Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 676
Offentligt
2740378_0001.png
Europaudvalget
Referat af 30. europaudvalgsmøde
Mødedato:
fredag den 23. juni 2023
Tidspunkt:
kl. 08.30
Sted:
vær. 2-133
Dagsorden
1. Rådsmøde nr. 3961 (udenrigsanliggender) den 26. juni 2023
Forelæggelse ved udenrigsministeren
EUU alm. del (20222)
Bilag 568 (kommenteret dagsorden)
2. Rådsmøde nr. 3962 (almindelige anliggender) den 27. juni 2023
Forelæggelse ved udenrigsministeren
EUU alm. del (20222)
Bilag 568 (kommenteret dagsorden)
L
3. Samråd med fg. økonomiminister om det europæiske semester (enslydende
samrådsspørgsmål er stillet på FIU alm. del
samrådsspørgsmål I)
KOM (2023) 0604
Samrådsspørgsmål A
Den 22. juni 2023
4. Rådsmøde nr. 3960 (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023
Dagsordenspunkt 5 forelægges ved miljøministeren
Dagsordenspunkterne 1-4 forelægges ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
EUU alm. del (20222)
Bilag 568 (kommenteret dagsorden)
L
5. Drøftelse af Folketingets EU-Oplysnings aktiviteter ved Europa-Parlamentsvalget 2024
EUU alm. del (20222)
Bilag 569 (notat om aktiviteter ved EP-valget)
6. Orientering om Folketingets markering af 50-året for dansk EU-medlemskab
EUU alm. del (20222)
Bilag 576 (notat om status på markeringen af 50-året)
7. Eventuelt
L
L
Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkt 1-2 og 4 nævnte møder
Side 1090
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske
senest kl. 12.00 dagen inden mødet
ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).
Der vil være pladsbegrænsning.
Anvendte forkortelser:
FF =Forventet forhandlingsoplæg
FO =Forhandlingsoplæg
FL =Forventet lukket behandling
L
=Lukket behandling
Side 1091
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
Rådsmøde nr. 3961 (udenrigsanliggender) den 26. juni 2023
1. Ruslands aggression mod Ukraine
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3961
Bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20222)
Bilag 565 (udvalgsmødereferat side 815, senest forelagt
17/5-23)
2. EU og Latinamerika og Caribien (LAC)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3961
Bilag 1 (samlenotat side 5)
Rådsmøde 3889
Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 14/7-22)
3. Digitalt diplomati
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3961
Bilag 1 (samlenotat side 7)
Rådsmøde 3889
Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 14/7-22)
4. Eventuelt
5. Siden sidst
Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort
Side 1092
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
Rådsmøde nr. 3962 (almindelige anliggender) den 27. juni 2023
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 29.-30. juni 2023 (udkast til
konklusioner)
Præsentation/politisk drøftelse
Rådsmøde 3962
Bilag 1 (samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 29-30/6-23
Bilag 3 (fortroligt udkast til konklusioner)
2. Den europæiske valglov
Status
TA (2022) 0129
Rådsmøde 3962
Bilag 1 (samlenotat side 5)
Rådsmøde 3902
Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 13/10-22)
3. Europæisk semester 2023
Politisk drøftelse
KOM (2023) 0600 og KOM (2023) 0604
Rådsmøde 3962
Bilag 1 (samlenotat side 10)
EUU alm. del (20222)
Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 467, senest
behandlet i EUU 3/3-23)
EUU alm. del (20222)
Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 140, behandlet i
EUU 2/12-22)
4. Rådets 18-måneders program
trioformandskabet
Præsentation
Rådsmøde 3962
Bilag 1 (samlenotat side 14)
5. Konsekvenserne af ETS-systemet på andre EU-politikker, herunder energi,
konkurrenceevne, økonomi og (social) levestandard
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3962
Bilag 1 (samlenotat side 16)
6. Eventuelt
7. Siden sidst
a) Orientering om Europa-Parlamentets forslag til fordeling af sæder i Europa-Parlamentet
2024-2029
INL (2021) 2229
Rådsmøde 3962
Bilag 2 (samlenotat)
Dagsordenspunkterne 1-4 hører under Udenrigsministeriets ressort. Dagsordenspunkt 5 hører
under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Side 1093
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
Rådsmøde nr. 3960 (landbrug og fiskeri) den 26-27. juni 2023
1. Internationale handelsaftaler og
–forhandlinger
på landbrugsområdet
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3960
Bilag 1 (samlenotat side 2)
2. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet
mod et mere bæredygtigt
fiskeri i EU: Status og retning for 2024
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM (2023) 0303
Rådsmøde 3960
Bilag 1 (samlenotat side 9)
3. Fiskeripakken:
a) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om den fælles
fiskeripolitik i dag og i morgen: En fiskeri- og havpagt mod bæredygtig, videnskabeligt
baseret, innovativ og inklusiv fiskeriforvaltning
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2023) 0103
Rådsmøde 3960
Bilag 1 (samlenotat side 12)
EUU alm. del (20222)
Bilag 408 (udvalgsmødereferat side 560, senest
behandlet i EUU 17/3-23)
b) Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om implementeringen af
Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og
akvakulturprodukter
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2023) 0101
Rådsmøde 3960
Bilag 1 (samlenotat side 12)
EUU alm. del (20222)
Bilag 408 (udvalgsmødereferat side 560, senest
behandlet i EUU 17/3-23)
Side 1094
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
c) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg samt Det Europæiske Regionsudvalg
EU
handlingsplan: Beskyttelse og gendannelse af marine økosystemer for bæredygtigt og
robust fiskeri
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2023) 0102
Rådsmøde 3960
Bilag 1 (samlenotat side 12)
KOM (2023) 0102
svar på spm. 3 om, hvad regeringen gør for at overvåge og
dokumentere, hvilken effekt bundtrawling har for havbunden samt regeringens
tiltag for at leve op til EU-rettens krav om beskyttelse af havbunden, fra
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
KOM (2023) 0102
svar på spm. 2 om det nuværende danske bundfiskeri er i
overensstemmelse med de EU-retlige krav om beskyttelse og genopretning af
havbunden, fra ministeren for fødevarer
KOM (2023) 0102
svar på spm. 1 om et generelt forbud mod bundfiskeri i
beskyttede områder er foreneligt med EU-retten, fra ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri
EUU alm. del (20222)
Bilag 408 (udvalgsmødereferat side 560, senest
behandlet i EUU 17/3-23)
d) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg om energiomstilling
af den europæiske fiskeri- og akvakultursektor
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2023) 0100
Rådsmøde 3960
Bilag 1 (samlenotat side 12)
EUU alm. del (20222)
Bilag 408 (udvalgsmødereferat side 560, senest
behandlet i EUU 17/3-23)
4. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2023/194 for
så vidt angår fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper
af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskefartøjer i visse andre farvande og
om fastsættelse af sådanne fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2023 og 2024
Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023,
men forventes vedtaget ved et kommende rådsmøde
KOM (2023) 0276
Rådsmøde 3960
Bilag 1 (samlenotat side 29)
Side 1095
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
5. Kommissionens forslag om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om
ændring af CAP-forordningen (EU) 2021/2115 (EU) nr. 995/2010
Fremskridtsrapport
KOM (2022) 0305
Rådsmøde 3960
Bilag 2 (samlenotat)
Rådsmøde 3890
landbrug og fiskeri
Bilag 3 (skriftlig forelæggelse af 14/7-22)
6. Eventuelt
7. Siden sidst
Dagsordenpunkterne 1-4 hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort
Dagsordenpunkt 5 hører under Miljøministeriets ressort
Side 1096
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
2740378_0008.png
Europaudvalget
Referat af 30
.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 23. juni 2023
kl. 08.30
vær. 2-133
Henrik Møller (S), Jens Joel (S), Kim Valentin (V), Karin Liltorp (M),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendt-
sen (DF), Søren Søndergaard (EL), Christian Friis Bach (RV) og The-
resa Scavenius (ALT).
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, fungerende økonomimini-
ster Stephanie Lose, miljøminister Magnus Heunicke og minister for
fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.
Desuden deltog:
Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3961 (udenrigsanliggender) den 26. juni 2023
EUU alm. del (20222)
Bilag 568 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Alle punkter forelægges til orientering.
1. Ruslands aggression mod Ukraine
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3961
Bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20222)
Bilag 565 (udvalgsmødereferat side 815, senest forelagt
17/5-23)
Udenrigsministeren:
Det første punkt på dagsorden er som vanligt Ruslands aggression mod
Ukraine, hvor jeg denne gang forventer fokus på militær støtte, spørgsmålet om retsforfølgelse og
ikke mindst global outreach. Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, vil deltage virtuelt i begyn-
delsen af drøftelsen.
Jeg er desuden meget tilfreds med, at der nu er opnået enighed om den 11. sanktionspakke. Den
vil bidrage til at styrke effekten af vores sanktioner og bekæmpe omgåelse.
Hvad angår EU’s militære støtte til Ukraine vil vi gøre status over de mange arbejdsspor,
herunder
donationer og fællesindkøb af ammunition. Sammenlagt har vi i EU afsat 5,6 mia. euro til militær
støtte under den europæiske fredsfacilitet (EPF) til Ukraines væbnede styrker.
Side 1097
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
Den massive støtte til Ukraine har medført, at budgettet for EPF er tæt på at være fuldt allokeret.
Derfor støtter regeringen at aktivere den principbeslutning, der blev vedtaget i december 2022, om
at tilføre yderligere 3,5 mia. euro til fredsfaciliteten. Den beslutning forelagde den daværende fun-
gerende udenrigsminister forhandlingsoplæg om her i udvalget. Forhøjelsen af budgettet vil gøre,
at vi fortsat kan finansiere globale indsatser samt EU’s militære missioner og operationer –
samti-
dig med at vi leverer den nødvendige støtte til Ukraines væbnede styrker.
I forhold til retsforfølgelse forventer jeg bl.a. en drøftelse af overvejelserne omkring oprettelsen af et
tribunal for retsforfølgelse af aggressionsforbrydelser. Et tribunal skal have international opbakning,
og jeg oplever, at et ukrainsk forankret, internationaliseret tribunal i stigende grad omtales som den
mest realiserbare model. Der er dog stadig forskellige holdninger blandt medlemslandene, men jeg
håber, at vi snart kan enes om en fælles EU-linje.
Endelig skal vi igen drøfte, hvordan vi sikrer bred international opbakning til Ukraine og den ukrain-
ske fredsformel. Jeg forventer bl.a., at vi vil få en opdatering på arbejdet med EU’s handlingsplan
for de geopolitiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine. Som jeg før har nævnt, er der
en bred erkendelse af, at EU skal være bedre til at pleje vores forhold til tredjelande og vise, at vi
tager deres udfordringer alvorligt. Det er i øvrigt også i det lys, man skal se statsministerens rejse
med den hollandske statsminister, Mark Rutte, til Afrika.
Søren Søndergaard:
I samlenotatet beskrives muligheden for enten at forankre tribunalet i FN el-
ler i Ukraine. Hvad er regeringens holdning til det spørgsmål?
Hvor mange penge regner Danmark med at få tilbage fra den europæiske fredsfacilitet? Der står,
at det skal dække militære bidrag, og her har vi heldigvis givet store bidrag. Hvordan undgår man
et dobbeltbogholderi, hvor det samme bidrag kan fremgå både som nationalt og som et EU-bi-
drag? Jeg kan godt se fordelen i det, når man tænker på de pressemøder, man kan holde, men
hvad det helt konkret får af betydning i Ukraine er vanskeligere at gennemskue.
Udenrigsministeren:
Vi har med en kernegruppe af EU-lande kastet os ind i arbejdet om accoun-
tability og går efter at finde den mest pragmatiske løsning. Der lader ikke til at kunne samles op-
bakning til et FN-tribunal, hvorfor man må regne med ukrainsk forankret, internationaliseret tribunal.
Jeg kan ikke på stående fod komme med et estimat på, hvor stort et beløb Danmark forventer at få
refunderet via fredsfaciliteten. Jeg mener at huske, at beløbet nok bliver relativ marginalt i forhold til
størrelse på vores bidrag.
Det besvarer vel også spørgsmålet om dobbeltbogholderi, som der selvfølgelig er en pointe i.
En generel leveregel er, at man altid skal være varsom med de tal, der flyder i den internationale
debat. Man må forholde sig til nuancerne og ikke lade sig dupere af det første og bedste tal. Der er
mange penge, der pakkes mange gange. Støtten til Ukraine skal man derfor nok snarere måle på
kapaciteter end på beløb, hvilket også er mit indtryk af ukrainernes holdning til det. De taler om
skud og kerer sig mindre om, til hvilken pris vi indkøber ammunition, og hvordan det viser sig i vo-
res regnskaber. De taler om kapaciteterne på en meget konkret måde, hvor meget de skal bruge
om dagen, hvor meget de har, hvor meget vi har leveret osv. De har ingen interesse i, at vi akku-
mulerer beløb og skriver dem ind i pressemeddelelser.
Side 1098
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
2. EU og Latinamerika og Caribien (LAC)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3961
Bilag 1 (samlenotat side 5)
Rådsmøde 3889
Bilag 2 (Skriftlig forelæggelse af 14/7-22)
Udenrigsministeren:
Vi skal drøfte, hvordan EU kan modernisere og forstærke sit samarbejde
med regionen. Det er noget, vi har en klar interesse i. En del af det handler om at sikre globalt en-
gagement i krigen i Ukraine. Det handler ikke mindst om at udvikle strategiske og ligeværdige part-
nerskaber baseret på fælles interesser.
Landene i Latinamerika og Caribien er væsentlige politiske og økonomiske partnere for EU. Samti-
dig repræsenterer vores to regioner tilsammen en meget væsentlig stemme internationalt
bl.a. i
FN. Det er afgørende for fastholdelsen af et regelbaseret og multilateralt system. Latinamerika og
Caribien er også en region, vi deler historie og værdier med. Det skal vi værne om. Samtidig ser vi,
at regionen præges af stigende russisk og kinesisk indflydelse, hvilket vi må reagere på.
Drøftelsen på rådsmødet vil fungere som forberedelse til topmødet mellem EU og Latinamerika og
Caribien, som afholdes 17.-18. juli 2023. Det er meget positivt, at topmødet finder sted netop nu,
som det første i 8 år. Det vil være en oplagt mulighed for at drøfte emner af fælles interesse såsom
krigen i Ukraine, grøn transition, kritiske råstoffer, uddannelse, energi, multilateralisme og grænse-
overskridende kriminalitet.
Topmødet er desuden en god mulighed for at skabe fremdrift i EU’s vig-
tige handels- og associeringsaftaler. Vi har behov for Latinamerika og Caribien til at fremme åben,
strategisk og bæredygtig handel, også med hensyn til klimadagsordenen.
Regeringen støtter op om EU’s indsats for at få afsluttet handelsaftalerne med Mercosur og Mexico
snarest muligt. Handelsaftalerne handler ikke kun om at åbne vigtige eksportmarkeder. Det er også
et vigtigt redskab til at styrke såvel vores strategiske alliancer
i Latinamerika som EU’s økonomiske
sikkerhed gennem diversifikation af vores forsyningskæder.
Søren Søndergaard:
Stor opbakning til satsningen på Central- og Latinamerika. Det ville være
fremragende, hvis satsningen kunne føre til, at vi kunne få ambassader i nogle af de kæmpestore
lande i området. Det er imidlertid kompliceret, for jeg tror ikke, at vi kan begynde at tale om fremti-
den uden at blive konfronteret med vores egen fortid på kontinentet. Uanset hvor forkert jeg synes
Brasiliens præsident Lula da Silvas argumentation med hensyn til Rusland er, den såkaldte
whataboutism, så afspejler den en realitet for et kontinent, der har været mishandlet og undertrykt
af andre, og hvor man ikke har været særlig interesseret menneskerettighederne.
Udenrigsministeren:
Spørgsmålet om historien er i virkeligheden ret bredt. Hvis man vil have en
relation til folk i nutiden, er man nødt til at forholde sig til fortiden. Det gælder også i en hjemlig kon-
tekst, f.eks. i Rigsfællesskabet, men det er en helt anden snak. På De Amerikanske Jomfruøer, tid-
ligere Dansk Vestindien, festligholder man 175-året for slavernes frigørelse, og man vil sørge for at
vi er repræsenteret på et passende niveau ved på godt og ondt at vedstå os den rolle, vi har spillet.
Jeg kan bekræfte, at jeg selv møder den holdning, Søren Søndergaard fremhæver, hos folk. Man
tænker, at de må se på Ukrainekrigen, ligesom vi gør, da den jo er et direkte brud på FN-Charteret.
Så mødes man imidlertid af netop det spørgsmål: Hvor var I, da vi skulle afkoloniseres? Og hvor er
Side 1099
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
I i Israel-Palæstina-konflikten? Det kommer i mange variationer. Hvis man optager en mere lige-
værdig dialog ude i verden, bliver man mødt med disse spørgsmål, og så må man forholde sig til
dem.
3. Digitalt diplomati
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3961
Bilag 1 (samlenotat side 7)
Rådsmøde 3889
Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 14/7-22)
Udenrigsministeren:
Det er et vigtigt emne for Danmark, og noget vi har arbejdet for at sætte hø-
jere på EU’s dagsorden de seneste år. Det handler grundlæggende om at styrke EU’s engagement
i de diskussioner om globale spilleregler og kritisk ny teknologi, som fylder stadigt mere.
EU skal træde mere i karakter på den globale scene for at fremme en demokratisk, ansvarlig og
sikker fremtid med teknologi, der har mennesket i centrum. Vi har set, hvordan reguleringen internt
i EU
f.eks. databeskyttelse
kan spille en positiv rolle globalt. Det skal vi supplere med et aktivt
og engageret diplomati for at præge teknologiudviklingen og spillereglerne på det digitale område,
så det reflekterer EU’s normer og værdier.
Vi skal derfor også styrke vores digitale partnerskaber. Både med teknologisk avancerede lande,
som USA, Canada, Japan, Sydkorea og Singapore. Men også med lande, der er ved at udvikle de-
res digitale infrastruktur. Hvis ikke vi engagerer os, er der andre, der gør. Og så bliver det ikke nød-
vendigvis med mennesket i centrum.
Det er den private sektor, der driver den teknologiske udvikling. Og deres beslutninger om produk-
tion, værdikæder, udvikling og teknologiforståelse får i stigende grad geopolitisk betydning. Derfor
er jeg også tilfreds med, at behovet for et struktureret samarbejde med EU’s tech-industri
er et cen-
tralt element i de nye rådskonklusioner.
Digitalisering og nye teknologier er rykket ind i kernen af geopolitikken. Det er derfor vigtigt,
at EU’s
mange instrumenter spiller sammen for at sikre Unionen en stærk position i verden.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
4. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 1100
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
5. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 1101
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3962 (almindelige anliggender) den 27. juni 2023
EUU alm. del (20222)
Bilag 568 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Alle punkter forelægges til orientering.
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 29.-30. juni 2023 (udkast til
konklusioner)
Præsentation/politisk drøftelse
Rådsmøde 3962
Bilag 1 (samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 29-30/6-23
Bilag 3 (fortroligt udkast til konklusioner)
Udenrigsministeren:
Der er tale om en tung dagsorden med vigtige emner.
Ruslands krig i Ukraine
Fokus for drøftelsen vil afhænge af krigens udvikling i de kommende dage, og hvad vi kan nå til
enighed om i EU. Men på nuværende tidspunkt forventer jeg, at sprængningen af Kakhovkadæm-
ningen den 6. juni 2023 vil blive drøftet. Rådsformanden har allerede meddelt, at han vil rejse sa-
gen på topmødet. Regeringen støtter op om at yde Ukraine den nødvendige støtte til at håndtere
konsekvenserne af sprængningen.
Der er netop opnået enighed i Rådet om en 11. sanktionspakke. Det er meget positivt og bidrager
til, at vi fastholder et pres på Putin. Derudover er der fortsat fokus på at se på muligheden for at an-
vende indefrosne russiske midler til bl.a. at gå til genopbygningen af Ukraine. Det er et kompliceret
spørgsmål, også juridisk. Og det kan meget vel komme op på topmødet.
Som udgangspunkt er der ikke lagt op til, at Ukraines udvidelsesperspektiv skal behandles på top-
mødet. Nok vil Kommissionen ugen før mødet afgive en mundtlig redegørelse om landets tilnær-
melse
til EU’s samlede regelsæt, men
det vil være præmaturt at tage stilling til eventuelle frem-
skridt i Ukraines EU-proces, før Kommissionen fremlægger sine fremskridtsrapporter til efteråret.
Sikkerhed og forsvar
Her forventer jeg en status på Versailleserklæringen, som Det Europæiske Råd vedtog i marts
2022, såvel som på arbejdet med at opskalere europæisk forsvarsindustri, fælles indkøb af ammu-
nition og militære donationer til Ukraine. Og så vil EU-NATO-samarbejdet blive drøftet forud for
NATO-topmødet i Vilnius den 11.-12. juli 2023.
Regeringen er helt enig i, at EU-landene skal fortsætte støtten til Ukraines forsvarskamp og imøde-
komme de akutte militære behov, og vi bliver også nødt til at se på, hvordan vi sikrer den europæi-
ske forsvarsindustri og vores forsyningssikkerhed.
Migration
Det er positivt, at stats- og regeringscheferne får lejlighed til at få en ordentlig drøftelse. Det har vi
fra dansk side arbejdet for. Det er
centralt for regeringen, at der udvikles nye løsninger på EU’s ud-
fordringer med irregulær migration. Det gælder f.eks. initiativer om øget samarbejde med tredje-
lande, styrket kontrol
af EU’s ydre grænse og
tilbagesendelse af personer uden lovligt ophold. Det
Side 1102
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
er samtidig positivt, at det lykkedes at skabe fremdrift i forhandlingerne om asyl- og migrationspag-
ten, hvor medlemslandene på rådsmødet den 8. juni 2023 nåede til enighed om en generel indstil-
ling om to af pagtens retsakter. Nu udestår forhandlingerne med Europa-Parlamentet.
EU’s forhold til Kina
Jeg forventer, at drøftelsen vil handle om, hvordan vi i EU styrker fokus på vores økonomiske sik-
kerhed på en måde, som ikke afkobler vores økonomiske og politiske forbindelser til Kina, men at
vi forfølger kommissionsformandens mantra om »de-risk
not de-couple«.
Regeringen støtter en strategisk drøftelse af Kina. Vi skal kunne rumme mulighederne for at sam-
arbejde med Kina, og vi skal samtidig håndtere de voksende udfordringer, som udgår fra Kina. EU-
enighed er helt afgørende.
Tunesien
Jeg forventer også, at der vil være en drøftelse af den partnerskabspakke, som EU og Tunesien for
nylig blev enige om at udarbejde. Pakken vil bl.a. indebære styrket samarbejde om økonomi, grøn
energi og migration. Det er tiltrængte indsatser, og derfor bakker regeringen op om pakken, der nu
skal forhandles på plads.
Økonomiske emner
Endelig vil jeg nævne en række økonomiske emner, som ventes drøftet. I lyset af topmødets
mange andre emner forventer jeg dog ikke, at der vil være tale om substansdrøftelser af de økono-
miske emner, men det er min klare forventning, at sagerne vil fylde meget i efteråret
også på
stats- og regeringschefernes dagsorden.
Det gælder bl.a. Kommissionens udspil om økonomisk sikkerhed, der blev præsenteret den 20.
juni 2023. Det er for tidligt at sige meget om udspillet, men regeringen er enig i behovet for, at vi i
Europa tænker mere strategisk om vores egen økonomiske sikkerhed. Derfor er det også en del af
den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.
Det gælder også
for Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle
ramme, som også blev præsenteret den 20. juni 2023. Derudover forventer jeg, at
EU’s konkurren-
ceevne og industri- og handelspolitik fortsat vil fylde, hvor der efter topmødet i marts er fuld sving i
arbejdet.
Stats- og regeringscheferne skal desuden forberede det topmøde mellem EU og landene i Latin-
amerika og Caribien (CELAC), der finder sted d. 17.-18. juli i Bruxelles.
Der er kort sagt rigeligt at drøfte. Regeringen deltager aktivt og konstruktivt i forberedelserne af top-
mødet og vil fortsat frem mod topmødet arbejde for at fremme danske prioriteter.
Søren Søndergaard:
Der har været en diskussion om Ungarns formandskabs kapacitet. Det er
næste sommer, så der er ikke så længe til. Forventes det at blive drøftet, eller foregår den drøftelse
udelukkende i korridorerne?
Udenrigsministeren:
Det spørgsmål forventes ikke at blive drøftet. Jeg kan ikke garantere, hvad
der drøftes i korridorerne. Spørgsmålet lever for fuldt blus i Europa-Parlamentet, men blandt lan-
dene er der en erkendelse af, at vi behandler udeståender med Ungarn i artikel 7-proceduren.
Side 1103
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
2. Den europæiske valglov
Status
TA (2022) 0129
Rådsmøde 3962
Bilag 1 (samlenotat side 5)
Rådsmøde 3902
Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 13/10-22)
Udenrigsministeren:
Valgloven er en af de få EU-sager, hvor Europa-Parlamentet
og ikke Kom-
missionen
har initiativretten til at fremsætte lovforslag. Den 3. maj 2022 vedtog Europa-Parla-
mentet derfor som første skridt deres forslag til valglov.
Formålet med forslaget er at ensrette proceduren for Europa-Parlamentsvalgene på tværs af med-
lemsstaterne. Det skal være med til at øge gennemsigtighed, legitimitet og valgdeltagelse.
Vedtagelse af forslaget kræver enstemmighed i Rådet og skal ske efter godkendelse fra Europa-
Parlamentet. Endelig ikrafttrædelse kræver herudover godkendelse i alle medlemslandene i over-
ensstemmelse med deres respektive forfatninger.
Forslaget indeholder en lang række ændringer af den nuværende valglov. Blandt de væsentligste
er transnationale lister, oprettelse af en fælles EU-valgmyndighed, valgretsalder på 16 år samt for-
malisering af den såkaldte spidskandidatproces. Derudover indeholder forslaget andre elementer,
der vedrører processen omkring valghandlingen.
Regeringen støtter forslagets overordnede ambition om afholdelse af legitime, demokratiske valg til
Europa-Parlamentet samt at sikre høj valgdeltagelse. Det kommer nok ikke som nogen overra-
skelse, at regeringen er skeptisk over for flere af de konkrete tiltag i forslaget
det gælder ikke
mindst formaliseringen af spidskandidatprocessen, som vil betyde, at kommissionsformanden ud-
peges af den politiske gruppe i Europa-Parlamentet, der kan samle størst opbakning. Regeringen
vurderer, at en sådan proces vil ændre den institutionelle balance. Det risikerer at påvirke Kommis-
sionens politiske uafhængighed og troværdighed som brobygger
mellem EU’s to medlovgivere.
Vores skepsis gælder også for transnationale lister. Regeringens holdning er fortsat, at man er
skeptisk over for transnationale lister, da
EU’s
demokratiske forankring og legitimitet først og frem-
mest kommer og fortsat bør komme fra medlemsstaterne.
Hvad angår valgretsalder på 16 år finder regeringen, at valgretsalderen skal være 18 år. Det er til-
fældet ved alle valgtyper i Danmark og følger dermed myndighedsalderen.
Til rådsmødet forventes det svenske formandskab at gøre status over Rådets drøftelser af forsla-
get. Der har det sidste år ikke været stor fremdrift i drøftelserne, og forhandlingerne er fortsat på
teknisk niveau.
Jeg vender tilbage til udvalget med sagen, når vi er længere med drøftelserne.
Søren Søndergaard:
Har nogen lande ytret modstand mod udvidelsen af parlamentsmedlemmer?
Og er udvidelse af sæder og reservationen af sæder til transnationale koblet sammen i forhandlin-
gerne, eller behandles de fuldstændig adskilt? Er det sådan, at der ikke kommer udvidelse af sæ-
der, hvis der ikke kommer reservation af sæder til transnationale lister?
Side 1104
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
Danmark kan af grundlovsmæssige årsager ikke støtte en valgretsalder på 16 år
det kræver jo
en folkeafstemning i Danmark.
Udenrigsministeren:
Danmark er et budgetrestriktivt land, og inden for de kommende år kommer
vi til at forholde os mere offensivt til en udvidelse af medlemskredsen. Vi mener ikke, det er klogt at
udvide sæderne i Europa-Parlamentet for bagefter at skulle udvide yderligere eller indskrænke
medlemslandenes sæder. Det er vores tilgang, og den deler vi med en del lande. Men vi er også
pragmatiske.
Der er ingen formel kobling mellem de 11 ekstra sæder
som handler om at ramme ligevægten
og de transnationale lister. Men der kan godt ske en politisk kobling f.eks. fra Europa-Parlamentets
side. Vi kan også leve med 14 danske sæder. Vores tilgang er ikke, at vi skal lægge en masse for-
handlingsenergi i at sikre, at vi skal vælge 15 parlamentarikere næste år frem for 14.
Christian Friis Bach:
Radikale Venstre støtter spidskandidatprocessen. Vi noterer, at ALDE (Alli-
ancen af Liberale og Demokrater for Europa)
som også omfatter et regeringsparti
har bakket
op om det. Derfor kan man jo undre sig over Venstres høringssvar. Og de potentielle statsfinan-
sielle konsekvenser er en lille udskrivning i betragtning af den styrkelse af demokratiet, vi ville få.
Jeg vil gerne bakke op om en valgretsalder på 16 år for europaparlamentsvalgene. Det mener jeg
virkelig ville kunne støtte den demokratiske inddragelse, og derfor vil jeg gerne opfordre regeringen
til at gå aktivt ind i drøftelsen om det.
Udenrigsministeren:
Synspunkterne er noteret. Nu består regeringen af tre forskellige partier, og
kun et enkelt er forankret i ALDE. Jeg har vist også historisk indsigt nok til at fastslå, at ALDE er en
bred konstruktion, hvor mange gode partier kan finde sig til rette.
3. Europæisk semester 2023
Politisk drøftelse
KOM (2023) 0600 og KOM (2023) 0604
Rådsmøde 3962
Bilag 1 (samlenotat side 10)
EUU alm. del (20222)
Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 467, senest
behandlet i EUU 3/3-23)
EUU alm. del (20222)
Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 140, behandlet i
EUU 2/12-22)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 1105
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
4. Rådets 18-måneders program
trioformandskabet
Præsentation
Rådsmøde 3962
Bilag 1 (samlenotat side 14)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Konsekvenserne af ETS-systemet på andre EU-politikker, herunder energi,
konkurrenceevne, økonomi og (social) levestandard
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3962
Bilag 1 (samlenotat side 16)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 1106
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
7. Siden sidst
a) Orientering om Europa-Parlamentets forslag til fordeling af sæder i Europa-
Parlamentet 2024-2029
INL (2021) 2229
Rådsmøde 3962
Bilag 2 (samlenotat)
Udenrigsministeren:
Punktet er ikke på dagsordenen for rådsmødet for almindelige anliggender,
hvilket ellers var en mulighed.
Sagen blev forelagt Europaudvalget i maj 2023, hvor jeg fik udvalgets opbakning til regeringens til-
gang. Siden da har Europa-Parlamentet den 15. juni 2023 vedtaget betænkningen. Det endelige
forslag fra Europa-Parlamentet blev som forventet at tildele 11 ekstra sæder til 9 lande. Danmark
får i forslaget altså et ekstra sæde, således at der i givet fald skal vælges 15 europaparlaments-
medlemmer fra Danmark til valgperioden 2024-2029.
I forslaget lægges der også fortsat op til at reservere 28 sæder til transnationale lister. Det kræver
dog, at der samtidig nås enighed om en revideret valglov, som indeholder transnationale lister.
Forslaget skal nu forhandles i Rådet. Sideløbende er der uformel dialog med Europa-Parlamentet
om knaster i forslaget. Herefter skal Det Europæiske Råd enstemmigt vedtage udkastet, som Eu-
ropa-Parlamentet så skal give sit formelle samtykke til.
Jeg forventer, at sagen snarest vil komme på dagsordenen for rådsmødet for almindelige anliggen-
der. Udvalget vil blive forelagt sagen i den forbindelse.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1107
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
L
Punkt 3. Samråd med fg. økonomiminister om det europæiske semester (enslydende
samrådsspørgsmål er stillet på FIU alm. del
samrådsspørgsmål I)
KOM (2023) 0604
Samrådsspørgsmål A
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 1108
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3960 (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023
EUU alm. del (20222)
Bilag 568 (kommenteret dagsorden)
Alle punkter blev forelagt til orientering.
1. Internationale handelsaftaler og
–forhandlinger
på landbrugsområdet
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3960
Bilag 1 (samlenotat side 2)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Der er tale om en tilbagevendende orientering fra
Kommissionen. Den 25. maj 2023 forlængede EU den toldfri adgang for ukrainske landbrugsvarer
med yderligere 1 år. Det er positivt, at EU på den måde fortsætter med at understøtte den ukrain-
ske økonomi. Alligevel oplever Ukraine, at der i praksis stadig er problemer med at få deres korn
ind i EU. Det er afgørende, at der skabes så gnidningsfri adgang som muligt.
Et andet vigtigt element er forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Australien. De er
nu gået ind i deres afsluttende fase. Der er dog stadig en række udeståender, ikke mindst på land-
brugsområdet.
Fra dansk side støtter vi en frihandelsaftale med Australien. Det er generelt vigtigt, at EU indgår
nye handelsaftaler, så eksportmarkeder åbnes, og der sikres stabile globale forsyningskæder.
Christian Friis Bach:
Jeg håber, at man får lagt den samme og måske endnu endda højere stan-
darder for bæredygtighed ind i handelsaftalen med Australien, som i aftalen med New Zealand.
Jeg synes, at det er progressivt, at man ser stigende hensyn til bæredygtighed integreret i handels-
aftaler.
Theresa Scavenius:
Ligesom man kan se i høringssvarene, er Alternativet bekymret for, at klima
og miljø, arbejdstagerrettigheder og oprindelige folks interesser ikke bliver varetaget bedst muligt.
At det bare bliver race to the bottom
hvordan kan vi gøre det dårligst muligt for alle og tjene
penge på det. Jeg håber, at vi fra dansk side i hvert fald forsøger at fremme det, så vi ikke undermi-
nerer de tiltag, vi trods alt gør i Europa ved indgåelse af handelsaftaler, for så er vi lige vidt.
Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:
Jeg er enig i, at vi skal være optagede af hensyn
til bæredygtighed i alle den slags sammenhænge. Det er vi også
det er et betydeligt element i at
sikre den foregangsposition, vi har på visse områder, når vi indgår handelsaftaler. Det er til Dan-
marks fordel, men også det rigtige at gøre ud fra en mere overordnet betragtning.
Forhandlingerne er tæt på afslutningen, men der er stadig nogle udfordringer.
Side 1114
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
2. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet
mod et mere
bæredygtigt fiskeri i EU: Status og retning for 2024
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM (2023) 0303
Rådsmøde 3960
Bilag 1 (samlenotat side 9)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Meddelelsen indeholder bl.a. en status over fiske-
bestandene og en tidsplan for forslagene om fiskerimuligheder for 2024.
Fra dansk side vil vi understrege vigtigheden af, at aftaler med Storbritannien og Norge er på plads
inden årsskiftet. Dermed undgår vi den svære situation, som vi har oplevet i år, hvor det trak ud.
Det er vigtigt, at kvoterne kommer på plads rettidigt, så der er klarhed over fiskerimulighederne, og
så fiskeriet i norsk farvand kan starte fra nytår.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 1115
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
3. Fiskeripakken:
a) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om den fælles
fiskeripolitik i dag og i morgen: En fiskeri- og havpagt mod bæredygtig,
videnskabeligt baseret, innovativ og inklusiv fiskeriforvaltning
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2023) 0103
Rådsmøde 3960
Bilag 1 (samlenotat side 12)
EUU alm. del (20222)
Bilag 408 (udvalgsmødereferat side 560, senest
behandlet i EUU 17/3-23)
Punkt a-d blev behandlet samlet under punkt d.
b) Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om implementeringen af
Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for
fiskevarer og akvakulturprodukter
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2023) 0101
Rådsmøde 3960
Bilag 1 (samlenotat side 12)
EUU alm. del (20222)
Bilag 408 (udvalgsmødereferat side 560, senest
behandlet i EUU 17/3-23)
Punkt a-d blev behandlet samlet under punkt d.
Side 1116
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
c) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg samt Det Europæiske Regionsudvalg
EU
handlingsplan: Beskyttelse og gendannelse af marine økosystemer for
bæredygtigt og robust fiskeri
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2023) 0102
Rådsmøde 3960
Bilag 1 (samlenotat side 12)
KOM (2023) 0102
svar på spm. 3 om, hvad regeringen gør for at overvåge og
dokumentere, hvilken effekt bundtrawling har for havbunden samt regeringens
tiltag for at leve op til EU-rettens krav om beskyttelse af havbunden, fra
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
KOM (2023) 0102
svar på spm. 2 om det nuværende danske bundfiskeri er i
overensstemmelse med de EU-retlige krav om beskyttelse og genopretning af
havbunden, fra ministeren for fødevarer
KOM (2023) 0102
svar på spm. 1 om et generelt forbud mod bundfiskeri i
beskyttede områder er foreneligt med EU-retten, fra ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri
EUU alm. del (20222)
Bilag 408 (udvalgsmødereferat side 560, senest
behandlet i EUU 17/3-23)
Punkt a-d blev behandlet samlet under punkt d.
d) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg om
energiomstilling af den europæiske fiskeri- og akvakultursektor
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2023) 0100
Rådsmøde 3960
Bilag 1 (samlenotat side 12)
EUU alm. del (20222)
Bilag 408 (udvalgsmødereferat side 560, senest
behandlet i EUU 17/3-23)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Rådskonklusionerne er en opfølgning på de fire
meddelelser fra Kommissionen om den fremtidige fælles fiskeripolitik. I rådskonklusionerne kom-
mer Rådet med holdninger til Kommissionens fire meddelelser. De kommer derfor
ligesom med-
delelserne
rundt om mange emner.
Rådet kommer samtidig ind på Kommissionens mange opfordringer til medlemsstaterne. Der læg-
ges bl.a. op til, at Kommissionen også selv skal udvise et større engagement. Kommissionen bliver
bl.a. bedt om at analysere, hvilken betydning brexit har haft for den fælles fiskeripolitik.
Kommissionen opfordres desuden til at sikre, at EU-reguleringen på fiskeriområdet er enkel, admi-
nistrerbar, opdateret og tilpasset sektoren, samfundet og den teknologiske udvikling. Formulerin-
gerne om enkelthed og administrerbarhed er kommet med i rådskonklusionerne på dansk initiativ.
Det er noget, som vi lægger meget stor vægt på.
Side 1117
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
Der er lagt op til, at Rådet ikke bakker op om Kommissionens oplæg om et generelt forbud mod
brugen af bundslæbende redskaber i naturbeskyttede områder. Der er ikke tale om et egentligt for-
slag fra Kommissionens side, men medlemslandene støtter generelt ikke oplægget.
Der henvises til, at fiskeri skal kunne finde sted under hensyn til de beskyttede områder, af-
hængigt af det konkrete beskyttelsesformål. Med andre ord at reguleringen af de beskyttede områ-
der skal afhænge af, hvad områderne har til formål at beskytte.
Rådskonklusionerne kommer bl.a. også ind på forhold som energiomstilling, dyrevelfærd og fiskeri-
ets rolle i havplanlægning.
Man kan fra dansk side støtte udkastet til rådskonklusioner.
Christian Friis Bach:
Danmarks Naturfredningsforening er i deres høringssvar noget kritiske over
for, at Danmark har udtalt sig kritisk om udfasningen af bundtrawl i alle marine beskyttelsesområ-
der. De deler ikke regeringens vurdering af, at et generelt forbud mod bundslæbende fiskeredska-
ber i alle beskyttede havområder i 2023 ikke følger
EU’s
naturdirektiver.
Jeg er også fiskeriordfører og står også på mål for, at vi skal have et bæredygtigt fiskeri i Dan-
mark, men bundtrawl og marine beskyttelsesområder går ikke så godt hånd i hånd. Hvad er mini-
sterens holdning til den bekymring, der bliver rejst?
Vil ministeren engagere sig i aspektet om bæredygtighed i de internationale fiskeriaftaler? Jeg me-
ner virkelig, at der er brug for, at Danmark lægger en stærk stemme bag både aftaler med WTO og
bag tredjelandsaftaler. Jeg synes, at bæredygtigheden skal spille en langt større rolle. Vi har set
eksempler på, at europæiske kuttere har overfisket rundt om Afrika og udpint fiskeribestandene
uden hensyn til lokalbefolkningen. Det kunne være nyttigt med en markering af, at vi virkelig ønsker
en styrket bæredygtighedsindsats både i fiskeripartnerskabsaftaler og stærkt integreret i WTO-afta-
lerne om fiskerisubsidier.
Theresa Scavenius:
Alternativet er også meget optaget af bundtrawl og havbund, og vores indstil-
ling er, at vi virkelig skal arbejde på det. Jeg ved, at vi er meget uenige med regeringen om det,
men jeg gentager det bare.
Det er også vigtigt med mere videnskabelig forskning og i det hele taget, at man lytter lidt mere til
eksperterne, så man får en mere fagligt baseret diskussion. Det skal ikke kun handle om fiskeriets
økonomiske interesser, men den bredere faglige diskussion og i øvrigt de andre små småfiskere,
der kunne tjene penge, men som taber penge her.
Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:
Udgangspunktet for Rådet og dermed også for
regeringen er, at vi skal beskytte det i beskyttelsesområderne, som skal beskyttes. Det er ikke nød-
vendigvis bunden, det kunne også være vandsøjlen, det kunne være over vandet. Det var den
samme tilgang, vi havde i den nyligt indgåede havplansaftale. Vi vender tilbage til det nationalt, når
Fiskerikommissionen kommer med sine anbefalinger, og dermed også til diskussionen om bund-
trawlsproblematikken i de områder, hvor det måtte være relevant.
Jeg er helt enig i, at bæredygtighedselementet bør vægte i internationale fiskeriaftaler, WTO osv.,
og det skal vi fra dansk side selvfølgelig også presse så meget på for i forhandlingerne, som vi kan.
Side 1118
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
4. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
2023/194 for så vidt angår fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-
fiskefartøjer i visse andre farvande og om fastsættelse af sådanne fiskerimuligheder
for visse dybhavsbestande for 2023 og 2024
Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. juni 2023,
men forventes vedtaget ved et kommende rådsmøde
KOM (2023) 0276
Rådsmøde 3960
Bilag 1 (samlenotat side 29)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Punktet er relevant for Danmark med hensyn til
brisling og rejer.
Der lægges fra dansk side vægt på, at fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med
princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte.
Brisling indgik allerede i forelæggelsen i maj 2023, men nu er fiskerimuligheder for rejer inkluderet i
forslaget som følge af opdateret videnskabelig rådgivning.
EU og Norge vil omlægge forvaltningen og rådgivningen for rejer, så rejer fremover forvaltes inden
for et forskudt kvoteår fra den 1. juli til den 30. juni. Det vil skabe mere stabilitet for fiskerne, og det
støtter vi fra dansk side.
Theresa Scavenius:
Kan ministeren forklare, hvad »maksimalt bæredygtigt udbytte« betyder?
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
»Maksimalt bæredygtig udbytte« er udtryk for den
faglige rådgivning fra biologer om, hvad en given bestand i et givent område kan håndtere af fi-
skeri. Det er en maksimal udnyttelse af bestanden inden for, hvad den faglige rådgivning vurderer
som bæredygtigt.
Side 1119
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
5. Kommissionens forslag om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og
om ændring af CAP-forordningen (EU) 2021/2115 (EU) nr. 995/2010
Fremskridtsrapport
KOM (2022) 0305
Rådsmøde 3960
Bilag 2 (samlenotat)
Rådsmøde 3890
landbrug og fiskeri
Bilag 3 (skriftlig forelæggelse af 14/7-22)
Miljøministeren:
Forslaget følger op på den grønne pagt
herunder især jord til bord-strategien
og biodiversitetsstrategien. Formålet er at mindske plantebeskyttelsesmidlers virkning på miljø og
sundhed, bl.a. ved at indføre en række nye og styrkede tiltag. Forslaget blev offentliggjort i somme-
ren 2022, og har siden været behandlet i en arbejdsgruppe i Rådet.
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Vi støtter ambitionerne i jord til bord-strate-
gien om at reducere brugen af pesticider med 50 pct. inden 2030 i EU. Det er positivt, at Kommissi-
onen ønsker at nedbringe miljøbelastningen og harmonisere reglerne i EU. Det er også positivt, at
Kommissionen ønsker at gøre brug af de erfaringer, man har gjort sig med implementeringen af
det nuværende direktiv, som forordningen skal afløse.
Et lavere forbrug af kemiske sprøjtemidler i EU vil sænke risikoen for både menneskers og dyrs
sundhed og gavne miljøet. Det vil således bidrage til en øget biodiversitet og mindske forurening
med miljøfremmede stoffer. Forslaget leverer således også på EU’s grønne pagt fra 2019.
Samtidig er det centralt for regeringen, at der findes en balance i forslaget, så hverken erhvervslivet
eller medlemslandene pålægges unødige byrder, som ikke står mål med effekten for miljøet, eller
som ikke er fagligt velbegrundede. Vi skal gøre brug af de erfaringer, vi bl.a. har i Danmark med at
nedbringe belastningen fra sprøjtemidler.
Forventningen er, at Kommissionen i løbet af juli 2023 fremlægger supplerende studier af konse-
kvenserne af forslaget, og at det kommende spanske formandskab derefter vil forsøge at lande sa-
gen med en generel indstilling til december 2023.
På rådsmødet forventer vi, at det svenske formandskab gør rede for de fremskridt, man har gjort
indtil videre. Vi forventer også, at formandskabet vil fremlægge et kompromisforslag til kapitel 4 om
integreret plantebeskyttelse. Det er forebyggende foranstaltninger, der skal begrænse forbruget af
sprøjtemidler.
I kompromisforslaget forventes der at blive mulighed for, at medlemslandene kan vedtage både
bindende regler og ikkebindende retningslinjer om anvendelsen af integreret plantebeskyttelse, alt
afhængigt af en faglig vurdering. Det er positivt, for det giver en mere fleksibel model for implemen-
tering af integreret plantebeskyttelse, der kan tage højde for den hastige udvikling på området. Det
vil gøre det muligt løbende at tilpasse officielle vejledninger til den nyeste teknologi på området. Det
er positivt for dansk landbrug og for miljøet.
Det forventes, at kompromisforslaget fortsat vil indeholde forpligtelser for professionelle brugere af
sprøjtemidler til at dokumentere, at de overholder principperne om integreret plantebeskyttelse. Vi
Side 1120
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
forventer også, at professionelle brugere vil være forpligtede til at registrere forebyggende foran-
staltninger i et it-system. Dermed kan vi følge udviklingen og sikre, at landbruget gør brug af de til-
gængelige teknikker.
Endelig forventer vi, at reglerne om integreret plantebeskyttelse vil erstatte de nuværende danske
regler og dermed også sikre harmonisering af reglerne på tværs af EU. Derudover regner vi med,
at formandskabet fremlægger kompromistekst til regler om et forbud mod flysprøjtning, regler om
salg og opbevaring af sprøjtemidler, og Kommissionens forslag om obligatorisk brug af uafhængige
rådgivere, inden der anvendes sprøjtemidler.
Der er i vid udstrækning tale om harmonisering af regler og praksisser, som findes i nogle med-
lemslande.
Det er centralt for regeringen i forhandlingerne, at vi i den forbindelse sikrer os, at tiltagene stem-
mer overens med de økonomiske og bureaukratiske konsekvenser. Her går formandskabets kom-
promis i den rigtige retning. Det er vigtigt, at de regler, vi indfører i EU, gør brug af de erfaringer,
som bl.a. Danmark har med at nedbringe belastningen ved brug af sprøjtemidler til det strengt nød-
vendige.
Jeg forventer at forelægge forhandlingsoplæg senere i 2023.
Christian Friis Bach:
Vi forstår sådan set godt, at der kan være bekymringer fra visse lande. Men
mener ministeren ikke, at der er en god pointe i at bakke op om, at man får beskyttet sårbare områ-
der fra sprøjtemidler?
Landbrug & Fødevarer har i deres høringssvar anført, at de ønsker en længere støtteperiode end 5
år for at overgå til sprøjtefri drift. Men det svarer til den økologiske omlægningsperiode, og jeg fin-
der det vanskeligt at argumentere for, at man i dette tilfælde skal have en længere overgangsperi-
ode end med økologisk omlægning. Hvad er regeringens synspunkt på det? Jeg vil hellere arbejde
for, at man gav en højere støtte i de første år.
Bioscienceområdet påpeger, at de lange godkendelsesprocedurer for biologiske sprøjtemidler og i
det hele taget alt i bioscienceindustrien er problematisk. Vil regeringen forsøge at gøre noget ved
det? Hvis vi skal nå det inden 2030, og godkendelsesproceduren for et biologisk bekæmpelsesmid-
del, som skulle kunne reducere brugen af nogle af de kemiske bekæmpelsesmidler, tager 7-8 år,
så går regnestykket ikke rigtigt op. Jeg har også noteret mig, at bl.a. Dansk Erhverv i deres hø-
ringssvar anbefaler, at der mere specifikt nævnes »proteiner, inklusive enzymer i eksemplerne i ar-
tikel 3, stk. 23.« Vil regeringen arbejde for det?
Endelig vil jeg gerne rose regeringen for og bakke op om, at man støtter målet om 50 pct. og mini-
mum 35 pct. Det vil vi meget gerne lægge vægt på bliver fastholdt i det endelige forslag. Vil mini-
steren at bekræfte, at det er regeringens position?
Theresa Scavenius:
Vi er også meget begejstrede for forslaget om at reducere gift i vores natur.
Derfor er jeg også glad for, at ministeren nogle gange bruger ordet kemisk sprøjtegift og ikke kun
det meget forfærdelige ord plantebeskyttelsesmiddel, som jeg tror lobbyister har fundet på.
Side 1121
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
Jeg håber virkelig, at forslaget ved forelæggelsen af forhandlingsoplægget ikke er udvandet, men
at man støtter op om det, og siger, at det er virkelig afgørende
også i forlængelse af den natur-
genopretningsplan, vi skal i gang med. Det er i hvert fald den retning, vi ønsker.
Derudover er jeg meget optaget af spørgsmålet om, hvordan vi får et mere robust landbrug gen-
nem biologiske bekæmpelsesmidler. Jeg har noteret mig, at nogle virksomheder siger, at enzymer
og proteiner er vigtigt, men jeg har ikke hundrede procent overblik over det. Måske skulle vi have et
temamøde eller en eksperthøring om de nye biologiske muligheder for at forstå i dybden, hvad po-
tentialet er. Nogle af vores virksomheder ser store muligheder i det, og jeg ved, at der har været
andre initiativer til det. Kunne ministeren også være interesseret i det?
Miljøministeren:
Til Christian Friis Bach: Danmark har drikkevandsleverancer forankret decentralt
og meget velfungerende mange steder, og det er vi i gang med at forklare Kommissionen. De
havde som sædvanligt en one size fits all-tilgang, men forhandlingerne går i den helt rigtige retning.
Med Kommissionens oprindelige tilgang ville hele Danmark være sårbart, og det skal i stedet være
områder, man definerer som sårbare, fordi de er sårbare. Det kan f.eks. være ved drikkevandsbo-
ringer eller ved grundvandsskabelse, men det ville selvfølgelig ikke fungere, hvis hele Danmark
blev udpeget som sårbart, og man hverken kunne dyrke konventionelt eller økologisk landbrug
for så måtte man heller ikke bruge de tilladte økologiske sprøjtemidler.
Jeg har noteret holdningen til den 5-årige støtteperiode. Men regeringen lytter også til erhvervet, og
det vigtige for os er, at forslaget bliver indført, og at vi får beskyttet vores drikkevand. Så må vi selv-
følgelig også prøve at sikre, at erhvervet også kan får en længere periode med økonomisk støtte til
det.
EU skal samlet set reducere forbruget af plantebeskyttelsesmidler med 50 pct. i gennemsnit i 2030,
så det er virkelig ambitiøst. Nogle lande skal nedbringe det med over 50 pct., men Danmark har af
mange årsager allerede i mere end et årti arbejdet målrettet på nedbringelse. Derfor er det rigtigt,
at vi ikke skal nedbringe helt så meget. Som det er nu, vil vi skulle nedbringe med 35 pct. i 2030,
ud fra vurderingen af at vi er nået meget længere end mange andre lande.
Dog har vi en udfordring med det benchmark, der er fastsat, som er perioden 2015-2017. På
det tidspunkt var der en stor ændring i afgiftspolitikken på sprøjtemiddelområdet, som betød en
kraftig nedgang i salget af sprøjtemidler
ikke på sprøjtningen, man tager udgangspunkt i salget
formentlig fordi nogle købte meget ind, før afgiften blev indført. Derefter er salget gået op igen. Vi er
enige i, at forbruget skal ned, men det er problematisk, at det lige er den periode, der tages ud-
gangspunkt i. Det skal være fagligt begrundet, og det er noget af det, vi skal drøfte med Kommissi-
onen.
Til Theresa Scavenius: Vi vil meget gerne stå for f.eks. en eksperthøring, hvis udvalget er interes-
seret i det. Jeg forventer at forelægge forhandlingsoplæg frem mod december 2023, og det er så
det spanske formandskab, der skal forhandle det hjem.
Både Theresa Scavenius og Christian Friis Bach spørger til godkendelsen af sprøjtemidler. I denne
forbindelse forhandler vi om mængderne og ikke om selve godkendelsesprocedurerne, men vi kan
have det med på det møde, vi måske kunne holde. Jeg er fuldstændig enig i, at en hurtigere god-
kendelse af biologiske midler er ønskværdig. Vi introducerer dem jo, fordi de er bedre og udgør
Side 1122
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
mere grønne løsninger end de gamle. Fra dansk side presser vi på for at få en hurtigere godken-
delsesproces netop for at nedbringe belastningen på miljø og sundhed.
6. Eventuelt
Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 1123
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
7. Siden sidst
Forordning om naturgenopretning
Miljøministeren:
På miljørådsmødet den 20. juni 2023 forhandlede vi forordningen om naturgen-
opretning, som blev vedtaget. Danmark endte med at stemme for den generelle indstilling efter
lange og intense forhandlinger, og det er jeg rigtig godt tilfreds med. Vi fik en aftale med bindende
mål for naturgenopretning. Det er et afgørende skridt for at få forbedret naturen og biodiversiteten.
Samtidig lykkedes vi med at få sikret mulighederne for at udbygge vedvarende energi. Samlet set
var det et godt resultat.
Der blev opnået et kvalificeret flertal på et hængende hår. Lande svarende til 66,1 pct. af EU’s be-
folkning stemte for
kravet er mindst 65 pct. Derfor kunne hvert eneste land, der tog ordet, tippe
det til sidst. 66,1 pct. er jo et kæmpe flertal, og 20 ud af 27 lande stemte for det. Men fordi kravene
er ekstra høje, når man skal vedtage en forordning, var det på vippen. Europa-Parlamentets Miljø-
udvalg skal stemme om forslaget den 27. juni 2023, og derefter skal der stemmes om forslaget i
plenaren. Det forventes at ske i juli 2023. Hvis der opnås enighed om forslaget i Europa-Parlamen-
tet, er næste skridt trilogforhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet i løbet af efteråret
2023.
Når forordningen bliver endeligt vedtaget og træder i kraft, har medlemsstaterne derefter 2 år til at
udarbejde deres første sæt af naturgenopretningsplaner med bindende krav.
Søren Søndergaard:
Hvis 7 lande udgør næsten 35 pct. af EU's befolkning, så må det være nogle
meget store lande, der er imod. Hvem var det?
Miljøministeren:
Det var formandslandet Sverige, Finland, Polen, Italien, Holland. Det var lidt
uklart, om Belgien undlod eller stemte imod, og Østrig undlod at stemme. Der var meget forskellige
grunde til det. Pludselig handlede det også om økonomi, og det er meget typisk, at der også er
økonomi i forhandlinger, selv om det handler om noget helt andet.
Christian Friis Bach:
For en række af de lande kan man godt kan regne ud, hvorfor de stemte
imod, men Sverige undrer mig lidt. Kan ministeren uddybe, hvorfor de stemte imod?
Søren Søndergaard:
En tredjedel af EU’s befolkning er 150 millioner, hvoraf Polen er 40, og Ita-
lien er 60. Så mangler der 50 millioner, så det er stadig ret store lande. Det lyder godt, når man si-
ger, at det er 20 ud af 27 lande, der stemte for, men jeg synes, at det er bekymrende, at lande, der
repræsenterer så stor en del af befolkningen i EU, stemmer imod.
Miljøministeren:
Til Christian Friis Bach: Sverige har som formandsland arbejdet meget konstruk-
tivt, og det var til meget stor tilfredshed for mange grønne organisationer og de grønne stemmer i
Kommissionen, at det lykkedes. Det skyldes bl.a. det svenske formandskab, på trods af at de som
land i sidste uge meldte ud, at de ville ende med at stemme imod. Det er ikke helt så sædvanligt, at
et formandsland stemmer imod, men det påvirkede ikke deres interesse i at få indgået en aftale.
Den svenske modstand har ikke været helt tydelig undervejs, netop fordi de som formandsland har
haft opgaven at være en ærlig mægler for at finde en løsning. De har derfor ikke fremført deres
egne synspunkter så klart, men på mødet noterede jeg, at deres reservationer i høj grad handler
Side 1124
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 676: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-23
30. europaudvalgsmøde 23/6 2023
om skovdrift og genopretning af nogle af de meget store skovområder, hvilket også er tilfældet for
Finland. De havde også haft noget omkring vedvarende energi, men der var de, så vidt jeg forstod,
tilfredse med de ting, vi havde fået ændret.
Til Søren Søndergaard: Det ville være bedre, hvis endnu flere lande støttede det. Det var meget
intense forhandlinger, og jeg er ikke i tvivl om, at det var virkelig godt, vi fik det løst. Det kunne have
været helt uoverskueligt, hvis ikke vi kunne lykkes med det.
Men i andre sammenhænge er det jo godt, at der skal meget til ved forordninger, for det giver
en mindretalsbeskyttelse, at man kan slå sig sammen med andre lande, og så kan man sætte fo-
den ned. Man har ikke vetoret, men det er er ikke helt umuligt at samle et flertal imod. Denne gang
var det et grønt forslag, som vi fra dansk side er meget tilfredse med, kom igennem. Danmarks be-
folkning udgør 1,3 pct. af EU, og forslaget kom igennem med en margin på 1,13 pct., så det siger
sig selv, at det var tæt.
Sag nr. C-591/22 ved EU-Domstolen om prøveudtagning for salmonella
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Sagen handler om, hvornår en myndighed har
grund til at betvivle testresultaterne ved rutineprøveudtagning for salmonella og derfor kan beslutte
at gentage testen. Sagen er væsentlig, da en generel mulighed for at betvivle pålideligheden af po-
sitive testresultater for salmonella vil medføre, at salmonellasmittede fjerkræflokke uretmæssigt kan
blive erklæret fri for salmonella. EU-Domstolen har meddelt, at den har besluttet, at sagen afgøres
uden udtalelse fra Generaladvokaten og uden mundtlig forhandling. Sagen er dermed på vej ind i
den afsluttende fase.
Jeg kan i øvrigt henvise til notatet om sagen, som blev oversendt til Folketinget 21. december
2022.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 10.43.
Side 1125