kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0459 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

23. november 2022

2022 - 13171

MARRAY

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets for-

ordning om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked

(SMEI)

KOM(2022) 459

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 19. september 2022 et forslag til en forordning

om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked, der har til formål at

sikre et velfungerende indre marked og øge funktions- og modstandsdygtig-

heden af det indre marked i krisesituationer. Forordningen etablerer en

ramme af foranstaltninger til at forudse og planlægge (”beredskabstil-

stand”), forberede (”overvågningstilstand”) og respondere (”nødsituation-

stilstand”) på krisers indvirkning på det indre marked.

Forslaget kan medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervs-

økonomiske konsekvenser, herunder ved krav om at opbygge strategiske re-

server.

Regeringen støtter ambitionen om etablering af en fælles ramme til at sikre

det indre markeds funktions- og modstandsdygtighed. Generelt finder rege-

ringen det vigtigt, at udformningen af den fælles ramme anerkender og tager

højde for den velvilje, omstillingsparathed og fleksibilitet, som danske øko-

nomiske aktører har udvist i forbindelse med tidligere kriser, herunder covid-

19-pandemien. Regeringen forholder sig dog samtidig forbeholdende over

for proportionaliteten af flere af forslagets tiltag, herunder informationsfor-

pligtigelsen, prioriterede ordrer og strategiske reserver.

Baggrund

Europa-Kommissionen

(”Kommissionen”) fremsatte den 19. september 2022

et forslag til en forordning om oprettelsen af et nødinstrument for det indre

marked. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 28. oktober 2022.

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

2/20

Forslaget indgår i en pakke af initiativer (SMEI-pakken), der består af tre ini-

tiativer, der udover forslaget til forordningen tæller Omnibus-forordnin-

gen

og Omnibus-direktivet

Forslaget om et nødinstrument for det indre marked kommer som opfølgning

på Kommissionens opdaterede industristrategi fra maj 2021

, der annonce-

rede lanceringen af et nødinstrument for det indre marked til at sikre den frie

bevægelighed af personer, varer og tjenesteydelser samt transparens og koor-

dination i kriseperioder.

Forud herfor opfordrede Det Europæiske Råd i oktober 2020 Kommissionen

til, at man i kølvandet af covid-19 krisen undersøgte potentielle svagheder i

det indre marked samt fremlagde en række lærings- og forbedringspunkter

Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med en række sektorspecifikke

nødinstrumenter

– heriblandt forordningen for halvledere (”Chips Act”)

, for-

syning af kriserelevante medicinske foranstaltninger (”HERA”)

samt mulig-

vis det kommende forslag om kritiske råstoffer (”Critical Raw Materials

Act”), der ventes lanceret i 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114, 21 og 45 i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsområde og skal behandles efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Forordningens overordnede formål er at sikre et velfungerende indre marked

og øge funktions- og modstandsdygtigheden af det indre marked i fremtidige

uforudsete krisesituationer. Forordningen etablerer en ramme af foranstalt-

ninger for at forudse og planlægge (”beredskabstilstand”), forberede (”over-

vågningstilstand”) og respondere (”nødsituationstilstand”) på krisers indvirk-

ning på det indre marked.

Del I: Generelle bestemmelser

Anvendelsesområde og definitioner

Foranstaltningerne i forordningen finder anvendelse i forhold til væsentlige

virkninger af en krise på det indre markeds funktion og dets forsyningskæder.

Forordningen finder ikke anvendelse på halvledere, energiprodukter og finan-

sielle tjenesteydelser samt lægemidler, medicinsk udstyr og andre medicinske

modforanstaltninger. Forslagets forbud mod hindringer i den frie bevægelig-

KOM(2022) 461

KOM(2022) 462

KOM(2021) 350

https://www.consilium.europa.eu/media/45910/021020-euco-final-conclusions.pdf

KOM(2022) 46

KOM(2021) 577

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

3/20

hed finder dog anvendelse for de tre sidstnævnte. Forordningen berører end-

videre ikke medlemsstaternes ansvar for at beskytte den nationale sikkerhed

eller deres beføjelse til at beskytte væsentlige statslige funktioner.

Der kan nævnes følgende definitioner:

Krise: en usædvanlig uventet og pludselig, naturlig eller menneskeskabt

begivenhed af ekstraordinær karakter og omfang, der finder sted i eller

uden for Unionen.

Overvågningstilstand for det indre marked: en ramme for håndtering af

en trussel om betydelig forstyrrelse af forsyningen af varer og tjeneste-

ydelser af strategisk betydning, som har potentiale til at udvikle sig til en

nødsituation for det indre marked inden for de næste seks måneder.

Nødsituation for det indre marked: en vidtrækkende indvirkning af en

krise på det indre marked, som i alvorlig grad forstyrrer den frie bevæge-

lighed på det indre marked eller forsyningskædernes funktion, og som er

uundværlig for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige eller økonomi-

ske aktiviteter i det indre marked.

Dertil fastsætter forordningen termerne strategisk vigtige områder, varer og

tjenesteydelser af strategisk vigtig betydning, kriserelevante varer og tjene-

steydelser samt strategiske reserver. Disse termer defineres nærmere i forbin-

delse med aktivering af de forskellige stadier.

Forvaltning

Der oprettes en rådgivende gruppe bestående af én repræsentant og én sup-

pleant fra hver medlemsstat, der mødes mindst tre gange årligt. Gruppen skal

dele relevante oplysninger samt rådgive Kommissionen i forhold til aktive-

ring og anvendelse af forordningens forskellige tilstande og foranstaltninger.

Medlemsstater skal udpege et centralt forbindelseskontor, der har til ansvar at

sikre kontakt, koordination og informationsudveksling med andre medlems-

staters og unionens centrale forbindelseskontor.

Del II: Beredskabsplanlægning på det indre marked (”beredskabstilstand”)

Kriseprotokoller, øvelser og tidlig advarsel

Efter konsultation af medlemsstater skal Kommissionen vedtage en delegeret

retsakt, der fastlægger kriseprotokoller vedrørende krisesamarbejde, informa-

tionsudveksling og krisekommunikation i forbindelse med overvågnings- og

nødsituationstilstanden.

Kommissionen skal organisere uddannelse af krisekoordinering, samarbejde

og informationsudveksling for medarbejdere i de centrale forbindelseskonto-

rer. Endvidere skal Kommissionen organisere simulationer baseret på poten-

tielle indre markeds nødsituationer.

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

4/20

Medlemsstaternes centrale forbindelseskontor skal notificere Kommissionen

og andre medlemsstater om hændelser, som væsentligt forstyrrer eller har po-

tentiale til væsentligt at forstyrre det indre markeds funktion og dets forsy-

ningskæder.

Del III: Overvågning af det indre marked

Afsnit I: Overvågningstilstand

Kommissionen kan, efter konsultation med den rådgivende gruppe, aktivere

instrumentets overvågningstilstand for en periode på højest seks måneders

varighed via en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakten skal inde-

holde en vurdering af de mulige konsekvenser af krisen, en liste med de for

situationen relevante varer og tjenesteydelser af strategisk vigtig betydning,

samt en beskrivelse af hvilke foranstaltninger, der vil blive taget. Kommissi-

onen kan efter behov og konsultation med den rådgivende gruppe forlænge

tilstanden ved gennemførelsesretsakter i maksimum seks måneder ad gangen.

Afsnit II: Overvågningsforanstaltninger

Overvågning

Ved aktivering af overvågningstilstanden skal nationale myndigheder over-

våge forsyningskæderne for de varer og tjenesteydelser af strategisk betyd-

ning, der er defineret ved aktiveringen af overvågningstilstanden. Medlems-

staterne skal oprette og ajourføre en liste over de mest relevante økonomiske

aktører inden for de pågældende forsyningskæder. Dertil skal medlemsstater

udsende forespørgsler til de mest relevante aktører og andre relevante interes-

senter med opfordring til frivillig vidensdeling angående information om til-

gængeligheden af varer og tjenesteydelser af strategisk vigtig betydning. Re-

levante fund skal deles med Kommissionen og den rådgivende gruppe.

Strategiske reserver

Kommissionen kan blandt de varer af strategisk vigtig betydning, der er defi-

neret ved aktiveringen af overvågningstilstanden, identificere dem, hvor det

kan blive nødvendigt at opbygge reserver som forberedelse på en nødsitua-

tion. Medlemsstater skal gøre deres bedste for at opbygge reserver af de iden-

tificerede varer.

Kommissionen kan via gennemførelsesretsakter kræve, at medlemsstater de-

ler information om blandt andet eksisterende lagre, planer om indkøb og mu-

ligheder for alternative produkter for så vidt angår de varer af strategisk vigtig

betydning, der er defineret ved aktiveringen af overvågningstilstanden. Med-

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

5/20

lemsstater skal rapportere til Kommissionen om størrelsen af strategiske re-

server af disse varer, som de selv ligger inde med, såvel som øvrige reserver,

der opbevares på deres territorium.

Kommissionen kan via gennemførelsesretsakter fastsætte og løbende opda-

tere en liste af medlemsstatsspecifikke mål for størrelsen på og tidshorisonten

for opbygningen af strategiske reserver. Ved opnåelse af målene skal med-

lemsstater informere Kommissionen og ved manglende opnåelse skal med-

lemsstaten forklare til Kommissionen årsagerne hertil.

Såfremt en medlemsstats reserver fortsat ligger væsentligt under de individu-

elle mål, og økonomiske aktører på territoriet ikke kan kompensere for denne

mangel, kan Kommissionen på eget initiativ

–

eller efter anmodning fra 14

medlemsstater

–

vurdere behovet for yderligere foranstaltninger. Kommissi-

onen kan via en gennemførelsesretsakt kræve, at den pågældende medlems-

stat opbygger reserver af den pågældende vare inden for en givet tidsfrist,

såfremt en vurdering af situationen understøtter:

at behovet for den pågældende vare er uændret eller steget siden det indi-

viduelle mål blev fastlagt;

at adgangen til den pågældende vare er uundværlig for at sikre beredska-

bet over for en nødsituation;

at den pågældende medlemsstat ikke har fremlagt tilstrækkelige beviser

for at forklare den manglende opfyldelse af målet;

at ekstraordinære forhold foreligger for så vidt at manglende opbygning

af reserve af den pågældende medlemsstat udgør en alvorlig risiko for

Unionens beredskab over for en nødsituation.

Kommissionen skal sikre, at opbygningen af reserver ikke skaber uforholds-

mæssigt stort pres på forsyningskæderne for de pågældende varer eller på

medlemsstaters finanspolitiske kapacitet. Kommissionen tager fuldt ud hen-

syn til nationale sikkerhedsproblemer, som medlemsstaterne har påpeget.

Del IV: Nødsituation for det indre marked

Afsnit I: Nødsituationstilstand

Aktivering af nødsituationstilstanden

Der opstilles i forslaget en ikke-udtømmende liste over indikatorer, som

Kommissionens skal forholde sig til i vurderingen af, om der er tale om en

nødsituation. Indikatorerne er blandt andet antallet af økonomiske aktører og

sektorer der bliver berørt, andel og varighed på økonomisk og sociale aktivi-

teter, substitutionsmuligheder og geografisk område.

Hvor Kommissionen, efter konsultation med den rådgivende gruppe, finder,

at nødsituationstilstanden bør aktiveres, skal den foreslå Rådet at aktivere

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

6/20

nødsituationstilstanden via en rådsgennemførelsesretsakt. Varigheden for ak-

tiveringen kan højst være seks måneder. Når nødsituationstilstanden er akti-

veret, skal Kommissionen via en gennemførelsesretsakt vedtage en liste af

kriserelevante varer og tjenesteydelser.

Tilstanden kan forlænges i seks måneder ad gangen.

Afsnit II: Fri bevægelighed under nødsituationstilstanden på det indre mar-

ked

Foranstaltninger til genetablering og fremme af den fri bevægelighed

Forordningen fastsætter en række generelle krav til medlemsstaters nationale

foranstaltninger der begrænser den fri bevægelighed under en nødsituation.

Foranstaltningerne skal være tidsbegrænsede, ligesom de ikke må medføre

unødige administrative byrder for hverken borgere eller virksomheder. Med-

lemsstater skal oplyse borgere, forbrugere, virksomheder, tjenesteydere og

repræsentanter om foranstaltninger, der kan have en indflydelse på den fri

bevægelighed.

Forordningen fastsætter en liste af begrænsninger af retten til fri bevægelig-

hed, der er forbudte at indføre under en nødsituation: (1) eksportforbud in-

denfor Unionen eller andre lignende foranstaltninger indenfor eller med virk-

ning på kriserelevante varer eller tjenesteydelser; (2) diskrimination mellem

medlemsstater og borgere direkte på grundlag af nationalitet samt (3) restrik-

tioner af den fri bevægelighed af personer involveret i produktionen af krise-

relevante varer eller tjenesteydelser.

Specifikt vedrørende arbejdskraftens fri bevægelighed skal medlemsstater af-

stå fra: (1) at differentiere i indrejseforbud mellem borgere fra forskellige

medlemsstater; (2) at nægte personer ind- og udrejse relateret til at vende til-

bage til deres opholdssted; (3) at forbyde virksomhedsrejser forbundet med

forskning og udvikling af kriserelevante varer; (4) at indføre rejseforbud

som ikke opfylder nogen legitim offentlig interesse; samt (5) at indføre re-

striktioner for tjenesteydere og deres repræsentanter, medmindre dette er

forbundet med den pågældende krise.

Forordningen fastsætter ligeledes en liste af begrænsninger, specifikt ved-

rørende varer og tjenesteydelser, der er forbudte at indføre under en nødsi-

tuation, medmindre disse begrænsninger er forbundet med den pågældende

krise. For så vidt angår varer tæller disse: (1) mere lempelige regler alt efter

oprindelsesland; (2) selektivt at nægte import alt efter oprindelsesland; samt

(3) indførelse af forbud mod godstransport. For så vidt angår tjenesteydelser

gælder det for: (1) forbud mod udvalgte tjenesteydelser eller levering heraf;

samt (2) blokering af personbefordringsstrømme.

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

7/20

Gennemsigtighed og administrativ bistand

Forordningen fastsætter, at medlemsstater skal notificere udkast for krisere-

levante foranstaltninger, der kan skabe forhindringer til den fri bevægelighed

af varer, tjenesteydelser og arbejdskraft under en nødsituation.

Medlemsstaterne skal benytte det eksisterende informationssystem for notifi-

kationer ”Technical Regulation Information System” (TRIS).

Medlemsstaterne skal udskyde at vedtage et notificeret udkaststiltag i 10 dage

efter Kommissionen har modtaget notifikationen, som undersøger det fore-

slåede tiltags overensstemmelse med EU-retten

–

inklusiv retningslinjerne

fremsat i Artikel 16 og 17 samt principperne om proportionalitet og ikke-dis-

krimination. Notifikationsforpligtelsen skal dog ikke afholde medlemsstater

fra at vedtage tiltag i tilfælde af alvorlige og uforudsigelige omstændigheder.

Både Kommissionen og andre medlemsstater kan tilføje bemærkninger til det

notificerede udkast, som medlemsstaten skal tage hensyn til. Ved særlige tek-

niske situationer, kan Kommissionen forlænge fristen og inddrage nødvendig

teknisk ekspertise. Den notificerende medlemsstat skal orientere om de ende-

lige tiltag, man venter at tilgå, hvor Kommissionen kan foretage en beslutning

inden for 30 dage om at påkræve at medlemsstater skal fravige fra at vedtage

tiltaget. Såfremt et tiltag allerede er blevet vedtaget, men ikke er i overens-

stemmelse med EU-lovgivningen, kan Kommissionen bestemme at med-

lemsstaten skal fjerne tiltaget.

Medlemsstater skal opretholde et nationalt kontaktpunkt, der skal assistere i

forbindelse med informationsindsamling af nationale restriktioner på den fri

bevægelighed samt aktiveringen af nationale kriseprocedurer og formaliteter

foretaget i relation til aktiveringen af nødsituationstilstanden. Kommissionen

skal også oprette og drive et centralt kontaktpunkt, der ud over lignende op-

gaver som medlemsstaterne også skal oprette en liste af alle nationale krise-

foranstaltninger og nationale kontaktpunkter.

Afsnit III: Nødresponsforanstaltninger for det indre marked

Målrettede anmodninger om oplysninger og tilgængelighed af kriserelevante

goder og tjenesteydelser

Forordningen fastsætter, at udvalgte foranstaltninger, henholdsvis obligatori-

ske informationsanmodninger, målrettede ændringer af harmoniseret pro-

duktlovgivning samt prioriterede ordrer, kun kan benyttes ved ’dobbelt akti-

vering’. Dette indebærer, at de enkelte foranstaltninger skal aktiveres

via sær-

skilte gennemførelsesretsakter, og at dette kun kan findes sted, såfremt den

generelle nødsituationstilstand er aktiveret.

Informationsanmodninger til økonomiske aktører

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

8/20

Kommissionen kan opfordre repræsentative organisationer eller økonomiske

aktører i kriserelevante forsyningskæder til frivilligt at dele specifikke oplys-

ninger inden for en given frist. Anmodningen kan gå på oplysninger vedrø-

rende produktionskapacitet eller eksisterende lagre af kriserelevante varer og

komponenter heraf i produktionsanlæg etableret i EU eller i et tredjeland.

Derudover kan anmodningen vedrøre en tidsplan over forventet produktion

de kommende tre måneder, samt øvrige oplysninger nødvendige for at vur-

dere omfanget af forsyningsforstyrrelser.

Hvis en modtager af den frivillige informationsanmodning ikke fremsender

oplysninger inden for tidsfristen og ikke giver en gyldig begrundelse herfor,

kan Kommissionen via en gennemførelsesretsakt kræve, at de anmodede op-

lysninger fremsendes. Gennemførelsesretsakten skal indeholde en udtrykke-

lig forklaring på, hvorfor foranstaltningen vurderes proportionel og nødven-

dig, specificere de kriserelevante varer, tjenesteydelser og adressater anmod-

ningen vedrører, samt hvilke oplysninger der efterspørges.

Målrettede ændringer af harmoniseret produktlovgivning

Under en nødsituation kan Kommissionen via gennemførelsesretsakter akti-

vere nødprocedurer i relevant produktlovgivning for så vidt angår kriserele-

vante varer. Nødprocedurerne vedrører indførelse af hasteprocedurer for

overensstemmelsesvurdering, vedtagelse af fælles specifikationer samt mar-

kedsovervågning. Gennemførelsesretsakten skal angive, hvilke kriserele-

vante varer og nødsituationsprocedurer, der er omfattet af aktiveringen, årsa-

gerne til en sådan aktivering og dens proportionalitet samt varigheden af en

sådan aktivering. Nødprocedurerne tilføjes i relevant produktlovgivning via

SMEI-pakkens to Omnibus-forslag.

Prioriterede ordrer

Kommissionen kan opfordre en eller flere økonomiske aktører i kriserele-

vante forsyningskæder til at prioritere specifikke nye ordrer på produktion

eller levering af kriserelevante varer. Såfremt den berørte aktør ikke følger

opfordringen, kan Kommissionen på eget initiativ eller efter opfordring fra

14 medlemsstater vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af en sådan

ordre og give berørte aktører muligheden for at tilkendegive deres holdning.

Efter en sådan vurdering kan Kommissionen under særlige omstændigheder

og via en gennemførelsesretsakt påkræve, at aktøren enten accepterer den pri-

oriterede ordre eller forklarer, hvorfor dette ikke er muligt eller hensigtsmæs-

sigt.

Kommissionens afgørelse skal baseres på objektive oplysninger, der viser, at

prioriteringen er nødvendig for at sikre opretholdelsen af vitale samfunds-

mæssige økonomiske aktiviteter. Afgørelsen skal tage hensyn til den berørte

aktørs legitime interesser, og tilgængelige oplysninger om omkostninger og

indsats. Dertil skal den fastsætte frister for gennemførelsen af den prioriterede

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

9/20

ordre samt angive produktet og mængde. Den prioriterede ordre skal være til

en fair og rimelig pris.

Hvis en aktør nægter at acceptere den prioriterede ordre, skal vedkommende

senest 10 dage efter afgørelsen forelægge Kommissionen en behørig begrun-

det forklaring. Relevante grunde omfatter aktørens manglende evne til at ud-

føre ordren grundet utilstrækkelig produktionskapacitet eller en alvorlig ri-

siko for særlige vanskeligheder eller økonomiske byrder ved accept. Kom-

missionen kan vælge at gøre begrundelsen eller dele af den offentlig. Det er i

forslaget uklart om Kommissionen kan udstede bøder til aktøren på baggrund

af hvorvidt Kommissionen finder begrundelsen fyldestgørende.

En aktør, der accepterer en prioriteret ordre, har ikke ansvar for manglende

opfyldelse af kontraktlige forpligtelser, der er underlagt lovgivningen i en

medlemsstat. Ansvarsfritagelse gælder dog kun i det omfang bruddet af kon-

traktlige forpligtelser var nødvendigt for at overholde den nødvendige priori-

tering. Såfremt en aktør etableret i EU er omfattet af en prioriteret ordre truffet

i et tredjeland, skal denne underrette Kommissionen.

Bøder

Ved manglende overholdelse af obligatorisk informationsindsamling eller

prioriterede ordrer kan Kommissionen, hvis det skønnes nødvendigt og for-

holdsmæssigt, pålægge bøder via en afgørelse. Der kan pålægges bøder:

a) Hvis en aktør eller repræsentativ organisation forsætligt eller groft

uagtsomt giver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysnin-

ger som svar på informationsanmodning eller undlader at svare inden

frist;

b) Hvis en aktør forsætligt eller groft uagtsomt ikke opfylder forpligtel-

sen til at underrette om tredjelandsforpligtelse i forhold til prioriterede

ordrer eller undlader at forklare, hvorfor vedkommende ikke har ac-

cepteret en prioriteret ordre;

c) Hvis en aktør forsætligt eller groft uagtsomt ikke overholder en for-

pligtelse om prioriterede ordrer, som aktøren tidligere har accepteret.

Bøder, der pålægges i tilfælde af pkt. a) og b), må ikke overstige 200 000

EUR. Bøder, der oplægges i tilfælde af pkt. c), må ikke overstige 1 pct. af den

gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår.

Andre foranstaltninger til at sikre tilgængelighed af kriserelevante varer og

tjenesteydelser

Såfremt medlemsstaters oprettede strategiske reserver er utilstrækkelige til at

opfylde behovene under en nødsituation, kan Kommissionen anbefale med-

lemsstater at fordele de strategiske reserver på en målrettet måde. Dette skal

ske på en måde, hvor forstyrrelser på det indre marked ikke forværres, herun-

der i geografiske områder, der er særligt berørt, samt i overensstemmelse med

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

10/20

principperne om nødvendighed, proportionalitet og solidaritet og ud fra hen-

syn til den mest effektive anvendelse af reserver med henblik på at bringe

nødsituationen til ophør. En sådan anbefaling fra Kommissionen skal ske un-

der hensyntagen til en udtalelse fra den rådgivende gruppe.

Såfremt Kommissionen vurderer, at der er risiko for mangel på kriserelevante

varer, kan Kommissionen anbefale, at medlemsstater implementerer speci-

fikke foranstaltninger. Dette for at sikre en effektiv omstrukturering af forsy-

ningskæder og produktionslinjer samt for at anvende eksisterende lagre til at

øge tilgængeligheden af kriserelevante varer og tjenesteydelser hurtigst mu-

ligt. Foranstaltninger kan indeholde udvidelse, genbrug af eksisterende eller

etablering af nye produktionskapaciteter for kriserelevante varer, nye kapaci-

teter i forbindelse med tjenesteaktiviteter samt fremskyndelse af udstedelsen

af tilladelser til kriserelevante varer.

Del V: Indkøb

Under overvågningstilstanden og/eller nødsituationstilstanden kan to eller

flere medlemsstater anmode Kommissionen om at iværksætte et indkøb på

vegne af dem. Dette med henblik på køb af enten varer og tjenesteydelser af

strategisk vigtig betydning, som defineret ved aktivering af overvågningstil-

standen, eller af kriserelevante varer og tjenesteydelser, som defineret ved ak-

tivering af nødsituationstilstanden.

Såfremt Kommissionen indvilliger i at foretage indkøb på vegne af medlems-

staterne, udarbejdes et udkast for en rammeaftale, der indgås med de delta-

gende medlemsstater, og som giver Kommissionen mulighed for at foretage

indkøb på deres vegne.

Forud for indkøb af kriserelevante varer og tjenesteydelser under en nødsitu-

ation, konsulterer og koordinerer medlemsstaterne og Kommissionen via den

rådgivende gruppe. Såfremt indkøb af Kommissionen på vegne af medlems-

stater er iværksat, må ordregivende myndigheder i de deltagende lande ikke

på anden vis indkøbe varer eller tjenesteydelser omfattet af sådanne indkøb.

Del VI: Afsluttende bestemmelser

Forordningen berører ikke medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til be-

handling af personoplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningen

samt e-databehandlingsdirektivet.

Forordningen forpligter, at Kommissionen hvert femte år skal præsentere en

rapport om instrumentets funktion, heriblandt en evaluering af arbejdet i den

rådgivende gruppe.

Forordningen ophæver forordning

(EC) 2679/98 (”Jordbærforordningen”).

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

11/20

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget, som behandles

i udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

Europa-Parlamentet udtrykte den 17. februar 2022 (2021/2043(INI)) støtte

til oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked, der har til hensigt at

styrke modstandsdygtigheden af det indre marked samt sikre den fri bevæge-

lighed for personer, varer og tjenesteydelser ved fremtidige kriser

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at målet om et smidigt og uforstyrret europæisk in-

dre marked under en krise ikke kan opfyldes, hvis medlemsstaterne handler

hver for sig. Medlemsstaters individuelle tiltag kan i et vist omfang afhjælpe

nationale udfordringer forbundet med en krise, men vil samtidig med stor

sandsynlighed medføre en forværring af krisen på tværs af Unionen, idet til-

tagene vil medføre yderligere begrænsninger for den fri bevægelighed.

Kommissionen vurderer, at eksisterende EU-lovgivning hovedsageligt om-

fatter den daglige funktion af det indre marked og således ikke dækker krise-

scenarier. På den baggrund er hensigten med forslaget at sikre en koordineret

tilgang til at forudse, forberede og håndtere kriser, der har store konsekvenser

på tværs af grænser og som truer det indre markeds funktion, idet forslaget

ikke dækker de områder, hvor sektorspecifikke kriseforanstaltninger allerede

eksisterer.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt.

Gældende dansk ret

Der gælder i dansk ret et grundlæggende princip om aftalefrihed. Det betyder,

at både fysiske og juridiske personer som udgangspunkt frit kan indgå de af-

taler eller kontrakter, de ønsker at indgå, med retligt forpligtende virkning. En

undladelse af at opfylde en retligt bindende kontrakt uden gyldig grund kaldes

kontraktbrud eller misligholdelse af kontrakten. I sådanne tilfælde vil den be-

rettigede aftalepart typisk kunne gøre misligholdelsesbeføjelser gældende,

f.eks. kræve et forholdsmæssigt afslag i vederlaget eller ophævelse af aftalen

mv. Hvis den manglende opfyldelse af aftalen medfører et tab for aftalepar-

ten, vil der endvidere normalt kunne rejses et erstatningskrav.

Efter almindelig dansk ret vil der alene i tilfælde, hvor der opstår en uforud-

sigelig og ekstraordinær situation, som aftaleparten er uden skyld i (force ma-

jeure) være tale om, at misligholdelse ikke har konsekvenser. Som eksempel

herpå kan nævnes krig eller naturkatastrofer.

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2022-0043_EN.html

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

12/20

Med forslaget etableres en mekanisme hvorefter der

–

hvis de i forordningen

fastsatte betingelser er opfyldt

–

vil være tale om ansvarsfrihed i tilfælde af

manglende opfyldelse af en aftale, hvis en aktør accepterer en prioriteret ordre

på bekostning af en anden aftale. I de af forordningen omfattede situationer

ændres retstilstanden således.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag er fremsat som forordnings og vil derfor være umid-

delbart gældende ret med bindende virkning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser. For så

vidt angår beredskabstilstanden indebærer forslaget, at der skal udpeges el-

ler etableres kompetente nationale myndigheder, der skal være ansvarlige

for at leve op til forpligtelserne i forordningen, heriblandt sikre kontakt,

koordination og informationsudveksling med nationale myndigheder fra

andre medlemsstater og Kommissionen, samt deltage i øvelser og krisesi-

mulationer. Derudover skal der afsættes ressourcer til deltagelse i arbejdet

i den rådgivende gruppe og i det af forordningen nedsatte udvalg. Der vil

ligeledes skulle afsættes ressourcer hos den eller de myndigheder, der ud-

peges til kompetente myndigheder, idet forordningen kan medføre en ud-

videt opgaveportefølje, herunder i forhold til efterlevelse af forordningens

forpligtelser, forhandling og vedtagelse af gennemførelsesretsakter samt

den kontinuerlige evaluering af forordningen, der er indbygget i forslaget.

Statsfinansielle konsekvenser forbundet med nationale myndigheders for-

pligtelser forventes at stige ved aktivering af overvågnings- og nødsituati-

onstilstanden. Dette blandt andet som følge af overvågningsforpligtelser,

behov for øget koordination og informationsudveksling samt en forventet

øget sagsmængde for så vidt angår notifikationsforpligtelser. Derudover

må der forventes statsfinansielle konsekvenser, såfremt Danmark bliver på-

lagt at opbygge strategiske reserver under overvågningstilstanden.

Endelig kan der også være væsentlige statsfinansielle konsekvenser af at

opbygge strategiske reserver og i forbindelse med evt. kompensation til

virksomheder, der pålægges at prioritere ordrer såfremt anbefalinger fra

Kommissionen angående udvidelse, omlægning eller etablering af produk-

tionskapacitet følges.

Omfanget af de statsfinansielle konsekvenser skal undersøges nærmere.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter af-

holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

13/20

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konsekvenser

ved at mindske effekterne af kriser i det indre marked. Under kriser kan

forslaget komme samfundet, virksomheder og arbejdstagere til gavn i form

af horisontale foranstaltninger, der bidrager til at sikre den fortsatte fri be-

vægelighed i EU, samt mere målrettede foranstaltninger, der kan bidrage

til at sikre forsyningen af strategisk vigtige såvel som kriserelevante varer

og tjenesteydelser.

Forslaget vurderes imidlertid også at kunne få negative samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, da det indebærer en risiko for, at byrderne og omkost-

ningerne forbundet med foranstaltninger i overvågningstilstanden såvel

som i nødsituationstilstanden ikke står mål med de mulige gevinster. Det

gælder eksempelvis i forhold til opbyggelsen af strategiske reserver under

overvågningstilstanden, der risikerer at bidrage yderligere til eller i værste

fald igangsætte uhensigtsmæssig efterspørgselsadfærd blandt virksomhe-

der og forbrugere, ligesom der er en risiko for, at potentielt dyrt indkøbte

strategiske reserver aldrig vil komme i anvendelse, såfremt en ventet krise

aldrig materialiserer sig og behovet for at anvende reserverne derfor aldrig

opstår.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i form

af foranstaltninger, der sikrer den fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser

og arbejdstagere under kriser, som dermed vil gøre det lettere for virksom-

heder at opretholde deres aktiviteter som normalt. Desuden vil virksomhe-

der, hvis aktiviteter vedrører strategisk vigtige eller kriserelevante varer og

tjenesteydelser, kunne opleve større forsyningssikkerhed under kriser.

Forslaget kan medføre negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der

kan være efterlevelseskonsekvenser for udvalgte virksomheder i form af

omkostninger forbundet med at efterleve en anmodning om at prioritere

ordrer af kriserelevante produkter under en nødsituation. Der kan desuden

også være administrative omkostninger forbundet hermed i de tilfælde,

hvor en dansk virksomhed pålægges at prioritere en bestemt ordre.

Dertil er det vurderingen, at forslaget potentielt vil medføre administrative

omkostninger for danske virksomheder der skal levere information til myn-

digheder som følge af overvågningsforpligtelserne for nationale myndig-

heder under overvågningstilstanden samt muligheden for obligatorisk in-

formationsindsamling hos virksomheder under nødsituationstilstanden.

Selvom der i førstnævnte tilfælde er tale om frivillig informationsdeling fra

virksomheder vil forpligtelsen for nationale myndigheder til at overvåge i

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

14/20

praksis betyde, at nogle virksomheder vil blive bedt om at stille informati-

onen til rådighed og dermed opleve administrative omkostninger. Hvilke

danske virksomheder der i givet fald vil blive omfattet samt hvilke infor-

mationer, de i givet fald ville skulle stilles til rådighed, vil afhænge af den

konkrete aktivering af henholdsvis overvågnings- og nødsituationstilstan-

den.

De ovennævnte potentielle administrative omkostninger for danske virk-

somheder afhænger af hyppigheden, hvormed de respektive tilstande akti-

veres, såvel som den konkrete udformning af den enkelte aktivering, som

vil ske gennem udstedelsen af gennemførelsesretsakter. Dermed kan de

samlede administrative omkostninger ikke kvantificeres på nuværende

tidspunkt. En nærmere kvantificering vil blive foretaget i forbindelse med

den eventuelle udstedelse af gennemførelsesretsakter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes ikke at have øvrige konsekvenser eller påvirke beskyt-

telsesniveauet.

Høring

Meddelelsen har været sendt i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 11. oktober

2022. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Metal, Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation, Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Dansk Metal

Behov for at være bedre forberedt til fremtidige kriser

Dansk Metal anerkender behovet for, at EU og dets medlemslande er bedre

rustet til at håndtere fremtidige kriser, som kan sætte det indre marked ud af

kraft. Coronakrisen viste, at EU’s medlemslande ikke havde de nødvendige

værktøjer til at reagere på en effektiv og koordineret måde. Dette går ud over

forsyningssikkerheden og kan være en hæmsko for vækst og skabelsen af nye

arbejdspladser i EU.

Kommissionen foreslår med Single Market Emergency Instrument at etablere

en krisestyringsarkitektur med tre faser: beredskabs-, overvågnings- og nød-

tilstand.

I beredskabstilstanden vil Kommissionen få mulighed for at oprette et koor-

dinerings- og kommunikationsnetværk for at øge beredskabet og koordine-

ringen mellem medlemslandene. Dette er Dansk Metal positive overfor, da

det er vigtigt, at EU er bedre forberedt til fremtidige kriser.

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

15/20

I overvågningstilstanden vil medlemslandene i samarbejde med Kommissio-

nen fokusere på at overvåge forsyningskæderne for strategisk vigtige varer og

tjenesteydelser samt på at opbygge strategiske reserver på disse områder.

Kommissionen vil blandt andet kunne anmode medlemslande om at udar-

bejde mål for opbygningen af reserver. Hvis ikke disse mål nås af medlems-

landene, vil Kommissionen kunne pålægge medlemslandene at opbygge re-

server. Dansk Metal kan se fornuftige takter i dette samarbejde mellem med-

lemslandene og Kommissionen.

I nødtilstanden ønsker Kommissionen at få beføjelser til at udstede målrettede

og bindende anmodninger til virksomheder om at dele informationer om ud-

buddet af krise-relevante varer. Samtidig ønsker Kommissionen i denne til-

stand at kunne kræve, at virksomheder prioriterer visse ordrer over andre med

henblik på at sikre, at de strategisk vigtige varer når ud til europæerne. Dansk

Metal har noteret sig, at der blandt virksomhederne er bekymringer omkring

dette element i planen. Dansk Metal opfordrer til at lytte til bekymringerne

med henblik på at sikre balancen mellem virksomhedernes konkurrenceevne

og effektiv krisehåndtering.

Afgørende at strejkeretten beskyttes

Kommissionens forslag lægger yderligere op til at fjerne eksisterende lovgiv-

ning, der eksplicit beskytter strejkeretten. Samtidig indeholder Kommissio-

nens nye forslag ikke en tilsvarende beskyttelse af strejkeretten.

Den europæiske fagbevægelse, ETUC, har af denne årsag henvendt sig til

Europa-Kommissionen med en opfordring til, at den nye lovgivning skal in-

deholde en beskyttelse af strejkeretten. ETUC’s bekymring er, at det nye for-

slag vil gøre det muligt at sætte strejkeretten ud af kraft i krisesituationer, eller

at en strejke i sig selv kan betragtes som en krisesituation. Dansk Metal op-

fordrer regeringen til at tage bekymringen alvorligt og til at gå i dialog med

europæiske beslutningstagere for at sikre, at strejkeretten ikke undermineres.

Det kunne for eksempel sikres ved, at SMEI indeholder en beskyttelse af

strejkeretten i lighed med artikel 2 i ”Strawberry Regulation” 2679/98. Strej-

keretten er et afgørende element i den danske model, som giver fagbevægel-

sen styrke til at sikre gode løn- og arbejdsvilkår.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH støtter forslagets formål om at sikre, at det indre marked er funktionsdyg-

tigt også i krisetider. FH er dog bekymrede for, at forslaget i sin nuværende

form vil føre til en indskrænkning i retten til at strejke eller til at foretage

andre kollektive kampskridt som fx blokade.

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

16/20

Forslaget indebærer, at man vil afskaffe den eksisterende forordning 2679/98,

fordi den ikke i tilstrækkelig grad anvendes, og fordi informationsudveks-

lingssystemet er utilstrækkeligt og forældet.

I forslaget til et Single Market Emergency Instrument mangler dog en hen-

visning til strejkeretten, som den findes i Artikel 2 i forordning 2679/98. I

forslagets indledende bemærkninger nr. 36 står der, at forordningen skal re-

spektere Chartret for grundlæggende rettigheder, og der henvises blandt andet

specifikt til chartrets artikel 26 om retten til kollektive forhandlinger og kol-

lektive tiltag.

FH vil kraftigt opfordre til, at forslaget justeres, så respekten for retten til kol-

lektive forhandlinger og kollektive kampskridt skrives ind i selve lovteksten.

I den gældende forordning 2679/98, står følgende i artikel 2: ”Denne forord-

ning må under ingen omstændigheder fortolkes, så den griber ind i udøvelsen

af de grundlæggende rettigheder som anerkendt i medlemsstaterne, herunder

retten eller friheden til at strejke. Disse rettigheder kan desuden omfatte retten

eller friheden til at træffe andre foranstaltninger, der hører ind under særlige

arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne”.

En lovlig strejke og andre kollektive kampskridt må aldrig blive betragtet som

en krise i henhold til Single Market Emergency Instrument. Det bør fremgå

klart af forslaget, at en strejke og andre foranstaltninger, der hører ind under

særlige arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne ikke kan betragtes som

en exceptionel, uventet og pludselig begivenhed, jf. artikel 3.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv er stærke fortalere for EU’s Indre Marked. Dette gælder både

den nødvendige fortsatte udvikling af det indre marked og naturligvis imple-

menteringen og håndhævelsen af de regler, som er besluttet for det indre mar-

ked. Derfor støtter Dansk Erhverv også at det i krisesituationer kan sikres at

det indre marked opretholdes og dermed også intentionerne bag Kommissio-

nens forslag om et Single Market Emergency Instrument (SMEI).

Det værende sagt, så er det afgørende at instrumentet fokuserer på at kunne

løse de midlertidige kriser, der måtte opstå og medføre problemer for det in-

dre markeds integritet. Instrumentet bør ikke være bredt, generelt eller læn-

gerevarende og bør ikke adressere bredere industripolitiske forhold, men fo-

kusere på veldefinerede krisers implikationer for det indre marked. Det er i

den sammenhæng afgørende at der tilvejebringes en klar definition på, hvad

der konkret konstituerer en krise

–

så instrumentet kun bruges, når det er kon-

kret nødvendigt. SMEI bør fokusere på krisehåndtering i det indre marked

–

ikke industripolitiske ambitioner og konkurrenceevne, grønne ambitioner og

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

17/20

digital omstilling. De emner er vigtige og forhandles allerede i anden sam-

menhæng. Derfor bør de ikke blandes ind i det, der efter Dansk Erhvervs op-

fattelse skal være et målrettet instrument til krisehåndtering. Der skal natur-

ligvis koordineres mellem de forskellige indsatsområder, men SMEI bør være

et fokuseret instrument.

Det er af afgørende vigtighed at informationer som måtte ønskes fra virksom-

heder før, under eller efter en krise udleveres på frivillig basis og at der ikke

implementeres en generel obligatorisk informationspligt for en række sekto-

rer, som skaber administrative byrder. Læringen fra både Covid-19-krisen og

Ruslands invasion af Ukraine er, at virksomhederne gør alt hvad de kan for at

hjælpe i situationen og ofte går videre end de krav, der stilles fra offentlig

side. Derfor er det naturligvis også helt disproportionalt at foreslå ekspropri-

ering/tvangsnationalisering af virksomheder eller deres produktionsapparat.

Ud over de konkrete fordele og ulemper, der er ved at gennemføre det kon-

krete forslag, så er Dansk Erhverv overordnet set bekymrede ved at sætte et

særligt system i effekt, som grundlæggende fokuserer på at sikre de rettighe-

der og regler, som allerede gælder i det indre marked og som Kommissionen

i alt for ringe grad håndhæver. Det er almindeligt kendt, at det er medlems-

staterne, der er udfordringen i forhold til at sikre et åbent og velfungerende

indre marked. Når man lægger så megen beslutningsmagt hos medlemssta-

terne, så er det af afgørende vigtighed, at dette forslag ikke skaber den forstå-

else hos medlemsstaterne, at man frit kan begrænse eksempelvis den frie be-

vægelighed af tjenester og varer

–

så længe det ikke adresseres i dette forslag.

Reglerne for det indre marked bør gælde altid

–

inden i og uden for kriser.

Set i lyset af at problemerne med barrierer i det indre marked stort set altid

skyldes medlemsstaterne synes det endvidere disproportionalt og misforstået,

at det er virksomhederne, der skal kunne pålægges administrative byrder og

bøder.

Dansk Industri

DI bakker op om det oprindelige formål for SMEI, nemlig at sikre det indre

markeds fire friheder

–

selv i tilfælde af akutte kriser. DI ser derimod med

bekymring på, at udspillets målsætning er blevet udvidet til også at ”forhindre

mangel på kriserelevante varer og tjenesteydelser”. Dette skyldes i særdeles-

hed, at Kommissionen i bestræbelsen af dette udvidede mål lægger op til flere

vidtrækkende beføjelser, der både indebærer informationskrav til og direkte

indblanding i europæiske virksomheders drift, forsyningskæder og ordrebø-

ger. DI er også kritiske over for governance-strukturen af værktøjet, samt de

endnu uklare retningslinjer for, hvornår Kommissionen vurderer, at en ”krise”

finder sted, hvordan listen af kriserelevante produkter og services udformes,

samt gennemsigtigheden af disse processer.

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

18/20

DI ser positivt på de artikler, der søger at fremme det indre markeds funkti-

onsdygtighed i kriseperioder, herunder artikel 16 og 17. DI ser også positivt

på de foreslåede tiltag for øget administrativ samarbejde og informationsud-

veksling mellem medlemsstater og Kommissionen samt deling af rettidig og

nøjagtig information med virksomheder og borgere (art. 19-22). Endelig me-

ner DI, at artikel 26 og de dertilhørende ændringsforslag til 19 separate styk-

ker lovgivning indeholder positive tiltag, om end DI stadig er i gang med at

analysere sidstnævnte på mere detaljeret vis.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene har generelt taget positivt imod forslagets intention om at

sikre et mere robust indre marked til at modstå fremtidige kriser. Der er dog

samtidig flere medlemslande der bemærker, at forslagets oprindelige hensigt

er at tage ved lære af COVID-19-pandemien og beskytte de fire friheder,

hvorfor der blandt nogle medlemslande er en vis bekymring om forslagets

proportionalitet, og om hvorvidt forslagets administrative omkostninger står

mål med dets målsætninger.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter ambitionen om etablering af en fælles ramme til at sikre

det indre markeds funktions- og modstandsdygtighed. Generelt finder rege-

ringen det vigtigt, at udformningen af den fælles ramme anerkender og tager

højde for den velvilje, omstillingsparathed og fleksibilitet, som danske øko-

nomiske aktører har udvist i forbindelse med tidligere kriser, herunder covid-

19-pandemien. Regeringen finder, at forslagets foranstaltninger skal benyttes

proportionelt, hvor man sikrer, at medlemsstater såvel som økonomiske ak-

tører ikke udsættes for unødige krav i efterlevelsen.

Regeringen støtter en horisontal tilgang, hvor anvendelsesområdet for ret-

ningslinjer og foranstaltninger gælder på tværs af økonomien. Samtidig bør

instrumentet fokusere på at håndtere akutte og midlertidige kriser og konse-

kvenserne heraf for det indre marked frem for udfordringer af mere strukturel

karakter. Forslaget bør ikke skabe overlap med allerede eksisterende sektor-

specifikke nødforanstaltninger.

Regeringen ser et behov for større klarhed og afgrænsning i forslagets cen-

trale begreber og definitioner samt hvilke beføjelser Kommissionen gives.

Generelt skal afklaring også bidrage til at konkretisere de økonomiske konse-

kvenser i en dansk kontekst.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at aktivering af forslagets forskellige

tilstande samt anvendelsen af foranstaltninger sker på baggrund af på forhånd

fastsatte kriterier, fyldestgørende dokumentation og en transparent proces,

hvor medlemsstater inddrages rettidigt. Regeringen støtter grundlæggende, at

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

19/20

der skelnes mellem forskellige tilstande alt efter situationen. Der bør sikres

proportionalitet mellem foranstaltninger og den givne situation.

For så vidt angår beredskabstilstanden finder regeringen det positivt, at for-

slaget lægger op til, at medlemsstater og Kommissionen i fællesskab etablerer

kriseprotokoller, der sikrer, at myndigheder på tværs af medlemsstater er for-

beredte på fremtidige kriser. Samtidig er det vigtigt at sikre proportionalitet i

forberedelsen samt synergier til allerede eksisterende beredskabsforanstalt-

ninger. Regeringen finder, at der skal være klare rammer for hvornår med-

lemsstater skal oplyse om en potentiel krise, idet en sådan oplysningspligt bør

være afgrænset til særlige og klare tilfælde.

For så vidt angår overvågningstilstanden finder regeringen, at overvågning af

værdikæder bør begrænses til væsentlige oplysninger og tilrettelægges effek-

tivt og hensigtsmæssigt for myndigheder og virksomheder. Regeringen ser i

udgangspunktet positivt på deling af information om nationale lagre under

overvågningstilstanden under hensyntagen til relevante forhold, såsom for-

trolighed og sikkerhedshensyn. Regeringen er forbeholdende over for mulig-

heden for, at en medlemsstat kan blive pålagt at opbygge en vis kapacitet i

nationale lagre, herunder at et vist antal medlemsstater kan efterspørge en så-

dan pålægning. Dertil ser regeringen behov for klarhed omkring de bredere

konsekvenser opbygningen af reserver medfører på markedspriser og konkur-

rencesituationen.

Regeringen ser behov for klarhed omkring Kommissionens mulighed for at

anbefale medlemsstater at fordele reserver samt håndteringen af opbyggede

reserver ved tilbagevenden til ikke-krisetid.

For så vidt angår nødsituationstilstanden finder regeringen det generelt vigtigt

at sikre integriteten af det indre marked under kriser og støtter derfor klare

retningslinjer for medlemsstaternes muligheder for at indføre nationale re-

striktioner på den fri bevægelighed. Regeringen ser generelt positivt på, at

effektive og strenge notifikationsprocedurer indgår i håndteringen af kriser.

Regeringen finder, at der skal sikres synergier mellem forslagets notifikati-

onsprocedurer og eksisterende notifikationsprocedurer.

Regeringen mener, at fordelene ved informationsindsamling under nødsitua-

tionstilstand skal kunne stå mål med de krav og omkostninger, aktørerne på-

lægges, samt at proceduren for at imødekomme informationsindsamlingen

skal være klar og forudsigelig. Endvidere ser regeringen gerne, at de anmo-

dede oplysninger begrænses til væsentlige oplysninger for den pågældende

situation. Endelig mener regeringen, at informationsindsamling under nødsi-

tuationstilstanden skal samtænkes med offentlige myndigheders adgang til

virksomhedsdata i forbindelse med en ekstraordinære behov i forslaget til da-

taforordningen.

kom (2022) 0459 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

20/20

Regeringen finder det positivt, at forslaget sikrer oprettelsen af nødprocedurer

for relevant harmoniseret produktlovgivning samt at disse kræver særskilt ak-

tivering. Regeringen finder det vigtigt, at listen af omfattet lovgivning er ud-

tømmende. Regeringen finder generelt, at det etablerede standardiseringssy-

stem har vist sig både effektivt og fleksibelt under kriser. Samtidig kan der

være særlige nødstilfælde, hvor vedtagelsen af fælles specifikationer kan

være legitim. Regeringen er forbeholdende overfor, at der kan vedtages obli-

gatoriske fælles specifikationer, samt at fælles specifikationer udformet og

vedtaget under en nødsituation vil være gældende efter tilbagevenden til ikke-

krisetid.

Regeringen finder forslaget om, at virksomheder under nødsituationstilstan-

den kan blive pålagt at prioritere ordrer særligt indgribende. Derfor finder re-

geringen, at der bør anlægges strenge betingelser for, hvornår og hvordan

dette kan anvendes, herunder at det alene anvendes som sidste udvej. Dertil

vurderes der behov for yderligere klarhed omkring anvendelsen af foranstalt-

ningen samt konsekvenserne i tilfælde af virksomheders forpligtelser i tred-

jelande.

Regeringen finder, at Kommissionens beføjelse til at anbefale medlemsstater

at udvide eller etablere produktionskapacitet bør være proportionelle og fri-

villige for medlemsstaterne at følge.

Regeringen finder, at sanktioner og bøder bør være proportionale og tage

højde for, hvorvidt der er tale om bevidst omgåelse af pålagte forpligtelser.

Regeringen støtter muligheden for, at en gruppe af medlemslande kan give

Kommissionen mandat til at foretage fælles indkøb af strategisk vigtige eller

kriserelevante produkter og tjenesteydelser. Regeringen ser i udgangspunktet

gerne, at der skal være tale om en større gruppe af medlemsstater, og finder

det vigtigt, at fælles indkøb ikke giver særlig adgang til finansiering fra EU-

budgettet.

Afslutningsvis finder regeringen, at det bør sikres, at forslagets ophævelse af

”Jordbærforordningen” (2679/98) ikke fører til en forringelse af retten til at

strejke.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 23.

september.