Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 13
Offentligt
2653161_0001.png
NYHEDSBREV │ 2022-2023 │
30. JANUAR 2023
Tysk-fransk ønske om
flertalsafgørelser på dele af
udenrigs- og sikkerhedspolitikken
og skattepolitikken
I erklæringen fra det tysk-franske topmøde den 22.
januar lægges opfordres der til, at EU’s
beslutningsgange gøres mere smidige ved at indføre
afgørelser med kvalificeret flertal blandt andet på dele
af udenrigs- og sikkerhedspolitikken og
skattepolitikken. Men hvordan kan det lade sig gøre?
Og hvordan vil Folketinget skulle involveres?
En tysk-fransk retning for Europa
Søndag den 22. januar 2023
60-året for den fransk-tyske venskabspagt
mødtes den tyske kansler Scholz og den franske præsident Macron til et
yderst symbolsk tysk-fransk topmøde i Paris.
De tysk-franske topmøder er nøje planlagte begivenheder, der ofte udgør en
rettesnor for den videre udvikling i EU. Det er ikke alt, der bliver til noget,
men tysk-fransk enighed er et stort første skridt.
Ordvalget i topmødeerklæringerne kan med fordel læses grundigt, for de har
været genstand for indgående forhandlinger mellem de to mest
toneangivende europæiske lande.
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 13: EU-nyt: Tysk-fransk ønske om flertalsafgørelser på dele af udenrigs- og sikkerhedspolitikken og skattepolitikken
2653161_0002.png
Erklæringen fra topmødet (se engelsk version
her)
er ingen undtagelse.
Fokus er denne gang ikke mindst på håndteringen af den russiske invasion
af Ukraine og de afledte konsekvenser heraf. Men også EU’s fremtid
er et
centralt emne.
På vej mod flere flertalsafgørelser?
Et centralt element i den erklæringen er, at der, som led i opfølgningen på
konferencen om EU’s fremtid, er behov for at øge EU’s
beslutningskompetence. Det skal ske ved at øge anvendelsen af afgørelser
med kvalificeret flertal på områder såsom den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik og skattepolitik, som i dag er omfattet af enstemmighed (se
faktaboks).
Den tysk-franske erklærings tekst om flertalsafgørelser
”For
at styrke EU som en geopolitisk aktør og med henblik på at forberede EU på
fremtidige udvidelser, er der behov for, at vi reformerer EU’s institutioner. […] Vores
lande er åbne overfor at gennemføre traktatændringer, hvis de er nødvendige for at
opnå de mål
vi har sat os selv og såfremt der kan findes enstemmighed blandt EU’s
27 medlemslande.
På den korte bane, er vi nødt til at udvide brugen af afgørelser med kvalificeret
flertal i Rådet med henblik på at undgå det dødvande, der er blevet observeret, på
områder som den fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik og beskatning.”
EU-konsulentens egen oversættelse
Men hvordan kan det lade sig gøre? Og hvordan vil det kunne
gennemføres?
Lissabontraktaten
en traktat med tilpasningsmuligheder
Processen med den europæiske forfatningstraktat (der som bekendt ikke
trådte i kraft) og Lissabontraktaten viste beslutningstagerne, at det ikke var
let at gennemføre traktatændringer. Derfor sikrede man en væsentlig
fleksibilitet i Lissabontraktaten, således at der kunne gennemføres
forsimplede traktatændringer på afgrænsede områder. På den måde kunne
mindre ændringer gennemføres uden der skulle indkaldes et konvent og
igangsættes besværlige og uforudsigelige traktatændringsprocesser.
Ændringerne kan ikke vedrøre kompetencefordelingen.
En af de forsimplede traktatændringsprocedurer er de såkaldte passereller
(se EU-note
her).
Af traktaten fremgår en række passereller
en generel og
en række specifikke
der på forskellig vis tillader overgang fra beslutninger
ved enstemmighed til kvalificeret flertal eller fra en særlig
lovgivningsprocedure til den almindelige lovgivningsprocedure.
Den generelle passerelle
TEU art. 48, stk 7.:
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 13: EU-nyt: Tysk-fransk ønske om flertalsafgørelser på dele af udenrigs- og sikkerhedspolitikken og skattepolitikken
2653161_0003.png
”Når
Rådet i henhold til tredje del af traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde eller afsnit V i nærværende traktat træffer afgørelse med
enstemmighed på et bestemt område eller i et bestemt tilfælde, kan Det
Europæiske Råd vedtage en afgørelse, der gør det muligt for Rådet at træffe
afgørelse med kvalificeret flertal på dette område eller i dette tilfælde. Dette afsnit
gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.
Når lovgivningsmæssige retsakter i henhold til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde skal vedtages af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure,
kan Det Europæiske Råd vedtage en afgørelse, der gør det muligt at vedtage
sådanne retsakter efter den almindelige lovgivningsprocedure.
Ethvert initiativ, som Det Europæiske Råd tager på grundlag af første eller andet
afsnit, fremsendes til de nationale parlamenter. Hvis et nationalt parlament gør
indsigelse inden for en frist på seks måneder efter denne fremsendelse, vedtages
den i første eller andet afsnit nævnte afgørelse ikke. Hvis der ikke gøres indsigelse,
kan Det Europæiske Råd vedtage den pågældende afgørelse.
I forbindelse med vedtagelsen af de afgørelser, der er nævnt i første og andet
afsnit, træffer Det Europæiske Råd afgørelse med enstemmighed, når Europa-
Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer.”
TEU art. 48
udenrigsområdet
tillader en særlig passerelle (TEU
art. 31, stk. 3),
at Det
Europæiske Råd med enstemmighed kan træffe beslutning om at overgå til
afgørelser med kvalificeret flertal på områder inden for den fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik med undtagelse af afgørelser, der har indvirkning på
militær- eller forsvarsområdet.
En overgang fra afgørelser ved enstemmighed til kvalificeret flertal på
skatteområdet
vil kræve anvendelse af den generelle passerelle.
På hvilke områder kunne passerellerne tænkes anvendt?
Af den tysk-franske erklæring fremgår alene, at man kan anvende passerellerne for
at
”undgå
det dødvande, der er blevet observeret, på områder som den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik og beskatning”.
Den tysk-franske
erklæring nævner
således eksplicit udenrigs- og sikkerhedspolitik og skat, men udelukker ikke andre
områder. I 2018-2019 opfordrede Kommissionen i fire meddelelser til, at man gjorde
brug af passerellerne på dele af følgende områder:
-
-
-
-
Udenrigs- og sikkerhedspolitik (her)
Skattepolitik (her)
Energi og klima (her)
Socialpolitik (her)
Kommissionens forslag fra 2018 og 2019 blev aldrig behandlet i substansen.
Lissabontrakatens passerellebestemmelser er således aldrig blevet anvendt. I 2004
altså forud for Lissabontraktatens vedtagelse
blev de daværende
passerellebestemmelser brugt til at indføre fælles beslutningstagen for
grænsekontrol, visa, asyl og migrationspolitik.
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 13: EU-nyt: Tysk-fransk ønske om flertalsafgørelser på dele af udenrigs- og sikkerhedspolitikken og skattepolitikken
2653161_0004.png
Hvilken rolle vil Folketinget have?
Regeringen kan ikke uden videre tilslutte sig anvendelse af passerellerne.
Det vil kræve en grundig involvering af Folketinget og Folketingets partier på
flere stadier.
For det første
fremgår det af
den europapolitiske aftale fra 2008,
som
fremgår af betænkningen vedrørende Tiltrædelsesloven, at der forud for
enhver anvendelse af passerellerne skal være tætte konsultationer mellem
aftalepartierne (Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance/Liberal
Alliance).
For det andet
må det være forventningen, at ethvert forslag om at anvende
passerellerne må anses for at være ”væsentligt” og af ”større rækkevidde”
(jf. Europaudvalgets procedureberetninger) og derfor vil skulle forelægges
Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg.
For det tredje
fremgår det af den generelle passerelle, at ethvert forslag om
at anvende denne skal fremsendes til godkendelse hos de nationale
parlamenter, der hver især vil have mulighed for at nedlægge veto. Om end
en tilsvarende bestemmelse ikke gør sig gældende for den specifikke
passerelle på udenrigsområdet, medfører Tiltrædelseslovens § 1 stk. 2, at
enhver anvendelse af passerellerne vil kræve Folketingets samtykke.
Folketingets samtykke vil forventeligt skulle gives i form af vedtagelsen af et
beslutningsforslag.
Produceret og skrevet af:
Mathias Grønbek Lydholm, EU-chefkonsulent, tlf. 5907