Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2021) 0805 Bilag 2
Offentligt
2638894_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg
Dato
24. november 2022
J nr.
2022-4496
Forelæggelse af energisager den 2. december 2022
Dagsorden
Side
1.
Forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren,
KOM(2021) 805
-
Tidlig forelæggelse
2
2.
Forslag om ændring af forordning om betingelserne for adgang til na-
turgastransmissionsnet, KOM(2021) 804
-
Tidlig forelæggelse
13
3.
Forslag om ændring af direktiv om fælles regler for det indre marked
for naturgas, KOM(2021) 803
-
Tidlig forelæggelse
26
Side 1/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0002.png
1.
Forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren
KOM (2021) 805
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen
1. Resumé
Kommissionen har den 15. december 2021 offentliggjort et forslag til en ny forordning
om reduktion af metanemissioner i energisektoren, samt om ændring af den eksiste-
rende forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde
mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER).
Med forslaget ønsker Kommissionen at reducere metanudslip fra energisektoren,
hvilket i Danmark ud over offshore-sektoren med tilhørende landanlæg også omfatter
gasledningsnettet, gaslagre mv. Endvidere omfattes importører af olie, gas og kul i
forbindelse med tiltag mod energisektorens metanudslip uden for EU.
Formålet med forslaget er at indføre: 1) en høj standard for overvågning, rapportering
og verifikation (forkortet MRV i det følgende) af metanemissioner inden for energi-
sektoren, 2) regler om opdagelse og reparation af metanlækager (forkortet LDAR i
det følgende), 3) regler for at begrænse afblæsning og flaring til et nødvendigt mini-
mum, herunder et forbud mod rutinemæssig flaring, 4) regler om overvågning af in-
aktive brønde og om udarbejdelse af nationale planer for disse med henblik på op-
rensning, naturgenopretning og permanent forsegling samt 5) værktøjer til sikring af
gennemsigtigheden af metanemissioner fra import af olie, gas og kul til EU.
Forslaget forventes at medføre behov for implementerende bestemmelser i dansk
ret. Forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter til overvåg-
ning, udbedring og forebyggelse af metanemissioner. Forslaget vurderes endvidere
at ville medføre samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Dan-
mark.
Den fungerende regering hilser det overordnede formål med forslaget velkommen
som et vigtigt bidrag til indfrielsen af EU’s klimamål. Regeringen finder dog, at forsla-
get indebærer markante økonomiske og administrative konsekvenser for Danmark,
mens reduktionen af udledninger i Danmark er begrænset. Regeringen vil arbejde
for et ambitiøst, klart, balanceret og omkostningseffektivt fælleseuropæisk regelsæt
på området, hvor omkostningerne reduceres markant i forhold til det af Kommissio-
nen foreslåede.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 15. december 2021 offent-
liggjort et forslag til en ny forordning om reduktion af metanemissioner i energisekto-
ren, KOM (2021) 805. Forslaget er fremsat som et supplement til Kommissionens
Side 2/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0003.png
’Fit for 55’-pakke, der skal realisere EU’s klimamål for 2030 om en reduktion af driv-
husgasudledninger på mindst 55 pct. sammenlignet med 1990-niveauet.
Forslaget følger samtidig op på Kommissionens strategi for reduktion af metanemis-
sioner fra 2020 og på USA/EU initiativet
Global Methane Pledge,
som blev vedtaget
i forbindelse med klimakonferencen COP26 i 2021.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194 (2) og skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse ved
kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 21.fe-
bruar 2022.
3. Formål og indhold
Forslagets formål er at reducere metanemissioner fra energisektoren for at bidrage
til indfrielsen af EU’s klimamål for 2030 og 2050. Forslaget skal desuden bidrage til
at beskytte miljø og sundhed. Hovedparten af de fossile brændsler, der anvendes i
EU, importeres fra tredjelande, hvorfor forslaget har til formål at sikre mere transpa-
rens om de klimabelastninger, der er forbundet hermed.
Forordningsforslaget har til formål at begrænse metanudledningen fra følgende dele
af energisektoren:
Efterforskning og produktion af olie og fossilt gas
Opsamling og forarbejdning af fossilt gas
Transmission, distribution og undergrundslagring af metan af fossil, biogen eller
syntetisk oprindelse
LNG-terminaler til flydende metan af fossil, biogen eller syntetisk oprindelse
Aktive kulminer over og under jordoverfladen
Lukkede og forladte kulminer under jordoverfladen
Metanemissioner uden for EU, hvad angår oplysningspligter for importører
De væsentligste elementer i forslaget følger herunder:
Overvågning, rapportering og verifikation (MRV) i olie- og gassektoren
Med forslaget lægger Kommissionen op til en række tiltag, der har til formål at mind-
ske metanemissioner i energisektoren. Dette skal blandt andet ske ved at indføre en
række krav, der skal sikre, at metanemissioner opdages og dokumenteres.
Begrebet "metanemissioner" defineres i denne forbindelse som alle direkte emissio-
ner, der opstår fra alle komponenter, der er potentielle kilder til metanudledning
(f.eks. sikkerhedsventiler, tømning af anlæg i forbindelse med vedligehold eller
utætte samlinger). Forslaget forpligter i den forbindelse operatører af anlæg i olie-
og gasektoren til at måle metanemissioner fra deres aktiviteter og rapportere disse
til rette nationale myndighed. Første rapport skal foreligge 12 måneder efter forord-
ningens ikrafttræden og målinger skal herefter, over en periode på tre år, gøres mere
Side 3/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0004.png
præcise og specifikke for de relevante kilder. I løbet af det tredje år skal de kildespe-
cifikke målinger suppleres af overordnede målinger af hele det pågældende anlægs
metanemissioner.
Omfattede virksomheder i olie- og gassektoren skal endvidere rapportere deres an-
del af metanemissioner fra anlæg, som de er medejere af, men ikke driver, ligeledes
baseret på måling af kildespecifikke metanemissioner. Indberetning skal ske til de
nationale myndigheder, første gang tre år efter forordningens ikrafttræden, og efter
fire år skal de kildespecifikke målinger suppleres af overordnede målinger af hele det
pågældende anlægs metanemissioner.
Lækagesøgnings- og afhjælpningspligt (LDAR) i olie- og gassektoren
Forslaget lægger op til, at der indføres en generel pligt til, at operatører skal forhindre
og minimere metanemissioner, samt at operatørerne skal gennemføre tiltag, der har
til formål at opdage og reparere metanlækager (”Leak detection and repair”, LDAR).
Ifølge disse regler skal operatører under tilsyn af de nationale myndigheder udar-
bejde et LDAR-program med gennemførsel af lækageundersøgelser hver tredje må-
ned. Programmet skal sikre, at lækager opdages og tætnes gennem reparation eller
udskiftning af de utætte komponenter, som regel inden 5 dage efter opdagelsen.
Forslaget pålægger samtidig operatørerne at overvåge opdagede mindre lækager,
som ifølge forslaget falder under bagatelgrænsen for, hvornår en lækage skal repa-
reres.
Lækager skal som udgangspunkt repareres, når de opdages, idet der dog angives
muligheder for senere udførelse, bl.a. ved sikkerhedsmæssige eller tekniske årsa-
ger, mangel på reservedele, eller behov for en nedlukning af anlægget.
Forslaget forpligter medlemsstaterne til at udbyde certificering, akkreditering eller lig-
nende, herunder egnede læringsprogrammer til selskaber, der leverer serviceydelser
inden for lækagesøgning og reparation af lækager (LDAR).
Tiltag mod afblæsning og flaring i olie- og gassektoren
Forslaget lægger op til en begrænsning af flaring (gasafbrænding uden nyttiggørelse)
og
afblæsning (”venting”) i olie-
og gassektoren. Rutinemæssig flaring skal ifølge for-
slaget forbydes. Flaring-udstyr til brug for ikke-rutinemæssig flaring, så som nødsitu-
ationer, skal løbende kontrolleres og overholde bestemte tekniske krav. Afblæsning
foreslås forbudt med undtagelse af følgende situationer: 1) Nødsituationer eller funk-
tionsfejl, 2) Uundgåelige eller strengt nødvendige tilfælde i forbindelse med drift, re-
paration, vedligeholdelse eller afprøvning af komponenter og udstyr.
Længerevarende afblæsning og flaring, samt tilfælde med nødsituationer eller funk-
tionsfejl, skal indberettes som hændelser til de nationale myndigheder, og det skal
bl.a. påvises, at afblæsning ikke kunne være undgået gennem flaring, og at flaring
ikke kunne være undgået gennem opsamling, nyttiggørelse eller tilbageføring af gas
Side 4/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0005.png
under jorden. Forslaget angiver et generelt rapporteringskrav for afblæsning og fla-
ring af gas, og operatørerne skal således kvartalsvis rapportere på dette til de natio-
nale myndigheder.
Overvågning og tætning af inaktive olie- og gasbrønde
Kommissionens forslag forpligter medlemsstaterne til at oprette og offentliggøre en
fortegnelse over inaktive olie- og gasbrønde. Der skal installeres måleudstyr for me-
tanemissioner på samtlige inaktive borebrønde senest 18 måneder efter forordnin-
gens ikrafttræden. Målingerne skal ifølge forslaget verificeres og rapporteres årligt til
den nationale myndighed, som skal offentliggøre rapporterne. Forslaget pålægger
medlemsstaterne ansvaret for opfyldelsen af målings- og rapporteringspligter i til-
fælde, hvor ingen operatør kan ansvarliggøres for brønden. Medlemsstaterne skal
desuden udarbejde nationale afhjælpningsplaner, der sikrer, at alle inaktive brønde
oprenses, naturgenoprettes og forsegles permanent. Dette inkluderer krav om årligt
at tjekke, at afviklede og permanent lukkede brønde ikke udleder metan.
Metanemissioner fra kulsektoren
Kulmineoperatører skal ifølge forslaget pålægges en pligt til overvågning, rapporte-
ring og verifikation (MRV) af metanemissioner fra deres anlæg. For underjordiske
miner forpligtes operatører til at overvåge, rapportere og verificere metanemissioner
fra aktive udluftningsskakte samt udluftnings- og metanudluftningsanlæg, uanset om
udluftningen er intentionel eller sker som resultat af ufuldstændig afbrænding. End-
videre udstrækkes pligten til aktiviteter, der er forbundet med afviklingen af kulbryd-
ning som f.eks. udluftning og afvanding, som også kan være nødvendigt at opret-
holde efter lukning af en mine. For åbne miner gælder pligten metanemissioner under
brydningsprocessen samt aktiviteter efter afsluttet kulbrydning. MRV-pligterne ligner
i store træk de pligter, der allerede gælder for olie- og gassektoren. Endvidere fore-
slås forbud mod flaring og forskellige former for metanudledning i forbindelse med
udluftning (”venting”) med enkelte undtagelser og rapporteringspligter.
Medlemsstaterne forpligtes til at kortlægge lukkede og forladte underjordiske kulmi-
ner og at offentliggøre en fortegnelse over disse. Udledning af metan fra udluftnings-
skakte foreslås overordnet set forbudt fra 1. januar 2027 med undtagelse af kokskul-
miner, for hvilke Kommissionen tre år efter forordningens ikrafttrædelse skal fast-
sætte udledningsrestriktioner.
Der skal installeres udstyr til måling af metankoncentrationer i samtlige kulminer se-
nest 18 måneder efter forordningens ikrafttræden. Målingerne skal ifølge forslaget
verificeres og rapporteres årligt til den nationale myndighed, som skal offentliggøre
rapporterne. Forslaget pålægger medlemsstaterne ansvaret for opfyldelsen af må-
lings- og rapporteringspligter i tilfælde, hvor ingen operatør kan ansvarliggøres for
minen. Medlemsstaterne pålægges desuden at udarbejde afhjælpningsplaner, der
adresserer metanemissioner fra sådanne miner, dog uden en pligt til permanent for-
segling, opfyldning, oprensning eller naturgenopretning.
Side 5/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0006.png
Tilsyn, klageret og offentlighed
De nationale myndigheder skal føre tilsyn med forordningens overholdelse, herunder
i samarbejde med Kommissionen og relevante myndigheder i tredjelande. Tilsynet
skal omfatte regelmæssige fysiske anlægsinspektioner, herunder målinger og under-
søgelse af dokumentation, og der skal om nødvendigt udstedes pålæg om afhjælp-
ningsforanstaltninger. Inspektionerne skal gennemføres mindst hvert andet år, dog
senest inden for ét år efter konstatering af alvorlige overtrædelser. Hertil kommer en
pligt til ekstraordinære inspektioner efter klager, manglende efterlevelse eller be-
stemte reparationsarbejder efter lækager.
Ifølge forslaget har alle, som mener at have lidt skade ved at operatører ikke har
opfyldt deres forpligtelser, klageret. Den nationale myndighed kan dog afvise klager,
der ikke skønnes sandsynliggjort. Myndigheden skal fastsætte og offentliggøre ser-
vicemål (tilstræbte frister) for klagesagers behandling.
Emissionsrapporter og tilsynsrapporter skal være tilgængelig for offentligheden, og
eventuelle undtagelser herfra skal være oplyst og begrundet.
Det Internationale Observatorium for Metanemissioner (IMEO)
Emissionsrapporteringen skal ifølge forordningsforslaget overvåges af ”The
Interna-
tional Methane Emissions Observatory” (IMEO),
som er nedsat under FN’s miljøpro-
gram UNEP. IMEO vil i denne forbindelse efterprøve emissionsdata statistisk og me-
todologisk, udvikle videnskabelige indsamlings- og analysemetoder samt rapportere
om uoverensstemmelser med andre datakilder.
Omkostningsmonitorering gennem ACER
Kommissionen foreslår en mindre tilføjelse til ACER-forordningen, hvorefter ACER
hvert tredje år skal opstille og offentliggøre et sæt indikatorer og tilsvarende referen-
ceværdier til sammenligning af investeringsomkostninger forbundet med måling, rap-
portering og reduktion af metanemissioner for sammenlignelige projekter.
Metanemissioner uden for EU
Forslaget indfører en årlig oplysningspligt for importører af fossile brændstoffer om,
hvordan deres leverandører gennemfører måling, rapportering og verifikation af de-
res emissioner, og hvordan man begrænser disse emissioner. Medlemsstaterne skal
videregive disse oplysninger til Kommissionen.
Derudover vil Kommissionen med forslaget oprette to gennemsigtighedsværktøjer,
der kan vise landenes og energivirksomhedernes ydeevne- og reduktionsbestræbel-
ser i hele verden: 1) En offentlig tilgængelig
gennemsigtighedsdatabase
med data
rapporteret af importører og EU-operatører, samt 2) et
globalt overvågningsværktøj,
der skal vise hotspots for metanemissioner i og uden for EU. Dette værktøj skal an-
vende satellitdata til miljøovervågning og certificerede data- og serviceleverandører
fra EU’s rumfartsprogram.
Side 6/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0007.png
Kommissionen bemyndiges til at udstede delegerede retsakter i relation til:
At supplere forordningen ved at gøre europæiske og international standarder for
metanemissioner anvendelige for måling og fastsættelse af emissioner
At supplere forordningen ved at fastsætte begrænsninger for udledning af metan
fra udluftningsskakte til kokskulminer.
At supplere forordningen ved at udvide de oplysningspligter, som forordningen
pålægger brændstofimportører
Kommissionen pålægges desuden en pligt til at evaluere lovgivningen hvert femte år
i en rapport til Europa-Parlamentet, samt i påkommende tilfælde at fremsætte æn-
dringsforslag til forordningen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF ar-
tikel 294) medlovgiver. Forslaget vil blive behandlet i Udvalget om Miljø, Folkesund-
hed og Fødevaresikkerhed (ENVI) og Udvalget om Industri, Forskning og Energi
(ITRE) med udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
(AGRI). Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I sin vurdering hen-
viser Kommissionen bl.a. til, at metanemissioner er et grænseoverskridende pro-
blem, som til dels angår en samlet infrastruktur på 190.000 km rørledning på tværs
af alle medlemslande. En ren national problemhåndtering kan være utilstrækkelig
grundet begrænsninger i tiltagenes omfang, deltagergrad og håndhævelsesmulig-
hed, ligesom en uensartet tilgang kan besværliggøre dataindsamlingen og skabe
forhindringer for det indre markeds funktion. Dertil kommer, at hovedparten af de
relevante emissioner opstår i tredjelande og derfor håndteres mest effektivt gennem
fælles handling.
Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da en harmoniseret og ko-
ordineret begrænsning af metanemissioner i energisektoren, herunder gennem im-
port af fossil energi fra partnerlande uden for EU, ikke kan opnås uden EU-regulerin-
gen.
6. Gældende dansk ret
Forslaget skønnes hovedsageligt at berøre følgende lovgivning:
Overvågning, verifikation og rapportering af drivhusgasser
Kvoteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2021 af lov om CO
2
-kvoter,
som ændret ved lov nr. 883 af 12. maj 2021 om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige
andre love.
Side 7/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0008.png
Kvotebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2134 af 21. december 2021 af om
CO
2
-kvoter mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 2262 af 2. december 2021
om ændring af bekendtgørelse om CO
2
-kvoter m.v.
Undergrundslovgivningen m.v.
Undergrundsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019 af lov
om anvendelse af Danmarks undergrund, som senest ændret ved lov nr. 2389
af 14. december 2021 om ændring af lov om anvendelse af Danmarks under-
grund.
Kontinentalsokkelloven, lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. september 2018 af
lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet.
Rørledningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 13. august 2019 af lov om
etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat.
Gasforsyning
Gasforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020 af lov om
gasforsyning, som senest ændret ved lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af
lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige
andre love.
Brændstoffer
Biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29. november 2021 af lov
om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens forslag er fremsat i forordningsform og vil som sådan være umiddel-
bart gældende ret med bindende virkning.
En vedtagelse af forslaget ventes dog at medføre et behov for nationale implemen-
teringsregler for at sikre hensigtsmæssige administrative procedurer, gebyrer og
håndhævelsesmuligheder. Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vur-
dere de lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser. Staten påføres omkostninger fra
provenutab som følge af mindre indtjening for olie- og gasoperatører. Der vil endvi-
dere være behov for øget tilsyn og kontrol med virksomheder vedr. opfyldelse af nye
krav i forordningen. Endelig forventes kravene til transmission og distribution af gas
at ville medføre tarifstigninger. Samlet forventes omkostninger for det offentlige på
238 mio. kr. i 2030 (2022-priser).
Det bemærkes, at det tjekkiske formandskabs seneste kompromisforslag reducerer
omkostningerne ved forslaget, herunder de statsfinansielle konsekvenser væsentligt.
Side 8/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0009.png
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Omkostninger
for gastransmission og
–distribution
vil blive overvæltet på aftagerne igennem tariffer.
For en gennemsnitlig husholdning med et gasforbrug på 1.500 m3/år, vil tarifforøgel-
serne betyde en årlig meromkostning på 654 kr., mens det for en typisk gasforbrug-
ende industrikunde med et gasforbrug på 3,5 mio. m3/år vil betyde en årlig merom-
kostning på 1,5 mio. kr. (2022-priser).
Det bemærkes, at det tjekkiske formandskabs seneste kompromisforslag reducerer
omkostningerne ved forslaget, herunder de samfundsøkonomiske konsekvenser
væsentligt.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at medføre negative erhvervsøkonomiske konsekvenser som
følge af krav til emissionsovervågning, rapportering og verifikation (MRV), lækage-
søgning og
–reparation
(LDAR) samt emissionsreducerende tiltag.
Forslaget vil særligt have konsekvenser for de berørte selskaber inden for olie- og
gasindvinding, gas transmission
–og
distribution og import af fossile brændstoffer til
EU. Kommissionens forslag skønnes at medføre omkostninger for de berørte sel-
skaber i størrelsesordenen 1 mia. kr. i 2030 (2022-priser).
Det bemærkes, at det tjekkiske formandskabs seneste kompromisforslag reducerer
omkostningerne ved forslaget, herunder de erhvervsøkonomiske konsekvenser væ-
sentligt.
Forslaget kan desuden medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, i den
udstrækning at danske virksomheder med forslagets vedtagelse kan drage fordel af
deres i forvejen høje niveau til overvågning og forebyggelse af metanemissioner.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget forventes at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet og på
klima og miljø, idet forslaget forventes at lede til reducerede drivhusgasudledninger
på europæisk plan. Effekten på Danmarks udledninger forventes dog at være be-
grænset. Samtidig kan forslaget have en positiv effekt på den generelle folkesund-
hed, i den udstrækning at metanemissioner begrænses.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik
fra den 15. december 2021 til den 7. januar 2022. Der er afgivet høringssvar fra i alt
5 organisationer.
Danske Maritime støtter fuldt ud op om en stram regulering af metanemissioner i alle
led fra udvinding og produktion til transport og anvendelse, hvor metanemissioner
Side 9/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0010.png
bør måles, rapporteres og verificeres. Der bør være effektive krav for overvågning
med henblik på identifikation af mulige metanudslip samt en forpligtelse til minimering
af disse. Overvågning, rapportering og verifikation skal være konsekvent og effektiv.
Information skal være tilgængelig for alle i værdikæden, således at et samlet resultat
for klimabelastningen fra drivhusgasser kan opnås og derved skabe et objektivt sam-
menligningsgrundlag.
Desuden støtter Danske Maritime forslaget om tilvejebringelse af værktøjer, som kan
skabe gennemsigtighed i forhold til metanemissioner og etableringen af en database
indeholdende metanemissioner, herunder mængde og lokation m.v. Offentlig tilgæn-
gelighed vil bidrage til fokus på området.
Dansk Industri, DI Energi er enig i, at det er vigtig med fokus på at reducere me-
tanemissioner i gasinfrastrukturen, som det foreslås af Kommissionen. DI fremhæ-
ver, at de danske erfaringer med begrænsning af metanemissioner fra biogasanlæg
bør indgå i de fælleseuropæiske regler.
Dansk Offshore har noteret, at forslaget i sin nuværende form medfører, at der skal
allokeres betydelige ressourcer til opbygning og vedligeholdelse af et ledelsessy-
stem, som sikrer kravoverholdelse, herunder etablering af måleprogram, emissions-
overvågning, lækagesporing, rapportering og tredjepartsverifikation. Det synes
uhensigtsmæssigt, at forslaget ikke er funktionelt og risikobaseret. Alle virksomheder
er underlagt de samme krav. Det ville være en fordel, hvis principperne fra EU ETS
anvendes især for måling, rapportering og verifikation.
Det bør præciseres i forslaget, om virksomhederne ikke selv kan udføre målinger,
der i forslaget kræves udført af en akkrediteret tjenesteudbyder. Det bør ligeledes
tydeliggøres, om og hvornår operatøren kan benytte simplere metoder til kvantifice-
ring af de enkelte kildeemissioner, som f.eks. definition af tærskelværdier, hvor la-
vere emissioner kan estimeres ved beregninger eller minimumsgrænser af koncen-
tration og mængde, hvor en kilde kan ekskluderes fra måleprogrammet. Der mangler
oplysning om, hvor lang tid efter nedlukning af en installation, at indberetningskravet
fortsat gælder for.
Alle rapporter skal verificeres af en tredjepart, men i modsætning til EU ETS, hvor
anlægsbesøg er påkrævet, skal verifikatoren i forslaget til metanforordningen fore-
tage stikprøvekontrol. Det kan resultere i uforholdsmæssigt store krav til versifikato-
rer, hvis en myndighed vælger at tolke dette på den strengeste måde.
Dansk Offshore præciserer, at flaring under nød- og planlagte nedlukninger, opstart
af produktion og ikke-rutine drift er nødvendigt og uundgåeligt af tekniske og sikker-
hedsmæssige årsager.
Side 10/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0011.png
INEOS Energy Denmark understreger, at metanforordningen i sin nuværende form
vil medføre, at der skal allokeres betragtelige ressourcer til opbygning og vedligehol-
delse af et ledelsessystem, som sikrer kravoverholdelse, herunder etablering af må-
leprogram, emissionsovervågning, lækagesporing, rapportering og tredjeparts verifi-
kation. INEOS Energy Denmark ser en reel risiko for, at kravene er disproportionale
i forhold til den klimabelastning, der er reguleringsobjektet.
Endvidere anses metodikken til gennemførelse af ”kilde-baserede” målinger for præ-
skriptiv, da produktionsplatforme er kendetegnet ved at have flere mindre kilder. Af
denne grund bør metanforordningen tydeliggøre, hvornår operatøren kan benytte
simplere metoder til kvantificering af de enkelte kildeemissioner. Der kan f.eks. defi-
neres tærskelværdier, hvor lavere emissioner kan estimeres ved beregninger i form
af generelle emissionsfaktorer, massebalance, m.v. Ligeledes bør der være nogle
minimumsgrænser for koncentration og mængde, for hvornår en kilde kan eksklude-
res fra måleprogrammet.
Ligeledes mener INEOS Energy Denmark, at det skal præciseres, at flaring under
nedlukning og opstart af produktion er nødvendigt og uundgåeligt af sikkerhedsmæs-
sige årsager. Dette forhold gælder både ved nød-nedlukning og planlagte nedluknin-
ger i forbindelse med f.eks. vedligehold.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne har generelt udtrykt støtte til formålet med Kommissionens forslag.
En række medlemsstater har dog givet udtryk for, at dele af de foreslåede krav til
bl.a. lækagedetektion, reparation samt verifikation og inspektion er for byrdefulde for
medlemsstater og operatører. Disse lande har arbejdet for en mere omkostningsef-
fektiv og risikobaseret tilgang. Seneste kompromisforslag er blevet positivt modtaget
af både Kommissionen og medlemsstaterne, idet det bevarer forslagets gavnlige kli-
maeffekt, men samtidig reducerer de økonomiske omkostninger ved forslaget be-
tragteligt.
10. Den fungerende regerings generelle holdning
Den fungerende regering hilser Kommissionens forslag til en metanforordning for
energisektoren velkommen. Fra dansk side ønsker man en ambitiøs indsats til be-
kæmpelse af sektorens metanudslip, herunder særligt i forbindelse med unødvendig
venting eller flaring. Danmark har tilsluttet sig Verdensbankens
initiativ ”Zero Routine
Flaring
by 2030”,
og der ses derfor positivt på et forbud mod rutinemæssig flaring
med angivelse af en passende indfasningsperiode, og at der sikres overensstem-
melse med eksisterende internationale definitioner på typer af afbrænding.
Fra dansk side finder man det desuden vigtigt, at forslagets ambitionsniveau omkring
kulminer bibeholdes.
Den fungerende regering vurderer
det vigtigt for opnåelsen af EU’s klimamål at be-
grænse EU’s energisektors direkte metanudledninger.
Bindende fælleseuropæiske
Side 11/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0012.png
regler er den hurtigste og mest effektive måde til at sikre væsentlige fremkridt i be-
kæmpelsen af energisektorens metanudslip i de nærmeste år. Den danske klimalovs
målsætning om en 70%-reduktion af drivhusgasudslip inden 2030 forudsætter derfor
også resultater inden for dette felt. Dette skal dog vejes op imod, at forslaget inde-
bærer markante økonomiske og administrative konsekvenser for Danmark i form af
provenutab og udgifter forbundet med tilsyn og inspektioner. Hertil kommer, at for-
slaget fører til meget begrænsede reduktioner af Danmarks udledning.
Derfor arbejder man fra dansk side for et ambitiøst, klart, afbalanceret og omkost-
ningseffektivt fælleseuropæisk regelsæt på området, hvor omkostningerne reduce-
res markant i forhold til det af Kommissionen foreslåede.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. juni 2022 til orientering
forud for rådsmødet (energi) den 29. juni 2022.
Side 12/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0013.png
2. Forslag om ændring af forordning om betingelserne for adgang til
naturgastransmissionsnet
KOM (2021) 804
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat forslag til forordning om
det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint (omarbejdning af forordning
715/2009). Revisionen er et supplement til Kommissionens samlede "Fit for 55"-
pakke, som
har til formål at reducere EU’s klimaudledninger med 55 pct. i 2030.
Med revisionen foreslår Kommissionen tiltag, der skal understøtte et europæisk mar-
ked for vedvarende og kulstoffattige gasser med henblik på en gradvis udfasning af
den fossile naturgas og dermed bidrage til at nå EU’s samlede mål om klimaneutra-
litet i 2050.
Forslaget indeholder regler, som skal understøtte effektiv markedsadgang for og
transport af vedvarende og kulstoffattige gasser gennem gasinfrastrukturen, samt ny
og selvstændig regulering af brintinfrastruktur, som også bygger på, at der skal sikres
en effektiv adgang til brintsystemer og til et kommende europæisk brintmarked. Med
forslaget lægger Kommissionen desuden op til, at der skal gives rabatter på tarifferne
for vedvarende og kulstoffattige gasser, der bliver ført ind og ud af gassystemet.
Forslaget pålægger transmissionssystemoperatører at samarbejde på tværs af
grænser om gaskvalitet, således at nationale forskelle i gaskvalitet ikke bliver en
handelshindring. Der pålægges desuden transmissionssystemoperatører i medlems-
landende en pligt til at acceptere op til 5 pct. brint-indhold i gassen (såkaldt iblanding)
på landegrænsepunkter fra 2025. Derudover indeholder forslaget regler om, at de
nationale brintsystemoperatører (HNO) skal oprette en fælles europæisk sammen-
slutning (ENNOH).
Forslaget indeholder endvidere en række ændringer til den europæiske forordning
om forsyningssikkerhed. Her er formålet især at sikre, at gaslagrene fungerer mere
effektivt i hele det indre marked, og at de nødvendige solidaritetsordninger mellem
medlandslandene indgås.
Regeringen ser generelt positivt på forslaget, der overordnet vurderes at bidrage til
at indfri EU's klimamålsætninger gennem harmoniserede regler for gasmarkeder og
infrastruktur, der fremmer integration af grønne gasser, herunder brint i et fremtidigt
brintmarked. Brint- og gasmarkedspakken vurderes at føre til øgede administrative
udgifter, herunder til en eller flere HNO'ers deltagelse i ENNOH. Omkostningerne
kan finansieres med gebyrbetaling.
Side 13/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0014.png
2. Baggrund
Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat et forslag om en revision af den
europæiske gasforordning, KOM (2021) 804. Forslaget er fremsat som et supple-
ment til ’Fit-for-55’-pakken, der skal realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55
pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet. Forslaget supplerer forslaget til et revide-
ret gasdirektiv, KOM (2021) 803, som Europa-Kommissionen har fremsat samtidig.
Forslaget skal understøtte den europæiske klimalov og spiller sammen med Kom-
missionens forslag om at revidere direktivet for fremme af vedvarende energi og
energieffektivitetsdirektivet. Forslaget er et væsentligt virkemiddel til at indfri ambiti-
onen om at udfase russisk gas så hurtigt som muligt, således som det fremgår af
Kommissionens meddelelse
”REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere
sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser”,
KOM (2022) 108.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funkti-
onsmåde (TEUF) artikel 194 stk.2 og behandles efter den almindelige lovgivnings-
procedure. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til
Rådet i dansk sprogversion den 16. februar 2022.
3. Formål og indhold
Kommissionen har fremsat forslaget om en revision af gasmarkedsreglerne som en
del af opfølgningen på Kommissionens strategier for hhv. sektorintegration og brint
fra juli 2020. Forslagets primære formål er at fremme anvendelsen af vedvarende og
kulstoffattige
gasser og udfasning af naturgas med henblik på at indfri EU’s klimamål
for 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050.
Forslaget indeholder følgende ændringer til den eksisterende forordning:
Vilkår for vedvarende og kulstoffattige gasser
Forslaget forpligter medlemsstaterne til at indføre rabatordninger for indfødning og
transport af vedvarende og kulstoffattige gasser. Det er udgangspunktet, at der be-
tales for anvendelsen af gasinfrastrukturen gennem et entry-/exitsystem. I et entry-
/exitsystem betales for transport ind og ud af de forskellige delkomponenter i gasin-
frastrukturen. Ifølge forslaget skal vedvarende og kulstoffattige gasser tildeles en ra-
bat på 75 pct. på sådanne tariffer. Dvs. eksempelvis når gas bliver ført ind i gassy-
stemet fra produktionsfaciliteter og ind og ud af gaslagre.
Det foreslås endvidere, at transmissionssystemoperatører skal give systembrugerne
(de systembrugere som transporterer gas) en rabat på 100 pct. på tarifferne for trans-
port af vedvarende og kulstoffattige gasser i alle sammenkoblingspunkter af entry-
/exitsystemerne. Det er dog kun tilfældet, hvis systembrugerne kan fremvise gyldige
bæredygtighedscertifikater efter direktivet om energi fra vedvarende energikilder
(VE-direktivet). Formålet er at fremme tilførslen af vedvarende og kulstoffattige gas-
ser til gassystemerne. Forslaget giver dog den regulerende myndighed mulighed for
Side 14/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0015.png
at fastsætte lavere rabatter, hvis dette passer ind i den nationale ramme for introduk-
tion af vedvarende og kulstoffattige gasser. Såfremt transmissionssystemoperatører
som følge heraf får et fald i tarifindtægter på 10 pct., skal operatøren forhandle en
kompensationsordning med relevante transmissionssystemoperatører i nabolan-
dene. De regulerende myndigheder kan træffe afgørelse om kompensationsordnin-
gen, hvis der ikke indgås en frivillig aftale.
Desuden lægger forslaget op til, at vedvarende og kulstoffattige gasser skal have
garanteret adgang til gassystemet, dvs. at produktionsvirksomheder kan være sikre
på at kunne afsætte deres produktion af vedvarende og kulstoffattige gasser til gas-
systemet. Bl.a. ved sikring af rettigheder ift. tilslutning, men også ift. vilkårene for
tilslutning ved krav om uafbrydelig kapacitet.
Brintsystemer
Med forslaget lægges der op til, at brintsystemoperatører skal give alle systembru-
gere adgang til deres system på ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår. Ope-
ratørerne skal sørge for at offentliggøre detaljerede informationer om de ydelser, de
tilbyder, infrastrukturens kapacitet, kvaliteten af brinten i systemet samt oplysninger
om fastsættelsen af tariffer. Derudover pålægges operatørerne i medlemsstaterne at
samarbejde med henblik på at undgå, at forskelle i brintkvalitet kommer til at udgøre
en hindring for grænseoverskridende handel. Fra den 1. januar 2031 skal der være
myndighedsgodkendte vilkår og tariffer til brintsystemer, og brintsystemer skal være
organiseret som entry-exit systemer, hvor der ikke betales tariffer for transport fra
punkt til punkt, men i stedet når brinten føres ind og ud af delkomponenterne i brint-
systemet (rør, lager mv.). Det betyder modsat, at der kan være forhandlet adgang,
hvor vilkår og betaling for transport af brint forhandles mellem ejeren af infrastruktu-
ren og brintleverandøren (uden regulerede tariffer) indtil denne dato.
Ifølge forslaget kan både distributionssystemoperatører og transmissionssystemope-
ratører fungere som brintsystemoperatør. Der skelnes således ikke mellem transmis-
sion og distribution inden for transport af brint.
Separate aktiver
Forslaget forpligter systemoperatører, der driver gas- og/eller brintvirksomhed, til at
føre og offentliggøre separate regnskaber for hver enkelt af deres gas- eller brintak-
tiviteter, herunder transmission, distribution, terminaler og lager. Dette skal ske for at
undgå, at der kan ske diskrimination eller krydssubsidiering mellem de forskellige
aktiviteter. Det er således muligt for en gas- og/eller eltransmissionssystemoperatør
også at blive brintsystemoperatør, så længe de enkelte, regulerede aktivbaser (RAB)
er adskilte.
Styrket samarbejde på gasområdet
Forslaget pålægger transmissionssystemoperatører at samarbejde på tværs af
grænser om gaskvalitet, således at nationale forskelle i gaskvalitet (f.eks. iltindhold
eller brintindhold) ikke bliver en handelshindring. Transmissionssystemoperatører i
Side 15/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0016.png
medlemslandende pålægges fra 2025 at acceptere et indhold af op til 5 pct. brint i
den gas, som krydser grænserne i EU. Ifølge forslaget skal den europæiske sam-
menslutning af transmissionssystemoperatører (ENTSOG) i maj 2024 og herefter
hver andet år udarbejde en overvågningsrapport om gaskvalitet, som bl.a. redegør
for udviklingen i forskellige parametre for gaskvaliteten og for hvor meget brint, der
bliver blandet i gassen på tværs af EU's grænser, og effekten af denne iblanding på
den grænseoverskridende transport af gas.
De regulerende myndigheder skal løse eventuelle grænseoverskridende uoverens-
stemmelser om gaskvalitet, mens Agentur for Samarbejde mellem Energiregule-
ringsmyndigheder (ACER) skal træffe afgørelser, hvis de nationale regulerende myn-
digheder ikke kan nå til enighed.
Med forslaget oprettes en europæiske sammenslutning af distributionssystemopera-
tører (EU DSO entity), som de nationale distributionssystemoperatører pålægges at
samarbejde igennem. Denne sammenslutning svarer til de eksisterende europæiske
sammenslutninger af transmissionssystemoperatører på el- og gasområdet
(ENTSO-E og ENTSO-G). Sammenslutningen skal bl.a. fremme drift og planlægning
af distributionssystemer i koordination med driften og planlægningen af transmissi-
onssystemer og lette integrationen af vedvarende energikilder.
Med forslaget pålægges de nationale brintsystemoperatører desuden at oprette en
fælles europæisk sammenslutning (ENNOH). Sammenslutningen skal arbejde på at
udvikle et indre marked for brint med en koordineret teknisk udvikling og drift. EN-
NOH skal især bidrage til en effektiv integration af brint fra VE-kilder.
Kommissionen bemyndiges til at udstede delegerede retsakter i relation til:
- Rabatter i tariffer for vedvarende og kulstoffattige gasser
- Regionale samarbejder mellem transmissionssystemoperatører
- Udfærdigelse af europæiske netværkskoder
- Udfærdigelse af europæiske netværkskoder for brint
- Guidelines
- Ny infrastruktur for gas og brint
- Specifikke regler for gassektoren om cybersikkerhed ved grænseoverskri-
dende transport af gas, herunder fælles minimuskrav til planlægning, over-
vågning og krisestyring.
Ændringer i øvrige forordninger
Forslaget til en revideret gasforordning indeholder også forslag til ændringer i den
eksisterende forordning om ACER og forordningen om integritet og gennemsigtighed
(REMIT, som handler om markedsmisbrug på engrosmarkeder for energiprodukter).
Ændringerne i begge ovennævnte forordninger handler især om at få brint med som
et nyt område, der skal dækkes af forordningerne. I ACER-forordningen handler det
om at få de nye europæiske sammenslutninger (ENNOH og EU DSO entity) med
Side 16/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0017.png
som ansvarlige samarbejdspartnere til ACER i forhold til ACER’s opgaver. I REMIT
forordningen handler det om at inkludere brint som et energiprodukt, der er dækket
af forordningens regler om markedsmisbrug og insiderhandel.
Forsyningssikkerhed
Forslaget til ændringer i forordningen om foranstaltninger til opretholdelse af gasfor-
syningssikkerheden (forordning 2017/1938), som er medtaget i revisionsforslaget til
gasforordningen, lægger op til, at medlemslandene skal anvende den eksisterende
gasinfrastruktur på en effektiv måde på nationalt og regionalt niveau til gavn for gas-
forsyningssikkerheden med særlig vægt på at sikre grænseoverskridende adgang til
gaslagre og LNG.
Forslaget lægger op til, at der kan etableres strategiske gaslagre på regionalt niveau
af hensyn til gasforsyningssikkerheden, herunder forslag til fælles indkøb af gas og
etablering af strategiske reserver i gaslagre.
Forslaget lægger endvidere op til, at de enkelte medlemslande skal overveje at op-
bygge strategiske gaslagre. Dette kan ske, såfremt der på regionalt niveau vurderes
at være risiko for mangel på gas. Dette kan ske enten ved, at transportkunder på-
lægges at lægge et minimum af gas på lager eller ved at forbedre det økonomiske
incitament for lagerkunder til at lægge gas på lager. Det kan også ske via frivilligt
fælles indkøb af gas og integrering af lagre hos gastransmissionsoperatørerne i til-
fælde af, at ejeren af gaslagre ikke længere ønsker at drive lagervirksomheden.
For at fremskynde den forsinkede proces i forhold til medlemsstaternes pligt til at
indgå bilaterale solidaritetsaftaler om levering af gas i krisesituationer lægger forsla-
get op til, at der tilføjes et bilag til forordningen, som angiver visse obligatoriske pro-
cedurer, der skal anvendes i forbindelse med henholdsvis anmodning om solidari-
tetsgas og levering af solidaritetsgas.
Der er siden fremsættelsen af brint- og gasmarkedspakken som opfølgning på bl.a.
Kommissionens
REPowerEU-meddelelse
fra marts 2022 og de høje energipriser
fremsat og vedtaget en række retsakter
af betydning for EU’s gaslagre og fælles
indkøb af gas. Forordningen om fyldning af gaslagre blev vedtaget i juni og forpligter
medlemsstaterne til at fylde gaslagre til minimum 80 pct. pr. 1. november 2022 og 90
pct. pr. 1. november 2023. Rådsforordningen om koordineret reduktion af gasforbru-
get blev vedtaget i august 2022 og indfører bl.a. et frivilligt reduktionsmål for gasfor-
bruget på mindst 15 pct. i perioden fra august til ultimo marts 2023 med mulighed
for, at reduktionsmålet kan gøres obligatorisk. Der er desuden vedtaget en rådsfor-
ordning om fælles indkøb af gas, forsyning på tværs af grænserne samt pålidelige
prisbenchmark den 24. november 2022, hvori der indføres lovgivningsmæssige ram-
mer for en fælles indkøbsmekanisme.
Side 17/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0018.png
Endelig lægger forslaget lægger op til, at foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed
skal indgå som en integreret del af de forebyggelsesplaner og nødplaner, som med-
lemsstaterne skal udvikle i henhold til forsyningssikkerhedsforordningen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.
294) medlovgiver. Forslaget behandles i Udvalget for Industri, Forskning og Energi
(ITRE) med udgangspunkt i ordførerens betænkning, der blev præsenteret i juni
2022. Der ventes en afstemning om forslaget i ITRE-udvalget i november 2022.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen henvi-
ser Kommissionen
til, at forslagets mål om dekarbonisering af EU’s samlede øko-
nomi ikke kan opnås på nationalt niveau. Forslaget skal støtte en udvikling mod et
indre marked for vedvarende og kulstoffattige gasser, hvilket kræver fælles regler for
at virke effektivt og for at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling på tværs af græn-
ser og markeder.
Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da et velfungerende indre
marked for vedvarende og kulstoffattige gasser ikke kan opnås uden EU-regulerin-
gen.
6. Gældende dansk ret
De omhandlede emner er i dag reguleret gennem den eksisterende gasforordning
(forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til natur-
gastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005) samt i lov
om gasforsyning (lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020), lov om Energinet
(lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020), lov om Forsyningstilsynet (lov nr. 690
af 8. juni 2018).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der er tale
om en revision af den eksisterende gasforordning og andre eksisterende forordnin-
ger, som alle gælder umiddelbart og direkte i alle medlemsstater.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Gasdirektivet og
–forordningen
forventes at føre til begrænsede administrative mer-
omkostninger på gasområdet. Nye krav til Energinet og Evida estimeres i størrelses-
ordenen 1,2 mio. kr. årligt. Hertil ca. 2 mio. kr. i engangsomkostninger til udvikling af
IT. Omkostningerne kan overvæltes på slutbrugerne i form af øgede tariffer.
Side 18/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0019.png
Danmark har ikke brintinfrastruktur, og omkostninger til regulering af et kommende
brintmarked vil være additionelle. Under stor usikkerhed estimeres nye tilsynsopga-
ver for Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet iht. gasadirektivet
og
–forordningen
at medføre årlige omkostninger på ca. 9,4 mio. kr. Herudover vil
kravet i forordningen om oprettelse af HNO'er og deres deltagelse i ENNOH medfø-
rer årlige omkostninger i størrelsesordenen 25-50 mio. kr. Omkostningerne forventes
at skulle finansieres fra 2031, hvor den nye regulering for brint ifølge forslaget for-
ventes at træde fuldt ud i kraft. Det kan ikke udelukkes, at der vil være omkostninger
forinden afhængig af pakkens endelige udformning og nationale beslutninger om
bl.a. brintinfrastruktur. I den sammenhæng kan flere brintsystemoperatører i Dan-
mark potentielt medføre yderligere omkostninger.
HNO’erne vil skulle finansiere
brintinfrastrukturen via tariffer,
der overvæltes på brugerne. HNO’erne vil også skulle
betale gebyrer til Forsyningstilsynet og Energistyrelsen, hvilket ligeledes forventes
overvæltet på brugerne.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Øget harmonisering af regler for transport og handel med gas giver bedre muligheder
for import og eksport af vedvarende og kulstoffattige gasser. Det vil bl.a. øge Dan-
marks muligheder for eksport af opgraderet biogas og alt andet lige øge incitamen-
terne til at investere i denne sektor. Forslaget lægger omvendt op til at opstille et krav
om tarifrabatter på vedvarende og kulstoffattige gasser, hvilket kan medføre dobbelt-
støtte til producenter af fx opgraderet biogas - og dermed højere tariffer for slutbru-
gere af gas - da Danmark har alternative støttemekanismer på området. Samtidig
har Danmark ambition om at udfase gas i den individuelle opvarmning, og der vil
dermed være færres slutbrugere til at betale for infrastrukturen. Dette vil alt andet
lige have negative samfundsmæssige effekter.
Et fælleseuropæisk regelsæt for produktion, transport, lagring og anvendelse af brint
forventes at skabe grundlag for langsigtede investeringer i opbygning af brintinfra-
struktur. Dermed vil brint- og gasmarkedspakken fremme mulighederne for at reali-
sere brintprojekter, fx produktionsanlæg, der er en forudsætning for opskalering.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes både at kunne medføre positive og negative erhvervsøkonomiske
konsekvenser for Danmark.
De foreslåede tarifrabatter til vedvarende og kulstoffattige gasser vil give økonomi-
ske fordele til de markedsaktører, som producerer disse gasser. I en gassektor med
faldende antal brugere (producenter og forbrugere) vil sådanne tarifrabatter føre til,
at det kun er muligt at øge tarifbetalingen hos forbrugerne, som i fremtiden fortrinsvis
vil være energiintensive industrier.
For brint vil krav om at koordinere, informere og samarbejde på tværs af værdikæden
for at udvikle et integreret gassystem medføre en vis økonomisk og administrativ
Side 19/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0020.png
byrde for de berørte brintoperatører. Omvendt må et intensiveret samarbejde
nati-
onalt og i EU-regi
forventes at give mere strømlinede løsninger og mere gennem-
sigtige vilkår for brug af brintsystemerne, hvilket kan gøre det nemmere og billigere
at anvende brintinfrastrukturen.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
De foreslåede ændringer i gasforordningen kan forventes at føre til, at der bliver
transporteret mere grøn gas og brint gennem gassystemet. Forslaget giver en regu-
latorisk ramme, som må forventes at give incitamenter til fremme af grøn gas og
brint. Mere grøn gas og brint i det danske gassystem kan fortrænge fossil gas og
gavne klimaet.
De foreslåede ændringer i forordningen om forsyningssikkerhed (f.eks. øgede krav
til solidaritet ved gaskriser) må forventes at bidrage til en bedre gasforsyningssikker-
hed og dermed et højere beskyttelsesniveau for gasforbrugere.
8. Høring
Kommissionens
forslag til en revision af gasdirektivet og gasforordningen (”Brint og
Gaspakken”) (”Gaspakken”), er den
15. december 2021 sendt i høring i specialud-
valget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 7. januar 2022. Der er
modtaget 6 høringssvar. Da det ikke er muligt at adskille, hvilke bemærkninger, der
er tilknyttet hhv. direktivet og forordningen, er bemærkningerne for begge forslag
medtaget nedenfor.
Dansk Industri (DI) hilser Europa-Kommissionens forslag til nyt direktiv og forordning
for naturgas, grøn gas og brint velkommen. Der er behov for investeringer i gassy-
stem- og gasinfrastrukturen, der er med til at fremme den grønne omstilling i EU og
samtidig kan fremme markedet for vedvarende og kulstoffattige gasser, som biogas
og brint mv.
Den europæiske forsyningssikkerhed vil fortsat være afhængig af adgang til gas,
som er en meget vigtig del af energisystemet i mange EU-lande, men gassystemet
skal udbygges og justeres, så der tages højde for nye gasser som grøn brint og
biogas. Der er brug for en velfungerende infrastruktur til at fremme et marked for
brint, og derfor er det vigtigt med et forslag til en ny regulering til en infrastruktur for
brint. DI mener, at der er potentiale for anvendelse af langt mere biogas i det euro-
pæiske energimix, og DI hilser derfor forslag velkommen som fremmer anvendelsen
af biogas, som DI betragter som et bæredygtigt brændsel på linje med andre vedva-
rende energikilder.
DI påpeger desuden, at det er vigtigt, at regeringen har vægt på at fjerne alle former
for handelshindringer såsom forskellige slags gaskvalitet i hvert medlemsland. Li-
geså skal regeringen sikre, at certifikat systemet er robust og troværdigt, mens det
ikke bør være muligt at krydssubsidiere mellem gas- og brintinfrastruktur. Generelt
Side 20/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0021.png
er DI positiv over, at der tages udgangspunkt i den tankegang, der er i den eksiste-
rende regulering, men at der også skal tages højde for, at brintmarkedet forventelig
vil udvikle sig anderledes end markedet for naturgas. I forhold til bestemmelserne
om nødforsyning og afbrydelighed i de foreslåede ændringer til den europæiske for-
syningssikkerhedsforordning, ser DI gerne, at det nuværende kriterium for nødforsy-
ning og afbrydelighed ændres fra en nødforsyning af opvarmningssegmentet og min-
dre gaskunder til en forsikringsordning, hvor alle kunder får adgang til at købe sig til
en nødforsyning hos Energinet.
Dansk Energi (DE)
nu Green Power Denmark - støtter fuldt ud arbejdet med at
udvikle en markedsramme, der kan sikre EU's stigende klima ambitioner. Det er
stærkt nødvendigt at sikre, at der kan ske parallelle udvikling af udbud, infrastruktur,
marked og efterspørgsel efter forskellige typer af lav-karbon gas inklusiv brint. DE
finder, at Gaspakken er et godt udgangspunkt for at sikre en udvikling af et grønt
europæisk gassystem, hvor der er fokus på at tillade nationale løsninger.
DE er især positiv over for, at et brintmarked vil blive bygget op på principperne bag
den eksisterende gas regulering, hvor der også tages højde for, at det er nødvendig
med både regulatorisk og finansiel fleksibilitet. Ligeså finder de, at der skal være en
klar skelnen mellem en systemoperatørs rolle og en rolle som producent eller forbru-
ger (unbundling). Til sidst påpeger DE, at de er glade for, at EU-Kommissionen øn-
sker af afspejle el-direktivet i forhold til forbrugerrettigheder, konkurrence og gen-
nemsigtighed.
Omvendt er DE bekymret for, at en differentieret tilgang til certificering af forskellige
slags gasser vil gøre, at kravene til helt grønne gasser bliver unødig højere end for
dekarboniserede gasser. DE ser også gerne, at der kommer mere fokus på, hvordan
reguleringen kan monitorere og give incitamenter til at sløjfe forældet naturgasinfra-
struktur.
Landbrug & Fødevarer (L&F) ser positivt på den forslåede tilpasning af reguleringen
for EU’s interne marked vedvarende gas, naturgas og brint, så den i endnu højere
grad reflekterer væsentlige hensyn som forbrugerbeskyttelse, forsyningssikkerhed
og en omkostningseffektiv omstilling. Det er i den henseende vigtigt for L&F, at det
interne marked for gas styrkes, så kapaciteten af naturgas og nye grønne gasser
udnyttes optimalt på tværs af grænserne.
L&F finder, at i den grønne omstilling af gassystemet skal der tages hensyn til indu-
striens behov for en høj forsyningssikkerhed og konkurrenceevne på det globale
marked. Her er det vigtigt, at EU-reguleringen i højere grad bidrager til en bedre
tværnational udnyttelse af gassen, ligesom en høj grad af teknologineutralitet er nød-
vendig for at sikre udbygningen af den mest optimale infrastruktur og produktion af
grønne gasser.
Side 21/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0022.png
Ligeså finder L&F, at medlemsstaterne skal have nogle bredere rammer til at fast-
lægge forsyningsprincipper bundet op på nationale afgrænsede forhold. Den nuvæ-
rende regulering mangler fleksibilitet og understøtter ikke øvrige hensyn såsom fø-
devaresikkerhed og veterinære hensyn i forhold til muligheden for at afbryde gas-
kunder. L&F finder det positivt, at Kommissionen understreger, at medlemsstaterne
skal have mulighed for at definere, hvem der må anses for at være udsatte gaskun-
der og derefter tilpasse sine indsatser for at beskytte denne gruppe.
Det er endeligt vigtigt for L&F, at reguleringen af nye forsyningsområder, såsom brint,
bliver indrettet hensigtsmæssigt fra starten, så der sikres gennemsigtighed og kon-
kurrence.
Brintbranchen byder EU-Kommissionens forslag velkommen, da Brintbranchen tæn-
ker, at elektrolyse har en afgørende rolle i det fremtidige energisystem og opnåelsen
af Europas klimamålsætning. Det nye forslag sikrer, at målene i EUs brintstrategi kan
opnås, og at et europæisk marked for brint kan udvikles på fornuftige vilkår frem til
2030.
Særligt er Brintbranchen bekymret for, at certificering af brintbaserede grønne gas-
ser og lav-karbon gasser kommer til at ske på forskellige vilkår, hvilket kan skade
Danmarks position, som et land der forventes primært at producere grønne gasser.
Desuden mener Brintbranchen, at det er skuffende, at der ikke inkluderes konkrete
krav til gennemsnitlige CO2 reduktioner i gassystemet for som minimum 2030 og
2050. Omvendt er Brintbranchen positiv stemt over for forslaget om at etablere en
fælles europæisk sammenslutning af brintsystemoperatører (ENNOH) og reglerne
om samarbejdet mellem TSO’er og DSO’er. Desuden
finder Brintbranchen det også
meget positivt, at EU-Kommissionen kommer med forskellige forslag til, hvordan
brintmarkedet kan komme i gang ved f.eks. at acceptere krydssubsidiering i særlige
situationer.
Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport (ITD) støtter overordnet ind-
førelsen af et fælles regelsæt for produktion, opbevaring og distribution af brint på et
tidligt stadie i udviklingen af et international brintmarked. ITD er positiv over for etab-
lering af et reguleret europæisk og international brintmarked til gavn for den grønne
omstilling af lastbilerne. Det er afgørende, at et fælles regelsæt skaber rammerne for
et åbent og konkurrencepræget marked for vedvarende brint og natur- og biogas, så
anvendelsen af grønne brændstoffer bliver mere konkurrencedygtige sammenlignet
med fossile brændstoffer.
ITD støtter overordnet gaspakkens fokus på at fremme internationalt samarbejde om
distribution af brint og ibrugtagning af naturgasrør til brint. En fælles brintinfrastruktur
på tværs af EU vil være centralt for at skabe en tilgængelig og effektiv infrastruktur
til gavn for den tunge vejtransport i Danmark og EU. ITD ser derfor positivt på gas-
pakkens initiativer, der fremmer brintsystemoperatørers samarbejde på tværs af lan-
Side 22/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0023.png
degrænser og således fremmer samarbejdet om at opbygge en europæisk brintin-
frastruktur i EU. ITD finder i den forbindelse det beklageligt, at gaspakken ikke inde-
holder konkrete initiativer, der fremmer koblingen af en europæisk infrastruktur med
nye tankningsmuligheder.
ITD finder det formålsløs at fremme brint som brændstof i transportsektoren med-
mindre den anvendte strøm til elektrolyse og brintproduktion kommer fra vedvarende
energikilder. Forsyningssikkerhed og tilgængelighed af billig vedvarende brint på
tværs af EU er centralt for at sikre en sammenhængende grøn logistik og transport-
rute og for at opnå reelle klimaeffekter.
Wind Denmark
nu Green Power Denmark - byder EU-Kommissionens forslag til
revidering af henholdsvis. gasforordningen og gasdirektivet velkommen, da det først
og fremmest etablerer det nødvendige og lovgivningsmæssige grundlag for, at dedi-
keret brintinfrastruktur kan etableres og driftes. Desuden finder Wind Denmark det
positivt, at begge forslag opstiller hegnspæle, der dels påkræver, at konverteringen
eller etableringen af ny gasinfrastruktur skal ske på baggrund af realistiske fremskriv-
ninger, herunder en klar finansieringsplan herfor. Dels forbyder, at der må indgås
fossile gaskontrakter, som strækker sig længere end til 2049
et årstal der med
fordel kan fremrykkes til senest 2040.
Wind Denmark bemærker, at til trods for at gaspakken indeholder en lang række
positive elementer i forhold til realiseringen af dedikeret brintinfrastruktur, er det dog
stadig tvivlsomt, om det vil være tilstrækkeligt i den indledende udvikling, hvor den
bookede kapacitet må forventes at være lav i forhold til den tekniske kapacitet. Derfor
ser Wind Denmark det som nødvendigt med endnu mere fokus på, hvilke virkemidler,
der kan bruges til at udvikle et brintmarked. Der skal dog være fokus på, at særregler
og rabatter bruges hensigtsmæssigt og med solnedgangsklausuler for på lang sigt
at forbedre konkurrencen. Desuden vil Wind Denmark gerne have at der er fokus på,
hvordan gaskvaliteten fastsættes for brint, så man undgår eventuelle handelshindrin-
ger på tværs af landegrænser. Dertil påpeger Wind Denmark, at krav til lavemmissi-
onsgasser bør være lige så restriktive som for VE-brint, da det ellers vil skævride
konkurrencen.
Det er Wind Denmarks klare position, at det generelt
bør være TSO/DSO’ens ansvar
at udbygge det bagvedliggende net
el såvel som gas
iht. at understøtte den
grønne omstilling. I den forbindelse vil Wind Denmark gerne flage, at EU-Kom-mis-
sionens forslag på VE-gas området går imod den retning, som et politisk dansk flertal
har besluttet ift. udbygningen af elnettet i forbindelse med tilkobling af VE-anlæg. I
forslaget kræves det, at VE-producenterne el-anlæg både skal betale for tilkobling
og udbygning af det bagvedliggende net.
Side 23/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0024.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Baseret på drøftelser i Rådet vurderes der generelt at være opbakning til brint- og
gasmarkedspakken, herunder formålet om at bidrage til en grøn omstilling af gassy-
stemet, om end der er forskellige holdninger til selve udmøntningen.
Enkelte lande har tilkendegivet ønske om, at den nuværende energikrise bør give
anledning til substantielle ændringer i forslaget, så dette i højere grad tager højde for
krisetiltag i den fremtidige regulering og hensyn til forsyningssikkerhed. En stor
gruppe lande ønsker en længere overgangsperiode for et fuldt reguleret brintmarked
end 2031 som foreslået, idet de i stedet foretrækker, at det enten først på et senere
tidspunkt skal besluttes, hvornår fuld regulering skal være på plads, eller at man al-
lerede nu lægger sig fast på et senere årstal, fx 2035.
Betingelser for tarifrabatter forventes at blive et omdrejningspunkt, idet nogle lande
ønsker at skelne mellem vedvarende og kulstoffattige gasser, mens andre lande fast-
holder teknologineutralitet som princip med henvisning til EU-taksonomien for bære-
dygtige energikilder.
Der er også forskellige positioner i relation til iblanding af brint og iltniveau på lande-
grænsepunkter i naturgasnettet, betingelser for ejermæssig adskillelse (såkaldt "und-
bundling") af brintselskaber og udvidede kompetencer til nationale regulatorer.
Delen om gaslagre og fælles gasindkøb vil blive opdateret i lyset af de retsakter, der
er vedtaget herfor som opfølgning på
REPowerEU-meddelelsen
og til håndtering af
de høje energipriser.
10. Den fungerende regerings foreløbige generelle holdning
Den fungerende regering støtter overordnet forslaget, der har til formål at fremme en
udvikling på gasmarkedet, som gør det mere attraktivt at transportere og handle med
vedvarende og kulstoffattige gasser. Dermed bidrager forslaget til at indfri EU's og
Danmarks ambition om at reducere EU's drivhusgasemissioner med mindst 55 pct. i
2030 og klimaneutralitet i 2050 i overensstemmelse med Kommissionens
Fit-for-55
pakke og EU's klimalov.
Forslagets formål er endvidere i tråd med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
(Danmark kan mere II)
af 25. juni 2022. Danmark er et af de førende lande inden for
biogas, og andelen af opgraderet biogas i det danske gasforbrug udgør i dag omkring
30 pct. Danmark har derfor en væsentlig interesse i at arbejde for så gode og flek-
sible rammer som muligt for de vedvarende gasser. Danmark har også interesse i et
velfungerende certifikatsystem og fælles rammer for gaskvalitet.
Fra dansk side findes det vigtigt, at forslaget bidrager til udfasning af fossil gas, her-
under russisk gas, der efter regeringens opfattelse skal ske så hurtigt som muligt i
overensstemmelse med Kommissionens REPowerEU-plan.
Side 24/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0025.png
Det vurderes desuden vigtigt, at der skelnes mellem gasser (herunder brint) baseret
på vedvarende energi og kulstoffattige gasser, idet kulstoffattige gasser ikke bør fa-
voriseres med tarifrabatter. Fra dansk side er man derfor forbeholden over for Kom-
missionens forslag vedr. tarifrabatter til vedvarende og kulstoffattige gasser i natur-
gassystemet. Denne del af forslaget er desuden uhensigtsmæssigt, idet tarifferne er
en væsentlig indtægtskilde til den fortsatte drift af den danske naturgasinfrastruktur.
Tarifrabatterne kan dermed udgøre en betydelig udfordring for Danmark i takt med,
at det private gasforbrug skal udfases, jf.
Danmark kan mere II.
Den fungerende regering støtter, at der med forslaget for første gang skabes en fæl-
les europæisk lovramme for brint. Det er i tråd med
Aftale om udvikling og fremme
af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi)
af 15. marts 2022. Danmark
skal sigte efter at have bygget 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030, at udbygningen
så vidt muligt skal ske på markedsvilkår, og at det skal være muligt at etablere brint-
infrastruktur til transport af brint i rør og til lagring i undergrunden i Danmark. Fra
dansk side finder man det derfor positivt, at forslaget ved at sætte klare og forudsi-
gelige markedsrammer kan hjælpe kommercielle brintprojekter på vej. Der ønskes
dog en vis national fleksibilitet vedr. regler for ejerskab af brintinfrastruktur og indret-
ning af HNO’er givet, at der ikke er truffet beslutning om brintinfrastruktur i Danmark,
og at brint er et opstartsmarked.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt skriftligt for Folketingets Europaudvalg til orientering
den 13. oktober 2022. Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Euro-
paudvalg den 16. marts 2022.
Side 25/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0026.png
3. Forslag om ændring af direktiv om fælles regler for det indre marked
for naturgas
KOM (2021) 803
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat forslag til direktiv om det
indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint (ændring af direktiv (EU)
2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og
ophævelse af direktiv 2003/55/EF). Forslaget er et supplement til Kommissionens
samlede
”Fit-for-55”-
pakke,
som har til formål at reducere EU’s drivhusgasudlednin-
ger med 55 pct. i 2030.
Med revisionen foreslår Kommissionen tiltag, der skal understøtte et europæisk mar-
ked for vedvarende og kulstoffattige gasser. Ifølge forslaget skal vedvarende og kul-
stoffattige gasser gradvist erstatte fossil gas og dermed bidrage til at nå EU's sam-
lede mål om klimaneutralitet i 2050. Der introduceres bl.a. regler, som skal styrke
beskyttelsen af sårbare kunder, udvide eksisterende forbrugerrettigheder og fremme
forbrugerengagement.
Forslaget indeholder regler, som skal understøtte effektiv markedsadgang til og
transport af vedvarende og kulstoffattige gasser gennem gasinfrastrukturen. Der ind-
går også forslag om ny og selvstændig regulering af brintinfrastruktur, som også byg-
ger på, at der skal sikres en effektiv adgang til brintsystemer og til et kommende
europæisk brintmarked.
Forslaget indeholder nye regler om, at der skal være en mere integreret systemplan-
lægning på gasområdet med en 10-årig tidshorisont, som især skal redegøre for
planlagte investeringer og lukninger. Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige
konsekvenser, ligesom det forventes at medføre samfunds- og statsfinansielle om-
kostninger.
Den fungerende regering ser generelt positivt på forslaget, der overordnet vurderes
at bidrage til at indfri EU's klimamålsætninger gennem harmoniserede regler for gas-
markeder og gasinfrastruktur, der fremmer integration af grønne gasser, herunder
brint i et fremtidigt brintmarked. Brint- og gasmarkedspakken vurderes at føre til
øgede administrative udgifter. Omkostningerne kan finansieres med gebyrbetaling.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 15. december 2021 fremsat
et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om revision af det europæiske gasdirektiv,
KOM (2021) 803.
Forslaget er fremsat som et supplement til ”Fit-for-55-pakken”, der
skal realisere EU’s
klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-
Side 26/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0027.png
niveauet. Forslaget supplerer forordningsforslaget, KOM (2021) 804, som Europa-
Kommissionen har fremsat samtidig.
Forslaget skal understøtte den europæiske klimalov og spiller sammen med Kom-
missionens forslag om at revidere direktivet for fremme af vedvarende energi og
energieffektivitetsdirektivet. Forslaget er et væsentligt virkemiddel til at indfri ambiti-
onen om at udfase russisk gas så hurtigt som muligt, således som det fremgår af
Kommissionens meddelelse ”REPowerEU:
En fælles europæisk indsats for mere
sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser”,
KOM (2022) 108.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funkti-
onsmåde (TEUF) artikel 194, stk. 2, og behandles efter den almindelige lovgivnings-
procedure i TEUF artikel 294]. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. Forsla-
get er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 16.2.2022.
3. Formål og indhold
Forslagets primære formål er at fremme anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige
gasser og udfasning af naturgas med henblik på at indfri EU’s klimamål for 2030 og
målet om klimaneutralitet i 2050. Kommissionen har fremsat forslaget om en revision
af gasmarkedsreglerne som en del af opfølgningen på Kommissionens strategier for
hhv. sektorintegration og brint fra juli 2020.
Forslaget indeholder følgende ændringer til det eksisterende direktiv:
Forbrugerrettigheder og forbrugerengagement
Forslaget indeholder regler, der skal styrke beskyttelsen af sårbare kunder og styrke
eksisterende forbrugerrettigheder for gasforbrugere samt skabe rammer for øget for-
brugerengagement. Medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at forbrugere med ønske
om at skifte gasleverandør ikke må vente længere end tre uger fra et leverandørskifte
er bestilt, til det træder i kraft.
Endvidere lægges der op til, at det fra 2026 højst må tage 24 timer at skifte leveran-
dør. Kommissionen lægger også op til, at der mindst skal være én uafhængig mar-
kedsdækkende prisportal, hvor forbrugere på en nem og overskuelig måde kan sam-
menligne priser og vilkår og gøre brug af deres ret til at skifte leverandør, ligesom at
forbrugere skal have ret til at have mere end én leverandør af naturgas eller brint.
Ifølge forslaget får alle forbrugere endvidere ret til at få installeret en intelligent gas-
måler. Medlemsstaterne skal sikre denne ret, men medlemsstaterne får dog samtidig
mulighed for at knytte en generel udrulning af intelligente målere sammen med en
samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse, således at medlemsstaten kun behøver
at indføre intelligente målersystemer, hvis det vurderes at være omkostningseffektivt.
Medlemsstaten skal gentage cost-benefit analysen mindst hvert fjerde år.
Side 27/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0028.png
Forslaget introducerer også nye begreber i form af aktive kunder og borgerenergi-
fællesskaber for gas. Sådanne aktive forbrugerfællesskaber skal ifølge forslaget
kunne agere som forbrugere, producenter eller leverandører af gas på linje med tra-
ditionelle gasaktører.
Forslagets regler om forbrugerrettigheder og forbrugerengagement svarer i stor ud-
strækning til regler, som allerede er implementeret på el-området.
Tredjepartsadgang til gasinfrastruktur
Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder der produ-
cerer vedvarende og kulstoffattige gasser får adgang til gasinfrastrukturen, uanset
om gasserne fra produktionen skal transporteres gennem distributions- eller trans-
missionssystemet. Det samme gælder for borgerenergifællesskaber inden for gas i
det omfang, sådanne fællesskaber driver distributionssystemer.
Medlemsstaterne skal sørge for, at brugere af gassystemerne sikres en effektiv ad-
gang til gasinfrastrukturen (tredjepartsadgang), som er baseret på objektive og ikke-
diskriminerende vilkår, herunder til gaslagre og til offshore gasinfrastruktur (op-
strømsinfrastruktur). For gaslagre lægger forslaget op til, at medlemsstaterne i valget
af proceduren for adgang hertil (som kan være forhandlet eller reguleret) nu skal tage
højde for resultaterne af den fælles og nationale risikovurdering, som skal foretages
efter den europæiske forsyningssikkerhedsforordning. Dvs. at medlemsstaterne med
forslaget også skal inddrage forsyningssikkerhed som et element, når medlemssta-
terne vurderer, om der skal være forhandlet (ureguleret) eller reguleret adgang (dvs.
hvor selskabets priser og vilkår og/eller metoder til fastsættelse af priser og vilkår
bliver myndighedsgodkendt før de træder i kraft). Forhandlet adgang vælges typisk,
hvis der er tilstrækkelig konkurrence eller alternativer på et marked.
Tredjepartsadgang til brintinfrastruktur
Med forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der er reguleret adgang til brintsyste-
mer med offentliggjorte tariffer, som er baseret på objektive og ikke-diskriminerende
kriterier, og som de regulerende myndigheder har godkendt. Medlemsstaterne kan
dog beslutte, at der skal være forhandlet adgang til brintsystemer indtil 2031 for at
give operatørerne fleksibilitet og for at undgå unødvendige administrative byrder og
omkostninger i en fase, hvor der er brug for en hurtig opskalering af produktion af
brint.
Medlemsstaterne skal dertil sikre, at der indføres et system med reguleret adgang til
brintlagre, hvor tariffer eller tarifmetoder er godkendt af de regulerende myndigheder.
Forslaget lægger endelig op til, at medlemsstaten skal indføre et system med for-
handlet adgang til brintterminaler, hvor den regulerende myndighed blot skal over-
våge adgangsvilkår og deres indvirkning på markedet.
Pligter for transmissionssystemoperatører og lageroperatører
Side 28/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0029.png
Ifølge forslaget pålægges transmissionssystemoperatører og lageroperatører at
drive og udvikle deres systemer på en sikker og effektiv måde. Samtidig skal disse
tage hensyn til de forpligtelser, som vil følge af den kommende forordning om me-
tanudledninger i energisektoren, som der henvises til i forslaget.
Ifølge forslaget skal transmissionssystemoperatører samarbejde med distributions-
systemoperatører for at sikre, at tilknyttede markedsaktører kan deltage effektivt i
detail-, engros- og balancemarkeder. Der lægges endvidere op til, at transmissions-
systemoperatører skal sikre en effektiv styring af gaskvaliteten i gassystemet i over-
ensstemmelse med gældende standarder for gaskvalitet.
Ifølge forslaget skal transmissionssystemoperatører udforme og offentliggøre trans-
parente og effektive vilkår for ikke-diskriminerende tilkobling af nye produktionsfaci-
liteter for vedvarende og kulstoffattige gasser. De regulerende myndigheder skal
godkende disse vilkår. Transmissionssystemoperatører skal endvidere ikke kunne
afvise økonomisk rimelige og teknisk mulige anmodninger om at blive koblet på sy-
stemet.
Ifølge forslaget kan medlemsstaterne beslutte, at et eller flere af transmissionssy-
stemoperatørens opgaver bliver tildelt en transmissionssystemoperatør, som er en
anden end den, som ejer transmissionssystemet. Den, som ejer et transmissionssy-
stem, har som udgangspunkt ansvaret for de opgaver, som påhviler en transmissi-
onssystemoperatør.
Distributionssystemer
Ifølge forslaget skal distributionssystemoperatører samarbejde med transmissions-
systemoperatører og andre infrastrukturoperatører om at planlægge systemdrift og
–ændringer.
Dette skal sikre, at vedvarende og kulstoffattige gasser (og brint), som
føres ind i gassystemet på distributionsniveau får tilstrækkelig adgang til transmissi-
onsniveauet. Forslaget forpligter endvidere distributionsselskaber til at tilslutte pro-
ducenter af vedvarende og kulstoffattige gasser til distributionssystemet, hvis an-
modninger om adgang kan gennemføres teknisk, og hvis de er økonomisk velfunde-
rede.
Ifølge forslaget skal enhver distributionssystemoperatør sikre, at operatørens distri-
butionssystem kan imødekomme en rimelig efterspørgsel for gasdistribution på langt
sigt, og at systemet drives og udvikles som et sikkert og effektivt system, hvor der
tages hensyn til miljøet, energieffektivitet og de forpligtelser, som følger af forslaget
til en forordning om metanudledninger i energisektoren.
Det foreslås endvidere, at de nationale regulerende myndigheder kan beslutte, at
distributionssystemoperatører skal være ansvarlige for at sikre gaskvaliteten i deres
faciliteter i henhold til gældende regler for gaskvalitet, hvis det er nødvendigt for sy-
stemdriften, når der tilføres vedvarende og kulstoffattige gasser til distributionssyste-
met.
Side 29/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0030.png
Ifølge forslaget skal distributionssystemoperatører udforme og offentliggøre transpa-
rente og effektive vilkår for ikke-diskriminerende tilkobling af nye produktionsfacilite-
ter for vedvarende og kulstoffattige gasser. Transmissionssystemoperatører skal
endvidere ikke kunne afvise anmodninger om at blive koblet på systemet, som er
økonomisk rimelige og teknisk mulige.
Ifølge forslaget skal distributionssystemer i visse tilfælde kunne betragtes som luk-
kede distributionssystemer. Et distributionssystem kan blive klassificeret som lukket,
hvis det transporterer gas inden for et industrielt eller kommercielt område, som er
geografisk afgrænset, og hvis det i udgangspunktet ikke transporterer gas til private
forbrugere. Det foreslås, at medlemsstater skal kunne bestemme, at de regulerende
myndigheder kan undtage operatører af lukkede distributionssystemer fra hovedreg-
len om, at tariffer (eller tarifmetoder) for adgang til systemet skal godkendes af myn-
dighederne, før de kan træde i kraft.
Dedikeret brintinfrastruktur
Ifølge forslaget forpligtes brintoperatører (operatører af rørsystemer, lagre eller ter-
minaler) til at drive og udvikle infrastruktur på en sikker og effektiv måde. Derudover
pålægges operatørerne at samarbejde tæt med tilkoblede og tilstødende brintsyste-
mer. Operatørerne må ikke diskriminere mellem forskellige typer af systembrugere
og skal give alle systembrugere de nødvendige informationer for at sikre effektiv sy-
stemadgang. Operatørerne skal indsende rapporter om brintlæk (og genopretnings-
tiltag) til de relevante myndigheder.
Det foreslås endvidere, at operatører af brintsystemer kan have ansvaret for brint-
kvaliteten i deres infrastruktur i henhold til gældende regler for brintkvalitet, hvis det
er nødvendigt for systemdriften. De regulerende myndigheder skal i så fald godkende
dette.
Ifølge forslaget pålægges enhver operatør af brintsystemer at bygge tilstrækkeligt
grænseoverskridende kapacitet til at integrere europæisk brintinfrastruktur, så alle
anmodninger om brintkapacitet, som er økonomisk rimelige og teknisk gennemfør-
lige, bliver imødekommet.
Det foreslås i øvrigt, at
eksisterende
brintsystemer kan få en tidsbegrænset dispen-
sation fra en række bestemmelser i direktivforslaget og en række bestemmelser i
forslaget til en revideret gasforordning
f.eks. bestemmelserne om tredjepartsad-
gang. Det er en betingelse for at opnå dispensation, at det relevante brintinfrastruktur
er en del af en vertikalt integreret virksomhed på datoen for forslagets ikrafttræden.
Dispensationen udløber senest den 31. december 2031, men den kan også udløbe,
hvis den vertikalt integrerede virksomhed selv anmoder om det, eller hvis brintinfra-
strukturen bliver koblet på et andet brintsystem eller udvider kapaciteten.
Side 30/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0031.png
Forslaget lægger op til, at geografisk afgrænsede brintsystemer skal kunne undtages
for regler om ejermæssig adskillelse frem til den 31. december 2030. Et brintsystem
er geografisk afgrænset, hvis det kun transporterer brint fra ét entry-punkt og frem til
et begrænset antal exit-punkter inden for et geografisk afgrænset industriområde.
Reglerne om ejermæssig adskillelse fastlægger, at ejeren af infrastruktur ikke sam-
tidig må handle med og producere energi. De geografisk afgrænsede brintsystemer
skal ligeledes kunne undtages fra evt. fremtidige europæiske harmoniserede tekni-
ske regler for brintsystemer (netværkskoder), som den europæiske sammenslutning
af brintsystemoperatører (ENNOH, der oprettes med den reviderede gasforordning)
pålægges at udvikle. Efter 2030 skal undtagelsen bortfalde, hvis brintsystemet for-
bindes med andre brintsystemer, eller hvis en producent af vedvarende brint ønsker
adgang til det afgrænsede brintsystem.
Forslaget lægger op til at indføre finansieringsmekanismer for grænseoverskridende
brintinfrastruktur, som er med i den europæiske 10-årige udviklingsplan (TYNDP)
men som ikke i regi af den europæiske infrastrukturforordning (TEN-E-forordningen)
er klassificeret som et ”projekt af fælles interesse” (PCI). TYNDP er den samlede
europæiske plan for en koordineret udvikling af grænseoverskridende infrastruktur.
Den europæiske sammenslutning af transmissionssystemoperatører (ENTSOG)
skal opdatere planen hvert andet år, og planen skal bygge på de enkelte medlems-
staters nationale planer. Planen skal have en 10-årig tidshorisont.
Finansieringsmekanismer for grænseoverskridende projekter kendes fra den eksi-
sterende gasregulering. Der skal i henhold til forslaget træffes en koordineret afgø-
relse af de relevante landes regulerende myndigheder. Afgørelsen skal fastlægge en
fordelingsnøgle på tværs af relevante grænsepunkter, dvs. fordele omkostningerne
mellem de relevante brintoperatører i forhold til, hvilke fordele de enkelte operatører
har af projektet. Afgørelsen skal desuden være baseret på en cost-benefit analyse,
som de projektansvarlige skal vedlægge deres anmodning om en afgørelse, som de
sender til de relevante regulerende myndigheder.
Integreret systemplanlægning
Forslaget introducerer også nye regler om den nationale infrastrukturplanlægning,
hvor transmissionssystemoperatører ifølge forslaget skal udarbejde en udviklings-
plan mindst hvert andet år. Planen skal have en 10-årig horisont ligesom den euro-
pæiske plan. Samtidig skal den bygge på scenarier og fremskrivninger, der ikke blot
omfatter transmission men også distribution, lagre og evt. andre relevante infrastruk-
turoperatører
altså bygge på et bredt samarbejde på tværs af hele gassystemet.
Den nationale plan skal indgå i den overordnede 10-årige europæisk udviklingsplan
(TYNDP).
Den nationale plan skal også vurdere, om der findes alternativer til fysiske anlægs-
investeringer, herunder tiltag på efterspørgselssiden, og den skal inddrage ”energi-
effektivitet først” princippet, som er et centralt element i forslaget til den igangvæ-
rende revision af energieffektivitetsdirektivet. Det bærende hensyn bag dette princip
Side 31/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0032.png
er, at energiforbruget kan reduceres generelt via energieffektiviseringer i f.eks. byg-
ninger, transport og energitransport. Dette er et naturligt udgangspunkt i stedet for at
foretage investeringer for at producere ny energi til at imødekomme et for stort be-
hov. De regulerende myndigheder kan efter forslaget kræve, at den nationale trans-
missionssystemoperatør ændrer sin 10-årige udviklingsplan.
Ifølge forslaget skal operatører af brintsystemer regelmæssigt indsende en oversigt
over den brintinfrastruktur, som de har til hensigt at udvikle. Oversigten skal indsen-
des til de regulerende myndigheder, som også bestemmer, hvor ofte disse oversigter
skal udarbejdes og indsendes. Brintlagre og brintterminaler skal bidrage med rele-
vante oplysninger til oversigten. De regulerende myndigheder skal vurdere oversig-
ten.
De regulerende myndigheder
Med forslaget lægges der op til, at de regulerende myndigheder fra den 1. januar
2031 skal godkende tariffer eller metoder til tariffastsættelse for adgang til brintsy-
stemer, ligesom de regulerende myndigheder skal overvåge brintkvaliteter og vur-
dere og udtale sig om brintoperatørernes planlagte udvikling af brintinfrastruktur.
Der lægges også op til, at de regulerende myndigheder skal samarbejde tæt om at
sikre, at de europæiske sammenslutninger (ENTSOG, ENNOH og EU DSO) lever
op til deres forpligtelser ifølge direktivet, gasforordningen og EU's harmoniserede
tekniske regler (netværkskoder), som bliver vedtaget med hjemmel i forordningen.
Herudover lægger forslaget op til at give øgede beføjelser til de regulerende myndig-
heder på områder, hvor medlemsstaterne hidtil har haft kompetencen. Dette er f.eks.
tilfældet i forhold til kompetencen til at godkende/ændre i den nationale udviklings-
plan fra transmissionssystemoperatøren. Her ligger kompetencen i Danmark hos
medlemsstaten, men ifølge forslaget skal den ligge hos de regulerende myndighe-
der. Det er også de regulerende myndigheder, som ifølge forslaget skal fastsætte
kriterier for, hvilket regime (forhandlet eller reguleret) der skal gælde for adgang til
gaslagre. I dag er det medlemsstaten, der gør dette eller bestemmer, hvilken myn-
dighed der skal gøre det.
Delegerede retsakter m.m.
Med forslaget lægges der op til, at Kommissionen bemyndiges til at udstede delege-
rede retsakter i relation til:
- Certificering af vedvarende og kulstoffattige gasser
- Adskillelse af hhv. transmissionsselskaber, lagerselskaber og brintlagersel-
skaber.
- Certificering af transmissionsselskaber og brintoperatører fra tredjelande.
- Regionalt samarbejde mellem de regulerende myndigheder om grænse-
overskridende forhold.
- Compliance med kommende netværkskoder og guidelines.
- Lagring af data hos markedsaktører.
Side 32/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0033.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.
294) medlovgiver. Forslaget behandles i Udvalget om Industri, Forskning og Energi
(ITRE) med udgangspunkt i ordførerens betænkning, der blev præsenteret i juni
2022. Der ventes afstemning om forslaget i ITRE-udvalget i november 2022.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen henvi-
ser Kommissionen til, at forslagets mål om dekarbonisering af EU’s samlede øko-
nomi ikke kan opnås på nationalt niveau. Forslaget skal støtte en udvikling mod et
indre marked for vedvarende og kulstoffattige gasser og brint, hvilket kræver fælles
regler for at virke effektivt og for at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling på tværs
af grænser og markeder.
Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da et velfungerende indre
marked for vedvarende og kulstoffattige gasser ikke kan opnås uden EU-regulerin-
gen.
6. Gældende dansk ret
Det eksisterende gasdirektiv er gennemført i:
Bekendtgørelse af lov om naturgasforsyning (lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. fe-
bruar 2020) med senere ændringslove, herunder L 923 af 18. maj 2021.
Bekendtgørelse af lov om Energinet (lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar
2020).
Lov om Forsyningstilsynet (Lov nr. 690 af 8. juni 2018).
Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser og betingelser mv. for natur-
gasforsyning (bekendtgørelse nr. 822 af 27. juni 2014).
Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas (bekendtgørelse nr.
1354 af 12. december 2014).
Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtel-
ser over for slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v. (bekendtgørelse nr.
2251 af 29. december 2020).
Bekendtgørelse om oprindelsesgarantier for elektricitet og gas (bekendtgørelse
nr. 1216 af 7. juni 2021).
Bekendtgørelse om Forsyningstilsynets overvågning af det indre marked for el
og naturgas m.v. (bekendtgørelse nr. 2249 af 29. december 2020).
Side 33/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0034.png
Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af gassy-
stemet (bekendtgørelse nr. 1047 af 28. maj 2021).
Bekendtgørelse om certificering af transmissionsselskaber, som kontrolle-
res af en eller flere fysiske eller juridiske personer fra et eller flere lande
uden for EU.
Bekendtgørelse om undtagelser for større nye anlæg i naturgasinfrastruk-
turen (bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2019).
Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnet og til opstrømsa n-
læg (bekendtgørelse nr. 1410 af 16. december 2019
Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbetaling i Energistyrelsen (be-
kendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Såfremt forslaget vedtages i den nuværende udformning, vurderes det at medføre
behov for ændringer af en række love og bekendtgørelser, jf. ovenfor under punkt 6.,
samt muligt behov for at fastsætte nye love og bekendtgørelser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Gasdirektivet og
–forordningen
forventes at føre til begrænsede administrative mer-
omkostninger på gasområdet. Nye krav til Energinet og Evida estimeres i størrelses-
ordenen 1,2 mio. kr. årligt. Hertil ca. 2 mio. kr. i engangsomkostninger til udvikling af
IT. Omkostningerne kan overvæltes på slutbrugerne i form af øgede tariffer.
Danmark har ikke brintinfrastruktur, og omkostninger til regulering af et kommende
brintmarked vil være additionelle. Under stor usikkerhed estimeres nye tilsynsopga-
ver for Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet iht. gasforordnin-
gen og -direktivet, som vil medføre årlige omkostninger på ca. 9,4 mio. kr. Omkost-
ningerne forventes at skulle finansieres fra 2031, hvor den nye regulering for brint
ifølge forslaget forventes at vil træde fuldt i kraft. Det kan ikke udelukkes, at der vil
være omkostninger forinden afhængig af pakkens endelige udformning og nationale
beslutninger om bl.a. brintinfrastruktur.
HNO’erne vil skulle finansiere brintinfrastruk-
turen via tariffer,
der overvæltes på brugerne. HNO’erne vil også skulle betale geby-
rer til Forsyningstilsynet og Energistyrelsen, hvilket ligeledes forventes overvæltet på
brugerne.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Øget harmonisering af regler for transport og handel med gas giver bedre muligheder
for import og eksport af vedvarende og kulstoffattige gasser. Det vil bl.a. øge Dan-
marks muligheder for eksport af opgraderet biogas og vil alt andet lige øge incita-
menterne til at investere i denne sektor. Forslaget lægger omvendt op til at opstille
et krav om tarifrabatter på vedvarende og kulstoffattige gasser, hvilket kan medføre
til dobbeltstøtte til producenter af fx opgraderet biogas - og dermed højere tariffer for
slutbrugere af gas - da Danmark har alternative støttemekanismer på området. Sam-
tidig har Danmark en ambition om at udfase gas i den individuelle opvarmning, og
Side 34/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0035.png
der vil dermed være færre slutbrugere til at betale for infrastrukturen. Dette vil alt
andet lige have negative samfundsmæssige effekter.
Et fælleseuropæisk regelsæt for produktion, transport, lagring og anvendelse af brint
forventes at skabe grundlag for langsigtede investeringer i opbygning af brintinfra-
struktur. Dermed vil brint- og gasmarkedspakken fremme mulighederne for at reali-
sere brintprojekter, fx produktionsanlæg, der er en forudsætning for opskalering.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes både at kunne medføre positive og negative erhvervsøkonomiske
konsekvenser for Danmark.
De foreslåede tarifrabatter til vedvarende og kulstoffattige gasser vil give økonomi-
ske fordele til de markedsaktører, som producerer disse gasser. I en gassektor med
faldende antal brugere (producenter og forbrugere), vil sådanne tarifrabatter føre til,
at det kun er muligt at øge tarifbetalingen hos forbrugerne, som i fremtiden fortrinsvist
vil være energiintensive industrier.
For brint vil der være krav om at koordinere, informere og samarbejde på tværs af
værdikæden for at udvikle et integreret gassystem, hvilket vil medføre en vis økono-
misk og administrativ byrde for de berørte brintoperatører. Omvendt må et intensive-
ret samarbejde
nationalt og i EU-regi
forventes at give mere strømlinede løsnin-
ger og mere gennemsigtige vilkår for brug af brintsystemerne, hvilket kan gøre det
nemmere og billigere at anvende brintinfrastrukturen.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vil bidrage til at skabe et europæisk marked for grønne gasser og brint,
idet der kommer en ramme, som markederne kan udvikle sig inden for, jf. f.eks. at
forslaget indfører krav om en integreret planlægning med fælles scenarier. Dette må
forventes at accelerere en udvikling mod vedvarende og kulstoffattige gasser og væk
fra fossil naturgas, hvilket direkte gavner klimaet og miljøet. Jo hurtigere udfasningen
af naturgas sker, desto større er den positive klimaeffekt. Der er truffet en politisk
principbeslutning i aftalen
Danmark Kan Mere II
om at udfase gas fra den individuelle
opvarmning, hvilket forslaget kan understøtte.
8. Høring
Kommissionens
forslag til en revision af gasdirektivet og gasforordningen (”Brint og
Gaspakken”), er den
15. december 2021 sendt i høring i specialudvalget for Klima-,
Energi- og Forsyningspolitik med frist den 7. januar 2022. Der er modtaget 6 hø-
ringssvar. Da det ikke er muligt at adskille, hvilke bemærkninger der er tilknyttet di-
rektivet og forordningen, er bemærkningerne for begge forslag medtaget nedenfor.
Side 35/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0036.png
Dansk Industri (DI) hilser Europa-Kommissionens forslag til nyt direktiv og forordning
for naturgas, grøn gas og brint velkommen. Der er behov for investeringer i gassy-
stem- og gasinfrastrukturen, der er med til at fremme den grønne omstilling i EU og
samtidig kan fremme markedet for grønne gasser, som biogas og brint mv.
Den europæiske forsyningssikkerhed vil fortsat være afhængig af adgang til gas,
som er en meget vigtig del af energisystemet i mange EU-lande, men gassystemet
skal udbygges og justeres, så der tages højde for nye gasser som grøn brint og
biogas. Der er brug for en velfungerende infrastruktur til at fremme et marked for
brint, og derfor er det vigtigt med et forslag til en ny regulering til en infrastruktur for
brint. DI mener, at der er potentiale for anvendelse af langt mere biogas i det euro-
pæiske energimix, og DI hilser derfor forslag velkommen som fremmer anvendelsen
af biogas, som DI betragter som et bæredygtigt brændsel på linje med andre vedva-
rende energikilder.
DI påpeger desuden, at det er vigtigt, at regeringen har vægt på at fjerne alle former
for handelshindringer såsom forskellige slags gaskvalitet i hvert medlemsland. Li-
geså skal regeringen sikre, at certifikat systemet er robust og troværdigt, mens det
ikke bør være muligt at krydssubsidiere mellem gas- og brintinfrastruktur. Generelt
er DI positiv over, at der tages udgangspunkt i den tankegang, der er i den eksiste-
rende regulering, men at der også skal tages højde for, at brintmarkedet forventelig
vil udvikle sig anderledes end markedet for naturgas. I forhold til bestemmelserne
om nødforsyning og afbrydelighed i de foreslåede ændringer til den europæiske for-
syningssikkerhedsforordning, ser DI gerne, at det nuværende kriterium for nødforsy-
ning og afbrydelighed ændres fra en nødforsyning af opvarmningssegmentet og min-
dre gaskunder til en forsikringsordning, hvor alle kunder får adgang til at købe sig til
en nødforsyning hos Energinet.
Dansk Energi (DE)
nu Green Power Denmark - støtter fuldt ud arbejdet med at
udvikle en markedsramme, der kan sikre EU's stigende klima ambitioner. Det er
stærkt nødvendigt at sikre, at der kan ske parallelle udvikling af udbud, infrastruktur,
marked og efterspørgsel efter forskellige typer af lav-karbon gas inklusiv brint. DE
finder, at Gaspakken er et godt udgangspunkt for at sikre en udvikling af et grønt
europæisk gassystem, hvor der er fokus på at tillade nationale løsninger.
DE er især positiv over for, at et brintmarked vil blive bygget op på principperne bag
den eksisterende gas regulering, hvor der også tages højde for, at det er nødvendig
med både regulatorisk og finansiel fleksibilitet. Ligeså finder de, at der skal være en
klar skelnen mellem en systemoperatørs rolle og en rolle som producent eller forbru-
ger (unbundling). Til sidst påpeger DE, at de er glade for, at EU-Kommissionen øn-
sker af afspejle el-direktivet i forhold til forbrugerrettigheder, konkurrence og gen-
nemsigtighed.
Omvendt er DE bekymret for, at en differentieret tilgang til certificering af forskellige
slags gasser vil gøre, at kravene til helt grønne gasser bliver unødig højere end for
Side 36/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0037.png
dekarboniserede gasser. DE ser også gerne, at der kommer mere fokus på, hvordan
reguleringen kan monitorere og give incitamenter til at sløjfe forældet naturgasinfra-
struktur.
Landbrug & Fødevarer (L&F) ser positivt på den forslåede tilpasning af reguleringen
for EU’s interne marked vedvarende gas, naturgas og brint, så den i endnu højere
grad reflekterer væsentlige hensyn som forbrugerbeskyttelse, forsyningssikkerhed
og en omkostningseffektiv omstilling. Det er i den henseende vigtigt for L&F, at det
interne marked for gas styrkes, så kapaciteten af naturgas og nye grønne gasser
udnyttes optimalt på tværs af grænserne.
L&F finder, at i den grønne omstilling af gassystemet skal der tages hensyn til indu-
striens behov for en høj forsyningssikkerhed og konkurrenceevne på det globale
marked. Her er det vigtigt, at EU-reguleringen i højere grad bidrager til en bedre
tværnational udnyttelse af gassen, ligesom en høj grad af teknologineutralitet er nød-
vendig for at sikre udbygningen af den mest optimale infrastruktur og produktion af
grønne gasser.
Ligeså finder L&F, at medlemsstaterne skal have nogle bredere rammer til at fast-
lægge forsyningsprincipper bundet op på nationale afgrænsede forhold. Den nuvæ-
rende regulering mangler fleksibilitet og understøtter ikke øvrige hensyn såsom fø-
devaresikkerhed og veterinære hensyn i forhold til muligheden for at afbryde gas-
kunder. L&F finder det positivt, at Kommissionen understreger, at medlemsstaterne
skal have mulighed for at definere, hvem der må anses for at være udsatte gaskun-
der og derefter tilpasse sine indsatser for at beskytte denne gruppe.
Det er endeligt vigtigt for L&F, at reguleringen af nye forsyningsområder, såsom brint,
bliver indrettet hensigtsmæssigt fra starten, så der sikres gennemsigtighed og kon-
kurrence.
Brintbranchen byder EU-Kommissionens forslag velkommen, da Brintbranchen tæn-
ker, at elektrolyse har en afgørende rolle i det fremtidige energisystem og opnåelsen
af Europas klimamålsætning. Det nye forslag sikrer, at målene i EUs brintstrategi kan
opnås, og at et europæisk marked for brint kan udvikles på fornuftige vilkår frem til
2030.
Særligt er Brintbranchen bekymret for, at certificering af brintbaserede grønne gas-
ser og lav-karbon gasser kommer til at ske på forskellige vilkår, hvilket kan skade
Danmarks position, som et land der forventes primært at producere grønne gasser.
Desuden mener Brintbranchen, at det er skuffende, at der ikke inkluderes konkrete
krav til gennemsnitlige CO2 reduktioner i gassystemet for som minimum 2030 og
2050. Omvendt er Brintbranchen positiv stemt over for forslaget om at etablere en
fælles europæisk sammenslutning af brintsystemoperatører (ENNOH) og reglerne
om samarbejdet mellem TSO’er og DSO’er. Desuden finder Brintbranchen
det også
meget positivt, at EU-Kommissionen kommer med forskellige forslag til, hvordan
Side 37/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0038.png
brintmarkedet kan komme i gang ved f.eks. at acceptere krydssubsidiering i særlige
situationer.
Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport (ITD) støtter overordnet ind-
førelsen af et fælles regelsæt for produktion, opbevaring og distribution af brint på et
tidligt stadie i udviklingen af et international brintmarked. ITD er positiv over for etab-
lering af et reguleret europæisk og international brintmarked til gavn for den grønne
omstilling af lastbilerne. Det er afgørende, at et fælles regelsæt skaber rammerne for
et åbent og konkurrencepræget marked for vedvarende brint og natur- og biogas, så
anvendelsen af grønne brændstoffer bliver mere konkurrencedygtige sammenlignet
med fossile brændstoffer.
ITD støtter overordnet gaspakkens fokus på at fremme internationalt samarbejde om
distribution af brint og ibrugtagning af naturgasrør til brint. En fælles brintinfrastruktur
på tværs af EU vil være centralt for at skabe en tilgængelig og effektiv infrastruktur
til gavn for den tunge vejtransport i Danmark og EU. ITD ser derfor positivt på gas-
pakkens initiativer, der fremmer brintsystemoperatørers samarbejde på tværs af lan-
degrænser og således fremmer samarbejdet om at opbygge en europæisk brintin-
frastruktur i EU. ITD finder i den forbindelse det beklageligt, at gaspakken ikke inde-
holder konkrete initiativer, der fremmer koblingen af en europæisk infrastruktur med
nye tankningsmuligheder.
ITD finder det formålsløs at fremme brint som brændstof i transportsektoren med-
mindre den anvendte strøm til elektrolyse og brintproduktion kommer fra vedvarende
energikilder. Forsyningssikkerhed og tilgængelighed af billig vedvarende brint på
tværs af EU er centralt for at sikre en sammenhængende grøn logistik og transport-
rute og for at opnå reelle klimaeffekter.
Wind Denmark
nu Green Power Denmark - byder EU-Kommissionens forslag til
revidering af henholdsvis. gasforordningen og gasdirektivet velkommen, da det først
og fremmest etablerer det nødvendige og lovgivningsmæssige grundlag for, at dedi-
keret brintinfrastruktur kan etableres og driftes. Desuden finder Wind Denmark det
positivt, at begge forslag opstiller hegnspæle, der dels påkræver, at konverteringen
eller etableringen af ny gasinfrastruktur skal ske på baggrund af realistiske fremskriv-
ninger, herunder en klar finansieringsplan herfor. Dels forbyder, at der må indgås
fossile gaskontrakter, som strækker sig længere end til 2049
et årstal der med
fordel kan fremrykkes til senest 2040.
Wind Denmark bemærker, at til trods for at gaspakken indeholder en lang række
positive elementer i forhold til realiseringen af dedikeret brintinfrastruktur, er det dog
stadig tvivlsomt, om det vil være tilstrækkeligt i den indledende udvikling, hvor den
bookede kapacitet må forventes at være lav i forhold til den tekniske kapacitet. Derfor
ser Wind Denmark det som nødvendigt med endnu mere fokus på, hvilke virkemidler,
der kan bruges til at udvikle et brintmarked. Der skal dog være fokus på, at særregler
og rabatter bruges hensigtsmæssigt og med solnedgangsklausuler for på lang sigt
Side 38/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0039.png
at forbedre konkurrencen. Desuden vil Wind Denmark gerne have at der er fokus på,
hvordan gaskvaliteten fastsættes for brint, så man undgår eventuelle handelshindrin-
ger på tværs af landegrænser. Dertil påpeger Wind Denmark, at krav til lavemmissi-
onsgasser bør være lige så restriktive som for VE-brint, da det ellers vil skævride
konkurrencen.
Det er Wind Denmarks klare position, at det generelt
bør være TSO/DSO’ens ansvar
at udbygge det bagvedliggende net
el såvel som gas
iht. at understøtte den
grønne omstilling. I den forbindelse vil Wind Denmark gerne flage, at EU-Kom-mis-
sionens forslag på VE-gas området går imod den retning, som et politisk dansk flertal
har besluttet ift. udbygningen af elnettet i forbindelse med tilkobling af VE-anlæg. I
forslaget kræves det, at VE-producenterne el-anlæg både skal betale for tilkobling
og udbygning af det bagvedliggende net.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Baseret på drøftelser i Rådet vurderes der generelt at være opbakning til brint- og
gasmarkedspakken, herunder formålet om at bidrage til en grøn omstilling af gassy-
stemet, om end der er forskellige holdninger til selve udmøntningen.
Enkelte lande har tilkendegivet ønske om, at den nuværende energikrise bør give
anledning til substantielle ændringer i forslaget, så dette i højere grad tager højde for
krisetiltag i den fremtidige regulering og hensyn til forsyningssikkerhed. En stor
gruppe lande ønsker en længere overgangsperiode for et fuldt reguleret brintmarked
end 2031, som foreslået, idet de i stedet foretrækker, at det enten først på et senere
tidspunkt skal besluttes, hvornår fuld regulering skal være på plads, eller at man al-
lerede nu lægger sig fast på et senere årstal, fx 2035.
Betingelser for tarifrabatter forventes at blive et omdrejningspunkt for de politiske
forhandlinger, idet nogle lande ønsker at skelne ml. vedvarende og kulstoffattige gas-
ser, mens andre lade fastholder teknologineutralitet som princip med henvisning til
EU-taksonomien for bæredygtige energikilder.
Der er også forskellige positioner i relation til iblanding af brint og iltniveau på lande-
grænsepunkter i naturgasnettet, betingelser for ejermæssig adskillelse (såkaldt "und-
bundling") af brintselskaber og udvidede kompetencer til nationale regulatorer.
10. Den fungerende regerings foreløbige generelle holdning
Den fungerende regering støtter overordnet forslaget, der har til formål at fremme en
udvikling på gasmarkedet, som gør det mere attraktivt at transportere og handle med
vedvarende og kulstoffattige gasser. Dermed bidrager forslaget til at indfri EU's og
Danmarks ambition om at reducere EU's drivhusgasemissioner med mindst 55 pct. i
2030 og klimaneutralitet i 2050 i overensstemmelse med Kommissionens
Fit-for-55
pakke og EU's klimalov.
Side 39/40
kom (2021) 0805 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren samt brint- og gasmarkedspakken
2638894_0040.png
Forslagets formål er endvidere i tråd med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
(Danmark kan mere II)
af 25. juni 2022. Danmark er et af de førende lande inden for
biogas, og andelen af opgraderet biogas i det danske gasforbrug udgør i dag omkring
30 pct. Danmark har derfor en væsentlig interesse i at arbejde for så gode og flek-
sible rammer som muligt for de vedvarende gasser. Danmark har også interesse i et
velfungerende certifikatsystem og fælles rammer for gaskvalitet.
Fra dansk side finder man det vigtigt, at forslaget bidrager til udfasning af fossil gas
- herunder russisk gas, der ifølge regeringen skal ske så hurtigt som muligt i over-
ensstemmelse med Kommissionens meddelelse vedr.
REPowerEU: En fælles euro-
pæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser.
Det vurderes desuden vigtigt, at der skelnes mellem gasser (herunder brint) baseret
på vedvarnede energi og kulstoffattige gasser, idet kulstoffattige gasser ikke bør fa-
voriseres med tarifrabatter. Den fungerende regering er derfor forbeholden over for
Kommissions forslag vedr. tarifrabatter til vedvarende og kulstoffattige gasser i na-
turgassystemet. Denne del af forslaget er desuden uhensigtsmæssigt, idet tarifferne
er en væsentlig indtægtskilde til den fortsatte drift af den danske naturgasinfrastruk-
tur. Tarifrabatterne kan dermed udgøre en betydelig udfordring for Danmark i takt
med, at det private gasforbrug skal udfases, jf.
Danmark kan mere II.
Fra dansk side støtter man, at der med forslaget for første gang skabes en fælles
europæisk lovramme for brint. Det er i tråd med
Aftale om udvikling og fremme af
brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi)
af 15. marts 2022. Danmark skal
sigte efter at have bygget 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030, at udbygningen så vidt
muligt skal ske på markedsvilkår, og at det skal være muligt at etablere brintinfra-
struktur til transport af brint i rør og til lagring i undergrunden i Danmark. Det findes
derfor positivt, at forslaget ved at sætte klare og forudsigelige markedsrammer kan
hjælpe kommercielle brintprojekter på vej. Der ønskes dog en vis national fleksibilitet
vedr. regler for ejerskab af brintinfrastruktur og indretning af HNO’er, givet at der ikke
er truffet beslutning om brintinfrastruktur i Danmark, og at brint er et opstartsmarked.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er senest forelagt skriftligt for Folketingets Europaudvalg til orientering den
13. oktober 2022. Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 16. marts 2022.
Side 40/40