisk kørsel

–

også ved kold operation, tomgang eller lav last,

herunder særligt med fokus på kørsel i byerne.

•

Søren Søndergaard:

Jeg læser i samlenotatet: »Kommissionen anfører i forslaget, at selv om eu-

ropæiske bilfabrikanter vil få en omkostning som følge af forslaget, har forslaget positiv indvirkning

på fabrikanternes konkurrenceevne, idet Kina og USA har mere restriktive emissionsstandarder.«

Står der virkelig, at EU indfører en lovgivning på området, som betyder, at vi har lavere, altså dårli-

gere standarder, end Kina og USA? Og ovenikøbet samtidig med at vi blærer os med, at vi dermed

får en konkurrencefordel. Så er det jo meget enkelt, hvordan Enhedslisten stiller sig til det.

Miljøministeren:

Der er rigtig mange parametre, og der kommer flere og flere til. Det handler ikke

kun om udledningen af NO

, men f.eks. også batteriers levetid. Vi må spørge Kommissionen, på

hvilke parametre vi er bagefter Kina og USA, men vi er ved at indhente dem ved at indføre dette

Side 496

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

forslag, og der er også parametre, hvor vi er foran dem. Vi strammer skruen generelt, men jeg tror

ikke, at Søren Søndergaard mener, at vi strammer den nok.

Danmark hører helt klart til i den pulje af lande, som arbejder for en meget ambitiøs Euro 7-norm

f.eks. med hensyn til ikrafttrædelsestidspunkt. Man kan næsten regne ud, hvilke lande der er mere

skeptiske, og hvorfor de er det. Måske er EU’s argumenter også for pædagogisk

at forklare disse

lande, at det er fornuftigt at støtte op om det.

Jeg ved ikke, hvordan det forholder sig for Kina og USA, men i EU vil der ikke skulle leveres flere

benzinbiler fra 2035. Derfor vil dette være den sidste euronorm af den slags, vi kender, og dernæst

skal vi omstille de store producenter til ikkefossilt brændsel i EU.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti kan støtte forhandlingsoplægget. Men vi har ligesom Enheds-

listen også undret os lidt over, at industrien problematiserer, at standarderne er højere i Kina og i

USA. Hvorfor er det så et problem, at vi har disse standarder i EU?

FDM har afgivet et meget interessant høringssvar, hvor de foreslår, at der bliver indført krav til elbi-

lers energiforbrug. Hvad er regeringens holdning til det?

Marianne Bigum:

Bl.a. ngo’er har kritiseret forslaget for ikke at være godt nok, og Kommissionens

egne rådgivere har også foreslået mere ambitiøse krav. Har ministeren hørt den kritik og taget stil-

ling til den, og vil ministeren arbejde for, at Euro 7-normerne skærpes efter anbefaling fra Transport

& Environment?

Socialistisk Folkeparti støtter fuldstændig formålet om at nedbringe luftforureningen. Det er helt kor-

rekt, som det er fremført, at det er et alvorligt problem, der leder til tidlige dødsfald i Europa. Men

det foreliggende forslag er alt for uambitiøst

–

vi kommer ikke i mål med det. Især fordi den ald-

rende bilpark ikke er omfattet, det vil sige, at det kun er krav til nye biler. Og som jeg forstår det,

skal de nye biler ikke leve op til kravene i hele deres levetid.

Jeg vil rigtig gerne have ren luft i Europa, men jeg ser ikke, at dette forslag bringer os i mål med

det. Jeg er også ked af, at der ikke er lagt op til skærpede krav i forhandlingsoplægget, så vi rent

faktisk når ambitionerne om ren luft. Socialistisk Folkeparti kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Miljøministeren:

Til Alex Ahrendtsen: I starten af euronormerne var der af gode grunde ikke krav

til batteriers levetid og ydeevne. Men i og med at vi skal køre på batterier senest fra 2035, og der i

Euro 7 nu stilles krav til batteriers levetid og ydeevne, ligger der vel også krav til elbilers energifor-

brug, altså hvor meget man kan yde på en opladning, som FDM har foreslået.

Der har været rimelig alvorlige sager, hvor biler godt kunne leve op til nogle normer og krav, når

man testede dem, men når man købte bilen, kunne den ikke leve op til det. Alt det burde være ryd-

det af vejen nu, og selv om vi går over til andre drivmidler og dermed også kan bruge vedvarende

energi til vores transport, stopper EU jo ikke med at stille krav til netop batteriers levetid og yde-

evne. Men om det bliver reguleret på en måde, der minder om euronormerne, eller om det bliver en

anden måde, kan jeg ikke svare på nu og her. Holdningen er selvfølgelig, at vi skal fortsætte med

at få mest muligt ud af det.

Side 497

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Til Marianne Bigum: Spørgsmålet er altid, om det er stramt nok. Vi har i forarbejdet arbejdet for, at

det skal være så ambitiøst som overhovedet muligt. Hvis vi selv skulle skrive forordningen, og in-

gen andre havde indflydelse på det, havde det måske set lidt anderledes ud

–

hvis andre havde

skullet skrive den, havde den også set anderledes ud. Sådan er den proces

–

vi er nødt til at lytte til

hinanden og prøve at finde en løsning.

De store bilproducenter ville nok synes, at det er lige friskt nok at sige, at forslaget er meget uambi-

tiøst

–

det er i hvert fald ikke dét, de tilkendegiver. Sådan var det også med Euro 5 og 6 osv. Kunne

man skærpe det yderligere? Og går det hurtigt nok? Ét af bilindustriens meget ofte fremførte argu-

menter er, at vi er i gang med en revolution i at producere på en helt anden måde og helt andre ty-

per biler, der skal kunne være klar, når EU og sandsynligvis andre bestemmer, at det er slut med at

sælge biler med fossile brændsler som drivmiddel i 2035. Der er intet heri, som gør, at vi ikke skulle

kunne nå målet om 2035. Man kan nærmest sige, at industriens argument er det modsatte: Jo flere

krav I stiller til os nu, jo sværere bliver det at nå 2035. Vi vurderer, at det kan godt lade sig gøre.

Det er helt korrekt, at det kun gælder for nye biler, og det har hele tiden været den grundlæggende

mekanisme i euronormerne. Biler lever lige nu i gennemsnit 10 år, så der er forsinkelse, men den

danske bilpark kører længere på literen nu end tidligere, fordi der hele tiden er stillet nye krav til nye

biler. Det ville være meget bekosteligt at pålægge ejeren af en bil temmelig omfattende ændringer i

motoren eller udskiftning af hele eller dele af motoren.

Vi har arbejdet tæt sammen med Kommissionen om at lægge stor vægt på, at ambitionsniveauet

og beskyttelsesniveauet i forslaget som minimum fastholdes. Men vi lykkes ikke med alle proble-

merne. Der er 4.000 for tidlige dødsfald i Danmark om året på grund af, at den luft, vi indånder, ikke

er ren. 2/3 af de farlige partikler, vi indånder, kommer fra udlandet og 1/3 fra os selv. Ligeledes ek-

sporterer Danmark 2/3 af vores udledning til dem, der nu får vinden fra os, så det hænger sam-

men, og derfor skal det løses på EU-niveau. Forslaget løser ikke problemet hundrede procent, men

Euro 7-normen halverer NO

’erne, som man er virkelig

bekymret for. Det er meget vigtigt, at man

ikke siger, at man så har løst problemet, og man kan sagtens synes, at det ville være bedre at gå

langt videre, men det er en halvering af et massivt problem. Så kan man selv vurdere, hvor meget

det vægter, og det er jo den politiske drøftelse, man må have.

Alexander Ryle:

Jeg har bemærket, at der i en del af høringssvarene fra bl.a. Bilbranchen, Dansk

Industri og De Danske Bilimportører står, at forslaget betyder, at de skal tilbage til at arbejde på for-

ældet teknologi, og at det kan være et bump på vejen for 100 pct. nulemissionskøretøjer. Har mini-

steren en holdning til bekymringen om, at de skal rykke både økonomiske og ingeniørmæssige

ressourcer over i noget, som de betegner som nærmest forældet teknologi, når de hellere vil foku-

sere på nulemissioner?

Jeg kan læse mig frem til, at der er statsfinansielle konsekvenser, nemlig i form af et merprovenu

fra henholdsvis registreringsafgift og moms. Når jeg læser regeringsgrundlaget, står der, at regerin-

gen samlet set vil nedbringe de danske skatter og afgifter, og at regeringen ikke vil gøre det dyrere

at være dansker eller drive virksomhed. Vil regeringen så måske lægge op til at sænke registre-

ringsafgiften tilsvarende eller måske mere end tilsvarende? Vi ved, at en sænkelse af registrerings-

afgiften vil betyde, at folk måske vil udskifte deres ældre biler lidt hurtigere, hvilket også kan have

Side 498

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

en miljømæssig positiv konsekvens, da det jo er de gamle biler, som står for en stor del af NO

-for-

ureningen i dag.

Søren Søndergaard:

Der er meget teknik i det

–

nogle ved mere om det end andre, og nogle af

spørgsmålene kan være vanskelige at besvare på stående fod. Men der er også noget, der er poli-

tisk, og for Enhedslisten er det fuldstændig uantageligt, hvis man i EU argumenterer med, at vi får

en konkurrencefordel, fordi vi har lavere emissionsstandarder end USA og Kina. Og hvorfor er det

politisk uacceptabelt? Fordi så står den amerikanske og den kinesiske bilindustri dagen efter hos

Joe Biden og diktatoren derovre og siger: Prøv lige at se her. Og hvis ikke de gør det, så gør de det

i en anden sammenhæng. Derfor synes jeg simpelt hen det er så politisk forkert, og alene det

burde være grundlag for, at man sagde no way.

Marianne Bigum:

Jeg hører ministeren sige, at forslaget havde set anderledes ud, hvis Danmark

havde fået lov til at skrive det fra start. Men sagen er ikke afgjort endnu, og jeg studser bare over,

at forhandlingsoplægget ikke lægger op til, at man kæmper videre. Det synes vi at man burde

gøre.

Theresa Scavenius:

Alternativet kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Alexander Ryle:

Liberal Alliance støtter forhandlingsoplægget med en klar opfordring til at sænke

registreringsafgiften.

Miljøministeren:

Til Alexander Ryle: Det er præcis det politiske valg, man skal træffe. Bilindustrien

vil jo gerne

–

de investerer i hvert fald mange midler i det. Men så er spørgsmålet, om de skal inve-

stere i noget, som de ikke kan regne med at sælge, når vi når til 2035, og det skal de jo. Det gæl-

der mange steder, at det gode er det bedstes værste fjende, og det ville være fint, hvis vi bare

kunne sige nulemission nu. Det kan vi ikke, og der bliver derfor solgt biler, der kører på fossile

brændsler, fra 2025-2035.

Dette forslag halverer NO

’erne, og det har en positiv samfundsøkonomisk effekt,

for man kan vir-

kelig spare mange penge både på europæisk og dansk plan. I Danmark kan man spare 1,3 mia.

kr. på sparede sygedage osv. Så det er også samfundsøkonomisk klogt for Europa at gøre det, ud-

over at det giver bedre velfærd for os alle sammen, at man kan trække vejret uden at blive alvorligt

syg.

I forslaget er der ikke afgiftsstigninger. Jeg vil foreslå, at man tager diskussionen om at sænke bilaf-

gifter med skatteministeren, som har det ressort.

Til Søren Søndergaard: Det er regeringens holdning, at forslaget bør bidrage til den europæiske

konkurrenceevne, således at EU’s normer kommer på niveau med USA og Kina, og jeg forstår

godt kommentaren.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige har ytret

sig imod det.

Side 499

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Forslag til revision af CLP-forordningen

Miljøministeren:

Det nye forslag fra Kommissionen er en revision af CLP-forordningen (forordning

om klassificering, mærkning og emballering).

Forordningen er en hjørnesten i EU’s kemikalielovgiv-

ning. Den omhandler klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer og blandinger.

Revisionen har tre formål:

1. Alle kemiske stoffer og blandinger skal klassificeres tilstrækkeligt og ensartet.

2. Kommunikationen om farer skal forbedres, bl.a. ved digital mærkning og mere ensrettet

udformning af etiketter og mærkning.

3. Reglerne om klassificering og oplysning om kemiske farer skal anvendes af alle relevante

aktører i forsyningskæden.

Forslaget kom i februar 2023, og grundnotatet er netop oversendt til udvalget. Jeg forventer at

skulle forelægge forhandlingsoplæg i sagen senere på året.

T-868/19

Miljøministeren:

Danmark har interveneret til støtte for Kommissionen i sagen T-868/19 ved Ret-

ten.

I sagen har fire virksomheder fra Nederlandene og Tyskland sagsøgt Kommissionen med henblik

på annullering af en afgørelse, der pålægger virksomhederne at teste, om kemikaliet di-metyl-æter

(DME) skader hjernens udvikling.

Sagen er væsentlig for Danmark. Den handler om, hvornår man kan pålægge virksomheder at te-

ste et markedsført kemikalie for at afklare en mistanke for skadelige effekter. I dette tilfælde for ef-

fekter på hjernens udvikling. Danmark har skriftligt fremført, at der er tegn på, at DME’s narkotiske

virkning kan skade hjernen. Derfor skulle det undersøges i en test, der omfattede både voksne, fo-

stre og afkom, så man også kan beskytte børn og gravide. Det er vigtigt, fordi fostre og børn gene-

relt er mere følsomme end voksne.

Der afsiges dom i sagen den 29. marts 2023.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 500

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3937 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse

–

beskæftigelse og socialdelen) den 13. marts 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg forelægger alle sager til orientering.

3. Det Europæiske Semester 2022

−

Vedtagelse

KOM (2022) 0783, KOM (2022) 0780

Rådsmøde 3937

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

Beskæftigelsesministeren:

Vi skal drøfte udfordringer i den europæiske økonomi

–

især på so-

cial- og beskæftigelsesområdet. Vi skal derudover vedtage rådskonklusioner om, hvordan vi hånd-

terer udfordringerne. Drøftelsen tager udgangspunkt i to analytiske dokumenter: den fælles be-

skæftigelsesrapport og Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst.

Overordnet tegner rapporterne et billede af en europæisk økonomi og et arbejdsmarked, der efter

en stabil genopretning i 2021 og i første halvdel af 2022 står over for usikkerhed som følge af især

Ruslands invasion af Ukraine og et kraftigt inflationspres. Beskæftigelsesrapporten registrerer også

en udbredt mangel på arbejdskraft.

Jeg forventer, at der vil være bred anerkendelse af udfordringerne blandt mine kollegaer

–

og at vi

derfor også kan godkende beskæftigelsesrapporten formelt på mødet. Derudover forventer jeg, at

vi godkender rådskonklusionerne om den fælles beskæftigelsesrapport og om Kommissionens år-

lige undersøgelse for bæredygtig vækst.

Rådskonklusionerne kigger også fremad med generelle anbefalinger til, hvordan vi håndterer vores

fælles udfordringer gennem social dialog, aktiv arbejdsmarkedspolitik, opkvalificering, omskoling og

midlertidige målrettede støtteforanstaltninger til sårbare husholdninger og virksomheder.

Regeringens holdning

Regeringen kan bakke op om analysen af europæisk økonomi og arbejdsmarked og de overord-

nede anbefalinger til løsninger i rådskonklusionerne, som ligger i fin forlængelse af regeringens po-

litik. Derfor vil jeg også støtte vedtagelsen af den fælles beskæftigelsesrapport og godkendelsen af

rådskonklusionerne på mødet.

Marianne Bigum:

Jeg hæftede mig ved, at der i samlenotatet opfordres til, at vi investerer og op-

kvalificerer den eksisterende arbejdsstyrke og fokuserer på udvikling af kompetencer. Det ser vi

utrolig positivt på i Socialistisk Folkeparti, og vi er glade for regeringens holdning om, at man først

og fremmest benytter sig af dét i stedet for billigere arbejdskraft fra tredjelande.

Kan ministeren uddybe, hvordan man vil sørge for at håndhæve den prioritet, og i tillæg til det

sætte et par ord på ungdomsarbejdsløshed og den velvillige arbejdsstyrke blandt seniorerne? Der

er dele af vores arbejdsstyrke, som gerne vil arbejde, men i dag ikke får mulighed for det. De to

grupper bliver oftest overset både i Danmark og de øvrige lande. Vil regeringen være med til at pri-

oritere de to grupper i denne ombæring?

Side 501

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

4. Ét år inde i den russiske aggression mod Ukraine: Social- og

beskæftigelsessituationen i EU med fokus på arbejdsmarkedssituationen for

ukrainske flygtninge

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3937

–

Bilag 1 (samlenotat side 6)

Beskæftigelsesministeren:

Drøftelsen vil fokusere på arbejdsmarkedssituationen for ukrainske

fordrevne. Det er noget, som optager regeringen meget. Jeg ser derfor også frem til at høre de an-

dre medlemslandes erfaringer på området.

Jeg vil på rådsmødet selv fremhæve nogle af de mange tiltag, vi har iværksat i Danmark for at

hjælpe ukrainske fordrevne ind på det danske arbejdsmarked. Det gælder bl.a. særloven om mid-

lertidig opholdstilladelse, adgangen for ukrainske fordrevne til sociale ydelser og institutioner samt

vores partnerskab om ukrainere i job, jobmatchingarrangementer og diverse opkvalificeringstiltag.

Alle disse tiltag har bidraget til, at 56 pct. af de ukrainere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet

–

over 7.000 ukrainere

–

er i beskæftigelse. Et resultat, som vi kan være stolte af, og som arbejds-

markedets parter, kommuner, private virksomheder og frivillige har stor andel i.

Uformel frokostdrøftelse

Formandskabet ventes at afholde en uformel frokostdrøftelse om børn i sårbare situationer i tider

med kriser og konflikter, især i lyset af den russiske angrebskrig mod Ukraine.

Søren Søndergaard:

Det er rigtig godt, at så er kommet i beskæftigelse i Danmark. Det er mindre

godt, at vi har de første eksempler på kyniske danske arbejdsgivere, som udnytter ukrainske flygt-

ninge. Vil man fremføre det synspunkt, at udbetalingen af landbrugsstøtte skal forbindes med, at vi

i Danmark har lov til at stille krav om overenskomstmæssige vilkår?

Beskæftigelsesministeren:

Jeg har ikke kendskab til, at man kan fratage landbrugsstøtten, hvis

man ikke overholder overenskomster, men jeg vil godt klart tilkendegive, at jeg selvfølgelig mener,

at vi alle sammen bør gøre vores til, at ukrainere i arbejde skal behandles ordentligt. Det skal vi

sørge for med de indsatser, vi kommer med fra politisk hold, men arbejdsgiverne har også et an-

svar.

Søren Søndergaard:

Jeg vil gerne opfordre til at medtage griske arbejdsgiveres misbrug af ukra-

insk arbejdskraft i Danmark i afrapporteringen til EU med en opfordring til andre lande om også at

kigge på det. For det er et problem.

Danmark har jo modtaget ufattelig få ukrainere. Vi har lige været i Irland, og de har vist taget

70.000. Det er helt andre størrelsesordener, som kan åbne op for massivt misbrug, og det kan

lægge gift for solidariteten med Ukraine, hvis ukrainske lønmodtagere bliver brugt som løntrykkere,

fordi arbejdsgiverne udnytter, at de står i en vanskelig situation. Jeg håber, at ministeren af egen

drift vil rejse emnet i diskussionerne og ikke skjule, at vi også har problemer selv i et relativt velord-

net land som Danmark, hvorfor der må findes nogle midler. Man kunne f.eks. standse landbrugs-

støtten til virksomheden eller til landmænd, som ikke lever op til overenskomstmæssige forhold.

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt de har en overenskomst, men de skal leve op til overens-

komstmæssige forhold.

Side 502

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Beskæftigelsesministeren:

Det er noteret, og jeg understreger igen, at jeg synes, at det er vanvit-

tig vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at få folk ud på arbejdsmarkedet, når de kommer hertil og får

beskyttelsesstatus, men at vi selvfølgelig skal behandle dem ordentligt.

5. Rådets afgørelse

om bemyndigelse af medlemsstaterne til at ratificere ILO’s

konvention om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3937

–

Bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 185a, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

Beskæftigelsesministeren:

ILO (The International Labour Organization) er

FN’s faglige organ for

arbejdsmarkedsspørgsmål. Der er tale om en kompliceret og principiel sag, som har verseret siden

2020. Udvalget blev senest orienteret mundtligt i december, da sagen begyndte at røre på sig efter

at have ligget stille i lang tid.

Nu er sagen sat på dagsordenen

–

på ønske fra Kommissionen, som presser på for, at der kom-

mer en drøftelse. I januar 2023

sendte beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit et brev til EU’s

beskæftigelsesministre med opfordring til at vedtage rådsafgørelsen. Jeg vil gerne fremhæve, at

der ikke skal træffes beslutning på mødet. Drøftelsen drejer sig om, at Kommissionen i januar 2020

fremsatte et forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af EU’s medlemslande til at ratificere ILO’s

konvention nummer 190 om vold og chikane.

Jeg er helt sikker på, at alle medlemslande deler ambitionen om at udrydde vold og chikane på ar-

bejdspladsen. Det er da heller ikke konventionens indhold, der er problemstillingen, men snarere

om EU-landene skal have mulighed for eller forpligtes til at ratificere konventionen.

Det er almindelig praksis ved EU's indgåelse af internationale konventioner, at Kommissionen

fremsætter forslag om rådsafgørelser

–

det gælder også ILO-konventioner. Der er forskellige pro-

cedurer for, hvordan EU tiltræder internationale konventioner afhængigt af deres konkrete indhold

–

herunder om det falder inden for EU's, medlemsstaternes eller begges kompetencer. Hovedfor-

målet er altid at sikre, at EU samlet set kan opfylde konventionen.

I december 2020 opstod der dog drøftelser om konsekvenserne af den foreslåede rådsafgørelse,

herunder om den forpligtede

EU’s medlemslande til at ratificere konventionen. Rådets Juridiske

Tjeneste undersøgte derfor spørgsmålet til bunds og kom i januar 2022 til den vurdering, at rådsaf-

gørelsen

betød, at EU’s medlemslande blev forpligtet til at ratificere konventionen sammen med

EU, for at EU samlet kunne opfylde konventionen.

Det udgør et problem for en række lande inklusive Danmark. Danmarks ILO-arbejde, herunder be-

slutninger om ratifikation af konventioner, foregår i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Det er derfor regeringens klare holdning, at medlemsstaterne ikke bør forpligtes via EU til at ratifi-

cere ILO-konventioner.

Side 503

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Der et fortsat et flertal af lande, der er enige med Danmark i, at ratificering af konventionen skal

muliggøres, men at medlemslandene ikke skal forpligtes til at ratificere konventionen. Hvor løsnin-

gen så ligger, er ikke til at sige lige nu. Vi skal derfor heller ikke træffe nogen beslutning på mødet.

Sagen bliver forelagt for udvalget igen, når der er mere klarhed.

Marianne Bigum:

Socialistisk Folkeparti mener selvfølgelig, at vi skal ratificere konventioner, men

vi er helt enige i, at det skal ske igennem arbejdsmarkedets parter og den danske model. Jeg bed

mærke i, at ministeren også med hensyn til løngennemsigtighed understregede, at det selvfølgelig

skal ske igennem arbejdsmarkedets parter. Det er et område, som ikke altid er en selvfølgelighed,

så det er dejligt at få bekræftet.

Søren Søndergaard:

Hvor langt er man helt præcist i samtalen med arbejdsmarkedets parter?

Diskussionen skal jo ikke bruges til ikke at ratificere ILO-konventionen.

Beskæftigelsesministeren:

Vi følger selvfølgelig ratificeringen af ILO-konventionen. Når vi siger,

at det skal gå via parterne, er det selvfølgelig, fordi vi også arbejder via parterne. Arbejdet blev sat

på hold i forbindelse med valg og regeringsdannelse osv., men det fortsætter.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 504

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

7. Siden sidst

a) Direktivforslag om bindende standarder for ligestillingsorganer

KOM (2022) 0689

Beskæftigelsesministeren:

Kommissionens to direktivforslag om bindende standarder for ligestil-

lingsorganer blev fremsat samlet i december 2022. Formålet med forslagene

–

der indholdsmæs-

sigt er nærmest identiske, men har forskellige hjemmelsgrundlag

–

er at skabe en stærkere ramme

til at fremme ligebehandling og bekæmpe diskrimination i EU.

Regeringen bakker op om formålet. Men vi arbejder for mere fleksibilitet i teksten. Bl.a. for at sikre

respekt for forskellige nationale systemer, arbejdsmarkedsmodeller og det danske fagretlige sy-

stem. Jeg henviser til regeringens to grund- og nærhedsnotater, som er sendt til udvalget den 30.

januar 2023.

Det svenske EU-formandskab planlægger vedtagelse af generel indstilling eller fremskridtsrapport

på EPSCO-rådsmødet i juni 2023.

Regeringen vil vende tilbage, når vi skal forelægge forhandlingsoplæg.

b) Direktivforslag om løngennemsigtighed

KOM (2021) 0093

Beskæftigelsesministeren:

Rådet og Europa-Parlamentet indgik en trilogaftale kort før jul 2022.

En aftale, som Danmark støttede, og som regeringen vurderer ikke vil gribe ind i den danske model

for lønfastsættelse.

Vi forventer, at direktivet vil blive endeligt vedtaget i maj eller juni 2023. Derefter har vi tre år til at

implementere direktivet i lovgivning og overenskomster. Det vil selvfølgelig ske i tæt samarbejde

med arbejdsmarkedets parter.

c) Direktivforslag om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde

KOM (2021) 0762

Beskæftigelsesministeren:

Platformsdirektivet var på EPSCO-rådsmødet den 8. december 2022

til generel indstilling. Det lykkedes ikke at nå til enighed. Derfor er sagen nu vendt tilbage til det tek-

niske niveau, hvor formandskabet afsøger mulige nye veje frem for at opnå et kompromis i Rådet.

Der er med andre ord ikke meget fremdrift i forhandlingerne lige nu. Det svenske formandskab vil

ikke sætte sagen på et nyt rådsmøde, før man er sikker på, at der kan opnås enighed. Jeg ved, at

sagen interesserer udvalget og vil naturligvis holde jer løbende orienteret.

Marianne Bigum:

Det tjekkiske formandskab har efter sigende udarbejdet et kompromisforslag

med en alternativ formodningsregel, hvor man arbejder med, at tre ud af syv kriterier skal være op-

fyldt for, at en platformsarbejder kan klassificeres som arbejdstager og dermed få de dertilhørende

Side 505

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

rettigheder. Vi ser det umiddelbart som en udvanding af direktivet og er kritiske over for kompro-

misforslaget, idet vi er bekymrede for arbejdstagerrettighedernes sikkerhed, hvis det svenske for-

mandskab vil gå videre med den nye formodningsregel.

Er ministeren enig i, at man bør stille platformsarbejderne bedst muligt med hensyn til arbejdstager-

rettigheder, og hvordan vil regeringen arbejde for det, hvis direktivet bevæger sig hen imod, at de

bliver ringere stillet? Vil ministeren stadig gå til forhandlingerne om to ud af fem kriterier i formod-

ningsreglen, som Kommissionen oprindeligt foreslog? Og hvordan vil regeringen sikre, at direktivet

ikke bliver svækket ved det tjekkiske kompromisforslag?

Søren Søndergaard:

Kan ministeren sige noget om Danmarks stilling med hensyn til platformsdi-

rektivet?

Beskæftigelsesministeren:

Vi arbejdede for en stærk formodningsregel, så vi får en korrekt be-

skæftigelsesstatus for folk, der udfører arbejde via platforme. Det gælder også med modsat for-

tegn, så reelt selvstændige kan forblive selvstændige. Og vi arbejder ikke mindst for, at direktivet

respekterer den danske model.

Vi har støttet Kommissionens forslag til en formodningsregel, som vi mener rammer den rigtige ba-

lance. Vi kunne også støtte teksten, som den forelå på EPSCO-rådsmødet i december 2022. I det

videre arbejde vil vi lægge vægt på, at balancen ikke rykkes, fordi vi netop ønsker en stærk og klar

formodningsregel, som understøtter korrekt beskæftigelsesstatus. Min opfattelse er, at det nuvæ-

rende forslag ligger inden for det mandat, som den daværende regering fik i Folketinget af Venstre,

Moderaterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Sverige har et forslag om en undtagelsesbestemmelse, som giver mulighed for, at man kan fravige

dele af direktivet, hvis man aftaler det i en kollektiv overenskomst. Det drejer sig ikke om formod-

ningsreglen, men om bestemmelserne f.eks. for algoritmeledelse. I det tilfælde er parterne jo enige,

og i Danmark støtter vi traditionelt muligheden for fravigelse ved overenskomst

–

også i andre ar-

bejdsretlige direktiver

–

fordi det giver fleksibilitet og en autonomi for parterne. Vi er ikke med-

forslagsstillere på det svenske forslag, men vi har ikke arbejdet imod det, og det kommer vi heller

ikke til.

Det danske udgangspunkt er at bakke op om Kommissionens forslag til formodningsreglen med

opfyldelse af to ud af fem kriterier.

Søren Søndergaard:

Jeg forstår simpelt hen ikke helt, hvad ministeren siger, men det er muligvis,

fordi jeg tager fejl i substansen. Jeg husker det på den måde, at vi gav mandat på baggrund af et

forhandlingsoplæg, hvori der stod, at regeringen desuden støtter en formodningsregel med fælles

kriterier, som tager udgangspunkt i Kommissionens forslag. Kommissionens forslag var opfyldelse

af to ud af fem kriterier, men så støtter man et kompromisforslag på tre ud af syv kriterier. Der er

man gået uden for mandatet. Det var måske det allerbedst opnåelige, men Spanien, Portugal, Bel-

gien, Holland og Grækenland stemte imod, fordi de syntes, at det var for svagt. Når regeringen

vælger at afvige fra det mandat, Europaudvalget har givet, hvad er så grunden til, at man ikke støt-

ter den del, der ville have haft en mere skarp formulering på området?

Beskæftigelsesministeren:

Med forbehold for at det ikke er mig, der har forelagt forhandlingsop-

lægget, har jeg kunnet læse, hvilke drøftelser der har været om platformsdirektivet, og jeg kan se,

Side 506

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

at der har været tre grupperinger. Nogle, der syntes, at det var for svagt, andre, der syntes, at det

gik for langt, og så en gruppe inde på midten, som Danmark var en del af, der egentlig mente, at

det lå ganske fornuftigt. Det var desuden en gruppe, som fandt det vigtigt at lande en aftale om

platformsdirektivet. Det er jo ikke muligt at indgå et kompromis, hvis ingen kan give sig fra Kommis-

sionens udspil. Jeg mener ikke, at vi er uden for mandatet, men udvalget skal selvfølgelig være

med til den drøftelse.

Jeg vil godt understrege, at jeg i dén grad håber, at der kan komme en løsning. Vi skal have bedre

styr på den del af vores arbejdsmarked, og jeg synes, at det er godt, at EU har den drøftelse. Der-

for er jeg også glad for, at Danmark er gået ind i drøftelsen med det fortegn, som vi er.

d) Forordning 883

KOM (2016) 0815

Beskæftigelsesministeren:

Forordning 883, der handler om koordinering af sociale sikringsord-

ninger, skal revideres. Der har endnu ikke været afholdt trilogforhandlinger under svensk formand-

skab, og det er derfor usikkert, om og i givet fald hvornår der kan indgås en endelig aftale.

Skiftende danske regeringer har arbejdet for at trække aftalen så meget som muligt i retning af de

danske ønsker. Det gør vi stadig. Der er dog ingen tvivl om, at det er meget svært, da vi står ret

alene på flere punkter.

e) Mindstelønsdirektivet

–

annullationssøgsmål

C (2023) 0019

Beskæftigelsesministeren:

Der er ikke sket noget nyt, siden jeg orienterede udvalget den 20. ja-

nuar 2023. Vi indgav stævningen den 18. januar, og Rådet og Europa-Parlamentet har 2 måneder

til at svare fra det tidspunkt, stævningen blev forkyndt for dem. Vi kan derfor forvente at modtage

svarskrifter inden længe. Herudover kan vi forvente, at Kommissionen vil støtte Rådet og Europa-

Parlamentet, mens Sverige har tilkendegivet, at de bør kunne støtte Danmark.

Sverige beslutter sig først endeligt, efter at oplysning om stævningen er offentliggjort i EU-Tidende.

Det er ikke sket endnu. Når det sker, har medlemslandene 2 måneder til at beslutte, om de vil an-

mode EU-Domstolen om at få lov til at intervenere i sagen til fordel for én af parterne.

Jeg vil som lovet holde udvalget så tæt og løbende orienteret, som muligt

–

inden for de rammer,

der er for retssager ved EU-Domstolen.

Theresa Scavenius:

Jeg vil gerne takke for, at ministeren følger op på møderne og fortæller, hvor-

dan det er gået. Vi har i udvalget drøftet, hvordan vi kan følge med i, hvad der sker i Bruxelles, så

måske er det en model, vi kan tage med videre.

Har ministeren en oplevelse af, at annullationssøgsmålet kan påvirke de dagsordener, vi kan bi-

drage til på beskæftigelsesområdet lige nu, når vi på en eller anden måde stiller os lidt på bagbe-

nene med hensyn til at bidrage til at løse de udfordringer?

Side 507

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Beskæftigelsesministeren:

Det er ikke mit indtryk, at annullationssøgsmålet skader os i de øvrige

sager.

f) Dom om deltidsdirektivet

Beskæftigelsesministeren:

Der en afgørelse på vej fra EU-Domstolen, som vedrører Beskæfti-

gelsesministeriets område, og som vi har afgivet indlæg i. Sagen vedrører direktivet om deltid.

Ifølge direktivet må en arbejdsgiver ikke give en deltidsansat ringere vilkår end en fuldtidsansat,

medmindre der er objektive grunde for en forskelsbehandling.

Problemstillingen i sagen

–

som er en sag fra Tyskland

–

er, om det er forskelsbehandling af en

deltidsansat, når den deltidsansatte først får overarbejdstillæg ved arbejde ud over fuldtidsnormen.

Hvis vi tager et eksempel fra Danmark, er spørgsmålet, om det er forskelsbehandling, at en ar-

bejdstager med en normeret arbejdstid på 25 timer om ugen først får overtidsbetaling ved at ar-

bejde lige så mange timer, som en fuldtidsansat skal gøre for at få overarbejdstillæg. Det vil typisk

sige over 37 timer.

Ud fra tidligere retspraksis på ligelønsområdet har det været den klare opfattelse i Danmark, at det

ikke vil være forskelsbehandling. Domstolen har efter vores tolkning lagt til grund, at det ikke er for-

skelsbehandling, når to personer får samme løn for samme antal arbejdstimer, selv om det for den

ene indebærer flere overarbejdstimer.

Det er efter vores oplysninger lagt til grund i de fleste overenskomster, hvor der først er adgang for

overarbejdstillæg, når man arbejder mere end normen for fuldtidsarbejde, selv om man er deltids-

ansat. Men når EU-Domstolen har fået forelagt en sag, skyldes det jo, at nogen synes, at retsstillin-

gen er uklar. Og da bl.a. Kommissionen har en anden tolkning end Danmark, blev det besluttet un-

der min forgænger, at Danmark skulle gå ind i sagen.

Den 1. december 2022 kom generaladvokaten i sagen med sit forslag til afgørelse. Generaladvo-

katen er helt på linje med Danmark og henviser flere gange til Danmarks indlæg. Jeg håber derfor,

at EU-Domstolen vil følge generaladvokatens forslag. Det har vi også grunde til at tro på, fordi vi

som nævnt mener, at det kan udledes af tidligere retspraksis.

Side 508

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3935 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

uddannelsesdelen)

den 7. marts 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

Børne- og undervisningsministeren:

Begge punkter forelægges til orientering.

1. Rådskonklusioner om færdigheder og kompetencer med henblik på den grønne

omstilling

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3935

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

Børne- og undervisningsministeren:

Formålet er at sætte fokus på behovet for uddannelse, op-

kvalificering og omskoling for at sikre de rette færdigheder og kompetencer, som vi skal bruge til

den grønne omstilling.

Rådskonklusionerne understreger, at EU i forbindelse med den grønne omstilling skal styrke udvik-

lingen og anvendelsen af nye teknologier på tværs af sektorer. Det kræver mange forskellige kom-

petencer og færdigheder.

Der er således i rådskonklusionerne ikke en klar definition af grønne kompetencer. Der er dog

enighed om, at det er vigtigt at se på både det nuværende og fremtidige kompetencebehov for at

kunne tilpasse erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksenuddannelse til

den grønne omstilling. Det kræver samarbejde mellem en lang række aktører, ligesom lærere og

undervisere spiller en afgørende rolle. I den forbindelse fremhæver rådskonklusionerne, at der er

tale om et område, hvor EU-landene kan lære af hinanden gennem videndeling og udveksling af

god praksis.

Regeringen støtter rådskonklusionerne. Regeringen finder det positivt, at EU sætter fokus på kvali-

ficeret arbejdskraft og på bl.a. erhvervsuddannelsernes betydning for den grønne omstilling og

manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for mange sektorer.

Samtidig er det positivt, at der primært er fokus på at implementere de forskellige elementer, der

allerede er drøftet på EU-plan inden for efter- og videreuddannelse og livslang læring.

For regeringen er det vigtigt at fremhæve, at uddannelse er national kompetence, så nationale til-

tag på uddannelsesområdet er op til medlemsstaterne at beslutte.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 509

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

2. Lærere af høj kvalitet

–

hjørnestenen i et succesrigt europæisk uddannelsesområde:

Lærermangel og udfordringen med at tiltrække, efteruddanne og fastholde kvalificerede og

veluddannede lærere og undervisere

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0700

Rådsmøde 3935

–

Bilag 1 (samlenotat side 6)

Børne- og undervisningsministeren:

Drøftelsen udspringer af en rapport fra Kommissionen om

uddannelsesområdet fra november 2022, som fastslår, at manglen på lærere er et stadigt stigende

problem i mange EU-lande, også i Danmark. Det skyldes dels rekrutteringsproblemer, dels at

mange af Europas lærere nærmer sig pensionsalderen. Det er en problematik, som også er vigtig

for Sverige, og som det svenske formandskab derfor ønsker at give landene mulighed for at drøfte.

Formandskabet lægger op til en debat med fokus på, hvilke greb medlemsstaterne bruger for at

løse udfordringen med at tiltrække, efteruddanne og fastholde lærere og undervisere.

Her vil regeringen på rådsmødet bidrage med danske erfaringer på området, og i den forbindelse

vil vi orientere om ambitionerne fra den politiske aftale om læreruddannelsen fra 2022. Den skal

bl.a. bidrage til en mere ambitiøs og attraktiv læreruddannelse, så flere færdiggør studiet, og

–

det

er vigtigt for mig

–

flere bliver i faget og i folkeskolen efterfølgende.

Regeringen vil i den forbindelse fremhæve, at det er nyttigt fortsat at udveksle viden og erfaringer

på europæisk plan om udviklingen af læreruddannelsen og initiativer til at fastholde lærere i faget.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 510

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

Punkt 9. Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender

–

udlændinge- og

integrationsdelen) den 9.-10. marts 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 264 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

8. Schengenområdets generelle tilstand

a) Schengenområdets funktion

–

Status fra formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3936

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 194, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Der er lagt op til, at det svenske formandskab og Kom-

missionen vil give en status. Fokus forventes at være på migrationssituationen ved de ydre græn-

ser og i Schengenområdet generelt.

Fra dansk side er det vigtigt, at drøftelserne om Schengen ikke alene fokuserer på situationen ved

de ydre grænser, men også tiltag mod sekundære bevægelser inden for Schengen.

b) Fremtiden

for EU’s visumpolitik

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3936

–

Bilag 2 (samlenotat side 5)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Fokus for drøftelsen ventes at være, hvordan visumpo-

litikken kan anvendes mere strategisk i den europæiske migrationsforvaltning. Det drejer sig bl.a.

om mulighederne for at suspendere de aftaler om visumfritagelse, der er indgået med tredjelande.

Stigningen i den irregulære migration til EU

–

særlig via Vestbalkan i 2022

–

har vist, at der er brug

for at drøfte, hvordan den europæiske visumpolitik skal justeres for at undgå, at den bidrager til

misbrug. Og i den forbindelse er en revision af den såkaldte suspensionsmekanisme central. EU

skal kunne reagere hurtigt og effektivt, når visumfritagelse misbruges og fører til irregulær migration

ind i EU.

Regeringen vil derfor støtte op om at styrke og udvide mulighederne for at suspendere visumfrita-

gelsesaftaler.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 511

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

10. Implementering af interoperabilitet

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3936

–

Bilag 2 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 194, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Her vil Kommissionen og it-agenturet eu-LISA gøre sta-

tus over gennemførelsen. Det drejer sig om interoperabilitet mellem systemerne på RIA-området,

dvs. grænsekontrol, visum og sikkerhed. Den samlede løsning skal ifølge

EU’s

tidsplan være fuld-

ført med udgangen af 2025, og ikke

–

som først antaget og anført i samlenotatet

–

i juni 2024.

Interoperabilitet mellem it-systemerne, som jo bl.a. er ind- og udrejsesystemet EES, systemet til ud-

stedelse af rejsetilladelser til visumfri personer ETIAS, og ændringer til det eksisterende visuminfor-

mationssystem VIS, er et vigtigt bidrag til at styrke kontrollen med de ydre grænser.

Gennemførelsen er præget af forsinkelser. Derfor er det min forventning, at it-agenturet og Kom-

missionen vil give en status på implementeringen.

Regeringen lægger vægt på, at implementeringen sker på forsvarlig vis og så hurtigt som muligt for

at styrke kontrollen med de ydre grænser.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 512

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

11. Asyl og migration: eksterne og interne dimensioner

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0272, KOM (2016) 0467, KOM (2020) 0612, KOM (2020) 0613, KOM (2020)

0610

Rådsmøde 3936

–

Bilag 2 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 196, senest

behandlet i EUU 2/12-22)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Det sidste punkt er et tilbagevendende drøftelsespunkt.

Det vidner om, at Rådet og Europa-Parlamentet langt fra er kommet i hus med forhandlingerne om

migrations- og asylpagten og dermed Kommissionens forslag til reform af det europæiske asylsy-

stem. Det er forventningen, at formandskabet vil give en status på forhandlingerne om de enkelte

dele af migrations- og asylpagten og lægge op til en drøftelse af det videre arbejde, også i lyset af

det ekstraordinære møde mellem stats- og regeringscheferne i starten af februar.

Status er kort fortalt, at man for det første stadig drøfter, hvad der udgør den rette balance mellem

solidaritet og ansvar medlemsstaterne imellem. Omfordeling er stadig et ønske fra særlig visse

middelhavslande. Som bekendt er det regeringens holdning, at netop omfordeling vil være det for-

kerte svar på udfordringerne, og at det vil udgøre en pull-faktor.

For det andet drøfter man, hvilke procedurer der skal gælde, når irregulære migranter krydser de

ydre grænser, og de byrder, det lægger på frontlinjestaterne. Særlig i lyset af den tragiske hæn-

delse i Italien, hvor 65 migranter mistede livet, forventes øget fokus på eftersøgnings- og rednings-

samarbejdet i EU. Danmark støtter op om at styrke samarbejdet på området.

For det tredje drøfter man den sekundære migration inden for Schengen, der i stigende grad risike-

rer at undergrave det europæiske asyl- og Schengensamarbejde.

For det fjerde drøftes den eksterne dimension. Det er nok her, hvor medlemsstaterne er mest

enige.

Kort om migrationssituationen i Europa

Regeringens holdning er, at migrationssituationen i Europa er bekymrende. Antallet af irregulære

ankomster ved den ydre grænse og antallet af asylansøgere i Europa er i 2022 gået i den helt for-

kerte retning. Det er markant stigende.

Det er en del af baggrunden for, at regeringen mener, at der er behov for at tænke nyt og innova-

tivt. Det mener jeg, at et stigende antal af mine kolleger også hælder til. Der er brug for at fjerne de

incitamenter, der i dag virker som en pull-faktor. Det var også var blandt budskaberne fra stats- og

regeringscheferne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i starten af februar, nemlig

styrkelse af partnerskaber med tredjelande med det formål at forhindre irregulær migration, styrke

kapaciteten inden for migrationsforvaltning langs migrationsruterne, ødelægge menneskesmugler-

nes forretningsmodel, øge tilbagesendelsen af personer i udsendelsesposition samt styrke kontrol-

len med

EU’s ydre grænser.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 513

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

12. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 514

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 343: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-23

15. europaudvalgsmøde 3/3 2023

13. Siden sidst

a) Orientering vedr. dom ved EU-Domstolen - C-488/21, Chiefs Appeals Officer m.fl.

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 133 (notat om afgivelse af indlæg i sagen)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Generaladvokaten har den 16. februar 2023 fremsat

forslag til afgørelse. Det drejer sig om en irsk sag. Den danske regering har afgivet skriftligt indlæg i

sagen i december 2021 og deltaget i den mundtlige forhandling ved EU-Domstolen i oktober 2022.

Udvalget blev orienteret om sagen ved notat af 6. december 2021.

Sagens tema

Efter opholdsdirektivet kan forældre til en unionsborger, der f.eks. er arbejdstager i en anden med-

lemsstat, opnå ret til ophold i den pågældende medlemsstat, hvis de forsørges af unionsborgeren.

Sagen ved EU-Domstolen handler om en EU-arbejdstager i Irland, som har forsørget sin mor i

hjemlandet. Moren rejser til Irland, hvor hun tager ophold sammen med sin datter som forsørget

familiemedlem. Kort tid efter indrejsen søger moren om en invaliditetsydelse. De irske myndigheder

afslår med henvisning til, at det er en betingelse for morens ophold, at datteren fortsat forsørger

hende, idet hun ellers vil udgøre en byrde for det sociale system.

Den danske regering har i sagen argumenteret for, at forsørgelseskravet er en løbende betingelse,

og at et forsørget familiemedlem derfor efter en konkret vurdering kan miste sin ret til ophold, hvis

familiemedlemmet fuldt ud eller i overvejende grad er afhængig af offentlig forsørgelse og må an-

ses for at udgøre en byrde for det sociale system.

I forslaget til afgørelse konkluderer generaladvokaten på linje med det danske indlæg, at forsørgel-

seskravet er en løbende betingelse, og at familiemedlemmet derfor også efter indrejsen i værts-

medlemsstaten skal forsørges af unionsborgeren. Ifølge generaladvokaten er begrebet forsørgelse

imidlertid ikke begrænset til økonomisk forsørgelse, men kan også omfatte f.eks. følelsesmæssig

eller fysisk hjælp og bistand fra unionsborgeren. I modsætning til den danske regering når general-

advokaten derfor frem til, at et familiemedlem

–

til trods for udbetalingen af ydelser

–

fortsat vil

kunne anses for at være forsørget af unionsborgeren. Det betyder, at et familiemedlem i en sådan

situation fortsat vil have ret til ophold.

Afslutning

Generaladvokatens forslag til afgørelse er ikke bindende for EU-Domstolen. Det er derfor først, når

EU-Domstolen har afsagt dom i sagen, at den eventuelle betydning for dansk ret kan vurderes.

Søren Søndergaard:

Hvor store konsekvenser får dommen for Danmark? Udgør det et stort pro-

blem i Danmark, eller er det marginalt?

NOT

Udlændinge- og integrationsministeren:

Det kan vi ikke sige noget om endnu, men vi skal nok

vende tilbage med et skriftligt svar.

Mødet sluttede kl. 13.26.

Side 515