join (2023) 0020 - Bilag 2: Opdateret grund- og nærhedsnotat vedr. europæisk strategi for økonomisk sikkerhed

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
JOIN (2023) 0020 Bilag 2
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

Fællesmeddelelse om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed

JOIN(2023)20

Resumé

Kommissionen og den Høje Repræsentant har den 20. juni 2023 præsente-

ret en fællesmeddelelse om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed.

Strategiens fokus er at styrke EU's evne til at nedbringe sikkerhedsrisici og

samtidig sikre, at EU fortsat nyder godt af et velfungerende indre marked

og en åben økonomi, idet handel, investeringer, forskning og en åben digi-

tal

infrastruktur udgør en væsentlig del af EU’s økonomi.

Der er på EU-niveau i de senere år udviklet en række værktøjer til at ned-

bringe sikkerhedsrisici, sårbarheder og imødegå tvang på det økonomiske

og handelspolitiske område. Ambitionen er at udvikle en strategisk tilgang

til, hvornår og hvordan instrumenterne skal anvendes, samt identificere

mulige mangler.

Kommissionen foreslår i meddelelsen at udvikle en fælles ramme for vur-

dering af risici i relation til økonomisk sikkerhed med udgangspunkt i fire

typer af risici: forsyningskæder, kritisk infrastruktur, uønsket teknologi-

overførsel, og brug af økonomisk afhængighed som våben. Strategien er

struktureret med fokus på tiltag til at styrke EU's økonomi, tiltag til at be-

skytte EU's økonomi og indgåelsen af partnerskaber.

Regeringen støtter en strategisk europæisk tilgang til økonomisk sikkerhed.

Samtidig er det vigtigt, at EU fortsat opretholder en åben økonomi og et

velfungerende indre marked, samtidig med at man nedbringer sikkerheds-

risici, herunder bl.a. ved brug af internationale partnerskaber, en offensiv

handelspolitik og de udenrigs- og sikkerhedspolitiske instrumenter som

centrale led i opnåelsen af større økonomisk sikkerhed. Regeringen finder

det vigtigt, at tiltag som følge af strategien er proportionale med sikker-

hedsrisici og baseret på et solidt analytisk grundlag.

join (2023) 0020 - Bilag 2: Opdateret grund- og nærhedsnotat vedr. europæisk strategi for økonomisk sikkerhed

Baggrund

Kommissionen og den Høje Repræsentant har den 20. juni 2023 præsente-

ret en fællesmeddelelse om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed.

Meddelelsen er modtaget i dansk sprogversion den 28. juni 2023.

Meddelelsen tager udgangspunkt i den nye geopolitiske virkelighed, hvor

COVID-19, Ruslands invasion af Ukraine og en udfordret regelbaseret ver-

densorden har sat skærpet fokus på afhængigheder og trusler om økono-

misk afpresning, samtidig med at EU fortsat vil have behov for at være en

del af den globale, åbne økonomi.

Ambitionen med strategien for økonomisk sikkerhed er i denne kontekst at

styrke EU’s evne

til at minimere de sikkerhedsrisici, der følger af en åben

økonomi. Strategien er et bud på en bredere udmøntning af von der Leyens

Kina-doktrin

”De-risk,

not de-couple”.

Dagsordenen er ikke ny, idet der

på EU-niveau i løbet af de seneste år er udviklet en række værktøjer. Det

nye er således, at der lægges op til en strategi for, hvornår og hvordan in-

strumenterne skal bruges såvel som en drøftelse og analyse af hvilke om-

råder, hvor der kunne være behov for nye instrumenter.

Den tiltagende stormagtskonkurrence på det økonomiske og teknologiske

område ses at medføre risiko for, at EU og især medlemsstaterne bliver en

spillebane for andre geopolitiske aktører snarere end en spiller.

Økonomisk sikkerhed er et centralt element i USA's udenrigsøkonomiske

politik. Emnet fremgår af fælleserklæring fra Biden-von der Leyen top-

møde i marts og har været på dagsordenen for Handels- og Teknologirådet

(TTC) mellem EU og USA i maj med fokus på at styrke samarbejdet med

bl.a. G7 baseret på det internationale regelbaserede system. Herunder er

der blevet drøftet konkrete teknologisamarbejder om f.eks. kvantetekno-

logi og normformulering vedr. kunstig intelligens. USA har i oktober 2022

vedtaget eksportrestriktioner ift. avancerede halvledere og har annonceret

kommende tiltag vedr. screening af udgående investeringer, der også kan

have effekt i EU. Kina har også annonceret eksportrestriktioner på visse

sjældne jordarter, som bl.a. kan bruges til produktion af computerchips.

Ved G7-topmøde i Japan den 20. maj 2023 blev der underskrevet en sær-

skilt erklæring om emnet i tillæg til topmødeerklæringen. Erklæringen

nævner bl.a. samarbejde, som skal imødegåikke-markedsbaserede tiltag,

tvungen teknologioverførsel og økonomisk tvang. G7-landene vil støtte

hinanden, men også øvrige partnerlande. Ift. modstandsdygtighed er fokus

på at nedbringe overdrevne afhængigheder i kritiske forsyningskæder. I

denne kontekst foreslår Kommissionen og den Høje Repræsentant i deres

join (2023) 0020 - Bilag 2: Opdateret grund- og nærhedsnotat vedr. europæisk strategi for økonomisk sikkerhed

meddelelse øget EU-koordination ift. visse sikkerhedspolitiske økonomi-

ske emner for at styrke EU’s stemme udadtil og skærme enkelte medlems-

lande for pres.

Formål og indhold

Strategiens fokus er at styrke EU's økonomiske sikkerhed og sikre, at EU

fortsat nyder godt af en åben økonomi, hvor det indre marked, handel, in-

vesteringer, forskning og en åben digital infrastruktur udgør en væsentlig

del af EU’s økonomi. Selvom

globaliseringen ikke er gået i stå, har den

ændret sig og udstillet en række risici. Et hovedelement i strategien er så-

ledes Kommissionens oplæg til at udvikle en fælles ramme for vurdering

af risici i relation til økonomisk sikkerhed ud fra fire identificerede typer

af risici: Forsyningskæder, kritisk infrastruktur, uønsket teknologioverfør-

sel, og brug af økonomisk afhængighed som våben.

Det nye ved strategien er den fælleseuropæiske risikoidentifikation og -

vurdering med udgangspunkt i eksisterende rammer. Risikovurderingen

skal bygge på objektive kriterier, men også have et ”geopolitisk filter”, dvs.

at alt ikke sættes på formel, og der kan skelnes mellem allierede lande og

strategiske konkurrenter.

Arbejdssporene for styrket økonomisk sikkerhed

Meddelelsen lægger op til

at styrke EU’s økonomiske sikkerhed gennem

tre arbejdsspor

(engelsk: ”Promote, protect, partner”):

Styrke

EU’s

konkurrenceevne

ved at gøre

EU’s

økonomi og for-

syningskæder mere modstandsdygtige og fremme innovation og in-

dustriel kapacitet, samtidig med at den europæiske sociale mar-

kedsøkonomi bevares. Man ønsker at opnå dette ved at styrke det

indre marked, investere i fremtidens økonomi gennem sunde

makroøkonomiske politikker og samhørighedspolitikker, NextGe-

nerationEU og investering i humankapital, herunder opkvalifice-

ring af den europæiske arbejdsstyrke. Kommissionens vurdering er,

at det vil kræve diversificering af forsynings- og eksportmarke-

derne og fremme af det forskningsmæssige og industrielle grundlag

på strategiske områder såsom avancerede halvledere, kvantedata-

behandling, bioteknologi, nulemissionsindustrier, ren energi eller

kritiske råstoffer.

Beskytte EU mod økonomiske sikkerhedsrisici,

som fastlægges

i fællesskab med medlemsstaterne, ved bedre at udnytte de værktø-

jer, EU allerede har indført, såsom handelsbeskyttelse, udenlandske

subsidier, 5G-/6G-sikkerhed, screening af udenlandske direkte in-

vesteringer og eksportkontrol samt det nye handelsinstrument til

bekæmpelse af økonomisk tvang. Sideløbende hermed vurderer

join (2023) 0020 - Bilag 2: Opdateret grund- og nærhedsnotat vedr. europæisk strategi for økonomisk sikkerhed

Kommissionen, at EU er nødt til at vurdere effektiviteten af EU's

værktøjskasse og udvide den, hvis det er nødvendigt, for at tackle

nogle af de nye risici, EU står over for, eksempelvis ifm. eksport

eller udgående investeringer inden for et snævert sæt af centrale

støtteteknologier med også militære applikationer (f.eks. på områ-

der som kvanteteknologi, avancerede halvledere og kunstig intelli-

gens).

Styrket samarbejde med lande, der deler

EU’s

interesser og be-

kymringer

med hensyn til økonomisk sikkerhed og er villige til at

samarbejde med EU om at gennemføre omstillingen til en mere

modstandsdygtig og sikker økonomi. Kommissionen vurderer, at

det i praksis betyder, at der skal samarbejdes med den bredest mu-

lige vifte af globale pålidelige partnere om at styrke den økonomi-

ske sikkerhed, fremme modstandsdygtige og bæredygtige forsy-

ningskæder og styrke den internationale regelbaserede økonomiske

orden og multilaterale institutioner, herunder WTO. Det betyder

også samarbejde med lande med samme risikobegrænsende kurs,

fremme og indgåelse af frihandelsaftaler samt investering i bære-

dygtig udvikling og sikre forbindelser i hele verden gennem

EU’s

eksterne investeringsstrategi Global Gateway.

De grundlæggende principper for alle foranstaltninger vedrørende økono-

misk sikkerhed, der følger af strategien, vil ifølge meddelelsen være:

•

proportionalitet

for at sikre, at

EU’s

værktøjer er i overensstem-

melse med risikoniveauet og begrænser eventuelle negative utilsig-

tede afsmittende virkninger på den europæiske og globale økonomi

•

præcision

med henblik på nøje at definere, hvilke varer, sektorer

eller kerneindustrier foranstaltningerne rettes mod og sikre, at for-

anstaltningerne imødegår de identificerede sikkerhedsrisici.

En fælles ramme for vurdering af sikkerhedsrisici

På dette grundlag lægger Kommissionen op til at identificere og vurdere

risici for EU's økonomiske sikkerhed, som truer EU's centrale interesser

inden for klart definerede parametre, under hensyntagen til udviklingen i

den geopolitiske situation. Det skal ske i fællesskab med EU-medlemssta-

ter og med input fra private interessenter, og hvor relevant med den Høje

Repræsentant. Der lægges op til, at det vil være en dynamisk og løbende

proces.

Kommissionen foreslår i den forbindelse følgende proces:

•

Risici for

forsyningskædernes modstandsdygtighed

skal vurde-

res af Kommissionen ved at uddybe EU's strategiske afhængig-

hedsanalyse med særligt fokus på afhængighedsforhold, der med

join (2023) 0020 - Bilag 2: Opdateret grund- og nærhedsnotat vedr. europæisk strategi for økonomisk sikkerhed

stor sandsynlighed vil blive anvendt som våben til geopolitiske

formål.

•

Risici for den

fysiske sikkerhed og cybersikkerheden

i forbin-

delse med kritisk infrastruktur skal fortsat vurderes i overensstem-

melse med Rådets henstilling af 8. december 2022. Kommissio-

nen opfordrer til mere ensartet anvendelse og håndhævelse af

5G-værktøjskassen og mekanismen til screening af udenlandske

investeringer.

Risici i forbindelse med

teknologisk sikkerhed og uønsket tek-

nologioverførsel

skal vurderes på grundlag af en liste over strate-

giske teknologier, der er afgørende for den økonomiske sikkerhed.

De prioriterede teknologier bør vurderes i fællesskab med med-

lemsstaterne inden udgangen af 2023 med henblik på at identifi-

cere de relevante beskyttelsesforanstaltninger, for eksempel ek-

sportrestriktioner og screening af udgående investeringer og frem-

mende foranstaltninger, for eksempel til støtte for dual use forsk-

ning.

Risici for

økonomisk afhængighed eller brug af økonomisk

tvang

som våben skal vurderes, herunder i forbindelse med det

nyligt vedtagne EU-handelsinstrument til bekæmpelse af tvang.

•

Med udgangspunkt i de tre arbejdsspor samt en fælles ramme for vurdering

af sikkerhedsrisici forventer Kommissionen at tage bestik af eksisterende

værktøjer, herunder hvorvidt de anvendes systematisk nok, bør styrkes, el-

ler komplementeres med forslag til nye værktøjer. Blandt de mere konkrete

skridt nævnes revisioner af eksisterende værktøjer vedrørende eksportkon-

trol og indgående investeringsscreening, samt mulige nye tiltag om udgå-

ende investeringsscreening, styrkelse af forskningssikkerheden samt støtte

til forskning målrettet dual use teknologier.

I Tabel 1 findes en oversigt over de væsentligste eksisterende og evt. kom-

mende værktøjer, fordelt på de tre arbejdsspor i strategien.

join (2023) 0020 - Bilag 2: Opdateret grund- og nærhedsnotat vedr. europæisk strategi for økonomisk sikkerhed

Tabel 1: Oversigt over væsentligste eksisterende og evt. kommende værktøjer

”Promote”-sporet

Kommissionen har fremsat en række industripolitiske forslag, der skal sikre EU's rolle i det globale

Chips Act, Critical

kapløb om udvikling af kritiske teknologier samt styrke EU's adgang til kritiske råstoffer, herunder ved

Raw Materials Act

at understøtte øget produktion af grønne teknologier i EU og mere diversificerede værdikæder glo-

og Net Zero Indus-

balt. Disse tæller den såkaldte Critical Raw Materials Act, Net Zero Industry Act, og Chips Act.

try Act

Single Market

Emergency Instru-

ment

("SMEI")

I 2022 fremsatte Kommissionen forslag til et nødinstrument for det indre marked, der har til formål at

sikre tilgængelighed og fri bevægelighed for kriserelevante varer og tjenester i tilfælde af fremtidige

nødsituationer. Forslaget ventes færdigforhandlet slut 2023.

Kommissionen overvejer pt. behovet for mere målrettet understøttelse af forskning i dual use-tekno-

Fremme af forsk- logi. Horizon Europe støtter udelukkende forskning med civilt formål, om end det ikke kan udelukkes,

ning målrettet dual at resultater fra forskning støttet af Horizon Europe vise sig at have dual-use anvendelse. Forsvars-

use-teknologi

fonden har mulighed for at støtte forskningsprojekter med dual-use formål.

Kommissionen fremsatte i juni 2023 et forslag om at oprette en platform for strategiske teknologier,

Platformen

for

der på baggrund af eksisterende programmer på EU’s langsigtede budget skal understøtte investerin-

strategiske tekno-

ger inden for strategisk vigtige områder for at sikre europæisk industris konkurrenceevne inden for de

logier i Europa

udvalgte teknologiske værdikæder.

(”STEP”)

”Protect”-sporet

Med udgangspunkt i de mest følsomme risici relateret til teknologisikkerhed og teknologilækage vil

Kommissionen foreslå en liste over teknologier med dobbelt anvendelse (dual-use) til risikovurdering,

Liste over kritiske der kan vedtages af Rådet i efteråret 2023. Listen skal vurderes med henblik på at udtænke passende

teknologier

afbødende foranstaltninger, eksempelvis styrket eksportkontrol. Der nævnes bl.a. kvanteteknologi,

avancerede halvledere og kunstig intelligens, der i visse anvendelser kan udgøre sikkerhedstrusler.

Fælles EU-risiko- Risikovurderinger, fx ift. FDI-screening og 5G-værktøjskassen foretages nationalt. Kommissionen øn-

vurdering for EU’s

sker som tillæg hertil at udarbejde fælles risikovurderinger, som kan lægge til grund for bedre hånd-

økonomiske sikker- hævelse og mere EU-fælles optræden udadtil.

hed

Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne undersøge, hvilke sikkerhedsrisici der kan følge af

udgående investeringer, særligt med blik for at forhindre, at EU-virksomheders kapital og ekspertise

Screening af udgå- bidrager til at styrke den militære kapacitet og efterretningskapaciteten hos aktører, der kan bruge

ende investeringer disse kapaciteter til at true international fred og sikkerhed. Kommissionen vil nedsætte en arbejds-

gruppe med medlemsstaternes tekniske eksperter samt foreslå et initiativ inden årets udgang.

Flere medlemsstater har nationalt indført eksportkontrol med nye kritiske teknologier. Kommissionen

frygter, at denne tendens og forskelle mellem landenes kontrol kan svække EU's økonomiske sikker-

Dual use-eksport-

hed. Kommissionen vil fremsætte et forslag til at sikre, at eksisterende regler udnyttes mest effektivt

kontrol

og sikre en bedre koordination. Ovenfor nævnte liste over kritiske teknologier vil få relevans.

Kommissionen vil foreslå en revision inden udgangen af 2023 og opfordrer medlemsstater, der endnu

ikke har gennemført nationale FDI-screeningsmekanismer, til at implementere disse uden yderligere

forsinkelse. Ved sidste status havde 18 medlemsstater en fungerende ordning, mens 9 var i gang med

at udarbejde en ordning. Der ses dog store forskelle på tværs i anvendelsesområdet for ordningerne.

Siden 2020 har Kommissionen og medlemsstaterne gennemgået mere end 1.000 udenlandske direkte

investerings-transaktioner.

FDI-screening

Fra EU’s side er man opmærksom på både de tekniske og strategiske udfordringer ved 5G, og det

erkendes, at udfordringerne ikke kan håndteres effektivt alene af medlemsstaterne. I lyset heraf frem-

lagde Kommissionen i januar 2020 en fælles 5G-værktøjskasse, der anbefaler kombinationer af tekni-

5G-værktøjskassen ske og strategiske tiltag, der bedst imødegår de identificerede risici ved 5G. Den 15. juni 2023 beslut-

tede

Kommissionen at udfase Huawei og ZTE fra EU’s systemer

ud fra en risikovurdering baseret på

5G-værktøjskassens definitioner.

Det indre marked udfordres af forvridninger på grund af subsidier, der gives af regeringer uden for EU,

mens subsidier, der gives af medlemsstater,

er underlagt nøje kontrol i henhold til EU’s statsstøttereg-

Udenlandske sub- ler. Med FSR kan Kommissionen undersøge finansielle bidrag, som tredjelande yder virksomheder,

sidier (FSR)

der udøver en økonomisk aktivitet i EU, og om nødvendigt afhjælpe deres konkurrencefordrejende

virkning.

EU har vedtaget sit ”Anti-coercion Instrument”, som

indeholder muligheden for, at EU kan tage mod-

foranstaltninger i brug over for tredjelande som en sidste udvej ved økonomisk tvang og herved af-

skrække tredjelande fra at begrænse handel eller investeringer for at opnå en ændring af den førte

Beskyttelse

mod

politik i EU eller

i EU’s medlemslande.

Kommissionen og medlemsstater vil samarbejde med partner-

økonomisk tvang

lande for at overvåge tilfælde af økonomisk tvang, og vurdere og identificere mulighederne for koordi-

nerede indsatser.

Forskningssikker-

hed

Kommissionen vil overveje at styrke og strømline tiltag til forskningssikkerheden. Aktuelt findes visse

begrænsninger ift. deltagelse i og brug af Horizon-midler. Af behørigt begrundede og særlige årsager

kan arbejdsprogrammet udelukke deltagelse af juridiske enheder, som er etableret i Unionen eller i

join (2023) 0020 - Bilag 2: Opdateret grund- og nærhedsnotat vedr. europæisk strategi for økonomisk sikkerhed

associerede lande, og som direkte eller indirekte kontrolleres af ikkeassocierede tredjelande eller af

juridiske enheder fra ikkeassocierede tredjelande.

Kommissionen har i 2022 udgivet en toolbox til afbødning af uønsket udenlandsk indblanding i forsk-

ning og innovation. Det handler om at beskytte grundlæggende værdier, herunder akademisk frihed,

integritet og institutionel autonomi, samt at beskytte ansatte, studerende, forskningsresultater og akti-

ver.

Rådshenstilling fra 2022 om styrkelse af kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed definerer foranstalt-

ninger og samarbejde om at styrke modstandsdygtigheden i den kritiske infrastruktur, bl.a. via stress-

tests af den kritiske infrastruktur i særligt energisektoren samt hurtig implementering af direktivet om

foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau (NIS2) og direktivet om kritiske en-

heders modstandsdygtighed (CER-direktivet).

Kritisk infrastruktur

”Partnerships”-sporet

Der er oprettet Handels- og teknologiråd mellem hhv. EU/USA og EU/Indien med drøftelser af bl.a.

markedsbarrierer, samarbejde om grøn omstilling gennem handel samt transparens om subsidier, ek-

sportkontrol, investeringsscreening, forskningssamarbejde og normformulering om nye teknologier så-

Trade and Technol-

som kunstig intelligens og kvanteteknologi, globale handelsudfordringer, forsyningskæder for kritiske

ogy Councils (TTC)

teknologier, økonomisk sikkerhed m.m. Kommissionen ønsker at intensivere samarbejdet med USA

om sidstnævnte med fokus på at styrke forudsigeligheden af hinandens tiltag.

Der lægges op til at følge op til erklæring fra G7-topmøde i maj 2023 om økonomisk modstandsdyg-

tighed og sikkerhed. Opfølgning vil bl.a. tage form af indbyrdes samarbejde i G7 samt med øvrige

partnerlande. Konkret samarbejde om at udbygge modstandsdygtige forsyningskæder og kritisk infra-

struktur (især den digitale), forhindre spredning af kritisk teknologi, reagere på skadelig herunder ikke-

markedsbaseret praksis, som underminerer den internationale regelbaserede verdensorden og adres-

sere økonomisk tvang.

G7-opfølgning

EU har indgået digitale partnerskaber med Japan, Sydkorea, Singapore og andre partnere med fokus

på digital infrastruktur, cybersikkerhedskapaciter, international regelformulering mv. Der er etableret

Indgåelse og inten-

råstof-partnerskaber med en række råstofrige lande, foreløbig Canada, Ukraine, Kasakhstan og Na-

sivering af EU’s

mibia med henblik på at understøtte EU's forsyningssikkerhed på råstof-området, deltagelse i Minerals

partnerskaber og

Security Partnership, og der er

planer om at etablere en “Critical Raw Materials Club”.

outreach

Indgåelse af knap 80 bilaterale/regionale handels- og/eller investerings- samt økonomiske aftaler glo-

balt set er en del af strategiens udmøntning. Der pågår bl.a. vedtagelse/ratifikation af aftaler med New

Zealand, Chile, Mexico, Kenya samt flere lande i Afrika samt forhandlinger med Australien, Mercosur,

Indien, Indonesien, Thailand, Filippinerne og fremadrettet evt. flere ASEAN-lande. Handelsaftaler frem-

mes aht. styrket økonomisk robusthed, diversifikation af forsyningskæder og adgang til ressourcer samt

understøttelse af strategiske partnerskaber. Der ventes igangsat forhandlinger med USA om en aftale

om en styrkelse af internationale forsyningskæder for kritiske mineraler. Endelig kan fremhæves fortsat

forsvar for WTO og det internationale regelbaserede handelssystem.

EU har løbende udbygget og styrket evnen til at

forebygge og besvare cyberangreb ved brug af EU’s

cyberdiplomatiske værktøjskasse. Værktøjskassen er netop blevet revideret mhp. at tilpasse reakti-

onsmulighederne til den konkrete trusselsaktør og på sigt åbne for mulige styrkede sanktionsmulighe-

der. Der er desuden oprettet en værktøjskasse til at modgå hybride trusler. Værktøjskasserne fastlæg-

ger de diplomatiske instrumenter, EU kan bruge som modsvar på cyberangreb eller andre hybride an-

greb. Dertil kommer en værktøjskasse mod desinformation, som også udgør en ramme for den fælles

udenrigstjenestes indsats mod desinformation.

Handelsaftaler

FUSP-værktøjer

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

join (2023) 0020 - Bilag 2: Opdateret grund- og nærhedsnotat vedr. europæisk strategi for økonomisk sikkerhed

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv betydning for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. En senere udmøntning i

konkrete nye forslag eller revision af eksisterende værktøjer vil kunne in-

debære samfunds- og erhvervsøkonomiske samt statsfinansielle konse-

kvenser. Der vil blive foretaget en konsekvensvurdering i forbindelse med

eventuel fremsættelse af konkrete forslag som følge af strategien.

Høring

Forslaget blev sendt i høring i EU-specialudvalget for hhv. handelspolitik

samt for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 15.

august 2023 grundet sommerferieperioden. Nedenstående udgør resumé af

høringssvarene.

Generelle bemærkninger

Dansk Industri

anerkender de geopolitiske omvæltninger, der nødvendig-

gør at man værner om EU’s økonomiske sikkerhed, men understreger sam-

tidig det bør sikres, at man

fortsat

drager fordelene af en åben økonomi.

Dertil er de enige i, at risici og afhængigheder af upålidelige regimer skal

nedbringes

–

der skal de-riskes, men ikke de-couples. Samtidig er Dansk

Industri tilbageholdende over for forslaget om at udvikle en ramme for

vurdering og identificering af risici, der påvirker EU’s økonomiske sikker-

hed, siden strategiens underliggende tiltag kan få større betydning for

dansk erhvervsliv. Derfor understreger de vigtigheden af en aktiv involve-

ring af den private sektor i implementering af strategien for at sikre, at for-

anstaltningerne er effektive og for at minimere negativ indvirkning på

EU’s konkurrenceevne og modstandsdygtighed.

Danske Rederier

er overordnet set tilfredse med retningen ift., at EU skal

styrke sin økonomiske sikkerhed. De anerkender den geopolitiske situa-

tion, herunder at sammenvævningen mellem udenrigs- og indenrigspolitik

har afgørende strategisk betydning for fremtidig dansk vækst og velfærd.

Derfor skal Danmark med balance stemple ind på en aktiv europæisk in-

dustripolitik. Dertil mener de, at Danmark skal være ledende på den pro-

gressive handelspolitiske dagsorden og aktivt bidrage til europæiske over-

vejelser om nye balancer mellem nødvendig beskyttelse af kritiske sektorer

og samtidig at fordre mest mulig samhandel med internationale partnere.

Landbrug & Fødevarer

støtter Kommissionens oplæg om en europæisk

økonomisk sikkerhedsstrategi og dens fokus på de tre hovedområder vedr.

styrkelse af konkurrenceevne, beskyttelse af økonomisk sikkerhed og glo-

balt samarbejde. Man bifalder en overordnet tilgang til temaet vedr. øko-

nomisk sikkerhed.

join (2023) 0020 - Bilag 2: Opdateret grund- og nærhedsnotat vedr. europæisk strategi for økonomisk sikkerhed

Amnesty International Danmark

finder det generelt positivt, at Kom-

missionen i sin meddelelse har fokus på vigtigheden af robuste forsynings-

kæder som del af at sikre en modstandsdygtig økonomi. Ligeledes er det

positivt, at Kommissionen samtænker behovet for øget økonomisk sikker-

hed med den grønne omstilling og grønne partnerskaber med udviklings-

landene. De noterer med tilfredshed, at det bør undgås, at teknologier med

dobbelt anvendelse anvendes til menneskerettighedskrænkelser. Samtidig

finder de det utilstrækkeligt, at der fokuseres snævert på europæiske inte-

resser og undlader at fastlægge virksomheders ansvar på bl.a. menneske-

rettighedsområdet, når europæiske virksomheder opererer globalt.

EU’s økonomiske grundlag, konkurrenceevne og vækst

Dansk Industri

støtter, at

den industripolitiske ”værktøjskasse” bringes i

spil inden for områder, hvor danske virksomheder har strategiske interes-

ser, og hvor der er reel risiko for, at unfair konkurrence udefra vil føre til,

at investeringer og produktion rykkes ud af Danmark og EU. De er enige i

målsætningen om at tilføre flere investeringer for at sikre EU’s lederskab

og konkurrenceevne i forhold til forskning og udvikling af nye strategiske

teknologier. Det anses for positivt, at anvendelsesområdet for en platform

for strategiske teknologier for Europa (STEP) udvides fra den tidligere de-

finition af ”strategiske teknologier” til at værdikæden nu vil omfatte en

bredere vifte af deep tech og digitale teknologier, rene teknologier og bio-

teknologier.

Danske Rederier

mener, at Danmark skal arbejde for stærkere dialog og

koordinering på geopolitikken med relevante lande og regioner. Denne di-

alog bør aktivt sørge for at minimere den praktisk operationelle indvirk-

ning på dansk/europæisk erhvervsliv, og derfor skal Danmark arbejde for

at EU stempler stærkere ind med en koordineret tilgang til geopolitiske

brændpunkter som Kina, Rusland og USA

–

og derudover bygger stærkere

bånd med resten af verden.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at den danske fødevareklynge i høj

grad er afhængig af økonomisk interaktion med omverdenen og er eksport-

orienteret med betydelige interesser i åbne markeder og fri og fair handel.

Strategien bør sikre balancen mellem den europæiske industripolitik og

konkurrencepolitikken. En re-nationalisering af det indre marked, hvor

visse medlemsstater giver støtte til egne virksomheder, vil ikke sikre unio-

nens konkurrenceevne og vækst på længere sigt. Samtidig er sikring af de

globale værdikæder afgørende, men dette skal ske på en sådan måde, at

man opretholder forsyningen af rå- og hjælpestoffer i produktionen samt

muligheden for afsætning af de færdige varer.

join (2023) 0020 - Bilag 2: Opdateret grund- og nærhedsnotat vedr. europæisk strategi for økonomisk sikkerhed

Amnesty International Danmark

understreger, at der mangler fokus på

ansvarlig virksomhedsadfærd, herunder på menneskerettighedsområdet,

når europæiske virksomheder opererer globalt. Strategien indeholder ikke

tilstrækkelig hensyn til blandt andet arbejdere, lokalsamfund og ofte sår-

bare leverandører i udviklingslandene i forhold til, at Kommissionen ellers

forestiller sig, at udviklingslandene skal spille en større rolle i europæiske

virksomheders globale værdikæder. Der mangler fokus på og inddragelse

af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv og OECD’s ret-

ningslinjer for multinationale virksomheder, herunder udøvelse af nødven-

dig omhu på menneskerettigheds, miljø og klimaområdet, som de interna-

tionale standarder lægger vægt på.

Beskyttelse mod økonomiske risici

Dansk Industri

støtter bedre og mere ensartet kontrol med eksport af kri-

tisk udstyr og forsvarsmateriel, bl.a. idet virksomheder oplever en forskel-

ligartet tilgang i EU’s medlemslande. Konsekvenserne for europæisk kon-

kurrenceevne af evt. yderligere eksportrestriktioner bør vurderes omhyg-

geligt, ligesom øget eksportkontrol bør være funderet på internationale af-

taler. DI noterer sig strategiens forslag om at indføre screening af europæ-

iske virksomheders udgående investeringer. Tiltaget bør ses som en sidste

udvej, såfremt alvorlige sikkerhedsproblemer er effektivt bevist og/eller

som en del af en sanktion. DI finder, at potentielle restriktioner bør afgræn-

ses til særlige højteknologiske områder, hvor europæiske virksomheders

investeringer i tredjelande kan true Europas sikkerhed. Tiltaget kan poten-

tielt ramme en meget bred vifte af udgående, europæiske investeringer,

selvom det reelt set kun er ganske få investeringer, som ønskes bremset.

DI forslår, at samme risikobaserede tilgang bør gælde ift. screening af ind-

gående investeringer. Derfor bør der gennemføres en vurdering af de ek-

sisterende screeningsmekanismer for indgående investeringer på både EU-

og nationalt plan før, at der træffes beslutning om strengere betingelser.

Ligeledes stiller DI sig forbeholden over for en potentiel liste over tekno-

logier, der er afgørende for den økonomiske sikkerhed, da det endnu er

uklart hvordan og hvornår listen defineres, herunder erhvervslivets rolle i

arbejdet. En sådan liste kan danne grundlag for f.eks. investeringsscreening

og få store konsekvenser for erhvervslivet.

Danske Rederier

ønsker en modig og fremadskuende rådgivning med

rette ressourcer

–

fra både det danske udenrigsministerium og den fælles

europæiske udenrigstjeneste. Målet bør være, at virksomheder ikke kom-

mer i klemme i fremtidige geopolitiske rystelser, fordi både medlemsstater

og EU har scenarieplanlagt og drøftet disse scenarier med erhvervslivet,

blandt andet med hjælp fra styrket national og europæisk tilstedeværelse

på de vigtigste markeder for EU.

join (2023) 0020 - Bilag 2: Opdateret grund- og nærhedsnotat vedr. europæisk strategi for økonomisk sikkerhed

Landbrug & Fødevarer

understreger behovet for at finde den rette ba-

lance i design og anvendelse af de konkrete værktøjer, der introduceres.

For eksempel har den aktuelle anvendelse af EU’s anti-dumping/anti-sub-

sidie-lovgivning på gødning fra tredjelande ført til en fordyrelse af dette

vigtige input i landbrugsproduktionen, hvilket forplanter sig til generelle

prisstigninger på hele fødevareområdet. Tilsvarende kan dette handelspo-

litiske instrument let give anledning til modsvarende sanktioner fra påvir-

kede tredjelande, som kan eskalere til egentlige handelskrige.

Amnesty International Danmark

kritiserer, at meddelelsen primært fo-

kuserer på integrering af økonomiske sikkerhedsrisici. Ifa. ovenstående bør

menneskerettigheder fremhæves som en vigtig del af fokus på bæredygtige

værdikæder og Virksomheder bør søge at opretholde en ansvarlig adfærd

handler til gode for for mennesker, miljø og klima som muligt samt robuste

forsyningskæder.

Samarbejde om økonomisk sikkerhed

Dansk Industri

støtter strategiens målsætning om øget samarbejde om

økonomisk sikkerhed, navnlig ved at indgå nye handelsaftaler og partner-

skaber med ressourcerige og pålidelige lande for at takle fremtidens fælles

sikkerhedsudfordringer, forsvar af den regelbaserede multilaterale orden

ved styrkelse af de internationale regler og institutioner og investering i

bæredygtig udvikling.

Danske Rederier

antager, at regeringens nydannede ”Virksomhedsforum

for globale risici” skal levere input til EU Kommissionen på økonomisk

sikkerhed, og ser frem til at del i arbejdet. Dertil spørges om der oprettes

en følgegruppe på strategien.

Landbrug & Fødevarer

ønsker, at EU fortsat prioriterer bilateralt samar-

bejde gennem udrulningen af flere frihandelsaftaler og politiske partner-

skabsaftaler for derigennem at styrke alliancebygning. Økonomisk sikker-

hed opnås mest effektivt ved bredt, internationalt samarbejde og multilate-

rale aftaler, herunder et fortsat forsøg på at reformere WTO. Man ser des-

uden frem til den fortsatte dialog ifm. det opfølgende arbejde med strate-

gien, herunder den forventede strukturerede dialog med den private sektor.

Amnesty International Danmark

fremsætter en række anbefalinger til,

hvad regeringen bør gøre for at sikre, at udmøntningen af Kommissionens

meddelelse sikrer ordentlig inddragelse af ansvarlig virksomhedsadfærd og

herunder særligt på menneskerettighedsområdet. Man gør ligeledes op-

mærksom på, at man ikke har haft mulighed for at vurdere meddelelsen og

join (2023) 0020 - Bilag 2: Opdateret grund- og nærhedsnotat vedr. europæisk strategi for økonomisk sikkerhed

dens implikationer i alle detaljer, og derfor håber på yderligere inddragelse

og dialog om udmøntningen af meddelelsen fremadrettet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes blandt medlemslandene generel opbakning til en udenrigs-

økonomisk tilgang, der har som formål at nedbringe sikkerhedsrisici og

fastholde en åben økonomi. Der forventes ligeledes opbakning til, at EU

søger at fremme sin økonomiske sikkerhed gennem internationale partner-

skaber og værktøjer. Der kan bl.a. forventes drøftelser om balancen mellem

nedbringelse af sikkerhedsrisici og fastholdelsen af en åben økonomi samt

om kompetencefordelingen mellem nationalt og EU-niveau i forhold til ju-

steringer af eksisterende værktøjer og introduktion af nye. Ligeledes kan

strategiens arbejdsspor om at

styrke EU’s konkurrenceevne

afføde drøftel-

ser om balancen mellem at fremme bestemte teknologier og opretholde den

fri konkurrence på det indre marked.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt, at der tænkes mere strategisk om EU's økono-

miske sikkerhed. Regeringen finder det vigtigt at finde den rette balance,

således at man sikrer øget beskyttelse af danske og europæiske strategiske

interesser, opretholdelse af en åben økonomi og et velfungerende indre

marked og samtidig undgår fragmentering af den globale økonomi og pro-

tektionisme.

Fra dansk side støttes fokus på effektiv brug, harmonisering og håndhæ-

velse af eksisterende værktøjer på en måde, så vi sikrer lige konkurrence-

vilkår samt et modstandsdygtigt EU, der taler med én stemme globalt.

Samtidig er regeringen åben for at drøfte nye værktøjer, hvor det vurderes

nødvendigt.

Regeringen finder det vigtigt, at en styrkelse af EU's økonomiske sikker-

hed sker med respekt for nationale kompetencer. Eventuelle nye værktøjer

bør have et klart og begrænset anvendelsesområde, så de målrettes speci-

fikke teknologier og ressourcer, som er kritiske for EU's økonomiske sik-

kerhed, ligesom regeringen finder det vigtigt, at indførsel og anvendelse af

tiltag i forlængelse af strategien er proportionale med sikkerhedsrisici og

baseret på et solidt analytisk grundlag. Endelig bør medlemsstaterne ind-

drages tæt i udarbejdelsen af listen over strategiske teknologier igennem

en transparent proces. EU bør løbende analysere relevante værktøjer i lyset

af bl.a. hastigheden, hvormed teknologier udvikles.

Transatlantisk samarbejde er centralt for økonomisk sikkerhed. Globalt en-

gagement, offensiv strategisk handelspolitik og partnerskaber spiller en

join (2023) 0020 - Bilag 2: Opdateret grund- og nærhedsnotat vedr. europæisk strategi for økonomisk sikkerhed

central rolle ift., at EU skal sikre robusthed, diversificering af forsynings-

kæder, beskyttelse af kritisk infrastruktur og kritiske teknologier samt ad-

gang til ressourcer.

Regeringen vil tage nærmere stilling til konkrete forslag som følge af stra-

tegien, når disse måtte foreligge.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed blev

oversendt den 12. juli 2023 forud for rådsmøde (Udenrigsanliggender) den

20. juli. Meddelelsen har ikke i sin helhed tidligere været forelagt for Fol-

ketingets Europaudvalg.