kom (2023) 0316 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. udvikling af rammebetingelserne for socialøkonomien

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0316 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

Kommissionens forslag til Rådets henstilling om udvikling af ramme-

betingelserne for socialøkonomien, KOM (2023) 316

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen fremlagde den 16. juni 2023 et forslag til rådshenstilling

om udvikling af rammebetingelserne for den sociale økonomi. Målet er at

fremme rammebetingelserne for socialøkonomien, herunder for socialøko-

nomiske virksomheder og andre virksomheder inden for sektoren med hen-

blik på at skabe bedre adgang til arbejdsmarkedet og fremme social inklu-

sion.

Det skal bl.a. ske ved at støtte medlemsstaterne i at integrere den sociale

økonomi i deres socioøkonomiske politikker og skabe støtteforanstaltnin-

ger samt et gunstigt miljø for sektoren. Medlemsstaterne anbefales at an-

erkende socialøkonomiens værdi og opfordres til at udvikle eller opdatere

strategier til opfyldelse af rådshenstillingen.

Rådshenstillingen har i sig selv ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen hilser henstillingen velkommen som bidrag til at udvikle den

sociale økonomi og fremme social inklusion på arbejdsmarkedet.

2. Baggrund

Socialøkonomien bidrager til at løse en lang række samfundsmæssige ud-

fordringer i forbindelse med jobskabelse, inklusion på arbejdsmarkedet og

til fremme af en bæredygtig udvikling. Socialøkonomien omfatter en lang

række forskellige virksomhedsformer som f.eks. kooperativer og social-

økonomiske virksomheder. Virksomhederne drives ud fra et socialt og/el-

ler miljømæssigt formål over profit, og hvor overskud reinvesteres til so-

ciale og/eller miljømæssige formål i medlemmernes, brugernes, kollekti-

vets eller lignendes interesser.

kom (2023) 0316 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. udvikling af rammebetingelserne for socialøkonomien

Forslaget til rådshenstillingen er en opfølgning på Kommissionens Hand-

lingsplan for den sociale økonomi fra december 2021. Den danske sprog-

version af forslaget forelå den 7. juli 2023.

Forslaget til rådshenstillingen er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 292,

der giver hjemmel til at vedtage henstillinger, sammenholdt med artikel

149 om tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet og artikel

153, stk. 1, litra h) og j), om virkeliggørelse af målsætningerne i social- og

arbejdsmarkedspolitikken, konkret bekæmpelse af social udstødelse. For-

slaget skal vedtages ved kvalificeret flertal i Rådet.

3. Formål og indhold

Formålet med henstillingen er at skabe bedre adgang til arbejdsmarkedet

og social inklusion ved at vejlede medlemsstaterne i at fremme politikker

og lovgivningsmæssige rammer for socialøkonomien baseret på tæt sam-

arbejde med interessenterne i den sociale økonomi. Et andet formål med

henstillingen er at stimulere en retfærdig og økonomisk bæredygtig er-

hvervsudvikling, der fremmer territoriel samhørighed på tværs af med-

lemsstaterne. Henstillingen har endvidere til formål at støtte gennemførel-

sen af handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Fremme adgang til arbejdsmarkedet og social inklusion gennem den so-

ciale økonomi

Adgang til arbejdsmarkedet

Medlemsstaterne anbefales at fremme adgangen til arbejdsmarkedet ved at

fremme kvalitetsjob for alle og samtidig forbedre arbejdsvilkårene og op-

kvalificering af personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det bør bl.a. ske

gennem samarbejder mellem socialøkonomiske virksomheder og traditio-

nelle virksomheder og med jobcentre/lokale myndigheder. Ved at under-

støtte socialøkonomiske virksomheder og enheder samt sociale iværksæt-

tere og entreprenører skal integrationen på arbejdsmarkedet forbedres for

kvinder og udsatte grupper.

Social inklusion

Medlemsstaterne anbefales at anerkende og støtte den sociale økonomis

rolle med hensyn til at tilvejebringe tilgængelige sociale tjenester og pleje-

tjenester samt boliger af høj kvalitet, navnlig for dårligt stillede grupper,

sideløbende med de offentlige tilgængelige sociale tjenester.

Færdigheder

Medlemsstaterne anbefales at støtte uddannelse og kompetenceudvikling

og dermed udnytte mulighederne for bredere rekruttering og minimere

manglen på arbejdskraft. Særlig fokus bør være på at understøtte indsatser

rettet mod unge uden uddannelse eller job samt på bl.a. opkvalificering af

kom (2023) 0316 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. udvikling af rammebetingelserne for socialøkonomien

udsatte grupper og personer med handicap. Der henstilles bl.a. også til at

oprette nationale kompetencecentre for uddannelse i den sociale økonomi.

Social innovation, bæredygtig økonomisk udvikling og territoriel samhø-

righed

Medlemslande henstilles at styrke den rolle som socialøkonomiske enhe-

der spiller med hensyn til fremme af social innovation inden for lokal ud-

vikling og beskæftigelse bl.a. ved at fremme samarbejde mellem sociale

og lokalt forankrede aktører, traditionelle virksomheder, finansielle aktø-

rer, lokale organisationer og myndigheder. Det henstilles også til at sikre,

at politikken for den sociale økonomi har forbindelse til bl.a. industripoli-

tikken og omstillingen til en digital og cirkulær økonomi.

Udvikling af gunstige rammer for socialøkonomien

Medlemsstaterne henstilles til at udvikle rammevilkårene for socialøkono-

mien, som tilskynder stimulering af den sociale økonomi i strategier, net-

værk og gennem opkvalificering og uddannelsesprogrammer til fremme af

forståelsen af den sociale økonomi.

Adgang til offentlig og privat finansiering

Det henstilles, at medlemsstaterne fremmer et miljø for social finansiering

gennem brug af mange forskellige finansielle instrumenter. Der skal sikres

muligheder for finansiering skræddersyet til de forskellige enheder inden

for socialøkonomien herunder til startups m.v.

Adgang til markeder og offentlige indkøb

Medlemsstaterne henstilles til at tilskynde deres ordregivende myndighe-

der til at købe varer og tjenesteydelser strategisk for at opnå sociale virk-

ninger. Dette skal ske gennem fuld udnyttelse, at de muligheder og fleksi-

bilitet, der ligger i EU-reglerne for offentlige udbud.

Medlemsstaterne henstilles endvidere til at hjælpe de socialøkonomiske

enheders adgang til markeder, hvilket f.eks. kan være gennem mentorord-

ninger og partnerskaber med almindelige virksomheder eller operatører,

der beskæftiger en andel af personer med handicap eller dårligt stillede ar-

bejdstagere.

Statsstøtte

I tilfælde, hvor foranstaltninger i medlemsstaterne indbefatter statsstøtte,

henstilles der til at gøre fuld brug af mulighederne til fremme af den sociale

økonomi, herunder mulighederne for støtte til reintegration på arbejdsmar-

kedet og inklusion af personer med handicaps eller ved at udnytte mulig-

hederne for at udvide støtteniveauet. Det henstilles endvidere til, at med-

lemsstaterne aktivt undersøger mulighederne for at udnytte fleksibiliteten

i statsstøttereglerne.

kom (2023) 0316 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. udvikling af rammebetingelserne for socialøkonomien

Beskatning

I forslaget henstilles til, at medlemsstaterne ikke stiller skattemæssige hin-

dringer i vejen for udvikling af den sociale økonomi, samt at det vurderes

om skattesystemerne i tilstrækkelig grad fremmer den sociale økonomis

udvikling. Det foreslås at overveje skatteincitamenter for sektoren. Det

henstilles samtidig til, at medlemsstaterne sikrer, at den socialøkonomiske

sektor ikke udnyttes til skatteunddragelse, hvidvask af penge m.v.

Måling og forvaltning af sociale virkninger

Medlemsstaterne opfordres til at indarbejde metoder til måling af sociale

virkninger i nationale politikker og strategier. Det foreslås at støtte virk-

somheder og organisationer i den sociale økonomi målrettet til måling af

virkninger af socialt arbejde, der forbedrer virksomhedernes resultater og

demonstrerer deres sociale indvirkning.

Synlighed og anerkendelse

Medlemsstaterne henstilles til at skabe synlighed om socialøkonomien

bl.a. gennem certificering og mærkningsordninger og særlige ordninger

rettet mod sektorer f.eks. i forhold til skat, udbud og indkøb. Medlemssta-

terne henstilles til udbredelse og finansiering af kommunikationskampag-

ner.

Medlemsstaterne opfordres også til at overvåge udviklingen af socialøko-

nomien og dens resultater. Det skal bl.a. gøres ved at stimulere forskning

og indsamling af statistik og data bl.a. gennem fremme af samarbejdet mel-

lem myndigheder og forskning på statistikområdet.

Gennemførelse, kontrol og evaluering

Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne udarbejder eller opdate-

rer strategier for den sociale økonomi inden for 18 måneder efter vedtagel-

sen af henstillingen. Medlemsstaterne henstilles til at overvåge og evaluere

deres administrative og institutionelle struktur på alle forvaltningsniveauer

med henblik på at sikre en succesfuld implementering af rådshenstillingen.

Der henstilles bl.a. til at oprette lokale og/eller regionale kontaktpunkter

for at fremme den socialøkonomiske sektor og deres adgang til finansie-

ring.

Endelig opfordres medlemsstaterne til at rapportere om deres fremdrift i

gennemførelsen af henstillingen senest fire år efter deres vedtagelser og

igen efter fem år.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådet vedtager henstillinger, hvorfor Europa-Parlamentet ikke skal høres.

5. Nærhedsprincippet

kom (2023) 0316 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. udvikling af rammebetingelserne for socialøkonomien

Kommissionen fremhæver, at forslaget til rådshenstillingen er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet, da det fastsætter centrale principper,

som er særligt nyttige for medlemsstater, hvor sektoren er mindre udviklet,

samtidig med at medlemsstaterne får fleksibilitet med hensyn til, hvordan

de vil gennemføre henstillingen.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Den sociale økonomi og de virksomheder og organisationer, der omfattes,

er reguleret inden for den lovgivning, der gælder for de konkrete virksom-

hedsformer, sektorer, aktiviteter m.v. Det bemærkes, at socialøkonomiske

virksomheder i Danmark frivilligt kan lade sig registrere som

”Registreret

Socioøkonomisk Virksomhed” i henhold

til lov herom (nr. 711 af

25/06/2014) og dermed anvende det tilknyttede RSV-mærke.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om et forslag til henstilling fra Rådet uden lovgivningsmæssige

krav, og den har dermed ikke umiddelbar indvirkning på dansk ret. Ved en

eventuel dansk implementering af de enkelte initiativer i Rådets henstilling

kan det kræve ny eller ændret dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Rådshenstillingen har i sig selv ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Ved udmøntning af henstillingen

i konkrete initiativer vil disse forslags konsekvenser blive vurderet i for-

bindelse med regeringens stillingtagen hertil.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådshenstillingen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Fremme af den social økonomi ved opfølgning på henstillingen i Danmark

kan have en positiv indvirkning på beskæftigelse og social inklusion samt

bidrage til en social bæredygtig omstilling. Styrket samarbejde mellem den

socialøkonomiske sektor og det øvrige erhvervsliv kan endvidere være et

positivt bidrag til virksomhedernes arbejde med den bæredygtige omstil-

ling.

8. Høring

Kommissionens forslag til Rådets henstilling har været sendt i høring i

EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål

med frist for bemærkninger den 6. juli 2023. Der er indkommet bemærk-

ninger fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Generelle bemærkninger

kom (2023) 0316 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. udvikling af rammebetingelserne for socialøkonomien

DA er overordnet positiv over for rådshenstillingen, herunder definitionen

af socialøkonomi, som også kan omfatte profitsøgende virksomheder, som

en del af det socialøkonomiske økosystem.

Specifikke bemærkninger

DA finder, at EU-tiltag angående socialøkonomiske virksomheder kræver

vide rammer for tilpasning til en national kontekst, men støtter en større

udbredelse af socialøkonomiske virksomheder, dog under nærmere an-

givne betingelser. Socialøkonomiske virksomheder må ikke være konkur-

renceforvridende i forhold til det private erhvervsliv. Socialøkonomiske

virksomheder må ikke ødelægge frivillig, ustøttet ansættelse af medarbej-

dere med nedsat arbejdsevne. DA finder, at jobcentrene ikke systematisk

bør anvende socialøkonomiske virksomheder til aktivering og som alter-

nativ til henvisning til et ordinært arbejde eller deltagelse i øvrige aktive-

ringstilbud.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der er opbakning fra medlemsstaterne til det overordnede

formål om at fremme rammebetingelserne for socialøkonomien. Set i lyset

af henstillingens detaljeringsgrad og forslag om konkrete tidsfrister, for-

ventes det, at der fra medlemsstaterne vil være et ønske om fleksibilitet, så

vurdering og implementering af de enkelte henstillinger kan tilpasses de

forskelligheder, der er mellem medlemsstaterne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter formålet med Kommissionens udkast til rådshenstilling

om at understøtte rammevilkårene for socialøkonomien og målet om at

skabe bedre adgang til arbejdsmarkedet og styrke den sociale inklusion.

Henstillingen understøtter løsninger på sociale og samfundsmæssige pro-

blemstillinger, der kan være til god inspiration for nationale eller lokale

indsatser. Regeringen finder dog, at anbefalingerne om udarbejdelse af

strategier samt om at evaluere og rapportere på fremdriften bør indeholde

mere fleksibilitet, og at arbejdet med henstillingen ikke må føre til unødige

administrative byrder for virksomhederne.

Regeringen er enig i, at skattesystemer ikke skal hindre udviklingen af den

sociale økonomi. På erhvervsbeskatningsområdet er regeringen dog gene-

relt forbeholden over for at indføre nye særregler for bestemte virksomhe-

der og sektorer

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.