kom (2022) 0677 - Bilag 14: Henvendelse fra Dannmarks Naturfredningsforening vedr. forslag til forordning om emballage og emballageaffald

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0677 Bilag 14
Offentligt

Et opgør med brug og smid væk-kulturen

Europaudvalget 2022

KOM (2022) 0677 - Bilag 14

Offentligt

Nationalt retursystem for takeaway-emballager

HVORFOR ER ENGANGSEMBALLAGE ET PROBLEM?

Danmark er det land i EU, som producerer mest affald per indbygger, ifølge Eurostat. Danskernes

forbrug af takeaway er steget markant med mere end 40 % fra 2016-2020. Det medfører også et

stigende forbrug af engangsemballager, som havner i skraldespanden, efter kun at have været

brugt én enkelt gang. Det er et problem for både klima, miljø og natur.

Klima:

Hvis plastik var et land, så ville det være den 5. største udleder af CO2 (link:

Rapport).

Ca.

40 % af al plastikken anvendes til emballager, og 95 % af værdien af emballagerne går tabt

efter kun én forbrugscyklus (link:

Dakofa).

Miljø/ressourcer:

Vi bruger i Danmark ca. 300 millioner engangskrus og ca. 150 millioner

madbokse af engangsplastik om året. Det er spild af ressourcer (link:

MST).

Natur og havmiljø:

Næsten 50 % af al menneskeskabt affald i verdenshavene er plastemballager

fra takeaway mad og drikke, og de er også blandt de mest fundne plasttyper i den danske natur

(link:

Rapport).

LØSNING

VI skal have et nationalt retursystem for

takeaway-emballager, baseret på en

genpåfyldelige løsning.

Vi skal væk fra engangsbrug og over til

genbrug. I stedet for at smide vores

takeaway-affald i en skraldespand, skal

den smides i en returbeholder, som vi kender

det fra pant-systemet for drikkevareflasker.

Herefter bliver det rengjort og sat på

markedet igen.

HVORFOR ET GENPÅFYLDELIGT SYSTEM?

Jf. affaldshierarkiet, så ligger genbrug eller

genpåfyldning over genanvendelse.

En genbrugskop skal typisk bruges et sted

mellem 2-10 gange for klimamæssigt at være et

bedre alternativ end engangskoppen, og man

kan spare op til 97 % CO2 i koppens levetid.

Beregningerne medregner transport, vask m.v.

Pant-returløsninger er samtidig det

enkeltstående mest effektive instrument til at

forhindre at plastik og andet affald ender i

naturen.

Læs mere herom i rapporten ”Fra

engangsemballage til genbrug”.

kom (2022) 0677 - Bilag 14: Henvendelse fra Dannmarks Naturfredningsforening vedr. forslag til forordning om emballage og emballageaffald

Et opgør med brug og smid væk-kulturen

Nationalt retursystem for takeaway-emballager

START I DE STORE BYER

EKSEMPLER FRA ANDRE

EUROPÆISKE LANDE

I Schweitz tog Bern Kommune initiativ til

at søsætte flagskibsprojektet ReCircle,

som er et retursystem for takeaway-

emballager, der nu er udbredt i store

dele af landet.

I Freiburg i Tyskland har bystyret drevet

udviklingen af den berømte Freiburg-

kop, og projektet er nu ved at blive

udbredt til også at omfatte madbokse.

I Luxemburg har staten, som et led i det

nationale forebyggelsesprogram,

indgået et samarbejde med hotel- og

restaurationsbranchen om

genbrugssystemet ECObox.

Flere byer er allerede i gang.

I Aarhus har man i februar 2023 lanceret et udbud,

som skal lave pilot-forsøg med et retursystem,

herunder returstandere i gadebilledet:

https://www.aarhus.dk/nyt/teknik-og-

miljoe/2023/februar-2023/aarhus-indfoerer-pant-

paa-takeaway-emballage/

Og både i København, Odense og Middelfart ser

man også på mulighederne for at lave forsøg med

genbrugsretursystemer for takeaway.

Ambitionerne er der allerede i flere byer, og det

giver god mening at starte med en række pilot-

projekter der, inden man ruller et retursystem ud til

hele landet.

Læs mere:

Oceana

–

Best practice

genbrugssystemer til take-away

BRED OPBAKNING TIL PROJEKTET BLANDT ORGANISATIONER, FORSKERE OG BEFOLKNING

Der er allerede danske virksomheder på markedet, som udbyder genpåfyldelige løsninger til

takeaway, og et retur-system bakkes op af blandt andre brancheorganisationen Danske

Restauranter og Caféer, Concito,

Dansk Affaldsforening, Forbrugerrådet Tænk og grønne NGO’er.

”Der

skal sættes fokus på udviklingen af langt flere genopfyldelige løsninger og pant- og retursystemer

på områder som f.eks. takeaway, e-handel, dagligvarelevering i hjemmet, kosmetik, hudpleje osv. Altså

systemer og en infrastruktur, hvor samme emballage bruges igen og igen, og som er nemme for

forbrugerne at anvende. Vi har potentialet for at blive førende i sådanne løsninger, som vil kunne skabe

grønne, bæredygtige jobs”.

Citat fra Åbent Brev til Lea

Wermelin i Politiken, 2021.

Link.

I en befolkningsmåling om borgernes holdning til den politiske prioritering af grønne indsatser

foretaget af Fredslund Research for Danmarks Naturfredningsforening i 2021 ligger indsatsen mod

plastikforening og arbejdet for mere genbrug og genanvendelse øverst på dagsordenen.

En undersøgelse fortaget af Epinion for Danmarks Naturfredningsforening i 2022 viser, at:

•

To tredjedele af danskerne mener, at der er for meget engangsemballage i deres hverdag, og at

vi i Danmark skal indføre pant på flere typer engangsemballage.

•

71% af danskerne er helt enige eller enige i, at de ville få serveret deres kaffe eller andet “to

go”-drikkevare

i en genpåfyldelig kop, hvis der var pant- eller retursystem.

kom (2022) 0677 - Bilag 14: Henvendelse fra Dannmarks Naturfredningsforening vedr. forslag til forordning om emballage og emballageaffald

Et opgør med brug og smid væk-kulturen

Nationalt retursystem for takeaway-emballager

FORSKELLIGE MODELLER OG EFFEKTER

Nedenfor er listet fire forskellige modeller.

Model 1

er pilotprojekter i København og Aarhus. Det

vil i praksis være en gratis omgang, da det allerede er planlagt i begge byer.

Model 2

angår

pilotprojekter i landets fire største byer i stil med de pilotprojekter, som er planlagt i København og

Aarhus. Projekterne er fastsat til to år og har udelukkende fokus på kopper. Herefter skal

evalueringen danne grundlag for en række anbefalinger og erfaringer, som kan danne basis for at

skalere systemet og gøre det landsdækkende.

Model 3

omfatter således de estimerede potentialer

ved en landsdækkende model.

Model 4

omhandler potentialet for lovgivningsmæssig regulering, som indebærer et forbud mod

gratis udlevering af engangsservice og krav om et genpåfyldeligt alternativ, som ikke må være

dyrere end engangsservicen (lig tysk lovgivning, som træder i kræft i 2023).

Model

Omkostninger for

stat/kommuner

mio. kr.*

Engangsemballage

sparet i mio. stk.**

4 mio. kopper (2 år)

CO2e sparet

målt i tons***

140,5 (2 år)

Engangsemballage

fjernet fra naturen i

mio. stk.****

Ca. 0,5 mio. (2 år)

Pilotprojekt i Aarhus og

København (kun

kopper)

Pilotprojekt i de fire

største danske byer

(kun kopper)

Retursystem i hele

landet (både kopper og

madbokse)

Regulering (både

kopper og madbokse)

8 mio. kopper (2 år)

281 (2 år)

Ca. 1 mio. (2 år)

Beregninger

kræver mere tid

300 mio. kopper

150 mio. madbokse

(årligt)

48.549 (årligt)

Ca. 40 mio. kopper

Ca. 8 mio. madbokse

(årligt)

Beregninger

kræver mere tid

285 mio. kopper

115,5 mio. madbokse

(årligt)

29.270 (årligt)

Ca. 38 mio. kopper

Ca. 6 mio. madbokse

(årligt)

*Baseret på estimater af planlagte pilotprojekter i KBH og Aarhus. Uden for de angivne

beregningerne ligger blandt andet: Besparelser på renhold. Der bruges store summer på renhold i

bybilledet, hvor takeaway-emballage udgør ca. 40-50 % af affaldet. Alene besparelser på

renhold er estimeret til at overgå de direkte udgifter ved pilotprojekterne. Samtidig vil der blive

sparet penge på affaldsbehandling og -transport. Grundet de mindskede emballagemængder vil

statens indtægter fra emballage-afgiften omvendt reduceres.

**Der er tale om estimater foretaget på baggrund af foreløbige beregninger af potentialer ved

pilotprojekterne i KBH og Aarhus, samt MST-rapport

”Markedsanalyse

og kortlægning af

engangsplastprodukter og deres alternativer”

fra 2020.

***Der er taget udgangspunkt i en PP-kop på 14 gram og en PP-madboks

på 101 gram. DTU’s

Bæredygtig Bundlinje Værktøj er brugt til beregningerne.

****Baseret på rapport fra EU Kommissionen, 2018,

Assessment of measures to reduce marine litter

from single use plastics,

13,2 % af engangskopper havner i naturen, 5,1 % af madbokse.