EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 456: Præsentationer, baggrundsmateriale og forslag til spørgsmål vedr. høringen om reform af EU’s finanspolitiske regler afholdt onsdag den 3. maj 2023, kl. 15-17 i Landstingssalen

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 456
Offentligt

ehov for n e finanspolitiske regler i Danmark

plæg ved eksperthøring om revision af EU’s finanspolitiske regler

– 3. ma 0 3

arl ohan Dalgaard professor ø enhavns Universitet og

formand for De konomiske d

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 456: Præsentationer, baggrundsmateriale og forslag til spørgsmål vedr. høringen om reform af EU’s finanspolitiske regler afholdt onsdag den 3. maj 2023, kl. 15-17 i Landstingssalen

Hovedtræk i EU-Kommissionens forslag

Forslag indebærer hovedsageligt ændringer for lande med høj gæld

Grænsen for underskud på den offentlige saldo er uændret på 3 pct. af BNP, og grænse for

ØMU-gæld er uændret på 60 pct. af BNP.

Mindre fokus på styring efter den strukturelle saldo

For lande med høj gæld skal der være mere fokus på faldende gæld på mellemlangt sigt,

som skal opnås ved at styre efter en udgiftsregel.

Danmark har overholdt EU’s regler

Forslag har begrænset betydning for Danmark

Danmarks har overholdt grænsen på 3 pct. af

BNP på nær i 2012

Få lande har overholdt grænsen tilsvarende

hyppigt

Grækenland har brudt grænse 18 ud af 22 år i

2000-2021

Antal år med underskud over 3 pct. af BNP

Danmarks gæld er 37 pct. af BNP

På det foreliggende grundlag er forventningen,

at gældskvoten fremadrettet forbliver under 60

pct.

Nye regler om udgiftsvækst ventes ikke, at

påvirke Danmark

ØMU-gæld i 2021

Danske finanspolitiske regler med nyt forslag

Der vil ikke være et krav om grænse for strukturel saldo

Danmark skal stadig overholde EU’s 3 pct. grænse for saldo og 60 pct.

grænse for gæld.

Danmark kan stadig fokusere på holdbarhed, saldomål i 2030 og 4-årige

udgiftslofter.

Der vil ikke være et krav om en årlig lovfastsat grænse på -1 pct. af BNP

på den strukturelle saldo: Skal det føre til ændringer i budgetlovens krav

til årlige underskud på strukturel saldo?

Den årlige grænse for strukturelle saldo

Brugen af strukturel saldo kan med fordel bevares i Danmark

Saldomålsætning i forbindelse med mellemfristede

planer har været forfulgt siden årtusindskiftet af

skiftende regeringer i Danmark.

Store udsving i den opgjorte strukturelle saldo er ikke

et problem i dansk sammenhæng

Finansministeriets metode er mere stabil end EU

kommissionens.

Strukturel saldo med forskellige metoder

Skal underskud være større end 1 pct. af BNP efter

2030?

Overholdbarhed giver mulighed for større underskud,

og det kan kræve stramninger/reformer, hvis der ikke

tillades større underskud efter 2030.

Et større strukturelt underskud øger risikoen for brud

på 3 pct. grænsen.

Skøn offentlig saldo mod 2050

Sammenfatning

EU-kommissionens forslag har særligt fokus på lande med høj gæld

Det danske finanspolitiske rammeværk, som har understøttet sunde offentlige finanser,

kan bevares.

Den strukturelle saldo bør i den henseende fortsat spille en vigtig rolle i Danmark, men

niveauer kan diskuteres:

Fx om de maksimale strukturelle underskud skal tillades at være større end 1 pct. af BNP i

2030erne? Hvor præcist skal der styres efter grænsen?