Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0205 Bilag 1
Offentligt
2716523_0001.png
Den 26. maj 2023
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til rådshenstilling om de vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse
KOM (2023) 205
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om de vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse den
18. april 2023. Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at fremme den digitale omstilling af uddannelse i
medlemsstaterne. Kommissionen henstiller med forslaget til medlemsstaterne at udarbejde nationale strategier for digital
uddannelse, som skal følges op med nationale mål. En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling, som er en juridisk ikke-
bindende retsakt, vil ikke i sig selv have økonomiske eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen støtter overordnet
vigtigheden af digitale kompetencer, men det er vigtigt for regeringen, at debatten om digitalisering og uddannelse også tager
højde for de mulige negative effekter af eksempelvis øget brug af skærme. Det er således afgørende, at digitale værktøjer har
en klar pædagogisk og didaktisk værdi og ikke er et mål i sig selv. Endelig er regeringen skeptisk over for udarbejdelsen
af nationale strategier med målsætninger for digital uddannelse, da uddannelse er et nationalt anliggende.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om de vigtigste støttefaktorer for vellykket
digital uddannelse den 18. april 2023. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 27. april
2023. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 165 og 166. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
Forslaget er en udløber af Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 om en handlingsplan for
digital uddannelse 2021-2027 (KOM (2020) 624), ligesom det er en del af opfølgningen på den
strukturerede dialog om digitale færdigheder og uddannelse, som Kommissionen gennemførte med alle
medlemsstater i løbet af 2022.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til rådshenstilling om forbedring af udbuddet af digitale
færdigheder inden for uddannelse (KOM (2023) 206), som blev offentliggjort sammen med denne
henstilling.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at fremme den digitale omstilling af uddannelse i
medlemsstaterne. Rådshenstillingerne omfatter også dagtilbud.
I forslaget henstilles det til medlemsstaterne, at de gennem en tilgang på tværs af ministerier og
myndigheder og sammen med væsentlige interessenter skal udarbejde om en national strategi for digital
uddannelse og færdigheder. Der skal følges op på strategien bl.a. gennem fastsættelse af og opfølgning
på nationale mål for den digitale omstilling af uddannelsessystemerne og udviklingen af digitale
færdigheder.
Det henstilles endvidere, at medlemsstaterne øger effektiviteten af politikken for digital uddannelse ved
at fremme synergier og koordination på alle forvaltningsniveauer og sikrer en tilgang på tværs af
ministerier, myndigheder og interessenter, herunder via regelmæssige dialoger mellem relevante dele af
den offentlige forvaltning, struktureret inddragelse af interessenter og arbejdsmarkedets parter og via
samarbejde med den private sektor og teknologileverandører.
 kom (2023) 0205 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse
Desuden henstilles det, at medlemsstaterne sikrer digital uddannelse for lærere, undervisere og øvrigt
personale, så de bedre kan bruge digitale teknologier i undervisningen, og fremmer kapacitetsopbygning
på uddannelsesinstitutionerne.
Endelig henstilles det, at medlemsstaterne fremmer rimelige investeringer i inkluderende digital
uddannelse af høj kvalitet, herunder i konnektivitet, digitalt udstyr, infrastruktur, værktøjer og indhold.
Det fremgår af forslaget, at Kommissionen agter at støtte gennemførelsen af rådshenstillingen med
følgende tiltag:
- nedsættelse, via en afgørelse fra Kommissionen, af en højniveaugruppe for digital uddannelse
og færdigheder (en videreførelse af den uformelle højniveaugruppe fra den strukturerede dialog,
jf. baggrundsafsnittet) med henblik på styring i forhold til særlige strategiske emner såsom
certificering af digitale færdigheder, udvikling af curricula og kvalitetskrav til digitale værktøjer
og indhold.
- Fremme af udvekslingen af bedste praksis, peer-læring og samarbejde med interessenter inden
for digital uddannelse, herunder teknologiudbydere.
- Støtte til digital uddannelse af lærere, undervisnings- og støttepersonale på
uddannelsesinstitutioner gennem mobilitet via Erasmus+, brug af selvevalueringsværktøjer og
fremme af udrulning af etiske retningslinjer for anvendelsen af kunstig intelligens i uddannelse.
- Støtte til investeringer i digital uddannelsesinfrastruktur og
–tjenester
gennem national og EU-
finansiering og styrkelse af dokumentation om effektiviteten af digitale uddannelsespolitikker og
–værktøjer.
- Forbedring af gennemsigtigheden og evaluering af fremskridtene i implementeringen af digital
uddannelse bl.a. ved at gennemføre en undersøgelse af digital uddannelse i Europa hvert 3. år
og understøtte medlemsstaternes deltagelse i internationale undersøgelser på området, navnlig
OECD’s TALIS-undersøgelse.
Endelig skal Kommissionen rapportere tilbage til Rådet om de fremskridt, der er sket i
implementeringen af denne rådshenstilling, fem år efter dens vedtagelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en juridisk ikke-bindende
rådshenstilling.
6. Gældende dansk ret
Forslaget til rådshenstilling medfører i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-
budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Da der
er tale om en juridisk ikke-bindende retsakt, kan regeringen således efter vedtagelse tage stilling til,
hvorvidt og i så fald i hvilket omfang man ønsker at implementere henstillingen.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte
myndigheders eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
2
 kom (2023) 0205 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse
2716523_0003.png
8. Høring
Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og
ungdom den 20. april 2023. Der indkom følgende høringssvar:
Danske Universiteter:
Forslagene har været sendt i høring hos universiteterne. Danske Universiteter modtog svar fra CBS og
Aalborg Universitet, som ikke havde bemærkninger til høringen.
Danske Universiteter bemærker det uhensigtsmæssige i at der fortsat mangler lovhjemmel til udveksling
med virtuelle elementer.
Copenhagen Business School (CBS):
CBS finder forslagene interessante, og støtter intentionen.
Derudover vil CBS gerne pege på, at der er et misforhold mellem de gode og ambitiøse planer for
digitalisering af uddannelserne i EU regi, som Danmark med rette bakker op om, og så et forbud for de
danske universiteter til at medvirke i internationale samarbejde om on-line undervisning.
Det er vanskeligt på den ene side at tilslutte sig intentioner om ”succesful digital education” og så
samtidig forbyde danske universiteter i at deltage i EU/Erasmus-projekter med netop dette formål.
Danske Lærerorganisationer International (DLI):
DLI anerkender behovet for på EU-niveau at adressere behovet for at identificere de vigtigste faktorer
for at fremme uddannelsessystemer der imødekommer de behov som digitaliseringen af samfundene
medfører. Men Kommissionens forslag til rådshenstilling går for langt og forkert i bestræbelserne.
Nedenfor følger nogle nedslag der begrunder dette:
Der er i forslaget ikke defineret distinktioner i hvad opgaven er på de forskellige uddannelsesniveauer
og -typer. Det er ellers afgørende at definere (forskellene i) bl.a. opgaver, målsætninger og pædagogik i
relation til digitalisering i fx en børnehave og på en videregående uddannelse inden for et specialiseret
område. Den manglende distinktion kan i medlemsstaterne (og i EU) medføre politikker og finansiering
der ikke bidrager positivt til at skabe mere digitalt kompetente borgere.
Teknologien skal ikke dominere pædagogik og didaktik sådan som, der lægges op til i forslaget, og som
selve begrebet ”digital education” indikerer. Den teknologidominerende forståelse af uddannelse
fremgår mere konkret i flere sammenhænge, blandt andet i 3.1.: ”Ensure
that all teachers and teaching
staff are supported in integrating digital technologies into their pedagogy, namely to use digital
technologies for teaching, learning and assessment…”. Denne målsætning kan, hvis den implementeres
ukritisk i medlemsstaters digitaliseringsstrategier, medføre at pædagogiske og didaktiske valg ikke
længere begrundes professionelt, men i anvendelse af teknologien i sig.
Betydningen af de grundlæggende rammer og vilkår i uddannelsessystemet bliver ikke italesat i
forslaget. Dette på trods af at Kommissionen i andre sammenhænge har italesat fundamentale
udfordringer som manglen på kvalificerede fagprofessionelle
–
pædagoger, lærere og undervisere
–
samt
en utilstrækkelig finansiering af uddannelsessystemerne i medlemsstaterne. Disse grundlæggende
udfordringer risikerer at blive forstørret hvis der ikke opfordres til at tage højde for dem i
medlemsstaternes digitaliseringsstrategier, ligesom de risikerer at skabe hindringer for målsætningerne
vedrørende digitalisering som fremgår af forslaget. Det handler grundlæggende om at løse
3
 kom (2023) 0205 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse
2716523_0004.png
uddannelsessystemernes udfordringer i den rigtige rækkefølge. Her har DLI en konkret bekymring om
at Kommissionens prioriterede finansieringer af ”digitaliseringsinitiativer” i medlemsstaterne gennem fx
Erasmus+ og genopretnings- og resiliensfaciliteten medfører underprioritering af grundlæggende
udfordringer med rammevilkår i landene.
Kommissionens uforbeholdne opfordring til at medlemsstaterne samarbejder med den private sektor,
herunder med tech-virksomheder med kommercielle interesser i uddannelsessystemerne, tager ikke
højde for hvilke udfordringer det kan skabe i forhold til at sikre at uddannelse og undervisning bygger
på fagprofessionelle vurderinger og beslutninger samt videnskabelige fremfor kommercielle kriterier,
for at sikre kvalitet i undervisning og uddannelse. Kommissionen understreger dog at der skal tages
højde for bl.a. persondatasikkerhed og digital suverænitet. Dette på trods af at der er flere eksempler på
hvordan netop sådanne problemstillinger eksisterer i disse samarbejder. DLI har således en bekymring
for at Kommissionens opfordring kan medføre politiske beslutninger i flere medlemsstater der
udfordrer de demokratiske politiske processer, den professionelle autonomi, den digitale suverænitet og
persondatasikkerheden.
De omfattende nedlukninger af samfund og uddannelsesinstitutioner under pandemien har vist sig
angiveligt at have haft betydelige negativ betydning for elevers og studerendes trivsel. OECD påpegede
under pandemien, at det at vende tilbage til sin uddannelsesinstitution (efter nedlukning) er afgørende
for den fysiske og sociale sundhed (se Fx OECD’s Trends Shaping Education Spotlight 21). DLI
mener, at erfaringerne fra pandemien også skal indgå i strategier og politikker vedrørende digitalisering i
og af uddannelse. Det vil sige opmærksomheden på betydningen af analoge undervisningsformer der
understøtter den fysiske og psykiske trivsel.
Grundlæggende set mener DLI at det er væsentligt at forholde sig til den digitale udvikling og at sikre
borgere der er kompetente i relation til digitalisering og teknologi. Undervisning i dette felt er helt
afgørende, men faglige og færdigheds- og kompetencemål og -indhold skal dels defineres ud fra
uddannelsesniveau og deltagernes alder, dels ske i en rækkefølge, hvor der tages højde for at
løsningerne reelt understøtter indhold og mål. Det har Kommissionens forslag til rådshenstilling
desværre ikke opmærksomheden på.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
Det er for DA positivt, at Kommissionen med pakken om digitale færdigheder og uddannelse
fremlægger tiltag, som skal bidrage til at forbedre og udbrede den europæiske befolknings digitale
færdigheder. DA bakker op om, at der på alle niveauer af uddannelsessystemet sættes ind for at
forbedre de digitale færdigheder. DA er ligeledes enige med Kommissionen i, at det er hensigtsmæssigt
at indbygge digitale færdigheder i undervisningen
–
særligt på erhvervsskolerne. DA mener, at
potentialet for digital interaktiv og virtuel undervisning er meget lovende. Digitale løsninger giver
mulighed for realistiske og sikre træningsmuligheder for eleverne. Ved at prioritere digitale færdigheder
i langt højere grad på erhvervsskolerne, vil eleverne endvidere også blive bedre udrustet med de digitale
færdigheder, som efterspørges på arbejdsmarkedet.
DA er enig med Kommissionen i, at den fortsatte udvikling af uddannelsessystemet for digitale
færdigheder kræver prioritering. Derfor bør der også prioriteres midler til dette vigtige område på
nationalt niveau.
DA bakker op om vigtigheden i at sikre, at lærere og undervisere har de fornødne digitale færdigheder,
så de let kan anvende digitale værktøjer i undervisningsforløbene.
4
 kom (2023) 0205 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse
DA støtter op om Kommissionens tilgang, hvor der lægges op til at forbedre digitale færdigheder
igennem erfaringsudveksling og eksisterende bedste praksis mellem medlemslandene og i tæt
samarbejde med interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter.
DA har følgende mere specifikke bemærkninger til forslagene:
Særligt inden for voksenuddannelse er det vigtigt at prioritere styrkelsen af digitale færdigheder, der er
nødvendige på arbejdsmarkedet. Her kan mikroeksamensbeviser spille en rolle igennem stor fleksibilitet
for, hvornår læringen finder sted.
Kommissionen lægger op til at etablere en såkaldt ”High-Level Group” som et værktøj for
implementeringen af de to rådshenstillinger. Det er midlertidigt uklart, hvordan en formalisering af den
eksisterende dialog vil kunne bidrage til en mere effektiv implementering. DA mener, at et tættere
samarbejde og inddragelse af den private sektor er afgørende for at forbedre de digitale færdigheder,
som virksomhederne efterspørger.
Kommissionen lægger op til at bidrage til udformningen af retningslinjer og kvalitetskrav for digitalt
uddannelsesindhold og virtuelle læringsmiljøer og -værktøjer. Mens DA mener, at erfaringsudveksling
mellem medlemslandene, samt involvering af arbejdsmarkedets parter og andre interessenter kan spille
en positiv rolle for at udvikle de digitale færdigheder,
er DA skeptisk over for en ”one-size-fits-all
approach”, hvor der udstikkes
en retning.
DA er af samme opfattelse, når Kommissionen lægger op til at introducere individuelle læringskonti,
lovgivningsbestemt betalt uddannelsesorlov og betalt videreuddannelse i arbejdstiden. Det er emner,
der bedst diskuteres og løses i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter i det enkelte medlemsland.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i vigtigheden af digitale kompetencer, som efterspørges på både nutidens og
fremtidens arbejdsmarked. Regeringen støtter således intentionen bag forslaget om at styrke rammerne,
som er nødvendige for udviklingen af digitale færdigheder og digital dannelse, herunder at sikre en
inklusiv tilgang.
Det er dog vigtigt for regeringen, at arbejdet med digitalisering tager højde for de mulige negative
effekter af eksempelvis øget brug af skærme. Det er desuden centralt, at digitale værktøjer har en klar
pædagogisk og didaktisk værdi og ikke er et mål i sig selv. Endvidere er det vigtigt at fremhæve, at en
afgørende forudsætning for at kunne udvikle digitale færdigheder inden for uddannelse er
tilstedeværelsen af digitale kompetencer hos personalet. Der bør derfor fokuseres i lige så høj grad på
kompetenceudvikling som på tilgængeligheden af digital infrastruktur.
Regeringen støtter videndeling på europæisk niveau med henblik på at øge vores viden om gode
løsninger på fælles udfordringer, herunder fx at få mere viden om mulige negative effekter af øget brug
af skærme. Dette skal dog ske med respekt for den nationale kompetence på uddannelsesområdet og
institutionel autonomi
–
særligt i forhold til tiltag vedrørende indhold af uddannelserne.
5
 kom (2023) 0205 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse
Regeringen er derfor skeptisk over for forslagets beskrivelse af både proces for og indhold af nationale
strategier samt målsætninger i forhold til digital uddannelse, idet dette er et nationalt anliggende.
Regeringen ser derfor ikke, at rådshenstillingen skal stille krav herom.
Derudover vil regeringen arbejde for, at der skabes en klarere skelnen i indholdet af denne
rådshenstilling og
forslaget til rådshenstilling om forbedring af udbuddet af digitale færdigheder inden for uddannelse,
da de indeholder væsentlige overlap og er vanskelige at skelne indholdsmæssigt.
Endelig vil regeringen arbejde for, at opgaverne for den foreslåede permanente højniveaugruppe for
digital uddannelse varetages inden for den eksisterende struktur for det europæiske samarbejde inden
for uddannelse for ikke at skabe præcedens for separate strukturer for enkelte tematikker.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6