Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 5
Offentligt
2638568_0001.png
EU-note
Til orientering af medlemmerne af Europaudvalget og Kulturudvalget
En europæisk mediefrihedslov (KOM (2022) 457)
Sammenfatning
Kommissionen har fremsat forslag til en ny og vidtgående forordning, der
skal sikre mediefriheden i Europa. Forordningsforslaget skal ses i lyset af
de udfordringer frie medier står over for i dele af Europa. Med forordnin-
gen forsøger Kommissionen at styrke det indre marked for medietjenester
og at beskytte frie, journalistiske medier i hele Unionen.
I en dansk kontekst er forslaget særligt interessant fordi der også lægges
op til at regulere forholdet mellem medlemsstaterne og public service-me-
dier, herunder udpegelsen af ledelsen for og bestyrelsesmedlemmer i
public service-medier. Det er uklart, om de eksisterende danske regler,
der blandt andet betyder, at 5 af DR’s bestyrelsesmedlemmer er udpeget
af de politiske partier, vil skulle ændres såfremt forordningen vedtages i
uændret form.
Forslaget er én af de af Folketinget prioriterede sager for 2022.
21. november 2022
Kontaktperson
Mathias Gønbek
Lydholm, EU-
chefkonsulent
Et vidtgående forslag
på et område, der ikke før nu er reguleret på EU-
plan
Kommissionen har den 16. september 2022 fremsat forslag til en europæisk
mediefrihedslov (KOM
(2022) 457).
1
Forslaget er ét af Folketingets priorite-
rede EU-forslag for 2022.
Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at forbedre funktionen af det
indre mediemarked i EU. Det traktatmæssige grundlag findes i art. 114
TEUF om det indre marked, hvilket Kommissionen begrunder med, at forskel-
1
Dansk sprogversion forelå den 17. oktober 2022. Tidsfristen for nærhedstjek af forslaget er den
12. december 2022. Regeringens grund- og nærhedsnotat er modtaget den 7. november 2022.
Side 1 | 6
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 5: EU-note om mediefrihedsloven
2638568_0002.png
ligartede nationale regler er medvirkende til at skabe uens vilkår for medie-
virksomheder, der ønsker at agere på tværs af landegrænser.
2
Kommissio-
nen foreslår derfor, at EU vedtager en
forordning
(der vil være umiddelbart
anvendelig i medlemsstaterne), som skal rette op på dette og sikre, at det in-
dre marked for medietjenester fungerer optimalt. Forslaget vil i hovedsagen
indeholde minimumsharmonisering, hvilket betyder, at medlemsstaterne selv
vil kunne fastsætte mere vidtgående krav.
Selvom forslagets retsgrundlag findes i traktatens bestemmelser om det indre
marked, er det dog tydeligt, at også andre overvejelser spiller ind for Kom-
missionen. Eksempelvis peger Kommissionen på, at den redaktionelle frihed
hos medierne er under pres i en række medlemslande, ligesom statslige re-
klamer ses brugt som statsstøtte til særligt regeringstro medier i visse med-
lemslande. Konteksten for forslaget er således lige så meget underminerin-
gen af frie medier i visse medlemslande, som det indre mediemarkeds funkti-
onsmåde.
Det er værd at bemærke, at forslaget bygger videre på direktivet for audiovi-
suelle medier. ”Medier” skal således forstås bredt og handler ikke kun om
”journalistiske” medier. Også andre
audiovisuelle medier, såsom streaming-
tjenester er omfattet af dele af forordningen. De mest vidtgående tiltag vedrø-
rer dog medier med fokus på nyheder og aktualitetsindhold.
Forslagets hovedelementer
Kommissionens forslag dækker en bred vifte af spørgsmål om både nyheds-
medier, herunder public service-medier, nyhedsmediernes forhold på digitale
platforme og brugernes rettigheder i forhold til tilpasning af digitale platforme
(som f.eks. streamingtjenester). Ikke alt vil dog blive dækket i denne EU-note,
som først og fremmest vil se nærmere på Kommissionens forslag om regler
for public service-medier, beskyttelsen af mediernes redaktionelle frihed, med
videre. For en komplet gennemgang henvises til regeringens grund- og nær-
hedsnotat, der kan findes
her.
Public service-mediers uafhængighed
Kommissionens ønske om at sikre public service-medier mod politisk ind-
blanding skal ikke mindst ses i lyset af de udfordringer, der de seneste år har
været med netop politisk indflydelse på medier, herunder særligt public ser-
vice-medier (se f.eks. retsstatsrapporten for 2022
her).
Der er ifølge Kommis-
sionen et særligt behov for at sikre public service-medievirksomheder i EU-
2
”Forslaget har til formål at afhjælpe de fragmenterede nationale lovgivningsmæssige tilgange
vedrørende mediefrihed og -pluralisme og redaktionel uafhængighed. Dette vil fremme en fæl-
les tilgang og koordinering på EU-plan, sikre, at det indre marked for medietjenester fungerer
optimalt, og forhindre, at der opstår fremtidige hindringer for medietjenesteudbyderes drift i hele
EU.”
(KOM (2022) 457, side 8)
Side 2 | 6
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 5: EU-note om mediefrihedsloven
2638568_0003.png
landene mod indblanding, navnlig i lyset af disses særlige afhængighed af
staten, især når det kommer til finansiering.
Kommissionen foreslår derfor 2 centrale tiltag, som skal understøtte public
service-mediers uafhængighed:
1. Udpegelse af ledelse og medlemmer af bestyrelsen for public service
medier skal ske
efter ”en gennemsigtig, åben og ikkediskriminerende
procedure og på grundlag af gennemsigtige, objektive, ikkediskrimi-
nerende og forholdsmæssige kriterier, der på forhånd er fastlagt i na-
tional ret.” (forslagets
art. 5) Embedsperioder skal fastsættes ved na-
tional lovgivning, ligesom de kun undtagelsesvis vil kunne afskediges
inden udløbet af deres mandat.
2. Public service-medier skal have tilstrækkelige og stabile finansielle
ressourcer til at udføre deres public service-opgaver.
Begge forslag rejser nogle væsentlige fortolkningsspørgsmål. F.eks. synes
det uklart, om den eksisterende danske ordning
for udpegelsen af DR’s be-
styrelse - herunder den gældende, hvor 5 af medlemmerne af
DR’s besty-
relse
udnævnes af Folketingets partier - lever op til forordningens krav om
en ”gennemsigtig, åben og ikkediskriminerende procedure”.
(se
Lovbekendt-
gørelse nr. 1350 af 4. september 2020).
Hvad betyder det, at public-service medier skal have
”tilstrækkelige og stabile
finansielle ressourcer”? Og går forslaget for langt i forhold til traktatens be-
stemmelser om, at EU kun har begrænsede muligheder for at regulere public
service radio og tv-virksomhed?
Det fremgår således af protokol nr. 29
(”Amsterdamprotokollen om offentlig
radio- og Tv-virksomhed
i medlemsstaterne”)
(link) at:
”Traktaternes
bestemmelser griber ikke ind i medlemsstaternes befø-
jelse til at finansiere public service radio- og tv-virksomhed, for så vidt
finansieringen ydes til radio- og fjernsynsforetagender, så disse kan
opfylde deres public service-opgaver som pålagt dem, defineret
og tilrettelagt af de enkelte medlemsstater,
og denne finansiering
ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i Unionen i et omfang,
der strider mod de fælles interesser, idet der tages hensyn til opfyldel-
sen af disse public service-opgaver.” (EU-konsulentens fremhævning)
Helt konkret kunne man spørge, om protokollens formulering om, at radio- og
fjernsynsforetagender skal kunne
”opfylde
deres public service-opgaver som
pålagt dem, defineret og tilrettelagt af de enkelte medlemsstater”
begrænser
EU’s mulighed for at fastsætte minimumskrav til udnævnelsesproceduren for
Side 3 | 6
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 5: EU-note om mediefrihedsloven
2638568_0004.png
ledelse og bestyrelsesmedlemmer af public service-medier og stabiliteten i fi-
nansieringen af disse?
Regeringen forholder sig i sit foreløbige grund- og nærhedsnotat kritisk til,
hvorvidt artikel 5 i Kommissionens forslag om public service-medier er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet:
”Regeringen bemærker, at forslagets artikel 5 om sikkerhedsforanstalt-
ninger for public service-medieudbyderes uafhængige funktion vil
skulle vurderes nærmere i forhold til nærhedsprincippets grundlæg-
gende krav om, at der kun bør reguleres, hvis målene ikke i tilstrække-
lig grad kan opnås på
medlemsstatsniveau.”
Regeringen fastslår samtidig, at der er behov for at se nærmere på, om for-
slaget griber ind i medlemsstaternes kompetence for så vidt angår regulerin-
gen af public-service virksomhed:
”Regeringen konstaterer, at det skal sikres, at forslaget ikke griber ind i
medlemsstaternes ret til at regulere public service-medier og kompe-
tence til at yde finansiering til public service-medier, som er defineret i
Amsterdamprotokollen. Regeringen bemærker, at betydningen af for-
slagets bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger for public service-
mediers
uafhængige funktion vil skulle afdækkes nærmere.”
Regeringen ønsker på den baggrund, at Rådets Juridiske Tjeneste udarbej-
der en vurdering af, hvorvidt TEUF art. 114 (indre marked) er den rette hjem-
mel for forslaget.
Øvrige tiltag til beskyttelse af journalistiske medier og den redaktionelle
uafhængighed
Kommissionen foreslår, at journalistiske medier pålægges en række særlige
krav med henblik på at sikre deres redaktionelle uafhængighed. For det før-
ste skal det være tydeligt, hvem der er de reelle ejere af mediet, herunder di-
rekte og indirekte ejeres kapitalandele.
For det andet skal journalistiske medier træffe foranstaltninger, der skal sikre
den redaktionelle uafhængighed. Forordningen definerer ikke nærmere,
hvilke foranstaltninger, der vil være tilstrækkelige, men Kommissionen har
parallelt med forordningsudkastet offentliggjort en (ikke-bindende) henstilling
(her), der kommer forslag til, hvordan redaktionel uafhængighed kan sikres.
Side 4 | 6
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 5: EU-note om mediefrihedsloven
2638568_0005.png
Det bemærkes, at journalistiske medier, der har karakter af mikrovirksomhe-
der
3
er fritaget fra ovenstående krav.
For det tredje skal der indføres et klart forbud mod at tilbageholde, straffe,
opsnappe, foretage overvågning eller ransagning og beslaglægge eller inspi-
cere medietjenesteudbydere, fordi de nægter at videregive oplysninger om
deres kilder. Det forbydes eksplicit at installere spyware i en enhed eller ma-
skine, der anvendes af en medietjenesteudbyder. Den eneste undtagelse
herfra er, hvis det er begrundet i et ”tvingende alment hensyn” i overensstem-
melse med Charteret for Fundamentale Rettigheder og øvrig EU-ret.
For det fjerde skal al offentlig anvendelse af reklamemidler være gennemsig-
tig, således at en skæv tildeling af offentlige reklamemidler ikke kan bruges til
at fremme regeringstro medier eller en særlig redaktionel linje.
For det femte skal journalistiske medier beskyttes mod at få fjernet indhold på
store digitale platforme (såsom Facebook og Twitter). Såfremt en stor digital
platform ønsker at fjerne journalistisk indhold fra en medietjenesteudbyder,
skal mediet have mulighed for at klage over dette.
Et velfungerende indre marked for medier
Et centralt element i forslaget er som sagt at sikre et velfungerende indre
marked for medier. Kommissionen foreslår her 2 konkrete tiltag.
For det første indføres der et krav om, at nationale foranstaltninger, der påvir-
ker driften af medietjenester skal være behørigt begrundede, gennemsigtige,
objektive og ikke-diskriminerende. Medier skal have ret til at klage over natio-
nale tiltag. Og i det omfang et nationalt tiltag påvirker det indre marked for
medietjenester kan Kommissionen komme med udtalelser herom.
For det andet indføres en mekanisme inspireret af de allerede eksisterende
regler for fusioner, der skal forhindre, at der dannes monopoler. Med forsla-
get skal der også tages højde for, om fusioner i mediemarkedet kan få ind-
virkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed.
I tillæg til ovenstående indføres også en række krav til systemer til publi-
kumsmåling (systemer, der f.eks. måler antallet af seere af Tv-programmer).
Det kræves, at disse skal være gennemsigtige, uvildige, inklusive, proportio-
nelle, verificerbare og ikke indebære forskelsbehandling. Disse krav skal
gøre publikumsmåling mere troværdigt og dermed øge gennemsigtigheden i
markedet.
3
Mikrovirksomheder beskæftiger under ti personer og har en årlig omsætning (det beløb, der er
indtjent i en bestemt periode) eller årlig balance (en oversigt over virksomhedens aktiver og
passiver) under 2 mio. EUR. (Kilde:
Kommissionen)
Side 5 | 6
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 5: EU-note om mediefrihedsloven
2638568_0006.png
Forbrugeres rettigheder til at tilpasse digitale medietilbud
Kommissionen foreslår, at forbrugere skal have ret til let at ændre standard-
indstillingerne, når de bruger digitale medietjenester (f.eks. streamingtjene-
ster), således at de kan tilpasse udbuddet af medier til deres interesser eller
præferencer. De nærmere konsekvenser heraf fremgår ikke tydeligt, men for-
ventes at betyde, at brugerne af streamingtjenester skal have indflydelse på,
hvilke kriterier, der ligger til grund for de anbefalinger, som tjenesten giver.
Mediernes holdning til forslaget
Regeringen er ved at gennemføre en høring af EU-specialudvalget for kultur-
politiske spørgsmål. Høringen har ikke givet anledning til bemærkninger.
Brancheorganisationen Danske Medier har dog udsendt en pressemedde-
lelse om forslaget, hvoraf det blandt andet fremgår:
”Kommissionen skyder langt forbi målet, når den foreslår at
håndtere problemerne i enkelte medlemsstater med en bred
og indgribende EU-lovgivning i mediemarkeder som fungerer.
Medier er i dag reguleret i national lovgivning
og sådan skal
det blive ved med at være. Forslaget bør under ingen om-
stændigheder krænke nationale kompetencer på medieområ-
det, og initiativet bør alene bidrage til at styrke europæiske
medier på måder, hvor EU har kompetencer og som ikke ska-
der velfungerende medier eller deres selvstændighed,”
(her)
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
Side 6 | 6