Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 237
Offentligt
2748172_0001.png
September 2023
Nyt system gør det lettere
for virksomheder at betale
moms af EU-handel
Nye fælles EU-momsregler og et nyt it-system gør
momsbetalingen lettere for foreløbigt knap 2.000
danske virksomheder. Samtidig er Skattestyrelsens
muligheder for at kontrollere den stigende internet-
handel blevet bedre.
Den 1. juli 2021 trådte nye EU-momsregler i kraft. Med de nye regler ensrettes
beløbsgrænserne for, hvorvidt virksomheder skal afregne moms i deres hjemland
eller i landet, hvor varen købes. Det betyder, at virksomheder i lande med lav
moms, i og uden for EU, ikke længere har en konkurrencefordel i forhold til danske
virksomheder.
Reglerne giver desuden mulighed for, at virksomheder kan betale moms af deres
salg til private på tværs af EU i et nyt it-system kaldet One Stop Moms 2 (OSM2).
Tidligere skulle virksomheder betale moms i hvert enkelt land, de havde salg til. It-
systemet sikrer nu, at momsbetalingerne sendes til de rigtige lande, og at Dan-
mark modtager momsbetalinger fra de andre EU-lande.
De nye regler styrker herved både danske virksomheders konkurrenceevne og
gør, at flere EU-virksomheder betaler moms til Danmark. Indtil videre har næsten
125.000 virksomheder på tværs af EU tilmeldt sig ordningen, heraf er næsten
2.000 danske virksomheder.
Figur 1. Antal tilmeldte virksomheder i EU og Danmark
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
2021
4. kvartal
1. kvartal
Danmark
2. kvartal
3. kvartal
2022
EU
4. kvartal
1. kvartal
2. kvartal
2023
Anm.: De nye momsregler trådte i kraft den 1. juli 2021, men virksomheder har kunne registrere sig i Moms OSS-ordningen siden den 1. april 2021.
Kilde: Skattestyrelsen.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 237: Publikation: Nyt system gør det lettere for virksomheder at betale moms af EU-handel, fra skatteministeren
2748172_0002.png
Side 2
OSM2-systemet styrker Skattestyrelsens muligheder for momskontrol
Internethandel fylder mere og mere i danskernes hverdag. Danskerne handler for
ca. 180 mia. kr. gennem netbutikker hvert år, heraf foregår ca. 50 mia. kr. af hand-
len gennem udenlandske netbutikker. Siden ordningen trådte i kraft, er der løbet
ca. 7,6 mia. kr. gennem OSM2-systemet,
jf. figur 2.
Alene i 2022 løb der ca. 4,5 mia. kr. gennem OSM2-systemet fra andre EU-lande
og tredjelande.
Figur 2. Betalingsgennemstrømningen i OSM2-systemet
Mia. kr.
8,0
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
3. kvartal
4. kvartal
1. kvartal
2. kvartal
2022
Total
Akkumuleret
3. kvartal
4. kvartal
1. kvartal
2023
2021
0,9
7,6
7,6 mia.
Knap 2.000 danske virksomheder
bruger OSM2 til at afregne moms
Siden ordningen trådte i kraft, er der lø-
bet ca. 7,6 mia. kr. gennem systemet.
Kilde: Skattestyrelsen.
Med de nye fælles EU-momsregler og OSM2-systemet får Skattestyrelsen et bedre
overblik over, hvilke virksomheder og platforme i både EU og tredjelande som
sælger til privatpersoner i Danmark. Det kan være alt fra virksomheder i EU til ki-
nesiske platforme.
OSM2-systemet styrker dermed Skattestyrelsens mulighed for at udvælge de rig-
tige virksomheder til kontrol. Når data fra OSM2-systemet kombineres med de
kontroldata, Skattestyrelsen i forvejen har adgang til, forbedres Skattestyrelsens
forudsætninger for momskontrol betragteligt.
Der er desuden med fjerde etape af kontrolreformen fra 2023 afsat ekstra med-
arbejdere til momskontrol for at sikre, at Skattestyrelsen har mulighed for at styrke
indsatsen på momsområdet.
Stor tilfredshed i erhvervslivet
Skattestyrelsen har været i dialog med Dansk Erhverv, Dansk Industri og en række
af de virksomheder, som anvender OSM2-systemet. Der er generelt stor tilfreds-
hed blandt virksomhederne, som fremhæver både styrket konkurrenceevne og
lettere administration.
Eksempelvis nævner nogle virksomheder, at de tidligere skulle betale moms i
hvert land, de havde salg til, hvilket i udvalgte tilfælde kun kunne lade sig gøre ved
at indsende fysiske momsindberetninger via post. Andre virksomheder nævner, at
momsangivelsen kun var tilgængelig på lokalsproget i de lande, de solgte til, hvil-
ket medførte væsentlige administrative byrder.
sktst.dk
Skattestyrelsen er en
del af Skatteforvaltningen