kom (2023) 0168 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0168 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

29. april 2023

2023 - 5339

sasisa

Europa-Kommissionens meddelelse for EU's konkurrenceevne på lang

sigt efter 2030 (KOM (2023) 168)

Nyt notat.

Resume

Kommissionen offentliggjorde den 6. marts 2023 meddelelsen for EU's

konkurrenceevne på lang sigt efter 2030. Meddelelsen har til formål at

sætte en retning for, hvordan EU's langsigtede konkurrenceevne kan styr-

kes, og kommer på opfordring fra Det Europæiske Råd. I meddelelsen fo-

reslår Kommissionen at arbejde ud fra ni fokusområder, herunder et vel-

fungerende indre marked, adgang til privat kapital og investeringer, offent-

lige investeringer og infrastruktur, forskning og innovation, energi, cirku-

laritet, digitalisering, uddannelse og færdigheder, samt handel og åben

strategisk autonomi. For hver af disse fokusområder opridses overordnede

prioriteter og der formuleres nøgleindikatorer med tilhørende målsætnin-

ger. Dertil vil Kommissionen generelt forsøge at skabe bedre rammevilkår

for vækst i EU. Meddelelsen indeholder ikke konkrete initiativer eller for-

slag til lovgivning.

Regeringen hilser meddelelsen velkommen og støtter fuldt ud ambitionen om

at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne. Regeringen finder det vigtigt, at

EU i tillæg til håndteringen af de kortsigtede udfordringer anlægger en pro-

aktiv tilgang til at fremtidssikre den europæiske økonomi. Regeringen støtter

Kommissionens intention om at forbedre de generelle rammevilkår i form af

et holistisk fokus på indsatser inden for de ni fokusområder. Dertil støtter

regeringen ambitionen om, at den samlede lovgivningsramme i højere grad

fremmer vækst. Regeringen efterlyser imidlertid et højere ambitionsniveau

fra Kommissionen i form af nye initiativer, der reelt bidrager til at fremme

langsigtet vækst og produktivitet i EU.

Baggrund

Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 16. marts 2023 offentlig-

gjort

meddelelsen ”EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030”. Den

danske sprogversion blev modtaget den 11. april 2023.

kom (2023) 0168 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030

2/9

Meddelelsen kommer som opfølgning på, at Det Europæiske Råd i decem-

ber 2022 opfordrede Kommissionen til i begyndelsen af 2023 at fremsætte en

strategi for at øge EU’s konkurrenceevne og produktivitet. Opfordringen blev

begrundet med, at der udover kortsigtede tiltag er behov for, at EU tager de

langsigtede udfordringer op, herunder særligt vækst- og innovationskløften

mellem Europa og globale konkurrenter.

Meddelelsen blev fremsat sammen med Kommissionens meddelelse for 30-

året for det indre marked. Endvidere blev meddelelsen lanceret samme dag,

som Kommissionen lancerede to nye forslag til henholdsvis en forordning om

en CO

-neutral industri (Net Zero Industry Act) og en forordning om kritiske

råstoffer (Critical Raw Materials Act).

Endelig skal meddelelsen ses i lyset af, at Kommissionen den 1. februar 2023

fremlagde en industriplan for den europæiske grønne pagt, og at Kommissi-

onen den 9. marts 2023 vedtog nye midlertidige krise- og omstillingsbestem-

melser for statsstøtte med henblik på at fremme støtteforanstaltninger i sekto-

rer afgørende for den grønne omstilling.

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at sætte en retning for, hvordan EU's lang-

sigtede konkurrenceevne kan styrkes, da de seneste års krisehåndtering og

reaktive tiltag ikke understøtter en produktiv og fremtidssikret økonomi.

Meddelelsen består af tre dele:

EU’s konkurrenceevne i dag

2. Fremme af konkurrenceevne udover 2030

3. Vækstskabende rammevilkår.

1. EU’s konkurrenceevne i dag

EU er blandt de tre største økonomier i verden. Samtidig viser udviklingen

siden midten af 1990’erne, at den gennemsnitlige stigning i produktivitet

har været mindre end i andre store økonomier. Endvidere viser analyser, at

EU ikke er på niveau med andre dele af verden inden for nøgleteknologier.

Den grønne og digitale omstilling fremhæves som vigtige katalysatorer for

vækst og modernisering af EU's økonomi.

2. Fremme af konkurrenceevne udover 2030

For at fremme EU’s langsigtede konkurrenceevne foreslår Kommissionen

at arbejde ud fra følgende ni fokusområder. For hvert område opridses

overordnede prioriteter, og der formuleres nøgleindikatorer med tilhørende

målsætninger.

1. Et velfungerende indre marked

kom (2023) 0168 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030

3/9

Det indre marked skal udbygges særligt ift. tjenesteydelser, idet

øget integration på det indre marked er det mest omkostningseffek-

tive tiltag for at fremme EU’s produktivitet. De foreslåede nøglein-

dikatorer er

niveauet af integration i det indre marked

samt

omfan-

get af manglende overensstemmelse målt ved indledte traktatbruds-

procedurer.

2. Adgang til privat kapital og investeringer

Kapitalmarkedsunionen skal uddybes, bankunionen skal fuldføres,

og i det hele taget skal EU's lovgivningsmæssige rammer for be-

skatning og finansielle tjenesteydelser videreudvikles. De foreslå-

ede nøgleindikatorer er

private investeringer som andel af BNP

samt

venturekapitalinvesteringer som andel af BNP.

Offentlige investeringer og infrastruktur

EU’s ramme for økonomisk styring skal

reformeres, så de finans-

politiskregler tager højde for den nye økonomiske og geopolitisk

virkelighed. Dertil skal EU’s transport-,

energi- og netværksinfra-

struktur moderniseres. Den foreslåede nøgleindikator er

offentlige

investeringer som andel af BNP.

Forskning og innovation

Skatteincitamenter, offentligprivate partnerskaber og støtte til stor-

skalaprojekter skal bidrage til at mindske risikoen ved at investere

i innovation, særligt inden for nøgleområder som klimaneutrale tek-

nologier, bioteknologi og digitale teknologier. De foreslåede nøg-

leindikatorer er

investeringer i forskning og udvikling som andel af

BNP

samt

antallet af patentansøgninger.

Energi

Hurtig udrulning af vedvarende energi, digitalisering af energisy-

stemet samt bedre energilagringsfaciliteter skal bidrage til at sikre

stabilt og sikkert udbud af energi til betalige priser. De foreslåede

nøgleindikatorer er

andel af energi fra vedvarende kilder

samt

strømpriser for ikke-husholdningsforbrugere.

Cirkularitet

EU’s økonomi skal være mere cirkulær.

De kommende regler for

miljøvenligt design for bæredygtige produkter og det digitale pro-

duktpas skal bidrage hertil. Den foreslåede nøgleindikator er

andel

af genanvendt materiale ud af det samlede materialeforbrug.

Digitalisering

Øget digitalisering skal opnås gennem udbredelse af digitale værk-

tøjer i hele økonomien og støtte til

EU’s

globale lederskab inden for

kom (2023) 0168 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030

4/9

digitale nøgleteknologier som kunstig intelligens, kvante, mikro-

elektronik, web 4.0, VR og cybersikkerhed. De foreslåede nøglein-

dikatorer er

anvendelsen af digitale teknologier i SMV’er (digital

intensitet)

samt

anvendelsen af digitale teknologier i virksomheder.

8. Uddannelse og færdigheder

Færdigheder skal udvikles og anerkendes som nøglen til at tiltrække

kvalitetsjob. Derudover skalkvinder, unge og tredjelandsborgeres

deltagelse på arbejdsmarkedet øges, og erhvervsuddannelser skal

fremmes. De foreslåede nøgleindikatorer er

omfanget af voksne un-

der uddannelse eller i praktik, beskæftigelsen for voksne

samt

an-

tallet af specialister inden for informations- og kommunikationstek-

nologi.

9. Handel og åben strategisk autonomi

EU skal fortsat udbygge handelssamarbejdet med lande uden for

EU og dermed åbne nye markeder for europæiske virksomheder.

Samtidig skal der sikres fair handelsbetingelser, og risici skal adres-

sers med målrettede indsatser. Den foreslåede nøgleindikator er

handel med resten af verden som andel af BNP.

3. Vækstskabende rammevilkår

I tillæg til de ni fokusområder vil Kommissionen arbejde aktivt mod at

skabe lovgivningsmæssige rammer, der i højere grad understøtter vækst.

Dette dækker over en række initiativer, heriblandt en strømlining af virk-

somheders rapporteringsforpligtelser og en reduktion af de administrative

byrder, en mere innovationsvenlig tilgang til lovgivning og bedre anven-

delse af solnedgangs- og evalueringsklausuler. Til at monitorere det sam-

lede byrdetryk for virksomheder foreslås en nøgleindikator vedrørende

hvor nemt det er for virksomheder at overholde lovgivningen.

Den samlede monitorering af de udpegede nøgleindikatorer vil ske via ek-

sisterende værktøjer, såsom Kommissionens offentliggørelser af data for

implementeringen af regler på det indre marked, der måler EU-medlems-

landenes indsats og præstation vedrørende rettidig og korrekt implemente-

ring. I forlængelse heraf opfordres Rådet og Europa-Parlamentet til med

jævne mellemrum at gøre status over fremskridt i forhold til nøgleindika-

torerne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en med-

delelse fra Kommissionen.

kom (2023) 0168 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030

5/9

Gældende dansk ret

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

Indholdet i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter,

der kan medføre konsekvenser for dansk ret. Der vil blive foretaget en sær-

skilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser. Indholdet i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i

konkrete retsakter, der kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil

blive foretaget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne

retsakter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet og medfører

ikke i sig selv administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv. Indholdet

i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter, der kan

medføre konsekvenser for beskyttelsesniveauet og erhvervslivet. Der vil

blive foretaget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne

retsakter.

Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurren-

ceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 11.

april 2023. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Metal, Dansk Arbejds-

giverforening, Danske Rederier og F&P.

Dansk Metal

bemærker, at deres medlemmer har stor gavn af adgangen til

det indre marked og peger på, at tre ud af fire af deres tillidsrepræsentanter er

enige i, at adgangen til EU’s indre marked er en gevinst for virksomheden.

Videre bemærker Dansk Metal, at det indre marked skaber arbejdspladser og

øger velstanden i Danmark.

Dansk Metal deler Kommissionens ambition om at styrke det indre marked

på lang sigt og påpeger, at det indre marked er en stor gevinst for de faglærte

i industrien og skal selvfølgelig også være det i fremtiden. På den baggrund

er Dansk Metal positive over for, at Europa-Kommissionen med meddelel-

serne sætter fokus på at styrke det indre marked.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

ser positivt på EU-Kommissionens for-

nyede fokus på europæiske virksomheders konkurrenceevne, som meddelel-

sen giver udtryk for. DA genkender de udfordringer, som EU-Kommissionen

kom (2023) 0168 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030

6/9

påpeger, navnlig Ruslands krig i Ukraine og høje energipriser, der har påvir-

ket europæiske virksomheder langt mere end disses amerikanske og kinesiske

konkurrenter.

DA påpeger, at god konkurrenceevne og gode sociale forhold ikke bør be-

tragtes som to forskellige forhold, men derimod skal ses gensidigt afhængige

og uadskillelige. Mens sociale forhold naturligvis er en forudsætning for kon-

kurrencedygtige og innovative virksomheder, gælder det i lige så høj grad, at

konkurrencedygtige virksomheder er forudsætningen for gode sociale for-

hold. Således bør man også tage udgangspunkt i virksomheders konkurren-

ceevne, når man arbejder for at realisere målsætninger under den europæiske

sociale søjle. Stærke virksomheder er, som det nævnes i meddelelsens aller-

første linjer, den samfundsmotor, der kan drive grundlæggende forandring af

vores samfund, og derfor er det, uanset hvilke politiske mål man sigter at

opnå, afgørende, at virksomheder har rimelige forudsætninger for at begå sig

på globale markeder.

Det er for DA positivt, at Kommissionen sætter fokus på udfordringen med

relevante kompetencer via det europæiske år for færdigheder 2023. Der er

allerede nu store udfordringer med at finde kompetent arbejdskraft, og udfor-

dringen forventes at stige i takt med, at den grønne og digitale omstilling tager

fart. Dog er det vigtigt, at Kommissionen ikke lægger op til én samlet tilgang

for alle EU-27 medlemslandene, og at Kommissionens forslag tager højde for

medlemslandenes arbejdsmarkeder, aftaler og uddannelsessystemer

Endelig mener DA, at meddelelsen undervurderer betydningen af europæiske

virksomheders regulatoriske rammevilkår for konkurrenceevne. Et klart, pro-

portionelt og håndterbart juridisk landskab er en forudsætning for europæiske

virksomheders job- og værdiskabelse, og EU-Kommissionen bør intensivere

sin hensyntagen dertil.

Danske Rederier

støtter fuldt ud fastlæggelsen af en langsigtet, fremtidssik-

ret, veldefineret og koordineret EU-ramme, der understøtter velfungerende

og konkurrencedygtige virksomheder, der er i stand til at konkurrere på det

globale marked med attraktive jobs samt sætter høje globale standarder.

For Danske Rederier er planlægningen af infrastrukturen og produktionen og

dermed tilgængeligheden af nye klimavenlige brændstoffer i Europa et cen-

tralt element i at indfri klimaambitionerne for EU og for den europæiske

skibsfart.

Overordnet mener Danske Rederier, at vi har brug for en styrket europæisk

skibsfart

–

både den globale flåde, der sikrer forsyning og handel, og den eu-

ropæiske flåde, der binder EU sammen i blå motorveje. Konkret gøres dette

ved følgende udrulning af de alternative brændstoffer, deres tilgængelighed

og infrastruktur i EU’s havne –

herunder sikre et indre marked for transport

kom (2023) 0168 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030

7/9

af CO2 og multimodale faciliteter til håndtering af CO2. Med en grøn omstil-

ling er nærskibsfarten i en stærkere position til at sikre bæredygtig transport,

hvilket bør indgå i en revision af EU’s multimodale strategi

for bæredygtig

og intelligent mobilitet.

Danske Rederier støtter overordnet Kommissionens arbejde med industripo-

litik, herunder resiliens og strategisk autonomi. Det er dog vigtigt at fastholde

og arbejde for internationale aftaler og international handel, herunder nær-

markederne til EU. Skibsfarten er en international sektor, der reguleres iht.

IMO, og derfor er det for skibsfarten essentielt, at den digitale og grønne om-

stilling stadig ses i et internationalt handelsperspektiv og ikke kun i et EU-

perspektiv. Samtidig er det afgørende, at strategisk autonomi ikke udvikler

sig i en ubegrundet protektionistisk retning til skade for den overordnede po-

sitive økonomiske udvikling. Flere internationale leverandører kan være en

måde at sikre dette på linje med sikring af produktion af udvalgte helt essen-

tielle produkter i EU.

Danske Rederier ser positivt på Kommissionens fokus på kvalifikationer og

uddannelse fsva. behovet for kvalificeret arbejdskraft inden for håndtering af

de behov, der opstår med den grønne omstilling indenfor bl.a. skibsfart. I sær-

deleshed inden for offshore vind, forudser vi at der vil opstå flaskehalse ifm.

kvalificeret arbejdskraft inden for skibsfarten. Danske Rederier har allerede

iværksat uddannelsesinitiativer, der netop adresserer dette.

F&P

støtter bestræbelserne på at forbedre EU’s konkurrenceevne og mener,

at fokus bør være på værdiskabende rapportering og erhvervslivets konkur-

renceevne til gavn for forbrugeren. F&P understreger vigtigheden af de euro-

pæiske aftaler såsom RePowerEU, Green Deal Industrial Plan og Net Zero

Industry Act for at skabe gode rammevilkår for den grønne omstilling. F&P

byder et kommende initiativ om at reducere virksomhedernes rapporterings-

byrde med op til 25 pct. velkommen, og opfordrer den danske regering til at

omfavne dette nye initiativ og igangsætte et nationalt arbejde med at afdække,

hvilke ikke-værdiskabende rapporteringskrav, der kan afvikles.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

medlemsstaters holdninger til selve meddelelsen eller de enkelte målsæt-

ninger og indsatsområder. Der forventes bred opbakning på tværs af med-

lemsstaterne til at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne,

men med for-

skellige holdninger til balancen mellem indførelsen af aktive industripoli-

tiske tiltag, såsom statsstøtte og hensynet til, at disse ikke må fordreje glo-

bale konkurrencevilkår. Dertil er det forventningen, at nogle medlemsstater

vil være skuffede over ambitionsniveauet i meddelelsen med henvisning

til, at nye tiltag, der reelt vil styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne, ikke

er inkluderet.

kom (2023) 0168 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030

8/9

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser meddelelsen velkommen og støtter fuldt ud ambitionen

om at styrke EU’s langsigtede

konkurrenceevne. Regeringen finder det vig-

tigt, at EU i tillæg til at håndtere kortsigtede udfordringer anlægger en pro-

aktiv tilgang til at fremtidssikre den europæiske økonomi gennem initiati-

ver, der bidrager til øget vækst og produktivitet. Regeringen anser et stærkt

indre marked og åben økonomi som det primære redskab til at sikre EU’s

velstand og globale indflydelse. Regeringen efterlyser imidlertid højere

ambitionsniveau fra Kommissionen i form af nye initiativer, der reelt bi-

drager til at fremme langsigtet vækst og produktivitet i EU.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at gode vækst- og konkur-

rence vilkår er afgørende for den europæiske økonomi

–

såvel som for

dansk økonomi. Det indebærer blandt andet, at kvaliteten i erhvervsrettet

lovgivning sikres, og at den samlede mængde af erhvervsøkonomiske byr-

der mindskes.

Regeringen mener, at frihandel gavner Danmark, og at Danmark skal spille

en aktiv rolle for at fjerne handelsbarrierer og øge global samhandel. Re-

geringen finder, at EU bør have fokus på en robust handelspolitik, og at EU

i den forbindelse indgår strategiske partnerskaber med ligesindede lande

med henblik på at understøtte europæiske forsyningskæder og sikre adgan-

gen til strategisk vigtige materialer og råstoffer.

Regeringen er enig i, at målsætninger og løbende monitorering af udviklin-

gen gennem udvalgte indikatorer kan spille en oplysende rolle i forhold til

at fremme relevante og evidensbaserede initiativer. Samtidig finder rege-

ringen, at man i den forbindelse bør være påpasselig med politisk at fast-

sætte meget specifikke mål for, hvordan økonomien skal udvikle sig. Dette

skyldes, at ændringer kan være affødt af naturlige markedsudviklinger, ek-

sempelvis i forhold til innovation og teknologiudvikling

Endelig finder re-

geringen, at der bør sikres synergier til og undgås overlap med eksisterende

monitoreringsrammer på EU-plan.

Regeringen finder, at cirkularitet er en vigtig del af industriens forsatte kon-

kurrenceevne og støtter Kommissionens intention om at fremme brug af

digitale teknologier til at følge, spore og kortlægge elementer i værdikæder.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at bioteknologi er vigtig

ift. nye teknologier, der har et stort potentiale og bred økonomisk relevans.

Bioteknologi kan spille en væsentlig rolle i forhold til alternativer til min-

dre miljø- og klimarigtige produkter og omstilling inden for bl.a. fødevare-

sektoren, landbruget, sundhed og det maritime område.

kom (2023) 0168 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030

9/9

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.