kom (2022) 0457 - Bilag 9: Kommissionens svar på Folketingets begrundet udtalelse om forslag til forordning om mediefrihed

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0457 Bilag 9
Offentligt

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.3.2023

C(2023) 2123 final

Kære formand

Kommissionen takker Folketinget for dets begrundede udtalelse om Kommissionens

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme

for medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed)

{COM(2022) 457 final}.

Kommissionen tager Folketingets betænkeligheder alvorligt og ønsker at komme med

nogle præciseringer vedrørende forslaget. Kommissionen håber, at disse vil være med til

at fjerne Folketingets betænkeligheder.

Generelt ønsker Kommissionen først at præcisere, at formålet med forslaget til den

europæiske retsakt om mediefrihed er at løse de problemer, der påvirker den måde,

hvorpå det indre marked for medietjenester fungerer. Indgreb i de enkelte uafhængige

redaktionelle beslutninger kan have negativ indvirkning på de europæiske mediers

økonomiske aktiviteter. Medietjenesteudbydere, der overholder standarderne for

redaktionel uafhængighed, og som overvejer at investere i levering af tjenester til

yderligere markeder, vil sandsynligvis blive afskrækket af en praksis, som indebærer en

høj risiko for indblanding i de medlemsstater, de overvejer at investere i. Der er

dokumentation for, at reguleringsmæssige og politiske tiltag rettet mod udenlandske

virksomheder har ført til, at de udenlandske medieejere har forladt visse lande.

Manglende gennemsigtighed med hensyn til medievirksomheder kan også hindre

medievirksomheder og andre mediemarkedsinvestorer i at træffe forretnings-

/investeringsbeslutninger på et informeret grundlag.

Disse problemer er blevet analyseret i konsekvensanalysen forud for forslaget, og der er

blevet redegjort for dem i Kommissionens rapporter om retsstatssituationen. Også det

uafhængige observatorium for mediepluralisme har påpeget dem. Problemerne vedrører

mange medlemsstater, men i varierende grad. Disse problemers grænseoverskridende

karakter og deres omfang kræver regulering på EU-plan, da de ikke kan løses effektivt

Hr. Kim Valentin

Formand for Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

1240 København K

DANMARK

C.C.: Hr. Henrik Dam Kristensen

Formand for Folketinget

Christiansborg

1240 København K

DANMARK

kom (2022) 0457 - Bilag 9: Kommissionens svar på Folketingets begrundet udtalelse om forslag til forordning om mediefrihed

ved hjælp af foranstaltninger, der vedtages af de enkelte medlemsstater. Derudover

kræver mange af de konstaterede problemer et tæt og effektivt samarbejde mellem de

uafhængige nationale medietilsynsmyndigheder, hvilket kun kan etableres på EU-plan.

I forslaget til den europæiske retsakt om mediefrihed anerkendes og bevares

medlemsstaternes beføjelser med hensyn til nyhedsmedier fuldt ud. Forslaget pålægger

ikke medietjenesteudbydere krav med hensyn til medieindhold. Beføjelsen til at regulere

nyhedsmedier ligger fortsat hos medlemsstaterne. Ved udøvelsen af disse beføjelser skal

medlemsstaterne undgå at skabe hindringer for medietjenesternes frie bevægelighed

inden for det indre marked eller skabe ulige konkurrencevilkår. Med henblik herpå

fastsættes der i forslaget principbaserede regler (f.eks. artikel 20 og 21). Derudover

giver forslaget udtrykkeligt medlemsstaterne mulighed for at vedtage mere detaljerede

regler på specifikke områder vedrørende bestemmelsen om medietjenester (artikel 1, stk.

3). Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes således.

Artikel 114 i TEUF udgør et passende retsgrundlag for foranstaltninger, der har til

formål at forbedre det indre markeds funktion. Dette retsgrundlag kan anvendes, når

forskelle mellem de nationale lovgivninger lægger hindringer i vejen for de

grundlæggende friheder og således har direkte indvirkning på det indre markeds

funktion eller forårsager betydelige konkurrencefordrejninger. Artikel 114 i TEUF kan

også tjene som retsgrundlag for at forhindre, at der opstår nye hindringer for det indre

markeds funktion som følge af, at de nationale lovgivninger udvikler sig forskelligt,

forudsat at det er sandsynligt, at der vil opstå sådanne hindringer, og at den pågældende

foranstaltning har til formål at forebygge dem. Det skal også bemærkes, at Den

Europæiske Unions Domstol har gjort det klart, at artikel 114 i TEUF kan tjene som

retsgrundlag – når betingelserne herfor er opfyldt – også hvis lovgivningsforslaget

berører andre politikområder, hvor traktaterne ikke udtrykkeligt tillægger EU

beføjelser

For så vidt angår betænkelighederne vedrørende specifikt artikel 5 (public service-

medieudbydere) forsikrer Kommissionen Folketinget om, at forslaget ikke berører

medlemsstaternes kompetence til at fastlægge public service-mediernes opgaver og yde

finansiering til varetagelsen af disse opgaver, således som det anerkendes i

Amsterdamprotokollen. Forslaget indeholder navnlig ikke nærmere detaljer om, hvordan

finansieringen skal ydes, og hvordan den svarer til den public service-opgave, som den

enkelte medlemsstat har fastlagt. Forslaget indebærer ikke en fuldstændig harmonisering

af de kriterier, der gælder for public service-mediers opgaver, organisation og

finansiering, hvilket kunne interferere med nærhedsprincippet og Amsterdamprotokollen.

Denne løsning blev forkastet, således som det fremgår af den konsekvensanalyse, der

ledsager forslaget. Formålet med artikel 5 er at forhindre konkurrenceforvridning

forårsaget af stater, der påvirker markedsdynamikken ved hjælp af public service-

medier. Artiklen er begrænset til nogle få specifikke aspekter af offentlig radio- og tv-

virksomhed og udgør desuden en minimal harmonisering.

Dom af 12. december 2006, C-380/03, præmis 92.

kom (2022) 0457 - Bilag 9: Kommissionens svar på Folketingets begrundet udtalelse om forslag til forordning om mediefrihed

For så vidt angår forslagets artikel 6 ønsker Kommissionen at påpege, at det indre

mediemarked i stigende grad er blevet digitalt, eftersom medietjenester leveres og tilgås

via internettet, som i sagens natur er grænseoverskridende, uanset sprogforskellene. Som

forklaret i konsekvensanalysen er spørgsmålet om tilgængeligheden af kvalitetsindhold

ikke begrænset til de enkelte nationale markeder. Digitaliseringen har medført en

ændring i den måde, hvorpå borgerne får adgang til og forbruger medieindhold. Da

forbrugerne har ret til at købe produkter, der opfylder de fælles sikkerhedsstandarder på

det indre marked, bør de også kunne forvente medieindhold af høj kvalitet.

Medietjenesternes kvalitet er afgørende for at fremme tilliden til grænseoverskridende

tjenester og give medievirksomheder mulighed for at udvide deres aktiviteter.

I forslagets artikel 6, stk. 2, anføres det udtrykkeligt, at reglerne er "med forbehold af

nationale forfatningslove, der er i overensstemmelse med chartret".

Folketingets udtalelse er blevet stillet til rådighed for Kommissionens repræsentanter i

forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet og vil danne grundlag for disse

drøftelser.

Kommissionen håber, at ovenstående præciseringer besvarer de spørgsmål, som

Folketinget har rejst, og den ser frem til at fortsætte den politiske dialog.

Med venlig hilsen

Maroš Šefčovič

Næstformand

Thierry Breton

Medlem af Kommissionen