kom (2022) 0677 - Bilag 10: Henvendelse af 21/6-23 fra ACE: Notat med anbefalinger til revision af Emballagedirektivet (PPWR)

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0677 Bilag 10
Offentligt

København, juni 2023

Anbefalinger til revision af Emballagedirektivet (PPWR)

ACE støtter Europa Kommissionens vision om, at al emballage skal være genanvendelig og/eller

genbrugelig i 2030.

Men skal visionen realiseres og gennemføres rent teknisk, anbefaler vi, at følgende følsomme, kritiske

områder bliver yderligere belyst:

Forbrugersundhed. Økonomi og miljømæssige fordele. De økonomiske

aktørers roller og ansvar (f.eks. leverandører og producenter).

Konkret mener vi, at følgende seks punkter er afgørende for, at emballageforordningen kan bidrage fuldt

ud til EU’s grønne pagt:

1. Genanvendelse af høj kvalitet: Opfordring til en åben kredsløbstilgang (open loop) til

genanvendelse

2. Et obligatorisk indsamlingsmål, så emballage kan genanvendes i stor skala i 2035

3. Mikrobiologisk følsomme produkter såsom mælk og juice skal fritages fra genbrugsmål

4. Biobaseret plast skal sidestilles med genanvendt plast

5. Industrien skal høres og bidrage med solide tekniske inputs til udviklingen af retningslinjer for

design til genanvendelse

6. Ydeevneklasse for genanvendelighed: Europa Kommissionens ydeevneklasser skal bevares

De seks temaer uddybes nederst i dette dokument.

Fordele ved mad- og drikkekartoner

ACE ønsker at fremme brugen af kartoner, fordi:

Mad- og drikkekartoner er en emballageløsning, som er både bæredygtig og velegnet til

(langtids)opbevaring af såkaldte følsomme produkter såsom mælk/mejeriprodukter, plantebaserede

produkter, juice og mad (i Europa pakkes ca. 75% af alt mælk og 59% af alt juice i mad- og

drikkekartoner). Kartonernes komposition og letvægtsmateriale sikrer en nem transport og lang

holdbarhed

–

uden tab af vitaminer og næringsstoffer.

Mad- og drikkekartoner genanvendes i stor skala i Europa. Det sker på ca. 20 specialiserede

genanvendelsesfabrikker med en genanvendelsesrate på over 50%. Vores industri har investeret over 200

millioner euro og planlægger at investere yderligere 120-150 millioner euro i fabrikker i Europa for at

bidrage til genanvendelsen af alle dele af mad- og drikkekartoner.

Mad- og drikkekartoner har det laveste CO2-aftryk i kategorierne mælk og juice, hvilket er dokumenteret

i adskillige livscyklusanalyser fra bl.a. NGO’er. Årsagen er kartonernes letvægtsstruktur,

råvarematerialernes genanvendelighed, at kartonerne bliver fremstillet af vedvarende energi (95% i

gennemsnit) og effektiviteten i transport (der kan pakkes ca. 30% mere mælk i en lastbil med mad- og

drikkekartoner sammenlignet med flasker).

ACE arbejder for:

1. Genanvendelse af høj kvalitet: Opfordring til en åben kredsløbstilgang til genanvendelse

Et lukket produktkredsløb (f.eks. flaske til flaske) er ikke meningsfuldt for de fleste emballager, eftersom

det vil føre til negative miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Sådan en tilgang vil for papirbaseret

emballage og mad- og drikkekartoner kræve, at fibrene genanvendes i samme produkter, selvom den

bedst egnede og mest bæredygtige anvendelse af de genanvendte fibre ville være i en anden type

www.beveragecarton.eu

kom (2022) 0677 - Bilag 10: Henvendelse af 21/6-23 fra ACE: Notat med anbefalinger til revision af Emballagedirektivet (PPWR)

POSITION PAPER

–

Juni 2023

papirprodukter. Hertil kommer, at på grund af fødevaresikkerhedsforordningen er brugen af genanvendte

fibre i fødevarekontaktanvendelse, især i forbindelse med mikrobiologisk følsomme produkter,

udfordrende og underlagt EFSA-godkendelse.

Grundlæggende er målet at sikre, at genanvendt materiale finder vej til nye produkter på den mest

bæredygtige måde.

I dag finder alle genanvendte fibre vej til nye produkter, som det fremgår af den høje

genanvendelsesprocent for papirbaseret emballage (82%). Behovet for, at et bestemt materiale (plastik)

får adgang til genbrugsmateriale, bør ikke påvirke velfungerende genanvendelsesværdikæder. Måden at

adressere sidstnævnte behov kan være gennem specifikke krav i vejledningen til design til genanvendelse

for plastflasker.

ACE støtter ikke et lukket kredsløb og heller ikke forordningens unikke definition af genanvendelse af høj

kvalitet. I stedet opfordrer ACE til en ad hoc- og kategori-for-kategoritilgang i forberedelsen af design til

genanvendelse retningslinjerne for specifikke materialer og kategorier som anført i bilag 2 tabel I.

ACE opfordrer til:

•

En åben kredsløbstilgang til genanvendelse og en potentiel definition af krav til

genanvendelse af høj kvalitet i design til genanvendelse retningslinjerne.

2. Et obligatorisk indsamlingsmål er nødvendig, så emballage kan genanvendes i stor skala i

2035

Industrien har brug for vilkår, der gør det muligt, at mad- og drikkekartoner bliver genanvendt i stor skala

i 2035. Det første skridt til genanvendelse er indsamling.

Det ville være forkert at forbyde emballage, der ikke er genanvendt i stor skala i 2035, da indsamling er

et kollektivt ansvar og kræver en indsats fra flere aktører.

Et obligatorisk indsamlingsmål for al emballage i 2030 - herunder mad- og drikkekartoner - er en

nødvendig forudsætning for at sikre efficient og effektiv indsamling, sortering og genanvendelse i Europa.

I lande, hvor disse mål findes (f.eks. Belgien), bliver mad- og drikkekartoner genanvendt i høj grad.

I tilfældet med mad- og drikkekartoner ville et sådant mål sikre en betydelig stigning i genanvendelsen,

hvilket vil give mange fordele, herunder:

•

Betydelige besparelser på udledning af drivhusgasser, der bidrager til EU's mål om at være

klimaneutral (190 tusind tons

–

340 tusind tons reduktioner per år).

Et bidrag til den samlede papirgenanvendelsesprocent og til medlemslandenes mål, hvilket

bidrager til EU's cirkularitetsmål.

Ensartede spilleregler for al emballage (mad- og drikkekartoner diskrimineres i forhold til deres

største konkurrent (PET), der har et indsamlingsmål opstillet i SUPD).

Øget sporbarhed af genanvendelse af mad- og drikkekartoner.

Et harmoniseret indsamlingsmål på tværs af EU. Den nuværende situation er fragmenteret

–

nogle

medlemslande har indsamlingsmål for mad- og drikkekartoner, mens andre støtter EU-tilgangen

om et indsamlingsmål for brugte mad- og drikkekartoner.

Et incitament til at øge investeringerne i sortering og genanvendelse

–

forudsigelighed af

indsamlede mængder ville være fordelagtige og supplere vores industris kontinuerlige

investeringer i genanvendelse.

Administrative omkostninger for medlemsstaterne ville være ubetydelige, da ansvaret for

indberetning og sammenlægning af data ligger hos producentansvarsorganisationer.

•

www.beveragecarton.eu

kom (2022) 0677 - Bilag 10: Henvendelse af 21/6-23 fra ACE: Notat med anbefalinger til revision af Emballagedirektivet (PPWR)

POSITION PAPER

–

Juni 2023

Pantsystemet er et værdifuldt system i de lande, hvor eksisterende indsamlingsordninger ikke opnår høje

indsamlingsrater. Pantsystemet bør dog fokusere på at inkludere alle emballageformer, uanset hvilket

produkt de indeholder.

ACE opfordrer til:

•

Et obligatorisk indsamlingsmål på 90% for al emballage i 2030 som en del af det

kommende emballage- og emballageaffaldsdirektiv.

3. Mikrobiologisk følsomme produkter skal fritages fra genbrugsmål

Juice er et mikrobiologisk følsomt produkt, der forsyner forbrugere med essentielle vitaminer og

næringsstoffer, og som dagligt bliver indtaget af millioner af EU-borgere som en del af en sund livsstil.

Frugtjuice og nektar er ligesom mælkeprodukter fremstillet af råvarer fra landbruget. Det gør dem let

fermenterbare, letfordærvelige og følsomme over for lys og ilt. Deres mikrobiologiske natur gør dem mere

følsomme end f.eks. sodavand og vand. Emballage har afgørende betydning for evnen til at beskytte mod

indtrængen af mikroorganismer, ilt, lys og tab af aromaer.

”Rådets

direktiv 2001/112/EC vedrørende

frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum”

tillader ikke at bruge konserveringsmidler i

juice. Brug af ikke-sterile emballager vil resultere i, at frugtjuice og mælk fordærves på meget kort tid,

hvilket vil skabe problemer med forbrugernes fødevaresikkerhed og madspild.

For at beskytte den mikrobiologiske følsomhed bruger frugtjuiceindustrien i høj grad emballage, som

bedst beskytter og konserverer produkterne også under transporten. Den type emballage bruges især for

at sikre en længere holdbarhed ved produkter, der opbevares ved stuetemperatur. Den eneste

genbrugelige emballage, som er teknisk mulig for frugtjuice, er glas. Ingen andre genbrugelige

emballager kan beskytte produktet mod fordærv. Mad- og drikkekartoner beskytter mod mikrobiologisk

følsomme produkter, men hvis der opstilles obligatoriske genbrugskrav for frugtjuiceindustrien, vil det

eneste alternativ være at bruge tunge returglasflasker.

Genbrugeligt glas har ikke de samme miljømæssige og bæredygtige fordele som mad- og drikkekartoner.

EC-konsekvensanalysen fra PPWR-forslaget kalkulerer, at skiftet fra tung emballage som glas mod lettere

alternativer ville lede til betydelige reduktioner af udledninger af drivhusgasser og vandforbrug.

ACE opfordrer til:

•

Mikrobiologisk følsomme produkter som juice skal fritages fra genbrugsmålene. Der hvor

infrastrukturen er på plads, og de nødvendige sanitære systemer er tilgængelige, kan

nogle genbrugsmuligheder opstå som supplement til engangsemballage.

4. Biobaseret plast skal sidestilles med genanvendt plast

Mad- og drikkekartoner består hovedsageligt af papirfibre (ca. 75% i gennemsnit), plastik og aluminium

(til aseptiske kartoner). Denne komposition tillader sikker brug, transport og opbevaring, hvilket

reducerer madspild og giver lang holdbarhed.

ACE’s medlemmer har forpligtet sig til at

producere mad- og drikkekartoner udelukkende af

genanvendelige og/eller genanvendte materialer i 2030, forudsat at genanvendt materiale er tilgængeligt

på markedet til overkommelige priser og er godkendt til brug i fødevarekontaktmaterialer.

Disse to betingelser opfyldes i øjeblikket ikke i stor skala.

Det er forventet, at de ambitiøse mål for genanvendt indhold, som er inkluderet i PPWR-forslaget, i højere

grad vil udfordre markedets tilgængelighed. Vi er derfor meget bekymrede for, om målet om 50%

genanvendt indhold i 2040 er urealistisk.

www.beveragecarton.eu

kom (2022) 0677 - Bilag 10: Henvendelse af 21/6-23 fra ACE: Notat med anbefalinger til revision af Emballagedirektivet (PPWR)

POSITION PAPER

–

Juni 2023

Cirkularitet og afbødning af klimaforandringer bør være gensidigt støttende, samtidig med at de forbliver

teknologi- og materialeneutrale. Det kan Europa-Kommissionen gøre ved at sidestille biobaseret

plastindhold og genanvendt plastindhold. Dette vil også hjælpe med at afbøde

tilgængelighedsudfordringen. Biobaseret plastik har de samme egenskaber som fossilt brændstofbaseret

plast, men har den unikke fordel, at det reducerer afhængigheden af begrænsede fossile ressourcer og

reducerer CO2-udledningen. Begge kan nemt genanvendes i konventionelle genanvendelsesanlæg.

Målene for genanvendt indhold er i øjeblikket udtrykt pr. emballageenhed, hvilket sandsynligvis vil føre til

unødvendige regnskabsmæssige udfordringer.

Målet bør være at sikre, at genanvendt indhold til plastdelen af emballagen stiger på tværs af en

emballagetype.

ACE opfordrer til:

•

En revisionsklausul (artikel 7.9), der fastslår, at 2040-målene ikke skal være

obligatoriske, hvis Kommissionen ikke vedtager en delegeret lov om tilgængeligheden af

genanvendt plast til kontaktfølsomme produkter og teknologi inden for den givne frist.

Beregningsmetoden for det genanvendte indhold i plastdelen af emballagen skal gælde

for emballageformater og ikke pr. enhed.

Målene kan nås ved at bruge enten genanvendt plastindhold eller biobaseret

plastindhold.

•

5. Behov for en gennemsigtig, teknisk og evidensbaseret tilgang til udviklingen af

retningslinjer for design til genanvendelse

Retningslinjer for design til genanvendelse er altafgørende, da de vil bestemme fremtiden for specifikke

emballagetyper, deres ydeevne samt muligheden for at sætte dem på markedet.

For at sikre retfærdig behandling på tværs af alle emballager bør definitionen af tekniske detaljer ikke

være en del af denne forordning, men behandles i retningslinjerne for design til genanvendelse (de facto

negativliste, men baseret på teknisk solid viden). Derfor opfordrer ACE til en

liste uden parametre, som i stedet skal defineres i retningslinjerne for design til genanvendelse. Vi mener,

at en ikke evidensbaseret liste over parametre vil ødelægge innovationen, og det afspejler ikke nutidens

tilstand af teknologisk udvikling. En vilkårlig liste over parametre er i modstrid med de vigtigste

traktatprincipper herunder proportionalitet, forpligtelsen til at undgå fejlvurderinger, og kunne skabe en

urimelig fordel for et materiale frem for et andet (f.eks. plastik fremfor papir). Specifikt brugen af tosidet

belagte laminater anses "de facto" for ikke genanvendelige i beskrivelserne af den foreslåede liste over

parametre (bilag II

–

tabel 2a), hvor kun enkeltsidebelægning synes at være accepteret. Det er en forkert

vurdering som er bevist af forskellige retningslinjer eller standarder for design til genanvendelse,

herunder dem, der er udarbejdet af

CITEO, det tyske minimumskrav til genanvendelighed

Wien

Universitet DfR

som klart betragter tosidet belagte laminater som genanvendelige.

ACE opfordrer til:

•

Brugen af parametre og kriterier skal afspejle nutidens teknologiske niveau og udvikling

og undgå fejlvurderinger.

Vedtagelse af videnskabelige og evidensbaserede retningslinjer for design til

genanvendelse for at definere emballagens genanvendelighed.

www.beveragecarton.eu

kom (2022) 0677 - Bilag 10: Henvendelse af 21/6-23 fra ACE: Notat med anbefalinger til revision af Emballagedirektivet (PPWR)

POSITION PAPER

–

Juni 2023

6. Ydeevneklasse for genanvendelighed: Europa-Kommissionens ydeevneklasser skal bevares

Overgangen til en forordning, der anerkender og belønner reel genanvendelse og genbrug, er et vigtigt

skridt i stræben efter at opnå en ægte cirkulær økonomi. Europa Kommissionens forslag introducerer et

sæt såkaldte ydeevneklasser for genanvendelighed baseret på kriterier for design til genanvendelse.

Afhængigt af genanvendeligheden tildeles emballage en karakter fra "A" til "E", hvor "A"-karakteren er

den der præsterer bedst, og "E" er den værste. Hvis en emballage markeres som "E", vil emballagetypen

skulle udfases inden for en bestemt tidsfrist.

At reducere karakterskalaen fra "A" til "D" og forslagets korte tidslinje kan de facto forbyde nogle

emballager, der har klare miljømæssige fordele, men som lider under forhold med manglende muligheder

såsom obligatorisk indsamling. Genanvendelighed er klart et nøgleaktiv, som al emballage skal opfylde.

Der bør være en overgangsperiode for at opfylde design til genanvendelseskriterierne og en opnåelig

tidslinje såsom 2035 for emballage, der skal genbruges i skala, ville hjælpe med at udvikle de rigtige

designændringer, samt infrastrukturelle ændringer for at muliggøre genanvendelse af emballage, der har

en klar værdi i at beskytte fødevarer og reducere spild.

ACE opfordrer til:

•

Brugen af Europa-Kommissionens karakterskala som et overgangsværktøj til at

implementere de muliggørende betingelser for at opnå den højeste genanvendelighed

præstationskarakterer.

Europa-Kommissionens tidslinje, for at sikre, at emballage genanvendes i skala, bør

være til 2035.

•

Om ACE

ACE (The Alliance for Beverage Cartons and the Environment) blev etableret for 25 år siden som en

europæisk platform for producenter og leverandører af mad- og drikkekartoner. ACE forpligter sig til at

støtte øget indsamling og genanvendelse af mad- og drikkekartoner, herunder også gennem

investeringer.

Vores vision er at levere de mest cirkulære og bæredygtige emballageløsninger med fokus på følsomme

fødesomme fødevarer. Vi stiller viden til rådighed og bidrager til EU-politik, lovgivning og standardisering

inden for emballageområdet.

ACE’s medlemmer består af

tre europæiske producenter af mad- og drikkekartoner: Elopak, SIG

Combibloc og Tetra Pak samt deres to leverandører: Billerud og Stora Enso. Tilsammen beskæftiger de

omkring 24.000 mennesker i hele Europa, der bruger 95 % vedvarende energi, til at producere ca. 44

milliarder mad- og drikkekartoner årligt, som genanvendes på ~20 anlæg.