Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2021) 0762 Bilag 6
Offentligt
2637813_0001.png
NOTAT
Samlenotat vedr. forslag til direktiv om for-
bedring af arbejdsvilkår for platformsarbejde
14. november 2022
J.nr. 2022 - 6369
CAIJ
1. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for plat-
formsarbejde
- Generel indstilling
KOM (2021) 762
Revideret notat. Ændringer i samlenotat af 7. juni 2022 er markeret med streg i
venstre margin.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 10. december 2021 offentliggjort forslag til direktiv
om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde. Den danske sprogversion
af direktivforslaget er modtaget den 17. december 2021.
Direktivforslaget om platformsarbejde skal sikre korrekt beskæftigelsesstatus for
platformsarbejdere; det vil sige, at forslaget skal sikre mere klarhed om, hvornår
en platformsarbejder anses som arbejdstager eller som selvstændigt erhvervsdri-
vende. Derudover skal direktivforslaget sikre gennemsigtighed i algoritmeledelse
samt bedre mulighed for myndighedernes håndhævelse, herunder på tværs af lan-
degrænser.
Som følge af drøftelserne i den tekniske arbejdsgruppe under tjekkisk formandskab
er der sket en række ændringer i forhold til Kommissionens direktivforslag. Blandt
disse er en præcisering af direktivets hjemmelsgrundlag samt en omstrukturering
af formodningsreglen. Derudover en præcisering af at der med algoritmisk ledelse
menes styring via automatiske overvågnings
eller beslutningssystemer. Der er li-
geledes blevet præciseret, at direktivet alene vil finde anvendelse for digitale plat-
forme, som indsamler personoplysninger via automatiske overvågnings
eller be-
slutningssystemer i tilrettelæggelsen af arbejdet.
Gennemførelse af direktivforslaget kræver lovgivning, bl.a. i forhold til formod-
ningsreglen og reglen om omvendt bevisbyrde i forhold til platformsarbejderes be-
skæftigelsesstatus, ligesom der vil skulle lovgives om pligter og rettigheder vedrø-
rende algoritmeledelse, gennemsigtighed m.v. Omfanget af nødvendig lovgivning
afventer den endelig tekst.
Regeringen hilser initiativet velkomment og støtter direktivforslagets formål med at
skabe bedre vilkår for personer, der arbejder via digitale platforme gennem kor-
rekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus. Regeringen vil arbejde for et direktiv, der
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
2637813_0002.png
respekterer nationale arbejdsmarkedsmodeller, national kompetence og arbejds-
markedets parters autonomi.
Regeringen støtter, at et direktiv giver mulighed for, at der indføres en formod-
ningsregel, med fælles kriterier på EU-niveau, og regeringen finder Kommissio-
nens forslag til formodningsreglen balanceret.
Regeringen vil arbejde for, at reelt selvstændige kan forblive selvstændige. Det er
regeringens prioritet, at der ikke skabes en tredje kategori på arbejdsmarkedet,
som ligger mellem selvstændig og lønmodtager. Der arbejdes desuden for, at virk-
somhederne ikke pålægges unødigt store administrative byrder. Regeringen vil ar-
bejde for nationalt råderum i implementeringen.
Medlemslandene har overordnet taget positivt mod forslaget. Flertallet støtter som
udgangspunkt en formodningsregel med fælles kriterier og forslaget om omvendt
bevisbyrde. Der dog fortsat forskellige holdninger til, hvor mange kriterier for-
modningsreglen skal indeholde. Flertallet af medlemslande er positivt stemt over
for, at forslagets bestemmelser om automatiske overvågnings- og beslutningssyste-
mer samt gennemsigtighed både omfatter selvstændige og lønmodtagere.
2. Baggrund
Direktivforslaget er en del af en pakke, der også indeholder udkast til retningslinjer
om anvendelsen af EU-konkurrencereglerne på kollektive overenskomster om solo-
selvstændiges arbejdsvilkår. Retningslinjerne blev udstedt den 29. september 2022.
Endelig indeholder pakken en tværgående meddelelse med titlen ”Bedre arbejdsbe-
tingelser for et stærkere socialt Europa: høste det fulde udbytte af digitalisering for
fremtidens arbejdsmarked”.
Pakken tager afsæt i, at flere europæere arbejder via digitale platforme, herunder på
tværs af landegrænser. Dette bidrager til innovation og vækst; men skaber samtidig
behov for at sikre platformsarbejderes arbejdsvilkår og understøtte udvikling af en
bæredygtig platformsøkonomi.
Udgangspunktet for forslaget er, at digitale arbejdsplatforme ifølge Kommissionen
fremmer innovation og nye forretningsmuligheder og skaber muligheder for kunder
og virksomheder. Digitale virksomheder giver nye muligheder for at matche udbud
og efterspørgsmål af arbejdskraft og giver muligheder for indkomst eller supple-
ment til indkomst, herunder også for personer, som har svært ved at komme ind på
arbejdsmarkedet. Ligeledes har platformsvirksomhederne bredere adgang til for-
brugerne og til at udvikle nye forretningsmodeller. Således har digitale platforme
skabt nye vækstmuligheder for platformsvirksomhederne og samtidig fleksibilitet
for arbejdstagerne.
Digitale forandringer har dog samtidig givet nye udfordringer på arbejdsmarkedet,
idet det traditionelle forhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver er blevet mere
uklart. På den baggrund understregede EU-Kommissionens formand Ursula von
der Leyen i sine politiske guidelines, at der var behov for at forbedre arbejdsvilkå-
rene for platformsarbejdere.
2
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
2637813_0003.png
Ifølge Kommissionen er op mod 5,5 mio. mennesker i EU reelt arbejdstagere på
trods af, at de er klassificeret som selvstændige, hvorved de ikke har de rettigheder,
der gælder for arbejdstagere, herunder vedrørende arbejdsforhold og social sikring.
Automatisk overvågning og beslutningstagning styret af algoritmer erstatter i følge
Kommissionen samtidig i stigende grad ledelsesmæssige funktioner, herunder for-
deling af opgaver, instruktion, evaluering, tildeling af incitamenter og pålæg af
sanktioner. Arbejdstagerne mangler imidlertid ofte information om, hvilke oplys-
ninger der findes om dem, og hvordan beslutningerne træffes.
Mange platformsvirksomheder opererer på tværs af landegrænser, ligesom plat-
formsvirksomheder ofte er placeret i ét medlemsland, mens arbejdet udføres i et
andet. Imidlertid betyder manglende adgang for de nationale myndigheder til op-
lysninger om platformsarbejderne og deres vilkår, at håndhævelse af eksisterende
regler om arbejdstagerrettigheder samt rettigheder til social beskyttelse komplice-
res.
Det foreslåede direktiv er baseret på Traktatens artikel 153. Artikel 153, stk. 1, litra
b), giver Unionen beføjelse til at støtte og supplere medlemsstaternes indsats med
henblik på at forbedre arbejdsvilkårene. Artikel 153, stk. 2, litra b) giver mulighed
for efter den almindelige lovgivningsprocedure at vedtage direktiver, der fastsætter
mindstekrav under hensyntagen til de vilkår og tekniske regler, der gælder i hver
enkelt medlemsstat.
Direktivforslaget er også baseret på artikel 16, stk. 2 for så vidt som det omhandler
situationen for personer, der udfører platformsarbejde, i forbindelse med beskyt-
telse af deres personoplysninger, der behandles af automatiserede overvågnings- og
beslutningsordninger. Denne artikel bemyndiger til at fastsætte regler om beskyt-
telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.
På EPSCO-rådsmødet den 8. december forventes det, at det tjekkiske formandskab
vil sætte sagen på dagsordenen til generel indstilling. Det forventes, at et flertal af
medlemsstaterne vil bakke op om den generelle indstilling.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag
Direktivforslaget skal forbedre arbejdsvilkårene for personer, der arbejder via plat-
forme. Det skal ske ved 1) at sikre personer, der arbejder via digitale platforme den
korrekte juridiske ansættelsesstatus baseret på de faktiske ansættelsesforhold. Di-
rektivet indeholder forslag om en formodningsregel, som medfører, at der er tale
om et arbejdstagerforhold, såfremt en række kriterier er opfyldt; 2) at sikre retfær-
dighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i platformes brug af algoritmer, herunder
særligt i forbindelse med automatisk overvågning og beslutningstagen; 3) at øge
gennemsigtigheden og sporbarheden i platformsøkonomien, herunder på tværs af
landegrænser.
Kapitel 1: Generelle bestemmelser
3
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
Kapitlet beskriver formålet med direktivforslaget og definerer dets anven-
delsesområde. Direktivforslaget omfatter personer, der udfører platforms-
arbejde i EU, uanset beskæftigelsesstatus, dvs. uanset om den pågældende
er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende. Der sondres mellem
”platformsarbejdere” (arbejdstagere) og ”personer, der udfører platforms-
arbejde” uanset beskæftigelsesstatus, hvilket også omfatter selvstændige,
idet visse af bestemmelserne også omfatter denne gruppe.
Direktivforslaget vil gælde for digitale platforme, der tilrettelægger plat-
formsarbejde, som udføres i EU, uanset hvor platformen er etableret.
Kapitel 2: Beskæftigelsesstatus
Medlemsstaterne forpligtes til at have passende procedurer til at kontrol-
lere og sikre korrekt beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder via
platforme.
Vurdering af beskæftigelsesstatus skal baseres på et princip om de faktiske
omstændigheders forrang.
Der foreslås indført en formodningsregel, hvorefter der antages at gælde et
ansættelsesforhold, hvis den digitale platform kontrollerer visse elementer
af arbejdets udførelse. Der foreslås følgende fem kriterier: 1) at afløn-
ningsniveauet fastsættes, eller at der fastlægges øvre grænser herfor i prak-
sis, 2) at det kræves, at den person, der udfører platformsarbejde, overhol-
der specifikke regler med hensyn til udseende, adfærd over for modtageren
af tjenesten eller udførelse af arbejdet, 3) at arbejdets udførelse overvåges,
eller at kvaliteten af arbejdsresultatet kontrolleres ad elektronisk vej, 4) at
friheden til at tilrettelægge arbejdet i praksis begrænses, navnlig friheden
til at vælge arbejdstid eller fraværsperioder, til at acceptere eller afvise op-
gaver eller til at benytte underleverandører eller stedfortrædere og 5) at
muligheden for at etablere en kundebase eller udføre arbejde for tredje-
mand i praksis begrænses. Der formodes at være tale om et ansættelsesfor-
hold, såfremt to af disse kriterier opfyldt.
Medlemsstaterne forpligtes til at sikre retlige og administrative procedurer
til at afkræfte den retlige formodning, såfremt der er tale om selvstændig
virksomhed. Formodningsreglen suppleres desuden af en omvendt bevis-
byrde-regel, således at det påhviler platformsvirksomheden at bevise, at
den, der udfører platformsarbejdet ikke er i et ansættelsesforhold.
Kapitel 3: Algoritmeledelse
Digitale platforme forpligtes til at informere arbejdstagere om brugen af al-
goritmer samt de centrale funktioner i automatiserede overvågningssyste-
mer, som anvendes til at overvåge, kontrollere og evaluere udførelsen af
arbejdet, og som automatisk tager beslutninger om eksempelvis adgangen
til opgaver, indtjening, sundhed- og sikkerhed, arbejdstid, forfremmelser
og kontraktmæssige status. Det præciseres, i hvilken form og på hvilke
tidspunkter disse oplysninger skal gives, samt at de også skal stilles til rå-
dighed for relevante myndigheder og arbejdstagerrepræsentanter.
4
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
Desuden fastsættes det, at platformsvirksomheder ikke må behandle per-
sonoplysninger, som ikke er nødvendige for opfyldelsen af kontrakten.
Medlemsstaterne skal sikre, at platformene jævnligt fører tilsyn med deres
systemer og algoritmer og i særlig grad med de individuelle beslutninger,
der træffes eller støttes på grundlag heraf. Platformene skal særligt sikre, at
algoritmer ikke har negativ effekt på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Digitale platforme skal sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer og
kompetencer til tilsynet.
Medlemsstaterne skal sikre, at platformsarbejdere har ret til at få en skrift-
lig forklaring fra den digitale arbejdsplatform på enhver beslutning, der
træffes eller støttes af et automatiseret overvågningssystem. Platformen
skal udpege en kontaktperson, som har den nødvendige kompetence, ud-
dannelse og beføjelse til at udføre funktionen.
Det fastsættes, at såfremt en platform beslutter at begrænse, suspendere el-
ler afslutte en brugers konto eller at afvise at aflønne platformsarbejderen,
skal platformen give en skriftlig begrundelse herfor. Desuden fastsættes
mulighed for at klage over beslutningen og om nødvendigt modtage pas-
sende kompensation.
Platformen informerer og hører arbejdstagere eller arbejdstagerrepræsen-
tanter om algoritmiske ledelsesbeslutninger, f.eks. hvis der foretages væ-
sentlige ændringer i den algoritmiske styring.
Bestemmelserne om gennemsigtighed, menneskelig overvågning og revi-
sion gælder også for personer, som udfører arbejde via platforme som selv-
stændige
Kapitel 4: Gennemsigtighed med hensyn til platformsarbejde
Digitale platforme, som er arbejdsgivere, forpligtes til at indberette arbejde
udført af platformsarbejdere til de kompetente arbejdsmarkeds- og social-
sikringsmyndigheder i det medlemsland, hvor arbejdet udføres, samt at ud-
veksle de oplysninger, som er nødvendige efter nationale regler og proce-
durer. Bestemmelsen er særligt relevant i de tilfælde, hvor platformsvirk-
somheden er etableret i et andet land end det, hvor arbejdet udføres.
Dette omfatter antallet af personer, der regelmæssigt udfører arbejder via
platformene, deres beskæftigelsesstatus eller kontraktlige status samt de
generelle vilkår for kontraktforholdet.
Kapitel 5: Retsmidler og håndhævelse
Medlemsstaterne skal sikre adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse
samt til kompensation, såfremt rettigheder er overtrådt.
Medlemsstaterne skal sikre, at repræsentanter for platformsarbejderne kan
tage part i juridiske eller administrative procedurer med henblik på at
håndhæve reglerne i direktivet.
Digitale platforme skal tilvejebringe mulighed for, at personer, der udfører
platformsarbejde kan kontakte og kommunikere med hinanden, samt at de
kan kontaktes af arbejdstagerrepræsentanter gennem platformens digitale
infrastruktur eller lignende.
5
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
2637813_0006.png
Nationale domstole og relevante myndigheder skal have adgang til at an-
mode platformsvirksomheden om at give relevant materiale under behand-
lingen af en sag, som vedrører korrekt beskæftigelsesstatus, herunder for-
troligt materiale om algoritmer, hvis det vurderes relevant.
Medlemsstaterne forpligtes til at tilvejebringe beskyttelse mod negative
følger til personer, som arbejder via platforme, og som klager over brud på
deres rettigheder efter direktivet.
Hvis en person er af den opfattelse, at han eller hun er blevet afskediget el-
ler har været udsat for foranstaltninger med tilsvarende virkning (f.eks. at
vedkommendes konto er blevet deaktiveret) på grundlag af at have udøvet
sine rettigheder i henhold til direktivet, pålægges det platformsvirksomhe-
den at løfte bevisbyrden for, at der er tale om objektive grunde.
Den eller de myndigheder, der er ansvarlige for at overvåge anvendelsen af
forordning (EU) 2016/679 (databeskyttelsesforordningen), skal også være
ansvarlige for at overvåge anvendelsen af bestemmelserne i direktivet om
algoritmer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bl.a. data-
beskyttelsesforordningens kapitel VIII, herunder undtagelsesbestemmelsen
i artikel 83, stk. 9. De skal desuden have kompetence til at pålægge admi-
nistrative bøder op til det beløb, der er omhandlet i artikel 83, stk. 5, i
nævnte forordning. Det bemærkes dog i relation hertil, at undtagelsesbe-
stemmelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 9, også finder
anvendelse her, hvorfor bestemmelsen ikke giver anledning til forfatnings-
mæssige betænkeligheder.
Myndighederne skal desuden samarbejde med de myndigheder, som er an-
svarlige for arbejdsmarked og sociale ydelser, når det er relevant for hånd-
hævelsen af direktivet, og medlemsstaterne skal fastlægge regler om bøder.
Kapitel 6: Afsluttende bestemmelser
Medlemsstaterne må ikke på baggrund af direktivet reducere det beskyttel-
sesniveau, som allerede er gældende, og direktivet forhindrer ikke med-
lemsstaterne i at vedtage love, regler eller administrative bestemmelser,
som er mere gunstig for platformsarbejderen.
Der fastsættes en implementeringsfrist på to år efter direktivets ikrafttræ-
delse. Medlemsstaterne kan overlade implementeringen til arbejdsmarke-
dets parter.
Kommissionen skal gennemføre en evaluering fem år efter direktivets
ikrafttrædelse.
Forhandlinger under tjekkisk formandskab
Under tjekkisk formandskab er der foretaget en række justeringer og præciseringer
i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, hvoraf følgende fremhæves:
Der er foretaget en tydeliggørelse af at hjemmelsgrundlaget i relation til direk-
tivforslagets to formål: Korrekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus (TFEU art.
6
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
2637813_0007.png
153, stk. 1) samt gennemsigtighed og beskyttelse af personoplysninger i forbin-
delse med anvendelse brug af automatiske overvågnings- og beslutningstag-
ningssystemer (TFEU art. 16).
Det er præciseret, at direktivet vil gælde for digitale arbejdsplatforme, der ind-
samler persondata via automatiske overvågnings- og beslutningstagningssyste-
mer samt anvender disse i forbindelse med supervisering og evaluering af den
enkeltes udførelse af arbejdet.
Det er præciseret, at direktivet ikke gælder for skatteretlige forhold samt social
sikring.
Det er tilføjet, at direktivet også omfatter såkaldte mellemled, som etablerer et
kontraktuelt forhold mellem en digital arbejdsplatform og en person, der udfører
platformsarbejde, samt at anvendelse af mellemled ikke kan føre til reduceret
beskyttelse for personer, der udfører platformsarbejde.
For så vidt angår formodningsreglen har det tjekkiske formandskab foreslået en
opdeling af ét af de oprindelige kriterier i tre, således at formodningsreglen in-
deholder syv kriterier, hvor af tre skal opfyldes, for at der formodes at være tale
om et ansættelsesforhold. I Kommissionens oprindelige forslag var der fem kri-
terier, hvoraf to skulle være opfyldt.
Det er præciseret, at der med algoritmeledelse menes styring via automatiske
overvågnings- eller beslutningstagningssystemer. Kapitel 3 om styring via auto-
matiske overvågnings- eller beslutningstagningssystemer er desuden væsentligt
omstruktureret, således at opbygningen følger traktatgrundlaget for de enkelte
artikler. Der er foretaget konsekvensrettelser af de enkelte artikler, således at det
fremgår direkte, hvor bestemmelserne også omfatter solo-selvstændige.
Det fremgår desuden, at hvis den digitale platform bestrider, at en person der
udfører platformsarbejdes påkalder sig lønmodtagerstatus ved at anvende for-
modningsreglen, har disse procedurer ikke opsættende virkning på afgørelsen.
Det er flere steder i direktivteksten understreget, at direktivet kan implemente-
res under hensyntagen til national lov og praksis, herunder i relation til håndhæ-
velsen af formodningsreglen samt involvering af repræsentanter for personer,
der udfører platformsarbejde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 16. september 2021 en resolution om rimelige ar-
bejdsvilkår, rettigheder og social beskyttelse for platformsarbejdere
nye beskæfti-
gelsesformer, der er knyttet til den digitale udvikling.
Europa-Parlamentet finder, at den europæiske juridiske ramme er utilstrækkelig, og
at mange platformsarbejdere ikke nyder de rettigheder, som følger af de forskellige
EU-instrumenter, fordi deres beskæftigelsesstatus defineres fejlagtigt.
Europa-Parlamentet hilser et initiativ fra EU-Kommissionen velkomment og opfor-
drer til, at platformsarbejdere sikres tilstrækkelig beskyttelse og rettigheder samt til
gennemsigtighed i algoritmerne for opgavefordeling, vurderinger og interaktioner.
Europa-Parlamentet fremsatte i juni 2022 ændringsforslag til direktivteksten, men
den endelige betænkning ventes først vedtaget i december 2022.
7
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
2637813_0008.png
Europa-Parlamentet ventes at arbejde for, at platformsarbejdere i udgangspunktet
anses for at være lønmodtagere ved formodentligt at fremsætte en formodningsre-
gel med færre eller ingen kriterier i forhold til Kommissionens forslag.
5. Nærhedsprincippet
Direktivforslaget er baseret på Traktatens art. 153, stk. 1 litra b, som giver mulig-
hed for at støtte og supplere medlemsstaternes indsats for at forbedre arbejdsvilkå-
rene. Supplerende anvendes Traktatens art. 16, stk. 2, som vedrører beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Platformsøkonomien er kendetegnet ved fleksibilitet og konstant tilpasning af for-
retningsmodeller. Virksomhederne er ikke nødvendigvis knyttet til en bestemt lo-
kalitet, idet de primære aktiver er algoritmer og data, hvilket muliggør en hurtig til-
pasning til andre medlemsstaters markeder og lovgivning, herunder at søge mod
markeder med lempeligere regler.
Platformsvirksomheder har ofte hjemsted i én medlemsstat, mens de opererer gen-
nem personer, der er baseret andre steder. Ifølge Kommissionen gælder det, at 59
procent af de personer, der arbejder gennem europæiske platforme, har klienter i
andre lande, hvilket skaber kompleksitet i de kontraktlige forhold og usikkerhed for
myndighederne vedrørende social sikring, arbejdsforhold og skatteforhold på tværs
af landegrænserne. Risikoen for manglende overholdelse af nationale regler og hin-
dringer for imødegåelse af sort arbejde er højere i grænseoverskridende situationer,
navnlig når det drejer sig om platformsarbejde.
Kommissionen angiver, at formålet udover at beskytte arbejdstagerne og undgå et
nedadgående pres på arbejdsvilkårene også er at understøtte lige konkurrencevilkår
mellem europæiske platformsvirksomheder, hvorfor et initiativ på EU-niveau er
nødvendigt.
Et initiativ på EU-niveau giver mulighed for at fastsætte regler, der er gældende for
samtlige platformsvirksomheder i EU, og etablering af minimumsregler vurderes at
bane vejen for konvergens i opadgående retning og lette udviklingen af en europæ-
isk platformsøkonomi.
Generelt finder regeringen ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurde-
ring af nærhedsprincippet, herunder at der tale om håndhævelse af et eksisterende
retsprincip på EU plan, og at målet om ensartet anvendelse og håndhævelse i EU
nødvendiggør bindende regler i direktivform.
6. Gældende dansk ret
Der findes på nuværende tidspunkt ikke regulering specifikt for arbejde, der udfø-
res via digitale platforme.
Beskæftigelsesstatus
Den danske arbejdsmarkedsmodel er kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter
via kollektive overenskomster fastlægger, hvad der gælder i forhold til løn- og ar-
bejdsvilkår.
8
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
Overenskomsterne suppleres på en række områder af den arbejdsretlige lovgivning,
der bl.a. fastsætter regler om sikring af arbejdsvilkår og beskyttelse af den person,
der udfører arbejdet (ferieregler, anti-diskriminationsregler, arbejdsmiljøregler
mm.), regler om medarbejderinddragelse (repræsentation, information og høring).
Dertil kommer regler om social sikring (ydelser ved ledighed, sygdom, pension
mm.).
Samlet udgør overenskomster, lovgivning, den individuelle ansættelsesaftale og en
række retsprincipper udviklet af det fagretlige system og de almindelige domstole
det arbejdsretlige regel- og normsæt.
I forhold til ”beskæftigelsesstatus” skelnes der i dansk ret mellem arbejde, der ud-
føres i et ansættelsesforhold og arbejde, der udføres af selvstændigt erhvervsdri-
vende. Når arbejdet udføres i et ansættelsesforhold gælder de arbejdsretlige regler;
alternativt udføres arbejdet af en selvstændigt erhvervsdrivende for en opdragsgi-
ver inden for kontraktrettens rammer. Den kategori, som et konkret arbejdsforhold
hører til, er dermed bestemmende for, hvilke regler der skal overholdes i relationen
mellem parterne, og hvem der har ansvaret for, at reglerne bliver overholdt.
Beskæftigelsesstatus afgøres ved, at der tages udgangspunkt i et ”arbejdstagerbe-
greb” (omtales også ofte som ”lønmodtagerbegreb”)
, der definerer, hvornår en per-
son, der udfører arbejde, er at betragte som lønmodtager/arbejdstager. Hvis ikke
personen er omfattet af arbejdstagerbegrebet, betragtes den pågældende som selv-
stændigt erhvervsdrivende.
Der anvendes ikke et fuldstændig ensartet tværgående arbejdstagerbegreb på tværs
af lovgivningen, hverken i de arbejdsretlige love eller i anden lovgivning som fx
arbejdsmiljø- eller skattelovgivningen. I stedet defineres arbejdstagerbegrebet i re-
lation til hver enkelt lovs anvendelsesområde under hensyn til lovens specifikke
formål. Uanset lovgrundlaget består arbejdstagerbegrebet af en række delelemen-
ter, der alle indgår i en samlet vurdering.
I situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt arbejdet er udført af en arbejdstager el-
ler en selvstændigt erhvervsdrivende, har retspraksis fastlagt en række kriterier til
brug for vurderingen. Der er tale om relativt faste kriterier, men vægtningen af kri-
terierne indbyrdes er ikke ensartet. Det gælder også den vægt det fagretlige system
og de almindelige domstole tillægger de konkrete omstændigheder i den enkelte
sag.
Det medfører, at det kan være vanskeligt at forudse den pågældende persons be-
skæftigelsesstatus, herunder om pågældende klassificeres som arbejdstager/løn-
modtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, og således, om forholdet retligt set
placerer sig indenfor eller uden for de arbejdsretlige reglers gyldighedsområde.
Bevisbyrde
Det almindelige udgangspunkt i dansk ret er, at der er ligefrem bevisbyrde. Det be-
tyder, at vedkommende, der påstår at have et krav, skal løfte bevisbyrde for, at kra-
vet består.
9
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
2637813_0010.png
Den ligefremme bevisbyrde gælder i den ansættelsesretlige lovgivning. Eksempel-
vis vil den, der gør gældende, at han/hun er lønmodtager, og derfor fx har ret til fe-
rie, skulle godtgøre, at der består en ansættelsesrelation mellem den pågældende og
en potentiel arbejdsgiver.
Udgangspunktet er fraveget i ligebehandlingsloven, hvor der er omvendt bevis-
byrde. Ligeledes er udgangspunktet fraveget i forskelsbehandlingsloven, hvor der
er delt bevisbyrde.
Opsættende virkning
”Opsættende
virkning”
indebærer, at en
retsafgørelse, der påklages eller appelleres
ikke har virkning, før appelinstansen har truffet sin afgørelse. Hvorvidt en appel
har opsættende virkning, kan bl.a. afspejle en interesseafvejning.
Spørgsmålet om opsættende virkning ved en administrativ eller domstolslignende
afgørelse adresseres typisk i den relevante lovgivning. Som et eksempel kan næv-
nes arbejdsmiljølovens § 81. hvoraf det følger at rettidig klage til Arbejdsmiljøkla-
genævnet over Arbejdstilsynets påbud har opsættende virkning, dog ikke hvor der
er tale om strakspåbud eller forbud, og hvor arbejdsmiljøovertrædelse dermed er af
mere alvorlig karakter. I skatteretten er udgangspunktet omvendt således, at en
klage over en administrativ afgørelse som hovedregel ikke har opsættende virkning
for efterlevelsen af den påklagede afgørelse.
Algoritme-ledelse
Brugen af algoritmer via digitale platforme, herunder algoritmeledelse, er på nuvæ-
rende tidspunkt ikke specifikt reguleret i dansk ret.
Det er de generelle regler om ledelsesretten, der finder anvendelse også ved ledelse
via algoritmer. Det er et almindeligt ansættelsesretligt princip, at en arbejdsgiver
har ledelsesretten i forhold til sine ansatte. Ledelsesretten har karakter af en retlig
standard og antages at gælde ved alle ansættelsesforhold. Ledelsesretten er udtryk-
keligt fastsat i hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation (FH, tidligere LO).
I en ansættelsesrelation gælder de generelle regler om information og høring af løn-
modtagere (enten i medfør af en kollektiv overenskomst eller lov om information
og høring af lønmodtagere), hvorefter lønmodtagerne skal informeres og oplyses
om spørgsmål af væsentlig betydning for deres ansættelse. Endvidere skal lønmod-
tagerne høres på baggrund af den modtagne information og have mulighed for at
komme med en tilkendegivelse over for ledelsen på den virksomhed, hvor de er be-
skæftigede.
De generelle databeskyttelsesregler finder anvendelse i relation til beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af deres personoplysninger. Det gi-
ver personer, der arbejder via digitale platforme en række rettigheder med hensyn
til deres personoplysninger uanset deres beskæftigelsesstatus. Rettighederne omfat-
ter retten til ikke at blive gjort til genstand for en beslutning, der udelukkende er
baseret på en automatiseret behandling, som har retsvirkninger for den registrerede
10
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
2637813_0011.png
eller på tilsvarende vis i væsentlig grad påvirker dem, samt retten til gennemsigtig-
hed i forbindelse med brugen af automatiserede beslutninger.
Gennemsigtighed
Alle danske kapitalplatforme har på nuværende tidspunkt indberetningspligt jf.
Af-
tale om Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkono-
mien,
mens udenlandske kapitalplatforme har mulighed for en frivillig indberet-
ningsaftale. Der findes på nuværende tidspunkt ikke lignede regulering for digitale
arbejdsplatforme.
Oplysninger om arbejdsplatforme, der er arbejdsgivere og beskæftiger platformsar-
bejdere i Danmark, er således ikke indført i et nationalt register.
Fra kalenderåret 2023 vil både kapitalplatforme og arbejdsplatforme blive pålagt
indberetningspligt som følge af reglerne om DAC7 (Direktivet om administrativt
skattesamarbejde). I den forbindelse vil der blive udviklet et digitalt indberetnings-
system, som platformene skal tilslutte sig.
7. Konsekvenser
Gennemførelse af direktivforslaget kræver lovgivning, bl.a. i forhold til en formod-
ningsregel, regler om omvendt bevisbyrde i forhold til platformsarbejderes beskæf-
tigelsesstatus, ligesom der vil skulle lovgives om pligter og rettigheder vedrørende
algoritmeledelse, gennemsigtighed m.v. Omfanget af nødvendig lovgivning afven-
ter den endelige tekst.
Det er forventningen, at lovgivning herom vil skabe større klarhed om platformes
ansvar som arbejdsgivere og rettigheder for personer beskæftiget via platforme.
Platformene forventes samtidig at kunne drage fordel af øget retssikkerhed og lige
konkurrencevilkår.
Forslaget vurderes at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af admini-
strative byrder for digitale arbejdsplatforme, bl.a. som følge af krav til virksomhe-
derne vedr. algoritmeledelse, ekspertrådgivning og etablering af kommunikations-
funktion. Det er pt. ikke muligt at kvantificere de administrative konsekvenser
grundet manglende viden om bl.a. omkostningsparametre. De administrative om-
kostninger vil alene påvirke de arbejdsplatforme, som omfattes af direktivet. Om-
fanget heraf skal nærmere afklares i forbindelse med implementering.
Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser som følge af bestem-
melser om retsmidler, håndhævelse og tilsyn, herunder udgifter til Datatilsynet.
Forslaget stiller ikke krav om etablering af nye mekanismer eller organer til fx fast-
sættelse af beskæftigelsesstatus men fastslår, at allerede eksisterende mekanismer
finder anvendelse inden for rammerne af direktivet. Derfor forventes det ikke, at
der vil være yderligere statsfinansielle konsekvenser foruden ovennævnte statslige
udgifter til håndhævelse mv.
11
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
2637813_0012.png
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale
Forhold. Der er modtaget høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation
(FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Finanssektorens Arbejdsgiverforening
(FA), KL, Danske Regioner samt Akademikerne (AC).
Høringssvarene er opsummeret nedenfor.
FH har afgivet et foreløbigt svar, hvor der tages forbehold for politisk behandling.
Heri byder FH Kommissionens ambitioner om at forbedre arbejdsvilkårene for
selvstændige velkommen og anser forslaget for at være et vigtigt skridt til sikring
af korrekt beskæftigelsesstatus og håndtering af udfordringer relateret til algoritme-
ledelse. FH havde dog gerne set, at initiativet ikke var begrænset til platformsar-
bejde men omfattede hele arbejdsmarkedet og håber, det vil få en afsmittende ef-
fekt, så flere kan opnå arbejdstagerstatus, uanset om de har traditionel eller atypisk
beskæftigelse.
FH er i øvrigt tilfreds med, at direktivforslaget sætter fokus på udfordringerne ved
algoritmeledelse, som ofte er uigennemsigtig for arbejdstagerne og derfor kan have
både konsekvenser, som det kan være vanskeligt at forsvare sig imod. FH er bl.a.
optaget af, at algoritmeledelse skal være undergivet de saglighedskrav m.m., der
gælder generelt ved udøvelse af ledelsesretten i Danmark. Algoritmeledelse vinder
indpas, og arbejdstagernes rettigheder skal sikres.
FH opfordrer til sikring af den danske arbejdsmarkedsmodel. Effektiv håndhævelse
forudsætter, at fagforeninger kan anvende direktivets formodningsregel, når de
kræver eller håndhæver overenskomst over for platforme. FH finder det uklart,
hvordan formodningsregel skal fungere i praksis for at virke effektivt.
FH finder, at definitionerne i direktivet giver et smalt anvendelsesområde, som vil
efterlade mange i prekære ansættelser uden beskyttelse.
FH er meget positive over for indførelsen af en formodningsregel, men det bekym-
rer FH, at mindst to af kriterierne skal være opfyldt for at skabe en formodning om
arbejdstagerstatus. Det er FH’s opfattelse, at en person, der ikke på baggrund
af
markedsvilkårene selv fastsætter sin løn/betaling for opgaverne, heller ikke har den
uafhængighed, der er en forudsætning for at blive betragtet som selvstændig er-
hvervsdrivende, og derfor bør anses for at være arbejdstager. Når er nødvendigt at
opfylde endnu et kriterie for at skabe en formodning om arbejdstagerstatus, kan
formodningsreglen i sig selv blive en barriere for at opnå status som arbejdstager.
FH opfordrer til, at det sikres, at det fremgår klart af artikel 4, at det ikke er plat-
formsarbejderens ansvar at gøre formodningsreglen gældende. Formodningsreglen
bør ifølge FH være udgangspunktet i alle forhold, hvor platformsarbejderes be-
skæftigelsesstatus er afgørende. Det gælder, når fagforeningen kræver eller hånd-
hæver overenskomst, myndigheder opkræver skat eller tager stilling til sygedag-
penge m.m., eller arbejdsgiveren udarbejder platformsarbejderens kontrakt.
12
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
2637813_0013.png
DA
er enig i, at der er behov for tiltag, der skaber mere klarhed om beskæftigelses-
status, hvilket vil være til gavn for både virksomheder og arbejdstagere. DA finder
dog ikke, at udkastet skaber tilstrækkelig klarhed men rejser spørgsmål om, hvilke
personer, virksomheder og forretningsmodeller, der vil være omfattet af direktivet.
Særligt skal der skabes klarhed over hvilke virksomheder, der er omfattet af direk-
tivet og direktivets formodningsregel for lønmodtagerstatus. Samtidig skal der
være fokus på, at direktivet understøtter hurtig afklaring af arbejdstager- og plat-
formsstatus. DA er bekymret for, at direktivet kommer til at omfatte flere personer
og forretningskonstellationer end tilsigtet, samt at direktivet kommer til at omfatte
etablerede og velfungerende virksomheder og forretningsmodeller, uden at der i re-
lation til disse virksomheder har været påpeget de problemer, som direktivforslaget
søger at håndtere.
DA finder, at forslagets artikel 2 definerer platforme for uklart og bredt og finder
det afgørende, at det afdækkes, hvordan ”digitale arbejdsplatforme” skal forstås. I
modsat fald er der ifølge DA risiko for, at virksomheder, der ikke bør være omfat-
tet falder ind under direktivet, herunder eksempelvis virksomheder, der opererer
med elektroniske værktøjer som en hjemmeside, applikation, webshop eller online
tidsbestilling. DA mener, at definitionen skal målrettes, så den omfatter de områder
og forretningsmodeller, hvor der reelt er konstateret problemer, og derfor er behov
for klarhed.
Vedrørende formodningsregelen har DA samme bekymring vedrørende forslagets
bredde. DA finder, at det på et arbejdsmarked, hvor mere styres digitalt vil være let
at opfylde mindst to af de opsatte kriterier og dermed blive anset som arbejdstager.
DA stiller spørgsmål ved, hvorvidt en formodningsregel er det rigtige værktøj til at
sikre en hurtig afklaring af beskæftigelsesstatus. Med de nuværende danske regler
tages der højde for alle relevante forhold i en konkret vurdering, mens den foreslå-
ede formodningsregel er en mere rigid konstruktion. DA finder, at man i stedet på
udvalgte områder skal kunne give en slags ”bindende” forhåndstilsagn i forhold
til
relevant lovgivning. Alternativt kan der gives mulighed for national fravigelse, så-
fremt medlemslandene kan sikre hurtig afklaring, eller at stille krav om at opfylde
flere af de oplistede kriterier, inden formodningsreglen aktiveres.
DA peger på, at direktivet lægger op til administrative byrder for virksomhederne.
Rækkevidden af bestemmelserne om medarbejderrettigheder er ifølge DA uklar, og
omfanget af administrative byrder omfattende og afskrækkende, særligt for udsig-
ten til opstart af nye digitale arbejdsplatforme. Dette gælder f.eks. klaret om, at
platformsarbejdere har ret til at få en forklaring fra den digitale arbejdsplatform for
beslutninger, der er truffet eller støttet af et automatiseret beslutningssystem, som i
væsentlig grad påvirker platformsarbejderens arbejdsforhold samt kravet om en
kontaktperson.
FA
bakker op om, at personer, der faktisk og reelt er lønmodtagere, sikres alminde-
lige lønmodtagerrettigheder. I Danmark har platformsarbejde dog ikke samme ud-
bredelse og omfang som i det øvrige i EU. FA kan konstatere, at Kommissionen
13
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
finder behov for at regulere platformsarbejde på EU-niveau, men i en dansk kon-
tekst finder FA forslaget vidtgående. FA anerkender, at Kommissionens forslag
alene vedrører platformsarbejde.
FA understreger nødvendigheden af at værne om den danske arbejdsmarkedsmo-
del.
FA bemærker, at forslaget efterlader alene to muligheder (enten lønmodtager eller
selvstændig) og giver ikke plads til en særlig status for de personer, der arbejder på
det nye arbejdsmarked som platformsarbejde skaber. FA peger på, at platformsar-
bejde kan medvirke til at nedbryde barrierer i adgangen til betalt arbejde for perso-
ner, der af forskellige årsager er på kanten af arbejdsmarkedet, hvilket er en styrke
ved platformsarbejde.
FA noterer sig, at forslaget skal skabe lige vilkår (level playing field) for platform-
virksomheder og for traditionelle virksomheder, hvilket FA tror vil være gavnligt
på længere sigt. I den forbindelse er det vigtigt at sikre størst mulig klarhed i af-
grænsningen af hvem, der er lønmodtager og hvem der er selvstændige. Det er ikke
en hensigtsmæssig løsning blot at etablere en formodningsregel, virksomhederne så
skal bruge ressourcer på at modbevise, hvis der reelt er tale om selvstændige.
FA bemærker, at der er betydelige forskelle i typer af digitalt platformsarbejde og
ser en udfordring i, at direktivet omfatter alle former for platformsarbejde. Særligt
platformsarbejdere, der udfører platformsarbejde på specialistniveau, ønsker ikke
nødvendigvis at blive omfattet af direktivet, og FA foreslår, at der skabes mulighed
for at undtage denne type platformsarbejde.
FA ser et behov for, at der fastsættes en bagatelgrænse for direktivets anvendelses-
område, eksempelvis en nominel indtægtsmæssig beløbsgrænse eller en lav pro-
centsats af fx gennemsnitslønnen i medlemsstaten eller lignende, således at direkti-
vet ikke finder anvendelse, når indtægten er bagatelagtig.
Vedrørende direktivets definitioner finder FA, at disse bør afgrænses klart og tyde-
ligt med det formål at sikre enkle og implementer venlige løsninger og undgå flere
gråzoner som følge af direktivet.
Vedrørende formodningsreglen bemærker FA, at forslaget medfører, at en dansk
myndighed skal føre tilsyn med, om personer, der udfører platformsarbejde, har
den korrekte status. Myndighederne fører ikke i dag tilsyn med, om personer har
den rette beskæftigelsesstatus. Parterne i et ”arbejdsforhold” kan afgøre dette ved
retlig behandling. FA spørger, hvem der i givet fald skal stå for tilsynsforpligtelsen
og hvilke administrative og økonomiske omkostninger forslaget forventes at med-
føre. Ligeledes findes det uklart, hvordan det skal håndteres, hvis platformsvirk-
somheder ikke efterkommer et pålæg fra den pågældende myndighed.
FA finder det uhensigtsmæssigt, at der indføres omvendt bevisbyrde, hvis der efter
art. 4 er formodning for, at platformsarbejderen er lønmodtager. FA finder det end-
14
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
2637813_0015.png
videre uhensigtsmæssigt, at det tilsyneladende kan blive vanskeligt for platformsar-
bejderen at få medhold i, at denne ikke er lønmodtager, hvis platformsarbejderen
trods formodning herfor ikke ønsker lønmodtagerstatus.
FA anerkender og tilslutter sig behovet for, at platformsarbejdere, der er underlagt
algoritmeledelse, nyder en grundlæggende beskyttelse af og indsigt i deres arbejds-
vilkår, arbejdsmiljø mv.
Herudover finder FA generelt Kommissions forslag rimeligt og proportionalt.
KL og Danske Regioner
er enige i, at digitale arbejdsplatforme er en del af fremti-
dens arbejdsmarked og bidrager til innovation, samt at en person, der er at betragte
som arbejdstager, skal have de samme rettigheder. Ligeledes skal arbejdsgiveren
opretholde samme ledelsesret.
Kommuner og regioner udbyder på nuværende tidspunkt ikke arbejde via plat-
forme, og det ønskes afklaret, om kommunerne kan komme til at udbyde arbejde,
der dækkes af direktivet, hvorfor KL ønsker at få præciseret, hvad der ligger i kom-
merciel tjeneste.
Fastlæggelse af, om der er tale om et ansættelsesforhold, bør baseres sig på en sæd-
vanlig konkret arbejdsretlig vurdering. Fastholdes den nuværende formodningsre-
gel bør mere end to betingelser være opfyldt. Desuden bemærkes, at det er plat-
formsejeren der stiller kravet om overholdelse af specifikke regler med hensyn til
udseende, adfærd mv. Det skyldes, at lignende krav kan stilles af kunder til selv-
stændigt erhvervsdrivende, og bestemmelsen adskiller derfor ikke lønmodtagere fra
selvstændigt erhvervsdrivende.
For så vidt angår brug af algoritmer vurderer KL, at det i art. 5, stk. 5 vil være til-
strækkeligt at henvise til forordning 2016/679, så der ikke indføres andre rettighe-
der for platformsmedarbejdere ift. til medarbejdere på det fysiske arbejdsmarked.
Artiklen vil indskrænke ledelsesretten, hvilket der ikke er grundlag for.
Samspillet mellem litra a) og litra b) er ifølge KL uklar. Det skyldes, at oplysninger
om en medarbejders følelsesmæssige og psykologiske tilstand, jf. litra a) vedrører
medarbejderens helbred, som vil være omfattet af litra b).
Litra d) forekommer uklar. Det bør efter KL’s opfattelse være muligt for arbejdsgi-
ver at indsamle de samme personoplysninger i et ansættelsesforhold, som baserer
sig på platformsarbejde, som i et sædvanligt fysisk ansættelsesforhold. Arbejdsgi-
veren bør derimod ikke indsamle personoplysninger relateret til medarbejderens
fritid. Det er imidlertid uklart om, det er det, som bestemmelsen dækker over.
Akademikerne
ser med stor tilfredshed på, at der nu er udsigt til bedre vilkår for
platformsarbejdere og støtter varmt Kommissionens forslag om at skabe bedre ar-
bejdsvilkår for dem, der arbejder via platforme og om at øge transparens og indbe-
retning til relevante myndigheder for herved at sikre en effektiv håndhævelse.
Akademikerne havde gerne set et initiativ med et bredere anvendelsesområde.
15
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
2637813_0016.png
Akademikerne bakker op om indførelse af en formodningsregel med tilhørende kri-
terier og indførelse af en omvendt bevisbyrderegel for de digitale arbejdsplatforme.
Hermed bliver det op til den stærke part, platformene, at løfte bevisbyrden.
Akademikerne sætter pris på, at det klargøres, at reglerne skal følges i det land,
hvor arbejdet udføres.
Vedrørende algoritmeledelse ser Akademikerne positivt på, at der foreslås klarere
spilleregler for så vidt angår algoritme-ledelse (artikel 6, 7 og 8). Disse regler om-
fatter ikke alene platformsarbejdere i et ansættelsesforhold men også de soloselv-
stændige, som arbejder via digitale arbejdsplatforme. Desuden ses der positivt på,
at de informationer, som indgår i arbejdsplatformenes brug af automatiserede mo-
nitoreringssystemer, og som er af betydning for arbejdsvilkårene, skal tilgå rele-
vante myndigheder og platformsarbejderes repræsentanter.
Akademikerne bemærker dog, at når det handler om anvendelse af AI/algoritmer til
f.eks. at forbedre, udvikle og tildele arbejdsopgaver til platformarbejdere, kan være
problematisk, fordi det ofte kan være umuligt at ”back tracke” disse beslutninger
og derfor også at afgøre en eventuel tvist. Der bør derfor tilføjes en passus om, at
anvendelse af AI, der leder til denne type ”uklarhed”, skal undgås. I situationer,
hvor der måtte opstå uklarheder, skal funktionen fjernes eller ændres, så de algorit-
miske beslutninger kan forklares.
Akademikerne bakker op om bestemmelserne om skriftlige begrundelser, etable-
ring af kommunikationskanaler og ret for repræsentanter til at føre sager på vegne
af platformsarbejderne. Dog peges der på, at det skal gøres klart, at fagforeningerne
kan rejse sager på eget initiativ.
Vedrørende implementering og håndhævelse savner Akademikerne en præcisering
i teksten, hvor det fremgår, at de nærmere arbejdsretlige regler om bl.a. identifice-
ring af, hvem som udgør den repræsentative kollektive forhandlingspart på løn-
modtagersiden, afgøres nationalt.
For så vidt angår den nationale implementering af direktivet har Danske Fysiotera-
peuter tilkendegivet en bekymring for, om nye regler kan få ødelæggende betyd-
ning for den velfungerende konstruktion med selvstændige indlejere på de fysiote-
rapeutklinikker.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene har overordnet taget positivt imod forslaget, omend processen har
båret præg af, at mange medlemslande har søgt at få afklaring af en lang række
spørgsmål. Under det franske rådsformandskab var der fortsat fokus på besvarelse
af medlemslandenes spørgsmål. Denne praksis er blevet videreført under tjekkisk
rådsformandskab, men med et stærkt ønske om at nå et kompromis til december,
hvilket forhandlingerne har båret præg af.
Flertallet af medlemslande bakker op om en formodningsregel med fælles kriterier
og forslaget om omvendt bevisbyrde samt er positive overfor, at en del af direktivet
også finder anvendelse for selvstændige. Dog er der fortsat uenighed om, hvor
16
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
2637813_0017.png
mange kriterier der bør udløse formodet lønmodtagerstatus, samt den præcise for-
mulering af kriterierne. Enkelte medlemslande er fortalere for en nationalt formule-
ret formodningsregel. Blandt visse medlemslande har der ligeledes været opmærk-
somhed på at minimere de administrative omkostninger, som virksomhederne på-
lægges. Dette gør sig særligt gældende i forhold til bestemmelserne om automatise-
rede overvågnings- og beslutningssystemer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser initiativet velkomment og støtter direktivforslagets formål med
at skabe bedre vilkår for personer, der arbejder via digitale platforme ved at bidrage
til at sikre korrekt beskæftigelsesstatus for disse personer.
Regeringen vil arbejde for et direktiv, der respekterer nationale arbejdsmarkedsmo-
deller, nationalt kompetence og arbejdsmarkedets parters autonomi.
Regeringen anerkender, at der skal findes en balance mellem fleksibilitet og be-
skyttelse, således at personer, der reelt er selvstændige, ikke tvinges til at være ar-
bejdstagere.
Regeringen ønsker ikke en tredje kategori, hvor visse selvstændige vil få rettighe-
der i medfør af direktivet. og vil arbejde for, at regulering af solo-selvstændige ud-
går af direktivets kapitel 3 og 4 om automatiserede overvågnings- og beslutnings-
systemer og gennemsigtighed.
Regeringen støtter, at et direktiv giver mulighed for, at der nationalt indføres en
formodningsregel, så platformsarbejdere anses som lønmodtagere. Regeringen støt-
ter også forslaget om omvendt bevisbyrde i den forbindelse Desuden støtter rege-
ringen en formodningsregel med fælles kriterier, som tager udgangspunkt i Kom-
missionens forslag.
Regeringen vil arbejde for, at spørgsmålet om opsættende virkning i forhold til for-
modningsreglen overlades til medlemsstaterne.
Regeringen støtter, at der stilles krav til digitale platforme om information og hø-
ring samt til gennemsigtighed vedrørende brugen af automatiserede overvågnings-
og beslutningssystemer tilknyttet personoplysninger, der har indvirkning på løn og
arbejdsvilkår ved tilrettelæggelsen af arbejdet. Regeringen støtter også, at der stil-
les krav om menneskelig overvågning af automatiserede systemer og gennemgang
af væsentlige beslutninger.
Regeringen vil samtidig være opmærksom på, at kravene til overvågning ikke med-
fører unødige administrative byrder.
Regeringen støtter også krav om indberetning og adgang til oplysninger for rele-
vante myndigheder for herved at sikre en effektiv håndhævelse.
17
kom (2021) 0762 - Bilag 6: Samlenotat vedr. direktivforslag om platformsarbejde
2637813_0018.png
Regeringen vil arbejde for, at regler om håndhævelse respekterer den danske mo-
del, herunder parternes rolle i forhold til at sikre løn og arbejdsvilkår og for at
håndhæve disse. Regeringen vil arbejde for nationalt råderum i implementeringen.
Regeringen vil generelt arbejde for, at der skabes klarhed over direktivets anven-
delsesområde, herunder for så vidt angår definitionen af platformsvirksomheder.
Desuden vil den arbejde for, at der sikres sammenhæng og overensstemmelse med
forslag til forordning om kunstig intelligens samt GDPR.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for EPSCO-rådsmødet i juni
2022.
18