Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 361
Offentligt
UDKAST HØRINGSVERSION
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del - Bilag 361
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-
produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af admini-
strationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
§1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2.
september 2021, som ændret ved lov nr. 2605 af 28. december 2021, lov nr.
804 af 7. juni 2022, lov nr. 328 af 28. marts 2023 og lov nr. 456 af 2. maj
2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 25, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »på søterritoriet m.v.,« til: »med tilhørende
interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske
zone,«.
2.
I
§ 29 a, nr. 1,
ændres »tidsfristerne, og« til: »tidsfristerne,«.
3.
I
§ 29 a, nr. 2,
ændres »herfra.« til: »herfra, og«.
4.
Efter § 29 a, nr. 2, indsættes som
nr. 3:
»3)
om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowe-
ring af bestående elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikil-
der på havet i henhold til §§ 25 og 29.«
5.
I
§ 51, stk. 2, nr. 1, § 51, stk. 2, nr. 2,
og
§ 51, stk. 2, nr. 3,
ændres »spot-
prisen« til: »day ahead-prisen«.
6.
I
§ 51, stk. 2, nr. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Til
brug for afregning af pristillæg for nettoafregnede egenproducenter af
elektricitet fastsættes markedsprisen endvidere efter regler fastsat i medfør
af § 6 g i lov om elforsyning.«
7.
§ 51, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Med day ahead-prisen for elektricitet menes den timepris, som en
udpeget elektricitetsmarkedsoperatør angiver pr. kWh på day ahead-marke-
det for pågældende område.«
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
8.
§ 51, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b, 39
og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og
stk. 9, nr. 1, kan ikke overstige de faste afregningspriser bestående af pris-
tillæg og markedspris, som er fastsat i disse bestemmelser. Overstiger mar-
kedsprisen den faste afregningspris i en del af en afregningsperiode mod-
regner klima-, energi- og forsyningsministeren det overstigende beløb ved
udbetaling af pristillæg. Overstiger markedsprisen den faste afregningspris
i hele afregningsperioden, beregner klima, energi- og forsyningsministeren
et negativt pristillæg, som Energinet modregner ved udbetaling af markeds-
pris. Ved manglende adgang til modregning i pristillæg eller markedspris,
herunder ved fravalg, ophør eller ejerskifte, opkræver klima-, energi- og for-
syningsministeren opgjorte negative pristillæg.«
9.
I
§ 52, stk. 1,
og
§ 52, stk. 4,
ændres »på Nordpool« til: »ved en udpeget
elektricitetsmarkedsoperatør«.
10.
I
§ 52, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »anlægsejeren«: », jf. dog § 51, stk.
4«.
11.
I
§ 55, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»For nettoafregnede egenproducenter
af elektricitet foretages udbetaling endvidere efter regler fastsat i medfør af
§ 6 g i lov om elforsyning.«
§2
I lov nr. 328 af 28. marts 2023 om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anven-
delse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (power-to-x),
anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg
på havet og adgang til negativt pristillæg) foretages følgende ændring:
1.
§ 1, nr. 16,
ophæves.
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST HØRINGSVERSION
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2 Tinglysning af rettigheder over elproduktionsanlæg i den eksklusive
økonomiske zone
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3 Administration af visse pristillægsordninger til VE-anlæg
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1 Justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-
anlæg
3.3.1.2. Afregning af pristillæg til anlæg på års- eller timebaseret nettoaf-
regning
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.3.2.1 Justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-
anlæg
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
3.3.2.2. Afregning af pristillæg til anlæg på års- eller timebaseret nettoaf-
regning
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.3.3.1 Justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-
anlæg
3.3.3.2. Afregning af pristillæg til anlæg på års- eller timebaseret nettoaf-
regning
3.4. Regler om udpegede elektricitetsmarkedsoperatører i lov om fremme af
vedvarende energi
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
4
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi-, og forsyningsministeren
bemyndiges til at kunne fastsætte regler, som forsimpler og øger transparen-
sen med henblik på at understøtte en forenklet og hurtig tilladelsesproces
for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet
.
Med lovforslaget foreslås det for det andet at præcisere muligheden for ting-
lysning af elproduktionsanlæg med tilhørende interne ledningsnet i den eks-
klusive økonomiske zone.
Der foreslås med lovforslaget for det tredje en række justeringer af reglerne
for administrationen af pristillægsordninger for visse VE-anlæg med fast af-
regningspris således, at længerevarende perioder med høje elpriser bedre vil
kunne håndteres.
Endeligt foreslås det at ændre visse regler for så vidt angår udpegede elek-
tricitetsmarkedsoperatører i VE-lovens generelle bestemmelser om fastsæt-
telse af pristillæg, afsætning af VE-elproduktion m.v.
2. Lovforslagets baggrund
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er blevet opmærksom på, at der
ikke er gennemført en tilstrækkelig implementering af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af an-
vendelsen af energi fra vedvarende energikilder, artikel 16, stk. 6, første af-
snit, hvorefter medlemsstaterne skal sikre en forenklet og hurtig tilladelses-
proces for repowering af bestående elproduktionsanlæg (benævnes i det føl-
gende VE II-direktivet). Lovforslaget har dermed til formål at sikre en kor-
rekt implementering, idet det foreslås at give klima-, energi- og forsynings-
ministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler, som forsimpler og
øger transparensen med henblik på at understøtte en forenklet og hurtig til-
ladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet.
Baggrunden for lovforslagets del om tinglysning af elproduktionsanlæg i
den eksklusive økonomiske zone skal ses i relation til ønsket om opstilling
af 9 GW havvindmølleparker efter udbud, inkl. Energiø Bornholm, inden
udgangen af 2030, som der er politisk enighed om i medfør af flere politiske
aftaler.
Regeringen (S, V og M) har i forlængelse heraf foreslået, at der skal indføres
bedre muligheder for at få tinglyst rettigheder over elproduktionsanlæg i
Danmarks eksklusive økonomiske zone, hvilket i praksis vil forbedre bl.a.
realkreditinstitutternes mulighed for at finansiere den kommende havvinds-
udbygning. Dette vil kunne understøtte lavere finansieringsomkostninger og
5
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
bedre bud fra havvindopstillerne, som vil kunne reducere et evt. støttebehov
fra staten til projekterne eller øge en evt. betaling for retten til at opføre
projekterne. For at bl.a. realkreditinstitutter kan finansiere havvindmølle-
projekter er det væsentligt, at der er klare rammer for tinglysning af hav-
vindmølleprojekter beliggende i den eksklusive økonomiske zone. Lov-
forslaget har således til formål at præcisere muligheden for tinglysning af
rettigheder over elproduktionsanlæg, herunder havvindmølleprojekter i den
eksklusive økonomiske zone.
Forslaget vedr. justering af administrationen af visse pristillægsordninger til
VE-anlæg udspringer af, at der siden efteråret 2021 har været vedvarende
høje priser på elmarkedet, som har oversteget de faste afregningspriser, som
visse VE-anlæg er sikret i henhold til støtteordninger efter VE-loven. Med
den nuværende administration af ordningerne indebærer vedvarende høje
elpriser, at staten skal opkræve penge fra et stort antal anlægsejere, der har
oparbejdet såkaldte negative pristillæg i form af for meget udbetalt markeds-
pris for den elektricitet, de har solgt til det kollektive net. Lovforslaget vil
præcisere og tilpasse de administrative bestemmelser vedrørende disse støt-
teordninger, således at administrationen af ordningerne vil kunne håndtere
den nye situation med høje elpriser mere hensigtsmæssigt. Det vil ske gen-
nem ændring af reglerne for modregning i fremtidige udbetalinger af mar-
kedspris og pristillæg, som tilpasses for at mindske behovet for løbende at
skulle opkræve negative pristillæg hos anlægsejere. Derudover præciseres
afregningsreglerne for anlæg, der både modtager pristillæg og er omfattet af
reglerne om nettoafregning i henhold til elforsyningsloven.
Endeligt gælder det, at VE-lovens generelle bestemmelser om fastsættelse
af pristillæg, afsætning af VE-elproduktion m.v. benytter en forældet termi-
nologi fsva. udpegede elektricitetsmarkedsoperatører og elektricitets mar-
kedet, særligt i forhold til Europa-Kommissionens forordning
2015/1222/EU af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapaci-
tetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger fastsætter. Det fore-
slås, at de relevante bestemmelser i VE-loven revideres, så de korrekte be-
greber anvendes, og der vil komme begrebskonsistens mellem forordning
2015/1222/EU, elforsyningsloven og VE-loven.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet
3.1.1. Gældende ret
6
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
VE II-direktivets definition på repowering, jf. direktivets artikel 2, nr. 10,
er gennemført i elforsyningslovens § 5, nr. 27. Ifølge VE-lovens § 5, stk.
2, anvender VE-loven samme definitioner som i elforsyningsloven.
I medfør af elforsyningsloven defineres repowering som en fornyelse af el-
produktionsanlæg, som producerer vedvarende energi, herunder fuld eller
delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr med henblik på
at erstatte kapacitet eller for at øge anlæggets produktivitet eller kapacitet.
Tilladelse til udnyttelse af energi på havet på det danske søterritorium og i
den eksklusive økonomiske zone meddeles efter reglerne i VE-lovens kapi-
tel 3, jf. VE-lovens §§ 22-29.
Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsanlæg,
der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg på søter-
ritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i
bestående anlæg, kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-,
energi- og forsyningsministeren.
Hvis en projektændring om repowering indebærer en væsentlig ændring, jf.
VE-lovens § 25, og dermed kræver en tilladelse, skal denne meddeles efter
VE-lovens § 25, stk. 1. Ikke alle projektændringer omfattet af en repowering
vil udgøre en væsentlig ændring, og disse vil således ikke kræve en tilladelse
efter VE-lovens § 25, stk. 1.
Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 2, at tilladelse meddeles til ansøgere,
der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2
eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapa-
citet. Bestemmelsen stiller således krav til ansøgernes sagkundskab og øko-
nomiske baggrund i forbindelse med meddelelse af en etableringstilladelse.
Konkret stilles i medfør af bestemmelsen krav om dokumentation for ansø-
gerens tekniske formåen, tilvejebringelse af den fornødne tekniske bistand
af hensyn til forsvarlig etablering og drift samt krav til ansøgerens økono-
miske formåen således, at det sikres, at den fornødne økonomiske sikkerhed
for forsvarlig drift og overholdelse af en tilladelses vilkår og nedtagning af
anlæg er til stede.
Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan betinge godkendelsen af anlæggene af vilkår, herunder krav til
konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og sik-
kerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt økonomiske, tekniske, sik-
kerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, her-
under ophold og beboelse. Bestemmelsen medfører således, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår eller regler for medde-
lelse af en etableringstilladelse efter § 25, stk. 1.
7
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 1, at der med henblik på at undgå skade
på udpegede internationale naturbeskyttelsesområders integritet skal an-
lægsprojekter efter VE-lovens § 25, der i sig selv eller i forbindelse med
andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurde-
res med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til beva-
ringsmålsætningerne for denne. Bestemmelsen medfører således, at alle pro-
jekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for det pågæl-
dende internationale naturbeskyttelsesområdes bevaringsmæssige forvalt-
ning, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hen-
syn til bevaringsmålsætningerne for denne, hvis projektet skønnes at kunne
påvirke en sådan lokalitet væsentligt. På baggrund af konklusionerne i
denne vurdering kan tilladelse gives, hvis projektet ikke vurderes at skade
et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet.
Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af kravet om etab-
leringstilladelse i VE-lovens § 25, stk. 1, først tages i drift med henblik på
udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsy-
ningsministeren, jf. dog stk. 4. En sådan tilladelse gives for 25 år og kan
efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kor-
tere tidsrum.
Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 29 a,
nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
tidsfrister for tilladelsesprocessen for ansøgninger om tilladelser efter §§ 25
og 29 for anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra vedvarende
energikilder. Bestemmelsen omfatter regler om tidsfristernes påbegyndelse
og varighed samt undtagelser hertil. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendt-
gørelse nr. 1215 af 5. juni 2021 om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilla-
delsesprocessen. Bekendtgørelsen fastsætter også tidsfrister for tilladelses-
processen for repowering-projekter. Tidsfrister fastsat i Rådets forordning
(EU) 2022/2577 af 22. december 2022 om en ramme for fremskyndelse af
udbredelsen af vedvarende energi i bekendtgørelsen, der trådte i kraft den
30. december 2022, træder dog i stedet for tidsfristerne i bekendtgørelsen
nr. 1215 af 5. juni 2021 om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelses-
processen, indtil forordningen udløber den 31. december 2023, jf. dog for-
ordningens artikel 9 om mulighed for forlængelse.
Det fremgår VE-lovens § 29 a, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren tillige kan fastsætte regler om, at ansøgninger om tilladelser efter VE-
lovens §§ 25 og 29 for anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra
vedvarende energikilder, skal behandles samtidig med ansøgninger efter an-
den lovgivning, og undtagelser herfra. Bestemmelsen gennemfører VE II-
direktivets artikel 16, stk. 4-7. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse
nr. 1215 af 5. juni 2021 om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelses-
processen.
8
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
3.1.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser
VE II-direktivet foreskriver i artikel 16, stk. 6, første afsnit, at medlemssta-
terne skal sikre en forenklet og hurtig tilladelsesproces for repowering af
bestående elproduktionsanlæg på havet. I forbindelse med implementerin-
gen af VE II-direktivet blev der indført en bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om tidsfrister for repowering-projekter, som blev udmøntet ved bekendt-
gørelse nr. 1215 af 5. juni 2021 om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilla-
delsesprocessen. Bemyndigelsen indeholder ikke hjemmel til at fastsætte
regler om en forenklet og hurtig tilladelsesproces for repowering-projekter
på havet.
Regeringen fremsætter derfor i nærværende lovforslag en bemyndigelses-
bestemmelse i loven, hvorefter klima-, energi-, og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler, som forsimpler og øger transparensen med henblik
på at understøtte en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for
repowering-projekter på havet. Regeringen vil herefter udmønte bemyndi-
gelsen i en bekendtgørelse, der forventes at træde i kraft den 1. januar 2024.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være
hensigtsmæssigt at sikre, at den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi-
og forsyningsministeren er relativt bred. Bemyndigelsens relativt brede om-
fang vurderes at være nødvendig, fordi de projekteringsmæssige rammer for
repowering-projekter af vedvarende energianlæg på havet på tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse ikke er endeligt fastlagte og heller ikke kan fast-
lægges endeligt.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i den nye § 29 b, nr. 3, i VE-loven, indsættes en be-
myndigelse til at klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces
for repowering af bestående elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende
energikilder på havet i henhold til §§ 25 og 29.
Bemyndigelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse, der fastsætter nær-
mere regler, som forsimpler og øger transparensen med henblik på at under-
støtte en forenklet og hurtig tilladelsesproces for repowering af bestående
elproduktionsanlæg på havet. Bekendtgørelsen vil fastsætte rammerne for,
hvilke ansøgninger om repowering, der udgør væsentlige ændringer i bestå-
ende anlæg i henhold til VE-lovens § 25, stk. 1, og således kræver en tilla-
delse efter § 25, stk. 1. Bekendtgørelsen vil endvidere definere hvilke an-
søgninger om repowering, der falder uden rammerne af repowering.
Bemyndigelsesbestemmelsen og bekendtgørelsen vil ikke medføre ændrin-
ger i ressortfordeling af myndighedskompetencer til at behandle de tilladel-
ser, der er omfattet af VE II-direktivets artikel 16.
9
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
3.2. Tinglysning af rettigheder over elproduktionsanlæg i den eksklu-
sive økonomiske zone
3.2.1 Gældende ret
VE-loven har til formål at fremme produktion af energi ved anvendelse af
vedvarende energikilder. Det fremgår af VE-lovens § 3, at loven gælder på
land, søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Det fremgår endvi-
dere af VE-lovens § 25, stk. 4, at elproduktionsanlæg (herunder havvind-
møller) nævnt i stk. 1, som er fast forankret på samme sted på søterritoriet
m.v., i tinglysningsmæssig henseende anses for fast ejendom. Tinglysning
af rettigheder over sådanne anlæg sker efter reglerne i tinglysningslovens §
19, stk. 1, 2. pkt.
Efter praksis udgør en havvindmøllepark et anlæg med tilhørende platforme
med transformer-, konverterstationer, servicefaciliteter etc.
VE-lovens § 25, stk. 1, henviser til elproduktionsanlæg på søterritoriet og i
den eksklusive økonomiske zone, men ordlyden i stk. 4 er begrænset til sø-
territoriet m.v. Bestemmelsen blev indsat i VE-loven ved lov nr. 1392 af 27.
december 2008 om fremme af vedvarende energi (LF 2008/1LSF 55),
hvoraf det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets kapitel 3,
at de bestemmelser fra elforsyningsloven om tilladelse til elproduktion, som
kun vedrører VE-elproduktionsanlæg, foreslås overført til VE-loven. Det
drejer sig om bestemmelserne om udnyttelse af energi fra vand og vind på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, som findes i den gæl-
dende elforsyningslovs §§ 13-18. Bestemmelserne overføres uændret, og
der henvises derfor til bemærkningerne til de oprindelige bestemmelser.
Den konkrete bestemmelse blev indsat i elforsyningsloven ved lov nr. 495
af 9. juni 2004 (LF 2003/1 LSF 236), som § 16, stk. 3, (senere stk. 4). Det
fremgår bl.a. af de almindelige bemærkninger, at der er tale om en kodifice-
ring af retspraksis, hvorefter pantsætning af en vindmølle skulle ske efter
reglerne om fast ejendom. Det fremgår endvidere af de specielle bemærk-
ninger, at det ved den nye § 16, stk. 3, blev præciseret, at elproduktionsan-
læg, som er fast forankret på samme sted på søterritoriet, i tinglysningsmæs-
sig henseende anses for fast ejendom, hvilket muliggør realkreditfinansie-
ring af sådanne anlæg. Ordlyden af § 16, stk. 3, var ligeledes søterritoriet
m.v. som den nuværende bestemmelse i VE-lovens § 25, stk. 4.
10
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
Det fremgår af tinglysningslovens § 10, stk. 1, at et privat dokument for at
kunne tinglyses efter sit indhold skal gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller
ophæve en ret over en bestemt fast ejendom. Tinglysningslovens ejendoms-
begreb (»en bestemt fast ejendom«) er først og fremmest baseret på ejen-
domsregistreringen af jordarealer. Registreringen af disse sker efter udstyk-
ningsloven i matriklen, der er et register og et kortværk med tilhørende mål-
dokumentation, som føres og vedligeholdes af Geodatastyrelsen, jf. udstyk-
ningslovens § 11, stk. 1. Rettigheder over fast ejendom skal angå en bestemt
fast ejendom for at kunne tinglyses, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 1. Da
søterritoriet ikke er matrikuleret, kan dette krav om individualisering opfyl-
des ved angivelse af elproduktionsanlæggets geografiske position ved koor-
dinater samt identifikationsnummer.
Det fremgår af tinglysningslovens § 19, stk. 1, at hvor en bygning tilhører
en anden end grundens ejer, får bygningen sit eget ejendomsblad med for-
nøden henvisning til og fra grundens ejendomsblad – og behandles i det hele
efter denne lov som en selvstændig fast ejendom.
Det fremgår af Havretskonventionen artikel 60, at kyststaten i den eksklu-
sive økonomiske zone har eneret til at bygge, give tilladelse til og regulere
opførelsen, driften og brugen af bl.a. kunstige øer samt installationer og an-
læg med de formål, som er fastsat i artikel 56 eller med andre økonomiske
formål. Det fremgår herefter af stk. 2, at kyststaten skal have eksklusiv ju-
risdiktion over sådanne kunstige øer, installationer og anlæg, herunder ju-
risdiktion med hensyn til told-, afgifts-, sundheds-, sikkerheds- og indvan-
dringslove og -forskrifter.
Det fremgår endvidere af havretskonventionens artikel 56, at kyststaten i
den eksklusive økonomiske zone har suveræne rettigheder for så vidt angår
efterforskning og udnyttelse, bevarelse og forvaltning af havbundens, un-
dergrundens og den overliggende vandmasses naturlige ressourcer, såvel le-
vende som ikke-levende, samt med hensyn til andre aktiviteter med henblik
på økonomisk udnyttelse og efterforskning af zonen, såsom udvinding af
energi fra vandet, strømme og vind. Kyststaten har bl.a. også jurisdiktion,
som fastsat i de relevante bestemmelser i denne konvention, med hensyn til
anlæg og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg. Disse bestem-
melser er gennemført i dansk ret ved lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklu-
sive økonomiske zoner (EØZ-loven).
3.2.2 Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser
11
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
Med lovforslaget tilvejebringes et klart og tilpasset retligt grundlag for ting-
lysning af rettigheder over elproduktionsanlæg uden for Danmarks søterri-
torie.
Hjemmelsgrundlaget skal sikre, at elproduktionsanlæg allerede ved indled-
ning af anlægsprojektet vil blive anset som ”fast ejendom” i tinglysningslo-
vens forstand som grundlag for realkreditbelåning af elproduktionsanlæg af
hensyn til udbudsvinder, investorer, rating bureauer og Finanstilsynet samt
øvrige relevante parter.
Den danske stat har jurisdiktion i den eksklusive økonomiske zone til at an-
lægge kunstige øer og anlæg til udvinding af bl.a. vindenergi, samt at ved-
tage relevant lovgivning gældende herom. Finansiering af anlæg af en vind-
møllepark placeret i den eksklusive økonomiske zone ved hjælp af lån mod
tinglyst sikkerhedsstillelse er en del af etableringen af et sådant projekt til
udvinding af energi. Det vurderes på den baggrund, at det er muligt ift. in-
ternational ret at lovgive om tinglysning af rettigheder i vindmølleparker
placeret i den eksklusive økonomiske zone.
3.2.3. Den foreslåede ordning
I den foreslåede ordning bliver i første punktum indsat tekststykker fra den
gældende § 25, stk. 1, og vil være en præcisering i overensstemmelse med
eksisterende praksis. For så vidt angår den gældende § 25, stk. 4, er det en
utidssvarende beskrivelse af gældende ret. Det er praksis, at elproduktions-
anlæg har fået tingslyst rettigheder i den eksklusive økonomiske zone, som
en ”rettighed i bygning på lejet grund” efter tinglysningslovens § 19, og de
nuværende regler har ikke hindret egnet finansiering. Dette præciseres her-
med.
Den foreslåede ordning er en tydeliggørelse og præcisering af VE-lovens §
25, stk. 4, i overensstemmelse med gældende ret, der har til formål at sikre,
at der ikke vil kunne opstå tvivl om tinglysningsrettigheders anvendelse på
elproduktionsanlæg og tilsluttede anlæg på den danske kontinentalsokkel
uden for 12-sømilegrænsen og i den eksklusive økonomiske zone. Præcise-
ringen vil muliggøre, at havvindmøller – og andre elproduktionsanlæg –
som er fast forankret på samme sted på søterritoriet og i den eksklusive øko-
nomiske zone, i tinglysningsmæssig henseende anses for fast ejendom, hvil-
ket tydeliggør, at det er muligt bl.a. at realkreditfinansiere sådanne anlæg.
Det vil herefter være muligt at få tinglyst rettigheder over sådanne anlæg
efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
12
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
3.3. Administration af visse pristillægsordninger til VE-anlæg
3.3.1. Gældende ret
VE-lovens kapitel 6 (§§ 35 a-56 f) indeholder regler om pristillæg til vind-
møller og andre elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikil-
der.
3.3.1.1 Justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-
anlæg
Anlæg omfattet af VE-lovens §§ 35 b, 39 og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk.
1, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, får støtte i form af
faste afregningspriser på elektricitet, hvor anlægsejere er sikret en fast pris
pr. kWh for elektriciteten, de leverer til det kollektive elnet. De faste afreg-
ningspriser er konstrueret som et pristillæg, der fastsættes således, at mar-
kedsprisen tilsammen med pristillægget udgør en fast afregningspris. Mar-
kedsprisen fastsættes, jf. § 51, stk. 2, nr. 1 og 3, som timeprisen på day ahead
markedet i det pågældende område. De faste afregningspriser har historisk
ligget væsentligt over markedsprisen på elektricitet, og støtten har derfor
været forskellen på markedsprisen og den faste afregningspris.
For anlæggene, bortset fra anlæg omfattet af VE-lovens § 35 b, gælder det
endvidere, at Energinet er forpligtet til at sælge elproduktionen på day ahead
markedet og udbetale salgssummen til anlægsejeren i henhold til VE-lovens
§ 52, stk. 1. Energinet skal endvidere afholde de i elforsyningslovens § 27
c, stk. 4, 3. pkt., nævnte omkostninger vedrørende ubalancer for elprodukti-
onen, og elproducenterne pålægges ikke omkostninger ved indfødning af
elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de
hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt. Det gælder således, at Ener-
ginet sælger elektriciteten og udbetaler markedsprisen til anlægsejer, mens
Energistyrelsen beregner og udbetaler pristillægget. Energinets forpligtelse
til at aftage og sælge elektricitet fra disse anlæg, samt opgaven med at ud-
betale markedsprisen til anlægsejere, beskrives ofte som ’aftagepligten’.
Det følger af VE-lovens § 51, stk. 4, at betaling for elektricitet produceret
på anlæg omfattet af VE-lovens §§ 35 b, 39 og 41, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr.
1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, ikke kan overstige de faste afregningspriser, der
er fastsat i disse bestemmelser. Hvis markedsprisen overstiger den faste af-
regningspris, modregner Energinet forskellen på markedsprisen og den faste
afregningsprisen ved førstkommende udbetaling af markedspris og pristil-
læg.
13
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
Det følger tilsvarende af VE-lovens § 51, stk. 6, jf. § 1, nr. 16 i lov nr. 328
af 28. marts 2023, at hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produce-
ret på anlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1, overstiger den faste
afregningspris, beregner Energistyrelsen et negativt pristillæg. Det negative
pristillæg består af markedsprisen fratrukket den faste afregningspris. Hvis
markedsprisen har oversteget den faste afregningspris, modregnes det nega-
tive pristillæg i Energistyrelsens udbetaling af pristillæg.
For alle disse støtteordninger med faste afregningspriser gælder det, at an-
lægsejerne har krav på den faste afregningspris i form af det beløb, som
fremgår af VE-loven eller i regler udstedt i medfør heraf, uanset om mar-
kedsprisen er højere eller lavere end den faste afregningspris. Såfremt mar-
kedsprisen er lavere end den faste afregningspris, udbetales forskellen mel-
lem markedsprisen og den faste afregningspris, og såfremt markedsprisen
er højere end den faste afregningspris, vil forskellen blive modregnet ved
førstkommende udbetalinger af pristillæg og markedspris.
Det følger af VE-lovens § 56, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller an-
den ydelse til anlæg omfattet af VE-lovens §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43
b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestem-
melser.
I tilfælde, hvor der er udbetalt en markedspris, der overstiger det i pristil-
lægsordningerne fastsatte beløb, vil klima-, energi- og forsyningsministeren
med hjemmel i VE-lovens § 56, stk. 1, endvidere kunne opkræve forskellen
mellem markedsprisen og den faste afregningspris.
3.3.1.2. Afregning af pristillæg til anlæg på års- eller timebaseret nettoaf-
regning
Det fremgår af VE-lovens § 55, stk. 1, at udbetaling af pristillæg og andre
ydelser for elektricitet omfattet af §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 f, 43 g, 45
a-47, 49 og 50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på
grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive
elforsyningsnet.
Desuden følger det af VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1 og 3, at markedsprisen
for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b-35 f, 37 og 39-41, §
14
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 fastsættes som timeprisen på day ahead-
markedet i det pågældende område.
Det fremgår af lov om elforsyning § 6 g, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om nettoafregning for egenproducenter af
elektricitet, herunder om opgørelse og måling af elproduktion og forbrug og
om adgang til at få nettoafregning.
Hertil er udstedt bekendtgørelse nr. 2657 af 28. december 2021 om nettoaf-
regning for egenproducenter af elektricitet og Energistyrelsens vejledning
om beregning af nettoafregning og opgørelse af egenproducentens køb og
salg af elektricitet på elmarkedet af 21. december 2018 samt Energinets ret-
ningslinjer for udførsel af målinger til brug for nettoafregning. Bekendtgø-
relsen, vejledningen og retningslinjerne regulerer afregning, måling og op-
gørelse af elektricitet for nettoafregnede anlæg mere detaljeret.
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.3.2.1 Justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-
anlæg
Ved lov nr. 1667 af 26. december 2017 om ændring af lov om elforsyning,
lov om fremme af vedvarende energi m.fl. blev en række opgaver vedrø-
rende administration af støtte- og tilskudsordninger til vedvarende energi og
anden miljøvenlig energiproduktion samt relaterede myndighedsopgaver
overført til klima-, energi- og forsyningsministeren fra Energinet.
En af opgaverne, som blev overført fra Energinet til klima-, energi- og for-
syningsministeren, var beregning og udbetaling af pristillæg til produktion
af elektricitet fra vedvarende energikilder. For de anlæg i aftagepligten efter
VE-lovens § 52, hvor Energinet vederlagsfrit er forpligtet til at sælge elek-
triciteten, beregne og udbetale markedsprisen, forblev opgaverne i relation
til aftagepligten hos Energinet. Anlæggene i aftagepligten er alle på støtte-
ordninger med fast afregningspris.
Den nye opgavefordeling indebar, at pengestrømmene (udbetaling af hen-
holdsvis pristillæg og markedspris) blev fordelt på to forskellige aktører.
Indtil den 1. januar 2020 blev anlæggene dog fortsat faktureret samlet af
Energistyrelsen som følge af en aftale mellem Energinet og Energistyrelsen
i forbindelse med overdragelsen af myndighedsopgaverne til Energistyrel-
sen. Energinet udliciterede herefter opgaven med at udbetale markedsprisen
15
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
for alle anlæg omfattet af aftagepligten i § 52, stk. 1, og Energinet har siden
udbetalt markedsprisen direkte til anlægsejer, mens Energistyrelsen alene
udbetalte pristillægget.
Energinet har for nuværende konkret udliciteret deres opgaver i relation til
aftagepligten til virksomheden Vindstød A/S, der på vegne af Energinet sæl-
ger elektriciteten på markedet og udbetaler markedsprisen til anlægsejere.
Dette lovforslag berører ikke Energinets mulighed for at udlicitere opgaver
i forbindelse med aftagepligten.
Opgaven med at modregne i pristillæg og markedspris ved høje markeds-
priser blev ikke ændret ved loven, og lå derfor hos Energinet. I praksis flyt-
tede opgaven dog til Energistyrelsen, da det var en integreret del af bereg-
ningen og udbetaling af pristillæg og markedspris, i det IT-system der vare-
tog beregninger og udbetalinger af pristillæg og markedspris, som flyttede
fra Energinet til Energistyrelsen. Efter Energinets udlicitering af opgaven
med udbetaling af markedsprisen, har Energistyrelsen alene modregnet i
pristillæggene, og Energinet har ikke foretaget modregning i markedsprisen.
Ved afregning af pristillæg er der blevet sikret en fast afregningspris ved, at
Energistyrelsen udbetaler et reduceret pristillæg, der korrigerer for de timer,
hvor markedsprisen kortvarigt har oversteget den faste afregningspris. I ef-
teråret 2021 steg markedsprisen på elektricitet ekstraordinært, og priserne
var vedvarende høje i hele 2022. Som følge af prisstigningerne var den gen-
nemsnitlige markedspris i DK1 på årsbasis 3,5 gange højere i 2021 sam-
menlignet med 2020 og 8,75 gange højere i 2022 sammenlignet med 2020.
Det medførte, at markedsprisen på elektricitet for første gang over en læn-
gere periode oversteg de faste afregningspriser for mange af de berørte ord-
ninger. Administrationen er ikke indrettet hensigtsmæssigt i forhold til så
høje varige elpriser, da reduktion af pristillægget ikke er tilstrækkeligt til at
sikre en fast afregningspris. Når markedsprisen alene i hele afregningsperi-
oden overstiger den faste afregningspris, modtager anlægsejer mere end den
faste afregningspris og derfor mere, end de har ret til.
Konkret er der forskel på afregningen for anlæg på såkaldt årsbaseret netto-
afregning og afregningen for øvrige anlæg, da anlæg på årsnettoafregning
alene modtager pristillæg for en eventuel overskudsproduktion, der opgøres
som forskellen på deres forbrug og produktion af elektricitet over et år, for
mere herom se afsnit [3.3.2.2]. For så vidt angår afregning af faste afreg-
ningspriser medfører det, at den faste afregningspris sikres på forskellige
16
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
måder. For anlæg, der ikke er nettoafregnet på årsbasis, modtages et pristil-
læg hver måned, hvor der modregnes time-for-time baseret på markedspri-
sen på elektricitet og den faste afregningspris. Disse anlæg har dermed må-
nedligt modtaget en opgørelse af deres negative pristillæg. For anlæg på års-
baseret nettoafregning afregnes pristillægget kun én gang årligt, og det be-
regnes på baggrund af en vægtet gennemsnitspris på elektricitet, baseret på
anlæggets produktionstimer. Det er en nødvendig konsekvens af, at anlæg
på årsbasis kun modtager pristillæg for deres eventuelle nettooverskudspro-
duktion, som først kendes ved den årlige afregning. Den årlige afregning
påvirker mulighederne for helt at forhindre, at anlægsejere får udbetalt mere
end den faste afregningspris, da pristillægget for anlæg på årsbaseret netto-
afregning alene kan fastsættes en gang årligt – efter udbetalinger af mar-
kedsprisen, som sker hver måned – og det dermed ikke vil kunne undgås, at
anlæg vil kunne modtage mere, end de har ret til ved varigt høje elpriser.
Reguleringen af de faste afregningspriser er oprindelig skrevet ved lov nr.
495 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning og lov om varmefor-
syning (Markedsovergang for miljøvenlig elektricitet, fremme af vindmøl-
leudbygning, anvendelse af brændsler i kraft-varme-værker m.v.). I denne
lov er det antaget, at udbetalingen aldrig kan overstige de faste afregnings-
priser, og hvis markedsprisen overstiger den faste afregningspris, modreg-
nes der i pristillæg og markedsprisen ved førstkommende udbetalinger af
disse. Lovens bestemmelser om pristillæg, markedspris og modregning ta-
ger udgangspunkt i, at Energinet varetager alle opgaver, således at udbeta-
ling for elektricitet til anlæg med faste afregningspriser aldrig kan overstige
den faste afregningspris. Udfordringen nævnt i det forrige afsnit for anlæg
på årsnettoafregning, som følger af den årlige afregning af pristillæg, mod-
sat den månedlige afregning af markedsprisen, var heller ikke relevant ved
affatningen i 2004, da de årsnettoafregnede anlæg afregnede både markeds-
pris og pristillæg på årsbasis inden den såkaldte overgang til flexafregning,
hvorefter deres produktion og forbrug af elektricitet købes og sælges på øje-
bliksbasis, for mere herom se afsnit 3.3.2.2.
Da udbetalinger af markedspris og pristillæg efter den 1. januar 2020 rent
administrativt har været fordelt mellem to aktører, og det alene har været
Energistyrelsen, der modregnede i fremtidige udbetalinger af pristillæg, bli-
ver der aktuelt opbygget en gæld, også kaldet negative pristillæg, hos an-
lægsejerne i perioder med høje elpriser. Gælden består af for høj afregning
for produktion af elektricitet og udgør forskellen mellem markedsprisen,
som anlægsejerne får udbetalt af Energinet (gennem Vindstød A/S), og den
17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
faste afregningspris som anlægsejerne har krav på efter VE-loven. Det me-
ste af gælden er løbende blevet indbetalt til Energistyrelsen af anlægsejere
på baggrund af udsendte saldoopgørelser, men en stor del af gælden hos
særligt mindre anlæg, var fortsat ikke blevet indbetalt i slutningen af 2022.
Det har medført, at klima-, energi- og forsyningsministeren må opkræve de
negative pristillæg for at sikre en fast afregningspris for alle anlæg omfattet
af ordningerne.
Selvom en fast afregningspris kan sikres ved opkrævning, vurderer Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, at det er uhensigtsmæssigt for anlægs-
ejere og for administrationen af pristillæggene, at der løbende – månedligt
eller årligt – skal indbetales negative pristillæg ved høje priser på elektrici-
tet, særligt henset til de mange tusinde anlæg på de påvirkede ordninger. Der
vil dog fortsat skulle ske opkrævninger i de tilfælde, hvor der ikke er mulig-
hed for modregning. Det gælder eksempelvis ved ejerskifte, fravalg eller
ophør af pristillæg, eller for anlægsejere, der selv afsætter elektriciteten på
markedet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har derfor undersøgt forskellige
administrative løsninger, der samler betalingsstrømmene hos én aktør, så
der er mulighed for at modregne i fremtidige udbetalinger af pristillæg og
markedspris med henblik på så vidt muligt at undgå opbygningen af større
gæld og væsentligt nedbringe behovet for at opkræve negative pristillæg hos
anlægsejere.
3.3.2.2. Afregning af pristillæg til anlæg på års- eller timebaseret nettoaf-
regning
Visse eksisterende VE-anlæg er omfattet af såkaldt års- eller timebaseret
nettoafregning, hvorefter anlægsejere alene betaler elafgift, for en del-
mængde af deres samlede elforbrug.
Årsbaseret nettoafregning af elafgift følger af den nu ophævede § 2, stk. 1,
litra e, i lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011 af lov om afgift af elek-
tricitet jf. overgangsbestemmelserne i § 6, stk. 6 i lov nr. 1390 af 23. decem-
ber 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elfor-
syning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven som ændret ved § 3 i
lov nr. 2605 af 28. december 2021 om ændring af lov om elforsyning og
forskellige andre love. Timebaseret nettoafregning af elafgift følger af § 2,
stk. 3-7 i lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. oktober 2020. Klima-, energi-
18
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om nettoafregning for egenpro-
ducenter af elektricitet, herunder om opgørelse og måling af elproduktion
og forbrug og om adgang til at få nettoafregning jf. § 6 g, i elforsyningslo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 som ændret ved lov nr.
2605 af 28. december 2021 om ændring af lov om elforsyning og forskellige
andre love.
Nettoafregning på time- eller årsbasis er begge lukkede for nye anlæg, men
udløber først for eksisterende anlæg i 2032.
Omfanget af det afgiftsfritagede forbrug svarer til produktionen af elektrici-
tet fra elproduktionsanlægget, der leveres til det kollektive net, og som op-
gjort inden for hver time eller år ikke overstiger elproducentens forbrug af
elektricitet fra det kollektive elnet i samme tidsrum. For så vidt angår selve
elektriciteten, blev anlæg på disse ordninger oprindeligt alene afregnet for
forskellen mellem forbruget og produktionen (nettoforbrug eller nettopro-
duktion). Det betød samtidigt, at de ikke fik pristillæg for alt det elektricitet,
de leverede til nettet, men alene en eventuel overskudsproduktion.
De årsnettoafregnede overgik senest ved udgangen af 2020 til såkaldt flexa-
fregning, hvorefter deres produktion og forbrug af elektricitet købes og sæl-
ges på øjebliksbasis, hvilket medfører, at der bliver solgt og købt væsentligt
mere elektricitet. Anlæggene får dog fortsat alene pristillæg for en eventuel
overskudsproduktion.
VE-lovens bestemmelser om pristillæg tager ikke stilling til forskellen på
nettoafregnede anlæg og andre anlæg. Det fremgår af § 55, stk. 1, at udbe-
taling af pristillæg sker på baggrund af måling af elektricitet, der afregnes
som leveret til det kollektive elforsyningsnet. Den mængde elektricitet, der
ved afregning af markedsprisen afregnes som leveret til det kollektive net,
er forskellig fra den mængde elektricitet, der afregnes pristillæg for, da de
årsnettoafregnede anlæg efter overgangen til flexafregning sælger mere
elektricitet til nettet, end der ydes pristillæg for. Derfor bør denne bestem-
melse præciseres for at skabe mere klarhed i loven.
Desuden fremgår det af VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1 og 3, at markedsprisen
for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b-35 f, 37 og 39-41, §
43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 fastsættes som timeprisen på day ahead-
markedet i det pågældende område.
19
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
For anlæg der også er omfattet af nettoafregning, gælder det, at der alene
ydes pristillæg for en eventuel overskudsproduktion.
For anlæg på årsbaseret nettoafregning gælder det, at der ikke er en reel
timepris på day ahead markedet, når markedsprisen skal fastsættes til brug
for afregning af pristillæg. Det skyldes, at opgørelsen af overskudsproduk-
tion udgør differencen mellem produktion og forbrug i perioden. Det er kun
produktionen og forbruget, der har en reel timepris. I henhold til vejledning
om beregning af nettoafregning og opgørelse af egenproducentens køb og
salg af elektricitet på elmarkedet, fastsættes markedsprisen i praksis i stedet,
som et vægtet gennemsnit af spotpriserne på timebasis fordelt på anlæggets
produktionstimer i afregningsperioden. Det er dermed den vægtede gen-
nemsnitspris, der bruges til afregning af pristillæg for årsnettoafregnede
egenproducenter af elektricitet. Denne sammenhæng bør præciseres for at
skabe mere klarhed i loven.
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.3.3.1. Justering af administrationen af visse støtteordninger til VE-anlæg
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har undersøgt administrationen af
ordningerne med fast afregningspris med henblik på at sikre en hensigts-
mæssig ordning i perioder, hvor markedsprisen varigt overstiger de faste
afregningspriser. Der tilsigtes således ikke en ændring af gældende ret i for-
hold til den faste afregningspris, som anlægsejerne har krav på. Der er alene
tale om justeringer af administrationen, herunder udbetalingen af den faste
afregningspris, således at ordningerne administreres så hensigtsmæssigt
som muligt, også i perioder med høje elpriser.
Der har været fokus på så vidt muligt at fjerne behovet for løbende at skulle
opkræve negative pristillæg hos anlægsejere, og samtidig stille anlægsejere
bedst muligt, henset til de rettigheder, der følger af VE-loven.
Det foreslås, at de generelle bestemmelser i VE-lovens § 51, stk. 4, og § 52
ændres, så de administrative bestemmelser for modregning, udbetaling af
markedspris og opkrævning af negative pristillæg tilpasses.
Det foreslås, at det bliver præciseret, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil modregne det overstigende beløb ved førstkommende udbetalin-
ger af pristillæg.
20
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
Derudover foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil be-
regne et negativt pristillæg, som Energinet modregner hos anlægsejer ved
førstkommende udbetalinger af markedspris, hvis markedsprisen i hele pe-
rioden overstiger den faste afregningspris.
For anlæg på de berørte ordninger, hvor Energinet udbetaler markedsprisen
i henhold til VE-lovens § 52, stk. 1, vil det indebære, at Energistyrelsen vil
beregne et negativt pristillæg, hvis markedsprisen gennem en afregningspe-
riode overstiger den faste afregningspris. Energistyrelsen vil oplyse Energi-
net om det negative pristillæg, hvorefter Energinet vil modregne det bereg-
nede negative pristillæg i førstkommende udbetalinger af markedsprisen.
Energinet vil sende det modregnede beløb til Energistyrelsen. De negative
pristillæg, der vil blive beregnet af Energistyrelsen og sendt til Energinet til
modregning i fremtidige udbetalinger, vil omfatte forskellen på markedspri-
sen og den faste afregningspris i den relevante periode, men vil også kunne
indeholde korrektionsberegninger fra tidligere perioder i forbindelse med
korrektion af målinger, ejerskifte mv, som alle knytter sig til sikring af den
faste afregningspris.
Ved manglende adgang til modregning vil klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren opkræve det overstigende beløb.
For nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovforslagets § 1, nr.
8, og bemærkningerne hertil.
3.3.3.2. Afregning af pristillæg til anlæg på års- eller timebaseret nettoaf-
regning
Det foreslås at indsætte en ny sætning efter først punktum i VE-lovens § 55,
for at præcisere de gældende regler for anlæg, der både modtager pristillæg
og er omfattet af nettoafregning på års- eller timebasis i henhold til § 6 g i
lov om elforsyning.
Det foreslås præciseret, at udbetalinger af pristillæg for nettoafregnede an-
læg endvidere vil ske efter regler om opgørelse og måling af elproduktion
og forbrug for nettoafregnede egenproducenter fastsat i henhold til § 6 g i
lov om elforsyning. Efter reglerne om nettoafregning, gælder det allerede,
at det alene er overskudsproduktionen, der er berettiget til et pristillæg.
For nettoafregnede på årsbasis vil overskudsproduktionen, der opgøres med
henblik på at afregne pristillæg, som udgangspunkt blive opgjort en gang
21
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
årligt på baggrund af afregningsperiodens forbrug og produktion. Der er dog
tilfælde, hvor opgørelsen vil ske mere end én gang. Det gælder eksempelvis
ved ejerskifte, ved skift af leverandør eller ved fravalg eller ophør af pristil-
læg.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny sætning efter første punktum i VE-
lovens § 51, stk. 2, nr. 1, for at præcisere de gældende regler for anlæg, der
både modtager pristillæg og er omfattet af nettoafregning på års- eller time-
basis i henhold til § 6 g i lov om elforsyning.
Det foreslås præciseret, at fastsættelsen af markedsprisen til brug for afreg-
ning af pristillæg for nettoafregnede egenproducenter af elektricitet endvi-
dere vil ske efter regler fastsat i henhold til § 6 g i lov om elforsyning. Efter
reglerne om nettoafregning, fastsættes markedsprisen for anlæg på årsbase-
ret nettoafregning, allerede i dag, som et vægtet gennemsnit af spotpriserne
på timebasis fordelt på anlæggets produktionstimer i afregningsperioden.
Det er således sammenhængen mellem reglerne om nettoafregning og reg-
lerne om pristillæg, der ønskes sammenkoblet, for at skabe mere klarhed i
loven vedrørende de anlæg, der er omfattet af begge dele.
For nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovforslagets § 1, nr. 6
og 11, og bemærkningerne hertil.
3.4. Regler om udpegede elektricitetsmarkedsoperatører i lov om
fremme af vedvarende energi
3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af VE-lovens § 51, stk. 1, at netvirksomhederne indberetter på
timebasis til Energinet mængden af den elektricitet, der er produceret på
anlæg omfattet af §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 f, 43 g, 45 a-47, 49 og 50,
og at Energinet fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af el-
produktionen. Det fremgår af § 51, stk. 2, at Energinet fastsætter markeds-
prisen for elektricitet produceret på anlæggene nævnt i stk. 1 som følger:
1) Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b-
35 f, 37 og 39-41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 fastsættes på timebasis
som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.
22
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
2) Markedsprisen for elektricitet fra vindmøller omfattet af §§ 35 a og 38
bortset fra de i nr. 3 nævnte fastsættes på månedsbasis som et vægtet gen-
nemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmøller i
pågældende område ved spotprisen, jf. stk. 3.
3) Markedsprisen for elektricitet produceret på vindmøller som nævnt i §
38, som er beliggende på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, og er nettilsluttet
efter den 31. december 2002, fastsættes på årsbasis som et vægtet gennem-
snit af markedsværdien af elproduktionen ved spotprisen, jf. stk. 3.
Det fremgår af § 51, stk. 3, at der med spotpris for elektricitet menes den
timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmar-
kedet for pågældende område.
Det fremgår desuden af § 52, stk. 1, at Energinet skal sælge elproduktion fra
vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og fra andre VE-elproduktionsanlæg
omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 på Nordpool og udbetale
salgssummen til anlægsejeren.
Det fremgår endeligt af § 51, stk. 4, at Energinet skal varetage balanceringen
af elproduktion på en vindmølle omfattet af § 38, som er nettilsluttet senest
den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og på et
solcelleanlæg med en installeret effekt på 50 kW eller derunder, som er om-
fattet af § 47, stk. 4, nr. 1 eller 2, stk. 5, nr. 1-4, eller stk. 7, og sælge elek-
triciteten på Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elpro-
ducenten ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3.
Europa-Kommissionens forordning 2015/1222/EU af 24. juli 2015 om fast-
sættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitets-
begrænsninger fastsætter bl.a. regler om udpegelse af elektricitetsmarkeds-
operatører og elektricitetsmarkedsoperatørers opgaver.
Det fremgår af definitionen i artikel 2, nr. 23, at en udpeget elektricitetsmar-
kedsoperatør (en NEMO) er en enhed, der af den kompetente myndighed er
blevet udpeget til at udføre opgaver i forbindelse med den fælles day-ahead-
eller intraday-kobling.
Det fremgår af definitionen i artikel 2, nr. 30, at markedskoblingsfunktionen
er den opgave, der består i at matche bud på henholdsvis day-ahead- og in-
traday-markedet for forskellige budområder og simultant tildele overfør-
selskapacitet.
23
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, at hvis der i en medlemsstat eller i en med-
lemsstats budområde på datoen for denne forordnings ikrafttrædelse eksi-
sterer et nationalt, lovbeskyttet monopol på day-ahead- og intraday-handels-
ydelser, som udelukker udpegelsen af mere end én NEMO, skal den pågæl-
dende medlemsstat underrette Kommissionen herom, senest to måneder ef-
ter forordningens ikrafttrædelse og kan afvise at udpege mere end én NEMO
pr. budområde.
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, at NEMO'er fungerer som markedsoperatører
på nationale eller regionale markeder med henblik på i samarbejde med
TSO'er at gennemføre den fælles day-ahead- og intraday-kobling. Deres op-
gaver omfatter modtagelse af bud fra markedsdeltagerne, det overordnede
ansvar for matchning og fordeling af bud i overensstemmelse med resulta-
terne af den fælles day-ahead- og intraday-kobling, offentliggørelse af priser
samt afvikling og clearing af de kontrakter, der resulterer af handlerne, i
henhold til de relevante deltageraftaler og regler.
Det fremgår af artikel 7, stk. 2, at NEMO'erne udøver markedskoblingsfunk-
tionerne i samarbejde med andre NEMO'er. Disse funktioner omfatter
blandt andet validering og fremsendelse af resultaterne af den fælles day-
ahead- og intraday-kobling til NEMO'erne, jf. artikel 48 og 60.
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Der er ikke et lovbeskyttet monopol i Danmark, der udelukker udpegelsen
af mere end en NEMO. Der er allerede er godkendt flere NEMO’er i Dan-
mark. Det er således ikke retvisende, når det i §§ 51 og 52 i VE-loven frem-
går, at Nord Pool er den eneste elektricitetsmarkedsoperatør, og der er i den
forbindelse ikke en Nord Pool spotpris men en fælles markedskoblingspris.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det på denne bag-
grund er nødvendigt at ændre i §§ 51 og 52 i VE-loven, således at bestem-
melserne bliver retvisende.
I samme forbindelse vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at
spotpris bør ændres til day-ahead pris og spotmarkedet bør ændres til day-
ahead markedet. Denne ændring er begrundet i, at det er disse begreber, der
anvendes i Europa-Kommissionens forordning 2015/1222/EU af 24. juli
2015.
Tilsvarende ændringer er allerede foretaget i elforsyningsloven ved lov nr.
2196 af 29. december 2020 om ændring af lov om elforsyning. Den gæl-
dende ret i forordningen, VE-loven og elforsyningsloven vil således fremstå
begrebsmæssigt konsistent.
24
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at spotprisen ændres til day-ahead-prisen i § 51, stk. 2, nr. 1, §
51, stk. 2, nr. 2, og § 51, stk. 2, nr. 3, i VE-loven, sådan at markedsprisen
for elektricitet på anlæg nævnt i § 51, stk. 1, fremover fastsættes på enten
time, måned eller årsbasis ud fra day-ahead-prisen, jf. § 51, stk. 3, i det på-
gældende område.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at referencen til spot-
prisen ændres til day-ahead-prisen.
Det foreslås, at der med day-ahead-prisen for elektricitet i § 51, stk. 3, frem-
over skal menes den timepris, som en udpeget elektricitetsmarkedsoperatør,
angiver pr. kWh på day-ahead-markedet for det pågældende budområde.
Det foreslås, at Energinet efter § 52, stk. 1 og § 52, stk. 4, fremover skal
sælge elproduktionen fra hhv. vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre
VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47,
samt vindmøller omfattet af § 38, som er nettilsluttet senest den 31. decem-
ber 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og på et solcelleanlæg
med en installeret effekt på 50 kW eller derunder, som er omfattet af § 47,
stk. 4, nr. 1 eller 2, stk. 5, nr. 1-4, eller stk. 7, hvis elproducenten anmoder
herom, eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i § 52,
stk. 3, ved en udpeget elektricitetsmarkedsoperatør.
Formålet med ændringerne er, at terminologien i §§ 51 og 52 bør afspejle
begrebsanvendelsen i lov om elforsyning og Europa-Kommissionens for-
ordning 2015/1222/EU af 24. juli 2015 og reglerne i VE-loven bliver mere
retvisende i forbindelse med regler vedrørende udpegede elektricitetsmar-
kedsoperatører.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Bemyndigelsesbestemmelsen til repowering af bestående elproduktionsan-
læg på havet vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for
staten, kommuner og regioner eller at have væsentlige implementeringskon-
sekvenser for det offentlige i forbindelse med den nærmere udmøntning.
Lovforslagets del vedrørende administration af visse støtteordninger til VE-
anlæg forventes at have økonomiske og implementeringskonsekvenser for
staten som følge af IT-tilpasninger og mindre ændringer i administrationen
25
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
af pristillæg i form af faste afregningspriser hos Energinet og Energistyrel-
sen. Energistyrelsen og Energinet finansierer tilpasningerne af administrati-
onen af egen ramme.
Lovforslaget vurderes i relevant omfang at være udformet i overensstem-
melse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslagets del vedrørende repowering af bestående elproduktionsanlæg
på havet er en bemyndigelsesbestemmelse, der har til formål, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler, som forsim-
pler og øger transparensen med henblik på at understøtte en forenklet og
hurtig tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på
havet. Det forventes, at bemyndigelsen og den opfølgende udmøntning vil
gøre det enklere for opstillere at opnå tilladelse til repowering end hidtil og
derfor potentielt vil begrænse omkostninger (gebyrer) og administration ift.
i dag. Det forventes tillige, at der med en forsimplet og mere transparent
proces vil kunne opnås en hurtigere øget elproduktion og således også en
øget indtjening fra bestående elproduktionsanlæg.
Lovforslagets øvrige dele har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Lovforslaget har været i præhøring i Erhvervsstyrelsen, der har vurderet, at
lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets del vedrørende administration af visse støtteordninger til VE-
anlæg vurderes i mindre omfang at have positive administrative konsekven-
ser for borgere, der ejer anlæg på ordningerne, da de i mindre omfang end i
dag forventes at skulle foretage indbetalinger til staten som følge af negative
pristillæg.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at ville medføre administrative kon-
sekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
26
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
Lovforslagets del om repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet
er en bemyndigelsesbestemmelse, der har til formål, at klima-, energi- og
forsyningsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler, som forsimpler
og øger transparensen med henblik på at understøtte en forenklet og hurtig
tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet.
Bemyndigelsen og den opfølgende udmøntning
vil
kunne bidrage positivt til
reduktion af CO
2
i det omfang, den øgede produktion fra eksisterende be-
stående elproduktionsanlæg på havet som følge af repowering fortrænger
fossil elproduktion i Danmark.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have klimamæssige konsekven-
ser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslagets del om repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet
er en bemyndigelsesbestemmelse, der har til formål, at klima-, energi- og
forsyningsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler, som forsimpler
og øger transparensen med henblik på at understøtte en forenklet og hurtig
tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet.
Bemyndigelsen og den opfølgende udmøntning vil ikke i sig selv have
miljø- og naturmæssige konsekvenser, idet repowering af bestående elpro-
duktionsanlæg på havet vil skulle overholde relevant miljølovgivning. Der
vil efter en konkret vurdering kunne stilles krav om redegørelse for miljø-
mæssige påvirkninger, og der kan afhængigt af projektet indtræde miljøvur-
deringspligt.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets § 1 om repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet
implementerer VE II-direktivets, artikel 16, stk. 6, første afsnit, som fore-
skriver, at medlemsstaterne letter processen for repowering af eksisterende
anlæg for vedvarende energi ved at sikre en forenklet og hurtig tilladelses-
proces. Lovforslagets § 1, nr. 2 og 3 vedrører ændringer af lovteknisk ka-
rakter, der ikke indeholder EU-retlige aspekter.
Lovforslagets øvrige elementer indeholder ikke EU-retlige aspekter.
27
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [28. juni 2023] til den [17.
august] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.: 92-Gruppen, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Advokatrådet –
Advokatsamfundet, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus, Akademikerne,
Akademisk Arkitektforening, Aktiveenergiforbrugere, Albertslund Kom-
mune, Allerød Kommune, Aluminium Danmark, Andel, Ankenævnet på
Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindustrien under DI), Asfalt-
industrien, Assens Kommune, Ballerup Kommune, BAT-kartellet, Better
Energy, Billund Kommune, Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen,
Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bopa Law, Borger, Bornholms
Energi og Forsyning (BEOF), Bornholms Regionskommune, Branchefor-
eningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov,
Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore
Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Brøndby Kom-
mune, Brønderslev Kommune, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-
kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Bygningssagkyndige &
Energikonsulenter, Bærebro A/S, C4 – Carbon Capture Cluster Copenha-
gen, Center for Electric Power and Energy (DTU), Center for Electric Power
and Energy (DTU), Centrica Energy Trading A/S, CEPOS, Cerius, Cevea,
CO-industri, Concito, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen
Merchants, COWI, Crossbridge Energy Fredericia, CTR, DAKOFA, Dana
Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Dan-
marks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Au-
tocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Dan-
marks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Skibskredit, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølle-
forening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejds-
giverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fa-
cilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk
Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning,
Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening,
Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Retursystem
A/S, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk
Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport
og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske
Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE
28
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
ARK, Danske Bygningscenter, Danske Commodities A/S, Danske Energi-
forbrugere (DENFO), Danske halmleverandører, Danske Havne, Danske
Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Dan-
ske Udlejere, Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevands-
forening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, De frie Energi-
selskaber, Decentral Energi, DELTA Dansk Elektronik, DEN-FO, Danske
Energiforbrugere, DI, DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen, Dragør
Kommune, Drivkraft Danmark, DTU – Myndighedsbetjening, E.ON Dan-
mark A/S, EA Energianalyse, EBO Consult A/S, EBO Consult A/S, Egedal
Kommune, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Energi- og
Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energiforum Danmark, Energiklagenæv-
net, Energinet, Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitje-
nesten, Energycluster, Enyday, Erhvervs-flyvningens Sammenslutning (ES-
DAA), Esbjerg Kommune, European Energy, EUROPEAN GREEN CI-
TIES, Eurowind Energy A/S, Everfuel, Evida, EWE Energie AG, Fagligt
Fælles Forbund (3F), Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kom-
mune, FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans og Leasing,
Finansforbundet, Finansrådet, Real-kreditforeningen og Realkreditrådet -
FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk,
Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skatteanke-
nævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdnings-
apparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen
Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for
Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Fors A/S, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredensborg Kommune,
Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning,
Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kom-
mune, Frederikssund Kommune, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske re-
visorer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, GAFSAM, Gaz-
system, Gentofte Kommune, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Gladsaxe
Kommune, Glostrup Kommune, GRAKOM, Green Power Denmark,
Greenpeace, GreenTech Advisor, Greve Kommune, Gribskov Kommune,
Grundfos, GTS (Godkendt Teknologisk service), Guld-borgsund Kom-
mune, H2 Energy Esbjerg, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Ha-
varikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hedensted Kom-
mune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hess
Denmark ApS, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, HK-Kommunal,
HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR el og varme, HOFOR Fjernkøling A/S,
HOFOR Vind A/S, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, HORESTA,
Horsens Kommune, Hulgaard advokater, Hvidovre Kommune, Høje-Taa-
strup Kommune, Hørsholm Kommune, IBIS, Ikast-Brande Kommune,
29
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
Ineos Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produkt-
udvikling (IPU), Intelligent Energi, Investering Danmark, Ishøj Kommune,
IT-Branchen, Jammerbugt Kommune, Justitia, Kalundborg Kommune, Ker-
teminde Kommune, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Klimarådet, Kolding
Kommune, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Koopera-
tive arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kraka, Kræftens Be-
kæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og
Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Kø-
benhavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Køge Kommune, Land-
brug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere,
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til
Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,
Langeland Kommune, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorga-
nisation, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lokale Pengeinstitutter, Lol-
land Kommune, Lundsby Biogas, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kom-
mune, Mariagerfjord Kommune, Mellemfolkeligt Samvirke, Middelfart
Kommune, Middelgrundens Vindmøllelaug, MOE Rådgivende ingeniører,
Morsø Kommune, Maabjerg Energy Center – MEC, N1 A/S, Nationalban-
ken, Nationalt Center for Miljø og Energi, NetVarme, NGF Nature Energy
, Niras, NOAH Energi og Klima, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kom-
mune, Nordisk Energirådgivning ApS, Nordisk Folkecenter for Vedvarende
Energi, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nyborg Kommune, Nær-
butikkernes landsforening, Næstved Kommune, Nævnenes Hus, Odder
Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Olie Gas Danmark,
Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Plan og Projekt, Planenergi,
Plastindustrien, Plesner Advokatpartnerselskab, Procesindustri-en, Radius
Elnet A/S, Rambøll, Randers Kommune, Rebild Kommune, Regstrup Natur
og miljøforening, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Ren
Energi Oplysning (REO), Ring-købing-Skjern Kommune, Ringsted Kom-
mune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Rå-
det for Bæredygtig Trafik, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for grøn
omstilling, Samsø Kommune, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Sie-
mens Gamesa, Silkeborg Kommune, SKAD - Autoskade- og Køretøjsop-
byggerbranchen i Danmark, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Sla-
gelse Kommune, SMV dan-mark, SMVdanmark, Solar Lightning Consul-
tants ApS, Solaropti, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Spirit Energy,
Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Statens Byggeforsknings-
Institut, Stevns Kommune, Struer Kommune, Substain, Svendborg Kom-
mune, Syddjurs Kommune, Synergi, Sønderborg Kommune, TEKNIQ Ar-
bejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Total S.A., TRE-
FOR/EWII, T-REGS, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk
30
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
2729121_0031.png
UDKAST
Kommune, Varde Kommune, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall
A/S, Vedvarende Energi, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vejle Spilde-
vand, VEKS, VELTEK, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers
Brancheforening, Verdens Skove, Verdo Randers, Vestas Wind systems
A/S, Vestforbrænding, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune,
Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindenergi Danmark, Vindmøl-
leindustrien, VisitDenmark, Vordingborg Kommune, Wind Denmark, Wind
Estate A/S, Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre
Sagen, Ærø Kommune, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aabenraa Kom-
mune, Aalborg Energikoncern, Aalborg Kommune, Aalborg Portland A/S,
Aalborg Universitet, Aarhus Kommune, Aarhus Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Lovforslagets del vedrørende admi-
nistration af visse støtteordninger til
VE-anlæg forventes at have økono-
miske konsekvenser for staten som
følge af IT-tilpasninger til brug for
administrationen af pristillæg i form
af faste afregningspriser hos Energi-
net og Energistyrelsen. Udgifterne
afholdes inden for egen ramme.
Lovforslagets del vedrørende admi-
nistration af visse støtteordninger til
VE-anlæg forventes at have imple-
menteringskonsekvenser for staten
som følge af mindre ændringer i ad-
ministrationen af pristillæg i form af
faste afregningspriser hos Energinet
og Energistyrelsen.
Ingen
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
Ja (ikke væsentlige)
konsekvenser for
erhvervslivet
31
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
2729121_0032.png
UDKAST
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Administrative Lovforslagets del vedrørende admini- Ingen
konsekvenser for stration af visse støtteordninger til
borgerne
VE-anlæg vurderes i mindre omfang
at have positive administrative konse-
kvenser for borgere, der ejer anlæg på
ordningerne, da de i mindre omfang
end i dag forventes at skulle foretage
indbetalinger til staten som følge af
negative pristillæg.
Klimamæssige
konsekvenser
Lovforslagets bemyndigelse til at
Ingen
fastsætte nærmere regler, som forsim-
pler og øger transparensen med hen-
blik på at understøtte en forenklet og
hurtig tilladelsesproces for repowe-
ring af bestående elproduktionsanlæg
på havet og den opfølgende udmønt-
ning
vil
kunne bidrage positivt til re-
duktion af CO
2
i det omfang, den
øgede produktion fra bestående elpro-
duktionsanlæg på havet som følge af
repowering fortrænger fossil elpro-
duktion i Danmark.
Lovforslagets del om repowering af
bestående elproduktionsanlæg på ha-
vet indeholder en bemyndigelse, der
ikke i sig selv vil have miljø- og na-
turmæssige konsekvenser. Der vil
dog efter en konkret vurdering kunne
stilles krav om redegørelse for miljø-
mæssige påvirkninger, og der kan af-
hængigt af projektet indtræde miljø-
vurderingspligt
Miljø- og natur- Ingen
mæssige konse-
kvenser
32
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
2729121_0033.png
UDKAST
Forholdet til EU- Lovforslagets del om repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet
retten
indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, som implementerer artikel 16,
stk. 6, første afsnit i af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi
fra vedvarende energikilder (VE II-direktivet).
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering
Nej (X)
33
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
2729121_0034.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 25
i lov om fremme af vedvarende energi, indeholder regler om etablering
af elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhø-
rende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske
zone samt regler om, at væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan
foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsmini-
steren. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det fremgår af VE-lovens § 3, at loven gælder på land, søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone. Det fremgår endvidere af VE-lovens § 25, stk.
4, at elproduktionsanlæg (herunder havvindmøller) nævnt i § 25, stk. 1, som
er fast forankret på samme sted på søterritoriet m.v., i tinglysningsmæssig
henseende anses for fast ejendom. Tinglysning af rettigheder over sådanne
anlæg sker efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
VE-lovens § 25, stk. 1, henviser til elproduktionsanlæg på søterritoriet og i
den eksklusive økonomiske zone, mens ordlyden i stk. 4 er begrænset til
søterritoriet m.v.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i
§ 25, stk. 4,
at om-
rådet for reglernes anvendelse tydeliggøres ved at ændre mv. til den eksklu-
sive økonomiske zone.
Formålet med ændringen er at få præciseret bestemmelsen om tinglysning i
Danmarks eksklusive økonomiske zone. Præciseringen er tiltænkt fx real-
kreditinstitutternes mulighed for at tinglyse rettigheder på havvindmøllepro-
jekter beliggende i Danmarks eksklusive økonomiske zone.
Til nr. 2 og 3
Det fremgår af VE-lovens § 29 a, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan fastsætte regler om tidsfrister for tilladelsesprocessen for an-
søgninger om tilladelser efter VE-lovens §§ 25 og 29 for anlæg med henblik
på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, herunder påbegyn-
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
delse og varighed og undtagelser fra tidsfristerne. Bemyndigelsen i VE-lo-
vens § 29 a, nr. 1, omfatter regler om tidsfristernes påbegyndelse og varig-
hed samt undtagelser hertil. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse
nr. 1215 af 5. juni 2021 om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelses-
processen. Bekendtgørelsen fastsætter også tidsfrister for tilladelsesproces-
sen repowering-projekter.
Det fremgår af VE-lovens § 29 a, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan fastsætte regler om, at ansøgninger om tilladelser efter VE-lo-
vens §§ 25 og 29 for anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra
vedvarende energikilder skal behandles samtidig med ansøgninger efter an-
den lovgivning, og undtagelser herfra. Bemyndigelsen i VE-lovens § 29 a,
nr. 2, gennemfører VE II-direktivets artikel 16, stk. 4-7, og bemyndiger
klima-, energi- og forsyningsministeren til at gennemføre samtidighed i for-
hold til påbegyndelse af tidsfristen for sagsbehandlingen på tværs af alle
relevante myndigheder.
Det foreslås i § 1, nr. 2, at i
§ 29 a, nr. 1,
ændres »tidsfristerne, og« til:
»tidsfristerne,«.
Den foreslåede § 1, nr. 2, vil medføre at », og« udgår af § 29 a, nr. 1, som
en konsekvens af den foreslåede § 1, nr. 2, hvorefter der foreslås indsat et
nyt nr. 3. Ændringen er alene lovteknisk begrundet og vil ikke medføre æn-
dringer af det materielle indhold.
Det foreslås, at § 29 a,
nr. 2,
ændres »herfra.« til: »herfra, og«.
Den foreslåede § 1, nr. 3, vil medføre, at der indsættes », og« som en kon-
sekvens af den foreslåede § 1, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat et nyt nr. 3
i VE-lovens § 29. Ændringen er alene lovteknisk begrundet og vil ikke med-
føre ændringer af det materielle indhold.
Til nr. 4
VE-loven indeholder ikke særskilte regler om forenklet og hurtig tilladel-
sesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet.
Det følger af VE-lovens § 25, at etablering af elproduktionsanlæg, der ud-
nytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet
og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående
anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren.
En ansøgning om repowering vil efter gældende ret blive behandlet efter
den relevante sektorlovgivning, som en ansøgning om at foretage projekt-
ændringer efter § 25.
35
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
VE II-direktivets definition på repowering, jf. direktivets artikel 2, nr. 10,
er gennemført i elforsyningslovens § 5, nr. 27. Ifølge VE-lovens § 5, stk.
2, anvender VE-loven samme definitioner som i elforsyningsloven.
Definitionen på repowering er en fornyelse af elproduktionsanlæg, som
producerer vedvarende energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af an-
læg eller driftssystemer og udstyr med henblik på at erstatte kapacitet eller
for at øge anlæggets produktivitet eller kapacitet.
Ved definitionen af repowering forstås en teknisk fornyelse og /eller æn-
dring af det bestående elproduktionsanlæg som ved en fuld eller delvis ud-
skiftning af f.eks. anlæg, driftssystemer og udstyr i det bestående elpro-
duktionsanlæg forlænger anlæggets tekniske levetid. Den tekniske forny-
else og /eller ændring af det bestående elproduktionsanlæg sker endvidere
med henblik på at erstatte den eksisterende kapacitet eller for at øge anlæg-
gets produktivitet eller kapacitet. Anlæggets fornyelse og /eller ændring
som medfører en forlængelse af den tekniske levetid og som er omfattet af
§ 25 i VE-loven (etableringstilladelsen) adskiller sig således fra den admi-
nistrative elproduktionstilladelse i medfør af VE-lovens § 29, som giver
mulighed for at forlænge anlæggets driftsperiode (forlængelse af elproduk-
tionstilladelsen).
Repowering skal endvidere forstås som en fornyelse af et "bestående an-
læg", der allerede er meddelt tilladelse til opførelse og drift af anlægget.
Det er en forudsætning, at repowering-projektet som udgangspunkt må for-
ventes at medføre genanvendelse af eksempelvis placering, projektkompo-
nenter og infrastruktur i et omfang, hvor der kan siges at være tale om æn-
dringer af et bestående projekt og ikke et nyt anlægsprojekt.
Det forslås i § 1, nr. 4, at ændre § 29 a, således, at der efter nr. 2 indsættes
et nr. 3, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fast-
sætte nærmere regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelses-
proces for repowering af bestående elproduktionsanlæg, der udnytter ved-
varende energikilder på havet i henhold til VE-lovens §§ 25 og 29.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en tekstnær implementering af
VE-II direktivets artikel 16, stk. 6, første afsnit, som forventes udmøntet i
en bekendtgørelse.
Den foreslåede § 29 a, nr. 3, forventes udmøntet i en bekendtgørelse. Be-
kendtgørelsen vil fastsætte regler, som forsimpler og øger transparensen
med henblik på at understøtte en forenklet og hurtig tilladelsesproces for
repowering af ansøgning om forlængelse af udnyttelse af energi på havet.
Bekendtgørelsen forventes at definere hvilke ansøgninger om repowering
36
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
der udgør væsentlige ændringer i bestående elproduktionsanlæg i henhold
til VE-lovens § 25, stk. 1, og således kræver en tilladelse, hvilke ansøgnin-
ger som ikke kræver en tilladelse efter VE-lovens § 25, men hvor Energi-
styrelsen skal orienteres forud for igangsættelse af aktiviteterne, samt af-
grænse hvilke ansøgninger som falder uden for definitionen af repowering.
Bekendtgørelsen vil også fastsætte minimumskrav til indhold i ansøgning.
Det bemærkes i denne sammenhæng, at tidsfrister i forhold til repowering-
projekter, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1215 af 5. juni 2021 om kon-
taktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen, kan forlænges med va-
righeden af procedurer i henhold til forpligtelser efter EU-miljøret, til søgs-
mål, retsmidler og andre sager ved en domstol eller ret og til alternative
tvistbilæggelsesmekanismer, herunder klageprocedurer og udenretslige kla-
ger og midler, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 4. Den foreslåede bestemmelse
gennemfører VE II-direktivets artikel 16, stk. 7. Det betyder, at der i forhold
til tilladelsesprocessen for repowering, ikke skal medregnes en eventuel pro-
ces krævet i henhold til EU’s miljøret, herunder VVM-direktivet eller na-
turbeskyttelsesdirektiverne (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirekti-
vet).
Det vil være en konkret vurdering hvorvidt ansøgningen om repowering ud-
gør en væsentlig ændring og dermed kræver en tilladelse efter VE-lovens §
25.
Hvis ændringen kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, jf.
miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 13, litra a, skal der, som minimum, gen-
nemføres en screening i forbindelse med miljøkonsekvensvurdering efter
reglerne i miljøvurderingsloven. Hvis screeningen viser, at ændringen kan
medføre væsentlig indvirkning på miljøet, skal der gennemføres en miljø-
konsekvensprocedure, før der kan meddeles tilladelse til repowering.
Ændringen skal også vurderes i forhold til naturbeskyttelsesdirektiverne
(Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter, herefter habitatdirektivet, og dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle, herefter fuglebeskyttelsesdirektivet), som på Klima, Energi-
og Forsyningsministeriets område, for så vidt angår elproduktionsanlæg på
havet, er gennemført i bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om
konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering mv. af elproduk-
tionsanlæg og elforsyningsnet på havet, som senest ændret ved bekendtgø-
relse nr. 803 af 14. juni 2023. Det betyder, at der skal gennemføres en væ-
sentlighedsvurdering, og at der, såfremt projektet kan påvirke et internatio-
37
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
nale naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der udarbejdes en konse-
kvensvurdering. Herudover skal der foretages en vurdering af projektets
eventuelle påvirkning på bilag IV-arter.
Til nr. 5
Det fremgår af VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, at markedsprisen for elektricitet
på anlæg omfattet af §§ 35 b-35 f, 37 og 39-41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1,
og § 47, fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i
det pågældende område.
Det fremgår af VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 2, at markedsprisen for elektricitet
fra vindmøller omfattet af §§ 35 a og 38, bortset fra de i nr. 3 nævnte, fast-
sættes på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den
samlede elproduktion fra vindmøller i pågældende område ved spotprisen,
jf. stk. 3.
Det fremgår af VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 3, at markedsprisen for elektricitet
produceret på vindmøller som nævnt i § 38, som er beliggende på søterrito-
riet m.v., jf. § 25, stk. 1, og er nettilsluttet efter den 31. december 2002,
fastsættes på årsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af el-
produktionen ved spotprisen, jf. stk. 3.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 51, stk. 2, nr. 1,
at spotprisen æn-
dres til day-ahead-prisen, sådan at markedsprisen for elektricitet på anlæg
omfattet af §§ 35 b-35 f, 37 og 39-41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47,
fastsættes på timebasis som day ahead-prisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det
pågældende område
Det følger af den foreslåede ændring af § 51, stk. 2,
nr. 2,
at spotprisen æn-
dres til day-ahead-prisen, sådan at markedsprisen for elektricitet fra vind-
møller omfattet af §§ 35 a og 38, bortset fra de i nr. 3 nævnte, fastsættes på
månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede
elproduktion fra vindmøller i pågældende område ved day ahead-prisen, jf.
stk. 3.
Det følger af den foreslåede ændring af § 51, stk. 2,
nr. 3,
at spotprisen æn-
dres til day-ahead-prisen, sådan at markedsprisen for elektricitet produceret
på vindmøller som nævnt i § 38, som er beliggende på søterritoriet m.v., jf.
§ 25, stk. 1, og er nettilsluttet efter den 31. december 2002, fastsættes på
årsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af elproduktionen
ved day ahead-prisen, jf. stk. 3.
38
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
De foreslåede ændringer vil medføre, at referencerne i til spotprisen ændres
til day-ahead-prisen. Formålet med ændringen er, at terminologien i § 51,
stk. 2, bør afspejle begrebsanvendelsen i forslag til ændring af § 51, stk. 3,
og de tilsvarende bestemmelser i lov om elforsyning.
Til nr. 6 og 11
Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, at
markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b-35 f,
37 og 39-41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 fastsættes på timebasis som
spotprisen for elektricitet i det pågældende område. Med spotpris for elek-
tricitet menes den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr.
kWh på spotmarkedet for pågældende område, jf. § 51, stk. 3.
Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 55, stk. 1, at udbe-
taling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af §§ 35 a-35 f,
36, 37, 38-43, 43 f, 43 g, 45 a-47,49 og 50 og af regler fastsat i medfør af
disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes
som leveret til det kollektive elforsyningsnet.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i
§ 51, stk. 2, nr. 1, 2.
pkt.,
at markedsprisen til brug for afregning af pristillæg for nettoafregnede
egenproducenter af elektricitet endvidere fastsættes efter regler fastsat i hen-
hold til § 6 g i lov om elforsyning.
Det vil hermed blive præciseret, at fastsættelsen af markedsprisen til brug
for afregning af pristillæg for nettoafregnede anlæg også vil afhænge af reg-
lerne om nettoafregning, herunder regler fastsat i henhold til elforsynings-
lovens § 6 g, om opgørelse og måling af elproduktion og forbrug for anlæg
på nettoafregning. Det følger konkret af reglerne om nettoafregning på års-
basis, at anlæggene alene er berettiget til pristillæg på en eventuel nettoover-
skudsproduktion, som ikke kan knyttes direkte til én specifik timepris på
day ahead markedet. Markedsprisen for anlæg på årsbaseret nettoafregning
fastsættes i stedet, som et vægtet gennemsnit af day ahead priserne på time-
basis fordelt på anlæggets produktionstimer i afregningsperioden.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i
§ 55, stk. 1, 2. pkt.,
at udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af §§ 35
a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 f, 43 g, 45 a-47, 49 og 50 og regler fastsat i medfør
af disse bestemmelser for nettoafregnede egenproducenter af elektricitet
endvidere sker efter regler fastsat i henhold til § 6 g i lov om elforsyning.
39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
Det vil hermed blive præciseret, at opgørelse og afregning af pristillæg for
de konkrete ordninger også afhænger af reglerne om nettoafregning, herun-
der regler fastsat i henhold til elforsyningslovens § 6 g, om opgørelse og
måling af elproduktion og forbrug for anlæg på nettoafregning. Det følger
konkret af reglerne om nettoafregning på årsbasis, at anlæggene alene er
berettiget til pristillæg på en eventuel nettooverskudsproduktion, som ikke
er identisk med den produktion, der afregnes som leveret til det kollektive
net af deres produktionselleverandør, eksempelvis i henhold til VE-lovens
§ 52, stk. 1.
For nettoafregnede på årsbasis vil overskudsproduktionen, til brug for af-
regning af pristillæg, som udgangspunkt blive opgjort en gang årligt på bag-
grund af afregningsperiodens forbrug og produktion. Der er dog tilfælde,
hvor opgørelsen sker mere end én gang på et år. Det gælder eksempelvis ved
ejerskifte, ved skift af leverandør eller ved fravalg eller ophør af pristillæg.
Til nr. 7
Det fremgår af § 51, stk. 3, i VE-loven at der med spotpris på elektricitet
menes den timepris pr. kWh, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver
på spotmarkedet for pågældende område.
Det følger af den foreslåede nyaffatning af
§ 51, stk. 3,
at der med day-
ahead-prisen for elektricitet menes den timepris, som en udpeget elektrici-
tetsmarkedsoperatør, angiver pr. kWh på day-ahead-markedet for det pågæl-
dende budområde.
Formålet med ændringen er at tilrette bestemmelsen, så den afspejler, at
Nordpool ikke længere har monopol som udpeget elektricitetsmarkedsope-
ratør. Der er således ikke et lovbeskyttet monopol i dansk ret vedrørende
varetagelse af virksomhed som udpeget elektricitetsmarkedsoperatør. Der er
i den forbindelse ikke en timepris, der fastsættes af én operatør, men en fæl-
les markedskoblingspris. Der henvises i disse forbindelser til artikel 5 og 7
i Europa-Kommissionens forordning nr. 1222 af 24. juli 2015 om fastsæt-
telse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbe-
grænsninger.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at en udpeget elekri-
citetsmarkedsoperatør angiver timeprisen pr. kWh på day-ahead-markedet
for det pågældende budområde. Den foreslåede ændring vil desuden med-
40
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
føre, at der med day-ahead-prisen på elektricitet fremover vil menes time-
pris på day-ahead-markedet for elektricitet og ikke timepris på spotmarke-
det.
Til nr. 8
Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 51, stk. 4, at betaling
for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b, 39 og 41, og § 47,
stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, i 1 time ikke kan overstige de
samlede beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i disse bestem-
melser. Hvis markedsprisen i 1 time overstiger det samlede beløb, modreg-
ner Energinet det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af
markedspris og pristillæg.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 51, stk. 6,
som indsat ved § 1, nr. 16, i lov nr. 328 af 28. marts 2023 om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi, at hvis den fastsatte markedspris for elek-
tricitet produceret på anlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1,
overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og
markedspris, beregner Energistyrelsen et negativt pristillæg. Hvis markeds-
prisen i 1 time har oversteget det samlede beløb for pristillæg og markeds-
pris, modregnes det overskydende beløb i Energistyrelsens udbetaling af
pristillæg.
Det følger endelig af § 56, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren
udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser
til elektricitet og anvendelse af biogas, hvortil der ydes pristillæg og andre
ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 f, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45 a-
47, 49, 50 og 50 a og efter regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og
opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden
ydelse. Dette indebærer også opkrævning af negative pristillæg, som følge
af for meget udbetalt på ordninger med fast afregningspris.
Det foreslås med nyaffattelsen af
§ 51, stk. 4,
at betaling for elektricitet pro-
duceret på anlæg omfattet af §§ 35 b, 39 og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1,
og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, ikke vil kunne overstige
de faste afregningspriser bestående af pristillæg og markedspris, som er fast-
sat i disse bestemmelser. Overstiger markedsprisen den faste afregningspris
i en del af en afregningsperiode, vil klima-, energi- og forsyningsministeren
modregne det overstigende beløb ved udbetaling af pristillæg. Overstiger
41
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
markedsprisen den faste afregningspris i hele afregningsperioden, vil klima,
energi- og forsyningsministeren beregne et negativt pristillæg, som Energi-
net vil modregne ved udbetaling af markedspris. Ved manglende adgang til
modregning i pristillæg eller markedspris, herunder ved fravalg, ophør eller
ejerskifte, vil klima-, energi- og forsyningsministeren opkræver opgjorte ne-
gative pristillæg.
Modregningsbestemmelsen i § 51, stk. 6, som indsat ved § 1, nr. 16, i lov
nr. 328 af 28. marts 2023, for visse biogasordninger og i § 51, stk. 4, for
øvrige pristillægsordninger med faste afregningspriser til mindre VE-anlæg,
vurderes at have ensartede formål, hvorfor det foreslås at regulere alle ord-
ningerne i en samlet bestemmelse. Se hertil den foreslåede ændring i lov-
forslagets § 2, nr. 1.
Der tilsigtes ved nyaffattelsen ikke en ændring af gældende ret i forhold til
den faste afregningspris, anlægsejerne har krav på. Der er alene tale om ju-
steringer af administrationen af den faste afregningspris.
Første punktum svarer omtrent til de eksisterende bestemmelser i VE-lovens
§ 51, stk. 4 og § 51, stk. 6, jf. § 1, nr. 16 i lov nr. 328 af 28. marts 2023, og
er en præcisering af reglerne i overensstemmelse med eksisterende praksis.
Det indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren modregner for-
skellen på den faste afregningspris og markedsprisen, som er fastsat i hen-
hold til § 51, stk. 2, ved udbetaling af pristillæg. For så vidt angår den gæl-
dende § 51, stk. 4, er det en utidssvarende beskrivelse af gældende ret, hvor
det fremgår, at Energinet modregner i førstkommende udbetaling af pristil-
læg. Det er i praksis, siden Energistyrelsen overtog visse myndighedsopga-
ver fra Energinet, jf. lov nr. 1667 af 26. december 2017, Energistyrelsen, der
har foretaget modregning i pristillæg. Dette præciseres hermed.
Med andet punktum foreslås en ændring af administrationen af faste afreg-
ningspriser for så vidt angår anlæg omfattet af VE-lovens § 52, stk. 1. Det
foreslås, at Energistyrelsen skal beregne et negativt pristillæg, hvis mar-
kedsprisen gennem en afregningsperiode har oversteget den faste afreg-
ningspris. Energistyrelsen skal herefter sende en saldo med negative pristil-
læg til Energinet, som skal modregne det beregnede negative pristillæg i
udbetalinger af markedsprisen.
De negative pristillæg, der skal beregnes af Energistyrelsen og sendes til
Energinet til modregning i fremtidige udbetalinger, omfatter forskellen på
markedsprisen og den faste afregningspris i den relevante periode, men kan
42
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
også indeholde korrektionsberegninger fra tidligere perioder i forbindelse
med korrektion af målinger, ejerskifte mv, som alle knytter sig til sikring af
den faste afregningspris.
Sidste punktum fastsætter, at negative pristillæg tilsvarende i dag, skal op-
kræves ved manglende adgang til modregning. Selvom behovet for opkræv-
ning forventes at falde, ved den foreslåede modregning i udbetalinger af
markedsprisen, vil der fortsat være behov for opkrævning. Der kan alene
modregnes i markedsprisen, hvis det er Energinet, der udbetaler markeds-
prisen, og hvis der ikke er sket ejerskifte, ophør eller fravalg af pristillæg. I
disse tilfælde vil der derfor ske opkrævning.
Modregning vil skulle foretages hos den, der efter VE-loven havde ret til
den faste afregningspris i den relevante afregningsperiode.
Anlægsejere på de relevante støtteordninger kan fravælge sig rettigheden i
§ 52, stk. 1, til at få deres elektricitet afsat af Energinet, ligesom anlæg om-
fattet af § 35 b ikke har denne ret. Ved fravalg mv. skal anlægsejere selv
afsætte elektriciteten på markedet. I så fald vil der ikke kunne ske modreg-
ning i markedsprisen, og de negative pristillæg vil i stedet blive opkrævet af
Energistyrelsen.
Ved ejerskifte vil der heller ikke ske modregning, da modregning vil skulle
foretages hos den, der efter VE-loven havde ret til den faste afregningspris
i den relevante afregningsperiode. Der vil i den forbindelse skulle ses bort
fra eventuelt privat aftalte transporter af pristillæg eller markedspris. Even-
tuelle uenigheder på baggrund er sådanne aftaler vil skulle løses privatret-
ligt. Ved ejerskifte er den nye modtager af den faste afregningspris ikke den
samme, der havde ret til den faste afregningspris i den tidligere afregnings-
periode. I så fald vil der ikke kunne ske modregning i markedsprisen, og de
negative pristillæg vil i stedet blive opkrævet af Energistyrelsen hos den
tidligere ejer.
Ved fravalg eller ophør af pristillæg mister anlægsejer retten efter VE-lo-
vens § 52, til at få deres elektricitet afsat af Energinet og få markedsprisen
udbetalt. I så fald vil der ikke kunne ske modregning i markedsprisen, og de
negative pristillæg vil i stedet blive opkrævet af Energistyrelsen.
Ligeledes gælder det for andre tilfælde, hvor der ikke er adgang til modreg-
ning, at der i stedet vil ske opkrævning af de negative pristillæg, med hen-
blik på at sikre korrekt afregning.
43
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
Til nr. 9
Det fremgår af VE-lovens § 52, stk. 1, at Energinet skal sælge elproduktion
fra vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre VE-elproduktionsanlæg
omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 på Nordpool.
Det fremgår endvidere af § 51, stk. 4, at Energinet skal varetage balancerin-
gen af elproduktion på en vindmølle omfattet af § 38, som er nettilsluttet
senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller,
og på et solcelleanlæg med en installeret effekt på 50 kW eller derunder,
som er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 1 eller 2, stk. 5, nr. 1-4, eller stk. 7, og
sælge elektriciteten på Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller
hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 52, stk. 1,
at Energinet skal sælge
elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre VE-elpro-
duktionsanlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 ved en udpeget
elektricitetsmarkedsoperatør.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 52, stk. 4,
at Energinet skal vare-
tage balanceringen af elproduktion på en vindmølle omfattet af § 38, som er
nettilsluttet senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede
vindmøller, og på et solcelleanlæg med en installeret effekt på 50 kW eller
derunder, som er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 1 eller 2, stk. 5, nr. 1-4, eller
stk. 7, og sælge elektriciteten ved en udpeget elektricitetsmarkedsoperatør,
hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke giver
meddelelse som nævnt i stk. 3.
Formålet med ændringen er at tilrette bestemmelserne, så de afspejler, at
Nordpool ikke længere har monopol som udpeget elektricitetsmarkedsope-
ratør. Der er således ikke et lovbeskyttet monopol i dansk ret vedrørende
varetagelse af virksomhed som udpeget elektricitetsmarkedsoperatør. Ener-
ginet er i den forbindelse ikke forpligtet til at benytte én bestemt elektrici-
tetsmarkedsoperatør, men kan bruge alle udpegede elektricitetsmarkedsope-
ratører i forbindelse med varetagelsen af opgaver efter § 52. Der henvises i
disse forbindelser til artikel 5 og 7 i Europa-Kommissionens forordning nr.
1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling
og håndtering af kapacitetsbegrænsninger.
Til nr. 10
44
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 52, stk. 1, 1. pkt., at
Energinet skal sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41
og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og
§ 47 på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren.
Det foreslås at der i
§ 52, stk. 1, 1. pkt.,
efter »anlægsejeren« indsættes », jf.
dog § 51, stk. 4«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
8 om modregning i markedsprisen for anlæg på visse pristillægsordning med
fast afregningspris.
Den foreslåede ændring præciserer, at Energinet ikke skal udbetale den
fulde salgssum til anlægsejere, såfremt de først skal modregne et negativt
pristillæg i henhold til § 51, stk. 4. Det følger af gældende ret, da § 51, stk.
4, skal ses som lex specialis i forhold til § 52. Hvis Energinet i henhold til §
51, stk. 4, skal modregne i førstkommende udbetaling af markedsprisen,
skal de udbetale det modregnede beløb til Energistyrelsen, og alene udbetale
salgssummen fratrukket det negative pristillæg til anlægsejer.
Til § 2
Til nr. 1
I § 51 i lov om fremme af vedvarende er der fejlagtigt vedtaget to stk. 6,
hvilket skyldes samtidig vedtagelse af to lovforslag.
§ 1, nr. 16, i lov nr. 328 af 28. marts 2023 om ændring af lov om fremme
af vedvarende energi (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af
støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet
(power-to-x), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elpro-
ducerende anlæg på havet og adgang til negativt pristillæg) indsatte en
modregningsbestemmelse for anlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, eller § 43 g,
stk. 1, i VE-lovens § 51, stk. 6.
§ 28, nr. 1, i lov nr. 465 af 2. maj 2023 om et loft over indtægter fra elpro-
duktion indsatte et stk. 6 i § 51 lov om fremme af vedvarende energi,
hvoraf det følger, at der ikke beregnes ikke negative pristillæg efter § 51,
stk. 5, af indtægter, der er opkrævet efter § 2, stk. 2, i lov om et loft over
indtægter fra elproduktion.
45
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
UDKAST
Det foreslås i den foreslåede § 2, nr. 1, at
§ 1, nr. 16,
i lov nr. 328 af 28.
marts 2023 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi ophæves.
Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at førstnævnte § 51, stk. 6, i
VE-loven ophæves, men foreslås af lovtekniske årsager ophævet ved op-
hævelse af § 1, nr. 16, i lov nr. 328 af 28. marts, som indsatte dette stk. 6 i
VE-lovens § 51. Den foreslåede ændring vil ikke medføre ændringer af
sidstnævnte § 51, stk. 6, jf. lov nr. 456 af 2. maj 2023.
Den foreslåede ændring hænger sammen med den foreslåede ændring i
lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter modregningsbestemmelsen for visse pris-
tillægsordninger foreslås samlet i den foreslåede § 51, stk. 4.
For mere om den foreslåede § 51, stk. 4 i VE-loven, henvises til de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 8.
Til § 3
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
VE-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse dele af Rigsfællesskabet. Derfor
vil dette lovforslag heller ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne
og Grønland.
46
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
2729121_0047.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
§ 25, ---
Stk. 4. Elproduktionsanlæg nævnt i
stk. 1, som er fast forankret på
samme sted på søterritoriet m.v.,
anses i tinglysningsmæssig hen-
seende for fast ejendom. Tinglys-
ning af rettigheder over sådanne an-
læg sker efter reglerne i tinglys-
ningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
§ 29 a.
Klima-, energi- og forsy-
[ 2.
I
§ 29 a, nr. 1,
ændres »tidsfri-
ningsministeren kan fastsætte reg- sterne, og« til: »tidsfristerne,«.
ler
1) om tidsfrister for tilladelsespro-
cessen for ansøgninger om tilladel-
3.
I
§ 29 a, nr. 2,
ændres »herfra.«
ser efter §§ 25 og 29 for anlæg
til: »herfra, og«.
med henblik på produktion af elek-
tricitet fra vedvarende energikil-
der, herunder påbegyndelse og va-
righed og undtagelser fra tidsfri-
[4.
Efter § 29 a, nr. 2, indsættes som
nr. 3:
sterne, og
2) om, at ansøgninger om tilladel-
»3)
om en forenklet og hurtig an-
ser efter §§ 25 og 29 for anlæg
søgnings- og tilladelsesproces for
med henblik på produktion af elek-
repowering af bestående elproduk-
tricitet fra vedvarende energikilder
tionsanlæg, der udnytter vedva-
skal behandles samtidig med an-
rende energikilder på havet i hen-
søgninger efter anden lovgivning,
hold til §§ 25 og 29.«
og undtagelser herfra.
Lovforslaget
§1
I lov om fremme af vedvarende
energi, jf. lovbekendtgørelse nr.
1791 af 2. september 2021, som
ændret ved lov nr. 804 af 7. juni
2022 og lov nr. 328 af 28. marts
2023, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
I
§ 25, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »på
søterritoriet m.v.,« til: »med tilhø-
rende interne ledningsanlæg på sø-
territoriet og i den eksklusive øko-
nomiske zone,«.
47
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
2729121_0048.png
UDKAST
§ 51.
---
Stk. 2.
Energinet fastsætter mar-
kedsprisen for elektricitet produce-
ret på anlæggene nævnt i stk. 1
som følger:
1) Markedsprisen for elektri-
citet produceret på anlæg
omfattet af §§ 35 b-35 e, 37
og 39-41, § 43 f, stk. 1, §
43 g, stk. 1, og § 47 fast-
sættes på timebasis som
spotprisen, jf. stk. 3, for
elektricitet i det pågæl-
dende område.
2) Markedsprisen for elektri-
citet fra vindmøller omfat-
tet af §§ 35 a og 38 bortset
fra de i nr. 3 nævnte fast-
sættes på månedsbasis som
et vægtet gennemsnit af
markedsværdien af den
samlede elproduktion fra
vindmøller i pågældende
område ved spotprisen, jf.
stk. 3.
5.
I
§ 51, stk. 2, nr. 1, § 51, stk. 2,
nr. 2,
og
§ 51, stk. 2, nr. 3,
ændres
»spotprisen« til: »day ahead-pri-
sen«.
6.
I
§ 51, stk. 2, nr. 1,
indsættes
som 2. pkt.:
»Til
brug for afregning af pristil-
læg for nettoafregnede egenprodu-
center af elektricitet fastsættes
markedsprisen endvidere efter reg-
ler fastsat i henhold til § 6 g i lov
om elforsyning «.
7.
§ 51, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Med day ahead-prisen for
elektricitet menes den timepris,
som en udpeget elektricitetsmar-
kedsoperatør angiver pr. kWh på
day ahead-markedet for pågæl-
dende område.«
8.
§ 51, stk. 4,
affattes således:
Markedsprisen for elektri-
»Stk. 4.
Betaling for elektricitet
citet produceret på vind-
produceret på anlæg omfattet af §§
møller som nævnt i § 38,
35 b, 39 og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g,
som er beliggende på søter- stk. 1, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1,
ritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1,
stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, kan ikke
og er nettilsluttet efter den
overstige de faste afregningspriser
31. december 2002, fast-
bestående af pristillæg og markeds-
sættes på årsbasis som et
vægtet gennemsnit af mar- pris, som er fastsat i disse bestem-
kedsværdien af elprodukti- melser. Overstiger markedsprisen
onen ved spotprisen, jf. stk. den faste afregningspris i en del af
en afregningsperiode modregner
3.
klima-, energi- og forsyningsmini-
Stk. 3.
Med spotpris for elektricitet
steren det overstigende beløb ved
menes den timepris, som den nordi-
udbetaling af pristillæg. Overstiger
ske elbørs, Nordpool, angiver pr.
48
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
2729121_0049.png
UDKAST
kWh på spotmarkedet for pågæl-
dende område.Stk.
3.
---
Stk. 4.
Betaling for elektricitet pro-
duceret på anlæg omfattet af §§ 35
b, 39 og 41, og § 47, stk. 2, stk. 3,
nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, i 1
time kan ikke overstige de samlede
beløb for pristillæg og markeds-
pris, som er fastsat i disse bestem-
melser. Hvis markedsprisen i 1
time overstiger det samlede beløb,
modregner Energinet det oversti-
gende beløb ved førstkommende
udbetalinger af markedspris og
pristillæg.
Stk. 5.
---
markedsprisen den faste afreg-
ningspris i hele afregningsperio-
den, beregner klima, energi- og for-
syningsministeren et negativt pris-
tillæg, som Energinet modregner
ved udbetaling af markedspris. Ved
manglende adgang til modregning i
pristillæg eller markedspris, herun-
der ved fravalg, ophør eller ejer-
skifte, opkræver klima-, energi- og
forsyningsministeren opgjorte ne-
gative pristillæg.«
§ 52.
Energinet skal sælge elproduktion
fra vindmøller omfattet af §§ 39
eller 41 og andre VE-elprodukti-
onsanlæg omfattet af § 43 f, stk. 1,
§ 43 g, stk. 1, og § 47 på Nordpool
og udbetale salgssummen til an-
lægsejeren. Energinet skal endvi-
dere afholde de i § 27 c, stk. 4, 3.
pkt., i lov om elforsyning nævnte
omkostninger vedrørende ubalan-
cer for elproduktionen.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Energinet skal varetage ba-
lanceringen af elproduktion på en
vindmølle omfattet af § 38, som er
nettilsluttet senest den 31. decem-
ber 2002, bortset fra elværksfinan-
sierede vindmøller, og på et solcel-
leanlæg med en installeret effekt
på 50 kW eller derunder, som er
omfattet af § 47, stk. 4, nr. 1 eller
9.
I
§ 52, stk. 1,
og
§ 52, stk. 4,
æn-
dres »på Nordpool« til: »ved en ud-
peget elektricitetsmarkedsopera-
tør«.
10.
I
§ 52, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes
efter »anlægsejeren«: », jf. dog §
51, stk. 4«.
49
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
2729121_0050.png
UDKAST
2, stk. 5, nr. 1-4, eller stk. 7, og
sælge elektriciteten på Nordpool,
hvis elproducenten anmoder
herom, eller hvis elproducenten
ikke giver meddelelse som nævnt i
stk. 3. Varetagelsen af balancerin-
gen og salget er betinget af, at el-
producenten betaler de nødvendige
omkostninger, som Energinet af-
holder i forbindelse hermed.
Stk. 5. ---
§ 55.
Udbetaling af pristillæg og andre
ydelser for elektricitet omfattet af
§§ 35 a-35 e, 36, 37, 38-43, 43 f,
43 g, 45 a-47, 49 og 50 og regler
fastsat i medfør af disse bestem-
melser sker på grundlag af måling
af elektricitet, der afregnes som le-
veret til det kollektive elforsy-
ningsnet.
Stk. 2.
---
11.
I
§ 55, stk. 1,
indsættes som 2.
pkt.: »For nettoafregnede egenpro-
ducenter af elektricitet sker udbe-
talinger endvidere efter regler fast-
sat i henhold til § 6 g i lov om el-
forsyning.«.
§2
I lov nr. 328 af 28. marts 2023 om
ændring af lov om fremme af ved-
varende energi (Investeringsstøtte
til forsøgsvindmøller, udbud af
støtte til anvendelse af kemiske
brændstoffer eller produkter fra
elektricitet (power-to-x), anvendel-
sesområdet for VE-ordningerne,
tilsyn med elproducerende anlæg
på havet og adgang til negativt pris-
tillæg) foretages følgende ændring:
16.
I § 51 indsættes som
stk. 6:
Stk. 6.
Hvis den fastsatte markeds-
pris for elektricitet produceret på
anlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, el-
ler § 43 g, stk. 1, overstiger de i
1.
§ 1, nr. 16,
ophæves.
50
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 361: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, tinglysning af el-produktionsanlæg i den eksklusive økonomiske zone, justering af administrationen af visse pristillægsordninger til VE-anlæg mv.)
2729121_0051.png
UDKAST
disse bestemmelser fastsatte sam-
lede beløb for pristillæg og mar-
kedspris, beregner Energistyrelsen
et negativt pristillæg. Hvis mar-
kedsprisen i 1 time har oversteget
det samlede beløb for pristillæg og
markedspris, modregnes det over-
skydende beløb i Energistyrelsens
udbetaling af pristillæg.
51