Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0571 Bilag 1
Offentligt
2640651_0001.png
16-12-2022
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets Forordning om indsam-
ling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering
og om ændring af forordning (EU) 2018/1724
KOM (2022) 571
Nyt notat
Notatet sendes tillige til relevante udvalg i Folketinget, når fagudvalgene bliver nedsat.
1. Resumé
Kommissionen har den 7. november 2022 fremsat forslag til forordning om indsamling og vi-
deregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering og om ændring af for-
ordning (EU) 2018/1724.
Forordningens formål er at harmonisere og forbedre rammerne for transparent dataindsam-
ling og datadeling for korttidsudlejning på tværs af EU. Dette sker som led i Kommissionens
bestræbelser på at fremme et afbalanceret og transparent indre marked for korttidsudlejning.
På den baggrund foreslås det i forordningsudkastet blandt andet, at medlemsstater skal kunne
stille krav om indsamling og deling af oplysninger om udlejningsaktiviteter (blandt andet antal
udlejede dage) for udlejningsenheder, herunder værelser og hele boliger, som anvendes til kort-
tidsudlejning.
Såfremt medlemsstaten vælger at stille krav om dataindsamling og datadeling, forpligtes med-
lemsstaten til at udvikle og vedligeholde en national digital registreringsprocedure til brug for
udlejeres registrering og et nationalt digitalt kontaktpunkt til brug for onlineplatformenes vi-
deredeling af oplysninger om udlejningsaktiviteter til myndighederne. Såfremt medlemsstaten
ikke vælger at stille krav om dataindsamling og datadeling, medfører forordningen således in-
gen forpligtelser for medlemsstaten.
Kommissionen har estimeret, at udviklingen af IT-infrastrukturen for en national digital regi-
streringsprocedure og et nationalt digitalt kontaktpunkt vil koste cirka tre millioner euro, sva-
rende til ca. 22 millioner DKK, for hver medlemsstat. Dertil er estimeret vedligeholdelsesom-
kostninger på cirka 96.000 euro, svarende til 700.000 DKK, årligt for hver medlemsstat.
For medlemsstater, der stiller krav om indsamling og deling af data om korttidsudlejning, vil
forordningen medføre følgende:
kom (2022) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering
Alle udlejere skal registrere sig selv og deres udlejningsejendom med et udlejnings-
nummer via en national digital registreringsprocedure.
Udlejningsplatformene skal indsamle og månedligt videredele oplysninger om udlej-
ningsaktivitet (blandt andet antal udlejede dage) via det digitale kontaktpunkt for
samtlige udlejningsnumre, der formidles gennem deres platform.
Myndighederne kan anvende oplysningerne fra det nationale digitale kontaktpunkt til
håndhævelse af national lovgivning om korttidsudlejning og udformning af ny lovgiv-
ning på området.
Der indføres redskaber til sikker og omkostningseffektiv datadeling i overensstem-
melse med GDPR.
Forslaget vurderes at kunne få lovgivningsmæssige, administrative, erhvervsøkonomiske,
statsfinansielle og andre konsekvenser og beskyttelsesniveau, herunder forbrugerbeskyttelse,
for Danmark.
Vælger Danmark ikke at stille krav om dataindsamling og datadeling om korttidsudlejning og
undlader dermed at opfylde dertilhørende forpligtelser til udvikling og vedligehold af national
IT-infrastruktur i medfør af forordningen, vil det desuden få betydning for Bolig- og Plansty-
relsens gældende praksis for tilsyn efter sommerhusloven. Dette skyldes, at styrelsen på nuvæ-
rende tidspunkt anmoder om oplysninger om udlejningsomfang fra udlejningsplatforme, som
de på frivillig basis kan vælge at udlevere til styrelsen. Styrelsen vil som følge heraf fremover
blive afskåret fra muligheden for at anmode om disse oplysninger som led i tilsynet efter som-
merhusloven.
Regeringen er i gang med at undersøge forslaget nærmere, herunder de potentielle konsekven-
ser for Danmark.
Regeringen hilser overordnet forordningen om korttidsudlejning velkommen, særligt med hen-
syn til myndighedernes mulighed for at få adgang til systematiske og konsistente data om kort-
tidsudlejning til at identificere, hvem der udlejer, hvor længe, og hvor ofte. Regeringen støtter
en sammenhængende udlejningspolitik, der skaber transparens på det indre marked, fremmer
mulighederne for dataindsamling og datadeling til brug for håndhævelse og udformning af lov-
givning om korttidsudlejning og medvirker til en balanceret turismesektor
.
Regeringen vil fast-
lægge en konkret holdning til forslaget efter nærmere undersøgelse af forslagets bestemmelser.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 7. november 2022 fremsendt forslag til
forordning nr. 2022/0358 om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsud-
lejning af indkvartering og om ændring af forordning (EU) 2018/1724.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde, fordi formålet med forordningen er at mindske den administrative byrde forbundet
med registreringskrav for udlejere og at harmonisere rammerne for dataindsamling og datadeling
for onlineplatformene på det indre marked.
Kommissionen har forud for offentliggørelsen af forordningsudkastet gennemført en offentlig hø-
ring af initiativet om korttidsudlejning hos blandt andre offentlige myndigheder (nationalt, regi-
onalt og lokalt), onlineplatforme, udlejere og andre udlejningsudbydere, herunder hoteller. Hø-
ringssvarene viste blandt andet, at en række offentlige myndigheder i medlemsstaterne ønskede
bedre adgang til oplysninger om udlejningsaktivitet til brug for udarbejdelse af ny lovgivning om
korttidsudlejning og tilsyn med gældende regler på området. Den daværende danske regering til-
kendegav i sit høringssvar, at Danmark støttede formålet om at sikre bedre adgang til oplysninger
om udlejningsaktiviteter.
2
kom (2022) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering
Kommissionen har endvidere udsendt en konsekvensanalyse, som har til formål at illustrere be-
hovet for EU-regulering på området for korttidsudlejning.
I konsekvensanalysen identificeres tre løsningsmodeller, hvoraf model 2 i hovedtræk minder om
indholdet af det offentliggjorte forordningsudkast. Model 1 indeholder alene en henstilling om, at
myndighederne i medlemsstaten kan etablere en frivillig registreringsordning for udlejerne, og at
onlineplatformene ligeledes frivilligt kan videredele oplysninger om udlejningsaktivitet med
myndighederne gennem et digitalt kontaktpunkt. Med de to øvrige modeller foreslås, at en for-
ordning skal fastsætte krav for dataindsamling og datadeling vedrørende korttidsudlejning. For-
skellen på model 2 og 3 er, at der med model 2 alene stilles krav om, at medlemsstaten skal udvikle
et nationalt digitalt kontaktpunkt til onlineplatformes dataindsamling og datadeling, såfremt
medlemsstaten har et ønske om datadeling. Der ligger således en grad af frivillighed inden for
disse rammer. Med model 3 forpligtes samtlige medlemsstater til at udvikle samme digitale kon-
taktpunkt til dataindsamling og datadeling, uanset interesse for datadeling.
Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 17. november 2022.
3. Formål og indhold
Hovedformålet med forordningen er at harmonisere og forbedre rammerne for dataindsamling
og datadeling inden for korttidsudlejningssektoren på tværs af EU, for derigennem at bidrage po-
sitivt til en afbalanceret turismesektor i det indre marked.
Kommissionen beskriver de udfordringer, som søges løst, således:
1) Ineffektive og uensartede registreringsordninger forvaltet af offentlige myndigheder
(som derfor ikke effektivt kan indhente identificeringsdata om udlejere og annoncer).
2) Mangel på retlige rammer, som er effektive og kan håndhæves, og mangel på standarder
og værktøjer til udveksling af data mellem platforme og offentlige myndigheder.
Kommissionen har ved præsentationen af udkastet på arbejdsgruppemødet for konkurrence og
vækst den 11. november 2022 lagt vægt på, at forslaget har til formål at fremme en transparent og
bæredygtig udvikling af korttidsudlejningssektoren, som udgør en væsentlig del af turismesekto-
ren.
Nedenfor er de væsentligste forslag i udkastet til forordningen om korttidsudlejning gengivet.
Krav ved indsamling og deling af data om korttidsudlejning
Kommissionens forslag introducerer en række forpligtelser i forhold til udlejeres registrering af
udlejningsenheder samt onlineplatformenes dataindsamling og efterfølgende datadeling til of-
fentlige myndigheder i medlemsstaterne, når medlemsstaten stiller krav om en sådan dataind-
samling og datadeling. Hvis medlemsstaten stiller krav herom, er medlemsstaten samtidig for-
pligtiget til at udvikle og vedligeholde en registreringsordning til udstedelse af et udlejningsnum-
mer til udlejere, samt til at udvikle og vedligeholde et nationalt digitalt kontaktpunkt.
Nedenstående uddybning af forordningsudkastets elementer gælder derfor alene, når medlems-
staten stiller krav om indsamling og deling af data om korttidsudlejning i et eller flere fysiske
områder i medlemsstaten.
Definition af korttidsudlejning og onlineplatforme
Forslagets definition af korttidsudlejning omfatter erhvervsmæssig såvel som ikke-erhvervs-
mæssig udlejning af møbleret ejendom mod vederlag til ferie- og fritidsformål m.v., herunder
3
kom (2022) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering
2640651_0004.png
udlejning af værelser i udlejers egen helårsbolig, udlejers fulde helårsbolig og udlejers sekun-
dære bolig (sommerhus, feriebolig, flexbolig m.v.). Definitionen kan også omfatte udlejning af
en eller flere ejendomme opkøbt og udlejet i investeringsøjemed. Forordningen forudsætter, at
korttidsudlejning er begrænset til et vist antal dage pr. år, med henvisning til nærmere fastlæg-
gelse i medlemsstaternes nationale lovgivning.
Forordningen finder ikke anvendelse for hoteller og lignende turismefaciliteter eller for campe-
ring og lignende afgrænsede arealer til udlejning, da disse ifølge Kommissionen ikke påvirker bo-
ligmarkedet i samme omfang som korttidsudlejningsfaciliteter.
Udstedelse af udlejningsnumre
I forordningsudkastet foreslås, at udlejere forud for udlejning af en eller flere enheder skal regi-
strere sig med oplysninger til identificering af konkrete udlejningsenheder via en digital regi-
streringsordning udviklet af medlemsstaten. Udlejer skal i den forbindelse angive, om der er tale
om udlejning af hus, lejlighed, værelse eller andet. Det skal derudover fremgå af registreringsop-
lysningerne, om den udlejede enhed udgør udlejerens egen bopæl, eller om det er en sekundær
bolig (feriebolig, sommerhus, flexbolig m.v.). Udlejer skal tilsvarende oplyse kapaciteten (maks.
antal gæster) af udlejningsenheden. Medlemsstaten kan stille krav om registrering af yderligere
oplysninger, for eksempel om brand og sikkerhed, hvis der er fastsat regler herom i national lov-
givning.
Medlemsstaten skal udvikle og vedligeholde en registreringsordning til brug for den automatiske
tildeling af et unikt udlejningsnummer for hver udlejningsenhed, som en udlejer måtte registrere.
Medlemsstaten skal sikre, at udlejere med flere udlejningsenheder beliggende i samme medlems-
stat skal kunne genanvende relevante registreringsoplysninger i forbindelse med registrering af
disse enheder.
Udlejer er forpligtet til at videregive registreringsnummeret til den onlineplatform, som vedkom-
mende udlejer enheden fra. Udlejningsnummeret skal fremgå for hver webadresse til annoncen
for udlejningsenheden, ligesom nummeret skal oplyses til enhver, som lejer enheden.
Medlemsstater skal ifølge udkastet føre en liste over udstedte udlejningsnumre.
Dataindsamling og datadeling via nationalt digitalt kontaktpunkt
I forordningsudkastet foreslås, at onlineplatforme skal designe og organisere deres platform på
en sådan måde, at udlejere kan udstille udlejningsnummeret for enheden på webadressen til ud-
lejningsannoncen.
Onlineplatforme, som udlejer enheder beliggende i områder, der er omfattet af kravet om regi-
streringspligt, skal indsamle oplysninger om aktivitetsdata (blandt andet oplysninger om antal
dage udlejet) for de udlejede enheder. Disse oplysninger skal sammen med registreringsnumme-
ret og webadressen for udlejningsannoncen automatisk videredeles til den ansvarlige myndighed
gennem et digitalt kontaktpunkt. Videredelingen skal ske på månedsbasis.
Onlineplatforme med færre end 2500 udlejere pr. måned
1
er alene forpligtet til at foretage vide-
redelingen af oplysningerne kvartalsvis. Videredelingen kan ske automatisk såvel som manuelt
via et digitalt kontaktpunkt.
Små og mellemstore
virksomheder defineret i ”Kommissionens
henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikro-
virksomheder, små og mellemstore virksomheder”.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32003H0361
1
4
kom (2022) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering
I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstater, som indsamler oplysninger om udlejningsakti-
vitet ved korttidsudlejning, bliver forpligtet til at udvikle et nationalt digitalt kontaktpunkt. Op-
lysningerne videredelt gennem det digitale kontaktpunkt kan både anvendes til håndhævelse af
forordningsudkastets bestemmelser og udformning af ny lovgivning på området for korttidsud-
lejning i medlemsstaterne. Det er imidlertid uklart, om det er hensigten, at oplysningerne ikke i
øvrigt skal kunne anvendes til retshåndhævelsesformål eller skatte- og toldformål. Medlemsstater
skal føre en liste over de ansvarlige myndigheder, som har adgang til oplysningerne i det digitale
kontaktpunkt i de registreringspåkrævede områder. Medlemsstater skal derudover offentliggøre
en liste over de områder, hvor registreringskravene gælder.
Kontrol med udlejningsnumre
I forordningsudkastet foreslås, at onlineplatformene forpligtes til at føre løbende stikprøvekon-
trol med, om udlejer har foretaget registreringsprocessen og anført udlejningsnummeret på we-
badressen for udlejningsannoncen, hvis dette er påkrævet i området, hvor udlejningsenheden er
beliggende. Medlemsstaten skal sikre, at en sådan stikprøvekontrol kan finde sted gennem det
nationale digitale kontaktpunkt, for eksempel automatisk ved hjælp af en applikationsprogram-
meringsgrænseflade.
I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstater med hjemmel i national lovgivning skal kunne
kræve, at onlineplatforme fjerner udlejningsenheder fra deres platform, hvis enheden udlejes
uden gyldigt udlejningsnummer.
I medfør af forordningsudkastet skal medlemsstaterne sikre, at de informationer, som angives af
udlejer i registreringsprocessen, er korrekte, og de kan tilsvarende udelukke udlejningsnumre ved
fejl, mangler eller andre uoverensstemmelser. Forud for eventuel udelukkelse af udlejningsnumre
skal der imidlertid foretages en partshøring samt varsling om, at pågældende udlejningsnummer
vil blive udelukket, såfremt udlejer ikke opfylder en række krav defineret af den ansvarlige myn-
dighed.
I forordningsudkastet foreslås i den forbindelse også, at medlemsstaterne skal vedtage national
lovgivning om straf i forbindelse med overtrædelse af forordningens bestemmelser.
EU-koordinering, statistik, evaluering og ikrafttrædelse
I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstater udpeger en national koordinator, som skal
agere kontaktpunkt for det nationale digitale kontaktpunkt, og tilsvarende deltage i en nedsat
koordinationsgruppe på Kommissions-niveau.
Forordningsudkastet muliggør, at Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fast-
sætter fælles tekniske specifikationer og procedurer for de nationale digitale kontaktpunkter og
udvekslingen af data, blandt andet med hensyn til registreringsnumrenes opbygning.
I forordningsudkastet foreslås, at medlemsstaten skal kunne videregive oplysninger om udlej-
ningsaktivitet (uden persondata) til forskningsformål i overensstemmelse med national lovgiv-
ning. Dertil følger en forpligtelse til hver måned at videregive data om udlejningsaktivitet (uden
persondata) opdelt efter nationale, regionale og kommunale områder til nationale statistik-kon-
torer samt EUROSTAT.
I medfør af forordningsudkastet skal medlemsstater løbende monitorere og hvert andet år ind-
rapportere til Kommissionen om erfaringerne med de rammer, som forordningsudkastet fastsæt-
ter. Derudover foreslås i udkastet, at der gennemføres en evaluering af implementeringen af for-
ordningens rammer i medlemsstaterne, som forventes gennemført fem år efter forordningen træ-
der i kraft.
5
kom (2022) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering
2640651_0006.png
Kommissionen fastsætter i udkastet, at forordningens regler skal anvendes fra den dato, der sva-
rer til 24 måneder efter, at forordningen er trådt i kraft.
Snitflader til anden EU-lovgivning
Forslaget indeholder mulige snitflader til anden EU-lovgivning, herunder blandt andet DAC7
2
og forordning om digitale tjenester
3
.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) med-
lovgiver. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen udtalelser fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet (subsidiaritet). Kommissio-
nen bemærker, at forordningens hovedformål om at etablere en harmoniseret ramme for data-
indsamling gennem registrering og datadeling ikke kan løses nationalt af de enkelte medlemssta-
ter. Med en fælles EU-regulering kan offentlige myndigheder indsamle valide data om korttids-
udlejning, og onlineplatformene vil opleve større gennemsigtighed og standardisering i forhold
til myndighedernes anmodninger om at udlevere data.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Nedenfor beskrives relevant national lovgivning på området for korttidsudlejning.
Sommerhusloven
Folketinget indførte i 2019 et udlejningsloft for udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og
fritidsformål m.v. i sommerhusloven
4
. Udlejningsloftet er fastsat til 70 dage pr. kalenderår, når
udlejningen formidles af en onlineplatform, som automatisk indberetter lejeindtægterne til skat-
temyndighederne, og 30 dage pr. kalenderår for udlejning uden automatisk indberetning.
Udlejning af øvrig fast ejendom m.v.
5
(feriebolig, flexbolig, enkelte værelser i helårsbolig m.v.) er
omfattet af sommerhuslovens sædvanlige krav om forudgående tilladelse til at foretage erhvervs-
mæssig udlejning til ferie- og fritidsformål m.v., jf. sommerhuslovens § 1. Tilladelsespraksis er
restriktiv og meddeles alene i særligt afgrænsede tilfælde.
Bolig- og Planstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af sommerhuslovens regler, og det påhviler
derfor styrelsen at fremskaffe eller foranledige, at andre fremskaffer de fornødne oplysninger til
at afgøre en sag korrekt. Styrelsen har i dag begrænset adgang til oplysninger om udlejeres udlej-
ningsaktivet, da det er frivilligt for både udlejere og udlejningsplaforme, om de ønsker at videre-
give disse oplysninger til myndighederne. Da der således som udgangspunkt ikke er adgang til
oplysning om udlejningsaktiviteten (opgjort i antal dage), indhentes der i stedet oplysninger om
lejeindtægter optjent ved udlejning af ejendommen hos Skatteforvaltningen, som dog kun i få
sager giver tilstrækkelig dokumentation til at afgøre sagerne.
Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet, som har udvidet EU's ramme for automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennem-
sigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester.
4
Lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 3.
juli 2013 med senere ændringer (sommerhusloven)
5
Samme definition af ’’m.v.’’ som i forordningsudkastet. Udlejningen vedrører ikke alene turismeaktiviteter og feriefri-
tidsformål, men inkluderer også korttidsudlejning til forretningsrejse eller studie, som i udstrækning og længde kan
sidestilles med ferie- og fritidsformål.
2
6
kom (2022) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering
2640651_0007.png
Hovedformålet med sommerhusloven er at hindre et øget pres på landets rekreative arealer og at
forhindre omgåelse af erhvervelseslovens
6
begrænsninger i mulighederne for at købe sommerhus
m.v. i Danmark. Sommerhusloven er således en del af den såkaldte værnslovgivning og skal
medvirke til at sikre, at Danmark i overensstemmelse med sommerhusprotokollen
7
fortsat kan
opretholde den gældende lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger.
Lov om boligforhold
I lov om boligforhold
8
findes regler med krav om, at boliger anvendes til helårsbeboelse. Reglerne
administreres af kommunalbestyrelsen.
Skatteindberetningsloven
Skatteindberetningsloven
9
kan ligeledes være relevant i forhold til forordningsudkastets anven-
delsesområde.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne medføre behov for at ændre en række love og bekendtgørelser, lige-
som der kan opstå behov for at udstede nye love og bekendtgørelser.
Bolig- og Planstyrelsen, som fører tilsyn efter sommerhusloven, anmoder efter gældende praksis
om oplysninger om udlejningsomfang fra udlejningsplatforme, som de på frivillig basis kan vælge
at udlevere til styrelsen. Såfremt Danmark ikke vælger at stille krav om dataindsamling og data-
deling og dermed undlader at opfylde dertilhørende forpligtelser til udvikling og vedligehold af
national IT-infrastruktur i medfør af forordningen, vil styrelsen fremover blive afskåret fra mu-
ligheden for at anmode om disse oplysninger. Dette vil således resultere i, at den administrative
praksis efter sommerhusloven skal ændres.
Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle lovgivnings-
mæssige og administrative konsekvenser for Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forordningsudkastet vurderes ikke i sig selv at føre til væsentlige samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det forventes, at forordningsforslaget vil medføre økonomiske omkostninger for onlineplatfor-
mene. I forordningsudkastet stilles krav om, at onlineplatforme med flere end 2500 månedlige
udlejere foretager automatisk delingen af oplysningerne, mens onlineplatforme med færre end
2500 månedlige udlejere frit kan vælge, om deling af oplysningerne sker manuelt eller automatisk
gennem det digitale kontaktpunkt.
For onlineplatforme med flere end 2500 månedlige udlejere forventer Kommissionen en økono-
misk
”engangsomkostning”
på cirka 30.000 euro, svarende til cirka 225.000 DKK for hver onli-
neplatforms udvikling og opkobling af platformenes IT-infrastruktur til et nationalt digitalt kon-
taktpunkt. Kommissionen vurderer dertil, at de årlige omkostninger for onlineplatformenes ved-
ligeholdelse af IT-infrastrukturen anslås til 36.000 euro, svarende til cirka 270.000 DKK. For de
mindre onlineplatforme, som er omfattet af mindre stringente indberetningsforpligtelser, anslår
Kommissionen, at omkostningerne vil udgøre 2.400 euro årligt, svarende til cirka 18.000 DKK.
Lov om erhvervelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2014 (erhvervelsesloven). Erhvervelses-
loven hører under Justitsministeriets ressort.
7
Protokol (nr. 32) om ejendomserhvervelse i Danmark
8
Lov nr. 342 af 22. marts 2022 om boligforhold
9
Skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021 med senere ændringer
6
7
kom (2022) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering
Det er den overordnede vurdering, at onlineplatforme, der formidler udlejningsenheder i Dan-
mark, generelt kan forvente at skulle anvende flere ressourcer til indsamling og videredeling af
oplysningerne, da danske myndigheder hidtil har anmodet om disse oplysninger i et begrænset
omfang. Det skyldes, at det for så vidt angår tilsynet efter sommerhusloven er frivilligt for online-
platformene, om de på myndighedernes anmodning ønsker at udlevere udlejningsdata. Online-
platformene har hidtil været tilbageholdende med videredeling af oplysningerne til myndighe-
derne.
Regeringen er derudover opmærksom på, at en del af de onlineplatforme, som vil blive omfattet
af forordnings forpligtelser efter forventet vedtagelse, i løbet af de seneste år også er blevet pålagt
at forholde sig til to nye indberetningssystemer/indberetningsformater på skatteområdet, hen-
holdsvis den deleøkonomiske indberetningsløsning, DEL (2021) og implementering af DAC7
(2023).
Det forventes derudover, at forordningsforslaget vil medføre administrative konsekvenser for den
enkelte udlejer i forbindelse med registreringsprocessen og dermed udstedelsen af det registre-
ringsnummer, som er en forudsætning for at udleje.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes at medføre statsfinansielle udgifter til oprettelsen og driften af et nationalt
digitalt kontaktpunkt, såfremt der fra dansk side tilvælges at indsamle oplysninger om udlejnin-
gen. Det skyldes, at forslaget medfører, at de enkelte medlemsstater, som indsamler eller forven-
ter at påbegynde indsamling af oplysninger om udlejningsaktiviteter fra onlineplatformene skal
udvikle og vedligeholde et nationalt digitalt kontaktpunkt og en national digital registreringsord-
ning til udstedelse af udlejningsnumre senest 24 måneder efter, at forordningen er trådt i kraft.
Regeringen er i gang med at undersøge de statsfinansielle omkostninger nærmere, herunder om
omkostningerne er i overensstemmelse med Kommissionens beregninger, som for hver medlems-
stat er opgjort til cirka tre millioner euro, svarende til cirka 22 millioner DKK, for udviklingsom-
kostningerne og 96.000 euro, svarende til cirka 700.000 DKK, i årlige driftsomkostninger. Der-
udover undersøges mulighederne for at genanvende eksisterende IT-infrastruktur, som ifølge
Kommissionens beregninger ville kunne medføre en besparelse på cirka 30 %.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de be-
rørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveau
Det forventes, at forordningsforslaget vil styrke tilliden til udlejningsmarkedet for både udlejer
og gæster (lejere), da forordningen blandt andet forventes at ville medvirke til en reduktion af
ulovlige udlejningsenheder, give myndighederne mulighed for at regulere udlejningsforhold gen-
nem national lovgivning og eventuelt etablere kontrol over turismeudviklingen i bestemte områ-
der.
Det er derudover forventningen, at forslaget vil styrke myndighedernes muligheder for at påvirke
aftrykket fra korttidsudlejning ved eksempelvis at anvende de indsamlede oplysninger om udlej-
ningsaktiviteter til at vedtage grønne og bæredygtige politiker.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Erhvervsministeriets Specialudvalg for konkurrenceevne, vækst og
forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 21. november 2022. Der er indkommet hø-
ringssvar fra Dansk Erhverv, BL
Danmarks Almene Boliger og Feriehusudlejernes Branchefor-
ening.
8
kom (2022) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering
2640651_0009.png
Dansk Erhverv hilser det helt overordnet med stor glæde velkomment, at onlinetjenester skal dele
data med myndighederne, hvilket Dansk Erhverv længe har ønsket set i lyset af, at der i 2019 blev
indført et udlejningsloft på 70-100 dage på korttidsudlejning af private boliger. Da udlejning af
værelser ikke er inkluderet i udlejningsloftet, mener Dansk Erhverv, at kontrolopgaven nærmest
er umulig, da myndighederne ikke har adgang til data. Onlinetjenester er dog i besiddelse af disse
data, der vil kunne skabe transparens i forhold til, om der sker systematisk erhvervsmæssig ud-
lejning af lejligheder.
For så vidt angår feriehusudlejning, påpeger Dansk Erhverv, at der i Danmark er rapporterings-
krav for danske feriehusbureauer til blandt andet SKAT. Dansk Erhverv efterspørger dog en tyde-
lig afgrænsning af, hvilken type virksomhed, herunder feriehusudlejningsbureauer, der er omfat-
tet af forslaget.
Feriehusudlejernes Brancheforening oplyser, at de danske feriehusbureauer årligt indberetter de
enkelte feriehuses lejeindtægter, til skattemyndighederne. Endvidere indberetter de på frivillig
basis til Danmarks Statistik, hvilket betyder, at de danske feriehusbureauer indberetter mere sta-
tistik og data end andre overnatningsformer gør. Foreningen ønsker, at der fremover alene skal
indrapporteres data ét sted, hvilket ifølge dem bør være Danmarks Statistik, der derefter sørger
for udveksling af statistik og data til et centralt sted, for eksempel EUROSTAT.
Ferieudlejernes Brancheforening finder det uklart, hvorvidt feriehusbureauer er undtaget for
Kommissionens forslag og foreslår en tydeliggørelse heraf.
BL
Danmarks Almene Boliger (BL) konstaterer, at kortidsudlejning gennem udlejningstjenester
de senere år er blevet særdeles udbredt og foreslår, at bygningsejerne bliver tænkt ind i datade-
lingen og får besked, når deres beboelsesejendomme anvendes til kortidsudlejning. Når en lejer
korttidsfremlejer sin bolig, sker det oftest uden aftale med udlejer, og dermed i strid med lejeloven
og almenlejeloven. Det er dog vanskeligt for udlejer at dokumentere forholdene og sanktionere
lejers ulovlige fremleje.
Med henblik på gennemsigtighed med udbredelsen af udlejning gennem onlineplatforme, finder
BL det hensigtsmæssigt, at Kommissionens forslag bidrager til en standardiseret og effektiv da-
taopsamling, hvilket kan danne grundlag for effektiv håndhævelse af regler og retningslinjer. Det
er dog vigtigt, at der sker en opfølgning for at vurdere kvaliteten af de foreslåede registreringer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes at møde støtte fra en bred kreds af medlemsstater. Mange medlemsstater er
dog stadig i en proces med at vurdere forslagets tekniske og juridiske detaljer nærmere.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen byder udkast til forordning om dataindsamling og datadeling for korttidsudlejning
velkomment. Det har i mange år været en udfordring for danske myndigheder at opnå adgang til
systematiske og konsistente data om udlejningsaktivitet fra onlineplatforme med henblik på
håndhævelse af national lovgivning om korttidsudlejning. Regeringen støtter derfor overordnet
set Kommissionens målsætning om et velfungerende indre marked for korttidsudlejning med
strømlinet og transparent dataindsamling og datadeling. Regeringen finder det endvidere posi-
tivt, at Kommissionen har haft væsentligt fokus på, at forordningsudkastet alene vedrører kort-
tidsudlejningen af helårsboliger og sekundære boliger, og at udkastet ikke berører de nationale
kompetencer omkring byplanlægning eller anden national lovgivning. Regeringen finder det til-
svarende positivt, at de forpligtelser til udvikling af nationale IT-systemer til registreringsproces-
sen og indsamling og videredeling af data, som forordningsudkastet foreslår, udelukkende vil
9
kom (2022) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering
2640651_0010.png
gælde i medlemsstater, som vælger at stille krav om udlejningsplatformes indsamling og videre-
deling af oplysninger om udlejningsaktiviteter til myndighederne. Med udkastet ser regeringen
grund til optimisme for udsigten til, at det indre marked for korttidsudlejning kan blive mere
velfungerende.
Krav ved indsamling og deling af data om korttidsudlejning
Harmonisering af reglerne for datadeling er væsentlig i forhold til at sikre bæredygtig korttids-
udlejning i turismesektoren på det indre marked.
Regeringen er som udgangspunkt positivt stemt for udsigten til, at der indføres en række krav og
betingelser i forbindelse med udlejeres mulighed for at udleje enheder via onlineplatforme. Re-
geringen finder, at sådanne krav vil sikre, at nationale myndigheder kan identificere udlejere og
typen af udlejningsenhed (værelse/hel bolig og primær bolig/sekundær bolig) og få adgang til
oplysninger om udlejningsaktivitet, herunder antal udlejede dage, i forbindelse med håndhævelse
af nationale regler om korttidsudlejning, såfremt det er relevant.
Regeringen er opmærksom på, at korttidsudlejning i Danmark er reguleret med sommerhuslo-
vens regler, som gælder for udlejning af al fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v., uanset om
ejendommen er beliggende i byzone, landzone eller sommerhusområder. Den stedsspecifikke
fleksibilitet i forhold til registreringspligt, dataindsamling og datadeling, som forslaget ramme-
sætter, forventes dermed ikke finde anvendelse i Danmark, da den nationale lovgivning om kort-
tidsudlejning som beskrevet gælder hele landet.
Definition af korttidsudlejning og onlineplatforme
Regeringen støtter Kommissionens definition af korttidsudlejning og bakker op om, at forord-
ningens anvendelsesområde dækker bredt for både værelser og helårsboliger uanset om udlejer
har bopæl på ejendommen, eller om ejendommen fungerer som udlejers sekundære bolig. Rege-
ringen finder denne brede afgrænsning positiv, da afgrænsningen findes at være i overensstem-
melse med de danske regler for korttidsudlejning til ferie- og fritidsformål m.v. (sommerhuslo-
ven).
Regeringen er i udgangspunktet positivt stemt for, at forordningsudkastet anvender samme defi-
nitionen af onlineplatforme, som hidtil defineret i EU’s
forordning
om digitale tjenester
10
, da det
vurderes at medføre, at onlineplatforme, der formidler udlejningsenheder i Danmark generelt set
er omfattet af forordningsudkastet. Regeringen er imidlertid også opmærksom på, at flere bran-
cheorganisationer har givet udtryk for, at de ikke mener, at forordningsudkastet tydeligt define-
rer, hvilke onlineplatforme er omfattet af forordningsudkastet. Regeringen har af den årsag rettet
henvendelse til Kommissionen, som har bekræftet, at onlineplatforme, der formidler udlejnings-
enheder i Danmark, generelt set er omfattet af forordningsudkastet.
Udstedelse af udlejningsnumre
Regeringen finder det positivt, at forordningsudkastet sikrer, at udlejere fremadrettet ikke risi-
kerer at blive mødt med forskelligrettede oplysningskrav og anmodninger om udlejningsaktivi-
teter fra myndigheder på tværs af kommuner og staten i forbindelse med myndighedshåndhæ-
velse.
Regeringen støtter ligeledes Kommissionens intention om, at der udvikles en ”best practice” for
udvikling og implementering af registreringsproceduren (udstedelsen af udlejningsnumre) og det
nationale digitale kontaktpunkt på tværs af medlemsstaterne, således at værdifulde erfaringer
herom deles.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2022/2065/EU af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjene-
ster og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester)
10
10
kom (2022) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering
2640651_0011.png
Dataindsamling og datadeling via et nationalt digitalt kontaktpunkt
Regeringen støtter en transparent dataindsamling og datadeling mellem onlineplatformene og
medlemsstaterne. Regeringen finder det endvidere positivt, at der sigtes mod en vis grad af flek-
sibilitet inden for forordningens rammer, herunder at de enkelte medlemsstater kan tilpasse re-
gistreringsprocessen til eventuel national lovgivning, for eksempel til yderligere registrerings-
krav for så vidt angår eksempelvis brand- og sikkerhedsforhold.
Regeringen er desuden særlig optaget af, at den enkelte medlemsstat selv skal kunne beslutte,
hvordan IT-infrastrukturen i medfør af forordningen skal udformes og understøttes.
Regeringen finder det positivt, at forordningsudkastet åbner mulighed for, at oplysningerne vide-
redelt gennem et digitalt kontaktpunkt både kan anvendes af myndighederne til håndhævelse af
forordningens bestemmelser og udformning af ny lovgivning om korttidsudlejning i medlemssta-
terne. Regeringen finder imidlertid, at det er uklart, om det er hensigten at afskære videredeling
af oplysninger til myndighedsbrug uden for korttidsudlejningsområdet, herunder blandt andet til
håndhævelse af skatte- og straffelovgivningen. Regeringen finder det centralt, at nødvendig vide-
redeling af oplysninger på tværs af forvaltningsområder kan ske inden for forordningens rammer,
og har derfor rettet henvendelse til Kommissionen med henblik på at sikre, at forordningsudka-
stet muliggør en sådan videredeling mellem myndighederne på forskellige lovgivningsområder.
Regeringen finder det endvidere positivt, at oplysninger indhentet gennem det nationale digitale
kontaktpunkt vil være med til at styrke Bolig- og Planstyrelsens mulighed for at føre et effektivt
og tilstrækkeligt tilsyn med overholdelsen af sommerhuslovens regler. Årsagen herfor er, at op-
lysninger om, hvorvidt der er tale om udlejning af hele eller dele af en ejendom, enhedens status
som udlejers primære eller sekundære bolig og oplysningen om udlejningsomfang indberettet
gennem et nationalt digitalt kontaktpunkt, vil kunne indgå i den samlede konkrete vurdering af,
om en udlejning sker i overensstemmelse med sommerhuslovens regler. Disse oplysninger er i
dag tilgængelige for styrelsen i begrænset omfang, da det er frivilligt for udlejere og udlejnings-
platforme, om de ønsker at videredele oplysninger herom, hvilket i mange sager begrænser sty-
relsen mulighed for at oplyse sagen tilstrækkeligt forud for, at afgørelsen træffes.
Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Konservativ Folkeparti) tilkendegav under
udvalgsbehandlingen af lovforslaget i forbindelse med indførelsen af reglerne om udlejningsloftet
i 2019
11
, at
”Det havde været ønskeligt, at antal udlejningsdage også
blev indberettet [til myn-
dighederne, red.], men vi arbejder fortsat på i regeringen at sikre, at tilsynsmyndigheden for
eksempel på baggrund af en konkret forespørgsel kan få oplyst antal udlejningsdage hos for-
midleren.”.
Regeringen finder, at de forpligtelser, som indføres med forordningsudkastet synes at imøde-
komme den daværende regerings ønske om bedre rammer for datadeling, som den daværende
regering gav udtryk for i forbindelse med ovennævnte udvalgsbehandling.
Snitflader til boliglovgivning i Danmark
Regeringen finder det generelt positivt, hvis kommunernes tilsynsmuligheder i medfør af lov om
boligforhold styrkes gennem de i forordningsudkastets foreslåede initiativer for datasamling og
datadeling.
Kontrol med udlejningsnumre
Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne skal fastsætte national lov-
11
Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 188 stillet af udvalget den 28. marts 2019.
11
kom (2022) 0571 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering
givning til sikring af håndhævelsen af forordningens rammer for onlineplatformenes dataind-
samling og datadeling, og medlemsstaterne gennem national lovgivning skal kunne pålægge on-
lineplatformene at fjerne udlejningslinks uden gyldige udlejningsnumre.
Snitflader til anden EU-lovgivning
Regeringen har ved henvendelse til Kommissionen efterspurgt at få afdækket forordningsudka-
stets forhold til DAC7 (skatteområdet), herunder særligt om de rammer fastsat i forordningen i
forhold til dataindsamling og datadeling, vil blive påvirket af den datadeling mellem onlineplat-
forme og skattemyndighederne i medlemsstaterne, som sker som følge af medlemsstaternes im-
plementering af DAC7. Kommissionen har i deres besvarelse oplyst, at kravene fastsat i DAC7
vedrørende indberetning fra onlineplatformene til skattemyndighederne ikke har indflydelse på
de forpligtelser, som opstilles i forordningsudkastet.
Regeringen er desuden særlig opmærksom på, at det i forbindelse med de kommende forhand-
linger blandt andet skal sikres, at forordningens anvendelsesområde er i overensstemmelse med
reglerne fastsat på skatteområdet i medfør af DAC7.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
12