Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0147 Bilag 2
Offentligt
2715108_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg
Dato
25. maj 2023
J nr.
2022-3248
Forelæggelse af EU’s elmarkedsreform
Dagsorden
1.
EU’s elmarkedsreform
a.
Forslag til revision af EU’s elmarkedsdesign, KOM(2023)
148
b. Forslag til revision af REMIT- og ACER-forordningerne,
KOM(2023) 147
-
Tidlig forelæggelse
Side
2
2
20
Side 1/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0002.png
1a. Forslag til revision af EU's elmarkedsdesign
KOM (2023) 148
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Europa-Kommissionen
har den 14. marts 2023 fremsat forslag om revision af EU’s
elmarkedsdesign gennem ændring af direktiv (EU) 2019/944 om fælles regler for det
indre marked for elektricitet (elmarkedsdirektivet) og forordning (EU) 2019/943 om
det indre marked for elektricitet (elmarkedsforordningen). Forslaget indeholder bl.a.
krav om at anvende differencekontrakter (CfD’er) for
nye statsstøttede investeringer
i visse elproduktionsteknologier, foranstaltninger til fremme af
elkøbsaftaler (PPA’er),
etablering af en ret til energideling, styrkelse af forwardmarkederne, etablering af en
forbrugerret til fastpriskontrakter, øget fokus på fleksibilitet gennem diverse tiltag
samt muligheden for, at Kommissionen kan erklære elpriskrise.
Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser. De
potentielle statsfinansielle konsekvenser vurderes overordnet at være negative. De
potentielle samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser forventes
hovedsageligt at være positive.
Regeringen
finder det centralt, at revisionen af EU’s elmarkedsdesign
fokuserer på
målrettede justeringer, der fastholder elmarkedets centrale principper. Regeringen
er overordnet positiv over for forslagets formål om at øge forbrugerbeskyttelsen,
styrke rammerne for fleksibilitet samt øge investeringer i vedvarende energi (VE) og
forbedre integrationen heraf i elsystemet. Dette bør ske gennem så markedskon-
forme tiltag som muligt, der tager hensyn til de forskellige udgangspunkter i de en-
kelte medlemsstater og deres sektorer. Regeringen finder, at brug af
CfD’er
ift. støtte
til nye projekter bør være frivilligt, da det er mest fordelagtigt
for EU’s konkurrence-
dygtighed og forsyningssikkerhed samt integration af VE. Dertil bør statslige indtæg-
ter fra CFD’er i perioder med
høje elpriser ikke øremærkes af EU.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 14. marts 2023 fremsat for-
slag KOM(2023) 148 om en revision af
EU’s elmarkedsdesign gennem revision af
henholdsvis direktiv (EU) 2019/944 om fælles regler for det indre marked for elektri-
citet (elmarkedsdirektivet) og forordning (EU) 2019/943 om det indre marked for elek-
tricitet (elmarkedsforordningen).
Forslaget er fremsat med baggrund i energikrisen og de høje og volatile energipriser,
der især var til stede i 2022. Formanden for Kommissionen annoncerede behov for
reform af elmarkedets udformning i talen om Unionens tilstand i 2022, ligesom Det
Europæiske Råd flere gange og senest på mødet i december 2022 opfordrede til, at
Side 2/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0003.png
elmarkedsreformen blev fremsat hurtigst muligt. Kommissionen har ikke udarbejdet
en konsekvensanalyse til forslaget.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2. Forslaget skal behand-
les efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer af-
gørelse ved kvalificeret flertal. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 28.
marts 2023.
3. Formål og indhold
Formålene med Kommissionens forslag til revision af EU’s elmarkedsdesign er:
Sikre bedre forbrugerbeskyttelse.
Skabe mere stabile og forudsigelige elpriser, herunder gennem styrkelse af for-
wardmarkederne.
Styrke investering i VE samt forbedre integration af VE i systemet, bl.a. gennem
øget fokus på fleksibilitet.
De vigtigste forslag til ændringer i elmarkedsforordningen og elmarkedsdirektivet be-
skrives nedenfor.
Differencekontrakter (Contract for Difference, CfD’er)
Kommissionen foreslår, at fremtidige prisstøtteordninger til nye investeringer i elpro-
duktion fra vindkraft, solenergi, geotermisk energi, vandkraft uden reservoir samt ker-
nekraft skal udformes som to-vejs differencekontrakter, også kaldet Contract-for-Dif-
ference (CfD).
CfD’er er en prissikringsmekanisme, som sikrer producenten en bestemt pris for el-
produktionen, dvs. den aftalepris, som producenten har budt i udbuddet (tilbudsgive-
ren, der tilbyder lavest aftalepris, vinder udbuddet). Såfremt spotprisen på markedet
er under den aftalte pris, betaler staten prisdifferencen til producenten. En to-vejs
CfD indebærer, at der også sættes et loft på producentindtjeningen, dvs. at i de timer,
hvor elprisen er højere end aftaleprisen, så tilbagebetaler producenten prisforskellen
til staten. Med forslaget vil indtægter fra perioder med priser over aftaleprisen blive
øremærket til forbrugerne på grundlag af deres andel af forbruget, mens staten fort-
sat skal betale producenten i perioder med elpriser under aftaleprisen. Kravet om
obligatoriske to-vejs
CfD’er gælder, hvis der anvendes prisstøtte til nye investeringer
i elproduktion, herunder investeringer i nye produktionsanlæg, investeringer i opgra-
dering af eksisterende produktionsanlæg (repowering) samt investeringer i udvidel-
ser eller levetidsforlængelse af eksisterende produktionsanlæg.
Fremme af elkøbsaftaler
(Power Purchase Agreeements, PPA’er)
Med forslaget skal medlemsstaterne fremme elkøbsaftaler (PPA’er). En PPA er en
bilateral elhandelsaftale indgået mellem en forbruger og en producent af elektricitet.
PPA’er
har til formål at sikre en fast elpris (og evt. volumen) for begge aktører over
en tidsperiode. Typisk vil en PPA være indgået for en længere årrække omkring aftag
Side 3/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0004.png
af den producerede elektricitet samt de tilhørende oprindelsesgarantier, der doku-
menterer, at elektriciteten er baseret på vedvarende energi.
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal lette udbredelsen af PPA’er ved
at
skabe de rette markedsvilkår for elkøbsaftaler. Bl.a. skal medlemsstaterne sikre, at
instrumenter til at mindske de finansielle risici, der er forbundet med betalingsmislig-
holdelse på aftagersiden, fx via garantiordninger til markedspris, er tilgængelige for
virksomheder, der står over for adgangsbarrierer på markedet for
PPA’er,
og som
ikke er i finansielle vanskeligheder. Garantiordninger for
PPA’er,
der støttes af med-
lemsstaterne, skal indeholde bestemmelser for at undgå, at likviditeten på elmarke-
derne aftager, og må ikke yde støtte til køb af produktion fra fossile brændsler. Der-
udover stiller forslaget bl.a. krav om, at PPA’er skal kunne sameksistere med støtte-
mekanismer.
Styrkelse af forwardmarkederne
Det forslås at styrke forwardmarkeder. Ud over de kortsigtede markeder (day-ahead,
intraday og balancemarkederne) består elmarkedet også af forwardmarkeder. For-
wardmarkeder med høj likviditet kan anvendes af købere og sælgere til at prissikre
deres elproduktion eller elforbrug mod udsving på længere sigt. Hertil foreslås, at der
udvikles ”regionale virtuelle hubs”. Formålet med dette er at forbinde flere prisområ-
der med hinanden og dermed pulje markedslikviditeten for flere markeder sammen i
større regionale markeder. Dette bevirker, at udbuddet, og dermed konkurrencen
blandt sælgere, stiger, og at købere kan opnå en mere fordelagtig pris.
Med forslaget skal priserne i de virtuelle hubs fastlægges således, at de giver så høj
en priskorrelation som muligt mellem referencepriserne og priserne i de budområder,
der udgør virtuelle hubs. I den forbindelse skal
finansielle transmissionsrettigheder
(FTR)
anvendes til at afdække prisforskellen mellem en given budzone og den virtu-
elle hub sådan, at aktører har mulighed for at prissikre sig i et mere likvidt og kon-
kurrencedygtigt marked.
Anvendelse af flaskehalsindtægter (Transmission access guarantee,TAG)
Flaskehalsindtægter opstår, når der ikke er tilstrækkelig kapacitet på forbindelserne
mellem to budzoner til at udjævne prisen imellem dem. Flaskehalsindtægter er lig
den prisforskel, der opstår mellem to budzoner ganget med den transporterede
mængde strøm mellem budzonerne. Flaskehalsindtægter tilfalder transmissionssy-
stemoperatørerne
(TSO’erne).
Som en del af udspillet har Kommissionen foreslået en
Transmission Access
Guarantee
(TAG). Formålet er at ligestille afsætningsmulighederne for el-producen-
ter i såkaldte ’hybrid-offshore projekter’
- såsom energiøerne - med alle andre el-
producenter. Forslaget indebærer, at TSO’ernes (i Danmark Energinet) rådigheds-
forpligtigelse
på transmissionsforbindelser på ’hybrid-offshore projekter’
hæves fra
70 (svarende til rene udlandsforbindelser) til 100 pct., idet havvindopstillere i almin-
delige havvindparker allerede i dag de facto er sikret 100 pct. markedsadgang.
Side 4/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0005.png
TAG’en er en
finansiel
forpligtelse, hvor den TSO (fx Energinet), der er skyld i evt.
manglende rådighed skal kompensere el-producenterne via flaskehalsindtægter, der
opstår ved handel mellem priszoner med prisforskelle. De ligestillede, prioriterede
formål for anvendelse af flaskehalsindtægter er modhandel og netudbygning, og med
forslaget således også kompensation til hybrid-offshore projekter i tilfælde af rådig-
hed på under 100 pct. Subsidiære formål er bl.a. sænkelse af forbrugstariffen.
Energideling
I Kommissionens forslag indføres
en ret til energideling. ”Energideling” skal
mulig-
gøre, at aktive kunder har ret til at dele fx egenproduceret VE-baseret elektricitet
imellem hinanden.
Det nuværende eldirektiv definerer en ”aktiv kunde” som en aktør,
der kan forbruge, lagre eller sælge egenproduceret elektricitet samt deltage i fleksi-
bilitets- eller energieffektivitetsprogrammer, givet, at disse aktiviteter ikke er deres
primære kommercielle eller professionelle aktivitet. I forslaget ændres definitionen
således, at aktive kunder nu får mulighed for at dele egenproduceret elektricitet på
tværs af ejendomme, så længe de ligger inden for den samme budzone.
Forslaget lægger op til, at medlemsstaten skal sikre, at aktive kunder, der deltager i
energideling, får nye rettigheder, fx at kunden kan få den delte elektricitet trukket fra
i afregningen af sit totale målte forbrug (uden at det berører gældende tariffer og
afgifter) samt mulighed for adgang til en skabelon på en handelskontrakt.
Fremme af fleksibilitet
Forslaget indfører bl.a. en ny definition af fleksibilitet, således at fleksibilitet omhand-
ler elsystemets evne til at tilpasse sig variation i produktions- og forbrugsmønstre
samt nettilgængelighed på tværs af relevante markedsrelevante tidsrammer.
Kommissionen foreslår en række tiltag, der har til formål at øge fokus på og anven-
delsen af fleksibilitet i elsystemet. Med forslaget skal den regulerende myndighed i
medlemsstaterne (Forsyningstilsynet i Danmark) hvert andet år udarbejde en fleksi-
bilitetsbehovsvurdering for en periode af mindst fem år. Fokus er sikring af forsy-
ningssikkerheden set i lyset af øgede mængder VE i elsystemet og udfasning af fos-
sile brændsler. Baseret på behovsvurderingen for fleksibilitet skal medlemsstaterne
fastlægge et ikke-bindende nationalt mål for forbrugsfleksibilitet og lagring. Denne
målsætning skal indgå i medlemsstaternes nationale energi- og klimaplaner (NECP)
samt statusrapporten herfor.
Derudover skal medlemsstater, som i dag anvender en kapacitetsmekanisme (nati-
onale foranstaltninger, der sikrer, at elproduktionskapaciteten til enhver tid er til-
strækkelig til at sikre en pålidelig energiforsyning), overveje at promovere deltagelse
fra ikke-fossil fleksibilitet (fx fleksibelt elforbrug og lagring), ved at introducere yderli-
gere kriterier i designet af kapacitetsmekanismer. Hvis denne yderligere promovering
ikke er tilstrækkelig til at opfylde det nationale mål for forbrugsfleksibilitet og lagring,
kan medlemsstater implementere fleksibilitetsstøtteordninger bestående af betaling
Side 5/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0006.png
for tilgængelig kapacitet af fleksibilitet hvad angår ikke-fossile brændsler såsom flek-
sibelt elforbrug og lagring. Medlemsstater, som ikke allerede har en kapacitetsme-
kanisme, kan implementere støttemekanismer for fleksibilitet. Der fastsættes desu-
den en række krav for støttemekanismer til ikke-fossil fleksibilitet.
Tariffer
Forslaget stiller nye krav til de kollektive elforsyningsvirksomheders mulighed for at
udarbejde tarifmetoder, således at der bl.a. tages højde for fleksibilitet, forsynings-
sikkerhed samt forventede og langsigtede investeringer i elnettet. Forslaget udvider
anvendelsesområdet til også at vedrøre tarifmetoderne for transmissionsnettet, så-
ledes at både TSO- og DSO-tarifferne er omfattet. Med forslaget skal tarifmetoder
understøtte brugen af fleksibilitetsydelser, effektive investeringer, herunder løsninger
til optimering af det eksisterende net og fremme af efterspørgselsreaktion.
Ret til fastpriskontrakter
Med forslaget skal medlemsstaterne sikre, at alle forbrugere kan anmode om at
indgå fastpriskontrakter af en varighed på minimum et år med mindst én elleverandør
og med enhver elleverandør, som har mere end 200.000 kunder. Fastpriskontrakten
kan indeholde et fleksibelt element, fx forskellige peak og off-peak priser. Forbrugere
med en intelligent måler har fortsat krav på at kunne indgå en dynamisk prisaftale.
Leveringspligtig leverandør (supplier of last resort)
Forslaget fastsætter, at medlemsstaterne skal, i det mindste for privatkunder, udpege
en såkaldt leveringspligtig leverandør, dvs. en leverandør, der er udpeget af en med-
lemsstat til at overtage elforsyningen til kunder hos en leverandør, der er ophørt med
at drive virksomhed. Medlemsstaterne skal sikre, at en leveringspligtig leverandør
straks meddeler de overførte kunder om de gældende vilkår og betingelser og sikrer
kontinuiteten af ydelser for disse kunder i mindst 6 måneder samt sikre, at kunderne
tilskyndes til at skifte til et markedsbaseret tilbud.
Priskrise
Forslaget gør det muligt for Kommissionen at erklære regional eller Unionsdækkende
elpriskrise i op til et år, såfremt følgende betingelser er opfyldt: engrospriserne på
elektricitet er mindst to en halv gange gennemsnitsprisen, detailpriserne på elektrici-
tet stiger med mindst 70 pct., engros- og detailpriserne forventes at forblive høje i
mindst 6 måneder og det har en negativ påvirkning på økonomien som helhed. Med-
lemsstaterne kan i den periode støtte små og mellemstore virksomheder (SMV’er)
og husholdninger gennem målrettede offentlige indgreb i elektricitetspriserne. Und-
tagelsesvist og midlertidigt kan medlemsstaterne fastsætte en elpris, som er lavere
end omkostningerne. Indgrebenes omfang skal holdes inden for visse grænser og
må ikke medføre diskrimination mellem leverandører af elektricitet. Leverandørerne
skal kompenseres for deres tab ved at sælge elektricitet til under omkostningerne.
Mulighed for flere elektricitetsleveringskontrakter
Side 6/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0007.png
Desuden indeholder forslaget bl.a. nye krav for at sikre, at kunder kan have mere
end én elektricitetsleveringskontrakt på samme tid ved at muliggøre flere målere til
en enkel nettilslutning (serielle målere), dvs. slutbrugere skal have adgang til mere
end én elhandelsvirksomhed på den samme nettilslutning. Dertil foreslåes nye reg-
ler, der giver
TSO’erne og DSO’erne
tilladelse til at bruge data fra serielle målere til
observation og afvikling af fleksibilitetstjenester såsom fleksibelt elforbrug og energi-
lagring.
Spidsbelastningsudjævningsprodukter (”peak shaving”)
Forslaget gør det muligt for
TSO’er at
indkøbe
”peak
shaving”-produkter
for at redu-
cere efterspørgsel på elektricitet i spidsbelastningstimerne. TSO’er, der ønsker at
anskaffe sig et spidsbelastningsudjævningsprodukt, skal forelægge den regulerende
myndighed i den pågældende medlemsstat et forslag, der fastsætter dimensionerin-
gen af og betingelserne for anskaffelsen af spidsbelastningsudjævningsproduktet.
TSO’ens forslag skal opfylde en række krav –
bl.a. skal dimensioneringen af produk-
tet baseres på en analyse af behovet for en yderligere ydelse med henblik på at sikre
forsyningssikkerheden
og skal opfylde en pålidelighedsstandard eller objektive og
gennemsigtige kriterier for netstabilitet, der er godkendt af den regulerende myndig-
hed. Dimensioneringen skal begrænses, således at de forventede fordele ved spids-
belastningsudjævningsproduktet ikke overstiger de forventede omkostninger.
Leverandørernes risikostyring (supplier management)
Med forslaget skal de nationale regulerende myndigheder sikre, at elleverandørerne
anvender hensigtsmæssige risikoafdækningsstrategier for at begrænse risikoen for,
at ændringer i engrosforsyningen af elektricitet påvirker den økonomiske levedygtig-
hed af deres kundekontrakter, samtidig med at likviditeten og prissignalerne på de
kortfristede markeder opretholdes. Hvor der er tilstrækkeligt udviklede markeder for
elkøbsaftaler, kan medlemsstaterne kræve, at en del af leverandørernes strategier
til risikoafdækning omfatter brug af VE-elkøbsaftaler, der svarer til varigheden af de-
res risikoeksponering på forbrugersiden, med forbehold for overholdelse af EU's kon-
kurrenceret.
Gennemførelsesretsakter
Kommissionen foreslår endvidere muligheden for at udarbejde gennemførelsesrets-
akter vedrørende anvendelsen af flaskehalsindtægter, mulighed for at oprette regler
for en særskilt virksomhed, der tager sig af markedskoblingen samt tildelingen af
langsigtede finansielle transmissionsrettigheder via den fælles tildelingsplatform.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.
294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet om
forslaget.
Side 7/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0008.png
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen heraf
henviser
Kommissionen bl.a. til, at energikrisen har ramt EU’s indre
marked for elek-
tricitet, hvorfor der er behov for handling på EU-niveau. Samtidig er der øget integra-
tion af EU’s elektricitetsmarkeder, som kræver tættere koordination mellem med-
lemsstater. Derudover henviser Kommissionen til, at medlemsstaters tiltag i elektri-
citetssektoren har direkte indvirkning på nabolande grundet handel på tværs af græn-
ser, netforbindelser og igangværende markedsintegration. Dertil henvises til, at re-
form af EU’s elmarkedsdesign gennem ændring af elmarkedsforordningen og elmar-
kedsdirektivet er eksisterende lovgivningsinstrumenter i EU, og at tilføjelser og æn-
dringer hertil kræver handling på EU-niveau.
Ifølge Kommissionen vil tiltag fra medlemsstaterne kun være mulige inden for ram-
merne af nuværende EU-lovgivning, hvorfor det vil kræve handling på EU-niveau for
at opnå formålene med denne revision. Samtidig henvises til, at dette vil være mere
omkostningseffektivt.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil få betydning for en række love og bekendtgørelser. Nedenfor er oplistet
de love og bekendtgørelser, som forventes at være omfattet af de foreslåede æn-
dringer i elmarkedsforordningen og elmarkedsdirektivet:
Lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse 984 af 12/05/2021 (med senere æn-
dringer)
Bekendtgørelse nr. 2648 af 28/12/2021 om elhandelsvirksomhedernes opgaver
og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder
Bekendtgørelse nr. 1363 af 29/09/2022 om tilladelse til etablering og ændring af
elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land
Bekendtgørelse nr. 936 af 18/06/2022 om nettilslutning af vindmøller, solcelle-
anlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker
Bekendtgørelse nr. 1069 af 30/05/2021 om VE-fællesskaber og borgerenergi-
fællesskaber og forholdet mellem VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber
og elhandelsvirksomheder og kollektive elforsyningsvirksomheder
Bekendtgørelsen nr. 1067 af 28/05/2021 om systemansvarlig virksomhed og an-
vendelse af eltransmissionsnettet m.v.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Såfremt forslaget vedtages i den nuværende udformning, vurderes det at medføre
behov for ændringer af en række love og bekendtgørelse, jf. pkt. 6, samt muligt be-
hov for at fastsætte nye love og bekendtgørelser.
Side 8/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0009.png
Økonomiske konsekvenser
Det kan generelt fremhæves, at Kommissionen ikke har udarbejdet en konsekvens-
vurdering af forslaget, og der er derfor ikke kendskab til konsekvenserne på EU-
niveau.
Statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes, at Kommissionens forslag kan medføre væsentlige statsfinansielle
konsekvenser. Det er særligt statens forventede rolle fsva. brug af obligatoriske
CfD’er, som
potentielt kan medføre betydelige konsekvenser for statens handlings-
rum for støttemodeller til udbygning af VE. Det hænger sammen med, at modellen
ændrer risikofordelingen mellem stat og producent, hvor staten med en 2-sidet CfD
bærer hele prisrisikoen. Det indebærer, at staten får andel i evt.
wind fall profit,
der
følger af ekstraordinært høje elpriser, men også at staten har udgifter ifm. lave elpri-
ser. Forslaget indebærer også, at staten i tilfælde af høje elpriser skal videreføre
indtægterne ved CfD’en til forbrugerne på baggrund af deres elforbrug. Dvs.
at staten
ved lave elpriser skal betale producenterne og ved høje elpriser skal betale indtæg-
terne fra producenten videre til forbrugerne. Denne øremærkning kan medføre væ-
sentlige statsfinansielle konsekvenser på et mia. beløb. Forslaget indeholder dog
muligheder
for at indføre CfD med en ”top-pris” og en ”bundpris”, hvor medlemssta-
ten selv kan fastsætte niveauerne, ligesom det ikke er fastlagt, hvorvidt medlemssta-
terne skal afrejse på timebasis og årsbasis. Anvendelse af disse muligheder vil ned-
bringe de økonomiske konsekvenser af forslaget betragteligt.
Muligheden for at etablere garantiordninger for PPA’er kan også udgøre
en statsfi-
nansiel konsekvens. Det vurderes, at der ikke eksisterer regulatoriske barrierer for
indgåelse af PPA’er i Danmark. På
baggrund heraf er den umiddelbare vurdering, at
forslaget ikke medfører krav om, at den danske stat skal facilitere private eller stats-
lige garantiordninger med medfølgende økonomiske konsekvenser.
Der kan også forventes øgede administrative omkostninger for de danske myndig-
heder i forbindelse med indførsel af nye opgaver, herunder f.eks. udarbejdelse af
fleksibilitetsbehovsvurdering, fastsættelse af mål for forbrugsfleksibilitets- og lag-
ringsmål samt kontrol af el-leverandørernes prissikringsstrategier.
Vedr. TAG: Kompensationsforpligtelsen,
der pålægges TSO’er ifm. hybrid-offshore
projekter, kan have økonomiske konsekvenser for både stat, samfund og erhverv.
For VE-opstillere vil det forbedre forretningsmodellen ifm. hybrid-offshore projekter,
hvilket ventes at have positive statsfinansielle konsekvenser, da havvind tildeles via
konkurrenceudsatte udbud, hvorfor forbedringen ventes at sætte sig direkte og posi-
tivt i buddene. Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over de økonomiske
konsekvenser ved TAG-modellen. Det ventes dog at kunne medføre en samlet kom-
pensationsforpligtelse på et tocifret mia. beløb.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Side 9/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0010.png
Forslaget forventes at kunne medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Konse-
kvenserne forventes hovedsageligt at være positive. Det forventes bl.a., at styrkelsen
af forwardmarkederne kan lede til en bedre risikohåndtering og deraf aflede en posi-
tiv effekt på samfundsøkonomien. En eventuel implementering af peak-shaving pro-
dukter og støttemekanismer til ikke-fossil fleksibilitet kan også bidrage til en mere
omkostningseffektiv sikring af forsyningssikkerhed, indpasning af VE og drift af el-
nettet. Højere grad af anvendelse af fastpriskontrakter, PPA’er osv. kan dog sænke
incitamentet til fleksibelt forbruget, hvilket vil være negativt.
Derudover pålægges TSO’er og DSO’er at
offentliggøre informationer om ledig ka-
pacitet i elnettet, hvilket kan have en positiv effekt på samplacering af forbrug og
produktion, samt udskyde behovet for netforstærkninger.
Ift. TAG er det i udgangspunktet samfundsøkonomisk fordelagtigt, at rådighedsfor-
pligtigelsen øges til 100 pct., så den strøm, der efterspørges, kan flyde derhen, hvor
der er behov for den.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser. Aktører, som
kan levere de nye peak-shaving ydelser og aktører, som bliver godkendte til at mod-
tage støtte for udbudt fleksibilitetskapacitet, forventes at opleve positive effekter.
Samtidigt vil en styrkelse af forwardmarkederne forbedre aktørernes evne til at pris-
sikre sig korrekt, hvilket bør være til gavn for både forbrugere og producenter.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Generelt vurderes forslaget at styrke beskyttelsen af små forbrugere og husholdnin-
ger, da der tildeles flere rettigheder til forbrugerne i form af bedre mulighed for pris-
sikring. Muligheden for, at der kan anvendes regulerede priser i andre medlemssta-
ter, i tilfælde af en erklæring om elpriskrise, kan muligvis resultere i en svækket kon-
kurrenceevne for SMV’er etableret i Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag er sendt i høring i specialudvalget for Klima-, Energi- og For-
syningspolitik den 14. marts 2023 med frist den 20. marts 2023. Der er modtaget
høringssvar fra Danmarks Almene Boliger (BL), Dansk Erhverv (DE), Dansk Fjern-
varme, Dansk Industri (DI), Forbrugerrådet Tænk, Green Power Denmark (GPD),
INFORSE-Europe
Danmarks Almene boliger (BL) bakker op om, at man med forslaget søger at be-
skytte kunder mod ustabile priser og fjerne nogle af de hindringer, der eksisterer i
dag for direkte deling af VE-produceret strøm. BL er enig med Kommissionen i, at
større energideling (f.eks. deling af overskydende solenergi på taget med en nabo)
kan forbedre brugen af lavpris vedvarende energi og give større adgang til direkte
brug af vedvarende energi for forbrugere, der ellers ikke ville have en sådan adgang.
Side 10/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0011.png
Det er en afgørende forudsætning for at opnå ønskede effekt, at en række af de
barrierer, som eksisterer på nationalt plan fjernes. For den almene sektor drejer det
sig primært om, at boligorganisationer kan opnå status som elkunde på den enkelte
boligafdelings vegne, samt at tilslutningspunktet defineres som et målepunkt, hvorfra
der fra det kollektive elnet aftages elektricitet til den samlede faste ejendom. BL bak-
ker op om udvidelsen af det frie elvalg, men savner en præcisering af, hvordan det
teknisk og økonomisk skal håndteres for eksempelvis installationer i de nuværende
almene boligafdelinger. Givet elmarkedsreformens hensigt om at sikre større ener-
gideling, bemærkes det, at virtuel afregning er en forudsætning for det frie elvalg,
som formuleret i forslagets artikel 4.
Dansk Erhverv (DE) vurderer generelt, at det er positivt, at forslaget til en reform af
EU’s elmarkedsdesign ikke strukturelt ændrer på elmarkedsdesignet.
DE finder det
stærkt kritisabelt, at Kommissionen har fremlagt et forslag til en reform af elmarkedet
uden forudgående konsekvensanalyse. Ift. priskrise-tiltaget er DE stærkt kritiske.
Prisintervention risikerer at forværre en evt. forsyningskrise, hvilket ingenlunde vil
være til gavn for forbrugerne. Dertil vil forslaget øge den generelle usikkerhed for
virksomhederne på elmarkedet, hvilket indirekte vil betyde generelt højere elregnin-
ger for forbrugerne som følge af en højere risikopræmie for investorerne.
Vedrørende PPA’er bakker DE
op om forslagets intention om at styrke forbrugerne
ift. udsving i elprisen. Derfor finder DE
det positivt, at markedet for salg PPA’er styr-
kes. DE påpeger, at det i de forestående forhandlinger om reformforslaget er essen-
tielt at fastholde princippet om, at muligheden for indgåelse
af PPA’er udbredes til
alle aktører i markedet og bygger på frivillighed fra både forbrugernes og udbydernes
side. Dog er der behov for at sikre stabilitet i markedet i forhold til introduktionen af
statsgaranti for PPA-offtakers. DE nævner, at ca. 5 pct. af strømforbruget går tabt i
elnettet. Dette tab dækkes i dag ofte gennem indkøb på spotmarkedet, hvorved om-
kostningerne videreføres gennem nettariffen til forbrugerne. Derfor bør muligheden
for at indgå PPA’er udstrækkes til at gælde DSO’er og TSO’er.
Fsva. tosidede
CfD’er nævner DE, at
fraværet af en konsekvensanalyse betyder, at
der mangler sammenligningsgrundlag med alternative støttemodeller. Tosidede
CfD’er har den fordel, at de kan medføre mulig gevinst til staterne, men samtidig
giver sikkerhed for udviklerne. DE bakker
op om, at indførelse af tosidede CfD’er ikke
sker med tilbagevirkende kraft på eksisterende projekter. Det undrer DE, at Kommis-
sionen kræver, at indtægter skal anvendes til at kompensere alle elforbrugere for
høje elpriser.
Derudover bakker DE op om muligheden for at handle tættere på leveringstidspunk-
tet. Det kan bidrage til bedre at balancere forbrug og produktion, hvorved ubalan-
cerne i markederne mindskes, og andelen af VE kan øges, idet VE-ressourcerne kan
udnyttes mere effektivt. DE bakker også op om, at Kommissionen lægger op til at
støtte udviklingen af nye teknologier, herunder batterier og fleksibilitetsmekanismer.
DE påpeger, at der er behov for en klar udspecificering af, hvad kravene om hedging
Side 11/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0012.png
konkret indebærer af økonomiske og administrative omkostninger for virksomhe-
derne.
DE bakker op om
krav til DSO’er og TSO’er om offentligt at udstille ledig kapacitet i
elnettet, men påpeger, at der samtidig bør tages behørigt hensyn til, at ledig kapacitet
på et givent sted er en kompleks størrelse, når det omfatter både det under- og over-
liggende net, og at offentliggjorte informationer om belastningen i nettet ultimativt kan
udnyttes af ondsindede aktører til at kompromittere forsyningssikkerheden. Bl.a. på
denne baggrund bør der på national basis afsættes tilstrækkelig tid til en hensigts-
mæssig implementering ud over den angivne seks måneders frist.
Til slut påpeger DE ift. budzoner, at de savner en opdeling af Tyskland og andre
budzoner i flere budzoner. Det nævnes, at en af de største udfordringer i det nuvæ-
rende elmarkedsdesign er, at budzonerne i medlemsstaterne ikke altid afspejler de
fysiske begrænsninger i transmissionsnettet.
Dansk Fjernvarme bemærker, at forslaget fokuserer på at styrke de finansielle mar-
keder. Her er det dog vigtigt at øge den samlede likviditet i de finansielle elmarkeder,
da de forskellige finansielle instrumenter, som f.eks. PPA, forward markeder og CfD,
trækker på de samme aktører. Samtidig er det vigtigt at finde den rette balance mel-
lem aktuelle prissignaler og prissikring, da øget udbredelse af prissikringer vil mind-
ske aktørernes incitamenter til at reagere på aktuelle prissignaler fra markedet, som
tilskynder fleksibelt elforbrug og elproduktion. Dansk Fjernvarme mener, at forslaget
kan bidrage til at skabe øget investorsikkerhed og reducere prisudsving for forbru-
gere, men samtidig indebærer en betydelig risiko for at reducere incitamenterne til at
agere prisfleksibelt på både produktions- og forbrugssiden.
Dansk Fjernvarme ser positivt på, at Kommissionens forslag ikke indeholder ind-
tægtsbegrænsninger for elproduktion som en fast del af elmarkedets design. Dansk
Fjernvarme finder det desuden vigtigt, at muligheden for at intervenere i prissætnin-
gen ved erklæring af priskrise ikke rettes mod kraftvarmeværker, da Danmark er unik
blandt EU-landene ved at have en tæt kobling mellem el- og varmesystemet.
Dansk Fjernvarme anbefaler, at det præciseres, at fjernvarmeselskaber skal katego-
riseres som værende en ‘final electricity customers’ i kategorien ‘SMEs’. Dette vil
sikre, at fjernvarmeselskaberne og dermed fjernvarmeselskabernes forbrugere, vil
modtage en andel af de indtægter, staten indsamler gennem
tovejs CfD’er,
og der-
med ligestille fjernvarmeselskabernes forbrugere med de kunder, der anvender indi-
viduel opvarmning med el (elvarmepumper).
Dansk Fjernvarme støtter ambitionen om, at medlemsstaterne har mulighed for at
indføre en kapacitetsmekanisme til at fremme ikke-fossil fleksibilitet. Dansk Fjern-
varme anbefaler, at reglerne udformes, så de muliggør en effektiv grøn omstilling
baseret på teknologineutrale løsninger, og som ikke differentierer mellem eksiste-
rende og nye anlæg. Dansk Fjernvarme mener, at det bør sikres, at det fremlagte
Side 12/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0013.png
forslag ikke spænder ben for mulighederne for, at man nationalt kan indføre tiltag
herunder mekanismer, der er målrettet sikring af kapacitet
der understøtter forsy-
ningssikkerheden.
Dansk Fjernvarme finder en høj grad af asymmetri i
”peak
shaving produktet”, der
kun er møntet på at fremme fleksibelt forbrug, men ikke fremmer fleksibel produktion.
Dansk Fjernvarme er også usikker på, om det foreslåede peak shaving produkt ska-
ber yderligere forbrugsfleksibilitet i sig selv, eller om det blot er en ny måde at handle
den eksisterende forbrugsfleksibilitet, men som ikke bidrager til at øge mængden af
forbrugsfleksibilitet i systemet og dermed fremmer et mere robust elsystem.
Dansk Fjernvarme anbefaler ift. artikel 66a (erklæring af elpriskrise), at det i teksten
præciseres, at indgrebet er rettet mod el-handlere,
og at ’suppliers’ defineres. Det
bør videre præciseres, at muligheden for indgreb ikke er rettet mod elproducenter,
hvorfor prissætningen for elproducenter, der afsætter el på engrosmarkederne ikke
påvirkes af indgrebet. Det bør ligeledes præciseres, at forlaget ikke har for øje at
reducere de økonomiske incitamenter til at understøtte en effektiv anvendelse af el-
produktionskapaciteten. Såfremt kraftvarmeselskaber omfattes af et muligt indgreb i
elprisen, så vil det kunne betyde, at kraftvarmeværker vil producere mindre el og
mere varme ved at køre såkaldt bypass. Ved at præcisere, at forslaget er rettet mod
elhandlere,
samt ved at definere begrebet ’suppliers’, vil forslaget tage hensyn til
ovenstående problemstilling og dermed sikre et fortsat incitament til at fastholde
samproduktion af el og varme, der således vil understøtte en høj forsyningssikkerhed
i Danmark.
Dansk Industri (DI) er overordnet set positiv over, at forslaget ikke indeholder den
dybdegående reformering som ventet i september 2022. DI ser kritisk på Kommissi-
onens forslag om muligheden for at erklære energikrise med beføjelser til at interve-
nere i prisdannelsen, da elmarkedsrevisionen ikke bør være redskab til kortsigtet
krisehåndtering. Mulighed for erklæring af priskrise risikerer at sætte forsyningssik-
kerheden over styr. DI mener ikke, at forslaget om krisemekanismer bør forfølges på
nogen måde.
DI er overordnet positiv over for initiativer, der skaber langsigtede prissignaler, der
kan beskytte forbrugerne mod prisvolatilitet, og støtter forslagets initiativer, der øger
brugen af PPA-kontrakter ved at forbedre markedsadgangen for mindre forbrugere
og styrke incitamentet til at udbyde kontrakterne. Forslaget skaber et mere dynamisk
PPA-marked ved at mindske den finansielle risiko for aftageren. Dette tiltag vil især
gavne mindre forbrugere (bl.a. SMV’ere), der ofte har haft svært ved at indgå PPA-
aftaler på grund af økonomiske barrierer. Når flere markedsaktører får mulighed for
at indgå PPA-kontrakter vil det medføre et dybere marked, som sikrer en bedre pris-
dannelse. DI ser positivt på dette tiltag.
DI mener, at udbygningen af VE bør ske på markedsvilkår. Hvor dette ikke er muligt,
og statsstøtte er nødvendigt, vurderer DI, at CfD’er er en velfungerende støttemodel
Side 13/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0014.png
til at øge investeringssikkerheden og realisere udbygning af VE. Det er væsentligt,
at medlemslandene får den tilstrækkelige fleksibilitet og frihed til at vælge det støtte-
regime, som kan understøtte udbygningen af VE på den bedst mulige måde. Pris-
fastsættelsen af CfD-kontraktens top og bund skal iflg. DI foregå på markedsvilkår.
DI advarer mod ændringsforslag, der forsøger at gøre
CfD’er obligatoriske.
Ift. forwardmarkeder ser DI positivt på forbedring af likviditet heraf. DI anerkender
behovet for et initiativ, såsom virtuelle hubs, men bemærker ligeledes, at erfaringerne
fra Nordens virtuelle hub vidner om, at et lignende tiltag indebærer risici. DI nævner,
at markedsaktørerne i Norden både skal afdække sig mod risikoen i systemprisen
og for spreaded fra prisen i det virtuelle hub til prisen i budzonen. På nuværende
tidspunkt er den faldende relevans for afdækning af systemprisen destruktiv for likvi-
diteten i forwardmarkedet, da man skal afdække sig gennem to forwardkontrakter i
stedet for én. DI frygter, at samme udfordring vil gøre sig gældende ved realiseringen
af Kommissionens forslag til etablering af regionale virtuelle hubs i EU. Derudover er
forslaget om virtuelle hubs for uklart beskrevet.
Fsva. fleksibilitet ser DI positivt på Kommissionens forslag, der skal fremme fleksibi-
litetsløsninger, og fremhæver her at Power-to-X kan bidrage med stor fleksibilitet i
energisystemet, hvilket der skal tages hensyn til i udbredelsen af fleksibilitetsløsnin-
ger og designet af støtteordningerne.
Forbrugerrådet Tænk støtter, at der med forslaget indføres krav om, at forbrugerne
har ret til et standardiseret resume af de centrale vilkår i aftalen, der indgås. For
Forbrugerrådet Tænk er det vigtigt, at elleverandørerne pålægges på standardiseret
vis at oplyse deres spottillæg pr. kilowatt-time (oven i markedsprisen på el), deres
abonnementspris og alle øvrige gebyrer ved kontrakttilbud og markedsføring. Der-
udover opfordrer Forbrugerrådet Tænk til, at det specificeres, at disse prisparametre,
der er selskabernes eneste konkurrenceparametre, til enhver tid let kan findes på
alle elleverandørers hjemmesider, så forbrugerne reelt har mulighed for at sammen-
ligne elaftaler på tværs af selskaberne. Det er ikke tilfældet i dag, hvilket gør elmar-
kedet svært at navigere i for forbrugerne.
Forbrugerrådet Tænk støtter, at der med forslaget indføres tiltag, der beskytter ud-
satte forbrugere mod at blive frakoblet deres forsyning af elektricitet. Derudover me-
ner Forbrugerrådet Tænk, at det er vigtigt, at forslaget sætter fokus på, at elleveran-
dører ikke ensidigt skal kunne ændre eller opsige fastprisaftaler på elektricitet. For-
brugerrådet Tænk støtter desuden, at forbrugerne altid har adgang til en fastprisaf-
tale baseret på markedsvilkår på el med en varighed på mindst et år. Forbrugerrådet
Tænk støtter derudover, at de teknologiske fremskridt inden for målerteknologi skal
kunne komme forbrugerne til gode og gøre dem i stand til at have et mere fleksibelt
elforbrug.
Forbrugerrådet Tænk mener, at energipolitik og socialpolitik skal holdes adskilt, og
medlemsstaterne ikke skal blande sig i prisdannelsen på el. Forbrugerrådet Tænk
Side 14/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0015.png
støtter desuden, at prismodellen fastholdes. Forbrugerrådet Tænk finder samtidig,
det vigtigt med et stort fokus på at udbygge eltransmissionsnettet på tværs af lande-
grænser.
Green Power Denmark (GPD) finder det positivt, at Kommissionen i deres forslag til
et ændret elmarkedsdesign anerkender, at de kortsigtede markeder fungerer godt.
Ift. en kompensationsmekanisme for manglende netadgang for elproduktion i en off-
shore budzone finder GPD, at oprettelsen af en offshore budzone til at integrere el-
produktion fra en energiø kan give god mening ud fra et samfundsperspektiv. GPD
vurderer dog, at det har en markant negativ konsekvens for havvindsejer i offshore
budzonen. Der nævnes tre primære risikoelementer ved at være havvindsejer i en
offshore budzone: volumenrisiko (øget usikkerhed om, hvorvidt elproduktionen kan
leveres til markedet), prisrisiko (lavere priser som følge af, at prisen i en offshore
budzone altid følger den laveste af de forbundne budzoners pris ved to forbundne
budzoner) og dyrere og mindre fleksibilitet i balancering.
Ift. en Transmission Access Guarantee (TAG) mekanisme vurderer GPD, at forslaget
er centralt, hvis det skal være attraktivt at investere i havvind ved energiøer. GPD
nævner, at forslaget yderligere har den
fordel, at TSO’en
får et incitament til at løse
flaskehalsen. GPD ser derfor forslaget som afgørende for en succesfuld implemen-
tering af Energiø Bornholm og Energiø Nordsøen. I sin nuværende form kan forslaget
dog give anledning til både under- og overkompensation i visse situationer, hvorfor
kompensationen bør gøres målrettet.
Ift. garantiordninger for at øge muligheden for indgåelse af PPA-aftaler, mener GPD,
at det er vigtigt at sikre, at der i forbindelse med garantistillelsen defineres tydelige
krav for modtageren af ordningen, som sikrer ordningens robusthed.
Fsva. regionale virtuelle hubs på forwardmarkederne nævner GPD, at det er uklart,
hvordan etableringen af virtuelle hubs faktisk vil øge likviditeten. GPD nævner, at
man i Norden har prøvet at øge likviditeten ved at etablere en systempris for det
nordiske område. Det har dog ikke resulteret i øget likviditet, og tværtimod har likvi-
diteten i Norden i de seneste år været faldende. GPD er bekymret over, at Kommis-
sionen foreslår at ændre forwardmarkederne uden at foretage en impact asses-
sment.
Ift. peak shaving produkt er GPD bekymret over, at Kommissionen lægger op til at
TSO’erne kan lave et produkt,
der hverken er markedsbaseret eller teknologineutralt.
Da forbrugere allerede i dag har muligheden og økonomiske incitamenter til at tilbyde
deres fleksibilitet til systemet kan GPD kan ikke se værdien for elsystemet eller for-
brugerne ved at udvikle en særskilt mekanisme, hvor forbrugere kan tilbyde deres
fleksibilitet. Kommissionen bør i stedet fokusere på at fremme fleksibilitet i de eksi-
sterende markeder, hvortil eksponering imod kortsigtede prissignaler er en vigtig dri-
ver.
TSO’ens mulighed for at udvikle sådan et produkt udelukkende
bør iflg. GPD
Side 15/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0016.png
være baseret på at løse nettilstrækkelighedsbehov og ikke effekttilstrækkeligheds-
behov.
Vedrørende støtteordninger til fleksibilitet finder GPD det bekymrende, at Kommissi-
onen ønsker at udvikle støtteordninger, der for det første ikke er teknologineutrale,
da det kun omfatter lagring og demand response, og derudover kun omfatter nye
investeringer. Fremme af fleksibilitet bør udvikles på en måde, hvor man sikrer mar-
kedsbaserede og teknologineutrale løsninger samt, at eventuelle afvigelser herfra
har til formål at internalisere ikke prissatte eksternaliteter. GPD finder det derudover
vigtigt, at løsningerne integreres i de eksisterende markeder, da særskilte løsninger
og mekanismer vil fjerne konkurrencen og likviditeten fra eksisterende markeder.
Fsva. vurdering af fleksibilitetsbehov hilser GPD fokus på at udvikle fleksibilitetsakti-
ver og -ydelser til at supplere vedvarende energi i systemet velkommen. Dog finder
GPD, at Kommissionen har et ensporet fokus på udvalgte fleksibilitetsydelser (de-
mand side response og lagring nævnes eksplicit). GPD opfordrer til, at der udarbej-
des en økonomisk vurdering for hele systemet, der sikrer, at det er de bedste og
mest omkostningsægte løsninger, som benyttes til at sikre systemets balance.
Vedrørende krav til fastprisprodukter finder GPD det bekymrende, at der lægges op
til at øge reguleringen på detailmarkedet. Hvis der ikke er tilstrækkelige risikoafdæk-
ningsmuligheder for elhandleren, eller hvis kunden vælger at opsige kontrakten før
dens udløb vil der opstå en asymmetri i dette forhold, hvilket kan føre til betydelige
negative økonomiske konsekvenser for udbyderen af kontrakten. Disse omkostnin-
ger vil blive fordelt ud på alle elhandlernes produkter og dermed kunder.
GPD finder det bekymrende, at forslaget om en ny artikel 66a (energikrise) tildeler
Kommissionen så vidtrækkende beføjelser. Såfremt man ønsker at give medlems-
stater muligheden for at understøtte forbrugere i krisetid, bør dette iflg. GPD udeluk-
kende ligge hos medlemsstaterne og ikke være afhængig af en kriseerklæring fra
Kommissionens side.
Ift. transparens, performance targets og investeringer i elnettet vurderer GPD, at det
er vigtigt, at der medtænkes konkrete tiltag, der understøtter netselskabernes øgede
aktivitetsniveau og investeringsomkostninger. Der nævnes bl.a. også, at der mangler
en tydeliggørelse af, hvad begrebet
”anticipatory investments” dækker
over. GPD ser
gerne, at det betyder en opfordring for at opjustere indtægtsrammerne løbende, så
de forventede øgede investeringsomkostninger kan dækkes.
Fsva. foreslåede
krav til DSO’er og TSO’er om offentligt at udstille ledig kapacitet i
elnettet bakker GPD op om forslaget. Dog er ledig kapacitet på et givent sted er en
kompleks størrelse, hvorfor der på national basis bør afsættes tilstrækkelig tid til en
hensigtsmæssig implementering ud over den angivne seks måneders frist. Ift. at
Kommissionen ønsker at forbedre mulighederne for energifælleskaber, finder GPD
det vigtigt, at dette bliver et operationelt supplement til medlemslandenes implemen-
tering af eldirektivets bestemmelser om energifællesskaber, og at det kan fungere i
Side 16/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0017.png
medlemslandenes konkrete markedsmodeller. Til slut finder GPD det uklart, hvad
der ligger i forslaget om ret til ekstra målepunkter, og at det er vigtigt, at en sådan ret
ikke kommer på bekostning af de øvrige brugere i det kollektive net, at det kan im-
plementeres i medlemslandenes konkrete markedsmodeller (i DK engrosmodellen),
og at der er den nødvendige implementeringstid.
INFORSE-Europe støtter forslagene om at gøre det nemmere og mere attraktivt at
dele el lokalt. Forslagene bør også omfatte mulighed for at dele lagring af el for på
den måde at øge fleksibiliteten lokalt og reducere behov for netudbygning. IN-
FORSE-Europe støtter også bedre muligheder for at leje og lease anlæg samt støtter
retten til energideling.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget er generelt positivt modtaget. Der har været enkelte ønsker tidligere fra en
mindre gruppe af lande om en mere vidtgående reform, der leverer en afkobling af
forbrugerpriserne fra gasprisen.
Der er en gruppe af lande, som gerne vil fastholde obligatoriske CfD’er, inklusiv re-
powering, samt en gruppe af lande, som ønsker højere grad af fleksibilitet i valg af
støttemekanisme. Ift. øremærkning er en stor gruppe af lande, der er skeptiske over
for forslaget, dog i forskellig grad. En mindre gruppe ønsker, at øremærkning helt
udgår, mens resten har efterspurgt mere fleksibilitet i anvendelsen, både ift. at kunne
finansiere udgifter i perioder med lave elpriser og ift. at kunne målrette bredere end
kun til elforbrugere. Ift. TAG er en større gruppe umiddelbart forbeholdne, mens en
anden stor gruppe har udtrykt åbenhed over for bestemmelsen
10. Regeringens generelle holdning
EU har i dag en velfungerende markedsmodel for el, som er med til at sikre forsy-
ningssikkerheden i EU og understøtte investeringer i vedvarende energi. Elmarkedet
er tilrettelagt for at sikre forsyningssikkerheden, konkurrencen og den mest effektive
produktion af el til lavest mulige priser, og har generelt været med til at sikre lave
elpriser. De stigende elpriser i 2021 og 2022 på tværs af Europa har derfor ikke
skyldtes det europæiske markedsdesign, men derimod eksterne chok på udbudssi-
den. Det er derfor centralt for regeringen, at reformen af elmarkedet fokuserer på
målrettede justeringer, der fastholder og bygger videre på det eksisterende markeds-
designs centrale principper.
Regeringen er overordnet set positiv over for forslagets formål om at øge forbruger-
beskyttelsen ved valgfrit at kunne tegne fastpris- eller spotkontrakter, styrke forward-
markeder for at sikre stabilitet, styrke rammerne for fleksibilitet samt øge investerin-
ger i VE og forbedre integrationen heraf i elsystemet. Regeringen finder, at dette bør
ske gennem så markedskonforme tiltag som muligt, der tager hensyn til de forskellige
udgangspunkter i de enkelte medlemsstater og deres sektorer.
Side 17/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0018.png
Regeringen støtter en ambitiøs udbygning af VE med henblik på at sikre grøn strøm.
Regeringen finder, at muligheden for at kunne anvende mere langsigtede prissik-
ringskontrakter
som PPA’er og CfD’er i nogle tilfælde kan være relevant.
Regeringen
finder dog, at medlemsstaterne bør have den nødvendige fleksibilitet ift. indfrielsen
af dette, samt at det generelt bør være op til medlemsstaterne at vælge, hvilke red-
skaber man finder mest hensigtsmæssige for at fremme udbygningen af VE. Rege-
ringen støtter af den grund, at brug af PPA’er fastholdes som et frivilligt krav. Rege-
ringen finder også, at det er mest hensigtsmæssigt, at brug af
CfD’er
til nye støttede
VE-projekter gøres frivillige frem for obligatoriske, og at der gives mulighed for, at
visse projekter, der allerede er under forberedelse eller sendt i udbud, ikke omfattes
af et obligatorisk krav. Derudover bør indtægter
fra CfD’er
i tilfælde af høje elpriser
ikke øremærkes af EU, men være et nationalt anliggende. Alternativt bør der sikres
mest mulig valgfrihed i anvendelsen af statslige indtægter fra CfD’er. Indtægter fra
CfD’er i tilfælde af høje elpriser bør heller ikke
medføre risiko for at forøge de statslige
udgifter ved statsstøttet VE.
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der indføres tiltag, der kan øge forbruger-
beskyttelsen, således at mulighederne for at beskytte elforbrugerne mod længere-
varende perioder med høje energipriser øges, samtidig med at forsyningssikkerhe-
den bevares og de langsigtede investeringssignaler holdes intakte. Det er vigtigt at
bevare prissignaler fra markedet, da disse giver producenter og forbrugere incita-
ment til at regulere deres adfærd.
Regeringen er positive over for indførsel af en TAG-model ift. hybridprojekter til havs.
Eventuelle risici for TSO’erne bør dog indhegnes uden, at der gås på kompromis
mellem havvind i hybridprojekter og traditionel havvind. Indhegningen af risici for
TSO’erne skal sikre, at de fuldt ud kan finansiere TAG-kompensationen
ved enten
brug af flaskehalsindtægter, forbrugstariffering eller på anden vis, og dermed mind-
ske finansieringsrisikoen for TSO’erne mest muligt.
Regeringen bakker op om, at forslaget om ret til energideling skal foregå via det
kollektive distributionsnet, og at der stadig tildeles et balanceansvar for den udsendte
energi, som indgår i delingen. Regeringen ser desuden positivt på, at der med for-
slaget tages direkte stilling til, at muligheden for deling af energi ikke påvirker hverken
tariffer eller afgifter.
Regeringen finder generelt, at elmarkedets grundlæggende prismekanisme bør op-
retholdes også i tilfælde af prisudsving. I tilfælde af at en ”priskrise” erklæres, er det
vigtigt, at medlemsstater kan gøre brug af støtteordninger til erhvervslivet og hus-
holdninger i stedet for offentlige indgreb i elmarkedet. Dette er ligeledes vigtigt for
dansk konkurrenceevne, da regulerede priser i andre EU-lande kan virke konkurren-
ceforvridende for danske virksomheder. Regeringen ønsker, at det fremgår klart,
hvilke kriterier der skal til for at udløse en priskrise af hensyn til transparens for mar-
kedsaktørerne, ligesom en aktivering af prismekanismen kun må være midlertidig og
at Kommissionen får beføjelsen til at aktivere den.
Side 18/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0019.png
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. marts 2023 til
orientering. Grund- og nærhedsnotat er oversendt den 26. april 2023.
Side 19/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0020.png
1b. Forslag om ændring af REMIT og ACER forordningerne
KOM (2023) 147
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 14. marts 2023 fremsat et forslag om revision af for-
ordningen om oprettelsen af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mel-
lem Energireguleringsmyndigheder (ACER) samt forordning om integritet og gen-
nemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT). Forslaget er fremsat mhp. at
forbedre Unionens beskyttelse mod markedsmanipulation på engrosenergimarke-
det.
Forslaget giver bl.a. yderligere beføjelser til ACER i forhold til tilsyn med markedsak-
tører samt nye beføjelser til de nationale regulerede myndigheder til at håndhæve
bestemmelserne i REMIT-forordningen. Derudover foreslås bl.a., at der oprettes nye
platforme til at indsamle og offentliggøre markedsdata, krav til overvågningssyste-
mer, som skal sikre, at algoritmehandel foregår forsvarligt og på en gennemsigtig
måde, samt forslag om mere koordination ift. datadeling mellem ACER og relevante
regulerende myndigheder i medlemsstaterne.
Forslaget vurderes at kunne medføre lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-
kvenser samt mindre samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for
Danmark.
Regeringen er overordnet positiv over for forslaget. Regeringen støtter generelt en
harmoniseret og passende regulering og myndighedsovervågning på det europæi-
ske engrosmarked for energi. Regeringen finder det positivt at sikre mere transpa-
rens ved at styrke ACERs rolle som aktør i grænseoverskridende situationer. Rege-
ringen finder dog, at der bør tages hensyn til, at de foreslåede tiltag ikke har en af-
skrækkende effekt på potentielle markedsaktører og skaber barrierer, der kan på-
virke forsyningssikkerheden og hindre den grønne omstilling. Der bør derfor være
fokus på, at markedsaktørerne ikke udsættes for ikke-proportionale krav ift. efterle-
velse af REMIT. Endvidere er det centralt for regeringen, at der ikke indsættes straf-
febestemmelser i forordningen, som giver anledning til forfatningsmæssige betæn-
keligheder.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 14. marts 2023 fremsat for-
slag KOM(2023) 147 til Europa-Parlamentet og Rådet om en revision af forordningen
om oprettelsen af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energi-
reguleringsmyndigheder (2019/942) (ACER-forordningen) samt forordningen om in-
tegritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (1227/2011) (REMIT-for-
ordningen).
Side 20/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0021.png
Forslaget er fremsat som en del af Kommissionens ambition om at øge forbrugerbe-
skyttelsen mod høje elpriser, øge stabiliteten og forudsigeligheden af omkostnin-
gerne til energi samt øge investeringerne i vedvarende energi og dermed bidrage til
at sikre den fremtidige forsyningssikkerhed på tværs af EU.
ACER-forordningens formål er at sætte rammerne for Den Europæiske Unions Agen-
tur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER). REMIT-forord-
ningen har til formål at sikre integritet og gennemsigtighed og forhindre markedsma-
nipulation og insiderhandel på engrosenergimarkederne. Revisionen af forordnin-
gerne bygger videre på RePowerEU-planen, herunder revisionen af VE-direktivet
(direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder) samt re-
visionen af elmarkedsreguleringen.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2. Forslaget skal behand-
les efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer af-
gørelse ved kvalificeret flertal. Forslaget er den 27. marts 2023 oversendt til Rådet i
dansk sprogversion.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at ændre rammen for REMIT med henblik på at sikre min-
dre markedsmanipulation og udvide ACERs rolle i håndhævelsen af dette. De vigtig-
ste elementer i forslaget beskrives nedenfor.
Yderligere beføjelser til ACER
Forslaget giver ACER yderligere beføjelser til at påbegynde egne undersøgelser i
forhold til markedsaktørenes overskridelse af REMIT-forordningen. Med forslaget vil
dette være muligt i de tilfælde, hvor markedsaktørerne har ageret markedsmanipu-
lerende eller er indgået i insiderhandler i mindst tre lande. I de tilfælde, hvor den
nationale regulerende myndighed ikke er skredet ind, kan ACER påbegynde egne
undersøgelser.
ACER’s nuværende beføjelser foreslås herudover udvidet med følgende:
Onsite inspektioner fra ACER:
ACER skal forberede og udføre kontrolundersø-
gelser på stedet i samarbejde med den pågældende medlemsstats relevante
myndigheder og efter underretning af den nationale regulerende myndighed.
Anmodning om information:
En markedsaktør skal efter forespørgsel fra ACER
udlevere de efterspurgte oplysninger, der er nødvendige for at opfylde agentu-
rets forpligtelser. Markedsaktøren er fuldt ansvarlig for, at den leverede infor-
mation er fyldestgørende, korrekt og ikke misvisende. Hvis en aktør ikke udle-
verer den efterspurgte information, kan ACER drage konklusioner (f.eks. i form
af en meddelelse til markedet) i forbindelse med sin undersøgelse af markeds-
misbrug.
Guidelines og forslag:
For at sikre en effektiv tilsynsproces skal ACER, hvor det
Side 21/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0022.png
er passende, udstede guidelines og anbefalinger til nationale regulerende myn-
digheder eller markedsaktører i forhold til de nye platforme for intern viden (IIP
- Inside Information Platform) og
de
registrerede indberetningsmekanismer
(RRM). ACER skal
hvor det er muligt
foretage offentlige høringer ifm. ud-
stedelsen. De nationale regulerende myndigheder skal efter bedste evne efter-
leve disse guidelines.
Tydeligere definition af ”markedsmanipulation”
Kommissionen foreslår at styrke definitionen af ”markedsmanipulation” ved
at tilføje
yderligere kriterier for, hvornår en aktørs handlinger anses som markedsmanipula-
tion samt undtagelser for samme. Det anses ifølge forslaget for markedsmanipula-
tion, når en aktør giver misvisende signaler ift. udbuddet af, efterspørgslen efter eller
prisen på engrosenergiprodukter, eller hvis man som aktør sikrer en pris på et kun-
stigt niveau, medmindre at der er legitime grunde for det, eller det anses for accep-
teret markedspraksis. Hvis der anvendes en konstrueret enhed til at udsende misvi-
sende signaler ift. udbuddet af, efterspørgslen efter, eller priser på energiprodukter,
anses det også for markedsmanipulation.
Algoritmehandel
Kommissionen foreslår et øget fokus på aktører, som indgår i algoritmehandel. Det
vil sige finansielle handler, hvor en computeralgoritme i højere eller mindre grad be-
stemmer parametre, såsom hvorvidt en handel skal indgås og til hvilken pris,
mængde og/eller på hvilket tidspunkt handlen skal foregå. Markedsaktører, som an-
vender computeralgoritmer, skal fremadrettet sikre, at deres handelssystemer er ro-
buste, og at der er passende grænser for aktørens eksponering over for risikoen ved
handel med energiprodukter. Markedsaktører, som anvender algoritmehandel, skal
nu også meddele dette til den nationale regulerende myndighed samt ACER. Den
nationale regulerende myndighed må kræve, at markedsaktører regelmæssigt indle-
verer en beskrivelse af deres algoritmehandelsstrategier, detaljerne i deres handels-
parametre samt deres risikohåndtering.
Oprettelse af IIP’er (Inside Information
Platforms)
Med forslaget skal markedsdeltagerne offentliggøre intern viden ved hjælp af
plat-
forme for intern viden (IIP).
Platformene har til hensigt at samle og offentliggøre mar-
kedsdata fra markedsaktørerne til offentligheden samt en vurdering af denne data.
Med forslaget vil ACER få ansvaret for at godkende og føre tilsyn med platforme.
IIP’er
skal overholde en række krav, så der sikres en høj grad af legitimitet og gen-
nemsigtighed.
Godkendelse af og tilsyn med RRM (Registered Reporting Mechanisms)
Med forslaget vil ACER ligeledes få ansvaret for at godkende og føre tilsyn med
registrerede indberetningsmekanismer (RRM).
I henhold til den eksisterende REMIT-forordning skal markedsdeltagerne forsyne
ACER med en oversigt over transaktioner på engrosenergimarkederne, herunder
Side 22/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0023.png
handelsordrer. De indberettede oplysninger skal omfatte en præcis angivelse af de
købte og solgte engrosenergiprodukter, den aftalte pris og mængde, datoerne og
tidspunkterne for gennemførelsen, transaktionsparterne og de begunstigede ifølge
transaktionen samt enhver anden relevant oplysning. Med forslaget skal oplysnin-
gerne fremsendes gennem registrerede indberetningsmekanismer
(RRM’er).
ACER’s overvågning af LNG-markedet
Som følge af den øgede efterspørgsel efter flydende naturgas (LNG) bliver ACER
ifm. forslaget pålagt at udføre prisvurderinger og beregne daglige LNG-benchmarks.
Disse vurderinger skal primært finde anvendelse i forhold til forordning (EU)
2022/2578 fra december 2022, som indfører en markedskorrektionsmekanisme for
gasprisen. Aktiveringen af korrektionsmekanismen vil delvist afhænge af det bereg-
nede LNG-benchmark. Derfor skal markedsaktører, som handler med LNG, ind-
sende markedsdata til ACER, der anvender oplysningerne i sine analyser af LNG-
benchmarken.
Indlevering og deling af data
Det forslås, at markedsaktører og markedsplatforme skal gøre en større mængde
data tilgængelig for ACER med henblik på overvågning og tilsyn med handler. Disse
data skal gøres tilgængelig via registrerede rapporteringsmekanismer (RRM), hvor
ACER ligeledes skal føre tilsyn ift. RRM’ernes sikkerhedsmekanismer. Det skal sikre
sikkerhed i relation til data, at de har tilstrækkelige ressourcer til at opretholde deres
services, og at de effektivt kan efterse transaktioner.
ACER skal samtidig oprette mekanismer til at sikre, at data effektivt kan deles mellem
ACER, de nationale regulerende myndigheder, nationale konkurrencemyndigheder
og kompetente myndigheder med indsigt i finansielle handler.
Bøder og straffe for overtrædelse af REMIT-bestemmelser
Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at de nationale regulerende myndig-
heder har ressourcer og hjemmel til at håndhæve bestemmelserne i REMIT-forord-
ningen. Dette indebærer, at de nationale regulerende myndigheder skal have befø-
jelsen til at udstede forskellige administrative sanktioner, herunder påbud, periode-
vise tvangsbøder, bøder i forskellige størrelsesordener samt stille krav om tilbage-
betaling af profitter opnået på baggrund af markedsmisbrug.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.
294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet om
forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen heraf
henviser Kommissionen bl.a. til, at forbrugere på tværs af lande har oplevet et fælles
problem i form af stigende energipriser. Dertil henvises til, at for at kunne bevare den
Side 23/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0024.png
fortsatte funktionalitet i elsystemet og for at kunne accelerere den grønne omstilling
kræver det en tættere og fælles koordination mellem nationale aktører ifm. overvåg-
ning og tilsyn.
Ifølge Kommissionen kan tiltagene i det fremsendte forslag kun implementeres gen-
nem handling på EU-niveau. Forslaget indebærer dermed ændringer i den eksiste-
rende forordning (EU) 1227/2011 (REMIT-forordningen) og forordning (EU)
2019/942 (ACER-forordningen).
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Der er tale om en forordning, som gælder direkte og umiddelbart i dansk ret. Der kan
dog være love og bekendtgørelser, som muligvis er omfattet af de foreslåede æn-
dringer i forordningen om REMIT. Disse er oplistet nedenfor.
Lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse 984 af 12/05/2021 (med senere
ændringer)
Lov om Forsyningstilsynet, jf. lov nr. 690 af 08/06/2018 (med senere ændrin-
ger)
Lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse 1835 af 15/09/2021
Lov om straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20/09/2021
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Såfremt forslaget vedtages i den nuværende udformning, vurderes det at medføre
behov for ændringer af en række love, jf. ovenfor under punkt 6, samt muligt behov
for at fastsætte nye love og bekendtgørelser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser, som følge af
myndighedernes implementering af forordningerne.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget pålægger markedsaktører en række strengere krav ift. kontroller og data-
udlevering, men det er ikke tiltag i et omfang, som forventes at påvirke samfunds-
økonomien i nævneværdig grad. Da forslaget indeholder tiltag ift. markedsmanipula-
tion, insiderhandel og tilsyn kan det forventes, at risikoen for markedsmisbrug for-
mindskes, hvilket vil være til gavn for samfundsøkonomien.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne medføre mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Side 24/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0025.png
Dette skal ses i forbindelse med, at markedsaktører pålægges flere administrative
byrder ift. opsamling, kontrol og udlevering af handelsdata og forskellige typer af ka-
pacitetsdata. Dette inkluderer både en omstillingsbyrde samt løbende byrder. De lø-
bende byrder kan både have karakter af vedligeholdelse af implementerede syste-
mer, samt de administrative konsekvenser, der opstår ved at skulle organisere og
udlevere data i forbindelse med tilsyn fra ACER eller de nationale regulerende myn-
digheder.
8. Høring
Kommissionens meddelelse er den 14. marts 2023 sendt i høring i specialudvalget
for Klima, - Energi- og Forsyningspolitik med frist den 20. marts 2023. Der er modta-
get høringssvar fra Dansk Erhverv, Green Power Denmark og Dansk Fjernvarme.
Dansk Erhverv finder det vigtigt, at regler fra de finansielle markeder ikke kopieres
1:1 til finansiel handel på energimarkederne, men at kravene tilpasses. Dansk Er-
hverv finder det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at markedsaktører skal indbe-
rette mistænkelige ordrer, da det risikerer at medføre uhensigtsmæssigt store admi-
nistrative omkostninger for virksomhederne.
Dansk Erhverv finder det betænkeligt, at ACER får udvidede beføjelser ift. tilsyn og
håndhævelse af REMIT-bestemmelser,
da det medfører mulighed for ”dobbeltunder-
søgelser” af samme
case fra både ACER og en national myndighed til stor byrde for
virksomhederne. Samtidig indebærer det todelte undersøgelsessystem risiko for, at
virksomheden ikke sikres de retssikkerhedsmæssige rettigheder og garantier, som
de er sikret i national ret. En kontrolundersøgelse kan samtidig betyde, at forretnings-
aktiviteterne hos virksomheden bliver sat på pause med deraf følgende risiko for, at
virksomheden ikke kan leve op til sine forpligtelser over for modparter og systeman-
svarlige virksomheder (Energinet). Derudover vurderes det, at det fastsatte bødeni-
veau i forordningen langt overstiger, hvad der er hjemmel til i tilsvarende EU-lovgiv-
ning, herunder konkurrencelovgivningen.
Green Power Denmark (GPD) mener, at den nuværende REMIT-regulering fungerer
godt og ser ikke et behov for at foretage grundlæggende ændringer. GPD fremhæver
særligt tre ændringsforslag, der giver anledning til bekymring. GPD stiller sig kritisk
ift. ACER’s udvidede rolle som tilsynsmyndighed. GPD vurderer, at ACER’s tilgang
til guidelines og anbefalinger udspringer af den seneste tids regulatoriske initiativer
med baggrund i høje energipriser og medfører risiko for, at fremtidig regulering sker
på et mindre funderet grundlag og ikke er gennemtænkt tilstrækkeligt. GPD vurderer
også, at de foreslåede strafferammer er betydelig strengere, end hvad der kendes
fra dansk og andre landes lovgivning.
Dansk Fjernvarme støtter tiltag, der øger elmarkedets integritet og tillid til markedet
og støtter på den baggrund Kommissionens formål med at foreslå en ændring af
REMIT-forordningen. I forhold til ændringerne til REMIT-forordningen er det Dansk
Side 25/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0026.png
Fjernvarmes opfattelse, at kravene strammes, og at der sikres mere tilsyn. I forlæn-
gelse af ovenstående kan Dansk Fjernvarme ikke modsætte sig dette, om end der
fremlægges nogle bekymringer herved. Dansk Fjernvarme har opmærksomhed på
ACER’s beføjelser til at foretage uanmeldte tilsyn af markedsaktører. Dansk Fjern-
varme frygter langtrukne og ressourcetunge processer, som kan blive omkostnings-
fulde for både ACER og aktører. Dansk Fjernvarme fremhæver, at der bør være fo-
kus på, at de strammere krav ikke medfører, at markedsaktører vil forlade de orga-
niserede markeder, hvorved en lavere likviditet kan forekomme. Desuden bør det
sikres, at den nye regulering ikke medfører, at aktører skal indberette eller registrere
flere steder.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget er generelt positivt modtaget. Der ses dog en overordnet tendens til, at
særligt de større EU-lande ønsker at begrænse ACERs beføjelser, hvor de øvrige,
mindre EU-lande gerne vil styrke ACERs position.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er overordnet set positiv over for forslaget. Set i lyset af den seneste
periode med meget svingende priser og øget fokus på forsyningssikkerhed prioriterer
regeringen, at der er øget tillid til elmarkedet. Regeringen ser derfor positivt på en
justering af REMIT-forordningen, der har til formål at sikre integritet og gennemsig-
tighed på engrosenergimarkederne.
Regeringen støtter generelt en harmoniseret og passende regulering og myndig-
hedsovervågning på det europæiske engrosmarked for energi. Regeringen finder det
positivt at sikre mere transparens ved at styrke ACERs rolle som aktør i grænseover-
skridende situationer, så længe at der sikres en høj grad af samarbejde og koordi-
nation mellem ACER og nationale tilsyn, og at dobbeltarbejde undgås.
Regeringen finder det positivt, at Kommissionen sætter fokus på udbredelsen af al-
goritmehandel på engrosmarkederne for energi. Med forslaget tilføjes artikler, der
omhandler regulering af algoritmehandel, og som tager højde for de særlige udfor-
dringer og risici, der er forbundet dertil.
Regeringen støtter også initiativer, som støtter informationsdeling mellem ACER, na-
tionale myndigheder og markedsaktører, f.eks. oprettelsen af
registrerede rapporte-
ringsmekanismer (RRM)
og
Inside Information Platforms (IIP).
Regeringen finder
dog, at der bør være fokus på, at markedsaktører ikke udsættes for ikke-proportio-
nale krav, da dette kan føre til et mindre incitament blandt aktører til at indgå på
energimarkederne. Samtidig bør revideringen af forordningerne tage hensyn til, at
reguleringen kan rummes i de enkelte medlemsstaters retssystemer.
I lyset af de meget volatile energipriser i 2022 og de store indtjeninger og tab herved,
kan der dertil være behov for at se på reguleringen af risikotagningen, herunder bl.a.
Side 26/27
kom (2023) 0147 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU’s elmarkedsreform
2715108_0027.png
vederlag hos markedsdeltagere, ikke blot som i det foreliggende forslag ift. detail-
markedets aktører, der har den direkte kundekontakt, men også ift. andre aktører i
værdikæden (engrosmarkedet). Pga. engrosmarkedets grænseoverskridende ka-
rakter er det mest hensigtsmæssigt at regulere området på EU-plan.
Endelig er det centralt for regeringen, at Danmark med forslaget ikke forpligtes til at
skulle indføre administrative bøder, idet administrative bøder giver anledning til for-
fatningsretlige betænkeligheder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 24. marts 2023
til orientering. Grund- og nærhedsnotat er oversendt den 26. april 2023.
Side 27/27