Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 17
Offentligt
2677547_0001.png
NYHEDSBREV │ 2022-2023 │
17. MARTS 2023
Grøn energi:
Reform af EU’s
el-
marked og en europæisk brintbank
Reformen af elmarkedet skal sikre mere vedvarende
energi, lavere priser og færre udsving i priserne. Der
lægges ikke op til grundlæggende forandringer af
elektricitetsmarkedet, og danske aktører er forsigtigt
positive. Brintbanken skal være med til at sætte fut
under et europæisk marked for vedvarende brint.
Reform
af EU’s elektricitetsmarked
Kommissionen præsenterede den 14. marts 2023 sit længe ventede forslag
til reform af EU’s
elmarked. Forslaget skal modvirkede høje og svingende
elpriser som følge af blandt andet krigen i Ukraine og det, Kommissionen
omtaler som
”Ruslands energikrig mod EU”.
Forslaget handler om tre områder, der beskrives i grove træk i
nedenstående:
1. Fremme af vedvarende energi.
2. Bedre beskyttelse af forbrugerne.
3. Styrkelse af industriens konkurrenceevne ved øget brug af ikkefossil
elektricitet.
1. Fremme af vedvarende energi
Andelen af vedvarende energi skal fremmes, dels for at bidrage til EU-
klimamål og den grønne omstilling, dels for at forbrugere og virksomheder
kan nyde godt af lavere, mere stabile priser.
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 17: EU-nyt om reform af EU’s elmarked og forslag om brintbank
2677547_0002.png
Forslaget skal gøre det mere attraktivt at investere i vedvarende energi (VE)
ved bl.a. øget brug af langsigtede kontrakter, der giver større forudsigelighed
og færre risici i forhold til investeringer i VE.
Dette tiltag og de øvrige elementer i forslag skal bidrage til, at EU kan nå
målene i
REPowerEU-planen
om, at 70 pct. af elektriciteten i EU skal
stamme fra vedvarende energi i 2030. Kommissionen bemærker, at hvis
dette mål om 70 pct. skal nås, så kræver det en tredobling af VE ift. det
nuværende niveau.
2. Bedre beskyttelse af forbrugerne
Forbrugerne skal have ret til langsigtede fastpriskontrakter, der beskytter
dem imod svingende energipriser. Forbrugerne skal samtidig have mulighed
for at indgå forskellige typer af kontrakter, så de kan udnytte tidspunkterne
med lavere priser til eksempelvis at vaske op eller oplade deres elbil om
natten.
EU-landene skal desuden indføre forsyningspligtige leverandører, så ingen
forbrugere eller udkantsområder ender uden elektricitet.
3. Styrkelse af industriens konkurrenceevne ved øget brug af ikkefossil
elektricitet
Kommissionen foreslår at fremme indførelsen af mere stabile langfristede
kontrakter såsom elkøbsaftaler, så virksomheder etablerer deres egne
direkte energiforsyninger.
Forslaget sætter også ind for at skabe større stabilitet ift. indtægter for
elproducenterne. Det skal bl.a. ske ved, at al offentlig støtte til nye
investeringer i centrale dele af produktionen af VE og ikkefossil elektricitet
(dvs. atomkraft) ledsages af krav om
såkaldte ”tosidede
differencekontrakter” (CFD'er).
CFD’er
er kendetegnet ved, at elproducenter og offentlige aktører (typisk
staten) indgår en aftale om, at elproduktionen afregnes til et vist prisniveau.
Producenten sælger efterfølgende elektriciteten på markedsvilkår. Når
markedsprisen er under det aftalte niveau, kompenserer staten
producenterne. Til gengæld skal producenterne aflevere midler til staten,
hvis markedsprisen overstiger det aftalte niveau.
Umiddelbar modtagelse blandt de danske aktører
Ifølge mediet
EnergyWatch
tager Dansk Erhverv (DE) relativt positivt imod
forslaget. DE udtrykker skepsis ift. risikoen for detailregulering ift. CFD’er,
men omvendt glæde over at der ikke ændres strukturelt på designet af det
europæiske elmarked. I samme artikel citeres Green Power Denmark også
for glæde over, at der ikke lægges op til en mere grundlæggende reform.
Hvad skal der ske nu?
Kommissionen opfordrer medlovgiverne i form af Ministerrådet og Europa-
Parlamentet til at behandle udspillet som en hastende prioritet. Ifølge
Altinget
betyder det formentlig, at der bliver arbejdet på en vedtagelse af
forslaget inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2024. Kommissionen har
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 17: EU-nyt om reform af EU’s elmarked og forslag om brintbank
2677547_0003.png
dog ifølge
EnergyWatch
udtrykt et ønske om, at forslaget er vedtaget
allerede inden vinteren 2023.
Forslaget er blandt Folketingets prioriterede EU-sager i 2023. Det betyder, at
forslaget bliver særligt grundigt behandlet i Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
En europæisk brintbank
Kommissionen præsenterede den 16. marts udspillet til en EU brintbank, der
skal understøtte europæisk produktion og import af bæredygtig brint.
Forslaget skal være med til at nå målet sat i REPowerEU-planen: 20
millioner ton bæredygtig brint i 2030, hvoraf halvdelen skal komme fra
produktion i EU og halvdelen fra import.
Brintbanken skal være med til at mobilisere private investeringer i
brintproduktion i EU og tredjelande. Det skal bl.a. ske ved at mindske
forskellen med prisen i produktion mellem fossilt brændstof og den tidlige
fase af brint.
Kommissionen lægger op til, at der skabes en EU-”aktionsplatform”
for
indkøb af brint. Det skal gøre det muligt at lave fælles indkøb for EU-landene
til bedre priser, end hvis hvert land købte for sig.
Hvad koster det, og hvor kommer pengene fra?
Der er på nuværende tidspunkt ikke klarhed over den samlede finansiering
af brintbanken.
Kommissionen oplyser dog, at den første aktion vedr. brintproduktion i EU
skal finde sted i efteråret 2023 og have et budget på ca. 5,96 mia. kr. (800
millioner euro).
Midlerne hentes fra
den europæiske innovationsfond,
der er finansieret af
indtægter fra det europæiske kvotehandelssystem (ETS) og yder støtte til
udviklingen af grønne teknologier.
Kommissionen vil undersøge og vende tilbage til, hvordan aktionerne kan
være med til at fremme brintproduktion udenfor EU.
Det bemærkes i forslaget, at størstedelen af investeringerne til fremme af
brintproduktion skal komme fra private investeringer. Men Kommissionen vil i
tillæg til midler fra innovationsfonden også overveje, om brint skal prioriteres
som en del af den kommende suverænitetsfond.
Hvad er den videre proces?
Kommissionen opfordrer Ministerrådet og Europa-Parlamentet til snarest at
vedtage de to direktivet i brint- og gasmarkedspakken (direktivet
om de indre
markeder for vedvarende gas, naturgas og brint
og
forordningen om det
indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint)
samt forslaget til
revision af
direktivet om vedvarende energi
(VE-direktivet), da de sager er
med til at sætte rammen for brint i EU.
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 17: EU-nyt om reform af EU’s elmarked og forslag om brintbank
2677547_0004.png
Forslaget er blandt Folketingets prioriterede EU-sager i 2023. Det betyder, at
forslaget bliver særligt grundigt behandlet i Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
Vil du vide mere?
Reform er EU’s elektricitetsmarked
Kommissionens pressemeddelelse mv. findes
her.
Forslag til en ændringsforordning med henblik på at forbedre udformningen af
Unionens elmarked er tilgængelig
her
(kun på engelsk).
Forslag til en ændringsforordning med henblik på at forbedre Unionens beskyttelse
mod kursmanipulation på engrosenergimarkedet kan hentes
her
(kun på engelsk).
En europæisk brintbank
Pressemeddelelse mv. kan læses
her
(kun på engelsk).
Kommissionens meddelelse om brintbanken findes
her
(kun på engelsk).
Produceret og skrevet af:
Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, tlf. 3146
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget