Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2766966_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
22. september 2023
Kontor:
Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Abdullahi Hassan Aden
Yarow
Sagsnr.: 2023-0030-9357
Dok.:
2955608
Besvarelse af spørgsmål nr. 1195 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1195 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles
fortro-
ligt,
idet bilaget indeholder oplysninger, der er undergivet fortrolighed efter
forvaltningslovens § 27, stk. 1, 2. pkt. Det skyldes, at brevvekslingen er fo-
retaget som led i et diplomatisk arbejde med en berettiget forventning om,
at oplysningerne ikke offentliggøres, idet fortrolighed herom beror på en
anerkendt og efterlevet kutyme.
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1325: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der har været dialog mellem fremmede magter og danske myndigheder om Rasmus Paludan
Spørgsmål nr. 1195 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad der konkret er blevet drøftet
i korrespondancen mellem Justitsministeriet og den amerikan-
ske ambassade i forbindelse med beslutningen om at forbyde
Rasmus Paludan adgang til Folkemødet på Bornholm 2023, her-
under hvordan denne korrespondance har påvirket beslutnin-
gen? Og kan ministeren garantere, at beslutningen er truffet ude-
lukkende på baggrund af sikkerhedsmæssige overvejelser og
ikke som følge af internationalt pres eller politiske hensyn?”
Svar:
Håndtering af sikkerheden i forbindelse med Folkemødet på Bornholm va-
retages af myndighederne, herunder Bornholms Politi.
Jeg ønsker ikke at udtale mig om, hvordan konkrete sikkerhedsopgaver
håndteres, men jeg har noteret mig, at Bornholms Politi forud for afholdelse
af Folkemødet den 15.-17. juni 2023 udtalte til en række medier, at det ud
fra det daværende trusselsbillede løbende blev vurderet, hvilke foranstalt-
ninger, det var nødvendigt at iværksætte af hensyn til sikkerheden på Fol-
kemødet, og at Politiets Efterretningstjeneste (PET)
ligeledes forud for
Folkemødet
udtalte, at truslen mod Rasmus Paludan blev vurderet som
usædvanlig høj, og at den kunne udvikle sig yderligere med kort varsel.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for bidraget foretaget
en høring af
Bornholms Politi.
Bornholms Politi har oplyst, at politikredsens afgørelse af 12.
juni 2023 om at meddele Rasmus Paludan påbud om ikke at del-
tage i eller besøge Folkemødet på Bornholm 2023, i medfør af
politilovens § 5, stk. 2, jf. stk. 1, blev truffet på baggrund af en
række sikkerhedsmæssige omstændigheder og ikke som følge af
internationalt pres eller politiske hensyn. Der kan i den forbin-
delse henvises til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr.
862 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg om den nærmere be-
grundelse for afgørelsen.”
Justitsministerens svar til den amerikanske ambassade af 20. juli 2023 ved-
lægges som fortroligt bilag.
Side 2/2