kom (2023) 0411 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2023) 0411 Bilag 2
Offentligt

Den 25. september 2023

FVM 298

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

og om ændring af forordning (EU) 2017/625

KOM (2023) 411

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. juli 2023. Ændrin-

ger er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om regulering af planter frembragt med visse nye genomteknik-

ker (NGT) samt fødevarer og foder heraf, som i øjeblikket er omfattet af GMO-lovgivningen. Forslaget

er fremsat på baggrund af Kommissionens analyse fra 2021, som konkluderede, at den gældende lov-

givning ikke længere er formålstjenlig med hensyn til de nye teknikker anvendt på planter. Forslaget

indfører ny regulering for såkaldte kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter og tilpasser den nu-

gældende GMO-lovgivning for såkaldte kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter. Forslaget vur-

deres at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da det bliver væsentligt mindre omkost-

ningstungt for virksomheder at ansøge om godkendelse af udsætning eller markedsføring af NGT-

planter og

–planteprodukter.

Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser som følge af

det forventede øgede antal ansøgninger. Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 411 af 5. juli 2023 fremsendt forslag om Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

og om ændring af forordning (EU) 2017/625. Forslaget er modtaget i dansk sprogudgave den 10. sep-

tember 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 43, 114 og 168, stk. 4, litra b, og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294.

Formål og indhold

Planter frembragt med nye genomteknikker (NGT) samt produkter heraf skal på nuværende tidspunkt

godkendes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2001/18/EF af 12. marts 2001 om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv

90/220/EØF (”Udsætningsdirektivet”),

eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

kom (2023) 0411 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (”GMO-forord-

ningen”). Det har længe været erkendt, at det giver anledning

til en række problemer, herunder proble-

mer med implementering og håndhævelse. Derfor anmodede Rådet i 2019 Kommissionen om at frem-

lægge en undersøgelse vedrørende status for nye genomteknikker i henhold til EU-lovgivningen og frem-

sætte et forslag om ny eller ændret lovgivning, hvis det blev vurderet hensigtsmæssigt i lyset af under-

søgelsens resultater.

Kommissionen fremlagde undersøgelsen i april 2021. I undersøgelsen konstaterede Kommissionen, at

brugen af NGT globalt set har udviklet sig hurtigt, og at denne udvikling vil fortsætte. Kommissionen

vurderede, at planter frembragt med NGT vil kunne bidrage positivt

til at nå målene i EU’s Grønne Pagt,

Jord til bord-strategien

og FN’s verdensmål. Kommissionen konkluderede også, at

EU's nuværende lov-

givning

om GMO’er,

bl.a. pga. manglende detektionsmuligheder, ikke er velegnet til at regulere planter,

som er udviklet ved visse nye genomteknikker (såkaldt målrettet mutagenese (målrettede genetiske æn-

dringer i plantens egen DNA) eller cisgenese (indsættelse af genetisk materiale, f.eks. gener, fra kryds-

bare planter)) samt fødevarer og foder på basis heraf. På denne baggrund konkluderede Kommissionen,

at der er behov for, at GMO-lovgivningen tilpasses i lyset af de videnskabelige og teknologiske frem-

skridt. Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse, som danner baggrund for forslaget.

Forslaget indfører speciallovgivning for planter og afledte produkter (både til anvendelse som foder og

fødevarer og til andre formål) frembragt med visse nye genomteknikker (herefter benævnt NGT-planter

og planteprodukter). Forslaget bibeholder GMO-lovgivningens sag-til-sag tilgang til vurdering af god-

kendelse af NGT-planter og skelner mellem to kategorier af NGT-planter og planteprodukter:

Kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter, som er frembragt med NGT, men som også kunne være

opstået naturligt eller være frembragt ved traditionel forædling.

Kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter, som er frembragt med NGT, og som ikke kunne være

opstået naturligt og ikke kunne være frembragt ved traditionel forædling.

Forslaget medfører, at kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter undtages fra GMO-lovgivningen og

håndteres efter nye regler i forslaget. Det betyder bl.a. at kategori 1 NGT-planter ikke er omfattet af

reglen om geografisk dyrkningsundtagelse, som findes i den nuværende regulering (jf. udsætningsdi-

rektivets artikel 26b), og som giver medlemsstater mulighed for at forbyde dyrkning af en godkendt

GMO på hele eller dele af deres territorium.

Kategori 2 NGT-planter og planteprodukter foreslås fortsat omfattet af den gældende GMO-lovgivning,

men med justerede krav.

Af forslaget fremgår det, at NGT-planter skal følge de gældende regler i økologiforordningen 2018/848.

Der lægges op til, at kategori 2 NGT-planter ikke skal være omfattet af de såkaldte geografiske dyrk-

ningsundtagelsesregler, som giver medlemsstaterne mulighed for geografiske dyrkningsundtagelser for

traditionelle GMO’er.

Med forslaget indføres en evaluering af lovgivningens effekt 5 år efter første afgørelse om godkendelse

er truffet.

kom (2023) 0411 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

Kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter

Forslaget undtager kategori 1 NGT-planter og -planteprodukter fra den gældende GMO-lovgivning.

Dette bygger på, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at der

–

sam-

menlignet med traditionel forædling og traditionel genmodificering som transgenese (når man indsæt-

ter fremmed DNA, f.eks. at indsætte DNA fra en bakterie i en plante)

–

ikke er nye risici for menneskers

og dyrs sundhed og for miljøet forbundet med at anvende visse nye genomteknikker. EFSA har endvi-

dere vurderet, at risikoen for utilsigtede effekter, såsom effekter på andre egenskaber end den tilsigtede

(off

target-effekter),

kan være væsentlig reduceret ift. transgenese og traditionel forædling.

Forslaget indfører en række kriterier (såkaldte ækvivalens-kriterier), som skal bruges til at afgøre, om

en NGT-plante kunne være opstået naturligt eller være udviklet med traditionel forædling og dermed er

en kategori 1 NGT-plante. Hvis der er tale om en forsøgsudsætning i EU, foretages verifikationsproce-

duren for kategori 1 NGT-planter af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat, hvor

forsøgsudsætningen ønskes foretaget. Hvis der ikke gennemføres en forsøgsudsætning i EU, foretages

verifikationsproceduren af EFSA forud for markedsføring af planten eller produkter heraf i EU. Efter-

som kategori 1 NGT-planter eller -planteprodukter foreslås undtaget fra GMO-lovgivningen, vil der ikke

være krav om, at anmeldelsen skal følges af referencemateriale og en metode til detektion. De øvrige

medlemsstater i EU og Kommissionen kan i en 30-dages høringsperiode komme med indsigelser eller

kommentarer, som kan have indflydelse på medlemsstatens eller EFSAs vurdering af kravene. Hvis kra-

vene er opfyldt, verificeres planten som kategori 1 NGT-plante eller -planteprodukt og registreres i et

offentligt register, som Kommissionen opretter og vedligeholder. Verificeringen af planten som kategori

1 NGT-plante er således også ensbetydende med, at den pågældende plante ikke skal risikovurderes

yderligere under GMO-lovgivningen. Den/det pågældende kategori 1 NGT-plante eller -planteprodukt

skal dog opfylde de krav, der gælder for markedsføring af planter og produkter herfra i EU.

Forslaget indebærer, at frø og formeringsmateriale af kategori 1 NGT-planter skal mærkes, når det over-

drages, og at deres NGT-status skal fremgå af sortslisterne (både de nationale og de fælles EU sortslister)

samt af en offentligt tilgængelig database. Formålet med mærkningen er bl.a., at økologiske landbrugere

skal kunne undgå kategori 1 NGT-planter, da de ikke er tilladt til dyrkning i økologisk landbrug. Der

indføres ikke krav om mærkning af produkter, herunder fødevarer og foder, frembragt med kategori 1

NGT-planter.

Kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter

Kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter foreslås fortsat omfattet af den gældende GMO-lovgivning,

men med justerede krav. Det fremgår af forslaget, at der forud for udsætning (forsøgs- eller kommerciel

dyrkning) eller markedsføring af kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter skal søges om godken-

delse, men med tilpassede krav til risikovurderingen, som skal afspejle planternes risikoprofil. Der ind-

føres dermed en mere proportionel risikovurdering. Det vil ikke i alle tilfælde være muligt at opfylde

kravet i GMO-reglerne om at levere en specifik analysemetode. Det nuværende krav om at stille en spe-

cifik detektionsmetode til rådighed kan derfor fraviges, hvis ansøger over for Det Fælles Forskningscen-

ter for EU (JRC) kan dokumentere, at kravet af tekniske grunde ikke kan opfyldes for den aktuelle kate-

gori 2 NGT-plante eller planteprodukt. Kravene om sporbarhed og mærkning er fortsat gældende, og

det kan af mærkningen også fremgå, hvilken egenskab der er ændret.

En godkendelse af kategori 2 NGT-planter og -planteprodukter er i første omgang gældende i maksimalt

10 år, og efter en re-godkendelse vil godkendelsen være tidsubegrænset.

Med forslaget indføres en række incitamenter, herunder hurtigere godkendelsesprocedure for kategori

2 NGT-planter og -planteprodukter, der opfylder de i forslaget nærmere definerede bæredygtighedskri-

kom (2023) 0411 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

terier. Derudover indføres særlige incitamenter til at fremme små og mellemstore virksomheders an-

vendelse af kategori 2 NGT-planter, bl.a. ved fritagelse af gebyrbetaling til visse laboratorier

og mere

udstrakt rådgivning fra EFSA forud for indgivelse af en ansøgning. Herbicidtolerante planter omfattes

dog ikke af incitamenterne.

Forslaget omhandler ikke spørgsmålet om patenter på planter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Ud-

valg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed med bidrag fra Landbrugsudvalget og udvalget om

det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Nærhedsprincippet

Henset til, at forslaget ændrer allerede eksisterende EU-lovgivning og giver juridisk klarhed i forhold til

NGT-planter, samt at der ikke bør skabes uhensigtsmæssigt forskelligartede konkurrencevilkår i med-

lemsstaterne, er det regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

NGT-planter hører under anvendelsesområdet for den nuværende EU-lovgivning om GMO, som er im-

plementeret i dansk ret med lov om miljø og genteknologi (genteknologiloven), jf. LBK nr. 9 af 4. januar

2017.

Genteknologiloven implementerer direktiv 2001/18/EF om udsætning af genetisk modificerede orga-

nismer i miljøet (udsætningsdirektivet) og direktiv 2009/41/EF om indesluttet anvendelse af genetisk

modificerede organismer. Derudover danner loven hjemmel for at fastsætte regler, der er nødvendige

for anvendelse af forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer og

forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og

sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer. Loven danner desu-

den hjemmel for implementering af Cartagena-Protokollen om biosikkerhed vedrørende grænseover-

skridende overførsel af genetisk modificerede organismer samt for fastsættelse af regler i bekendtgørelse

nr. 226 af 19. marts 2009 om transport og underretning ved markedsføring af genetisk modificerede

organismer godkendt til markedsføring i et andet land inden for EU.

Med hjemmel i genteknologiloven og arbejdsmiljøloven (LBK nr. 2062 af 16. november 2021 af lov om

arbejdsmiljø) fastsætter Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet regler om indesluttet anvendelse af bl.a.

GMO-planter i bekendtgørelse nr. 910 af 11. september 2008 om genteknologi og arbejdsmiljø samt

bekendtgørelse nr. 35 af 19. januar 2012 om godkendelse af produktion med genetisk modificerede plan-

ter og dyr.

Danmark har desuden vedtaget lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder, jf. LBK nr. 28

af 4. januar 2017 (sameksistensloven), som indeholder nationale regler, der skal hindre spredning af

pollen, frø og andet planteformeringsmateriale fra genetisk modificerede planter, som er godkendt til

markedsføring i henhold til EU-lovgivningen, til andre marker og afgrøder. Loven anvender GMO-defi-

nitionen i genteknologiloven.

Dette sker ved en undtagelse fra artikel 32 i Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modifi-

cerede fødevarer og foderstoffer (”GMO-forordningen”). Artikel 32 indeholder bl.a. følgende bestemmelse: ”Ansøgere om tilla-

delse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer bidrager til at dække omkostningerne ved de opgaver, der udføres af EF-

referencelaboratoriet og Det Europæiske Net af GMO-laboratorier…”

kom (2023) 0411 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

Fødevarestyrelsen har med hjemmel i fødevareloven, jf. LBK nr. 8 af 6. januar 2022, fastsat strafbestem-

melser for overtrædelse af EU-krav til genetisk modificerede fødevarer (sikkerhed, mærkning og spor-

barhed) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om

genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer

og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af

direktiv 2001/18/EF. Bestemmelserne er fastsat i bekendtgørelse nr. 641 af 13. maj 2015 om straffebe-

stemmelser for overtrædelse af visse forordninger om genetisk modificerede fødevarer.

Forslaget indeholder regler om mærkning af frø og formeringsmateriale, herunder at det skal fremgå af

sortslisten, såfremt sorten er frembragt med de nævnte nye genomteknikker. Regler om registrering af

visse sorter på sortslisten findes i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. LBK nr. 1132 af 3. juli 2020,

og i bekendtgørelse om registrering af sorter og planteformeringsmateriale på den nationale sortsliste,

der er udstedt i medfør af loven.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget medfører behov for ændring af genteknologiloven, herunder bekendtgørelse nr. 37 af 19. ja-

nuar 2012 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (udsætningsbe-

kendtgørelsen). Forslaget overflødiggør desuden dele af de nationale regler om indesluttet anvendelse

af genetisk modificerede planter. Forslaget kan derfor også give anledning til ændring af bekendtgørelse

nr. 910 af 11. september 2008 om genteknologi og arbejdsmiljø samt bekendtgørelse nr. 35 af 19. januar

2012 om godkendelse af produktion med genetisk modificerede planter og dyr i forhold til hvilke

GMO’er, der er omfattet. Hvis forslaget vedtages, medfører dette, at visse NGT-planter

undtages fra den

gældende GMO-lovgivning og derfor ikke skal miljøvurderes af Landbrugsstyrelsen. Endvidere kan for-

slaget medføre behov for at opdatere reglerne i sameksistensloven med henblik på at friholde økologisk

produktion fra NGT, samt behov for opdatering af bekendtgørelse nr. 641 af 13. maj 2015 om straffebe-

stemmelser for overtrædelse af visse forordninger om genetisk modificerede fødevarer. Forslaget har

ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Grønland eller Færøerne.

Økonomiske konsekvenser

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

I konsekvensanalysen anfører Kommissionen, at forslaget forventes at skabe betydelige omkostningsre-

duktioner for operatører, især forædlingsvirksomheder. Kommissionen anslår besparelse per godken-

delse for kategori 1 NGT-planter på mellem 86 til 111 mio. kr. og for kategori 2 NGT-planter på mellem

0 og 90 mio. kr.

Kommerciel dyrkning af NGT-planter samt markedsføring af NGT-planteprodukter til fødevare- og fo-

derbrug samt andre anvendelser er i øjeblikket ikke udnyttet i EU pga. krav i de nuværende GMO-regler,

som ikke kan opfyldes. På baggrund af forslaget, som det er fremsat, må det forventes, at omkostnin-

gerne til hver verificering eller godkendelse af hhv. forsøgsudsætning eller markedsføring af NGT-plan-

ter og planteprodukter i EU vil blive reduceret, særligt markant for kategori 1 NGT-planter og -plante-

produkter. Forsøgsudsætninger af NGT-planter er for nuværende gebyrfinansieret i Danmark. Forment-

lig på grund af kompleksitet og omfang af de nuværende godkendelsesprocedurer og omkostninger for-

bundet hermed har der alene været to godkendelsessager om forsøgsudsætning inden for de seneste 10

år i Danmark.

Givet at forslaget vil gøre det betydeligt nemmere og billigere at få godkendt NGT-planteprodukter til

markedsføring i EU, anslås det, at forslaget vil have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for dan-

kom (2023) 0411 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

ske forædlere og landbrugere. Forslaget anslås desuden at have positive erhvervsøkonomiske konse-

kvenser for fødevare- og foderbranchen i Danmark, idet det vil muliggøre, at danske virksomheder let-

tere kan indkøbe råvarer på verdensmarkedet. I mange tredjelande reguleres planter frembragt med

visse NGT’er ikke som GMO, hvorfor et krav om fravær heraf i øjeblikket kræver yderligere procedurer

og dokumentation, hvilket fordyrer indkøb af varerne.

Omvendt kan et forbud mod kategori 1 NGT i økologiske fødevarer få negative økonomiske konsekven-

ser for økologierhvervet.

Statsfinansielle konsekvenser

En forenkling af godkendelsesprocedurerne, som forslaget lægger op til, må forventes, særligt for kate-

gori 1 NGT-planter, at medføre et væsentligt antal anmodninger om verifikation af ækvivalens med tra-

ditionelt forædlede planter forud for forsøgsudsætning til danske myndigheder, med deraf øgede stats-

finansielle udgifter. En vis øget aktivitet hos danske myndigheder som følge af ansøgninger om forsøgs-

udsætning af kategori 2 NGT-planter samt ansøgninger om markedsføring af kategori 2 NGT-planter til

andet end fødevarer og foder må også forventes.

EFSA’s verifikation af kategori 1 NGT-planter forud for markedsføring i EU vil ligeledes give øgede ud-

gifter til myndighedsbehandling i Danmark, herunder videnskabelig rådgivning fra danske eksperter.

Idet der er tale om en ny regulering for de omfattede NGT-planter og planteprodukter, er det behæftet

med stor usikkerhed konkret at anslå det øgede omfang af anmodninger og ansøgninger fremadrettet.

Samlet set skønnes der øgede statsfinansielle udgifter på mellem 5,7 mio. og 14,3 mio. kr. om året. Det

skønnes, at de øgede omkostninger for Landbrugsstyrelsen med udgangspunkt i det fremlagte forslag

de første tre år efter forslagets vedtagelse vil andrage 5-13 mio. kr. årligt til faste implementerings- og

driftsomkostninger. Heraf forventes det, at skønsmæssigt 30-50 pct. potentielt kan gebyrfinansieres.

Herefter forventes fortsatte faste løbende driftsomkostninger på 3,7-11 mio. kr. om året, der i samme

ovenstående ratio potentielt kan gebyrfinansieres. De øgede omkostninger for Fødevarestyrelsen vurde-

res at være 1,1 mio. kr. årligt til sagsbehandling af de løbende verifikationer og tilladelser.

I udgiftsspændet er ikke medregnet mulige kommende øgede udgifter til revision og håndhævelse af

sameksistenslovgivningen som følge af forslagets forbud mod anvendelse af NGT-planter og plantepro-

dukter i økologiske jordbrug. For Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen vil et forbud mod kategori 1

NGT i økologisk produktion kræve ressourcer til udarbejdelse af nye vejledninger, kontrolprocedurer

samt øgede udgifter til den løbende økologikontrol af dokumentation for kategori 1 NGT-frihed i økolo-

gisk produktion, såfremt denne kontrol fremover skal udføres på ikke-økologiske input. Det vurderes,

at omfanget af disse ekstra opgaver vil medføre omkostninger på op mod 2 mio. kr. årligt.

Ligeledes vil EFSA’s aktivitetsniveau forventes at stige ifm.

anmodninger om verifikation af kategori 1

NGT-planter for ækvivalens med traditionelt forædlede planter samt anmodninger om autorisation af

kategori 2 NGT-planter til foder og fødevarer. Der er af Kommissionen anslået et ekstra finansierings-

behov for EU’s myndigheder,

primært relateret til EFSA, på ca. 20,7 mio. kr. over foreløbig en treårig

periode fra forslagets ikrafttrædelse, som finansieres via EU-budgettet. Danmarks finansieringsandel

udgør ca. 2 pct., svarende til ca. 0,4 mio. kr. årligt.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter som udgangspunkt afholdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

En nærmere vurdering og konsolidering af de forslagets økonomiske konsekvenser udestår.

kom (2023) 0411 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget indfører en proportional risikovurdering af NGT-planter og sikrer, at de potentielle risici iden-

tificeres og vurderes, herunder at visse NGT-produkter fritages for risikovurdering, godkendelse og

mærkning af planter og afledte produkter til fødevare- og foderbrug, hvis de nye egenskaber også kunne

være opstået naturligt eller være opnået med traditionel forædling. Det er således Kommissionens vur-

dering, at notificerede og godkendte NGT-planter og afledte produkter vil være lige så sikre som kon-

ventionelt frembragte planter og planteprodukter. Forslaget vurderes derfor ikke at påvirke beskyttel-

sesniveauet.

DTU Fødevareinstituttet vurderer ligeledes, at de forslåede lempelser for visse typer af

NGT’er

ikke vil

have negative sundhedsmæssige konsekvenser. Instituttet bemærker desuden, at der mangler klare fag-

lige begrundelser for, at de omhandlede nye teknikker stadig fastholdes i et fagligt uproportionalt lov-

kompleks. DTU mener, at man ud fra rent faglige kriterier burde undtage langt flere teknikker og tillade

et større antal ændringer, idet dette ikke vil udgøre en større risiko end traditionel forædling.

Forslaget kan have en positiv effekt på fødevareforsyningssikkerheden i Europa, f.eks. ved at mindske

behovet for import af udenlandsk planteprotein, da forslaget i højere grad muliggør udvikling og mar-

kedsføring af bæredygtige og klimatilpassede planter. Der er stor interesse for brug af NGT-planter, både

globalt og i EU, fordi disse planter potentielt kan bidrage til at løse en række af de udfordringer, som det

nuværende fødevaresystem står overfor, herunder klimaudfordringer og behovet for større bæredygtig-

hed. NGT’er har således potentiale for at bidrage til at nå både innovations-

og bæredygtighedsmål i

EU’s Grønne Pagt, Jord

til bord- og Biodiversitetsstrategierne.

Teknisk set er NGT’er lettilgængelige,

så

med den rette regulering vil de kunne benyttes af en bred vifte af planteforædlere,

herunder SMV’er

start-ups.

Forslaget vil tilnærme EU's regulering af NGT-planter til lovgivningen i en række tredjelande og vil der-

med lette EU’s handel

med disse,

øge EU’s konkurrenceevne og åbne EU’s marked for tredjelande.

Der udestår afklaring af forslagets eventuelle konsekvenser for brugen af patenter på planter. Kommis-

sionen har igangsat en analyse af konsekvenserne af patenter på planter, herunder konsekvenserne for

forædling, tilgængelighed og konkurrence, som forventes præsenteret i 2026.

Høring

Sagen har været i høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevare-

udvalgs EU-underudvalg.

Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens forslag til ny forordning om nye planteforædlingsteknik-

ker velkommen og anbefaler, at Danmark arbejder

for

forslagets vedtagelse. Landbrug & Fødevarer fin-

der det hensigtsmæssigt, at der med forslaget lægges op til at undtage planter og produkter herfra fra

den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye gen-

teknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at

udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v.,

som landbruget og fødevareproduktionen står overfor. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens

fokus på at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og

nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoder.

Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigt, at der lægges op til at forbyde alle planter forædlet

med de nye forædlingsteknikker i økologien, og anbefaler derfor, at Danmark arbejder for, at afgrøder

kom (2023) 0411 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

fremavlet med målrettede mutagenese-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1) undta-

ges fra dette forbud. Det er vigtigt i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plantesor-

ter. I forslaget er der lagt op til, at der er fuld gennemsigtighed i hvilke metoder, der er anvendt i foræd-

lingen af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorter, som fremmer denne pro-

duktionsmetode. På den baggrund mener Landbrug & Fødevarer, at spørgsmålet om anvendelse af NGT

i økologien burde reguleres i økologiforordningen, og ikke i dette forslag.

Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget om, at afgrøder udviklet med disse teknikker ikke skal være

omfattet af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26b.

Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtte, at planter og produkter herfra, som ikke opfylder de ob-

jektive kriterier for at være en NGT 1-kategori, fortsat skal være omfattet af den gældende GMO-regule-

ring, og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføring. Det er dog meget

positivt, at der lægges op til at justere på de krav, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrøder.

Det er endvidere særdeles positivt, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de

udfordringer, den gældende GMO-regulering giver i forhold til detektion og kontrol.

Landbrug & Fødevarer hilser det velkomment, at Kommissionen nu tager initiativ til at afbøde de sær-

deles uheldige effekter, der følger af EU-domstolens afgørelse fra 2018 om, at alle nye genomteknikker

udviklet efter 2001 skal reguleres som GMO. Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at forslaget baserer

sig på en række videnskabelige udtalelser, samt at sikkerhedsspørgsmålet er blevet grundigt behandlet

af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Dansk Industri hilser forslaget velkomment som et vigtigt skridt for at fremme innovation i EU. De nye

genomteknikker indeholder samfundsmæssige potentialer for øget fødevareproduktion og -produktivi-

tet, bedre arealanvendelse og biodiversitet, lavere klimabelastning og lavere pesticidforbrug, og kan der-

med understøtte de politiske mål i Kommissionens Grønne Pagt og Jord til bord-strategien om et mere

bæredygtigt fødevaresystem. Af samme årsag bør Danmark arbejde for, at der stilles krav til Kommissi-

onen om at fremsætte en tilsvarende moderniseret og forenklet regulering af mikroorganismer snarest

muligt og så lovgivningsmæssigt enkelt som muligt.

Dansk Industri finder det positivt, at forslaget forenkler reguleringen af kategori 1 NGT-planter. Det er

endvidere positivt, at forslaget lægger op til gennemsigtighed i form af et register for kategori 1 NGT-

planter. Sporbarhed, gennemsigtighed og information til forbrugerne er afgørende for forbrugeraccept

og tillid til industrien. Med forslaget lægges generelt op til, at den regulatoriske klassifikation, godken-

delsesprocedurer og krav til risikovurdering i højere grad tilpasses produktets karakteristika (produkt-

orienteret) frem for fremstillingsmetoden (procesorienteret), hvilket Dansk Industri finder positivt. Det

er dog afgørende, at der skabes klarhed om kriterierne for anvendelse af et bæredygtighedskriterie, og

for hvordan de kompetente myndigheder skal foretage en vurdering heraf.

Dansk Industri bemærker samtidig, at Kommissionen med forslaget lægger op til, at hverken kategori 1

NGT-planter eller kategori 2 NGT-planter vil kunne anvendes i økologisk produktion. Det kan potentielt

betyde, at økologer reelt udelukkes fra stort set alle kommende sorter, inklusive de målrettede mutage-

nese-teknikker,

hvor planten selv reparerer sine egne gener efter et ’klip’ i DNA-strengen

(SDN-1). Det

vil sandsynligvis forringe den økologiske sektors konkurrencemæssige vilkår i forhold til tredjelande.

Der bør fra dansk side arbejdes på, at økologisk produktion ikke udelukkes fra at anvende NGT, alter-

nativt at forordningen ’fremtidssikres’, så der er mulighed for at tilpasse reguleringen af økologisk pro-

duktion til fremtidige behov. Det bør endvidere overvejes, om reguleringen af økologi bedre håndteres i

økologiforordningen i stedet for i det fremsatte forslag.

kom (2023) 0411 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

Dansk Korn og Foder (DAKOFO) og Danske Sortsejere mener, at Kommissionens forslag er velovervejet

og balanceret. De hilser derfor Kommissionens forordningsforslag meget velkommen. De er enige i, at

de nye planteforædlingsteknikker kan bidrage til den grønne omstilling og målene i EU's Grønne Pagt.

Dansk Korn og Foder og Danske Sortsejere mener derfor, at det er meget vigtigt, at EU tilpasser sin

regulering af NGT’er således, at der bliver adgang til at udnytte de i forslaget omfattede teknikker til at

udvikle robuste sorter, som både kan bidrage til at løse klimamålsætningerne og samtidigt stimulere

produktiviteten i planteproduktionen, landbruget og fødevareproduktionen. Samtidig mener Dansk

Korn og Foder og Danske Sortsejere, at der er behov for at sikre rammerne for den globale frie handel

med landbrugsafgrøder. Under de nuværende forhold kan der hurtigt opstå handelstekniske barrierer,

i takt med at lande uden for EU tager de nye planteforædlingsteknologier i brug. Det er derfor vigtigt at

pointere, at indførelsen af den nye regulering ikke må føre til ødelæggelse af handelen med landbrugs-

produkter, herunder også særligt de afgrøder og produkter, som ikke adskiller sig fra de afgrøder og

produkter, der i dag kan udvikles med traditionelle og konventionelle planteforædlingsmetoder. Dette

forhold gælder både på det indre marked, men i særdeleshed også i forhold til importen af en række

vigtige produkter til den europæiske landbrugs- og fødevareproduktion. Det er her vigtigt, at artikel 7 i

Kommissionens forslag ikke pålægger forsyningskæderne nye byrder i forhold til handel med kategori 1

NGT-produkter, hvor der ikke foreligger en verifikation, jf. artikel 4 eller artikel 6.

Dansk Korn og Foder og Danske Sortsejere er ikke fortalere for et forordningsbundet forbud mod an-

vendelse af NGT’er til økologisk produktion. Kommissionen har på en meget fornuftig vis indført trans-

parens i forhold til information om brugen af NGT til frembringelse af planter/sorter. Dansk Korn og

Foder og Danske Sortsejere ser det som meget afgørende, at lovgivningen tilpasses hurtigt, så man i EU

hverken taber innovationskraft og -muligheder, for at planteforædlingen kan bidrage til den grønne om-

stilling gennem udvikling af ny robuste afgrøder eller taber konkurrenceevne ved at afskære os mulig-

heden for at deltage i den globale frie handel med landbrugsprodukter.

Økologisk Landsforening efterspørger ikke NGT-metoderne. Økologisk Landsforening medgiver, at me-

toderne evt. kan ses som en styrkelse af planteforædlingen, men metoderne gør ikke landbruget mere

bæredygtigt og kan ikke træde i stedet for en omlægning af det samlede landbrugssystem. Økologisk

Landsforening er dog bekymret for konsekvenserne for økologien, hvis NGT generelt erstatter de nuvæ-

rende teknikker. Økologisk Landsforening lægger derfor vægt på, at der laves en analyse af konsekven-

serne for økologi, hvis NGT-reglerne indeholder et generelt forbud. Økologien er fortsat meget afhængig

af den konventionelle sortsudvikling. Økologisk Landsforening ser en risiko for, at økologerne efterlades

i en situation, hvor økologerne ikke kan nyde gavn af de fremskridt, der tilvejebringes inden for sorts-

udvikling.

Økologisk Landsforening peger på risikoen for et troværdighedsproblem, hvis økologerne håndterer alle

typer NGT som GMO, da foreningen anser det for helt usandsynligt, at det er muligt at holde NGT ude

af de økologiske afgrøder. Økologisk Landsforening mener, der er behov for en vurdering af, om forbru-

gerne afviser alle former for NGT i økologi. Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at forbuddet

mod NGT i økologi tages ud af den horisontale regulering af NGT og skrives ind i økologiforordningen,

og at det vurderes, om forbuddet skal omfatte alle former for NGT, når NGT forventes at blive de mest

udbredte teknikker inden for planteforædling. Hvis forbuddet ikke kan flyttes, lægger Økologisk Lands-

forening vægt på, at det skal revurderes senest 5 år efter reglernes ikrafttræden.

Økologisk Landsforening mener, at NGT-forbuddet i økologi er en markant udvidelse af det GMO-for-

bud, der er i de nuværende økologiregler. GMO-forbuddet i økologi undtager de traditionelle mutagen-

seteknikker, selvom disse også er GMO, jf. definition i GMO-direktivet. Økologisk Landsforening mener,

det er nødvendigt at analysere, om økologien skal forholde sig til kategori 1 NGT-planter på samme

kom (2023) 0411 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

måde, som de traditionelle mutationsteknikker. I den sammenhæng er Økologisk Landsforening be-

kymret over, at Kommissionen også tillader cisgenese i kategori 1 NGT-planter.

Økologisk Landsforening støtter, at der skal oprettes en database over kategori 1 NGT-planter, og at den

anvendte forædlingsteknik skal oplyses. Den oplysning skal med på sortslisterne, så landbrugerne kan

vælge sorten fra på grundlag af anvendt teknik.

Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt at stille krav om sameksistensregler for både kategori 1

og kategori 2 NGT-planter, hvis der er et forbud mod NGT-planter i økologisk landbrug. Sameksistens-

reglerne skal også indeholde regler for erstatning, så økologer holdes skadesløse, hvis der findes NGT-

planter i deres afgrøder og produkter. Udgifterne til at holde NGT-planter ude af økologien skal pålæg-

ges den del af erhvervet, der bruger NGT-planter. Økologisk Landsforening fremhæver, at det er svært

at håndhæve, da den afledte effekt kan være, at økologi fravælges, eller at logistikken bliver dyrere for

økologerne. Økologisk Landsforening mener derfor, det er forkert, at medlemslandene ikke kan ned-

lægge forbud mod at dyrke NGT-planter. I forhold til sameksistensregler er det vigtigt for Økologisk

Landsforening, at målet om 25% økologisk areal i EU til 2030 ikke lægges ind som grundlag for samek-

sistensreglerne.

Økologisk Landsforening ønsker, at der er forbud mod herbicidresistens i kategori 1 NGT-planterne.

Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, som det også er foreslået, at kategori 1 NGT-planter kan

underlægges yderligere krav på grundlag af deres egenskaber.

Økologisk Landsforening lægger vægt på, at forædlere af planter til økologi får samme økonomiske

håndsrækning til deres forædlingsarbejde, som Kommissionen vil give SME planteforædlere, der an-

vender NGT.

Økologisk Landsforening noterer, at forslaget ikke indeholder regler, der beskytter landbrugerne mod

patentering af planter, og de enkelte egenskaber, der er forædlet frem. Økologisk Landsforening mener,

det er vigtigt at undgå patentering af liv, og mener derfor, det er vigtigt at dette forhold bliver håndteret

i fælles europæiske og internationale regler.

Forbrugerrådet Tænk mener, at det er helt afgørende, at nye teknikker til planteforædling ikke medfører

risici for forbrugerne eller negativ påvirkning af miljø og biodiversitet. Da det er et område, der er i

hurtig teknologisk udvikling, giver det mening at vurdere, om den nuværende 20 år gamle lovgivning er

svarende til virkeligheden. I den forbindelse kan Forbrugerrådet Tænk grundlæggende bakke op om, at

man skelner mellem forskellige typer af GMO’er afhængigt af, hvor stor ændring, der er foretaget i ge-

nomet. Herunder, at man indfører en mindre restriktiv godkendelsesprocedure for produkter, der kunne

være opstået naturligt (Kategori 1 NGT-planter). Forbrugerrådet Tænk mener dog ikke, at herbicidresi-

stente planter bør omfattes af hverken Kategori 1- eller Kategori 2-NGT’er.

Forbrugerrådet Tænk mener, at forbrugerne bør have en mulighed for at vælge teknologierne til eller

fra. Forbrugerrådet Tænk påpeger dog, at der mangler viden om forbrugernes viden om og eventuelt

accept af de nye genteknikker. Indtil dette er klarlagt, er det ikke muligt at afvige substantielt fra den

nuværende lovgivning. Dermed mener Forbrugerrådet Tænk som udgangspunkt, at både Kategori 1- og

Kategori 2-NGT’er

skal omfattes af de nuværende regler for sporbarhed og mærkning.

Forbrugerrådet

Tænk vil opfordre til, at man igangsætter undersøgelser af forbrugernes viden og holdninger, og at man

venter med at fastlægge det endelige omfang af mærkningskravet til, at man ved mere om dette.

kom (2023) 0411 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

Forbrugerrådet Tænk finder, at spørgsmålet

om, hvilke typer af NGT’er,

der tillades anvendt i økologien,

ligeledes afhænger af forbrugeraccepten. Da dette har stor betydning for den økologiske sektor, under-

streger det behovet for forbrugerforskning.

Tystoftefonden vil gerne medvirke til at sikre, at al formeringsmateriale af kategori 1 NGT-planter mær-

kes som "Kategori 1 NGT-planter", bl.a. for at sikre integriteten i den økologiske produktion. Tystofte-

fonden opfordrer endvidere Landbrugsstyrelsen til at inddrage Tystoftefondens ekspertise for at sikre

en fleksibel og hensigtsmæssig opgavevaretagelse og kommunikation vedr. NGT-registrering.

Bryggeriforeningen ser positivt på forslaget fra Kommissionen. Bryggeriforeningen finder det positivt,

at forslaget ikke medfører ændringer i den allerede etablerede definition af konventionel avl. Bryggeri-

foreningen lægger vægt på, at reguleringen tager højde for den teknologiske udvikling, og at lovgivnin-

gen ikke bremser virksomhedernes konkurrencevilkår på området. Konkurrencen på området skal være

ligeværdig, så industrien i EU i videst muligt omfang, naturligvis under hensyntagen til bæredygtighed

mv., har adgang til de samme muligheder som lande omkring os. I den sammenhæng værdsætter Bryg-

geriforeningen, at forslaget foreslår et register, der anerkender, at enhver i industrien skal have mulig-

hed for at træffe et frit valg. Det er afgørende for at sikre en hensigtsmæssig udvikling, at industrien har

mulighed for og frit kan informere om NGT'er og ikke-NGT-ingredienser i deres produkter.

Landsforeningen Praktisk Økologi ønsker ikke deregulering af nogen former for GMO’er af hensyn til

det forsigtighedsprincip, som gælder både i EU og i økologien. Derudover mener Landsforeningen Prak-

tisk Økologi, at en deregulering vil fratage forbrugerens mulighed for at fravælge fødevarer, frø og foder,

som er fremkommet via genomteknikker samt den beskyttelse mod GMO-forurening i landbruget, som

der er ved nuværende regulering. Derfor anbefaler Landsforeningen Praktisk Økologi, at Danmark ikke

bakker op om Kommissionens forslag, og at Danmark i øvrigt er medvirkende til, at Kommissionen ikke

ændrer lovgivningen, medmindre et kvalificeret flertal i Parlamentet bakker op derom. Landsforeningen

Praktisk Økologi henviser til deres medlemmers fremtidige muligheder for at udfolde økologisk have-

og småskalalandbrug uden nogen former for GMO, samt hensynet til den øvrige danske og europæiske

befolknings sundhed, hensynet til naturen, biodiversiteten og til fødevaresikkerheden i Europa i frem-

tiden.

Dansk Planteværn støtter Kommissionens forslag om at indføre speciallovgivning for planter og afledte

produkter frembragt med målrettet mutagenese eller cisgenese. Dansk Planteværn finder det positivt,

at GMO-reguleringen tilpasses i lyset af de mange videnskabelige og teknologiske fremskridt på områ-

det. Dansk Planteværn ser særlig positivt på forslagets tilgang til kategori 1 NGT-planter, hvor der ikke

er behov for risikovurdering, godkendelse og mærkning af planter og afledte produkter til fødevare- og

foderbrug, hvis den nye egenskab også kunne være opstået naturligt eller være opnået med traditionel

forædling. Dansk Planteværn opfordrer til, at Kommissionen tager lignende initiativer med hensyn til

anvendelsen af disse genomteknikker på andre områder, som kan tilskynde til innovation inden for

plantebeskyttelse og bidrage til en stabil og bæredygtig fødevareproduktion. Endelig opfordrer Dansk

Planteværn til, at man hurtigst muligt søger afklaring af eventuelle konsekvenser for brugen af patenter,

da tilgangen til patenter vil have stor indflydelse på firmaernes appetit på yderligere investering i udvik-

lingen af nye afgrøder.

Novozymes er positive over for Kommissionens forslag, der understøtter tilgangen om at gøre den regu-

latoriske kategorisering og risikovurdering proportional med de ændringer, der indføres i en organisme,

samt dens ligheder med organismer fremstillet ved hjælp af konventionelle teknikker. Endvidere finder

Novozymes det positivt, at forslagets risikovurdering fokuserer på organismens egenskaber (produkt-

orienteret) frem for de teknikker, der blev anvendt til at opnå organismen (procesorienteret). Novozy-

kom (2023) 0411 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

mes gør opmærksom på, at genmodificerede mikroorganismer forsat vil være reguleret under nuvæ-

rende GMO-direktiv (2001/18/EC) på baggrund af antagelsen om, at den nødvendige videnskabelige

viden stadig er begrænset, hvad angår denne type organismer. Novozymes deler ikke denne antagelse

og opfordrer derfor til, at der

på baggrund af EFSA’s kommende udtalelse om seneste udvikling inden

for bioteknologi anvendt på mikroorganismer (med deadline i juni 2024) igangsættes en revision af re-

guleringen for genmodificerede mikroorganismer til udsætning. Novozymes opfordrer derfor til, at Dan-

mark

–

grundet sin stærke klynge af virksomheder inden for industriel bioteknologi

–

aktivt arbejder

for, at der i den endelige vedtaget forordning indsættes en konkret forpligtigelse til snarest muligt at

igangsætte en lignende revision for reguleringen af mikroorganismer til udsætning frembragt ved hjælp

af disse teknikker.

Chr. Hansen er enig i Kommissionens generelle tilgang og baggrund herfor til opdateret og moderniseret

regulering af den nyeste generation af genteknologier, som blandt andet gør det muligt at udvikle kli-

maresistente afgrøder, øge produktivitet og reducere brugen af kemiske pesticider. Chr. Hansen opfor-

drer til gennemførelse af den fremlagte reform hurtigst muligt, idet EU-lovgivning omkring nyere ge-

nomteknikker allerede adskiller sig væsentligt fra især Nordamerika og Asien, som i dag er førende på

området. Chr. Hansen finder, at europæiske virksomheder taber konkurrencekraft til aktører i disse re-

gioner, samtidig med at NGT-produkter fra disse regioner kan finde vej til, eller måske allerede findes

på, det europæiske marked, uden mulighed for at dette kan spores. Chr. Hansen opfordrer den danske

regering til at udtrykke tydelig opbakning til Kommissionens forslag og at fortsætte arbejdet for at op-

datere lovgivningen for anvendelse af nye genteknologier på mikroorganismer.

Danmarks Naturfredningsforening noterer sig ønsket om at regulere planter fremkommet gennem

nogle NGT’er anderledes end planter fremkommet gennem traditionelle GMO-teknikker. Danmarks Na-

turfredningsforening noterer sig også, at det kan være vanskeligt at skelne mellem planter fremkommet

gennem NGT og de traditionelle mutageneseteknikker som stråling og kemi, og at egenskaber fremkom-

met gennem de mindst indgribende NGT, som f.eks. SDN1, ville kunne fremkomme ved naturlige mu-

tationer. Danmarks Naturfredningsforening ønsker imidlertid, at alle planter fremkommet gennem

NGT-teknikker, skal reguleres på linje med planter fremkommet gennem traditionelle GMO-teknikker.

Foreningen mener ikke, at risici forbundet med forædling foretaget gennem NGT-metoder, er tilstræk-

keligt belyst. Danmarks Naturfredningsforening ønsker at vurdere sagen igen, når der foreligger doku-

mentation, som i højere grad illustrerer de fordele og risici, der kan være forbundet med at benytte sig

af NGT. Mht. markforsøg vil Danmarks Naturfredningsforening tage stilling fra sag til sag og ønsker

fortsat, at ansøgninger om sådanne forsøg ikke gives per automatik, men kommer i offentlig høring.

Under alle omstændigheder anbefaler Danmarks Naturfredningsforening, at eventuelt kommende sor-

ter fremkommet gennem NGT bliver markeret tydeligt i sortslisterne, så landbrugere selv kan vælge, om

de ønsker at benytte den form for udsæd eller udplantningsmateriale. Danmarks Naturfredningsfor-

ening foreslår desuden, at de sameksistensregler, der blev udviklet for 20 år siden i forbindelse med

dyrkning af planter fremkommet gennem traditionelle GMO-teknikker, bliver opdateret. Det skal være

muligt, også i fremtiden, at sikre både landbrugere og forbrugere imod utilsigtet sammenblanding.

Miljøorganisationen NOAH, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Frøsamlerne henstiller til, at

Danmark stemmer

imod

Kommissionens forslag, da vedtagelse vil indebære, at vigtige dele af nye ge-

nomteknikker ikke forbliver reguleret som GMO-metoder i landbrug. Foreningerne mener, at nye ge-

nomteknikker stadig er GMO og skal reguleres som GMO for at beskytte vores natur og sundhed. For-

eningerne forventer, at Danmark arbejder for, at Kommissionen ikke gennemfører forslaget, medmin-

dre der ligger et kvalificeret flertal af EU-Parlamentets medlemmer bag

–

og dermed tager kritikken fra

Parlamentet om manglende demokratisk beslutningstagen i sager om GMO til efterretning i praksis.

Foreningerne finder, at der er mange alternativer i landbrug og madproduktion, og at man bør påbe-

gynde en biologisk smart vej, der ville udgøre en ægte fremtidssikring for de unge generationer.

kom (2023) 0411 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

Dansk Vegetarisk Forening mener grundlæggende, at der ikke er behov for at ændre de nuværende pro-

cedurer og derved slække på procedurerne for NGT’er/GMO’er, da en svækkelse af procedurerne kan

medføre ukendte risici for både planter, dyr og mennesker. Dansk Vegetarisk Forening mener desuden,

at det er afgørende, at forbrugerne kan fravælge GMO’er, og endvidere at det økologiske landbrug ikke

lider skade ved en svækkelse af procedurerne. En deregulering forventes at gøre det umuligt for forbru-

gerne at fravælge GMO’er, ligesom det kan

underminere tilliden til økologien og dermed få store økono-

miske konsekvenser for økologiske producenter.

Hvad angår de udfordringer, som de nye GMO’er tæn-

kes at kunne bidrage til at løse

–

at brødføde verden mere bæredygtigt, reducere pesticidforbruget etc.

–

gør Dansk Vegetarisk Forening opmærksom på, at en omstilling til et overvejende plantebaseret og

økologisk fødevaresystem er en langt mere effektiv og sikker måde at opnå dette på.

Frie Bønder Levende Land mener, at de nye genomteknikker, som f.eks. CRISPR-Cas9, hverken er så

sikre eller præcise, som fortalerne hævder. Hertil kommer uklarhed om patentering og sporbarhed. Frie

Bønder Levende Land opfordrer derfor til at stemme

imod

Kommissionens forslag til lempelse af regler

for godkendelse af genmodificerede planter til landbruget.

Biodynamisk Forbrugersammenslutning oplyser, at de principielt er imod alle former for GMO-teknik-

ker, herunder de nye genomteknikker, og taler derfor for, at der ikke ændres i GMO-lovgivningen. Bio-

dynamisk Forbrugersammenslutning mener, at alle problemer ville været løst, hvis der alene blev dyrket

efter de biodynamiske og økologiske principper.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til forslaget fra en lang række medlemsstater, mens en række med-

lemsstater forventes at være skeptiske. Blandt de svære emner forventes at være kriterierne for NGT 1

planter og planteprodukter, sporbarhed, mærkning og patentering af NGT planter og planteprodukter,

patentering samt muligheden for at anvende NGT i økologien. Enkelte medlemsstater ønsker en regu-

lering af NGT planter og planteprodukter, der i store træk svarer den eksisterende GMO-lovgivning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens initiativ om ny regulering om brug af visse nye genomteknikker i

forhold til planter. Initiativet skal fastholde sikkerheden for mennesker, dyr og miljø og samtidig gøre

det muligt at udnytte potentialet i de nye teknikker med hensyn til at bidrage til opfyldelsen

af EU’s

Grønne Pagt og Jord til bord-strategiens mål.

Regeringen støtter, at der ikke er behov for risikovurdering, godkendelse og mærkning af planter og

afledte produkter til fødevare- og foderbrug, hvis den nye egenskab også kunne være opstået naturligt

eller være opnået med traditionel forædling. De foreslåede kriterier til at afgøre, om dette er tilfældet,

skal være tilstrækkeligt klare og tydelige for at skabe juridisk klarhed for erhverv og myndigheder. Kri-

terierne skal desuden muliggøre udviklingen af planter med de nye ønskede egenskaber f.eks. i forhold

til klima og bæredygtighed i det omfang at ændringerne ifølge danske og internationale videnskabelige

eksperter også kunne være opstået naturligt eller ved traditionel forædling.

Regeringen finder, at erhvervet, såfremt visse NGT-planter behandles på lige fod med traditionelt for-

ædlede planter, skal kunne finde oplysninger om anvendelse af NGT i forædlingsarbejdet, f.eks. i de

officielle sortslister, uden at det er et mærkningskrav, således at den enkelte landbruger eller gartner

kan vælge, om de ønsker at dyrke sorter frembragt med disse forædlingsteknikker.

kom (2023) 0411 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. planter fremstillet ved visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder heraf

Regeringen støtter, at spørgsmålet om anvendelse af NGT i økologien bør reguleres direkte i økologifor-

ordningen, således at økologireglerne holdes samlet. Dette vil endvidere sikre større fleksibilitet ift. til

udvikling og eventuel fremtidig tilpasning af økologireglerne i forhold til brug af nye NGT’er.

Regeringen finder, at evalueringen af NGT-lovgivningen, som vil finde sted senest tre år efter vedtagel-

sen af den første tilladelse til forsøgsudsætning eller markedsføring, bør omfatte en vurdering af, hvor-

vidt NGT-forordningen har medført nye administrative eller praktiske byrder for det økologiske erhverv

sammenlignet med den nuværende situation.

Regeringen vil arbejde for, at reguleringen har bedst mulig overensstemmelse med økologiforordningen.

Regeringen vil hertil arbejde for, at reguleringen på NGT ikke resulterer i unødvendige administrative

byrder og omkostninger for det økologiske erhverv, herunder forringede konkurrencevilkår sammenlig-

net med konventionelt landbrug.

Regeringen støtter Kommissionens tilgang om at fastholde reguleringen af patenter i patentlovgivnin-

gen, idet der udarbejdes en analyse af konsekvenserne af patenter på planter. Regeringen vil søge afkla-

ring på spørgsmålet om patenter på planter, når Kommissionens analyse foreligger. Generelt finder re-

geringen det vigtigt, at reguleringen af patenter på NGT-planter styrker innovation frem for at hæmme

den, samt sikrer tilgængeligheden af NGT’er og NGT-planter for SMV’er og små landbrug.

Regeringen finder endvidere, at Kommissionen snarest bør tage lignende initiativer med hensyn til re-

gulering af mikroorganismer udviklet med nye genomteknikker.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

25. juli 2023, jf. samlenotat oversendt den 13. juli 2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.