Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0157 Bilag 2
Offentligt
2703782_0001.png
8. maj 2023
MIM 43-23
SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EU-UDVALG
Om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle
emissioner.
KOM (2022) 157
Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af den 14. juni 2022. Nye afsnit er markeret med en streg i
marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om forordning om rapportering af miljødata fra
industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner. Forslaget vil ophæve og
erstatte forordning (EF) nr. 166/2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og
overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR). Formålet med forslaget er at fremme offentlighedens
adgang til miljøoplysninger om industrielle anlæg og husdyrbrug samt mindske barriererne for
deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet og herved sikre muligheden for offentlighedens
bidrag til forebyggelse og reduktion af miljøforurening. Forslaget komplementerer forslag til
direktiv om industrielle emissioner, som gennem monitorering af forurening fra industrielle
anlæg understøtter
målet fra EU’s Grønne Pagt om
et forureningsfrit miljø i 2050.
Under forslaget skal flere virksomhedstyper indberette data, ligesom forslaget inkluderer
indberetninger for nye aktiviteter og nye kapacitetstærskler for indberetninger om udledning af
forurenende stoffer, krav om indberetning af forbrug af vand, energi, råvarer og kontekstuelle
informationer såsom antal medarbejdere. Omfattede virksomheder skal endvidere bekræfte, at
deres udledninger er under de angivne tærskelværdier, hvis det er tilfældet (nulrapportering).
Endelig giver forslaget mulighed for at Kommissionen kan vedtage ændringer om hvilke
områder og forurenende stoffer, der skal indberettes via delegerede retsakter.
Kommissionen ønsker med forslaget at muliggøre en bedre analyse af de enkelte sektorers
miljøpræstationer og ressourceeffektivitet gennem en højere detaljeringsgrad og inkluderingen af
flere parametre i monitoreringen over udledninger af forurenende stoffer. I forslaget tildeles
Kommissionen mulighed for at vedtage delegerede retsakter om efterfølgende udvidelser af
omfanget af virksomhedernes rapporteringskrav til Kommissionen, og Kommissionens beføjelser
til at vedtage sådanne retsakter foreslås dermed styrket. Forslaget forventes at have
erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for erhvervene, staten og kommunerne.
Regeringen støtter hovedelementerne i Kommissionens forslag, idet det vurderes, at forslaget
grundlæggende vil fremme offentlighedens indsigt i virksomhedernes miljøpræstationer gennem
udvidelse og harmonisering af regler for indberetning af miljøoplysninger. Regeringen støtter
forslagets inkludering af nye virksomheder, men finder at indrapporteringen af data over
forbrug af energi, vand og råvarer skal være frivillig i en overgangsperiode og efterfølgende
evalueres, for at sikre at de er proportionale med de afledte økonomiske byrder for
myndighederne og virksomhederne. Regeringen finder det væsentligt, at medlemsstaterne kan
indberette og kvantificere udledninger på vegne af husdyrbrug og akvakultur, at byrder for
 kom (2022) 0157 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner
2703782_0002.png
erhvervslivet reduceres, ved at mindske eller fjerne krav til indrapportering, der ikke løfter
forordningens formål om at fremme offentlighedens indsigt i miljøoplysninger. Regeringen
finder, at der skal ske en klar afgrænsning af brugen af gennemførelsesretsakter og at
Kommissionens beføjelser til at udvide forordningens anvendelsesområde indskrænkes fra
delegerede retsakter til gennemførelsesretsakter.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til forordning
om rapportering af miljødata fra industrianlæg
og oprettelse af en portal for industrielle emissioner.
Forslaget vil ophæve og erstatte Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 om oprettelse af et europæisk register over
udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR = EU’s Pollutant Release and Transfer
Register). Forslaget er modtaget i dansk sprogudgave den 28. april 2022.
Forordning (EF) nr. 166/2006 om oprettelse af europæisk register over udledning og overførsel af
forurenende stoffer (”E-PRTR”)
har til formål at monitorere og offentliggøre data om
miljøvirkningerne af ca. 30 000 af EU’s, Islands, Liechtensteins og Norges store industrianlæg og
husdyrbrug (”agroindustrielle
anlæg”) med højt
forureningspotentiale, således at offentligheden
kan inddrages i beslutninger om miljøforhold. E-PRTR forordningen implementerer Kiev-
protokollen under Århuskonventionen (UNECE).
I Danmark er ca. 2.400 virksomheder, herunder industrivirksomheder og husdyrbrug, omfattet af
direktivet om industrielle emissioner (IE-direktivet)
1
, der også er omfattet af E-PRTR. IE-direktivet
om industrielle emissioner fastlægger rammerne for en række industrier og landbrugs udledning af
miljøskadelige stoffer. IE-direktivet og forordningen er komplementære retsakter, der bl.a. har til
formål at regulere samt overvåge industriens indvirkning på miljøet. Forordningen hjælper med at
overvåge de regler og indsatser, der fastsættes i IE-direktivet med henblik på at forbedre
information til offentligheden om virksomhedernes miljøpræstationer.
Der er dog kun ca. 380 virksomheder (heraf 200 industrivirksomheder og spildevandsanlæg), der i
dag er omfattet af pligten til at rapportere deres udledninger. Danmark er hermed forpligtiget til at
indberette disse emissioner til E-PRTR registret. E-PRTR er det eneste retligt bindende europæiske
instrument, der moniterer industrielle anlæg og husdyrbrugs miljøpræstationer og tilbyder
kvalitetssikret miljødata, der er nemt tilgængeligt for offentligheden.
Hovedformålet med den foreslåede retsakt er beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1 og skal derfor behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal.
Formål og indhold
Kommissionens forslag til den nye forordning følger op på revisionen af IE-direktivet og evaluering
af E-PRTR-forordningen. Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en ny regulering for at
samle og strømline monitering af EU’s tiltag
om ”zero-pollution” (0-forurening),
cirkulær økonomi
og dekarbonisering. Kommissionen vurderer, at forordningen i højere grad skal leve op til
UNECE's og Aarhuskonventionens formål om at sikre bedre adgang til miljøoplysninger for
offentligheden.
Kommissionen ønsker med forslaget til ny forordning dermed at styrke den nuværende
”Industrial
Emissions Portal”
(IEP),
som indeholder oplysninger om industrielle udledninger til luft, jord,
vand samt ressourceforbrug. Fremover vil alle aktiviteter under IE-direktivet blive fuldt ud
omfattet af krav under IEP.
1
Industrielle Emissioners Direktivet, 2010/75/EU (IED) er et rammedirektiv, der påkræver medlemsstaterne at fastsætte
emissionsgrænseværdier og krav til miljøperformance for de omfattede virksomheder.
2
 kom (2022) 0157 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner
2703782_0003.png
I nedenstående gennemgås de væsentligste forslag til ændringer:
Flere virksomhedstyper og ændrede kapacitetstærskler
Kommissionen foreslår tilføjet en række nye rapporteringspligtige virksomhedstyper og ændrede
kapacitetstærskler for visse virksomhedstyper.
Den forventede udvidelse af aktiviteter under det kommende IE-direktiv bevirker, at flere
installationer vil blive omfattet af forordningen. For husdyrbrug vil de tærskelværdier, der
fastsættes i IE-direktivet, være gældende for, hvornår et husdyrbrug er omfattet af forordningen. I
Rådets generelle indstilling er der lagt op til, at flere, mindre husdyrbrug inkluderes under
direktivet. I en dansk kontekst ventes ca. 5000 yderligere husdyrbrug at blive omfattet. Derudover
ventes tærsklen for hvornår en aktivitet omfattes at blive nedsat for visse
affaldsbehandlingsaktiviteter og for akvakulturanlæg, tærskelværdien ændres fra > 1000 tons til
>100 tons/år. Endvidere ventes inklusion af nye aktiviteter, herunder udvinding og behandling af
en række industrielle mineraler og batteriproduktion, udvinding af råolie og gas både onshore og
offshore, samt mellemstore fyringsanlæg på mellem 20 MW og 50 MW. Den endelige fastlæggelse
af hvilke husdyrbrug og industriaktiviteter, der vil indgå i direktivet, vil ske i forbindelse med
trilogforhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet.
Rapportering af ressourcer (energi, vand og råvarer)
For at følge EU’s politik for cirkulær økonomi og dekarbonisering og skabe en bedre miljømæssig
benchmarking af E-PRTR data ønsker Kommissionen, at virksomhederne skal rapportere deres
forbrug af ressourcer som energi, vand og råvarer. Formatet for rapportering vil blive fastsat senere
i en gennemførelsesretsakt.
Opdatering af metoder til opgørelse af udledninger
Kommissionen foreslår, at der skal ske en opdatering af de metoder, som virksomhederne skal
bruge til at kvantificere de data, der skal rapporteres. Kommissionen vil i den anledning
regelmæssig udarbejde vejledninger til internationalt anerkendt metoder til måling og analyse.
Kommissionen foreslår endvidere, at der fastsættes et kvantificeringshierarki, hvor det kræves, at
driftslederne først og fremmest anvender måling som den mest nøjagtige kvantificeringsmetode,
dernæst beregning, og hvis det ikke er praktisk muligt så kan skøn anvendes.
Obligatorisk årlig bekræftelse fra virksomheder under udledningstærskler (nulrapportering)
Kommissionen foreslår, at alle virksomheder hvert år skal fremsende en indberetning/bekræftelse
til tilsynsmyndigheden i det tilfælde, at virksomheden ikke har emissioner og overførsler over
rapporteringstærskler. Dvs. alle virksomheder skal indberette, herunder i givet fald en bekræftelse
på, at udledningerne for rapporteringsåret har ligget under emissionstærsklerne.
Medlemslande kan fremsende data på vegne af visse virksomheder (top-down rapporteringer)
Kommissionen foreslår, at medlemslande kan rapportere og kvantificere data over udledninger af
miljøskadelige stoffer til EU på vegne af husdyrbrug og akvakultur, såfremt disse virksomheder
mangler ressourcer til at rapportere og kvantificere deres udledninger. Den kompetente myndighed
har endvidere mulighed for at anvende eksisterende data, hvis det allerede er til rådighed.
Kontekstuelle oplysninger
Virksomhederne skal nu ikke blot indrapportere produktionsmængde samt evt. ulykker, der leder
til udledning af forurenende stoffer, men også antal ansatte og driftstimer.
Kommissionens ret til at udstede delegerede retsakter
Forslaget fra Kommissionen indeholder fortsat mulighed for, at Kommissionen kan udstede
delegerede retsakter, og de eksisterende beføjelser til at udstede sådanne retsakter foreslås styrket.
Forslaget indeholder beføjelser til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter om udvidelse
af dækningen af forordningen for både virksomhedstyper og omfattede stoffer, som opført på
forslagets bilag 1 og 2. Der er samtidig udspecificeret de situationer, hvor der vil være grund til at
opdatere bilagene og dermed aktiverer udarbejdelsen af delegerede retsakter. Kommissionen
3
 kom (2022) 0157 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner
2703782_0004.png
vurderer at forslaget underbygger muligheden for effektivt at ajourføre omfanget af krav til
indberetninger.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294)
medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men Europa-Parlamentet har d. 27. oktober
2022 udsendt første udkast til en udtalelse, der drøftes i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og
Fødevaresikkerhed. Overordnet har Europa-Parlamentet hilst Kommissionens forslag velkomment
og støtter op om, at forordningens anvendelsesområde udvides i overensstemmelse med aktiviteter
omfattet af relaterede miljøretsakter, såsom IE-direktivet og Direktivet for Mellemstore
Fyringsanlæg (MCPD).
Udkastet til udtalelse indeholder endvidere støtte til indberetning på anlægsniveau ud fra den
forudsætning, at det samme følger af IE-direktivet og udvidelsen af relevante forurenende stoffer.
Omvendt findes der ikke støtte til kravene om rapportering af produktionsmængde og supplerende
kontekstuelle oplysninger samt anvendelsen af ressourcer (energi, vand og råstoffer). Ej heller de
omfattende delegerede beføjelser til at kunne medtage nye aktiviteter i anvendelsesområdet for
forordningen.
Nærhedsprincippet
Kommissionens forslag omhandler en styrket monitorering af virksomheders udledninger til
miljøet for at sikre et højt niveau af miljø- samt beskyttelse af menneskers sundhed. Da formålet
med forslaget vedrører grænseoverskridende forurening, vurderes det at være i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, da det enkelte medlemsland ikke alene kan sikre effektiv monitorering af
forurening, cirkulær økonomi og dekarbonisering i andre medlemsstater På samme vis vil en bedre
monitorering af andre medlemslandes virksomheders miljøforurening kunne danne grundlag for
styrkede konkurrencevilkår på sigt.
Regeringen er derfor enig i Kommissionens betragtninger, herunder at fælles regler på EU-plan er
nødvendige for at adressere industriens fodaftryk i forhold til forurening af miljøet og indvirkning
på menneskers sundhed på en koordineret og harmoniseret måde gennem lige vilkår for
monitorering og indrapportering på tværs af medlemsstaterne. Regulering bør ske gennem
vedtagelse af fælles EU-lovgivning.
Gældende dansk ret
Bekendtgørelse nr. 1941 af 04/10/2021 om et register over udledning og overførsel af forurenende
stoffer (PRTR) implementerer E-PRTR forordningen i dansk ret.
Konsekvenser
1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder en
konsekvensændring i PRTR-bekendtgørelsen, der vil gennemføre administrative bestemmelser i
Kommissionens forslag til ny regulering af rapportering af miljødata fra industrielle virksomheder
4
 kom (2022) 0157 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner
2703782_0005.png
og
etablering af en ”Industri Emissions Portal”
(IEP), som afløser for den gældende E-PRTR
forordning.
2. Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser grundet det forøgede antal virksomheder, der
bliver omfattet af forordningen. Det forventes, at det samlede antal virksomheder, der omfattes, vil
ca. gå fra 2.336 til 6.234. Forøgelsen forventes at ville omfatte 3.113 ekstra husdyrbrug, 500
fyringsanlæg, 180 akvakulturanlæg og 105 anlæg, der nyttiggør affald.
Opgørelsen af husdyrbrug er foretaget pba. af de tærskelværdier, der blev vedtaget i Rådets
generelle indstilling d. 16. marts 2023 for IE-direktivet på 350 LSU for kvæg og svin samt 280 LSU
for fjerkræ, da IE-direktivets tærskelværdier dikterer, hvornår et husdyrbrug er omfattet af
forordningen. Opgørelsen kan dermed ændre sig på baggrund af de videre forhandlinger mellem
Rådet og Europa-Parlamentet om forslaget til IE-direktiv.
Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige
De statsfinansielle konsekvenser er primært forbundet med Kommissionens forslag om
virksomhedernes indrapportering af energi-, vand- og råvareforbrug samt bekræftelse af, at
virksomhederne ikke overskrider tærskelværdierne for de omfattede forurenende stoffer. Det
forventes at medføre udgifter for staten og kommunerne, da myndighederne skal kvalitetssikre
data og videresende til Miljøstyrelsen, der gennemfører indberetning til EU. Da størstedelen af de
omfattede virksomheder, skønnet til omkring 5.900 af de 6.234, vil have kommunerne som
myndighed, forventes KL at rejse DUT-krav.
Det forventes, at ovenstående vil beløbe sig til omkring 0,8 mio. kr. årligt for Miljøministeriet og
2,9 mio. kr. årligt for kommunerne, jf.
tabel 1.
Det forventes, at der vil være en engangsudgift på
omkring 3 mio. kr. for at ændre IT-systemet for virksomhedernes indberetning af data.
Udgangspunktet for skønnet er, at alle 6.234 virksomheder omfattet af IEP skal indberette, at de
udleder under tærskelværdierne for de forurenende stoffer samt energi, vand og råvarer. Da
indholdet af kravene til indrapportering af energi, vand og råvarer fastsættes i en
gennemførelsesretsakt, er det muligt, at kravene vil blive mindre omfattende. I den anledning skal
det bemærkes, at de økonomiske beregninger er omfattet af usikkerhed og derfor skal anvendes
med forbehold.
Tabel 1
Foreløbige skøn over økonomiske konsekvenser, mio. kr.
2025
Statsfinansielle konsekvenser
-heraf Miljøministeriet
-heraf kommuner
Erhvervsøkonomiske
konsekvenser
-heraf brugerbetaling
-heraf indrapporteringskrav
6,7
3,8
1
2,9
2026
3,7
0,8
2,9
2027
3,7
0,8
2,9
Varigt pr.
år
3,7
0,8
2,9
13,6-26,7
9,3
4,3-17,4
13,6-26,7 13,6-26,7 13,6-26,7
9,3
4,3-17,4
9,3
4,3-17,4
9,3
4,3-17,4
Kilde: Miljøministeriet
Anm: 1) Inkl. Engangsudgift på 3 mio. kr. for ændring af IT-system til indrapportering af virksomhedernes data.
Derudover vil der kunne opstå yderligere økonomiske konsekvenser i form af årsværk til
Miljøstyrelsens kvalitetssikring af indrapportering, der skal videreformidles til EU, vejledning af
virksomhederne m.m.
5
 kom (2022) 0157 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner
2703782_0006.png
I dag indberetter ca. 380 virksomheder (industri og husdyrbrug) ud af 2.400 årligt emissionsdata i
større eller mindre omfang. Det forventes, at et fåtal på mellem 0-50 af de nyomfattede
virksomheder vil skulle indberette emissionsdata, som resultat af en overskridelse af de fastsatte
tærskelværdier for forurenende stoffer eller affaldsmængder på over 2 tons farligt affald eller 2.000
tons ikke farligt affald pr. år.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følger af EU-retsakter, skal afholdes inden for de
berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer.
Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne
Forslaget skønnes at medføre løbende erhvervsøkonomiske omkostninger på mellem 13,6-26,7 mio.
kr. årligt. De erhvervsøkonomiske konsekvenser er primært forbundet med indrapportering af vand,
energi og råvareforbrug samt bekræftelse af, at virksomheden ikke overskrider tærskelværdierne for
de omfattede forurenende stoffer. Usikkerheden i overslaget afspejler bl.a at nogle virksomheder
allerede i dag opgør forbrug af energi, vand og råvarer. Andelen kendes dog ikke. Der vil være
brugerbetaling forbundet med kommunernes kvalitetssikring af virksomhedernes data, der
forventes at være i størrelsesordenen 9,3 mio. kr. årligt.
Forslaget indeholder mulighed for, at myndighederne vil kunne indrapportere på vegne af
husdyrbrug og akvakulturanlæg. Det er allerede fast praksis for størstedelen af husdyrbrugene i
Danmark. Det er dog ikke før appliceret for indrapportering af vand, energi og råvareforbrug.
Eventuelle omkostninger hertil indgår derfor ikke i skønnet i
tabel 1.
Kommissionen vil endvidere
kunne udvide anvendelsesområdet for forordningen gennem delegerede retsakter. Der forventes
væsentlige erhvervsøkonomiske og statsfinansielle omkostninger herved.
3. Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark direkte. Forslaget
kan dog medvirke til et øget beskyttelsesniveau generelt i EU, idet en benchmarking af udledninger
og ressourceforbrug kan give øget indsigt i, hvor der kan være miljø-, sundhed og klimamæssige
effekter at hente.
Høring
Forslaget har været sendt i høring blandt en kreds af berørte interessenter i EU miljø-
specialudvalget, ved to lejligheder.
Ved første høring, der fandt sted mellem den 6. april og 19. april 2022, er der modtaget
høringssvar fra Dansk Industri (DI), Landbrug og Fødevarer (L&F), Greenpeace og DANVA.
De væsentligste kommentarer fra høringen er:
Greenpeace mener, at tærskelværdien for husdyrbrug bør sænkes fra 150 dyreenheder til 100
dyreenheder, da de miljø- og sundhedsmæssige gevinster markant overstiger de administrative
omkostninger.
Dansk Industri ser overordnet positivt på forslaget til IEP, da det vil medføre en større grad af
transparens, som de forventer vil kunne reducere antallet af indberetninger. DI har dog en række
forbehold og forslag til ændringer.
Det er væsentligt for DI, at de skærpede rapporteringskrav fører til miljømæssige forbedringer, og
ikke kun administrative byrder for myndigheder og virksomheder. DI anfører, at portalen bør
designes efter moderne tekniske standarder. DI mener, at den øgede rapportering i IEP er i konflikt
med kravet om miljøledelse i IED, fordi det ikke giver virksomhederne mulighed for at prioritere
monitoreringen af de vigtigste miljøparametre lokalt. Ifølge DI skal kravene til rapportering
opblødes og fastlægges lokalt i samarbejde med den kompetente miljømyndighed.
6
 kom (2022) 0157 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner
Endelig påpeger DI, at indførelsen af delegerede retsakter kan få store erhvervsmæssige
konsekvenser, og det ønskes, at disse begrænses til anliggender, der udelukkende er af teknisk
karakter.
Landbrug og Fødevarer støtter, at PRTR-registeret gives et mere intuitivt navn. De frygter dog, at
forslaget til IEP vil medføre store administrative byrder for husdyrbrugene, som ikke er
koordineret med de øvrige krav til øget indberetning, blandt andet på CSR området. Det anføres
derfor også, at man tilslutter sig muligheden for, at medlemsstaterne kan indberette på vegne af
husdyrbrug og akvakultur. Samtidig har L&F svært ved at vurdere, hvad den anførte tærskel på 150
dyreenheder, der afgrænser omfattede husdyrbrug, konkret dækker over, hvilket giver dem
anledning til at tro, at det kan medføre en uensartet tolkning på tværs af EU.
L&F støtter ikke forslaget om, at ressourceforbrug skal medtages i indberetningen, fordi de mener,
at det vil føre til uensartet rapportering og øgede administrative byrder, uden mulighed for
sammenligning af data og nævneværdige miljøeffekter. Dertil støtter de heller ikke indførelsen af
delegerede retsakter, der overskrider områder af teknisk karakter.
DANVA mener, at registrering og rapportering skal holdes på et nødvendigt minimum og dobbelt
indberetning undgås. DANVA ønsker specificeret definitionen af, hvilke renseanlæg der er
omfattet, samt i hvilket omfang de skal monitere. Endelig ønsker DANVA, at der bliver mulighed
for at undtage behovet for at analysere for et givent stof, hvis det kan dokumenteres, at der ikke
finder udledning sted på et givent anlæg.
Ved anden høringsrunde mellem 26. april og 2. maj 2023 er der modtaget bemærkninger fra Dansk
Akvakultur, Kommunernes Landsforening (KL) og Landbrug og Fødevarer (L&F).
Dansk Akvakultur bemærker, at for akvakultur betyder forslaget, at kravet om
indrapporteringspligt for en række data ændres fra anlæg med en produktion > 1000 t/år til >100
t/år, dvs. stort set alle akvakulturanlæg i DK (180 anlæg). I dag er samtlige akvakulturanlæg i
Danmark underlagt en tilladelses-godkendelsesordning, samt en indberetningsforpligtigelse for
relevante miljø- og produktionsdata herunder egenkontrol til myndighederne; Dette forventes også
at gælde for øvrige EU-lande. Derudover skal alle akvakulturanlæg i EU leve op til EU's miljø og
naturkrav herunder vandramme-, havstrategi-, habitat-, og fuglebeskyttelsesdirektivets krav om
opnåelse af god økologisk kvalitet i vandområder samt for beskyttede arter og habitater. Så
akvakultur i EU er allerede underlagt strenge krav og forpligtigelser mht. miljø og natur. Det
foreslåede krav, om ændring af tærskelværdien for den omfattende indberetning til
akvakulturanlæg (100 t/år produktion) vil ikke medføre bedre natur og miljø, eller tilgængelighed
af miljødata, men derimod yderligere økonomiske og administrative byrder for erhvervet.
Derudover modarbejder det foreslåede krav EUs ønske om reduktion i akvakulturerhvervets
administrative byrder1, og dels vækst i akvakultur2 pga. øgede omkostninger og kompleksitet. Der
opfordres til, at der arbejders for at tærskelværdien for indberetninger for akvakultur forbliver på
100 t/år, pga. de øgede administrative byrder uden forbedret natur og miljø, og da det foreslåede er
i modstrid med EU's ønske om vækst i akvakultur, samt reduktion af erhvervets administrative
byrder.
Kommunernes Landsforening bemærker, at KL er positivt stemt overfor oprettelsen af en portal for
industrielle emissioner - herunder også at flere virksomheder skal indberette energidata. KL
bemærker videre, at det potentielt kan kræve meget tid og ressourcer i kommunerne, når så mange
nye virksomheder skal indrapportere, sammen med den ekstra arbejdsbyrde, det vil blive for
kommunerne, når knap 6000 virksomheder vil have kommunerne som myndighed.
Derfor er KL også enige i, at der skal rejses et DUT-krav.
Landbrug & Fødevarer er enige i, at forslaget skaber meget store administrative byrder for
virksomheder og myndigheder uden, at dette er proportionalt med miljøfordelene. L&F mener, at
regeringen i forhandlingerne skal lægge afgørende vægt på, at byrder for erhvervslivet og
7
 kom (2022) 0157 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner
2703782_0008.png
myndigheder mindskes og er proportionale iht. formålet. L&F bemærker, at forslaget til forordning
om en portal for industrielle emissioner (IEP) er langt mere omfattende end Kiev-protokollen og
dennes implementering i E-PRTR-forordningen, som alene omhandler udledning og overførsel af
forurenende stoffer. Forslaget til IEP-forordning omfatter også obligatorisk indberetning af
forbruget af ressourcer (vand, energi, råvarer) for alle virksomheder uden nogen form for
bagatelgrænse. Dette vil medføre meget store ekstra administrative byrder for virksomheder og
landbrug uden nogen miljøeffekt. Det understøttes af Impact Assessment, hvor det fremgår, at
rapportering af især råmaterialer (s 624-626) vil få stor negativ økonomisk effekt og kun svag
positiv miljøeffekt. Tilsvarende krav i de tidligere danske regler for grønne regnskaber blev også
fjernet, da en evaluering viste, at de ikke havde nogen miljøeffekt og ikke havde offentlighedens
interesse. Ressourceforbrug indenfor samme branche er meget svære at sammenligne. I praksis
afhænger brug af f.eks. vand og energi af et utal parametre lige fra produktionsstørrelse og -type,
kundekrav, fødevaresikkerhed, forædling mv. Dette er også erfaringen fra arbejdet med BAT-
konklusioner for forskellige brancher i Sevilla-processen, hvor sammenligninger ofte er umulige på
trods af et stort arbejde med at kvalitetssikre data. Offentlighedens mulighed for at sammenligne
på tværs af virksomheder vil derfor ikke være til stede, og derfor giver kravet om obligatorisk
indberetning ikke mening i forhold til Kommissionens formål med forslaget om bedre
miljøoplysninger for offentligheden. Regeringen fremfører i sin foreløbige holdning, at de større
virksomheder allerede har erfaring fra indberetning af ressourcer fra de tidligere grønne
regnskaber. L&F mener dog ikke, at der er tale om aktuel erfaring, da de grønne regnskaber blev
afskaffet i 2015. Endvidere anslår Ministeriet, at ca. 6.200 virksomheder og landbrug vil blive
omfattet af de nye krav. Her vil virksomheder, der tidligere har udarbejdet grønne regnskaber, kun
udgøre en meget lille del (5-10 %). L&Fs erfaring fra BREF-arbejdet i Sevilla-processen har vist, at
mange virksomheder i Europa betragter oplysninger om ressourceforbrug som fortrolige, hvilket
betyder, at der næppe vil komme komplette og troværdige data på virksomhedsniveau, som kan
aggregeres til brancheniveau fra den nye portal. Data for energi- og vandbrug på brancheniveau
(NACE-koder) rapporteres allerede af de enkelte lande til Eurostat2 som en del af kravene i
forordning (EU) nr.691/2011. L&F ser derfor intet behov for, at virksomhederne dobbelt-
indberetter ressourceforbrug til en ny portal for industrielle emissioner.
Landbrug & Fødevarer støtter op om Regeringens foreløbige holdning til at undgå ”nul-
rapportering”
samt muligheden for at genbruge data, så dobbeltrapportering undgås. L&F er også
enige i, at udvidelse af forordningens anvendelsesområde ikke skal ske via delegerede retsakter.
Afslutningsvis bemærker L&F, at Ursula von der Leyen har annonceret, at Kommissionen til
efteråret vil fremsætte forslag om at simplificere rapporteringsforpligtelser og reducere dem med
25%3. I det lys finder L&F det betænkeligt, at der lægges op til at øge rapporteringsforpligtelserne,
uden at der kan dokumenteres en miljøeffekt.
Generelle forventning til andre landes holdninger
Medlemsstaterne har generelt hilst forslaget velkomment. En række medlemsstater forventes dog
at stille sig skeptiske over for elementer af Kommissionens forslag, især indberetning af energi,
vand og råvarer, kontekstuelle oplysninger samt nulrapportering. Det forventes også, at flere
medlemslande vil stille sig skeptiske over for Kommissionens forslag om at kunne udstede
delegerede retsakter, der udvider anvendelsesområdet, eksempelvis ved at ændre på, hvilke
sektorer der omfattes.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, herunder som grundlag for videre
drøftelser af forordningens formål om at bidrage til at mindske barriererne for offentlighedens
indsigt i oplysninger på miljøområdet samt bidrage til offentlighedens deltagelse i en mere
transparent beslutningsproces i overensstemmelse med retligt bindende krav i international
lovgivning. Regeringen vurderer, at forslaget vil kunne lede til en mere effektiv registrering af
udledning af forurenende stoffer gennem en styrket kvalitetssikring af miljødata og harmoniserede
standarder for monitorering og rapportering. Indsigt i industrisektorers miljø-, klima og
sundhedsskadelige aftryk, vil bidrage til ny viden og grundlag for fremtidig regulering på
industriområdet. Værdien af at fremme offentlighedens deltagelse skal dog ses i forhold til de
administrative og økonomiske byrder, det medfører for myndighederne og erhvervslivet.
8
 kom (2022) 0157 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner
2703782_0009.png
Regeringen finder i den henseende udvidelsen af forordningen i overensstemmelse med IE-
direktivet, herunder inkluderingen af nye virksomhedstyper, positiv. Inkluderingen af energi, vand
og råvarer under de nye indberetningskrav til forordningen kan potentielt medføre afledte positive
effekter, da det giver viden om virksomhedernes ressourceudnyttelse og grundlag for
effektivisering af virksomhedernes forbrug. I dag har majoriteten af større virksomheder allerede
data eller erfaring med indrapportering af selv samme, grundet de tidligere grønne regnskaber. Der
vil dog være virksomheder, der ikke har denne erfaring, hvorfor regeringen vurderer, at
indberetning af energi, vand og råvarer bør være frivilligt i en forsøgsmæssig overgangsperiode.
Efterfølgende skal en evaluering foretages, der skal kortlægge, om det er hensigtsmæssigt at gøre
kravene obligatorisk og i så fald sikre, at de er proportionale i forhold til de forventede
erhvervsøkonomiske byrder.
Det er vigtigt for regeringen, at der i forordningen foretages en præcis afgrænsning af
anvendelsesområdet for delegerede og gennemførelsesretsakter. Regeringen vurderer, at
Kommissionens mulighed for fremtidigt at kunne udvide forordningens anvendelsesområde
gennem delegerede retsakter bør afgrænses, herunder særligt med hensyn til at sikre, at de byrder,
der følger af retsakterne, er proportionale. Medlemsstaterne skal sikres medindflydelse ved
gennemførelsesretsakter. Endvidere vurderes det, at indholdet af rapporteringskrav til energi, vand
og råvarer bør ekspliciteres yderligere i forordningen.
Regeringen finder i den anledning Kommissionens
forslag om ”genbrug” af data fra indberetninger
til det offentlige positivt. Det findes væsentligt, at medlemsstaterne kan indberette og kvantificere
udledninger på vegne af husdyrbrug og akvakultur. I den danske gennemførelse af
indberetningskravene vil regeringen i videst muligt omfang gøre brug af administrative- og
miljøoplysninger, der allerede er tilgængelige for myndighederne, med det formål at gøre
virksomhedernes indberetning så enkel som mulig.
Det er centralt for regeringen, at forslaget ikke skaber store byrder for erhvervslivet, kommuner og
staten gennem øgede rapporteringskrav, der ikke løfter formålet om at sikre offentlighedens indsigt
i virksomhedernes udledninger af miljøskadelige forurenende stoffer og drivhusgasser. Derfor
finder regeringen det vigtigt, at den årlige bekræftelse fra virksomhederne om, at de udleder
mindre end udledningstærsklerne, fjernes samt at indrapporteringen af kontekstuelle oplysninger
bliver frivillig.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 14. juni 2022.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 14. juni 2022.
9